Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner.

Transkript

1 Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner. Tilsynets indhold og formål Det pædagogiske tilsyn i Aalborg Kommune tager udgangspunkt i: - Dagtilbudsloven - Aalborg Kommunes Børne- og Ungepolitik - Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-6 års området - Håndbogen På Tværs - Udviklingsstrategi for børn, unge og familier 0-8/ år - Øvrige politikker i Aalborg Kommune, herunder bl.a. Sundhedspolitikken, Kønsligestillingspolitikken og Integrationspolitikken Tilsynsskemaet består af:. Grunddata. Den pædagogiske praksis (Dagtilbudsloven).. Pædagogisk læreplan Sprogvurdering og sprogstimulering -.. Børn med særlige behov -.. God start og overgange - stk... Forældreinddragelse (lovgivningsmæssigt, bestyrelse) -. Sundhed og trivsel (Dagtilbudsloven og Aalborg Kommunes Sundhedspolitik, Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Udvikling af organisation og personale herunder kompetenceudvikling. Fysiske rammer/sikkerhed set i et pædagogisk perspektiv Formålet med Dagtilbudsloven er at: ) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, ) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, ) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og ) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene

2 Institutionens navn: Børnehaven Kolloparken Dato for tilsynsbesøg: oktober 07 Hvem deltager ved tilsynsbesøget? Dagtilbudsleder, Pædagogisk leder, personalerepræsentanter og en forældrerepræsentant fra Børnehaven Kolloparkens institutionsbestyrelse. Grunddata Normerede pladser Antal normerede pladser i alt: 0 Heraf 0- års pladser: 0 Heraf støttegruppepladser: Indmeldte børn Antal indmeldte børn i alt: 7 Heraf to-sprogede børn (Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk) Personalenormering Personalenormering samlet (grundnormering i timer pr. uge): 0... Heraf pædagoger: 6... Heraf pædagogmedhjælpere: 7... Heraf køkkenpersonale:... Heraf andet personale: 8 Hvis andet personale - uddyb venligst: Særlige foranstaltninger: Indsatspædagog i individuel indsats timer pr. uge fra. oktober til februar 08 /7

3 . Den pædagogiske praksis (Dagtilbudslov).. Læringsmiljø Hvad er et godt læringsmiljø for jer? Et godt læringsmiljø er der, hvor der er tryghed for børnene, og hvor der er en ressourceorienteret tilgang til det enkelte barnet. Vi er bevidste om vores profesionelle rolle og vil med vores engagement gerne fastholde børnenes nysgerrighed. Vi er opmærksomme på at forstørre det enkelte barns handlinger og inititativer. Vi arbejder med at skabe relationer mellem børnene og mellem børn og voksne. Vi bruger ICDP både inden handlingen, i situationen og til refleksion/evaluering og har fokus på at skabe inkluderende fælleskaber. Vi arbejder med "Rummet som den. pædagog" og tilpasser løbende rummene til vores praksis. Vi er bevidste om at skabe, rum til fordybelse og vi bruger dokumentation med synlige læringsmål. Hvordan rammesætter og organiserer I et pædagogisk læringsmiljø? Vi har gennem det sidste år arbejdet med, at ændre strukturen i huset og rammerne for det pædagogiske arbejde, for bla. at højne kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø. I den nye kontekst arbejder vi i de store fælleskaber på de to stuer, og de sidste par måneder har vi arbejdet systematisk med mindre fælleskaber i form af relationgrupper. Vi bruger ICDP - videoanalyse til individuelle forløb, men også som fælles vidensdeling på personalemøder. Vi arbejder med SMTTE og bruger den til fælles faglig fokus for hele huset og vi bruger SMTTE i forberedelsen af forløb og temaer blandt børnene. Vi er bevidste om de tre læringrum og tænker dem ind i vores praksis.vi inddrager forældrene og videreformidler blandt andet gennem dokumentation af børnenes læring. Hvordan understøtter den pædagogiske læreplan læringsmiljøet? Vi tænker de 6 temaer ind i vores pædagogiske arbejde og vi forbereder temaer og aktiviteter ud fra disse. Vi har fokus på læring frem for kun aktivitet. Når vi arbejder med lærerplanerne har vi både fokus på heldhedstanken for det enkelte barn og for børnegruppen. Med særlig forkus på de udsatte børn. Hvordan arbejder I med barnet som medskaber af egen læring? I vores barneperspektiv forsøger vi at bevæge os i børnehøjde, vi ønsker at få viden om, hvad der optager dem og indlever os i deres verden. Vi er bevidste om at temaer og aktivteter kan tage udgangspunkt i deres interesser og det de er optaget af. Vi bruger dokumentation til at skabe bevidsthed hos børnene om det de har lært. Vi arbejder med de tre læringsrum. Vi har mentorordning for børnene, når de starter i børnehaven. Når vi arbejder i små fælleskaber, har vi stor mulighed for at følge børnenes initiativ og synliggøre deres egen læring. Hvordan samarbejder I med forældrene omkring børns læring? Vi har et tæt forældresamarbejde, både i de uformelle og formelle samtaler. Vi bruger dokumentation til at synliggøre børnenes læring og vi opforderer forældrene til at se på dokumentationen sammen med deres børn. Vi bruger udviklingsskemaer til forældresamtaler og vi planlægger fremadrettet at afholde børnesamtaler og bruge ICDP i form af video til forældresamtalerne. /7

