Spisekartoffel. Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 28. marts Gødskning Lægning Nedvisning Kvalitetskrav

Transkript

1 1 af :18 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Find mere faglig information på Udskrevet 3. april 2008 LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl > Afgrøder > Kartofler > Spisekartoffel - økologisk dyrkningsvejledning Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 28. marts 2008 Spisekartoffel Produktionsmål Jordbehandling Ukrudtsbekæmpelse Optagning Jordbund Læggemateriale Vanding Spildkartofler/gengroninger Sædskifte Forspiring Sygdomme Opbevaring Sorter Plantetal og udsædsmængde Skadedyr Klargøring til salg Gødskning Lægning Nedvisning Kvalitetskrav Produktionsmål Ved dyrkning af spisekartofler skal kvaliteten sættes i højsædet: Knoldene skal være velsmagende, kogefaste og uden misfarvning efter kogning. Endvidere må knoldenes udseende ikke være forringet af sår og stødpletter, som følge af uheldig håndtering. Jordbund Kartofler kan dyrkes på alle jorder, men svære lerjorder og lave mosejorder volder i praksis så mange kulturtekniske problemer, at de ikke egner sig til kartoffelavl. Ensartede sandjorde og milde lerjorde, som ikke er vandlidende, kan give de højeste udbytter af den bedste kvalitet. Det optimale reaktionstal afhænger af jordtypen. For JB1-JB3 er Rt på 5,5-5,8 passende. For JB4 -JB5 er Rt 6,0-6,4 passende og for JB6 bør reaktionstallet ligge på 6,8-7,0. Højere reaktionstal vil let medføre øget angreb af alm. skurv. Kaliumtallet bør ligge over 6, fosfortallet mellem 2 og 4 og magnesiumtallet over 4. Sædskifte Sædskiftet bør have mindst 3-4 kartoffelfrie år af hensyn til smitte med jordboende sygdomme og skadedyr. Bederoer, raps, græs og kløvergræs som forfrugt giver ofte øget angreb af rodfiltsvamp. Græs som forfrugt eller som ukrudt i sædskiftet kan også give problemer med smelderlarver, hvis græsset er ældre end 2 år. Kløvergræs, der har været anvendt til slæt, efterlader ofte jorden med et højt N-indhold i forhold til K-indhold. Tilfør derfor ekstra kalium, f.eks. som vinasse, til spisekartofler med slæt-kløvergræs som forfrugt. Sorter Skimmelresistensen er et vigtigt kriterium for sortsvalget i kartofler til opbevaring. Samtidigt skal udbytte og spisekvalitet være i top. For tidlige kartofler er skimmelresistensen af mindre betydning, hvorfor tidlighed og kvalitet prioriteres højest. Desuden kan det være en fordel at vælge sorter med lavt kvælstofbehov. Blandt middeltidlige sorter er Sava og Ditta hovedsorterne. Sava udmærker sig ved at være ret skimmelresistent især på knoldene, meget velsmagende og robust over for mekaniske beskadigelser. Den giver få og relativt store knolde, og den er kun svagt modtagelig for rattlevirus. Knoldene sættes højt i kammen, hvorfor mange farves grønne, en skavank der i nogen grad kan modvirkes ved en sen hypning. Sava kan have en langsom og uensartet fremspiring. Ditta har ovale knolde med dyb gul hud og lys gul kødfarve. Den er middelmodtagelig for kartoffelskimmel i top og mindre modtagelig i knolde, mindre modtagelig for rust, og skurv, resistent mod nematoder (Ro1 og Ro4). Ditta er en velsmagende, fastkogende skrællekartoffel, som også kan anvendes til salat. Den er lagerfast med mulighed for langtidsopbevaring. Ditta skal gødes forsigtigt med kvælstof af hensyn til kvaliteten. Sava og Ditta er begge sorter, der falder i danskernes smag, og de er efterspurgte i vore nabolande som økologiske kartofler. Det anbefales at forhøre sig om ønsker til sortsvalg hos sine potentielle