Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07

Transkript

1 Juni 2007 Projekterfaringer It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Baggrund Fem folkeskoler deltog i projektet med hver én klasse på 3. årg. Det var Ejer Bavnehøj Skolen, Knudsøskolen, Mølleskolen, Niels Ebbesen Skolen og Stilling Skole. Alle elever i de fem klasser anvendte jævnligt computeren med udvalgte programmer. Det centrale program var CD-ORD, men derudover blev der bl.a. anvendt PowerPoint og PhotoStory. Alle forældre havde mulighed for at installere programmerne CD-ORD samt Taleaftalen på hjemmecomputeren. Næsten alle tog imod dette tilbud. I hver klasse var én elev udvalgt som projektelev. Eleven havde store specifikke læse- og skrivevanskeligheder og fik tilknyttet en specialundervisningslærer tre timer om ugen. Specialundervisningslæreren blev kaldt advokaten for at signalere, at arbejdsopgaven er mangfoldig - at give eleven såvel en personlig som en fag støtte. For yderligere oplysninger om projektets rammer og indhold henvises til projektbeskrivelsen med bilag fra marts Projekterfaringer. Projekterfaringerne er samlet i tre dele: 1. del Erfaringer på baggrund af datamaterialet: SL60, Kirstens afkodningsprøve og Kirstens staveprøve 1-2. I alle fem klasser har eleverne en fin fremgang i alle prøverne. Det er dog bemærkelsesværdigt, at projekteleverne ikke har så stor en fremgang, som de øvrige elever i klassen og det på trods af, at de året igennem har haft ekstra personstøtte. En mere detaljeret analyse af de enkelte prøver viser dog, at projekteleverne har fået styrket de kritiske forudsætninger for læsning som

2 f.eks. at arbejde med bogstavlyd, men fremgangen er ikke så markant, at eleverne rykker fra en højere kategori. En enkelt projektelev skiller sig ud fra de øvrige projektelever på den måde, at han har gjort større fremskridt end de øvrige, f.eks. er der særdeles gode resultater i afkodningsprøven. Denne elev havde som udgangspunkt ikke så massive vanskeligheder som de øvrige fire projektelever. 2. del Erfaringer på baggrund af datamaterialet: Mit bedste frikvarter. Historierne er skrevet på computer før projektstart og ved projektets afslutning. Før projektstart har CD-ORD ikke været anvendt. Ved projektets afslutning har CD-ORD været tilgængelig og alle kunne inddrageprogrammet som støtte for skriveprocessen. Forandringen fra den første til den anden historie er, at børnene skriver meget mere og kvaliteten i formulering, ordvalg og stavning er markant bedre. Tekstskrivning på computeren kræver nye arbejdsvaner hos eleven. Det er lærerne, der må definere disse vaner og iscenesætte udviklingen af dem: træning i at blive dus med tastaturet, f.eks. via 10-finger skriv løs og brug CD-ORDs ordforslag efter behov efter den første hurtigskrivning skal eleven arbejde med at forbedre tekstens kvalitet, dvs. formuleringer, tegnsætning og stavefejl: brug lyttefunktionen, CD-ORDs ordforslag og evt. stavekontrollens røde bølgestreger 3. del Erfaringer på baggrund af datamaterialet: Lærernes gode historier samt mødereferater. Forudsætninger for en velfungerende it-støttet undervisning: Hvis en skole vil satse på at omlægge en del af specialundervisningen til en it-støttet undervisning, er det en forudsætning, at skolen har styr på it-delen m.h.t. hard- og software, at der er tre ugentlige lektioner til advokaten, samt at it-vejlederen har den nødvendige tid og fleksibilitet til at give hurtig support. Udtalt af en lærer i projektet 2

3 Vedr. organisering: Når eleverne har let og hurtig adgang til en computer, kan it-støtten indgå afslappet, naturligt og fleksibelt som del af den daglige undervisning. Fire af de fem klasser har haft nem adgang til computerne, men deres organisering har været forskellig: én klasse har EDB-lokalet som nabolokale til klasselokalet med en dør mellem de to lokaler en anden klasse har nem adgang til et klassesæt bærbare pc-ere en tredje klasse har fast ½ klassesæt af pc-ere i klasselokalet en fjerde klasse har fast seks pc-ere i klassen Det mindsker fleksibilitet og spontanitet at skulle booke sig i et EDB-lokale, som ligger et stykke fra klassen. Eleverne siger: Det er sjovt/dejligt/godt at arbejde på computer. Man kan gøre meget og lære meget, f.eks.: - det er nemmere og hurtigere at skrive på computer end at skrive i hånden - man lærer at sætte billeder ind - man lærer om nye programmer, f.eks. PhotoStory og PowerPoint Lærerne siger: It er meget motiverende for børnene. Når børnene arbejder på computer, har de mere lyst til at gå i gang med skriftlige opgaver. På computeren arbejder børnene mere selvstændigt, og de aflastes i forhold til det, der er svært. Derved får de mod og lyst til at eksperimentere. Børnene tilegner sig nogle redskaber, som forældrene ikke kender fra deres skolegang. Det er motiverende for børnene. På en enkel måde kan børnene både i form og indhold få fremstillet et flot produkt, som de selv er meget stolte af. Det er imponerende, hvor meget børnene har lært på et enkelt skoleår. De er blevet bekendt med mange muligheder. Børnene skal kende mulighederne for at kunne vælge det, der er bedst for dem. I første omgang kan de mange muligheder virke overvældende, indtil arbejdsmåden er automatiseret. Der skal overskud til for at kunne jonglere og vælge mellem computerens mange muligheder. Det er en længerevarende proces at nå dertil. 3

