Motorvej Herning - Århus ved Silkeborg. VVM-redegørelse Hovedrapport

Transkript

1 Motorvej Herning - Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse Hovedrapport Rapport nr

2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon: Telefax: Rapport: Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse Hovedrapport Rapport nr. 254 Undersøgelsen har været forankret i en styregruppe med følgende sammensætning: Vejdirektoratet Silkeborg Kommune Gjern Kommune Ikast Kommune Ry Kommune Århus Amt Ringkjøbing Amt Herning Kommune Skov- og Naturstyrelsen Anlægschef Michael Schrøder (formand) Planlægningschef Ole Kirk Souschef Jens Lützen Projekteringschef Anders Plovgaard Projektleder Jochim Kempe Civilingeniør Birger Munch (projektleder) Vej- og parkchef Steen Stensgaard Kommuneingeniør Knud Pedersen Teknisk direktør Jørgen Elsborg Teknisk chef Knud Martin Kjeldsen Direktør Poul Heise Vejchef Leif Larsen Afdelingschef K. E. Pedersen Teknisk direktør Jørgen Marstrand Arkitekt Jens Galsøe (observatør) Følgende konsulentfirmaer har deltaget i undersøgelsen: COWI A/S, Møller & Grønborg, Cadpeople, Rambøll og Thorsen Geoteknik Redaktion: Birger Munch, Kai Thaarslund, Morten Bendsen og Anne Eiby Layout: Louise Lindholst, COWI A/S Flyfotos: Allan Kartin Fotos: COWI A/S, Møller & Grønborg, Niels Åge Skovbo og Andrew Stewart Visualiseringer: Cadpeople og Møller & Grønborg Grundkort: Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse G Copyright: Vejdirektoratet Oplag: 5000 Tryk: Quickly Tryk A/S ISSN: (netudgave: ) ISBN: (netudgave: ) Dato: August 2002 Denne og andre rapporter kan bestilles ved henvendelse til Vejdirektoratets boghandel: tlf.: fax: [email protected]

3 Motorvej Herning - Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse Hovedrapport Rapport nr

4 Forord Vejdirektoratet fremlægger herved VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for anlæg af en motorvej på strækningen Bording-Låsby, der udgør midterstrækningen af motorvejen mellem Herning og Århus. Det har hidtil ikke været muligt at få fastlagt en linieføring for motorvejsstrækningen fra Bording til Låsby, som vil passere nogle af Danmarks smukkeste landskaber og naturområder med den markante Funder Ådal vest for Silkeborg og Gudenådalen med store fredede områder øst for. Siden vedtagelsen af anlægsloven for motorvejsstrækningerne Herning-Bording og Låsby-Århus i 1993 er gennemført en række undersøgelser af mange forskellige linieføringsforslag. I 1998/99 fremlagde Vejdirektoratet en Linievalgsrapport til offentlig høring, som gav anledning til en livlig offentlig debat og mange høringssvar med synspunkter og indsigelser samt fremsættelse af nye forslag. På baggrund af høringen og Folketingets Trafikudvalgs besigtigelse af området ved Silkeborg i januar 2000 besluttede Trafikministeren med tilslutning fra Folketingets Trafikudvalg, at der skulle foretages miljøundersøgelse (VVM) af to hovedforslag: En motorvej i Ringvejslinien gennem Silkeborg og en motorvej i en linie nord om Silkeborg i en korridor mellem den tidligere undersøgte Nebellinie og Resendallinien-Linålinien. Resultaterne af VVM-undersøgelsen er sammenfattet i nærværende hovedrapport, og der er detaljeret redegjort for undersøgelsens forskellige temaer i en række rapporter og baggrundsnotater, hvis titler er anført bagest i rapporten. Hovedrapporten er disponeret således, at der efter de indledende afsnit først gives en samlet redegørelse for Ringvejslinien og dennes anlægstekniske, trafikale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser og derefter tilsvarende samlede redegørelser for hhv. hovedforslag og alternativer for en linie nord om Silkeborg. For at undgå gentagelser i redegørelserne er de store naturområder, som berøres af begge hovedforslag, samt generelle emner om afværgeforanstaltninger og EF-habitatområder beskrevet i særlige opslag i rapporten.

5 VVM-redegørelsen fremlægges til offentlig høring fra 16. august til 18. oktober I løbet af høringsperioden vil Vejdirektoratet afholde borgermøder, hvor der vil være mulighed for spørgsmål og debat. Tid og sted for borgermøderne vil blive annonceret. Bemærkninger til VVM-redegørelsen fremsendes inden 18. oktober 2002 til Vejdirektoratet Planlægningsafdelingen Niels Juels Gade 13 Postboks København K [email protected] Yderligere oplysninger hos Birger Munch og Kai Thaarslund, Vejdirektoratet, tlf

6 Indhold SAMMENFATNING... 6 Ringvejslinien Resendallinien Alternativer Konsekvenser VVM-PROCES BAGGRUND Trafikforholdene på den nuværende rute Tidligere undersøgelser VVM-UNDERSØGELSEN De undersøgte linier Hovedforslag og alternativer Ringvejslinien Linien nord om Silkeborg Undersøgelser af jordbunds- og grundvandsforhold Andre undersøgelser RINGVEJSLINIEN Projekt Bording-Funder Funder-Silkeborg Øst Silkeborg Øst-Låsby Anlægsfase Trafikale konsekvenser Trafiksikkerhed Påvirkning af ejendomme Påvirkning af natur, landskab og bymiljø Påvirkning af vandmiljø Støj, luftforurening og råstofforbrug Samfundsøkonomiske konsekvenser

7 RESENDALLINIEN Projekt Bording-Funder Funder-Viborgvej Viborgvej-Resenbrovej Resenbrovej-Låsby Anlægsfase Trafikale konsekvenser Trafiksikkerhed Påvirkning af ejendomme Påvirkning af natur, landskab og kulturmiljø Påvirkning af vandmiljø Støj, luftforurening og råstofforbrug Samfundsøkonomiske konsekvenser ALTERNATIVER Nebellinien Linålinien sporet Ringvej Tidligere undersøgte forslag Ingen udbygning (0-alternativ) RAPPORTER OG NOTATER SÆRLIGE OPSLAG Funder Ådal og Hørbylunde Hvinningdal Silkeborg by og Silkeborg Langsø Dødislandskab nord for Silkeborg Gudenådalen og Nordskoven EF-habitatområder Bjarup Mose og Linådalen Afværgeforanstaltninger

8 SAMMENFATNING Sammenfatning VVM-proces For anlæg af en motorvej mellem Bording og Låsby er udarbejdet en vurdering af vejanlæggets virkninger på miljøet en såkaldt VVM-redegørelse. Der er redegjort for forslag til en motorvej i såvel en linieføring gennem Silkeborg som i en linieføring nord om Silkeborg og for de trafikale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser. VVM-redegørelsen fremlægges til offentlig høring, så alle får mulighed for at komme med bemærkninger hertil, inden der træffes beslutning om anlæg af vejen. Rute 15 Herning- Århus med motorvej Herning-Bording og Låsby-Århus 6

9 SAMMENFATNING Baggrund I 1993 besluttede Folketinget at anlægge to etaper af en motorvej mellem Herning og Århus: strækningerne Herning-Bording og Låsby-Århus. Strækningen mellem Bording og Låsby kunne der ikke opnås politisk enighed om, fordi motorvejen her vil passere fredede områder ved Gudenådalen. Strækningerne Herning-Bording og Låsby-Århus er nu under anlæg og åbnes hhv. i november 2002 og i efteråret Det medfører, at trafikken fortsat skal benytte den nuværende rute 15 mellem Bording og Låsby, indtil der er anlagt en ny vej på strækningen. Siden 1993 er der foretaget en række undersøgelser med henblik på at belyse muligheden for at undgå eller begrænse indgrebet i de fredede områder i Gudenådalen ved anlæg af motorvejsstrækningen Bording-Låsby og for at få fastlagt vejens linieføring ved Silkeborg. I 1998 publicerede Vejdirektoratet en Linievalgsrapport, som belyste forskellige løsningsforslag nord om, gennem og syd om Silkeborg. I forlængelse heraf blev afholdt en offentlig høring, hvor en række nye linieføringer blev bragt i forslag. 7

10 SAMMENFATNING VVM-undersøgelsen Efter linievalgsundersøgelsen og høringen har Vejdirektoratet på anmodning fra Trafikministeren gennemført VVM-undersøgelse af en motorvej i to hovedalternativer: 1. En motorvej i Ringvejslinien gennem Silkeborg 2. En motorvej i en linie nord om Silkeborg i en korridor mellem Nebellinien og Resendallinien-Gjernlinien-Linålinien Linieføringen for de to forslag er sammenfaldende fra Bording til Funder Kirkeby vest for Silkeborg. Herfra forløber Ringvejslinien nord om Funder ind til Ringvejen i Silkeborg ved den vestlige ende af Silkeborg Langsø, hvorfra den følger Ringvejen frem til Gudenåen og fortsætter syd for den nuværende rute 15 til Låsby. Linien nord om Silkeborg forløber i en stor bue nord om Silkeborg. Der er undersøgt følgende varianter: Nebellinien, som krydser Gudenådalen ved Nebel, ca. 1 km syd for Sminge Sø, og forløber over Bjarup til Låsby. Linier og korridor for VVM-undersøgelse af en motorvej ved Silkeborg Resendallinien, som forløber tættere på Silkeborg og krydser Gudenådalen ved Resendal, hvor dalen er smallere og i mindre grad er uforstyrret af andre tekniske anlæg. 8

11 SAMMENFATNING Gjernlinien, som krydser Gudenådalen lidt sydligere, hvor Linådalen munder ud i Gudenådalen, og forløber ind i Linådalen og op langs nordsiden til syd for Voel. Linålinien, som forløber i forlængelse af Gjernlinien fra Voel i retning mod Linå og krydser Linådalen og den nuværende rute 15 øst for Linå, hvorfra den er sammenfaldende med Ringvejslinien til Låsby. Gjernlinien og Linålinien behandles i VVM-redegørelsen som én sammenhængende linie med benævnelsen Linålinien. For motorvejens krydsning af Gudenådalen er undersøgt følgende forslag: Nebellinien med hhv. højbro, lavbro og nedgravet tunnel Resendallinien med højbro Linålinien med (høj-lav)bro. Undersøgelserne har resulteret i, at Resendallinien med højbro over Gudenådalen er udpeget som hovedforslag for en motorvej nord om Silkeborg, mens de øvrige forslag er belyst som alternativer. Begrundelsen herfor er, at en krydsning af Gudenådalen på en højbro i hele dalens bredde vurderes at være den løsning, der bedst tilgodeser hensynet til Gudenådalen med de interesser, der ligger til grund for fredningen og udpegningen af EF-habitatområdet, og at Resendallinien er bedst egnet for en løsning med højbro, da den krydser Gudenådalen på det smalleste sted af dalen og vinkelret på denne. Endvidere vil en højbro i Resendallinien påvirke Gudenådalen i mindre grad end en højbro i Nebellinien. Anlæg af motorvejsstrækningen Bording-Låsby nord om Silkeborg med tunnel under Gudenådalen vil blive mere end dobbelt så dyr som med bro over dalen og medføre meget store udgravninger i forbindelse med nedgravning og efterfølgende overdækning (cut & cover). Endelig vil en bro i Linålinien (Gjernlinien) medføre en visuelt problematisk krydsning af Gudenådalen, da broen i den vestlige side af dalen bliver ca. 25 m høj og i den østlige side kun ca. 10 m høj. Forløbet langs Linådalens relativt stejle nordside medfører desuden, at tilslutningsanlægget ved Resenbrovej må udføres med rampetunneller under motorvejen og omfattende udgravninger og dæmningsanlæg. 9

12 SAMMENFATNING Ringvejslinien Projektet til en motorvej i Ringvejslinien omfatter anlæg af en 38,4 km lang 4-sporet motorvej fra Bording til Låsby i et forløb ad den nuværende Ringvej gennem den nordlige del af Silkeborg. På strækningen gennem Silkeborg (ca. 7 km) anlægges vejen som nedgravet, delvis overdækket bymotorvej tilpasset byforholdene med mindre kurveradier og flere tilslutningsanlæg end normal standard for motorveje i åbent land. Bystrækningen vil derfor få en hastighedsgrænse på 90 km/h. Ringvejslinien med tilslutninger 10

13 SAMMENFATNING Linieføring Motorvejen forløber i forlængelse af Herning-Bording Motorvejen syd om Bording og Pårup og krydser den nuværende rute 15 ved Funder Ådal, som motorvejen passerer på en 730 m lang dalbro. Øst for Funder Ådal forløber motorvejen parallelt med den nuværende rute 15 og nord om Funder frem til Ringvejen i Silkeborg ved den vestlige ende af Silkeborg Langsø. Herfra anlægges motorvejen i stort set samme linieføring som den nuværende Ringvej frem til Gudenåen. 11

14 SAMMENFATNING På strækningen langs Silkeborg Langsø og gennem byen graves motorvejen 3-6 m ned i terrænet med støttemure langs siderne. Herved kan skærende veje og stier føres på broer over motorvejen i stort set samme niveau som i dag, så det undgås at motorvejen bliver en trafikal barriere. Endvidere indebærer nedgravningen og de (næsten) lodrette støttevægge, at arealindgrebet begrænses mest muligt, og at der opnås en effektiv støjdæmpning. Da en nedgravning af motorvejen langs Silkeborg Langsø er meget bekostelig er der som alternativ belyst en løsning, hvor motorvejen anlægges i terræn på denne strækning. Herved reduceres de samlede anlægsudgifter med ca. 600 mio. kr. Det vil til gengæld medføre, at adgangen til de rekreative områder langs søbredden bliver forringet, og at der må opsættes støjskærme langs motorvejen for at begrænse støjudbredelsen over søen. Motorvej ved Silkeborg Langsø 12

15 SAMMENFATNING Nedgravet motorvej ved Kejlstrupvej T-21 På bystrækningen overdækkes den nedgravede motorvej på en 440 m lang stræk ning ved etageboligblokkene ved Resedavej. Herved dæmpes støjen maksimalt, og der kan skabes et stort grønt areal med fri passage på tværs af motorvejen. Øst for byen krydser motorvejen Gudenåen lidt syd for den nuværende hovedlandevejsbro. Motorvejen føres på en 450 m lang og ca. 10 m høj bro over Gudenåen, og den nuværende bro fjernes. Herved bliver der mulighed for at genetablere Pramdragerstien i dens oprindelige forløb langs åens vestside. På strækningen sydøst for broen over Gudenåen forløber vejen gennem Nordskoven på en lav dæmning og en ca. 400 m lang landskabsbro, som giver passage for mennesker og dyr. Øst for Gudenådalen forløber motorvejen parallelt med nuværende rute 15 syd om Hårup, Linå, Mollerup og Flensted frem til Låsby-Århus Motorvejen syd for Låsby. 13

16 SAMMENFATNING Tilslutningsanlæg og sideanlæg m.v. Der etableres tilslutningsanlæg ved Bording, Pårup, Funder, Søndre Ringvej, Viborgvej, Nørreskov Bakke, Oslovej, Århusvej (Silkeborg Ø), Hårup og Låsby. Der anlægges handicapvenlige sideanlæg øst for Bording (serviceanlæg med tankanlæg og cafe teria) og vest for Låsby (rasteanlæg ved Sønderskov). Der etableres busstoppesteder efter behov og så vidt muligt samkørselspladser ved alle tilslutningsanlæg. Støjafskærmning For at undgå at motorvejen skal belaste sammenhængende boligbebyggelser med støjniveauer over 55 decibel (db(a)), etableres støjafskærmning i nødvendigt omfang. Endvidere opsættes transparente støjskærme bl.a. på broerne over Funder Ådal og i Gudenådalen for at begrænse støjudbredelsen i de rekreative områder. Bro over Funder Ådal med støjafskærmning 14

17 SAMMENFATNING Etaper Motorvejen kan anlægges i tre etaper: 1. Bording-Funder 12 km 2. Funder- Silkeborg Øst 12 km 3. Silkeborg Øst-Låsby 14 km Bording-Funder foreslås anlagt som første etape. Der er ikke taget stilling til, i hvilken rækkefølge de øvrige etaper skal gennemføres. Anlægsfase Anlægget af motorvejen herunder ikke mindst den nedgravede bystrækning indebærer, at ca. 3,9 mio. m 3 jord skal flyttes. Heraf skal ca. 1,9 mio. m 3 flyttes inden for projektet, mens ca. 2,0 mio. m 3 er overskudsjord, der skal udsættes og f.eks. kan anvendes til støjvolde eller terrænregulering. I anlægsperioden for bystrækningen, hvor motorvejen nedgraves i den nuværende Ringvejs tracé, må såvel lokal som gennemkørende trafik midlertidigt omlægges til andre veje. Nedgravningen vil kunne ske i etaper, således at trafikomlægningerne bliver så kortvarige som muligt. Når nedgravningen er afsluttet, og belægningsarbejderne gennemført i den ene vejside, kan denne anvendes af trafikken, mens den anden vejside gøres færdig. Den nedgravede motorvej langs Silkeborg Langsø kommer til at ligge under grundvandsspejlet. Motorvejen må derfor anlægges i et vandtæt trug ( badekar ) af jernbeton på denne strækning. Under jernbetontruget må udlægges et tykt gruslag for at sikre grundvandsstrømningen på tværs af motorvejen ned mod søen. Også på den dybest beliggende del af bystrækningen, hvor motorvejen overdækkes (føres i tunnel), er jordlagene stærkt vandførende. Det vil derfor være nødvendigt at udføre tunnelen og de tilstødende strækninger vandtæt med ydervægge af kraftig stålspuns. 15

18 SAMMENFATNING Resendallinien Projektet til en motorvej i Resendallinien omfatter anlæg af en 40,6 km lang 4-sporet motorvej fra Bording til Låsby i et forløb nord om Silkeborg. Motor vejen dimensioneres til en maksimal hastighed på 130 km/h på hele strækningen. Resendallinien med tilslutninger 16

19 SAMMENFATNING Linieføring Resendallinien er identisk med Ringvejslinien på strækningen fra Bording til øst for Funder Ådal. Her forløber motorvejen i en kurve i nordøstlig retning øst om Funder Kirkeby og vest om Hvinningdal og videre øst om Øster Bording og nord om Balle Kirkeby, syd om Ebstrup og gennem Nisset Sønderhede og Nørreskov til Resendal. Motorvejen passerer Gudenådalen på en m lang og ca. 25 m høj dalbro ca. 1 km nord for Resenbro og forløber videre i sydøstlig retning syd om Voel og nord og øst om Linådalen til Bjarup Mose, som motorvejen føres øst om på en 540 m landskabsbro. Herefter krydser motorvejen den nuværende rute 15 og forløber syd for denne frem til forbindelse med Låsby-Århus Motorvejen ved Låsby. Broen over Gudenådalen kan eventuelt forsynes med en stibro, som monteres under vejbroen i en af siderne. Herved kan der gives gående og cyklister mulighed for at opleve Gudenådalen ovenfra. 17

20 SAMMENFATNING Tilslutningsanlæg og sideanlæg Der etableres tilslutningsanlæg ved Bording, Pårup, Funder, Viborgvej, Eriksborgvej, Resenbrovej, nuværende rute 15 (ved Bjarup Mose) og Låsby. Der anlægges handicapvenlige sideanlæg øst for Bording (serviceanlæg med tankanlæg og cafe teria) og vest for Låsby (rasteanlæg ved Bjarup). Der etableres busstoppesteder efter behov og så vidt muligt samkørselspladser ved alle tilslutningsanlæg. Støjafskærmning For at undgå at motorvejen skal belaste sammenhængende boligbebyggelser med støjniveauer over 55 decibel (db(a)), etableres støjafskærmning i nødvendigt omfang. Endvidere opsættes transparente støjskærme bl.a. på broerne over Funder Ådal og Gudenådalen for at begrænse støjudbredelsen i de rekreative områder. Motorvejens passage ved Bjarup Mose og tilslutning til den nuværende rute 15 18

21 SAMMENFATNING Etaper Anlæg af den ca. 40 km lange motorvejsstrækning kan gennemføres i følgende etaper: 1. Bording-Funder 12 km 2. Funder-Viborgvej 7 km 3. Viborgvej-Resenbrovej 11 km 4. Resenbrovej-Låsby 10 km Bording-Funder foreslås anlagt som første etape. Der er ikke taget stilling til, i hvilken rækkefølge de øvrige etaper skal gennemføres, og om strækningen Funder-Låsby skal anlægges i flere etaper eller i én samlet etape. Anlægsfase Anlægget af motorvejen indebærer, at ca. 3,5 mio. m 3 jord skal flyttes. Heraf skal ca. 2,2 mio. m 3 flyttes inden for projektet, mens ca. 1,3 mio. m 3 er overskudsjord, der skal udsættes og f.eks. kan anvendes til støjvolde eller terrænregulering. Opførelse af dalbroerne over Funder Ådal og Gudenådalen vil ske så skånsomt som muligt i forhold til det underliggende terræn. Der påregnes begge steder anvendt en metode, hvor brodækket bygges på toppen af pillerne uden brug af stillads. Motorvejsbroen over Gudenådalen med støjafskærmning 19

22 SAMMENFATNING Alternativer Som alternativ til Resendallinien er undersøgt 3 løsninger med motorvej i Nebellinien, hvor motorvejen krydser Gudenåen ved Nebel nord for Nebel Bækdalen på hhv. højbro, lavbro og i tunnel. Endvidere er undersøgt en motorvej i Linålinien, der, krydser Gudenåen lidt syd for Resendallinen og forløber ind i nordsiden af Linådalen og videre i sydlig retning til øst for Linå by, hvorfra den følger Ringvejslinien til Låsby. Som alternativ til anlæg af en motorvej i Ringvejslinien er undersøgt en løsning, hvor der ikke anlægges motorvej på den del af strækningen, der forløber gennem Silkeborg, men hvor den nuværende Ringvej i stedet udbygges til 4 spor. Nebellinien med højbro i Gudenådalen Nebellinien krydser Gudenåen ca. 1 km syd for Sminge Sø og har et nordligere forløb end Resendallinien på en ca. 8 km lang strækning fra Nisset Sønderhede til syd for Voel. Motorvejen føres over Gudenådalen på en m lang højbro i hele dalens bredde. Broen bliver således 570 m længere end for motorvejen i Resendallinien. Nebellinien med lavbro i Gudenådalen I dette alternativ føres motorvejen på en 460 m lang lavbro over Gudenådalens vestlige del, hvor Gudenåen befinder sig, og på en lav dæmning over den østlige del. For at undgå store udskæringer i bakkedraget øst for dalen anlægges en 400 m lang tunnel (cut & cover). Nebellinien med tunnel i Gudenådalen I tunnel-alternativet føres motorvejen i en 3,5 km lang tunnel under Gudenådalen og under terrænet øst og vest for dalen. Tunnelen anlægges med en bærende midtervæg mellem de to køreretninger. Der bliver ikke nødspor, men der sættes døre i midtervæggen, så personer i en nødsituation kan komme fra det ene tunnelrør til det andet. Tunnelen udstyres med ventilationsanlæg og de nødvendige sikkerhedssystemer, herunder nødopgange. Tunnelen anlægges i sektioner ved nedgravning og støbning på stedet samt efterfølgende overdækning (cut & cover). Selv om der i byggeperioden tages størst muligt hensyn til omgivelserne, kan det ikke undgås, at tunnelbyggeriet vil opleves som et voldsomt indgreb i de fredede områder. Men når det oprindelige terræn er retableret og genbeplantet, vil kun nogle få ventilationsbygværker med nødopgange være synlige i landskabet over tunnelstrækningen. 20

23 SAMMENFATNING I bunden af ådalen, hvor grundvandet ligger højt, må udgravningen udføres uden grundvandssænkning, dvs. våd udgravning, og der må støbes en foreløbig bund i undervandsbeton mellem spunsvæggene. Herefter kan vandet pumpes ud af udgravningen, og tunnelen bygges. Tunnelstrækningen under selve Gudenåen udføres ved at åen forlægges til et midlertidigt forløb hen over en færdig tunnelsektion. Linålinien Linålinien krydser Gudenåen på en m lang bro ca. 300 m syd for Resendallinien og forløber ind i nordsiden af Linådalen. Broen bliver ca. 25 m høj i dalens vestside og kun ca. 10 m høj i østsiden, hvor motorvejen forløber ind i Linådalen på en lav dæmning. Herfra føres motorvejen mod syd henover området nord for Linå by for at krydse Linådalen på en 480 m lang dalbro nordøst for Linå by og fortsætte mod syd til et forløb sammenfaldende med Ringvejslinien. Resendallinien, Nebellinien og Linålinien ved krydsningen af Gudenådalen 21

