Indhold. Forord 7 Hjerte 9 Længsel 53 Pilgrim 77 Fortælling 123. Kongen 161

Transkript

1 Indhold Forord 7 Hjerte 9 Længsel 53 Pilgrim 77 Fortælling 123 Ordet 133 Kongen 161

2 »Og alle dem, der dansede, blev anset for at være gale af dem, der ikke kunne høre musikken.«fr. Nietzsche

3 Forord Mit mål med denne lille bog er at bekræfte dig i, at du er skabt til noget større. Dit liv er spændt op til at kunne stå med det eviges møde for øje. Det er derfor, du er rastløs. Gud har sat et søgende hjerte i dit bryst, for hjertet er dit tredje øje. Ved at se med dit hjerte vil du blive ånd. Tænker du:»ikke mig!«er det, fordi din ånd er slap. Du skal træne din ånd, som du træner dit legeme, fordi det gælder for ånden som for legemet, at»jo mere du sveder i træning, des mindre bløder du i slaget.«hver dag er en kamp i dit bryst mellem iver og apati de to dyr lever derinde. Det, du fodrer mest, vil ende med at vinde.

4

5 HJERTE

6 1 For en tid siden havde jeg en bemærkelsesværdig oplevelse. Jeg var blevet spurgt af to unge studerende, om jeg ville besvare nogle spørgsmål vedrørende terrorisme og soldaterne i Afghanistan. De skulle skrive en opgave om dette emne. Da jeg som feltpræst ved forbavsende lidt om terrorisme, kom vores samtale naturligt mest til at dreje sig om mine erfaringer med de danske soldater før, under og efter min udsendelse med dem til Afghanistan i Det menneskelige offer viste sig at være en vigtig vinkel på de studerendes opgave. Men efter kort tids samtale måtte jeg sande, at de to studerende nok var udstyret med en oplyst bevidsthed om soldaten som offer, men aldeles manglede forståelse for det subjektive offer, at nogle kunne være parat til at ofre sig for noget, der er større end dem selv. Selve dette at ofre sig mente de var udtryk for enten sygdom eller politisk hjernevask. Det var det samme for dem, om det, man ofrede sig for, var det ene eller det andet, for både det gode og det onde var relative størrelser. Uanset hvad, 10

7 Hjerte var det en løgn for et menneske at leve og dø for noget større end sig selv. De to havde fundet et citat fra de afskedsbreve, som danske frihedskæmpere havde skrevet hjem fra fængslet, umiddelbart inden de blev henrettet i Ryvangen. Her skrev Niels Fiil, en af de dømte:»nu maa I holde Hovedet højt, jeg ved, at I vil være med til at føre Danmark mod lysere Tider, hvor en Mand frit kan tale, tro og tænke, som det sømmer sig en Dansker nogle af os maa dø for at andre kan leve. Nu: godt Mod. Tusinde hilsener og Kys til I to elskede Piger, fra jeres Bror Niels. Jeg tager roligt af Sted nu, for Gud er med mig.«(29. juni 1944) Niels Fiil har vidst, at han skulle være parat til muligvis at give sit liv for Danmarks sag, og det mente de to studerende var udtryk for den samme galskab som hos selvmordsterrorister. Jeg var lamslået. Jeg forsøgte at fortælle dem, at der jo da var forskel på en livvagt og en attentatmand, også selv om en bodyguard kan virke aggressiv, når han kaster sig ind foran regenten med hævet pistol. Han tager jo en kugle i brystet, der egentlig var rettet mod hans konge. Men 11

8 Længsel det var ikke så afgørende for de to. De havde ikke blik for, hvad man ofrede sig for deres syn på sagen var udelukkende psykologisk. Som samtalen skred frem, blev de mere og mere interesserede i at undersøge, hvad der skete oppe i hovedet på mennesker, når de var villige til at risikere deres liv for en sag. Jeg måtte sige, at den tilgang til soldaten var en anden videnskabelig smal niche, som ikke krævede et interview med en præst, men en psykiater, for min opgave som åndsarbejder er at holde dem og alle andre fast på, at der findes et gode, som man er skyldig over for, og at man derfor ikke nødvendigvis er sindssyg, fordi man dør for at forsvare det. Livet giver paradoksalt nok oftest først mening, når man har fundet det, som det er værd at miste livet for. Det er kærlighedens væsen. Selvopofrelse kan være det smukkeste udtryk for mennesket netop som menneske. Sådan er vi skabt af Gud. Tænk på jer selv, og hvad vi dog ikke gør af kærlighed bare i hverdagen. Det heroiske er den yderste form for selvtilsidesættelse, og der går en lige linje fra at holde døren for en kvinde til med sværd at holde voldsmanden borte fra hendes sovekammer. Menneskets særlige kendetegn ud over den oprejste gang er evnen til at gå imod sine overlevelsesinstinkter. Tænk det sammen med Kristus, der ofrer sig for os på korset og siger: 12