aftagere, før man vælger sorter. Gødskning En kartoffelafgrøde på 300 hkg pr. ha fjerner ca. 90 kg N, 15 kg P og 135 kg K, men kartoffelafgrødens behov for gødning afhænger af jordbundens indhold af næringsstoffer. Kvælstofbehovet afhænger af jordtype, sort, forfrugt m.v. Er jordens kvælstofindhold lavt, f.eks. efter en kornafgrøde, vil en gødskning med 140 kg N pr. ha været passende med et forventet høstudbytte på 300 hkg. Hvis forfrugten er bælgsæd eller kløvergræs, er N-behovet 0-80 kg ha. Forholdet mellem kvælstof og kalium er væsentligt for kartoflernes kogekvalitet og holdbarhed. Der skal være ca. dobbelt så meget kalium som kvælstof til rådighed for kartoflerne. Ekstra kalium-gødskning kan evt. ske ved at tilføre vinasse eller ved at anvende en gødningstype med stort indhold af kalium i forhold til kvælstof. Det kan f.eks. være ajle eller gylle fra kvæg. Kartoflers gødningsbehov kan i et økologisk sædskifte opfyldes af f.eks tons kvæggylle pr. ha udbragt i foråret. Bruges komposteret husdyrgødning kan næringsstofbehovet dækkes med mindre gødningsmængder f.eks t/ha. Det er meget vigtigt, at gødningen fordeles jævnt på arealet. Gyllen nedfældes eller nedpløjes straks efter udbringning. I valget af gødningstype skal man være opmærksom på, at store mængder organisk materiale fremmer angreb af rodfiltsvamp. Jordbehandling Er forfrugten grønjord, bør den stubharves flere gange, inden den pløjes. Derved rives grønsværen så meget i stykker, at græsknolde og rodrester ikke generer den senere jordbehandling eller kartoffeloptagningen. Før lægning opharves jorden i cm's dybde. Harvning på tværs af læggeretningen letter styringen af lægger og hypper. Jorden må ikke udtørres ved gentagne harvninger.

2 2 af :18 Lerjorder og stenrige jorder kan med fordel renses for lerklumper og sten forud for kartoffellægning. Princippet i stenstrenglægningen er, at dyrkningslaget på mindst 22 cm holdes ren for lerknolde og sten. Det frasoldede materiale lægges i dybe furer mellem hver anden kartoffelrække. Omkostningerne til stenstrenglægning skal hentes hjem ved, at optagningen af kartofler kan foregå hurtigere og mere skånsom end ellers. Læggemateriale Til dyrkning af økologiske spisekartofler skal der anvendes økologisk fremavlet læggemateriale. Opstår en mangelsituation, kan Plantedirektoratet give tilladelse til, at der anvendes konventionelt avlet ubejdset læggemateriale. Udbuddet af ubejdsede sorter kan på dette tidspunkt være begrænset. På internettet ( findes hvert år en oversigt over udbuddet af økologisk udsæd og læggemateriale samt en beskrivelse af de regler, der gælder for brug af udsæd på økologisk jordbrug. Man kan også få oplysninger om økologisk udsæd og læggemateriale hos den lokale planteavlskonsulent Plantedirektoratets normer i bekendtgørelse nr af 30. december 2004 for udskiftning af læggekartofler følges. Spisekartoffelavlere skal indkøbe kontrolleret udsæd hvert år eller anvende delvis udskiftning af læggematerialet. Ved delvis udskiftning forstås enten: Indkøb af al læggemateriale af en sort i år 1 og så anvendelse af en del af høsten til udsæd i år 2 og derefter 100 pct. indkøb igen, eller Indkøb af 10 pct. af den mængde eller 10 pct. af det areal, der skal anvendes af en sort hvert år til opformering i år 1, og så anvendelse af høsten deraf til udsæd i år 2. Kravet om udskiftning er primært indført for at udrydde kartoffelringbakteriose i brugskartoffelavlen. Praktiseres opformering af egen udsæd, bør kartoflerne dyrkes som læggekartofler og ikke som spisekartofler. Det vil sige, at der spares på