Indsatser på arbejdsmarkedsområdet i Skanderborg Kommune - Opfølgning på forandring i Budget 2018

Transkript

1 Indsatser på arbejdsmarkedsområdet i Skanderborg Kommune - Opfølgning på forandring i Budget 2018 November 2018

2 Indhold Resumé Indledning Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune Myndighedsindsatsen i Skanderborg Kommune Redegørelse af udgifter til aktivering Resultater fra nationale analyser af beskæftigelsesområdet Overblik over beskæftigelseseffekten af indsatserne på arbejdsmarkedsområdet Andre forskningsresultater: Oplevelseskvalitet i forhold til beskæftigelseseffekt Sammenligning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune og resultater fra nationale analyser af beskæftigelsesområdet Kapitel 10 tilbud forbruget i Skanderborg Kommune sammenlignet med litteraturens anbefaling Kapitel 11 tilbud forbruget i Skanderborg Kommune sammenlignet med litteraturens anbefaling Sagsbehandling og samtaler forbruget i Skanderborg Kommune sammenlignet med litteraturens anbefaling Samlet overblik over investeringen i Skanderborg Kommune Benchmark af Skanderborg Kommunes indsatser på arbejdsmarkedsområdet Metoden bag benchmarken Benchmark Konklusion og det videre forløb Forslag til konkrete effektmålinger og fremadrettet opfølgning i 2. fase Bilag til Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 48 2

3 Resumé Byrådet i Skanderborg Kommune vedtog i forbindelse med Budget 2018 følgende forandring: Indsatser på arbejdsmarkedsområdet Hele arbejdsmarkedsområdet er til stadighed påvirket af Regeringens reformer og Byrådets ønske om at nedbringe udgifterne på hele arbejdsmarkedsområdet. I Skanderborg Kommune har der været fokus på at iværksætte de rigtige løsninger og indsatser for at bringe udgifterne ned. Det er vigtigt, at effekten af de midler, der bruges på eksisterende aktiviteter løbende vurderes med henblik på at afgøre om der kan opnås en større effekt ved at flytte midlerne til andre indsatser. Det kommende udvalg for arbejdsmarkedsområdet, skal derfor i deres politikkontrol have fokus på om de ønskede effekter er til stede. Arbejdsmarkedsområdet er komplekst med mange forskellige målgrupper og indsatser. Forandringen udmøntes derfor i to faser: Fase 1: Overordnet kortlægning og analyse af beskæftigelsesindsatsen og Fase 2: Konkrete effektmålinger og fremadrettet opfølgning. I nærværende rapport afrapporteres fase 1, og der gives forslag til konkrete effektmålinger i fase 2. Formål og metode Formålet med fase 1 er at give en overordnet vurdering af, om arbejdsmarkedsindsatsen i Skanderborg Kommune er tilrettelagt, således at vi opnår den bedste beskæftigelseseffekt. Beskæftigelseseffekt er defineret ved, at ledige borgere kommer hurtigt i job og dermed ud af offentlig forsørgelse om udgiftsniveauet til beskæftigelsesindsatsen er højt eller lavt i Skanderborg Kommune sammenlignet med andre østjyske kommuner, samt om sammensætningen af udgifterne i Skanderborg Kommune adskiller sig fra andre østjyske kommuner om der er sammenhæng mellem udgiftsniveauet (investeringsniveauet) og udviklingen i antal borgere på offentlig forsørgelse i de østjyske kommuner om Skanderborg Kommune kan opnå en større beskæftigelseseffekt ved at omprioritere arbejdsmarkedsindsatsen. Den første del af analysen er baseret på en vurdering af praksis i Skanderborg Kommune i forhold til, hvad nationale analyser (litteraturen 1 ) fra bl.a. Finansministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) peger på har beskæftigelseseffekt på arbejdsmarkedsområdet. Anden del af analysen er baseret på en sammenligning af udgiftsniveauet og udviklingen i antal borgere på offentlig forsørgelse i Skanderborg Kommune med andre østjyske kommuner. I det følgende præsenteres analysens hovedkonklusioner kort. For yderligere uddybning henvises til de enkelte kapitler i rapporten. 1 De nationale analyser fra bl.a. Finansministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) benævnes også litteraturen i rapporten. Resumé 3

4 Hvilke indsatser har størst beskæftigelseseffekt på arbejdsmarkedsområdet? Det er svært at måle beskæftigelseseffekt, da arbejdsmarkedsområdet er komplekst med mange forskellige målgrupper og indsatser. Det er derfor vanskeligt at konkludere entydigt, hvilke indsatser der virker bedst. Resultaterne kan f.eks. påvirkes af, om der er lav- eller højkonjunktur, hvilke kommuner der indgår i analyserne m.v. Endvidere gives én indsats ofte ikke isoleret, men kombineres med andre indsatser, hvilket vanskeliggør effektmåling af den enkelte indsats. Nationale analyser peger imidlertid på, at hyppig kontakt til og samtaler med sagsbehandleren har en positiv effekt på de lediges beskæftigelsesmuligheder, især for de arbejdsmarkedsparate ledige. Samtidig peger litteraturen på, at sagsbehandlerens tro på, at borgeren kan komme i job, er fremmende for, om borgeren søger job og kommer i beskæftigelse at den virksomhedsrettede indsats (virksomhedspraktik og privat løntilskudsansættelse) har en positiv effekt på de lediges beskæftigelse, også for gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere at øvrig vejledning og opkvalificering isoleret set kan have en negativ effekt og fastholde borgeren længere tid i ledighed, da jobsøgningen nedsættes i aktivitetsperioden. Af de øvrige vejlednings- og opkvalificeringstilbud har korte målrettede opkvalificeringsforløb den bedste effekt. Er indsatsen i Skanderborg Kommune tilrettelagt, så vi opnår den størst effekt? Beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune vurderes i forhold til, hvad nationale analyser angiver har størst beskæftigelseseffekt, dvs. hyppig kontakt til og samtaler med sagsbehandleren og virksomhedsrettede indsatser. Analysen peger på, at beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune generelt er tilrettelagt, så der opnås den største effekt i forhold til at bringe borgere hurtigt i job og ud af offentlig forsørgelse. De primære indsatser i Skanderborg Kommuner er jobrettede samtaler, koordinerende sagsbehandler og virksomhedsrettede forløb, dvs. netop de indsatser, som litteraturen peger på har den største beskæftigelseseffekt. De primære indsatser suppleres i Skanderborg Kommune med øvrig vejledning og opkvalificering som f.eks. mentor, mindfulness, coaching, værkstedstilbud m.v. Et forskningsprojekt viser, at hvis aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke tilbydes indsatser, så går udviklingen frem mod arbejdsmarkedet ikke kun i stå, men faktisk baglæns. Projektet peger på, at de jobrettede indsatser er bedst til at skabe progression mod arbejdsmarkedet, men en jobrettet indsats har størst effekt, hvis den kombineres med andre indsatser. Strategien for anvendelse af øvrige indsatser i Skanderborg Kommune vurderes på den baggrund at understøtte, at der opnås en god effekt af de jobrettede indsatser. I Skanderborg Kommune er den beskæftigelsesrettede indsats organiseret i en samarbejdsmodel, hvor der er et løbende og tæt samarbejde mellem myndighed (Jobcenter og Ungeenheden) og udfører (Kompetencecenteret og Sundhedsfremme), der begge er en del af Beskæftigelse og Sundhed. Samarbejdsmodellen kan være med til at understøtte, at den supplerende indsats målrettes og tilpasses nye målgrupper og den enkelte ledige. Samarbejdsmodellen kan derfor understøtte, at der opnås en god effekt af de supplerende indsatser. Resumé 4

5 Er udgiftsniveauet til indsatserne højt eller lavt i Skanderborg Kommune? Udgiftsniveauet i Skanderborg Kommune sammenlignes med udgiftsniveauet i andre østjyske kommuner i perioden fra 2013 til Der er usikkerheder forbundet med sammenligningen. Resultaterne skal derfor ses som indikationer og ikke som et facit med to streger under. Skanderborg Kommune har i hele perioden et relativt højt udgiftsniveau (investeringsniveau) sammenlignet med de andre kommuner. Mange af de østjyske kommuner har øget udgiftsniveauet de sidste par år. Det indikerer, at investeringstankegangen er indført tidligere i Skanderborg Kommune end i de andre østjyske kommuner. I 2017 brugte Skanderborg Kommune næstflest aktiveringsudgifter blandt de østjyske kommuner, kun overgået af Favrskov Kommune. Skanderborg Kommune er derimod blandt de kommuner, som bruger færrest udgifter på samtaler og sagsbehandling. Det giver anledning til at overveje, om der kan opnås en større beskæftigelseseffekt ved at ændre på indsatssammensætningen og eventuelt flytte flere midler fra aktiveringsudgifter til sagsbehandling og samtaler. Det giver også anledning til at overveje, om det er muligt at reducere aktivitetsudgifterne, uden det medfører en væsentlig reduktion i beskæftigelsesindsatsen. Er der sammenhæng mellem udgiftsniveauet og udviklingen i ledighedstallene? Sammenhængen mellem udgiftsniveauet (investeringsniveauet) og ledighedstallene (måltallene) i de østjyske kommuner analyseres i rapporten. Analysen peger på, at der ikke er en klar sammenhæng mellem den samlede investering i borgerne og udviklingen i antal borger, som er tilknyttet jobcentret i den undersøgte periode fra 2013 til Der er østjyske kommuner med en relativt høj investering (højt udgiftsniveau), som har et relativt stort fald i ledighedstallene (god effekt) i perioden. Der er andre østjyske kommuner, som har et relativt lavt fald i ledighedstallene (lav effekt), selvom de har et relativt højt investeringsniveau. I Skanderborg Kommune er der et relativt højt investeringsniveau (investeringsniveauet er over gennemsnittet blandt de østjyske kommuner), men uden at der er et større fald i ledighedstallene (fald i ledighedstallet er under gennemsnittet blandt de østjyske kommuner). I den sammenhæng skal det bemærkes, at Skanderborg Kommune har den laveste andel af den undersøgte målgruppe tilknyttet jobcentret i udgangspunktet. I analysen bliver flere forskellige faktorer, som forventes at påvirke ledigheden, diskuteret, herunder konjunkturerne, indholdet og kombinationen af tilbud, samtaler og sagsbehandling samt den interne struktur og organisering i kommunerne. Kan Skanderborg Kommune opnå en større effekt ved at omprioritere indsatserne? Analysen giver anledning til at overveje, om der kan opnås en større beskæftigelseseffekt ved at ændre på indsatssammensætningen og eventuelt flytte midler fra aktivitetsudgifter til sagsbehandling og samtaler. Der er i budget 2019 indarbejdet to forandringer, hvor der investeres i sagsbehandling og samtaler. Det er henholdsvis forandringen Investering i intensive indsats over for borgere på kontakthjælp og forandringen Målrettet indsats på sygedagpengeområdet i forhold til Skanderborg Kommune som arbejdsgiver. Resumé 5

6 Analysen giver også anledning til at overveje, om det er muligt at reducere aktivitetsudgifter, uden det medfører en væsentlig reduktion i beskæftigelseseffekten. I Budget 2019 er vedtaget en reduktion af aktiveringsudgifterne på kr. (Forandringen Reduktion af udgifter på arbejdsmarkedsområdet ) Det skal i den sammenhæng bemærkes, at det betyder, at budgettet i 2019 er på niveau for budgettet i 2017, dvs. det niveau, som indgår i denne analyse, da forbruget har været stigende med 1 mio. kr. i Der er usikkerheder forbundet med sammenligningen, og analysen er gennemført på et meget overordnet niveau. Det er derfor ikke muligt på baggrund af analysen at komme med konkrete vurderinger af og forslag til, hvordan aktivitetsudgifterne eventuelt kan reduceres, eller om der kan omprioriteres mellem aktivitetsindsatserne med henblik på at opnå en større beskæftigelseseffekt. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at der udvælges konkrete indsatser til effektvurdering, så der kan træffes beslutninger på et mere konkret grundlag. Forslag til konkret effektmålinger og fremadrettet opfølgning i 2. fase Administrationen vurderer, at det er hensigtsmæssigt med en analyse og effektvurdering af jobafklaringsforløb. Jobafklaringsforløb er en forholdsvis ny målgruppe, som modtager forskellige former for indsatser, herunder også supplerende indsatser. Der er en stærkt stigende visitation til indsatsen i 2018, og der er risiko for, at man forbliver i målgruppen, såfremt indsatserne ikke virker. Det er derfor særdeles relevant at undersøge, om den ønskede beskæftigelseseffekt opnås. Ressourceforløb og jobafklaring er relativt ensartede målgrupper. Indsatser, der virker for jobafklaring, forventes derfor at kunne overføres til ressourceforløb. Tilsammen forventes de to målgrupper at udgøre omkring 400 fuldtidspersoner i Administrationen vurderer det også relevant, at der følges op på effekten af de to investeringsforslag, der er indarbejdet i Budget Det drejer sig om forandringen Investering i intensive indsats over for borgere på kontakthjælp og forandringen Målrettet indsats på sygedagpengeområdet i forhold til Skanderborg Kommune som arbejdsgiver. Det er relevant at følge op på, om den forventede effekt af investering i sagsbehandling og samtaler opnås. Ligeledes er det relevant, at udgifterne til beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune årligt sammenlignes med øvrige kommuner, f.eks. østjyske kommuner og/eller kommuner med samme rammevilkår som Skanderborg Kommune. Den nye sammenligning skal baseres på regnskabstal for Den vil derfor kunne fremsendes til politisk behandling i august Resumé 6

