Omprioriteringer inden for Børn- og Ungeudvalgets ramme BUDGET 2017

Transkript

1 Omprioriteringer inden for Børn- og Ungeudvalgets ramme BUDGET 2017 RRefdsjklfjhdsk

2 Indhold B4.1 Musikbørnehaver og fleksible musiktilbud...3 B4.5 Haver til Maver...4 B4.7 Højtbegavede børn...5 O3.3 Revision, selvejende institution...6 O3.6 Daginstitutionernes fælles finansiering...7 O3.7 Dansk Som Andetsprog...8 O3.8 Reduktion på SFO - driftsbudgettet...9 O4.3 Tilskud til frokostordning...10 O4.5 H.C. Andersen Festival...11 O4.10 Center for Indsatser til Børn og Unge Generel besparelse på administration...12 O4.11 Særlige tværgående aktiviteter...13 O4.13 Budgetværn...14 O4.14 Kompetenceudviklingsmidler

3 Samlet oversigt omprioriteringsforslag Foreslag, kr priser B4.1 Musikbørnehaver og fleksible musiktilbud B4.5 Haver til Maver B4.7 Højtbegavede børn O3.3 Revision, selvejende institution O3.6 Daginstitutionernes fælles finansiering O3.7 Dansk som andet sprog O3.8 Reduktion på SFO - driftsbudgettet O4.3 Tilskud til frokostordning O4.5 H.C. Andersen Festival O4.10 CIBU - Generel besparelse på administration O4.11 Særlige tværgående aktiviteter O4.13 Budgetværn O4.14 Kompetenceudviklingsmidler SUM

4 Dagtilbudsområdet B4.1 Musikbørnehaver og fleksible musiktilbud I hver region er der én musikbørnehave. Disse udpeges for en 2-4 årig periode. Der er to fast tilknyttede musikpædagoger fra musikskolen, som er en del af børnehusets hverdag to formiddage om ugen. Endvidere er der i hver region hvert år fire musikforløb á ½ år. Et børnehus eller dagplejen får besøg af en musikpædagog fra musikskolen en formiddag om ugen i 3 ½ time. Besparelsesforslaget er, at tilbuddet falder bort og budgettet omprioriteres. Besparelsesforslag: kr., som svarer til netto kr. Budget Omprioritering Musikbørnehaverne og de fleksible musiktilbud giver børnene mulighed for indlæring gennem musik, både bevægelse og sprog kan udvikle sig ved brug af musik som indlæring. Dette understøtter effektmålet Børn lærer mere og er mere kompetente., herunder hvordan påvirkes effektmål (tendens) Ved at nedlægge aktiviteten forsvinder muligheden for at indlæring gennem musik sker af en musikpædagog, og må forventes at have en negativ betydning for effektmålene. Besparelsen vil have konsekvenser for folkeskole/musikskolesamarbejdet i Odense Kommune. De ansatte, der løser opgaven med musikbørnehaver, er ansat i Odense Musikskole og er de selvsamme medarbejdere, der også står for en stor del af den åbne skole/musikskolesamarbejdet i Odense Kommune. Deres kompetencer mistes, hvis musikbørnehaverne spares væk. Odense Kommune har i mange år været foregangskommune for musikbørnehaverne. Flere andre kommuner har været på studiebesøg i Odense Kommunes musikbørnehaver og har derefter startet musikbørnehaver op i deres kommune- senest i Svendborg. 3

