STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

Transkript

1 Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

2 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARMEFORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Revision 3 Dato , (rev ) Udarbejdet af Søren Vesterby Knudsen Kontrolleret af Klaus Fafner Godkendt af Christian Teil Fyhn Beskrivelse Projektforslag: Fjernvarmeforsyning af naturgasområder i Stenstrup Ref. Doc-ID Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Ansvarlige for projektet 1 3. Forholdet til den kommunale planlægning m.v Forsyningsforhold Varmeplanlægning Forhold til anden lovgivning 2 4. Tekniske forhold Forsyningsområde, varmebehov og produktion Tekniske anlæg 3 5. Tidsplan 4 6. Arealafståelser og servitutpålæg 4 7. Forhandlinger med forsyningsselskaber 4 8. Økonomiske vurderinger Tekniske forudsætninger Fjernvarmeproduktion Forsyningssikkerhedsafgift og udvikling i varmepris Brugerøkonomi Selskabsøkonomi for Stenstrup Fjernvarme Samfundsøkonomi og miljøforhold Følsomhed for anlægsinvesteringer og varmebehov CO2-emission 9 9. Konklusion 9

4 PROJEKTFORSLAG: FJERNVARMEFORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP 1 1. INDLEDNING Dette projektforslag er udarbejdet for Stenstrup Fjernvarme, der hermed ansøger Svendborg Kommune om godkendelse af fjernvarmeprojekt for udvidelse af forsyningsområdet. Projektforslaget er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). Projektforslaget er initieret efter henvendelse fra en gruppe borgere, der ønsker at få mulighed for at blive forsynet med fjernvarme fra Stenstrup Fjernvarme. Projektforslaget vedrører udvidelse af Stenstrup Fjernvarmes eksisterende fjernvarmedistributionsnet til at forsyne ejendomme på Sognevej, Bøgevænget, Ahornvænget, Hasselvænget, Stationsvej, Engvej, Sandbjergvej, Gammel Sognevej, Humlevænget, Assensvej. Fjernvarmeudvidelsen er delt op i 3 områder. De tre områder, som er vist i bilag 1, omhandler områder i tilknytning til det eksisterende fjernvarmenet, og der er således tale om en naturlig afrunding af forsyningsområdet i Stenstrup. Hvis projektforslaget godkendes, vil områdeafgrænsningen ændres således, at omfattede ejendomme i område 1, 2 og 3 overgår fra naturgasområde til fjernvarmeområde. Ændringen af områdeafgrænsningen søges på baggrund af Projektbekendtgørelsens 8. Med dette projektforslag anmoder Stenstrup Fjernvarme ikke om tinglysning af tilslutningspligt til fjernvarme for eksisterende ejendomme i projektforslagets områder, da fjernvarmen er konkurrencedygtig, og der er stor opbakning fra kunderne. 2. ANSVARLIGE FOR PROJEKTET Svendborg Kommune er som varmeplanmyndighed ansvarlig for myndighedsbehandling af projektforslaget. Ansvarlig for projektet er: Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Hostrupvej Stenstrup Att.: Finn Christensen Tlf.: post@stenstrup-fjv.dk Vedrørende projektforslagets indhold kan Rambøll kontaktes: Rambøll Englandsgade Odense C Att.: Søren Vesterby Knudsen Tlf.: sork@ramboll.dk 3. FORHOLDET TIL DEN KOMMUNALE PLANLÆGNING M.V. 3.1 Forsyningsforhold Tabel 1 viser det potentielle varmebehov for de nye områder. I opgørelsen er vist varmebehovene til hvert område ved 100% tilslutning. Udover varmebehovene til de eksisterende bygninger i områderne er der i oversigten medtaget varmebehov til Sydbo, der er ved at blive opført på Sta-

5 PROJEKTFORSLAG: FJERNVARMEFORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP 2 tionsvej. Sydbo ønsker dog umiddelbart ikke fjernvarmeforsyning, og derfor er den kommende ejendom ikke medtaget i de samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger. Varmebehovet for område 1, 2 og 3 er opgjort ud fra erfaringstal for tilsvarende bebyggelse, mens der for Sydbo er regnet med varmebehov på 52,5 kwh/m². Af de 165 ejendomme er 113 ejendomme ifølge BBR i dag forsynet med naturgas. Antal Areal m² Nettovarmebehov MWh Område Område Område Sydbo Samlet Tabel 1: Oversigt over antal ejendomme, etageareal og nettovarmebehov i de nye områder. Stenstrup Fjernvarme har 1 naturgasmotor med varmeproduktionskapacitet på 1,9 MW og 1 naturgaskedel med varmeproduktionskapacitet på 4 MW og en halmkedel med en varmeproduktionskapacitet på 1,8 MW. Produktionsbehovet i spidslast i Stenstrup Fjernvarmes eksisterende forsyningsområde er på ca. 4,2 MW. Stenstrup Fjernvarme har tilstrækkelig produktionskapacitet til at dække det øgede varmebehov. 3.2 Varmeplanlægning Område 1, 2 og 3 er i dag udlagt til naturgasforsyning i varmeplanen for Svendborg Kommune, og der foreligger et godkendt projektforslag for naturgasforsyning. Dette indebærer, at godkendelse af dette projektforslag ændrer områdeafgrænsningen mellem naturgas og fjernvarme. Ifølge projektbekendtgørelsens 8 kan kommunalbestyrelsen godkende projekter for konvertering fra naturgas til fjernvarme, såfremt der betales kompensation til naturgasselskabet. Der er i selskabsøkonomien for Stenstrup Fjernvarme indregnet kompensation til Naturgas Fyn. 3.3 Forhold til anden lovgivning Projektforslaget er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Kommunen skal ifølge Projektbekendtgørelsens 5 drage omsorg for, at varmeplanlægningen koordineres med anden lovgivning herunder planloven, miljøvurderingsloven og VVM-reglerne. 4. TEKNISKE FORHOLD Dette afsnit omhandler data for forsyningsområde samt de tekniske anlæg, der påtænkes etableret samt anlæggenes kapacitet, forsyningssikkerhed og andre driftsforhold. 4.1 Forsyningsområde, varmebehov og produktion Bilag 1 viser de områder, som Stenstrup Fjernvarme med dette projektforslag ønsker at fjernvarmeforsyne. Tabel 1 viser varmebehovet for hvert område ved fuld udbygning. Der er regnet med følgende samlede tilslutningsgrad for hvert område: Område 1: 71% Område 2: 88% Område 3: 68%

6 PROJEKTFORSLAG: FJERNVARMEFORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP 3 Der er regnet med, at alle ejendomme med oliefyr ønsker at tilslutte sig fjernvarme, og blandt ejendomme med naturgas er der regnet med en tilslutningsgrad på 80% (område 1), 90% (område 2) og 90% (område 3). Det er i beregningerne antaget, at ejendomme med elvarme, varmepumper og biomassekedler ikke tilsluttes fjernvarme. Ved godkendelse af projektforslaget vil disse ejendomme dog godt kunne tilsluttes fjernvarme, idet ledningsnettet er dimensioneret for fuld tilslutning. Hvis de udeladte ejendomme konverteres til fjernvarmen, vil det forbedre økonomien. Stenstrup Fjernvarmes varmepris er så attraktiv, at det meget vel kan tænkes, at der er nogle ejendomme med elvarme, varmepumper og biomassekedler, som ønsker at tilslutte sig fjernvarme. Tabel 2 viser en oversigt over antal ejendomme og forventet varmebehov. Antal Varmebehov MWh Område Område Område Total Tabel 2: Antal ejendomme og anslået varmebehov ved tilslutningsgrader på henholdsvis 71%, 88% og 68% for områder 1,2 og 3. Stenstrup Fjernvarmes gasmotor kører meget sjældent, hvilket kun er, når der er meget gunstige elpriser. Derfor forventes varmeproduktionen fra gasmotoren at være uændret som følge af udvidelsen af forsyningsområdet. Gasmotoren kører ca. 20 timer om året, hvilket medfører en årlig elproduktion på ca. 20 MWh. Halmkedlen har den laveste varmeproduktionspris, og derfor vil den dække så stor en andel som muligt af det øgede varmebehov. Figur 1 illustrerer den forventede produktionsfordeling mellem halmkedel og gaskedel henholdsvis for det eksisterende forsyningsområde samt for det nye forsyningsområde. Det samlede spidslastbehov forventes at blive 4,9 MW. Ud fra Figur 1 forventes det, at 35% af det nye varmebehov dækkes af halmkedlen, mens 65% af det nye varmebehov dækkes af gaskedlen. Effekt [MW] 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Gaskedel nyt område Halmkedel nyt område Gaskedel eksisterende Halmkedel eksisterende Timer [h] Figur 1: Varighedskurve med illustration af produktionsfordeling. 4.2 Tekniske anlæg Der skal etableres fjernvarmedistributionsnet i forsyningsområdet og stikledninger til de ejendomme, der skal tilsluttes. I bilag 2 ses foreslået distributionsnet til forsyning område 1, 2 og 3.

7 PROJEKTFORSLAG: FJERNVARMEFORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP 4 Det samlede varmetab fra distributionsnet og stikledninger er beregnet til 451 MWh/år. Det er her forudsat, at der benyttes twinrør, og at middeltemperaturen for frem- og returløbsledninger er hhv. 75ºC og 35ºC. Stikledninger til ejendommene antages i gennemsnit at være 20 m og udført i Alupex20. Dimension Område 1 Område 2 Område 3 Total - m m m m Stik DN DN DN DN DN DN DN Sum gadenet Total Tabel 3: Dimensioner og ledningslængder for distributionsnet inkl. stikledninger ved den antagede tilslutning. De samlede anlægsomkostninger til distributionsnet og stikledninger er anslået til ca kr. ekskl. moms. Anlægsoverslaget indeholder kr. ekskl. moms til krydsning af jernbanen. Anlægsomkostningerne er inklusive projektering og uforudsete omkostninger. I de enkelte ejendomme skal der etableres tilslutningsanlæg for tilslutning til fjernvarmenettet. Der regnes med direkte tilslutning og varmtvandsbeholder for at sænke temperaturniveauet og omkostningerne. Etablering af tilslutningsanlæg i de enkelte ejendomme er anslået til kr. ekskl. moms baseret på indhentet tilbud og samlet indkøb. 5. TIDSPLAN Ledningsnettet antages etableret i løbet af 2014, og varmesalget påbegyndes i takt med etableringen. 6. AREALAFSTÅELSER OG SERVITUTPÅLÆG Distributionsnet vil fortrinsvis blive fremført i eller langs offentlig vej, og derfor forventes det ikke, at der er grundejere, der skal afstå areal eller pålægges servitut. I forbindelse med projektets gennemførelse vil ekspropriation ikke blive anvendt. 7. FORHANDLINGER MED FORSYNINGSSELSKABER Der er ikke gennemført forhandlinger eller indhentet udtalelser fra andre parter.

8 PROJEKTFORSLAG: FJERNVARMEFORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP 5 8. ØKONOMISKE VURDERINGER 8.1 Tekniske forudsætninger Der regnes med, at fjernvarmenettet etableres i 2014, og beregningsteknisk er der regnet med, at varmesalg starter primo Som reference til fjernvarmeprojektet regnes der med, at ejendommene fortsætter deres nuværende forsyningsform. I referencen regnes der med, at gaskedler og oliekedler udskiftes jævnt over den 20 årige planperiode. Dette er et konservativt skøn over udgiften idet, det må forventes, at der er en overvægt af ældre kedler i de ejendomme, som tilslutter sig fjernvarme. Forskelle i forventede tekniske levetid er reguleret ved at indregne scrapværdier i år Afskrivningen forudsættes at være lineær. Der er forudsat følgende tekniske levetider: Fjernvarmeledninger: 40 år Fjernvarmetilslutning: 25 år Naturgasfyr: 20 år Oliefyr 20 år For naturgasfyr og oliefyr er den tekniske levetid nok snarere 15 år end 20 år., men der er konservativt regnet med 20 år. Naturgasfyr antages at koste kr. ekskl. moms. Der er regnet med en gennemsnitlig virkningsgrad på 90% for naturgasfyr i 2015, som gradvist stiger til 100% i år 2034, når alle kedler er udskiftet. Oliefyr antages at koste kr. ekskl. moms. Der er regnet med en gennemsnitlig virkningsgrad på 85% for oliefyr i 2015, som gradvist stiger til 100% i år 2034, når alle kedler er udskiftet. For naturgasfyr er der regnet med udgifter til drift og vedligehold (D&V) på 800 kr./anlæg i gennemsnit om året og 20 kr./mwh. For oliefyr er der regnet med D&V på 1000 kr./anlæg i gennemsnit om året og 20 kr./mwh. For fjernvarmebrugeranlæg er der regnet med en gennemsnitlig årlig D&V på 300 kr./anlæg og 5 kr./mwh. Der er regnet med D&V for fjernvarmedistributionsnettet på 5 kr./mwh Fjernvarmeproduktion Naturgaskedlens virkningsgrad er på 104 %, og halmkedlen har en virkningsgrad på 92%. For produktionsanlæggene er der regnet med en marginal D&V på 8 kr./mwh for naturgaskedel og 40 kr./mwh for halmkedel. Den marginale varmeforsyning af de nye områder er beregnet som illustreret i Figur 1. Tabel 4 viser den beregnede marginale produktionsfordeling, hvoraf det fremgår at halmkedlen vil dække 35% af det nye områdes varmebehov, mens den eksisterende naturgaskedel vil dække det resterende varmebehov. Produktionsenhed Årlig varmeproduktion MWh Halmkedel 798 Gaskedel 1483 Total 2281 Tabel 4: Produktionsfordeling til forsyning af de nye områder.

9 PROJEKTFORSLAG: FJERNVARMEFORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Forsyningssikkerhedsafgift og udvikling i varmepris Forsyningssikkerhedsafgiften på biomasse er ikke endelig vedtaget. Det er dog forventet, at den indføres, og derfor er det beregnet, hvorledes den forventes at få indflydelse på Stenstrup Fjernvarmes variable fjernvarmepris, da en stor del af fjernvarmeproduktionen er baseret på halm. Da en eventuel forsyningssikkerhedsafgift på biomasse skal godkendes i EU, kan der gå op til 1-2 år før den kan indfases. For at være på den sikre side er der imidlertid regnet med forslag til indfasning fra efteråret 2013, som betyder, at der allerede i 2014 indføres forsyningssikkerhedsafgift på biomasse. Der forventes også indfaset forsyningssikkerhedsafgift på naturgas frem mod Energistyrelsen forventer også i deres beregningsforudsætninger, at naturgasprisen stiger frem mod Figur 2 viser den forventede udvikling i naturgaspris og i Stenstrup Fjernvarmes variable fjernvarmepris. Figur 3 viser den årlige forventede stigning i henholdsvis naturgas- og fjernvarmepris. Det ses, at den forventede forsyningssikkerhedsafgift har stor indflydelse på Stenstrup Fjernvarmes forventede fjernvarmepris Variabel pris [kr./mwh] Fjernvarme Naturgas Figur 2: Forventet udvikling i variable fjernvarmepris og naturgaspris (kr./mwh ekskl. moms). 16% 14% 12% Fjernvarme Naturgas 10% 8% 6% 4% 2% 0% Figur 3: Årlige forventede prisstigninger på den variable fjernvarmepris og naturgaspris.