7 1. Indledning Byrådet i Skanderborg Kommune vedtog i forbindelse med Budget 2018 følgende forandring: Indsatser på arbejdsmarkedsområdet Hele arbejdsmarkedsområdet er til stadighed påvirket af Regeringens reformer og Byrådets ønske om at nedbringe udgifterne på hele arbejdsmarkedsområdet. I Skanderborg Kommune har der været fokus på at iværksætte de rigtige løsninger og indsatser for at bringe udgifterne ned. Det er vigtigt, at effekten af de midler, der bruges på eksisterende aktiviteter løbende vurderes med henblik på at afgøre om der kan opnås en større effekt ved at flytte midlerne til andre indsatser. Det kommende udvalg for arbejdsmarkedsområdet, skal derfor i deres politikkontrol have fokus på om de ønskede effekter er til stede. Arbejdsmarkedsområdet er komplekst med mange forskellige målgrupper og indsatser. Forandringen udmøntes derfor i to faser: Fase 1: Overordnet kortlægning og analyse af beskæftigelsesindsatsen og Fase 2: Konkrete effektmålinger og fremadrettet opfølgning. I nærværende rapport afrapporteres fase 1, og der gives forslag til konkrete effektmålinger i fase 2. Formål Formålet med fase 1 er at give en overordnet vurdering af, om arbejdsmarkedsindsatsen i Skanderborg Kommune er tilrettelagt, således at vi opnår den bedste beskæftigelseseffekt. Beskæftigelseseffekt er defineret ved, at ledige borgerne kommer hurtigt i job og dermed ud af offentlig forsørgelse om udgiftsniveauet til beskæftigelsesindsatsen er højt eller lavt i Skanderborg Kommunen sammenlignet med andre østjyske kommuner, samt om sammensætningen af udgifterne i Skanderborg Kommune adskiller sig fra andre østjyske kommuner om der er sammenhæng mellem udgiftsniveauet (investeringsniveauet) og udviklingen i ledighedstallene (måltallene) i de østjyske kommuner om Skanderborg Kommune kan opnå en større beskæftigelseseffekt ved at omprioritere arbejdsmarkedsindsatsen. Metode Den første del af analysen er baseret på en vurdering af praksis i Skanderborg Kommune i forhold til, hvad nationale analyser (litteraturen 2 ) fra bl.a. Finansministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) peger på har beskæftigelseseffekt på arbejdsmarkedsområdet. Anden del af analysen er baseret på en sammenligning af udgiftsniveauet og udviklingen i måltallene i Skanderborg Kommune med andre østjyske kommuner. 2 De nationale analyser fra bl.a. Finansministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) benævnes også litteraturen i rapporten. Indledning 7

8 Rapportens opbygning Rapporten indeholder følgende kapitler: 1. Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 2. Resultater fra nationale analyser af beskæftigelsesområdet 3. Sammenligning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune og resultater fra nationale analyser af beskæftigelsesområdet 4. Benchmark af Skanderborg Kommunes indsatser på arbejdsmarkedsområdet 5. Konklusion og det videre forløb. Indledning 8

9 2. Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune I dette kapitel redegøres der først for myndighedsindsatsen på beskæftigelsesområdet, hvorefter der redegøres for aktiveringsindsatsen. Med myndighedsindsatsen menes sagsbehandling, samtaler og samarbejdet i jobcentret både internt og med andre relaterede områder. Med aktiveringsindsatsen menes aktive tilbud som gives til borgeren. Det kan eksempelvis være tilbud på Kompetencecenteret eller kursus på diverse uddannelsesinstitutioner. 2.1 Myndighedsindsatsen i Skanderborg Kommune I dette afsnit ses der først på, hvilken rolle sagsbehandleren og samtalerne har for borgeren, samt hvordan denne opgave løses i Skanderborg Kommune. Herefter ses der på, hvordan den virksomhedsrettede indsats bliver tilrettelagt, samt hvilken betydning samarbejdet med Kompetencecenteret og Sundhedsfremme har for sagsbehandleren og aktiveringsindsatserne. Afslutningsvist ses der på, hvordan beskæftigelsesområdet og servicelovsområdet er forbundet Sagsbehandlerens rolle og faglighed i den beskæftigelsesrettede indsats Sagsbehandlerens møde og dialog med borgeren er en vigtig del af den beskæftigelsesrettede indsats i Skanderborg Kommune. Sagsbehandlerens vurdering af og samspil med den enkelte borger er central i forhold til at tilrettelægge den konkrete indsats inden for de givne lovgivningsmæssige og økonomiske rammer. Sagsbehandlerens tilgang til borgeren er vigtig, og arbejdet med den enkeltes motivation er forskelligt fra borger til borger. Det kræver stor fleksibilitet, hvis det skal lykkes at motivere borgere med meget forskellige udfordringer. Det handler dels om at kunne handle, når borgerens motivation er der, og dels om at kunne justere indsatsen undervejs. Denne tilgang understøttes af Byrådets vision: Mennesker møde mennesker. Visionen er udtryk for et menneskesyn, der er præget af den grundopfattelse, at ethvert menneske har ressourcer, og at alle mennesker bliver mere robuste og trives bedre, når man får mulighed for at bruge egne kræfter og tage ansvar, gerne i fælleskab med andre. Dermed bliver kerneopgaven for sagsbehandlerne at forstå borgerens situation og hjælpe med at finde de ressourcer og understøtte borgeren med de tilbud, der får den enkelte borger bragt tættere på arbejdsmarkedet og i selvforsørgelse. Kerneopgaven bliver understøttet af, at alle borgere der tilknyttes jobcentret får en koordinerende sagsbehandler, der både er borgerens faste kontaktperson og sikrer fremdrift og sammenhæng i samarbejde med borgeren. Dette suppleres med et stærkt fokus på den virksomhedsrettede indsats. Sagsbehandlerne har et indgående kendskab til de tilbud, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen. Det betyder, at sagsbehandlerne har en rigtig god fornemmelse af, hvad der virker for den enkelte borger. Omvendt er sagsbehandlernes tilbagemeldinger på, hvad de erfarer ikke virker efter hensigten - qua deres daglige arbejde og dialog med borgerne - også uvurderlige, da det dermed bliver muligt at føje en ek- Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 9

10 stra dimension til effektvurderingerne, nemlig borgerens oplevelse og sagsbehandlers erfaring og faglighed Den virksomhedsrettede indsats I Skanderborg Kommune er der fokus på dels at hjælpe de ledige og sygemeldte borgere med at opnå eller fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet og dels at tilgodese virksomhedernes behov for velkvalificeret arbejdskraft. Der iværksættes en tidlig og aktiv indsats over for ledige og sygemeldte i alle målgrupper, og indsatsen understøttes af, at Jobcentret har et indgående kendskab til virksomhedernes, arbejdsmarkedets og de lediges behov. I Skanderborg Kommune er virksomhedsindsatsen differentieret, og den virksomhedsrettede indsats er forskellig afhængig af, hvor tæt borgeren er på arbejdsmarkedet. Nogle ledige er meget tæt på arbejdsmarkedet, og her vil en indsats fra Udvidet Erhvervsservice være den indsats, der hurtigt får bygget bro til et ordinært job. Andre ledige har flere udfordringer ud over ledighed og kan have behov for en mere helhedsorienteret tilgang. Her bliver der taget hensyn til de individuelle behov, den enkelte borger har i forhold til at blive parat til job. Borgere i denne målgruppe vil få tildelt en virksomhedskonsulent, og der vil være et tæt samarbejde mellem virksomhedskonsulent og sagsbehandler i forhold til finde de rette tilbud, der kan hjælpe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Virksomhedskonsulenterne er opsøgende i forhold til mulige jobåbninger og har fokus på at skabe individuelle jobmatch med udgangspunkt i borgerens jobmål, ønsker og ressourcer. I næste afsnit gennemgås de forskellige spor i den arbejdsmarkedsrettede indsats Organisering af indsatsen overfor ledige og sygemeldte I det følgende afsnit beskrives den konkrete indsats overfor ledige og sygemeldte i Skanderborg Kommune. Indsatsen kan deles op i et jobrettet og et tværfagligt spor. Jobrettet spor: Målgruppe: De jobparate ledige og sygemeldte, hvor der forventes en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Indsatser: Den primære indsats er jobrettede samtaler og en intensiv virksomhedsrettet indsats. I begrænset omfang kan der gives supplerende indsatser, hvis det vurderes at dette vil bringe den ledige eller sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Tværfagligt spor: Målgruppe: De aktivitetsparate ledige og sygemeldte, hvor det er uklart om vedkommende kan vende tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår, eller hvor det tager længere tid at vende tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 10

11 Indsatser: Den primære indsats er den koordinerende sagsbehandler, en virksomhedsrettet indsats (kap ) samt supplerende indsatser (kap ) som f.eks. mentor, mindfulness, coaching, træning m.m. Samtidig øges fokus i højere grad på effekten af indsatsen, så der sikres progression i den ledige eller sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet. Dermed er det muligt at afgøre, om den ledige eller sygemeldte er i stand til at træde helt eller delvist tilbage på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår, eller om der er behov for særlige vilkår, for at borgeren opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Figuren illustrerer principperne og giver eksempler på supplerende indsatser. Supplerende indsats Mentor, arbejdspladsindretning Supplerende indsats Træning, coaching, mindfulness Primær indsats Jobrettede samtaler Koordinerende sagsbehandler Virksomhedsrettede forløb Supplerende indsats Ydelser efter sundhedsloven Supplerende indsats Smertehåndtering, stresshåndtering Som det fremgår af ovenstående figur, findes der ikke én model, der virker for alle i forhold til at komme i job. Nogle indsatser og tilbud - der ud fra en overordnet betragtning ikke har en god effekt, hvis vi tager afsæt i litteraturen - kan for de få have en rigtig god effekt, og det er vigtigt ikke at overse dette element i det store billede Samarbejdsmodellen i Beskæftigelse og Sundhed For at sikre at ledige borgere kan få de mest relevante og virkningsfulde tilbud, er den beskæftigelsesrettede indsats organiseret i en samarbejdsmodel, hvor der er et løbende og tæt samarbejde mellem myndighed (Jobcenter og Ungeenheden) og udfører (Kompetencecentret og Sundhedsfremme), der begge er en del af Beskæftigelse og Sundhed. Det tætte samarbejde er afgørende for både kvaliteten og effekten af ydelserne. Fordelene ved organiseringen er bl.a.: 3 Kap. 11 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats omhandler virksomhedspraktik og nytteindsats. Personer i målgruppen kan få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. Målgruppen har enten behov for en afklaring af beskæftigelsesmål eller har mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer og kan derved kun vanskeligt opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud. 4 Kap. 10 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats omhandler vejledning og opkvalificering. Personer i målgruppen kan få tilbud om vejledning og opkvalificering. Dette kan være uddannelse, som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet og særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb. Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 11

12 At den er fleksibel i forhold til hurtigt at kunne tilrettelægge de rigtige indsatser og tilpasse indholdet til nye målgrupper, ny lovgivning m.m. At der foregår kontinuerligt en vurdering af om der er den rette tilbudsvifte til stede i forhold til at understøtte at borgerne kommer hurtigt i job. At den skaber grundlag for tværgående videndeling og dermed mere effektive indsatser til gavn for borgeren. At myndighed og udfører er fælles om at lave den mest virkningsfulde indsats i forhold til at bringe borgeren i job eller tættere på arbejdsmarkedet. Fundamentet for modellen er, at myndighed og udfører arbejder sammen på tværs ud fra et fælles mål. Jobcenter Ungeenheden Kompetence-centeret Sundhedsfremme I praksis foregår tilrettelæggelsen af tilbud således, at der i forsommeren afholdes indledende møde mellem myndighed og udfører. Formålet er at drøfte forbruget af bestilte tilbud i indeværende år og at drøfte, hvilke tendenser og behov der er for forløb i det kommende år. I efteråret aftales nye forløb, og hvilke tilbud der fortsætter, hvilket foregår i tæt dialog med ledere og medarbejdere på området. Der beregnes derefter en pris for hvert enkelt forløb baseret på antal medarbejdertimer samt administrationsudgifter til husleje, vand, varme, biler, ledelse m.m. Dette sikrer en høj grad af fleksibilitet, således at der i løbet af året kan ændres på de bestilte tilbud, hvis nye behov opstår, eller der sker ændringer, der kræver en omlægning af indsatsen. Det er denne mangesidede tilgang til indsats og tilbud, der med en fleksibel samarbejdsmodel giver rigtig gode forudsætninger for at foretage løbende tilpasninger, både i forhold til hvad der giver de bedste resultater, og i forhold til omstilling til større reformer og mindre lovgivningsmæssige forandringer Beskæftigelsesindsatsen set i sammenhæng med servicelovsydelser Dette afsnit beskriver, hvordan beskæftigelsesindsatsen spiller sammen med servicelovsindsatsen i Skanderborg Kommune. I 2013 bliver der lavet en ny organisering i Skanderborg Kommune vedrørende bevilling af servicelovsydelser (fx 85 - bostøtte og midlertidigt ophold). Borgere, der ikke er i stand til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, tilknyttes Fagsekretariatet Ældre og Handicap, og borgere, hvor der er mulighed for hel eller delvis selvforsørgelse, tilknyttes Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed. Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 12

13 I Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed får borgerne en beskæftigelsesrettet indsats og en supplerende servicelovsindsats. Ved at have et stort fokus på den beskæftigelsesrettede indsats minimeres antallet af servicelovsydelser. Dette betyder, at det hidtil har været muligt at overholde budgettet på servicelovsområdet på trods af en markant stigning i antallet af borgere, som modtager ydelser efter serviceloven. Borgere med psykiske udfordringer har stor gavn af at opnå ordinær eller støttet beskæftigelse, idet beskæftigelse - udover at bidrage til selvforsørgelse - styrker borgerens identitet og muligheder for at opbygge sociale netværk. Dette betyder, at det er centralt at fokusere på beskæftigelsesperspektivet, da inklusion i det ordinære uddannelsessystem og på det ordinære arbejdsmarked er essentielt både for den enkelte og for samfundet. 2.2 Redegørelse af udgifter til aktivering Først redegøres der for terminologien og opbygningen på beskæftigelsesområdet, hvorefter der indledningsvist vil blive dannet et overordnet overblik over Skanderborg Kommunes udgifter til aktivering i 2016 og Herefter bevæger vi os gradvist dybere ned i detaljerne, hvor der bliver set mere specifikt på, hvordan midlerne bliver benyttet i kommunen Arbejdsmarkedsområdets opbygning I loven om en aktivbeskæftigelsesindsats (LAB) er kommunens borgere inddelt i 14 målgrupper med yderligere undermålgrupper, når de er tilknyttet jobcentret. Kommunens udgifter til de forskellige målgrupper bliver afholdt på forskellige bogføringsområder, som følger indenrigsministeriets autoriserede kontoplan. Aktiveringsudgifter, der ses på i denne analyse, bliver bogført på fire områder; 1. Integrationsprogrammet: Flygtninge og indvandrere under den 1-5 årige integrationsperiode. 2. Driftsudgifter til borgere i fleksjob: Borgere i fleksjob og skånejob. 3. Ressource- og jobafklaringsforløb: Aktiveringsudgifter til borgere i de to målgrupper 4. Driftsudgifter til beskæftigelsesindsats: Borgere i en af følgende målgrupper: A-dagpenge, kontanthjælp, revalidender, sygedagpenge, ledighedsydelse, ingen ydelse og uddannelseshjælp. Under hvert af disse fire områder afholdes udgifterne efter aktiveringskategori og målgruppe. Udgifterne er inddelt i tre overordnede kategorier efter den autoriserede kontoplan, som hver især har forskellige aktiveringstyper under sig; 1. Udgifter til ordinær uddannelse: Korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, AMUkurser, almen voksenuddannelse og lignende uddannelser. 2. Øvrige driftsudgifter: Primært vejledning og opkvalificering (kap. 10 tilbud), særligt tilrettelagte forløb (kap. 10 tilbud) og udgifter til virksomhedsrettede tilbud (kap. 11 tilbud). Udgifter til interne tilbud, eksempelvis Kompetencecenteret (KC), hører til herunder. 3. Udgifter til mentor: Udgifter til diverse mentor tilbud. Disse tre ovenstående punkter vil blive refereret til som aktiveringskategorier, og de specifikke forløb under en kategori vil blive kaldt aktiveringstype. Udgifterne vedrørende en af de tre aktiveringskategorier eller aktiveringstyper herunder vil blive kaldt for aktiveringsudgifter. Derudover er der udgifter, som er holdt uden for analysen, idet de ikke ses som en særlig indsats til borgerne i jobcentret. Dette drejer sig om udgifter til hjælpemidler, befordring, dansk og tolkeudgifterne til Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 13

