Opsamling af regnvand fra boligers tage

Transkript

1 FORSLAG TIL Tillæg nr. 15 til kommuneplan 2009 Opsamling af regnvand fra boligers tage FOR DE GENERELLE RAMMER OM SPILDEVAND, OVERFLADEVAND OG RENSNINGSANLÆG HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ

2 Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger rammerne for, hvad lokalplaner i de enkelte områder i kommunen kan indeholde. Rammerne angiver således de overordnede retningslinjer for bestemmelser i lokalplaner om anvendelsen, bebyggelsens art og tæthed m.m. Mindre væsentlige ændringer af f.eks. kommuneplanens rammebestemmelser kan foretages i forbindelse med en lokalplanlægning, som ikke er i fuld overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Dette kan ske ved vedtagelse af et kommuneplantillæg. Retsvirkninger En endelig kommuneplan eller et endeligt kommuneplantillæg medfører, at kommunen indenfor byzonen kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelse. Kommunen kan endvidere indenfor byzonen modsætte sig opførelsen af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbuddene kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. Forbud begrundet med uoverensstemmelse med kommuneplanens rammedel kan endvidere ikke nedlægges, hvor området i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål. Redegørelse Planloven giver mulighed for at stille krav om opsamling af regnvand fra tage til wc skyl og tøjvask i forbindelse med lokalplanlægningen. Hovedformålet med at stille kravet er, at spare på grundvandet. En lokalplan kan fastsætte bestemmelser om installation af anlæg, til opsamling af regnvand, til brug for toiletskyl og tøjvask i maskine, som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. Det kan både være som fællesanlæg og som enkeltstående anlæg ved hver parcel. Der kan ikke stilles krav om opsamling af regnvand til brug ved tøjvask og toiletskyl til institutionsbyggeri for særligt udsatte personer, f.eks. skoler, dag og døgninstitutioner, hoteller og bygninger med offentlig adgang til toiletter. Bygherre har dog mulighed for at søge miljøstyrelsen om dispensation. I et eksisterende enfamilieshus er det tilladt at installere et regnvandsanlæg uden ansøgning til myndigheder. Et tegltag med en hældning på 45 grader er ideelt til at opsamle regnvandet, mens der f.eks. kan opsamles mindre vand fra et built up tag med tagpap, uden hældning. Tage med ny bitumen belægning (tagpap), græs, mos, strå og kobber er ifølge rørcenteranvisningen uegnede til opsamling af regnvand. Ligeledes kan zink udvaskes til vandet. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at stille krav, i lokalplanerne, om, man ikke må anvende disse materialer, i forbindelse med tage, nedløbsrør mv. Tagpap kan dog anvendes i forbindelse med opsamling af tagvand til toiletskyl. Kommuneplantillægget stiller krav om, at der, i alle nye lokalplaner for boliger, opsamles regnvand fra tage, til brug for wc skyl og tøjvask. Da opsamling af regnvand fra erhvervsbyggeri og kommunale bygninger er omfattet af en række undtagelser i lovgivningen, tages spørgsmålet først op, i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2013, så der er tid til at indsamle erfaringer. Byrådet ønsker, at give mulighed for grønne tage. Derfor formuleres kommuneplantillægget, så der gives mulighed for at opføre bebyggelse med grønne tage, i stedet for at installere et anlæg til opsamling af regnvand. Et grønt tag er et tag med planter som tagbeklædning. De fleste grønne tage er beplantet med græs eller stenurter. 2

3 Eksisterende rammebestemmelser Kommuneplanen indeholder, før vedtagelse af kommuneplantillægget, ikke bestemmelser om opsamling af tagvand. Forslag til tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 Nye rammebestemmelser Under de generelle rammer, i afsnittet om Spildevand, overfladevand og rensningsanlæg, umiddelbart efter underafsnittet nedsivning af regnvand tilføjes følgende underafsnit: Opsamling af regnvand fra boligers tage For at spare på grundvandet, skal der, ved lokalplanlægning af nyt boligbyggeri, fastsættes bestemmelser om installation af anlæg til opsamling af regnvand, til brug for toiletskyl og tøjvask, som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. Kravet kan fraviges, hvis byrådet i forbindelse med lokalplanlægningen vurderer, at miljømæssige forhold taler for, at bebyggelsen i stedet skal opføres med grønne tage eller hvis særlige arkitektoniske forhold nødvendiggør, at der anvendes materialer, som er uforenelige med anvendelsen af vand fra tage til toiletskyl. Offentliggørelse Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 vil være offentligt fremlagt i 8 uger fra den 6. december 2011 til den 31. januar Offentliggørelsen sker sideløbende med offentliggørelsen af miljøvurderingen af kommuneplantillægget. Bemærkninger, ændringsforslag mv. til planforslagene skal være by og miljø i hænde senest den 31. januar 2011 kl. 12:00. Hillerød Kommune By og Miljø Trollesmindealle Hillerød byplan@hillerod.dk Vedtagelsespåtegning Således vedtaget af Hillerød Byråd til offentlig fremlæggelse. Hillerød Byråd, den 23. november 2011 Kirsten Jensen borgmester Erik Nygreen kommunaldirektør 3

