Udviklingsplan for børn-, unge og familier med særlige behov 2020

Transkript

1 Udviklingsplan for børn-, unge og familier med særlige behov 2020

2 Indhold Indledning...3 Fokus i planperioden:...4 1Kapacitet Udviklingen i Frederiksberg Kommunes børnetal Udviklingen i antallet af underretninger Udviklingen i antallet af sager Anbringelser fordelt på foranstaltningstyper...6 2Handleplan for planperioden Udvikling af en intervenerende og støttende myndighedsrolle...7 Kvalitet i sagsbehandlingen...7 Serviceniveauer til gavn for borgere og retvisende myndighedsafgørelser Udvikling af det tværfaglige samarbejde...9 Udsatte børn og unges skolegang...9 Anbragte børns skolegang...10 Mønsterbryderindsats...10 Fælles ungeindsats med fokus på skolegang og uddannelse...11 Forløbsprogrammer...11 VIA FAMILIY...12 Styrket tværfaglig indsats for børn der modtager hjemmetræning Udvikling af tilbud til børn og unge...13 Udvikling af Ungecenteret Allégårdens tilbud...13 Netværksplejeanbringelser...14 Styrkelse af familieplejeområdet...14 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Familieafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg A Forsidefoto: Jesper Kongsted Marts

3 Indledning Familieafdelingen har ansvaret for, at børn, unge og familier med særlige behov tilbydes individuel hjælp og støtte efter lov om social service. Forskning viser, at det kan betale sig at investere i bedre forebyggelse i forhold til udsatte børn og unge. Det gælder både i forhold til at yde den relevante hjælp inden udfordringerne er blevet store og i forhold til at sikre, at den hjælp, der ydes også er den rette i situationen og bidrager til en positiv forandring. En analyse fra 2018 af styrker og udviklingspotentiale i Frederiksberg Kommunes praksis på området for udsatte børn og unge viste, at der er potentiale i forhold til at sikre tæt på opfølgning i sagerne, udvikle den nuværende pallette af tilbud til udsatte børn og unge og deres familier, inddragelse af børn, unge og deres familier, intensivere et relevant og systematisk tværfagligt samarbejde, udvikle/implementere understøttende værktøjer til at vurdere om en given indsats gør en forskel, samt sikre relevante data således at udviklingen på området kan følges. Frederiksberg Kommune afsatte herefter ved budget midler til, at kommunen over budgetperioden med inspiration fra Sverige og andre danske kommuner omlægger indsatsen for udsatte børn og unge med de overordnede mål: At børn og unge som modtager foranstaltninger oplever en tæt opfølgning og hurtigere bringes ned af indsatstrappen. At karaktergennemsnittet for udsatte børn og unge på Frederiksberg stiger. Færre børn og unge anbringes på eksterne døgninstitutioner. Færre børn og unge visiteres til skoledagbehandling med henblik på i højere grad at støtte børnene i et reelt skolemiljø. Myndighedssagsbehandlingen og tilbuddene i Familieafdelingen er centrale i omlægningen af indsatsen over for børn, unge og familier med særlige behov. Der vil i forlængelse heraf være særligt fokus på, at der udvikles nye tilbud til udsatte børn og unge, at der udvikles klare serviceniveauer, at der sikres en koordinerende, inddragende og dialogbaseret sagsbehandling, hvor der i samarbejde med de unge og familierne arbejdes med tydelige mål, som der løbende følges op på således og vigtigst af alt, at der skabes rammer for at børn, unge og forældrenes modtager den rette støtte som bidrager til den ønskede forandring. Planperioden vil således være kendetegnet ved opstart og en trinvis udvikling af en tidligere og mere effektiv indsats på området for udsatte børn og unge i en Frederiksberg kontekst. 3