kvælstoftilførslen, at opformeringsarealet placeres isoleret fra brugskartoffelarealet, at alle syge planter bortluges i vækstsæsonen, at kartoflernes vækst standses ved tophugning/brænding, så snart knoldene er store nok, at kartoflerne tages op så snart skindet kan holde i godt vejr, og at de lagres under tørre og kølige forhold indtil næste forår. Ved indkøb af læggekartofler bør kvaliteten straks kontrolleres. Plantedirektoratets minimumskrav skal være opfyldt, men derudover kan man også selv undersøge kartoflernes spireevne. Læg f.eks. 20 kg knolde ind i et mørkt rum ved 20 o C. Om foråret vil de fleste sorter begynde at vise spiring i løbet af en uges tid. Forspiring Forspiring af læggematerialet giver ofte en stor udbytteforøgelse i økologisk dyrkning og hvor der kan vandes. Årsagen er, at kartoffelskimmel som regel nedvisner kartoffelmarken i slutningen af juli eller begyndelsen af august. Ved forspiring af knoldene fremskyndes væksten, og man vil kunne opnå et rimeligt udbytte inden væksten standser. Forspiring af Sava har i forsøg givet op til 40 pct. i merudbytte. Forspiring startes mindst 6 uger før lægning. Det vil sige sidst i februar, men det er en fordel, hvis læggekartoflerne er fyldt i spirekasserne allerede om efteråret. Kartoflerne må højest ligge i halv-andet lag i spirekasserne. Kasserne stables i et isoleret rum med hvide vægge. Et hjørne af en lade afgrænset med halmballer og hvid plastik kan fint bruges. Temperaturen hæves til o C, indtil spiringen begynder. Varmekilden kan være en gaskanon med blæser eller en elvarmer med ventilator, hvor der er halm. Når spirerne har en længde på ca. 0,5 cm sænkes temperaturen igen til 4-7 o C, med mindre kartoflerne lægges med det samme. Den første uge behøves intet lys, men når de første spirer viser sig, belyses kartoflerne i 18 timer i døgnet. Derved opnås korte og stærke spirer. Alle knolde skal udsættes for lys. Det kan sikres ved, at de lodret hængende lysstofrør flyttes lidt rundt mellem stablerne af spirekasser hver anden dag. Der skal bruges et 65 W lysstofrør eller et 40 W energisparerør 36/82 for hver 4 m² gulvareareal. Fugtigheden i spirerummet holdes på pct. RH. Det er vigtigt at kontrollere dette med et hygrometer. Fugtigheden kan øges ved overspuling af gulvet med vand. Hvis man får brug for at bremse spiringen, kan det ske ved at sænke temperaturen til 4 og/eller ved at belyse knoldene hele døgnet. Har man ikke mulighed for at forspire kartoflerne, bør man i det mindste forvarme dem ved o C i ca. 10 dage før lægning. Det er især vigtigt ved brug af Sava, som kan være meget sen til at spire. For at mindske angreb af rodfiltsvamp er det vigtigt, at der på intet tidspunkt forekommer kondens på knoldene. Dette undgås ved at have en svag luftcirkulation i rummet. Eller ved at cirkulere luften nogle gange i løbet af døgnet ved hjælp af en blæser med timer. Plantetal og udsædsmængde Ved avl af spisekartofler tilstræbes planter/ha. Det svarer til en planteafstand på cm ved 75 cm rækkeafstand. Er der ikke mulighed for vanding, bør man holde sig til det laveste plantetal. Læggeknoldenes størrelse påvirker størrelsen på slutproduktet. Små læggeknolde (30/35 mm) giver relativt få og store kartofler. Store læggeknolde (50/55 mm) giver relativt mange og små kartofler. Derfor vælges en stor planteafstand, når der anvendes store læggekartofler - og omvendt, når der anvendes små læggekartofler. Anvendes udsæd i størrelse 30/50 mm, må man i Sava påregne at skulle anvende hkg udsæd pr. ha. Lægning Kartofler bør lægges når jorden er tjenlig i