Karakteristik af personer, der har begået selvmord ved personpåkørsel på skinnerne

Transkript

1 Agnieszka Konieczna Karakteristik af personer, der har begået selvmord ved personpåkørsel på skinnerne Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning

2 Faktaserien Nr. 39 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2018 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Bangs Boder Odense C Tel: (+45) info@cfsmail.dk Hjemmeside: 1. udgave, 1. oplag, december 2018 ISBN:

3 Indhold Forord Indledning Definitioner Antal af selvmord ved personpåkørsel i Selvmord ved personpåkørsel en karakteristik Resumé og konklusion Litteratur Hvor henvender man sig?... 23

4

5 Forord Dette hæfte, Karakteristik af personer, der har begået selvmord ved personpåkørsel på skinnerne, indgår i en række hæfter om fakta og forskning vedrørende selvmordstanker og selvmordsadfærd. Hensigten med hæfterne er at formidle viden som grundlag for forebyggelse, og målgruppen er derfor alle, der enten i deres uddannelsesforløb eller i forbindelse med deres arbejde kommer i kontakt med selvmordstruede mennesker. Den nuværende viden om selvmord ved personpåkørsel er sparsomt undersøgt. Dette faktahæfte vil belyse problemstillingen omkring personpåkørsel og hermed forsøge at skabe en profil af personer, der har taget deres eget liv ved personpåkørsel i Danmark i perioden Profilen er skabt ud fra udvalgte faktorer, der menes at påvirke selvmordet. Faktahæftet er en del af projektet Selvmord og selvmordsforsøg på skinnerne, som Center for Selvmordsforskning igangsatte i 2017 i samarbejde med DSB. Hovedformålet med projektet er at frembringe ny viden, der kan bidrage til udvikling af forebyggende indsatser mod selvmord ved personpåkørsel. December 2018 Agnieszka Konieczna 5

6

7 1. Indledning Selvmord er blandt de 20 hyppigste dødsårsager i hele verden. Hvert år dør mere end mennesker af selvmord. I Danmark er der årligt omkring 600 mennesker, som tager deres eget liv. Det er mere end tre gange så mange, som der dør i trafikken. Statistisk set udgør selvmord ved personpåkørsel en forholdsvis lille procentdel (4-5%) af det samlede antal selvmord begået i Danmark. Alligevel vælger flere at kaste sig ud foran et tog. Ifølge Sikkerhedsrapport for Jernbanen fra 2015, har antallet af selvmord ved personpåkørsel været stigende siden slutningen af 1990 erne. I 1999 var der under 5 tilfælde af selvmord. I 2012 valgte 44 personer at tage livet af sig ved at lade sig påkøre af et tog. Fra 2013 til 2015 lå antallet af selvmord ved personpåkørsel på mellem om året. Selvmord som fænomen har været kendt gennem tiderne. Forståelsen af de faktorer, der kan påvirke personens valg til at bruge et tog som selvmordsmetode, er dog begrænset i forhold til andre selvmordsmetoder. Nogle udenlandske forskere har forsøgt at belyse, hvem der kan være i risiko for selvmord ved personpåkørsel, og hvilke risikofaktorer der kan spille en rolle for selvmord ved personpåkørsel. I Danmark er det dog stadig uvist, hvilke faktorer der spiller en rolle for selvmord ved personpåkørsel. Dette faktahæfte præsenterer resultater med ny viden om selvmord ved personpåkørsel i Danmark for perioden

8 2. Definitioner Selvmord Selvmord er ifølge WHO s (1986) definition følgende: En handling med dødelig udgang, som afdøde, med viden eller forventning om et dødeligt udfald, havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den afdøde ønskede forandringer. I definitionen ligger, at et selvmord er en bevidst handling, hvor afdøde har en viden eller forventning om et dødeligt udfald, men at målet ikke nødvendigvis var at dø, men at opnå forandringer af en situation som afdøde fandt ubærlig. Forventning om et dødeligt udfald er ikke nødvendigvis opfyldt i alle tilfælde, da uheldige omstændigheder kan være den faktor som gør, at udgangen bliver dødelig. Det kan være, at en person kommer senere hjem end afdøde forventede og lignende. Formuleringen om ønskede forandringer er ofte hypotetisk, da vi ikke har den nødvendige viden til at belyse dette. Selvmordsforsøg Ifølge WHO defineres selvmordsforsøg på følgende måde: En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Definitionen dækker alle bevidst selvdestruktive handlinger, hvor der er en klar intention om at begå selvmord, såvel som handlinger, hvor intentionen er at komme væk fra en uudholdelig situation, at manipulere andre eller at få hjælp - et råb om hjælp 8

