Asger Villemoes Nielsen

Transkript

1 Asger Villemoes Nielsen Cand.mag. engelsk/musik, professionel musiker og sanger, database- og systemadministrator, digitaliseringschef, certificeret projektleder, gymnasieinspektor, kontorchef, informatikchef, konsulentchef, masterfag i filosofi, organisation og executive ledelse, ½ teolog, rigtig glad for sport Direktør siden 2009 i Albertslund Kommune for:

2 Kultur Fritid Idræt Borgerservice boliganvisning Digitalisering hjemmeside Nu også konst. Børne- og ungedirektør

3 Sammenlægning af Bibliotek & Borgerservice BIBOP med en bred pensel

4

5

6

7 Presset kort fortalt: Situationen: Ny regering samme økonomiske udfordringer. Budgetlov påvej (finanspagten) Reformer påvej (kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension, fleksjob) Lærerne skal tilbringe mere tid sammen med eleverne Sundhedstilrettelæggelsen

8 Kommunerne er i Danmark selvstyrende enheder defineret i Grundlovens 82 Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov Kommunerne værner om dette selvstyre både i forhold til deres identitet, men også i forhold til de løbende forhandlinger med staten. Kommunerne, også igennem KL som kommunernes interessevaretager, har ikke formået at give den tidligere og måske nuværende - regering modspil i forhold til de økonomiske og politiske forhandlinger, hvorfor kommunerne i stigende omfang er centralt (statsligt) styret.

9 Det økonomiske pres har også bidraget til diskussionen af, om kommunerne reelt skal stå alene i forhold til opgaveløsningen. Fælles indkøb, fælles udvikling, fælles administration diskuteres og praktiseres i stigende grad. Dannelsen af KOMBIT er et eksempel på et kommunalt it- fællesskab inden for systemudvikling og digitalisering, hvor kommunerne forsøger at opnå stordriftsfordele i at gå sammen og udvikle og indkøbe nye it systemer.

10 Realpolitisk holdning? Det koster det nordjyske kommuner at flytte opgaver til Udbetaling Danmark: Hjørring: 3,3 mio. kr. Brønderslev: 2,2 mio. kr. Rebild: 1,9 mio. kr. Morsø: 1,3 mio. kr. Mariagerfjord: 2,2 mio. kr. Læsø: 0,1 mio. kr. Frederikshavn: 1,8 mio. kr. Thisted: 3,2 mio. kr. Aalborg: 10,3 mio. kr. Jammerbugt: 4,2 mio. kr. Vesthimmerland: 4,3 mio. kr.

11 KL og kommunerne så ikke centraliseringen komme. Flere opgaver overtages af staten eller udlægges i andet regi eksempelvis Udbetaling Danmark. Reelt sker forandringen før kommunalreformen, da SKAT overtager skatteinddragelsen fra kommunerne. Ved disse markante ændringer i kommunernes opgave sammensætning, agerer de ikke. Der sker ikke et retningsskifte, de ser passivt til. Nu er kommunerne vågnet og har ændret holdning, de handler, men samtidigt er en proces allerede igangsat, som de ikke kan stoppe.

12 Hvad bliver dog det næste? Supersygehuse genoptræning Jobcentrene Byggesagsbehandling Tilsynsopgaven Andre borgerserviceområder

13

14 At reformere og trimme den offentlige sektor, så den kan levere service til en stadig mere krævende befolkning, men med færre ansatte.

15

16 Balancen mellem faglighed og økonomi spiller en stor rolle i den sammenhæng. God borgerservice er at tale længe med borgeren God borgerservice er at give borgerne det de efterspørger Faglighed Økonomi Faglighed vs. økonomi Ovenstående figur viser to yderpoler i kommunernes opfattelse af begrebet borgerservice.

17 Forskellen i de to udtryk og egen forståelsen er markante. Hvor kommuner med selvforståelsen forankret i fagligheden ser dialogen og kontakten med borgeren som essentiel, er det modsat for kommunerne forankret i økonomi. Her er forståelsen, at hurtig ekspedition af borgeren er god service, da flere borgere derved kan ekspederes. Der er også større fokus på at gøre borgeren selvhjulpen (digitalt), da denne derved ikke behøver at komme i fysisk kontakt eller dialog med kommunen. Derved sparer begge parter tid (økonomi) og ressourcer (økonomi), samtidig med at fagligheden bevares (systemerne har fagligheden indbygget).