4 Miljørapport Miljøvurdering af kommuneplantillæg nr. 15 Opsamling af regnvand fra tage til brug for toiletskyl og tøjvask Hillerød Kommune By og Miljø, august

5 Indhold 1.0 Indledning Ikke teknisk Resumé Forbindelse til andre planer og lovgivning EU lovgivning National lovgivning Hillerød Kommune Miljøforhold Grundvand Toiletskyl og tøjvask kontra nedsivning Er opsamling af tagvand løsningen på klimaproblemerne? Betydning for arkitekturen Grønne tage Risiko for forringet drikkevandkvalitet Smitterisiko med mikroorganismer i regnvandet Risiko for forurening af den offentlige vandforsyning Scoping Foreningen af vandværker i Hillerød Hillerød Forsyning Alsønderup Vandværk Lille Lyngby Sogns Lokalråd og Meløse Vandværk alternativet Overvågningsprogram Kontakt / Offentliggørelse

6 1.0 Indledning Miljøvurderingen af kommuneplantillæg nr. 15 om opsamling af regnvand fra tage til brug for toiletskyl og tøjvask, gennemføres i henhold til lov nr af den 22. oktober 2007, om miljøvurdering af planer og programmer (og ændringer, der følger af lov nr. 250 af 31. marts 2009). Afrapporteringen følger de krav, der er fastsat i loven og består af: Et ikke teknisk resumé 0 alternativet Scoping Miljøforhold Overvågningsprogram Baggrund for at foretage en miljøvurdering er, at kommuneplantillægget er en ændring af kommuneplanens hovedstruktur, som ikke før har været til debat. Den umiddelbare vurdering er, at de miljøspørgsmål, som behandles i miljørapporten, er relevante at undersøge, men at de som udgangspunkt ikke medfører en væsentlig påvirkning af miljøet. Miljørapporten indeholder ikke vurderinger af økonomi eller beskrivelse af regnvandsanlæggenes tekniske opbygning. Her henvises til By og Miljøs notat, Opsamling af regnvand fra tage til brug for wc skyl og tøjvask. Hovedformålet med kommuneplantillægget er, at spare på drikkevandet, og på den måde være med til at sikre, at der er rent urenset grundvand i vandhanen i fremtiden, såvel som i naturens kredsløb. Et sekundært mål er, at spare sæbe og kemikalier, fordi regnvand i modsætning til vandværksvand ikke indeholder kalk. 2.0 Ikke teknisk Resumé Kommunerne, særligt i Hovedstadsområdet, risikerer at få væsentlige problemer med at sikre rent grundvand i fremtiden. I Danmark lukkes der ca. 100 vandboringer om året primært pga. pesticidforurening. Hovedformålet med kommuneplantillægget er at bidrage spare på grundvandet. Ud over vandbesparelsen har regnvand også den fordel, at det indeholder langt mindre kalk end vandværksvand. Derfor kan der samtidigt spares sæbe, i forbindelse med tøjvask, og man undgår kalkaflejringer i vaskemaskinen og toilettet. Det betyder, at vaskmaskinen kan holde længere og at der bruges færre kemikalier i toilettet. Da kravet om at anvende tagvand kun kan stilles, i forbindelse med nyplanlagte boligområder og erhvervsområder, vil effekten her og nu, af at opsamle regnvand, være forholdsvis begrænset. Over tid kan det dog få betydning. Et regnvandsanlæg bidrager til at begrænse oversvømmelser forbundet med øget nedbør og kan gøre det lettere at nedsive, men det er ikke løsningen på oversvømmelsesproblemerne. Kommuneplantillægget giver mulighed for at fravige bestemmelserne om anlæg til opsamling af tagvand hvis særlige miljømæssige forhold taler for, at bebyggelsen i stedet opføres med grønne tage. Det kan medføre at flere ønsker at opføre huse med grønne tage. I forbindelse med indhentling af idéer og forslag til kommuneplantillæget (forhøring) og scoping i forbindelse med miljøvurderingen, er der givet udtryk for en frygt for at drikkevandsforsyningen forurenes 3

