Opsamlende notat på tilsyn i Ballerup Kommunes klubber efterår 2014.

Transkript

1 Opsamlende notat på tilsyn i Ballerup Kommunes klubber efterår I efteråret 2014 foretog konsulenter fra C-SI pædagogisk tilsyn på klubberne: Klub Måløv, Klub Nord, Klub Syd og Klub Skovlunde. Der er altså blevet foretaget 12 tilsyn, da hver klub tæller 3 afdelinger. Tilsynene har taget udgangspunkt i tilsynskonceptet rammer for tilsyn med Ballerup Kommunes dag- og klubtilbud med udgangspunkt i dialog som redskab og mål. Tilsynene har fundet sted i formiddagstimerne. På de fleste tilsynsmøder har deltaget klublederen, den lokale pædagogiske leder og et varierende antal ufaglærte og faglærte medarbejdere. Se bilag 1 for informationsskrivelsen vedrørende tilsynene. Tilsynene har fundet sted fra september november Denne skrivelse er en kortfattet opsummering af de indtryk, diskussioner, refleksioner, observationer og dialoger, der har fundet sted under tilsynene. Notatet vil således gengive opsamlende og generaliserende udfordringer, styrker og udviklingsområder for et samlet klubområde i Ballerup Kommune. Organisering Klubberne er organiseret på samme måde i Ballerup Kommune hvilket betyder, at der er en klubleder med tre afdelinger under sig. Hver afdeling har en pædagogisk leder. Den enkelte klubleder er formelt set også pædagogisk leder i en afdeling, men denne funktion er typisk besat af en konstitueret pædagogisk leder, så klublederen kan tage sig af de mere overordnede strategier, administration og kontakt med forvaltningen i Ballerup Kommune. KLubleder Pædagogisk leder Pædagogisk leder Pædagogisk leder Tilsynet i den enkelte klub er startet i den afdeling, hvor klublederen har sit kontor, og hvor denne har konstitueret en pædagogisk leder. Denne type tilsyn har også beskæftiget sig med overordnede tanker om strategier, sammenhænge, pædagogiske tiltag og udfordringer for det enkelte klubområde. Hver enkelt klub har en fritidsklubafdeling, som har åbent i dagtimerne for børnene, når de kommer fra skole. 1

2 Til hvert enkelt klubområde er også ungdomsklubafdelinger de fleste har en, og Klub Måløv har to. Klubberne organiserer sig også forskelligt i forhold til, hvordan fritidsklubområdet organiseres indbyrdes mellem afdelingerne, og hvordan overgangen mellem fritidsklub og ungdomsklub organiseres for medlemmerne. Typisk starter børnene i fritidsklubdelen fra 4.klasse, og fra 6. klasse, eller det 12. eller 14. år, er man velkommen i ungdomsklubben. Åbningstiden i klubben variere en smule fra klub til klub, men har typisk åbningstider som det fremgår af tabellen nedenfor. Et enkelt sted, har ungdomsklubben åbent fire dage om ugen, og et andet sted åbner fritidsklubben klokken 12.30, men ellers er tabellen repræsentativ for klubområdet i Ballerup Kommune. Åbningstid fritidsklub Mandag kl Tirsdag kl Onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Åbningstid ungdomsklub Mandag kl Onsdag kl Torsdag kl På daglig basis kommer kun en mindre del af de faktiske medlemmerne i fritidsklubben og i ungdomsklubben, så selvom en klub har 100 medlemmer, er der måske 70 besøgende på daglig basis. I ungdomsklubben er dette bilede yderligere forstærket. Typisk er antallet af medlemmer i ungdomsklubben, langt større end de faktisk besøgende på daglig basis. Flere steder arbejder man med begrebet Juniorklub, der tillader mellemstore børn at benytte fritidsklubben, og samtidig også være tilladt adgang til Ungdomsklubben i et begrænset antal timer om aftenen. Ungdomsklubben har således oftest medlemmer fra år. Ungdomsklubben har kun åbent ca. 3 dage om ugen, hvorimod der er åbent alle hverdage i fritidsklubdelen. 2

