VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon:

Transkript

1 i:\april-2\ældrefakta-la.doc VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2 Af Lars Andersen Direkte telefon: Journal 23/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: ØKONOMISKE FAKTA OM ÆLDRE Ældreområdet er til folkehøring for tiden. Da denne debat så vidt muligt bør tage afsæt i faktuelle r- fo hold, har vi valgt at sammmendrage en række økonomiske fakta vedrørende de ældre. Papiret er fo r- søgt gjort brugervenligt ved at behandle ét emne pr. side. Papiret er inddelt i tre emnegrupper. I. Den økonomiske og boligmæssige situation 2 1. Indkomst- og formueforskelle blandt enlige pensionister og lønmodtagere 2 2. Indkomst- og formueforskelle blandt pensionist- og lønmodtagerægtepar 3 3. Indkomstforhold for folkepensionistpar 4 4. Indkomstforhold for enlige pensionister 5 5. Pensionistægtepars formueforhold 6 6. Enlige pensionisters formueforhold 7 7. Boligform og formue blandt ældre 8 8. Formuen afhænger af tidligere indkomst 9 9. De ældres boligform 1 II. Antallet af ældre nu og i fremtiden Flere ældre i fremtiden Problemer med spådommene om de mange ældre Ældreandelen Antallet af ældre i kommunerne Antallet af ældre i kommunerne i fremtiden Skattestigninger som følge af flere ældre Ældreandelen i et internationalt perspektiv 17 III. Dansk og udenlandsk ældrepleje Udgifter til ældreomsorg Dækningen vedr. pleje til ældre Standard i hjemmeplejen 2 4. Standard ved institutionspleje Brugerbetaling Pensionen i Danmark og de øvrige nordiske lande 23 Side

2 2 I. DEN ØKONOMISKE OG BOLIGMÆSSIGE SITUATION 1. Indkomst- og formueforskelle blandt enlige pensionister og lønmodtagere Forskellene mellem rige og fattige enlige pensionister er større end forskellene mellem rige og fattige enlige lønmodtagere fra ufaglærte til topchefer. Indkomstforskellene blandt enlige pensionister er godt nok lidt mindre blandt enlige pensionister end blandt enlige lønmodtager. Målt i procent tjener den rigeste fjerdedel af de enlige pensionister 35 procent mere end den fattigste fjerdedel. Det tilsvarende tal for enlige lønmodtagere er 48 procent. Disse mindre indkomstforskelle bliver dog mere end opvejet af større forskelle i formuen. Disponible indkomster for enlige, 1997 Formuer for enlige, kr kr Fordeling Fordeling Folkepensionister Lønmodtagere Lønmodtagere Folkepensionister Anm. Tallet 25 refererer til den højeste indkomst/formue blandt den fattigste fjerdedel. Tallet 5 refererer til den indkomst/formue, der deler den fattigste halvdel fra den rigeste halvdel. Endelig refererer tallet 75 til den laveste indkomst/formue blandt den rigeste fjerdel. Kilde: Danmarks Statistik, Indkomster og formuer 1996 samt Indkomster 1997 Den rigeste fjerdedel af de enlige pensionister har således en formue, der er 55. kr. større end den fattigste fjerdedel af de enlige pensionister. Blandt de enlige lønmodtagere er forskellen i formuen mellem den rigeste og fattigste fjerdel kun på 125. kr. De enlige folkepensionister har i gennemsnit en disponibel indkomst, der ligger 3. kr. under en enlig lønmodtager. Til gengæld har de enlige pensionister i gennemsnit en formue, der ligger 34. kr. over en enlig lønmodtager.

