Qvinti Lynette A/S Brolæggerstræde København K 26/11/2018. Sagsnr Dokumentnr

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Qvinti Lynette A/S Brolæggerstræde København K Tilladelse til udledning af overfladevand og drænvand fra ejendom beliggende Refshalevej 110 A og B, matr. 649, Christianshavns Kvarter, til Minebådegraven, Københavns Havn 26/11/2018 Sagsnr Dokumentnr I henhold til miljøbeskyttelseslovens, jf. Lovbekendtgørelse nr af 3. september 2018, 28, stk. 1, meddeles hermed tilladelse til udledning af overfladevand samt drænvand fra Refshalevej 110 A&B, matr. 649, Christianshavns Kvarter, til Minebådegraven, Københavns Havn. Baggrund Arkitekt Martin Skafte Holm har på vegne af ejer Qvinti Lynette A/S den 10/10/2018 ansøgt om tilladelse til udledning af overfladevand samt drænvand fra omfangsdræn og indskudsdræn fra oplandet ved ejendommen Refshalevej 110 A&B på Quinti Lynette til Minebådegraven i København i forbindelse med renovering og fremtidig ændret anvendelse af ejendommen. Der er tale om et eksisterende udløb, men der er ved renovering foretaget ændringer i afløbssystemet som hermed lovliggøres via udledningstilladelse. Afløbet vil komme i brug ved alle regnhændelser. Vand og VVM Figur 1 Oversigtskort. Udledningspunkt til Minebådegraven er markeret med rød prik. Njalsgade 13 Postboks København S EAN nummer

2 Vilkår for tilladelsen Generelt 1) Tilladelsen er gældende fra d.d. 2) Center for Miljøbeskyttelse (herefter CMB) skal orienteres via når udledningen påbegyndes. 3) Dæksler/riste til regnvandsbrønde skal markeres, så de adskiller sig fra dæksler/riste til spildevandskloaksystemet, og det fremgår entydigt for tredjemand, at brønden er til regnvand. 4) Udledningspunktet skal placeres i UTM 32 Euref89 koordinaterne X: ; Y: (jf. Figur 1). 5) Bundkote for udledningsrøret er kote 0,18 m DVR90. 6) Der må kun udledes overfladevand fra følgende overflader ved Refshalevej 110 A og B: a) Tegltage 490 m 2 b) Tagpap 90 m 2 c) Gårdareal 400 m 2 7) Der må kun udledes drænvand fra omfangsdræn rundt om bygninger og indskudsdræn (160 m 2 ) under bygning. Desuden gælder, at a) Der må ikke foregå en permanent dræning af betydende mængder grundvand. b) Omfangsdræn skal placeres i ren jord og ikke lavere end kote +0,35 m DVR90. c) Indskudsdræn skal placeres i ren jord og ikke lavere end kote +0,58 m DVR90. 8) Udløb skal etableres, så rotter ikke kan trænge ind i afløbssystemet. Vandkvalitet, rensning og prøvetagning 9) Vandet skal passere sandfang og tungmetalfilter inden udledning. 10) Dimensionering af renseforanstaltninger skal ske i henhold til Rørcenter-anvisning 006 og DS/EN og 2. Ved mindre tagudledninger kan sandfang være en tagnedløbsbrønd se Rørcenter-anvisning 009 og KK s Metodekatalog til lokal afledning af regnvand (LAR) ( Side 2 af 15