4 Pædagogisk leder: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionens pædagogiske praksis understøtter udvikling og læring med udgangspunkt i børns ressourcer: Institutionens læreplan understøtter læringsmiljøet og planlægger det pædagogiske arbejde ud fra de læringsrum, foran, bagved og ved siden af barnet: Institutionen arbejder systematisk med at inddrage både børn og forældre i forhold til barnets læring og udvikling: /7

5 Tilsynsførende: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionens pædagogiske praksis understøtter udvikling og læring med udgangspunkt i børns ressourcer: Institutionens læreplan understøtter læringsmiljøet og planlægger det pædagogiske arbejde ud fra de læringsrum, foran, bagved og ved siden af barnet: Institutionen arbejder systematisk med at inddrage både børn og forældre i forhold til barnets læring og udvikling: /7

6 Eventuelle kommentarer til scoringen vedr. læringsmiljø:. Sprogvurdering og sprogstimulering Indledende fakta-oplysninger: Antal børn med dansk som modersmål, der er sprogvurderet? alle Antal tosprogede børn, der er sprogvurderet Hvordan arbejder I med sprogvurdering og understøttende sproglige aktiviteter Vi er bevidste om at skabe sprogstimulerende miljøer. Både i vores møde med børnene og i vores planlagte aktiviteter. Vi sprogsvuderer de børn, hvor vi er usikkre på deres sproglige udvkling. Vi har et tæt samarbejde med talepædagogen. Vi deltager i projektet "Sprogstart" og har i den forbindelse fået et tæt samarbejde med Nibe bibliotek. Vi bruger bogbussen, hvor børnene selv har mulighed for at vælge de bøger, som interesserer dem. Vi beder desuden bibliotekaren om at pakke bogkasser med alderssvarende materiale til os og vi bruger principperne fra dialogisk læsning. Vi arbejder med rim og remser, sprogstimulerende spil, sang og bevægelse. Vi har "Dagens barn", hvor barnet møder sproglige udfordringer, der er tilpasset det enekelte barn. Vi har relationsgrupper med fokus på sprog. Til de kommende skolestartere har vi et sprogstimulerende undervisnings materiale (llgeøen), der er en forløber for det de arbejder med i 0. klasse på Frejlev skole. Vi har alfabet og tal hængende til inspiration og for at give børnene mulighed for at kunne undre sig, pirre til deres nysgerrrighed og fremme deres bogstav kendskab. 6/7

7 Hvem er inddraget i jeres sproglige indsats? Forældrene er inddraget i vores sproglige indsats. Vi har dialog med dem, både når det handler om sproglige udfordringer, men også i det daglige arbejde omkring det enkelte barns sprog. Projektet Sprogstart med Nibe bibliotek giver os en side mands oplæring i dialogisk læsning. Sprogpædagogerne deltager på skift i sproggruppemøder. Talepædagogen er inddraget både til vurdering, sprogarbejde med det enkelte barn samt vejledning til os. Hvordan arbejder I systematisk med opfølgning, evaluering og dokumentation af den sproglige indsats? Vi foretager sprogvurdering med Rambølls sprogvurderingsmateriale, når vi er usikkre på et barns sproglige udvikling. Vi bruger både sprogvurderingen, år og sprogvurderingen år. Vi bruger læringssole og SMTTE til evaluering af det sprogelige arbejde. Vi har relationsgrupper med fokus på sproget. 7/7