14 borgere omfattet af et integrationsprogram, selve lønudgiften til løntilskud, fleksjob, jobrotation og voksenlærling, samt nogle særlige puljer til de forsikrede ledige. Ligeledes er der nogle få målgrupper som ikke indgår i analysen, idet de næsten ikke modtager en indsats i jobcenterregi; det drejer sig om førtidspensionister, efterløn og seniorjob. Udgifterne til sagsbehandling og samtaler bogføres samlet under en funktion. For at give et indblik i størrelsesforholdet mellem aktiveringsudgifter, forsørgelsesudgifter og udgifter til sagsbehandling og samtaler er der nedenstående vist et cirkeldiagram, som illustrerer, hvordan nettoudgifterne er fordelt mellem de tre områder i Som det fremgår af cirkeldiagrammet, så er udgifterne til forsørgelse klart den største post. Det skal dog bemærkes, at der i 2017 har været ekstraordinært mange indtægter under integrationsprogrammet, som er placeret under aktivitetsudgifterne. Der har været indtægter på 14,6 mio. kr. under integrationsprogrammet. En del af indtægterne skal dække udfordringer på flygtningeområdet bredt, f.eks. udgifter til sagsbehandling eller boligområdet, men midlerne er forblevet under integrationsprogrammet. Dette er med til at holde udgifterne til aktivering lidt nede i Udgifter til aktivering Der ses nu på aktiveringsudgifterne i Skanderborg Kommune under de fire nævnte bogføringsområder. Aktiveringsudgifterne i tabellerne i dette kapitel er bruttotal, dvs. de er opgjort uden statsrefusion. Refusion vil sige, at staten vælger at dække en andel af den udgift, kommunen har til en aktivitet. Typisk dækker staten 50 % af udgiften op til en vis grænse (refusionsloft), hvorefter kommunen afholder hele udgiften selv. Således er det forskelligt, hvad kommunerne får af refusionsindtægter, idet det er afhængigt af, hvor meget refusionslofterne er overskredet i de enkelte kommuner. Således giver bruttoudgifterne et bedre billede, når den helt overordnede effekt af aktivering sammenlignes senere i kapitel 5. I tabellen herunder fremgår det, hvordan aktiveringsudgifterne samlet set fordeler sig pr. bogføringsområde og pr. aktiveringskategori for 2016 og De samlede udgifter er steget med ca. 7,3 % fra 2016 Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 14

15 til 2017, hvilket skyldes en stigning i øvrige driftsudgifter, mens der har været en mindre tilbagegang i aktiveringsudgifterne til ordinær uddannelse og mentor. Tabel 1: Aktiveringsudgifter fordelt på bogføringsområder i 2016 og 2017 Bruttoudgifterne til aktivering er et udtryk for investeringen i Skanderborg Kommunes borgere, og for at få et bedre indblik i investeringen er det nødvendigt at se på, hvordan bruttoudgifterne fordeler sig på tværs af målgrupperne, aktiveringskategori og aktiveringstype. Dette skyldes, at borgerne i de forskellige målgrupper har vidt forskellige behov, hvorfor indsatserne til de forskellige målgrupper vil være differentieret herefter, samt at de forskellige aktiveringstyper løser forskellige udfordringer. I bilag 1 og 2 fremgår en tabel, der viser bruttoudgifterne fordelt på de tre aktiveringskategorier på tværs af målgrupperne for henholdsvis og Derudover er der en uddybning af, hvordan de øvrige driftsudgifter fordeler sig på leverandører. Med leverandør menes, om tilbuddet leveres af en ekstern leverandør eller hvilken type intern aktør, der leverer tilbuddet. Strategi for køb af aktiveringstilbud Strategien i jobcentret er, at det primært er kommunen, der leverer de øvrige indsatser til borgerne. De interne indsatser leveres primært af Kompetencecenteret, som har en kursusafdeling med en tilhørende værkstedsafdeling. Der vil selvfølgelig være tilfælde, hvor det ikke giver mening eller er muligt at kommunen selv leverer indsatsen, hvormed indsatsen vil blive købt hos en anden aktør. Dette gør sig oftest gældende ved små, men dyre specialiserede forløb. Et eksempel på dette er sygedagpenge, hvor bruttoudgifterne til anden aktør stiger fra 0,3 mio. kr. til 1,1 mio. kr. fra 2016 til 2017, hvilket skyldes to neurologiske forløb i Derudover er det primært integrationsborgere og uddannelseshjælpsmodtagere, som modtager indsatser fra anden aktør. Størstedelen under integration er specialiserede danskforløb i ungeklassen, og for uddannelseshjælpsmodtagerne er der primært tale om korte forløb på diverse uddannelsesinstitutioner eller specielle forløb til autister, som udgør stigningen i forbruget fra 2016 til Ligeledes er udgifterne til ordinær uddannelse også opgaver, Skanderborg Kommune ikke selv kan varetage. Både i 2016 og 2017 vedrører udgifterne primært forsikrede ledige (a-dagpenge modtagere), som modtager seks ugers jobrettet uddannelse, og revalidering, hvor borgerne er igennem et længerevarende uddannelsesforløb, eksempelvis på VIA University College. Udviklingen fra 2016 til 2017 Bilag 1 og 2 viser, at der overordnet har været en stigning i investeringen til aktivering på ca. 4,7 mio. kr. eller ca. 8 % fra 2016 til I perioden er der et fald i aktiveringsudgifterne til ordinær uddannelse og mentor, mens der kan konstateres en stigning i øvrige driftsudgifter, der hovedsagligt stammer fra en forøgelse af kommunens egne interne tilbud. Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 15

16 Fra 2016 til 2017 stiger udgifterne til øvrige driftsudgifter fra ca. 50,5 mio. kr. til 57,5 mio. kr., dvs. en stigning på ca. 7 mio. kr., som skyldes en stigning i forbruget på Kursusafdelingen på Kompetencecenteret. Det skal dog bemærkes, at faldet på ca. 1,5 mio. kr. under mentor skyldes, at der er et tilsvarende tilbud under kursusafdelingen, som varetager denne opgave. Hvor aktiveringstilbuddene købt af eksterne leverandører hovedsagligt er lovbestemte, så er de interne aktiveringstilbud i højere grad en selvvalgt investering i Skanderborg Kommune. Det er derfor interessant at se nærmere på kursusafdelingen, værkstederne og tilbud købt fra andre interne områder. Forbruget på værkstederne og køb fra andre interne områder er generelt rimelig konstante, mens kursusafdelingen, som er den store aktør, varierer mere fra år til år. Som tidligere nævnt blev investeringen fra 2016 til 2017 hævet med ca. 7 mio. kr. på kursusafdelingen, hvor der blev investeret mere i de målgrupper, der var en stigning i, men der var ikke en tilsvarende mindre investering i de målgrupper, der var et fald i. Ses der på udgifterne pr. fuldtidsperson i jobcentret på de målgrupper, som primært er tilknyttet kursusafdelingen (A-dagpenge og fleksjob er holdt uden for, idet de kun modtager en minimal indsats på Kompetencecenteret ift. målgruppens størrelse), så var udgiften pr. fultidsperson kr. i 2016 og kr. i 2017, dvs. en udgiftsstigning på ca. 20 % Fordelingen af øvrige driftsudgifter til aktiveringstilbud på kursusafdelingen Det er blevet tydeliggjort, at Kompetencecenteret er den mest interessante udbyder af aktiveringstilbud i Skanderborg Kommune, hvorfor der tages et dybere kig på bruttoudgifterne herunder. Der ses nu på, hvordan aktiveringsudgifterne fordeler sig på aktiveringstyperne vejledning og opkvalificering (kap. 10 tilbud), udgifter til virksomhedskonsulenter (kap. 11 tilbud) og værkstederne (kap. 10 særligt tilrettelagte forløb). I tabellen herunder fremgår det, hvordan udgiftsfordelingen er mellem kapitel 10 og kapitel 11 tilbud i 2016 og 2017, samt hvordan udviklingen har været. Tabel 2: Fordeling af udgifter på Kompetencecenteret på kap. 10- og kap. 11-tilbud Der har samlet set været en stigning i aktiveringsudgifterne på 20 %, men den største investering har klart været i de virksomhedsrettede tilbud, som udgør henholdsvis 57 % og 61 % af budgettet i 2016 og i Ses der på prisudviklingen pr. fuldtidsperson, som har været i et tilbud på Kompetencecenteret, så har der dog været et lille fald fra 2016 til 2017 i udgiften pr. fuldtidsperson. Dette skyldes, at der i 2017 har været ca. 26 % flere fuldtidspersoner tilknyttet kursusafdelingen end i I nedenstående tabelses prisudviklingen pr. fuldtidsperson for de forskellige aktiveringstyper under kursusafdelingen. Tabel 3: Prisudvikling pr. fuldtidsperson på KC vedrørende kap. 10- og kap. 11-tilbud Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 16

17 I tabel 4 og tabel 5 nedenfor fremgår det, hvordan aktiveringsudgifterne fordeler sig på tilbuddene under hver af de tre aktiveringstyper i henholdsvis 2016 og 2017, samt hvor mange fuldtidspersoner der har været under tilbuddene. Kapitel 10 - Øvrig vejledning og opkvalificering Ses der på kapitel 10-tilbuddene under kursusafdelingen, så er coaching klart det største af tilbuddene både i 2016 og 2017 med et forbrug på hhv. ca. 2,9 mio. kr. og ca. 2,4 mio. kr. Træning er også et af de større tilbud både i 2016 og i 2017, hvorefter resten af tilbuddene er af mindre varierende størrelse i I 2017 er der en stigning i mentorforbruget, men dette modsvares som nævnt tidligere af et fald i mentorforbruget uden for kursusafdelingen, så dette er ikke så interessant i sig selv. Derudover er der en betydelig stigning i forbruget til funktionsbeskrivelse i hjemmet el. arbejdsplads, hvilket stemmer overens med et stigende antal fleksjobbere i Skanderborg Kommune. Kapitel 10 - Værksteder Værkstederne har et fast budget på ca. 6 mio. kr. årligt, men i 2017 er udgifterne dog lidt mindre som følge af, at værkstedet på Vestermølle ikke har været benyttet. Der er sket lidt ændringer fra 2016 til Vestermølles fremtid var til diskussion i 2017, hvor det nu er bestemt, at værkstedet skal fortsætte i Derudover er Pakke-og designværkstedet blevet udfaset i 2017, og der er kommet et par nye tilbud til i I 2016 var forbruget størst på Pakke- og Designværkstedet efterfulgt af Træværkstedet og Kreativt værksted. I 2017 er der en stor stigning i Pakke/montage værkstedet og Kreativt værksted som følge af, at tilbuddet Pakke-og designværkstedet er stoppet. Derudover er der et betydelig fald i forbruget på træværkstedet, og det resterende forbrug fordeler sig på mindre tilbud. Kapitel 11 - Virksomhedskonsulenter Overordnet set er der en stigning i udgifterne til virksomhedskonsulenter på 5,75 mio. kr., hvoraf 3,45 mio. kr. er til normale virksomhedskonsulenter, og 2,31 mio. kr. er til socialfaglige virksomhedskonsulenter. Forskellen på de to tilbud er, at de socialfaglige virksomhedskonsulenter har væsentlige bedre tid til hver enkelt borger i forhold til normale virksomhedskonsulenter. Således er socialfaglige virksomhedskonsulenter henvendt til borgere med flere udfordringer, som har brug for en større indsats. Under virksomhedskonsulenttilbuddene på kursusafdelingen er der en stigning i næsten alle tilbuddene, dog med undtagelse af Nøjsomvirksomhedskonsulent, hvor der er et lille fald, og virksomhedskonsulent arbejdsmarkedsudvikling, hvor der er et fald på ca. 2,1 mio. kr. I 2016 var Ungeheden som arbejder med modtagere af uddannelseshjælp en del af afdelingen Arbejdsmarkedsudvikling, men fra 2017 er de blevet et selvstændigt team. I 2017 fremgår det, at Ungeenheden har et forbrug på ca. 1 mio. kr., hvormed det reelle fald i udgifterne under Virksomhedskonsulent arbejdsmarkedsudvikling er på ca. 1,1 mio. kr. Ydermere ses det af de to tabeller, at der en stigning i forbruget af socialfaglig virksomhedskonsulent på 2,3 mio. kr., en stigning på 1,85 mio. kr. til virksomhedskonsulent - integration og en stigning på 1,4 mio. til virksomhedskonsulent arbejdsmarkedsfastholdelse. For en uddybning af tilbuddene i tabel 4 og 5 henvises til bilag 3. Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 17

18 Forbruget på Kompetencecenteret fordelt på målgrupperne i 2017 De forskellige målgrupper har brug for forskellige indsatser, og for at give et indblik i dette samt hvordan tilbuddene herover fordeler sig, er der i bilag 4 lavet en fordeling af, hvordan forbruget på Kompetencecenteret var fordelt mellem målgrupperne i Målgrupper som forsikrede ledige, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate har ikke modtaget en særlig stor indsats, idet de umiddelbart er klar til job eller uddannelse uden behov for opkvalificering. De resterende målgrupper har generelt en længere vej til beskæftigelse eller uddannelse, hvormed de modtager en større indsats. Fælles for disse målgrupper er, at virksomhedskonsulent er det tilbud, som bliver benyttet mest. Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 18

19 Tabel 4: Samlet oversigt over jobcentrets køb ved Kompetencecenteret i 2016 Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 19

20 Tabel 5: Samlet oversigt over jobcentrets køb ved Kompetencecenteret i 2017 Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 20