9 og endelig handlinger, hvor intentionen er uklar. Definitionen inkluderer også handlinger, hvor personen bliver forhindret i at foretage en selvmordshandling, men udelukker de tilfælde hvor der er tale om et hændeligt uheld og tilfælde, hvor personen ikke er i stand at forstå meningen eller konsekvenserne af handlingen. Personpåkørsel Begrebet personpåkørsel anvendes som en metode til at forsøge eller begå selvmord. Uagtet andre betydninger af ordet personpåkørsel er det derfor implicit i nærværende faktahæfte, at den påkørte person forsætlig har bragt sit liv i fare. Matchet case-kontrol studie I et matchet case-kontrol studie sammenlignes forekomst af en risikofaktor eller en beskyttende faktor hos case personer med personer i kontrolgruppen. Dette er for at undersøge, hvilke faktorer, der øger eller mindsker risikoen for et bestemt udfald (fx sygdom, død) i en gruppe. Cases i dette studie er en gruppe man undersøger, og den består af personer, der har begået selvmord ved personpåkørsel. Kontrolgruppen udgør en gruppe af personer, der har begået selvmord ved andre metoder. En risikofaktor defineres som en faktor, hvis tilstedeværelse i en persons liv øger risikoen (sandsynligheden) for, at denne person på et tidspunkt forsøger at tage sit eget liv. En beskyttende faktor defineres som en faktor, hvis tilstedeværelse i en persons liv mindsker risikoen for, at personen på et tidspunkt i livet forsøger at begå selvmord. For at sammenligne risikoen for et udfald hos de to grupper, er det vigtigt, at der laves en korrekt sammenligning. Det er derfor vigtigt, at cases og kontroller har samme alder samt andel af mænd og kvinder. Ellers ved man ikke, hvor meget af den målte risiko, der rent faktisk skyldes eksponeringen for den undersøgte risikofaktor, og hvor meget der skyldes de øvrige faktorer 9

10 (confoundere). En confounder er en faktor, der er en selvstændig årsag til udfaldet og er associeret med eksponeringen. Køn er eksempelvis en confounder for associationen mellem psykisk sygdom (eksponering) og selvmord ved personpåkørsel (udfald). Når der tages højde for disse forhold, kan der foretages en korrekt sammenligning. I den forbindelse beregnes odds ratio (OR), som angiver, hvor mange gange højere eller lavere selvmordsrisikoen er blandt en gruppe personer eksponeret for en risikofaktor i forhold til en gruppe personer, der ikke er eksponeret. Hvis forekomsten af en risikofaktor er den samme i kontrolgruppen som i casegruppen, da er OR lig med 1. Dette betyder, at der ikke er nogen sammenhæng mellem den undersøgte faktor og selvmord ved personpåkørsel. Hvis OR er mindre end 1, så er risikoen for selvmord ved personpåkørsel mindre blandt personer eksponeret for en risikofaktor i forhold til personer, der ikke er eksponeret i sammenligning med kontrolgruppen. I dette tilfælde er der tale om en negativ sammenhæng. Er OR større end 1, så er risikoen for selvmord ved personpåkørsel større blandt personer eksponeret for en risikofaktor i forhold til personer, der ikke er eksponeret i sammenligning med kontrolgruppen. Her er sammenhængen mellem den undersøgte faktor og selvmordsrisikoen ved tog-påkørsel positiv. For at tage højde for risikofaktorens samspil med andre faktorer (confoundere), og derved sikre en korrekt analyse, kontrolleres først den undersøgte risikofaktor for confoundere som køn og alder i den simple analyse, og derefter for køn, alder og andre statistisk signifikante faktorer i den samlede analysemodel. 10