4 Fokus i planperioden: Udvikling af en intervenerede og støttende myndighedsrolle kvalitet i sagsbehandlingen Kvalitet i sagsbehandlingen Serviceniveauer for 41, 42 og 44 Serviceniveauer for 11, 52 og 76 Udvikling af det tværfaglige samarbejde Udsatte børn og unges skolegang Anbragte børns skolegang Mønsterbryderindsats Fælles ungeindsats med fokus på skolegang og uddannelse Forløbsprogrammer Via Family tværfagligt samarbejde vedr. børn af forældre med en psykisk sygdom Styrket tværfaglig indsats for børn der modtager hjemmetræning Udvikling tilbud til børn og unge Udvikling af Ungecentret Allégårdens Netværksanbringelser Styrelse af plejefamilieområdet 1 Kapacitet 1.1 Udviklingen i Frederiksberg Kommunes børnetal Befolkningsprognosen som Magistraten godkendte den 25. marts 2019 viser at, de enkelte aldersgrupper forventes at udvikle sig som følger i perioden 2019 til 2030: Antallet af 0-5 årige falder i starten af prognoseperioden, og stiger herefter meget lidt. Totalt set forventes en vækst i befolkningsgruppen på 83 borgere. I budgetperioden forventes et fald på 151 borgere. Antallet af 6-16 årige falder gennem hele prognoseperioden med 431 børn, hovedsageligt i sidste del af prognoseperioden. I budgetperioden forventes således stagnation med et samlet fald på 58 børn. Antallet af årige stiger i prognoseperioden med 285 borgere. I budgetperioden stiger gruppen med 762 borgere, primært drevet af stor udbygning af ungdomsboliger

5 1.1 Udviklingen i antallet af underretninger Ukendte sager Kendte sager Ovenstående viser udviklingen i antallet af underretninger både i kendte og i nye sager fra 2014 til og med Generelt er antallet sigtende igennem årene hvilket stemmer overens med tendensen på landsplan jf. Ankestyrelsens seneste afrapportering fra Underretningshyppigheden pr børn for Frederiksberg lå i 2015 på 52,9 promille. Til sammenligning lå København og Hvidovre som er nabokommuner på henholdsvis 98,1 promille pr børn og 102,7 promille pr børn. Af andre kommuner som lå ca. på niveau med Frederiksberg kan nævnes Roskilde og Lyngby-Taarbæk 1.2 Udviklingen i antallet af sager Sagstal Social Handicap Integration 5

6 Ovenstående viser udviklingen i sagstal fordelt på typer af sager fra 1. januar 2013 til 1. januar Det bemærkes, at opgørelsen over handicap sager i 2019 omfatter sager, hvor barnet/den unge er målgruppen for at modtage handicapkompenserende ydelser. En betydelig del af disse sager er imidlertid også sager, som må karakteriseres som sociale sager, idet der foreligger en børnefaglig undersøgelse og er iværksat indsatser i form af forebyggende foranstaltninger svarende til de sager, som kategoriseres som sociale sager. Konkret er 150 af de 426 handicapsager også en socialsag. Overordnet set har områdets samlede sagstal været relativt stabilt over de seneste 4 år og ligget på mellem og sager. Dog er tallet for 2019 lidt højere end det var i Fordelingen af sager på sagstyper ses dog at have ændret sig over tid. Dette således, at der er en stigning i antal sager, hvor børn og unge er i målgruppen for handicapkompenserende ydelser, men hvor der samtidig også er behov for indsatser svarende til en social sag. Stigningen relaterer sig primært til at der ses en stigning i sager vedrørende psykiske handicaps/funktionsnedsættelser. 1.3 Anbringelser fordelt på foranstaltningstyper Lokale døgninstitutioner inkl. Hybler Familiepleje/netværkspleje Socialpædagogiske opholdsteder Andet (anbragte på kost- efterskole, eget værelse) Udenbys døgninstitutioner Det samlede antal anbragte udgør ved udgangen af børn og unge. Faldet i anvendelsen af de lokale døgntilbud i ovenstående periode skal ses i sammenhæng med beslutningen om at nedlægge Behandlingshjemmet Solbjergs 16 døgnpladser ved udgangen 2014 og afviklingen af de 14 døgnpladser i løbet af 2018 og 2019 på Allégårdens Ungdomscenter. Det samlede antal døgnpladser udgør i alt 48 pladser på Ungdomspensionen Jens Jessens Vej, Josephine Schneiders Hus, Bülowsvej for Børn og Familier og Hyblerne på Ungecenteret Allégården. 13 af pladserne udgør hybelpladserne på henholdsvis Jens Jessen Vej og Ungecenteret Allégården. 6