21 2.2.4 Udgifter til samtaler og sagsbehandling Der findes også andre redskaber i den aktive arbejdsmarkedspolitik ud over de ovennævnte aktiveringstyper. Sagsbehandleren har også en rolle i at få en borger tættere på arbejdsmarkedet, hvilket bl.a. kan ske via jobrettede samtaler og koordinerende sagsbehandling. Tabellen nedenfor viser de samlede udgifter til sagsbehandling i 2016 og Udgifterne er trukket i økonomisystemet på funktionen Jobcentre, som omfatter udgifter og indtægter vedrørende jobcentre. Hovedparten af udgifterne vedrører sagsbehandling, mens en mindre del vedrører administrative udgifter. Det vil dog være svært at opgøre udgifterne hver for sig, og derfor anvendes funktion som mål for udgifterne til samtaler og sagsbehandling. Tabel 6: Udgifter til sagsbehandling i 2016 og Sagsbehandling Udgifterne til sagsbehandling har ligget stabilt i 2016 og 2017 på ca. 32 mio. kr. Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 21

22 3. Resultater fra nationale analyser af beskæftigelsesområdet I dette kapitel opsummeres resultaterne fra forskellige nationale analyser, som har undersøgt, hvilke effekter konkrete indsatser har på de lediges beskæftigelsesmuligheder. Afslutningsvis diskuteres, hvordan borgerens oplevelses af et tilbud kan ses sammen med beskæftigelseseffekten af tilbuddet. 3.1 Overblik over beskæftigelseseffekten af indsatserne på arbejdsmarkedsområdet Der er lavet en stor mængde forskning om virkningen af forskellige instrumenter i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Der er generelt en udfordring af lave entydige konklusioner i forhold til hvilke indsatser, der har størst virkning, da resultaterne påvirkes af andre faktorer, som f.eks. lav- og højkonjunktur, hvilke gruppe af ledige der undersøges, hvilke jobcentre der indgår i undersøgelserne, samt hvordan indsatserne implementeres. Figuren på næste side tager udgangspunkt i et udsnit af de analyser, der beskriver indsatser og effekter. Analyserne er tilgængelige på hjemmesiden for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Indsatser Effekter Samtaler Hyppige kontakter og samtaler har positive effekter på de lediges beskæftigelsesmuligheder. Et højere antal samtaler reducerer ledighedsniveauet ved lavkonjunktur. Samtaler har positiv effekt for arbejdsmarkedsparate ledige, men de synes ikke at have en signifikant effekt for de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. En cost-benefit analyse viser, at samtaler overordnet set giver et samfundsøkonomisk overskud. Kap. 10 Vejledning opkvalificering og Korte målrettede opkvalificeringsforløb giver bedst effekt. Der er moderat evidens for, at kurser med vejledning og opkvalificering har negative effekter på beskæftigelse Der er indikation for, at kurser med vejledning og opkvalificering har negative effekter kort efter kursusstart (fastlåsningseffekt 5 ), men modstridende viden om effekter efter endt kursusdeltagelse (programeffekter 6 ) For aktivitetsparate ledige har vejledning og uddannelse en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse i de første 3 måneder efter aktiveringen er afsluttet. Kap. 10 Uddannelse Uddannelsesaktivering har mindre effekt end virksomhedsrettede tiltag. 5 I den periode hvor aktiveringen foregår, taler man om en fastlåsningseffekt, idet ledige typisk ønsker at færdiggøre aktiveringsforløbet og/eller reducere deres søgeaktivitet og hermed har en lavere sandsynlighed for at finde beskæftigelse. 6 Programeffekten henviser til, hvordan aktiveringen påvirker sandsynligheden for at finde beskæftigelse efter endt deltagelse. Resultater fra nationale analyser af beskæftigelsesområdet 22

23 Kap. 11 Virksomhedspraktik Kap. 12 Privat løntilskud Kap. 12 Offentlig løntilskud - Uddannelse er en bedre investering i højkonjunktur end i lavkonjunktur. Uddannelse virker især når den målrettes ledige, der ikke i forvejen har en uddannelse, og der er tale om ordinær uddannelse. Flere undersøgelser peger på en generel positiv effekt af virksomhedspraktik på afgangen til beskæftigelse også for gruppen af svage kontanthjælpsmodtagere. Både privat og offentlig virksomhedspraktik medfører, at kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit kommer hurtigere i beskæftigelse. Effekten af privat virksomhedspraktik er større end effekten af offentlig virksomhedspraktik. Jobcentrene skal målrette virksomhedspraktikken mod de målgrupper, hvor instrumentet har størst virkning. Desuden gennemføres virksomhedspraktik, ofte i kombination med andre aktiveringsredskaber, f.eks. som første trin på stigen før der etableres et løntilskud eller tilbydes uddannelsesforløb. Dette gør det vanskeligt at måde den isolerede effekt af virksomhedspraktik. Privat løntilskud forbedrer de lediges jobchancer og brug af private løntilskud fortrænger ikke ordinær beskæftigelse nettobeskæftigelsen øges som følge af brugen af private løntilskud. Der opleves generelt positive effekter af privat ansættelse med løntilskud, både i forhold til at få de ledige hurtigere i beskæftigelse og sikre en bedre løn. Det er særligt faglærte ledige og personer med grundskolen som højest afsluttede uddannelse, som profiterer mest af privat jobtræning i forhold til at komme i efterfølgende beskæftigelse. Målgruppen for løntilskud bør være karakteriseret ved at være motiverede for løntilskuddet og for at opbygge nye kompetencer, være mødestabile og have grundlægende sociale kompetencer i orden. Hvis dette ikke er tilfældet vil et løntilskudsforløb ikke være den rette indsats. På den måde kan et løntilskudsforløb ses som sidste del af en flertrinsraket for ledige, der har behov for at tilegne sig en række forskellige kompetencer for at kunne nå endemålet om ordinær beskæftigelse. Offentligt løntilskud har mindre positive effekter for forsikrede ledige, da fastholdelseseffekten overstiger programeffekten. For kontanthjælpsmodtagere ses en positiv effekt på beskæftigelsen. Offentlig løntilskud har stor negativ fastholdelseseffekt i højkonjunktur såvel som lavkonjunktur Offentlig løntilskudsjob forlænger ledighedsperioden for den gennemsnitlige ledige. Resultater fra nationale analyser af beskæftigelsesområdet 23

24 Kilder: De Økonomiske Råd, Arbejdsmarkedspolitik i høj- og lavkonjunktur 2012, Rosholm og Svarer 2009, 2011, 2012, Graversen 2012, Skipper 2010, KORA, Effekt af løntilskud på offentlige arbejdspladser april 2013, Effektanalyse af virksomhedspraktik for voksne kontanthjælpsmodtagere, Beskæftigelsesministeriet 2015, Effekter af kurser med vejledning og særligt tilrettelagt opkvalificering for ledige, KORA juli 2013, Kvalitet i aktiveringsindsatsen, Cowi Andre forskningsresultater Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP) er et projekt, der skaber ny viden og skærper et fagligt fokus på beskæftigelsesindsatsen for udsatte ledige i Danmark. Målet med projektet er at undersøge sammenhængen mellem udvalgte indikatorer for arbejdsmarkedsparathed og sandsynligheden for, at den udsatte ledige kommer i arbejde. Projektet er foretaget for målgruppen aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. BIP-projektets resultater viser, at jobsøgning er en vigtig faktor for at opnå beskæftigelse, og i projektet er det undersøgt hvilke faktorer der får aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere til at øge deres jobsøgningsaktivitet. Der er identificeret fem borgerindikatorer: Tro på at kunne klare et arbejde Helbredsmestring Viden om muligheder Hverdagsmestring Samarbejdsevner. Samtidig viser analysen, at sagsbehandlerens tro på, at borgeren kan komme i job, fremmer sandsynligheden for, at borgerens rent faktisk begynder at søge job. Jo mere sagsbehandleren tror på det, desto større er sandsynligheden for, at borgeren søger job og øger jobsøgningsaktiviteten. BIP-projektet finder desuden, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke deltager i en aktiv indsats, oplever en signifikant tilbagegang på stort set alle de indikatorer, der er vigtige for at få borgeren i job. F.eks. falder borgerens tro på at kunne klare et arbejde signifikant, når man ikke deltager i en aktiv indsats. Den aktive indsats er delt op i fire hovedgrupper: jobrettet indsats, opkvalificering, social indsats og helbredsrettet indsats. Hvis man f.eks. ser på samarbejdsevner, fremgår det af undersøgelsen, at der sker en progression i borgerens samarbejdsevner, når man deltager i en jobrettet indsats i kombination med en social eller helbredsrettet indsats. Borgerens tro på at kunne klare et arbejde stiger signifikant, når der sker en kombination af alle fire indsatskategorier Oplevelseskvalitet i forhold til beskæftigelseseffekt De enkelte redskaber i beskæftigelsesindsatsen kan desuden vurderes ud fra beskæftigelseseffekt og oplevelseskvalitet. Nogle indsatser kan have en høj beskæftigelsesrettet effekt og dermed hjælpe de ledige hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Ved også at fokusere på oplevelseskvaliteten fokuseres der på, hvordan den ledige føler sig inddraget og hørt i den beskæftigelsesfremmende aktivitet. 7 Virksomme elementer på vejen til job, Væksthusets Forskningscenter, november Resultater fra nationale analyser af beskæftigelsesområdet 24

25 Optimalt set skal beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune have en høj beskæftigelseseffekt, så den ledige kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet samt en høj oplevelseskvalitet, så den ledige føler, at vedkommende har været medbestemmende i fastlæggelsen af beskæftigelsesindsatsen. Erfaringer viser bl.a., at hvis ledige bliver mødt med et krav om, at de skal søge et bestemt antal jobs om ugen, opleves dette som demotiverende. Samtidig har et sådant krav ikke en særlig høj beskæftigelseseffekt. Dermed er både oplevelseskvaliteten og beskæftigelseseffekten lav ved denne indsats, hvilket placerer kravet om at søge et bestemt antal jobs om ugen i nedenstående felt 4. I forhold til f.eks. privat virksomhedspraktik viser undersøgelser, at der både er en høj oplevelseskvalitet og en høj beskæftigelseseffekt, hvilket placerer denne indsats i nedenstående felt 1. Det samme gør sig gældende med ordinær uddannelse på lang sigt. Figur oplevelseseffekt i forhold til beskæftigelseseffekt Oplevelseskvalitet Høj 3 1 Lav 4 2 Lav Kilde: Kvalitet i aktiveringsindsatsen, COWI (2011) Høj Beskæftigelseseffekt Resultater fra nationale analyser af beskæftigelsesområdet 25

26 4. Sammenligning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune og resultater fra nationale analyser af beskæftigelsesområdet I kapitel 2 blev det præsenteret, hvordan aktiveringsudgifterne fordelte sig i 2016 og 2017 på arbejdsmarkedsområdet i Skanderborg Kommune. I kapitel 3 blev der dannet et overblik over, hvordan indsatsen er sat sammen i Skanderborg Kommune, samt hvilken effekt de forskellige indsatser har ud fra litteraturen på området. I dette kapitel ses der nu på, om der er overensstemmelse mellem investeringerne beskrevet i kapitel 2, og effekten af de forskellige indsatser bekrevet i kapitel 3. Først ses der på kapitel 10 tilbud, så kapitel 11 tilbud og til sidst samtaler og sagsbehandling. Der ses på udgifterne under Kompetencecenteret og køb fra andre interne områder. Dette skyldes, at Skanderborg Kommune så vidt muligt selv leverer indsatserne, og som nævnt i kapitel 2 er størstedelen af det eksterne forbrug lovbestemt. 4.1 Kapitel 10 tilbud forbruget i Skanderborg Kommune sammenlignet med litteraturens anbefaling Skanderborg Kommune har brugt henholdsvis. 15,4 mio. kr. og 16,8 mio. kr. på kapitel 10 tilbud under Kompetencecenteret i 2016 og Effekten af tilbuddene på den lediges beskæftigelse er tvetydige i litteraturen, og der er moderat evidens for, at tilbuddene har en negativ effekt på beskæftigelsen. Den negativt effekt kan skyldes, at der kan blive en dannet en fast og tryg ramme om borgeren, som fastholder borgeren i deres givne situation i stedet for at rykke dem tættere på arbejdsmarkedet. Kapitel 10-tilbud kan have den effekt, at de ledige eller sygemeldte rykkes tættere på arbejdsmarkedet, men ikke direkte i beskæftigelse. Det kan være svært at måle en beskæftigelsesrettet effekt, hvis dette er en proces over flere år, eller hvis formålet er, at den ledige skal lære at møde stabilt op på en arbejdsplads. I Skanderborg Kommune benyttes værkstederne til at få borgeren klargjort til praktik eller løntilskud. Således kan det være svært at måle en direkte beskæftigelseseffekt på værkstedstilbuddene, hvorimod tilbuddene på kursusafdelingen er tilrettet at få borgeren i beskæftigelse. Fordelingen mellem værkstederne og tilbuddene på kursusafdelingen ses i tabellen herunder for 2016 og I Skanderborg Kommune benyttes kapitel 10-tilbuddene som supplerende indsats til den primære indsats, som består af virksomhedsrettede tilbud (kap. 11) og samtaler med borgeren. Investeringsmæssigt bruges der mio. kr. på den supplerende indsats i Skanderborg Kommune. I kapitel 5 ses der på, hvor meget Skanderborg Kommune overordnet set investerer i aktivering i forhold til de øvrige kommuner i Østjylland, samt hvordan udviklingen i ledighedstallene har været. Denne benchmark kan give en indikation af, hvorvidt Skanderborg Kommune har et højt forbrug af kapitel 10-tilbud. Et vigtigt aspekt ved kapitel 10 tilbuddene, som fremgår af litteraturen, er, at der skal være et helt klart formål og en helt klar plan med brugen af kapitel 10-tilbud, således at de negative effekter fra tilbuddene ikke kommer i spil og fastholder borgeren længere tid i ledighed. Der skal være et fokus på, at kapi- Sammenligning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune og resultater fra nationale analyser af beskæftigelsesområdet 26