3 3 2. Indkomst- og formueforskelle blandt pensionist- og lønmodtagerægtepar Indkomstforskellene blandt pensionistægtepar er stort set identiske med indkomstforskellene blandt lønmodtagerægtepar fra ufaglærte til topchefer. Målt i procent tjener den rigeste fjerdedel af pensionistægteparrene 52 procent mere end den fattigste fjerdedel. Det tilsvarende tal for lønmodtagerægtepar er 36 procent. Målt i kroner og ører er forskellene dog større blandt lønmodtagerægtepar end blandt pensionistægtepar henholdsvis 8. kr. og 62. kr. Formueforskellene blandt pensionistægtepar er væsentligt større end blandt lønmodtagere. Således har den rigeste fjerdedel af pensionistægteparrene en formue, der er 825. kr. større end den fattigste fjerdedel af pensionistægteparrene, mens de tilsvarende forskelle blandt lønmodtagere er på 46. kr. Disponible indkomster for par, 1997 Formuer for par, kr kr Fordeling Folkepensionister Lønmodtagere Anm. Tallet 25 refererer til den højeste indkomst/formue blandt den fattigste fjerdedel. Tallet 5 refererer til den indkomst/formue, der deler den fattigste halvdel fra den rigeste halvdel. Endelig refererer tallet 75 til den laveste indkomst/formue blandt den rigeste fjerdel. Kilde: Danmarks Statistik, Indkomster og formuer 1996 samt Indkomster Lønmodtagere Fordeling Folkepensionister Ser man på indkomstforskellene mellem pensionister og lønmodtagere, har et pensionistægtepar en disponibel indkomst, der ligger ca. 1. kr. under et lønmodtagerægtepar. Hvor et pensionistægtepar i gennemsnit har en disponibel indkomst på ca. 165., har et lønmodtagerægtepar i gennemsnit en disponibel indkomst på 265. kr. Til gengæld har et pensionistægtepar i gennemsnit en langt større formue. Et pensionistægtepar har således i gennemsnit en formue, der ligger ca kr. over et lønmodtagerægtepar.

4 4 3. Indkomstforhold for folkepensionistpar De fleste ældre har ikke kun indkomst fra folkepensionen. Pensionen bliver typisk suppleret med andre offentlige ydelser og formueindtægter (typisk renteindtægter), men også i nogle tilfælde suppl e- rende pensioner og lønindkomst. I figuren kan man se indkomstfordelingen for folkepensionister. Ud ad den vandrette akse kan man aflæse indkomsten for familierne, og ad den lodrette akse kan man se hvor stor en del af befolkningsgruppen, der har denne eller lavere indkomst. Det ses i figuren, at cirka 6 procent af alle folkepensionistpar har en indkomst over den fulde folkepension. Ud af disse har de ti procent med den højeste indkomst en årlig indkomst på 3. kroner eller mere. Indkomstfordeling for folkepensionister der lever i par, indkomst før skat, 1997 Procent Fulde folkepension Par - 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, Famileindkomst i kroner Anm.: Den fulde folkepension er angivet som et interval, fordi hvert punkt reelt symboliserer et interval. Ved at angive den fulde folkepension som et interval illustreres hvor mange, der nogenlunde ligger indenfor denne indkomst. Kilde: Registerudtræk fra Danmarks Statistik sponsoreret af BL Det ses, at der er cirka 1 procent af pensionisterne, der har en indkomst under den fulde folkepension. Det skyldes, at renteudgifter og afskrivninger trækkes fra indkomsten. Det vil sige, at familier med gæld eller egen virksomhed, hvor der er afskrivninger, i figuren fremstår til at have en lav indkomst.

5 5 4. Indkomstforhold for enlige pensionister En stor del af de ældre enlige har en indkomst, der ligger lige omkring folkepensionen. I figuren ses indkomstfordelingen for enlige folkepensionister. Ud ad den vandrette akse kan man aflæse indkomsten for pensionisterne, og ad den lodrette akse kan man se hvor stor en del af dem, der har denne eller lavere indkomst. De vandrette linje angiver intervallet, hvor den fulde folkepension for en enlig pensionist ligger. I figuren ses det, at de 1 procent enlige pensionister har en indkomst på 2. kroner eller derover. Til gengæld her de 1 procent med den laveste indkomst en indkomst på cirka 75. kroner eller derunder. Indkomstfordelingen for enlige ældre, indkomst før skat, Fulde folkepension Procent , 2, 3, 4, Familieindkomst i kroner Anm.: Den fulde folkepension er angivet som et interval, fordi hvert punkt reelt symboliserer et interval. Ved at angive den fulde folkepension som et interval illustreres hvor mange, der nogenlunde ligger indenfor denne indkomst. Kilde: Registerudtræk fra Danmarks Statistik sponsoreret af BL Årsagen til, at nogle pensionister har en indkomst, der er mindre end den fulde folkepension, er, at renteudgifter og afskrivninger trækkes fra indkomsten. Det vil sige, at pensionister med gæld eller en virksomhed med store afskrivninger i figuren fremstår med en lav indkomst.