10 PROJEKTFORSLAG: FJERNVARMEFORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Brugerøkonomi Ved de brugerøkonomiske beregninger sammenlignes fjernvarmetilslutning med henholdsvis Nyt kondenserende gasfyr Fortsat fyring med eksisterende kondenserende gasfyr Fortsat fyring med eksisterende ældre gasfyr Eksemplerne på brugerøkonomi beregnes for et hus på 160 m² med et varmebehov på 18 MWh. Brugerøkonomien er regnet som en nuværdi over 20 år med en kalkulationsrente på 3% svarende til markedsrenten minus inflation. Alle priser ved brugerøkonomien er i 2014-kr. inkl. moms. Der er anvendt fjernvarme og naturgaspris som vist i Figur 2. Det faste bidrag og abonnement på fjernvarme er holdt konstant, mens abonnement og distribution for naturgas ligeledes er holdt konstant. Brugerøkonomien er regnet som nuværdi over 20 år for at tage højde for de forventede ændringer i både fjernvarmeog naturgaspris. Beregningerne fremgår af bilag 3, og resultaterne er summeret i Tabel 5 nedenfor. Nuværdi, kr. inkl. moms Nuværdi Årlige varmeudgifter Investering Samlet nuværdi kr. kr. kr. Fjernvarme Naturgas nyt kondenserende gasfyr Naturgas eksisterende kondenserende gasfyr Naturgas eksisterende ældre gasfyr Tabel 5: Nøgletal for brugerøkonomisk vurdering. Nuværdi over 20 år. Det ses, at fjernvarmeforsyning vil være det brugerøkonomisk mest fordelagtige, idet der her opnås den laveste nuværdi. Selv hvis en forbruger lige har investeret i et eksisterende kondenserende gasfyr, vil det være fordelagtigt at skifte til fjernvarme. 8.4 Selskabsøkonomi for Stenstrup Fjernvarme Selskabsøkonomien er beregnet i faste 2014-priser ekskl. moms og er baseret på, at fast bidrag og abonnement fastholdes uændrede i faste priser. Den forventede forsyningssikkerhedsafgift på halm og naturgas er indregnet, og den deraf forventede stigning i det variable bidrag er også indregnet. Der er regnet med et tilslutningsbidrag på kr. ekskl. moms pr. ejendom. Der er regnet med en naturgaskøbspris ekskl. afgifter for Stenstrup Fjernvarme på 3,642 kr./m3. Der er regnet en pris på halm på 540 kr./ton halm ekskl. afgifter. Værdien af energisparepointene ved konvertering fra olie og naturgas til fjernvarme er medregnet til en værdi af 300 kr./mwh. Omkostning til afbrydelse af naturgasstik er medregnet som en udgift på kr. ekskl. moms pr. stik for mindre ejendomme, og for storkunder er der regnet med en udgift på kr. ekskl. moms pr. stik. Disse priser er baseret på erfaringer fra lignende konverteringsprojekter, hvor fjernvarmeselskabet står for gravearbejdet, og hvor flere naturgasstik afbrydes samtidig. Der er medregnet kompensation til Naturgas Fyn for de gaskunder, der konverterer til fjernvarme. Kompensationen for 2014 er anslået til kr./kunde for forbrug op til 6000 m3. For forbrug over m3 er kompensationen anslået til 2,969 kr./m3.

11 PROJEKTFORSLAG: FJERNVARMEFORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP 8 Selskabsøkonomien er lavet som en nuværdiberegning over 20 år med en kalkulationsrente på 3% svarende til markedsrenten minus inflation. Tabel 6 viser den selskabsøkonomiske vurdering for Stenstrup Fjernvarme ved de to fjernvarmeprojekter. De detaljerede selskabsøkonomiske beregninger er vist i bilag 4. Selskabsøkonomi Nuværdi Nuværdi, 2014-priser 1000 kr. Indtægter Tilslutningsbidrag Værdi energisparepoint 116 Fast bidrag Variabelt bidrag Abonnement Indtægter i alt Udgifter Ledningsnet Afbrydelse af naturgasstik 293 Kompensation Naturgas Fyn 590 Køb halm Køb naturgas - kedel Afgift - halm Afgift - kedel D&V halmkedel 475 D&V gaskedel 176 D&V ledningsnet 170 Udgifter i alt Samlet nuværdigevinst 94 Tabel 6: Selskabsøkonomi for Stenstrup Fjernvarme i faste 2014 priser ekskl. moms. Det ses, at fjernvarmeforsyning af de nye områder giver Stenstrup Fjernvarme en selskabsøkonomisk nuværdigevinst på kr. over 20 år. Det betyder, at projektet selskabsøkonomisk hviler i sig selv, og der vil blive flere forbrugere til at dække fjernvarmeværkets faste udgifter. 8.5 Samfundsøkonomi og miljøforhold De samfundsøkonomiske beregninger er gennemført efter Energistyrelsens forskrifter dvs. Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra april 2005 samt Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra oktober Kalkulationsrenten er sat til 4 % (som fastsat af Energistyrelsen), og tidshorisonten er 20 år med investeringsstart i 2014 og driftsperiode Forskelle i forventede tekniske levetid er reguleret ved at indregne scrapværdier efter 20 år i år I de samfundsøkonomiske beregninger benyttes samfundsøkonomiske brændselspriser fastsat af Energistyrelsen, og der medtages anlægsinvesteringer og driftsomkostninger. Derudover medtages de samfundsøkonomiske miljøomkostninger i form af en værdisætning af emission af CO2, N2O, CH4, NOx, SO2 og PM2,5 (partikler). I den samfundsøkonomiske analyse er der regnet med tilslutningsgrad som angivet i afsnit 4.1 og varmebehov som angivet i Tabel 2. I bilag 5 er de samfundsøkonomiske beregninger vist. Resultatet er samlet i Tabel 7 nedenfor.

12 PROJEKTFORSLAG: FJERNVARMEFORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP 9 Samfundsøkonomi Fjernvarmeprojekt Reference Nuværdi, 2014-priser 1000 kr kr. Investering Produktion og miljø D&V Samfundsøkonomisk omkostning Besparelse ved fjernvarmeforsyning Intern rente ved fjernvarmeprojekt 5,4% Tabel 7: Samfundsøkonomiske omkostninger for fjernvarmeprojekt og reference. Nutidsværdi for perioden i 2014 priser. Det fremgår af Tabel 7, at det er fjernvarmeprojektet, der har de laveste samfundsøkonomiske omkostninger. I forhold til referencen er der en betragtelig samfundsøkonomisk gevinst på 1,3 mio. kr. og en intern rente på 5,4 %. Dette er væsentlig højere end mindstekravet på 4 % Følsomhed for anlægsinvesteringer og varmebehov Der er foretaget følsomhedsvurderinger for projektet: Generelt 20% højere anlægsinvesteringer i både fjernvarmeprojekt og reference Generelt 20% lavere anlægsinvesteringer i både fjernvarmeprojekt og reference Varmebehovet er 20% lavere end antaget Varmebehovet er 20% højere end antaget Resultatet af følsomhedsberegningen er vist i Tabel 8. Det ses, at selv hvis anlægsinvesteringen bliver 20% højere, eller hvis varmebehovet bliver 20% lavere, så er der et samfundsøkonomisk overskud ved projektet på henholdsvis kr. og på kr. Hvis anlægsinvesteringen bliver 20% lavere, eller hvis varmebehovet bliver 20% højere, så er der et samfundsøkonomisk overskud ved projektet på henholdsvis 1,9 mio. kr. og på 2,3 mio. kr. Der er altså tale om et samfundsøkonomisk robust projekt. Samfundsøkonomi Samfundsøkonomisk besparelse Intern rente Nuværdi, 2014-priser ved fjernvarmeforsyning ved fjernvarmeforsyning 1000 kr. % Projektforslagsberegning ,4% 20% højere anlægsomkostninger 700 4,6% 20% lavere anlægsomkostninger ,6% 20% lavere varmebehov 304 4,3% 20% højere varmebehov ,5% Tabel 8: Følsomhedsberegning vedrørende anlægsomkostninger og varmebehov. 8.6 CO2-emission De samlede CO 2 -ækvivalente emissioner over 20 år er beregnet til i alt ton ved fjernvarmeprojektet, mens emissionerne er på ton ved referencen. Det vil sige en reduktion på omkring 32 %. 9. KONKLUSION Da fjernvarmeprojekt med udvidelse af forsyningsområdet har en væsentlig bedre samfundsøkonomi end referencen anbefales det, at kommunalbestyrelsen godkender dette projektforslag, der indebærer, at Stenstrup Fjernvarmes forsyningsområde udvides med områderne vist i bilag 1. Godkendelsen af de nye forsyningsområder kan gives på baggrund af 8 i Projektbekendtgørelsen, da der i projektforslaget er indregnet en økonomisk kompensation til Naturgas Fyn.

13 PROJEKTFORSLAG: FJERNVARMEFORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP 10 Derudover er projektet selskabsøkonomisk fordelagtigt for Stenstrup Fjernvarme, og herved vil projektet også komme de eksisterende fjernvarmeforbrugere og dermed hele lokalsamfundet til gode. Brugerøkonomisk viser beregningerne, at fjernvarmeforsyning giver det laveste samlede omkostninger for de berørte ejendomme. Endelig viser en beregning, at CO2-emissionen uden for kvotemarkedet kan ved varmeforsyning af de nye områder reduceres med 32 % i forhold til referencen.

14 Løgeskov Område 3 Område 2 Bilag 1 Hasselvænget Sognevej Bøgevænget Nordre Ringvej Assensvej Gammel Sognevej Ahornvænget Sognevej Sandbjergvej Område 1 Humlevænget Stationsvej

15 Bilag 2 eskov Hasselvænget Sognevej Ahornvænget Bøgevænget Nordre Ringvej Assensvej Gammel Sognevej Sognevej Sandbjergvej Humlevænget Stationsvej

16 Bilag 3 Brugerøkonomi Stenstrup Fjernvarme Opvarmet areal m2 160 Nettovarmebehov MWh/år 18,0 Gasforbrug nyt fyr m3/år Gasforbrug gl fyr m3/år Kalkulationsrente real rente, nuværdiberegning 3% Faste priser 2014 inkl. moms Enhed NPV Fjernvarme Årlige varmeudgifter Fast bidrag kr Variabelt bidrag kr Abonnement kr Drift og vedligehold kr Årlige varmeudgifter i alt kr Investering Fjernvarmeinstallation kr Tilslutningsbidrag kr Samlet brugerinvestering kr Samlet nuværdiudgift fjernvarme kr Naturgas nyt kondenserende gasfyr Årlige varmeudgifter Naturgas kr Abonnement kr Drift og vedligehold kr Årlige varmeudgifter i alt kr Investering Nyt naturgasfyr kr Tilslutningsbidrag kr Samlet brugerinvestering kr Samlet nuværdiudgift naturgas kr Naturgas eksisterende kondenserende gasfyr Årlige varmeudgifter Naturgas kr Abonnement kr Drift og vedligehold kr Årlige varmeudgifter i alt kr Investering Nyt naturgasfyr kr Tilslutningsbidrag kr Samlet brugerinvestering kr Samlet nuværdiudgift naturgas kr Naturgas eksisterende ældre gasfyr Årlige varmeudgifter Naturgas kr Abonnement kr Drift og vedligehold kr Årlige varmeudgifter i alt kr Investering Nyt naturgasfyr kr Tilslutningsbidrag kr Samlet brugerinvestering kr Samlet nuværdiudgift naturgas kr

17 Bilag 4 Selskabsøkonomi Stenstrup Fjernvarme Område Faste priser 2014 excl. moms Enhed NPV Produktion - projekt Varme - halmkedel MWh Varme - gaskedel MWh Varmeproduktion i alt MWh Varmesalg MWh Halmforbrug Tons Gasforbrug - kedel 1000 Nm Energibesparelse ved konvertering til fjernvarme MWh Variabel varmepris kr./mwh Samlet selskabsøkonomi - nuværdi Kalkulationsrente real rente, nuværdiberegning 3% Investering Ledningsnet 1000 kr Afbrydelse af naturgasstik 1000 kr Kompensation Naturgas Fyn 1000 kr Tilslutningsbidrag 1000 kr Værdi energisparepoint 1000 kr Netto Investeringsbehov 1000 kr Indtægter Fast bidrag 1000 kr Variabelt bidrag 1000 kr Abonnement 1000 kr Indtægter i alt 1000 kr Udgifter Køb halm 1000 kr Køb naturgas - kedel 1000 kr Afgift - halm 1000 kr Afgift - kedel 1000 kr D&V halmkedel 1000 kr D&V gaskedel 1000 kr D&V ledningsnet 1000 kr Udgifter i alt 1000 kr Årligt dækningsbidrag 1000 kr Samlet nuværdigevinst 1000 kr. 94

18 Samfundsøkonomisk model Analyse 1 Bilag 5 2 Samfundsøkonomisk analyse 3 Stenstrup Fjernvarme: Område Driftsår Faktorer Nutidsværdi Årstal Levetid Enhed Beregn. Faktor Sum GENERELT 8 9 Diskonteringsfaktorer 4% 14,59 1,000 0,962 0,925 0,889 0,855 0,822 0,790 0,760 0,731 0,703 0,676 0,650 0,625 0,601 0,577 0,555 0,534 0,513 0,494 0,475 0, Nuværdi af driftsperiode ,59 11 Nettoafgiftsfaktor 1,17 12 Skatteforvridningsfaktor 1, VARMEGRUNDLAG Antal kundeanlæg Nettovarmebehov MWh/år Fjernvarmeprojekt 20 Nettab MWh/år Bruttovarmebehov MWh/år Produktionsfordeling Fjernvarmeprojekt 24 Halmkedel 35% MWh/år Gaskedel 65% MWh/år Sum 100% MWh/år Reference 29 Antal naturgas Antal oliefyr Antal reference Nettovarme-gaskedler MWh/år Nettovarme-oliefyr MWh/år Nettovarme-reference MWh/år SAMFUNDSØKONOMISKE ENHEDSPRISER Fjernvarmeprojekt 39 Halmkedel kr./mwh ,0 295,9 295,8 295,7 295,6 295,6 295,4 295,3 295,2 295,2 295,1 295,1 295,0 295,0 295,0 295,0 295,0 295,1 295,1 296,9 40 Gaskedel kr./mwh ,0 257,3 260,5 263,5 269,5 275,5 278,8 282,0 285,3 288,6 291,8 294,6 297,4 300,2 302,9 305,7 307,5 309,3 311,1 314,4 41 D&V distributionsnet kr./mwh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 42 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 43 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle gasfyr ekskl. D&V 46 Brændsel og miljø kr./mwh ,7 368,5 370,1 371,5 376,2 380,9 382,5 384,1 385,7 387,2 388,7 389,7 390,7 391,7 392,6 393,6 393,5 393,4 393,3 394,8 47 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 20 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 48 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle oliefyr ekskl. D&V 51 Brændsel og miljø kr./mwh ,4 672,5 671,3 669,8 674,6 679,3 678,9 678,5 678,1 677,7 677,3 675,7 674,1 672,6 671,1 669,6 667,2 664,9 662,6 661,8 52 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 20 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 53 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg SAMFUNDSØKONOMI Varmeforsyningsprojekt Investeringer levetid, år 60 Ledningsnet kr Kundeanlæg kr Afbrydelse af naturgasstik kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 66 Produktion og miljø 1000 kr ,0 617,8 622,4 626,8 635,7 644,6 649,3 654,0 658,8 663,6 668,4 672,5 676,6 680,7 684,8 688,9 691,6 694,3 697,0 703,3 67 Distribution og kundeanlæg 1000 kr ,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59, Samfundsøkonomiske omk kr Reference: Fortsætte nuværende forsyning Investeringer levetid, år 74 Ledningsnet kr Kundeanlæg gas kr Kundeanlæg olie kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 80 Produktion og miljø 1000 kr ,7 862,3 863,5 864,3 873,0 881,7 883,3 885,0 886,6 888,3 889,9 890,1 890,3 890,5 890,7 891,0 889,4 887,8 886,3 887,6 81 Kundeanlæg 1000 kr ,2 147,2 147,2 147,2 147,2 147,2 147,2 147,2 147,2 147,2 147,2 147,2 147,2 147,2 147,2 147,2 147,2 147,2 147,2 147, Samfundsøkonomiske omk kr Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt i forhold til reference Investeringer 88 Ledningsnet 1000 kr Kundeanlæg 1000 kr Afbrydelse af naturgasstik 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 94 Produktion og miljø 1000 kr Distribution og kundeanlæg 1000 kr Samfundsøkonomisk gevinst 1000 kr Samfundsøkonomisk intern rente % 5,4% -6% -4% -2% -1% 0% 1% 1% 2% 3% 3% 5% Samfundsøkonomisk gevinst akkum kr STENFJV Samfundsøkonomi.xlsx Side 1/1