7 De 13 hybelpladser på henholdsvis Ungecenteret Allégården og Jens Jessens Vej kan både anvendes til anbringelser og til unge der er selvforsørgende, hvilket har en stor indflydelse på anbringelsestallet. I 2018 var ca. 3 af hybelpladserne anvendt til unge, der var anbragt, og de resterende 10 pladser til unge der var selvforsørgende, hvorfor de ikke indgår i denne statistik. I 2018 har der været solgt ca. 5 helårspladser til andre kommuner, et noget højre antal en normalt, disse indgår heller ikke i denne statistik. Nedgangen i den samlede periode i anvendelse af efterskoler som anbringelsessted skal ses i sammenhæng med indførelse af Anbringelsesreformen. Med anbringelsesreformen i 2011 blev de muligt at yde tilskud til unge med særlige behovs efterskole ophold, hvorfor antallet af anbragte er faldet i denne kategori over tid. Frederiksberg Kommune ydede i 2018 ca. 25 unge tilskud til et efterskoleophold. 2 Handleplan for planperioden 2.1 Udvikling af en intervenerende og støttende myndighedsrolle Kvalitet i sagsbehandlingen I 2019 vil der være fokus på at få sikret fundamentet for omlægning af indsatsen med udgangspunkt i den sagsbehandling, der udføres på myndighedsområdet. Det drejer sig om at få sikret en implementering af den nye udgave af områdets sagshåndteringssystem (DUBU 3.0) og herunder få udviklet de funktioner i systemet, som understøtter muligheden for at sikre systematik i sagsbehandlingen. Dette med henblik på at sikre løbende overblik over igangværende indsatser i forhold til barnet, den unge og familien med dertilhørende økonomi overblik i den enkelte sag. Økonomi overblikket skal udover DUBU sikres via implementering af et nyt økonomisystem Calibra i Herudover skal der udvikles og beskrives arbejdsgange og relevante skabeloner, som bidrager til at sikre ensartet og kvalitet i sagsbehandlingen. Dette suppleres af fælles kompetenceudviklingsaktiviteter, hvor omdrejningspunktet er at sikre en fælles forståelse for og anvendelse såvel regler i serviceloven som de generelle forvaltningsretlige regler. En i 2019 effektueret distriktsorganisering i familieafdelingen skal understøtte et tættere samarbejde i de enkelte sager med Sundhedsplejen, PPR, dagtilbud og skoler. Et af distrikterne har via de afsatte midler til opnormering af sagsbehandlere over indeværende planperiode, fået færre sager pr. sagsbehandler end de øvrige. Dette distrikt vil initialt udgøre en pilotgruppe ved den del af omlægningen, der vedrører udviklingen af myndighedssagsbehandlingen. Udviklingsarbejdet vil foregå i et tæt samarbejde med samarbejdspartnere på såvel Børne- og Ungeområdet som voksenområdet, hvor særligt Ungecentret er en vigtig aktør ift. uddannelse og beskæftigelse. 7