6 6 5. Pensionistægtepars formueforhold Pensionister har generelt en langt større formue end lønmodtagere. Især pensionister, der lever som par, har meget store formuer. Undlader man at tælle private pensioner med, har 9 procent af pensionistparrene en formue på over 1. kroner. I figuren kan man se, hvordan formuen er fordelt blandt henholdsvis lønmodtagere og folkepensionister. De ti procent rigeste folkepensionistpar ejer 1,5 millioner kroner eller derover, mens de ti procent fattigste folkepensionistpar ejer cirka 1. kroner eller derunder. Til sammenligning ejer de ti procent rigeste lønmodtagerpar cirka 45. kroner eller mere, mens de 1 procent fattigste har en gæld på 5. kroner eller mere. Formuefordelingen blandt familier af henholdsvis folkepensionister og lønmodtagere Loenmodtagere Procent Folkepensionister Formue, 1 kr. Kilde: Registerudtræk fra Danmarks Statistik sponsoreret af BL Figuren viser altså, at der er meget stor forskel på folkepensionisternes og lønmodtagernes formue. Knap 65 procent af folkepensionistparrene har en formue på mindst ½ million kroner, mens det er mindre end 1 procent af lønmodtagerparrene, der ejer så stor en formue.

7 7 6. Enlige pensionisters formueforhold Sammenligner man enlige lønmodtagere med enlige folkepensionister, er folkepensionisternes formue langt større end lønmodtagernes. Mere end halvdelen af de enlige lønmodtagere har en negativ formue (altså gæld), mens der er mindre end 2 promille af de enlige folkepensionister, der har negativ gæld. I figuren kan man se formuefordelingen for enlige lønmodtagere og enlige pensionister. De ti procent enlige folkepensionister med den største formue ejer godt en million kroner eller derover, mens de ti procent folkepensionister med den laveste formue ejer godt 5. kroner eller derunder. Til sammenligning ejer de ti procent rigeste enlige lønmodtagere knap 3. kroner eller derover, mens de 1 procent fattigste lønmodtagere har en formue på nul eller derunder. Formuefordelingen blandt enlige lønmodtagere og pensionister 1 9 Loenmodtagere 8 7 Folkepensionister Procent Formue, 1 kr. Kilde: Registerudtræk fra Danmarks Statistik sponsoreret af BL På figuren kan man for eksempel også se, at næsten 7 procent af de enlige folkepensionister har en formue på ½ million eller derunder. Eller omvendt sagt har mere end 3 procent af de enlige pensionister en formue på over ½ million kroner. Der er godt 3 procent af de enlige, der har en formue af den størrelse.

8 8 7. Boligform og formue blandt ældre Et pensionistægtepar har i gennemsnit en disponibel indkomst på 165. kr. Der er dog stor forskel på pensionistægteparrenes forbrugsmuligheder, selvom de har samme indkomst. En af de ting, som betyder meget for forbrugsmulighederne, er deres boligform. Denne sammenhæng er vist i figuren nedenfor. Med det formål at få et så præcist billede som muligt ses der kun på pensionistægtepar, der har en disponibel indkomst på mellem 15 og 175. kr. Pensionister, der sidder i egen bolig, har automatisk gennemført en stor opsparing, mens de var erhvervsaktive. Pensionister, der bor og boede til leje, har omvendt ikke automatisk foretaget en opsparing via huslejen. Mens et ægtepar over 67 år i almen bolig råder over en gennemsnitlig formue på 88. kr., råder et ægtepar over 67 år i egen bolig over en formue der er næsten 1 gange større, nemlig på 82. kr. Boligform og formue for over 67 årige med en disponibel indkomst på kr., kr almen andel privat ejer boligform Kilde: Registerudtræk fra Danmarks Statistik sponsoreret af BL De store forskelle ikke er en følge af, at boligejerne har været meget sparsommelige, mens lejerne har ødslet deres penge bort. Forskellene er derimod en følge af, at pensionisterne med egen bolig havde større indkomster, da de var erhvervsaktive end lejerne. Disse afgørende forskelle i levevilkårsmuligheder for de forskellige pensionistgrupper forsvinder, når man alene ser på indkomster.