19 Bilag 2 Projektforslagsområde Natur og Klima Forsyningsområde vedtaget Fjernvarme Individuel naturgasforsyning Svendborgvej V. Skerninge Tlf. Fax. Målforhold: 1:17800 Sagsnr. 12/33257 Dato Init. Godk. Bilag 2. Forsyningsområde Stenstrup KFJ

20 Sendt pr. Svendborg Kommune Natur og Klima Svendborgvej Vester Skerninge Att.: Karen Frænde Jensen 4. april 2014 Høring over fjernvarmeforsyning af naturgasområder i Stenstrup. (sags id. 14/4074) Svendborg Kommune har ved mail af 7. marts 2014 bedt Naturgas Fyn Distribution A/S (NGF Distribution) om kommentar til projektforslaget vedr. fjernvarmeforsyning af naturgasområder i Stenstrup. I den anledning skal NGF Distribution bemærke, at der er en række faktuelle, afgørende og væsentlige fejl i projektforslagets økonomiske forudsætninger og beregninger, der vil medføre, at projektet reelt vil føre til et samfundsøkonomisk tab. Disse fejl og konsekvenserne heraf gennemgås i det følgende. De første 5 punkter vedrører udelukkende referencesituationen (individuel opvarmning). 1. Virkningsgraden for gaskedler. Der er i de samfundsøkonomiske beregninger regnet med, at årsnyttevirkningsgraden for gaskedler er 90 % stigene til 100 % ved projektets udløbsperiode. NGF Distribution har 108 gaskedler i projektområdet, hvor 54 af dem er kondenserende gaskedler, 46 er traditionelt lukkede gaskedler og 8 er ældre gaskedler med åben forbrænding. Med denne fordeling kan NGF Distribution tilslutte sig den i projektet angivne årsnyttevirkningsgrad Totale antal af kedeltype Kondenserende kedel Lukket forbrænding Åben forbrænding Kondenserende kedel Lukket forbrænding Åben forbrænding Figur 1 Typer af gaskedler i projektområdet. 1 Årsnytte virkningsgraden er varme leveret til centralvarmeanlægget og varmtvand fra varmtvandsbeholderen sat i forhold til ind- fyret energi inkl. el til gaskedlen. Ørbækvej 260 Postboks Odense SØ Tlf.: Fax: info@ngf.dk Naturgas Fyn koncernen består af Naturgas Fyn Holding A/S, CVR-nr , Naturgas Fyn A/S, CVR-nr , Naturgas Fyn Forsyning A/S, CVR-nr , Naturgas Fyn Distribution A/S CVR-nr og Bionaturgas Danmark A/S, CVR-nr

21 2. Virkningsgrad for oliekedler. Der er i de samfundsøkonomiske beregninger regnet med, at årsnyttevirkningsgraden for oliekedlerne er på 85 % stigende til 100 % i projektets løbetid. NGF Distribution kan tilslutte sig den i projektet angivne årsnyttevirkningsgrad Reinvestering i gaskedler. Projektet angiver, at udskiftning af en gaskedel i referencen koster kr. ekskl. moms. Dette er en pris, som NGF Distribution ikke kan genkende fra det fynske VVS-marked. NGF Distribution kan dokumentere, at gennemsnitsprisen ultimo 2013 for en gaskedeludskiftning 3 for fynske kunder er kr. ekskl. moms. Bilag 1 angiver priserne for en udskiftning. Data er anonymiseret grundet konkurrenceparametre i det fynske VVS-marked, men alle sager kan identificeres via ID nr. NGF Distribution kan på forlangende fra Kommunen fremsende samtlige 225 fakturaer til gennemsyn. Bilag 2 angiver et gældende tilbud fra en fynsk VVS-installatør på udskiftning af en gaskedel. Prisen er kr. ekskl. moms. Til sammenligning angiver Teknologikataloget en udskiftningspris på kr. ekskl. moms. Prisen i projektforslaget på de kr. er derfor ca. 30 % for højt, og dette er til fordel for fjernvarmeprojektet. Ændres udskiftningsprisen for en gaskedel til kr. forringes samfundsøkonomien med kr. 4. Oliekedler konverteres til gas. Fra primo 2016 er det ikke længere tilladt at installere nye oliekedler i kollektivt forsynede områder. Projektet regner med, at der er samme fordeling af primære brændsler i 2015 som i 2034 (nøjagtig samme antal oliekedler), hvilket ikke vil være lovligt. I projektreferencen må det derfor forventes, at de oliekedler, der er i området, bliver udskiftet til gaskedler. Dette vil medføre et ændret brændselsforbrug og udledninger, hvilket vil betyde en mindre samfundsøkonomisk omkostning for referencen. I projektforslagets bilag 5 fremgår det, at den samfundsøkonomiske pris for gas er ca. 383 kr./mwh nettovarme og for olie er ca. 673 kr./mwh nettovarme. Det betyder, at når projektet fastholder samme antal oliekunder, også efter 2016, så bidrager disse med en pris, der er 75 % for høj i referencen til fordel for fjernvarmeprojektet. Projektet indeholder ca. 33 oliekunder. Hvis disse oliekunder over årene skifter til naturgas, skal de bruge en stikledning. Der er i projektet regnet med, at en oliekedel koster kr. ekskl. moms. Denne omkostning kan stadig benyttes, da det svarer til kr. for en gaskedel, kr. for indvendig gasinstallation og fjernelse af olietank, og kr. for en stikledning. I alt kr. (alle priser er ekskl. moms). I henhold til bilag 3 (Boliusberegning) er en konvertering fra olie til gas i referencen den konvertering, som har kortest tilbagebetalingstid. Det er derfor sandsynligt, at kunderne vil vælge denne løsning fremfor varmepumper eller biomassekedler. Angives konverteringen fra olie til gas lineært de næste 20 år, forringes samfundsøkonomien med kr. 5. Drift og vedligehold i referencen. 92 % af gaskedlerne i området er kondenserende eller lukkede gaskedler. Der er derfor IKKE krav om lovpligtigt service. NGF Distribution anbefaler dog, at kedlen serviceres ca. hvert 2. år for at opretholde den høje virkningsgrad og levetid for kedlen. NGF Distribution kan tilslutte sig de priser som projektet 2 Årsnyttevirkningsgraden er varme leveret til centralvarmeanlægget og varmtvand fra varmtvandsbeholderen sat i forhold til indfyret energi inkl. el til kedlen. 3 Kedeludskiftning inkl. nedtagning af gammel kedel, opsætning, opstart og indkøring samt 2 til 4 års service. 2

22 angiver for drift og vedligehold for gaskedler. NGF Distribution kan tilslutte sig de priser som projektet angiver for drift og vedligehold for oliekedler. Punkt 6 til 12 vedrører konverteringen i projektet. 6. Scrapværdi af den individuelle opvarmning. Stenstrup Fjernvarme undlader at medregne en scrapværdi på investeringen i referencen, men har den med i projektet. Der skal regnes med scrapværdi for den investering, som ligger ud over projektperioden på de 20 år. For de kedler der skiftes i år 2034 er investeringen kr., men da det forventes, at kedlen har en levetid på 20 år, vil scrapværdien være 19/20 * kr. = kr., som skal fratrækkes investeringen i år Det betyder, at kedler der skiftes i 2034 kun koster kr. og denne pris tilbagediskonteres til Dette vil påvirke den samfundsøkonomiske beregning. Fjernvarmeprojektet regner med en levetid på distributionsnettet på 40 år og en lineær afskrivning, hvilket giver en scrapværdi på ca. halvdelen af investeringen. Denne modregnes i den oprindelige investering, hvilket forbedrer fjernevarmeprojektet. I henhold til "Vejledning i samfundsøkonomisk analyse", skal det samme gøres på den individuelle opvarmning. Indregnes der scrapværdi på investeringen i referencen forringes samfundsøkonomien med kr. 7. Tilslutningsgrad start og slut. Projektet forudsætter en tilslutningsgrad på 71 % i område 1, 88 % i område 2 og 68 % i område 3, samt samme starttilslutning som sluttilslutning. Der laves ikke følsomhedsberegninger, hvis denne tilslutningsgrad bliver lavere. Kommunen bør sikre, at projektet (gravearbejdet) IKKE går i gang, før der er forhåndstilmeldinger fra mindst det antal kunder (130 kunder), som projektet regner med. Stiller kommunen dette krav, kan beregningerne bruges. Såfremt kommunen ikke stiller dette krav, anser NGF Distribution, at en starttilslutning på totalt på 78 % første år er urealistisk. Ved andre lignende projekter regnes med en starttilslutning på maks. 50 % (83 kunder) det første år og derefter en løbene udbygning over de næste 5-10 år. En udbygningsgrad med 50 % start og derefter 10 % de følgende år vil forringe samfundsøkonomien i projektet. Det kan dog undgås ved, at kommunen stiller krav om tilslutningsgraden, inden projektet påbegyndes. 8. Varmetab i fjernvarmeunit. Teknologikataloget fra Energistyrelsen beskriver, at årsnyttevirkningsgraden for en fjernvarmeinstallation er 98 % - se Bilag 4. Projektforslaget regner med, at der er en årsnyttevirkningsgrad på 100 %. Tab i varmtvandsbeholder mm. er forsat til stede ved fjernvarme. Dette tab er indregnet i årsnyttevirkningsgraden for individuel opvarmning. Når de forskellige teknologier skal sammenlignes skal det være på lige vilkår. Regnes der med 2 % tab i egen installation, forringes samfundsøkonomien med kr. 9. Varmevirkningsgrad for fjernvarme gaskedel. De forudsatte varmevirkningsgrader på 104 % for gaskedlen på fjernvarmeværket ligger for højt. En virkningsgrad på 104 % er formentligt en varmeteknisk virkningsgrad, hvorimod det er årsnytte- virkningsgraden, som skal benyttes i de samfundsøkonomiske beregninger. Centralens rørtab, tomgangstab og energi til blæsere og brændere skal trækkes fra inden årsnyttevirkningsgraden kan findes. En 3

23 typisk varmeteknisk virkningsgrad for en fjernvarme gaskedel ligger på under 96 % 4. Årsnyttevirkningsgraden for varmecentralen vil yderligere være lavere. Anvendes 96 % årsnyttevirkningsgrad forringes samfundsøkonomien med kr. 10. Afbrydelse af gasstikledning. Der er i projektforslaget regnet med en omkostning til afbrydelse af gasstikledning på kr. ekskl. moms. I henhold til NGF Distributions tariffer er omkostningen 6.500kr. ekskl. moms pr. ejendom, hvis NGF Distributions entreprenør benyttes. Hvis egen entreprenør benyttes koster det kr. ekskl. moms + prisen til entreprenør. I de samfundsøkonomiske beregninger kan der ikke ses bort fra denne omkostning uagtet, at det er fjernvarmens entreprenør, der graver i området. Når det korrekte afkoblingsgebyr anvendes i beregningerne, forringes samfundsøkonomien med kr. 11. Sløjfning af olietank. Projektet regner med, at det koster oliekunderne 0,- kr. at sløjfe deres olietank ved overgang til fjernvarme. Kommunerne har en lovgivning vedr. sløjfning af olietanke afhængigt af alder og placering. En fjernelse, tomsugning, jordfyldning eller opgravning koster ca kr. pr oliekunde. Tillægges kr. til sløjfning af olietank forringes samfundsøkonomien med kr. 12. Etablering af indvendigt fjernvarmeanlæg. Projektet regner med en brugerinvestering på kr. pr. bolig for installation af fjernvarme. Denne pris skal indeholde nedtagning af olie- eller gasfyr, reetablering af aftræk gennem ydervæg eller tag, ny varmtvandsbeholder og unit samt arbejdsløn for den VVS-installatør, der skal lave opgaven. Prisen er betragtelig lavere end hvad vi ser ved andre projekter på Fyn. De faktiske omkostninger ved konvertering fra olie/gas til fjernvarme udgør ca kr. Denne pris er taget ud fra igangværende projekter på Fyn. Hvis tilslutningsprisen ændres til kr. forringes samfundsøkonomien med kr. Punkt 13 vedrører både projektet og referencen. 13. Energibesparelser. Stenstrup Fjernvarme regner med, at nettoenergibehovet i de berørte bygninger forbliver det samme i de næste 20 år. Aftalen mellem landets netselskaber og Energiministeren, om reduktion af energiforbruget hos slutbrugerne, er blevet genforhandlet i november 2012, og den reviderede aftale trådte i kraft pr. 1. januar I denne aftale har energiselskaberne forpligtet sig til at realisere meget store energibesparelser. Målet er hævet med 75 % i (svarende til 3,06 % af den distribuerede energimængde), og herefter bliver det hævet med 100 % i forhold til målet i 2012, svarende til 3,49 % pr. år. Det må således forventes, at energiforbruget hos slutforbrugerne falder markant i de kommende år. Det er derfor urealistisk i projektet at regne med 0 % pr. år. Netværk for Energirådgivning, som er nedsat af tidligere Klima-, Energi-, og Bygningsminister Martin Lidegaard den 5. september 2012, har udsendt en rapport, hvori de arbejder ud fra og er kommet med forslag til, at energiforbruget i de nuværende bygninger frem mod 2050 skal reduceres med 50 % i forhold til i dag. En reduktion frem imod 2050 på 50 % vil betyde, at vi fra skal reducere 4 DGC rapport af Større gasfyrede kedlers virkningsgrad, resultater fra feltmålinger R1206_stoerre_kedler_virkningsgrad.pdf 4

24 energiforbruget med 1,86 % hvert eneste år i alle husstande. Det vil være mere relevant, at regne med en årlig nedgang i varmebehovet på minimum 1,86 % og endda mere sandsynligt med 2 % i starten af perioden. En realistisk reduktion af det årlige varmebehov med 1,86 % om året, vil betyde at fjernvarme projektet (og referencen) sælger mindre varme. Dette betyder, at der er færre MWh til at forrente projektets investering og derfor en forringelse af både selskabs- og samfundsøkonomien. En reduktion af nettovarmebehovet med 1,86 % pr. år vil påvirke projektets samfundsøkonomi negativt med kr. Ændrede forudsætninger medfører et markant samfundsøkonomisk tab. NGF Distribution har gennemregnet samfundsøkonomien for projektforslaget med ovenstående forudsætninger, hvorved det kan dokumenteres, at hvis projektet gennemføres, vil projektet medføre et samfundsøkonomisk underskud. Tabel 1 angiver enkeltvis den samfundsøkonomiske konsekvens ved anvendelse af ændrede forudsætninger. Da de enkelte forudsætninger påvirker hinanden, kan ændringerne ikke umiddelbart summeres. Projektet angiver et beskedent samfundsøkonomisk overskud på kr., som ved de ændrede forudsætninger vil reduceres til et samfundsøkonomisk underskud. Med de oplysninger/beregninger, som er vedlagt projektforslaget, har det ikke været muligt at genskabe en beregning svarende til den fra Stenstrup fjernvarme. NGF Distribution har derfor beregnet efter samme metode som i lignende konverteringsprojekter på Fyn. Forudsætninger: Samfundsøkonomisk konsekvens kr. Kedelinvestering kr Oliekunder konverteres til naturgaskunder de næste 20 år i referencen Indregning af scrapværdi på referencen Årsnyttevirkningsgrad på fjernvarmeunit 98 % Årsnyttevirkningsgrad på fjernvarmenaturgaskedel 96 % Afkobling af naturgasstik sættes til kr Sløjfning af olietank kr Årligt reduceres energibehovet med 1,86 % vha. energirenoveringer hos brugerne Fjernvarmetilslutningsanlæg kr Tabel 1 Er der spørgsmål til ovenstående, er I velkommen til at kontakte Teknisk Projektleder Christian Kernel på telefon Ligesom NGF Distribution gerne deltager i et møde for afklaring af ovennævnte forhold. NGF Distribution skal anmode om at få forelagt eventuelle yderligere oplysninger fra fjernvarmeforsyningen, som kommunen måtte få forelagt. Med venlig hilsen Naturgas Fyn Distribution A/S Pernille H. Resen Direktør 5