11 Antal selvmord 3. Antal af selvmord ved personpåkørsel i perioden I perioden har i alt 232 mennesker begået selvmord på skinnerne (DSB data). Af figur 1, som angiver udviklingen i antallet af selvmord ved personpåkørsel over en 15-årig periode, ses det, at antallet af selvmord varierer årligt, og at grafen viser en stigende tendens i perioden med det højeste selvmordsantal i 2012 (39) og i 2009 (29). I 2015 var tallet faldet til 23 selvmord. Figur 1. Udvikling i antallet af selvmord ved personpåkørsel i perioden , absolutte tal Årstal 11

12 4. Selvmord ved personpåkørsel en karakteristik Nedenfor gennemgås en deskriptiv analyse af en række faktorer, som menes at sætte personer i henholdsvis forhøjet eller formindsket selvmordsrisiko ved personpåkørsel. Sociodemografiske forhold Køn og alder Selvmordsforskning viser, at selvmord ved personpåkørsel forekommer med størst hyppighed hos yngre personer, og de forekommer hyppigere hos mænd end kvinder (Rådbo et al., 2005.; Kerkhof, 2003). I dette studie er forekomsten af selvmord ved personpåkørsel højere blandt mænd end blandt kvinder. Som det fremgår af figur 1, er der i perioden blevet begået selvmord ved personpåkørsel af ca. 76% mænd og 24% kvinder. Kønsratioen mand/kvinde er 3,2/1. Gennemsnitalderen for selvmord ved personpåkørsel er 43 år. Figur 2. Forekomst af selvmord ved personpåkørsel fordelt på køn, % 76% 12

13 Procent Betragter vi figur 3, som viser fordelingen af selvmord ved togpåkørsel i forhold til alder, ses det, at blandt de personer, der døde af selvmord ved personpåkørsel, var der en større andel af og årige personer end andelen af personer i de resterende aldersgrupper. Figur 3. Forekomst af selvmord ved personpåkørsel fordelt på alder Alder Bopælsregion Af studiet fremgår det, at langt de fleste af de personer, der har begået selvmord ved personpåkørsel, kom fra hovedstadsområdet (figur 4). Studiet viser en positiv sammenhæng mellem bopælsregion og selvmord ved personpåkørsel, når der kontrolleres for flere faktorer. Sammenlignet med personer, der har begået selvmord ved andre metoder (kontrolgruppen), er der blandt de personer, der havde bopæl i Region Hovedstaden, cirka 2 gange (OR=1,84) højere risiko for selvmord ved personpåkørsel end blandt de personer, der boede i Region Midtjylland. Dette er i overensstemmelse med et studie af Too et al. (2017), som viser, at et tætbefolket område er en signifikant risikofaktor for selvmord ved personpåkørsel. 13

14 Figur 4. Forekomst af selvmord ved personpåkørsel fordelt på bopælsregion 16% Region Hovedstaden 15% 6% 44% Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland 19% Region Syddanmark Civilstand Et studie af Too et al. (2017) viser, at ugifte personer er i højere selvmordsrisiko ved personpåkørsel end personer, der er gift. Det fremgår af dette studie, at blandt de personer, der har afsluttet deres liv ved personpåkørsel, var halvdelen ugifte, næsten 28% var gift eller separeret og 18% af personerne var skilt (figur 3). Kun en lille andel af personerne havde en civilstand som enke/enkemand (ca. 4%). Når sammenhængen mellem civilstand og selvmord analyseres, og der kontrolleres for køn og alder, finder vi, at civilstand ingen effekt har på selvmord ved personpåkørsel. 14