7 med vand fra regnvandsanlæg. Den bedste indikation af risikoen for fejl, er erfaringerne fra tyskland, hvor der er installeret mere end anlæg. By og Miljø har ikke været i stand til at finde beretninger om forurening fra af drikkevandsforsyningen i Tyskland, fra opsamlingsanlæg til regnvand fra tage, inden for de sidste ti år. Det vurderes, at alle de spørgsmål, der er redegjort for i miljørapporten, er relevante at vurdere, i forbindelse med miljøvurderingen. Ingen af miljøpåvirkningerne vil få en væsentlig indvirkning på miljøet. 3.0 Forbindelse til andre planer og lovgivning 3.1 EU lovgivning Danmark er underlagt EU's lovgivning på miljøområdet og skal lave op til EU's vandrammedirektiv og grundvanddirektivet. Formålet med vandrammedirektivet er at sikre beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Vandrammedirektivets overordnede mål er at alle vandområder har opnået mindst en "god tilstand" og grundvand har opnået god vandkvalitet senest i december Grundvandsdirektivet sætter grænseværdier for forurening af grundvandet. 3.2 National lovgivning I Danmark forvaltes vandrammedirektivet af miljøministeriet gennem vandplanerne, der forventes vedtaget i oktober. Indtil da gælder de nuværende retningslinjer fra Regionplan Regionplanen prioriterer grundvandsresursen og sætter retningslinjer for indvindingstilladelser og miljøbeskyttelse. I regionplanen er det meste af Hillerød kommune udpeget, som et område med særlige drikkevandsinteresser, OSD. Baggrunden for vandplanerne er regeringen og Dansk folkeparti s Grøn Vækstaftale og miljømålsloven, der definerer miljømålene ind i en dansk sammenhæng. 3.3 Hillerød Kommune Miljømålene i Hillerød kommune, skal udmøntes gennem en vand handleplan, som udarbejdes når vandplanerne er vedtaget. I dag er kommunens målsætninger beskrevet i kommuneplanen og spildevandsplanen. Kommuneplanen indeholder fire overordnede mål for vandforsyningen: sikre en drikkevandsforsyning, som i videst muligt omfang er baseret på naturligt og rent grundvand opretholde den eksisterende decentrale indvindings og forsyningsstruktur reducere brugen af ukrudtsbekæmpelsesmidler, hvor de udgør en forureningstrussel mod vandmiljøet anvende mere vand af ringere kvalitet til virksomheder med stort vandforbrug, som ikke stiller krav om vand af drikkevandskvalitet. Spildevandplanen indeholder bl.a. retningsliner om befæstelsesgrader, forsinkelse og afledning af spildevand. Som udgangspunkt skal overfladevand, fra befæstede arealer nedsives, på egen grund. I spildevandplanen står der, at Hillerød Kommune gerne vil fremme genbrug af regnvand fra tage til brug ved f.eks. toiletskyl. Tilskyndelsen sker bl.a. ved at der ikke stilles krav om at installere målere på regnvandsanlægget, det betyder, at man ikke skal betale for det vand man sparer, ved at anvende regnvandet fra taget. 4

8 4.0 Miljøforhold Da kravet om at anvende tagvand kun kan stilles, i forbindelse med nyplanlagte boligområder og erhvervsområder, vil effekten her og nu af at opsamle regnvand være forholdsvis begrænset, hvis man ser på vandforbruget samlet set. Over tid kan det dog få betydning, da et typisk parcelhus med 4 beboere alene kan spare op til ca. 68 m 3 rent drikkevand om året, ved at anvende tagvand til toiletskyl og tøjvask. Når vi sparer på drikkevandet bidrager vi til at sikre, at vi har rent urenset grundvand i vandhanen i fremtiden. I områder, hvor regnvand ikke kan nedsives, vil et regnvandsanlæg fungere som forsinkelsesbassin og bidrage til at forhindre overløb, hvor urenset spildevand ellers ender direkte i naturen. Ud over vandbesparelsen har regnvand også den fordel, at det indeholder langt mindre kalk end vandværksvand. Derfor kan der samtidigt spares sæbe, i forbindelse med tøjvask og man undgår kalkaflejringer i vaskemaskinen og toilettet. Det betyder, at vaskmaskinen kan holde længere og at der bruges færre kemikalier i toilettet. Energiforbruget er nogenlunde det samme for et lokalt regnvandsanlæg, som det er, når vandet leveres fra vandværket. Der bruges energi til pumper, både ved traditionel forsyning af drikkevand og ved brug af regnvand. Energiforbruget ligger mellem 0,3 og 0,5 kwh per m 3, når man bruger regnvand, og på 0,37 kwh per m 3, når man bruger drikkevand [Miljøstyrelsen, 2002]. 4.1 Grundvand Kommunerne, særligt i Hovedstadsområdet, risikerer at få væsentlige problemer med at sikre rent grundvand i fremtiden. I Danmark lukkes der ca. 100 vandboringer om året primært pga. pesticidforurening. Samtidig angiver Vandplanerne, at der flere steder indvindes mere grundvand end der dannes nyt. Problemet med overindvindingen af grundvand er særligt stort i Hovedstadsområdet, fordi nettonedbøren og grundvandsdannelsen er betydelig mindre her, end den er i den vestlige del af Danmark samtidig med, at befolkningstætheden og dermed vandforbruget er størst i Hovedstadsområdet. De største problemer opstår, hvis der over længere tid indvindes mere grundvand end der dannes nyt. Overindvindingen af grundvand over længere tid kan fører til sænkning af grundvandspejlet. Det kan bl.a. give problemer med frigivelse af stoffer fra jorden til grundvandet. Hillerød Forsyning angiver dog, at grundvandsspejlet de senere år er hævet i Hillerød by. Årsagen til at grundvandstanden lokalt omkring Hillerød by er stigende, kan bl.a. skyldes forbedringer af kloaksystemet, hvis utætheder har virket som et drænsystem under byen. Hvor der ikke indvindes mere grundvand end der dannes, kan intensiv indvinding alligevel give anledning til miljøproblemer. Når der indvindes meget vand, trænger vandet hurtigere ned til de dybere liggende grundvandsmagasiner og jordens rensende effekt mindskes. Dermed stiger risikoen for at grundvandet forurenes med pesticider. Forbruger vi meget vand mindskes også vandtilførslen til vores vandløb, og vandløb risikerer at tørre ud, [Naturstyrelsen, 2011]. 5