24 SAMMENFATNING 4-sporet Ringvej Som alternativ til anlæg af en motorvej i Ringvejslinien på hele strækningen mellem Bording og Låsby er undersøgt et forslag, hvor der vest for Funder og øst for Silkeborg anlægges motorvej, mens den 12 km lange strækning af den nuværende rute 15 gennem Funder og Silkeborg udbygges til 4-sporet vej med signalregulerede kryds og langsgående cykel- og gangstier. Ingen udbygning (0-alternativet) Såfremt der ikke anlægges motorvej på strækningen Bording-Låsby, vil trafikken fortsat skulle benytte den nuværende hovedlandevej gennem Hørbylunde Bakker og Silkeborg samt gennem de øvrige byer på strækningen. Det vil ikke alene give anledning til fremkommelighedsproblemer og tidsforsinkelser såvel for den gennemkørende trafik som lokaltrafikken i Silkeborg, men også medføre flere trafikuheld. Desuden vil flere boliger være belastet af trafikstøj, end hvis der anlægges en motorvej på strækningen. Konsekvenser Anlæg af en motorvej mellem Bording og Låsby vil have en lang række konsekvenser, som beskrives i de følgende afsnit. Trafikale konsekvenser Anlæg af en motorvej mellem Bording og Låsby vil medføre, at langt det meste af trafikken på den nuværende rute 15 mellem Bording og Silkeborg og mellem Silkeborg og Låsby overflyttes til motorvejen, uanset om motorvejen anlægges i Ringvejslinien eller i Resendallinien. Endvidere overflyttes trafik fra en del af det øvrige vejnet i området og i korridoren mellem Herning og Århus som følge af, at der bliver sammenhængende motorvej mellem Herning og Århus. En motorvej i Ringvejslinien forventes i 2010 at få følgende årsdøgntrafik: biler på strækningen Bording-Funder, biler på strækningen Funder-Silkeborg Øst og biler på strækningen Silkeborg Øst-Låsby. En motorvej i Resendallinien forventes i 2010 at få følgende årsdøgntrafik: biler på strækningen Bording-Funder, biler på strækningen Funder-Resenbro/Voel og biler på strækningen Resenbro/Voel-Låsby. 22

25 SAMMENFATNING På Ringvejen i Silkeborg sker følgende ændringer i forhold til basissituationen (0-alternativet) i 2010: Hvinningdalvej - Sdr. Ringvej Sdr. Ringvej - Viborgvej Viborgvej - Ansvej Ansvej - Oslovej Oslovej - Århusvej Basissituationen ÅDT 2010 (0-alternativet) Ringvejslinien ÅDT 2010 Ændring fra basis Resendallinien ÅDT 2010 Ændring fra basis Nebellinien ÅDT 2010 (0-alternativet) Linålinien ÅDT 2010 Ændring fra basis sporet Ringvej ÅDT 2010 Ændring fra basis Årsdøgntrafi k i 2010 på Ringvejen i Silkeborg Anlæg af motorvejsstrækningen Bording-Låsby vil reducere rejsetiden mellem Bording og Låsby med ca. 15 minutter, uanset om motorvejen anlægges i Ringvejslinien gennem Silkeborg eller i en af linierne nord om Silkeborg. Resendallinien er ca. 2 km længere end Ringvejslinien, men den lavere hastighed på motorvejen gennem Silkeborg medfører, at rejsetiden stort set bliver den samme. Trafikanternes samlede tidsbesparelse pr. år bliver ca. 1 mio. timer. Trafiksikkerhed En motorvej i Ringvejslinien forventes at spare ca. 17 personskadeuheld pr år, mens en motorvej i Resendallinien forventes at spare ca. 12 personskadeuheld pr. år i forhold til 0-alternativet. At uheldsbesparelsen er mindre i Resendallinien end i Ringvejslinien skyldes, at der med en motorvej nord om Silkeborg fortsat vil være en del trafik på den nuværende Ringvej i Silkeborg. 23

26 SAMMENFATNING Påvirkning af ejendomme Anlæg af en motorvej vil berøre en lang række bygningsanlæg og ejendomme. Det gælder ikke mindst Ringvejslinien på strækningen i Silkeborg. I nedenstående skema er i afrundede tal opgjort antallet af bygningsanlæg og ejendomme beliggende inden for 100 meters afstand fra de undersøgte vejlinier. Antal ejendomme inden for 50 m fra vejmidtlinien Bygningsanlæg Ejendomme Antal ejendomme m fra vejmidtlinien Bygningsanlæg Ejendomme Resendallinien Nebellinien Linålinien Ringvejslinien Land By (kun 0-30 m fra vejmidtlinien) sporet Ringvej Land By (kun 0-30 m fra vejmidtlinien) Bygningsanlæg og ejendomme inden for 100 meters afstand fra de undersøgte linier 24 Miljømæssige konsekvenser Anlæg af en ny motorvej medfører: Et arealindgreb, en barrierevirkning og en forstyrrelse af natur, landskab og kulturmiljø, herunder befolkning, bymiljø og friluftsinteresser Emissioner fra trafikken, der kører på vejen, til omgivelserne Forbrug af ressourcer. Ringvejslinien har især konsekvenser for bymiljøet, flest negative, men også enkelte positive. Motorvejen kræver mere areal end den nuværende Ringvej, og det øgede arealforbrug vil blive taget fra boliger, erhverv og naturområder langs Ringvejen. Anlæg af Ringvejslinien giver en mere kompliceret anlægsperiode end anlæg af Resendallinien, fordi trafikken ad den nuværende Ringvej skal omlægges, og det kan give nogle miljømæssige gener på de veje, der skal bruges midlertidigt. Ved nedgravning i Ringvejslinien skal der desuden håndteres store jordmængder, som kan være forurenede fra tidligere aktiviteter i byen. Langs Silkeborg Langsø bliver søbredden i anlægsperioden uanvendelig til rekreative formål.

27 SAMMENFATNING Ringvejslinien medfører, at der vil køre mange biler gennem Silkeborg by, men antallet af støjbelastede boliger vil blive væsentligt reduceret i forhold til i dag. Dette skyldes, at motorvejen nedgraves og delvis overdækkes, samt at en række boliger langs Ringvejen bliver eksproprieret. Endvidere opsættes støjskærme langs vejen gennem byen, hvor det er nødvendigt for at undgå støjniveauer over 55 decibel (db(a)). Konsekvenserne for natur, landskab og kulturmiljø i det åbne land er generelt størst ved Resendallinien, der har det længste forløb gennem hidtil uforstyrrede områder. Vejen vil virke som en ny barriere for spredningen af dyr og planter, og en del naturområder må afgive areal til vejen. Trafikken på vejen vil være en ny støjkilde i områder, hvor der før var stille. Den største virkning af en motorvej i Resendallinien er dog uden tvivl den landskabelige. En motorvej vil fragmentere et stort, sammenhængende landskab, forstyrre oplevelsen af den brede, åbne dal og forringe de rekreative muligheder, der er omfattet af Sminge- og Gødvad fredningerne. Men det, at motorvejen krydser dalen på en højbro, vil sikre en sammenhæng i dalen, og støjen vil blive begrænset af støjskærme langs motor-vejen på begge sider af højbroen. Motorvejen og dalbroen over Gudenådalen passerer på en ca. 2,5 km lang strækning gennem Sminge- og Gødvadfredningerne. Da placering af et motorvejsanlæg vil være i strid med de frednings- og landskabsinteresser, der varetages af den nuværende fredning, må en ny fredningssag forventes. Resendallinien aflaster Silkeborg by for en del trafik, men da der stadig vil køre mange biler på Ringvejen, bliver den støjmæssige aflastning væsentligt mindre end ved anlæg af en motorvej i Ringvejslinien. Begge linier krydser EF-habitatområder. Ringvejslinien krydser området Silkeborgskovene i Nordskoven tæt ved den nuværende rute 15, og Resendallinien krydser området Gudenå og Gjern Bakker i Gudenådalen. Silkeborgskovene følger skrænten ned mod Gudenådalen. De arter, området er udpeget for at beskytte, er stor vandsalamander og odder samt en række naturtyper. Ingen af arterne eller naturtyperne vurderes at blive påvirket af en motorvej i Ringvejslinien, da de ikke forekommer i den del af området, der bliver krydset af vejen. En motorvej i Ringvejslinien kommer til at danne en barriere for 200 m af den skovtype, der på lang sigt skal vokse på skrænten, hvor det ikke er vejteknisk muligt at skabe forbindelse under eller over vejen. Til gengæld vil der på begge sider af habitatområdet blive gode passagemuligheder for dyr og planter, fordi vejen enten ligger på bro eller i tunnel. 25

28 SAMMENFATNING Habitatområdet Gudenå og Gjern Bakker udgør et ca. 350 m bredt bælte, hvor Resendallinien krydser Gudenådalen. Området er udpeget for at beskytte stor vandsalamander, odder, damfl agermus og grøn kølleguldsmed samt en række naturtyper. Det vurderes, at ingen af disse arter og naturtyper vil blive væsentligt påvirket af en motorvej på højbro i Resendallinien. I anlægsperioden kan dog forekomme forstyrrelser, der midlertidigt kan give gener for de dyr, området er udpeget for. Skov- og Naturstyrelsen har tidligere udtalt, at en motorvej vil kunne anlægges på en sådan måde, at områdets integritet ikke vil blive skadet, og at vejen derfor ikke er i konflikt med forpligtigelserne i EF-habitatdirektivet. Spørgsmålet har været rejst i Folketinget, og den 20. december 1996 udtalte den daværende Miljø- og Energiminister: I den konkrete sag i Gudenådalen er styrelsen udfra en biologisk og juridisk vurdering i relation til EF-habitatdirektivet af den overbevisning, at der med de fornødne kompensationsforanstaltninger og præcisering af linieføringen i givet fald vil kunne anlægges en motorvej på en måde, så den ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for den natur og de arter, som udlægning af dette område skal sikre, og dermed ikke komme i konflikt med forpligtelserne i henhold til habitatdirektivet. Det vurderes, at en krydsning på en højbro i Resendallinien er den mest nænsomme løsning for en krydsning af habitatområdet i Gudenådalen på bro. Der er ikke de store forskelle i emissionerne til luft, vand og jord for de to hovedforslag. Forbruget af ressourcer adskiller sig heller ikke markant, men ved anlæg af Ringvejslinien er der et væsentligt større jordoverskud end ved anlæg af Resendallinien. Afværgeforanstaltninger Der gøres en del for at mindske og kompensere for de virkninger, der ikke kan undgås: Der opsættes støjskærme langs motorvejen ved krydsning af store naturområder og ved sammenhængende boligbebyggelse, hvor støjniveauet ellers ville være over 55 decibel (db(a)). For at sikre dyrs og planters spredning vil der blive anlagt faunapassager over og under den nye motorvej. Til mennesker laves stipassager. De naturområder, der bliver nedlagt af den nye vej, vil blive erstattet af nye naturområder. Vejvandet opsamles i bassiner og renses, inden det ledes til vandløb. Forurenet jord vil blive indbygget i vejprojektet eller bortskaffet miljømæssigt forsvarligt. 26

29 SAMMENFATNING Samfundsøkonomiske konsekvenser De samlede udgifter til projektering, administration, arealerhvervelse og anlæg af motorvejsstrækningen Bording-Låsby i hhv. Ringvejslinien og Resendal linien samt de øvrige undersøgte forslag fremgår af nedenstående tabel. Beløbene er i prisniveau 2002, eksklusive moms. Da anlægsoverslagene er behæftet med usikkerhed, er der ved anvendelse af successiv kalkulation gennemført en usikkerhedsanalyse af anlægsoverslagene, som har resulteret i de i tabellen anførte middelværdier. Middelværdien an giver den værdi, som der er 50 pct. sandsynlighed for, at anlægsprisen bliver enten mindre end eller større end. For at vurdere projektets rentabilitet er de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at gennemføre projektet sammenholdt med anlægsomkostningerne. Der er beregnet en såkaldt førsteårsrente, som angiver forrentningen af projektet i det første år efter åbningen. I beregningerne indgår tidsbesparelser og kørselsomkostninger samt omkostninger i forbindelse med trafikuheld, trafikstøj, barrierevirkning og oplevet risiko samt luftforurening. Endvidere indgår anlægsprisen og udgifterne til drift og vedligeholdelse af vejen. Anlægsudgifter i mio. kr. Overslag mio. kr. Middelværdi mio. kr Førsteårsrente Motorvej i Ringvejslinien nedgravet ved Silkeborg Langsø i terræn ved Silkeborg Langsø ,9 pct. 3,4 pct. Motorvej i Resendallinien heraf etape 1 Bording-Funder ,9 pct. 6,5 pct. Motorvej i Nebellinien med højbro i Gudenådalen med lavbro i Gudenådalen i tunnel i Gudenådalen Motorvej i Linålinien sporet Ringvej Anlægspriser i mio. kr. prisniveau 2002 Anlægspriser i mio. kr., prisniveau 2002 For en motorvej i Resendallinien er endvidere beregnet effekterne af vejanlægget i en 30-arig periode efter vejens åbning. Den interne rente er herved beregnet til ca. 8 pct. For en motorvej i Ringvejslinien skønnes den interne rente at være ca. 5 pct. 27

30 VVM-PROCES VVM-proces Inden linieføringen for motorvejsstrækningen Bording-Låsby kan fastlægges, og der i Folketinget kan fremsættes forslag til anlægslov for motorvejen, skal der gennemføres en VVM-proces. Det betyder, at der skal foretages en Vurdering af anlæggets Virkninger på Miljøet og gennemføres en offentlig høring af VVM-redegørelsen, inden Trafikministeren og Folketinget træffer den endelige beslutning om, hvor motorvejen skal placeres. VVM-redegørelse En VVM indbærer, at: Vejanlæggets virkninger på befolkning, dyr, planter, jord, luft, vand, klima, landskab og arkitektonisk og arkæologisk kulturarv samt afledte socioøkono miske effekter skal undersøges, vurderes og beskrives. Vejanlægget skal tilpasses, så dets virkninger på miljøet mindskes, og der skal, hvor det er relevant, udpeges foranstaltninger, der kan kompensere for anlæggets negative virkninger. Det er et centralt element i VVM-processen, at man benytter den viden, som miljøundersøgelserne frembringer, til at fastlægge en linieføring, der i videst muligt omfang tager miljømæssige hensyn. Anlægget og dets virkninger på miljøet beskrives i enkeltheder og offentliggøres, så der kan sikres en offentlig debat om de miljømæssige virkninger på projektet. VVM-redegørelsen skal tilvejebringe tilstrækkelig viden til, at politikere og borgere kan vurdere de miljømæssige konsekvenser af projektet og sammenligne alternativer. Offentlig høring VVM redegørelsen fremlægges til offentlig høring, således at alle får mulighed for at komme med bemærkninger hertil, inden der træffes beslutning om anlæg af vejen. I forbindelse med høringen vil der blive inviteret til borgermøder, hvor Vejdirektoratet vil orientere om resultatet af undersøgelserne, og der vil være lejlighed til debat og til at få besvaret spørgsmål. 28

31 VVM-PROCES Den videre proces Efter den offentlige høring vil Vejdirektoratet behandle høringssvarene og ud arbejde en indstilling til Trafikministeriet. Det er herefter op til Trafikministeren og Folketinget at træffe den endelige beslutning om, hvor motorvejen skal placeres. Efter eventuel vedtagelse af en anlægslov forestår liniebesigtigelse, detailprojektering, detailbesigtigelse og ekspropriationer samt offentligt udbud inden anlægsarbejderne kan igangsættes i marken. Også i denne fase vil der blive afholdt borgermøder og møder med ejere og brugere af de ejendomme, der berøres af vejanlægget. I Vejdirektorates pjece Hvem gør hvad hvornår information til lodsejere om anlæg af større veje oplyses mere om forløbet og om de forhold, man som lodsejer kan komme ud for, når der skal bygges et større vejanlæg. Pjecen vil være fremlagt ved borgermøderne og kan fås hos Vejdirektoratet. Oplysninger om det videre forløb kan også fås på kken.dk under vejprojekter. 29

32 BAGGRUND Baggrund Hvorfor er der behov for en ny motorvej mellem Bording og Låsby, og hvad er gået forud? Folketinget vedtog i 1990 projekteringslov for udbygning af rute 15 mellem Herning og Århus til motorvej eller motortrafikvej. Baggrund for loven var, at der i det midt- og vestjyske område fra flere sider var påpeget behov for at få løst en række trafikale problemer gennem etablering af et højklasset vejnet, som kunne forbedre trafikafviklingen på ruterne 15, 18 og 26, dvs. Herning-Århus, Holstebro-Vejle og Århus-Hanstholm. Forud for loven havde Vejdirektoratet gennemført en række undersøgelser af vejen, og de blev fulgt op af supplerende trafikale og miljømæssige undersøgelser i I januar 1993 fremsattes i Folketinget forslag til anlægslov for en motorvej mellem Herning og Århus i en linieføring (kaldet Nebellinien) nord om Silkeborg. Regeringsskiftet i januar 1993 medførte, at strækningen mellem Bording og Låsby, på grund af Nebelliniens konflikt med fredede områder, blev taget ud af den nye regerings lovforslag, således at der kun blev vedtaget anlægslov for strækningerne Herning-Bording og Låsby-Århus. Tidsakse for VVM-undersøgelse VD gennemfører undersøgelser af behov og muligheder for et højklasset vejnet på rute 15, 18 og 26 Folketinget vedtager projekteringslov for rute 15, Herning-Århus Linievalgsrapport (De jyske tvær veje) offent lig gøres Undersøgelse af de trafikale og miljømæssige forhold på rute 15 offentliggøres Forslag til anlægslov for Herning-Århus fremsættes i Folketinget Anlægslov for strækningerne Herning-Bording og Låsby-Århus vedtages Maj

33 BAGGRUND De to motorvejsstrækninger er nu under anlæg, og strækningen fra Herning til Bording åbnes for trafik i november 2002, mens strækningen fra Låsby til Århus efter planen åbnes i efteråret Det medfører, at trafikken fortsat skal benytte den nuværende rute 15 mellem Bording og Låsby, indtil der er anlagt en ny vej på denne strækning. Trafikforholdene på den nuværende rute 15 Den nuværende rute 15 mellem Bording og Låsby er 38 km lang. Heraf forløber ca. 10 km gennem Silkeborg by. Langt det meste af strækningen er 2-sporet og er karakteriseret ved manglende overhalingsmuligheder og utilstrækkelig kapacitet i forhold til trafikkens størrelse. Trafikken afvikles ved lav hastighed, og specielt i myldretiden om morgenen og om eftermiddagen er der køkørsel med forsinkelser på op til en halv time på den knap 40 km lange strækning. Vejen har et stærkt kurvet forløb med store stigninger gennem Hørbylunde Bakker og Funder Ådal. Dette indebærer, at tunge køretøjer ikke altid kan forcere bakkerne i glat føre om vinteren, og i visse tilfælde, hvor de tunge køretøjer skrider ud eller vælter, kan vejen blive midlertidigt spærret for trafikken. For at afhjælpe problemet er der udlagt sanddepoter for hver 50 m hele vejen op ad den stejleste af bakkerne, således at bilisterne har mulighed for selv at gruse i situationer, hvor vintertjenesten ikke allerede har gjort det. I Funder Ådal er der en jernbaneoverkørsel med bomme for Skanderborg- Skjern-banen. Her holder bilerne i kø, når bommene er nede. Det er de p.t. to gange pr. time på hverdage og i alt 303 gange pr. uge. I årene har der været 3 bompåkørsler, men ingen uheld med personskade. Ny linievalgsundersøgelse af Bording-Låsby Offentlig hørring vedrørende Bording-Låsby Folketingets Trafikudvalg besigtiger området ved Silkeborg VVM-undersøgelse af to hovedforslag for Bording-Låsby igangsættes VVM-undersøgelsen Bording-Låsby offentliggøres

34 BAGGRUND Den nuværende rute 15 i Silkeborg med signalreguleret kryds ved Nylandsvej På den 10 km lange strækning gennem Silkeborg by forløber rute 15 ad en Ringvej i den nordlige bydel. På Ringvejen er der i alt 9 signalregulerede kryds og 12 sidevejstilslutninger, og der er en betydelig svingende og krydsende trafik. Dette skyldes ikke mindst, at byen har bredt sig på begge sider af Ringvejen efter vejens færdiggørelse i En meget stor del af trafikken på Ringvejen er således i dag lokaltrafik og oplandstrafik med ærinde i Silkeborg. Øst for Silkeborg forløber rute 15 gennem byerne Hårup, Linå og Mollerup frem til Låsby. Også på denne strækning afvikles trafikken ved lav hastighed i myldretiden på grund af utilstrækkelig kapacitet og manglende overhalingsmuligheder. Der er cykelstier i Pårup og på strækningen mellem Funder Kirkeby og Linå, i alt 19 km. På de øvrige strækninger er skitseret muligheden for anlæg af cykelstier, bortset fra strækningen mellem Pårup og Funder Kirkeby, hvor vejen forløber gennem Hørbylunde Bakker og Funder Ådal. 32

35 BAGGRUND Trafik I 2001 udgjorde årsdøgntrafikken (den gennemsnitlige trafik pr. døgn i året) biler på strækningen mellem Bording og Låsby. Sammenlignes med de tilsvarende trafiktal fra 1991, kan det konstateres, at trafikken i 10-års perioden er steget ca. 23 pct. på strækningen fra Bording til og med Silkeborg og ca. 29 pct. øst for Silkeborg frem til Låsby. Landsgennemsnittet var 25 pct. I forhold til trafikken i 1988 er der sket en stigning på pct. Lastbiltrafikken udgør pct. af den samlede trafik. Fra år 2000 frem til 2010 forventes en generel stigning i personbiltrafikken på 21 pct., i varebiltrafikken på 18 pct. og i lastbiltrafikken på 15 pct. Åbningen af de to motorvejsstrækninger Herning-Bording og Låsby-Århus vil desuden medføre, at der overflyttes trafik fra andre veje til rute 15. Overflytningen vil være størst på strækningen Silkeborg-Låsby, hvortil der forventes overflyttet biler, mens der til Ringvejen gennem byen forventes overflyttet op til 500 biler og til strækningen Silkeborg-Låsby ca. 50 biler pr. dag. Forventet årsdøgntrafi k i 2010 på den nuværende rute 15 i 1000 biler 33

36 BAGGRUND Trafiksikkerhed og miljø I 5-årsperioden blev der på rute 15 mellem Bording og Låsby registreret i alt 190 trafikuheld, heraf 76 med personskade. 4 blev dræbt, 41 kom alvorligt til skade og 57 kom lettere til skade. Trafi kuheld på den nuværende rute 15 Bording-Låsby i perioden Også i 2002 er der sket flere trafikuheld med personskade, heraf et med dødelig udgang. Trafikken medfører desuden støj og luftforurening samt barrierevirkning og utryghed for de mennesker, der bor langs vejen, både i det åbne land og i Silkeborg og i de øvrige byer, som den nuværende rute 15 passerer gennem eller tæt på. Kollektiv trafik Silkeborg betjenes med regionaltog på strækningen Århus-Skanderborg-Silkeborg-Herning. Regionaltogene har forbindelse til intercitytogene mod syd på Den Østjyske Længdebane ved skift i Skanderborg. Der er forbindelser hver time på hverdage på strækningen Herning-Silkeborg-Skanderborg-Århus og ekstra forbindelser i myldretiden. Som et resultat af den politiske rammeaftale på jernbaneområdet af 26. november 1999 for vil der ske en hastighedsopgradering fra 100 til 120 km i timen på strækningen Århus-Skanderborg, og der vil blive oprettet to nye standsningssteder, Viby og Hørning, i

37 BAGGRUND I forbindelse med overvejelser om nærbanenet omkring Århus er fremsat forslag om anlæg af en ny nærbane mellem Århus og Silkeborg via Framlev-Skovby- Galten-Låsby-Resenbro. Forslaget, der kun er på idéstadiet, er omtalt i rapporten Bane- og vejforhold i Århus af juni 1999 udarbejdet af det i 1998 af Trafikministeriet, Århus Amt og Århus Kommune nedsatte infrastrukturudvalg, som havde til opgave at undersøge trafikforholdene i Århusområdet. Der er beregnet et samlet passagertal på pr. dag for den foreslåede nærbane mellem Århus og Silkeborg. Der er ikke aktuelle planer om at gå videre med forslaget. Silkeborg betjenes desuden af 3 ekspresbusruter ( X-busser ), 12 regionale busruter og 20 lokale busruter. Rute 15 benyttes af følgende ruter: 913 X Esbjerg-Grindsted-Brande-Silkeborg-Galten-Århus 952 X Ringkøbing-Herning-Ikast-Silkeborg-Galten-Århus 113 Silkeborg-Galten-Århus 77 Herning-Ikast-Bording-Silkeborg 33 Frederiksdal-Funder-Silkeborg 34 Silkeborg-Hårup-Linå-Mollerup-Laven. Der er ingen busruter på Ringvejen gennem Silkeborg (bortset fra to lokale ruter der kører på korte strækninger af Ringvejen i forbindelse med krydsning af denne). 35