9 9 8. Formuen afhænger af tidligere indkomst En del har den opfattelse, at ældre, der har en stor formue, har opnået denne via sparsommelighed, mens ældre uden formue omvendt kun har sig selv at takke for deres manglende formue. Sådan forholder det sig i midlertidigt kun undtagelsesvist. Pensionister med store formuer havde således også en høj indkomst, da de var erhvervsaktive, mens pensionister med en lille formue havde en lav indkomst, da de var erhvervsaktive. At dette sidste kommer nærmere sandheden er illustreret i figuren, hvor man ser sammenhængen mellem indkomst og formuen for par på mellem 45 og 54 år altså for personer, som i dag er erhvervsaktive. Forholdet mellem indkomst og formue for årige, par 1,, 8, 6, Formue 4, 2, -2, - 2, 4, 6, 8, 1,, -4, Familieindkomst før skat Anm.: Den sidste observation kan ikke ses i figuren. Gennemsnitsformuen for par med en indkomst over 1 mio. kroner er på godt 2 mill. kroner. Kilde: Registerudtræk fra Danmarks Statistik sponsoreret af BL Det ses, at der er en pæn sammenhæng mellem formue og indkomst. Og sammenhængen mellem indkomst og gennemsnitsformue ser ud på nogenlunde samme måde for de enlige i denne aldersklasse.

10 1 9. De ældres boligform De ældres boligform afviger ikke væsentligt fra resten af befolkningen, når man ser på enlige og par hver for sig. Det, der derimod ser ud til at være den store omvæltning i den ældres liv med hensyn til bolig, er, når den ældre mister sin ægt efælle og bliver alene. Som det fremgår af figurerne bor langt den største del af de ældre ægtepar i egen bolig. For de årige ægtepar drejer det sig om ca. to tredjedele, mens det for de over 8 årige par drejer sig om lidt over halvdelen. Til sammenligning bor 7 procent af alle danske parfamilier i egen bolig. Når den ældre bliver alene, falder andelen af ældre, der bor i egen bolig voldsomt. Således er det kun en tredjedel af de enlige fra år, der bor i egen bolig. Boligform for par, 1997 Boligform for enlige procent 4 3 procent almen andel privat ejer over 8 alle par almen andel privat ejer over 8 alle enlige Kilde: Registerudtræk fra Danmarks Statistik sponsoreret af BL Som man kan se af figurerne, er den lave andel af enlige ældre, der bor i egen bolig, ikke et fænomen, der er knyttet til det at være ældre. Det er et fænomen, der er knyttet til det at være enlig. Faktisk er der forholdsmæssigt flere enlige ældre, der bor i egen bolig, end blandt alle enlige i Danmark.

11 11 II. ANTALLET AF ÆLDRE NU OG I FREMTIDEN 1. Flere ældre i fremtiden I løbet af de næste 4 år stiger antallet af ældre (over 64 år) med 5 procent. I de næste 1 år vil der dog ikke være stor forskel i forhold til i dag. Fra at have cirka 79 tusinde personer over 64 år i år 2 vil vi 24 have cirka 1.18 tusinde personer over 64 år. I figuren ses udviklingen i antallet af ældre over 64 fra i dag og til 24. Antallet af ældre i Danmark topper ifølge prognosen omkring 24. Antal personer over 65 år i Danmark, personer Kilde: Danmarks Statistik, seneste befolkningsprognose, 7. december 1999 I figuren er gruppen af ældre delt op i to. Den lyseste del er gruppen af unge ældre, det vil sige folk på mellem 65 og 79 år, mens den mørkeste del er gruppen af gamle ældre. Man kan i figuren se, at det først er omkring 21, at den store generation fra 2. verdenskrig bliver folkepensionister. Det er dem, der får antallet af ældre til at stige. I figuren ses desuden, at antallet af gamle ældre først begynder at stige kraftigt om cirka 2 år.

12 12 2. Problemer med spådommene om de mange ældre Spådommene om de mange folkepensionister, vi får i fremtiden, afhænger af, hvor længe folk lever i fremtiden. Det er umuligt at vide hvor længe, folk lever om 4 år, og hvor syge eller friske de er. Bare små ændringer i forudsætninger kan betyde forskelle på tusindvis af flere eller færre pensionister. Udviklingen i antallet af ældre mennesker afhænger af, hvor længe folk lever. De sidste mange år har der været en tendens til, at den gennemsnitlige levetid i Danmark bliver længere og længere. Men all i- gevel er den gennemsnitlige levetid i Danmark ikke særlig høj i forhold til lande, vi plejer at sammenligne os med. Jo længere man ser frem i tiden, jo større er usikkerheden omkring den gennemsnitlige levetid. Derfor laver Danmarks Statistik altid flere forskellige befolkningsprognoser, som kan ses i tabellen. Antal personer på 65 år og derover, forskellige beregninger fra Danmarks Statistik personer Centrale fremskrivning Folk lever endnu længere Folk lever ikke længere Kilde: Danmarks Statistik I den centrale beregning stiger den gennemsnitlige levetid stødt og roligt. I det ene alternativ er det beregnet, hvordan befolkningen udvikler sig, hvis den gennemsnitlige levetid stiger endnu mere og dermed vinder ind på nogle af de lande, vi plejer at sammenligne os med. Det andet alternativ viser udviklingen, hvis den gennemsnitlige levetid forbliver uændret, som den er i øjeblikket, i de næste 4 år. I tabellen ses, at usikkerheden omkring hvordan, dødeligheden i den danske befolkning udvikler sig, betyder op til 2. flere eller færre ældre i Danmark om 4 år.

