PCO og kost. PCO og kost
|
|
- Rasmus Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PCO og kost Indhold Baggrunden for kostråd til PCO... 2 Vægttab og motion... 3 Energifordeling... 3 Kulhydrater... 3 Kostfibre... 5 Protein... 5 Fedtstoffer... 5 Måltidsmønster... 5 LCHF (Low Carbohydrate High Fat) og KISS (Klinisk InSulin Sænkende kost)... 6 Erfaringer... 8 Generelle anbefalinger og kostråd ved PCO... 9 Indkøbsguide
2 Baggrunden for kostråd til PCO PCO er en forkortelse for PolyCystisk OvarieSyndrom (polycystisk = mange blærer, ovarie = æggestok). PCOS er en hyppig hormonel forstyrrelse, som ses hos op til 15 % af kvinder i den fødedygtige alder Diagnostiske kriterier inkluderer uregelmæssige eller manglende menstruationer/ægløsning, forhøjet mandligt kønshormon (testosteron/androgener) og/eller øget mandlig hårvækst og polycystiske æggestokke ved ultralydsscanning. PCOS skyldes formentlig et sammenspil mellem arvelige faktorer og miljø. Ved PCOS ses en arvelig tendens til insulinresistens som kan forværres ved en inaktiv livsstil samt overvægt. Denne insulinresistens kan give hormonforstyrrelser i form af et forhøjet insulinniveau og forhøjede androgener. Dette kan påvirke ægløsningsprocessen, hvor æggene ikke modnes fuldstændigt og der opstår cyster. Ca. 80 % af kvinder med PCOS er insulinresistente. Insulin er det hormon, som kroppen bruger til at transportere sukker ind i cellerne. Har man insulinresistens, er musklerne mindre følsomme over for insulin og har derfor vanskeligere ved at optage sukker (kulhydrater), hvilket resulterer i et forhøjet blodsukker og insulinniveau samt forstyrrelse i energiniveau og appetitregulering. Dette kan på sigt føre til et forhøjet blodsukker og type 2 diabetes. Den nedsatte insulinfølsomhed forstyrrer desuden fedtstofbalancen i blodet, og dermed øges risikoen for hjertekarsygdomme. Symptomerne på PCOS varierer fra person til person og kan også variere over tid. Oftest starter symptomerne ved puberteten og forekommer så i skiftende sværhedsgrad indtil overgangsalderen. Hyppige symptomer er uregelmæssige menstruationer ofte i længere perioder (mindre end 6 menstruationer på et år eller helt ophørt - mere regelmæssige men kraftige menstruationer ses også), tendens til vægtøgning - især som "æbleform, tendens til øget behåring (mandlig hårvækst så som skægvækst og hår på lår og mave), tendens til uren hud, forhøjede androgener (ses ved kontrol af blodprøver), træthed, hovedpine, hedeture, sukkertrang, manglende mæthedsfornemmelse og søvnproblemer Kostråd målrettet kvinder med PCOS er overordnet kostråd, der retter sig mod de metaboliske symptomer/risici, der følger diagnosen. Disse er typisk: Overvægt/fedme, med tendens til abdominal fedme (=fedt omkring maven) Insulinresistens med sekundær hyperinsulinæmi (= for meget insulin i blodet) Glucoseintolerance Unormal lipidprofil (= forhøjet kolesteroltal) Øget risiko for type 2 diabetes og øget risiko for blodprop bl.a. i hjertet Kvinder med PCO som er normalvægtige, kan i mange henseender bruge de samme råd for kosten, da kostens principper og sammensætning, kalorieindhold samt fysisk aktivitet i disse tilfælde stadig have en gavnlig effekt på velværet, nedsætte symptomer og fremme sundere livsstil. Nedenfor beskrives en 3 former for kost, som er anvendt indenfor PCO-området (vægttab og motion, LCHF og KISS kost). Alle sigter de mod at mindske symptomer og diverse risici for udvikling af følgesygdomme. Den overordnede forskel på kostprincipperne er fordelingen af næringsstofferne kulhydrat, fedt og protein. 2