8 Pædagogisk leder: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionens arbejde med sprogvurdering og sprogstøttende aktiviteter er hensigtsmæssigt tilrettelagt Tilsynsførende: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionens arbejde med sprogvurdering og sprogstøttende aktiviteter er hensigtsmæssigt tilrettelagt Eventuelle kommentarer til scoringen vedr. sprogvurdering og sprogstimulering? 8/7

9 . Udvikling af fællesskaber for alle børn Hvordan arbejder I systematisk med at opspore både inklusions og eksklusionsmekanismer i læringsmiljøet? Vi gør stor brug af hverdagsobservationer og iagttagelser af børnegruppen. Både under fri leg og i forbindelse med voksenstyret leg. Vi vidensdeler vores iagttagelser på stuemøder og personalemøder. Vi inddrager forældrene i vores iagttagelser og giver dem råd og vejledning, i hvordan de kan styrke barnets relationer til de andre børn. Vi skal i den kommende tid arbejde med vores systematik i forhold til at opspore ekskluderings- og inkluderingsmekanismer. Denne systematik skal foregår på stuemøder med vidensdeling på personalemøder. Hvordan understøtter I børns deltagelse i forskellige typer af fællesskaber? Relationsarbejdet er grundlæggende i vores arbejde med at understøtte børnene. Vi er bevidste om at bruge vores professionelle hjerte og inddrager det, når vi bruger ICDP. Vi har ofte alle tre dialoger i spil, når vi skal inddrage børn i forskellige fælleskaber. Vi arbejder med langsommelighed og vi har fokus på, at man kan være en del af fælleskabet på mange forskellige måder. Vi har altid en pædagogisk bagdør, når vi arbejder i større fællesskaber. Vi tilbyder varierede fælleskaber og tænker over, at de skal foregå i forskellige kontekser, for på den måde at tilgodese børnenes behov. Hvordan arbejder I bevidst med, at tilføre børnene kompetencer tidligt i livet? Vi bruger vores relationskompetencer og arbejder med spejling af børnene. Vi bruger positiv redefinering og laver posetive narrativer til børnene, så de bliver bevidste om egne kompetencer. Vi vil i den kommende tid arbejde mere systematisk med redefinering af børnene. Denne systematik skal foregå på stuemøder med vidensdeling på personalemøder. Hvilke erfaringer har I gjort jer med at anvende forældrenes resurser i forhold til, at skabe forskellige typer af fællesskaber i jeres institution? Der er altid åbent hus og flere forældre benytter sig af at bruge en fri dag i børnehaven. Det kan både være forældre, der gerne vil bage, lave håndværksmæssigt arbejde eller lege med børnene. Vi tager hjem til fødselsdage, hvor forældrene og barnet er værter og vi er gæster. Vi er opmærksomme på at danne bro mellem forældrene i forbindelse med sociale arrangementer i børnehaven. Hvordan tænker I, at jeres pædagogiske indsats øger alle børns livsmuligheder på sigt? Herunder i særdeleshed de børn der er i risiko for at udvikle særlige behov. Vi har fokus på "Det hele barn", at børnene bliver selvstændige og medbestemmende. Vi giver dem forståelse for og indlevelse i andre. Vi understøtter deres selvværd og selvtillid og bruger en værdsættende/anerkende tilgang til det enkelte barn. Vi italesætter, at alle børnene har værdi for fælleskabet. 9/7

10 Tilsynsførende: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionens pædagogiske praksis arbejder systematisk med opsporing af in- og eksklusionsmekanismer: Institutionens pædagogiske praksis understøtter børns deltagelsesmuligheder i forskellige typer af fællesskaber: Institutionens pædagogiske praksis understøtter helhed og sammenhæng mellem indsatser på tværs af forvaltninger, faggrupper og indsatsområder 0/7