3 Fritidsklub Juniorklub Ungdomsklub Rammerne om pædagogik Klubberne befinder sig i forskellige boligområder og miljøer i Ballerup Kommune, og der er tilknyttet medlemmer med differentierede boligsociale faktorer. Det betyder, at klubberne har forskellige sociale områder for deres rekrutteringsgrundlag. Ens for dem alle er dog, at de har en byggelegeplads som en af rammerne for deres pædagogiske tiltag. Klub Syd og Klub Skovlunde har to byggelegepladser ud af deres tre afdelinger, og Byggeren er således en udbredt ramme om den pædagogiske praksis for Klubberne i Ballerup. Yderligere er der tre klubber, der har sat fokus på idræt og bevægelse som rammen for deres pædagogiske praksis. De resterende afdelinger indeholder lidt af det hele, og har ikke bekendt sig til en særlig ramme for deres pædagogiske aktiviteter. Den differentierede klubopgave Klubbernes opgaver er på en gang meget varierende og meget forskellige afhængig af den kontekst klubben befinder sig i. Det betyder, at det lokale miljø omkring klubberne er af afgørende betydning for, hvilke medlemsudfordringer og styrker den enkelte klub arbejder med. Konteksten er også med til at definere, hvilke opgaver klubben ser og påtager sig i sit lokalområde den socioøkonomiske sammensætning har stor indflydelse på, hvor betydningsfuldt man ser dette arbejde. Des lavere socioøkonomisk indeks, des mere opmærksom er man på lokalmiljøet, og oftere ser man i denne forbindelse opsøgende arbejde udenfor klubbens matrikel både af kriminalpræventiv og socialpræventiv karakter. Tilsvarende opleves lokalområdet og foreninger at være mere gensidigt opmærksomme på samarbejde med klubben. 3

4 Den sociale kontekst har også betydning for de udfordringer man orienterer sig imod i klubben. Det kan fx være, at man ønsker at modvirke rekrutteringen til bandemiljøet eller rådgive om hashhandlens konsekvenser osv. Selve den vejledende del tager dermed udgangspunkt i den kontekstuelle udfordring, klubben befinder sig i. Hvilke opgaver løser klubben? Klubmedarbejderne giver udtryk for at de, sammen med andre tilbud, er med til at løfte en stor pædagogisk opgave at skabe liv, rammer og fællesskaber om børn og unge i Ballerup Kommune. Klubvirksomheden er baseret på frivillighed, forstået som, at de børn og unge der kommer i klubben er medlemmer klubberne er et frivilligt tilbud, der løbende skal gøre sig attraktive for at tiltrække og fastholde medlemmer. I rammen af frivillighed håndterer klubmedarbejderne en række opgaver som primært er baseret på en relationel tilknytning til de unge des længere kendskab klubmedarbejderne har til de unge, des mere indflydelse oplever de at have på de unges liv. Så med udgangspunkt i den relationelle kontakt, er klubmedarbejderens opgaver primært at spejle og skabe rammer om den overgang, der er fra børne- til ungdomsliv. En af disse opgaver er blandt andet vejledning i forhold til uddannelsesvalg. Denne opgave fylder mest i ungdomsklubregi. Mange af medarbejderne giver udtryk for, at uddannelsesområdet ændres med så stor hastighed, at de ikke føler sig kompetente til at rådgive om adgangskrav, varighed, muligheder osv. Der efterspørges efteruddannelse på dette område, eller tættere kontakt til uddannelsesvejledere. Generelt ser klubberne sig i tæt forbindelse med lokalområdet, og gør sig umage for at være en positiv social faktor i det lokalområde, hvor de befinder sig det er således uafhængig af om det handler om, at de lokale holder øje med klubbens dyrehold, om lokalmiljøets unge kan lave bål og mødes på klubbens område om aftenen, eller om klubben ses med i løsninger om lokale bandekonflikter, opsøgende arbejde i forhold til hashhandel, eller de rummer de børn i formiddagstimerne, der ikke kan være i skolen. Orienteringen mod lokalområdet gør således, at der enkelte steder arbejdes meget aktivt med lokale foreninger, og klubbens lokaler stilles til rådighed for pensionister, motionister, daginstitutioner og andre, som kan have glæde af klubbens faciliteter, når der ikke er medlemmer til stede. Selvom der allerede er samarbejde med lokalområdet og lokale sportsforeninger, frivillig arbejdskraft og eventskabelse, så er netop denne del af klubarbejdet et område, der med fordel kan udvikles og gives endnu større opmærksomhed for at styrke klubbens placering i lokale sammenhænge, men også at skabe sammenhænge i de unges liv og færden. Tilsynet 4