3 Vægttab og motion Vægttab har fortsat det største fokus i behandlingen og for at opnå bedring af symptomer PCO dvs. et nedsat kalorieindtag og /eller øget fysisk aktivitetsniveau. Et vægttab på blot 5 % kan forbedre den hormonelle ubalance betydeligt. Selv normalvægtige kan have gavn af et beskedent vægttab. Vægttab og mindre insulin i blodet kan mindske risikoen for at få andre symptomer. Dette gælder også normalvægtige kvinder med PCOS, hvor der også ses en positiv effekt på symptomer ved et mindre vægttab - afhængig af BMI. Dette skyldes, at den typiske fedtfordeling, der ses hos kvinder med PCOS (æbleform frem for pæreform) er en større risikofaktor end BMI. Vægttab kan dog være meget vanskeligt i praksis for kvinder med PCOS, da der er flere forhold, der indikerer, at disse kvinder ikke har en normal appetitregulering pga. en fejlregulering af de appetitregulerende hormoner; cholecystokinin (CCK) og ghrelin 1. Pga. af denne fejl i appetitreguleringen kan kvinder med PCOS have svært ved selv at sammensætte og overholde en energireduceret diæt. Udover, at diæten skal være energireduceret, skal den også målrettes et mere stabilt blodsukker for at undgå det høje insulinniveau. Insulin hæmmer nemlig selve nedbrydelsen af fedtvæv, som igen kan stimulere til forværring af insulinniveauet, hvilket er en ond cirkel! Det lave insulinniveau fører til et mindre sukkeroptag i cellerne, hvilket er den største årsag til at kvinder med PCOS oplever at føle sig meget trætte og sukkerhungrende. Det tyder på, at insulineffekten kan forbedres ved at indtage en kost, som er fattig på hurtige kulhydrater. Desuden er fysisk aktivitet med til at stimulere sukkeroptagelsen i kropscellerne. For de kvinder, der har PCOS og som er overvægtige gælder det at tilstræbe et vægttab på minimum 5-10% af egen kropsvægt samt øget fysisk aktivitet, svarende til minimum 60 min. motion dagligt. For normalvægtige kvinder med PCOS gælder, at de skal holde deres vægt eller tabe 5-10% af egen kropsvægt (afhængigt af BMI) og være fysisk aktive, svarende til 60 minutters daglig motion. Det kan derfor være en fordel af få en klinisk diætist til at beregne energibehov i forhold til fysisk aktivitet og få lavet en kostplan, som ligger kcal under energibehovet. Derudover kan det være en god idé at få professionel hjælp til at holde planen. Energifordeling Kulhydrat E% (nærmere 45 E% end 60 E% for kvinder med PCOS) Fedt E% (fordelingen af de forskellige typer af fedt vigtig) Protein E% (nærmere 25 E% end 15 E% for kvinder med PCOS) Da der ikke er fundet tilstrækkelig videnskabeligt belæg for, at selve energifordelingen i kosten skulle være anderledes end for kvinder uden PCOS, gælder som udgangspunkt den samme fordeling her som for alle andre. Dog oplever nogle kvinder med PCO, at deres symptomer forbedres med en anden energifordeling end dette, hvor kulhydratindholdet sænkes yderligere og fedt- og proteinindholdet hæves til såkaldt 3 x 33 E% (KISS) samt LCHF (Low Carb High Fat). Kulhydrater Kulhydrat er kroppens vigtigste energikilde. De vigtigste kulhydrater i kosten findes i form af stivelse, kostfibre og sukkerarter. Kulhydratformer nedbrydes i mave-tarmsystemet til glukose, som optages i blodet. Herefter føres sukkeret blandt andet til muskelvævet ved hjælp af insulin, hvor det forbrændes til energi eller lagres, tilfører varme og holder blodsukkeret stabilt. 1 CCK hæmmer tømning af mavesækken, øger mæthedsfornemmelsen og begrænser måltidsstørrelsen og energiindtaget. Overvægtige kvinder med PCOS har et nedsat niveau af CCK efter at have spist et måltid i forhold til overvægtige kvinder, som ikke lider af PCOS. Grehlin stimulerer via hypothalamus til sult og fødeindtagelse. Normalt reduceres ghrelin-niveauet efter et måltid, men denne reduktion sker ikke ved overvægtige personer generelt eller med PCOS. Dette kan normalt reguleres til en normal tilstand ved vægttab, men måske ikke hos kvinder med PCOS. 3
4 Komplekse kulhydrater med lavt GI (se nedenfor) tager lang tid for kroppen at nedbryde, hvilket er medvirkende til at sikre et stabilt blodglukose niveau. Komplekse kulhydrater er stivelsesprodukter som eksempelvis groft brød, rugbrød, fiberbrød, grønsager, frugt, bælgfrugter i form af både friske og tørrede (bønner, kikærter og linser), kartofler, pasta og ris. Disse produkter indeholder desuden oftest mange kostfibre (se nedenfor). Man bør undgå et for højt indtag af simple kulhydrat såsom hvidt brød, sukker, sodavand og andre læskedrikke da disse fødevarer giver en lav næringstæthed og højt energiindhold i kosten samt et større udsving i blodsukkeret. Har man PCO bør man derfor særligt fokusere på at få de komplekse kulhydrattyper som har et lavt GI og indeholder kostfibre, eksempelvis; Knækbrød og brød baseret på rug og havre