25 bilag 1 Stenstrup Kedeludskiftningspriser Vej By id Arbejdsløn ex moms Matrialer Ex moms Total ex moms Alle værdier Renset for 10 største og mindste Kirkeby Sand Stenstrup ,00 Gennemsnitlig arbejdsløn (ex moms) 9.761,02 Hestehaven Veflinge ,44 Gennemsnitlig materialepris (ex moms) ,95 Gl. Nyborgvej Kværndrup ,59 Gennemsnitlig total-pris (ex moms) , ,43 Vejrøvænget Middelfart , , ,00 Fyrrevang Svendborg , , ,00 Søbrovej Haarby , , ,00 Kajbjergvej Frørup , , ,00 Frørup Byvej Frørup , , ,00 Skovvej Harndrup , , ,00 Vestervangen Vester Skerninge , , ,00 Stationsvej Vissenbjerg , , ,00 Mette Ruds Vej Svendborg , , ,00 Scharlingesvej Middelfart , , ,00 Kåsvænget 1 Middelfart , , ,00 Smedebakken Faaborg , , ,00 Bellevuevej Svendborg , , ,80 Birkelunden Svendborg , , ,80 Hylkedamvej Gelsted , , ,00 Lyøvænget Middelfart , , ,00 Skovsbostrand Svendborg ,00 Lærkevænget Vissenbjerg , , ,00 Skolevej Faaborg ,00 Elleholmvej Odense SV , , ,00 Degneløkken Ullerslev , , ,00 Karensmindevej Middelfart , , ,00 Sønderlund Ryslinge ,00 Lærkehaven Munkebo , , ,20 Vædderen Svendborg ,00 Vædderen Svendborg ,00 Banemarken Ørbæk , , ,00 Vestergade Søndersø ,00 Fåborgvej Vester Skerninge , , ,00 Møllehøj Faaborg , , ,00 Albanivej Årslev , , ,00 Flidsager, Korinth Faaborg ,67 Vilhelm Herolds Vej Middelfart , , ,00 Røjlemosevej Middelfart , , ,00 Ved Fyret Middelfart , , ,00 Ved Fyret Middelfart , , ,00 Landevejen Haarby , , ,00 Læsøvej Asperup , , ,00 Vinkelvej Marslev , , ,00 Lyøvænget Middelfart , , ,00 Langelandsvej Middelfart , , ,00 Omøvænget Middelfart , , ,00 Skovsbovej Rynkeby , , ,00 Rantzausmindevej Svendborg , , ,00

26 bilag 1 Stenstrup Kedeludskiftningspriser Vej By id Arbejdsløn ex moms Matrialer Ex moms Total ex moms Alle værdier Sundbrovej Svendborg , , ,00 Præstemarken Vester Skerninge , , ,00 Mejerivænget Ørbæk , , ,00 Stationsvej Årslev , , ,00 Albjergvej Oure ,00 Tenna Kraftvej Middelfart , , ,00 Hesbjergvej, Turup Assens , , ,00 Vibevænget Søndersø ,00 Carl Nielsensvej Middelfart , , ,00 Lindegårdsvej Millinge , , ,00 Vædderen Svendborg , , ,00 Vædderen Svendborg , , ,00 Birkelunden Svendborg , , ,00 Vædderen Svendborg , , ,00 Birkelunden Svendborg , , ,00 Fåborgvej Glamsbjerg , , ,00 Walkendorffsvej Svendborg , , ,80 Enebærvænget, Thurø Svendborg , , ,80 Nonnevænget Svendborg , , ,80 Mette Rudsvej Svendborg , , ,80 Brændeskovvænget Svendborg , , ,00 Brændeskovvænget Svendborg , , ,00 Brændeskovvænget Svendborg , , ,00 Brændeskovvænget Svendborg , , ,00 Brændeskovvænget Svendborg , , ,00 Brændeskovvænget Svendborg , , ,00 Brændeskovvænget Svendborg , , ,00 Brændeskovvænget Svendborg , , ,00 Brændeskovvænget Svendborg , , ,00 Brændeskovvænget Svendborg , , ,00 Brændeskovvænget Svendborg , , ,00 Brændeskovvænget Svendborg , , ,00 Brændeskovvænget Svendborg , , ,00 Nyborgvej Faaborg ,00 Solparken Stenstrup , , ,00 Linkenkærsvej Svendborg , , ,00 Brændeskovvænget Svendborg , , ,00 Kløvermarken Vissenbjerg , , ,00 Åvænget Harndrup , , ,00 Ravnebjerggyden Odense SV , , ,00 Myrehøjvej Svendborg , , ,00 Granvej Ullerslev , , ,00 Tvedhaven Svendborg ,47 Tvedhaven Svendborg ,47 Tvedhaven Svendborg ,47 Tvedhaven Svendborg ,47 Kauslundevej Middelfart , , ,00 Renset for 10 største og mindste

27 bilag 1 Stenstrup Kedeludskiftningspriser Vej By id Arbejdsløn ex moms Matrialer Ex moms Total ex moms Alle værdier Hejrevænget Svendborg , , ,00 Bøgevej Vissenbjerg , , ,00 Holmelund Aarup , , ,00 Pilehaven Ringe , , ,00 Hesbjerghuse Vissenbjerg , , ,00 Vesterballe Faaborg , , ,00 Bækmarken Haarby , , ,00 Stribgårdvej Middelfart , , ,00 Søbyvænget Glamsbjerg , , ,00 Vibevej Aarup , , ,00 Tvevadgyden Ferritslev Fyn , , ,43 Blåmunkevej Svendborg , , ,68 Jordløse Møllevej Haarby ,00 Tved Grønnevej Svendborg , , ,00 Mosestræde Svendborg , , ,00 Hvedholms Alle Faaborg , , ,00 Majvænget Gudme , , ,00 Gl. Landevej Middelfart , , ,00 Tokkerodparken Morud ,00 Krogsbøllevej Otterup ,00 Mette Rudsvej Svendborg , , ,00 Hybenvej Svendborg , , ,00 Kildevænget Svendborg , , ,00 Troensevej Svendborg , , ,00 Brændeskovvænget Svendborg , , ,00 Branebjerg Søndersø , , ,00 Farstrupvej Søndersø , , ,00 Spurvevænget Aarup , , ,00 Solparken Stenstrup , , ,00 Latyrusvænget Svendborg , , ,00 Fyrrevænget Årslev , , ,00 Ebberupvej Glamsbjerg , , ,15 Korsbjergvej Middelfart , , ,00 Kirsebærhaven Aarup ,00 Kirsebærhaven Aarup ,00 Æblehaven Aarup ,00 Saugstedlund Faaborg , , ,00 Lindevej Faaborg , , ,00 Frederiksberg Veflinge ,40 Smedebakken Faaborg , , ,00 Fritsdalsvej Faaborg , , ,00 Nyborgvej Faaborg , , ,00 Adamsminde Morud , , ,00 Vestervangen Vester Skerninge , , ,00 Lamdrupvej Ørbæk , , ,00 Slotsvænget Ørbæk , , ,00 Bratenvej Svendborg , , ,00 Renset for 10 største og mindste

28 bilag 1 Stenstrup Kedeludskiftningspriser Vej By id Arbejdsløn ex moms Matrialer Ex moms Total ex moms Alle værdier Tjørnevænget Tommerup , , ,00 Degnevangen Vester Skerninge , , ,00 Bülowsvej Svendborg , , ,00 Birkemosevej Søndersø ,00 Anholtvej Middelfart , , ,00 P.U. Bruuns Vej Faaborg , , ,00 Lindevej Faaborg , , ,00 Ådalen Glamsbjerg , , ,00 Granparken Årslev , , ,00 Assensvej, Faldsled Millinge , , ,80 Falstervej Nyborg , , ,25 Kastanievej Ejby , , ,00 Kærvej Gislev , , ,06 Hans Tausensgade Langeskov , , ,00 Stationsvej, Hjulby Nyborg , , ,00 Kildemarken Gislev , , ,00 Endelavevej Middelfart , , ,00 Risvænget Langeskov , , ,00 Birkelunden Svendborg , , ,00 Rugvænget Vissenbjerg , , ,00 Kildegårdsvej Årslev , , ,00 Kærgårdstoften Søndersø , , ,60 Ringevej, Ringe Otterup ,00 Gyvelvænget Tommerup , , ,00 Hulvejen Ørbæk , , ,00 Smørvråvej Morud , , ,00 Vestergade Søndersø , , ,00 Birkevej Ørbæk , , ,00 Granvej Ullerslev , , ,00 Blåmejsevænget Gislev , , ,00 Agerbakken Vester Skerninge , , ,00 Prices Havevej Faaborg , , ,00 Vestervej Vester Skerninge , , ,00 Østervænget, Strib Middelfart , , ,00 Vejruplundvej Blommenslyst ,25 Strandparken Millinge , , ,00 Vestergade Søndersø ,00 Smedegyden, Vantinge Ringe , , ,00 Gadsbøllevej Vissenbjerg , , ,00 Uggerslevvej Otterup ,40 Rugvænget Langeskov , , ,80 Solvænget Middelfart , , ,00 Anholtvej Middelfart , , ,00 Krabbegårdsvej Munkebo , , ,00 Krabbegårdsvej Munkebo , , ,00 Fjordvej Munkebo , , ,00 Glarmestervej Svendborg , , ,00 Renset for 10 største og mindste

29 bilag 1 Stenstrup Kedeludskiftningspriser Vej By id Arbejdsløn ex moms Matrialer Ex moms Total ex moms Alle værdier Bøgevej Årslev , , ,00 Rolfvej Ferritslev Fyn , , ,00 Bakkegårdsvej Munkebo ,80 Blåbærvænget Svendborg , , ,00 Lindebjerg have Veflinge , , ,00 Rynkebyvej Rynkeby , , ,00 Kogtvedvej Svendborg , , ,00 Stationsvej Glamsbjerg , , ,00 Kirkegade Gudme , , ,00 Mellemvej Ringe , , ,00 Tyttebærvænget Ryslinge , , ,00 Bøgevænget Tommerup , , ,80 Odensevej Gelsted , , ,80 Fasanvej Nyborg , , ,00 Mette Rudsvej Svendborg , , ,00 Marsk Billesvej Broby , , ,00 Pilehaven Ringe , , ,00 Plantagevej Morud , , ,00 Sdr. Højrupvejen Ringe , , ,00 Stensvang Årslev , , ,00 Alleparken Marslev , , ,60 Kirkeballe Ullerslev , , ,80 Syrenvej Brenderup Fyn , , ,00 Over Kærbyvej Kerteminde , , ,00 Carl Nielsensvej Årslev , , ,00 Syrenvænget Vissenbjerg , , ,00 Alleparken Marslev , , ,00 Egelundvej Brenderup Fyn , , ,00 Hjortebjergvej Harndrup , , ,00 Sandholtvej Broby , , ,00 Toftevej Faaborg , , ,00 Rugårdsvej Brenderup Fyn , , ,40 Eskærvej Svendborg , , ,00 Filippavej Vester Skerninge ,00 Falstervej Nyborg ,00 Byvejen Asperup ,00 Tvedvej Svendborg , , ,00 Renset for 10 største og mindste

30

31

32

33

34

35 ˆ F E E G E G E C E G! " # $ % & ' ( ) & * ( +! ( &, - '. ' ( ( & /, 0 /,! & 4 + /. '! 5! 6 & ' ( &, -, 7,! 8. & 7 &, - ; 9 : ; < = >? A B C D E F C J = : K L G M? A < > H D < : G > = E C D H I D E E C : N : O G = P = : Q C D E C? P I H C R S T U R S R S R S V S R S U S W X Y Z [ Z \ ] = A ^ : ; < = ; G? P G C _ Z ` Y a b X c d e Y f X g e ` a ` e f Y h \ X b X g Z d g f Y i j k l T S T S T S T S _ m n a Z e Y Z c o p ` b Z X \ o a ` e Z p Z ` Y f g q c Z r ` g c e X s Z b Z c t h d g f Y i u l T S S T S S T S S T S S m n a Z e Y Z c o p ` b Z X \ p X Y Y ` a v ` Y Z b c Z r ` g c e X s Z b Z c t h d g f Y i u l T S S T S S T S S T S S w X Y ` x Z \ \ f e f Z g e h y ` g g d ` x ` s Z b ` q Z y g Z Y i u l z { z { z { z { w Z e p g f e ` x x f \ Z Y f r Z i h Z ` b o l R S R S R S R S ] = } > = M : = C F ~ i q a Z b \ d Z x l ƒ ƒ ƒ ƒ W i q a Z b \ d Z x l ƒ ƒ ƒ ƒ _ i q a Z b \ d Z x l ƒ ƒ ƒ ƒ W i q a Z b \ d Z x l ƒ ƒ ƒ ƒ ` b Y f e x Z o i q a Z b \ d Z x l ƒ ƒ ƒ ƒ = G = ; G? P G C C Š Œ Ž Œ š Š Œ Ž Œ œ T U ƒ V U T U ƒ V U T U ƒ V U T U ƒ V U R y V y ž ƒ p Z b Z X \ Z Ÿ d f a r Z g Y i u l U ƒ { S U ƒ { S U ƒ { S U ƒ { S ƒ p Z b Z X \ f g o Y ` x x ` Y f X g i u l R S ƒ R U R S ƒ R U R S ƒ R U R S ƒ R U Š Œ Ž Œ œ V V V V ª «œ T U S T U S T U S T U S ª «± ² C ³ µ ¹ º» ¼ ½ ¾ À Á ½ ¹ º» ¼ » Á à À Ä» à º» º Å Â Ä Æ Å À Ä ¼ À ¾ Æ Å ¾» Å Ç Æ Á À ¼ È É Ä Â Æ º ½ º Á ¼ Â Ê Æ ¼ À Á À Ç À È Ë Ì Ì Í Î Ë Ï º Ð Ð Ç Æ Á Ñ ¾ À Á º Æ Ò Á À Ó Ô Ä Ð Á Æ ¾ É Ä» Ð Á Õ È Ò Ò Ò Î À Ä» Ð Á Õ Î Å Â Î Ö Ä ½» ¾ º» À Ë Ø Ö Ù Ú Û Ü Ý É Þ ß É Ê Û Ü ß ¹ à ß á Ù Ü Ù Þ Ô Ê ¹ â Ù Þ Ü á ß Þ Ú Ù É Ê à à ß á Ù Ü Ù Þ Ô Ê ã ä Ô Ô Ù Þ Ê Ê ã Û à Ê Ô ¹ Û Þ Ù Ü Ê Ü Ô Ù Ü Þ Ê Ü Ô Ô å Þ Ö Ù Ü Ý ß ¹ Ö Î æ Ê à ä Ý É Þ ç è Î Ù Æ Ä» Ø Á ¼ À é» Ä ½ ¼ Ä Æ Ø Ù ç Ö è Ë Ì Ì ê Ø Ê Ê È Ë Ì Î æ Ï º Ð Ð Ç Æ Á Ñ ¾ À Á º Æ Ò Á À Ó Ö ¾ Æ Ã º ¼ ¼ Þ Ä Å ¾ Æ È Ò Ò Ò Î» Ä Å ¾ Æ Î Å ¾ Æ Ã º ¼ ¼ Î Ñ º Ð Î