18

19 Mindshift er nødvendigt fra: -Før var det en indgang til det offentlige gennem Borgerservice -Kultur er kold flødeskum, motion er varmt rugbrød -Betjening ved personale er velbetjening Til: -Indgangen er når som helst dér, hvor borgeren er -En sund sjæl i et sundt legeme: Hvad er sundest for rygsøjlen? D- vitaminer eller selvtillid? -Ja, den gode service er også digital

20 Forstad på Forkant mennesket i centrum Medborgerskab 1: livskvalitet Medborgerskab 2: frivillighed og ansvar Medborgerskab 3: mestring af det digitale liv

21 Medborgerskab 1: livskvalitet

22 Medborgerskab 2: frivillighed og ansvar

23 Medborgerskab 3: mestring af det digitale liv

24 Bibliotek og Borgerservice er budt op til dans i de rammer Vi gør det pga.: Økonomien Kanalstrategien Fornuften Borgernes kompetencer Dannelse og medborgerskab Gevinsten for alle

25

26 Dannelse = borgerens ret Medborgerskab = borgerens pligt

27 BEVIDSTHED OG EJERSKAB = Medborgerskab = Skab medborgere!

28 Kultur viser sig i de relationer mennesker har med hinanden. Noget der sker iog på tværsaf sektorer. Omsorg for borgeren og byenskal derfor være meget mere helhedsorienteret og fokuseret!

29 På det tidspunkt, hvor kultur bliver strategisk i sine forbindelser med frivillighed, kommunikation, identitet og civilsamfundet, bør kultur handle med borgerskab. Medborgerskab. Samfund = at finde sammen Skab medborgere

30 Hvorfor medborgerskab? Svar: For at skabe en bedre by vi har alle et ansvar for den

31 Hvem skaber medborgere? Hvad skaber medborgere? Hvis medborgerskab?

32 Livskvalitet Borgerkompetencer Mestring Selvbetjening Medborgerskab Frivillighed Kultur bykultur Sammenhængskraft

33 Medborgercentret og borgerkonsulenten Biblioteket fusionerer med Borgerservice Den gode service er digital Minimum 20 % kan intet og vil intet Borgerens kompetencer Borgerdeltagelsen og -inddragelsen Ram hvor det gør ondt godt

34 Klare gevinster ved at placere borgerserviceopgaver i bibliotekerne: Øget tilgængelighed hvad angår både åbningstider og geografi Flere borgere på bibliotekerne Bredere vejledning Øget service for færre penge Udviklingsplatform for medarbejderne

35 Som udgangspunkt handler det om at give en så effektiv, hurtig og korrekt betjening som muligt siger borgerservicefolk. I Holbæk Kommune har man f.eks. et mål om, at minimum 70 % af borgerhenvendelserne skal kunne klares på under seks minutter. For biblioteksfolk handler det i højere grad om, at borgerne skal være tilfredse med den service, der tilbydes på bibliotekerne. Tidsperspektivet fylder mindre. I Skanderborg har man f.eks. et succeskriterium om, at 80 % af brugerne skal være meget tilfredse med servicen.

36 Er der overhovedet en fremtid for Borgerservice? Nogle mener, at borgerservice som et sted, som vi kender det i dag, er nedlagt om ti år. Og at staten vil overtage de tunge opgaver fra Borgerservice, ligesom SKAT og UDK, hvor it-systemer understøtter folks hjælp til selvhjælp.

37 Der vil stadig være en gruppe borgere, der vil have problemer med at betjene sig selv digitalt. Flere siger, at de kan se et mønster i brugergrupperne: Det er de helt svage og ældre - og så de unge. Mange unge forstår ikke det teknokratiske sprog og sproget i lovgivningen. Hvad er f.eks. en gavlarealdispensation?

38 Perspektivet Fusion og nyt samarbejde kan: Redefinere borgerservice- og bibliotekstjenesterne Give en overlevelsesmulighed der konstruktivt kan selvdesignes

39 Bedre service over for borgeren Asynkront for de stærke Til stede for de svage Mere telefon -mere åbent Mere selvbetjening = mindre ATA

40

41 Fordi: I er jer Og vi er os