Tørrede bønner, kikærter og linser Fuldkornsmel, fuldkornspasta og brune eller vilde ris Bulgur, perlebyg og perlerug Grove typer af tortilla og pitabrød Grove grøntsager med lavt GI som blomkål, broccoli, peberfrugt, grønne bønner, gulerod, knoldselleri, pastinak, kåltyper, tomat, agurk og løg Det kan være en fordel at begrænse indtaget af stivelses- og sukkerholdige fødevarer, når man har PCO, for at undgå et stort insulinrespons. Ved indkøb kan det være en fordel, at finde brød og morgenmadsprodukter med et højt indhold af kostfibre (minimum 8%) og et lavt sukkerindhold. Glykæmisk indeks (GI) Glykæmisk indeks (GI) er en betegnelse for kulhydraters evne til at hæve blodsukkeret. Hvis en madvare har et lavt GI, betyder det, at blodsukkeret stiger langsommere, og til et lavere niveau sammenlignet med kulhydratrige madvarer med et højt GI. Vejledende værdier for GI Højt GI - Over 70 Medium GI mellem Lavt GI - under 55 Selvom en fødevare har et højt GI kan den godt være sundt. Gulerødder har fx et højt GI (72), mens chokolade (49) har et lavt GI. Fedt er med til at sænke hastigheden af optagelsen af sukker i blodet, og fødevarer, der foruden kulhydrat også indeholder fedt, kan dermed have et lavere GI. En sammensat kost som indeholder både fedt, protein og kulhydrater har desuden oftest et lavere GI end nogle af de enkelte fødevarer for sig. At spise en kost med lavt GI er gavnligt, når man har PCO og gerne vil tabe sig. I forhold til GI er de kulhydratrige madvarer man skal fokusere på i forhold til GI; Frugt - nogle frugter kan spises frit, eksempelvis æbler, pærer, appelsiner, hindbær og jordbær. Andre typer skal begrænses mest muligt, f.eks. bananer, vindruer, kiwier, ananas og melon Grøntsager - grøntsager er stort set alle tilladte, bortset fra majs, der bør begrænses. Gulerødder, rødbeder og pastinakker skal helst spises rå Cerealier i forhold til brød, korn, gryn og morgenmadsprodukter handler det om at spise så groft som muligt. Altså groft brød og rugbrød, begge med mange kerner, fuldkornspasta, grovvalsede havregryn og de særlig grove cornflakestyper Hvidt brød uden kerner, polerede ris og sukkerrige morgenmadsprodukter skal undgås. Sukker skal generelt begrænses, både i hensyn til GI og "tomme kalorier", der slet ikke gavner vægten. Kartofler, pasta & ris - kartofler skal være kogt så lidt som muligt og skal helst være nye. Undgå kartoffelmos, moste eller bagte kartofler. Pasta skal være kogt "al dente" og man kan med fordel også spise kartofler og pasta koldt, da stivelsen omdannes til resistent stivelse, som ikke påvirker blodsukkeret i samme grad. Vælg vilde ris 4
5 Kostfibre Jo højere måltidets fiberindhold er, jo mindre vil blodsukkeret stige efter det pågældende måltid, med en mindre insulinsekretion til følge. Kostfibre er ufordøjelige og vigtige, da de også får maden til at fylde mere, så man føler sig mæt. Derudover har de betydning for optagelse af næringsstofferne i mave og tarm. Det anbefales at man dagligt får 25-35g kostfibre og 75g fuldkorn. Protein Proteiner er kroppens byggestene og de bruges til at opbygge bl.a. celler og muskelvæv, hormoner samt antistoffer og enzymer. Proteiner består af forskellige aminosyrer og flere af aminosyrerne er essentielle og skal tilføres med kosten. Proteinrige fødevarer er magert kød, fjerkræ, fisk, æg og magre mejeriprodukter. Bælgfrugter indeholder også en del protein, det samme gør nødder og mandler. Protein mætter væsentlig bedre end både kulhydrat og fedt. Proteinbehovet er som udgangspunkt ikke anderledes hos kvinder med PCO end hos andre kvinder der er altså ikke videnskabeligt bevis for, at et øget proteinindtag i sig selv kan forbedre symptomerne. Proteinbehovet ligger som minimum på 0,8g pr. kg. kropsvægt / døgn. Der er en øvre grænse for, hvor meget vi kan optage pr. døgn, som ligger et sted mellem 165g og 200g. Da fordøjelsen af protein i sig selv sætter forbrændingen en lille smule op og ofte mætter i længere tid end kulhydrat, kan et øget proteinindtag måske gøre det lettere at tabe sig. Et vægttab kræver dog stadig, at den samlede mængde kalorier er mindre end samlede mængde kalorier, der forbrændes. Fedtstoffer Fedt i sig selv