15 Figur 5. Forekomst af selvmord ved personpåkørsel fordelt på civilstand 4% 50% 28% Enke/Enkemand Gift (+separeret) Skilt 18% Ugift Hustand og hjemmeboende børn Ifølge et studie af Mishara & Bardon (2017), boede mange af de personer, der havde taget deres eget liv ved personpåkørsel, alene eller i en hustand sammen med en partner. Den deskriptive analyse af hustand i dette studie viser, at blandt de personer, der havde begået selvmord ved personpåkørsel, boede en stor andel af personerne i en hustand bestående af et par (43%) eller en enlig mand (ca. 31%). 11% var enlige kvinder og, 15% var hustande bestående af flere familier. En analyse af sammenhængen mellem hustand og selvmord viser, at hustand ingen effekt har på selvmord ved personpåkørsel. 15

16 Figur 6. Forekomst af selvmord ved personpåkørsel fordelt på hustand 15% Et par 43% Enlig kvinde 31% Enlig mand 11% Husstande bestående af flere familier Det er en beskyttende faktor for selvmordsadfærd at have børn. Studiet viser, at 26% af de personer, der begik selvmord ved personpåkørsel, havde hjemmeboende børn op til et år før selvmordet fandt sted. Studiet finder ikke nogen sammenhæng mellem at have hjemmeboende børn og selvmord ved personpåkørsel. Uddannelse Et lav uddannelsesniveau sættes ofte i forbindelse med selvmordsadfærd. Dette studie viser, at 40% af de personer, der har taget deres eget liv ved personpåkørsel, havde grundskolen som sidste afsluttede uddannelse. 25% havde en erhvervsuddannelse, 21% havde en videregående uddannelse, og 11 % havde en gymnasial uddannelse som sidste afsluttede uddannelse. Studiet viser også, at de personer, der har en gymnasial eller videregående uddannelse er i forhøjet risiko for selvmord ved personpåkørsel, når der kontrolleres for køn og alder. De har henholdsvis en odds ratio på ca. 1,98 og 1,55, hvilket angiver, at 16

17 de har 98% og 55% højere selvmordsrisiko end personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau. Når der kontrolleres for flere faktorer, har uddannelse ikke nogen signifikant effekt på selvmordet. Figur 7. Forekomst af selvmord ved personpåkørsel fordelt på uddannelse 22% 41% Grundskole Gymnasial uddannelse 25% 12% Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Missing data er ikke vist i figuren Socioøkonomisk status Et studie af Niederkrotenthaler et al. (2012) finder ingen korrelation mellem socioøkonomisk status og selvmord ved personpåkørsel. Dette studie viser, at antallet af selvmord varierer mellem socioøkonomiske grupper. I figur 8, som viser den socioøkonomiske fordeling af selvmord ved personpåkørsel, ses det, at personer i arbejde (30%), førtidspensionister (22%) og andre 1 (19%), udgjorde en stor andel af de personer, der havde taget livet af sig selv ved personpåkørsel. Sammenlignes personer, der havde begået selvmord ved personpåkørsel med kontrolgruppen, viser studiet, at blandt gruppen af andre er 1 Gruppen af andre indbefatter børn og personer, der ingen eller lille tilknytning har til arbejdsmarkedet, har ikke ret meget indkomst fra dagpenge og kontanthjælp samt ikke er under uddannelse 17

18 selvmordsrisiko ved personpåkørsel 37% mindre end blandt personer, der er i arbejde. Her er der kontrolleret for køn og alder. Dog, efter at der er blevet kontrolleret for flere faktorer, viser socioøkonomisk status ikke at have signifikant effekt på selvmordsrisikoen. Figur 8. Forekomst af selvmord ved personpåkørsel fordelt på socioøkonomisk status 19% 30% I arbejde Under uddannelse 9% Arbejdsløs 22% 13% 7% Førtidspensionister Folkepensionister/Efterlønsmodtagere Andre Disponibel indkomst 2 Selvmordsforskning viser, at lav indkomst er en risikofaktor for selvmordsrisikoen. Det fremgår af dette studie, at langt de fleste havde indkomster på kr. og kr., mens de færreste havde en indkomst under kr. Studiet viser en negativ sammenhæng mellem indkomst og selvmord ved personpåkørsel. Sammenlignet med kontrolgruppen, er risikoen for at begå selvmord ved personpåkørsel, efter at der er blevet kontrolleret for flere faktorer, 70% (OR=0,30) lavere blandt 2 Disponibel indkomst udregnes som indkomst efter skat og renter tillagt en beregnet lejeværdi for evt. egen bolig pr. 31. december 18