13 13 3. Ældreandelen I øjeblikket er der cirka 4 personer i den erhvervsaktive alder til at forsørge hver pensionist. Om 4 år vil der være mindre end 3 personer i den erhvervsaktive alder til at forsørge hver pensionist. Antallet af ældre i forhold til hvor mange personer, der er i den erhvervsaktive alder, siger hvor mange voksne personer, der potentielt er til at forsørge den ældre del af befolkningen. Det er nemlig ikke i sig selv et problem, at antallet af ældre mennesker stiger, hvis der er tilsvarende flere til at forsørge og pleje dem. I figuren er det vist hvordan udviklingen i ældreandelen bliver de kommende år. Det ses, at ældreandelen stiger fra cirka 24 procent i 2 til næsten 38 procent omkring 24. Det ses også, at ældreandelen først for alvor begynder at stige i slutningen af dette årti. Andelen af ældre over 65 år i forhold til antallet af 2-64 årige 4 Procent Kilde: Danmarks Statistiks befolkningsprognose og egne beregninger Når ældreandelen er på 25 procent, betyder det, at der for hver ældre over 64 år i princippet er 4 r- pe soner i den erhvervsaktive alder til at forsørge vedkommende. Hvis ældreandelen er på 33 procent, betyder det, at der kun er 3 personer i den erhvervsaktive alder til at forsørge hver ældre.

14 14 4. Antallet af ældre i kommunerne I og omkring de store byer bor der generelt flere unge mennesker end gennemsnitligt i Danmark. Til gengæld har randområderne forholdsvis færre i den erhvervsaktive alder. Dette er illustreret i figuren, hvor man kan se størrelsen af ældreandelen fordelt på kommuner. De mørke kommuner er de kommuner med mere end 15 procent højere ældreforsørgerandel end gennemsnittet i Danmark, mens de lyse kommuner er dem med mere end 15 procent lavere ældreandel end i Danmark som gennemsnit. Fordelingen af ældreandele på kommuner, 1998 Anm.: Sorte områder angiver kommuner med en ældreforsørgerandel, der er 15 procent større end gennemsnittet. De lyse kommuner er der, hvor ældreforsørgerandelen er mindre end 15 lavere end gennemsnittet. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger For at se konsekvenserne af fremtidens store ældreandele, behøver man ikke at bruge en krystalkugle. Man kan blot besøge en af kommunerne Æreskøbing, Tranekær, Samsø, Ravnsborg, Sydlangeland, Lyngby-Taarbæk, Rudkøbing, Marstal, Møn eller Nykøbing-Rørvig. Disse 1 kommuner har det til fælles, at antallet af ældre i forhold til personer mellem 2 og 54 år allerede nu er højere, end det bl i- ver på noget tidspunkt i Danmark som gennemsnit i de kommende 5 år.

15 15 5. Antallet af ældre i kommunerne i fremtiden Det større antal ældre, der vil komme i Danmark i fremtiden, vil ikke blive jævnt fordelt. I løbet af de næste 2 år vil det især være nogle midtjyske og nordsjællandske kommuner, der vil opleve en stor stigning i ældreandelen. Ældreandelen er antallet af ældre i forhold til antallet af beboere i den erhvervsaktive alder. På kortet er kommunerne opdelt i 3 kategorier. De lyse kommuner er hvor ældreforsørgerandelen ifølge Danmarks Statistik er mindre i 22, end den var i Denne type kommuner er der fem af nemlig Gentofte, Lyngby-Tårbæk, København, Frederiksberg og Nørager kommune. Ændring i ældreandelen, Anm.: I sorte kommuner stiger ældreforsørgerandelen med 5 procent eller mere. I de helt lyse falder ældreforsørgerandelen. Kilde: Danmarks statistik befolkningsprognose og egne beregninger. De sorte kommuner er dem, hvor ældreandelen stiger med mere end 5 procent igennem de næste 2 år. Denne type kommuner er der 1 af, og ud af disse vil de 18 opleve mere end en fordobling i ældreandelen. Det er især kommunerne, der ligger rundt om København og Århus, der vil få relativt mange ældre. I de grå kommunerne stiger ældreforsørgerandelen med mellem og 5 procent fra 1998 til 22.