kan ikke forbedre symptomerne ved PCO, men fedt sænker mavetømningshastigheden og dermed også hastigheden på blodsukkerstigningen efter et måltid. Derfor er det en god idé også at indtage fødevarer med et højere fedtindhold, når du spiser fødevarer med højt indhold af kulhydrater. Fedt er altså med til at holde blodsukkeret mere stabilt. Det er dog ikke lige meget, hvilken type fedt du indtager om du har af PCO eller ej. Fordelingen er den samme som for resten af befolkningen og ser således ud: Mættede fedtsyrer og transfedtsyrer: max 10 E% Umættede fedtsyrer: E% Flerumættede fedtsyrer: 5-10 E% N-3 fedtsyrer (omega3): 1 E% Både de umættede fedtsyrer og omega-3 er essentielle for kroppen. Disse fedtsyrer kan være med til at have en gavnlig effekt i forhold til en sund og balanceret fedtprofil i blodet, forbedret insulinfølsomhed, blodtryk, de er anti-inflammatoriske og menes at have mange vigtige funktioner. Gode kilder til umættede og flerumættede fedtsyrer er fede fisk (makrel, laks, sild, hellefisk, torsk, ål og ørred), æg, nødder og kerner samt frø, olie, vegetabilske olier som oliven-, solsikke, raps- og vindruekerneolie. Generelt findes disse fedtsyrer i de vegetabilske fødevarer. I den seneste tid er der kommet mere fokus på netop fedtkvaliteten og ikke nødvendigvis mængden dog er det meget vigtigt, at man har omtanke for fedtindholdet i kosten, da det er det mest energirige næringsstof. Måltidsmønster 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider dagligt Måltidsmønsteret er vigtigt, da et regelmæssigt måltidsmønster giver et stabil tilførsel af energi i form af sukker til cellerne i løbet af dagen, hvilket medvirker til et velreguleret blodsukker med indre udsving i insulinresponset i løbet af dagen. 5
6 LCHF (Low Carbohydrate High Fat) og KISS (Klinisk InSulin Sænkende kost) LCHF er en diæt, hvor der er mindre kulhydrater og mere fedt og protein end i normalkosten. Teorien bag diæten er, at LCHF giver øget mæthedsfornemmelse, og man kan dermed lettere tabe sig i vægt. Derudover kan et lavt kulhydratindtag give et mere stabilt blodsukker samt lavere insulinværdier, hvilket skulle øge frigivelsen af fedt fra fedtvævene, og dermed reducere kropsfedtet. Kostråd ved LCHF; Spis meget kød (gerne med fedt), fisk, æg Spis mange grøntsager (ikke kartofler) Prioriter de fede mælkeprodukter såsom ost, fløde og sødmælk Undgå helst stivelsesrige og sukkerholdige fødevarer (kartofler, ris, pasta, brød) Spis gerne - Oksekød, svinekød, vildt og kylling gerne med fedt og/eller skind - Laks, makrel, sild, ørred og hellefisk - Æg (kogte, stegt mm) - Smør, fløde, fuldfed ost, syrnede mælkeprodukter med højt fedtindhold, kokosolie, rapsolie og olivenolie. Eventuelt drikkemælk i mindre mængder - Grøntsager som vokser over jorden, herunder alle former for kål, asparges, oliven, svampe, spinat, agurk, salat, avocado, peberfrugter, tomater, løg, squash, aubergine m.fl. Eventuelt rodfrugter i mindre mængder. - Nødder og bær (i begrænset mængde) Undgå - Sukker og sukkerholdige drikke og fødevarer, herunder sodavand, slik, juice, chokolade, kager, is, sødemidler og øl - Brød, pasta, ris, kartofler, pommes frites, chips og morgenmadsprodukter. Eventuelt kan der vælges fuldkornsprodukter, men disse anbefales dog som udgangspunkt heller ikke - Frugt, da frugt indeholder meget naturligt frugtsukker. Eventuelt i moderate mængder. KISS-kost står for Klinisk InSulin Sænkende kost. Kosten er udviklet af læge og gynækolog Bjarne Stigsby, som første gang blev publiceret i 2009 i bogen Spis dig gravid. Formål med kosten er at sænke kroppens insulinniveau, således at symptomerne eksempelvis ved PCOS. Kostråd ved KISS; Spis balanceret en energifordeling på 33,3 E% kulhydrat, 33,3 E% protein, 33,3 E% fedt - 1/3 af maden skal komme fra de langsomme kulhydrater (herunder rugbrød, bønner, fuldkornsprodukter, havregryn, grøntsager - max 1 stk. frugt pr. dag). Det anbefales at undgå hvide ris, kartofler, hvidt brød og hvid pasta - 1/3 del fra protein (kød, fisk, fjerkræ, mælkeprodukter, bønner, linser) - 1/3 del fra fedt (fortrinsvis umættet fedt fra fede fisk, planteolier, avocado, nødder og æg) Brug sukkertabellen vælg