11 Pædagogisk leder: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionens pædagogiske praksis arbejder systematisk med opsporing af in- og eksklusionsmekanismer: Institutionens pædagogiske praksis understøtter børns deltagelsesmuligheder i forskellige typer af fællesskaber: Institutionens pædagogiske praksis understøtter helhed og sammenhæng mellem indsatser på tværs af forvaltninger, faggrupper og indsatsområder Eventuelle kommentarer til scoringen vedr. udvikling af fællesskaber for alle børn? /7

12 . God start og overgange til og fra daginstitutionen Hvordan arbejder I med god start og overgange til og fra daginstitutionen? Vi påtager os værtskabet i mødet med nye forældre. Vi sender velkomstbrev med information om den første opstartssamtale. Vi inviterer forældrene og børn til at komme inden opstart og vi afsætter personale til at tage imod. Vi har mentorordning hvor ældre børn tage imod de nye børn og den primær voksen er frivet i forbindelse med opstart af barnet. Vi har et godt samarbejde med dagplejerne i Frejlev. Ved kommende skolestartere er der skolesamtaler og skolebesøg. Vi har jobswap med skolen både i løbet af foråret og i forbindelse med skolestart. På den måde skaber vi tryghed for børn og forældre. Overlevering til skolen skal fremadrettet være med deltagelse af forældrene. Vi håber fremadrettet på et udvidet samarbejde med dagplejen og dagplejepædagogen. Hvilke tegn ser I hos børnene på, at overgangen er god? At børnene hurtig falder til og søger os for at få tryghed. At børnene hurtigt får lyst og mod til at indgå i relationer med de andre børn. Overgangen har været god, når vi kan mærke, at de hurtigt bliver en del af fælleskabet og finder tryghed i de dalige rutiner. Når børnene hurtig er klar og har mod på at modtage læring. Hvordan tilgodeser I, at ingen giver slip før en anden tager fat? I samarbejdet med skolen og de andre insitutioner ligger der en samarbejdsaftale, som sikre at vi ikke giver slip før skolen tager fat. Den pædagogiske leder er tovholder på de udsatte børn og der holdes et udvidet overleveringsmøde med deltagelse af de indvolverede parter. Vi er meget opmærksomme på, at de udsatte børn velbeskrevet, inden de starter i skole. Skoleudsættelse: Hvor mange skoleudsættelser havde I ved sidste skolestart? 0 Hvilke overvejelser ligger til grund herfor? Der var ingen de de kommende skolestartere der ville profilere af et år mere i børnehaven. /7

13 Pædagogisk leder: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionens pædagogiske praksis understøtter børn og forældres tryghed i overgange til daginstitutionen Institutionens pædagogiske praksis understøtter børn og forældres tryghed i overgange fra daginstitutionen Tilsynsførende: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionens pædagogiske praksis understøtter børn og forældres tryghed i overgange til daginstitutionen Institutionens pædagogiske praksis understøtter børn og forældres tryghed i overgange fra daginstitutionen /7

14 Eventuelle kommentarer til scoringen vedr. god start og overgange? /7

15 . Sundhed, trivsel og sammenhængskraft Hvordan definerer I sundhed i jeres institution? Fysisk sundhed: Fokus på bevægelse, frisk luft og alsidig kost. Psykisk sundhed: Fokus på inklusion og fællesskaber. At alle børn føler sig som en del af de forskellige fællesskaber, samt har en sund nysgerrighed, Gå-på-mod og lyst til udvikling. Hvordan tænker I sundhed ind i den pædagogiske organisering og de pædagogiske rammer? I forbindelse med temaer: Bevægelsesuge, cykeluge, cirkusuge. Vi tænker også bevægelse ind i kreative aktivteter og i andre læringssituationer. Vi tænker både på puls op og puls ned i vores pædagoiske aktiviteter. Vi anerkender børns behov for bevægelse og har indrettet fysiske rum til bevægelse. Vi begrænser ikke børnene, men viser gerne alternativer, når de har brug for at bevæge sig. Vi har altid fokus på børns trivsel og udvikling. Vi skaber rum til de børn, der har behov for at hvile sig eller sove. Hvordan arbejder I bevidst med at være vejvisere for børns fysiske sundhed bl.a. ved at deltage i fysiske aktiviteter med børn? Vi gør brug af de tre lærings rum og går ofte forrest i forbindelse med fysisk aktivitet. Vi viser dem vores egen glæde ved bevægelse både i planlage aktiviteter og i spontane aktiviteter, samt er opmærksomme på at lege bevægelse ind. Hvordan samarbejder I med forældrene om børns sundhed og trivsel? Vi har formelle og uformelle samtaler. Vi har en forebyggende tankegang og vil gerne tidligt dele vores bekymringer og succeser omkring deres barns trivsel og udviklig. Vi ser på forældrene som ekspertene på deres egne børn og bruger dialogen til at skabe forståelse og perspektiv for/på barnet. Hvordan arbejder I med at skabe lighed i sundhed? Vi har madordning og serverer fire måltider i løbet af en dag. Vi giver alle børn mulighed for at bevæge sig og slappe af. /7