4 Børnene har glæde af en liste over udvalgte relevante links, som de umiddelbart kan klikke sig på, når de skal finde informationer til et bestemt emne. Vedr. brugen af CD-ORD som giver støtte til oplæsning og til stavning: Det har vist sig, at alle eleverne bruger programmet, når de oplever, at en opgave er vanskelig, f.eks. i forbindelse med: - læsning af længere tekster på nettet - læsning af længere svære bøger, som skal anvendes i klassen - stavning af længere og svære ord - tjekke om egne skrevne tekster er stavet og formuleret korrekt Ganske få elever synes, det er svært at få de rigtige ordforslag frem, når de skriver historier. It-støttet undervisning kræver nye færdigheder og nye arbejdsvaner: De elever, som har megen erfaring ved tastaturet får frigivet energi, som bruges til f.eks. at: vælge sværere ord skrive mere lave smarte overskrifter Få elever f.eks. den typiske ude-dreng, som ikke har erfaring med tastaturet, men som ellers er dygtig til at skrive historier med blyant, kan frustreres af, at skulle sidde og rode rundt på tastaturet for at finde de enkelte bogstaver. Han vil som udgangspunkt kunne skrive hurtigere med blyant. For at afhjælpe en sådan vanskelighed kan der iværksættes træning med 10-finger. For nogle elever er det nemmere at få etableret gode arbejdsvaner end for andre. Tilsyneladende er arbejdsvaner også tæt knyttet til børnenes personlighed og til deres læringsstil. Mange børn har brug for, at de voksne skaber en tydelig arbejdsstruktur, hvor der er mulighed for mange gentagelser. F.eks. er det sådan, at projekteleverne har stor gavn af at arbejde i en stram struktur, som læreren har bestemt. Nogle elever afledes let af computerens mange muligheder. Der er grundlæggende færdigheder, som børnene skal have lært: - tastaturet - programmernes grundlæggende funktioner 4

5 På ½ år får de fleste børn en stor it-kompetence, og de kan overføre viden og færdigheder fra ét program til andre programmer. Herefter går det meget hurtigere, når børnene skal introduceres for nye programmer og arbejdsmåder. Vedr. matematik: Der findes gode matematikprogrammer, som træner børnenes talfærdighed. I de yngste årgange er der ikke brug for CD-ORD til matematik, fordi tekstmængden er så begrænset. Børnene er gode til det tekniske: I klassen har børnene lavet en PowerPoint-præsentation for ½ år siden. På det tidspunkt fik de grundige instrukser i at bruge programmet. Nu skal de igen anvende programmet. Alle kan stadig huske de begreber, der knytter sig til programmet samt bruge den komposition, de har lært engang. De kan også selv lægge billeder ind nu, samt scanne efter en kort instruks. Man kan sagtens gå i gang med it-baseret undervisning uden selv at være ekspert som lærer. Eleverne bliver hurtigt eksperter, og de få, der ikke kan huske fremgangsmåden, klarer selv at skaffe sig den nødvendige viden hos kammeraterne. Det er en god opdagelse for alle. Udtalt af en lærer i projektet Det er en proces over tid: Historierne tydeliggør, at børnene er blevet mere sikre ved computeren. F.eks. har børnene fået en øget hastighed på tastaturet, større færdighed i at udnytte nettet, de anvender Carsten-stemmen fleksibelt som støtte for oplæsning, og de har fået en øget færdighed i at bruge regnearket exel. Historierne tydeliggør hermed, at det er en proces over tid at tilegne sig den itstøttede undervisning. Forandringsprocessens sårbarhed: Projekteleverne har gennem dres skoletid oplevet store vanskeligheder med skolearbejdet, og de har trods deres unge alder mistet selvværd. De fem projektelever har alle flair for at arbejde på computer. Med hjælp fra advokaten får de ekstra træning og bliver hurtigt eksperter i forhold til mange af deres klassekammerater og i forhold til forældrene. For nogle af projekteleverne virker det skræmmende, at de pludselig kan noget, som kammeraterne ikke kan. Det kan virke skræmmende, hvis man pludselig bliver bedt om at hjælpe andre eller bliver bedt om at stå frem for at demonstrere noget, som de andre 5