38 BAGGRUND Tidligere undersøgelser I 1992 blev den første VVM-undersøgelse af en motorvej mellem Herning og Århus foretaget og præsenteret i rapporten Vejen og miljøet, Motorvej Herning-Århus. I undersøgelsen blev en række alternative linieføringer ved Silkeborg vurderet, og en linieføring nord om Silkeborg, den såkaldte Nebellinie, blev anbefalet. Nebellinien krydser Gudenådalen nord for Nebel Bæk, hvor Gudenåen danner et bajonetknæ og dalen delvist er dækket af plantager, som vil skjule en lavt placeret motorvej. Linien blev principgodkendt af Skov- og Naturstyrelsen i 1992 og i januar 1993 fremsattes i Folketinget forslag til anlægslov for en motorvej mellem Herning og Århus i denne linieføring. Som tidligere nævnt medførte regeringsskiftet senere i januar 1993, at der ikke blev vedtaget anlægslov for strækningen mellem Bording og Låsby, idet regeringen fandt det hensigtsmæssigt at foretage nye undersøgelser og vurderinger, inden man fastlægger linieføring m.v. for strækningen ved Silkeborg. Linievalgsundersøgelse For strækningen Bording-Låsby foretog Vejdirektoratet herefter nye undersøgelser og vurderinger af alternative linieføringer med det formål at belyse muligheden for at undgå eller begrænse indgrebet i det fredede område i Gudenådalen. Følgende linieføringer ved Silkeborg blev undersøgt: Gødvadlinien, der krydser Gudenådalen ved den eksisterende hovedlandevejsbro og forløber nord om Silkeborg tæt på landsbyen Gødvad Højmarkslinien, der delvis følger Gødvadlinien, men udnytter en eksisterende fordelingsvej i den nordlige del af Silkeborg Ringvejslinien, der i store træk følger den eksisterende Ringvej gennem Silkeborg Linie syd om Silkeborg, der krydser Gudenådalen ved Brassø syd for Silke borg. For Gødvadlinien blev undersøgt fire muligheder for krydsning af Gudenådalen: Lavbro over selve Gudenåen og med 3-12 m høj dæmning i den østlige del af dalen Højbro over hele Gudenådalen (ca m lang og m høj) Gravet tunnel under hele Gudenådalen (ca m lang) Boret tunnel (ca m lang). Nebellinien indgik kun som referencelinie i undersøgelsen og alene med en lavbro over selve Gudenåen som i forslaget fra Der blev således ikke vurderet alternative løsninger med højbro eller tunnel som i Gødvadlinien. 36

39 BAGGRUND Tidligere undersøgte linier og forslag fra høringen i 1998/99 For Ringvejslinien blev undersøgt to muligheder: Bymotorvej (delvis nedgravet og tilpasset byforhold på strækningen i Silke borg) Ringboulevard (4-sporet Ringvej med signalregulerede kryds). I undersøgelsen blev endvidere belyst tre alternative muligheder for krydsningen af Funder Ådal vest for Silkeborg: Funder Nord, som krydser Funder Ådal ca. 2 km nord for den nuværende rute 15 Funder Midt, som krydser Funder Ådal samme sted som den nuværende rute 15 Funder Syd, som krydser Funder Ådal ca. 300 m syd for den nuværende rute 15. Resultatet af undersøgelserne er beskrevet i Vejdirektoratets Rapport nr. 170: Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg. Linievalgsundersøgelse. Hovedrapport, Rapport nr. 171: Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg. Linievalgs undersøgelse. Æstetisk vurdering og visualisering og Rapport nr. 172: Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg. Linievalgsundersøgelse. Miljøvurdering. 37

40 BAGGRUND Offentlig høring i Rapporterne blev fremlagt til offentlig høring i november 1998 januar 1999, og i tilknytning hertil blev afholdt en række borgermøder. Offentliggørelsen af forslagene medførte en livlig debat, hvor mange synspunkter, bemærkninger og indsigelser fra de berørte borgere fremkom, og en række nye forslag blev fremsat. Blandt de forslag, der blev fremsat som alternativ til Ringvejslinien, var Silkeborglinien som fører motorvejen og Skanderborg-Skjern-banen i en tunnel under baneterrænet i Silkeborg og under Gudenåen (Remstrup Å) ved den nuværende jernbanebro. Desuden blev en række nye linieføringer såvel nord om Silkeborg som syd om Silkeborg foreslået. Et resumé af høringssvarene og Vejdirektoratets vurdering af de fremsatte forslag er beskrevet i Vejdirektoratets notat nr. 65: Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg. Linievalgsundersøgelse. Høring og vurdering, Konklusionen var, at ingen af forslagene ville være hensigtsmæssige alternativer til anlæg af en motorvej i enten Ringvejslinien gennem Silkeborg eller en linie nord om Silkeborg gennem det fredede område i Gudenådalen. Undersøgelserne viste således, at både Gødvadlinien og Højmarkslinien ville medføre betydelige indgreb i det særegne og stærkt kuperede landskab i Gødvadområdet og medføre væsentlige påvirkninger af mennesker og natur, hvad enten Gudenådalen krydses på en højbro, lavbro eller i en gravet tunnel og en boret tunnel ville være en meget dyr og kompliceret løsning at anvende på dette sted. 38

41 BAGGRUND En linieføring syd om Silkeborg ville føre motorvejen gennem de særdeles bevaringsværdige landskaber og naturområder i det Midtjyske Søhøjland og ville desuden ikke give en hensigtsmæssig trafikbetjening af Silkeborg by. Tilsvarende ville Silkeborglinien efter Vejdirektoratets vurdering være meget problematisk at gennemføre såvel teknisk som økonomisk og miljømæssigt. Vejdirektoratets indstillede derfor til Trafikministeren, at det videre arbejde med VVM-undersøgelser på strækningen skulle koncentrere sig om en motorvej i Ringvejslinien og en motorvej i en linie nord om Silkeborg i en korridor mellem Nebellinien og Resendallinien/Linålinien, begge i kombination med Funder Midt-linien. Folketingets Trafikudvalg besigtigede i januar 2000 området ved Silkeborg og meddelte i forlængelse heraf, at udvalget kunne støtte ministerens indstilling om, at der gennemføres VVM-undersøgelser for de nævnte linieføringer. Trafikministeren bad derefter Vejdirektoratet om at igangsætte arbejdet med VVM-undersøgelser af en motorvej på strækningen Bording-Låsby i de to linieføringer. Efter ønske fra Gjern Kommune blev undersøgelseskorridoren for linien nord om Silkeborg udvidet en smule mod sydvest i området ved Voel, således at den også kom til at omfatte en af Gjern Kommune foreslået Gjernlinie. Alle øvrige linieføringer blev derimod opgivet. Linier og korridor for VVM-undersøgelse af en motorvej ved Silke borg 39

42 VVM-UNDERSØGELSEN VVM-undersøgelsen Undervejs i arbejdet med hovedforslag og alternativer er der undersøgt tekniske og miljømæssige muligheder for at forbedre projektforslagene og undgå eller mindske miljøkonsekvenserne. Det er en væsentlig del af VVM-undersøgelsen at lave en sådan miljøoptimering. VVM-undersøgelsen har omfattet to principielt forskellige forslag til anlæg af en motorvej på strækningen Bording-Låsby: 1. En motorvej i Ringvejslinien gennem Silkeborg 2. En motorvej i en linie nord om Silkeborg i en korridor mellem Nebellinien og Resendallinien-Gjernlinien-Linålinien. De undersøgte linier Linieføringen i de to forslag er sammenfaldende fra Bording til Funder Kirkeby vest for Silkeborg. Herfra forløber Ringvejslinien nord om Funder ind til Ringvejen i Silkeborg ved den vestlige ende af Silkeborg Langsø, hvorfra den følger Ringvejen frem til Gudenåen og fortsætter syd for den nuværende rute 15 til Låsby. Linien nord om Silkeborg forløber i en stor bue nord om Silkeborg. Der er undersøgt følgende varianter: Nebellinien, som krydser Gudenådalen ved Nebel, ca. 1 km syd for Sminge Sø, og forløber over Bjarup til Låsby. Den er velegnet for krydsning af Gudenådalen med en lav placering af motorvejen i dalen, da Gudenådalen på dette sted er delvis dækket af plantager, som vil skjule motorvejen. Linien krydser Linådalen ved Bjarup Mose, hvor Linådalen går over i Lyngbygård Ådal. Resendallinien, som forløber tættere på Silkeborg og krydser Gudenådalen ved Resendal, hvor dalen er smallere og i mindre grad er uforstyrret af andre tekniske anlæg. Dette krydsningssted er derfor mere egnet for en løsning med en højbro i hele dalens bredde. Fra syd for Voel til Låsby har Resendallinien fælles forløb med Nebellinien. Resendallinien kan dog også kombineres med Linålinien. 40

43 VVM-UNDERSØGELSEN Gjernlinien, som krydser Gudenådalen lidt sydligere, hvor Linådalen munder ud i Gudenådalen, og forløber ind i Linådalen og op langs nordsiden til syd for Voel. Herfra forløber linien videre i Linålinien. Linålinien, som forløber i forlængelse af Gjernlinien (eller i forlængelse af Resendallinien) fra Voel i retning mod Linå by langs østsiden af Linådalen og krydser denne og den nuværende rute 15 øst for Linå, hvorfra den er sammenfaldende med Ringvejslinien til Låsby. Gjernlinien og Linålinien behandles i VVM-redegørelsen som én sammenhængende linie med benævnelsen Linålinien. Hovedforslag og alternativer Formålet med VVM-undersøgelsen har været at udarbejde konkrete forslag til anlæg af en motorvej på strækningen Bording-Låsby i henholdsvis Ringvejslinien og en linie nord om Silkeborg samt at belyse, hvordan en motorvej i de to forslag vil påvirke mennesker, landskab og natur, herunder fredningen ved Gudenådalen. Det har endvidere været en vigtig del af undersøgelsens opgave at belyse, hvilke muligheder der er for at mindske vejanlæggets negative virkninger, såvel i anlægsfasen som i driftsfasen, og at udarbejde en VVM-redegørelse for forslagenes økonomiske, trafikale og miljømæssige konsekvenser. Mens Ringvejslinien på forhånd er udpeget som det ene af to hovedforslag, har det i forbindelse med VVM-undersøgelsen været en af opgaverne, at udpege én af linierne nord om Silkeborg som det andet hovedforslag. Derimod har det ikke været opgaven at prioritere mellem de to hovedforslag. For Ringvejslinien har undersøgelsen især koncentreret sig om strækningen og for linien nord om Silkeborg om krydsningen af Gudenådalen, men også de øvrige strækninger er blevet nøje undersøgt med henblik på at miljøoptimere hele vejanlægget. Undersøgelsen er beskrevet i nærværende sammenfattende rapport og i de øvrige rapporter, som indgår i VVM-redegørelsen, jf. oversigten bagest i rapporten. Foruden de to hovedforslag indeholder VVM-redegørelsen også en beskrivelse og vurdering af de øvrige undersøgte linier og forslag som alternativer til hovedforslagene. 41

44 VVM-UNDERSØGELSEN Endvidere er belyst et alternativ til en motorvej i Ringvejslinien, hvor der ikke anlægges motorvej på strækningen ved Silkeborg, men kun på delstrækningerne fra Bording til Funder og fra Silkeborg Øst til Låsby, og hvor den nuværende Ringvej i Silkeborg i stedet udbygges til 4-sporet vej. VVM-undersøgelsen er gennemført af Vejdirektoratet og har været forankret i en styregruppe med repræsentation fra Århus Amt, Ringkjøbing Amt, Silkeborg Kommune, Gjern Kommune, Ry kommune, Ikast Kommune og Herning Kommune samt Skov- og Naturstyrelsen (som observatør). I det følgende omtales undersøgelserne i henholdsvis Ringvejslinien og Resendal linien samt de væsentligste ændringer, som undersøgelserne har givet anledning til. Ringvejslinien gennem Silkeborg fra Funder til Skærbæk i Gudenådalen 42

45 VVM-UNDERSØGELSEN Ringvejslinien For Ringvejslinien, som også indgik i den tidligere undersøgelse, er undersøgt muligheder for at reducere indgrebet og barrierevirkningen samt støjpåvirkningen på strækningen gennem Silkeborg, bl.a. ved at grave motorvejen ned, hvor den forløber langs Silkeborg Langsø, og ved at justere linieføringen samt ved at indarbejde flere passagemuligheder på tværs af vejen. Ved Silkeborg Langsø er motorvejen flyttet, så den kommer mere fri af søen. Det medfører, at delstrækninger af Vestre Ringvej og flere ejendomme må fjernes for at give plads til motorvejen, og at der må etableres en ny lokalvej til erstatning af Vestre Ringvej på strækningen mellem Hvinningdalvej og Kjærsgårdsvej. Endvidere er motorvejen placeret i en åben nedgraving med lodrette vægge på den ca. 2 km lange strækning langs søen mellem Hvinningdalvej og Søndre Ringvej/Kjærsgårdsvej. 43

46 VVM-UNDERSØGELSEN Motorvejen ligger herved mellem 2 og 4 m under det eksisterende terræn og dermed også under vandspejlet i søen. Det vil derfor være nødvendigt at udforme den åbne grav som et vandtæt trug, der er sikret mod opdrift. Som alternativ er også beskrevet en løsning, hvor motorvejen er placeret i terræn på denne strækning, idet det vil være væsentligt billigere end at grave motorvejen ned. På strækningen fra Søndre Ringvej til Oslovej er undersøgt, hvordan motor vejen placeres mest hensigtsmæssigt i forhold til ejendommene og den øvrige arealanvendelse nord og syd for den nuværende Ringvej. I vurderingen heraf er taget hensyn til forholdene i såvel anlægsfasen som i den fremtidige situation, efter at motorvejen er taget i brug. Det har ført til, at vejlinien er flyttet lidt mod syd på strækningerne øst for Søndre Ringvej og øst for Viborgvej. Herved friholdes ejendommene langs nordsiden af den nuværende Ringvej bortset fra de steder, hvor der etableres tilslutningsanlæg. Endvidere kan gravhøjen vest for Kejlstrupvej blive liggende. Til gengæld må en række boliger sydøst for Vestre Ringvej mellem Søndre Ringvej og friluftsbadet og syd for Nordre Ringvej mellem Kejlstrupvej og Ansvej eksproprieres, og idrætsanlægget ved Søholt vil også blive berørt heraf. Ved Viborgvej er foretaget en justering af motorvejens linieføring, og tilslutnings anlæggets udformning er ændret, således at de sydlige ramper er placeret tæt op ad motorvejen for at begrænse indgrebet i ejendommene mest muligt. Der vil i en senere fase blive behov for en nøjere vurdering af rampernes endelige placering i relation til den fremtidige ejendomsstruktur og arealanvendelse i området. Motorvejen anlægges på hele bystrækningen i en åben nedgravning med (næsten) lodrette støttevægge, og mellem Nørrevænget og Kejlstrupvej overdækkes motorvejen på en 440 m lang strækning langs etagehusbebyggelsen ved Resedavej. Herved dæmpes trafikstøjen fra motorvejen maksimalt, og der skabes et grønt område, som forbinder områderne nord og syd for vejen. Det har været overvejet også at overdække strækningen fra Søndre Ringvej til friluftsbadet, men tilslutningsanlægget ved Søndre Ringvej og placeringen tæt ved Silkeborg Langsø bevirker, at det vil være problematisk at etablere en overdækning på denne strækning. På strækningen fra Funder til Hvinningdal er undersøgt en sydligere linieføring med henblik på at undgå at berøre nogle af ejendommene og et lille kulturhistorisk samfund, der ligger omkring et tidligere dambrug i Hvinningdal-Lysbroområdet. Da området ved Hvinningdal og Funder Bakke er meget kuperet, vil 44

47 VVM-UNDERSØGELSEN linien medføre, at motorvejen må føres i en ca. 1 km lang tunnel gennem Funder Bakke og på en lavbro øst herfor. Det vil være meget dyrt og også have store konsekvenser for det særprægede landskab i Funder Krat. En sydligere linieføring er derfor fravalgt. Ved motorvejens krydsning af Gudenådalen er det søgt at reducere barrierevirkningen og indgrebet i Nordskoven ved at der foruden en 450 m lang bro over Gudenåen etableres en 390 m lang landskabsbro og flere sti- og faunapassager i skoven samt ved at ændre udformningen af tilslutningsanlægget ved Århusvej (sydøstvendt B-anlæg), således at motorvejen kan placeres tættere på den nuværende rute 15. Det har også været undersøgt, om tilslutningsanlægget kunne udformes som et smalt ruderanlæg, men det medfører, at ramperne mod byen forløber ud mod Gudenåen, og at broen over denne bliver væsentlig kortere end ved etablering af et sydøstvendt B-anlæg. Tilslutningen ved Funder er også ændret, således at motorvejen tilsluttes Funder Kirkevej, idet denne forlægges vest om Funder. Samtidig omdannes den nuværende Funder Kirkevej til en dobbeltrettet sti mellem Funder og Funder Kirkeby, der fører på bro over motorvejen. Der er i det hele taget lagt stor vægt på at sikre gode passagemuligheder på tværs af motorvejen. I Silkeborg etableres desuden en stiforbindelse langs med motorvejen. Forslag til sydligere linieføring ved Funder 45

48 VVM-UNDERSØGELSEN Resendallinien, Nebellinien og Linålinien ved krydsningen af Gudenådalen Linien nord om Silkeborg For en motorvej nord om Silkeborg er undersøgt følgende forslag til krydsning af Gudenådalen: Resendallinien med højbro i hele Gudenådalens bredde (1.490 m lang og 25 m høj) Nebellinien med højbro i hele dalens bredde (2.060 m lang og m høj) Nebellinien med lavbro (460 m lang og 15 m høj) over Gudenåen og dalens vestlige del og lav dæmning over dalens østlige del samt med en 400 m lang landskabstunnel gennem bakkepartiet øst for dalen ved Voel Nebellinien med nedgravet tunnel (3.500 m lang) under hele Gudenådalen og terrænet øst og vest for dalen Linålinien (Gjernlinien) med bro over Gudenådalen (1.290 m lang og m høj) fra vestsiden af dalen til Smingevej nord for Resenbro, hvorfra motorvejen føres på lav dæmning ind i Linådalens nordside. Undersøgelserne har resulteret i, at Resendallinien med højbro over Gudenådalen er udpeget som hovedforslag. 46

49 VVM-UNDERSØGELSEN Begrundelsen herfor er: 1. En krydsning af Gudenådalen på en højbro i hele dalens bredde vurderes at være den løsning, der bedst tilgodeser hensynene til landskabet og naturen i Gudenådalen, herunder også de interesser, der ligger til grund for fredningen og udpegningen af EF-habitatområdet i Gudenådalen. 2. Resendallinien er bedst egnet for en løsning med højbro end de øvrige linier, da den krydser Gudenådalen på det smalleste sted af dalen og vinkelret på denne. 3. En højbro i Resendallinien vil i mindre grad påvirke Gudenådalen end en højbro i Nebellinien, som ligger tæt på Sminge Sø. 4. En højbro i Resendallinien vil desuden medføre mindre gennemskæringer i dalsiderne end en højbro i Nebellinien. 5. En tunnel under hele Gudenådalen vil blive meget lang og dyr og medføre store udgravninger i hele tunnelens længde, da den skal anlægges ved nedgravning og efterfølgende overdækning (cut & cover). 6. En bro i Linålinien (Gjernlinien) vil medføre en visuelt problematisk krydsning af Gudenådalen, da broen i den vestlige side af dalen bliver ca. 25 m høj og i den østlige side af dalen kun ca. 10 m høj, hvorefter motorvejen fortsætter på dæmning ind i Linådalen. Linieføringen på langs af Linådalen medfører desuden, at udformningen af tilslutningsanlægget ved Resenbrovej bliver kompliceret og vil medføre meget store jordanlæg. En motorvej i Nebellinien vil dog kunne placeres mere skjult i Gudenådalen, såfremt den føres på en lavbro over Gudenåen og på en lav dæmning i østlige del af dalen. Det skyldes, at Gudenådalen her er delvist dækket af plantager. Desuden danner Gudenåen umiddelbart syd for Nebellinien et knæk, som bevirker, at motorvejen kun vil være synlig fra Gudenåen på kort afstand fra syd. Derfor blev denne løsning anbefalet i Der kan imidlertid ikke ses bort fra, at den lange dæmningsstrækning i den østlige del af Gudenådalen vil udgøre en kraftig barriere på tværs af dalen. Såfremt der som led i en synliggørelse af landskabselementerne gennemføres en rydning af de granskove, der er plantet i dalbunden, vil en motorvej på dæmning også blive meget synlig. Desuden medfører den lave placering af motorvejen store afgravninger i dalsiderne, specielt i dalsiden ved Voel. Det vurderes derfor nødvendigt at etablere en landskabstunnel her. En tunnel under hele Gudenådalen vil blive ca. 3,5 km lang og kræve rampeanlæg på begge sider af tunnelen samt etablering af sikkerhedssystemer og ventilationsanlæg. Anlæg af tunnelen vil medføre store udgravninger såvel i selve dalen som i dalsiderne og i terrænet på begge sider af dalen samt kræve en midlertidig omlægning af Gudenåen. Da terrænforholdene i Nebellinien vurderes at være mere egnede for en gravet tunnel end i de øvrige linier, er Nebellinien anvendt som grundlag for vurderingen af et alternativ med tunnel under hele Gudenådalen. 47

50 VVM-UNDERSØGELSEN Også for strækningen fra Gudenådalen til Låsby er det vurderet, at Resendallinien, som forløber over Bjarup (med samme linieføring som Nebellinien), må foretrækkes frem for Linålinien. Det skyldes ikke mindst Linåliniens passage af Linådalen øst for Linå by, hvor en motorvej vil påvirke det uforstyrrede landskab og de kulturhistoriske værdier (velbevaret landsby og mange gravhøje) i området samt gennemskære Lærkelands Plantage i sydsiden af Linådalen. Der har i den forbindelse været undersøgt en alternativ krydsning af Linådalen tættere på Linå by for at reducere indgrebet i plantagen og i gravhøjene og for at opnå en vinkelret krydsning af dalen. Men det betyder, at motorvejen kommer til at forløbe tæt på Linå by og Linå Kirke, der også indgår i kulturmiljøet. Hovedforslag og undersøgte alternativer i VVM-undersøgelsen Undersøgelsen har derfor resulteret i, at Resendallinien med en højbro over Gudenådalen og et forløb over Bjarup er udpeget som hovedforslag for en motorvej nord om Silkeborg, mens de øvrige undersøgte linier og forslag er belyst som alternativer i VVM-redegørelsen. 48

51 VVM-UNDERSØGELSEN Også på strækningerne vest og nord for Silkeborg er linieføringen blevet nærmere undersøgt med henblik på at reducere de negative virkninger af vejanlægget og indpasse det bedst muligt i landskabet. Ved Pårup er undersøgt, om motorvejen kan føres i større afstand fra byen, men det er vurderet at have flere negative konsekvenser, idet motorvejen herved kommer til at berøre en sø og mose samt nogle større landejendomme sydvest for Pårup. Ved Hørbylunde Bakker er linieføringen justeret for at skåne et bakkefremspring og et bagvedliggende søområde. Øst for Funder Ådal er linieføringen også ændret lidt for at friholde Abildskov Dal. Det medfører til gengæld, at vejen kommer tættere på asfaltfabrikken og berører nogle af bygningerne. For at friholde den vestlige ende af Abildskov Dal er tilslutningsanlægget ved Funder flyttet fra Skærskovvej til Funder Kirkevej, der samtidig forlægges vest om Funder. Desuden er tilslutningsanlægget udformet som et østvendt B-anlæg, således at påvirkningen af dalen og Funder Kirkeby bliver mindst mulig. 49

52 VVM-UNDERSØGELSEN Ved Fladmosen, Skægkær Bæk, Sejling Bæk og Nebel Bæk føres motorvejen på m lange landskabsbroer, og motorvejen forsynes med flere faunapassager såvel på strækningen nord om Silkeborg som på strækningerne øst og vest for Silkeborg. Motorvejens passage af Bjarup Mose og krydsning af Århusvej ved Sønderskov er ligeledes blevet nærmere undersøgt med henblik på at skåne mosen mest muligt. Det har medført en ændring af linieføringen og af tilslutningsanlægget til Århusvej samt af broen, som fører motorvejen over Bjarup Mose, således at denne nu udformes som en 540 m lang landskabsbro. Undersøgelser af jordbunds- og grundvandsforhold For anlæg af en nedgravet motorvej i Ringvejslinien gennem Silkeborg har jordbunds- og grundvandsforholdene stor betydning for anlægsmetode og -økonomi. På delstrækninger langs bredden af Silkeborg Langsø er der store blødbundsaflejringer, som bl.a. viser sig ved sætninger på den eksisterende cykelsti og ved at der er sket stabilitetsbrud, når der er tilført fyld i forbindelse med udvidelsen af Vestre Ringvej. Desuden er vandstanden i søen høj. Anlæg af en motorvej på denne strækning kræver derfor særlige foranstaltninger (pælefundering), uanset om motorvejen placeres nedgravet eller i terræn. En nedgravet motorvej kræver endvidere, at vejen anlægges i et vandtæt trug ( badekar ), og at dette sikres mod opdriftskræfterne fra grundvandet med lodrette jordankre, der føres ned til bæredygtige lag. Samtidig skal den tværgående grundvandsstrøm underføres, så der ikke opstår stuvningsproblemer nord for motorvejen. På strækningen gennem byen ligger grundvandet dybere. Beliggenheden af grundvandsspejlet er imidlertid afgørende for nedgravningsmetoden og anlægsøkonomien, idet nedgravningen på de strækninger, hvor motorvejen kommer under grundvandsspejlet, må udføres på tilsvarende måde som ved søen. Alternativt skal der foretages en grundvandssænkning, men det vil dels kræve, at der skal pumpes store mængder vand væk, dels medføre risiko for forurening af grundvandet og for sætninger af ejendomme, som er funderet på blød bund. For at få nærmere kendskab til jordbundsforholdene er der udført geotekniske boringer ved bredden af Silkeborg Langsø i op til 26 m dybde og lagfølgeboringer på strækningen gennem byen samt installeret pejlerør i disse til registrering af grundvandsspejlets beliggenhed. 50