16 16 6. Skattestigninger som følge af flere ældre Generelt er der blandt økonomer stor uenighed om hvor meget, de mange ældre vil koste ekstra for det offentlige og for dansk økonomi generelt. Nettoudgifterne afhænger blandt andet af plejebehovet fra fremtidens ældre, skatteindtægterne fra pensioner, kvaliteten af servicen og effektiviteten i den offentlige sektor. For at illustrere usikkerheden ved at lave beregninger på omkostningerne ved de ældre så langt frem i tiden, kan man se i Det Økonomiske Råds rapport fra december Heri beregnede man på en økonomisk model (DREAM), at hvis man ville undgå stort underskud på de offentlige finanser i fremtiden, skulle skattetrykket (i 235) stige med cirka 8 procent på grund af stigningen i ældreandelen. I senere beregninger på den samme model er udgiften dog blevet vurderet til det halve 1. I tabellen er opsummeret nogle af de faktorer, der har betydning for nødvendige ændringer i skattetrykket, når vi ser på de ældre i fremtiden. Faktorer omkring de ældre, der trækker i retning af større eller mindre skattetryk i fremtiden. Faktorer, der betyder større udgifter Faktorer, der betyder mindre skattetryk Flere ældre i fremtiden Raskere og friskere ældre Krav om bedre service og kvalitet Beskatning af private pensioner Bedre organisering i den offentlige sektor Nye organisationsformer indenfor den offentlige pleje kan muligvis øge effektiviteten og således mindske presset på hvor meget personale, der kræves ekstra i den offentlige sektor. PLS consult har i 1997 vurderet, at man kan opnå effektivitetsgevinster på 1-15 procent i kommunerne ved blandt andet at ændre organisationsformerne. Der er også en lang række andre faktorer, der har betydning for statens udgifter i fremtiden. Det er for eksempel af stor betydning, hvornår folk trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvor hurtigt unge mennesker kommer ud på arbejdsmarkedet og hvor mange i den erhvervsaktive alder, der ikke kan forsørge sig selv. Antallet af førtidspensionister betyder derfor meget for hvor mange penge, det offentlige vil have til de ældre i fremtiden. Ligeledes betyder succes indenfor integration af flygtninge og indvandrere, at det offentlige får flere ressourcer til andre. 1 Kilde: Et bæredygtigt pensionssystem, regeringen januar 2.

17 17 7. Ældreandelen i et internationalt perspektiv I resten af Europa har man også en voksende ældreandel, og i mange lande er problemerne endog meget større end herhjemme. I figuren ses den forventede ældreandel i alle EU landene i år 2, 225 og 25. Ældreforsørgerandelen i forskellige EU lande Procent Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien Luxembourg Holland Østrig Portugal Finland Sverige England Anm.: Ældreforsørgerandelen defineres her som antallet af personer over 64 år i forhold til antallet af personer mellem 15 og 64 år altså lidt anderledes end i de foregående tabeller og figurer. Kilde: The EU Economic 1999 review, side 188 Det ses, at Danmark i øjeblikket ligger nogenlunde i midten med hensyn til størrelsen af ældreandelen i forhold til de andre europæiske lande. I 225 vil Danmark være et af de lande med det mindste problem og i 25 vil vi sammen med Sverige og Luxembourg ligge i bunden med hensyn til størrelsen af det demografiske problem. Selvom Danmark umiddelbart ikke ser ud til at have det største problem, er der mange af de andre lande, der har løsningsmuligheder som danskerne (og svenskerne) ikke har. I andre lande kan man øge tilgangen til arbejdsmarkedet ved at få flere kvinder ind i arbejdsstyrken, efterhånden som flere og flere ældre går på pension. I de større lande som Frankrig, Italien og Tyskland har man desuden en stor arbejdskraftreserve i form af arbejdsløse.