9 Hjerte»Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.«(joh 15,13) Det er jo det, alle eventyr handler om. Det er det, vi græder over ved store fortællinger i biografen. Tilværelsens dybde og højde afsløres, når to mennesker forstår, at den ene giver sit liv for den anden. En mor, der kaster sig ud foran biler for at redde sit barn; mænd, der lader kvinder og børn komme først i den synkende luksusliners sidste redningsbåde; soldaten, der bliver tilbage i fjendeland hos en såret kammerat; en dreng, der krydser strøget for at hjælpe en anden fra at få tæv, vel vidende, at politi, forældre og hans eget overlevelsesinstinkt har råbt: Løb din vej du får også bare tæsk! Pigen, der ofrer sit forhold til sin navnkundige familie og arven i kærlighed til den simple dreng; den sagtmodige, der en dag rejser sig i stuen af bedsteborgere for at tage afstand fra bagvaskelsen af den person i lokalsamfundet, som det er lettest at hade vel vidende, at hun ikke kommer med til kaffebord næste gang. I har grædt af bevægelse over det hele, sagde jeg. Og det er jo hjertets vigtigste argument. 13

10 Længsel De to studerende forstod godt, hvad jeg sagde, men der var en modstand i deres ører, en mistillid i deres blik. De forklarede, at de godt kunne forstå det med en mor og hendes barn, for det er en drift, på samme måde som seksualdriften og det, der er drift, kan forklares med naturen. Man opfører sig naturligt, når man redder sit barn men at lade overboen komme først ud af et brændende hus var vel dybest set bare opdragelse og kultur og helt ærligt lidt naivt, hvis man selv brænder inde. Jeg tænkte efterfølgende længe over dette møde. Og jeg er bange for, at de to unge piger ikke forstod mine ord, fordi de simpelthen ikke har lært at have tillid til adgangen til deres bryst. De to studerende var børn af den generation, der har gennemskuet alt, men intet ser. De er blevet dygtige analytikere af at lære, at mennesket er ren drift, og har derfor et krystalskarpt blik i mødet med svigt, løgne og manipulationer, men deres unge øjne flakker nervøst, når ædle sager kalder, for ingen af deres autoriteter viser dem, at livet også er at turde lytte til den dybeste drift i menneskets natur: hjertets. Jeg fik ondt af disse piger. Jeg vil gerne vække dem af slummeren, som i»løven, Heksen og Garderobeskabet«af C.S. Lewis, hvor Aslan til sidst ånder liv tilbage i de forstenede ofre for snedronningens evige vinter uden 14

11 Hjerte jul. Jeg skriver derfor også denne bog til de to piger og dem af deres generation, der har fået at vide, at de ikke skal stole på deres hjertes kald. For jeg kan se, at de er fanget i en falsk bevidsthed, en kold verden fra en efterkristen tale, der har fjernet Gud og gjort alt til mekanik og strategier ved udelukkende at tale om psykologi, politik, magt, seksualitet og segmenter. Værdirelativismens børn har stækkede vinger, fordi medier og uddannelsesinstitutioner har suget kraften ud af vores sprog og fortalt dem med mekaniske begreber, at alt foregår oppe i deres hoveder. De unge pigers læremestre er fra den forvirrede generation af efterkristne autoriteter, der har leet kulturradikalt ad kristne dyder om mandagen og nu er forarget over deres børns modløshed om tirsdagen. Men de gamle må i dag lære den lektie af deres oprør mod kristendom, dyd, dåd og udødelighed, at man ikke kan fjerne brystets argument fra sine børn den ene dag og forbavses over deres forræderi den næste. Du kan ikke kastrere en hel generation og forvente, at de skal forblive frugtbare. Vores lille land har underligt målbevidst villet befri ungdommen fra religionens snærende bånd, men hvorfor føles dette projekt så ikke som en befrielse?»far og mor, hvorfor har jeg sådan en voldsom længsel i mit bryst?«15

12 Længsel Et slør er trukket som en skygge hen over en ny generations hjerter. Og de vil gerne afsløres. De sulter efter ordentlig føde, de tørster efter storhed og dybde. For vi længes alle efter at blive så frie, som man bliver den dag, sløret falder. Kristus siger:»hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.«(joh 8,31-32)