5 Klubopgaverne i Ballerup Kommune er alsidige og differentierede og det samme er svarene ved dette efterårs tilsyn. Dette notat gengiver dermed et opsamlende perspektiv, hvor generelle tendenser og udsagn gengives, uden dog at beskrive det enkelte klubtilbud, eller gengive et konkret udsagn. Notaterne på den enkelte klub og for den enkelte afdeling er videregivet til centerleder Ulla Blom Kristensen, der har den formelle ledelse af klubområdet, og via ledelsessamtaler har mulighed for at adressere mere konkrete og lokale udfordringer. De enkelte klubledere har modtaget notaterne fra deres egne afdelinger, som de kan anvende til interne udviklinger. Ved langt de fleste tilsyn har den enkelte klubleder prioriteret at være til stede ved afdelingernes tilsyn også. Klubbernes pædagogiske profil Klubbernes omdrejningspunkt er som nævnt ovenfor, det relationelle og den frivillighed, hvormed børnene og de unge benytter klubbens fællesskab. Fællesskabet er centralt i klubmedarbejdernes forståelse af, hvordan der skal drives pædagogik. De unge er en del af et forpligtende fællesskab, hvor de skal kunne se og mærke den forskel, de byder ind med det betyder også, at børnene og de unges handlinger har betydning og de er deres konsekvenser ansvarlige. Fællesskabet får mange forskellige ord og perspektiver med i tilsynet, og i en varieret hverdag får fællesskabet forskellige udtryksformer det kan fx være i ansvarlighed for egne kaniner, eller i produktionen af en ny sang i lydrummet med pædagogen, måden man er sammen på de sociale medier eller kæmper side om side i computerspillet Counter Strike. Adspurgt til klubbernes pædagogiske profil, deres tilgang og refleksioner, begrænsninger og styrker, oplever vi alt fra en bevidst prioritering af fælles fodslag i en pædagogisk retning med fælles uddannelse og refleksion over egen praksis, til klubmedarbejdere, der ikke evner at uddybe deres pædagogiske ståsted, og man får fornemmelse af manglende professionalisme og egeninteresser, der styrer de daglige pædagogiske aktiviteter. Fællesskaberne bliver her på de voksnes præmisser og virker således ikke til at favne fællesskabets bredde. Dermed ikke sagt, at disse steder ikke videregiver mange og gode oplevelser og rammer for børnene og de unge, men de er nærmest baseret på et tilfældigt grundlag og en individuel pædagogisk forståelse. For det enkelte barn, kan dette også betyde at den professionelle opfølgning på barnets trivsel er tilfældig. Der er stor forskel på den systematik hvormed man gennemgår børnene om det er løbende på personalemøder eller blot én gang om året, er der kontaktpædagog tilknyttet det enkelte barn, eller er alle børn fælles ansvar. Således opleves der også stor forskel i den systematik, man arbejder med pædagogiske handleplaner på hvordan man håndterer konflikter på en gennemarbejdet systematik, hvor medarbejderen kender sin fremgangsmåde og sine handlemuligheder og begrænsninger. Andre steder håndteres konflikten ikke, og der er meget lidt samarbejde med fx C-BUR om vanskelige børn og unge. 5