53 VVM-UNDERSØGELSEN Undersøgelserne viser, at der er på tre strækninger ved søen er store blødbundsaflejringer (dynd), mens der på de mellemliggende strækninger og på den centrale bystrækning er smeltevandssand, som er et velegnet materiale for anlæg af en vej. Pejlingerne af grundvandsspejlet viser endvidere, at grundvandet ligger 5-6 m under det nuværende terræn og dermed dybt nok til, at hovedparten af den nedgravede motorvej kommer til at ligge over grundvandet. Det gælder dog ikke på strækningen ved Kejlstrupvej, hvor motorvejen ligger dybest og overdækkes (føres i tunnel). Det vil derfor være nødvendigt af forsyne såvel tunnelen som udgravningen i nærheden af tunnelstrækningen med en vandtæt bund. Andre undersøgelser Foruden ovennævnte undersøgelser har VVM-undersøgelsen også omfattet en lang række andre undersøgelser, bl.a. af ejendoms- og arealforhold, af potentielt forurenede grunde, af ledninger og andre større tekniske anlæg mv. Desuden er udført trafikberegninger og støjberegninger samt andre undersøgelser til brug for vurderingen af vejanlæggets og trafikkens miljøpåvirkninger. Endvidere er anlægsfasen analyseret, specielt for en motorvej i Ringvejslinien, og der er beregnet anlægsoverslag for alle forslag og foretaget en usikkerhedsvurdering af de to hovedforslag. 51

54 RINGVEJSLINIEN - PROJEKT Ringvejslinien Projekt Projektet til en motorvej i Ringvejslinien omfatter anlæg af en 38,4 km lang 4-sporet motorvej fra Bording til Låsby i et forløb ad den nuværende Ringvej gennem den nordlige del af Silkeborg. Projektet består af to almindelige motorvejsstrækninger i åbent land hhv. vest og øst for Silkeborg og en 7 km lang bymotorvejsstrækning gennem Silkeborg by. Strækningerne gennem åbent land dimensioneres til en maksimal hastighed på 130 km/h. Bymotorvejsstrækningen vil erstatte den nuværende Ringvej gennem Silkeborg og anlægges med mindre kurveradier og med flere tilslutningsanlæg end alminde lig standard for motorveje. Bystrækningen dimensioneres derfor til en maksimal hastighed på 90 km/h. Til gengæld vil bystrækningen både kunne betjene den gennemkørende trafik og trafikken mellem de forskellige dele af Silkeborg by. 52

55 RINGVEJSLINIEN - PROJEKT Funktion og kvalitet En motorvej er en facadeløs vej, hvortil der kun er adgang gennem rampe anlæg. Skærende veje føres over eller under motorvejen eller afbrydes ved denne. For underføringer dimensioneres med en frihøjde på 4,5 m for veje og som udgangspunkt 2,6 m for stier. Da motorveje er forbeholdt motortrafik, henvises langsomtkørende landbrugskørsel og anden langsom kørsel samt cyklister til det øvrige vejnet (og stinet). Motorvejen udformes med en høj trafiksikkerhedsmæssig standard og indpasses i de omgivende landskaber og byområder på en æstetisk og miljømæssigt optimal måde. Der etableres udstyr til registrering af trafikmængder og hastigheder m.v. til brug for trafikinformation bl.a. ved katastrofesituationer. Der opsættes vejbelysning på bystrækningen (fra Hvinningdalvej til Oslovej) samt ved rundkørslerne, der anlægges i tilknytning til projektet. Der anlægges busstoppesteder efter behov og så vidt muligt samkørselspladser ved alle tilslutningsanlæg. I det åbne land etableres handicapvenlige rasteanlæg og serviceanlæg, der vil give motorvejens trafikanter gode muligheder for rast, tankning, bespis ning, toiletbesøg og køb af fornødenheder. Vejvandet vil blive opsamlet langs vejkanten og ledt til regnvandsbassiner, hvor urenheder bundfældes og afstrømningen reguleres, inden vandet føres videre ud i de lokale vandløb. Regnvandsbassinerne er desuden med til at sikre de lokale vandløb mod forurening i forbindelse med uheld på motorvejen. Placering og udformning af bassinerne fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen. For at sikre at vejens bidrag til det udendørs trafikstøjniveau ved boliger i sammenhængende bebyggelser ikke overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi 55 db(a), vil der i nødvendigt omfang blive etableret støjafskærmning langs den nye vej, såfremt øvrige forhold ikke taler imod dette. Det anbefales i Miljø- og Energiministeriets udmelding til regionplanrevision 2001, at der som hovedregel ikke udlægges byvækstarealer inden for 300 m fra motorveje og deres tilslutningsanlæg, med mindre der er tale om en klar afrunding i forhold til vejanlægget. Denne anbefaling bør så vidt muligt også følges i den regionale og kommunale planlægning af arealerne langs motorvejen. 53

56 RINGVEJSLINIEN - PROJEKT Tværprofil I åbent land anlægges den 4-sporede motorvej med et 28 m bredt tværprofil: 2 kørebaner à 8,5 m afstribet med 2 kørespor à 3,75 m og 2 kantbaner à 0,5 m, en 4 m bred midterrabat med autoværn og belagte nødrabatter samt 2 nødspor à 2,5 m og 2 yderrabatter à 1,0 m. Ved at øge køresporsbredden fra 3,50 til 3,75 m og etablere belagte nødrabatter i midterrabatten ved overhalingssporet forventes en trafiksikkerhedsmæssig forbedring i forhold til det i dag anvendte motorvejsprofil, ikke mindst ved en øget hastighedsgrænse. En køresporsbredde på 3,75 m er tidligere anvendt på flere af motorvejene i Hovedstadsområdet og anvendes normalt i en række andre lande, f.eks. Tyskland. Med belagte nødrabatter nedsættes desuden risikoen for trafikuheld som følge af, at bilister i overha lings sporet får venstre forhjul ud i midterrabatten. Med de belagte nødrabatter og de øgede køresporsbredder bliver der endvidere mulighed for i forbindelse med vejarbejde at afvikle hele trafikken i den ene motorvejs halvdel alene, idet 1 nødrabat + 1 kørebane + 1 nødspor midlertidigt kan afstribes som 2x2 smalle kørespor. På bystrækningen anvendes et 27 m bredt tværprofil bestående af 2 kørebaner à 8 m afstribet med 2 kørespor à 3,5 m og 2 kantbaner à 0,5 m, en 4 m bred midterrabat med New Jersey -beton-autoværn og belagte nødrabatter samt 2 nødspor à 2,5 m og 2 yderrabatter à 1,0 m. Tværprofi l, 4-sporet motorvej i åbent land Såfremt der i en fremtidig situation skulle blive behov for at øge antallet af kørespor til 3 i hver retning på bystrækningen, vil der være mulighed for dette ved at inddrage noget af nødsporet og nødrabatten hertil. 54

57 RINGVEJSLINIEN - PROJEKT Linieføring Motorvejen anlægges i østlig forlængelse af Herning-Bording Motorvejen syd for og parallelt med den nuværende rute 15 i en afstand af ca. 600 m fra denne syd om Bording og Pårup. Herfra fortsættes i en kurve mod nordøst gennem Hørbylunde Bakker og på en 730 m lang dalbro over Funder Ådal, hvor motorvejen skærer den nuværende rute 15 og Skanderborg-Skjern-banen. Øst for Funder Ådal forløber motorvejen nord for og parallelt med den nuværende rute 15 i en afstand af ca. 200 m fra denne til Funder Kirkeby og videre i en stor kurve nord om Funder og gennem Hvinningdal frem til Silkeborg Langsø ved Vestre Ringvej i Silkeborg. Herfra anlægges motorvejen som bymotorvej med omtrent samme linieføring som den nuværende rute 15 gennem Silkeborg helt frem til krydsningen af Gudenåen øst for byen. Motorvejen kommer således til at erstatte Vestre Ringvej, Nordre Ringvej og Østre Ringvej. Til erstatning af de nuværende stier langs Vestre Ringvej-Nordre Ringvej-Østre Ringvej etableres et gennemgående stiforløb langs hele bystrækningen. Motorvejen vil blive gravet 3-6 m ned i terrænet med lodrette støttemure langs siderne på hele bystrækningen (fra Hvinningdalvej til Oslovej), således at skærende veje og stier kan føres på broer over motorvejen i stort set samme niveau som i dag. Herved undgås, at motorvejen bliver en trafikal barriere gennem byen. Endvidere indebærer nedgravningen, at der opnås en effektiv støjdæmpning. Tværprofi l, 4-sporet motorvej i byområde 55

58 RINGVEJSLINIEN - PROJEKT Motorvejen krydser Gudenåen på en 450 m lang bro ca. 50 m sydvest for den nuværende rute 15 og fortsætter langs denne gennem Nordskoven i Gudenådalen. Den nuværende hovedlandevejsbro over Gudenåen vil blive fjernet. Fra Gudenådalen forløber motorvejen syd for og parallelt med den nuværende rute 15 syd om byerne Hårup, Linå, Mollerup og Flensted frem til Låsby-Århus Motor vejen syd for Låsby. Tilslutninger Der bliver følgende tilslutninger til motorvejen: Ringvejslinien med tilslutninger Bording, Ravnholtlundvej Pårup, Rute 13 Vejle-Viborg Silkeborg V, Funder Kirkevej Silkeborg S, rute 52 Søndre Ringvej-Kærsgårdsvej Silkeborg NV, rute 52 Viborgvej Silkeborg NØ, rute 46 Nørreskov Bakke-Ansvej Gødvad, Oslovej-Søholt Parkvej Silkeborg Ø, Århusvej-Skærbækvej Hårup, Borgdalsvej Låsby, rute 457 Hammelvej. 56

59 RINGVEJSLINIEN - PROJEKT Sideanlæg Der etableres sideanlæg sydøst for Bording og ved Sønderskov vest for Låsby. Etaper Projektet kan fra vest mod øst opdeles i følgende etaper: 1. Bording-Funder (Funder Kirkevej) 12 km 2. Funder (Funder Kirkevej)-Silkeborg Øst (Århusvej) 12 km 3. Silkeborg Øst (Århusvej)-Låsby 14 km Bording-Funder foreslås anlagt som første etape. Der er ikke taget stilling til, i hvilken rækkefølge de øvrige etaper skal gennemføres. I det følgende gives en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte etaper. Det bemærkes, at projektet på nuværende stade ikke er endeligt udformet, og at der i den videre proces vil kunne ske ændringer i forhold til beskrivelsen. 57

60 RINGVEJSLINIEN - BORDING-FUNDER Etape 1 Bording-Funder Fra Herning-Bording Motorvejens etapeafslutning ved Ravnholtlundvej syd for Bording føres motorvejen videre mod øst i et forløb syd for og parallelt med den nuværende rute 15 i en afstand af ca. 600 m fra denne syd om Bording og Pårup. Fra Bording til Hørbylunde Bakke forløber vejen overvejende i terræn. Fra Pårup føres motorvejen i en kurve mod nordøst gennem skoven ved Hørbylunde Bakker i en indtil 15 m dyb afgravning og krydser Funder Ådal samme sted som den nuværende rute 15. Motorvejen føres over ådalen på en 730 m lang og ca. 30 m høj dalbro. Fra Funder Ådal vil motorvejen forløbe i afgravning parallelt med den nuværende rute 15 ca. 200 m nord for denne frem til Funder Kirkeby. Ringvejslinien, strækningen Bording-Funder Øst for Funder Ådal føres motorvejen langs sydsiden af Abildskov Dal og ovenfor denne for at undgå indgreb i selve dalen. Til gengæld gennemskærer vejen den nordlige del af en tidligere grusgrav, hvor der nu ligger et asfaltværk. 58

61 RINGVEJSLINIEN - BORDING-FUNDER Tilslutningsanlæg Syd for Bording etableres tilslutningsanlæg Bording i form af et ruderanlæg ved Ravnholtlundvej. Ruderanlæggets to sydlige ramper tilsluttes Ravnholtlundvej i en rundkørsel. Syd for Pårup etableres tilslutningsanlæg Pårup i form af et ruderanlæg ved rute 13, Vejlevej. Af trafiksikkerhedsmæssige grunde afbrydes den sydlige indkørsel til Pårup ved Vejlevej nord for tilslutningsanlægget. Sydøst for Funder Kirkeby etableres tilslutningsanlæg Silkeborg V i form af et ruderanlæg ved Funder Kirkevej, idet denne forlægges mod sydvest til direkte forbindelse med den nuværende rute 15. Til- og frakørselsramperne for den østgående motorvejstrafik tilsluttes Funder Kirkevej i en rundkørsel. I første etape, Bording-Funder, anlægges kun de to vestvendte ramper. Sideanlæg Der etableres serviceanlæg (med tankanlæg og cafeteria) sydøst for Bording mellem Teglgårdsvej og Sitgenvej. 59

62 RINGVEJSLINIEN - BORDING-FUNDER Skærende veje og stier Syd for Bording føres Ravnholtlundvej på bro over motorvejen Sydøst for Bording afbrydes Bodholtvej ved motorvejen. Til gengæld føres Teglgårdsvej på bro over motorvejen Sydvest for Pårup nord for Sigten Mose afbrydes Sigtenvej ved motorvejen Syd for Pårup føres rute 13, Vejlevej, på bro over motorvejen Sydøst for Pårup afbrydes Grønsøvej ved motorvejen Vest for Hørbylunde Bakke føres Kaj Munks Vej på bro over motorvejen Ved Hørbylunde Bakke føres en skovsti under motorvejen Dalbroen over Funder Ådal fører motorvejen hen over den nuværende rute 15, Skanderborg-Skjern-banen og Hørbylundevej Syd for Funder Kirkeby afbrydes Skærskovvej ved motorvejen. I forbindelse med etablering af tilslutningsanlæg Silkeborg V sydøst for Funder Kirkeby forlægges Funder Kirkevej mod sydvest, føres på bro over motorvejen og tilsluttes den nuværende rute 15 i en rundkørsel vest for Funder. Trafikanter, der hidtil har benyttet Skærskovvej, vil herefter kunne køre ad den forlagte Funder Kirkevej. Den del af den nuværende Funder Kirkevej, der erstattes af forlægningen mod sydvest, ændres til en sti mellem Funder Kirkeby og Funder. I øvrigt afbrydes alle private adgangsveje og markveje der krydses af motorvejen. 60

63 RINGVEJSLINIEN - BORDING-FUNDER Faunapassager Ca. 400 m øst for Ravnholtlundvej krydser motorvejen Bodholt Bæk. Bækken underføres motorvejen med banketter, således at potedyr etc. kan færdes langs begge sider af bækken. Langs Teglgårdsvej, hvor denne føres på bro over motorvejen, anlægges en bred blød rabat som faunapassage for potedyr etc. 1,3 km øst for Teglgårdsvej, hvor motorvejen ligger på dæmning, etableres en faunaunderføring for råvildt etc. Sydøst for Pårup 0,5 km øst for Grønsøvej, hvor motorvejen ligger på dæmning, etableres en faunaunderføring for råvildt etc. Langs Kaj Munks Vej, hvor denne føres på bro over motorvejen vest for Hørbylunde Bakker, anlægges en bred blød rabat som faunapassage for potedyr etc. Endvidere anlægges en bred blød rabat som faunapassage for råvildt etc. langs skovstien, som føres under motorvejen ved Hørbylunde Bakker. Hvor motorvejen føres på dalbro over Funder Ådal og dermed også over Skanderborg-Skjern-banen, vil der være fri passage for kronvildt på begge sider af jernbanen og åen. Ca. 1 km øst for Funder Ådal, hvor motorvejen ligger i en ca. 8 m dyb afgravning, opføres en 20 m bred faunabro for råvildt etc. For hver 250 m, når vejen ligger på dæmning, anlægges faunarør med 0,5 eller 1,5 m i diameter i tilknytning til levende hegn. Støjafskærmning For at begrænse støjudbredelsen i Funder Ådal etableres støjafskærming langs begge sider af motorvejen på den i alt 1,3 km lange strækning, hvor motorvejen føres over dalen på dalbro med tilhørende dæmninger. For at begrænse den visuelle barriere og for at give trafikanterne mulighed for udsyn vil der blive anvendt transparente skærme. 61

64 RINGVEJSLINIEN - FUNDER-SILKEBORG ØST Etape 2 Funder-Silkeborg Øst Fra Funder Kirkeby føres motorvejen mod nordøst i en stor kurve nord om Funder og videre i en mindre kurve syd om Hvinningdal og langs denne ned til nordbredden af Silkeborg Langsø. Herfra fortsættes gennem Silkeborg med omtrent samme linieføring som den nuværende rute 15, Vestre Ringvej-Nordre Ringvej-Østre Ringvej, frem til kryds ningen af Gudenåen øst for byen. Størstedelen af Vestre Ringvej-Nordre Ringvej-Østre Ringvej vil derfor blive fjernet for at give plads til motorvejen. Langs Silkeborg Langsø og på bystrækningen fra Hvinningdalvej til Oslovej anlægges motorvejen som bymotorvej i en 3-6 m dyb udgravning med (næsten) lodrette støttevægge. Ringvejslinien, strækningen Funder-Silkeborg Øst (Kortudsnit er vist på næste opslag) 62

65 RINGVEJSLINIEN - FUNDER-SILKEBORG ØST Den nedgravede motorvej ved Silkeborg Langsø 63

66 RINGVEJSLINIEN - FUNDER-SILKEBORG ØST Desuden overdækkes strækningen langs etagehusbebyggelsen ved Resedavej mellem Bredhøjvej-Nørrevænget og Kejlstrupvej. Ved nedgravningen (og overdækningen) opnås følgende fordele: 1. Motorvejen lægger beslag på mindst muligt areal 2. Krydsende veje og stier kan let føres over motorvejen 3. Trafi kstøjen dæmpes effektivt i forhold til omgivelserne 4. Trafi kken på motorvejen vil ikke dominere bybilledet 5. Ved overdækningen skabes et grønt areal med fri passage over motorvejen. Kortudsnit for Silkeborg med overdækning og krydsende veje og stier Motorvejen krydser Hvinningdalvej og Vestre Ringvej lidt nord for Hvinningdalvejs nuværende tilslutning til Vestre Ringvej og skærer her gennem den sydligste del af boligbebyggelsen ved Ydunsvej samt gennem bebyggelsen mellem Hvinningdalvej og Vestre Ringvej. Fra Hvinningdalvej forløber motorvejen langs nordbredden af Silkeborg Langsø frem til skæring med Kærsgårdvej-Søndre Ringvej. Motorvejen kommer herved 64

67 RINGVEJSLINIEN - FUNDER-SILKEBORG ØST lidt tættere på søen end den nuværende Vestre Ringvej. Der etableres en langsgående sti mellem motorvejen og søbredden og to stibroer over motorvejen. Fra Kærsgårdsvej-Søndre Ringvej til Nylandsvej forløber motorvejen gennem bebyggelsen langs sydøstsiden af Nordre Ringvej og skærer denne ud for stien til Højbovej. Herfra fortsættes i en stor kurve gennem bebyggelsen nord for Nordre Ringvej frem til skæring med Nordre Ringvej 150 m nordøst for Navervej-Nørrevænget og videre gennem erhvervsbebyggelsen syd for Nordre Ringvej frem til Bredhøjvej-Nørrevænget. Fra Bredhøjvej-Nørrevænget til Oslovej-Søholt Parkvej forløber motorvejen i sydsiden af Nordre Ringvej-Østre Ringvej og gennemskærer arealet langs nordsiden af etagehusbebyggelsen ved Resedavej og den nordligste del af hhv. parcellerne langs Bregnevej, rækkehusbebyggelsen ved Lindevænget og arealet nord for Silkeborghallerne og Søholt Idrætspark. 65

68 RINGVEJSLINIEN - FUNDER-SILKEBORG ØST Motorvejens krydsning af Gudenåen og tilslutning til Århusvej-Skærbækvej Ved skæringen med Oslovej-Søholt Parkvej er motorvejens linieføring omtrent sammenfaldende med linieføringen for den nuværende rute 15. Herfra fortsætter motorvejen i en stor kurve, der skærer Gudenåen ca. 50 m sydvest for rute 15 s nuværende skæring med Gudenåen. Motorvejen krydser åen på en 450 m lang bro og fortsætter gennem Nordskoven i Gudenådalen, hvor den skærer Århusvej ca. 100 m sydvest for den nuværende rute 15. Tilslutningsanlæg Som beskrevet under etape 1) Bording-Funder etableres et tilslutnings anlæg Silkeborg V sydøst for Funder Kirkeby i form af et ruderanlæg. Ruderanlæggets to vestvendte ramper etableres i forbindelse med anlæg af etapen Bording- Funder, mens de to østvendte ramper etableres i forbindelse med anlæg af etapen Funder-Silkeborg Øst. 66

69 RINGVEJSLINIEN - FUNDER-SILKEBORG ØST Tilslutningsanlæg ved Søndre Ringvej- Kærsgårdsvej Ved rute 52, Søndre Ringvej-Kærsgårdsvej, etableres tilslutningsanlæg Silkeborg S i form af et ruderanlæg. Ved rute 52, Viborgvej, etableres tilslutningsanlæg Silkeborg NV i form af et ruderanlæg. Ved rute 46, Nørreskov Bakke-Ansvej, etableres tilslutningsanlæg Silkeborg NØ i form af et ruderanlæg. Ved Oslovej-Søholt Parkvej etableres tilslutningsanlæg Gødvad i form af et ruderanlæg. Ved Århusvej-Skærbækvej sydøst for Gudenåen etableres tilslutningsanlæg Silkeborg Ø i form af et B-anlæg. Til- og frakørselsrampen for østgående motorvejstrafik tilsluttes Århusvej, mens til- og frakørselsrampen for vestgående motorvejstrafik tilsluttes den nuværende rute 15 i en rundkørsel (se billede på venstre side). 67

70 RINGVEJSLINIEN - FUNDER-SILKEBORG ØST Skærende veje og stier på strækningen Funder-Hvinningdalvej Som beskrevet under etape 1) Bording-Funder, forlægges Funder Kirkevej mod sydvest og tilsluttes den nuværende rute 15 i en rundkørsel vest for Funder, mens den del af den nuværende Funder Kirkevej, der erstattes af forlægningen, ændres til en sti mellem Funder Kirkeby og Funder. Stien føres under motor - vejen. Funder Skolevej, der forbinder den nordlige del af Nørhedevej med den nu værende rute 15, føres på bro over motorvejen. Til gengæld afbrydes Nørhedevej ved motorvejen. Nordøst for Funder afbrydes Drejegårdsvej ved motorvejen, men der opføres en stibro over motorvejen til opretholdelse af forbindelsen til Odinsvej i Silkeborg for cyklister og gående. I Hvinningdal føres Kjellerupstien, der forløber i det tidligere jernbanetracé mellem Silkeborg og Viborg, under motorvejen. Stirute langs strækningen Hvinningdalvej-Århusvej I forlængelse af de eksisterende cykelstier langs den nuværende rute 15 vest for Hvinningdalvej anlægges en dobbeltrettet cykelsti/gangsti langs sydsiden af motorvejen på strækningen langs Silkeborg Langsø. Stien føres under Søndre Ringvej og krydser Nylandsvej i niveau. Stien afsluttes ved Navervej-Nørrevænget, hvorfra anvises en hovedstirute ad Nørrevænget-Resedavej, idet Resedavej forlægges til et forløb i direkte forlængelse af Nørrevænget, og de to veje forsynes med cykelstier eller cykelbaner. Hovedstiruten ad Resedavej krydser Kejlstrupvej og fortsætter mod øst ad Bregnevej frem til Lavendelvej. Krydsningen af Kejlstrupvej vil blive trafiksikret med signalanlæg eller på anden måde. Fra Bregnevejs udmunding i Lavendelvej anlægges en dobbeltrettet cykelsti/ gangsti videre mod sydøst langs sydvestsiden af motorvejen. Den nye sti føres under Ansvej og under Søholt Parkvej frem til Gudenåen. Her føres stien under den nordvestlige ende af motorvejsbroen over Gudenåen og videre over Gudenåen langs nordøstsiden af motorvejen frem til den nuværende rute 15 ved Århusvej-Skærbækvej, hvor det nuværende signalregulerede 4-vejskryds erstattes af en rundkørsel. 68