6 ikke kan endnu. Det er en ny rolle pludselig at stå som eksperten. Det kan give præstationsamgst og være sårbart. Der skal arbejdes med denne sårbarhed. Vi taler her om forandringsprocessens sårbarhed. Fremmer differentiering og inklusion: Alle børn nyder med mellemrum at få deres tekster læst højt. Men det generelle billede fra brugen af CD-ORD er: - de dygtigste elever bruger sjældent CD-ORD - mellemgruppen bruger ofte CD-ORD, og de skriver mere, end de gjorde tidligere, og der er færre stavefejl - den svageste gruppe har svært ved selvstændigt at få tilstrækkelig gavn af CD-ORD. Det er fortsat for vanskeligt for dem at holde styr på flere processer på en gang, f.eks. at finde på, at lytte til de første lyde, at holde øje med ordforslagene og at vælge det rette ord. Denne iagttagelse er i overensstemmelse med en af Bent B. Andresens konklusioner, som lyder, at elever, der ikke selv behersker brugen af støtteprogrammerne, har brug for personstøtte. At børnene nu er dus med brugen af programmernes elementære funktioner betyder, at de er blevet mere selvhjulpne. Det betyder igen, at det er nemmere at differentiere, for når en eller flere elever f.eks. er færdige med at læse en bog, kan de selv gå til computeren for at lave en boganmeldelse. Den it-støttede undervisning opbløder den traditionelle klasseundervisning på en konstruktiv måde. Det giver sig bl.a. udslag i, at: det er blevet mere naturligt for børnene at hjælpe hinanden det reducerer uroen hos de urolige drenge de kan nu bedre være aktive i egen læreproces computeren tager tomgangen fra dem en urolig elev magtede selv at styre, hvornår han havde brug for pause, og han magtede selv at vende tilbage til arbejdet en læsesvag elev kunne som noget nyt læse på nettet og vælge afsnit ud når der arbejdes på computeren, er der mindre nøl. når en bestemt pige skriver i hånden, er det ofte ulæseligt og det på trods af, at hun tidligere har vist, at hun godt kan arbejde med sproglyd. På computeren skrive hun fyldige og læselige tekster. Ofte magter hun selvstændigt at finde længere ord i ordforslagene. Hun er selv tydeligt begejstret. En dag sagde pigen til sin dansklærer: CD-ORD er en god hjælp, også når jeg skal stave til dalmatiner. 6

7 For øjeblikket har vi læsekursus på klassen. En af de lidt usikre og noget langsomme læsere i klassen har gerne villet læse hestebøger. Hun er derfor gået i gang med Siljan-bøgerne. Hver læsekursustime læser hun nu en Siljan-bog på computeren. Hun læser derefter bogen selv og hendes læsetempo er tilsyneladende sat i vejret. Forhåbentlig vil dette også komme til at smitte af på hendes øvrige læsning! Jeg har ændret syn på vores projektelev. Tidligere tænkte jeg ofte, at hun skulle have særlige opgaver, og at de opgaver, som klassen fik, ramte helt ved siden af. Nu opfatter jeg hende mere som en almindelig elev, der får almindelige opgaver som de andre. Hun er blevet bedre inkluderet. Hvis en opgave er vanskelig, kan jeg spørge advokaten om hjælp. Der er ikke længere ting, hun ikke kan være med til. Klassen arbejde med tekster på Børnene arbejde de sammen to og to. Min oplevelse var, at selvom de valgte den lette tekst, var der meget at læse - også for de dygtige læsere. Næsten alle grupper valgte at bruge CD-ORD 5. De kunne selv markere teksten og justere hastigheden. Det er helt klart at CD-ORD gjorde arbejdet i grupperne mere lige. Hele informationstydningen hang ikke kun på den gode læser, da de begge hurtigt fik en masse information. De gode læsere vekslede mellem selv at læse og at få teksten læst op. Da grupperne skulle bearbejde deres informationer var diskussionerne om, hvad de skulle sige, og hvad der skulle på planchen gode og ligeværdige. Der var ingen, som bare havde været passive, og de var ALLE meget stolte og engagerede under hele arbejdsprocessen. Jeg tror ikke de svage læsere havde fået så meget ud af det, hvis de ikke havde brugt CD-ORD, og måske fik de gode læsere ekstra meget information, fordi de kunne komme let til det. Udtalelser fra lærere i tre forskellige teams 7

8 En stor tak til børn og lærere for et berigende samarbejde med muligheder for udvikling af ny viden og indsamling af erfaringer. Peter Hammer Kirsten Bladt Tlf Tlf