36 C H N Y E E E E N E E E ë ì í î ï ð ñð ò ó ô õ ö õ ð ø ù ï ô ùú ùô û õ ñ î ì õ ö ü ø ð ô û í ö ùð ï õ ï ô ì ï ì ø ò ó ö ø õ ï ý ü ð ø ö þ ÿ ÿ! " # $ % & ' ( ) * +, -. - / / / - 9 : ; / , , / < = , /. 7 < 8 >? 0-2 : 0 / : A B? D B +, F , - > 1 2-0, = C C E ; = 8 / 2, - / ; / 2 9 2, 1 2 2, - 9 : ; / 4 1 / 9 : 5 5 < 6 > 3 2, , /. G +, - 8 / < 6 < < = 2 8 2, - = , /. 9 : ; / 1 0-2, / = ; 6, < < > - < < I E H 3 / 9 : < = 9 : ; / 9 J 2, / 9 3 = = / -. < 3. 3 ; < - K L B B M / > - O - 0 J 9 : ; / E N 9 3 /. < - I 7 3 < 6, 8 : 9-9 > 3 < <, 1 O - 1, < = : 0 3 / , / / 8 2 ; / 9 3 = = : 9-7 : < * 5 5 < 6 I 3 /. ; O 1 3 < 1 ; < - 2-4, / 8 < 8. 6 J 2, / 9 3 = = 2 8 ; - 1 ; 8 : 2 P M J 0-9 : < 2 3 /. 3 / Q R M / 4 6 +, / 4 8 O , - O = / 9 8 / 2, 1 0 S O < - = / / = 9 : ; I / 9 > 3 2, 3 / / 2 1 / - 8 : 9 > 1 2-0, / = / / = 9 : ; / 9 > 3 2, / S > 1 2-0, E T U / O / 2 3 / ; 0 1 / 4, / E V +, / 4 8 O , - O = / 9 8 / 2, 1 0 S O < - = / / = 9 : ; I / 9 > 3 2, 3 / / 2 1 / - 8 : 9 > 1 2-0, / = / / = 9 : ; / 9 > 3 2, / S > 1 2-0, , < = / / , / 1 / 1 3 / 2 - / 1 / ; = 8 / 1 3 / 2 - / 1 / 4-4, - 4 S - O / = J ; : < I 4 : < = / = / < < / E W +, O - / / 3 / = / / = 9 : ; / > 3 2, / S > 1 2-0, / = < = / / * < O = / / 2, 1 0 S O < - = / I / = 9 : ; / 9 > 3 2, 3 / / 2 1 / - 8 : 9 > 1 2-0, / = / / = 9 : ; / 9 > 3 2, / S > 1 2-0, , < < : / 2, / ; - X B M < 8 > - 0 2, 1 / 2, O - / 3 / 2, - E H 2 1 ; < , 1 2 2, - ; 0 1 / 4, , 8 : < = ; - = - / / - = , - : 9-8 7, > , / / 6, 8 2 E Z > / S J 2, - ; 0 1 / 4, , 8 : < = ; -, 3., - 0 2, 1 / 2, , - T 9 : ; / E

37 NOTAT Projekt PF og hydrauliske beregninger Kunde Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Notat nr. 1 Dato Til Karen Frænde Jensen, Svendborg Kommune Fra Søren Vesterby Knudsen Kopi til Stenstrup Fjernvarme Indledning Naturgas Fyn Distribution (NGF Distribution) har den 4. april 2014 indsendt høringssvar til Svendborg Kommune til Stenstrup Fjernvarmes projektforslag Fjernvarmeforsyning af naturgasområder i Stenstrup. I dette notat gives Stenstrup Fjernvarmes bemærkninger til høringssvaret fra NGF Distribution. Nummereringen af bemærkninger følger nummereringen i høringssvaret fra NGF Distribution. 1. Virkningsgraden for gaskedler Virkningsgraderne angivet i projektforslaget er selvfølgelig defineret som produceret varmemængde divideret med indfyret varmemængde. Det vil sige, at Stenstrup Fjernvarme ikke er enig NGF Distributions definition af virkningsgraderne i projektet. Hvis virkningsgrader for individuelle gaskedler skal defineres som angivet af NGF Distribution skal der i projektforslaget anvendes virkningsgrader, der er 2-4 procentpoint lavere. Dato Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T F Ref Document ID / STENFJV Version 1 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af SORK KLF CHTF 2. Virkningsgrad for oliekedler Virkningsgraderne angivet i projektforslaget er selvfølgelig defineret som produceret varmemængde divideret med indfyret varmemængde. Det vil sige, at Stenstrup Fjernvarme ikke er enig NGF Distributions definition af virkningsgraderne i projektet. Hvis virkningsgrader for individuelle oliekedler skal defineres som angivet af NGF Distribution skal der i projektforslaget anvendes virkningsgrader, der er 2-4 procentpoint lavere. 1/6 Rambøll Danmark A/S CVR NR Medlem af FRI

38 3. Reinvestering i gaskedler NGF Distribution skal huske på, at der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet. I projektforslaget er det antaget, at der installeres naturgaskedler af den bedste kvalitet, således at der kan opnås en virkningsgrad på hele 100% og den lange levetid på 20 år uden reinvesteringer. Stenstrup Fjernvarme har meget svært ved at tro på, at naturgaskedler, der ifølge oversigten koster kr. ekskl. moms i materialer vil kunne opretholde virkningsgrad på 100% og en teknisk levetid på 20 år uden kraftige reinvesteringer i perioden. Det fremgår ikke, af NGF Distributions oversigt, om der til gennemsnittet på kr. ekskl. moms skal lægges Naturgas Fyn tilskud (3840 kr. ekskl. moms) og statstilskud (3360 kr. ekskl. moms). Hvis der skal så er gennemsnitsprisen kr. ekskl. moms. Og samtidig er gennemsnittet som nævnt ikke et udtryk for prisen på naturgaskedlerne af den bedste kvalitet. Stenstrup Fjernvarme mener med baggrund i ovenstående at anvendelse af en pris på kr. ekskl. moms for reinvestering i en gaskedel med virkningsgrad på 100% og teknisk levetid på 20 år er en repræsentativ pris. I opdaterede beregninger i afsnit 14 er der også vist resultat, hvis der anvendes en pris på kr. ekskl. moms. 4. Oliekedler konverteres til gas Det er korrekt, at der ikke burde være regnet med fortsat oliefyring i referencen. Det er dog nok stærkt tvivlsomt, om de nuværende ejendomme med oliefyr vil skifte til naturgas i og med, at de ikke har gjort det de sidste mere end 25 år, hvor der har været naturgas i området. Det må anses for mere sandsynligt, at de, såfremt der ikke kommer fjernvarme, vil skifte til enten jordvarme eller et træpillefyr, som er aktuelle populære individuelle opvarmningsformer. Samtidig er usikkerheden om forsyningssikkerhedsafgift på træpiller ryddet af vejen. Derudover kan man argumentere med, at det uhensigtsmæssigt, hvis oliefyrskunderne konverterer til naturgas, som er en ressource, som Danmark søger at udfase frem mod Derfor er der i afsnit 14 foretaget opdaterede beregninger, der viser samfundsøkonomien, hvis 33% skifter til naturgas, 33% installerer jordvarme og 33% installerer træpillefyr. 5. Drift og vedligehold i referencen Ingen bemærkninger 6. Scrapværdi af den individuelle opvarmning Det er korrekt, at der ved en fejl ikke er blevet indregnet scrapværdi af kedlerne i referencen. 2/6

39 I den opdaterede beregning i afsnit 14 er dette medtaget. Med en pris på kr. ekskl. moms for naturgasinstallation er scrapværdien i 2034 for naturgaskedlerne ved den jævne udskiftning på 1,534 mio. kr. 7. Tilslutningsgrad start og slut Stenstrup Fjernvarme er enig i, at Svendborg Kommune bør sætte et passende krav til tilslutningsgrad inden projektet påbegyndes. Det vil samtidig være med til at reducere risikoen for Stenstrup Fjernvarme. 8. Varmetab i fjernvarmeunit Stenstrup Fjernvarme er ikke enig i NGF Distributions betragtninger. Der anvendes en varmevirkningsgrad på 100% for fjernvarmeinstallationen, så der er lige vilkår med de anvendte virkningsgrader i referencen. De af NGF Distribution beskrevne tab er heller ikke indregnet i den i projektforslaget anvendte virkningsgrad for naturgasinstallationen. 9. Virkningsgrad for fjernvarme gaskedel Den anvendte varmevirkningsgrad på 104% for Stenstrup Fjernvarmes naturgaskedel er på ingen måde for høj. Det er en naturgaskedel med røggaskondensering, der sammenholdt med den lave returtemperatur i Stenstrup Fjernvarmes net sikrer en høj effektivitet. Samtidig skal man huske på, at varmeproduktionen i fra kedlen i forbindelse med dette projektforslag skal vurderes marginalt forstået på den måde, at kedlen er drift i forvejen og skal bare producere mere i forhold til de nuværende forhold. Det betyder at de af NGF Distribution beskrevne tab ikke skal medregnes ved vurdering af dette projektforslag, da disse tab ikke øges som følge af tilslutningen af de ekstra fjernvarmekunder. Derfor ser Stenstrup Fjernvarme ingen grund til at ændre på den i projektforslaget anvendte varmevirkningsgrad på 104%, som i virkeligheden er konservativt lavt sat. 10. Afbrydelse af gasstikledning Den anvendte omkostning til afbrydelse af naturgasstikledning stammer fra erfaringerne i forbindelse med udførelse af naturgaskonvertering i Ebberup ved Assens i Her lå den gennemsnitlige pris på 2000 kr. ekskl. moms pr. ejendom. Der er i projektforslaget regnet med at omkostning på 3000 kr. ekskl. moms pr. ejendom for at være på den sikre side, og Stenstrup Fjernvarme regner ikke med at omkostningsniveauet er steget mere end 50% siden I den samfundsøkonomiske beregning er det de reelle omkostninger, der skal indregnes, og ikke en takst angivet af Naturgas Fyn. Det tyder på, at taksterne som Naturgas Fyn har sat ikke er omkostningsbestemt, samtidig med at de ikke tager højde for besparelse ved at afkoble en gruppe på f.eks stikledninger samtidig i forhold til at tage en af gangen. Derfor ser Stenstrup Fjernvarme ingen grund til at ændre på omkostningen på 3000 kr. ekskl. moms pr. ejendom, der er anvendt i den samfundsøkonomiske beregning. 3/6

40 11. Sløjfning af olietank Der sker en sløjfning af olietanken både i projekt og reference, og da denne udgift er den samme, så er udgiften taget ud af beregningen i både projekt og reference. 12. Etablering af indvendigt fjernvarmeanlæg Som det er anført i projektforslaget er de kr. ekskl. moms for etablering af direkte fjernvarmetilslutning baseret på et indhentet tilbud, samt at der sker et samlet indkøb, således at der opnås en stor rabat fremfor at forbrugerne enkeltvis kontakter en VVS-installatør for at få etableret fjernvarmetilslutningen. Det er korrekt, at hvis forbrugerne enkeltvis kontakter en VVS-installatør, så vil prisen ligge på omkring kr. ekskl. moms. 13. Energibesparelser Der er anvendt enhedsvarmebehov svarende til anbefalingerne i Energistyrelsen Vejledning til Strategisk Energiplanlægning i Kommunerne fra april Der er regnet ekstra konservativt på tallene, idet der er regnet med, at hvis ejendommene ifølge BBR er renoveret efter opførelsen, så er der regnet med et enhedsvarmebehov svarende til året for ombygningen. Det svarer til, at huset er totalrenoveret i det pågældende år, og varmebehovet således svarer til et nybygget hus i ombygningsåret. Dette er meget konservativt, i det det både er meget sjældent, at der foretages totalrenovering, og ofte vil ombygningen have en meget beskeden indflydelse på husets varmebehov. For det andet kan det anføres, at der generelt ikke sker ret store energibesparelser i klimaskærmene i fjernvarmeforsynede huse, da det økonomiske incitament er beskedent på grund af den faste afgift. Hos Stenstrup Fjernvarme, som samtidig har en meget lav variabel tarif, er det økonomiske incitament endnu mindre. De lovpligtige energibesparelser som fjernvarmeselskaberne er forpligtiget til at realisere, sker kun i begrænset omfang i klimaskærmene, de sker i stedet ved konvertering af ejendomme med naturgas og oliefyr til fjernvarme samt ved optimering af brugerinstallationerne således at afkølingen øges. Disse energibesparelser er i øvrigt samfundsøkonomisk langt mere rentable end energibesparelser i klimaskærmen. Derfor mener Stenstrup Fjernvarme ikke, at det er et retvisende billede både at anvende konservativt lave varmebehov og så oveni købet indregne en højst tvivlsom årlig reduktion i varmebehovet. Det er i øvrigt i Stenstrup Fjernvarmes interesse, at varmebehovet er angivet så korrekt som muligt, at varmebehovet har direkte indflydelse på selskabsøkonomien og på hvor rentabelt projektet er. Stenstrup Fjernvarme anser de anvendte varmebehov for at være retvisende. Energistyrelsen har i øvrigt på forespørgsel fra Aaen Rådgivende Ingeniører tilkendegivet at værdien af energisparepoint kan indregnes i den samfundsøkonomiske beregning. Der er derfor i den opdaterede samfundsøkonomiske beregning i afsnit 14 indregnet værdien af energisparepoint både i fjernvarmeprojekt og reference. I fjernvarmeprojekt kommer energisparepointene ved konvertering til fjernvarme fra naturgas og olie, og i referencen kommer energisparepointene ved udskiftning af ældre gasfyr til nye, skift fra oliefyr til gas, skift fra oliefyr til jordvarme. Der er regnet med en værdi af energisparepointene på 300 4/6

41 kr./mwh ligesom i den selskabsøkonomiske analyse i projektforslaget. Værdien på 300 kr./mwh er nok lige i underkanten i forhold til markedsprisen på omkring kr./mwh, men er valgt for at regne konservativt. 14. Opdaterede beregninger og vurdering Som følge af NGF Distributions høringssvar er der foretaget opdaterede beregninger, hvor der er ændret følgende: Scrapværdi for naturgaskedler i referencen De 33 ejendomme med oliefyr skifter i referencen til naturgas, jordvarme eller træpillekedler med 33% til hver I tilfælde hvor oliekedler konverteres til naturgas er der regnet med at installation af naturgaskedel koster kr. ekskl. moms plus et tillæg på kr. ekskl. moms for indvendig gasinstallation, som angivet i NGF distributions høringssvar. Derudover er det antaget at naturgas stikledning koster kr. ekskl. moms, som det ligeledes er anført i NGF distributions høringssvar. Jordvarmeanlæg antages at koste kr. ekskl. moms, samt at de har en COP på 3 til disse eksisterende huse. Levetiden for kompressordelen i et jordvarmeanlæg antages (højt sat) at være 15 år, samt at det drejer sig om 50% af investeringen. Et træpillefyr antages at koste kr. ekskl. moms, samt at det har en virkningsgrad på 85%. Levetiden på træpillefyret er sat til 20 år. Derudover er værdien af energisparepoint indregnet som beskrevet i afsnit 13. Derudover kan det anføres at den i referencen anvendte jævne udskiftning af naturgaskedler er en meget konservativ betragtning, der er til fordel for naturgasforsyning. Derfor er der foretaget følsomhedsberegning, hvor naturgaskedlerne udskiftes samtidig med at ejendommen alternativt konverterer til fjernvarme. Dette er foretaget for at vise indenfor hvilket område det samfundsøkonomiske resultat ligger. Tabel 1 viser resultatet af de opdaterede samfundsøkonomiske beregninger. De mere detaljerede beregninger vises i bilag 1 og 2: Bilag 1: 33 oliefyr udskiftes til naturgas/jordvarme/træpiller i reference, samt jævn udskiftning af eksisterende naturgasfyr i reference Bilag 2: 33 oliefyr udskiftet til naturgas/jordvarme/træpiller i reference, samt hurtig udskiftning af eksisterende naturgasfyr i reference Scenarie Samfundsøkonomisk overskud Intern rente 1000 kr. % Olie -> gasfyr/jordvarme/træpiller, jævn udskiftning af gasfyr -39 3,9% Olie -> gasfyr/jordvarme/træpiller, hurtig udskiftning af gasfyr ,1% Tabel 1: Resultat af opdaterede samfundsøkonomiske beregninger. 5/6