3 11) Renseforanstaltninger skal vedligeholdes, tilses og tømmes/skiftes regelmæssigt. a) Tungmetalfilter skal driftes og udskiftes efter producentens anvisninger. b) For sandfang skal det jf. metodekataloget om sandfang ske således: Aktivitet Undersøge hvor fyldt sandfanget er. Rense riste for blade m.v. Sandfang tømmes og bundsuges Jævnligt Efter behov Hyppighed 2-3 gange årligt Løbende Når sandfanget er ca. 50 % fyldt eller 1 gang årligt. 12) Der må ikke anvendes gødning, pesticider eller lign. (som kan forurene vandet i Minebådegraven) på arealer som afvander til regnvandssystemet. 13) Udledningen må ikke forårsage faner af suspenderet stof el.lign. i Minebådegraven. Det er CMB, der afgør, hvornår dette er tilfældet. 14) Der skal være mulighed for prøvetagning (evt. etablering af prøvetagningsbrønd) efter rensning og inden udledning. 15) Prøvetagning og analyse skal udføres af akkrediteret laboratorium. Prøvetagningen skal udføres i henhold til Bekendtgørelse nr af 24. oktober 2017 om kvalitetskrav til miljømålinger og DS/ISO (seneste udgave) om vejledning i prøvetagning af spildevand. Så snart analyseresultaterne foreligger, sendes kopi af dem direkte fra analyselaboratoriet til vand@tmf.kk.dk med tilladelsens sagsnummer som reference. 16) For at dokumentere at der ikke er sket fejlkoblinger fra fælleskloakken, skal der udtages en vandprøve senest 3 måneder efter ibrugtagning af bygningerne. Vandprøven skal analyseres for antal E. coli og I. enterokokker, koffein eller tilsvarende, der kan dokumentere, hvorvidt der er koblet spildevand til regnvandskloakken. Side 3 af 15

4 Klagevejledning Denne afgørelse kan - i henhold til Spildevandsbekendtgørelsens 18 - ikke påklages til anden administrativ myndighed. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1, dvs. den Grundlag for afgørelsen Til vurdering af ansøgningen er indgået følgende materiale Lov- og plangrundlag 1) Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr af 3. september 2018, 28 stk. 1. 2) Spildevandsbekendtgørelsen, jf. Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr af 12. december 2017 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 3) Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bek.nr af 21. november ) Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, jf. bek af 19. december ) Bekendtgørelse om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly, jf. bek. 856 af 05/09/2009 6) Forskrift vedrørende indretning, drift og tømning af olie- og benzinudskillere samt af sand/slamfang i Københavns Kommune. &id=1746 7) Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland med BEK nr og 1522 af 15. december ) Spildevandsplan 2008 tillæg nr. 3 9) Den Blå By Københavns Kommunes Vandhandleplan ) Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Ansøgningsmateriale 1) Ansøgning af 10/10/2018 2) Supplerende oplysninger fremsendt i mails af 23/10/2018 og 02/11/2018 Side 4 af 15

5 Miljøteknisk redegørelse Kort beskrivelse af projektet. Ejer har købt grunden og ejendommen i 1998 af Forsvarets Bygningstjeneste. Ved overtagelse var der udløb af regnvand og drænvand under offentlig vej (Refshalevej) til Minebådegraven. Ejer fra d til d renoveret den fredede ejendom Refshalevej 110B og i den forbindelse har man udskiftet eksisterende omfangsdræn og etableret indskudsdræn (se Figur 2) for at holde bygningen tør for overfladevand og opsivende fugt. Eksisterende regnvandsbrønde er bevaret, og der er kun udført ændringer på matriklen der er derfor ikke sket ændringer på rørføring under Refshalevej eller udløbspunkt i Minebådegraven. Udløbspunkt er placeret i eksisterende rørskov langs Minebådegraven og leder ud i UTM 32 Euref89 koordinaterne X: ; Y: og har bundkote på 0,18 m DVR90. Figur 2 Tegning af 02/11/2018 over ændringer i afløbssystem for overfladevand og drænvand for Refshalevej 110B. Nederst oprindelige forhold, øverst fremtidige forhold. Jordforurening En del af ejendommen er kortlagt som forurenet på vidensniveau 2, se Figur 3. Der blev konstateret olieforurenet jord omkring en nedgravet olietank ved en miljøundersøgelse udført i I forbindelse med undersøgelsen blev det vurderet, at der findes i størrelsesorden 150 m 3 forurenet jord omkring olietanken og mod øst ud i gårdarealet. Forureningen blev vurderet at ligge mellem 0,9-3,8 m under terræn Side 5 af 15