19 personer med en disponibel indkomst under kr. end blandt personer med en disponibel indkomst på over kr. Figur 9. Forekomst af selvmord ved personpåkørsel fordelt på disponibel indkomst 17% 10% 11% Under kr kr kr. 20% 18% kr kr kr. og derover 24% Psykisk sygdom Studiet viser, at cirka 66% af de personer, der har afsluttet deres liv ved personpåkørsel, havde en eller flere psykiske sygdomme. Langt de fleste havde angst/fobier, depression, misbrug og/eller skizofreni/andre psykotiske lidelser. Studiet har analyseret sammenhængen mellem psykisk sygdom og selvmord. I studiet er der kontrolleret efter køn og alder. Personer med psykisk sygdom har 2 gange (OR=2,12) større risiko for selvmord ved personpåkørsel end personer uden psykisk sygdom. Personer, der har fire eller flere psykiske sygdomme, har ca. 3 gange (OR=2,70) højere risiko for selvmord ved personpåkørsel end personer uden psykiske sygdomme. Indlæggelse indenfor 1 år forhøjer selvmordsrisikoen ved personpåkørsel med 2 gange (OR=2,07) i forhold til personer, der ikke har været indlagt inden for de foregående 12 måneder. Efter der er blevet kontrolleret for flere faktorer, har personer, der har haft skizofreni og/eller andre 19

20 psykotiske lidelser, 2 gange (OR=2,41) højere risiko for at begå selvmord ved personpåkørsel end personer uden psykiske sygdomme. Tidligere selvmordsforsøg Dette studie viser, at 16% af de personer, der har begået selvmord ved personpåkørsel, tidligere havde haft ét eller flere selvmordsforsøg. 11% har forsøgt at begå selvmord én gang, og 5% har forsøgt at begå selvmord flere gange. Sammenlignes de personer, der har begået selvmord ved personpåkørsel med kontrolgruppen, viser studiet, at tidligere selvmordsforsøg ikke spiller en rolle for selvmord ved personpåkørsel. Et andet studie finder det samme resultat (Too et al. 2017). Somatisk sygdom En række somatiske sygdomme er også forbundet med øget risiko for selvmord. 93% af de personer, der har begået selvmord ved personpåkørsel, havde en eller flere somatiske sygdomme. Studiet viser, at sammenlignet med kontrolgruppen, er risikoen for, at en person begår selvmord ved personpåkørsel 2 gange (OR=2,04) højere blandt personer med somatisk sygdom end blandt personer uden somatisk sygdom. Blandt personer, der havde fire eller flere somatiske sygdomme, er selvmordsrisikoen 2 gange (OR=2,41) højere end blandt personer uden somatisk sygdom. Der er i studiet kontrolleret for køn og alder. Når der kontrolleres for flere signifikante variable, viser analysen ingen signifikant effekt af somatisk sygdom på selvmord ved personpåkørsel. 20

21 Resumé og konklusion Personer, der have begået selvmord ved personpåkørsel 183 Cases 2745 Kontroller Case-kontrol studie matchet på: (køn og alder) 43 år Gennemsnitsalder 76% 24% 25 % år 21% år Den simple analyse peger på, at bopælsregion, gymnasial og videregående uddannelse samt psykisk og somatisk sygdom er belastende faktorer for selvmord ved personpåkørsel på skinnerne, mens lav indkomst er en beskyttende faktor. Når der inkluderes alle signifikante variable i en samlet analyse, viser bopælsregion (Region Hovedstaden) og psykiatrisk diagnose (skizofreni og andre psykotiske sygdomme) sig at være stærkt associeret med øget risiko for selvmord ved personpåkørsel på skinnerne. Lav indkomst er derimod negativ associeret med selvmords-risikoen. Studiet finder ingen sammenhæng mellem civilstand, hustand, hjemmeboende børn, uddannelse, socioøkonomisk status, tidligere selvmordsforsøg, somatisk sygdom og selvmord ved personpåkørsel på skinnerne. Årsagen til dette er uklart, men den ene plausible forklaring kunne være mangel på studiets statistiske styrke til at opdage effekter. Selvmord er en relativt sjælden hændelse og selvmord ved personpåkørsel på skinnerne forekommer sjældnere. 21