16 Pædagogisk leder: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionens pædagogiske praksis og organisering understøtter det brede sundhedsbegreb: Institutionens pædagogiske praksis arbejder systematisk med at skabe lighed i sundhed for alle børn: Tilsynsførende: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionens pædagogiske praksis understøtter det brede sundhedsbegreb: Institutionens pædagogiske praksis arbejder systematisk med at skabe lighed i sundhed for alle børn: 6/7

17 Eventuelle kommentarer til scoringen vedr. sundhed, trivsel og sammenhængskraft? 7/7

18 . Udvikling af institution og personale herunder kompetenceudvikling Hvordan arbejder I systematisk med udvikling af institution og personale? Vi forsøger, så vidt muligt, at have en retfærdig tildeling af kurser og tilstræber at deltage i udbudte temadage, der har betydning for vores kerneopgave. Vi bruger vidensdeling og omsætter det til konkrete handlinger i vores praksis. Vi har haft en projekt med Lene Scrøder fra udviklingsafsnittet, hvor der især var fokus på at skabe faglig udvikling, ved at introducere SMTTE, narrative fortællinger samt inddrage vores erfaringer med ICDP. Hvordan tilgodeser I en reflekterende tilgang til institutionens praksis? Vi har det sidste år haft institutionens praksis til intern gennemsyn og har i den forbindelse ændret på/tilpasset vores struktur. Vi bruger personalemøder, stuemøder og "her og nu sparring" for at opretholde og kontinuerligt udvikle vores reflekterende tilgang til praksis. Der afholdes Mu-samtaler og løbende faglig sparrings- og trivselssamtaler mellem personale og leder. Vi vil i fremtiden udarbejde en "værkstøjskasse" med reflektionsmateriale til stuemøderne, så den faglige refleksion bliver mere systematisk. Hvordan vil I beskrive institutionens evalueringskultur og hvordan understøtter den børns udvikling og læring? Vi evaluerer løbende på personalemøder og hertil benytter vi SMTTE som styringsredskab for den pædagogiske praksis. Vi benytter udviklingsskemaer til de faste forældresamtaler, for på den måde at sikre samarbejde mellem os og forældrene, når vi har fokus på børnenes udvikling samt læring. Vi har fokus på børn med særlige behov igennem vores relationsgrupper, og disse er oppe til fælles evaluering på personalemøderne. Hvordan arbejder I med videndeling på tværs af dagtilbud og institutioner? Vi samarbejder med insitutionerne i Frejlev, når vi har sampasning. Vi hjælper hinanden ved sygdom og i forbindelse med afholdelse af pædagogiske dage. Derved får vi inspiration til vores egen praksis og på disse dage er der også vidensdeling mellem personalet fra insitutionerne.vi har netvæksmøder for ICDP niveau uddannet personale og ERFA møder for ICDP niveau uddannede. Der er ERFA-møder for pædagogisk personale med ansvar for frokostordning samt sprogpædagogsparring. Vi har et årligt fælles personale møde i vores dagtilbud. Vi har jobswapp med skolen i forbindelse med skolestart. 8/7

19 Pædagogisk leder: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionen har fokus på medarbejderens mulighed for kompetenceudvikling. Institutionen arbejder systematisk med udvikling af den pædagogiske praksis. Tilsynsførende: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Institutionen har fokus på medarbejderens mulighed for kompetenceudvikling. Institutionen arbejder systematisk med udvikling af den pædagogiske praksis. 9/7