9 I Vandplanerne betragtes den udnyttelige grundvandsresurse som 35% af grundvandsdannelsen bl.a. af hensyn til vandføringen i vandløb. Hvis et vandløb tørrer ud, går det ud over dyre og plantelivet, hvor mange dyr og planter er afhængige af vand i vandløbet. Vi ved endnu ikke præcist, i forbindelse med hvilke vandboringer, der indvindes for meget grundvand i Hillerød Kommune. Størstedelen af kommunens vand indvindes inden for vandoplandet for Isefjord og Roskilde Fjord. Vandplanerne beskriver grundvandsdannelsen for de enkelte vandoplande. Nedenstående tabellen viser udnyttelsesgraden for de enkelte indvindingsområder, i forslaget til Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord: Stort set hele Hillerød Kommunen er lokaliseret inden for vandområdet , hvor vandplanen angiver en betydelig overindvinding. (De eneste vandværker der ikke indvinder indenfor er Gørløse, Uvelse Lystrup, Nødebo og Stenholt vandværker). 4.2 Toiletskyl og tøjvask kontra nedsivning Hvis tagvandet i forvejen føres til nedsivning i faskine, vil opsamling af vandet begrænse nedsivningen og dermed dannelse af nyt grundvand. Grundvandsdannelsen stammer dog kun i meget begrænset omfang fra nedsivning i byområder (Se illustrationen næste side). Samtidigt er det på nuværende tidspunkt, rent lovgivningsmæssigt, ikke muligt, at forhindre borgerne i byen i at anvende pesticider. Hvorfor det slet ikke er sikkert, at det vil være en fordel at nedsive regnvandet i byområder frem for at anvende det i boligerne. I 6

10 forbindelse med store nye udstykninger bør det dog undersøges, om det kan få indflydelse på grundvandsdannelsen at fravælge nedsivning af tagvandet. Da drikkevandet typisk stammer fra grundvandsmagasiner, hvor vandet er 40 år eller mere om at nedsive, kan effekten af øget nedsivning først ses i grundvandsdepoterne om mange år, mens en reduktion i indvindingen har en umiddelbar effekt på grundvandstanden. Figur 1: indvindingsopland i forbindelse med vandboringer i Skævinge Ovenstående illustration viser Skævinge vandværks boringer. De farvede området viser hvor grundvandet dannes. Som det fremgår af illustrationen, ligger tre af boringerne inde midt i byen. Alligevel er der primært tale om indvinding af vand, der stammer fra nedsivning uden for Skævinge by. I Hillerød kommune er der mange steder ler i undergrunden, der gør, at regnvandet ikke kan nedsives det pågældendee sted. Der er i dag, så godt som ingen, der selv vælger at blive koblet fra spildevandssystemett og nedsive regnvandet i stedet. I nye separatkloakerede områder, hvor der er fremført regnvandsledninger, giver Hillerød forsyning ikke mulighed for at spare tilslutningsafgiften, ved at blive frakoblet spildevandssystemet, hvorfor der ikke er noget økonomisk incitament til at nedsivee tagvand og kun meget få derfor vælger at nedsive vandet. 4.3 Er opsamling af tagvand løsningen på klimaproblemerne? En regnvandstank til opsamling af tagvand fungerer i princippet som et forsinkelsesbassin. Når det regnerr opsamles regnvandet fra taget i tanken, i stedett for at løbe til spildevandssystemet eller nedsivning. Et regnvandsanlæg er typisk underdimensioneret, så det løber over en gang i mellem. På den måde rensess anlægget for flydeslam. Når regnvandstanken er fuld, løber det overskydende vand i stedet til spildevandssystemet. I en periodee med voldsom regn fyldes anlæggene og det overskydende vand opsamles derfor ikke. Et regnvandsanlæg bidrager til at begrænse oversvømmelser forbundet med øget nedbør og kan gøre det lettere at nedsive, men det er ikke løsningen på oversvømmelsesproblemerne. 4.4 Betydning for arkitekturen Når der stilles krav om anvendelse af tagvand til toiletskyl og tøjvask, får det betydning for bygningernes udformning og arkitektur. Hvor meget vand der kan opsamles afhænger af tagmaterialerne og hældningenn på taget. Et tegltag med en hældning på 45 grader er ideelt at opsamle regnvandet, mens der f.eks. kan 7