18 18 III. DANSK OG UDENLANDSK ÆLDREPLEJE 1. Udgifter til ældreomsorg De danske offentlige udgifter til ældreomsorg svarer til, at hver ældre over 65 år modtager ældrese r- vice fra det offentlige på ca kroner årligt. Som det fremgår af figuren, ligger kun Sverige over det danske niveau, mens Holland ligger lidt under det danske niveau. Finland, England og Frankrig ligger på ca. halvdelen af det danske niveau, mens Tyskland ligger lavest med et udgiftsniveau på ca. 61 Dkr. pr. ældre over 65 år. Udgifter til ældreservice pr. ældre over 65 år. Danske købekraftskorrigerede kroner Kroner Institutionspleje Hjemmehjælp Plejevederlag 1 5 Sverige Danmark Holland Finland England Frankrig Tyskland Kilde: SFI 98:19 Som det fremgår af figuren, bruger Danmark klart flest penge på hjemmehjælp. Når det gælder udgi f- ter til institutionspleje, ligger Sverige og Holland noget højere end Danmark. De plejevederlag, som jf. figuren er den mest udbredte støtteform i England, men som også har en vis udbredelse i Finland og Tyskland, udgør penge, der udbetales til de ældre til køb af omsorgsydelser. To tredjedele af de engelske udgifter til plejevederlag dækker over subsidier til finansiering af institutionspleje. Når plejevederlag har så stor udbredelse i England, skyldes det, at grænsen mellem offentlige og private omsorgsydelser er flydende. Der er således tale om en slags omsorgsmarked for ældre i England.

19 19 2. Dækningen vedr. pleje til ældre Næsten en tredjedel af de ældre i Danmark modtager enten hjemmehjælp eller institutionspleje. De r- med ligger Danmark helt i top, når det gælder dækningsgraden af ældreomsorg. Det fremgår af fig u- ren, der viser dækningsgrader for ældreomsorg i de syv undersøgte lande. På andenpladsen kommer Sverige, hvor 22 procent af de ældre modtager enten hjemmehjælp eller institutionspleje. Dækningsgraden vedrørende institutionspleje er ens i de to lande, nemlig 5 procent. For hjemmehjælpens vedkommende ligger Danmark med en dækning på 24 procent, mens Sverige ligger på 17 procent. Holland følger på tredjepladsen efter Sverige. Her er det dog institutionspleje, der dominerer. I bunden ligger England og Frankrig, hvor henholdsvis 11 og 5 procent af de ældre over 65 år modtager ældr e- omsorg. Ældre i institutionspleje og modtagere af hjemmehjælp i procent af ældre over 65 år. Procent Institutionspleje Hjemmehjælp Danmark Sverige Holland Finland Tyskland England Frankrig Kilde: SFI 98:19

20 2 3. Standard i hjemmehjælpen Selvom en stor del af de ældre modtager en omsorgsydelse, betyder det ikke automatisk, at kvaliteten er høj. Dette sidste aspekt i ældreplejen er søgt belyst i figuren, der viser antal hjemmehjælpstimer pr. ældre. Som det fremgår af figuren, er Danmark det land, hvor de ældre får suverænt flest hjemmehjælpst i- mer. Danmark ligger næsten dobbelt så højt som Sverige og næsten fire gange højere end Holland, Finland og England. Det hører dog med til billedet, at det høje danske timetal for hjemmehjælp skal ses på baggrund af, at der måles på ældre over 67 år, hvor der for de andre lande måles på ældre over 65 år Antal hjemmehjælpstimer i forhold til alle ældre over 65 år Ugentlige timer pr. ældre 1,4 1,2 1,8,6,4,2 Danmark Sverige Holland England Finland Frankrig Anm.: Ingen tilgængelige data for Tyskland. For Danmark ældre over 67 år. Kilde: SFI 98:19 De to lande med størst dækningsgrad Danmark og Sverige er også dem, der yder flest hjemmehjælpstimer pr. ældre.

21 21 4. Standard ved institutionspleje Når det gælder standarden ved institutionspleje målt ved plejepersonale pr. beboer ligger Danmark i top. Det fremgår af figuren. I Danmark er der ansat 131 fuldtidsbeskæftigede pr. 1 modtagere af institutionspleje. I Sverige er det tilsvarende tal 125, mens Holland, som også ligger højt vedrørende ældreservice, kun har 69 fuldtidsbeskæftigede pr. 1 modtagere af institutionspleje. Også når det gælder værelsesstandarder eget værelse, eget bad og værelsesstørrelse - ligger n- Da mark i top. Fuldtidspersonale pr. 1 modtagere af institutionspleje Personer pr. 1 modtagere Danmark Sverige Finland England Holland Frankrig Tyskland Kilde: SFI 98:19 Selvom Danmark ikke ligger specielt højt, når det gælder antallet af ældre-institutionspladser pr. ældre, ligger vi altså i top, når det gælder standarden af den institutionspleje, der ydes til de ældre. Det hænger delvis også sammen med, at de danske ældre, som kommer på plejehjem, er svagere end i n- a dre lande.