20 Eventuelle kommentarer til scoringen vedr. udvikling af organisation og personale herunder kompetenceudvikling? 0/7

21 . De fysiske rammer/sikkerhed set i sammenhæng med den pædagogiske praksis Faciliteter og indretning - Hvordan er sammenhængen mellem de fysiske rammer indendørs og den daglige pædagogiske praksis/udviklingsplanens spor? Giv gerne eksempler. - Hvilke signaler sender den fysiske indendørs indretning set i børnehøjde? Vi har igennem det sidste års tid arbejdet med vores indretning. Vi er opmærksomme på, at rummene skal inviterer til forskellige former for leg. Ved at arbejde med indretning i børenehøjde, er vi med til at skabe mulighed for ro og fordybelse. Der skal være mulighed for at bevæge sig og de børn, der har brug for mindre fælleskaber, kan søge det i mindre rum. I forhold til forældrene har vi fokus på at skabe en varm stemning samt til at dokumentere vores pædagogiske praksis. Vi tilstræber at rummene skal være indrettet med ting, der kan inspirere børnene både til leg og til kreative udfoldelser. Vi har haft Exact ude til at gennemgå huset for overskuelighed, pædagogisk dokumentation og gennemgående materialer, for på den måde at styrke læring og dokumentation i både voksen- og børnehøjde. Legeplads - Hvordan er sammenhængen mellem de fysiske rammer udendørs og den daglige pædagogiske praksis/udviklingsplanens spor? Giv gerne eksempler. - Hvilke signaler sender den fysiske udendørs indretning set i børnehøjde? Vi har en stor legeplads med rig mulighed for varieret fysisk udfoldelse, der er bakker til at løbe og trille på. Forskellige typer terræn til at cykle på. Der er mulighed for kravle og klatre, men også mulighed for at kunne søge ro til fordybelse i små huler og gemmesteder. Vi er aktive på legepladsen og inviterer ofte børene med til fælles fysiske aktivteter. Legepaldsen bliver også brugt til at kunne fordybe sig med en mindre gruppe børn. I børnehøjde er vores legplads et sted, hvor man kan lege vildt eller lege roligt. Den er stor og der er god mulighed for at "blive væk." Hygiejne - Hvad gør I for at sikre og opretholde en god hygiejne blandt børn og personale? Vi har opmærksomhed på brugen af sæbe og vand i forbindelse med toiletbesøg, før spisning og efter vi har været ude. Vi bruger trinvis guidning, når vi lærer børnene om håndvask. Legetøjet bliver vasket én gang årligt og vi er blevet opmærksomme på, at vaske det i forbindelse med sygdomsperioder i børnehaven. Der er sprit tilgængeligt til de voksne og vi er obs på, hvilke forholdsregler vi skal tage i forbindelse med sygdomsperioder og ved de daglige bleskift. Vi har ugentlige madhold og et af tiltagene i den forbindelse er snak om hygiejne. Vi har hvert. år hygiejne kursus for børnene i forbindelse med vores bevægelses uge. /7

22 Sikkerhed - Hvad gør I for at forebygge ulykker? - Hvordan sikrer I at sikkerhedskravene til legetøj og redskaber overholdes? - Hvilke retningslinjer/praksis har I for de daglige og kvartalsvise inspektioner af legepladsen? - Hvordan følges der op herpå? Vi er opmærksomme på oprydning i huset og vi er i gang med at gennemgå "uskrevne regler" på legepladsen, i den forbindelse snakker vi også om sikkerhed. Det er skiftende peronale, der tjekker legepladsen og derved er der skiftende fokus på evt. fejl og mangler. Der er fokus på at forbedre legepladskontrollen og gøre brug af registreingsskemaet til den daglige inspektion. Vi har løbende kontrol af vores legetøj og køber ikke lege tøj, som ikke er godkendt. /7

23 Pædagogisk leder: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Der er sammenhæng mellem indendørs indretning af institutionen og pædagogiske mål: Der er sammenhæng mellem udendørs indretning af institutionen og pædagogiske mål: Opsamlende: Institutionen er et sikkert miljø for børn /7