71 RINGVEJSLINIEN - FUNDER-SILKEBORG ØST Skærende veje og stier på strækningen Hvinningdalvej-Århusvej Hvinningdalvejs nuværende tilslutning til Vestre Ringvej nedlægges, og i stedet føres Hvinningdalvej på bro over motorvejen og direkte over i den sydvestlige del af Vestre Ringvej. Dette nye vejforløb Hvinningdalvej-Vestre Ringvej vil gennemskære bebyggelsen langs nordvestsiden af Vestre Ringvej sydøst for motorvejen. Delstrækninger af den nuværende Vestre Ringvej hhv. nordøst for Hvinningdalvej og sydvest for Søndre Ringvej vil blive fjernet for at give plads til den nedgravede motorvej. Til erstatning herfor anlægges langs nordvestsiden af motorvejen en ny lokalvej, hvori vil indgå en delstrækning af den nuværende Vestre Ringvej med nuværende tilslutning af Udgårdsvej. Den nye lokalvej tilsluttes Hvinningdalvej mod sydvest og Kærsgårdsvej via Sankelmarksvej-Eidervej mod nordøst. Tilslutningen til Hvinningdalvej udformes som en rundkørsel, hvor Ydunsvej tilsluttes som 4. gren. Desuden ombygges 4-vejs krydset Eidervej/Sankelmarksvej og T-krydset Kærsgårdsvej-Eidervej til rundkørsler. Over motorvejsstrækningen mellem Hvinningdalvej og Søndre Ringvej opføres to stibroer, som forbinder den nye lokalvej og dens bagland med den nye sti langs motorvejen og de rekreative områder langs Silkeborg Langsø. På den øvrige bystrækning føres følgende veje på bro over den nedgravede motorvej: Søndre Ringvej-Kærgårdsvej Nylandsvej Viborgvej Bredhøjvej-Nørrevænget Kejlstrupvej Nørreskov Bakke-Ansvej Oslovej-Søholt Parkvej. Dannevirkevej og Slesvigvej afbrydes ved Kærsgårdsvej for at undgå sideveje tæt på tilslutningsanlægget ved Søndre Ringvej-Kærsgårdsvej. Sølystvej, Flensborgvej og Kærshøjvej afbrydes ved motorvejen, men får forbindelse til den nye sti langs sydsiden af motorvejen. 69

72 RINGVEJSLINIEN - FUNDER-SILKEBORG ØST Stierne til Højbovej og Ballevej afbrydes ved motorvejen og erstattes af en sti, der fra Højbovej føres på bro over motorvejen til forbindelse med den nye sti langs sydsiden af motorvejen. Navervej afbrydes ved motorvejen, men der opføres en stibro over denne til forbindelse med den nye sti og Nørrevænget. Nørrevænget føres direkte over i Resedavej, som forlægges/parallelforskydes ca. 15 m mod syd for at give plads til den overdækkede strækning af motorvejen, og Bredhøjvej føres på bro over motorvejen og tilsluttes Nørrevænget-Resedavej i et T-kryds. Kornvænget afbrydes ved motorvejen, men der opføres en stibro over denne til forbindelse med den nye sti langs sydsiden af motorvejen og Søholt Idrætspark. Århusvej føres under motorvejen, og der etableres et tilslutningsanlæg Silkeborg Øst i form af et B-anlæg. Til- og frakørselsrampen for østgående motorvejstrafik tilsluttes Århusvej, mens til- og frakørselsrampen for vest - gående motorvejstrafik tilsluttes den nuværende rute 15 i en rundkørsel. I øvrigt afbrydes alle private adgangsveje og markveje, der krydses af motorvejen. Faunapassager I slugten ved Drejegårdsvej anlægges en fauna-underføring for råvildt etc. Langs Kjellerupstien, hvor denne føres under motorvejen i Hvinningdal, anlægges en bred blød rabat som faunapassage for potedyr. Endvidere føres Møllebæk under motorvejen i Hvinningdal. Bækken føres under motorvejen med banketter, således at potedyr kan færdes langs begge sider af bækken. For tre vandløb til Silkeborg Langsø, der afskæres af den nedgravede motorvej, etableres en fælles vandløbspassage under motorvejen i form af et U-formet rør, der vil udgøre en begrænset passagemulighed for vandlevende dyr. Hvor motorvejen føres på bro over Gudenåen, vil der være fri passage for kronvildt på begge åbredder. For hver 250 m, når vejen ligger på dækning, anlægges faunarør med 0,5 eller 1,5 m i diameter i tilknytning til levende hegn. 70

73 RINGVEJSLINIEN - FUNDER-SILKEBORG ØST Støjafskærmning For at undgå at støjbidraget fra vejen på sammenhængende boligbebyggelser overstiger 55 db(a) etableres støjafskærmning langs motorvejen følgende steder: På en 400 m lang strækning syd for Hvinningdalvej langs bebyggelsen ved Ydunsvej. Langs motorvejsramperne for tilslutningsanlægget Silkeborg S, rute 52 Søndre Ringvej-Kærsgårdsvej, på en 600 m lang strækning parallelt med Dannevirkevej og Slesvigvej og på en 400 m lang strækning mellem Sølystvej og Nylandsvej. På en 200 m lang strækning parallelt med Højbovej. På en i alt 900 m lang strækning mellem Kejlstrupvej og Ansvej parallelt med Bregnevej og langs frakørselsrampen til Ansvej i tilslutningsanlægget Silkeborg NØ, rute 46 Nørreskov Bakke-Ansvej. På en 400 m lang strækning langs tilkørselsrampen fra Oslovej parallelt med Gødvad Bakke. Endvidere opsættes transparente støjskærme langs begge sider af motorvejen på en 1000 m lang strækning omkring broen over Gudenåen, samt langs begge sider af motorvejen på en m lang strækning gennem Nordskoven. 71

74 RINGVEJSLINIEN - SILKEBORG ØST-LÅSBY Etape 3 Silkeborg Øst-Låsby Fra skæringen med Århusvej ca. 100 m sydvest for den nuværende rute 15 forløber motorvejen på dæmning gennem Nordskoven i en afstand fra den nuværende rute 15, der varierer fra 50 m til ca. 300 m. I den østlige del af Nordskoven føres motorvejen på en 390 m lang landskabsbro op mod Gudenådalens østskråning og skærer gennem denne. Ovenfor skråningen forløber vejen overvejende i afgravning på hele strækningen syd for Hårup. Mellem Hårup og Låsby forløber motorvejen overvejende i terræn parallelt med den nuværende rute 15 i en afstand fra denne på 350 m ved Hårup, 500 m ved Linå og Mollerup og 100 m ved Flensted. Sydvest for Linå føres motorvejen over Svinedal på en 150 m lang landskabsbro. Ringvejslinien, Silkeborg Øst-Låsby 72

75 RINGVEJSLINIEN - SILKEBORG ØST-LÅSBY Motorvejens passage gennem Nordskoven og Gudenådalen set mod vest 73

76 RINGVEJSLINIEN - SILKEBORG ØST-LÅSBY Tilslutningsanlæg ved Hårup set mod øst Tilslutningsanlæg Som beskrevet ovenfor under etape 2) Funder-Silkeborg Øst etableres et tilslutningsanlæg Silkeborg Ø ved Århusvej-Skærbækvej sydøst for Gudenåen. Tilslut ningsanlægget udformes som et B-anlæg, hvis til- og frakørselsrampe for østgående motorvejstrafik tilsluttes Århusvej, og hvis til- og frakørselsrampe for vestgående motorvejstrafik tilsluttes den nuværende rute 15 i en rundkørsel. Såfremt motorvejs-etapen Silkeborg Øst-Låsby anlægges før etapen Funder- Silkeborg Øst, vil det være tilstrækkeligt at anlægge frakørselsrampen fra øst, idet denne vil kunne anvendes som dobbeltrettet 2-sporet vejforbindelse mellem den nuværende rute 15 gennem Silkeborg og motorvejsetapen Silkeborg Øst- Låsby. Sydvest for Hårup etableres tilslutningsanlæg Hårup i form af et ruderanlæg ved Borgdalsvej. Ruderanlæggets ramper tilsluttes Borgdalsvej i to rundkørsler. Sydøst for Låsby etableres tilslutningsanlæg Låsby i form af et ruderanlæg ved rute 457, Hammelvej. Ruderanlæggets østvendte ramper etableres i forbindelse med anlæg af motorvejen Låsby-Århus, mens de vestvendte ramper etableres i forbindelse med anlæg af motorvejs-etapen Silkeborg Øst-Låsby: Den vestvendte frakørselsrampe tilsluttes Hammelvej syd for motorvejen i en rundkørsel, der anlægges i forbindelse med anlæg af motorvejen Låsby-Århus. Den vestvendte tilkørselsrampe tilsluttes Hammelvej nord for motorvejen. Sideanlæg Der etableres rasteanlæg ved Sønderskov vest for Låsby. 74

77 RINGVEJSLINIEN - SILKEBORG ØST-LÅSBY Skærende veje og stier I Gudenådalen sydøst for Århusvej føres stien, der forløber i det tidligere jernbanetracé mellem Silkeborg og Langå, under motorvejen. I Gudenådalens østskråning ovenfor landskabsbroen føres en skovsti under motorvejen. Vest for Hårup afbrydes Nyløkkevej ved motorvejen, men der opføres en stibro over motorvejen. Sydvest for Hårup føres Borgdalsvej under motorvejen. Øst for Borgdalsvej afbrydes to adgangsveje til ejendomme syd for motor vejen. Til gengæld tilsluttes de to adgangsveje til en ny lokalvej, der anlægges med et forløb mod øst parallelt med motorvejen syd for denne frem til betonelementfabrikken ved Askhøjvej sydvest for Linå. Den nye lokalvej får forbindelse til den nuværende rute 15 via adgangsvejen til ejendommene Purhus, Marielund og Kristinelund, der føres under motorvejen. Adgangsvejen fra Askhøjvej til betonelementfabrikken afbrydes. Landskabsbroen over Svinedal fører motorvejen hen over Askhøjvej, der ligger i bunden af dalen. Lavenvej afbrydes ved motorvejen og forlægges til et forløb mod øst parallelt med motorvejen syd for denne til forbindelse med Anebjergvej. Anebjergvej føres under motorvejen sydøst for Linå. Mollerupvej føres på bro over motorvejen syd for Mollerup. Skovsrodvej føres under motorvejen syd for Flensted. Lergravvej afbrydes ved motorvejen. Istedet anlægges en lokalvej langs sydsiden af motorvejen fra Lergravsvej til Skovsrodvej. I øvrigt afbrydes alle private adgangsveje og markveje, der krydses af motorvejen. 75

78 RINGVEJSLINIEN - SILKEBORG ØST-LÅSBY Faunapassager I den østlige del af Nordskoven, hvor motorvejen føres på en 390 m lang landskabsbro op mod Gudenådalens østskråning, vil der være fri passage for kronvildt. Ovenfor landskabsbroen, hvor motorvejen skærer sig ind i Gudenådalens østskråning, opføres en 20 m bred faunabro for råvildt etc. Langs adgangsvejen til ejendommene Purhus, Marielund og Kristinelund, hvor denne føres under motorvejen, anlægges en bred blød rabat som faunapassage for potedyr etc. Sydvest for Linå, hvor motorvejen føres på en 150 m lang landskabsbro over Svinedal med Askhøjvej, vil der være fri passage for kronvildt. Langs Anebjergvej, hvor denne føres under motorvejen, anlægges en bred blød rabat som faunapassage for potedyr etc. Langs Mollerupvej, hvor denne føres på bro over motorvejen, anlægges en bred blød rabat som faunapassage for potedyr etc. Syd for Bjarup Mose føres motorvejen på en 100 m lang landskabsbro over en dal ved Sønderskov. Her vil være fri passage for kronvildt. Langs Skovsrodvej, hvor denne føres under motorvejen, anlægges en bred blød rabat som faunapassage for potedyr. For hver 250 m, når vejen ligger på dækning, anlægges faunarør med 0,5 eller 1,5 m i diameter i tilknytning til levende hegn. Støjafskærmning Langs 4 km af dæmningen gennem Nordskoven opsættes støjskærme for at dæmpe støjen i et rekreativt område til under 50 db(a). For at undgå at støjbidraget fra vejen på sammenhængende boligbebyggelser overstiger 55 db(a), etableres støjafskærmning langs motorvejen på en 600 m lang strækning syd for Låsby parallelt med boligområdet syd for Gl. Silkeborgvej. 76

79 RINGVEJSLINIEN - SILKEBORG ØST-LÅSBY Alternativ: Motorvej i terræn ved Silkeborg Langsø I hovedforslaget nedgraves motorvejen på den 2 km lange strækning langs Silkeborg Langsø (fra Hvinningdalvej til Søndre Ringvej) for at begrænse barrierevirkning og støjudbredelse. Alternativt kan motorvejen anlægges i terræn på denne strækning hvorved de samlede anlægsomkostninger vil kunne reduceres med ca. 600 mio. kr. I givet fald skal vejen anlægges indtil 1 m højere end den nuværende Vestre Ringvej for at minimere risikoen for oversvømmelse ved ekstraordinær høj vandstand i søen. Hvinningdalvej og Søndre Ringvej føres på bro over motorvejen ligesom i hovedforslaget. Desuden føres en stibro over motorvejen som forbindelse til de rekreative områder langs søbredden. Mens en nedgravet motorvej ikke vil give anledning til mærkbar støjudbredelse til naboområderne, vil der med en motorvej i terræn blive behov for støjafskærmning af boligområderne syd for Udgårdsvej og ved Vestre Ringvej syd for Hvinningdalvej. Endvidere påregnes opsat støjskærm langs motorvejen på hele strækningen fra Hvinningdalvej til Søndre Ringvej ud mod Silkeborg Langsø for at begrænse støjudbredelsen over søen. For at begrænse den visuelle barriere og for at give trafikanterne mulighed for udsyn vil der blive anvendt transparente skærme. Motorvej i terræn ved Silkeborg Langsø 77

80 RINGVEJSLINIEN - ANLÆGSFASE Anlægsfase Ved anlæg af motorvejsstrækningen Bording-Låsby i Ringvejslinien skal i alt flyttes ca. 3,9 mio. m 3 jord. Heraf skal ca. 1,9 mio. m 3 flyttes inden for projektet, mens ca. 2,0 mio. m 3 er overskudsjord, der skal udsættes. Normal praksis ved motorvejsarbejder er først at opføre broerne, dernæst at udføre jordarbejderne, derpå belægningsarbejderne og til sidst vejafmærk ning, skiltning og beplantning. Anlæg af en motorvej gennem en by er på mange måder meget forskellig fra anlæg af en motorvej i åbent land. I det følgende beskrives de anlægsrelaterede forhold for Ringvejsliniens bystrækning mellem Hvinningdalvej og Oslovej, hvor motorvejen nedgraves med lodrette støttevægge. For anlæg af motorvejsstrækningerne i åbent land henvises til Resendallinien. Ved anlæg af bystrækningen skal tages hensyn til de mange specielle konstruktioner i forbindelse med nedgravningen, og en lidt anden fremgangsmåde end i åbent land kan også blive aktuel omkring broerne for at sikre trafikafviklingen i anlægsperioden. Det er også vigtigt at sikre, at byen kan fungere trafikalt, mens arbejdet foregår. Derfor tilstræbes, at arbejdstrafikken i forbindelse med motorvejsbyggeriet så vidt muligt holdes adskilt fra den almindelige trafik. Dette gælder specielt de store jordtransporter ud af byen. For ikke at belaste det eksisterende vejnet med disse transporter, vil udgravningerne blive foretaget således, at arbejdskørslen kan finde sted her. Derfor anlægges motorvejens yderstrækninger uden for byen først og derefter de yderste dele af bystrækningen, idet man arbejder sig ind mod midten fra både øst og vest. Trafikomlægning gennem Silkeborg under anlæg af bystrækningen I anlægsperioden hvor motorvejen nedgraves i den nuværende Ringvejs tracé, må såvel lokal som gennemkørende trafik midlertidigt omlægges til andre veje. Nedgravningen vil kunne ske i etaper, således at trafikomlægningerne bliver så kortvarige som muligt. Når nedgravningen er afsluttet, og belægningsarbejderne gennemført i den ene vejside, kan denne anvendes af trafikken, mens den anden vejside gøres færdig. I de følgende afsnit beskrives, hvorledes motorvejen gennem byen kan gennemføres i 3 hoved-etaper, der foreslås gennemført i en sådan rækkefølge, at den udgravede overskydende jord kan køres ud af byen i motorvejstracéet mod vest og øst. 78

81 RINGVEJSLINIEN - ANLÆGSFASE Anlæg af motorvejsstrækningen langs Silkeborg Langsø fra Hvinningdalvej til Nylandsvej 1. Hvinningdalvej forlægges til forbindelse med den sydvestlige del af Vestre Ringvej og føres på bro over den kommende motorvej. Mens dette står på, kan trafikken fra Hvinningdalvej ledes ad Frejavej-Udgårdsvej. 2. Mens motorvejen anlægges på strækningen langs Silkeborg Langsø fra Hvinningdalvej til Nylandsvej, omlægges rute 15-trafikken fra Vestre Ringvej til en rute syd om Silkeborg Langsø ad Herningvej og Søndre Ringvej og videre mod nordøst ad en interimsvej, som forbinder Søndre Ringvej med Nordre Ringvej via det nuværende kryds mellem Nylandsvej og Nordre Ringvej. Interimsvejen anlægges i det kommende stitracé langs sydøstsiden af den kommende motorvej på strækningen fra Søndre Ringvej til Nylandsvej. Forbindelsen mellem Søndre Ringvej og Kærgårdsvej vil være midlertidigt afbrudt, mens motorvejen anlægges. I denne periode kan trafikken mellem Kærsgårdsvej og Søndre Ringvej henvises til en rute ad Nylandsvej og interimsvejen. Desuden vil Udgårdsvej være afbrudt ved Vestre Ringvej. 3. Efter anlæg af den nedgravede motorvejsstrækning fra Hvinningdalvej til Nylandsvej opføres broerne over motorvejen, dvs. de to stibroer ved Silkeborg Langsø og vejbroen for Søndre Ringvej-Kærsgårdsvej. Anlæg af motorvejsstrækningen fra Gudenåen til Nørrevænget-Bredhøjvej 1. Der anlægges en interimsvej langs nordsiden af den kommende motorvej som forbindelse mellem den nuværende bro over Gudenåen og Oslovej. 2. Mens motorvejen anlægges på strækningen fra Gudenåen til Nørrevænget- Bredhøjvej, omlægges rute 15-trafikken fra Østre Ringvej-Nordre Ringvej til en rute ad interimsvejen, Oslovej, Østre Højmarksvej, Nordre Højmarksvej, Viborgvej, Nørrevænget til Nordre Ringvej. 3. I takt med anlæg af den nedgravede motorvejsstrækning fra Gudenåen til Nørrevænget-Bredhøjvej, inklusive tunnelstrækningen fra Kejlstrupvej til Bredhøjvej-Nørrevænget, opføres broerne på strækningen. De to broer, der skal føre hhv. Ansvej-Nørreskov Bakke og Kejlstrupvej over motorvejen, opføres tidsforskudt, således at den ene af de to veje hele tiden kan holdes åben for trafikken. 79

82 RINGVEJSLINIEN - ANLÆGSFASE Anlæg af motorvejsstrækningen fra Nylandsvej til Nørrevænget-Bredhøjvej 1. Nylandsvej afbrydes ved den kommende motorvej, og trafikken på Nylandsvej ledes ad interimsvejen langs sydøstsiden af motorvejen til Søndre Ringvej-Kærsgårdsvej, mens broen, der skal føre Nylandsvej over motorvejen, opføres. 2. Interimsvejen langs sydøstsiden af motorvejen forlænges fra Nylandsvej mod nordøst til forbindelse med den del af Nordre Ringvej, som er beliggende omkring krydset ved Nørrevænget-Navervej, og som ikke bliver berørt at motorvejen. Hermed er etableret en sammenhængende vejforbindelse bestående af interimsvejen og Nørrevænget frem til Viborgvej. 3. Nordøst for krydset ved Nørrevænget-Navervej anlægges en kort interimsvej på tværs af den kommende motorvej fra Nordre Ringvej til Håndværkervej, der er en sidevej til Navervej. Hermed er etableret en midlertidig forbindelse til Navervej, som kan benyttes, mens broen, der skal føre Navervej over motorvejen, opføres. 4. Tilsvarende anlægges en kort interimsvej på tværs af den kommende motorvej parallelt med Viborgvej i form af en forlægning af denne, som kan benyttes, mens broen, der skal føre Viborgvej over motorvejen, opføres. 5. Herefter anlægges resten af motorvejen. Udførelse af den nedgravede strækning langs Silkeborg Langsø På en del af den 1,9 km lange nedgravede strækning langs Silkeborg Langsø vil motorvejen være placeret under grundvandsspejlet. Derfor anlægges motorvejen her i et vandtæt trug af jernbeton. For at modvirke opdriftskræfterne fra grundvandet må truget fastholdes på de dybeste dele af strækningen med lodrette jordankre. Da der er store lag af dynd i søområdet, må ankrene føres ned til mere end 20 meters dybde for at nå de bæredygtige lag. Under jernbetontruget udlægges et tykt gruslag for at sikre grundvandsstrømningen på tværs af motorvejen ned mod søen. Strækningen anlægges på følgende måde: Først ryddes nuværende vejbelægning, beplantning m.v. og der etableres en midlertidig byggegrube ved nedramning eller nedvibrering af stålspunsvægge på begge sider af den kommende motorvej. Udgravning af den jord, der ligger under grundvandsspejlet, foretages under vand, idet en grundvandssænkning ikke vil være hensigtsmæssig så tæt på søen. 80

83 1.320 høj høj høj høj (24.19 mm) Silkeborg RINGVEJSLINIEN - ANLÆGSFASE Ringvejen Silkeborg Langsø Grundvandsspejl Støjskærm Stibro Cykel- og gangsti Den gamle Ringvej Langsø Grundvandsspejl Motorvej i vandtæt trug Den gamle søbund Jordanker Stålspunsvæggene afstives midlertidigt med tværstivere mellem de to vægge og/eller med jordankre, der fra selve byggegruben bores gennem væggene skråt ind i jorden, hvor de støbes fast i jorden med mørtel. Efter udgravning nedbores de lodrette jordankre, der skal fastholde truget. Herefter udlægges gruslaget, der skal sikre grundvandsstrømningen under truget, og trugets bundplade støbes med en særlig beton, som kan udstøbes under vand. Tværsnit af nuværende søbred og efter anlæg af nedgravet motorvej Når bundpladen er støbt, bortpumpes vandet i byggegruben, og trugets betonvægge støbes på traditionel måde. Arbejdet afsluttes med tilfyldning af jord mellem betonvæggene og stålspunsvæggene, hvorefter stålspunsvæggene trækkes op af jorden. 81

84 1.320 høj høj RINGVEJSLINIEN - ANLÆGSFASE Udførelse af overdækning mellem Bredhøjvej-Nørrevænget og Kejlstrupvej På den 440 m lange strækning mellem Bredhøjvej-Nørrevænget og Kejlstrupvej lægges motorvejen i tunnel med bærende midtervæg mellem de to køreretninger. Da jordlagene under tunnelstrækningen er stærkt vandførende, udføres tunnelen vandtæt med ydervægge af kraftig stålspuns, mens overdækning, bund og midtervæg udføres i jernbeton. Undersiden af tunnelen kommer til at ligge 7-8 m under nuværende terræn. Tunnellen anlægges på følgende måde: Tværsnit af nuværende Ringvej og efter anlæg af overdækket motorvej vest for Kejlstrupvej Først ryddes nuværende vejbelægning, beplantning m.v. Derefter nedrammes eller nedvibreres de to stålspunsvægge, som skal udgøre tunnellens ydervægge. Jorden imellem væggene udgraves, idet spunsvæggene forsynes med jordankre, som midlertidigt afstiver væggene, indtil tunnelbund og overdækning er støbt. Gravhøj Ringvej Resedavej P-pladser Garager Ekst. boligblokke Gravhøj Jordanker Motorvejstunnel Forlagt Resedavej Garager Ekst. boligblokke 82