6 Samarbejdet med C-BUR og bevidstheden om C-BUR er stærkt varierende. Alle klubledere giver udtryk for et godt samarbejde og en viden om, hvem de skal kontakte i forhold til givne problematikker. Hos de pædagogiske ledere derimod og hos medarbejderen er denne viden langt mindre, og mange steder ved man ikke, hvem og hvordan, man skal kontakte i forhold til fx underretninger. Denne manglende viden giver antydninger af, at der mangler viden om betydningen af at videregive vigtige oplysninger til C-BUR om bekymringer vedrørende et barn, og at disse muligheder for indgriben i barnets livsbane forsømmes. Flere steder har med taknemmelighed sagt ja tak til et papir med kontaktoplysninger på personer i C-BUR. Enkelte steder går kontakten til C-BUR altid gennem klublederen. Derfor oplever den pædagogiske leder ikke at have behovet for informationer, regler og procedure om fx underretninger, men kan reelt ikke foretage de nødvendige henvendelser selv. Inklusion Fællesskabet er essentielt i klubregi og er det også i inklusionstanken. Det handler om, at den enkelte oplever samhørighed og at være bidragende til og del af et fællesskab. Klubberne giver udtryk for at have en stor grad af frirum og rummelighed i deres omgang med medlemmerne der er med andre ord højt til loftet. Denne tilgang skaber både intenderet og uintenderet inklusion for en del medlemmer. Klubberne er ofte stolte af deres inklusionshistorier. Når inklusionen er intenderet, er det ofte et gennemarbejdet og gennemtænkt pædagogisk arbejde der ligger bag det er uanset om det gælder inklusion af potentielle bandemedlemmer i klubbens fællesskab, eller det omhandler parring af computerpartnere i en grad, så de skaber et nyt og frugtbart fællesskab med socialt samvær som omdrejningspunkt. Når det omhandler inklusion af grupper, er det ofte en udfordring at fastholde det etablerede fællesskab blandt de resterende medlemmer det skaber dilemmaer for klubben, om de skal fokusere på inklusionen, eller de skal fastholde de ressourcestærke og talrige medlemmer som passer til rammerne? Det tvinger også klubberne til at tænke i økonomi, da en medlemsflugt, betyder færre indtægter. Ofte vælger man dog at lade arbejdskraften blive brugt på den inkluderende opgave og løse de andre dilemmaer efterfølgende. Klubben er et sted, hvor man kan finde fællesskaber, der ikke er andre steder. Det vil sige, at de børn der ikke trives så mange andre steder, finder fællesskaber om dyr, rollespil, computer, dans og socialitet i et bredere fællesskab, som ikke faciliteres andre steder end i klubben. Klubben har her en helt unik mulighed og ramme for at give udsatte børn og unge et fællesskab og et tilhørsforhold, der kan ændre deres liv. De rummelige fællesskaber skaber således også en uintenderet inklusion i og med, at de unge nogle gange ikke følges så tæt, eller at der stilles krav om deltagelse, at det skaber netop det 6

7 frirum, som en særlig type børn og unge møder for første gang i deres institutionsliv. I lyset af folkeskolereformen er der kommet mere fokus på et mere helhedsorienteret blik, hvor klubmedarbejderne i højere grad end før inviteres til netværksmøder i skolen. Ofte er det dog skolen der tager initiativ til netværksmøderne. Det er således et potentiale for klubberne i at være mere opfølgende og have tættere kontakt med både skole og C-BUR om løsninger i inklusionsarbejdet, men også i at lave rettidige underretninger. Folkeskolereformen og indflydelsen på klubberne Den største udfordring for klubbernes personale og ledelse er uden sidestykke folkeskolereformen. Alle føler sig på den ene eller anden måde presset af arbejdet ind i folkeskolen. Klubmedarbejderens udfordringer med dette nye samarbejde kommer forskelligt til udtryk, men alle er enige om, at vilkårene for klubbens virksomhed er radikalt ændret. For den enkelte medarbejder kommer dette til udtryk ved, at man oplever at miste kontakt til de børn, man ellers har været i god kontakt med det kan fx være, at man skal tilbage på skolen klokken 15, efter at have startet et rollespil op i klubben ved dennes åbningstid klokken 14. Når medarbejderen kommer tilbage fra sit arbejde med lektiecafeen med en 9.klasse, som ikke går i klubben, er børnene ved at gå hjem igen fra klubben der var jo ingen voksne til at lave rollespillet færdigt, og medarbejderen gik netop, som man var ved at lave skjoldet færdigt. Denne type abrupte dage betyder meget for den enkelte medarbejderes