april måned. Jordtemperaturen vil da i 10 cm dybde være på 7-9 o C. Lægningen finder typisk sted midt i april. Forspirede kartofler kan dog lægges tidligere. Der må aldrig lægges kartofler i regnvejr eller i ubekvem jord. Forspirede kartofler skal lægges så skånsomt, at spirerne ikke knækker af. Læggedybden justeres, så oversiden af knolden er 1-2 cm under plan jordoverflade. Kørehastigheden bør ikke overskride 3,5 km/t for læggere med enkelt koprække og 5 km/t for læggere med dobbelt koprække. Læggeskæret må ikke være slidt, idet kartoflerne så ikke fordeles jævnt hen i rækken. For at lette styringen af renser og hypper, kan der på læggeren monteres et styreskær. Sørg for at få etableret en så bred forager, at der er god plads til optageren. Hvis man anvender maskinstation til opgaver i kartoffelmarken, bør man forlange, at materiellet er rengjort inden det kører ind på ens marker. I

3 3 af :18 modsat fald kan diverse skadegørere let spredes fra ejendom til ejendom. Det kunne være ringbakteriose og kartoffelcystenematoder. Ukrudtsbekæmpelse Jorden bør være fri for kvik forud for kartoffeldyrkning. Derfor kan forfrugten med fordel være helsæd eller vårsæd, så der er tid til gentagne stubharvninger i efteråret. En forårspløjet grønjord vil dog også give en rimelig lav kvikbestand forud for kartofler. Af hensyn til angreb af smelderlarver bør økologer med kartoffelavl i sædskiftet være ekstra omhyggelige med at undgå kraftige kvikforekomster på noget tidspunkt i sædskiftet. Frøukrudt kan bekæmpes mekanisk ved harvning kombineret med hypning. Metode 1: Så snart kammene bliver grønne af ukrudtskim, nedharves de. Kammene hyppes efter nogle timer op igen. Dette gentages, når nyt ukrudt spirer frem. Anvendes en let harve, der følger kammene, kan kartoflerne tåle denne behandling indtil fremspiring. Derefter må benyttes en langfingerharve eller let hypning. Metode 2: Ved lægning formes kun en lille kam. Ved efterfølgende hypninger lægges mere og mere jord på hver gang nyt ukrudt lige netop er spiret frem. Metode 3: Gentagen overkørsel med en stjernerullerenser, hver gang et nyt hold ukrudt er ved at spire frem. Dette gentages frem til planterne er cm høje, hvor behandlingerne begynder at trykke kartoflernes udvikling. Anvend evt. kamformer ved sidste behandling. Det er vigtigt, at al mekanisk ukrudtsbekæmpelse bliver udført på småt ukrudt Brænding af ukrudt kan også praktiseres i kartofler, hvor rodukrudt ikke er et problem. Med en fladebrænder afbrændes ukrudtet, når ca. 10 pct. af kartoflerne har stukket et blad over kammen. Kartoflerne bliver beskadiget lidt, men der bringes ikke nyt ukrudtsfrø til spiring. Fladebrænderen bør være lukket i siderne for at få god effekt på de yderste kamsider. Hastighed 7-8 km/t, gasforbrug: 50 kg/ha. Metoden er mindre afhængig af vejret end den mekaniske bekæmpelse. Vindstille og tørvejr er det optimale. Den afsluttende hypning udføres, lige før kartoflerne lukker rækkerne. Kammen skal være spids for at forebygge skimmelangreb i knoldene. Vanding Vandforsyningen er vigtig for såvel udbytte som kartoflernes kvalitet. Vandtildelingen bør styres ved hjælp af et vandingsregnskab. PlanteInfo: Vandregnskab er et godt værktøj til at holde styr på vandbalancen i hver enkelt mark.vanding øger udbyttet og er med til at sikre kvaliteten. Vanding er bl.a. en vigtig forebyggelse mod angreb af alm. skurv og knoporme. Vandingsregnskabet startes når planterne er cm høje og rosetten cm i diameter. Ved begyndende knolddannelse, 2-3 uger efter fremspiring, vandes op til markkapacitet. Gennem