Udredning om Telemedicin Udarbejdet af MedCom for ABT-fonden 16. april 2010
|
|
- Ole Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udredning om Telemedicin Udarbejdet af MedCom for ABT-fonden 16. april
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Organisering Formål Fokus og afgrænsning Anbefalinger Indsatsområder Videokonference Billedudveksling Hjemmemonitorering Teknisk infrastruktur Krav til ABT-fondens beslutningsgrundlag i telemedicinske projekter Hvad bør ABT-fonden ikke støtte Eksisterende telemedicinstrategier i Danmark National Strategi for Digitalisering af Sundhedsvæsenet Nationalt program for telemedicin, hjemmemonitorering og egenomsorg Igangsatte projekter under telemedicinprogrammet Strategiske overvejelser i regionerne Strategiske overvejelser på det sociale område Danske erfaringer og projekter Videokonference Radiologi Billedudveksling Hjemmemonitorering Øvrige teknologier Kliniske specialer Barrierer for udbredelse af telemedicin Økonomiske incitamenter Jura Klinisk evidens Kulturelle forhold Lokale forskelligheder Bilag
3 1. Indledning 1.1 Baggrund ABT-fonden har i løbet af fondens første leveår modtaget en lang række ansøgninger om telemedicinske projekter. Og fonden har også støttet en række gode projekter på området. Det er ABT-fondens vurdering, at der på området for telemedicin i dag i uhensigtsmæssigt omfang sættes pilotprojekter i gang, som ikke er koordineret tilstrækkeligt med hinanden. Der er en risiko for, at ABT-fondens midler kan være med til at forstærke denne situation, hvilket vil være problematisk. Det er baggrunden for, at ABT-fonden har besluttet at igangsætte en udredning på det telemedicinske område. Den viden, som indsamles og præsenteres i udredningen, skal være med til at imødegå fragmentering og styrke koordination på området ved at danne grundlag for, at ABT-fonden blandt andet vil kunne udmelde konkrete indsatsområder på det telemedicinske område. Samtidig vil udredningen også kunne understøtte det nationale program for telemedicin, hjemmemonitorering og egenomsorg. 1.2 Organisering I forbindelse med udredningen er nedsat en følgegruppe sammensat af relevante interessenter, herunder Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner, KL, Socialministeriet, Finansministeriet, ABT-fonden, Sundhed.dk, SDSD og MedCom. ABT-fonden er formand for følgegruppen, som refererer til styregruppen for ABT-fonden. Udredningen er udført af MedCom i samarbejde med: Speciallæge Claus Toftgaard: National kortlægning Nasjonalt Senter for Samhandling og Telemedisin, Tromsø: Internationale tendenser og erfaringer. Silverbullet A/S: Telemedicinsk infrastruktur 1.3 Formål Udredningen skal skabe overblik over telemedicinområdet, herunder systematisere og pege på eksisterende løsninger, erfaringer og fokuspunkter til brug for myndigheder, der planlægger at ansøge ABT-fonden om midler til telemedicinske løsninger bidrage til at sikre, at fremadrettede ABT-ansøgere har let adgang til information om eksisterende relevante fælles it-infrastrukturkomponenter, herunder evt. behov for udvikling af fælles løsninger med henblik på at sikre, at infrastrukturen genbruges og udvikles som en del af nye telemedicinprojekter. pege på nationale indsatsområder, der med fordel kan modnes og standardiseres frem mod storskala udbredelse af den velafprøvede teknologi. 3
4 1.4 Fokus og afgrænsning Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin har i 2004 sammenfattet en kort definition af telemedicin: Digitalt understøttet sundhedsfaglig ydelse over afstand. Udredningen fokuserer på telemedicinske koncepter indenfor social- og sundhedssektoren, der anvender arbejdskraftbesparende teknologier ved at understøtte leverance af kliniske ydelser over afstand, herunder til patient/borgers eget hjem og uddannelsesformål gennem digital udveksling af video, billeder eller monitoreringsdata. 2. Anbefalinger Den telemedicinske udredning viser at telemedicinske løsninger efterspørges på mange niveauer i sundhedssektoren at storskala-implementering af telemedicin i Danmark er gået trægt et stort sammenfald mellem de internationale og de nationale tendenser et godt teknisk, infrastrukturelt fundament for en trinvis udbredelse overskuelige barrierer, hvis de adresseres seriøst i forbindelse med en konkret satsning 2.1 Indsatsområder Telemedicinske initiativer har i internationalt perspektiv typisk været motiveret af tre hovedfaktorer: geografiske afstande faglig isolation personale mangel En række telemedicinske koncepter vurderes på baggrund af såvel danske som internationale erfaringer at være modne til anvendelse i større skala. Såfremt telemedicin fortsat skal nyde fremme i ABT-fondsregi kan indsatsen med fordel fokuseres indenfor nedenstående 3 indsatsområder. I sammenligning med andre telemedicinske koncepter er områderne karakteriseret ved stor faglig efterspørgsel og gode erfaringer fra mindre pilotprojekter i regionerne. Det giver grundlag for at afprøve i større skala, og eventuelle investeringer vurderes at have god effekt i forhold til at understøtte en mere effektiv hverdag for personalet i sundhedssektoren: Videokonference, der kan frigøre tid, da mødet mellem klinikere eller mellem kliniker og patient kan foregå virtuelt og dermed eliminere unødvendig transport tid. Billedudveksling, der kan strømline samarbejdet mellem sundhedssektorens parter og dermed sikre bedre sammenhæng i patientforløbene. Hjemmemonitorering, der kan spare sengedage og dermed frigøre specialistressourcer på hospitalerne På trods af de mange gode kliniske, tekniske og organisatoriske erfaringer med telemedcin fra mindre projekter i ind- og udland, vurderes beslutningsgrundlaget for opskalering til nationalt dækkende ABT implementeringsprojekter som hovedregel ikke at være tilstrækkeligt, bl.a. fordi der ikke foreligger egentlige business cases.i relation til ABT-fonden er der derimod behov for demonstrationsprojekter i større skala frem for mindre demonstrationsprojekter, med henblik på at fremskaffe :dokumentation for, i hvilken grad videokonference, billedudveksling og hjemmemonitorering i driftssituationer kan frigøre personaleressourcer i de forskellige dele af det danske sundhedsvæsen, ved at understøtte de organisatoriske muligheder for ændringer i vagtstrukturer 4