selvforståelse af meningen med det relationelle. For andre har det størst indflydelse, at de børn, man er sammen med i skolen, ikke er de børn man kender fra klubben det betyder, at man ingen relation har til dem, og man derfor ikke kan se mening med det pædagogiske arbejde. Der er også mange eksempler på, at den enkelte medarbejder ikke har følt sig velkommen og taget vel imod i skolen. Man oplever ikke, at man er budt velkommen som ny medarbejder og flere steder er det svært at finde fælles mødetid med lærerteamet. Pædagogen føler sig således ikke ønsket, og man oplever at man ikke har tilstrækkelig status til at indgå i arbejdsfællesskabet. Det være sig på klasseværelset eller i årgangsteamet. Helt grundlæggende mangler størstedelen af klubmedarbejderne viden om, hvad klassen arbejder med? hvad er det der skal understøttes? Hvad forventes i en sammenhængende skoledag? Når denne viden ikke er til stede, taber Klubmedarbejderen mening i denne del af arbejdet, og oplever ofte at blive brugt som vikar eller til at lappe huller, mens lærerne kan holde deres møder. Mange medarbejdere giver dog udtryk for, at de efterhånden også bliver bedre til at lave forskellige former for understøttende undervisning eller lektiecafe. 7

8 Man opfinder sine egne projekter og mening med arbejdet, de steder hvor man ikke mødes med årgangsteamet, eller hvor der ikke er dessiner fra lærerne om indholdet i den understøttende undervisning. Ofte er klubmedarbejderne alene med klasserne og ser ikke eller samarbejder ikke med lærerne om indholdet. Der er en oplevelse af at mangle redskaber og kompetencer i at varetage god undervisning og fylde den platform ud, som den understøttende undervisning og lektiecafeen er. Generelt set giver tilsynene det billede, at klubberne havde set frem til samarbejdet med skolerne om den understøttende undervisning. Nogle steder går det godt, og medarbejderne synes at tilkendegive et bredere syn på det enkelte barn, og hvorledes det kan opføre sig væsensforskelligt i de to rammer, som klubben og skolen udgør. I skolen arbejdes der mere med et tydeligt læringsmål, og eleven skal modtage undervisning i klubben er man der på frivillig basis, og samværet er koncentreret omkring fælles interesse om at være den del af fællesskabet. Det udfordrer således klubmedarbejderen at skulle indgå i en ramme med børn, de kender, som pludselig ikke er frivillig. De beskriver det som, at de har to forskellige personligheder en der er gældende i skolen, og en der er gældende i klubben. De positive historier omkring arbejdet med folkeskolereformen er langt i undertal i forhold til de mere bekymrede stemmer. De positive røster, der lyder, går på at man får et bedre kendskab til børnene, og at man godt kan se mening med, at der er pædagoger i skolen. De steder hvor det går bedst, er de steder, hvor ledelserne i klubben og på skolerne allerede inden august har taget fat på samarbejdet og skabt rammer og retning for medarbejderne, der giver mening. Men selv her er en del af ovenstående udfordringer gældende, da først reformen blev gældende. Specielt fylder skoleskemaerne meget. Flere steder arbejder man nu med 2.,3. eller sågar 4. skema i løbet af indeværende skoleår. Det gør det meget vanskeligt at forberede sine forløb i understøttende undervisning og at tænke i det relationelle arbejde, man som pædagog i klubberne bekender sig til. Ledelsesmæssigt er folkeskolereformen også en udfordring. Den største udfordring består i at tale mening ind i samarbejdet med skolerne til medarbejderne, der giver udtryk for at lide under forholdene. Flere steder er der tale om øget sygefravær blandt klubmedarbejderne en tendens der bekymrer ledelserne. Der synes også at være uklarhed om ledelsesforholdene og ledelsesretningerne, når der fx skal håndteres samarbejdsvanskeligheder eller misforståelser i årgangsteamene. På ledelsesniveau er samarbejdet generelt godt og forstyrres primært at rammemæssige og logistiske vanskeligheder. Det kan fx være ønsket om at klubmedarbejdere helst ser sig i klasser, med de elever man også har som medlemmer i klubben. Et andet gennemgående ønske er, at man ønsker sig færdig i skolen, så man kan være 8