27 tel 10-tilbuddene støtter op om den virksomhedsrettede indsats og kan støtte sagsbehandleren til samtalerne. Ifølge litteraturen er det de helt korte, målrettede forløb, som løser denne opgave bedst, men hvornår varigheden af et forløb vurderes at være kort eller langt bliver desværre ikke nærmere beskrevet. Det forventes, at den negative effekt af kapitel 10-tilbud på beskæftigelsen kan hænge sammen med varigheden af forløbene, idet der er tale om en fastholdelseseffekt. Her kunne det være interessant at vide mere om, hvor langt et forløb maksimalt må være før fastholdelseseffekten for alvor indtræder. 4.2 Kapitel 11-tilbud forbruget i Skanderborg Kommune sammenlignet med litteraturens anbefaling Skanderborg Kommune har brugt 20,7 mio. kr. og 26,4 mio. kr. på kapitel 11-tilbud ved Kompetencecenteret i henholdsvis 2016 og Kapitel 11-tilbud har ifølge litteraturen en positiv effekt på den lediges beskæftigelse, dog med visse forbehold. Løntilskuddene skal være private, og borgeren skal være motiveret til at deltage i løntilskuddet, samt at opbygge nye kompetencer heri. Offentligt løntilskud har generelt en negativ effekt på beskæftigelsen, idet der oftest er en stor fastholdelseseffekt herfra., For kontanthjælpsborgere kan der dog være en positiv effekt. Ved virksomhedspraktik er der lidt usikkerhed omkring målingerne, men der findes generelt en positiv effekt, både ved offentlig og privat praktik - dog er privat praktik bedst. Strategien i Skanderborg Kommune har siden 2015 været, at offentlig løntilskud kun skal bruges, hvis der mere eller mindre er et job garanteret ved endt løntilskudsforløb. Derfor ses der siden 2015 et kraftigt fald i offentlig løntilskud, og i 2018 er forbruget på et lavpunkt. Således er der fokus på privat løntilskud, hvilket stemmer overens med litteraturen. Ses der på virksomhedspraktik, er dette også et stort fokus i Jobcentret. Strategien er, at alle borgere skal tilknyttes en virksomhedskonsulent, således at der er den bedste mulighed for at få borgerne i kontakt med virksomhederne og forhåbentlig i praktik, løntilskud eller job. Der er et investeringsniveau på 26,4 mio. kr. Hvorvidt det er det optimale investeringsniveau, ses der nærmere på i kapitel 5. Forholdet mellem kapitel 10- og kapitel 11-tilbud Der vil nu blive set nærmere på forholdet mellem investeringen i kapitel 10- og kapitel 11-tilbud. I de to tabeller herunder ses det, hvordan forbruget fordeler sig mellem kapitel 10- og kapitel 11-tilbud på Kompetencecenteret, samt hvor mange fuldtidspersoner der har deltaget i tilbuddene. Det ses, at der fra 2016 til 2017 har været en stigning på 4 procentpoint i andelen under kapitel 11-tilbud, således at 61 % af forbruget på Kompetencecenteret i 2017 vedrører kapitel 11-tilbud, som klart er de mest effektive ifølge litteraturen. Sammenligning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune og resultater fra nationale analyser af beskæftigelsesområdet 27

28 4.3 Sagsbehandling og samtaler forbruget i Skanderborg Kommune sammenlignet med litteraturens anbefaling Skanderborg Kommune har brugt 32,2 mio. kr. og 32,5 mio. kr. på sagsbehandling og samtaler i henholdsvis 2016 og 2017, hvilket ifølge litteraturen generelt har en positiv effekt på den lediges mulighed for at komme i job. Litteraturen fremhæver ikke noget specifikt omkring strukturen af samtaler, blot det faktum, at hyppigere samtaler har en positiv effekt på den lediges jobmuligheder, samt at et højere antal samtaler reducerer ledighedsniveauet ved lavkonjunktur. Derudover må det forventes, at selve organiseringen i jobcentret må have en stor betydning på sagsbehandlingen og samtalernes effekt på borgerens ledighed. Med organiseringen i jobcentret tænkes der på faktorer som: Taler borgeren med den samme sagsbehandler? Hvor hyppigt er der skift mellem det ansigt, borgeren bliver mødt af i jobcentret? Hvilken funktion har den medarbejder, som borgeren møder i forskellige sammenhænge? Hvilken betydning har stedet, hvor samtalen foregår, f.eks. på virksomheden, jobcentret eller Kompetencecenteret? Hvordan er den interne struktur imellem medarbejderne og de opgaver, de varetager over for borgeren? Et andet interessant aspekt, som nævnes i kapitel 3, er, at beskæftigelsesindikator-projektet (BIP) finder, at sagsbehandlerens evne og troen på borgeren har en stor betydning for den lediges beskæftigelse. Studiet er foretaget for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, men det virker naturligt, at det også gælder for andre målgrupper. Hvorvidt Skanderborg Kommune har hyppige samtaler og et højt antal samtaler kan være svært at vurdere i sig selv. Skanderborg Kommune vil have en grundudgift til sagsbehandling og samtaler for at løse minimumskravet til sagsbehandling stillet fra statens side. Det er niveauet herover, som er interessant at se på - eksempelvis hvor mange sager en sagsbehandler har i forhold til normen. Det er en størrelse, som kan være svær at fastsætte; borgerne er forskellige, og det vil være en subjektiv vurdering, som vil variere, alt efter hvem man spørger. Så hvorvidt Skanderborg Kommune har mange samtaler er lettest at vurdere ud fra, hvor stort forbruget er til sagsbehandling og samtaler sammenlignet med de øvrige østjyske kommuner, hvilket der ses nærmere på i kapitel 5. Sammenligning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune og resultater fra nationale analyser af beskæftigelsesområdet 28

29 4.4 Samlet overblik over investeringen i Skanderborg Kommune Slutteligt ses der på, hvordan den samlet fordeling er mellem kapitel 10-tilbud, kapitel 11-tilbud samt samtaler og sagsbehandling. Dette fremgår af nedenstående tabel. Det store beløb ved samtaler er lidt misvisende, idet hele beløbet som nævnt ikke kan ses som en investering. Grundbeløbet til sagsbehandling er med til at trække procentsatsen herunder op, hvilket giver et lidt misvisende billede af andelene, når der ses på investeringen. Tabellen viser imidlertid stadig fordelingen mellem indsatserne, og som det fremgår, har der været en forskydning mellem de tre indsatser, således at der i 2017 bruges en større andel på virksomhedskonsulenter og en mindre andel på kapitel 10-tilbud og sagsbehandling. I kapitel 5 ses der nærmere på, om denne fordeling ser optimal ud sammenlignet med de øvrige kommuner i Østjylland. Sammenligning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune og resultater fra nationale analyser af beskæftigelsesområdet 29

30 5. Benchmark af Skanderborg Kommunes indsatser på arbejdsmarkedsområdet I dette kapitel sammenlignes udviklingen fra 2013 til 2017 i ledigheden og aktiveringsudgifterne i Skanderborg Kommune med Favrskov Kommune, de Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) i Østjylland og landsgennemsnittet. Sammenligningen vil ske på et aggregeret niveau, dvs. at udviklingen undersøges samlet set for alle de målgrupper, som modtager en indsats i kommunerne. Aktiveringsudgifterne er de aggregerede aktiveringsudgifter for disse målgrupper. Formålet med dette er at undersøge, hvordan Skanderborg Kommune klarer sig sammenlignet med de andre kommuner, samt om der er en klar positiv sammenhæng mellem et fald i ledighedstallet og aktiveringsudgiftsniveauet i kommunerne. 5.1 Metoden bag benchmarkingen Før der ses på selve benchmarkingen, vil de forskellige valg og antagelser bagved benchmarken blive gennemgået. Herunder kilden til data, hvilke kommuner der sammenlignes med, og hvilke parametre kommunerne sammenlignes på samt betydningen af dette Datagrundlæg Kilden til data i benchmarkingen er fra Danmarks Statistik (statistikbanken.dk) og Jobindsats.dk. Førstnævnte er benyttet til at identificere alle regnskabstallene benyttet i benchmarkingen, mens sidstnævnte er benyttet til finde antallet af fuldtidspersoner under de forskellige målgrupper, hvilket danner baggrund for ledighedstallene Sammenligningskommuner Der er mange muligheder for at vælge sammenligningskommuner. Fælles for alle er, at kommunerne aldrig vil blive helt sammenlignelige. Ses der på klyngekommunerne på Jobindsats.dk, varierer klyngerne alt efter hvilken målgruppe, der ses på. Hvis der ses på ECO-nøgletallene fra VIVE, er der brugt nogle helt andre sammenligningskommuner end dem fra Jobindsats.dk. I nærværende benchmark er RAR Østjylland benyttet, således at det er kommunerne tæt på Skanderborg Kommune, der er sammenligningskommuner. Således er sammenligningskommunerne Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Viborg kommuner. Samsø Kommune og Aarhus Kommune er også en del af RAR Østjylland, men idet begge kommuner er markant anderledes end de andre kommuner i RAR Østjylland, er de holdt uden for analysen. Sammenligningskommunerne vil herefter blive henvist til som RAR Østjylland under et, når der ses på kommunerne samlet set. Favrskov Kommune er den kommune, der minder mest om Skanderborg Kommune, og er den kommune, vi oftest sammenligner os med i Skanderborg Kommune. Dette er grunden til, at Favrskov Kommune bliver særligt fremhævet i benchmarken sammen med Skanderborg Kommune. Kommunerne i Danmark vil altid være forskellige, så det er ikke muligt at finde helt sammenlignelige kommuner. I tilfældet her er det Skanderborg, Favrskov og Hedensted kommuner, som har den laveste andel af borgere tilknyttet jobcentret i forhold til arbejdsmarkedsstyrken på omkring 22 %, hvor Horsens, Syddjurs og Norddjurs kommuner klarer sig dårligst med omkring 30 %. Af de østjyske kommuner er det som nævnt Favrskov Kommune, som Skanderborg minder mest om, hvor Skanderborg Kom- Benchmark af Skanderborg Kommunes indsatser på arbejdsmarkedsområdet 30

31 mune jævnfør Jobindsats.dk har lidt bedre rammevilkår 8 end Favrskov Kommune. Selvom der er forskel i andelen af ledige og størrelsen på kommunerne, så forventes udgangspunktet for kommunerne i Østjylland at være forholdsvis ens i forhold til at få borgerne i arbejde. De kommuner, som har en lavere andel af ledige, har også bedre vilkår for at få en borger i arbejde. Dvs. at selvom der eksempelvis er flere ledige i Norddjurs Kommune, har de ikke nødvendigvis lettere ved at få borgere i arbejde end i Skanderborg Kommune, idet Skanderborg Kommune har bedre forudsætninger end Norddjurs Kommune. Der vil sandsynligvis være nogle kommuner, som har et lidt bedre eller dårligere udgangspunkt end andre kommuner i forhold til at skabe en effekt i perioden 2013 til Dette kommer an på, om kommunerne har præsteret bedre eller dårligere i perioden op til 2013, end hvad der kan forventes ud fra deres rammevilkår. Eksempelvis i forhold til fleksjob har Silkeborg Kommune 3,5 procentpoint flere fuldtidspersoner i procent af arbejdsstyrken end Skanderborg Kommune, men hvorvidt Silkeborg Kommune har et bedre eller dårlige udgangspunkt end Skanderborg Kommune er svært at vurdere. Dette er vigtigt at tage i betragtning, når der ses på, hvordan de enkelte kommuner klarer sig i en sammenligning. Når der ses på kommuner samlet set, forventes usikkerheden omkring udgangspunktet at være minimal, idet antallet af kommuner udligner denne usikkerhed. Med forudsætninger og vilkår tænkes der eksempelvis på faktorer som kommunens placering, arbejdspladser i nærområdet og borgere bosat i kommunen. Således forventes det ikke, at nogle af sammenligningskommunerne har lavthængende frugter i forhold til andre kommuner i den undersøgte periode. Kommunerne har dermed forholdsvis ens forudsætninger for skabe en effekt af deres aktivitetsindsatser i perioden Afgræsning af benchmarkingen De målgrupper, som vil indgå i benchmarkingen, er følgende: Målgrupperne nævnt under bogføringsområde 3) og 4) i starten af kapitel 2 Ressource- og jobafklaringsforløb A-dagpenge Kontanthjælp Revalidender Sygedagpenge Ledighedsydelse Uddannelseshjælp Ingen ydelse. Med antallet ledige og ledighedstallet henvises der til det aggregerede antal fuldtidspersoner under disse målgrupper. Alle borgere i ovenfor nævnte målgrupper modtager en indsats, som skal styrke dem i at blive selvforsørgende. Derfor er det relevant at sammenligne målgrupperne med deres aktiveringsudgiftsniveau. Idet målgrupperne er forbundet til hinanden på forskellig vis, er det ikke hensigtsmæssigt at se på udviklingen i en enkelt målgruppe isoleret set, idet der oftest sker en forskydning mellem an- 8 Jobindsats inddeler kommunerne i klynger ud fra deres rammevilkår, jo højere klynge nummer jo bedre vilkår. Hvis der ses på alle ydelserne under et, så inddeler Jobindsats kommunerne i 7 klynger. Skanderborg Kommune er i klynge 6, Favrskov, Hedensted og Odder er klynge 5, Silkeborg, Viborg og Syddjurs er klynge 4, Horsens er i klynge 3 og Norddjurs samt Randers er i klynge 2. Benchmark af Skanderborg Kommunes indsatser på arbejdsmarkedsområdet 31

32 tallet af fuldtidspersoner under de forskellige målgrupper. Således vil benchmarkingen ikke gå dybere ned i detaljen end på aggregeret niveau. Fuldtidspersoner som mål Fuldtidspersoner er anvendt, da det er et let sammenligneligt mål, men hvis nogle af kommunerne har flere borgere igennem systemet, kan det alligevel godt ændre lidt på arbejdsbyrden i jobcentret og på forudsætningen om, at kommunerne har samme udgangspunkt. Derfor er det blevet undersøgt, hvor mange borgere der udgør en fuldtidsperson blandt sammenligningskommunerne med henblik på at sikre, at rotationen i antal borgere er nogenlunde ens. I Østjylland går der i gennemsnit 3,71 borger på en fuldtidsperson. Det laveste er 3,37, og det højeste er 4,30. Skanderborg Kommune ligger på 4,07 borger pr. fuldtidsperson. Herudfra vurderes det, at der er nogenlunde ens rotation i jobcentrene på tværs af kommunerne. Integrationsområdet Integrationsområdet er holdt ude af benchmarkingen, selvom borgerne på området modtager en beskæftigelsesindsats ligesom de andre målgrupper i benchmarkingen. Dette skyldes, at integrationsområdet er forskelligt fra kommune til kommune, i forhold til hvornår flygtningene er modtaget i kommunen, hvad de har oplevet som flygtninge og hvilken etnicitet de har. Denne målgruppe vurderes derfor at være for heterogen på tværs af kommunerne og egner sig således ikke til benchmark. I de seneste par år har der været en relativt høj flygtningekvote, hvormed der har været en naturlig stigning i antal fuldtidspersoner under denne målgruppe, så en måling af effekt herunder vurderes at være for kompliceret. Fleksjob og førtidspension Fleksjob og førtidspension er ligeledes holdt ude af benchmarkingen. Dette skyldes, at når en borger er visiteret til en af de to målgrupper, så har borgeren nået sit mål i jobcentret, og modtager kun en begrænset eller slet ingen indsats. Derudover er der stor forskel på typer af fleksjob, hvilket gør, at målgruppen er svær at sammenligne. Generelt vil landets kommuner gerne skabe flere fleksjob, så en stigning i målgruppen er positivt modsat de andre målgrupper. Hvor godt resultatet er for kommunerne afhænger dog af fleksjobbet, eksempelvis om borgeren kan blive fastholdt i fleksjobbet, og hvor mange timer borgerne er i fleksjob. Disse forhold fremgår ikke af tallene fra Jobindsats.dk. Der er også et mindre antal borgere, som går fra fleksjob til ordinær beskæftigelse. Derudover udgør de to målgrupper næsten 50 % af det samlede antal fuldtidspersoner, hvis de indgik i benchmarkingen. Dette er en meget stor andel af ledighedstallet, hvilket vil forvride hvor stor en effekt indsatserne vil have, idet den mængde fuldtidspersoner, der påvirkes af indsatserne, kun udgør 50 % af den samlede mængde. Validering af udelukkelsen af fleksjob og førtidspension På baggrund af ovenstående er fleksjob og førtidspension ikke med i benchmarken. For at sikre, at der ikke er nogen kommuner i benchmarkingen, som fremstår positivt, fordi de har visiteret flere borgere til førtidspension eller fleksjob end de andre kommuner, undersøges det imidlertid, om der har været markante ændringer i andelen af arbejdsstyrken samlet set for de to målgrupper for kommunerne i benchmarken. Generelt er der et fald i andelen under førtidspension som følge af færre tilkendelser af førtidspension efter førtidspensionsreformen fra 2012/2013, samt en stigning i andelen under fleksjob. På landsplan er det dog klart udviklingen i førtidspension som vægter mest, hvilket fremgår af tabellen herunder. Benchmark af Skanderborg Kommunes indsatser på arbejdsmarkedsområdet 32