6 svarende til ca. mellem kote +0,4 til kote -2,6. Den nedgravede olietank blev tømt, sandfyldt og afblændet den 7. juni 2011, og påfyldnings- og udluftningsrør blev afmonteret. Der er givet tilladelse efter jordforureningslovens 8 (Dok.nr ) til ændret arealanvendelse fra erhverv til to boliger, i eksisterende bygning på Refshalevej 110B, matr.nr. 649 Christianshavns Kvarter, København K. I forbindelse med etablering af omfangsdræn og indskudsdræn blev der ikke konstateret lugt af olie i den jord der blev gravet op og bortskaffet. Figur 3 Jordforureningskort der viser registreret V2-forurening på matriklen. Afvandede arealer Udover omfangsdræn rundt om bygninger og ca. 160 m 2 indskudsdræn under Refshalevej 110B afvandes følgende overflader (se Figur 4): Refshalevej 110A: o Rød dansk vingetegl 250 m 2 o Tagpap 90 m 2 Refshalevej 110B: o Rød dansk vingetegl 240 m 2 Gårdareal - ca. 400 m 2 Samlet = 980 m 2 Side 6 af 15

7 Figur 4 Ortofoto af ejendommen. Matrikelgrænsen indtegnet i rød streg, udledningspunkt er markeret med rød prik. Overfladevand afvandes fra tagflader på bygninger Refshalevej 110 A og B, samt befæstet gårdsplads mellem bygningerne. Vandets sammensætning, herunder type og mængde Udledte årsvandmængder fra befæstet areal på 980 m 2 forventes at være ca. 640 m 3 ud fra bruttonedbør på 800 mm og initialtab på 150 mm. Maksimalafstrømning ved regn med hhv. 5 og 10 års gentagelsesperiode (hhv. 209,8 l/s/ha og 250,3 l/s/ha) forventes at være 20,6 l/s og 24,5 l/s inkl. klimafaktor på 1,3. Ifølge ansøger er primær funktion af dræn at afholde vand fra at trænge op under bygningen på Refshalevej 110B ved ekstreme høje vandstande i Minebådegraven. Der er 25/09/2018 udtaget en vandprøve af det samlede overflade- og drænvand i drænbrønden, inden udledning til Minebådegraven (se bilag 1). Analyseresultaterne påviser ikke tilstedeværelse af BTEX er, chlorerede opløsningsmidler eller disses nedbrydningsprodukter, eller PAH er bortset fra en måling af benz(b+j+k)flouranthen tæt på detektionsgrænsen (0,013 µg/l). Der påvises meget lave værdier af kulbrinter (sum kulbrinter 8,6 µg/l) og lave værdier af totalkvælstof (0,66 mg/l) og jern (3,4 mg/l). Til gengæld er der i vandet truffet forhøjede værdier af tungmetaller, som ses nedenfor i Tabel 1. Side 7 af 15