kulhydrater med SI (Sukkerindeks) 2 mindre en 55 Undgå for meget omega 6 tag et dagligt tilskud af omega 3- fedtsyrer Spis varieret spis forskellige typer fød, fisk, fjerkræ, æg, nødder, frugt, grønt og andre langsomme 2 Med henblik på at vurdere hvor meget en given fødevarer påvirker blodglukosen, er der i den forbindelse udviklet en sukkertabel med et såkaldt sukkerindeks (SI). Sukkertabellen indeholder ikke fødevarer fra dyreriget, da de allerede har et meget lavt indhold af kulhydrat, og dermed et lavt SI. SI er udviklet med det formål at undgå at tage højde for både glykæmisk indeks (GI) og glykæmisk load (GL). KISS-kosten tager udgangspunkt i den højeste værdi af GI eller GL, og udtrykker dette tal som SI. De forskellige fødevarer i sukkertabellen er inddelt i grønne, gule og røde grupper beregnet ud fra SI. SI er et mål for den påvirkning af blodglukosen som 100 gram af en given fødevare giver. 6
7 kulhydrater. Undgå helst sukker og stivelsesrige fødevarer (brød, pasta, ris, kartofler), juice, slik mm Spis morgenmad Drik vand Ca. 1-1 ½ liter væske om dagen Vær fysisk aktiv. minimum minutters daglig moderat fysisk aktivitet og ca. 1 times hård fysisk aktivitet om ugen. Der er mange gode erfaringer med både KISS-kosten og LCHF og diæterne er også udbredt i anvendelse især i Norge og Sverige. De bygger begge på principperne om at mindske symptomer og gener ved PCO, som af flere opleves med positive virkninger. Som ved de fleste diæter er der dog enkelte ting, som kan være vigtige at man som minimum er opmærksom på, hvis man følger enten KISS eller LCHF. Fordele KISS - på trods af det høje protein- og fedtniveau lægger den sig tæt op af de gængse anbefalinger for sund og varieret kost - diæten udelukker ikke som sådan nogen fødevarer, hvilket mindsker risiko for mangel på næringsstoffer, samt gør den nemmere at følge. Det anbefales at undgå hvide ris, kartofler, hvidt brød og hvid pasta så vidt muligt - der er fokus på motion og andre gode vaner (spis fisk, drik vand, spis morgenmad mm) LCHF - den har vist at kunne reducere vægt og øge insulinfølsomhed blandt mange med PCO - diæten kan kombineres med et vægttab (energireduceret diæt) - med fokus på kvalitet af fedtstoffer (umættede frem for mættede) mindskes risiko for andre følgevirkninger (fx hjerte-karsygdom) Ulemper - barrierer i forhold til at følge diæterne i sociale sammenhænge - dyrere at følge (proteinkilderne er ofte dyrere end kulhydratkilderne; kød vs. brød) - det kan være svært at opnå så meget protein i kosten og det er endnu uvidst, hvorvidt en meget proteinrig kost kan have konsekvenser på længere sigt (øget risiko for knogleskørhed og nyreproblemer) - manglende skelen mellem mættede og umættede fedtkilder i forhold til problematikken om overvægt og større risiko for hjerte-kar sygdom ved PCO Særligt for LCHF - udelukker en lang række fødevarer, som ellers opfattes som sunde. - i LCHF ligges der desuden op til, at man ikke skal fokusere på de generelle kostråd og mærkninger. Der opfordres til ikke at tælle kalorier og spise, til man er mæt, hvilket ikke harmonerer særligt godt med vægttabsprincipperne, og kan øge risikoen for manglende vægttab og overvægt og desuden er problematisk, da kvinder med PCO ikke har en optimal mæthedsfornemmelse og derved kommer til at spise for meget og dermed ikke taber sig. - risiko for mangel på essentielle næringsstoffer, lavt fiberindhold, højt fedtindhold (især mættet fedt) og lavt kulhydratindhold - risiko for forstoppelse, dårlig ånde, lavt energiniveau (ca. 2 uger) 7
8 Erfaringer Mange kvinder med PCO har forskellige oplevelser og erfaringer med både vægttab, LCHF og KISS kosten. Vægttab og motion er den generelle behandlingsform i det offentlige, da dette har vist klart bedst forskningsresultater for de fleste kvinder med PCOS. LCHF og KISS kost er nyere og deres virkning og faste plads i behandlingen af overvægt, diabetes og PCO er endnu ikke endeligt anerkendt i Danmark. Dog viser nogle undersøgelser mulige positive behandlingseffekter af især KISS-kosten, men langt fra nok til at kunne danne grundlag for den egentlige primære behandlingsmetode, hvor vægttab og motion har givet bedre og mere