8 Der vil således i planperioden samlet set være et grundlæggende fokus på at få sikret kvalitet og ensartethed i den grundlæggende sagsbehandling også via kompetenceudvikling samtidig med, at der sættes fokus på implementering af og systematisk anvendelse af relevante faglige værktøjer; ICS (ny udgave pr. 1. januar 2019), tæt opfølgning via netværksinddragende møder, udviklingen af et fælles sprog for vurdering af bekymring og på sigt fælles sprog for opfølgning på, om der indtræder den forandring hos barnet, den unge og/eller familien, som der er ønsket med en given indsats. Over planperioden vil pejlemærkerne være, at der opnås kvalitet i sagsbehandlingen forstået som rette indsats til rette tid med udgangspunkt i fælles systematik og tilgang, styrket inddragelse af barn, en unge og familierne samt professionelle netværk og styrkede data om indsatser og økonomi. Serviceniveauer til gavn for borgere og retvisende myndighedsafgørelser Servicelovens 41, 42, 44 retter sig mod hjemmeboende børn med et handicap Familier med børn/unge under 18 år, som har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller har en indgribende kronisk eller langvarig lidelse kan få hjælp til dækning af de merudgifter, der er en følge af den nedsatte funktionsevne ( 41). Forældrene kan således ikke få dækket de udgifter som en gennemsnitlig familie ville have haft, hvis barnet ikke havde den nedsatte funktionsevne. Forældre kan ligeledes få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ( 42) og også her er det en betingelse, at det er en nødvendig konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne, der f.eks. kan indebære, at barnet passes helt eller delvist i hjemmet. Endelig gælder reglerne om afløsning og aflastning i servicelovens 84, stk. 1 også for børn og unge, som har behov for dette ( 44). Servicelovens 11, 52, og 76 retter sig mod alle børn og unge, der har behov for særlig støtte Alle børn, unge og deres familier kan modtage hjælp efter Lov om Socialservice, når barnet har et særligt behov, eller der er behov for at yde et forbyggende tilbud med henblik på at forbygge barnets udfordring antager en mere permanent karakter til gene for barnet generelle udvikling og trivsel. Børn, unge og familier kan efter 11 modtage et kort og afgrænset vejledende eller behandlende forløb i forhold til en konkret problemstillingen. Efter 52 kan der modtages individuelle specialiserede indsatser på baggrund af en socialfaglig undersøgelse, der spænder fra ambulante tilbud for den enkelte eller hele familien over i en anbringelse af barnet. 8

9 Efterværn til unge ydes efter 76 til unge, der er fyldt 18 år og ikke 23, der fortsat har behov for særlig støtte i overgangen til en voksentilværelse som henblik på selvstændig forsørgelse, egen bolig, uddannelse eller job. Beskrivelse af serviceniveauer Kommunalbestyrelsen kan inden for lovens rammer træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven. Kataloget skal være brugbart for såvel borgere som sagsbehandlere i kommunens Familieafdeling. Borgere kan bruge kataloget til at få et overblik over, hvilke regler og praksis der gælder for området, og hvilke ydelser kommunen efter en konkret og individuel vurdering kan tilbyde børn med funktionsnedsættelser/langvarige lidelser og børn, unge og familier med særlige behov. Udover at borgere kan få indsigt i ydelserne skal sagsbehandlerne kunne bruge kataloget som et supplement til lovgivningen og dermed et støtteredskab i sagsbehandlingen i forhold til bevilling af ydelser eller støtte efter Servicelovens bestemmelser, idet kataloget skal fungere som et dynamisk arbejdsredskab, der dels indeholder en række eksempler på i hvilke situationer, der kan bevilges den enkelte støtte og hjælp og dels vil henvise til Ankestyrelsens praksis på områderne. Kataloget skal bl.a. sikre: En hjælp til borgere, der ønsker at få overblik over muligheder for hjælp og støtte. En ensartet praksis i forbindelse med bevilling af ydelser og afgørelser om iværksætte af støtte foranstaltninger. En hjælp til nye medarbejdere i forhold til at få overblik over kommunens serviceniveau, lovgivning og praksis på området. En sikring af at kommunen lever op til principperne om sektoransvar, ligebehandling og kompensation. 2.2 Udvikling af det tværfaglige samarbejde Udsatte børn og unges skolegang Der ses i stigende pres på antallet af børn og unge, som har behov for den særlige og mere intensive støtte, der kan ydes i mindre miljøer på skoledagbehandlingstilbud. Skoledagbehandlingstilbud er et skoletilbud, som gives via en kombination af folkeskoleloven (undervisningsdelen) og serviceloven (behandlingsdelen). Det er et fælles mål for Børne- og ungeområdet, at sikre at flest mulige får et godt skoleforløb indenfor rammerne af et inkluderende almentilbud efter folkeskoleloven og således ikke ekskluderes til særlige tilbud. Det forudsætter blandt andet udvikling af relevante mellemtilbud i skoleregi. Det vil sige tilbud, som kan rumme de børn, som har særlige behov og som i kortere eller længere perioder 9