8 Tabel 1 Analyseresultater for tungmetaller (ISO17294m). Prøver er feltfiltreret og repræsenterer derfor den opløste fraktion. Værdier markeret med fed skrift overskrider maksimumkoncentration for miljøkvalitetskrav. Arsen μg/l 2,8 Barium μg/l 41 Bly μg/l 41 Cadmium μg/l 0,25 Chrom μg/l 7,3 Kobber μg/l 19 Zink μg/l 250 Kviksølv μg/l 0,077 Nikkel μg/l <1 Bortset fra nikkel ligger koncentrationerne for alle tungmetallerne på højere niveauer end de generelle miljøkvalitetskrav for marine recipienter jf. BEK 1625 af 19/12/2017. Fem af metallerne (markeret med fed skrift i ovenstående tabel) overskrider også maksimumkoncentrationerne. Ved tilsyn på ejendommen blev det observeret, at der i forbindelse med tagfladerne var en del inddækninger af bly, og der var zinktagrender og -nedløbsrør. Jf. Blybekendtgørelsen (BEK nr. 856 af 05/09/2009) har der siden 01/11/2007 været forbud mod blyprodukter til reparation af samt om- og tilbygning på huse, med undtagelse af fredede og bevaringsværdige bygninger samt kirkebygninger af kulturhistorisk betydning. Quinti Lynette er et tidligere forsvarsanlæg opført omkring 1690 og bygningerne, der er opført ca og 1861 er fredet og hhv. registreret under Kulturstyrelsens bygnings id: og Renseforanstaltninger, Ansøger er blevet meddelt, at der er behov for rensning af vandet for tungmetaller og har valgt at etablere to nye Ø425mm sandfangsbrønde, hvor der kan ske rensning ved installation af flydende indsatsfiltre af typen Swedrop storm water filter. Ansøger har fremsendt producentens dokumentation for renseeffekt, som baseres på analyser udført i 2015 af 33 EU-prioriterede stoffer. Ikke alle i Tabel 1 analyserede metaller er EU-prioriterede stoffer, men producenten angiver, at tilsvarende tilbageholdelse vil ske for andre tungmetaller. I dokumentationen angives, at der blev opnået tilbageholdelse af bly på 74%, af cadmium på 31% og af kviksølv på 62% (se bilag 2). Rottesikring Da eksisterende udløbspunkt er i kote 0,18 m DVR90 er udløbet ikke dykket og kan derfor være indgang for rotter. Ansøger oplyser, at udløbsledningen opstrøms udledningspunktet er koblet til en Side 8 af 15

9 Ø1250mm hybridpumpebrød. Pumpen er kun aktiv i tilfælde hvor vandstand i Minebådegraven er forhøjet. Ved almindelig vandstand strømmer vandet ud ved gravitation. Der er etableret rottespærre i forbindelse med pumpen, så rotter ikke kan trænge længere ind i systemet. Beskrivelse af vandområdet Københavns Havn strækker sig fra Kalveboder i syd til Svanemøllebugten i nord samt til områderne omkring Margretheholm og Prøvestenen på den østlige side af Amager. Hovedløbet gennem byen kan opdeles i Sydhavnen, Inderhavnen og Yderhavnen. Minebådegraven er det nordligste bassin i Stadsgraven (se Figur 5), som mod syd har indløb fra hovedløbet i Københavns Inderhavn ved Langebro og mod nord gennem Minebådegraven har udløb til Københavns Yderhavn gennem Krudtløbet. Figur 5 Stadsgraven med Minebådegraven markeret med rød. Vandudskiftningen i Stadsgravssystemet er forholdsvis begrænset, og kanalerne og bassinerne er derfor sårbare overfor stofbelastninger. Minebådegraven har som det eneste bassin direkte udløb til Krudtløbet. Udløbet er placeret langs Minebådegravens vestlige side og trækker vand ud fra ca. 0,5 meter under normalvandspejlet. Da Minebådegraven de fleste steder er dybere end udløbet (middeldybde ca. 2,8 m og max dybde op til ca. 4,5 m) findes der et forholdsvist salint (typisk >20 ) bundvand, som ikke har stor udskiftning med Krudtløbet. Omvendt ledes mere ferskt brakvand i overfladelaget forholdsvis hurtigt ud af Minebådegraven. Side 9 af 15