24 Tilsynsførende: I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? Der er sammenhæng mellem indendørs indretning af institutionen og pædagogiske mål Minimumskrav er op- fyldt. med nogle udviklings- med få udviklingspunk- punkter. ter. ved nærmeste le- til udvikling af indsat- der. sen. Der er sammenhæng mellem udendørs indretning af institutionen og pædagogiske mål Minimumskrav er op- fyldt. med nogle udviklings- med få udviklingspunk- punkter. ter. ved nærmeste le- til udvikling af indsat- der. sen. Opsamlende: Institutionen er et sikkert miljø for børn Minimumskrav er op- fyldt. med nogle udviklings- punkter. ved nærmeste le- til udvikling af indsat- der. sen. Eventuelle kommentarer til scoringen vedr. de fysiske rammer/sikkerhed /7

25 6. Tilsynets bemærkninger Tilsynsførendes navn: Dagtilbudsleder Resumé og evt. bemærkninger til tilsynet: Præsentation af pædagogiske tema var et oplæg omkring en gruppes temaprojekt omkring solsystemet og verdensrummet. Oplægget fra personalet blev givet i grupperummet, hvor vægge og inventar tydeligt viste børnenes projektfokus. Oplægget kom ind over hvordan alle læreplanstemaer har været og stadig er i spil i projektet. Selv da personalet troede, at projektet var ved sin afslutning, viste børnene at det var de ikke, hvorfor projektet er fortsatte med uformindsket fokus og interesse. Forældrene ahr ligeledes været nysgerrige og interesserede i projektet, hvor børnene har kunne fortælle og lære fra sig om sin nyerhvervede viden om solsystemet, planeter, tyngdekraft m.v. Oplægget gav et alternativt billede og svar på nogle af tilsynets tematiseringer, herunder læreplanstemaernes holistiske syn på barnets trivsel og udvikling. Det fremstod tydeligt, at personalet har haft mange velovervejede faglige refleksioner og drøftelser if. til oplægget, og hvordan fordybelse og tematiseret pædagogisk arbejde kan gavne børnenes trivsel og udvikling. Læringsmiljø: Et systematisk og professionelt fokus på børnenes læringsmiljø med udgangspunkt i såvel pædagogiske læreplaner og Udviklingsplanen Dagtilbud for fremtiden er et tydeligt fundament for det pædagogiske arbejde i institutionen. Tilsynet viser, at institutionen løbende justerer i kultur og struktur i huset, når uhensigtsmæssigheder registreres eller ændrede behov hos børnegruppen opstår, f.eks. har institutionen, trods fast struktur og rutiner, justeret på netop struktur og rammer for at tilpasse midler til at opnår ønskede mål. Det noteres, at institutionen har fokus på at arbejde med prøvehandlinger og erfaringsopsamling gennem anvendelse af flere konkrete modeller mhp. at systematisere læreplansarbejdet og pædagogisk praksis, bl.a. arbejder institutionen med ICDP, læringsgrupper med fokus på relationer, rummet som den. pædagog, mentorordning børnene imellem samt læringssole og SMTTE if. til kvalificering af forberedelse og gennemførelse. Udvikling af fællesskaber for alle børn: Personalet arbejder bevidst og systematisk med de læringsrum, foran, ved siden af og bagved barnet - jf. principper for stilladseret læring. Børnehaven er nysgerrighed på hvad det enkelte barn og børnegruppen er optaget af og har indrettet de fysiske rammer efter dette ud fra fælles faglige overvejelser. Der er fokus på hverdagslæring og kontinuerlig justering af praksis, så alle kan være med. Der arbejdes ud fra børnenes alder med differentiering if. til motivation og fastholdelse af børnenes koncentration og læring, bl.a. ved at personalet "blander sig" og indgår i legen for at tilføre nye elementer og videreudvikle. Der er stor opmærksomhed på at forstørre børnenenes ressourcer, så de andre børn får øje på dem, bl.a. gennem redefinering af barnets roller og narrativer. Børnene opdeles i mindre relationsgrupper og børnefællesskaber, hvor der er mulighed for fordybelse. Personalet er meget fagligt bevidste om, at hvis målene for arbejdet skal lykkes, er det afgørende med en organisering og systematik fra personalet, men også med plads til spontane grupper og aktiviteter i løbet af dagen. Ledelse og personale formår at sætte en tydelig ramme, fremstår bevidste om den voksne som organisator og rammesætter. Personalet har fokus på evalueringsprocessers betydning for succes og kvalitet i kerneopgaven. Der tages udgangspunkt og hensyn til det enkelte barn og til børn med særlige behov. Der arbejdes systematisk med til tidlig opsporing. Der arbejdes med udviklingsskemaer mhp. at kvalificere forældresamtaler og det er planlagt at der vil gøres brug af børnesamtaler fremadrettet samt at bruge vidoeoklip if. med forældresamtaler. Samlet set fremstår institutionen at sikre og styrke børnenes trivsel, udvikling, robusthed og livsmuligheder. Sprogvurdering og sprogstimulering: Der arbejdes systematisk med sprogstimulering og sprogvurdering. Institutionen foretager sprogvurderinger på de børn som vurderes at have eller muligvis har brug for et ekstra fokus, samt ved behov igen mhp. at understøtte rettidigt. Sprogarbejdet er implementeret i hverdagens pædagogik. Personalet fremstår meget opmærksomme på at udfordre børnene sprogligt, bl.a. gennem et dagligt fokus på sprog fra alle medarbejdere og sammensatte sproggrupper. Der arbejdes med "dagens barn" som får et ekstra boost tilrettet netop det enkelte barn. Institutionen er /7