5 effektivisering af arbejdstilrettelæggelse i det samlede patientforløb opgaveglidning med opretholdelse af samme kliniske kvalitetsniveau strukturændringer i sundhedsvæsenet 2.1.1Videokonference Videokonference kan på flere områder med fordel anvendes til at understøtte klinisk samarbejde mellem geografisk adskilte enheder og samtidig undgå unødvendig transporttid. Udbredt brug af videokonference forudsætter let adgang til de nødvendige faciliteter og indarbejdelse af muligheden i det daglige arbejder, herunder i forbindelse med vagtfunktioner og rutinemæssige konferencesituationer. Videokonference kan i det kliniske arbejde som regel med fordel suppleres med fælles elektronisk adgang til journaloptegnelser, røntgenbilleder og beskrivelser samt andre patientinformationer. Videokonference kan med fordel anvendes i forbindelse med: a) telemedicinsk tilsyn fra lands- og landsdelshospitaler til centralsygehuse b) telemedicinske supervision og indhentning af second opinion fra højt specialiserede funktioner til andre dele af sygehusvæsenet c) telemedicinsk behandling på det psykiatriske område d) tværfaglig telemedicinsk konference, fx mellem radiolog, mediciner og kirurg i forbindelse med planlægning af operation e) tværsektoriel telemedicinsk konference, fx mellem medicinsk sygehusafdeling og kommunal hjemmepleje f) telemedicinsk operationsforberedelse mellem geografisk adskilte operatører og operationsteams, samt andre rutinemæssige konferencer g) telemedicinske uddannelsesaktiviteter, herunder også transmissioner fra færdighedsværksteder. Tilsammen vil ovenstående telemedicinske anvendelsesmuligheder hovedsageligt spare personalet tid på transport og vil indirekte medvirke til at undgå indlæggelser og forkorte indlæggelser med deraf følgende reduktion af sengedage Billedudveksling Digitale billeder kan på mange andre områder end radiologi udgøre effektiv klinisk dokumentation. Billeddokumentationen kan ikke stå alene, men vil altid være suppleret med tekst (spørgsmål, beskrivelse eller notat). I telemedicinsk samarbejde har digitale still billeder den store praktiske fordel frem for videokonference, at kommunikationen kan foregå off-line, således at de kommunikerende parter ikke nødvendigvis skal være tilgængelige samtidig. Billeddokumentation med ledsagende tekst kan frigøre tid hos sundhedspersonalet ved at understøtte og effektiviserer gældende arbejdsdeling/visitationssamarbejdet. Den telemedicinske konsultation bliver blot det specialtilfælde af henvisningssituationen, hvor der sendes et billede i stedet for patienten. Billedudveksling kan på baggrund af danske og internationale erfaringer med fordel anvendes indenfor følgende specialer: a) Radiologi, hvor adgangen til digitale røntgenbilleder kan optimere patientforløb og imødegå personalemangel gennem beskrivelse af billedmaterialet i andet regi vurdering af akutte patienter inden overflytning mellem sygehuse anvendelse af eksisterende billedmateriale til sammenligning med nye optagelser indhentning af second opinion hos kollegaer b) Dermatologi, hvor traditionelle henvisninger fra lægepraksis delvist kan erstattes af telemedicinske vurderinger 5
6 c) Sårvurdering, hvor hjemmeplejens sårpleje kan optimeres gennem virtuel inddragelse af specialister d) Øjenområdet, hvor digitalisering af billedmaterialet kan optimere arbejdsgangene ifm. øjenkontroller e) Øre-næse-hals området, hvor traditionelle henvisninger fra lægepraksis delvist kan erstattes af telemedicinske vurderinger f) Patologi, hvor samarbejdet mellem patolog og kliniske behandlingsafdelinger kan optimeres gennem udveksling af billeder fra mikroskop Udveksling af billeder understøtter, at en sundhedsfaglig opgave varetages på det lavest effektive omkostningsniveau Hjemmemonitorering Hjemmemonitorering, hvor patienters sundhedstilstand overvåges fra patientens eget hjem, er på flere sygdomsområder klinisk set en rationel og kvalitativt forsvarlig behandlingsform. Hjemmemonitorering øger livskvaliteten for de patienter, der er egnede til denne behandlingsform og løsningerne kan spare senge dage og frigøre specialist ressourcer på hospitalerne. En del de potentielle gevinster på hospitalerne opvejes dog af et afledt øget pres på kommunerne, som følge af flytning af plejeopgaver fra hospital til den kommunale hjemmepleje. Hjemmemonitorering kan antage forskellige former: a) assisteret hjemmemonitorering, hvor der er sundhedspersonale til stede i patientens hjem, med telemedicinsk kontakt til specialist b) selvmonitorering, hvor patienten selv foretager målinger, der enten automatisk eller manuelt indberettes til sundhedssektoren med henblik på løbende sygdomsovervågning c) indlæggelse i eget hjem med mulighed for virtuel stuegang via videokonference og forskellige digitale målinger Hjemmemonitorering i alle tre former understøtter, at en sundhedsfaglig opgave varetages på det lavest effektive omkostningsniveau. 2.2 Teknisk infrastruktur På en række områder har Danmark også i internationalt perspektiv et gunstigt teknologisk udgangspunkt for storskala implementering af telemedicin. Danmark har en lang og udbredt tradition for elektronisk samarbejde i sundhedssektoren, men telemedicinske løsninger udfordrer den tekniske infrastruktur på to hovedområder: 1) Udveksling af digitale billeder og on-line video stiller særlige krav til kapaciteten i infrastrukturen sammenlignet med den eksisterende udveksling af tal og tekst. 2) Den opbyggede nationale infrastruktur understøtter i højere grad det digitale samarbejde mellem sundhedsprofessionelle samt udveksling af information til borgere og patienter. Opsamling af data fra patientens/borgerens eget hjem har tilsvarende haft et mindre fokus. Infrastrukturen er grundlæggende på plads og anvendes allerede til udveksling af fx billeder og videokonferencer. Skal den telemedicinske aktivitet i Danmark prioriteres yderligere, må der imidlertid imødeses behov for 1) anskaffelse af telemedicinsk udstyr hos relevante institutioner og indretning af telemedicinske faciliteter på især hospitalerne, men også i kommuner og almen praksis 6
7 2) trinvis opgradering af lokalnet, sundhedsdatanet og videoinfrastrukturer i takt med et stigende behov 3) fastlæggelse af dataudvekslingsstandarder og netværkskrav til hjemmemonitoreringsløsninger i social- og sundhedssektoren. 4) udbygning af sundhed.dk s rolle som borgerens og patientens indgang til egne sundhedsdata, herunder adgang til telemedicinsk opsamlede hjemmemonitoreringsdata Hvis investeringerne i den samlede tekniske infrastruktur gøres afhængig af projektbevillinger, indebærer det imidlertid en risiko for underinvestering i fælles infrastruktur, fordi projekterne indirekte kan understøtte udvikling af proprietære stand-alone løsninger. ABT-fonden skal også i sin tildeling af bevillinger sikre, at fonden ikke understøtter udvikling af proprietære løsninger, fordi projekterne derfor bliver vanskelige at opskalere efterfølgende. For derfor på nationalt niveau at imødekomme de fælles infrastrukturelle behov i en trinvis, pragmatisk og behovsbaseret udviklingsproces, anbefales det derfor, at ABT-fonden stiller krav om følgende: at nye demonstrationsprojekter med henblik på billiggørelse og skalerbarhed skal genbruge allerede eksisterende nationale funktionelle services, herunder o cpr opslag, der sikrer hurtig og let adgang til stamoplysninger om den enkelte patient/borger o fælles brugerstyring, der ved national udbredelse kan sikre gradvis overgang til single sign on løsninger i sundhedssektoren o Sundhedsvæsenets Organisations Register, der giver elektronisk adgang til systematisk organisatorisk beskrivelse og adresseoplysninger vedrørende sundhedssektorens parter, herunder til brug for elektronisk kommunikation at nye demonstrationsprojekter med henblik på billiggørelse og skalerbarhed skal genbruge allerede eksisterende nationale infrastruktursystemer, herunder o Sundhed.dk, til brug for patientens manuelle indtastning af selvmonitorerede sundhedsdata og adgang til egne, sammenstillede sundhedsdata o Sundhedsdatanet, som det grundlæggende sikrede netværk, til udveksling af alle typer sundhedsdata mellem sundhedsprofessionelle o Testcenterfunktioner, til støtte for teknisk implementering af allerede eksisterende, nationale standarder hos leverandører af telemedicinske applikationer og løsninger o Videokonference-knudepunkt, til brug for sikker og standardiseret on line videokommunikation mellem forskellige typer af udstyr o National Service Platform, der er designet til at understøtte webservice-baseret dataudveksling ved at udstille centrale registre og databaser, der derved kan indgå som komponenter i nye kommercielt initierede telemedicinske løsninger at nye demonstrationsprojekter med henblik på billiggørelse og skalerbarhed bør genbruge allerede eksisterende standarder, herunder o Den Gode Webservice, der er en national kuvert for on-line udveksling af sundhedsdata o MedComs oio-xml / EDI standarder, der er en række profiler for dataudveksling i konkrete sundhedsfaglige situationer o Udbredte industristandarder som DICOM og Continua Health Alliance profilerne, der anvendes i forbindelse med henholdsvis udveksling af røntgenbilleder og hjemmemonitoreringsdata 7