9 tilbage i klubben, når den åbner, og der skal laves klubpædagogisk arbejde. Ydermere er der flere steder problemer med at skemaerne ikke når ud til klubmedarbejderne som planlagt. I flere tilfælde bruger klubberne væsentlig flere timer og dermed økonomi end det er beregnet, for at fremme samarbejdet og skabe de bedste rammer for børn og medarbejdere. Man håber på denne måde at komme godt fra start, og skabe en god platform for det fremtidige samarbejde. Indholdet af den understøttende undervisning er meget varierende i kvalitet og der synes at være en sammenhæng mellem de steder, hvor den pædagogiske profil er velfunderet og de steder, hvor indholdet i den understøttende undervisning bærer præg af pædagogiske intentioner og overvejelser om læringsmål. Omvendt er der også sammenhæng mellem de steder, hvor den pædagogiske profil savner dybde og refleksion, og de steder hvor den understøttende undervisning savner meningsfuldt indhold. Her synes den understøttende undervisning nærmere at være et langt frikvarter eller en leg uden mål og retning. Eksempler på dette er fx gentagne seancer med rundbold, gemme og fri leg på klubbens legeplads. I andre situationer kan rundbold mening, fordi det er i en kontekst af et arbejde med klassen om at fremme deres samarbejdsevner, tillid eller andre sociale faktorer. Det er altså mere refleksionen og målet der gør forskellen i denne vurdering af kvaliteten, end det egentlige indhold i den understøttende undervisning. For at skabe det bedste samarbejde og indhold i en ny folkeskole med en anderledes undervisning, er det nødvendigt at der er et frugtbart samarbejde mellem klubbens ledelse og skolens ledelse at denne ledelse i fællesskab kan sætte rammer og skabe mening og forandring for børnene. Det betyder at klubbens ledelse også skal være nidkær omkring det indhold, klubbens medarbejdere skaber i folkeskolen. Udfordringerne kunne også tyde på, at der er et tiltagende behov for fælles kompetenceudvikling af lærere og pædagoger at der skabes gensidig respekt, og øjenåbner, for hinandens faglighed og kompetencer og hvordan de kan anvendes i en fælles folkeskole med læring, udvikling og trivsel som mål. Faldende medlemstal i klubberne Allerede inden folkeskolereformen startede i august, begyndte klublederne at skele til deres faldende medlemstal flere medlemmer og deres forældre har tilkendegivet, at man har valgt klubben fra, da åbningstiden blev reduceret, og det derfor gav bedre mening for den enkelte at tage hjem, inden barnet eller den unge skulle videre til sport eller andre foreningsaktiviteter. Da tilsynene fandt sted i efteråret 2014, blev der udtrykt udbredt bekymring for klubbernes fremtid. Medlemstallene var kraftigt dalende måned for måned. Det betyder at klubbernes økonomi ændres væsentligt i tråd med det faldende 9

10 medlemstal. Der udbetales budget til klubberne på månedsbasis med udgangspunkt i det konkrete antal medlemmer. Som medlemstallet svinder, svinder også indtægterne, mens udgifterne til lønkroner forbliver det samme. Således oplever klubberne deres eksistensgrundlag smuldre mellem fingrene på dem. Bevægelsen væk fra klubberne ses typisk klassevis hvis flere af de toneangivende i en klasse, vælger klubben fra, følger de andre efter. Der viser sig også en mulig social slagside i fravalget af klubberne blandt medlemmerne med anden etnisk baggrund end dansk. Dette forhold bekymrer i forhold til den sociale og kriminalpræventive indsats, da disse børn og unge nu er svære at have relationer til. Udmeldelserne begrundes her med, at prisen er for dyr i forhold til den nu begrænsede