42 Det fremgår af den samfundsøkonomiske beregning, at der er en lille samfundsøkonomisk omkostning på kr. ved fjernvarmeprojektet, hvis der i referencen antages jævn udskiftning af eksisterende gaskedler. På den anden side er der et stort samfundsøkonomisk overskud på knap 1,5 mio. kr. og en intern rente helt oppe på 8,1%, hvis der i referencen antages, at der sker en hurtig udskiftning af de eksisterende gaskedler. Med den aldersfordeling, som NGF Distribution har angivet for de eksisterende gaskedler i området er det overvejende sandsynligt, at en del af gaskedlerne står foran snarlig udskiftning, hvorfor man kan forvente en mere forceret udskiftning end den jævne udskiftning. Derfor ligger det mest realistiske bud på udskiftningen af eksisterende gaskedler nok et sted midt i mellem den jævne udskiftning og den hurtige udskiftning, hvor alle kedler skifter nu. Det kan i øvrigt bemærkes, at der er lavet en følsomhedsberegning, hvor der er antaget en lav pris på kr. ekskl. moms for installering af gaskedel. Resultatet af denne beregning viser, at en samfundsøkonomisk omkostning på kr. ved jævn udskiftning af eksisterende gaskedler, mens der er et samfundsøkonomisk overskud på kr. ved hurtig udskiftning af eksisterende gaskedler. På ovenstående baggrund er det fortsat Stenstrup Fjernvarmes vurdering, at der ved fjernvarmeprojektet vil være et samfundsøkonomisk overskud. Derfor opfordrer Stenstrup Fjernvarme Svendborg Kommune til at godkende projektforslaget. Samtidig håber Stenstrup Fjernvarme, at bemærkningerne i dette notat er med til at give et nuanceret billede af de anvendte forudsætninger i de samfundsøkonomiske beregninger. 6/6

43 Samfundsøkonomisk model Analyse 1 Bilag 1 2 Samfundsøkonomisk analyse 3 Stenstrup Fjernvarme: Område Reference: oliefyr -> 33% naturgas, 33% jordvarme og 33% træpillefyr, jævn udskiftning af eksisterende naturgaskedler 5 Driftsår Faktorer Nutidsværdi Årstal Levetid Enhed Beregn. Faktor Sum GENERELT 9 10 Diskonteringsfaktorer 4% 14,59 1,000 0,962 0,925 0,889 0,855 0,822 0,790 0,760 0,731 0,703 0,676 0,650 0,625 0,601 0,577 0,555 0,534 0,513 0,494 0,475 0, Nuværdi af driftsperiode ,59 12 Nettoafgiftsfaktor 1,17 13 Skatteforvridningsfaktor 1, VARMEGRUNDLAG Antal kundeanlæg Nettovarmebehov MWh/år Fjernvarmeprojekt 21 Nettab MWh/år Bruttovarmebehov MWh/år Energisparepoint ved konvertering MWh/år Produktionsfordeling Fjernvarmeprojekt 26 Halmkedel 35% MWh/år Gaskedel 65% MWh/år Sum 100% MWh/år Reference 31 Antal naturgas Antal oliefyr -> træpillefyr Antal reference Nettovarme-gaskedler MWh/år Nettovarme-oliefyr -> træpillefyr MWh/år Nettovarme-reference MWh/år Energisparepoint ved nye gaskedler MWh/år Energisparepoint ved olie -> naturgas MWh/år Energisparepoint ved olie -> jordvarm MWh/år SAMFUNDSØKONOMISKE ENHEDSPRISER Fjernvarmeprojekt 44 Halmkedel kr./mwh ,0 295,9 295,8 295,7 295,6 295,6 295,4 295,3 295,2 295,2 295,1 295,1 295,0 295,0 295,0 295,0 295,0 295,1 295,1 296,9 45 Gaskedel kr./mwh ,0 257,3 260,5 263,5 269,5 275,5 278,8 282,0 285,3 288,6 291,8 294,6 297,4 300,2 302,9 305,7 307,5 309,3 311,1 314,4 46 D&V distributionsnet kr./mwh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 47 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 48 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle gasfyr ekskl. D&V 51 Brændsel og miljø kr./mwh ,7 368,5 370,1 371,5 376,2 380,9 382,5 384,1 385,7 387,2 388,7 389,7 390,7 391,7 392,6 393,6 393,5 393,4 393,3 394,8 52 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 20 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 53 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle jordvarme ekskl. D&V 56 Brændsel og miljø kr./mwh ,1 186,4 194,9 188,7 195,9 200,5 180,8 191,9 202,4 170,9 181,4 196,0 204,1 213,1 224,7 230,6 238,6 258,5 259,0 278,8 57 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 30 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 58 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle træpillefyr ekskl. D&V 61 Brændsel og miljø kr./mwh ,6 606,7 607,7 608,8 609,9 611,1 612,1 613,2 614,3 615,3 616,4 617,5 618,5 619,6 620,6 621,7 622,7 623,7 624,8 627,6 62 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 30 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 63 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg SAMFUNDSØKONOMI Varmeforsyningsprojekt Investeringer levetid, år 70 Ledningsnet kr Kundeanlæg kr Afbrydelse af naturgasstik kr Energisparepoint 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 77 Produktion og miljø 1000 kr ,0 617,8 622,4 626,8 635,7 644,6 649,3 654,0 658,8 663,6 668,4 672,5 676,6 680,7 684,8 688,9 691,6 694,3 697,0 703,3 78 Distribution og kundeanlæg 1000 kr ,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59, Samfundsøkonomiske omk kr Reference: Fortsætte nuværende forsyning Investeringer levetid, år 85 Ledningsnet kr Kundeanlæg gas kr Kundeanlæg olie -> træpill kr Energisparepoint 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 91 Produktion og miljø 1000 kr ,1 686,1 690,3 691,2 699,7 707,6 706,0 710,8 715,3 711,3 715,8 720,4 723,7 727,2 731,1 733,9 735,6 739,8 740,0 746,7 92 Kundeanlæg 1000 kr ,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154, Samfundsøkonomiske omk kr Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt i forhold til reference Investeringer 99 Ledningsnet 1000 kr Kundeanlæg 1000 kr Afbrydelse af naturgasstik 1000 kr Energisparepoint 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 105 Produktion og miljø 1000 kr Distribution og kundeanlæg 1000 kr Samfundsøkonomisk gevinst 1000 kr Samfundsøkonomisk intern rente % 3,9% -8% -6% -4% -3% -2% 0% 1% 2% 2% 2% 4% Samfundsøkonomisk gevinst akkum kr STENFJV Samfundsøkonomi-varianter.xlsx Side 1/1

44 Samfundsøkonomisk model Analyse 1 Bilag 2 2 Samfundsøkonomisk analyse 3 Stenstrup Fjernvarme: Område Reference: oliefyr -> 33% naturgas, 33% jordvarme og 33% træpillefyr, hurtig udskiftning af eksisterende naturgaskedler 5 Driftsår Faktorer Nutidsværdi Årstal Levetid Enhed Beregn. Faktor Sum GENERELT 9 10 Diskonteringsfaktorer 4% 14,59 1,000 0,962 0,925 0,889 0,855 0,822 0,790 0,760 0,731 0,703 0,676 0,650 0,625 0,601 0,577 0,555 0,534 0,513 0,494 0,475 0, Nuværdi af driftsperiode ,59 12 Nettoafgiftsfaktor 1,17 13 Skatteforvridningsfaktor 1, VARMEGRUNDLAG Antal kundeanlæg Nettovarmebehov MWh/år Fjernvarmeprojekt 21 Nettab MWh/år Bruttovarmebehov MWh/år Energisparepoint ved konvertering MWh/år Produktionsfordeling Fjernvarmeprojekt 26 Halmkedel 35% MWh/år Gaskedel 65% MWh/år Sum 100% MWh/år Reference 31 Antal naturgas Antal oliefyr konverteret Antal reference Nettovarme-gaskedler MWh/år Nettovarme-oliefyr konverteret MWh/år Nettovarme-reference MWh/år Energisparepoint ved nye gaskedler MWh/år Energisparepoint ved olie -> naturgas MWh/år Energisparepoint ved olie -> jordvarm MWh/år SAMFUNDSØKONOMISKE ENHEDSPRISER Fjernvarmeprojekt 44 Halmkedel kr./mwh ,0 295,9 295,8 295,7 295,6 295,6 295,4 295,3 295,2 295,2 295,1 295,1 295,0 295,0 295,0 295,0 295,0 295,1 295,1 296,9 45 Gaskedel kr./mwh ,0 257,3 260,5 263,5 269,5 275,5 278,8 282,0 285,3 288,6 291,8 294,6 297,4 300,2 302,9 305,7 307,5 309,3 311,1 314,4 46 D&V distributionsnet kr./mwh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 47 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 48 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle gasfyr ekskl. D&V 51 Brændsel og miljø kr./mwh ,8 335,3 338,6 341,8 348,0 354,3 357,7 361,1 364,5 367,9 371,3 374,1 377,0 379,9 382,8 385,7 387,6 389,5 391,4 394,8 52 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 20 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 53 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle jordvarme ekskl. D&V 56 Brændsel og miljø kr./mwh ,1 186,4 194,9 188,7 195,9 200,5 180,8 191,9 202,4 170,9 181,4 196,0 204,1 213,1 224,7 230,6 238,6 258,5 259,0 278,8 57 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 30 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 58 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle træpillefyr ekskl. D&V 61 Brændsel og miljø kr./mwh ,6 606,7 607,7 608,8 609,9 611,1 612,1 613,2 614,3 615,3 616,4 617,5 618,5 619,6 620,6 621,7 622,7 623,7 624,8 627,6 62 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 30 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 63 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg SAMFUNDSØKONOMI Varmeforsyningsprojekt Investeringer levetid, år 70 Ledningsnet kr Kundeanlæg kr Afbrydelse af naturgasstik kr Energisparepoint 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 77 Produktion og miljø 1000 kr ,0 617,8 622,4 626,8 635,7 644,6 649,3 654,0 658,8 663,6 668,4 672,5 676,6 680,7 684,8 688,9 691,6 694,3 697,0 703,3 78 Distribution og kundeanlæg 1000 kr ,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59, Samfundsøkonomiske omk kr Reference: Fortsætte nuværende forsyning Investeringer levetid, år 85 Ledningsnet kr Kundeanlæg gas kr Kundeanlæg olie konverter kr Energisparepoint 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 92 Produktion og miljø 1000 kr ,7 639,0 645,7 649,1 659,7 669,7 670,7 678,1 685,3 683,8 691,0 698,3 704,3 710,5 717,2 722,7 727,3 734,2 737,2 746,7 93 Kundeanlæg 1000 kr ,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154, Samfundsøkonomiske omk kr Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt i forhold til reference Investeringer 100 Ledningsnet 1000 kr Kundeanlæg 1000 kr Afbrydelse af naturgasstik 1000 kr Energisparepoint 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 107 Produktion og miljø 1000 kr Distribution og kundeanlæg 1000 kr Samfundsøkonomisk gevinst 1000 kr Samfundsøkonomisk intern rente % 8,1% -8% -6% -4% -3% -2% 2% 3% 3% 3% 4% 8% Samfundsøkonomisk gevinst akkum kr STENFJV Samfundsøkonomi-varianter.xlsx Side 1/1

45 NOTAT Projekt PF og hydrauliske beregninger Kunde Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Notat nr. 2 Dato Til Karen Frænde Jensen, Svendborg Kommune Fra Søren Vesterby Knudsen Kopi til Stenstrup Fjernvarme 1. Indledning I forbindelse med sagsbehandlingen af Stenstrup Fjernvarmes projektforslag Fjernvarmeforsyning af naturgasområder i Stenstrup har Svendborg Kommune bedt om en vurdering af den nødvendige minimumstilslutningsgrad for, at projektet giver et samfundsøkonomisk overskud. Dato Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C Beregningen er udført på to måder. Den ene er hvor alle tre områder i projektforslaget ses som et samlet område, således at der beregnes en minimumstilslutning samlet set for at konvertering af alle tre områder kan påbegyndes. De tre områder er imidlertid uafhængige af hinanden, der er derfor også foretaget en beregning, hvor minimumstilslutningen er beregnet separat for hvert enkelt område. 2. Forudsætninger Der er anvendt de samme forudsætninger til beregningen som i de reviderede beregninger beskrevet i Rambølls notat af , som indeholder Stenstrup Fjernvarmes bemærkninger til Naturgas Fyn Distributions (NGF Distribution) høringssvar af T F Ref Document ID / STENFJV Version 1 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af SORK CHTF SORK I Rambølls notat af er der imidlertid to beregninger, hvor der er regnet med forskellig hastighed for udskiftningen af de eksisterende gaskedler i referencen. Der var regnet med en langsom udskiftning og med en forceret udskiftning af de eksisterende gaskedler for at vise grænserne. I denne aktuelle beregning er der valgt en middelvej som også afspejler kedeltyperne, som NGF Distribution har opgjort. Der er regnet med, at 60% af gaskedlerne i referencen udskiftes i 2014, samt at de resterende 40% af gaskedlerne i referencen udskiftes i /3 Rambøll Danmark A/S CVR NR Medlem af FRI

46 Det skal her bemærkes, at de 60% og 40% refererer til dem der i beregningen for fjernvarmeprojektet forudsættes at konvertere til fjernvarme. Det betyder, at de nuværende naturgaskunder, som i projektforslaget forudsættes ikke at konvertere til fjernvarme, typisk dem med de nyeste gasfyr, ikke indgår i de henholdsvis 60% og 40%. Derfor er 60%/40% fordelingen vurderet til at være en konservativ antagelse. På baggrund af ovenstående antagelser om udskiftning af gaskedler er der i referencen regnet med en virkningsgrad på 100% for gaskedlerne i hele projektperioden. Beregningen med ovenstående forudsætning og de i projektforslaget angivne tilslutningsgrader giver et samfundsøkonomisk overskud på kr. og med en intern rente på 5,4%. Beregningen kan ses i bilag Tilslutningsgrad samlet for alle 3 områder Beregningen af den nødvendige minimumstilslutning for at sikre positiv samfundsøkonomi viser, at det er nødvendigt med tilslutning af 99 ejendomme ud af de 165 ejendomme i området, hvilket svarer til en tilslutningsgrad på 60%. I beregningen er de 99 tilslutninger fordelt med 34 i område 1, 50 i område 2 og 15 i område 3, hvilket svarer til en tilslutningsgrad på 60% i hvert område. Beregning med tilslutningsgrad på 60% giver et samfundsøkonomisk overskud på kr. og en intern rente på 4,1%. Beregningen kan ses i bilag Tilslutningsgrad for hvert enkelt område Tabel 1 viser resultatet af beregningen af minimumstilslutningen i hvert enkelt område. Beregningerne er vist i bilag 3-5. Det bemærkes, at det er nødvendigt med en høj tilslutningsgrad i område 1. Faktisk overstiger tilslutningsgrad antallet af nuværende ejendomme med naturgas og oliefyr, så det er nødvendigt, at 3 ejendomme med enten træpillefyr eller varmepumpe konverterer til fjernvarme for, at der er samfundsøkonomisk overskud for område 1. Antal tilslutninger Tilslutningsprocent Samfundsøkonomisk overskud Intern rente 1000 kr. % Område % 19 4,1% Område % 10 4,1% Område % 12 4,3% Tabel 1: Minimums tilslutningsgrad i hvert enkelt område. 5. Vurdering Beregningerne i dette notat angiver en minimums tilslutningsgrad for at fjernvarmeprojektet giver et samfundsøkonomisk overskud. I beregningen er det antaget, at der ikke kommer flere tilslutninger efter det 1. år. Erfaringen fra andre konverteringer viser, at når der først etableres fjernvarmeledninger, så vokser interessen blandt dem, som endnu ikke har besluttet sig. Derfor kan det overvejes, om der skal kræves en lidt lavere minimumstilslutning end den, der er beregnet i dette notat. 2/3

47 3/3 Da de 3 områder er indbyrdes uafhængige, og der også er forskel på hvor samfundsøkonomisk attraktive de er, så anbefaler Stenstrup Fjernvarme, at Svendborg Kommune lægger vægt på beregningerne i afsnit 4, når minimumstilslutningsgraderne skal fastlægges. således at der fastlægges en minimumstilslutningsgrad for hvert af de 3 områder.