10 Vandplaner Jf. Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland er Københavns Havn udpeget som stærkt modificeret område. Københavns Havn er jf. miljømål i BEK nr af 15/12/2017 målsat til at opnå godt økologisk potentiale efter 22. december 2021 og opnå god kemisk tilstand senest 22. december Ca. 10 km øst for ligger Natura 2000-området Saltholm og omliggende hav, mens Natura 2000-området Vestamager og havet syd for ligger cirka 5 km syd for. Kommunale planer og målsætninger Københavns Kommune har en målsætning om rent badevand i Københavns Havn. Den tætteste badezone på Minebådegraven er badezonen ved Søndre Refshalebassin. Den nuværende badevandskvalitet i Inderhavnen og i Krudtløbet er god, og Københavns Kommunes målsætning er at fastholde denne kvalitet. Området rundt om Minebådegraven er udlagt til boliger (3-6 etager) samt til fritidsformål og grønne områder. Områderne omkring vandområdet er primært separatkloakeret, hvilket vil sige, at overfladevand som udgangspunkt skal ledes til havet/kysten jf. Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan Udtalelser i sagen Kystdirektoratet er informeret om tilladelsen, men da der ikke er sket ændringer ved udledningspunktet vurderede de, at der ikke var behov for at udtale sig om udkastet inden meddelelse af tilladelsen. Tilladelsen sendes i kopi til Kystdirektoratet. Miljøteknisk vurdering Det er som udgangspunkt ikke tilladt at tilføre stoffer, der kan forurene vandet, til vandløb, søer eller havet (jf. MBL 27, stk. 1). Der kan dog efter lovens 28 gives tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet. I en tilladelse til udledning kan der stilles vilkår (jf. 66 i spildevandsbekendtgørelsen - BEK nr af 12/12/2017). I henhold til spildevandsbekendtgørelsen og tilhørende vejledning er overfladevand (regnvand) defineret som spildevand. Vand fra omfangsdræn ved kloakerede bygninger betragtes almindeligvis også som spildevand. Almindeligt belastet separat regnvand, er dog ikke omfattet af bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder (BEK nr af 21/11/2017). Ifølge en vejledende udtalelse fra Side 10 af 15

11 Miljøstyrelsen i 2011 betyder det, at regulering af disse udløb ikke kan ske ved udlederkrav med koncentrationer fastsat baseret på opfyldelse af miljøkvalitetskrav. Uanset udledningens karakter skal miljøkvalitetskrav dog kunne opfyldes i det vandområde, der udledes til, og der må ikke ske en forringelse af vandområdets tilstand. Dette kan sikres ved at stille funktionskrav til udledningerne baseret på bedste tilgængelige teknik og anvendelse af bedste miljømæssige praksis. Den forventede årsafstrømning og maksimalafstrømning ved en tiårsregn vurderes ikke at udgøre en væsentlig hydraulisk belastning af Minebådegraven, da denne er i åben forbindelse med havnen via underføring til Krudtløbet, og der ikke ændres ved de afvandede arealer med denne tilladelse. Der er ansøgt om udledning af både drænvand fra omfangs/indskudsdræn samt overfladevand fra tagflader og befæstede arealer. Da der er registreret en olieforurening på grunden har ansøger redegjort for, at med en indløbskote for drænvand på +0,52 i ny rensebrønd og et fald til denne på 3 promille over 20 meter fås en kote på +0,58 for drænene beliggende modsat drænbrønden på den nordlige side af bygningen. I 8-tilladelsen nævnes tegn på olieforurening fra ca. 1 m.u.t. til ca. 3,75 m.u.t., med højeste udslag ca. 2 m.u.t. Ansøger har vurderet at ovenstående svarer til ca. mellem kote +0,4m og kote - 2,6m. Ansøger har også i ansøgningen gjort gældende, at der ikke blev konstateret lugt af olie i den jord, der blev gravet op og bortskaffet i forbindelse med etablering af omfangsdræn og indskudsdræn. Drænene og olieforureningen vurderes derfor ikke at ligge i samme kote eller have væsentlig risiko for at give anledning til udledning af miljøfremmede stoffer med drænvandet. Da drænene er lagt over grundvandsspejlet, og arealer rundt om bygningen har høj befæstelsesgrad, vurderes udledte mængder grundvand fra omfangs- og indskudsdræn derfor at være meget begrænsede under almindelig drift. Drænvand forventes derfor kun af være af betydende mængder ved ekstreme vandstande i Minebådegraven, hvor drænpumper skal stoppe indtrængning af vand i bygningen. Drænvand vurderes derfor ikke yderligere i denne miljøtekniske vurdering. Hoveddelen af estimerede årlige udledte mængder vurderes derfor at være overfladevand, som er faldet på tagflader og befæstede arealer. Ud fra analyse af vandprøve udtaget i brønd inden udledning er blevet konstateret forhøjede værdier af en række tungmetaller. Det vurderes, at dette indhold skyldes afsmitning af overfladevand fra metalflader Side 11 af 15