11 opsamles mindre vand fra et built up tag med tagpap, uden hældning. (Da en større del af vandet afdamper inden det opsamles). Da tage med ny bitumen belægning (tagpap), græs, mos, strå og kobber ifølge rørcenteranvisningen er uegnede til opsamling af regnvand og da der ligeledes udvaskes stoffer fra zink, er det nødvendigt at stille krav, i lokalplanerne, om, man ikke må anvende disse materialer, i forbindelse med tage, nedløbsrør mv. Tagpap kan dog anvendes i forbindelse med opsamling af tagvand til toiletskyl. Herudover er det vigtigt, at stille krav om, at der ikke må være bagfald på tagrender og krav om løvfang, så man undgår at organisk materiale kommer i forbindelse med det vand man vil opsamle. Ønskes bebyggelser med grønne tage, udelukker det, som anbefalingerne er i dag, at man det pågældende sted kan stille krav om opsamling af tagvand til toiletskyl og tøjvask. Det er dog stadig muligt, at opsamle regnvandet til f.eks. havevanding. 4.5 Grønne tage Kommuneplantillægget giver mulighed for at fravige bestemmelserne om anlæg til opsamling af tagvand hvis særlige miljømæssige forhold taler for, at bebyggelsen i stedet opføres med grønne tage. Det vil medføre, at der bliver mere opmærksomhed på muligheden for at opføre bebyggelser med grønne tage og flere dermed ønsker at opføre bygninger med grønne tage. Et grønt tag er et tag med planter som tagbeklædning. De fleste grønne tage er beplantet med græs eller stenurter. Grønne tage kan (som udgangspunkt) kun etableres på flade tage eller tage med en taghældning på maksimalt ca. 30 grader. Da grønne tage vejer kg. pr kvadratmeter kræver de en solid tagkonstruktion, der kan bære taget. [Bolighus, 2011] Grønne tage er en mulighed for at få det grønne ind i en bydel, hvor der ellers ikke er så meget plads til haver og grønne områder. Grønne tage kan være med til at signalere, at det er et område, hvor der er taget særlige miljøhensyn. Et grønt tag optager i gennemsnit ca. 50% af nedbøren som falder på taget [Ibid]. På den måde kan grønne tage bidrage til at løse problemerne med stigende nedbør. Grønne tage er ikke klasse T godkendte. Det betyder, at der som udgangspunkt er et afstandskrav for bygninger på 10 meter til skel og andre bygninger, som man kender det fra stråtage. 4.6 Risiko for forringet drikkevandkvalitet Hvis vandledningerne til drikkevandet fortsat skal dimensioneres efter maksimalt vandforbrug, fordi der skal tages hensyn til påfyldning af regnvandsanlæg i lange tørre perioder, kan det føre til en længere opholdstid for vandet i ledningerne. Anlæggene reducerer vandforbruget, så længe der er regnvand nok, men i lange tørre perioder løber alle regnvandstankene tør og rent grundvand bruges i stedet for regnvand til toiletskyl og tøjvask. Påfyldning af et moderne regnvandsanlæg stiller ikke de store krav til vandtrykket, bl.a. fordi selve regnvandstanken, i et moderne anlæg ofte ikke skal efterfyldes. Påvirkningen af vandtrykket i forbindelse med påfyldning af et regnvandsanlæg, kan sammenlignes med belastningen ved påfyldning af en cisterne i et toilet. I forbindelse med nye mindre lokalplanområder, i den eksisterende by, vurderes det derfor ikke at få nogen betydning for vandkvaliteten, inden for kommuneplanens planhorisont. 8

12 I nye boligområder installeres moderne vandledninger, hvor risikoen for forringelse af vandkvaliteten er betydelig mindre end ved ældre vandinstallationer. Hvis der vurderes at komme et problem, i forbindelse med nye store bydele, f.eks. i forbindelse med byudviklingen af sydbyen, vil det være forholdsvis simpelt, at gennemføre et udviklingsprojekt, hvor påfyldningen sker på et tidspunkt, hvor der i forvejen er et lavt vandforbrug, f.eks. om natten. Sundhedsstyrelsen har vurderet risikoen for, at et nedsat flow i drikkevandssystemet kan føre til forøget vækst af mikroorganismer og øget frigivelse af metaller til rørene. Sundhedsstyrelsen vurderer, at det ikke udgør noget problem at etablere opsamlingsanlæg til regnvand i nye boliger. Der er dog konkrete eksempler på, at f.eks. tidligere skolebygninger, som er overgået til udelukkende at blive anvendt til skolefritidsordning, har fået dårlig smag og øget vækst af mikroorganismer i drikkevandet. Derfor anbefaler sundhedsstyrelsen, at der ikke installeres regnvandsanlæg i eksisterende store bygninger, fordi der kan være risiko for at forsyningsnettet er overdimensioneret, i forhold til det forventede drikkevandsforbrug, [Sundhedsstyrelsen, 2007]. 4.7 Smitterisiko med mikroorganismer i regnvandet I 1998 udkom miljøstyrelsens rapport Boligens vandforbrug Mikrobiologiske undersøgelser af regn og gråvandsanlæg. Rapporten er baseret på en undersøgelse, som viser, at den mikrobiologiske kvalitet af vandet i toiletskålen, generelt er ringere end kvaliteten af vandet i regnvandsbeholderen. E.coli bakterier i regnvandet tyder på, at regnvandet kan være forurenet med dyrs afføring (f.eks. fugle og katte), men antallet af bakterier i toiletskålen er den samme, uanset om toilettet forsynes med regnvand eller rent drikkevand. Der er hverken nationalt eller internationalt rapporteret om egentlige udbrud af sygdom, forårsaget af eksponering fra regnvand i forbindelse med toiletskyl. Miljøstyrelsens undersøgelse viser dog, at vandet fra et regnvandstoilet, kan indeholde potentielt sygdomsfremkaldende bakterier, som ikke findes i et toilet, der udelukkende forsynes med rent drikkevand. Miljøstyrelsen konkluderer, at det kan være et problem for særligt udsatte grupper, enten fordi de kan have en uhensigtsmæssig omgang med toiletvand (f.eks. demente og små børn) eller fordi de har et svækket immunforsvar, [miljøstyrelsen, 1998]. 4.8 Risiko for forurening af den offentlige vandforsyning I forbindelse med indhentning af idéer og forslag til kommuneplantillæget (forhøring) eller scoping i forbindelse med miljøvurderingen, er der indkommet 4 høringssvar. En indsigelse fra Alsønderup Vandværk, udtrykker bekymringer for forureningen af drikkevandet. Danvas direktør og en pensioneret professor i vandforsyning fra DTU har ligeledes i de lokal aviser givet udtryk for deres bekymring. Der kan være en tendens til, at risikoen for forurening af drikkevandet fra tagvand overvurderes pga. erfaringerne fra de tidlige eksperimentelle regnvandsanlæg, som blev indført inden den nuværende lovgivning og moderne regnvandsanlæg. Miljøstyrelsen har vurderet risikoen så lav, at etablering regnvandsanlæg, på linje med installation af f.eks. toiletter ikke længere skal godkendes eller kontrolleres af byggemyndigheden, da der er tale om byggeri af begrænset kompleksitet, [Bygningsreglementet, 2010]. I 2003 udkom miljøstyrelsens rapport kvantificering af sandsynligheder for fejl i regnvandsanlæg og gråvandsanlæg. Rapporten foretager en risikoanalyse, på linje med den der kendes fra den kemiske 9