85 RINGVEJSLINIEN - ANLÆGSFASE Jordankrene, der har en længde på ca. 15 m, bores skråt ind i jorden inde fra selve byggegruben og støbes fast i jorden med mørtel. Under udgravningen foretages en midlertidig grundvandssænkning ved pumpning fra en række dybe boringer i udgravningen. Det oppumpede vand pumpes tilbage i det naturlige grundvandsmagasin umiddelbart uden for udgravningsområdet, således at grundvandssænkningen begrænses til selve anlægsområdet. Efter udgravning støbes tunnelbund, midtervæg og overdækning i jernbeton, og stålspunsvæggene brandsikres indvendigt med en beklædning af betonelementer. Tunnelen udstyres med ventilationsanlæg og de nødvendige sikkerhedssystemer, og der sættes døre i midtervæggen, så personer i en nødsituation kan komme fra det ene tunnelrør over i det andet. Ovenpå tunnelen udlægges ca. 1 m jord og muld til en lav beplantning. Udførelse af de øvrige nedgravede strækninger gennem Silkeborg På strækningerne mellem Søndre Ringvej og Bredhøjvej-Nørrevænget og mellem Kejlstrupvej og Oslovej (i alt ca. 4,6 km) anlægges motorvejen i en 3-6 m dyb åben udgravning med lodrette støttevægge af stålspuns, der eventuelt må afstives med permanente jordankre. Langt hovedparten af de nedgravede strækninger kommer til at ligge over grundvandsspejlet og kan derfor udføres uden betonbund. Kun på to ca. 300 m lange strækninger beliggende hhv. vest og øst for tunnelstrækningen skal der støbes en vandtæt betonbund, som må fastholdes mod grundvandets opdrift med lodrette jordankre. I denne forbindelse må der gennemføres en midlertidig grundvandssænkning, eventuelt samtidig med anlæg af tunnelstrækningen mellem Bredhøjvej-Nørrevænget og Kejlstrupvej. Der støbes en kantbjælke af jernbeton på overkanten af stålspunsvæggene, og disse beklædes med skråtstillede tynde betonfliseelementer ind mod motorvejen. På kantbjælken monteres støjskærme/rækværk, og på terrænnet langs ydersiden af kantbjælken udføres et plantebed som grosted for en beplantning, der kan hænge ud over kantbjælken og nedad den flisebeklædte støttevæg, idet denne forsynes med et trådnet til fastholdelse af beplantningen. Afvandingssystem Regnvandsbassiner til opsamling af vejvandet anlægges samtidig med gennemførelsen af jordarbejderne. 83

86 1.320 høj høj RINGVEJSLINIEN - ANLÆGSFASE Ekst. erhvervs ejendom Sti Ringvej Sti Ekst. bolig Bregnevej Ekst. erhvervs ejendom Bregnevej Ringvejslinien Jordanker Tværsnit af nuværende Ringvej og efter anlæg af nedgravet motorvej øst for Kejlstrupvej Vejvandet, der opsamles fra den nedgravede motorvej, skal pumpes til regnvandsbassinerne. Da det ved kraftige regnskyl ikke vil være muligt at pumpe vandet væk hurtigt nok, er det nødvendigt at forsyne afvandingssystemet med underjordiske forsinkelsesbassiner til midlertidig opsamling af vejvandet. Idet forsinkelsesbassinerne skal placeres under kørebaneniveau, skal de udgraves under grundvandspejlet og udføres som vandtætte kamre. 84

87 RINGVEJSLINIEN - ANLÆGSFASE Større ledningsanlæg En motorvej i Ringvejslinien vil berøre en lang række ledningsanlæg, af hvilke langt hovedparten vil være at finde på den nedgravede strækning gennem byen. Således skal alle ledninger, der krydser Ringvejen, omlægges. Det samme gælder ledninger nedgravet langs eller under Ringvejen. Det drejer sig om kloak, fjernvarme, vand, el, tele og gas. Kloak Motorvejsanlægget vil berøre såvel de kloakledninger, der forløber langs med den nuværende Ringvej, som på tværs af denne. De berørte langsgående kloakledninger flyttes ud i arealet ved siden af udgravningen til motorvejen. De tværgående kloakledninger, der overskæres ved udgravningen, omlægges under denne i et U-formet forløb. Dette indebærer at spildevandet må pumpes op i den eksisterende kloak på nedstrømssiden. Ligesom ved den ovenfor beskrevne håndtering af vejvandet fra den nedgravede motorvej bliver det nødvendigt at forsyne kloakpumpesystemet med underjordiske forsinkelsesbassiner. For at begrænse antallet af disse installationer kan spildevandet fra flere tværgående ledninger samles i en ny langsgående ledning, før det føres under motorvejsudgravningen i én enkelt U-formet ledning. Fjernvarme Den nedgravede motorvej vil afskære i alt 6 fjernvarmeledninger (langs hhv. Nylandsvej, Navervej, Viborgvej, Kejlstrupvej, Ansvej og Oslovej). Disse ledninger vil blive ført under den nedgravede motorvej. Endvidere vil det blive nødvendigt at forlægge en fjernvarmeledning langs den nuværende Ringvej på strækningen fra Udgårdsvej til Navervej til et forløb nord for den nedgravede motorvej. 85

88 RINGVEJSLINIEN - TRAFIKALE KONSEKVENSER Trafikale konsekvenser Til vurdering af de trafikale konsekvenser er udført trafikberegninger ved brug af en trafikmodel. Der er beregnet den såkaldte årsdøgntrafik, som er det antal biler, der kører på en vejstrækning i begge retninger tilsammen i et gennemsnitsdøgn af alle årets dage. Årsdøgntrafikken er fremskrevet til år 2010-niveau ved brug af prognoser for biltrafikkens udvikling. For personbiltrafikken er regnet med en stigning på 21 pct., for varebiltrafikken på 18 pct. og for lastbiltrafikken på 15 pct. i 10-års perioden Beregningerne tager udgangspunkt i en basissituation i år 2010, hvor der ikke er sket nogen udbygning af rute 15 mellem Bording og Låsby (0-alternativet). Forventet årsdøgntrafi k i basissitua tionen i år 2010 i 1000 biler 86

89 RINGVEJSLINIEN - TRAFIKALE KONSEKVENSER Vejnettet i basissituationen i år 2010 er identisk med det nuværende vejnet suppleret med motorvejsstrækningerne Herning-Bording og Låsby-Århus, der åbnes i hhv og 2003, samt med Højmarksvejs forlængelse mod sydvest til Eidervej, som forventes gennemført af Silkeborg Kommune. Årsdøgntrafikken i basissituationen i år 2010, hhv. uden for og i Silkeborg, fremgår af trafikkortene nedenfor. 87

90 RINGVEJSLINIEN - TRAFIKALE KONSEKVENSER Anlæg af en motorvej i Ringvejslinien vil medføre, at langt det meste af trafikken på den nuværende rute 15 overflyttes til motorvejen, såvel på strækningerne øst og vest for Silkeborg, hvor motorvejen kommer til at forløbe parallelt med den nuværende vej, som på strækningen i Silkeborg, hvor motorvejen anlægges i den nuværende Ringvejs tracé. Endvidere overflyttes trafik fra en del af det øvrige vejnet i området og i korridoren mellem Herning og Århus som følge af, at der bliver sammenhængende motorvej mellem Herning og Århus. Motorvejen vil således medføre en aflastning af mange veje i området, men vil også bevirke, at nogle veje får mere trafik. Årsdøgntrafi k i 2010 på en motorvej i Ringvejslinien og ændringer på det øvrige vejnet i 1000 biler Ifølge trafikberegningerne vil en motorvej mellem Bording og Låsby i Ringvejslinien få følgende årsdøgntrafik i 2010-niveau: 88

91 RINGVEJSLINIEN - TRAFIKALE KONSEKVENSER biler på strækningen Bording-Funder, biler på strækningen Funder-Silkeborg Langsø-Søndre Ringvej, biler på strækningen Søndre Ringvej-Århusvej, biler på strækningen Århusvej-Hårup og biler på strækningen Hårup-Låsby. Trafikken på motorvejen og ændringerne i trafikken på det øvrige vejnet er vist på nedenstående trafikkort. Tallene i de røde bokse uden fortegn viser den forventede årsdøgntrafik i 2010 på motorvejen og den nye lokalvej, som erstatter Vestre Ringvej ved Silkeborg Langsø, mens tallene i de grønne og røde bokse med - og + viser hhv. aflastning og merbelastning af det øvrige vejnet i forhold til årsdøgntrafikken i basissituationen. I beregningerne er forudsat den gældende generelle hastighedsgrænse på 110 km/h for motorveje. Såfremt hastighedsgrænsen sættes op, vil den nye motorvej sandsynligvis tiltrække lidt mere trafik fra det øvrige vejnet. 89

92 RINGVEJSLINIEN - TRAFIKALE KONSEKVENSER Den nuværende rute 15 aflastes for biler på strækningen Bording-Funder, for biler på strækningen Funder-Lysbro og for biler på strækningen Silkeborg Øst-Låsby. På strækningen Lysbro-Silkeborg Øst sker følgende ændringer i årsdøgntrafikken i 2010-niveau i forhold til basissituationen i år 2000 og 2010 (til sammenligning er også vist trafikken på Ringvejen ved anlæg af motorvejen i Resendallinien): Hvinningdalvej - Sdr. Ringvej Sdr. Ringvej - Viborgvej Viborgvej - Ansvej Ansvej - Oslovej Oslovej - Århusvej Basissituationen ÅDT 2000 ÅDT Ringvejslinien ÅDT 2010 Ændring af basis Resendallinien ÅDT Årsdøgntrafi k på Ringvejen i Silkeborg i basissituationen og med en motorvej i Ringvejslinien hhv. i Resendallinen Den nye lokalvej, som anlægges langs motorvejen ved Silkeborg Langsø, får en årsdøgntrafik på biler. Herningvej aflastes for biler vest for Lysbrovej og for øst for. Vestergade-Søgade-Søvej aflastes for biler og Drewsensvej for biler. Viborgbro over Silkeborg Langsø aflastes for 900 biler, ligesom der opnås mindre aflastninger på gaderne nord og syd for Viborgbroen. Til gengæld får Kærsgårdsbroen (Søndre Ringvej) over Silkeborg Langsø en merbelastning på biler, hvilket især skyldes overflytning af trafik fra Herningvej-Funder Bakke til den nye motorvej. Sølystvej aflastes for biler som følge af, at tilslutningen til rute 15 lukkes. Trafikken overflyttes i stedet til Nylandsvej, som herved får en mertrafik på biler. 90

93 RINGVEJSLINIEN - TRAFIKALE KONSEKVENSER Østre Højmarksvej-Harsnablundvej-Resendalvej-Dybdalen-Hårupvej aflastes for ca biler. Viborgvej får en mertrafik på biler på en strækning nord for motorvejen, hvilket skyldes lukningen af en række sidevejstilslutninger til den nuværende Nordre Ringvej. Tilsvarende fås mertrafik på korte strækninger af Nørreskov Bakke og Oslovej. Nord for Nordre Højmarksvej er mertrafikken på Viborgvej 600 biler. Størsteparten af disse overflyttes fra rute 13 (Viborg-Vejle) og fra rute 186 (Skive-Ans) og rute 26 (Viborg-Århus), der herved aflastes for biler. Syd for Silkeborg aflastes Sejsvej for biler og vejen gennem Sejs, Svejbæk og Laven for biler pr. døgn. Endvidere aflastes rute 445 (Skanderborg- Them) gennem Ry og vejen mellem Them og Hjøllund for biler, idet trafikken overflyttes til rute 457 mellem Skanderborg og motorvejen ved Låsby. Rejsetid Anlæg af en motorvej Bording-Låsby vil reducere rejsetiden på strækningen med ca. 15 minutter i forhold til rejsetiden på den nuværende rute 15 i 2010, jf. tabellen nedenfor, som angiver rejsetiden under normale trafikforhold. Rute 15 Bording-Låsby Nuværende rute 15, 2000 Nuværende rute 15, 2010 Motorvej i Ringvejslinien Motorvej i Resendallinien Strækningslængde (km) 38,2 *) 39,0 38,4 40,6 Beregnet rejsetid (minutter) *) Inkl. Herning-Bording Motorvejens etapeafslut ning ved Bording. I morgen- og eftermiddagsmyldretiden vil tidsbesparelserne være væsentligt større. Det gælder også for de bilister, der i dag benytter andre veje for at undgå problemerne på rute 15 gennem Silkeborg. På årsbasis vil motorvejen medføre en samlet tidsbesparelse for trafikanterne på ca. 1 mio. timer. 91

94 RINGVEJSLINIEN - TRAFIKALE KONSEKVENSER Kollektiv trafik Den kollektive trafik vil kun i begrænset omfang blive påvirket af anlæg af en motorvej på strækningen mellem Bording og Låsby. En undersøgelse, som blev gennemført i 1998 for rute 9, Odense-Svendborg, viste at anlæg af en motorvej mellem Odense og Svendborg kun ville give anledning til en overflytning af ca. 100 personture pr. årsdøgn fra tog til bil. Tilsvarende kan heller ikke forventes, at en motorvej på strækningen Bording- Låsby vil give anledning til større overflytning af personture fra regionaltoget Århus-Skanderborg-Silkeborg-Herning til bil. Ekspresbusserne, som i dag kører på rute 15, vil med fordel kunne benytte motorvejen på en stor del af strækningen. De regionale og lokale busruter vil stort set ikke blive berørt at motorvejsanlægget. Dog vil det i anlægsfasen kunne blive nødvendigt at foretage midlertidige omlægninger. Gang- og cykeltrafik Anlæg af en motorvej i Ringvejslinien vil forbedre forholdene for cyklister og fodgængere langs den nuværende rute 15. På strækningen gennem Silkeborg, hvor motorvejen anlægges i den nuværende Ringvejs tracé, etableres en gennemgående stirute langs med motorvejen fra Hvinningdalvej til Århusvej. På strækningerne uden for Silkeborg overflyttes det meste af biltrafikken til den nye motorvej, således at der kun vil være en meget beskeden biltrafik tilbage på store dele af den nuværende rute 15. Der vil blive gode muligheder for at krydse motorvejen i byen såvel som på landet, idet der etableres mange vej- og stiforbindelser på tværs af motorvejen. Handicappede Handicappede vil få mulighed for at benytte samtlige faciliteter på motorvejens sideanlæg, idet alle sideanlæg vil blive indrettet handicapvenlige. 92

95 RINGVEJSLINIEN - TRAFIKSIKKERHED Trafiksikkerhed Motorveje er væsentligt mere sikre end andre veje. Først og fremmest fordi der ikke forekommer krydsende trafik. Endvidere fordi vejen er forbeholdt motortrafik, hvilket indebærer et ensartet hastighedsniveau og ingen bløde trafikanter, og endelig fordi de to modsatrettede trafikstrømme er adskilt fra hinanden af en midterrabat. Det er beregnet, at der ved anlæg af en motorvej i Ringvejslinien spares ca. 17 personskadeuheld pr. år (i 2010-niveau). Derudover spares et betydeligt antal uheld med materielskade alene. Besparelserne vil opnås som følge af den trafikale aflastning på det eksisterende vejnet, modregnet de personskadeuheld, der kan forventes på den nye motorvej. For at sikre at motorvejen bliver projekteret og anlagt så trafiksikkert som muligt, vil der løbende blive foretaget trafiksikkerhedsrevision af projektet. 93

96 RINGVEJSLINIEN - PÅVIRKNING AF EJENDOMME Påvirkning af ejendomme En gennemførelse af Ringvejslinien vil berøre en lang række bygningsanlæg og ejendomme, især på strækningen gennem Silkeborg by. I forbindelse med VVM-høring, liniebesigtigelse og ekspropriation vil der kunne ske justeringer af linieføringen. Specielt på strækningen gennem Silkeborg by vil selv en mindre justering af linieføringen medføre store ændringer i konsekvenserne for mange ejendomme. Det er derfor ikke med sikkerhed muligt at beskrive, hvilke arealer der skal afstås til vejanlægget, og hvilke ejendomme der skal totaleksproprieres og eventuelt nedrives. Den følgende beskrivelse af konsekvenserne for arealanvendelsen og ejendommene skal ses i dette lys. For at få et nuanceret billede af arealanvendelsen er der, ud fra oplysningerne i offentlige registre, foretaget en registrering af ejendommenes anvendelse, størrelse og beliggenhed. For landbrugsejendommenes vedkommende er det tillige undersøgt, om der er ejendomme med store dyrehold, som i relation til landbrugslovens arealgrænser vil få problemer, hvis de afstår areal til vejanlægget. Ligeledes er det undersøgt, hvilke landbrugsejendomme der drives sammen, medens det ikke har været muligt at undersøge, hvilke ejendomme der forpagter jord, idet der ikke findes tilgængelige oplysninger herom. I de efterfølgende projekteringfaser vil der, for at mindske ulemperne for berørte landbrugsejendomme, blive undersøgt muligheder for en jordfordeling, der vil indgå som et led i ekspropriationerne. Jordfordelingsforslaget udarbejdes i tæt kontakt mellem Vejdirektoratet og lodsejerne, normalt med bistand fra en jordfordelingskonsulent. Arealanalysen er nærmere beskrevet og dokumenteret i rapporten Arealanvendelsesanalyse (se oversigten sidst i rapporten). 94

97 RINGVEJSLINIEN - PÅVIRKNING AF EJENDOMME Strækningen Bording-Funder Fra Bording og frem til skoven ved Hørbylunde gennemskæres en række ret velarronderede landbrugsejendomme, som hver for sig vil blive påført store ulemper. Det vurderes imidlertid, at det vil være muligt at afhjælpe en stor del af ulemperne ved en jordfordeling. Kun en enkelt ejendom skal total eks proprieres. Skoven ved Hørbylunde og skoven øst for Funder Ådal er fredskov. Motorvejsanlægget vil lægge beslag på op til 20 ha fredskov. Det betyder, at der skal plantes erstatningsskov, antagelig af mindst samme størrelse. Erfaringen er, at erstatningsskoven normalt skal have et større areal end den skov, der ryddes. En erhvervsejendom, asfaltfabrikken Pankas, gennemskæres af motorvejen. Denne virksomheden vil muligvis ikke kunne fortsætte sin produktion i sin nuværende form efter gennemskæringen. Fra Pankas og frem til tilslutningsanlægget ved Funder må 2-3 ejendomme forventes totaleksproprieret. 95

98 RINGVEJSLINIEN - PÅVIRKNING AF EJENDOMME Strækningen Funder-Århusvej Fra Funder og frem til Ydunsvej/Hvinningdalvej gennemskæres et område med landbrug og spredte enfamiliehuse. Motorvejsanlægget vil medføre, at op til 5 enfamiliehuse skal eksproprieres og nedrives. På strækningen Ydunsvej/Hvinningdalvej og frem til Århusvej, vil anlæg af motorvejen kræve ekspropriation og nedrivning af mange boliger og erhvervsejendomme langs den nuværende Vestre, Nordre og Østre Ringvej. Langs Vestre Ringvej skal op til ca. 20 boligenheder og større ubebyggede naturarealer mellem Vestre Ringvej og Silkeborg Langsø eksproprieres, og nogle erhvervsejendommene langs vejen vil få ændrede adgangsforhold ad en lokalvej på den nuværende Vestre Ringvejs plads. Et kolonihaveområde nordvest for Vestre Ringvej med ca. 20 kolonihaver berøres på den måde, at 10 haver langs Vestre Ringvej hver skal afstå fra 10 til 100 m² til vejanlægget. For nogle af havernes vedkommende skal bygningerne flyttes, og det må påregnes, at en del af havearealerne skal bruges til arbejdsareal i anlægsfasen. Da alle kolonihaverne forventes at kunne bevares, skal der ikke udlægges erstatningshaver. Langs Nordre Ringvej skal op til 80 boliger eksproprieres og nedrives. Erhvervs området omkring Viborgvej, Nørrevænget, Håndværkervej og Ballevej vil blive så kraftigt berørt, at op mod 25 erhvervejendomme, indeholdende næsten 50 erhvervsvirksomheder med omtrent 400 medarbejdere, skal eksproprieres og bygningerne nedrives for størstedelens vedkommende. Fra Svømmecenter Nordvest skal der eksproprieres areal, således at vejanlægget kommer tæt på friluftsbassinet. Svømmecentrets funktion vil dog kunne opretholdes. Langs Østre Ringvej skal der eksproprieres op til 10 boliger. Fra Søholt Idrætscenter skal der eksproprieres så meget areal, at 2 fodboldbaner og 6 tennisbaner skal flyttes. Det er tvivlsomt, om de øvrige fodboldbaner kan flyttes så meget, at der kan blive plads til de mistede baner indenfor idrætscentrets område. Endvidere skal Silkeborg Idrætsforenings klubhus og idrætscentrets maskinhus flyttes. Der skal også afstås arealer fra atletikstadion og fra Silkeborg Højskole, men for begges vedkommende vurderes det, at det kan ske uden afgørende ulemper for brugen. Samlet skal der på strækningen eksproprieres op til 115 boliger og 25 erhvervsejendomme. 96

99 RINGVEJSLINIEN - PÅVIRKNING AF EJENDOMME Strækningen Århusvej-Låsby Motorvejen forløber på en ca. 2,5 km lang strækning gennem Nordskoven. Dette betyder, at der lægges beslag på ca ha fredskov, og at der skal plantes erstatningsskov af mindst samme størrelse som det areal, der bruges til motorvejen. På den resterende strækning frem til tilslutningsanlægget ved Låsby gennemskæres en række landbrugsejendomme. Enkelte af disse samt op til 5 enfamiliehuse må forventes totaleksproprieret. Det vurderes, at der er gode muligheder for at afhjælpe ulemperne for landbrugejendommene ved en jordfordeling. En enkelt større erhvervsejendom, Fiboment Betonelementfabrik, gennemskæres og skal have anlagt en ny adgangsvej, men det vurderes, at virksomheden kan fortsætte uændret uden væsentlige ulemper. I nedenstående er i afrundede tal opgjort antallet af bygningsanlæg og ejendomme beliggende inden for 100 meters afstand fra de undersøgte vejlinier (ved bygningsanlæg forstås den samlede bygningsmasse på en ejendom, uanset om der på en ejendom findes flere selvstændige bygninger. Ved ejendomme forstås matrikulære enheder). Antal ejendomme inden for 50 m fra vejmidtlinien Bygningsanlæg Ejendomme Antal ejendomme m fra vejmidtlinien Bygningsanlæg Ejendomme Resendallinien Nebellinien Linålinien Ringvejslinien Land By (kun 0-30 m) sporet Ringvej Land By (kun 0-30 m) Bygningsanlæg og ejendomme inden for 100 meters afstand fra de undersøgte linier 97

100 RINGVEJSLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG BYMILJØ Påvirkning af natur, landskab og bymiljø Det åbne land og byerne er beskyttet af en række love, og amterne og kommunerne har lagt planer for arealanvendelsen. De væsentligste miljømæssigeværdier er kort beskrevet for hver etape, og det er vurderet, hvordan en motorvej i Ringvejslinien påvirker natur, landskab og bymiljø, herunder befolkning, kulturmiljø og friluftsinteresser. Der findes en mere detaljeret beskrivelse i rapporten Miljøvurdering. Påvirkninger af vandmiljø, støj, luft og råstofforbrug som følge af Ringvejslinien er kort beskrevet i afsnittene Påvirkning af vandmiljø samt Støj, luftforurening og råstofforbrug. Generelt Den nye vej er indpasset i landskabet på en sådan måde, at ejendomme og værdifulde kultur- og naturlandskaber berøres mindst muligt. Alligevel skal nogle ejendomme afgive arealer til vejen, andre får ændrede adgangsforhold, og det har heller ikke været muligt at friholde alle værdifulde kultur- og naturlandskaber. Den nye vej vil generelt udgøre en ny, kraftig barriere for mennesker, dyr og planter samt et visuelt dominerende element. Trafikken på vejen er en ny støjog lyskilde i det uforstyrrede landskab, og bilernes udstødning er en kilde til luftforurening. Ringplan 1 Bording-Funder 98

101 RINGVEJSLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG BYMILJØ Til gengæld bliver der mindre støj langs den gamle vej, og det bliver mere sikkert at køre på den for lokale bilister, cyklister og traktorer. Den nye vej bliver mere sikker og mere fremkommelig for den overordnede trafik end den gamle vej. Strækningen Bording-Funder Eksisterende forhold Strækningen fra Bording til Funder er først og fremmest domineret af Funder Ådal og Hørbylunde, som er mere detaljeret beskrevet på et særligt opslag. Vest for Funder Ådal er landskabet fladt og ensartet med en sandet jordbund, og der er plantet mange læhegn for at dæmpe sandflugten. Der er kun små rester af naturområder tilbage i det opdyrkede land, og de udgør derfor et vigtigt net for dyrs og planters spredning. Naturtyperne er næringsfattige løv- og nåleskove, heder, moser, kær samt vandhuller. Næringsfattige naturtyper er i tilbagegang på landsplan og bør derfor søges bevaret. Der er flere fredede gravhøje i området. Udover mange læhegn og gravhøje er der ingen væsentlige kulturspor eller markante landskabstræk før Funder Ådal. Øst for Funder Ådal er et storbakket morænelandskab uden de store variationer. (Teksten fortsættes side 102 efter det Særlige opslag) Planforhold på strækningen Bording-Funder Signaturforklaringen er gældende for alle kort med planforhold, der er vist i dette kapitel 99