26 en del af Projekt Sprogstart som har været med til at booste yderligere til personalets fokus på sprogarbejdet. Forældrene inddrages i såvel fokus og ansvar for barnets sproglige udvikling. God start og overgange: Der arbejdes systematisk med overgange, både til og fra institutionen. Der samarbejdes systematisk med Frejlev skole, hvor alle børn følges af personalet på besøg forud for skolestart. Der er stort fokus på den gode opstart i børnehaven. Der er ligeledes samarbejde med dagplejerne i området, der altid er velkomne i institutionen. Sundhed, trivsel og sammenhængskraft: Institutionen har gode overvejelser og systematisk fokus på barnets brede sundhed og trivsel. Institutionens fokus på sundhed, trivsel og sammenhængskraft er meget velovervejet, bl.a. if. til fokus på sund kost, søvn, hygiejne, personalet som vigtige rollemodeller if. til sundhed, samvær, udeliv, bevægelse m.v. Kompetenceudvikling: Leder og personalegruppe har fokus på at udvikle institutionens samlede kompetencer og viden. Institutionen fremstår med fokus på at udvikle institutionen og den enkeltes kompetencer - såvel internt i institutionen i hverdagslæring og eksternt uddannelse og inspiration. Institutionen vil på sigt udarbejde en værkstøjskasse med refleksionsmateriale til stuemøderne, mhp. at den faglige refleksion systematiseres yderligere. Sikkerhed og de fysiske rammer: institutionens leder og personale har løbende faglige refleksioner over indretningen af de fysiske rammer ude og inde, som fremstår tilgængeligt, sikkert og indbydende i et børneperspektiv. Personalet har fokus på at skabe rum og rammer, hvor børnene kan fordybe sig og komme i flow. Der er systematik i tilsynet med børnene, såvel i institutionen og på tur. Samlet set fremstår institutionen som et meget professionelt pædagogisk miljø, hvor der på alle områder arbejdes systematisk med valg af relevante metoder og justering af praksis ved behov. Der er tydelig faglig stolthed hos personalet over institutionens resultater med børnegruppen - men ligeledes et øje for egne udviklingspunkter og erkendelse af, at kvalitet i kerneopgaven fortsat kræver fuld alles opmærksomhed. Tilsynet giver et billede af forældrenes store opbakning og tilfredshed med institutionens fokus og prioriteringer 6/7

27 Forslag til udviklingspunkter: De daglige og kvartalsvise inspektioner af legepladsen kan systematiseres yderligere, hvilket institutionen selv erkender. Under tilsynet blev der drøftet, hvor meget der er tilfældigt i den pædagogiske praksis i institutionens praksis. Personalet vurderer selv, at der er tilfældighed til stede i institutionens praksis. Tilsynsførende vurderer under tilsynets afdækning, at der er minimal tilfældighed i institutionens praksis. Ledelse og personale opfordres til at drøfte tilfældighed og faglig bevidsthed i praksis fremadrettet, for at understøtte den positive og kvalitetssikrende tilgang, som ledelse og personale præsenterede under tilsynet. Har tilsynet givet anledning til udarbejdelse af aftale om påbud? Ja Nej 7/7