13 industri og atomkraftsindustrien. Hver enkelt del af regnvandsanlægget gennemgås og de akkumulerede risici vurderes. Risikoanalysen deles op i fire overordnede risikovurderinger. Henholdsvis sandsynligheden for at drikkevandsforsyningen forurenes med regnvand og med spildevand. Forureningen kan ske enten ved at trykket går af drikkevandsforsyningen, f.eks. i forbindelse med en strømafbrydelse, eller fordi trykket i regnvandsanlægget er større end trykket i drikkevandsforsyningen. Risikoen for regnvand i den offentlige vandforsyning For at regnvand kan forurene den offentlige vandforsyning kræver det, at der sker en kombination af en række forskellige fejl og ulovlige installationer. Rapporten vurderer, at den farligste fejlkombination, hvor trykket går af den offentlige vandforsyning består af følgende komponentfejl/fejlforbindelser: Defekt kontraventil Defekt tilbagestrømningssikring (rørafbryder) Defekt kontraventil (nr. 2) Tryk går af den offentlige vandforsyning Slange fra tapventil til tank Mulige fejlforbindelser mellem drikkevands og regnvandsinstallationen Der er indbygget den forudsætning i undersøgelsen, at der ikke er etableret en tilbagestrømsikring. Hvis der etableres en tilbagestrømsikring vurderes sandsynligheden er være lig nul. Den samlede fejlhyppighed (f) for den farligste fejlkombination f = 0,002 /aktivering (kontraventil) * 1 (tilbagestrømningssikring) * 0,002 / aktivering (kontraventil) * 0,037 / år (trykket går af nettet) * 3/(365*24) år (tiden trykket går af nettet) * 0,06 (fejlforbindelse) * (0,7 aktivering/år + 0,037 /år) (elafbrydelse + trykket går af nettet) = 2 * pr. år (0, %) Rapporten gennemfører en lignende beregning over sandsynligheden for at regnvand kan forurene den offentlige vandforsyning, hvis der sker en fejlforbindelse, hvor regnvandssystemets pumper regnvandet direkte ud i vandforsyningsnettet (f.eks. ved at folk selv ulovligt ændrer på installationen). Rapporten tager som forudsætning, at pumpen altid vil levere et højere tryk, end trykket den offentlige vandforsyningen. Denne forudsætning holder ikke altid 1. Rapporten medtager en fejlvurdering, hvor man forestiller sig, at fejlforbindelsen by pass er de to kontraventiler, samt en eventuel tilbagestrømningssikring. I det tilfælde er risikoen for at drikkevandsforsyningen forurenes 4% om året, svarende til at vandforsyningen vil blive forurenet 4 gange om året for hver 100 anlæg der etableres. Hvis det var tilfældet, var der naturligvis være tale om en 1 En leverandør har oplyst, at deres regnvandsanlæg aldrig levere et tryk højere end 3 bar. En anden har oplyst, at deres anlæg benytter at tryk på 4 bar. Det er nogle steder og tidspunkter højere end trykket i vandforsyningsnettet. 10