10 har brug for at modtage undervisning i mindre miljøer med tætte voksne. For at sikre den rette støtte til såvel barn eller den unge og familierne forudsætter det et tæt samarbejde med PPR og i en række tilfælde også et tæt samarbejde med familieafdelingen, der hvor der også er behov for sideløbende indsatser efter serviceloven. I forhold til de børn, der også fremadrettet vil modtage et skoledagbehandlingstilbud skal der udvikles en model for tættere samarbejde mellem familieafdelingen, skoleafdelingen og PPR som sikrer at der ved opfølgning på indsatsen løbende tages stilling til en plan for tilbagevenden til folkeskolen. Anbragte børns skolegang Tidligere undersøgelser viser, at mange anbragte børn og unge klarer sig markant dårligere i skolen. Men forskerne i et nyt Forskningsprojekt Skolestøtte til børn i familiepleje har kortlagt, hvor store udfordringer børnene faktisk har, særligt eftersom børnene i undersøgelsen ikke kommer fra specialskoler, men alle går i den almindelige folkeskole. Ikke alene er de i gennemsnit bagud fagligt, mange har også store kognitive udfordringer, der påvirker deres indlæring. De har for eksempel koncentrationsbesvær og lavere IQ end gennemsnittet. Undersøgelsen viser, at man selv med relativt små indsatser kan udvikle anbragte børns kognitive færdigheder. Disse færdigheder er selve fundamentet for, at børnene kan lære og udvikle sig, så de er afgørende at få styrket. KKR har sideløbende udarbejdet en række anbefalinger for den gode praksis i forbindelse med anbragte børn og unges skolegang. Der er 13 anbefalinger, og 10 af anbefalingerne er direkte målrettet kommunal praksis. Skoleafdelingen, Fællesrådgivningen og Familieafdelingen vil i samarbejde kvalificere og implementere udmøntningen af den udarbejdede strategi for, hvordan Frederiksberg Kommune vil styrke opfølgningen og støtten til anbragte børn i forhold til deres skolegang. Mønsterbryderindsats Det blev i budgetaftalen for 2019 vedtaget, at der skal nedsættes et 4-årigt mønsterbryderudvalg. Udvalget skal snarligt vælge de indsatser, de ønsker at gennemføre for de kommende år. Der er afsat midler til nye initiativer med et særligt fokus på den tidlige indsats for 0-6 årige. Midlerne skal prioriteres i samarbejde med eksterne eksperter i et nyt mønsterbryderudvalg. Målgruppen for det nye mønsterbryderudvalg er små børn i udsatte positioner, og formålet med udvalget er at iværksætte konkrete tiltag, der kan øge den sociale mobilitet og dermed bryde den negative sociale arv for de børn, der er i risiko for ikke at få en uddannelse og blive selvforsørgende senere i livet. Børnene skal have mulighed for at udnytte sine potentialer og blive livsduelige voksne, der kan agere i deres eget liv. Hertil er disse kerneelementer vigtige: 10