5 Skoleområdet B4.5 Haver til Maver Haver til Maver er et undervisningskoncept, der fra foråret 2016 tilbydes i skolehaver to steder i Odense Kommune (fra 2017 tre steder). Undervisningstilbuddet skaber en ramme, hvor børn udfører aktiviteter omkring madens vej fra jord til bord, og herved udvikler deres viden og handlefærdigheder i forhold til fødevarer, madlavning og bæredygtighed. Haver til Maver tilbydes fra foråret 2016 i skolehaven på Falen og på Holluf Pile Skole. Samlet er der kapacitet til 22 klasser og alle skoler i kommunen er velkomne til at tilmelde klasser. Fra 2017 er det planlagt at øge kapaciteten med yderligere 12 klasser pr. sæson ved at oprette et tilbud mere ved en af skolerne i Region Nord. Det foreslås at tilbuddet i Region Nord ikke oprettes. Derved frigøres de midler, som i 2017 er afsat hertil. Haver til Maver undervisningen gennemføres i samarbejde med foreningen Haver til Maver, der afholder etableringsudgifterne via fondssøgning til to skolehaver på hhv. Holluf Pile Skole og i Børnebyen. Midlerne afsat i budgettet går til undervisningstimer og de materialeudgifter der er forbundet med at drive skolehaver. Det er typisk klasser fra 5. årgang, der benytter tilbuddet. Undervisningen knytter an til Fælles Mål og det aftales individuelt for hver klasse med den pågældende lærer, hvilke læringsmål der er i fokus i det enkelte forløb. Haver til Maver understøtter flere elementer fra skolereformen i det der arbejdes i et alternativt læringsrum og med en alternativ pædagogisk tilgang. Det er et godt eksempel på en mere varieret skoledag med flere praktiske læringsformer og denne form for undervisning appellerer i høj grad til drengene. Budget Omprioritering Undervisningstilbuddet skaber en ramme, hvor børn udfører aktiviteter omkring madens vej fra jord til bord, og herved udvikler deres viden og handlefærdigheder i forhold til fødevarer, madlavning og bæredygtighed. Samtidig understøtter flere elementer fra skolereformen i det der arbejdes i et alternativt læringsrum og med en alternativ pædagogisk tilgang. Det er et godt eksempel på en mere varieret skoledag med flere praktiske læringsformer. Haver til maver understøtter effektmålene om at flere borgere er sunde og trives og børn lærer mere og er mere kompetente. Forslaget betyder at der forsat kun vil blive tilbudt Haver til Maver undervisning i to haver. Skolehaverne på Falen og på Holluf Pile Skole kan således benyttes af i alt 22 klasser fra hele Odense Kommune. Der vil fortsat være udgifter til vedligehold af områderne, selvom projektet nedlægges. Den manglende udvidelse forventes at reducere effektmålene. 4

6 B4.7 Højtbegavede børn Indsatsen for højt begavede børn har eksisteret siden 2009, hvor fire skoler fik entreprenøropgaven (Højmeskolen, Hunderupskolen, H.C. Andersenskolen og Kroggårdsskolen). Gennemsnitligt sidder der en højtbegavet elev i hver til hver anden klasse. I Odense Kommune betyder det, at der er mellem 400 og 700 højtbegavede elever i folkeskolerne. Det er ikke alle højtbegavede børn, der mistrives men en del af børnene gør. De har svært ved at deltage i fællesskaberne, de keder sig i timerne og skaber derfor uro. Andre gemmer sig og bliver indadvendte. Fælles for disse er at de ikke bliver en del af klassens fællesskab. Indsatsen for de højt begavede har som formål først og fremmest at styrke disse elevers sociale kompetencer men også give dem nogle faglige udfordringer. Forskellige tiltag har været brugt. Grundlæggende er både elever og forældre glade for tiltagene. De sidste par år har det været svært at få byens øvrige folkeskoler til at spotte de højtbegavede børn. Dette skyldes flere årsager blandt andet medarbejdere og ledere som enten har fået nye job eller er gået på pension, ressourcepersoner som har fungeret som rejsehold til skolerne, ny organisationsstuktur, etc. Det foreslås at tilbuddet nedlægges. Oprettelse af tilbuddet er sket i forbindelse med budgetforliget for budget Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Budget Omprioritering Indsatsen for de højt begavede elever har som formål at styrke elevernes sociale kompetencer og give dem nogle faglige udfordringer. Det er med til at give alle børn muligheden for at blive så gode som de kan blive og øge inklusion og trivslen i folkeskolen. Indsatsen støtter op om effektmålene børn lærer mere og er mere kompetente, flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber og flere borgerer er sunde og trives. Nedlæggelse af indsatsen kan have en negativ effekt på elevernes trivsel og fællesskabsfølelse, da børnene kan blive socialt isoleret og påvirke deres selvværd i negativ retning. Samtidig kan de miste motivationen og glæden ved skolegangen. Forældrene vil der ud over miste et social netværk. Det forventes at have en negativ påvirkning på effektmålene. 5

7 Dagtilbud O3.3 Revision, selvejende institution Der ydes tilskud til ét selvejende børnehus, der ikke anvender kommunens økonomisystem. Besparelsesforslag: kr. som netto svarer til kr. Budget Omprioritering Forslaget har ingen direkte påvirkning af byrådets effektmål. Børnehuset vil selv skulle afholde udgiften fremadrettet. 6

8 O3.6 Daginstitutionernes fælles finansiering På daginstitutionsområdet afsættes hvert år en andel af den samlede budgetramme til finansiering af særlige forhold som rammer skævt mellem institutionerne. Midlerne dækker dele af udgifterne til langtidssygdom, fratrædelsesgodtgørelser m.m. samt løn til fælles tillidsrepræsentanter (3 repræsentanter). Pengene fordeles efter objektive kriterier og efter ansøgning. Midlerne fungerer som en slags fælles forsikringsordning mellem institutionerne og sikrer et nogenlunde ensartet normeringsniveau hen over året i tilfælde af sygdom. Nogle institutioner har betydelige udfordringer med langtidssygdom og har samtidig været udfordret med fratrædelsesgodtgørelser pga. de løbende kapacitetstilpasninger. Besparelsesforslaget er, at puljen reduceres til halv størrelse i 2020 med stigende reduktion fra Se i tabellen. Besparelsesforslag: kr. som netto svarer til kr. (fuld effekt i 2020). Budgettet er en del af takstberegningen og dermed forældrebetalingen, så der kan kun opnås en nettobesparelse. Tillidsrepræsentanter skal fortsat aflønnes fra puljen. Budget Omprioritering Daginstitutionernes fælles finansiering, har understøttet effektmålet der tilstræber at børn lærer mere og er mere kompetente. Ved at reducere midlerne bliver rammerne til at understøtte børns indlæring mindre. Samtidig bliver institutionernes budget grundlag mere usikkert, idet sygdom blandt ledere og medarbejdere medfører et lavere budget. Besparelsen vil primært ramme børnehuse der er udfordret med langtidssygdom og især de mindre og dermed mere skrøbelige økonomier, herunder de selvejende børnehuse. ne bliver færre medarbejdere i de enkelte børnehuse, og en faldende inkluderende indsats. 7

9 Skole O3.7 Dansk Som Andetsprog Dansk Som Andetsprog (DSA) er fastsat i Folkeskoleloven 5 samt bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog og kan tilbydes på forskellige niveauer, fx som en dimension i den almindelige undervisning eller på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. Til understøttelse af undervisning i supplerende dansk for skolernes tosprogede elever er der afsat en fast pulje. Midlerne gives til understøttelse af elever, som har brug for særlig sideløbende undervisning i dansk som supplement til skolens øvrige undervisning jf. Folkeskoleloven 5 stk. 6. Derudover puljen til DSA har Odense Kommune udgifter til modtageklasser samt modtager Flex. Disse tilbud er særligt rettet mod børn, der lige er flyttet til Danmark. Undervisning i DSA kan således udføres ved holddannelse, eller ved at undervisningen tilrettelægges som en særlig dimension i den øvrige undervisning. Puljen dækker således udgifter til undervisning af elever, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Derudover dækker puljen også undervisning af elever, der udsluses fra modtageklasser. Den tekniske tildelingsmodel er fra 2010, hvor det blev besluttet at fordele midler på baggrund af elevernes etniske herkomst i stedet for den enkelte skoles skøn og vurdering af behovet for undervisning i DSA. Budgetmodellen kombinerer skolernes elevtal med antal elever af anden etnisk herkomst end dansk. Data trækkes fra Danmarks Statistik hvert andet år. I denne budgetudmelding er data indhentet i foråret Elever i klasse vægter ½ i forhold til øvrige elever. Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Budget Omprioritering Skolerne er forpligtet på at støtte og udvikle de tosprogede elevers forståelse og brug af det danske sprog som en integreret del af undervisningen. For de elever, som har brug for ekstra støtte, kan kommunen tilbyde basisundervisning fx modtageklasser eller supplerende undervisning i mindre hold eller enkeltmandsundervisning. Undervisningen i dansk som andetsprog er en forudsætning for, at eleverne lærer dansk og dermed kan klare sig godt i alle fag. Der ud over har sproget en vigtig betydning for børnene, når de skal klare sig i sociale sammenhænge. DSA har betydning for, at børn lærer mere og er mere kompetente, flere kommer i uddannelse og job og flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. To-sprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end etnisk danske elever (EVA, 2007), og der er derfor et behov for løbende indsatser så skolerne kan understøtte at tosprogede elever på linje med etnisk danske elever lærer det de skal, og dermed bliver forberedt på en ungdomsuddannelse. Reduktion af puljen til DSA vil have betydning for skolernes målrettede indsatser i forbindelse med DSA, hvilke vil påvirke effektmålene i negativ retning. 8

10 O3.8 Reduktion på SFO - driftsbudgettet Skolefritidsordningerne (SFO) får tildelt kr. pr barn til driftsmidler. Derudover tildeles SFO ernes lønbudget. Lønbudgettet består af en et fast beløb på gennemsnitligt kr. til ledelse samt en variabel del på kr. pr. barn. Skolerne med special- og obsklasseelever i SFO tildeles et ekstra beløb pr. barn og SFO er med mange tosprogede (over 18pct.) får også et ekstra beløb pr. barn. Den samlede skævdelingspulje er på 1,2 mio.kr. Skoler med feriepasning tildeles et fast beløb til dækning af udgifterne. Skoler med forårs SFO tildeles kr. pr. barn. Budgettet reguleres i december og juni på baggrund af det faktiske børnetal pr. måned. Af de kommunale udgifter til drift af SFO er ca. 84pct. brugerfinansieret gennem forældrebetalingen. Forslaget betyder, at driftsbudgettet reduceres med 10pct. svarende til at tildelingen pr. barn reduceres med 112 kr. Dermed stiger forældrefinansieringsandelen til 85pct.. Forslaget medfører en ændring af eksisterende budgetmodel. Budget Omprioritering Forslaget har ikke direkte konsekvenser for kommunens effektmål Reduktionen betyder, at SFO erne har færre ressourcer til materialer og aktiviteter med børnene. 9

11 Dagtilbudsområdet O4.3 Tilskud til frokostordning Puljen anvendes til evt. udvidelse af budget til søskendetilskud og økonomisk fripladstilskud, hvis flere børnehuse og dermed flere børn får frokostordning ved næste valg. Der afholdes valg i 2016 gældende for 2017 og Besparelsesforslag kr. som netto svarer til kr. Budget Omprioritering Forslaget har ingen direkte påvirkning af byrådets effektmål. Hvis der er behov for at udvide budgettet til søskendetilskud og økonomisk friplads efter valget for 2017 og 2018, er der ikke længere afsat midler til dette, og finansieringen skal findes andetsteds. 10

12 Skoleområdet O4.5 H.C. Andersen Festival Børn- og Ungeforvaltningen har de sidste 3 år bidraget til H.C. Andersen Festival med et stort arrangement for de ældste børn i børnehusene og de yngste børn på skolerne. Arrangementet har været bydækkende og involveret mellem børn og voksne. Børn- og Ungeforvaltningen har dækket udgiften til bustransport på omkring kr Resten af udgifterne til arrangementet er dækket af H.C.A. festivals, dvs. udgifter til diverse kunstnere, toiletvogne m.m. Det at Børn- og Ungeforvaltningen dækker udgiften til transport gør, at vi kan gøre arrangementet bydækkende og ikke kun for de skoler og børnehuse, der ligger i midtbyen. De aftaler, der er lavet med FynBus omkring gratis bustransport, kan ikke dække dette arrangement. Budget Omprioritering H.C. Andersen Festivallen styrker de deltagende børns kendskab til H.C. Andersens univers ved at udforske og eksperimentere med forskellige kulturelle udtryksformer som musik, sang, teater og billedkunst. Festivallen understøtter effektmålene om at børn lærer mere og er mere kompetente og flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Det at Børn- og Ungeforvaltningen dækker udgiften til transport gør, at vi kan gøre arrangementet bydækkende og ikke kun for de skoler og børnehuse, der ligger i midtbyen. De aftaler, der er lavet med FynBus omkring gratis bustransport, kan ikke dække dette arrangement. Hvis tilskuddet fjernes vil der ikke være økonomi til at sikre at aktiviteten inddrager børnehuse og skoler fra hele byen og det vil derfor være forventeligt, at effektmålene påvirkes i negativ retning. 11

13 Familie og Velfærd O4.10 Center for Indsatser til Børn og Unge Generel besparelse på administration Der foreslås en administrativ besparelse på kr Det skal bemærkes, at de identificerede besparelser ikke er en del af de forebyggende foranstaltninger i Center for Indsatser til Børn og Unge (CIBU). Budget Omprioritering Forslaget påvirker ikke byrådets effektmål. Reduktion på personalelønnen vil betyde, at der er opgaver, som ikke kan blive løst. Sekretariatet har af flere omgange været ramt af administrative besparelser, som har betydet reduktion i personaleressourcerne. Opgavemængden er ikke tilsvarende reduceret, hvilket har givet en øget arbejdsbelastning for de øvrige medarbejdere i sekretariatet, hvilket også vil være tilfældet ved endnu en reduktion i personaleressourcerne. 12

14 Tværgående O4.11 Særlige tværgående aktiviteter I samarbejde med de øvrige forvaltninger er der centralt afsat kr. til særlige tværgående aktiviteter. Disse består bl.a. af Andel til egenfinansiering i forbindelse med projekt Get2Sport Vedligeholdelsesudgifter (MC-huse) Indsatserne er forankrede i SSP-Odense. Budget Omprioritering Get2Sport understøtter, at flere borgere er sunde og trives, og at flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Projektansættelse i forbindelse med projekt Get2Sport vil skulle ske på et lavere timetal; alternativt kan det undersøges, om der kan findes andre finansieringsmuligheder. Odense Kommune vil ikke længere afholde udgift til indkøb af materialer til vedligeholdelse af de ejendomme, der er stillet til rådighed for MC-klubberne. MC-klubberne betaler i forvejen selv for driftsudgifterne ved ejendommene. 13

15 O4.13 Budgetværn Der er i 2016 afsat 2 mio.kr. i budgetværn til imødegåelse af uforudsete udgifter. Der er ikke på nuværende tidspunkt disponeret over midlerne. Det foreslås, at midlerne overføres til 2017 og dermed indgår i finansieringen af Børn- og Ungeudvalgets omprioritering eller omprioriteres til at imødegå de øvrige økonomiske udfordringer. Omprioritering Forslaget påvirker ikke byrådets effektmål. Forslaget betyder, at forvaltningen vil have sværere ved at imødegår uforudsete udfordringer i

16 O4.14 Kompetenceudviklingsmidler Der er løbende behov for at vurdere og prioritere de fremtidige aktiviteter i forhold til kompetenceudvikling på tværs af forvaltningen. De strategiske kompetencemidler prioriteres samlet. På alle områder i Børn og Ungeforvaltningen vil der de kommende år være brug for kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere, da krav og behov løbende ændres og dette kræver nye kompetencer for at løse opgaven. På skoleområdet blev der i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen vedtaget tre store indsatser. En af dem var kompetenceudvikling for medarbejder og ledere i folkeskolen. Kompetenceudviklingen skulle rettes mod dels det faglige og dels de nye elementer i reformen. Der er i forbindelse med folkeskolereformen derudover bevilliget ekstra kompetenceudviklingsmidler fra staten og fra A.P. Møllerfonden. Disse midler kan udelukkende bruges til finansiering af kursusudgifter. Med de ressourcer, der på nuværende tidspunk er til rådighed i Børn- og Ungeforvaltningen, er det ikke muligt at anvende alle de eksterne midler, da forvaltningen ikke har tilstrækkeligt med egne midler til at dække vikarudgifterne i forbindelse med kompetenceudviklingen. I 2014 og 2015 var der således ca. 1 mio.kr., som det ikke var muligt at anvende. På dagtilbudsområdet vil der være et behov for uddannelse af dagplejere samt det pædagogiske personale i børnehusene, således at disse medarbejdergrupper opnår kompetencerne til at understøtte børnenes sproglige udvikling samt skabe inkluderende fællesskaber som alle børn kan være deltagere i. Det foreslås at foretages en enkeltstående reduktion på 0,5 mio. kr. i Budget Omprioritering Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere understøtter arbejdet med politikker og strategier på børneog ungeområdet. Samtidig er medarbejdere og lederes nye viden og kompetencer med til at hæve kvaliteten i vores tilbud til gavn for børnenes udvikling og læring. Kompetente medarbejdere og ledere understøtter effektmålene om børn lærer mere og er mere kompetente, flere borgere er betydningsfulde i deltagende fællesskaber, flere kommer i uddannelse og job. Færre midler til kompetenceudvikling vil betyde, at medarbejdere og ledere ikke løbende kan opkvalificeres i takt med, at behov og krav ændres. Dette vil på længere sigt få betydning for børnenes læring og trivsel. En reduktion af midlerne til kompetenceudvikling på skoleområdet vil få betydning for, hvorvidt vi når målene i folkeskolereformen. Reducering af midler til kompetenceudvikling 15