14 uacceptabel høj risiko for forurening af den offentlige drikkevandsforsyning. Der er sket en væsentlig udvikling af regnvandsanlæggene og lovgivningen siden rapporten udkom og dermed er sandsynligheden for, at den pågældende fejl kan finde sted reduceret væsentligt. (se underafsnit om ændrede forudsætninger). Risikoen for spildevand i den offentligere vandforsyning Det ville være betydeligt værre, hvis den offentlige vandforsyning forurenes med sort spildevand, i forhold til at vandforsyningen forurenes med regnvand. Det vil dog ud over fejlkoblinger kræve en opstuvning fra kloakken, så regnvandsanlægget fyldes med spildevand. Miljøstyrelsens rapport vurderer da også sandsynligheden for at det sker som ufattelig lille. 1*10 16 (0, %) hvis trykket går af vandforsyningen og 1*10 12 (0, %) hvis der sker en fejlforbindelse, hvor pumpen i regnvandssystemet pumper vand fra et spildevandsforurenet regnvandssystem over i drikkevandforsyningen. Ændrede forudsætninger Siden miljøstyrelsens rapport udkom i 2003 er risikoforudsætningerne ændret betydeligt. Rapportens forudsætninger er baseret på vurderinger på baggrund af forsøgsanlæg, som blev etableret i eksisterende ejendomme. Rapporten nævner bl.a. fem anlæg i Odense, hvor hele fire af anlæggene, var behæftet med fejl og mangler. I dag er anlæggene standardiseret og kræver VA godkendelse 2. De anlæg, der blev benyttet i undersøgelsen overholdt ikke rørcenteranvisningen, som anlæggene skal overholde i dag, [Miljøstyrelsen, 2003]. Forudsætningen for undersøgelsen var også, at husene ikke var forpligtet til at installere en kontraventil. I nybyggeri installeres en kontraventil umiddelbart før eller efter vandmåleren. Rapporten forventer også, at pumpen i regnvandssystemet altid leverer et højere tryk i regnvandssystemet end der er i drikkevandsystemet, det er ofte ikke tilfældet. Siden starten af 90erne er udviklingen gået i retning af mere modulopbyggede og integrerede anlæg, hvor incitamentet og mulighederne for at lave fejlkoblinger er kraftigt reduceret. Den bedste indikation af risikoen for fejl er erfaringerne fra Tyskland, hvor der er installeret mere end anlæg. By og Miljø har ikke været i stand til at finde beretninger om forurening af drikkevandsforsyningen, ud over et ældre tilfælde, som er nævnt i miljøstyrelsens rapport. I 1992 havde et regnvandsanlæg i Bietigheim Bissingen en fejlforbindelse til det offentlige vandforsyningsnet. Der skete en forurening af vandforsyningsnettet, som betød, at der måtte bruges ca m 3 drikkevand til at skylle ledningsnettet, og i 14 dage måtte forbrugerne koge vandet. De samlede saneringsomkostninger løb op i ca kr. Også i Tyskland er sikkerheden forbedret betydeligt siden starten af 90erne. 5.0 Scoping Forud for udarbejdelse af miljørapporten har By og Miljø hørt myndigheder og andre interessenter om de havde forslag til, hvad der særligt skal fokuseres på i vurderingen. Dette kaldes en scoping efter det engelsk ord scope for at kigge eller observere. Interessenterne er blevet informeret om miljørapportens forventede indhold og hvilken viden der ville blive inddraget, i udarbejdelsen af miljørapporten. 2 En VA godkendelse indebærer bl.a., at delene er testet for afgivelse af sundhedsfarlige stoffer. 11

15 Følgende interessenter er blevet hørt: Vandværker i Hillerød Kommunen, Hillerød Forsyning, embedslægerne, Naturstyrelsen Roskilde, Danmarks Naturfredningsforening, miljøstyrelsen og naturstyrelsen. I forbindelse med scoping af miljøvurderingen er der kommet tre henvendelser. Herudover er der indkommet to høringssvar i forbindelse med forhøring af kommuneplantillægget: 5.1 Foreningen af vandværker i Hillerød Foreningen af vandværker i Hillerød Kommune (FVH) mener, at der er en reel risiko for at der kommer regnvand i vandforsyningsledningerne, da der ikke er kontrol med udførelsen af anlæggene. De mener derfor, at der som minimum skal indføres en regel om, at Hillerød Kommune skal underrette vandværket, i det aktuelle forsyningsområde, så vandværket har mulighed for at kontrollere, at regnvandsanlægget er udført korrekt. De gør opmærksom på, at vandprisen og prisen for afledningen spildevand vil stige for de øvrige forbrugere. Herudover skriver FVH og at det bør undersøges, hvordan opsamling af regnvand vil påvirke grundvandsresursen og vandet i vandløb og søer. Vurdering By og Miljø vurderer, at det vil være fornuftigt at underrette de lokale vandværker, så de har mulighed for at kontrollere om regnvandsanlægget at udført lovligt, f.eks. i forbindelse med aflæsning af vandmåleren. Vandprisen og prisen for afledningen spildevand er belyst i notatet: Opsamling af regnvand fra tage til brug for wc skyl og tøjvask. Da der er tale om nye boligområder, er det ikke muligt på forhånd at vurdere hvordan kommuneplantillægget vil påvirke grundvandsresursen og vandet i vandløb og søer. I forbindelse med større udstykninger, f.eks. i forbindelse med planlægningen af sydbyen, vil der indgå en vurdering af vandresurserne og bydelens påvirkning af vandkredsløbet. 5.2 Hillerød Forsyning Hillerød Forsyning gør opmærksom på at vandplanernes vurdering af, at der indvindes mere grundvand end der dannes nyt, er af ældre dato. Hillerød Forsyning mener derfor, at miljøvurderingen bør undersøge, om nyere data ændre på denne vurdering. Vurdering Miljøvurdering benytter eksisterende data. Når der kommer nyere tal, vil det indgå i forbindelse med overvågningsprogrammet, i forbindelse med udarbejdelse ny kommuneplan og planlægningen i forbindelse med etablering af nye store bolig udstykninger. 5.3 Alsønderup Vandværk Alsønderup Vandværk påpeger, at der er nogle oplagte miljømæssige fordele ved at anvende regnvand til wc skyl og tøjvask, men mener samtidig, at der er en reel risiko for, at regnvand med sygdomsfremkaldende mikroorganismer kommer ind i forsyningsledningerne og spredes med drikkevandet. Alsønderup Vandværk begrunder bekymringen for mikrobiologisk forurening med, at der er en risiko for at regnvandsanlægget ikke bliver udført, drevet og vedligeholdt efter forskrifterne. Alsønderup Vandværk skriver, at regnvandet kan trænge ind i drikkevandsledningerne i situationer, hvor trykket i regnvandsanlægget er større, end trykket i vandforsyningsnettet, såfremt der er fejlkoblinger på installationerne eller mangler sikkerhedsventiler. 12