33 Generelt set er den samlede andel under de to målgrupper forholdsvis konstant i perioden, hvormed der ikke umiddelbart vurderes at være problemer med, at nogle kommunerne kan fremstår mere positivt i benchmarkingen som følge af, at de sender flere borgere i fleksjob eller på førtidspension. Der er dog en lille stigning i RAR Østjylland, mens der ses et lille fald i Skanderborg Kommune, Favrskov Kommune og på landsplan. Det skyldes, at Viborg, Silkeborg, Randers og Odder kommuner sender flere borger i fleksjob, end antal borgere der afgår fra førtidspensionsordningen. Det betyder, at en lidt større andel af deres effekt i benchmarkingen kan skyldes, at flere borgere overgår til en af de to ordninger, i forhold til de andre kommuner. Tallene er dog så små, at det vurderes ikke at have den store betydning for analysen, men det skal dog nævnes. Hvis der ses på fleksjob alene, er RAR Østjylland-kommunerne stort set lige gode til at få skabt fleksjob til borgerne. Skanderborg Kommune og Favrskov Kommune har en næsten identisk udvikling, hvilket fremgår af nedenstående graf. Udviklingen på landsplan fra 2013 til 2017 er over 0,5 procentpoint lavere end udviklingen for de østjyske kommuner. Tallene her giver heller ikke anledning til, at det er problematisk at holde fleksjob helt ude af benchmarkanalysen. Benchmark af Skanderborg Kommunes indsatser på arbejdsmarkedsområdet 33

34 5.2 Benchmark Benchmarkingen tager udgangspunkt i aktiveringsudgifterne og ledighedstallene i perioden Det vil blive undersøgt, hvorvidt der er en direkte sammenhæng mellem udgiftsniveauet til aktivering og udviklingen i ledighedstallene. Først ses der på udviklingen i ledighedstallene, hvor aktiveringsudgifterne først vil blive sammenlignet hermed. Herefter ses der på udgifterne til samtaler og sagsbehandling, idet disse også har en væsentlig rolle i forhold til borgernes ledighedsforløb. Til sidst ses der på udviklingen i ledighedstallene sammenlignet med udgifterne både til aktivering og til samtaler og sagsbehandling Udviklingen i ledighedstal I grafen herunder ses udviklingen i ledighedstallene fra 2013 til 2017 år for år er det eneste år, hvor der er en stigning i antallet af fuldtidspersoner i forhold til forrige år, hvilket gælder for alle kommuner udover Syddjurs Kommune, som formår at holde et lille fald i 2015 også. Derudover har samtlige kommuner i benchmarkingen et fald i antallet af fuldtidspersoner i 2014, 2016 og I 2014 er udviklingen rimelig ens for RAR Østjylland, Skanderborg Kommune og på landsplan, hvor Favrskov Kommune gør det lidt bedre. Både Skanderborg Kommune og Favrskov Kommune stiger meget i 2015, men Favrskov Kommune får hurtigere sat gang i den gode udvikling igen end Skanderborg Kommune i Dette kommer Skanderborg Kommune så efter i 2017, men er altså efter RAR Østjylland, hele landet og Favrskov Kommune i 2015 og Både Østjylland og hele landet stiger ikke så voldsomt i 2015, men opnår til gengæld heller ikke helt det samme fald i En del af forklaring på, at Skanderborg Kommune bliver hårdere ramt i 2015 end de andre kommuner, kan skyldes, at der i denne periode er en del udfordringer på sygedagpengeområdet, hvilket fastholder Skanderborg Kommune på et højere ledighedsniveau, end hvad kommunens forudsætninger er til. Generelt set er trenden ens blandt kommunerne ift. udviklingen i ledighedstallet, men for at blive klogere på, hvilke kommuner der har haft den bedste udvikling i ledighedstallene er vi nødt til at se på den absolutte udvikling fra 2013 til Dette fremgår af grafen herunder, som viser det procentvis fald i ledighedstallet fra 2013 til 2017 for kommunerne som indgår i benchmarken. Som det måske kunne forventes ud fra ovenstående, så har Favrskov den bedste udviklingen på ca. 19,5 % sammen med Syddjurs Kommune. I det Skanderborg Kommune først får en bedre udviklingen end Østjylland i 2017, så er Skan- Benchmark af Skanderborg Kommunes indsatser på arbejdsmarkedsområdet 34

35 derborg Kommunes fald i ledighedstallet på 9 % lavere end det for Østjylland som ligger på ca. 11,6 %. Udover Syddjurs og Favrskov som ligger helt i toppen, så er resten af kommuner forholdsvist pænt fordelt mellem 8,5 % og 13 %, ud over Hedensted som er lidt højere og Horsens som er lidt lavere. Skanderborg Kommune er således en af de kommuner som har haft et lille lavere fald i antallet af ledige end gennemsnittet Aktiveringsudgifter Aktiveringsudgiftsniveauet undersøges herefter med henblik på at se, om der overensstemmelse mellem udviklingen i ledighedstallet og investeringen i borgerne. Som diskuteret i kapitel 2 er det bruttoudgifterne, vi ser på. Det undersøges først, hvordan udviklingen har været i investeringen pr. fuldtidsperson i de østjyske kommuner. Som det ses i grafen herunder, er det meget forskelligt, hvordan udviklingen har været blandt kommunerne. Dette skyldes, at udgangspunktet i 2013 er meget forskelligt blandt kommunerne. Randers Kommune har det laveste udgangspunkt med udgifter på ca kr. pr. fuldtidsperson, men har også en af de største stigninger. Silkeborg Kommune har det største forbrug pr. fuldtidsperson i 2013 på kr., men har samtidig også den største procentmæssige reduktion i forbruget i perioden. Skanderborg Kommune har haft et jævnt forbrug i hele perioden på omkring kr. pr. fuldtidsperson og placerer sig således i den høje ende af forbruget i forhold til de andre kommuner. Benchmark af Skanderborg Kommunes indsatser på arbejdsmarkedsområdet 35

36 Der ses nu på de gennemsnitlige bruttoudgifter pr. fuldtidsperson i perioden 2013 til 2017 samt den samlede udvikling fra 2013 til 2017 i ledighedstallene, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Dette medvirker til at give et overblik over, hvordan sammenhængen er mellem investering og afkast. I perioden har Skanderborg Kommune en høj udgift pr. fuldtidsperson, men ikke en tilsvarende høj udvikling i ledighedstallene sammenlignet med de andre kommuner. Skanderborg Kommune klare sig kun lidt bedre end hele landet, men har et forbrug pr. fuldtidsperson på ca kr. mere end landsgennemsnittet. Favrskov Kommune investerer næsten lige så meget pr. fuldtidsperson som Skanderborg Kommune, men har betydelig bedre udvikling i ledighedstallet end Skanderborg Kommune. Samtidig har Horsens Kommune den dårligste udvikling i ledighedstallene i perioden, men er den kommune som har haft de tredje højeste udgifter til aktivering. Der er således ikke en klar sammenhæng mellem aktiveringsudgiftsniveauet og ledighedstallet, hvilket tyder på, at der er andre faktorer, der påvirker ledighedstallet. Benchmark af Skanderborg Kommunes indsatser på arbejdsmarkedsområdet 36

37 I tabellen fremgår det også, hvor stor en procentdel de undersøgte målgrupper i benchmarkingen udgør af arbejdsstyrken for de enkelte kommuner. Som nævnt i metodeafsnittet er der stor forskel på de østjyske kommuners rammeforudsætninger, hvorunder der også er stor forskel på, hvor stor en andel de ledige udgør af arbejdsstyrken. I 2013 har Skanderborg Kommune den laveste andel, men i 2017 har Favrskov den laveste andel efterfulgt af Skanderborg Kommune. Som det fremgår af tabellen, har Favrskov Kommune et stort fald i ledighedstallet i perioden, men de starter også med en andel af arbejdstyrken på 0,5 % procentpoint mere end Skanderborg Kommune, hvilket sandsynligvis er lidt mere end de burde i forhold til deres rammevilkår. Dermed bliver det måske lidt lettere for Favrskov Kommune at opnå et fald på ca. 20 % i ledighedstallet i perioden, end det ville have været for Skanderborg Kommune. Favrskov Kommune ender dog stadigvæk med en lavere andel på 0,5 procentpoint end Skanderborg Kommune, selvom Favrskov Kommune har en lidt lavere investering i perioden og starter med en større andel. Ses der på det niveauet i 2017, investerer Skanderborg Kommune næstmest blandt RAR Østjyllandkommunerne pr. fuldtidsperson med ca kr. pr. fuldtidsperson, hvilket er ca kr. over det gennemsnitlige niveau for RAR Østjylland. Skanderborg Kommune er kun overgået af Favrskov Kommune som investerer klart mest blandt RAR Østjylland kommunerne i 2017 med ca kr. pr. fuldtidsperson. Som det ses af nedenstående graf, investerer de fleste kommuner mellem og kr. pr. fuldtidsperson, hvor Norddjurs Kommune dog skiller sig ud i den anden ende og kun investerer kr. En faktor, der sandsynligvis påvirker ledighedstallet, er, hvordan midlerne bliver investeret. I kapitel 3 fremgik det, at der var nogle aktiviteter, som havde høj effekt på borgerens beskæftigelse, og andre, som muligvis kunne have en negativ effekt på borgerens beskæftigelse på langt sigt. I kapitel 4 blev fordelingen mellem kapitel-10- og kapitel-11 tilbud diskuteret, hvor usikkerheden vedrørende investeringsniveauet og fordelingen blev nævnt. Diskussionen af graferne og tabellerne i dette afsnit, kunne godt tyde på, at fordelingen imellem kapitel-10- og kapitel11 tilbud kan optimeres. Favrskov Kommune får et af- Benchmark af Skanderborg Kommunes indsatser på arbejdsmarkedsområdet 37

38 kast af deres investering, selvom de holder et højt niveau, hvilket illustrerer, at en høj investering ikke nødvendigvis er dårlig, men at den rigtige kombination eller strategi skal findes. Som det fremgår af ovenstående tabel, har Skanderborg Kommune en høj bruttoudgift i forhold til udviklingen i ledighedstallene. Derudover er der sandsynligvis en række andre faktorer som påvirker effekten af ovenstående tilbud, eksempelvis hvordan sammenhængen er mellem kapitel 11-tilbuddene og investering i sagsbehandling og samtaler. Er der en målrettet strategi for hele jobcentret? Er der nogle kommuner, der har investeret kraftigt i nogle udvalgte målgrupper, som er tættere på arbejdsmarkedet, mens andre svære målgrupper nedprioriteres? I Skanderborg Kommune blive der investeret bredt i borgeren, hvormed der også blive investeret i borgere, som har den længste vej tilbage på arbejdsmarkedet. Derudover skal det også bemærkes, at denne analyse kun belyser effekten på beskæftigelsesområdet. Eventuelle sidegevinster på andre områder eller effekter på meget lang sigt vil ikke blive opfanget. For at opnå et bredere billede af beskæftigelsesindsatsen i de østjyske kommuner ses der nu på investeringen i sagsbehandling og samtaler, samt hvordan dette ser ud sammenlignet med ledighedstallet Investering i sagsbehandling og samtaler Som nævnt under kapitel 2, er udgifterne bogført under kommunernes jobcentre (funktion 6.53) benyttet som indikator for investering i sagsbehandling og samtaler. Der er lidt usikkerhed om kommunernes bogføringspraksis under jobcentret, men det er imidlertid den bedste indikator, der vurderes at være. Bogførte udgifter anvendes derfor på trods af eventuelle (begrænsede) usikkerheder. Hvis der ses på udviklingen under forbruget til sagsbehandling og samtaler i perioden 2013 til 2017 pr. fuldtidsperson tilknyttet jobcentret, har der været en betydelig stigning for de fleste kommuner i RAR Østjylland; kun Skanderborg og Hedensted kommuner har haft en forholdsvis lav forøgelse i forbrug, hvilket fremgår af nedenstående graf. Benchmark af Skanderborg Kommunes indsatser på arbejdsmarkedsområdet 38

39 I 2013 var det Skanderborg Kommune, som havde det højeste forbrug under jobcentret blandt RAR Østjylland-kommunerne og også sammenlignet med gennemsnittet for alle landets kommuner. Dette forklarer, hvorfor der ikke har været en så stor stigning i forbruget i Skanderborg Kommune i forhold til de andre kommuner. Tabellen herunder viser den gennemsnitlige udgift under jobcentret pr. fuldtidsperson tilknyttet jobcentret i perioden Det skal bemærkes at udgifterne til integration, fleksjob og førtidspension også er bogført under jobcentret, men de er ikke en del af antallet af fuldtidspersoner, som er benyttet her, idet målgrupperne som tidligere nævnt ikke er en del af benchmarkingen. Dette er ens for alle kommuner, og ud fra tidligere redegørelse forventes det ikke at have den store betydning på tallene. Selvom Skanderborg Kommune har haft den laveste forøgelse af forbruget under jobcentret, så ligger kommunen alligevel i den høje ende af forbruget i RAR Østjylland sammen med Favrskov Kommune, som begge har brugt ca kr. mere pr. fuldtidsperson på sagsbehandling og samtaler end RAR Østjylland i gennemsnit. Som nævnt er det et lidt usikker mål for samtaler og sagsbehandling, men umiddelbart bruger Skanderborg Kommune lidt flere ressourcer end de østjyske kommuner, uden at det kan ses i udviklingen i ledighedstallene. Ligesom ved aktiveringsudgifterne ses der ikke en klar sammenhæng mellem udgiftsniveauet i jobcentret og udviklingen i ledighedstallet blandt kommunerne. Dette er ikke så overraskende, idet det er fastslået, at aktiviteterne har effekt på beskæftigelsen, og de er ikke med i ovenstående tal. Hvis vi ser på den seneste udvikling i udgiftsniveauet under jobcentret i 2017, placerer Skanderborg Kommune sig under gennemsnittet i RAR Østjylland, som udgør ca kr., mens Skanderborg Komme har brugt ca kr. Favrskov Kommune anvender kr. på fuldtidsperson i I grafen herunder fremgår forbruget pr. fuldtidsperson til sagsbehandling og samtaler i Benchmark af Skanderborg Kommunes indsatser på arbejdsmarkedsområdet 39