8 at lokale demonstrationsprojekter sikrer et tilbageløb til det nationale infrastrukturarbejde i form af dokumentation af afprøvede dataudvekslingsstander, med henblik på ophøjelse til national standard indenfor sundhedsdomænet Endeligt bør der på nationalt niveau identificeres forretningsmæssige behov i en størrelsesorden, der retfærdiggør større investeringer i den fælles infrastruktur, der derefter kan genbruges til andre telemedicinske formål. 2.3 Krav til ABT-fondens beslutningsgrundlag i telemedicinske projekter For at kunne opnå ABT-fondens tilskud til et demonstrationsprojekt er det generelle krav, at projektet skal afprøve en ny teknologisk løsning, der er klar til test, en ny intern organisering, eller en ny samarbejdsform, der fx inddrager private virksomheder eller andre offentlige myndigheder. Disse krav gælder selvsagt også telemedicinske ansøgninger. Implementeringsprojekter er generelt større projekter, hvor en velafprøvet og moden teknologi implementeres nationalt. I et implementeringsprojekt indføres således en ny teknologi eller arbejdsform, der allerede er blevet afprøvet i mindre skala med positive, veldokumenterede resultater. Der skal således foreligge en egentlig business case. ABT-fondens vurdering af indkomne projektforslag tager dermed afsæt i en afvejning af det enkelte projekts arbejdskraftsbesparende potentiale og dets projektudgifter. Telemedicinske ABT-projekter skal derfor være forretningsdrevne og bygge på en konkret vurdering og afvejning af gevinster og investeringsbehov, herunder til den nødvendige infrastruktur. EU kommissionen lancerer i foråret 2010 MAST-modellen, der har til formål at skabe et bedre og mere ensartet beslutningsgrundlag for implementering af telemedicin i Europa (jf. uddybende bilag om MAST i relation til ABT-fondens arbejde) Modellen indeholder 7 domæner: 1) Det kliniske problem og løsningens karakteristika 2) Sikkerhedsmæssige aspekter (klinisk og teknisk) 3) Kliniske effekter 4) Patientperspektivet 5) Økonomiske aspekter 6) Organisatoriske aspekter 7) Sociokulturelle, etiske og juridiske aspekter Det anbefales, at ABT-fonden inden beslutning om implementeringsprojekter og stor-skala demonstrationsprojekter på det telemedicinske felt, vurderer de konkrete telemedicinske løsninger med afsæt i MAST-modellen. Ved beslutning om iværksættelse af telemedicinske implementeringsprojekter bør konsekvenser og effekter i alle 7 domæner principielt være afdækkede og sandsynliggjorte. Et eksempel herpå er national udbredelse af telemedicinsk anvendelse af national adgang til røntgenbilleder. Teleradiologisk samarbejde er velafprøvet og alment accepteret såvel nationalt som internationalt og vil kunne optimere patientforløb og effektivisere den kliniske hverdag gennem øget samarbejde regionerne imellem, mellem offentlige hospitaler og den private sundhedssektor, samt muliggøre træk på klinikker i andre lande, der ikke i samme grad som Danmark mangler radiologer. 8
9 For demonstrationsprojekter gælder, at en række områder er fagligt modne til storskala demonstration, men der eksisterer en række infrastrukturelle mangler. Denne type demonstrationsprojekter vil jf. MAST-modellen kunne påvise effekter på domænerne klinisk effekt, patientperspektiv og organisatoriske effekter. Men afdækning af de sikkerhedsmæssige og økonomiske aspekter og dermed det arbejdskraftbesparende potentiale skal afdækkes konkret i demonstrationsprojekterne. Et eksempel herpå er storskala demonstrationsprojekt på hjemmemonitoreringsområdet. Hjemmemonitoreringsløsninger fokuserer typisk på kroniske patienter, der i stigende grad lægger beslag på ressourcer i sundhedsvæsenet. Området undergår både nationalt og internationalt en rivende udvikling, men området er præget af manglen på national infrastruktur og manglende dokumentation for det samlede arbejdskraftbesparende potentiale, herunder ikke mindst fordelingen af potentiale mellem hospitaler, kommunal hjemmepleje og praksissektor. En anden type demonstrationsprojekt er, hvor kendt teknologi anvendes i et nyt telemedicinsk projekt. Her skal der udover afdækning af sikkerhedsmæssige og økonomiske aspekter også skabes klinisk dokumentation af effekten, jf. MAST-modellen. Et eksempel herpå er anvendelse af videokonference, billedudveksling og hjemmemonitorering i almen lægepraksis. Den fremtidige indretning af lægepraksis er løbende til politisk overvejelse og både nationalt og internationalt peges på telemedicinsk understøttelse af almen lægepraksis som et relativt uudforsket område. En tredje type demonstrationsprojekt er hvor en ny teknologi med telemedicinsk potentiale afprøves. Det er ikke muligt, at give et eksempel herpå, da der netop er tale om ny og på nuværende tidspunkt ukendt teknologi. 2.4 Hvad bør ABT-fonden ikke støtte Det anbefales, at ABT-fonden i sin tildeling af midler generelt og til telemedicinske projekter sikrer, at der ikke investeres i allerede eksisterende infrastruktur eller allerede afprøvede teknologier. Udgangspunktet for projekterne skal således ikke være at afprøve infrastrukturen eller teknologien som sådan, men at afprøve mulighederne for at ændre arbejdsgange, vagtstrukturer mv. ved at genbruge allerede eksisterende nationale funktionelle services, allerede eksisterende nationale infrastruktursystemer eller eksisterende standarder. Formålene hermed er, at sikre skalerbarheden af projekterne, og at undgå at projekterne fordyres. I afsnit 2.2. om krav til telemedicinske projekters tekniske infrastruktur er der givet konkrete eksempler på alle tre dele. ABT-fonden støtter heller ikke projekter af samme type flere gange. På ABT-fondens hjemmeside findes overblik over alle eksisterende projekter, herunder de telemedcinske. 3. Eksisterende telemedicinstrategier i Danmark Oversigten over eksisterende telemedicinstrategier i Danmark er, udover den gældende Nationale Strategi for Digitalisering af Sundhedsvæsenet, baseret på møder med alle regioner og KL s og Socialministeriets fælles udspil Velfærdsteknologi til gavn for borgerne. 3.1 National Strategi for Digitalisering af Sundhedsvæsenet Nationalt arbejdes der efter en vision om et servicemindet og produktivt sundhedsvæsen, hvor borgere og patienter bliver inddraget i deres egen sundhed. IT spiller en central rolle i realiseringen af visionen. Digital Sundhed udgav i 2007 National Strategi for Digitalisering af Sundhedsvæsenet , der beskriver, hvordan visionen skal realiseres. Det er centralt i strategien, at digitali- 9
10 seringen af sundhedsvæsenet skal ske trinvist og behovsbaseret. Det vil sige, at der ikke vil blive indført big bang-løsninger, der med et slag indfører nye programmer eller systemer i hele sundhedsvæsenet. Digitaliseringsstrategien omtaler, at telemedicinske løsninger vil give en række muligheder for at skabe samarbejde og sammenhæng på tværs af afstande, øge kvaliteten i behandlingen og forbedre den service og tilfredshed, som patienterne oplever. De vil give mulighed for hurtigere og bedre diagnosticering, mindre unødig transport, nye muligheder for at konsultere eksperter og understøtte opgave-glidning og udvikling af shared care mv. Digitaliseringsstrategien bliver udmøntet gennem fire handlingsplaner: 1) IT til medarbejderne 2) IT til borger og patient 3) Fælles infrastruktur 4) Monitorering og samarbejde De fire handlingsplaner indeholder hver for sig en række projekter, programmer og drifts-/ vedligeholdelsesopgaver. 3.2 Nationalt program for telemedicin, hjemmemonitorering og egenomsorg Bestyrelsen for Digital Sundhed vedtog i april 2008 at iværksætte et program for øget anvendelse af telemedicin, hjemmemonitorering og egenomsorg (herefter benævnt telemedicinprogrammet) i forbindelse med udmøntningen af den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Den praktiske gennemførelse af programmet er uddelegeret til MedCom. Telemedicinprogrammet har i prioriteret rækkefølge til formål at: sikre national implementering og udbredelse af modne telemedicinske løsninger modne telemedicinske koncepter til efterfølgende national udbredelse vurdere nationale telemedicinske koncepter i forhold til deres gevinstpotentialer og tilpasning til den danske infrastruktur opsamle og dele viden om nationale og internationale telemedicinske koncepter i relation til aktuelle sundhedspolitiske og kliniske udfordringer i Danmark, herunder at drive en række erfaringsfora. Det nationale telemedicinprogram følger således hensigten i EU kommissionens kommuniké om telemedicin fra 2008, der tager afsæt i en erkendelse af, at der stadig er uudnyttede potentialer i telemedicin. Den faktiske anvendelse af telemedicin lader meget tilbage at ønske i forhold til den teknologiske udvikling og antallet af projekter, der viser, at telemedicin er muligt og ønskeligt. Hensigten er klar: Telemedicine make it happen! 3.3 Igangsatte projekter under telemedicinprogrammet Teletolkning National udbredelse af tolkesamtaler via videokonferenceudstyr i sundhedssektoren via national videokonferenceinfrastruktur på sundhedsdatanettet. Målet er, at teletolkning skal være et tilbud på 90 % af relevante sygehusafdelinger i Danmark. Parallelt med udbredelsen i sygehusregi afprøves konceptet i enkelte pilotkommuner og -lægepraksis. Projektet startede 1. januar 2009 og afsluttes 31. december ABT-fonden har afsat 41 mio. kr. til implementeringsprojektets gennemførelse. 10
11 Telesår Telemedicinsk sårvurdering indebærer telemedicinsk kontakt fra hjemmeplejen til sårspecialister på hospitalet. Sundhedsfaglige ydelser leveres over afstand på baggrund af sårbilleder optaget og udvekslet via mobiltelefon til fælles sårdatabase. Konceptet udbredes i 2 regioner og 8 kommuner. Projektet startede 1. januar 2010 og afsluttes 31. marts ABT-fonden har afsat 9,1 mio. kr. til demonstrationsprojektets gennemførelse. 3.4 Strategiske overvejelser i regionerne Telemedicin har oftest ikke nogen selvstændig strategisk plan i regionerne, selv om det i mange sammenhænge er nævnt som en teknologi, der er vigtig at udnytte i fremtidens sundhedsvæsen. Det er imidlertid svært at afgrænse helt præcist, hvad telemedicin er, og derfor bliver det ofte en del af en samlet udviklingsstrategi eller IT-strategi. Samme tendens ses internationalt, hvor nye løsninger udvikles og grænserne mellem telemedicin/sundheds IT og det traditionelle sundhedsvæsen udviskes i takt med, at informations- og kommunikations teknologi bliver en integreret del af arbejdslivet. I Region Midtjylland er der i sundhedsdirektionens regi vedtaget, at der skal satses på, at videokonferenceløsninger skal spare på transporten af speciallæger mellem sygehusene i regionen. I Region Syddanmark er der oprettet en pulje til arbejdsbesparende teknologi inklusive telemedicin, og heraf er der uddelt et større beløb til telemedicinske projekter. I Region Hovedstaden er der ønske om at anskaffe fælles RIS/PACS til alle regionens sygehuse samt oprettelse af en fælles platform til indberetning af eksterne data og til brug for selvhjulpne patienter. I Region Sjælland har man en ikke nedskrevet strategi om, at hjemmemonitoreringsløsninger skal være et tilbud til patienter, så de selv har ansvar for at passe sig selv. I Region Nordjylland har man en organisationsstruktur med lokale IT-fora på de enkelte sygehuse og et specifikt IT-strategi- og koordinationsudvalg på Aalborg Sygehus, som bl.a. har en telemedicinsk arbejdsgruppe med beskrevet kommissorium under sig. Alle regioner er meget opmærksomme på, at der kan søges fondsmidler til nye projekter, men også på risikoen ved at søge centrale midler til projekter, hvor der er en solid business case. Den almene opfattelse er, at gevinsten ved den slags projekter bedst udnyttes i regionen, hvis der sker en intern finansiering, mens gevinsten ved ekstern finansiering risikerer at blive inddraget fra centrale myndigheder. 3.5 Strategiske overvejelser på det sociale område I den kommunale social- og sundhedssektor satses strategisk på en bedre udnyttelse af mulighederne i velfærdsteknologi. Med afsæt i de demografiske og ressourcemæssige udfordringer i den kommunale opgavevaretagelse peger KL og Socialministeriet i et fælles udspil på en række indsatsområder, hvor velfærdsteknologiske løsninger kan frigøre tid til de borgernære opgaver. Gentagne arbejdsprocesser Bedre tidsanvendelse Bedre anvendelse af eksisterende teknologier Større selvhjulpenhed Større sammenhæng i borgerforløbet Helhedstænkning ved ny- og ombygning af pleje- og ældreboliger 11
12 Telemedicin og hjemmemonitorering nævnes som relevante teknologier til at sikre et styrket samarbejde på tværs af sektorområder for at sikre større sammenhæng i borgerforløbet. Med telemedicinske løsninger og hjemmemonitorering kan behandlingen i højere grad ske ambulant eller i borgerens hjem frem for ved dyre sygehusindlæggelser, eksempelvis ved hjemmemonitorering af kronikere med KOL, hjertekarsygdom, diabetes og anvendelse af telemedicinske løsninger til patienter med sår m.v. Der peges på en række lovende, men relativt små projekter. Som forudsætning for en udbredelse af telemedicin og hjemmemonitorering i større skala peges på et udtalt behov for udvikling af fælles standardløsninger, som enkelt og billigt kan integreres i den eksisterende systemunderstøttelse med anvendelse af fælles standarder og en fælles infrastruktur. 4. Danske erfaringer og projekter Som led i arbejdet med udredningen har der været foretaget en indsamling af oplysninger fra de fem regioner og fra danske leverandører på området, for dels at afklare, hvilke telemedicinske løsninger, der er i drift, og dels hvilke løsninger der planlægges eller ønskes planlagt i nærmeste fremtid. Eksisterende telemedicinske initiativer i kommunerne antages at være dækket af denne kortlægning, jf. den tværsektorielle tilgang til telemedicin og hjemmemonitorering i KL s og Socialministeriets strategiske udmeldinger. Der er indhentet de tilgængelige skriftlige rapporter, der foreligger omkring telemedicin i de 5 regioner, hvorefter der er sendt en kort beskrivelse af projektet sammen med en kort oversigt over den enkelte regions oplysninger til nøglepersoner i den enkelte region. Herefter er der afholdt et møde mellem disse nøglepersoner og MedCom med henblik på at kvalificere oplysningerne fra regionen og få yderligere oplysninger om strategier, barrierer og udfordringer. For oplysninger om, hvilke telemedicinske metoder der anvendes i de fem regioner og hvilke specialer, der benytter dem, henvises til bilag (et fra hver region). Kortlægningen af igangværende og planlagte initiativer viser, at disse både internt mellem regionale institutioner og mellem sektorer koncentrerer sig om anvendelse af relativt få tekniske løsninger, hvilket giver et godt udgangspunkt for en højere grad af national koordinering. 4.1 Videokonference Den mest udbredte teknologi og også den mest efterspurgte er videokonferencer. Denne teknologi anvendes først og fremmest for at spare en transport enten for en medarbejder eller for en patient og anvendes også i samarbejdet mellem sektorerne ved udskrivning af patienter fra sygehuset til den kommunale hjemmepleje. Det har i lang tid været et ønske at udvikle denne teknologi, så opkoblingen til samarbejdsparter er så enkel som muligt, og det synes nu at være ved at være en realitet med oprettelsen af lokale/regionale videoinfrastrukturer, der bindes sammen af det nationale videoknudepunkt, der er etableret ifm. teletolkeprojektet. I denne form kan der ske en højkvalitetsforbindelse mellem samarbejdsparter, men man skal også være opmærksom på, at der findes meget enkle og prisbillige videosystemer, som kan anvendes i forbindelse med f.eks. patientbehandling i hjemmet eller med hurtige konferencer, hvor billedkvaliteten ikke er afgørende. Videoteknikken anvendes især indenfor psykiatrien i egentlig patientbehandlingssammenhæng, hvor behandler og patient erstatter den personlige kontakt med videokontakten. Dette er en velevalueret metode, som enkelt kan udbredes især i områder, hvor det er besværligt for patienten at komme til behandleren. I rigtig mange andre tilfælde kombineres videokonferenceteknologien med supplerende data fra andre kilder, hyppigst røntgenundersøgelser, herunder streaming af koronarangiografier, men også ultralydsundersøgelser overføres samtidigt med video. Når video anvendes sammen med overførsel af 12
13 undersøgelser, mens undersøgelsen foregår (real time), er det anvendeligt til at få en kvalificeret bedømmelse af undersøgelsen, og dermed kan selve undersøgelsen foregå på patientens præmisser og ved hjælp af mindre specialiseret personale. Video til patientens hjem kombineres i enkelte tilfælde med mere eller mindre automatisk indberetning af undersøgelsesdata fra patienten ifm. hjemmemonitorering (uddybes senere). Videoteknologien anvendes også som direkte videooptagelser af patienter i skadestue eller skadeklinik, hvor skaden så kan bedømmes af mere kvalificeret personale i en central enhed. På denne måde kan det afgøres, om behandling kan fuldføres lokalt, eller patienten skal overføres til den centrale enhed. Den samme teknologi anvendes til overførsel af mikroskopiundersøgelser fra en decentral enhed, hvor en bioanalytiker fremstiller præparatet, som så kan vurderes af specialist på afstand, som så undgår transporttiden til den decentrale enhed. Endelig anvendes videoteknologi til optagelse af operationer, der kan anvendes til specialistvurdering, undervisning eller patologvurdering. 4.2 Radiologi Tilgang til røntgenundersøgelser fra arbejdspladser på afstand af stedet, hvor undersøgelsen finder sted, er ligeledes en både udbredt og efterspurgt teknologi. Der er i Danmark en relativ mangel på røntgenlæger, og derudover er der et stort forbrug af lægetimer til vagttjeneste, og både manglen på og udnyttelsen af de eksisterende lægeressourcer kan imødegås, ved at undersøgelser kan beskrives på afstand. Herudover er det af stor betydning, at der kan indhentes vurdering af undersøgelser også i akutte tilfælde af specialister, der er på afstand fra undersøgelsesstedet. Det kan i en del tilfælde erstatte tidskrævende patienttransport (fx ifm. trombolyse) eller sikre, at patienter kommer til den rigtige behandling. I Danmark anvendes en række forskellige RIS-/PACS-systemer, der ikke umiddelbar kan udveksle undersøgelser. Selve røntgenbillederne er i standardformat (Dicom), men de informationer, der knytter sig til den enkelte undersøgelse (RIS), er i ikke kompatible formater. Derfor har der i tidens løb været mange anstrengelser for at binde sygehuse og afdelinger sammen på tværs af systemerne, og det har været både langsommeligt og vanskeligt og ofte været løsninger, der er dedikerede og derfor ikke kan anvendes mere generelt. Det er derfor interessant, at der i nogle regioner nu tages fat på at indkøbe/udvikle mere generelle systemer til udveksling af røntgendata. Et eksempel herpå er Eysyviz i Region Nordjylland, der er baseret på streamingteknologi og derfor kan overføre store datamængder på kort tid, og uden at der lagres data på modtagerarbejdsstationen. Et andet eksempel er infobroker-teknologien, der er ved at blive indført i Region Syddanmark og under udbud i Region Sjælland. På nationalt niveau arbejder SDSD med grundlaget for etablering af National BilledAdgang (NBA), der skal sammenbinde de regionale røntgenarkiver. Som tidligere nævnt udveksles røntgenundersøgelser ofte i forbindelse med videokonference, men anvendes også både mellem radiologer i ind- og udland og mellem klinikere. 4.3 Billedudveksling En simpel teknologi, der baserer sig på standardmobiltelefoni og digitalt kamera, er anvendt primært til vurdering af sår i primærsektoren, hvor hjemmesygeplejersken eller anden fagperson kan både indtaste personoplysninger og indsende billeder til en central database via mobiltelefonen, (som også kan anvendes som det digitale kamera). Specielt hos allerede kendte patienter, der er i lange forløb, kan denne teknologi spare mange patienttransporter, ligesom det også anvendes af udadgående teams i geriatrien, som på denne måde kan konferere med stamafdelingen. Teknologien kan anvendes også til andre patientgrupper end de nuværende sårpatienter ex. stomikontroller, almindelige postoperative sårkontroller etc. Ulempen i den nuværende udformning er den separate database (journal), som der indberettes til. Det bør være integreret i den anvendte elektroniske patientjournal på det tilknyttede sygehus og hjemmeplejens omsorgsjournal. Dette og lignende integrationsspørgsmål er adresseret i det af ABT-fonden igangsatte telesårprojekt. 13
14 Den helt simple teknologi med fremsendelse af et digitalt billede til specialistvurdering er primært anvendt indenfor dermatologi mellem alment praktiserende læger og dermatologiske speciallæger. Udveksling af såvel billeder som ledsagende henvisning og svar foregår integreret med lægernes journalsystemer via MedCom-standarder. En lidt speciel form for billedoverførsel er fundusfotografering (af øjenbaggrunden) som led i kontrol af diabetikere. Dette udføres fx i Region Syddanmark af bioanalytiker decentralt, der herefter overfører billederne til øjenafdelingens journal. 4.4 Hjemmemonitorering Et meget stort udviklingsområde er behandling/observation af patienter eller borgere i eget hjem. Med den demografiske udvikling, der giver en stadig øgning af ældre borgere, som samtidig ofte lider af kroniske sygdomme, som har en større prævalens i den ældre aldersgruppe, samtidig med de begrænsede muligheder for at have patienterne indlagt på de mere og mere specialiserede sygehuse, er der et voksende behov for, at patienter og borgere kan undgå indlæggelser og modtage selv specialiseret behandling i eget hjem. Især de store kroniske sygdomsområder KOL, diabetes, hjertesygdomme og højt blodtryk har rigtig mange patientkontakter, der med det rigtige udstyr og sikre opfølgningsmetoder i forhold til de indberettede data kan spare både patient og behandlersystem for mange besøg og transporter. Flere af regionerne arbejder med denne type af projekter: Telekat i Region Nordjylland, patientkuffert i Region Syddanmark, indlæggelse i eget hjem i Region Hovedstaden, e-plaster i Region Nordjylland og Syddanmark og kronikerportal i Region Sjælland. Fælles for projekterne, som i øvrigt har lidt forskellig målgruppe, er ønsket om at optimere behandling og overvågning i hjemmet, så sygehusindlæggelser kan afkortes eller undgås. Fælles er også, at der kan udføres en række målinger i hjemmet (iltindhold i blodet, blodtryk, ekg, lungekapacitet etc.) som via netforbindelse overføres til en central instans, aktuelt sygehuset, men det kan også være egen læge eller hjemmeplejen. Der kan så også suppleres med mulighed for videokonference. En svaghed ved flere af de aktuelle projekter er manglende skalering. Så længe det drejer sig om et ret begrænset antal patienter, er det både økonomisk muligt at udstyre dem med dyrt apparatur og fysisk muligt at opretholde kontakten til dem. Men ved udbredelse til den meget store målgruppe, det kan dreje sig om, vil både økonomien og overblikket/tidsforbruget blive et problem. Der efterspørges derfor udvikling af tilstrækkelig billigt og simpelt udstyr og algoritmer, der automatisk kan behandle de indkomne data og udskille de patienter, der kræver professionel opmærksomhed. En lignende teknologi anvendes i flere regioner til styring af antikoagulationsbehandling, ligesom der indenfor det store område genoptræning/reumatiske sygdomme arbejdes på at udvikle telemedicinsk styret såkaldt remote rehabilitation support (Caretech innovation). 4.5 Øvrige teknologier En række andre løsninger eller projekter er i drift eller i planlægning og fortjener at blive nævnt: Ekg fra ambulance til sygehus er indført i hele landet, så hjertepatienter kan vurderes inden ankomst, så der kan sikres den rigtige behandling eller den rigtige destination. I Region Nordjylland er man gået skridtet videre og har en komplet elektronisk ambulancejournal, der overføres til modtagesygehuset, så patientdata og oplysninger er til rådighed inden ankomst. Dette system udbygges nu, så disse oplysninger føres videre fra akutafdelingens IT-system til den elektroniske patientjournal. Fælles elektronisk arbejdsplads for alle regionens sygehuse med single sign on i Region Sjælland (OPUS arbejdsplads) og i Region Nordjylland (clinical suite) 14
15 Kardiologiportal (Region Hovedstaden og Region Syddanmark) Interaktiv database mellem sygehus og patient (Region Nordjylland) Pacemakerkontrol (Region Sjælland) Fjernstyring af strålekanoner (Region Hovedstaden Region Sjælland) Velfærdsteknologier (KL Socialministeriet Region Syddanmark) 4.6 Kliniske specialer Ovenstående gennemgang fokuserer meget på teknologier og udbredelsen/anvendelsen af disse. Det er således oplevelsen, at mange af teknologierne kan anvendes bredt indenfor mange specialer. På trods af dette kan det være nyttigt at opsummere, hvor de forskellige kliniske specialer i særlig grad har behov for telemedicinske løsninger. Radiologi har brug for at kommunikere bredt med opkobling til RIS/PACS De medicinske specialer har brug for hjemmemonitorering af en række kroniske sygdomme og tilstande samt IT-understøttelse af udadgående teams De akutte specialer (ortopædkirurgi, neurologi, kardiologi, neurokirurgi, pædiatri, obstetrik) har brug for at kunne kommunikere akut med de tilhørende data. Karkirurgi og operationsafdelinger har brug for at kunne kommunikere med hjemmeplejen om de patienter, der skal have varetaget hyppige kontroller af overfladiske tilstande. Akutafdelinger har brug for at kunne kommunikere med præhospitalssystemet Alle specialer har brug for at kunne kommunikere med andre via videokonference også til primærsektoren og eksempelvis til at kunne rådføre sig med en kollegakirurg under en operation Alle specialer har brug for interaktive databaser, hvor patienter selv kan indrapportere og tage del i behandling. Patologi har brug for fjernopkobling af mikroskoper Psykiatri har stort behov for videokonference både til supervision og til egentlig patientbehandling. 5. Barrierer for udbredelse af telemedicin Potentielle barrierer for udbredelse af telemedicin beskrives med udgangspunkt i internationale erfaringer, tilbagemeldinger fra regionerne og MedComs egne erfaringer med storskala implementering af tværsektoriel elektronisk kommunikation.det vil fremgå nedenfor, at disse barrierer kan håndteres, hvis de adresseres seriøst. 5.1 Økonomiske incitamenter Manglende honorering af telemedicinske ydelser fremhæves ofte som en barriere for storskala ibrugtagning af telemedicinske løsninger. Med de nuværende nationale honoreringssystemer vil fremsynede hospitalsafdelinger, der tilbyder telemedicinske ydelser, reelt blive straffet økonomisk, med mindre der aftales særlige vilkår for telemedicinsk aktivitet i de enkelte regioner. Der er således ikke aktuelle planer om, at DRG-systemet 15
16 skal omfatte særlige takster for sundhedsfaglige ydelser leveret på afstand, og problemstillingen skal således håndteres regionalt. På samme måde er der også behov for, at overenskomsterne på praksisområdet fremmer indførelsen af prioriterede telemedicinske løsninger. De nationale overenskomster indeholder aktuelt ikke taksering af telemedicinske ydelser, og problemstillingen må derfor håndteres regionalt gennem 2- og 3-aftaler om vilkår for henholdsvis almen praksis og speciallægepraksis deltagelse i telemedicinsk samarbejde. En særlig økonomisk problemstilling, som telemedicinske demonstrationsprojekter bør afdække, er dermed den faktiske omfordeling af opgaver og dermed omkostninger mellem regioner, kommuner og praktiserende læger. 5.2 Jura Juridiske uklarheder fremhæves ofte som en barriere for ibrugtagning af telemedicinske løsninger. Sundhedsstyrelsen har i 2005 udgivet Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin. Ud over spørgsmål om ansvarsforhold omhandler vejledningen de almindeligt gældende regler vedrørende information og samtykke, tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger og journalføring. For så vidt angår ansvarsforholdene konkluderer Sundhedsstyrelsen følgende: Brug af telemedicin ændrer ikke på ansvarsforholdene i forbindelse med lægefaglig behandling En læge er ansvarlig for egen lægefaglige vurdering/behandling, dvs. både specialisten og den, der iværksætter behandling på grundlag af specialistens vurdering Den enkelte læge skal foretage en selvstændig vurdering af, om de oplysninger om patienten, som den pågældende har modtaget, er relevante og tilstrækkelige Såfremt specialisten eller den behandlende læge på det foreliggende grundlag ikke mener sig i stand til at varetage vurderingen/behandlingen forsvarligt eller får mistanke om fejl eller andre usikkerhedsmomenter, skal den pågældende gøre opmærksom på dette Ved brug af telemedicin bør det på forhånd afklares, hvilke forudsætninger, der lægges til grund, herunder særligt specialistens rolle Der bør til brug for telemedicinsk kommunikation udarbejdes lokale instrukser og procedurer, der sikrer patienterne en forsvarlig undersøgelse og behandling. 5.3 Klinisk evidens En udbredt og langsigtet implementering af telemedicin i det danske sundhedsvæsen forudsætter et forbedret kendskab til og en bredere accept af telemedicin blandt sundhedspersonalet. Det er derfor et selvstændigt formål at arbejde for dette gennem samarbejde med relevante kliniske selskaber og universiteternes forsknings- og uddannelsesfunktioner, herunder den regionale sundhedstjenesteforskning, der med en kobling til praktisk anvendelse af sundheds-it kan bidrage med dokumentation af de kliniske effekter af udbredt brug af telemedicin i Danmark. Det er desuden et selvstændigt formål at sikre dokumentation af effekten af telemedicin i forhold til en bedre udnyttelse af speciallægeressourcerne og andre personalegrupper. 16
17 5.4 Kulturelle forhold En storskala udbredelse af telemedicin i det danske sundhedsvæsen indebærer, at både tvivlere og direkte modstandere blandt det sundhedsfaglige personale bliver parter i projektet. Projektet er således også starten på en længerevarende proces, der skal resultere i, at anvendelsen af telemedicinske værktøjer i den kliniske hverdag findes helt naturligt, herunder konsekvenser for patienterne, der i forbindelse med hjemmemonitoreringsløsninger i stigende grad overlades til at klare sig selv. Det er således af afgørende betydning, at telemedicin både som disciplin og værktøj inddrages på relevante steder i de sundhedsfaglige uddannelser, både prægraduat og i den postgraduate efteruddannelse. Hertil kommer uddannelse af det lokale IT-/medikotekniske personale, der skal supportere løsningerne i det daglige og sikre høj tilgængelighed og driftsstabilitet. Supportering af udstyr i patientens/borgerens eget hjem udgør i den forbindelse en særlig udfordring. 5.5 Lokale forskelligheder International forskning peger på vigtige organisatoriske karakteristika ved telemedicinske løsninger, der er overgået til blivende driftsløsning 1) lokale udfordringer er tydeligt håndteret i løsningen 2) almen accept af den telemedicinske løsning som en gevinst 3) telemedicin er en løsning for både politiske og kliniske udfordringer 4) godt samarbejde mellem løsningens fortalere og brugerne 5) god håndtering af tekniske og organisatoriske problemstillinger 6) løsningens fremtidige placering i den samlede organisering er håndteret Ovenstående understreger behovet for at skræddersy et generelt telemedicinsk koncept til de lokale forhold. Selv om en løsning fungerer på ét hospital, skal den ikke nødvendigvis implementeres på samme måde på et andet hospital. Forudsætningerne for anvendelse kan være forskellige, og implementeringsprocessen bør tage hensyn til lokale/regionale forskelle. 17
18 6. Bilag 1. Internasjonale tendenser (NST, februar 2010) 2. Telemedicin i Region Nordjylland (Claus Toftgaard, februar 2010) 3. Telemedicin i Region Midtjylland (Claus Toftgaard, februar 2010) 4. Telemedicin i Region Syddanmark (Claus Toftgaard, februar 2010) 5. Telemedicin i Region Sjælland (Claus Toftgaard, februar 2010) 6. Telemedicin i Region Hovedstaden (Claus Toftgaard, februar 2010) 7. Telemedicinsk Infrastruktur (Silverbullet A/S, marts 2010) 8. MAST i ABT-sammenhæng (MedCom, april 2010) 18
Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde
Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk
Læs mereB Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006
Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: 2-15-0-00062-2009 E-mail: claus.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 11. marts 2010 Telefon: 2115
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereTelemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Lars Hulbæk
Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk Hvad er MedCom? MedCom er et
Læs mereSamarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet
Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej
Læs mereDet nationale teletolkeprojekt Fremtidens tolkede samtale v/ Susanne Noesgaard
Det nationale teletolkeprojekt Fremtidens tolkede samtale v/ Susanne Noesgaard Hvad er MedCom? Lars Hulbæk Forsvarende europamester i sundheds IT Tre produkter: 1. Projektgennemførelse (pilot, udrulning,
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereHandleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mereSundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.
Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver
Læs mereSammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne
Sammenfatning: Evaluering af ABTprojekterne 238 og 287 Udarbejdet af: Chefkonsulent Susanne Duus, ABT-fonden Souschef Lars Hulbæk, MedCom Projektleder Jane Clemensen, MedCom Projektleder Ingrid Lysholdt,
Læs mereSystem introduktion, e-learningskurser og kursus i sårkompetence
Beskrivelse af kurser indenfor både system introduktion, e-learningskurser og regionale kurser, samt allokering af midler i national implementering af telemedicinsk sårvurdering. System introduktion, e-learningskurser
Læs mereTelemedicin en genvej til samarbejde
MedCom Danish Centre for Health Telematics Telemedicin en genvej til samarbejde Telemedicin Telemedicin Telemedicin har stor national bevågenhed, det ses fx i Regeringsgrundlaget oktober 2011 Den fælles
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereTelemedicin. - Behandling over afstand.
Telemedicin - Behandling over afstand www.regionmidtjylland.dk Hvad er telemedicin? Grundlæggende handler telemedicin om to ting: at sundhedsydelser ved hjælp af teknologi kan overføres over afstande.
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereTelemedicin / digital velfærd
Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet
Læs mereNotat vedrørende erfaringer fra Baltic ehealth projektet med henblik på rationel udnyttelse af sparsomme specialistressourcer
August 2007 / Claus Duedal Pedersen Bilag 9-6-2 Notat vedrørende erfaringer fra Baltic ehealth projektet med henblik på rationel udnyttelse af sparsomme specialistressourcer Indledning MedCom s internationale
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereNational implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015
Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015 Dorthe Skou Lassen MedCom Veje til udbredelse af telemedicin - 5 initiativer 1. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereTeleCare Nord Resultater og erfaringer
TeleCare Nord Resultater og erfaringer Hvorfor Global udfordring med øget antal kronikere Pilot og forskningsprojekter viste potentiale Kronisk sygdom udgør en stor og stigende del af sundhedsbudgettet
Læs mereDet fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.
Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede
Læs mereFunktionsevne Sundhedsaftaler
Plejepersonale E-kommunikation strategier Funktionsevne Sundhedsaftaler Hvem er MedCom MedCom er etableret i 1995 som et offentligt finansieret, non profit samarbejde mellem myndigheder, organisationer
Læs mereSHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb
SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Indsatsområde: Sundheds-IT Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Region Nordjylland og Kommuner i Region
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereDet nationale teletolkeprojekt. lho@medcom.dk
Det nationale teletolkeprojekt v/ Lone Høiberg lho@medcom.dk Projektets organisering SDSD: Programstyregruppe for nationalt telemedicin & hjemmemonitorering Medcom: Programledelse Videoknudepunkt infrastruktur
Læs merePERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning
PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt
Læs mereUDKAST 23. januar Rammeaftale for anvendelse af telemedicinske løsninger i almen praksis
UDKAST 23. januar 2018 Rammeaftale for anvendelse af telemedicinske løsninger i almen praksis 1 Generelt 1.1 Tema og grundlag Der er enighed om at understøtte afprøvning og ibrugtagning af telemedicinske
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Læs mereSikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet
Sikring af fremtidens velfærd Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk udvikling medfører øget efterspørgsel
Læs mereMedComs indflytningsreception i Forskerparken, 13. september 2012
MedComs indflytningsreception i Forskerparken, 13. september 2012 TAK FOR GAVERNE Flere billeder på Facebook MedCom8 koordineringsgruppe 4. oktober 2012, CSC Aarhus 10.15 11.30 11.45 12.45 14.45 Status
Læs mereGeodatastyrelsens strategi 2013 2016
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs meresundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.
Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem
Læs mereGrundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter
Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk
Læs mereGod behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder
God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereNyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark
Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mereTeleCare Nord Telehomecare i fuld skala
TeleCare Nord Telehomecare i fuld skala Forskningsmæssigt afsæt Forskningsprojektet Telekat v/ Aalborg universitet Reduktion I antallet af indlæggelser Reduktion af gennemsnitlig indlæggelsestid Fald i
Læs mereOmråde: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013
Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015 blev der afsat i alt 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre
Læs mereFind vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering
Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereUdvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor
Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens
Læs mereIndberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet
Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet Region Syddanmark Med henblik på en samlet og opdateret status i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene er det i regi
Læs mereNotat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet
Læs mereBorgeradgang til E-Journal i Region Hovedstaden Projektleder Mikael Zebbelin Poulsen, Region Hovedstaden
Borgeradgang til E-Journal i Region Hovedstaden Projektleder Mikael Zebbelin Poulsen, Region Hovedstaden 1 e-sundhedsobservatoriet 21.-22. oktober 2009 Kort historik og status på borgeradgang g g i e-journal
Læs mereGenerisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Læs mereLedelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter
Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af
Læs mereNotat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder
Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til
Læs mereDialogmøde. Styrket samarbejde om fremtidens infrastruktur for telesundhed. d. 2. november 2015
Dialogmøde Styrket samarbejde om fremtidens infrastruktur for telesundhed d. 2. november 2015 Velkomst og rammesætning Lars Ole Dybdal It-direktør Region Midtjylland Agenda 12.30 Velkommen og rammesætning
Læs mereSammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem
26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere
Læs mereDansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 90. årgang Nr. 3 April 2014
Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 90. årgang Nr. 3 April 2014 TEMA: Patientinddragelse Telehomecare i fuld skala Terapi i akutte forløb Dæmper på sygehusaktiviteten TeleCare Nord telehomecare i fuld skala
Læs mereStatus på telemedicin i Danmark
Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereForløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011
Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens Demens som kronisk sygdom Mangeårigt forløb med behov for både sundhedsfaglig og social
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereTelemedicin i stor skala er Danmark klar?
Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO
Læs mereOversigt telemedicinske retningslinjer
Oversigt telemedicinske retningslinjer Indholdsfortegnelse Oversigt telemedicinske retningslinjer 1 MedCom: 1 Landkortet har til formål at bidrage til et samlet og systematisk overblik over hvilke telemedicinske
Læs mereImplementeringsplan for tværsektoriel telemedicin og velfærdsteknologi i Syddanmark
Område: Syddansk Sundhedsinnovation Afdeling: Journal nr.: Dato: 7. marts 2013 Udarbejdet af: Tove Lehrmann, Tanja Jusslin E-mail: Tove.Lehrmann@regionsyddanmark.dk Telefon: Notat Implementeringsplan for
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereRegion Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.
Nærhedsfinansiering Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018 Jens Buch Nielsen 1 Økonomiaftale 2019 2% Afskaffelse af det årlige produktivitetsstigningskrav på 2% Afskaffelse af
Læs mereØkonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013
Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker
Læs mereIT infrastruktur og standarder
MedCom Danish Centre for Health Telematics IT infrastruktur og standarder MedCom Danish Centre for Health Telematics IT infrastruktur og standarder Relationen til National Sundheds IT VANS net og Sundhedsdatanet
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Klinisk Onkologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereMØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården
BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereArkitekturprincipper for Sundhedsområdet
Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre
Læs mereRegion Hovedstaden. Udvalget vedr. ulighed i sundhed. Tolkebistand. Februar 2011
Region Hovedstaden Udvalget vedr. ulighed i sundhed Tolkebistand Februar 2011 Indledning I henhold til kommissorium for Udvalget vedr. ulighed i sundhed skal udvalget drøfte problemstillinger for patienter
Læs mereVideostöd vid akut stroke på Jylland våra tankar och erfarenhenter ved Søren Aagaard Christiansen
Videostöd vid akut stroke på Jylland våra tankar och erfarenhenter ved Søren Aagaard Christiansen Hospitalsstruktur i Region NordjyllandSkagen Afstande: Skagen Aalborg Thisted Aalborg Hurup Aalborg 110
Læs mereNNIT Empower Patients
NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks
Læs mereKom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud
Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereIndsæt Billede Fra fil her
Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller
Læs mereAftale om udmøntning af midler fra ABT-fonden
Aftale om udmøntning af midler fra ABT-fonden Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance afsatte med finansloven for 2008 i alt 3 mia. kr. i 2009-2015 til afprøvning og udbredelse af ny teknologi
Læs mereLean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben
Lean på OUH Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet Lean-staben OUH ganske kort fortalt Odense Universitetshospital er et af landets tre største hospitalscentre med opgaver inden for behandling,
Læs mereHøringsskabelon regionernes telemedicinstrategi
Høringsskabelon regionernes telemedicinstrategi Høringssvar bedes sendt til judith.loerup.rindum@regionh.dk senest d. 18. april 2011. Udfyldt af: Danske Patienter Afsnit 2.1. Resumé Bemærkninger Overordnet
Læs mereProduktbeskrivelse for. Min-log service på NSP
Produktbeskrivelse for service på NSP Sundheds professionel Borger Fagsystem / Serviceudbyder Sundhed.dk 1 2 3 (Registreringsservice) (Konsolideringsservice) (Udtræksservice) Indeks Database (oprydning)
Læs mereTjek temperaturen på telemedicin
Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereUdmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)
Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,
Læs mereHurtig og klar besked via elektronisk
MedCom 2 Direkte digital kommunikation mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis Hurtig og klar besked via elektronisk korrespondancemeddelelse og receptfornyelse August 2005 / MC-S201 indledning
Læs mereKommunerne Dato: i den midtjyske region:
Kommunerne Dato: i den midtjyske region: - fælles ansøgning til pulje vedr. styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade. Nytorv 6 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Kommunerne
Læs mereStyregruppe for modernisering af MedCom infrastruktur (POC)
Styregruppe for modernisering af MedCom infrastruktur (POC) KOMMISSORIUM Basisinformation Titel Dato + version Styregruppe for modernisering af MedCom infrastruktur (POC) 21-09-2018 + version 1.0 (MedCom)
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereFremtidens akutbetjening
Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for
Læs mereDet overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er:
Version 1: er kommenteret på gruppen. Version 2 er drøftet i gruppen samt sendt til orientering i DAS. Version 3 er i høring sommeren 2014 og drøftes på augustmødet i gruppen. (Dette er version 3) Indsatsområde:
Læs mere