resten af vækstperioden vandes, når pct. af den plantetilgængelige vandmængde i rodzonen er brugt. Det vil på grovsandet jord med 60 cm roddybde sige ved mm underskud. På JB 4 må underskuddet komme op på mm før vanding er nødvendig. Vandingen afsluttes, når skimmelangrebet starter. Sygdomme Kartoffelskimmel er den største skadevolder i økologisk kartoffelavl. Den kan i værste fald halvere udbyttet. Svampen angriber kartoffeltoppen, og det resulterer i en total nedvisning. Endvidere kan svampesporer vaskes ned med regnvand og inficere knoldene, som derved ødelægges af tørforrådnelse. Kartoffelskimmels primærsmitte kommer fra inficeret læggemateriale. Symptomerne på et skimmelangreb på et blad er en sort plet med en lysegrøn (vanddrukken) ring i overgangszonen mellem det friske og det døde væv. Skimmelsvampens udbredelse begrænses ikke af bladets nerver. I fugtigt varmt vejr, typisk i juli måned, kan angrebet blive epidemisk og afløve kartoflerne i løbet af en uge. Knoldangrebet er tydeligst efter gennemskæring af kartoflen. Fra skrællen og indefter er det angrebne væv brunfarvet, og der er ingen skarp afgrænsning til det sunde væv. Forebyggelse af skimmelangreb kan ske ved: at anvende resistente sorter eller meget tidlige sorter at forspire eller forvarme udsæden. Man opnår så et rimeligt knoldudbytte inden skimmelen afløver marken at foretage en omhyggelig hypning. Svampesporerne skylles ikke så let ned gennem en stor kam at undgå at lægge kartofler nord for et læbælte mindst i en afstand, der svarer til læbæltets højde. Her vil der ofte være et skimmelfavorabelt mikroklima. Det kan også være en god ide, at have en anden afgrøde de første 5-10 m øst for et læbælte eventuelt at afhugge smittet top i de sorter hvor knoldene er mest skimmelfølsomme. En efterfølgende brænding af stubbene vil yderligere mindske smitterisikoen. Aftopperen må være nøje tilpasset rækkeafstanden så køreskader undgås. (Der er blandt økologer nogen uenighed om værdien af denne metode) Kartoflens rodfiltsvamp er også en stor skadevolder i økologiske kartofler. Rodfiltsvamp angriber i spiringsfasen og svækker spirerne samt deformerer de nye knolde. Smitten kommer dels fra jorden dels fra angrebne knolde, hvor de sorte sklerotier er lette at se. Jordsmitte reduceres ved at holde et sædskifte med 4-5 år fri for kartofler. Forfrugter som kløvergræs og ligeledes gødskning med dybstrøelse kan fremme angreb, da svampen trives med en stor mængde letomsætteligt organisk stof i jorden. Havre menes at mindske angreb af rodfiltsvamp. Den udsædsbårne smitte reduceres ved tidlig optagning af læggekartoflerne, tør og kølig opbevaring og forspiring/forvarmning af læggekartoflerne før lægning. Kartoffelskurv kan angribe knoldene og nedsætte deres ydre kvalitet. Alm. skurv forebygges primært ved at holde et lavt ph og ved vanding under knolddannelse. Fra knoldene er ærtestore og 6 uger frem, må jorden i kammen ikke blive tør. Har man en speciel kalkrig jord, kan der delvis kompenseres for skurvproblemet ved sortsvalget: Sava og Revelino er kun lidt modtagelige for skurv. Rattlevirus forårsager rustfarvede ringe og pletter i knoldene. Viruset overføres til kartoffelplanten ved gnav af fritlevende nematoder (ikke kartoffel-cystenematoder). Viruset opformeres i mange ukrudts- og kulturplanter, hvorfor kulturtekniske modforanstaltninger endnu ikke er kendt. Symptomerne forekommer sjældnere på lerjorder end på sandjorder. Der er forskel på sorternes modtagelighed over for rust. Sava er kun lidt modtagelig, hvorimod Revelino og Folva er meget modtagelige.