48 Samfundsøkonomisk model Analyse 1 Bilag 1 Udskiftning af gaskedel år 1 60% 2 Samfundsøkonomisk analyse år 10 40% 3 Stenstrup Fjernvarme: Område Reference: oliefyr -> 33% naturgas, 33% jordvarme og 33% træpillefyr, Middel udskiftning af eksisterende naturgaskedler 5 Driftsår Faktorer Nutidsværdi Årstal Levetid Enhed Beregn. Faktor Sum GENERELT 9 10 Diskonteringsfaktorer 4% 14,59 1,000 0,962 0,925 0,889 0,855 0,822 0,790 0,760 0,731 0,703 0,676 0,650 0,625 0,601 0,577 0,555 0,534 0,513 0,494 0,475 0, Nuværdi af driftsperiode ,59 12 Nettoafgiftsfaktor 1,17 13 Skatteforvridningsfaktor 1, VARMEGRUNDLAG Antal kundeanlæg Nettovarmebehov MWh/år Fjernvarmeprojekt 21 Nettab MWh/år Bruttovarmebehov MWh/år Energisparepoint ved konvertering MWh/år Produktionsfordeling Fjernvarmeprojekt 26 Halmkedel 35% MWh/år Gaskedel 65% MWh/år Sum 100% MWh/år Reference 31 Antal naturgas Antal oliefyr konverteret Antal reference Nettovarme-gaskedler MWh/år Nettovarme-oliefyr konverteret MWh/år Nettovarme-reference MWh/år Energisparepoint ved nye gaskedler MWh/år Energisparepoint ved olie -> naturgas MWh/år Energisparepoint ved olie -> jordvarme MWh/år SAMFUNDSØKONOMISKE ENHEDSPRISER Fjernvarmeprojekt 44 Halmkedel kr./mwh ,0 295,9 295,8 295,7 295,6 295,6 295,4 295,3 295,2 295,2 295,1 295,1 295,0 295,0 295,0 295,0 295,0 295,1 295,1 296,9 45 Gaskedel kr./mwh ,0 257,3 260,5 263,5 269,5 275,5 278,8 282,0 285,3 288,6 291,8 294,6 297,4 300,2 302,9 305,7 307,5 309,3 311,1 314,4 46 D&V distributionsnet kr./mwh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 47 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 48 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle gasfyr ekskl. D&V 51 Brændsel og miljø kr./mwh ,8 335,3 338,6 341,8 348,0 354,3 357,7 361,1 364,5 367,9 371,3 374,1 377,0 379,9 382,8 385,7 387,6 389,5 391,4 394,8 52 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 20 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 53 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle jordvarme ekskl. D&V 56 Brændsel og miljø kr./mwh ,1 186,4 194,9 188,7 195,9 200,5 180,8 191,9 202,4 170,9 181,4 196,0 204,1 213,1 224,7 230,6 238,6 258,5 259,0 278,8 57 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 30 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 58 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle træpillefyr ekskl. D&V 61 Brændsel og miljø kr./mwh ,6 606,7 607,7 608,8 609,9 611,1 612,1 613,2 614,3 615,3 616,4 617,5 618,5 619,6 620,6 621,7 622,7 623,7 624,8 627,6 62 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 30 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 63 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg SAMFUNDSØKONOMI Varmeforsyningsprojekt Investeringer levetid, år 70 Ledningsnet kr Kundeanlæg kr Afbrydelse af naturgasstik kr Energisparepoint 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 77 Produktion og miljø 1000 kr ,0 617,8 622,4 626,8 635,7 644,6 649,3 654,0 658,8 663,6 668,4 672,5 676,6 680,7 684,8 688,9 691,6 694,3 697,0 703,3 78 Distribution og kundeanlæg 1000 kr ,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59,6 59, Samfundsøkonomiske omk kr Reference: Fortsætte nuværende forsyning Investeringer levetid, år 85 Ledningsnet kr Kundeanlæg gas kr Kundeanlæg olie konverteret kr Energisparepoint 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 92 Produktion og miljø 1000 kr ,7 639,0 645,7 649,1 659,7 669,7 670,7 678,1 685,3 683,8 691,0 698,3 704,3 710,5 717,2 722,7 727,3 734,2 737,2 746,7 93 Kundeanlæg 1000 kr ,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154,6 154, Samfundsøkonomiske omk kr Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt i forhold til reference Investeringer 100 Ledningsnet 1000 kr Kundeanlæg 1000 kr Afbrydelse af naturgasstik 1000 kr Energisparepoint 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 107 Produktion og miljø 1000 kr Distribution og kundeanlæg 1000 kr Samfundsøkonomisk gevinst 1000 kr Samfundsøkonomisk intern rente % 5,4% -3% -3% -2% -2% -1% 1% 2% 2% 2% 2% 5% Samfundsøkonomisk gevinst akkum kr STENFJV Samfundsøkonomi-varianter-tilslutning.xlsx Side 1/1

49 Samfundsøkonomisk model Analyse 1 Bilag 2 Udskiftning af gaskedel år 1 60% 2 Samfundsøkonomisk analyse år 10 40% 3 Stenstrup Fjernvarme: Område Reference: oliefyr -> 33% naturgas, 33% jordvarme og 33% træpillefyr, middel udskiftning af eksisterende naturgaskedler 5 Tilslutningsgrad 60% 6 Driftsår Faktorer Nutidsværdi Årstal Levetid Enhed Beregn. Faktor Sum GENERELT Diskonteringsfaktorer 4% 14,59 1,000 0,962 0,925 0,889 0,855 0,822 0,790 0,760 0,731 0,703 0,676 0,650 0,625 0,601 0,577 0,555 0,534 0,513 0,494 0,475 0, Nuværdi af driftsperiode ,59 13 Nettoafgiftsfaktor 1,17 14 Skatteforvridningsfaktor 1, VARMEGRUNDLAG Antal kundeanlæg Nettovarmebehov MWh/år Fjernvarmeprojekt 22 Nettab MWh/år Bruttovarmebehov MWh/år Energisparepoint ved konvertering MWh/år Produktionsfordeling Fjernvarmeprojekt 27 Halmkedel 35% MWh/år Gaskedel 65% MWh/år Sum 100% MWh/år Reference 32 Antal naturgas Antal oliefyr konverteret Antal reference Nettovarme-gaskedler MWh/år Nettovarme-oliefyr konverteret MWh/år Nettovarme-reference MWh/år Energisparepoint ved nye gaskedler MWh/år Energisparepoint ved olie -> naturgas MWh/år Energisparepoint ved olie -> jordvarme MWh/år SAMFUNDSØKONOMISKE ENHEDSPRISER Fjernvarmeprojekt 45 Halmkedel kr./mwh ,0 295,9 295,8 295,7 295,6 295,6 295,4 295,3 295,2 295,2 295,1 295,1 295,0 295,0 295,0 295,0 295,0 295,1 295,1 296,9 46 Gaskedel kr./mwh ,0 257,3 260,5 263,5 269,5 275,5 278,8 282,0 285,3 288,6 291,8 294,6 297,4 300,2 302,9 305,7 307,5 309,3 311,1 314,4 47 D&V distributionsnet kr./mwh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 48 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 49 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle gasfyr ekskl. D&V 52 Brændsel og miljø kr./mwh ,8 335,3 338,6 341,8 348,0 354,3 357,7 361,1 364,5 367,9 371,3 374,1 377,0 379,9 382,8 385,7 387,6 389,5 391,4 394,8 53 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 20 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 54 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle jordvarme ekskl. D&V 57 Brændsel og miljø kr./mwh ,1 186,4 194,9 188,7 195,9 200,5 180,8 191,9 202,4 170,9 181,4 196,0 204,1 213,1 224,7 230,6 238,6 258,5 259,0 278,8 58 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 30 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 59 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle træpillefyr ekskl. D&V 62 Brændsel og miljø kr./mwh ,6 606,7 607,7 608,8 609,9 611,1 612,1 613,2 614,3 615,3 616,4 617,5 618,5 619,6 620,6 621,7 622,7 623,7 624,8 627,6 63 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 30 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 64 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg SAMFUNDSØKONOMI Varmeforsyningsprojekt Investeringer levetid, år 71 Ledningsnet kr Kundeanlæg kr Afbrydelse af naturgasstik kr Energisparepoint 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 78 Produktion og miljø 1000 kr ,2 510,2 514,0 517,7 525,0 532,3 536,2 540,2 544,1 548,0 552,0 555,4 558,8 562,1 565,5 569,0 571,2 573,4 575,7 580,8 79 Distribution og kundeanlæg 1000 kr ,5 46,5 46,5 46,5 46,5 46,5 46,5 46,5 46,5 46,5 46,5 46,5 46,5 46,5 46,5 46,5 46,5 46,5 46,5 46, Samfundsøkonomiske omk kr Reference: Fortsætte nuværende forsyning Investeringer levetid, år 86 Ledningsnet kr Kundeanlæg gas kr Kundeanlæg olie konverteret kr Energisparepoint 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 93 Produktion og miljø 1000 kr ,5 517,6 523,1 525,4 533,7 541,5 541,2 547,3 553,3 550,6 556,6 562,9 567,8 572,9 578,6 583,1 587,0 593,2 595,5 603,8 94 Kundeanlæg 1000 kr ,6 122,6 122,6 122,6 122,6 122,6 122,6 122,6 122,6 122,6 122,6 122,6 122,6 122,6 122,6 122,6 122,6 122,6 122,6 122, Samfundsøkonomiske omk kr Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt i forhold til reference Investeringer 101 Ledningsnet 1000 kr Kundeanlæg 1000 kr Afbrydelse af naturgasstik 1000 kr Energisparepoint 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 108 Produktion og miljø 1000 kr Distribution og kundeanlæg 1000 kr Samfundsøkonomisk gevinst 1000 kr Samfundsøkonomisk intern rente % 4,1% -6% -6% -5% -5% -4% -1% -1% 0% 0% 0% 4% Samfundsøkonomisk gevinst akkum kr STENFJV Samfundsøkonomi-varianter-tilslutning.xlsx Side 1/1

50 Samfundsøkonomisk model Analyse 1 Bilag 3 Udskiftning af gaskedel år 1 60% 2 Samfundsøkonomisk analyse år 10 40% 3 Stenstrup Fjernvarme: Område 1 4 Reference: oliefyr -> 33% naturgas, 33% jordvarme og 33% træpillefyr, middel udskiftning af eksisterende naturgaskedler 5 Tilslutningsgrad 89% 6 Driftsår Faktorer Nutidsværdi Årstal Levetid Enhed Beregn. Faktor Sum GENERELT Diskonteringsfaktorer 4% 14,59 1,000 0,962 0,925 0,889 0,855 0,822 0,790 0,760 0,731 0,703 0,676 0,650 0,625 0,601 0,577 0,555 0,534 0,513 0,494 0,475 0, Nuværdi af driftsperiode ,59 13 Nettoafgiftsfaktor 1,17 14 Skatteforvridningsfaktor 1, VARMEGRUNDLAG Antal kundeanlæg Nettovarmebehov MWh/år Fjernvarmeprojekt 22 Nettab MWh/år Bruttovarmebehov MWh/år Energisparepoint ved konvertering MWh/år Produktionsfordeling Fjernvarmeprojekt 27 Halmkedel 35% MWh/år Gaskedel 65% MWh/år Sum 100% MWh/år Reference 32 Antal naturgas Antal oliefyr konverteret Antal eksisterende biomasse Antal reference Nettovarme-gaskedler MWh/år Nettovarme-oliefyr konverteret MWh/år Nettovarme-biomasse-eksisterende MWh/år Nettovarme-reference MWh/år Energisparepoint ved nye gaskedler MWh/år Energisparepoint ved olie -> naturgas MWh/år Energisparepoint ved olie -> jordvarme MWh/år SAMFUNDSØKONOMISKE ENHEDSPRISER Fjernvarmeprojekt 47 Halmkedel kr./mwh ,0 295,9 295,8 295,7 295,6 295,6 295,4 295,3 295,2 295,2 295,1 295,1 295,0 295,0 295,0 295,0 295,0 295,1 295,1 296,9 48 Gaskedel kr./mwh ,0 257,3 260,5 263,5 269,5 275,5 278,8 282,0 285,3 288,6 291,8 294,6 297,4 300,2 302,9 305,7 307,5 309,3 311,1 314,4 49 D&V distributionsnet kr./mwh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 50 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 51 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle gasfyr ekskl. D&V 54 Brændsel og miljø kr./mwh ,8 335,3 338,6 341,8 348,0 354,3 357,7 361,1 364,5 367,9 371,3 374,1 377,0 379,9 382,8 385,7 387,6 389,5 391,4 394,8 55 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 20 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 56 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle jordvarme ekskl. D&V 59 Brændsel og miljø kr./mwh ,1 186,4 194,9 188,7 195,9 200,5 180,8 191,9 202,4 170,9 181,4 196,0 204,1 213,1 224,7 230,6 238,6 258,5 259,0 278,8 60 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 30 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 61 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle træpillefyr ekskl. D&V 64 Brændsel og miljø kr./mwh ,6 606,7 607,7 608,8 609,9 611,1 612,1 613,2 614,3 615,3 616,4 617,5 618,5 619,6 620,6 621,7 622,7 623,7 624,8 627,6 65 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 30 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 66 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg SAMFUNDSØKONOMI Varmeforsyningsprojekt Investeringer levetid, år 73 Ledningsnet kr Kundeanlæg kr Afbrydelse af naturgasstik kr Energisparepoint 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 80 Produktion og miljø 1000 kr ,3 301,6 303,9 306,0 310,4 314,7 317,0 319,3 321,7 324,0 326,3 328,3 330,3 332,3 334,3 336,4 337,7 339,0 340,3 343,4 81 Distribution og kundeanlæg 1000 kr ,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25,1 25, Samfundsøkonomiske omk kr Reference: Fortsætte nuværende forsyning Investeringer levetid, år 88 Ledningsnet kr Kundeanlæg gas kr Kundeanlæg olie konverteret kr Energisparepoint 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 95 Produktion og miljø 1000 kr ,9 332,5 335,6 337,2 342,2 346,8 347,4 350,8 354,1 353,6 356,9 360,3 363,1 366,0 369,1 371,7 373,9 377,1 378,5 383,0 96 Kundeanlæg 1000 kr ,2 67,2 67,2 67,2 67,2 67,2 67,2 67,2 67,2 67,2 67,2 67,2 67,2 67,2 67,2 67,2 67,2 67,2 67,2 67, Samfundsøkonomiske omk kr Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt i forhold til reference Investeringer 103 Ledningsnet 1000 kr Kundeanlæg 1000 kr Afbrydelse af naturgasstik 1000 kr Energisparepoint 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 110 Produktion og miljø 1000 kr Distribution og kundeanlæg 1000 kr Samfundsøkonomisk gevinst 1000 kr Samfundsøkonomisk intern rente % 4,1% -7% -6% -5% -5% -4% -1% -1% 0% 0% 0% 4% Samfundsøkonomisk gevinst akkum kr STENFJV Samfundsøkonomi-varianter-tilslutning.xlsx Side 1/1