102 SÆRLIGT OPSLAG FUNDER ÅDAL OG HØRBYLUNDE Funder Ådal og Hørbylunde 100 Funder Ådal er et af de store dalstrøg, der omgiver byen Silkeborg og indgår som et markant element i det varierede midtjyske landskab. Funder Ådal er en dyb tunneldal, der er dannet under sidste istid af smeltevand, der løb mod nordvest under isen i retning mod Bølling Sø. Isen havde sin maksimale udbredelse umiddelbart vest for Funder Ådal og opbyggede her en randmoræne. Store Hørbyhøj ligger således mere end 70 m over dalbunden, mens landskabet øst for Funder Ådal kun ligger m over dalbunden. Ved det midtjyske hovedvandskel lige syd for Bølling Sø har Funder Å sit udspring. Funder Å løber mod sydøst og udmunder i Gudenåen i Silkeborg Langsø. Set ud fra en landskabelig vurdering er Funder Ådal unik. I skrænterne har regn vandet skabt store furer ved erosion og efterladt såkaldte falske bakker, der er et sjældent fænomen. Funder Ådal er nogle steder næsten 1 km bred; andre steder få hundrede meter. Ådalen er et klassisk eksempel på en dramatisk landskabsudvikling, som gør den til et område af særlig landskabelig værdi. Udover de landskabelige kvaliteter er Funder Ådal et stort og sammenhængende naturområde, der har en meget væsentligt funktion som en af de vigtigste spredningsveje for vilde dyr og planter mellem Øst- og Vestjylland. Denne funktion forstærkes af, at ådalen er omkranset af Hørbylunde et stort uforstyrret skovområde. Den nuværende rute 15, som går gennem Funder Ådal og Hørbylunde, er en væsentlig spærring for spredning af dyr og planter. Det store sammenhængende naturområde indeholder mange forskellige naturtyper. Oven for ådalen er der nåleskov, på ådalens sider er der egekrat og heder, og i bunden af ådalen er der fugtige og næringsfattige moser, ferske enge og

103 SÆRLIGT OPSLAG FUNDER ÅDAL OG HØRBYLUNDE vældpåvirkede områder. Nåleskovene indeholder et rigt dyreliv med bl.a. flere spættearter og kronvildt. Egekrattene er gamle og er klassificeret som årig naturskov med en rig bundflora. I Elkær, som er et lille næringsfattigt kær, lever desuden spidssnudet frø, der er særligt beskyttet af det europæiske habitatdirektiv. Hedeområdet ved Hørbylunde Bakker er fredet og bliver plejet med rydning af træer og afgræsning. Selve Funder Å er udpeget som særligt værdifuldt naturområde. Den varierede og relativt upåvirkede natur giver gode levevilkår for vilde dyr og planter, og der findes flere sjældne arter i ådalen som f.eks. odder, krondyr, isfugl og forskellige arter af orkidéer. Variationen i naturtyper i ådalen er et produkt af de landskabelige forudsætninger samt af den menneskelige påvirkning, som forskellige tiders udnyttelse af ådalens arealer har resulteret i. På gamle kort fra f.eks er Funder Ådal domineret af hede og lidt skov ådalen var på det tidspunkt uopdyrket og uudnyttet. Siden er der plantet skov og opdyrket marker, samtidig med at der har foregået græsning og høslæt, der har holdt naturarealerne lysåbne. Funder Ådal indeholder væsentlige kulturspor som f.eks. rester af Hærvejen, der fra oldtiden og ind til slutningen af 1800-tallet blev brugt til at drive stude på. Desuden er der bopladser og godt 35 bronzealderhøje langs Hærvejen. Langs rute 15 nær Hørbylunde Bakker er der rejst en mindesten for Kaj Munk i Endelig er der flere hulveje ved Abildskov Dal. Hærvejssporene er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. De store landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier i Funder Ådal gør den til et væsentligt rekreativt element ved Silkeborg. Langs Hærvejen findes der en regional vandre- og cykelrute, så der er mulighed for nemt at bevæge sig rundt i området. Landskabets højdekurver viser de store dalstrøj omkring Silkeborg 101

104 RINGVEJSLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG BYMILJØ 102 (Fortsat fra side 99) Byerne på strækningen er relativt unge. Bording er en stationsby, der er velafgrænset mellem jernbanen og den nuværende rute 15. Pårup har etableret sig som en lille by med kro omkring et vejkryds og har forbindelse til både hede- og mosebrug samt tørvegravningerne i Pårup Mose. Øst for Funder Ådal er Funder Kirkeby vokset op omkring kirken og kirkegården, der for blot 100 år siden lå næsten alene i det åbne land. Funder Kirkeby har en velafgrænset bykerne mod nord med smedje og tidligere frysehus, mens byen er vokset mere diffust ind mod Funder. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger Den nye rute 15 ligger i god afstand af Bording (ca. 700 m) og aflaster den nuværende rute 15 gennem Bording med hensyn til støj, lokal luftforurening og barriereeffekt. Syd for Bording tangerer vejen er et planlagt skovområde i et særligt drikkevandsområde. Da skoven endnu ikke er rejst, og da det kun er en perifer del af skovområdet, der bliver berørt, vurderes det ikke at være en alvorlig miljøkonsekvens. Midtvejs mellem Bording og Pårup bliver der anlagt en stor faunaunderføring til råvildt og harer, der færdes mellem Pårup Mose og Gludsted Plantage. Syd for Pårup Mose passerer motorvejen en koncentration af oldtidsfundsteder og fredede gravhøje. Ingen af de fredede gravhøje bliver direkte berørt, men motorvejen kommer inden for 100 m, der er beskyttelseslinie for en fredet gravhøj. For at sikre den fremtidige oplevelse af den markante gravhøj ved Lillehøjgård kan Sigtenvej eventuelt opretholdes som sti for cyklister, fodgængere og ryttere. I Pårup ligger en potentielt forurenet grund, der kan blive berørt af tilslutning s- anlægget. Hvis jorden skal flyttes, vil der blive taget prøver, som indikerer en eventuel forurening. Herefter vil det kunne afgøres, hvilke krav der skal stilles til håndtering og eventuelt genbrug af jorden. Pårup bliver aflastet for gennemkørende trafik, hvorved bymiljøet forbedres. Beboerne i den sydlige del af byen vil derimod opleve en øget støj i forhold til i dag. Vejen kommer tæt på (50 m) et lille fattigkær ved Søgård, og en lille eng syd for fattig kæret bliver berørt. Der vokser flere sjældne planter i kæret, f.eks. krebseklo og vandportulak. En stor faunaunderføring samt en vejdæmning med en tilpasset skråning gør det muligt at opretholde kæret og sikre spredning af dyr og planter. I anlægsperioden vil kæret blive friholdt, og der vil ikke blive ledt overfladevand til området. Værdifulde landskaber og naturområder samt en vigtig spredningskorridor bliver krydset af Ringvejslinien ved Hørbylunde og Funder Ådal.

105 RINGVEJSLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG BYMILJØ Den store nåletræsplantage med egekrat Hørbylunde bliver fragmenteret af den nye vej, der ligger i afgravning både vest og øst for Funder Ådal. Skovstier, hulveje og hærvejsspor vil blive opretholdt, og barrierevirkningen for kronvildtet bliver mindsket ved at selve Funder Ådal bliver krydset på en høj bro. De værdifulde egekrat i dalens sider bliver krydset så nænsomt som muligt. Et lille værdifuldt kær i en af slugterne Elkær bliver netop friholdt af vejen. Her lever spidssnudet frø. For at beskytte denne art bliver der ikke ledt vejvand til kæret, og der bliver passagemulighed på tværs af vejen for padder samt opsat paddehegn. Den nye vej kommer tættere (ca. 300 m) på det fredede område ved Hørbylunde Bakker end den nuværende rute 15 og giver derved øgede visuelle påvirkninger. De støjmæssige gener bliver mindsket, ved at der opsættes støjskærme på højbroen. Aflastningen af den gamle rute 15 giver mulighed for at forbedre adgangs- og parkeringsforholdene ved Hørbylunde Bakker for de, som vil besøge det fredede område. En lille værdifuld mose langs Funder Å med usædvanligt mange orkideer og snoge bliver friholdt af anlægsarbejderne. En tidligere grusgrav, som i dag tilhører en asfaltfabrik og indeholder et sorteringsanlæg for sten og grus, gennemskæres af vejen. Da asfaltværket er kortlagt som potentielt forurenet, kræver det en særlig miljøhåndtering under anlægsarbejdet. Oven for grusgraven bliver en lille skydebane nedlagt som følge af vejanlægget. Et lille stykke skræntskov ned mod Abildskov Dal bliver fragmenteret af den nye vej. For at mindske barrierevirkningen bliver der anlagt en faunabro for råvildt. Vejen krydser hærvejssporene, der er udpeget som kulturmiljø, og kommer tættere end 100 m på en af de mange gravhøje langs Hærvejen. Der er ikke nogen afmærkning af sporene, men der kan eventuelt opføres en stibro over motorvejen f.eks. nordøst for gården Birkelyst så hærvejssporene stadig kan følges i terrænet. Funder Kirkeby bliver adskilt fra Funder by, når den nye motorvej anlægges, og Funder Kirkevej bliver forlagt, men den nuværende vej opretholdes som stiforbindelse mellem de to byer. Motorvejen vil udgøre en ny støjkilde sydøst for Funder Kirkeby. Tilslutningsanlæggets nordlige rampe tangerer en 100 m beskyttelseslinie omkring en gravhøj. Gravhøjen er en del af et større kompleks af høje omkring hærvejssporene, der er udpeget som kulturmiljø. Den nordlige rampe ligger endvidere i et område, der er udpeget af amtet til ny natur. 103

106 RINGVEJSLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG BYMILJØ Udover de nævnte faunapassager vil der blive anlagt passager til mindre dyr (padder, odder, grævling og ræv) langs alle vandløb, der krydses af motorvejen. Langs alle mindre veje, der føres over eller under motorvejen, vil der blive en ekstra grus- eller flisbelagt rabat til potedyr, f.eks. harer. Derudover vil der blive anlagt faunarør for hver 250 m, når vejen ligger på dæmning. Faunarørene er 0,5 eller 1,5 m i diameter og er tiltænkt padder, grævling og ræv. (Se særligt opslag om Afværgeforanstaltninger). Strækningen Funder-Silkeborg Øst Eksisterende forhold Landskabet mellem Funder og Silkeborg Øst er først og fremmest karakteriseret af det meget dramatiske landskab i Hvinningdal samt den store smeltevandsdal, hvori Silkeborg Langsø og Gudenåen har sit leje, og hvor Silkeborg by er det væsentligste kulturskabte landskabselement. Planforhold på strækningen Funder-Silkeborg Øst (signaturforklaring, se side 98) 104

107 RINGVEJSLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG BYMILJØ Hvinningdal samt Silkeborg by og Silkeborg Langsø er mere detaljeret beskrevet på særlige opslag. Vest for Hvinningdal og Silkeborg Langsø er landskabet storbakket med mange dødishuller. Jordbunden er sandet, og der er plantet mange læhegn og små nåletræsplantager for at dæmpe sandflugten. Funder by er en landsby, der var kendt allerede i middelalderen. Byen har i dag sin egen omfartsvej og er nærmest smeltet sammen med Silkeborg mod øst. Byen hænger også sammen med Funder Kirkeby, idet de to byer f.eks. deler skole og idrætshal. (Teksten fortsættes side 110 efter de Særlige opslag) 105

108 SÆRLIGT OPSLAG HVINNINGDAL Hvinningdal Hvinningdal er en lille, men markant sidedal til den store smeltevandsdal, som indeholder Silkeborg Langsø og Gudenåen. Hvinningdal er udpeget som et område af særlig landskabelig interesse. Skrænterne i ådalen er meget stejle, hvilket giver store variationer i levevilkårene for dyr og planter. Der er meget stor vældpåvirkning i skrænterne, og der findes flere større væld med mosaikker af næringsfattige og kalkprægede kær mellem hinanden. I de vældprægede kær vokser karakteristiske og sjældne plantearter. Udover vældene i Hvinningdal er der flere ferske enge og overdrev, der indgår i det værdifulde landskab i ådalen. Selve naturindholdet i disse naturtyper er ikke så højt, da arealerne er påvirket af dræning og gødskning, og de er heller ikke alle udpeget som beskyttede områder efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Enkelte overdrev i Hvinningdal er dog ugødskede, og her vokser typiske planter for næringsfattige, græssede områder. I den centrale del af dalen ligger et særligt værdifuldt overdrev med fårestier og planter, der typisk vokser på næringsfattig bund, f.eks. rensdyrlav og dværgbuske. 106

109 SÆRLIGT OPSLAG HVINNINGDAL I Hvinningdal var der tidligere udstrakte hedearealer, men i dag er der få lokaliteter med egentlig hedevegetation. På hederne vokser bl.a. den sjældne plante guldblomme. De tidligere hedearealer er enten ved at springe i skov, eller også er de blevet omdannet til nåletræsplantager, som ikke indeholder nogle af de oprindelige naturværdier. Gammelvorm Plantager ligger på kanten af Hvinningdal og forbinder dalen med Stormose. Plantagen er domineret af nåletræer, men på de stejle skræntpartier er der spor af tidligere stævningsskov med mange flerstammede og krogede bøgerøller. Funder Krat er et eksempel på en selvsået skov i Hvinningdal landskabeligt set er Funder Krat meget varieret, og der er store naturværdier i skoven. Blandt andet vurderes dele af skoven at være naturskov. Desuden er der egekrat, lysåben fyrre- og egeskov samt typisk bøgehøjskov i Funder Krat. Et stort areal i den nordlige del af Hvinningdal omkring Hvinningdal Hede er udpeget som skovrejsningsområde. På begge sider af de centrale dele af Hvinningdal ligger landbrugsarealer, som kan omdannes til naturområder. Der findes to mindre vandløb i Hvinningdal Sandemandsbæk, der er klarvandet og svagt forurenet, og Møllebæk, der er næringsbelastet af dambrug. I tilknytning til det nedlagte dambrug er opført en ejendom, der er klassificeret som bevaringsværdig af høj værdi. Nordvest for Hvinningdal ligger enkelte gravhøje. Desuden ved man, at der er flere overpløjede gravhøje på landbrugsarealerne mellem Funder Krat og Gammelvorm Plantager. I selve Funder Krat er der flere hulvejsspor, ofte knyttet til de mange slugter i dalens sider. Hvinningdal er samlet set et vigtigt rekreativt område, da det ligger bynært og giver mulighed for mange forskellige friluftsaktiviteter. Der er bl.a. en rekreativ stiforbindelse langs den gamle jernbane i dalen. Desuden indeholder området væsentlige drikkevandsinteresser. 107

110 SÆRLIGT OPSLAG SILKEBORG BY OG SILKEBORG LANGSØ Silkeborg by og Silkeborg Langsø Et af hovedformålene med at anlægge en ny højklasset vej mellem Herning og Århus er at løse de trafikproblemer, som er i og omkring Silkeborg by. De to hovedforslag påvirker hver især byen og dens indbyggere på vidt forskellige måder med hensyn til værdier som landskab, natur, kulturhistorie, friluftsliv og beskyttelseshensyn, samt påvirkninger af menneskers miljø i form af støj, luftforurening, utryghed, barrierevirkning, visuelle virkninger m.m. Byen Silkeborg omkranser Silkeborg Langsø, og gennem byen løber Gudenåen. Begge vandområder er markante og præger hele byens landskab. Flere huse ligger helt ud til søbredden, og der er mange rekreative muligheder ved søerne i form af sejlads, vandre- og cykelture, naturoplevelser m.v. Pramdragerstien, som er en rekreativ stiforbindelse, starter ved nordbredden af Silkeborg Langsø i Silkeborg by og går hele vejen langs Gudenåen til Randers. Navnet på stien stammer fra 1800-tallet, hvor Gudenåen blev brugt til pramfart af forskelligt gods på fladbundede pramme, der blev trukket af pramdragerne eller heste. Pramfarten blev udkonkurreret i starten af det 20. århundrede, hvor jernbanen fra Langå til Silkeborg åbnede. 108

111 SÆRLIGT OPSLAG SILKEBORG BY OG SILKEBORG LANGSØ Silkeborg er en af Danmarks nyere købstæder den blev grundlagt i 1844, da brødrene Drewsen startede deres papirfabrik, som udnyttede Gudenåens vand til de forskellige processer i papirfremstillingen. Fabriksarealet er ved at blive omdannet til et moderne bolig- og erhvervsområde. I løbet af det 20. århundrede voksede byen mod vest og syd med industriområder og med byvækst nord for Silkeborg Langsø. I dag ligger der større parcelhuskvarterer fra Gudenåens smeltevandsdal op over det omkringliggende morænelandskab. Selve byen har ca indbyggere, og der er ca i hele kommunen. Silkeborg Langsø har en generel målsætning, hvilket betyder, at søens dyreog planteliv skal være upåvirket eller kun svagt påvirket af spildevand. Søen indgår i en større spredningskorridor for vilde dyr. Spredningskorridorer skal normalt friholdes for byudvikling og tekniske anlæg hvis anlæg af nye veje og jernbaner krydser korridorerne, skal der etableres faunapassager. I dag forløber rute 15 ad Ringvejen gennem de nordlige bykvarterer, som består af erhvervs- og forretningsområder samt områder med parcelhuse og etageboliger. Langs Ringvejen ligger en del erhvervsgrunde, som er kortlagte som potentielt forurenede. 109

112 RINGVEJSLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG BYMILJØ (Fortsat fra side 105) Konsekvenser og afværgeforanstaltninger Funder Kirkevej, der er en vigtig skolevej, bliver omdannet til stiforbindelse, hvilket vurderes som en forbedring i forhold til i dag. En planlagt byzone omkring Funder by bliver perifert berørt. Funder by bliver aflastet for støjudbredelse fra den gamle rute 15. Det sydøstlige hjørne af Gammelvorm Plantager bliver berørt af motorvejen, der vil udgøre en barriere mellem plantagen og Hvinningdal. Vejen kommer tæt på et par kulturhistorisk bevaringsværdige landbrugsejendomme. Ved Drejegårdsvej bliver anlagt en faunabro til råvildt for at mindske barrierevirkningen. Motorvejen krydser det værdifulde landskab Hvinningdal tæt ved den eksisterende rute 15. De stejle og vældpåvirkede områder berøres ikke, og Funder Krat undgås. Stien langs den nedlagte jernbane krydses, men opretholdes. Et planlagt naturområde og et tilgroet overdrev krydses af vejanlægget. Vejen kommer meget tæt på en bevaringsværdig ejendom og et nedlagt dambrug. Vejen kommer meget tæt på en bevaringsværdig ejendom og et nedlagt dambrug 110 Et nyt boligområde nord for Møllebæk bliver gennemskåret af vejen. For at mindske støjpåvirkningen for de resterende boliger opsættes støjskærme på nordsiden af vejen. Motorvejen vil blive gravet ned i søbredden langs Silkeborg Langsø, og beskyttede mose- og hedearealer på den 1,5 km lange strækning vil blive delvis ødelagt. En ny søbred vil blive etableret, og øverst placeres overflademuld fra de ødelagte naturtyper. Herved får de værdifulde plantesamfund mulighed for at retableres. Det betyder til gengæld, at en lille del af søen forsvinder. På grund af det store vandvolumen i søen forventes kun en minimal ændring for opholdstid og vandudskiftning.

113 RINGVEJSLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG BYMILJØ En vej i afgravning langs Silkeborg Langsø giver frit udsyn over søen og dæmper trafikstøjen betydeligt i forhold til i dag. Afgravningen vil dog også betyde en markant fysisk barriere for Silkeborgs indbyggere. Barrieren bliver mindsket, ved at der anlægges to stibroer over motorvejen samt en gang- /cykelsti langs søbredden. Søen bliver i anlægsfasen væsentligt påvirket af gravearbejde, og vandkvaliteten kan i en periode blive kraftigt forringet med lokal dårlig sigtdybde og aflejring af de ophvirvlede jordpartikler på lavvandede arealer. Den nuværende tilstand vil dog hurtigt blive genoprettet, idet spild og tilledning af overfladevand med suspenderet stof og miljøfremmede stoffer undgås i anlægsperioden. De rekreative muligheder forringes midlertidigt. Motorvejen vil betyde en væsentlig ændring af de fysiske forhold på strækningen fra Søndre Ringvej til Gudenåen. Det vil være nødvendigt at ekspropriere en del ejendomme for at kunne nedgrave vejen, så den på lang sigt generer mindst muligt. Butikker og erhverv, som ligger langs den nuværende Ringvej, vil miste en stor del af den visuelle kontakt til vejen. Ved afgravning skal store jordmængder køres bort, og da jorden kan være forurenet, skal der tages prøver. Herefter vil det kunne afgøres, hvilke krav der skal stilles til håndtering og genbrug af jorden. For at undgå at oppumpe forurenet sekundært grundvand bliver grundvandet ikke sænket. 111

114 RINGVEJSLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG BYMILJØ I anlægsperioden vil omkørsler, anlæg af midlertidige arbejdsveje samt støj og vibrationer fra anlægsarbejderne være til gene for byens borgere. Generne vil blive begrænset mest muligt, og anlægsperioden vil blive gjort så kort og effektiv som muligt. Til gengæld får Silkeborg en langsigtet løsning på de trafikale problemer i tilknytning til Ringvejen samt et betydeligt forbedret bymiljø langs denne. Støjforholdene bliver væsentligt forbedrede i forhold til i dag, når vejen gennem hele Silkeborg bliver gravet ned. På strækninger, hvor det er vurderet, at støjpåvirkningen alligevel vil overstige den vejledende støjgrænse (55 decibel), bliver der opsat støjskærme. Mellem Viborgvej og Kejlstrupvej bliver motorvejen overdækket, og der bliver fri passage og grønne arealer på overdækningen. En gravhøj tæt på den nu værende Ringvej vil kunne blive liggende. Luftkvaliteten nær boliger forventes også at blive lokalt forbedret i forhold til i dag, idet motorvejen ligger i afgravning eller overdækkes, og fordi de huse, der ligger meget tæt på den nuværende Ringvej, eksproprieres. Barriereeffekten for trafikanter, der vil på tværs af Ringvejen, vil blive mindsket i forhold til i dag, når der anlægges niveaufrie skæringer. Søholt Idrætsanlæg bliver beskåret en smule, hvilket betyder, at nogle tennisbaner og en fodboldbane bliver nedlagt eller flyttet. 112

115 RINGVEJSLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG BYMILJØ Ved krydsning af Gudenåen på en bro parallelt med den gamle bro vil åens liv og vandkvalitet samt den værdifulde bredvegetation med rørskov ikke blive negativt påvirket på lang sigt. I anlægsperioden vil arbejdsveje, spild, tilledning af forurenet overfladevand, jorderosion, støj, støv og luftforurening blive mindsket mest muligt men nogle midlertidige gener kan næppe undgås. Overflademulden vil blive gemt, så naturområderne kan retableres efter anlæg. Gudenåen krydses umiddelbart syd for habitatområdet og fredningen, der derved ikke påvirkes direkte. Motorvejsbroen over Gudenåen bliver væsentligt længere end den nuværende bro, der fjernes, og Pramdragerstien bliver ført tilbage til sit oprindelige forløb. En stibro parallel med vejbroen sikrer, at vandreruten rundt om Silkeborg søerne bliver opretholdt. Også syd for Gudenåen er der plads til, at både dyrevildt og mennesker kan passere under broen. Langs broen bliver der opsat transparente støjskærme, så støjudbredelsen mindskes i forhold til i dag. Udover de nævnte faunapassager vil der blive anlagt passager til mindre dyr (padder, odder, grævling og ræv) langs alle vandløb, der krydses af motorvejen. Langs alle mindre veje, der føres over eller under motorvejen, vil der blive en ekstra grus- eller flisbelagt rabat til potedyr, f.eks. harer. Derudover vil der blive anlagt faunarør for hver 250 m, når vejen ligger på en dæmning. Faunarørene er 0,5 eller 1,5 m i diameter og er tiltænkt padder, grævling og ræv. (Se særligt opslag om Afværgeforsanstaltninger). Strækningen Silkeborg Øst-Låsby Eksisterende forhold Mellem Silkeborg Øst og Låsby er landskabet stærkt kuperet med to markante dalpartier. Skovklædte slugter har arbejdet sig ind i højdedraget, f.eks. ved Svinedal, Bjarup Mose og Linådalen. Gudenådalen og Nordskoven er mere detaljeret beskrevet på særlige opslag. Der er store områder med mange dødishuller mellem Linå og Mollerup. Vandhullerne i lavningerne er gode levesteder for padder. Umiddelbart vest for Låsby ses et nord-sydgående randmorænestrøg med høje bakker, der udgør vandskellet mellem Linådalen og Lyngbygård Å. Arealanvendelsen er primært skov på den vestlige del af strækningen i Gudenådalen. Skovene slører de markante land skabsformer på kanten af Gudenådalen. Efterhånden som man bevæger sig op fra smeltevandsdalen mod øst, åbner landskabet sig op, og arealanvendelsen er primært landbrug. På strækningen ligger fem byer, Hårup, Linå, Mollerup, Flensted og Låsby. Hårup, der huser et større industriområde og kun lidt beboelse, er en ældre landsby med tilknytning til Hårup Sande. 113

116 RINGVEJSLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG BYMILJØ Linå er en særpræget ældre landsby, der er karakteristisk med sine snoede smøger, gamle bindingsværkshuse og et varieret terræn. Der er et tidligere mejeri, savværk med arbejderboliger, rytterskole og degnestald i byen. Det omgivende landskab er ligeledes komplekst og kuperet med stejle skrænter ned mod den markante Linådal mod nord, og mod syd den højtliggende og stærkt trafikerede rute 15. Mod øst er byen afgrænset af Lærkelands Plantage og Hesselskov, der nærmest er spækket med gravhøje. Kirken ligger som et udsigtspunkt over engene i Linådalen med store gårde og græssende kreaturer. Kirken i Linå har udsigt til Linådalen 114 Byen og omgivelserne er udpeget som kulturmiljø. Mollerup er ligeledes kulturhistorisk interessant og er udpeget som kulturmiljø med tætliggende gårde opført af kløvede kampesten. Byen er noget mindre end Linå og indeholder en tidligere smedje og skole. Byen er placeret på en nordvendt skråning ned mod det store dalstrøg omkring Linådalen med kig over engen. Mod syd er byen afgrænset af den højtliggende og stærkt trafikerede rute 15. Flensted er en gammel landsby med tætliggende gårde, tilknyttet kulturmiljøet omkring hovedgården Kalbygård. I dag er Flensted stort set vokset sammen med Låsby. Låsby er en ældre landsby med en bykerne omkring kirken i nord og en nyere sydlig del, der er opbygget omkring en korsvej. Der er flere kulturmiljøer udover byerne, f.eks. et stort område syd for Mollerup med spor efter bopladser, jernudvinding og gruber (Anebjerg), samt hovedgården Kalbygård med egen skov. Kalbygård kan spores tilbage til 1100-tallet og har hørt under Øm Kloster.