11 - Uddannelse uddannelse forstås bredt og handler i første omgang om at opbygge kapacitet og motivation for læring hos børn. - Tidlig indsats at sociale udfordringer adresseres så tidligt som muligt i barnets liv for at stoppe udvikling af eventuelle mere alvorlige problemstillinger. - Tværfaglig professionel indsats da en mønsterbryderindsats for de små børn vil være forankret på tværs af områder i Frederiksberg Kommune. Det indebærer for eksempel, at målgruppens udfordringer adresseres helhedsorienteret og tilpasset de konkrete behov hos det enkelte barn og familien. Her vil det familiesociale område prioritere, at servicere det nye mønsterbryderudvalg og sætte de nye projekter, der formes i udvalget, i søen løbende. Fælles ungeindsats med fokus på skolegang og uddannelse Regeringen og oppositionen indgik den 13. oktober 2017 Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Aftalen af 13. oktober 2017 fastsætter en ny uddannelsespolitisk målsætning og giver kommunerne det fulde og entydige ansvar for at alle unge under 25 år gennemfører en ungdomsuddannelse eller kommer i beskæftigelse. Konkret omfatter aftalen to hovedspor til kommunernes implementering. Det ene hovedspor angiver etableringen af en sammenhængende kommunal ungeindsats, hvor den unge blandt andet skal møde kommunen som én samlet instans på tværs af de bagvedliggende kommunale kompetencer. Det andet hovedspor angiver etableringen af en ny forberedende grunduddannelse (FGU), der omlægger eller erstatter en række eksisterende tilbud og uddannelser. I budget 2018 blev afsat 1 mio. kr. i henholdsvis 2018 og 2019 til analyser og implementeringsprocesser vedrørende etableringen og understøttelsen af en yderligere sammenhængende ungeindsats på Frederiksberg. Der er i forlængelse heraf nedsat en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter Børne- og Ungeområdet (BUO) samt Social-, Sundhed-, og Arbejdsmarkedsområdet (SSA), som gennemfører en nærmere ungeafdækning, der skal danne grundlag for aftalens implementering på Frederiksberg af en yderligere sammenhængende ungeindsats i et projektforløb i 2019 og Forløbsprogrammer I satspuljeaftalen for blev der afsat midler til udarbejdelse af tre forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, henholdsvis ADHD, spiseforstyrrelser og angst/depression, i regi af Sundhedsstyrelsen. Udarbejdelsen af forløbsprogrammerne har taget afsæt i den 11

12 generiske model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser, som er udarbejdet af Socialstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Formålet med forløbsprogrammerne for børn og unge med psykiske lidelser er, at børn og unge skal tilbydes en mere sammenhængende indsats og den bedst mulige udredning og behandling. Forløbsprogrammerne beskriver en styrket tværfaglig, tværsektoriel og koordineret indsats med udgangspunkt i den aktuelle viden og lovgivning på området. Forløbsprogrammerne beskriver herunder ansvars- og opgavefordeling samt procedurer for et udvidet samarbejde, koordinering og kommunikation mellem de involverede aktører på tværs af enheder og sektorer. Børne- og Ungeområdet (dagtilbud, skoleafdelingen, PPR og familieafdelingen) har indgået et samarbejde med Region Hovenstadens Børne- og Ungdomspsykiatri med henblik på at implementering og evaluering af samarbejdsforløbende for perioden Familieafdelingen og PPR deler opgaven i forhold til implementeringen, opfølgning og afrapportering. VIA FAMILIY Familieafdelingen har i samarbejde med Regionhovedstadens forskningsenheder og kliniske enheder på Bispebjerg Ungdomspsykiatriske Center og Frederiksberg Hospitals Voksen Psykiatriske Center ansøgt og fået bevilget 9 mill. af Sundhedsstyrelsens satspuljemidler og 4 mill. af Tryg Fonden til at gennemføre et randomiseret forskningsprojekt fra 1. april 2017 og frem til den udgangen af Via FAMILY er en tidlig, specialiseret, integreret og familiebaseret indsats rettet mod børnefamilier med et barn i alderen fra 5 til 12 år, hvor mindst én forælder har en alvorlig, psykisk sygdom (skizofreni, skitzotypi, bipolar affektiv sygdom eller moderat til svær depression). Hvis familien har børn uden for aldersgruppen 5-12 år vil disse i videst mulige omfang blive inkluderet i projektets aktiviteter, men forskningsdelen vil fokusere på børnene i aldersgruppen fra 5 til 12 år. Det enkelte forløb vil have varighed for hver familie på 18 måneder. Via FAMILY - studiet vil bidrage med ny, forskningsbaseret viden om: Effekten af en tidlig, integreret, specialiseret, forebyggende indsats, over for børn med familiært betinget forhøjet risiko for udvikling af psykisk sygdom i forhold til deres tidlige, psykiske vanskeligheder, deres daglige funktionsniveau og familiens samlede trivsel og funktion. Erfaringer med en tværsektoriel og helhedsorienteret model, som er baseret på tæt samarbejde og vidensdeling mellem den kommunale sektor, voksenpsykiatrien og børnepsykiatrien. Brugertilfredshed med en ny, tværfaglig, forebyggende behandlingsindsats, som tager udgangspunkt i familiens aktuelle, selvoplevede problemer, men som også kan forventes at gavne barnet på lang sigt. Projektet vil give vigtig, ny viden om, hvordan en tværfaglig og tværsektoriel indsats opleves af brugerne ved hjælp af kvalitative interviews, herunder hvilke objektive og subjektive forandringer, indsatsen har medført. 12