16 Vurdering Risikoen for forurening af drikkevandforsyningen er behandlet i afsnit 4.7. Risikoen for mikrobiologisk forurening af drikkevandsforsyningen vurderes som værende meget lille, men skal tages yderst alvorligt, da et uheld kan ramme mange forbrugere. Derfor skal der, på trods af den lille risiko, findes modeller for information om installation og drift af anlæggene og for kontrol af, at anlæggene installeres korrekt. 5.4 Lille Lyngby Sogns Lokalråd og Meløse Vandværk Lille Lyngby Sogns Lokalråd og Meløse Vandværk A.m.b.a. kom i forbindelse med indhentning af ideer og forlag til kommuneplantillægget (forhøring) med et høringssvar, hvor de opridser de fordele, som de ser ved opsamling af vand fra tage. De kommer desuden med nogle input til opbygningen af selve regnvandsanlægget. Vurdering Hillerød Kommune har ikke mulighed for at stille krav til opbygning af regnvandsanlægene. Hvis Hillerød Kommune på et senere tidspunkt kommer til at indgå samarbejder omkrig nye regnvandsanlæg, f.eks. i forbindelse med et OPI (Offentligt Privat Inversionspartnerskab) vil høringssvarene fra Lille Lyngby Sogns Lokalråd og Meløse Vandværk blive inddraget alternativet 0 alternativet er en fremskrivning af miljøforholdene, hvis ikke kommuneplantillægget vedtages. Hvis udviklingen fortsætter som i dag, vil der kun blive installeret meget få regnvandsanlæg i Hillerød. Dermed vil forbruget af grundvand i nye boligområder være større, end hvis kommuneplantillægget vedtages. Dermed øges sandsynligheden for forurening af grundvandet og for udtørring af vandområder. Vi kan også forvente, at der kun i enkelte tilfælde anlægges byggeri, i nær fremtid, med grønne tage. Når der kobles installationer til vandforsyningen, er det altid forbundet med en risiko. Risikoen forbundet med regnvandsanlæg vurderes at være meget lille. Hvis man går ud fra, at der ikke sker forurening af vandforsyningen, som konsekvens af regnvandsanlæg, vil det ikke gøre nogen forskel, om kommuneplantillægget vedtages eller ej. 7.0 Overvågningsprogram En plan skal virke for sit formål. Kommunen vil derfor overvåge hvordan planen implementeres. Vi forventer, at det vil giver os et billede af om planen lever op til de intentioner der er i den. Overvågningen afrapporteres i forbindelse med udarbejdelse kommuneplanen og kommuneplantillæg i forbindelse med større byudviklingsprojekter og indeholder følgende: En afvejning af, om der er sket en ændring i risikovurderingen, i forhold til forurening af den kollektive vandforsyning. En vurdering af om kravet om etablering af regnvandsanlæg fremover skal omfatte andet end boliger. En vurdering af behovet for videnopsamling og information. En vurdering af om andre regnvandsløsninger vil være mere hensigtsmæssige, i forbindelse med etablering af større udstykninger f.eks. Sydbyen og Ullerød nord. 13

17 8.0 Kontakt / Offentliggørelse Miljørapporten offentliggøres sideløbende med den offentlige høring af forslag til tillæg nr. 15 til kommuneplan 2009, fra den 6. december 2011 til den 31. januar Har du bemærkninger til miljørapporten skal du sende dem, så de er By og Miljø i hænde senest den 31. januar 2012 kl. 12:00. Spørgsmål og bemærkninger kan rettes til: By og Miljø Trollesminde Allé, 3400 Hillerød E mail: byplan@hillerod.dk Att. Carsten Cederholm, tlf Husk at skrive navn og adresse i brevet eller e mailen. 14