22 6. Litteratur Kerkhof A. (2003) Railway suicide: who is responsible? Crisis.;24(2):47-8. Mishara BL., Bardon C. (2017) Characteristics of railway suicides in Canada and comparison with accidental railway fatalities: Implications for prevention. Safety Science.;91: Niederkrotenthaler T., Sonneck G., Dervic K., Nader IW., Voracek M., Kapusta ND., Etzersdorfer E., Mittendorfer Rutz E., Dorner T. (2012) Predictors of suicide and suicide attempt in subway stations: a population-based ecological study. J Urban Health.;89: Rådbo H., Svedung I., Andersson R. (2005) Suicides and other fatalities from train-person collisions on Swedish railroads: a descriptive epidemiologic analysis as a basis for systems-oriented prevention. J. Safety Res.;36(5): Sikkerhedsrapport for Jernbanen 2015 (2016). Trafik- og byggestyrelsen. Danish Transport and Construction Agency.; 21. Too LS., Bugeja L., Milner A., McClure R., Spittal MJ. (2017). Predictors of using trains as a suicide method: Findings from Victoria, Australia. Psychiatry Res.;253:

23 7. Hvor henvender man sig? Lokalt Familie og venner Kolleger Sundhedsplejerske Kommunens PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Gratis kommunal rådgivning, (jf. Serviceloven, kap. 3, 10-12) Socialforvaltningen Praktiserende læge Lægevagten Nærmeste hospital Præst Nationalt Livslinien Startlinien Sct. Nicolai Tjenesten eller PsykiatriFondens TelefonRådgivning Børnetelefonen Forældretelefonen Ældresagen Anonyme Alkoholikere Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser Forebyggelsescentre Læs om regionernes forebyggelsescentre samt rådgivning- og informationsmuligheder på Center for Selvmordsforsknings hjemmeside: under menupunktet Forebyggelse. 23

24

25 De seneste faktahæfter i serien: 33. Omtale af selvmord i medierne Retningslinjer for journalister og andre mediearbejdere (2014) Agnieszka Konieczna 34. Præsters tavshedspligt Selvmordsadfærd og præsters sjælesorg (2015) Lasse Mortensen 35. Selvmord i Danmark rateudvikling for perioden (2015) Sarah Grube Jensen og Agnieszka Konieczna 36. Unges trivsel en vejledning til forældre, lærere og andre fagpersoner, der har fokus på unges trivsel (2016) Anne Dinesen Clausen 37. Hjælpetjenester (2016) Trine Banke d Andrade Relationer skaber håb (2017) 38. Center for Selvmordsforskning Forskning, registre og statistikbank (2018) Lilian Zøllner og Sarah Grube Jakobsen 39. Karakteristik af personer, der har begået selvmord ved personpåkørsel (2018) Agnieszka Konieczna Hele rækken af faktahæfter findes på centrets hjemmeside under Publikationer.

26 Faktaserien præsenterer studerende, kursister og andre med interesse for selvmordsforebyggelse for - fakta om selvmord (antal og udvikling) - fakta om selvmordsforsøg (antal og udvikling) - korte forskningsbidrag - studiemateriale Det er tilladt at citere fra Faktaserien med tydelig kildehenvisning Faktaserien kan rekvireres ved henvendelse til centret. Pris kr. 25,00 Center for Selvmordsforskning er oprettet i 1989, og det har siden 1999 været en selvejende institution under Børne- og Socialministeriet Center for Selvmordsforskning varetager - forskning i selvmord og selvmordsforsøg - registrering af selvmordsforsøg - registrering af selvmord - vidensformidling ISBN: