Høringsnotat: Udmøntning af budget 2016 inden for

Transkript

1 Høringsnotat: Udmøntning af budget 06 inden for børn- og ungeområdet. Indledning Børn- og Ungeudvalget har i forbindelse med budget 06 haft forslag til omprioritering inden for en samlet ramme på ca. 30,5 millioner kroner i høring hos bestyrelser, MED-udvalg og andre interessenter. Materialet har været i høring i perioden fra d. 9. december 05 til d. 4. januar 06. Der er i alt indkommet 7 hørings. I det følgende opsummeres hovedlinjerne i de indkomne hørings, dels de generelle tendenser i høringsene og dels tendenser inden for de konkrete omprioriteringsforslag. Generelle tendenser i høringsene De økonomiske vilkår på børn- og ungeområdet Det er generelt kendetegnende for høringsene, at der er stor bekymring for besparelserne på børn- og ungeområdet og påvirkningerne på kvaliteten af kerneydelsen. En andel af høringsene påpeger, at børne- og ungeområdet bliver nedprioriteret økonomisk: Tidligere års besparelser og nedbragte ressourcer vurderes til allerede at vanskeliggøre arbejdet på de respektive forvaltningsområder. Odense Kommune placerer sig på landsplan forholdsvist lavt i ressourcetildelingen på børn- og ungeområdet. Bekymringerne omkring et nedprioriteret børn- og ungeområde omhandler dels de nuværende vilkår for børn, unge og medarbejdere, og dels de mere langsigtede konsekvenser både menneskeligt i forhold til børn og unges udvikling og økonomisk i kraft af behovet for afledte indsatser senere i livet. Odense Kommunes vækstdagsorden En stor andel af høringsene fremhæver Odense Kommunes vækststrategi, herunder investeringer i byfornyelse, infrastruktur og kulturtilbud. Der peges på, at kerneopgaverne på børnog ungeområdet er væsentlige elementer i skabelse af vækst og en attraktiv storby, men at området opleves som overset i Byrådets prioritering. De bærende argumenter for en prioritering er: Et højt serviceniveau på børn- og ungeområdet vil fastholde og tiltrække ressourcestærke borgere, som bidrager til kommunens skattegrundlag. En investering i børn- og ungeområdet og i forebyggende og tidlige indsatser vil skabe børn og unge, som er rustet til at møde voksenlivet, hvilket har både menneskelig og økonomisk betydning på sigt.

2 Finansiering af besparelserne En stor andel af høringsene berører finansieringen af besparelserne. De fleste forslag peger på følgende: Et samlet Byråd må tage an. Kommuneskatten bør hæves. Aflysning af et to dages kursus for alle medarbejdere i Odense Kommune i forbindelse med implementeringen af det nye medarbejdergrundlag. Der er ydermere udgifter forbundet med kurserne i form af vikardækning på institutioner og skoler under kursets afholdelse. Konsekvenser af omprioriteringsforslagene Høringsenes bekymringer omkring konsekvenserne af de forskellige omprioriteringsforslag, grupperer sig overvejende inden for følgende temaer, der kan være overlappende: Kvalitet i indsatserne. Trivsel hos børn og unge. Inklusionsarbejdet. Børn og unge i udsatte positioner. Faglighed og mulighed for at udfolde fagligheden hos medarbejderne. Udvikling af sociale kompetencer hos børn og unge. Stigende tilslutning til private tilbud, grundet et faldende serviceniveau kommunalt. Læring hos børn og unge, herunder mulighed for varierede læringsformer. Forebyggelse og tidlig indsats. Tværfagligt samarbejde. Overholdelse af lovgivning på de respektive forvaltningsområder (særligt dagtilbudsloven og folkeskolereformen fremhæves) og indfrielse af lokale politikker og strategier på området. Arbejdsmiljø for medarbejdere i form af fx, øget stress og langtidssygemelding. Rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere. Hørings i forhold til de specifikke omprioriteringsforslag I det følgende gennemgås hvert forvaltningsområde og de tilknyttede omprioriteringsforslag. Under de enkelte omprioriteringsforslag er oplistet de hyppigst forekommende temaer i høringsene, hvilket betyder at ikke alle nuancer er medtaget. I de tilfælde, hvor der ikke er indsat kommentarer til det enkelte prioriteringsforslag, er det et udtryk for, at forslaget ikke har været direkte nævnt i nogle af de indkomne høring. Det samlede antal hørings, der direkte forholder sig til det enkelte forslag, er angivet. Dagtilbudsområdet. Husassistenter. Busordning 0 Ingen relevante bemærkninger..3 vuggestuepladser i Vollsmose

3 Ingen relevante bemærkninger..4 Musikbørnehaver og fleksible musiktilbud Musiktilbud er med til at tilbyde børnene mangfoldige læringsmiljøer og styrker bl.a. kommunikative, faglige og sociale kompetencer. Tilbuddet giver mulighed for bevægelse, kulturdannelse og oplevelser ud af huset..5 Tilskud til særlige indsatser på dagtilbudsområdet Med begrænsede ressourcer og faglighed at trække på, vil tidlig indsats og inklusion af alle børn være vanskelig at virkeliggøre..6 Tilskud til Ressourcebørnehuse Har konsekvenser for inklusion af den særligt sårbare gruppe af børn. Hænger ikke sammen med ambitionen om tidlig indsats og lige muligheder i livet. Det vil øge risikoen for, at flere børn bliver sat i udsatte positioner og får betydning for økonomien på sigt..7 Ikke disponerede kompetenceudviklingsmidler Medarbejdere uden efteruddannelse vil ikke være fagligt klædt på til at varetage kerneopgaven i en stadig mere presset hverdag. Det betyder ringere faglighed og kvalitet i pasningstilbuddet. Færre pædagoger sammenholdt med krafttig reduktion af efteruddannelsesmuligheder vil samlet skabe forringelse af arbejdsforholdene og kan betyde højere sygdomsfrekvens..8 Regionspædagoger Når de understøttende ressourcer fjernes, vil det få betydning for fx inklusionsarbejdet, udviklende læringsmiljøer og trivsel af særligt de udsatte børn. Det vil ligeledes gå ud over kvaliteten af tilbuddet for de øvrige børn Det vil medføre ventetid for børn i udsatte positioner. Skaber øget pres på medarbejdere i børneinstitutioner og vil forringe arbejdsforholdene med øget sygefravær som følge..9 Skovbørnehaver og udflyttergrupper Der er i omprioriteringsforslaget ikke taget stilling til, hvordan der sikres alternative fysiske rammer for børnene og hvilke udgifter, der er forbundet hermed. 49 Skovbørnehaver og udflyttergrupper er et bevidst valg fra forældres side. Lukning kan betyde, at private tilbud vælges fremadrettet. Skovbørnehaver og udflyttergrupper tilbyder et uderum kendetegnet ved fx fysisk udfoldelse, motorik, natur, alternativ læringsformer, natur, fællesskab omkring eks. dyrehold, kreativitet mv..0 Medarbejdersammensætning i dagtilbud Det vil gå ud over kvaliteten af kerneydelsen, herunder fx børnenes trivsel, inklusionsarbejdet, den forebyggende og tidlige indsats. 53 Der vil være mindre tid til det pædagogiske arbejde, herunder fx inspirerende og faglige læringsmiljøer, pædagogiske lærerplaner, sprogarbejde, forældresamarbejde, dokumentation, indberetninger mv. 3

4 Øget arbejdspres på medarbejderne, idet der bliver færre til at varetage de pædagogiske opgaver.. Daginstitutionernes solidariske finansiering Institutionernes egne budgetter kan ikke dække de nødvendige vikarudgifter ved fx langtidssygemelding. 37 Kerneopgaven og de tilbageværende medarbejdere sættes yderligere under pres, da der sandsynligvis ikke vil kunne bevilliges midler til vikar. Det vil betyde en skævridning af økonomien institutionerne imellem og vil dermed medføre forskellige serviceniveauer. Skoleområdet. Heldagsskole Forringelse af den forebyggende og tidlige indsats. Kan resultere i et dårligere børneliv, ringere integration og et højere udgiftsniveau på sigt. Er et tilbageskidt for arbejdet med at højne uddannelsesniveauet i Vollsmose. 9 Får betydning for arbejdet med inklusion og skabelse af de rette læringsrum. En forkortet skoledag vil vanskeliggøre samarbejdet med lokale foreninger.. H.C. Andersen Festival Del af den almene kulturelle dannelse og historie. Skoler i yderområder er afhængig af bustransporten..3 Tilskud til privat forårs SFO Aftalegrundlagt, som blev indgået for år siden, da De frie skoler i Odense påtog sig opgaven med forårs SFO, ændres. En reduktion i tilskuddet kan muligvis medføre, at nogle privat- og friskoler vil genoverveje oprettelsen af forårs SFO..4 Haver til Maver Går ud over børn, som har brug for at være i en anden ramme eller et andet læringsrum. Nogle elever har brug for de alternative læringsformer, som haverne giver mulighed for. 4 Haverne medvirker til fx læring om naturen, kendskab til madlavning, an, ro, fordybelse, sammenhold, leg, sundhed, viden om bæredygtighed, fællesskab mv. Understøtter folkeskoleformens intentioner om bl.a. varieret undervisning i en forlænget skoledag, bevægelse, inddragelse af lokalområdet og foreningslivet..5 Skolehaver Der er behov for den plads og det uderum, som skolehaven giver. Skolehaver er supplement til skolens øvrige uderum. 3 Går ud over børn, som har brug for at være i en anden ramme eller et andet læringsrum. 4

5 .6 Holddeling på årgange (delingsfaktor 40) i 0% ad Understøttende Undervisnings (UU)-timerne Der mangler lokaler til at rumme et større antal elever. Ved holddeling placeret i flere lokaler, kan det ikke forventes, at der er en voksen til stede hele dagen. 30 Det er en uoverskuelig opgave for den pædagog eller lærer, som skal stå for undervisningen. Det kan få konsekvenser for arbejdsmiljøet og medføre fx stress og sygefravær. Den mindre voksentid pr. barn vil gå ud over elevernes mulighed for støtte og hjælp til fx lektier, faglig fordybelse, udvikling af sociale kompetencer, trivsel. Det går ud over elevernes læring og det faglige niveau. Der er mindre tid til at tage hensyn til elevernes forskellige måder at tilegne sig læring på. De sårbare elever kan komme i klemme..7 Understøttende undervisning 30% lærere / 70% pædagoger Der er bekymring for, om lovgivningen kan overholdes og intentionerne med understøttende undervisnings kan indfries. Det får konsekvenser for kvaliteten, herunder bl.a. den faglige undervisning. Sætter lærer og pædagoger under pres og kan medføre stress og sygefravær. Pædagogerne er ikke klædt på til opgaven..8 Bidrag til 6. ferieuge Betyder færre midler til at dække den samlede undervisning. Det går ud over kvaliteten af kerneopgaven samt lærernes arbejdsmiljø..9 Omlægning af svømmeundervisning Det reducerede timetal vil forringe kvaliteten af tilbuddet, herunder livredningsdelen. Nogle elever vil ikke få lært at svømme eller blive fortrolige med vand Der er behov for svømmeundervisning i et land med lang kyststrækning. Svømmeundervisning har positiv effekt i forhold til sociale skel, inklusion og sociale kompetencer mv..0 Genberegning af budgetmodel på skoleområdet, revideret skøn Ingen relevante bemærkninger.. Reduktion i entreprenøropgaver (specialundervisning) Det vil forringe kvaliteten af tilbuddene, herunder elevernes læring og arbejdet med inklusion. Det kan gå ud over forældresamarbejdet omkring de børn, som har særlige udfordringer. Øget risiko for, at børnene på sigt må henvises til et dyrere tilbud. Familie og Velfærd 3. Center for Indsatser til Børn og Unge (CIBU) Det får konsekvenser for det almindelige pædagogiske arbejde i børnehusene, hvis børnehusene ikke længere kan få den fornødne hjælp fra CIBU til børn med 5

6 særlig behov for støtte og opmærksomhed. Det kan få økonomiske og menneskelige konsekvenser på sigt. Når besparelsen udmøntes i sekretariatet vil det få betydning for de tilbageværende medarbejdere og en forringelse af serviceniveauet over for afdelingerne i CIBU. 3. Sprogets Hus personalereduktion Det vil gå ud over de særligt udsatte børn og deres trivsel. Mindsker muligheden for den forebyggende og tidlige indsats. På skoler kommer der børn med sprogvanskeligheder i en grad, der vil hæmme deres personlige udvikling. Konsekvenserne kan være mobning, eksklusion og langsommere indlæring. Færre førskolebørn får et undervisningstilbud. Et barn med omfattende talesprogvanskeligheder, der ikke får en målrettet tale-sprogfaglig undervisning, medfører risiko for negativ social udvikling og faglig udvikling i skoleforløb. Sundhed og Forebyggelse 4. Sundhedsplejen reduktion af gruppeaktiviteter Får konsekvenser for udsatte børns trivsel, sundhed og udvikling. 4. Tale- og høreområdet effektivisering ift. samarbejdet med Sprogets Hus, fjernelse af administrativt led reduktion årsværk Forslaget er ikke konkretiseret, men eksisterende procedure ift. visitation til Sprogets Hus opleves enkel og smidig. Det foreslås, at de nuværende 0 talehørekonsulenter placeres organisatorisk under ledelse af Sprogets Hus med henblik på at sikre større faglig sammenhængskraft og effektivisering. Det foreslås, at funktionerne sammenlægges under Sundhed og Forebyggelse, grundet bl.a. sikring af sammenhæng, fleksibilitet og tværgående samarbejde. 4.3 Tale- og høreområdet Kun for småfolk På skoler kommer der børn med sprogvanskeligheder i en grad, der vil hæmme deres personlige udvikling. Konsekvenserne kan være mobning, eksklusion og langsommere indlæring. 3 4 Kan betyde at børn, der i dag er inkluderet i almenområdet med understøttelse af specifikke fagfolk som tale- og hørekonsulenter, får behov for et specialiseret skoletilbud, hvilket er en dyrere foranstaltning. Sproget Hus må forudse øget pres for indsatser i skoleregi. Der foreslås en øget effektivisering af de samlede ressourcer ved placering af tale-hørekonsulenter under Sprogets Hus med henblik på at opretholde en rimelig faglig indsats for børn i indskolingen. 6

7 Ungdomsskolerne 5. Klubområdet Vil forringe den forebyggende og tidlige indsats samt kvaliteten af tilbuddene, herunder eks. arbejdet omkring den åbne skole, meningsfulde fælleskaber, demokratisk medborgerskab, kriminalitetsforebyggelse, anti-radikalisering, trivsel, læring, personlig og social udvikling, motivation til uddannelse mv. 9 Der er bekymring omkring konsekvenserne for samspillet med det lokale fritidsog foreningsliv. Bekymring for, hvor de unge skal opholde sig i fritiden, hvis klubberne lukker. Får betydning for inklusionsarbejdet og særligt fremhæves de udsatte børn og unge. 5. Ændrede klubtakster Får sammen med øvrige besparelser på ungdomsskoleområdet betydning for inklusionsarbejdet. Skepsis i forhold til, at det ekstra provenu på kr. kan nås i kraft af takstforhøjelse på 50% og højere grad af brugerbetaling, samtidig med at der sker serviceforringelser. 5.3 Dagskolen, Ung Nord Går ud over en særligt sårbar gruppe. Nednormering af personalet vil bl.a. betyde, at arbejdet med en tæt og håndholdt vejledning og undervisning vanskeliggøres. Får betydning for inklusionsarbejdet. 5.4 Jernalderlandsbyen Høringsene peger på en lang række af funktioner, som Jernalderlandsbyen udfylder og som ønskes bevaret, eksempelvis: Undervisning af skoleelever i et motiverende og praktisk læringsmiljø. Medvirker til folkeskolereformens intentioner bl.a. omkring den åben skole. Lokalt samlingspunkt og fælleskab for borgere og frivillige ildsjæle. Turistmål for både lokale, indenlandske og udenlandske turister. Et historisk værksted og udgør en fælles kulturarv. En arbejdsplads, herunder ramme for jobtræning og virksomhedspraktik. Udviklingssted for eksperimentel arkæologi. Fungerer som kursussted. Et rekreativt miljø. 4 5 I nogle af høringsene bliver der stillet forslag om, at Jernalderlandsbyen flyttes til By- og kulturforvaltningen. (Der er en andel af hørings med afsendere bosat uden for Odense Kommune) 5.5 Reduktion af centrale rammer 7

8 SSP 6. Udskydelse af KOM-Spot Der er tilført SSP-Sekretariatet kr. i forbindelse med udviklingen af KOM-Spot. Den foreslåede besparelse på kr. betyder, at der er et overbudgetteret prioriteringspotentiale på kr. Fastholdes det samlede besparelsespotentiale på kr. betyder det afskedigelse af en medarbejder. Det vil være muligt at udsætte udvikling af KOM-Spot, herunder med en besparelse på kr., uden behov for afskedigelse af en medarbejder. Vil berøre de tidlige indsatser og det arbejde, som skal stoppe fødekæden til de kriminelle miljøer. Administration/Ørbækvej Motionsrum En oplagt besparelse i en økonomisk trængt situation og hvor kerneydelserne er fokusområdet i arbejdet. 7. Særlige tværgående aktiviteter Dækker kriminalpræventive indsatser vedr. radikalisering, ekstremisme og bandedannelse. Det vil få konsekvenser for de forebyggende indsatser med skabelse af alternative miljøer. 7.3 Kompetenceudviklingsmidler/konferencer generelt En oplagt besparelse i en økonomisk trængt situation og hvor kerneydelserne er fokusområdet i arbejdet. På langt sigt vil udviklingsprojekter og forskningsopgaver være nødvendige for at styrke den faglige og professionelle praksis. 7.4 Reduktion af støttefunktioner 8