13 Styrket tværfaglig indsats for børn der modtager hjemmetræning Målgruppen er børn under 18 år med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med et sådant behov for støtte og behandling, at der skal iværksættes et særligt tilbud til barnet eller den unge. Formålet med hjemmetræning er at give forældre til børn med handicap mulighed for at hjemmetræne deres børn efter metoder, der ikke tilbydes i offentligt regi. Reglerne om hjemmetræning sætter fokus på en helhedsorienteret og tværfaglig indsats ved udredning og visitation og en høj grad af aktiv involvering af forældre og børn gennem hele processen. 1. Hjemmetræningen skal fremme barnets eller den unges tarv og trivsel samt imødekomme barnets eller den unges behov 2. Forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne 3. Hjemmetræningen skal være dokumenterbar Træningen tilrettelægges af forældrene og skal være tilrettet barnet/ den unge og vil være hyppigere end eksempelvis ugentligt børneterapi. Afgrænsningen af målgruppen baserer sig ikke på bestemte diagnoser eller på karakteren af funktionsnedsættelse, men på en fagkyndig vurdering af barnets behov for et særligt støtte- og behandlingstilbud, herunder et træningstilbud. For at styrke og udvikle visitationen, opfølgningen, vejledningen og tilsynet vedr. det konkrete barns hjemmetræning sættes der fokus på at udvikle og afprøve en lokal tværfagligt samarbejdsmodel, der sikrer, at det enkelte forløb følges af et fast team sammensat at repræsentanter på tværs af Børne- og Ungeområdet afdelinger. 2.3 Udvikling af tilbud til børn og unge Udvikling af Ungecenteret Allégårdens tilbud Målet for Ungecenteret Allégårdens fremadrettede indsats vil være, at der i et tæt samarbejde med Familieafdelingen etableres en række nye fleksible tilbud til takt med, at der skabes økonomi til drift at indsatserne på baggrund af hjemtagelse af opgaver fra eksterne leverandører. Der vil være fokus på tilbud til målgruppen af unge i alderen fra 12 til 18 år og unge der har behov for et efterværnstilbud frem til og med det 22. år. Omdrejningspunktet for tilrettelæggelse af indsatserne vil være fleksibilitet i tilbuddene og medarbejdergruppens arbejdstilrettelæggelse, hvor nye initiativerne tager udgangspunkt i unge- 13