4 4 af :18 Skadedyr Stankelbenlarver kan blive et problem efter grønjord. Stankelben lægger æg i græs i august og begyndelsen af september. Hvis man holder jorden fri for vegetation i august, undgår man stankelbenæg og dermed angreb af larver. Forud for kartoflerne kan man placere en helsædsafgrøde, der efter høst og i august holdes sort og isås en efterafgrøde i september. Stankelbenlarver kan også direkte bekæmpes med Bacillus thuringiensis. Den forhandles under navnet Vectobac. Smelderlarver optræder hyppigst efter græsmarker ældre end 2 år og gør størst skade, når grønmassen er nedbrudt, det vil sige 2. og 3.-året efter græs. Ligeledes er der ofte angreb, hvor der er pletter med gammelt græsukrudt (kvik). Undgå kartofler sådanne steder i sædskiftet. Knoporme er larver af bl.a. ageruglen og optræder typisk på let jord i tørre somre. Vanding udgør en effektiv bekæmpelse. Der vandes hyppigt med mindre vandmængder i juni/juli måned, så det øverste jordlag holdes konstant fugtigt. Kartoffelcystenematoder, også kaldet kartoffelål, kan reducere udbyttet stærkt. Hvis man opdager cyster på kartoffelrødder, skal man anmelde det til Plantedirektoratet. Der stilles herefter krav om mindst 3 kartoffelfrie år i sædskiftet og dyrkning af nematodresistente sorter. Tidlig høst senest dage efter lægning har også sanerende effekt over for nematodebestanden. Coloradobiller. Angreb af coloradobiller ses som hullede blade og senere kraftig afløvning fra bladranden. De voksne biller er karakteristiske ved deres stribede dækvinger. Æggene er ovale, orangegule til rødgule med en længde på ca. 1,5 mm. Larverne er ved klækning orangerøde og senere rent røde med tydelige sorte prikker i 1-2 rækker langs siden i længderetningen. Coloradobiller overvintrer normalt ikke i Danmark og kommer normalt kun til landet i de år, hvor det er varmt, samtidig med at vinden i en stabil periode kommer fra syd og sydøst. Hvor billerne overvintrer, vil de komme op fra deres vinterhi cm nede i jorden, når middeltemperaturen når over C og søge hen til den nærmeste kartoffelmark. Efter en kort periode, hvor billerne spiser kartoffelblade, begynder de at parre sig og lægge æg, når temperaturen er over 17 C. Bekæmpelse Da billens livscyklus kræver en vis tid, kan man vinde udbytte ved at forspire læggekartoflerne og lægge dem tidligt, og på denne måde have mest muligt udbytte, før angrebet kommer. Coloradobiller kan først flyve når temperaturen er kommet over 22 C. Indtil da vandrer de fra deres vinterhi hen til den nye kartoffelmark. Man kan i mange tilfælde forsinke det første angreb ved at placere den ny kartofelmark i en afstand på mindst 200 m fra sidste års kartofler. Der er lavet lovende forsøg med at brænde pletter med biller, larver og æg med en håndholdt ukrudtsbrænder. Coloradobiller er ikke under offentlig bekæmpelse, og der er således ikke pligt til at bekæmpe angreb. Coloradobiller må dog ikke forekomme på bedrifter med autoriseret læggekartoffelavl. Nedvisning Nedvisning af kartoffeltoppen sker ofte som følge af angreb af kartoffelskimmel. Derfor vil man sjældent komme ud for at skulle standse kartoflernes vækst for at regulere størrelse og kvalitet. Men kommer skimmelangrebet sent, kan kogekvaliteten forringes, hvis kartoflerne får lov at gro længe. Det skyldes, at kartoflernes tørstofindhold stiger, og så "koger kartoflerne ud". Det er derfor en god ide jævnligt at udtage knoldprøver i august til prøvekogning. Når de første knolde viser tegn på "afskalning", må væksten i marken standses. Det kan ske ved aftopning, brænding eller kombination heraf. Optagning Optagning af kartofler til langtidsopbevaring skal indledes, straks når knoldene er modne. Det vil sige, når de slipper toppen, og når skindet kan holde på dem. Det vil normalt sige i august måned. Fra skindet kan hold forringe kartoflernes kvalitet dag for dag i jorden. Inden optagningen indledes, bør optageren gås grundigt igennem. Se efter, at alle beskyttelseslister er intakte og monter eventuelt ekstra gummibelægninger, hvor kartoflerne