12 såsom blyinddækninger, som bygningen lovligt må have i kraft af dens fredningsstatus. Der er i udledningstilladelsen stillet vilkår om, at vandet skal renses i tungmetalfilter inden udledning, og at producentens anvisninger for drift og vedligehold skal følges. Ligeledes forventes det, at Københavns Kommunes forskrift vedrørende indretning, drift og tømning af sand/slamfang følges. Ift. dokumentation fremsendt af ansøger forventes det anvendte indsatsfilter med aktivt kul at kunne rense tungmetaller med en tilbageholdelse på 31-74%. Da dokumentationen er foretaget for 33 EU-prioriterede stoffer er der ikke vist tilbageholdelse af zink og kobber. Dog vurderes i dokumentationsmaterialet, at der vil ske en tilsvarende reduktion af disse metaller. Kommunen har fra andre sager tilsvarende erfaring med aktiv kulfiltrering for kobber og zink, hvor der erfaringsmæssigt også ses højere tilbageholdelsesgrader (ca %). For de tre EU-prioriterede metaller vises øverst i Tabel 2 forventet udledningskoncentrationer ud fra angivet reduktion af de målte koncentrationer. Det ses, at cadmium og kviksølv forventes at kunne renses ned til under miljøkvalitetskrav jf. BEK 1625 af 19/12/2017. Bly forventes at kunne renses ned til under maksimumkoncentrationen, men overskrider stadig det generelle kvalitetskrav. Tabel 2 Forventet reduktion af belastning. Enheder uden yderligere angivelse er μg/l Overskredet MKK angives med fed tekst. *For MKK for kobber og zink anvendes naturlig baggrundskoncentration på 0,6 µg/l (tal for begge metaller for Sydvest Østersøen fra Bakgrundshalter av metaller i Svenska inlands- och kustvatten, 2009). Stof Målt Reduktion Forventet MKK generelt MKK max Bly 41 74% 10,66 1,3 14 Cadmium 0,25 31% 0,1725 0,2 0,45-1,5 Kviksølv 0,077 62% 0, ,07 Kobber 19 80% 3,8 1,6* 2,6* Zink % 50 8,4* 9* Antages en tilbageholdelse for zink og kobber på 80% vil disse stadig forventes udledt med koncentrationer på over miljøkvalitetskravene. Dog forventes kobber at være under 4,9 μg/l, som angiver kvalitetskrav for den øvre koncentration af stoffet uanset den naturlige baggrundskoncentration. For stoffer som stadig vil forventes at ligge over miljøkvalitetskrav vil bly kræve ca. 8 ganges fortynding for at overholde det generelle kvalitetskrav. Kobber vil kræve ca. 2,4 ganges fortynding for at overholde det generelle kvalitetskrav og ca. 1,5 ganges fortynding for at overholde maksimumkoncentrationen. For zink vil der kræves ca. 6 Side 12 af 15