22 22 5. Brugerbetaling Samtidig med, at Danmark ligger i top, når det drejer sig om dækningsgrader og standarder indenfor ældreservice, er vi det land blandt de undersøgte lande der opkræver mindst brugerbetaling for den service, der stilles til rådighed for de ældre. For hjemmehjælpens vedkommende er Danmark det eneste land, som ikke opkræver brugerbetaling. De øvrige lande opkræver brugerbetaling, der svarer til mellem 6 og 14 procent af udgifterne til hjemmehjælp. Også for institutionsplejen ligger vi lavest, selvom der indenfor dette område er en vis brugerbetaling i Danmark. Mens brugerbetalingen inden for institutionsområdet i Danmark svarer til 5 procent af udgifterne, beløber brugerbetalingen i de andre undersøgte lande sig til mellem 8 og 27 procent. I Holland dækker brugerbetalingen for alderdomshjem ikke mindre end 39 procent af udgifterne. Brugerbetalingens dækning af de samlede bruttoomkostninger Hjemmehjælp Institutionspleje Danmark gratis 5 pct Sverige 6 pct 8 pct Finland 14 pct 2 pct Holland 1 pct 1 til 39 pct England 7 pct 27 pct Frankrig 1) 2) Tyskland Ingen tilgængelige data max 25 pct 1) 5-6 Franc pr. time 2) Op til 9 procent af den ældres indkomst Kilde: SFI 98:2 I Frankrig og Tyskland er de ældres børn, afhængig af deres indkomstforhold, forpligtet til at bidrage til dækning af udgifterne til hjemmehjælp og institutionspleje. Offentlige udgifter til ældreplejen kan også senere fratrækkes arv eller indhentes ved optagelse af lån i den ældres bolig. I næsten alle de lande, hvor der opkræves brugerbetaling, afhænger brugerbetalingens størrelse af den ældres d- in komst- og formueforhold, herunder værdien af fast ejendom. Sidstnævnte er først og fremmest udbredt i England.

23 23 6. Pensionen i Danmark og de øvrige nordiske lande Den danske folkepension er uafhængig af, hvad man har tjent, før man gik på folkepension. Sådan er det ikke i de andre nordiske lande. Her er pensionssystemet bygget op omkring både en grundpension og nogle tillægspensioner, der afhænger af ens indkomst, mens man var erhvervsaktiv. De arbejdsmarkedspensioner, vi er ved at bygge oven på folkepensionen på det danske arbejdsmarked, kan således ses som en tilnærmelse til - og ikke en fjernelse fra - pensionssystemerne i de øvrige nordiske lande. Figuren viser den månedlige disponible indkomst for et folkepensionist ægtepar i de forskellige nordiske lande. Pensionens størrelse ses i forhold til, hvad ægteparret tjente, da de var på arbejdsmarkedet. Som man kan se af figuren, er den disponible indkomst stort set den samme i de nordiske lande for pensionister, der var lavere lønnede, da de var på arbejdsmarkedet. Pensionisterne med en tidligere løn svarende til en industriarbejder - eller derover får imidlertid en noget højere pension i de øvrige nordiske lande, end de får i Danmark. Med de supplerende arbejdsmarkedspensioner, vi er ved at bygge op i Danmark for øjeblikket, vil vi få et billede der minder mere om de andre nordiske lande. Disponibel indkomst for pensionist ægtepar i de nordiske lande Disponibel indkomst pr. måned Danmark Finland Norge Sverige 8 75,5 1,75 125,1 15,125 Tidligere indkomst i fht. industriarbejder Anm. Tallene på x-aksen refererer til indkomsten inden pensionering sat i forhold til lønnen for en gennemsnitlig mandlig industriarbejder. 75,5 refererer f.eks. til, at manden tidligere tjente 75 procent af industriarbejderen, mens kvinden tidligere tjente, hvad der svarer til halvdelen af en mandlig industriarbejder. Kilde: Nososko, 11:1999