51 Samfundsøkonomisk model Analyse 1 Bilag 4 Udskiftning af gaskedel år 1 60% 2 Samfundsøkonomisk analyse år 10 40% 3 Stenstrup Fjernvarme: Område 2 4 Reference: oliefyr -> 33% naturgas, 33% jordvarme og 33% træpillefyr, middel udskiftning af eksisterende naturgaskedler 5 Tilslutningsgrad 29% 6 Driftsår Faktorer Nutidsværdi Årstal Levetid Enhed Beregn. Faktor Sum GENERELT Diskonteringsfaktorer 4% 14,59 1,000 0,962 0,925 0,889 0,855 0,822 0,790 0,760 0,731 0,703 0,676 0,650 0,625 0,601 0,577 0,555 0,534 0,513 0,494 0,475 0, Nuværdi af driftsperiode ,59 13 Nettoafgiftsfaktor 1,17 14 Skatteforvridningsfaktor 1, VARMEGRUNDLAG Antal kundeanlæg Nettovarmebehov MWh/år Fjernvarmeprojekt 22 Nettab MWh/år Bruttovarmebehov MWh/år Energisparepoint ved konvertering MWh/år Produktionsfordeling Fjernvarmeprojekt 27 Halmkedel 35% MWh/år Gaskedel 65% MWh/år Sum 100% MWh/år Reference 32 Antal naturgas Antal oliefyr konverteret Antal reference Nettovarme-gaskedler MWh/år Nettovarme-oliefyr konverteret MWh/år Nettovarme-reference MWh/år Energisparepoint ved nye gaskedler MWh/år Energisparepoint ved olie -> naturgas MWh/år Energisparepoint ved olie -> jordvarme MWh/år SAMFUNDSØKONOMISKE ENHEDSPRISER Fjernvarmeprojekt 45 Halmkedel kr./mwh ,0 295,9 295,8 295,7 295,6 295,6 295,4 295,3 295,2 295,2 295,1 295,1 295,0 295,0 295,0 295,0 295,0 295,1 295,1 296,9 46 Gaskedel kr./mwh ,0 257,3 260,5 263,5 269,5 275,5 278,8 282,0 285,3 288,6 291,8 294,6 297,4 300,2 302,9 305,7 307,5 309,3 311,1 314,4 47 D&V distributionsnet kr./mwh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 48 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 49 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle gasfyr ekskl. D&V 52 Brændsel og miljø kr./mwh ,8 335,3 338,6 341,8 348,0 354,3 357,7 361,1 364,5 367,9 371,3 374,1 377,0 379,9 382,8 385,7 387,6 389,5 391,4 394,8 53 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 20 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 54 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle jordvarme ekskl. D&V 57 Brændsel og miljø kr./mwh ,1 186,4 194,9 188,7 195,9 200,5 180,8 191,9 202,4 170,9 181,4 196,0 204,1 213,1 224,7 230,6 238,6 258,5 259,0 278,8 58 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 30 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 59 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle træpillefyr ekskl. D&V 62 Brændsel og miljø kr./mwh ,6 606,7 607,7 608,8 609,9 611,1 612,1 613,2 614,3 615,3 616,4 617,5 618,5 619,6 620,6 621,7 622,7 623,7 624,8 627,6 63 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 30 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 64 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg SAMFUNDSØKONOMI Varmeforsyningsprojekt Investeringer levetid, år 71 Ledningsnet kr Kundeanlæg kr Afbrydelse af naturgasstik kr Energisparepoint 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 78 Produktion og miljø 1000 kr ,0 122,9 123,8 124,7 126,5 128,2 129,2 130,1 131,1 132,0 133,0 133,8 134,6 135,4 136,3 137,1 137,6 138,1 138,7 139,9 79 Distribution og kundeanlæg 1000 kr ,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11, Samfundsøkonomiske omk kr Reference: Fortsætte nuværende forsyning Investeringer levetid, år 86 Ledningsnet kr Kundeanlæg gas kr Kundeanlæg olie konverteret kr Energisparepoint 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 93 Produktion og miljø 1000 kr ,9 119,1 120,4 120,6 122,4 124,0 123,4 124,9 126,3 124,9 126,3 128,0 129,1 130,4 131,8 132,8 133,8 135,6 136,1 138,3 94 Kundeanlæg 1000 kr ,5 30,5 30,5 30,5 30,5 30,5 30,5 30,5 30,5 30,5 30,5 30,5 30,5 30,5 30,5 30,5 30,5 30,5 30,5 30, Samfundsøkonomiske omk kr Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt i forhold til reference Investeringer 101 Ledningsnet 1000 kr Kundeanlæg 1000 kr Afbrydelse af naturgasstik 1000 kr Energisparepoint 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 108 Produktion og miljø 1000 kr Distribution og kundeanlæg 1000 kr Samfundsøkonomisk gevinst 1000 kr Samfundsøkonomisk intern rente % 4,1% -8% -8% -7% -6% -6% -1% -1% -1% 0% 0% 4% Samfundsøkonomisk gevinst akkum kr STENFJV Samfundsøkonomi-varianter-tilslutning.xlsx Side 1/1

52 Samfundsøkonomisk model Analyse 1 Bilag 5 Udskiftning af gaskedel år 1 60% 2 Samfundsøkonomisk analyse år 10 40% 3 Stenstrup Fjernvarme: Område 3 4 Reference: oliefyr -> 33% naturgas, 33% jordvarme og 33% træpillefyr, middel udskiftning af eksisterende naturgaskedler 5 Tilslutningsgrad 28% 6 Driftsår Faktorer Nutidsværdi Årstal Levetid Enhed Beregn. Faktor Sum GENERELT Diskonteringsfaktorer 4% 14,59 1,000 0,962 0,925 0,889 0,855 0,822 0,790 0,760 0,731 0,703 0,676 0,650 0,625 0,601 0,577 0,555 0,534 0,513 0,494 0,475 0, Nuværdi af driftsperiode ,59 13 Nettoafgiftsfaktor 1,17 14 Skatteforvridningsfaktor 1, VARMEGRUNDLAG Antal kundeanlæg Nettovarmebehov MWh/år Fjernvarmeprojekt 22 Nettab MWh/år Bruttovarmebehov MWh/år Energisparepoint ved konvertering MWh/år Produktionsfordeling Fjernvarmeprojekt 27 Halmkedel 35% MWh/år Gaskedel 65% MWh/år Sum 100% MWh/år Reference 32 Antal naturgas Antal oliefyr konverteret Antal reference Nettovarme-gaskedler MWh/år Nettovarme-oliefyr konverteret MWh/år Nettovarme-reference MWh/år Energisparepoint ved nye gaskedler MWh/år Energisparepoint ved olie -> naturgas MWh/år Energisparepoint ved olie -> jordvarme MWh/år SAMFUNDSØKONOMISKE ENHEDSPRISER Fjernvarmeprojekt 45 Halmkedel kr./mwh ,0 295,9 295,8 295,7 295,6 295,6 295,4 295,3 295,2 295,2 295,1 295,1 295,0 295,0 295,0 295,0 295,0 295,1 295,1 296,9 46 Gaskedel kr./mwh ,0 257,3 260,5 263,5 269,5 275,5 278,8 282,0 285,3 288,6 291,8 294,6 297,4 300,2 302,9 305,7 307,5 309,3 311,1 314,4 47 D&V distributionsnet kr./mwh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 48 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 49 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle gasfyr ekskl. D&V 52 Brændsel og miljø kr./mwh ,8 335,3 338,6 341,8 348,0 354,3 357,7 361,1 364,5 367,9 371,3 374,1 377,0 379,9 382,8 385,7 387,6 389,5 391,4 394,8 53 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 20 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 54 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle jordvarme ekskl. D&V 57 Brændsel og miljø kr./mwh ,1 186,4 194,9 188,7 195,9 200,5 180,8 191,9 202,4 170,9 181,4 196,0 204,1 213,1 224,7 230,6 238,6 258,5 259,0 278,8 58 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 30 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 59 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reference: Individuelle træpillefyr ekskl. D&V 62 Brændsel og miljø kr./mwh ,6 606,7 607,7 608,8 609,9 611,1 612,1 613,2 614,3 615,3 616,4 617,5 618,5 619,6 620,6 621,7 622,7 623,7 624,8 627,6 63 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 30 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 30,0 64 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg SAMFUNDSØKONOMI Varmeforsyningsprojekt Investeringer levetid, år 71 Ledningsnet kr Kundeanlæg kr Afbrydelse af naturgasstik kr Energisparepoint 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 78 Produktion og miljø 1000 kr ,9 55,3 55,7 56,1 56,9 57,7 58,1 58,5 59,0 59,4 59,8 60,2 60,6 60,9 61,3 61,7 61,9 62,1 62,4 62,9 79 Distribution og kundeanlæg 1000 kr ,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3, Samfundsøkonomiske omk kr Reference: Fortsætte nuværende forsyning Investeringer levetid, år 86 Ledningsnet kr Kundeanlæg gas kr Kundeanlæg olie konverteret kr Energisparepoint 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 93 Produktion og miljø 1000 kr ,0 53,8 54,4 54,4 55,1 55,7 55,1 55,8 56,5 55,3 56,0 56,9 57,5 58,1 58,8 59,3 59,8 60,8 61,0 62,2 94 Kundeanlæg 1000 kr ,5 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 11, Samfundsøkonomiske omk kr Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt i forhold til reference Investeringer 101 Ledningsnet 1000 kr Kundeanlæg 1000 kr Afbrydelse af naturgasstik 1000 kr Energisparepoint 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 108 Produktion og miljø 1000 kr Distribution og kundeanlæg 1000 kr Samfundsøkonomisk gevinst 1000 kr Samfundsøkonomisk intern rente % 4,3% -21% -19% -17% -15% -13% -2% -2% -1% -1% -1% 4% Samfundsøkonomisk gevinst akkum kr STENFJV Samfundsøkonomi-varianter-tilslutning.xlsx Side 1/1

53 Sendt pr. Svendborg Kommune Natur og Klima Svendborgvej Vester Skerninge Att.: Karen Frænde Jensen 12. maj 2014 Kommentarer til Stenstrup Fjernvarmes bemærkninger til høringssvar over fjernvarmeforsyning af naturgasområder i Stenstrup. (sags id. 14/4074) Svendborg Kommune har ved mail af 30. april 2014 bedt Naturgas Fyn Distribution A/S (NGF Distribution) om bemærkninger til Stenstrup Fjernvarmes notat af 25. april Nummereringen af bemærkninger følger fortsat nummereringen i tidligere fremsendt høringssvar. 1. Virkningsgraden for gaskedler. I høringssvar af 4. april 2014 angiver NGF Distribution, at vi kan tilslutte os den i projektet angivne årsnyttevirkningsgrad. Vi står derfor uforstående over for kommentaren fra Stenstrup Fjernvarme i notat af 25. april Virkningsgrad for oliekedler. I høringssvar af 4. april 2014 angiver NGF Distribution, at vi kan tilslutte os den i projektet angivne årsnyttevirkningsgrad. Vi står derfor uforstående over for kommentaren fra Stenstrup Fjernvarme i notat af 25. april Reinvestering i gaskedler. NGD Distribution fastholder tidligere høringssvar og henholder os til priserne fra det fynske Vvsmarked. Den angivne gennemsnitspris på kr. inkluderer diverse tilskud. 4. Oliekedler konverteres til gas. Fra primo 2016 er det ikke længere tilladt at installere nye oliekedler i kollektivt forsynede områder. Forbrugerne vil konvertere til det billigste privatøkonomiske alternativ, som pt. vil være naturgas. Naturgas er den forsyningsform, der har kortest tilbagebetalingstid i forhold til varmepumper og pillefyr. Notatet henvises til, at naturgas som ressource udfases frem mod Der er allerede nu bionaturgas i gasnettet i Danmark. Med udgangen af 2015 forventer NGF Distribution, at mængden af bionaturgas i det fynske gasnet svarer til 20 % af gasforbruget på Fyn, og mængderne forventes stigende. Bionaturgas er CO 2 -neutral. Ørbækvej 260 Postboks Odense SØ Tlf.: Fax: info@ngf.dk Naturgas Fyn koncernen består af Naturgas Fyn Holding A/S, CVR-nr , Naturgas Fyn A/S, CVR-nr , Naturgas Fyn Forsyning A/S, CVR-nr , Naturgas Fyn Distribution A/S CVR-nr og Bionaturgas Danmark A/S, CVR-nr

54 5. Drift og vedligehold i referencen. NGF Distribution kan tilslutte sig de priser som projektet angiver for drift og vedligehold for gas- og oliekedler. 6. Scrapværdi af den individuelle opvarmning. Ingen bemærkninger. 7. Tilslutningsgrad start og slut. Ingen yderligere bemærkninger. NGF Distribution henviser til tidligere høringssvar. 8. Varmetab i fjernvarmeunit. NGF Distribution fastholder tidligere høringsvar. 9. Varmevirkningsgrad for fjernvarme gaskedel. NGF Distribution fastholder tidligere høringsvar. 10. Afbrydelse af gasstikledning. NGF Distribution fastholder tidligere høringsvar. NGF Distribution vil, hvis projektet gennemføres, fakturerer fjernvarmeselskabet efter gældende takster for afpropning af en gasledning. NGF Distribution er et reguleret selskab, hvilket betyder, at vores priser skal afspejle de faktiske omkostninger. De anvendte tariffer er anmeldt til Energitilsynet. 11. Sløjfning af olietank. NGF Distribution fastholder tidligere høringsvar. 12. Etablering af indvendigt fjernvarmeanlæg. Ingen yderligere bemærkninger. Punkt 13 vedrører både projektet og referencen. 13. Energibesparelser. NGF Distribution henviser til regeringens netop offentliggjorte Strategi for energirenovering af bygninger, hvor regeringen forventer, at strategien vil medføre reduktioner i nettoenergiforbruget til opvarmning og varmt vand på 35 % i bygningsmassen frem mod NGF Distribution mener derfor ikke, at det er urealistisk med en reduktion i varmebehovet på 1,86 % pr. år i nærværende projektforslag. 14. Opdaterede beregninger og vurderinger I tilfælde hvor oliekedler konverteres til naturgas, er angivet priser for installation af naturgaskedel på kr. samt tillæg på kr. for indvendig gasinstallationer. Stenstrup Fjernvarme henviser i notat til NGF Distributions høringssvar. Det er ikke korrekt. Det er ikke priser, som NGF Distribution kan genkende. Vi henviser til pkt. 4 i tidligere høringssvar, hvor der er angivet en pris på kr. for en gaskedel, kr. for indvendig gasinstallation og fjernelse af olietank, og kr. for en stikledning. NGF Distribution er fortsat ikke enig i fordelingen af brændselstyper ved konvertering fra olie. Vi henviser til pkt. 4. 2

55 Er der spørgsmål til ovenstående, er I velkommen til at kontakte os, ligesom vi gerne deltager i et møde for afklaring af ovennævnte forhold NGF Distribution skal anmode om at få forelagt eventuelle yderligere oplysninger fra fjernvarmeforsyningen, som kommunen måtte få forelagt. Med venlig hilsen Naturgas Fyn Distribution A/S Pernille H. Resen Direktør 3

56 Sendt pr. Svendborg Kommune Natur og Klima Svendborgvej Vester Skerninge Att.: Karen Frænde Jensen 15. maj 2014 Kommentarer til Stenstrup Fjernvarmes notat af 8. maj 2014 vedr. fjernvarmeforsyning af naturgasområder i Stenstrup. (sags id. 14/4074) Svendborg Kommune har bedt Stenstrup Fjernvarme om en vurdering af den nødvendige minimumstilslutning, som kunne danne grundlag for Kommunens vurdering af projektforslaget. Svendborg Kommune har ved mail af 9. maj 2014 bedt Naturgas Fyn Distribution A/S (NGF Distribution) om bemærkninger til Stenstrup Fjernvarmes notat af 8. maj 2014 omfattende følsomhedsberegning og vurdering af minimumstilslutning. NGF Distribution er ikke enige med Stenstrup Fjernvarme i deres anbefaling om at lægge vægt på beregningerne i afsnit 4. Det samfundsøkonomiske overskud, for de angivne minimumstilslutningsprocenter, er meget lavt for alle 3 områder og baseret på et spinkelt grundlag. Der skal ikke ske mange ændringer i forudsætningerne før en positiv samfundsøkonomi ikke længere kan opretholdes, og det derfor ikke giver mening at erstatte en nuværende samfundsøkonomisk robust varmeforsyning og gasinfrastruktur. NGF Distribution mener, der skal fastlægges en minimumstilslutning for projektet, der sikrer en mere robust positiv samfundsøkonomi og henviser til vores tidligere høringssvar af 4. april 2014 pkt. 7. NGF Distribution mener ikke det er korrekt, at udskiftningstaksten i referencen ændres. Vi mener udskiftningstaksten skal fastsættes til 1/20 pr. år. Ifølge VVS-installatørernes anmeldelser er alle kedeludskiftningerne på bilag 1 til NGF Distributions brev af 4. april 2014 foretaget i Med venlig hilsen Naturgas Fyn Distribution A/S Pernille H. Resen Direktør Ørbækvej 260 Postboks Odense SØ Tlf.: Fax: info@ngf.dk Naturgas Fyn koncernen består af Naturgas Fyn Holding A/S, CVR-nr , Naturgas Fyn A/S, CVR-nr , Naturgas Fyn Forsyning A/S, CVR-nr , Naturgas Fyn Distribution A/S CVR-nr og Bionaturgas Danmark A/S, CVR-nr

57