langsigtede resultater på flere risikoområder. Dog oplever nogle kvinder med PCOS alligevel en klar forbedring i forhold til tilstand og velvære med LCHF og KISS. Det er således meget forskelligt fra person til person, hvor meget man eksempelvis har behov for at skære ned i indtaget af kulhydrater og fra hvilke kilder. Nogle oplever store udslag og ubalance, ved blot at spise én kartoffel, mens andre ikke mærker til noget. Den enkeltes erfaringer i forhold til kost og PCO er derfor essentiel. Der er fordele og ulemper ved alt. Intet er derfor som udgangspunkt bedre end det andet, så længe det virker bedst for den enkelte. Uanset, hvad der passer bedst til den enkelte med PCO, er det relevant med professionel vejledning, som tager hensyn til anbefalingerne, sammensætning og indhold af næringsstoffer og forbehold for eventuelle sundhedsrisici. Med hjælp fra en klinisk diætist kan kosten sammensættes bedst muligt og der kan fås råd og vejledning, som både involverer den enkeltes erfaringer, symptomer, ønsker og ressourcer samt sundhed. 8
9 Generelle anbefalinger og kostråd ved PCO Hav omtanke for det samlede daglige energiindtag Få regelmæssige måltider gerne hver time, 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider dagligt, for at holde et stabilt blodsukkerniveau igennem dagen. Få protein fra gode proteinkilder som fisk, magert kød og magre mælkeprodukter. Følger du KISS eller LCHF, kan du med omtanke øge fedtprocenten lidt Spis max 1-2 stk. frugt dagligt Spis mange grove grøntsager, herunder kåltyper. Undgå for mange stivelses- og sukkerholdige fødevarer. Skær ned i mængden på hvide kartofler, ris, pasta og brød vælg grove typer og mindre portioner/moderate mængder. Følger du KISS eller LCHF, bør du undgå denne gruppe så vidt muligt. Vælg grove brød- og morgenmadstyper med et højt indhold af kostfibre. Følger du KISS eller LCHF, bør du undgå denne gruppe så vidt muligt. Undgå for meget tilsat sukker, sukkerholdige fødevarer og drikkevarer (herunder også juice) Få gerne fedt fra de umættede og flerumættede fedtkilder som fed fisk, vegetabilsk olie, nødder og avokado Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv i din hverdag Indkøbsguide Spis gerne Undgå for meget Laks, sild, makrel, hellefisk, ørred, ål, magre kødprodukter*, magre mælkeprodukter*, avokado, nødder, grove grøntsager som blomkål, broccoli og alle kåltyper, rodfrugter*, grove brødtyper*, kartofler*, brune eller vilde ris*, grov pasta* Kartofler, ris, pasta, brød, morgenmadsprodukter, frugt og rodfrugter. Vælg grove typer af disse. Brød og morgenmadsprodukter bør indeholde min. 8% kostfibre, max 8g fedt og max 13g sukker pr. 100g Undgå helt Sukker, slik, chokolade, sodavand, juice, chips * Bortset fra ved KISS og LCHF, hvor der anbefales fede kød- og mælkeprodukter og mindst mulig kartofler, ris, pasta, brød og rodfrugter 9
http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereHjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs mereProgram. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand
Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,
Læs mereDIABETES OG HJERTESYGDOM
DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således
Læs mereKost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation
Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereOptimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013
Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,
Læs mereGuide. Foto: Scanpix. Maj 2013- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Spis dig fra PCOS. sider. 10 kostråd Test dig selv
Foto: Scanpix Guide Maj 2013- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Spis dig fra PCOS 20 sider 10 kostråd Test dig selv Spis dig fra PCOS INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side 3 PCO og PCOS fatka Side 4 Test
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereErnæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5
Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereGlykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk
Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab
Læs mereLIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.
LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs mereSund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual
Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereHvad bruges maden til
Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer
Læs mereSUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes
SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs mereSUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab
SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereOptimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4
Optimal ernæring 1 T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human Nutrition,
Læs mereKost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4
Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master
Læs mereFÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER
FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereHvad indeholder din mad Øvelse 01
Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereBasisviden kost og ernæring
Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mereSundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov
Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereDer er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.
KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.
Læs mereKURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S
TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK
Læs mereSund kost til fodboldspillere
Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mere5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192
5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når
Læs mereLøberens kost og ernæring
Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereAf Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet
Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet Aftenens program John Mikkelsen byder velkommen Chili con carne med grøn salat, brød og smoothies Oplæg v. Line om kost og svømmere - hvad er optimal
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereKOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB
Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereFyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag
Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereErnæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008
Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereMad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange
Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereByder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009
og Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning Energigivende stoffer Der er fire typer næringsstoffer: Kulhydrat Protein Fedt Alkohol Muskler og energi Hvilket stof kroppen foretrækker som brændstof
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereDet glykæmiske indeks.
Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mere/maj Grundkostplan, anoreksi voksen
Grundkostplan, anoreksi voksen Indledning Denne pjece indeholder en grundkostplan, som du skal spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af din anoreksi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs mereSpis dig sund, slank og stærk
Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank
Læs mereFodboldspillerens kosthåndbog
Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...
Læs mereKostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.
Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &
Læs mereKort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes
Kort fortalt Mad og motion, når du har type 2-diabetes Sund mad Når du får konstateret type 2-diabetes, bliver det ekstra vigtigt, at du har fokus på den mad, du spiser. Sund mad spiller nemlig en vigtig
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereOM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem
OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereTid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14
Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter
Læs mereLøberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk
Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereForslag til kostplan:
Forslag til kostplan: Der er skrevet rigtig mange bøger om dette emne og jeg har selv læst rigtig mange af dem. Men bedst af alt, jeg har prøvet rigtig mange systemer af, både som eliteudøver samt som
Læs mereHurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier
Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group
Læs mereAnders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk
Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta
Læs mereSUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol
SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,
Læs mereSUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus
SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereFit living en vejledning til træning og kost
Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde
Læs mereSUND OG LÆKKER MAD PÅ SU
SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i
Læs mereMADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG
1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.
Læs mereLektion 6 Opsummering af Måltider
Lektion 6 Opsummering af Måltider I denne uge opsummerer vi på Måltider Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereStyrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse
er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereGuide. - og tab dig. sider Spis få store måltider. Guide: Så let er det at tabe sig Sådan gør du Det skal du spise
Foto: Iris Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Spis få store måltider - og tab dig Guide: Så let er det at tabe sig Sådan gør du Det skal du spise Spis få måltider -
Læs mereOplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien
Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen
Læs mereKOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april. 2016. V. Klinisk diætist Stine Henriksen
KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE Foredrag LØB MED AVISEN Mandag den. 18 april. 2016 V. Klinisk diætist Stine Henriksen Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense på Chr.
Læs mere