åbningstid. Mange af klubberne har allerede nu justeret åbningstiden, så der er længere åbent om eftermiddagen og flere aftenåbninger, så man kan imødekomme medlemmernes behov for klubtid. Dette upåagtet, så er der stadig et fald i medlemmer. Det kan være vanskeligt at se løsningen på denne problematik, men ønsker man fortsat en klubvirksomhed i Ballerup Kommune, hvor en stor del af kommunens børn og unge frekventerer og er medlem i klubberne, må klubberne søge alternativer til den nuværende organisering og åbningstid. Alternativt bør der kigges på den økonomiske tildelingsmodel. En mulighed er her at arbejde med en model, der for længere perioder af gangen fastfryser budgettet, så den enkelte klub kan justere medarbejderstaben på årsbasis. Alternativt skal organiseringen af hele klubområdet se anderledes ud, og derved gøre medarbejderstaben mere fleksibel i forhold til arbejdssted og afdelinger, der opretholdes. Fremtidens klubtilbud Klubberne er under pres fra flere kante. De er presset på deres kerneydelse, da fællesskaberne er vanskelige at opretholde med skiftende arbejdstider og opgaver i klub og i folkeskolen. De er presset i forhold til vigende medlemstal. Ballerup Kommune står således overfor at skulle træffe afgørende valg for klubbernes fremtidige virke det være sig både på indhold og rent organisatorisk. Under tilsynene er der fremkommet forslag om et fælles medlemskab for et samlet klubområde i Ballerup. Det betyder, at hvis man først er meldt ind i én klub, er alle byens klubafdelinger åbne for en. Der nævnes også en mulighed for at sætte et fælles medlemskab til 100 kroner, og derved gøre det mere attraktivt rent økonomisk, at være tilknyttet en klub. Det lave kontingent gør, 10

11 at der stadig udvises ansvarlighed i forhold til klubben, men det er økonomisk muligt for alle. Medlemskabet i ungdomsklubben slutter i dag det år, hvor medlemmet fylder 18 år. Mange af ungdomsklubberne oplever dog et behov for at kunne forlænge dette medlemskab og skabe rammer for de unge længere ind i deres ungdom. Et forslag lyder på at sætte grænsen ved det 25. år. Flere af ovenstående forslag stiller nye krav til klubbens organisation, og der kunne være muligheder i at se på organiseringen af klubbernes afdelinger, deres profiler og behovet for pædagogisk ledelse i de relativt små enheder, som klubafdelinger er. Det er ikke noget entydigt svar på denne udfordring, men mere et spørgsmål om, hvilken type klubkultur man ønsker at fremme i Ballerup Kommune, da de forskellige måder at organisere på vil have konsekvenser for det tilbud man giver kommunens børn og unge. Afsluttende bemærkninger Under alle tilsynene har vi mødt et utroligt engagement og en urokkelig tro på, at netop klublivet er vigtigt og afgørende for børnene og de unges liv. Alle steder er vi blevet taget vel imod, og klubben har samlet set nydt at fortælle om sin pædagogiske praksis og taget vel imod spørgsmål og emner til refleksion. Det er første gang, at C-SI laver tilsyn på klubområdet. Man kan derfor betragte denne første omgang som en slags nulpunktsmåling. Det betyder, at vi mere har lyttet og været kritisk nysgerrige end været kritiske vedholdende i vores udfordring af eksisterende praksis. Klubberne er i skrivende stund ved at få sin egen vision. Visionen er også en mulighed for at kvalificere fremtidige tilsyn i og med, at der i visionen er målsætninger, der kan vægtes og vejes i refleksive spørgsmål. Man kan sige, at vi med en vision i hånden kan komme tættere på praksis, og dermed også være skarpere i vores udfordring af pædagogiske tanker og aktiviteter. For at nå dette mål, er det dog nødvendigt med et tilsynskoncept, der også inkluderer både observation af praksis, samt en nærmere stillingtagen til specifikke emner som ledelse, pædagogik og organisering med henblik på at fremme kvaliteten af klubtilbuddet til Ballerup Kommunes børn og unge. 11