14 gruppen aktuelle behov for udviklingsstøtte med et særligt fokus på hverdagslivet, socialisering og tilknytning til skole og uddannelse. Indsatserne vil spænde fra korte til intensive ambulant støttende tilbud til de unge og deres familier enten i eget hjem eller ved fremmøde på institutionen til tilbud rettet mod grupper af unge. Medarbejdergruppen vil være tværfagligt sammensat af familiebehandlere, pædagogisk uddannede kontaktpersoner, læreruddannede med fokus på støtte til fastholdelse af skole og uddannelse. Det er samtidig en forudsætning, at der etableres et tæt tværfagligt samarbejde mellem de enkelte unge, deres familier, deres private og offentlige netværk der med deres fælles ressourcer bidrager til og understøtter den fælles indsats i forhold til at støtte og skabe grundlag for at skabe trivsel og udvikling for de unge og deres familier. Netværksplejeanbringelser Med Barnets reform 2011 indførtes begrebet netværksplejefamilie, som bruges, når et plejebarn anbringes hos et medlem af sin slægt eller hos en familie i netværket. Der er ikke nødvendigvis et biologisk bånd mellem barnet og plejeforældre. I stedet er det tilknytningen mellem barnet og netværksplejefamilien, der er det bærende element ved valget af netværksplejefamilien som anbringelsessted. Der er endnu ikke foretaget nogen danske undersøgelser af effekterne af slægts- og netværksanbringelser, men en international metaanalyse af resultaterne af 62 studier af slægts- og netværkspleje, viser at disse børn har klaret sig bedre end børn anbragt i traditionelle plejefamilier med hensyn til adfærds- og psykiske udfordringer 1. Familieafdelingen har de seneste år haft udvidet fokus på inddragelsen af netværket med henblik på at undersøge muligheden af en anbringelse i en netværket, når et barn skal anbringes udenfor hjemmet. Disse undersøgelser intensiveres og understøttes fagligt og digitalt i forbindelse med implementering DUBU 3.0 og nye ICS standarter primo 2019 jf. afsnit 4.8. År pr. 1. januar Antal netværksplejefamilier Styrkelse af familieplejeområdet 1 Winokur, Holtan, og Valentine

15 Den 1. juli 2019 træder der nye regler om plejefamilier i kraft. De ændrede regler betyder, at plejefamilier fremadrettet kategoriseres i 3 typer; almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier. De 3 plejefamilietyper skal alle godkendes af Socialtilsynet. Herudover vil der fortsat være mulighed for at anvende netværksplejefamilier, som godkendes af den anbringende kommune. De ændrede regler har til formål at øge professionaliseringen af plejefamilier og herunder understøtte mulighederne for at anbringe flere og mere behandlingskrævende børn og unge i plejefamilie, som alternativ til opholdssted eller døgninstitution. De ændrede regler betyder også, at der iværksættes en styrket indsats i forhold til efteruddannelse, supervision, rådgivning og vejledning af såvel plejefamilier som netværksplejefamilier. Dette samtidig med, at det nu via lovgivningen tydeliggøres, at de kommunalt ansatte familieplejekonsulenter, som skal levere støtten til pleje- og netværksplejefamilier ikke samtidig skal varetage kommunale myndighedsopgaver som eksempelvis opgaver relateret til aftaler om aflønning af plejefamilier. De ændrede regler betyder, at det overordnet må forventes, at der også i Frederiksberg Kommune over de næste år må forventes en udvikling i retning af at forholdsmæssigt flere børn og unge anbringes i plejefamilie. Mere praktisk betyder det også, at der skal udarbejdes en ændret opgavefordeling mellem familieplejekonsulenter og myndighedssagsbehandlere, samt en udvidet opgave hos familieplejekonsulenterne i forhold til at levere den relevante støtte, hvilket vil fordre en stillingtagen til om der er behov en justering af ressourceallokeringen til at løfte den nye opgave. Lovændringen betyder herunder også, at der i planperioden skal sikres den relevante opkvalificering af såvel plejefamiliekonsulenter som myndighedssagsbehandlere. 15