40 I kaptitel 3 blev effekten og forbruget af samtaler og sagsbehandlingen belyst. Nu ses der nærmere på, hvorvidt investeringensniveauet i Skanderborg Kommune er optimalt. I forhold til Østjylland invester Skanderborg Kommune mere i perioden , hvilket kunne tyde på, at Skanderborg Kommune afholder flere samtaler end gennemsnittet i denne periode. Sagsbehandlere har dog flere opgaver, der kan være forskellig bogføringspraksis blandt kommunerne, og kommunerne kan have deltaget i projekter fra STAR, som reducerer udgifterne. Derudover kan strukturen - som nævnt i kapitel 4 - også spille en faktor på resultatet i investeringen i sagsbehandling og samtaler. Hvis der ses på den seneste udvikling er Skanderborg Kommune dog i den lave ende af udgiftsniveauet til sagsbehandling og samtaler, og ligger kr. under gennemsnittet for 2017 for de østjyske kommuner. Dette kunne godt indikere, at der er kommet større fokus på betydningen af samtaler og sagsbehandling, hvor Skanderborg Kommune ikke er fulgt med den seneste udvikling blandt de østjyske kommuner. Den optimale investering i borgeren må forventes at være den rigtige sammensætning af indsatserne - herunder aktiveringstyperne, men også sammensætningen og strukturen med sagsbehandleren. Derudover har både aktiveringstilbud samt sagsbehandling og samtaler en effekt på borgerens ledighed, hvorfor det giver mening at se på udgifterne hertil samlet. Derfor ses der nu på, hvordan investeringsniveauet er blandt RAR Østjylland-kommunerne, når aktiveringsudgifterne og udgifterne under jobcentret slås sammen til et Samlet investering i borgeren Igen ses der først på, hvordan udviklingen i forbruget har udviklet sig for RAR Østjylland-kommunerne i perioden 2013 til 2017, hvilket fremgår af nedenstående graf. Der er stor forskel på udviklingen i kommunernes forbrug, men som tidligere nævnt er der også stor forskel på, hvilket investeringsniveau kommunerne lå på i Eksempelvis har Skanderborg Kommune fortsat et meget jævnt forbrug i hele Benchmark af Skanderborg Kommunes indsatser på arbejdsmarkedsområdet 40

41 perioden, men har også haft et højt udgangspunkt. Favrskov Kommune og Randers Kommune er klart de kommuner, som har gennemgået den største udvikling i perioden. Ses der på det gennemsnitlig forbrug pr. fuldtidsperson i perioden 2013 til 2017, har Skanderborg Kommune det højste forbrug blandt Østjylland-kommunerne efterfulgt af Favrskov Kommune og Silkeborg Kommune. Skanderborg Kommune ligger med ca kr. pr. fuldtidsperson over gennemsnittet i RAR Østjylland, men har en lavere reduktion i ledighedstallet på 2 procentpoint end gennemsnittet i RAR Østjylland. Tallene kan ses i tabellen herunder. Selvom der er taget højde for både investering til aktivering og samtaler og sagsbehandling, findes der ikke en klar sammenhæng mellem udgifterne og ledighedstallet i perioden 2013 til Udover at Skanderborg Kommune investerer mere end Østjylland-kommunerne, men uden en bedre udvikling i ledighedstallet, gør det samme sig gældende for eksempelvis Silkeborg Kommune, som investerer ca kr. pr. fuldtidsperson og har en udvikling i ledighedstallene på -11,10 % Modsat investerer Syddjurs Benchmark af Skanderborg Kommunes indsatser på arbejdsmarkedsområdet 41

42 Kommune ca kr. pr. fuldtidsperson, men har en udvikling på -19,5 % i ledighedstallet. Skanderborg Kommune investerer samlet set 18 % mere pr. fuldtidsperson i gennemsnit end RAR Østjylland, men har en udvikling i ledighedstallet, der er 2,3 procentpoint lavere end RAR Østjylland. Ses der på niveauet i 2017, har Favrskov Kommune hævet investeringen markant i både 2016 og 2017 og er klart den kommune, som bruger flest penge pr. fuldtidsperson i 2017 med ca kr. pr. fuldtidsperson. Dette kan måske også være en forklaring på, hvorfor Favrskov Kommune klarer sig så godt - at de har foretaget en massiv, planlagt investering i 2016 og 2017.I nedenstående graf fremgår det, hvor meget de enkelte kommuner samlet har forbrugt pr. fuldtidsperson i Som tidligere nævnt er der mange faktorer, som kan påvirke ledighedstallet. Disse faktorer inkluderer sandsynligvis udefrakommende faktorer som konjunktur, men også interne strukturer i kommunerne i forhold til hvordan investeringen i borgerne foretages. Inkonsistensen imellem ledighedstallene og kommunernes investering må til dels forventes at kunne forklares af, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne investerer i borgeren. Indholdet i tilbuddene, kombinationen af tilbud, strukturen og organiseringen er forhold, som er blevet fremhævet som formodet vigtige faktorer. Skanderborg Kommune har et højt investeringsgrundlag sammenlignet med RAR Østjylland, men udviklingen i ledighedsniveauet er ikke på niveau med RAR Østjylland. Dette indikerer, at der er plads til forbedring i måden der investeres i borgeren på i Skanderborg Kommune. Det kan både være fordelingen af investeringen mellem kapitel 10-, kapitel 11-tilbud og sagsbehandlingen og samtaler, indholdet af tilbuddene eller eventuel overinvestering. Det kan også være strukturen og organiseringen, der bør ses nærmere på. Afslutningsvis skal det igen understreges, at der er en vis grad af usikkerhed forbundet med undersøgelsen. Benchmarkingen skal ses som en indikator for, hvordan de undersøgte kommuner klarer sig i forhold til hinanden, og ikke som et færdigt resultat, der kan sættes to streger under. Benchmark af Skanderborg Kommunes indsatser på arbejdsmarkedsområdet 42

43 6. Konklusion og det videre forløb Analysen giver anledning til at overveje, hvorvidt der kan opnås en større beskæftigelseseffekt ved at ændre på indsatssammensætningen og eventuelt flytte midler fra aktivitetsudgifter til sagsbehandling og samtaler. I Budget 2019 er der indarbejdet to forandringer, som investerer i sagsbehandling og samtaler. Det er henholdsvis forandringen Investering i intensive indsats over for borgere på kontakthjælp og forandringen Målrettet indsats på sygedagpengeområdet i forhold til Skanderborg Kommune som arbejdsgiver. Investeringerne er foretaget med nye midler. Analysen giver også anledning til at overveje, om det er muligt at reducere aktivitetsudgifter, uden det medfører en væsentlig reduktion i beskæftigelseseffekten. I Budget 2019 er der vedtaget en reduktion af aktiveringsudgifterne på kr. (forandringen Reduktion af udgifter på arbejdsmarkedsområdet ). Det skal i den sammenhæng bemærkes, at det betyder, at budgettet i 2019 er på niveau for budgettet i 2017, dvs. det niveau, som indgår i denne analyse, da forbruget har været stigende med 1 mio. kr. i I overvejelserne om reduktion i aktivitetsudgifterne er det vigtigt at bemærke, at et forskningsprojekt viser, at hvis aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke tilbydes indsatser, så går udviklingen frem mod arbejdsmarkedet ikke kun i stå, men faktisk baglæns. Projektet peger på, at de jobrettede indsatser er bedst til at skabe progression mod arbejdsmarkedet, men en jobrettet indsats har størst effekt, hvis den kombineres med andre indsatser 9. Der er usikkerheder forbundet med sammenligningen, og analysen er gennemført på et meget overordnet niveau. Det er derfor ikke muligt på baggrund af analysen at komme med konkrete vurderinger af og forslag til, hvordan aktivitetsudgifterne eventuelt kan reduceres, eller om der kan omprioriteres mellem aktivitetsindsatserne med henblik på at opnå en større beskæftigelseseffekt. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at organiseringen i Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed betyder, at der løbende sker en justering og tilpasning af indsatserne. Derudover vurderes derfor hensigtsmæssigt, at der udvælges konkrete indsatser til effektvurdering, således der kan træffes beslutninger på et mere konkret og oplyst grundlag. 6.1 Forslag til konkrete effektmålinger og fremadrettet opfølgning i 2. fase Administrationen vurderer, at det er hensigtsmæssig med en analyse og effektvurdering af jobafklaringsforløb. Jobafklaringsforløb er en forholdsvis ny målgruppe, som modtager forskellige former for indsatser, herunder også supplerende indsatser. Der er en stærkt stigende visitation til målgruppen i 2018, og der er risiko for, at man forbliver i målgruppen, såfremt indsatserne ikke virker. Det er derfor særdeles relevant at undersøge, hvorvidt den ønskede beskæftigelseseffekt opnås. De borgere i jobafklaringsforløb, som er længst fra arbejdsmarkedet, har nogle af de samme udfordringer, som en del af borgerne i ressourceforløb. Indsatser, der virker for borgere i jobafklaringsforløb, forventes derfor at kunne overføres til indsatsen for borgere i ressourceforløb. Tilsammen forventes de to målgrupper at udgøre omkring 400 fuldtidspersoner i Virksomme elementer på vejen til job, Væksthusets Forskningscenter, november Konklusion og det videre forløb 43

44 Administrationen vurderer det også relevant, at der følges op på effekten af de to investeringsforslag, der er indarbejdet i Budget Det drejer sig om forandringen Investering i intensive indsats over for borgere på kontanthjælp og forandringen Målrettet indsats på sygedagpengeområdet i forhold til Skanderborg Kommune som arbejdsgiver. Det er relevant at følge op på, om den forventede effekt af investering i sagsbehandling og samtaler opnås. Ligeledes er det relevant, at effekten af og udgifterne til beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune årligt sammenlignes med øvrige kommuner, f.eks. østjyske kommuner og/eller kommuner med samme rammevilkår som Skanderborg Kommune. Den nye sammenligning skal baseres på regnskabstal for I resten af kapitlet uddybes ovenstående forslag kort Effektmåling af indsatser til borgere i jobafklaringsforløb Jobafklaringsforløb er en voksende målgruppe i jobcentret, som fra 2017 til 2018 er steget med ca. 100 helårspersoner. I Budget 2019 er der budgetlagt med 299 helårspersoner. En stor del af målgruppen er i risiko for at være på langvarig offentlig forsørgelse, hvis ikke de får en effektiv indsats fra jobcentret. Dette gør jobafklaringsforløb til en spændende gruppe at se nærmere på indsatsmæssigt. Derudover eksisterer der ikke særlig meget forskning af indsatsernes effekt for denne målgruppe, hvorfor der er behov for, at kommunerne selv analyserer effekterne af indsatsen. Derfor vil afdelingen for arbejdsmarkedsfastholdelse, som arbejder med denne målgruppe, afprøve forskellige indsatsmodeller for målgruppen. For at kunne måle på effekten af indsatserne vil borgerne blive tilfældigt visiteret til forskellige grupper, som modtager særligt udvalgte indsatser. Der vil være en kontrolgruppe, som modtager en normalindsats. Dette gør det muligt at måle, om de særligt udvalgte indsatser har bedre effekt end normalindsatsen. Dette er en anerkendt metode at måle effekt på, som anvendes i en række projekter, der arbejdes med på beskæftigelsesområdet, f.eks. JobFirst-projektet Opfølgning på effekt af forandringen Målrettet indsats på sygedagpengeområdet i forhold til Skanderborg Kommune som arbejdsgiver På sygedagpengeområdet etableres der en særlig funktion, som har fokus på de sager, hvor Skanderborg Kommune selv er arbejdsgiver, og den sygemeldte er bosiddende i Skanderborg Kommune. Det forøgede fokus kræver ansættelse af en ekstra myndighedssagsbehandler. En stor andel af borgerne på sygedagpenge er ansat ved Skanderborg Kommune, hvor især ældreområdet er udfordret med sygemeldinger. Ved et øget fokus på disse sygemeldinger i samarbejde med HR og sundhedsfremme, forventes der at kunne høstes en gevinst i perioden Hvorvidt den ønskede gevinst opnås, er svært at måle direkte, idet det ikke vides, hvordan situationen ville have været, hvis der ikke blev ydet en ekstra indsats. Der kan være udefrakommende faktorer, som påvirker sygemeldingerne positivt, hvilket kan være årsagen til, at der ses en nedgang i sygemeldingerne, og ikke den ekstra indsats. Omvendt kan udefrakommende faktorer også påvirker sygemeldingerne negativt, hvormed resultater fra den ekstra indsats ikke ser så positive ud, som det ellers kunne have gjort. Konklusion og det videre forløb 44