rammer jernkanter o.l. En prøvekørsel, hvor indstilling af skær, hjulafstand, kædehastighed og topkædehældning kontrolleres, bør man ikke undlade. Pas på, at bundkædens hastighed ikke væsentligt overstiger fremkørselshastigheden. Vær især opmærksom på de steder i optageren, hvor kartoflerne ændrer hastighed og retning; der er risikoen for beskadigelser størst. "Kartofler skal tages op i skjorteærmer!". Kartoflerne er mindre modtagelige for stød og slag, hvis de håndteres ved temperaturer over C. Er jordtemperaturen under 8 C, må man ikke indlede optagningen. Efter kolde nætter kan arbejdet derfor ikke indledes før hen på formiddagen. Til gengæld kan man roligt fortsætte optagningen til ud på aftenen. Optagning af kartofler skal altid foregå i tørvejr. Mange stødpletter og slagsteder forringer spisekartoflernes kvalitet i alvorlig grad, og lagringssvindet øges. Disse skader er ikke synlige på kartoflerne umiddelbart efter håndteringen, og derfor er det en god ide hver dag at udtage en knoldprøve til senere undersøgelse for beskadigelser. Hver dag udtages en spandfuld kartofler, når optagningen er godt i gang; den stilles ved 30 o C indtil næste dag, hvor den første halvdel skrælles. Viser der sig ingen mørke skygger under skrællen, kan man roligt fortsætte optagningen. Den sidste halvdel skrælles 2 døgn senere, og nu vil alle eventuelle beskadigelser være synlige. Viser skrælleprøverne tegn på, at kartoflerne beskadiges, skal fejlen findes og rettes, inden optagningen fortsættes. Spildkartofler/gengroninger Bekæmpelse er lettest om efteråret og vinteren umiddelbart efter dyrkning af kartofler. Efterlad så få spildkartofler på arealet som muligt efter høst af kartofler. Undlad efterårspløjning efter kartofler. Gentagne opharvninger og bortfrysning af spildkartofler i løbet af efteråret og vinteren er effektivt. Hvor der er risiko for store mængder spildkartofler, bør man undgå afgrøder, der konkurrerer dårligt med spildkartofler. I rækkesåede afgrøder kan radrensning effektivt afhjælpe problemerne med spildkartofler mellem rækkerne. Opbevaring For at undgå rådangreb skal kartoflerne tørres straks efter optagning. Efter tørring skal de ligge og sårhele ved C i et par uger. Herefter sænkes temperaturen til 3-4 C. Kartoflerne skal i hele lagerperioden ligge tørt, køligt og mørkt. Til kontrol heraf bør der i lagerbeholdningen eller kulen indlægges termometre og fugtighedsmåler.

5 5 af :18 Hvis kartoflerne opbevares i kuler, skal de straks efter optagning dækkes med et tykt lag løst halm. Herover lægges plastic, der først trækkes ned i siderne, når der er udsigt til frost. Der er flere kartofler, der rådner på grund af fugt og varme end på grund af frost. Lager, maskiner og redskaber bør rengøres og desinficeres én gang årligt. Klargøring til salg Kartofler bør være lune, når de håndteres, mindst 10 C, for at undgå stødpletter under pakningen. Spisekartofler sælges i 4 størrelser: brunekartolfer pillekartofler skrællekartofler bagekartofler (25-35 mm) (30-45 mm) (40-65 mm) (>60 mm) Kvalitetskrav (maksimal fejl i vægtprocent til det enkelte parti): Klasse I Klasse II Nye kartofler a) råd samt indre fejl b) grønne knolde c) fejl a + b, i alt maks d) tryk- og stødpletter, beskadigelser, larvegnav, deforme knolde, dyb skurv, i alt maks e) fejl c + d, i alt maks f) fremmed sort g) kartoffel-, pulver og netskurv samt rodfiltsvamp 8-8 h) rust Ved salg af spisekartofler til forretninger skal ovennævnte kvalitetskrav overholdes. Ud over de nævnte bestemmelser er der en række generelle kvalitetskrav, som kan findes i Fødevaredirektoratets bekendtgørelse nr. 722 af 24. juli Sortering af kartofler kræver særlig autorisation fra Plantedirektoratet. Ved stalddørssalg af spisekartofler avlet på den pågældende bedrift som sælges direkte til forbruger, stilles der ikke krav om sortering eller autorisation. Udgivet dato: :46:00 Revideret dato: (Ikke oplyst) Bekræftet dato: :46: ,2002 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, DK-8200 Århus N. Tlf landbrugsinfo@landscentret.dk