13 ganges fortynding for at overholde det generelle kvalitetskrav og ca. 5,6 ganges fortynding for at overholde maksimumkoncentrationen. Alle parametre vurderes derfor at kunne overholde miljøkvalitetskravene ved under ca. 10 ganges fortynding, som forventes at optræde inden for en meget kort afstand af udledningspunktet. Det vurderes derfor ikke, at udledningen vil kunne være årsag til, at Minebådegravens tilstand forringes ift. opfyldelse af vandområdeplansmålsætning. Til grund for dette lægges, at Minebådegraven har et overfladeareal på ca m 2. På trods af områder med større vanddybde forventes de dybe vandmasser at være adskilt fra de øvre på grund af væsentlig højere saltholdighed i bundvandet. Der forventes derfor primært at ske fortynding i den øvre ca. 1 meter af vandsøjlen, hvilket giver et volumen på m 3. Den øvre ca. 1 meter af vandsøjlen vurderes at have en relativ hyppig udskiftning til havnen, dels med stigende og faldende vandstand i havnen og dels da der pumpes vand fra de sydlige dele af Stadsgraven med gennemsnitligt ca. 400 m 3 /t til Minebådegraven til videre udløb til Krudtløbet. I forbindelse med kloakarbejder ved separatkloakerede områder kan der være risiko for fejlkoblinger fra spildevandskloak til regnvandskloak. Der er derfor stillet vilkår om, at det dokumenteres ved prøvetagning efter ibrugtagning af ejendommen, at der ikke løber spildevand i regnvandskloakken. Yderligere skal en udledningen være i overensstemmelse med kommunens spildevandsplan eller tillæg dertil. Det vurderes, at udledning af separatvand fra matriklen til marin recipient er i overensstemmelse med tillæg 3 til Københavns Kommunes spildevandsplan Det er samlet set Center for Miljøbeskyttelses vurdering, at udledningen er forenelig med de eksisterende målsætninger for vandkvaliteten samt med de hydrauliske forhold i Minebådegraven. Forhold til Naturbeskyttelse Før der træffes afgørelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 28, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det skal ligeledes vurderes om en tilladelse kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter der er angivet på Habitatdirektivets bilag IV. CMB har vurderet ansøgningen i henhold til habitatbekendtgørelsen nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af Side 13 af 15

14 internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Internationale naturbeskyttelsesområder Det ansøgte område ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er Natura område nr. 142 Saltholm og omliggende hav En eventuel påvirkning af udpegningsgrundlagets arter og naturtyper vurderes at være af underordnet betydning, dels på grund af afgørelsens vilkår og dels på grund af afstanden fra lokaliteten til nærmeste naturbeskyttelsesområde, idet matriklen er placeret ca. 6 km mod vest for Natura 2000-området og udledningen af vand sker via Københavns Havn, hvorfor afstanden gennem vand er ca. 8,5 km. Beskyttelse af visse arter (Habitatdirektivets bilag IV) Ifølge habitatdirektivets artikel 12 om strengt beskyttede arter, må kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Det vurderes, at projektet ikke vil have negativ betydning for bilag IV arter. Ligeledes vurderes tilladelsen ikke at have negativ påvirkning på andre beskyttelseskrævende arter. Forhold til øvrig lovgivning Der er med denne tilladelse udelukkende taget stilling til udledning af overfladevand og drænvand. Der er således ikke taget stilling til evt. øvrige tilladelser, der skal indhentes for at gennemføre projektet efter f.eks. planloven, byggeloven, vejloven, jordforureningsloven m.m. Henvendelse til Center for Miljøbeskyttelse I er velkomne til at kontakte Martin Macnaughton på tlf eller vand@tmf.kk.dk, hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til sagen. Ved skriftlig eller elektronisk henvendelse bedes der henvist til sagsnr Med venlig hilsen 1. Martin Macnaughton 2. Eva Baunegaard Hemmersam Side 14 af 15

15 Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter M-art-IN, v. Martin Skafte Holm, på vegne af ansøger. Kystdirektoratet, Københavns Kommune, Center for Bygninger, KK Byggetilladelser Nord att. Søren Rahr, Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Danmarks Fiskeriforening, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, DOF-København, Danmarks Sportsfiskerforbund, Greenpeace, Tilladelsen annonceres desuden på Annonceringsportalen for Københavns Kommune: alje&id=1584 Side 15 af 15