45 For at kunne opstille effektmål for forandringen er man nødt til gøre sig nogle antagelser og kun forholde sig til konkrete mål. Det foreslås, at det antages, at sygefraværet på ældreområdet vil være uændret, hvis der ikke foretages en ekstra indsats på området. Sygefraværet i 2018 vil således blive det tal, forandringen vil blive holdt op imod. En måde hvorpå der kan følges op på, om gevinsten på arbejdsmarkedsområdet opnås, er at tage udgangspunkt i den forventede nettoudgift (udgiften efter refusion fra staten) til sygedagpenge på beskæftigelsesområdet for en person, som er syg hele året. Ud fra dette tal kan det bestemmes, hvor meget sygefraværet skal reduceres for at opnå gevinsterne i forandringen. Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed, Fagsekretariatet Ældre og Handicap og HR er på nuværende tidspunkt i gang med at undersøge, hvilke muligheder kommunen har for at nedbringe sygefraværet på ældreområdet Opfølgning på effekt af forandringen Investering i en intensiv indsats over for borgere på kontanthjælp Der er investeret i en ekstra sagsbehandler i Jobcentret. Formålet med dette er at gøre et tættere samarbejde mellem koordinerende sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter muligt. Dette skal resultere i etableringen af flere ordinære timer og småjobs til de aktivitetsparate borgere på kontanthjælp. Lige som ved forandringen på sygedagpengeområdet er det svært at måle på, hvorvidt den ønskede gevinst ved investeringen opnås, idet det ikke vides, hvordan resultatet ville have været uden investeringen. Idet man ikke direkte kan måle, om gevinsten ved forandringen opnås, gøres dette på en lidt anderledes måde: udviklingen i procent af arbejdsstyrken for målgruppen for Skanderborg Kommune sammenlignes med den gennemsnitlige udvikling for målgruppen i kommuner med lignende rammevilkår. Succeskriteriet for forandringen er, at forskellen mellem Skanderborg Kommune og de andre kommuner ikke forringes i perioden vil blive udgangspunktet, effekten fra investeringen sammenlignes med. Dvs. hvis Skanderborg Kommune har 1 % af arbejdsstyrken på kontanthjælp i 2018, og klyngen i gennemsnit har 1,3 %, så skal Skanderborg Kommune ligge 0,3 procentpoint under gennemsnittet af klyngen i perioden Det vil ligeledes være muligt at benytte resultater og måleværktøjer fra Beskæftigelsesindikatorprojektet (BIP). Her er der fokus på aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, og der er identificeret 11 indikatorer for arbejdsmarkedsparathed. En af indikatorerne omhandler sagsbehandlerens tro på borgeren. Sagsbehandlerens tro på at borgeren kan komme i job, fremmer sandsynligheden for, at borgeren rent faktisk begynder at søge job. BIP viser desuden, at borgere, der deltager i jobrettede indsatser, generelt oplever fremgang på de indikatorer, der øger sandsynligheden for et job. Hvis den jobrettede indsats indgår i en kombination med andre indsatser, virker den endnu bedre. Der vil blive fulgt op på budgetudviklingen på kontanthjælpsområdet i forbindelse med budgetopfølgningerne Benchmark analyse af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune Ligesom der i denne rapport er lavet en benchmarkanalyse af udgifterne til beskæftigelsesindsatsen blandt de østjyske kommuner, foreslås det, at der fast udarbejdes en årlig benchmarkanalyse af effekten af og udgifterne til beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune. Danmarks Statistik offentliggør i maj regnskabstallene for året før, hvormed det ville være muligt at gå i gang med udarbejdelsen af benchmarkanalysen herefter. Konklusion og det videre forløb 45

46 Effekten af Skanderborg Kommunes beskæftigelsesindsats kan sammenlignes med de østjyske kommuner - ligesom i denne rapport - eller med kommuner med rammevilkår, som ligner Skanderborg Kommunes. Der kan også laves en sammenligning med både de østjyske kommuner og kommuner med ens rammevilkår. Det er vigtigt, at der udvælges nogle faste parametre, analysen kan tage udgangspunkt i, så benchmarkanalysen fra år til år kan fungere som en indikator for udviklingen på beskæftigelsesområdet. Administrationen vil derfor arbejde videre med at udvikle en model for den årlige opfølgning Øget borgerinddragelse på beskæftigelsesområdet Med ønsket om at skabe en højere grad af borgerinddragelse i beskæftigelsesindsatsen iværksættes en række tiltag, der giver mulighed for, at Skanderborg Kommune i højere grad kommer i dialog med ledige og sygemeldte. Dette for at beskæftigelsesindsatsen bliver så kvalificeret som muligt med afsæt i såvel borgerens, virksomhedernes og kommunens perspektiv i forening. Skanderborg Kommune har i flere år haft FremtidsForum 10 som Advisory Board for virksomhederne. Med udgangspunkt i den samme model oprettes et borgerpanel for ledige og sygemeldte. Dermed får de ledige og sygemeldte bedre mulighed for at kommentere og kvalificere beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune. Der iværksættes en brugerundersøgelse, som gennemføres i forbindelse med at ledige eller sygemeldte har haft kontakt til Jobcentret eller Ydelseskontoret eller har deltaget i et beskæftigelsesfremmende tilbud på Kompetencecenteret. Dermed vil det løbende være muligt at følge op på de ledige eller sygemeldtes oplevelse af kontakten til Jobcentret, Ydelseskontoret og Kompetencecenteret. Der arbejdes løbende med mødet med borgeren. Med afsæt i ovenstående vil der blive skabt et bedre og bredere grundlag for at forstå, hvordan borgeren oplever mødet med kommunen som ledig eller sygemeldt. Målet for Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed er, at de borgere, der er i kontakt med Jobcentret eller Ydelseskontoret, har en god og konstruktiv oplevelse af mødet - også når mødet falder anderledes ud, end borgeren havde forventet. Der arbejdes derudover løbende med tilgangen til klagesager, herunder med følgende indsatser: Løbende dialog med Borgerrådgiveren med henblik på at få rådgiverens input til, hvordan Skanderborg Kommune hele tiden bliver bedre til at forventningsafstemme med borgeren samt håndtere eventuelle klager. Mere dialog mindre skriftlighed. Der arbejdes med en tilgang, hvor der, i de tilfælde hvor det vurderes hensigtsmæssigt, tages kontakt til borger enten pr. telefon eller ved personligt møde for at tale en eventuel. klage igennem, så det skriftlige svar ikke står alene. Herefter udformes skriftligt svar/notat fra dialogen, som lægges på sagen. Dette har i flere tilfælde vist sig at være en konstruktiv vej i forhold til at opnå en fælles forståelse og sammen finde den bedste løsning. 10 FremtidsForum Skanderborg er et netværk for lokale virksomheder, fagbevægelse, politikere, uddannelsesinstitutioner og nøglepersoner fra kommunen. Netværket mødes to gange årligt for at drøfte og udtænke lokale løsninger på beskæftigelsesrettede udfordringer. Konklusion og det videre forløb 46

47 Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed har desuden fokus på at udvikle samarbejdet med kommunens kontrolfunktion. Det er vigtigt, at der i arbejdet med den beskæftigelsesfremmende indsats og kommunens kontrolindsats er en fælles tilgang og forståelse af borgerens situation. Dette arbejde sættes der fuldt fokus på, og der etableres et tæt samarbejde om især den forebyggende indsats med klart definerede roller i sagsbehandlingen. Konklusion og det videre forløb 47

48 7. Bilag til Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune På de efterfølgende sider herefter findes de bilag, der henvises til i kapitel 2: Kortlægning af indsatser og udgifterne i Skanderborg Kommune. Bilag til Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 48

49 Bilag 1 udgifterne fordelt pr. målgruppe og aktiveringskategori i 2016 Bilag til Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 49

50 Bilag 2 udgifterne fordelt pr. målgruppe og aktiveringskategori i 2017 Bilag til Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 50

51 KCS - Kapitel 10 Mindfulness 4 uger Mindfulness 8 uger Coaching 4 gange Coaching 8 gange Introforløb til Rehab Fokus 2 gange Bilag 3 oversigt over formål med tilbud ved kompetencecenteret. KCS - På vej i uddannelse/job CV og ansøgning AS Turboforløb Integration CV forløb Tabel 1 - samlet oversigt over Jobcentrets køb ved Kompetencecenteret Social mentor efter LAB lov 31B /pr. time KCS - Campus udplacering Træning Skånejob - etablering, borger kommer selv med jobbet Fysioterapeutisk undersøgelse/vurdering Formål At opøve evnen til at være til stede i nuet. At blive introduceret til redskaber, som kan mindske stress og lære at leve med kroniske smerter. Få redskaber som giver mere energi, større overskud, glæde og tilfredshed. At opøve evnen til at være til stede i nuet. At blive introduceret til redskaber, som kan mindske stress og lære at leve med kroniske smerter. Få redskaber som giver mere energi, større overskud, glæde og tilfredshed. Målet er, at borgeren får redskaber og viden til at håndtere og mestre forskellige problematikker, som kan være hæmmende i forhold til personlige og jobmæssige udfordringer. Målet er, at borgeren får redskaber og viden til at håndtere og mestre forskellige problematikker, som kan være hæmmende i forhold til personlige og jobmæssige udfordringer. At du får information om, hvad det vil sige at skulle til møde med Rehabiliteringsteamet, samt at du selv er aktiv i at få udfyldt Rehabiliteringsplanens forberedende del. Individuel samtaleforløb, hvor der er fokus på fremadrettet jobsøgningsstrategi Formålet er at skabe rammer for unge under 30 år, som fremmer udviklingen mod selvforsørgelse, afklarer ressourcer og barrierer, så der kan udarbejdes en job- eller uddannelsesplan Formålet er at lære at bruge jobnet.dk, mit CV, joblog og selvbooking. Samtidig undervises der i ansøgninger samt brug af netværk i jobsøgning Formålet med forløbet er, at borger så tidligt som muligt opnår viden om jobsøgning og arbejdsmarkedet i Danmark. Borger introduceres til Skanderborg Kommunes branchepakker og afklares i forhold til egne muligheder inden for udvalgte brancher. Den enkelte borger får ligeledes udarbejdet et personligt og et Jobnet CV til brug i borgerens videre jobsøgning. I praktikdelen oplever borgeren kulturen på en dansk arbejdsplads herunder krav, omgangsformer, uskrevne regler og får herudover kendskab til forskellige arbejdsopgaver. Formålet med forløbet er, at integrationsborgere får udarbejdet et CV og samtidig viden om, hvad et CV er, og hvordan det bruges i Danmark Formålet er at styrke udsatte gruppers muligheder for at komme ind på og blive fastholdt på arbejdsmarkedet og understøtte unge i at starte samt gennemføre en uddannelse eller blive klar til det. Formålet er at hjælpe unge under 30 år med at blive afklaret omkring uddannelses- eller jobmuligheder Træningen skal hjælpe den ledige eller sygemeldte ift. sundhedsmæssige problemstillinger med udgangspunkt i et program, som fastlægges med fysioterapeut eller instruktør. Ledige eller sygemeldte visiteres ikke til træning alene, men er samtidig tilknyttet en virksomhedskonsulent. Etablering af skånejob, som førtidspensionist selv har fundet Formålet er at udarbejde en vurdering af den ledige eller sygemeldtes fysiske, psykiske eller sociale problemer, som kan bruges i en vurdring af den ledige eller sygemeldtes muligheder for at blive tilknyttet til arbejdsmarkedet Bilag til Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 51

52 Arbejdspladsindretning Funktionsbeskrivelse i hjemmet el. arbejdsplads Efterværn fleksjob, 3 mdr. Åben jobklub - integration KCS - Kapitel 11 Nøjsom virksomhedskonsulent Fastholdelse af ansatte i fleksjob Virksomhedskonsulent kontanthjælp Virksomhedskonsulent - SDP Social virksomhedskonsulent kontanthjælp, sdp., ledighedsydelse Virksomhedskonsulent - fleksjob Virksomhedskonsulent - AS Virksomhedskonsulent - integration Værksteder Nytteindsats Kreativt værksted Pakke- og Designværkstedet Pakke/Montageværkstedet Træværkstedet Produktionskøkkenet INT, Proktionskøkkenet og hygiejne Serviceteamet Vestermølle Målet er at skabe de bedst mulige arbejdsvilkår for borgeren og hjælpe med at fastholde borgeren på arbejdsmarkedet At beskrive borgerens funktionsniveau i forhold til almindelige dagligdags aktiviteter og gøremål i eget hjem eller skabe et overblik og beskrive de forskellige arbejdsopgaver borgeren har på arbejdspladsen samt vurdere, hvorvidt disse er i overensstemmelse med de helbredsmæssige problematikker. Formålet er at understøtte, at nyansatte fleksjobansatte fastholdes i deres fleksjob Jobparate integrationsborgere bliver i stand til, selvstændigt, at gøre brug af Jobnet /Joblog, få et kendskab til dansk arbejdsmarkedsmentalitet og jobsøgning i praksis Målet er at den fleksjobansatte får fastansættelse i en ekstern virksomhed Formålet med forløbet er at understøtte, at fleksjobansatte fastholdes i deres fleksjob Forløbet skal understøtte den lediges udvikling mod ordinær beskæftigelse Forløbet skal understøtte den lediges udvikling mod ordinær beskæftigelse Forløbet ved den socialfaglige virksomhedskonsulent understøtter den lediges udvikling mod enten ordinær beskæftigelse, støttet beskæftigelse eller afklaring heraf. Målgruppen for den socialfaglige virksomhedskonsulent er oftest målgrupper med mere komplekse problemstillinger ud over ledighed, som vil kræve en mere håndholdt og længerevarende indsats. Formålet med forløbet er, understøtte den lediges jobsøgning og afdækning af jobmuligheder, så pågældende hurtigst muligt ansættes i fleksjob. Forløbet skal understøtte den lediges udvikling mod ordinær beskæftigelse Forløbet skal understøtte den lediges udvikling mod ordinær beskæftigelse Nyttejobberne skal udføre en samfundsnyttig opgave for deres ydelse Det overordnede mål er at bringe den ledige eller sygemeldte tættere på arbejdsmarked og/eller uddannelse.fokus sættes ind på fire forskellige områder alt efter behov: Fokus på opkvalificering af borgernes grundlæggende praktiske kompetencer gennem det daglige arbejde på værkstedet. Fokus på afklaring og udvikling af borgernes arbejdsevne. Der tilrettelægges et individuelt målrettet udviklingsforløb, hvor der løbende udforskes i personlige, sociale kompetencer og helbredsmæssige forhold, samt hvilke skånebehov der er behov for Synliggørelse af ressourcer og udviklingsmuligheder samt barrierer i forhold til at bringe den enkelte tættere på arbejdsmarked og/eller og uddannelse. Afklaring af hvad den enkelte motiveres af, hvad giver den enkelte arbejdsglæde, afdækning af den enkeltes kortsigtede og langsigtede mål, uddannelsesretning og branche. Alt afhængig af hvilke udfordringer den enkelte borger har, i forhold til at komme tættere på arbejdsmarkedet, vil der i forløbet være fokus på følgende: Bilag til Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 52

53 Bilag til Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 53

54 Bilag 4 Oversigt over forbruget på KC pr. målgruppe i 2017 Forsikrede ledige Kontanthjælp Kontanthjælp er inddelt i to målgrupper; kontanthjælp 2.2 som er de jobparate kontanthjælpsmodtager og kontanthjælp 2.3 som er de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Således er der en tabel for hver målgruppe. Bilag til Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 54

55 Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp er inddelt i to målgrupper: uddannelseshjælp 2.12, som er de uddannelsesparate og uddannelseshjælp 2.13, som er de aktivitetsparate. Derudover er målgruppen 2.12 inddelt i uddannelsesparate og åbenlyst uddannelsesparate. Dermed er der to tabeller for uddannelseshjælp, som følger denne opdeling. Bilag til Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 55

56 Ressourceforløb Revalidender Bilag til Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 56

57 Sygedagpenge Jobafklaring Bilag til Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 57

58 Ledighedsydelse Fleksjob Bilag til Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 58

59 Integration Bilag til Kortlægning af beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune 59