117 RINGVEJSLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG BYMILJØ Endelig er der syd for Låsby en bynær skov, Flensted Krat, som er en blandet løv- og nåleskov. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger Anlæg af en motorvej i Ringvejslinien medfører et indgreb i Nordskoven, der er et værdifuldt landskab, et rekreativt område og et EF-habitatområde (Silkeborgskovene). Ingen af naturtyperne eller arterne i udpegningsgrundlaget for habitatområdet vurderes at blive påvirket direkte. I dag gennemskæres habitatområdet af den nuværende rute 15. Den nye motorvej er lagt m syd for denne og skærer ca. 250 m gennem habitatområdet. Der er nåleskov på strækningen, men hensigten er, at der på længere sigt skal være et sammenhængende løvskovsbælte gennem habitatområdet. Motorvejen ligger på dæmning gennem området og udgør derfor en væsentlig visuel og fysisk barri ere, der dog er skjult af træer. Barrierevirkningen af motorvejen bliver delvis afværget, ved at der anlægges en 390 m lang landskabsbro syd for habitatområdet og en faunabro til hjortevildt nord for habitatområdet. Faunabroen vil samtidig mindske det skår, der ellers ville fremstå i dalsiden. Alle skovstier i Nordskoven vil blive opretholdt efter anlæg af vejen. Der er ikke fundet nogle alternativer, der ikke berører habitatområder, selv 0-alternativet udgør en barriere i Silkeborgskovene. Ovenfor Gudenådalen forløber Ringvejslinien i et værdifuldt skovbryn af gamle bøge. Et område, der grænser op til skoven, er planlagt som fremtidigt naturområde. Vejen krydser dette område, men undgår at komme i konflikt med to vandhuller. To vandhuller der friholdes af motorvejen 115

118 RINGVEJSLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG BYMILJØ Tilslutningsanlægget ved Hårup undgår netop at komme i konflikt med en skræntskov, som udgør et af de mange landskabselementer på strækningen. Til gengæld ligger der tre potentielt forurenede grunde, hvor jorden skal analyseres inden anlæg. Ved Svinedal krydser Ringvejslinien et eksisterende og et planlagt skovområde. Af hensyn til vildtets spredning og opretholdelse af en vejforbindelse bliver der bygget en bro over Svinedal. Lige syd for Bjarup Mose undgår vejen et markant levende hegn og en rislende bæk. Dyr og planters spredning mellem Bjarup Mose og levesteder syd for vejen bliver muliggjort ved en faunabro i skovbrynet syd for Sønderskov. Planforhold på strækningen Silkeborg Øst-Låsby (signaturforklaring, se side 98) Hårup, Linå, Mollerup og Flensted aflastes for trafik på den gamle rute 15. Syd for Flensted forløb motorvejen i et råstofgraveområde. Det bynære Flensted Krat bliver gennemskåret af motorvejen. Til gengæld kommer vejen lidt længere væk fra boligområderne i Låsby, og der bliver sat støjskærme op ind mod byen. Tre jorddiger bliver krydset af vejen. 116

119 RINGVEJSLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG BYMILJØ Udover de nævnte faunapassager vil der blive anlagt passager til mindre dyr (padder, odder, grævling og ræv) langs alle vandløb, der krydses af motorvejen. Langs alle mindre veje, der føres over eller under motorvejen, vil der blive en ekstra grus- eller flisbelagt rabat til potedyr, f.eks. harer. Derudover vil der blive anlagt faunarør for hver 250 m, når vejen ligger på en dæmning. Faunarørene er 0,5 eller 1,5 m i diameter og er tiltænkt padder, grævling og ræv. (Se særligt opslag om Afværgeforanstaltninger). 117

120 RINGVEJSLINIEN - PÅVIRKNING AF VANDMILJØ Påvirkning af vandmiljø Overfladevand Ringvejslinien krydser 18 vandløb/grøfter. I det åbne land bliver vejen ført over vandløbene på broer, sådan at der på hver side af vandløbet bliver en hylde (en banket) under broen. Det giver mulighed for, at dyr, der færdes langs vandløbet, kan komme under broen og dermed undgå at løbe over vejen og eventuelt blive trafikdræbt. Gennem Silkeborg, hvor vejen er gravet ned, må vandløbene føres under vejen i rør. Langs Silkeborg Langsø kan det gøres uden at pumpe, og derved sikres at de dyr, der lever i de meget vandrige vandløb, kan passere vejen til og fra søen. På den midterste strækning i Silkeborg vil det være nødvendigt at pumpe vandet under vejen, men her er tale om rørlagte vandløb uden de store biologiske interesser. Vand hidrørende fra nedbør, der falder på vejen, kaldes vejvand. Vejvand indeholder erfaringsmæssigt forskellige miljøfremmede stoffer f.eks. tungmetaller, benzinrester og vejsalt. De kemiske stoffer kan påvirke dyr og planter i vandløb og vådområder og bliver akkumuleret i vandmiljøet. 118

121 RINGVEJSLINIEN - PÅVIRKNING AF VANDMILJØ Vejvandet strømmer fra vejen via nedløbsbrønde til opsamlingsbassiner langs vejen. Herfra ledes det til nærliggende vandløb og vådområder. Vejvandet fra motorvejen kan blive udledt til følgende recipienter: Bodholt Bæk Østlig Landkanal (tilløb til Elbæk) Funder Å Møllebæk Silkeborg Langsø Gudenå Korskær Bæk tilløb til Lyngbygård Å. I opsamlingsbassinerne bundfælder de fleste af de miljøfremmede stoffer. Afløbet reguleres, så vandløbene kun modtager små mængder vejvand ad gangen. Afløbene fra bassinerne er desuden indrettet med olieudskillere og lukkemekanismer. Hvis der sker spild på vejen, bliver afløbet lukket, og forureningen samlet op. Vejafvandingen vurderes som en forbedring i forhold til i dag, hvor vejvandet enten nedsiver diffust til grundvandet eller ledes ureguleret og urenset til krydsende vandløb. I dag er der heller ikke mulighed for at tilbageholde en akut forurening. Erfaringen viser, at store mængder jordpartikler bortskylles fra de blottede jordoverflader i anlægsperioden. Hvis jordpartiklerne strømmer med regnvand ud i vandløbene, kan de tilslamme vandplanter og gydebanker og medføre akut fiskedød. Alt overfladevand bliver derfor opsamlet og ledt til bassiner, hvor jordpartiklerne bundfælder, inden vandet ledes til vandløb. Grundvand Ringvejslinien har et forløb gennem tre indvindings oplande til vandværker (Hvinningdal, Søholt og Låsby). Ved Søholt vandværk er linieføringen inden for 300 m, der normalt er beskyttelseszonen omkring et vandværk. Det anses dog ikke som en forværring i forhold til i dag, hvor Ringvejen også ligger inden for beskyttelseszonen. I dag nedsiver vejvandet diffust til grundvandet og kan ikke tilbageholdes ved spild på vejen. Vejvand fra det nye vejanlæg bliver opsamlet i bassiner, renset og ledt til vandløb. Risikoen for at forringe kvaliteten af drikkevand i forhold til i dag vurderes derfor som yderst begrænset. Kun hvis der sker et uheld, hvor der spildes miljøfremmede stoffer i vejens rabatter, kan grundvandet blive truet. Generelt må risikoen for uheld anses som mindsket på den nye vej i forhold til i dag. 119

122 RINGVEJSLINIEN - STØJ, LUFTFORURENING OG RÅSTOFFORBRUG Støj, luftforurening og råstofforbrug Trafikken på vejen udsender støj, og bilernes udstødning indeholder stoffer, der forurener luften. For at anlægge en motorvej kræves ressourcer i form af primært grus, asfalt og beton. I det følgende er konsekvenserne for støj og luftforurening samt råstofforbrug belyst for Ringvejslinien. Støjudbredelse på strækningen Bording- Funder 120

123 RINGVEJSLINIEN - STØJ, LUFTFORURENING OG RÅSTOFFORBRUG 121

124 RINGVEJSLINIEN - STØJ, LUFTFORURENING OG RÅSTOFFORBRUG Støj Støjpåvirkningen er beregnet som den gennemsnitlige støj over døgnet i decibel (db(a)). Et støjbelastningstal (SBT), der udtrykker antal støjbelastede boliger i forskellige støjintervaller, er derpå udregnet, således at en høj støj vægtes højere end en lav støj. SBT gør det muligt at sammenligne de enkelte linier, og SBT viser, om der bliver flere eller færre støjbelastede boliger som følge af vejanlægget. Resultatet er vist i tabellen på næste side. Støjudbredelse på strækningen Funder- Silkeborg Øst (Kort udsnit er vist på næste opslag) 122

125 RINGVEJSLINIEN - STØJ, LUFTFORURENING OG RÅSTOFFORBRUG Antal støjbelastede boliger Støjbelastningstallet SBT db(a) db(a) db(a) >70 db(a) Boliger i alt SBT Forbedring i forhold til basissituationen Basissituationen (0-alternativet) Motorvej i Ringvejslinien Motorvej i Resendallinien sporet Ringvej

126 RINGVEJSLINIEN - STØJ, LUFTFORURENING OG RÅSTOFFORBRUG Det ses af tabellen på forrige side, at en motorvej i Ringvejslinien vil medføre en væsentlig formindskelse af de samlede støjgener i Silkeborg-området. Antallet af støjbelastede boliger over 55 db(a) bliver reduceret med næsten 400 i forhold til basissituationen. Støjbelastningstallet SBT reduceres ligeledes markant med pct. Når Ringvejslinien medfører en så stor forbedring, skyldes det, at der i dag ligger mange boliger langs Ringvejen med støjniveauer over 55 db(a). For disse boliger vil en nedgravet motorvej i Ringvejslinien medføre en reduktion af støjen i forhold til idag, hvor hovedlandevejen ligger i niveau med den omgivende bebyggelse. Støjudbredelsen langs vejen er beregnet ud fra trafikmængder, hastighed og vejens forløb i det umiddelbart omgivende terræn. Resultatet er vist på kortene. For strækningen gennem Silkeborg by er der desuden regnet mere detaljeret Støjudbredelse i Silkeborg by 124

127 RINGVEJSLINIEN - STØJ, LUFTFORURENING OG RÅSTOFFORBRUG på støjudbredelsen ved brug af en digital terrænmodel, der inddrager områder i større afstand, således at det også er muligt at beregne støjniveauet i anden husrække. På baggrund af SBT-beregningerne og støjudbredelseskurverne er der indarbejdet støjskærme i projektet, således at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støj fra vejtrafik på 55 db(a) ved boligbebyggelse og 50 db(a) i rekreative områder i det åbne land kan overholdes. På Ringvejslinien er der f.eks. opsat støjskærme på broerne over ådalene samt ved sammenhængende boligbebyggelse. Gennem Silkeborg vil den nedgravede motorvej opleves mindre støjende end Ringvejen er i dag, og ved overdækningen vil støjen være elimineret. Langs motorvejen bliver ca. 30 ejendomme i landzone belastet med et støjniveau over 55 db(a). 125

128 RINGVEJSLINIEN - STØJ, LUFTFORURENING OG RÅSTOFFORBRUG Luft En motorvej i Ringvejslinien giver en lille forbedring i den samlede luftkvalitet i Silkeborg by i forhold til dag. Lokalt i nærheden af Ringvejen bliver luftkvaliteten dog en lille smule forværret, især nær enderne af overdækningen. Koncentrationen af NO 2 er beregnet til at ligge over den danske grænseværdi inden for et område på ca. 50 m fra tunnelåbningen. De nærmeste boliger ligger dog 50 m eller mere fra tunnelåbningen. En motorvej i Ringvejslinien medfører en stigning i CO 2 emission og energiforbrug i forhold til basissituationen i 2010 (0-alternativet), hovedsagligt på grund af generelt højere trafikhastighed. Disse stigninger er dog forholdsvis små. Råstofforbrug og affald Råstofforbruget til anlæg af motorvejen udgør i alt ca. 0,5 mio. tons asfalt, 0,2 mio. m 3 stabilgrus, 1 mio. m 3 bundsikring (sand og grus) samt m 3 beton og ca tons stål. Støjudbredelse på strækningen Silkeborg Øst-Låsby Lokalt er forbruget relativt stort, men set i forhold til Danmarks totale forbrug af råstoffer er der kun tale om et lille forbrug. Forbruget af sand og grus svarer til ca. 18 pct. af den samlede indvinding pr. år i Århus og Ringkjøbing Amter. 126

129 RINGVEJSLINIEN - STØJ, LUFTFORURENING OG RÅSTOFFORBRUG Ved anlæg af motorvejen i Ringvejslinien bliver der ca. 2,0 mio. m 3 jord i overskud. Det er en væsentlig mængde, der skal bortskaffes ved enten at lave lokale terrænændringer langs motorvejen, f.eks. i forbindelse med rastepladser og støjvolde, eller ved brug til andre anlægsprojekter. En del af jorden fra bymidten kan være forurenet, idet der dels er kortlagte og potentielt forurenede grunde langs Ringvejen, dels er tale om vejrabatjord, der kan være forurenet med tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer fra trafikken. Der må påregnes udgifter til analyser af jorden, Hvis den er forurenet, skal den enten deponeres eller genbruges. Ved anlæg af vejen vil der skulle bortskaffes affald og eventuelt forurenet jord. Det bliver indbygget i projektet, at genanvendelige materialer skal sorteres og ikke deponeres på lossepladser, men så vidt muligt anvendes ved etablering af den nye vej. 127

130 RINGVEJSLINIEN - SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER Samfundsøkonomiske konsekvenser Anlægsudgifter Der er beregnet anlægsoverslag for anlæg af en motorvej mellem Bording og Låsby i Ringvejslinien i tre etaper: 1. Bording-Funder 12 km 2. Funder-Silkeborg Øst 12 km 3. Silkeborg Øst-Låsby 14 km Bording-Funder forventes anlagt som første etape. Derimod er der ikke taget stilling til, i hvilken rækkefølge de øvrige etaper skal gennemføres. Anlægsoverslagene er vist i nedenstående tabel i prisniveau De indeholder alle udgifter, inklusive arealerhvervelse, projektering og tilsyn, men eksklusive moms. Motorvej i Ringvejslinien Anlægsudgifter i mio. kr. Motorvej nedgravet ved Silkeborg Langsø (hovedforslag) Motorvej i terræn ved Silkeborg Langsø (alternativ) Etape 1 Bording-Funder Etape 2 Funder-Silkeborg Øst Etape 3 Silkeborg Øst-Låsby I alt Bording-Låsby Anlægsoverslag, prisniveau 2002 Usikkerhed i anlægsoverslag Anlægsoverslagene er behæftet med usikkerhed. Det skyldes, at udgifterne til bl.a. ekspropriationer, jordarbejder, broarbejder og asfaltarbejder ikke kan beregnes præcist på forhånd, idet projektets linieføring og længdeprofil samt mængder m.v. først kendes i detaljer på et senere tidspunkt, ligesom konjunkturog konkurrencesituationen på licitations tidspunkterne er af væsentlig betydning for anlægsomkostningernes endelige størrelse. For bystrækningen i Silkeborg (etape 2) er anlægsoverslaget desuden behæftet med en betydelig usikkerhed på grund af de særlige forhold, som anlæg af en nedgravet motorvej i byområde og i et område med højtliggende grundvand er forbundet med. Jordbunds- og grundvandsforholdene på hele strækningen kendes først, når der er gennemført detaljerede undersøgelser på hele strækningen, og vejens endelige placering i forhold til grundvandet vil have stor betydning for anlægskonstruktionen og dermed for anlægsomkostningernes endelige størrelse. 128

131 RINGVEJSLINIEN - SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER På baggrund af Vejdirektoratets vurdering af konjunkturudviklingen inden for anlægssektoren og af de fremtidige forhold samt af usikkerhedsfaktorerne på bystrækningen er ved anvendelse af successiv kalkulation gennemført en usikkerhedsanalyse. Resultatet af denne fremgår af tabellen. Middelværdien er den værdi, som der er 50 pct. sandsynlighed for, at anlægsprisen bliver enten mindre end eller større end. Minimum og maksimum er defineret som de værdier, som der er 99 pct. sandsynlighed for, at anlægsprisen bliver hhv. større end og mindre end. Motorvej i Ringvejslinien Anlægsudgifter i mio. kr. Min. værdi mio. kr. Middel værdi mio. kr Max værdi mio. kr. Etape 1 Bording-Funder Etape 2 Funder-Silkeborg Øst Alternativ: Mv. i terræn ved søen Etape 3 Silkeborg Øst-Låsby I alt Bording-Låsby Alternativ: Mv. i terræn ved søen Usikkerhed i anlægsudgifter Som samlet anlægspris for en motorvej mellem Bording og Låsby i Ringvejs linien benyttes middelværdien: mio. kr. med nedgravet motorvej ved Silkeborg Langsø (hovedforslag) og mio. kr. med motorvejen placeret i terræn ved Silkeborg Langsø (alternativ). 129

132 RINGVEJSLINIEN - SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER 130 Afledte socioøkonomiske virkninger Miljøeffekterne ved vejprojektet kan medføre socioøkonomiske konsekvenser for større befolknings- og erhvervsgrupper. De miljøeffekter, der har betydning i denne forbindelse, omfatter: Arealindgreb Barrierevirkning Støjpåvirkning Visuel påvirkning. Anlæg af motorvejen vil påvirke den nuværende arealanvendelse, og en del ejendomme såvel i det åbne land som i Silkeborg by vil blive berørt enten direkte ved et arealindgreb, eller ved at vejen kommer til at udgøre en barriere og medfører ændrede adgangsforhold. I det åbne land kan adgangen til landbrugsarealer blive besværliggjort. Problemet kan løses, ved at der udarbejdes en hensigtsmæssig jordfordelingsplan for de berørte landbrugere. Støj, luftforurening og visuel påvirkning langs motorvejen kan medføre lavere ejendomspriser for enkelte ejendomme i området samt forringe værdien af landskabet, naturen og de rekreative områder. Da motorvejen ligger i en delvist overdækket afgravning gennem Silkeborg, og de nærmeste huse yderligere bliver eksproprieret, er det vurderet, at der ikke vil blive tale om generelt lavere huspriser og forringet livskvalitet for større erhvervs- og samfundsgrupper. Nærheden til en motorvej vil til gengæld være til fordel for hovedparten af områdets erhvervsvirksomheder og befolkning. Det er samlet vurderet, at der ikke vil forekomme væsentlige ændringer i større erhvervs- og samfundsgruppers økonomi som følge af miljøkonsekvenserne af den nye vej. Derimod forventes motorvejen som helhed at få en positiv effekt for erhvervslivet i Silkeborg-Ikast-Herning-området. Samfundsøkonomisk analyse Effekterne af at anlægge en motorvej på strækningen Bording-Låsby kan omsættes til en projektrente, som her er beregnet som effekterne af projektet i det første år efter åbningen sat i forhold til anlægsomkostningerne, den såkaldte førsteårsforrentning. I beregningerne indgår trafikanternes tidsbesparelser og kørselsomkostninger og samfundets omkostninger i forbindelse med trafikuheld, trafikstøj, barrierevirkning og oplevet risiko samt emissioner fra trafikken (lokal og regional luftforurening). Endvidere indgår anlægsprisen og udgifterne til drift og vedligeholdelse af vejen. Resultatet fremgår af tabellen, hvor der til sammenligning er vist effekterne ved at anlægge en motorvej i hhv. Ringvejslinien og Resendallinien. Tallene viser besparelser i mio. kr. i vejens åbningsår (2010). Negative tal er merudgifter.

133 RINGVEJSLINIEN - SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER Tidsbesparelser og uheldsbesparelser giver de væsentligste positive bidrag til samfundsøkonomien, mens øget kørsel, øgede emissioner og drift og vedligeholdelse giver negative bidrag. Effekter i åbningsår omsat til mio. kr. Prisniveau 2000 Motorvej i Ringvejslinien Motorvej i Resendallinien Rejsetid 122,0 122,0 Kørsel -12,6-14,0 Personskadeuheld 33,1 19,6 Støj 6,6 3,9 Barriere og risiko 6,2 2,6 Emission by 6,2 4,7 Emission land -6,3-5,9 Drift og vedligehold -5,9-6,6 I alt 149,0 126,0 Investering i anlæg af motorvej Nedgravet ved Silkeborg Langsø I terræn ved Silkeborg Langsø Anlægspris 2002 (middelværdi) 4.320, , ,0 Diskonteret anlægspris , , ,0 Førsteårsrente 2,9 pct. 3,4 pct. 4,9 pct. Omkostningerne til den fremtidige drift og vedligeholdelse indgår på en generaliseret måde i beregningen af anlæggets rentabilitet. Som det fremgår er udgifterne hertil stort set de samme ved Ringvejslinien som ved Resendallinien nord om Silkeborg. Konkret forholder det sig sådan, at man ved anlæg af motorvej i Ringvejslinien får omkostninger til drift og vedligeholdelse af dette anlæg og sparer drift og vedligeholdelse af den gamle Ringvej, som kun i mindre omfang retableres som lokale parallelveje. Trafi kant-, uhelds- og miljøeffekter samt udgifter til drift og vedligehold af vejen opgjort som bespar elser i mio. kr. og beregning af første årsrente Anlægger man en motorvej nord om byen, får man to veje at vedligeholde, nemlig den gamle rute 15 og den ny, og det giver øgede udgifter til drift og vedligeholdelse. Vejsliddet er dog mindre, da trafikken er fordelt på to veje. Anlægges en motorvej i Ringvejslinien, vil staten nedklassificere de strækninger af den nuværende rute 15, som afløses af motorvejen, til amtsvej eller kommunevej. Forslag hertil skal afklares i forbindelse med anlægsloven. 131

134 RESENDALLINIEN - PROJEKT Resendallinien Projekt Projektet til en motorvej i Resendallinien omfatter anlæg af en 40,6 km lang 4-sporet motorvej fra Bording til Låsby i et forløb nord om Silkeborg. Motorvejen dimensioneres til en maksimal hastighed på 130 km/h. Funktion og kvalitet En motorvej er en facadeløs vej, hvortil der kun er adgang gennem rampe anlæg. Skærende veje føres over eller under motorvejen eller afbrydes ved denne. For underføringer dimensioneres med en frihøjde på 4,5 m for veje og som udgangspunkt på 2,6 m for stier. Da motorveje er forbeholdt motortrafik, henvises langsomtkørende landbrugkørsel og anden langsom kørsel samt cyklister til det øvrige vejnet (og stinet). 132

135 RESENDALLINIEN - PROJEKT Motorvejen udformes med en høj trafiksikkerhedsmæssig standard og indpasses i de omgivende landskaber på en æstetisk og miljømæssigt optimal måde. Der etableres udstyr til registrering af trafikmængder og hastigheder m.v. til brug for trafikinformation bl.a. ved katastrofesituationer. Selve motorvejen vil ikke få vejbelysning, da den forløber i åbent land på hele strækningen fra Bording til Låsby, men der opsættes vejbelysning ved rundkørslerne, der anlægges i tilknytning til projektet. Der anlægges busstoppesteder efter behov og så vidt muligt samkørselspladser ved alle tilslutningsanlæg. Der etableres handicapvenlige rasteanlæg og serviceanlæg, som vil give motorvejens trafikanter gode muligheder for rast, tankning, bespisning, toiletbesøg og køb af fornødenheder. Vejvandet vil blive opsamlet langs vejkanten og ledt til regnvandsbassiner, hvor urenheder bundfældes og afstrømningen reguleres, inden vandet føres videre ud i de lokale vandløb. Regnvandsbassinerne er desuden med til at sikre de lokale vandløb mod forurening i forbindelse med uheld på motorvejen. Placering og udformning af bassinerne fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen. For at sikre at motorvejens bidrag til det udendørs trafikstøjniveau ved boliger i sammenhængende bebyggelser ikke overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi 55 db(a), vil der i nødvendigt omfang blive etableret støjafskærmning langs den nye vej, såfremt øvrige forhold ikke taler imod dette. Det anbefales i Miljø- og Energiministeriets udmelding til regionplanrevision 2001, at der som hovedregel ikke udlægges byvækstarealer inden for 300 m fra motorveje og deres tilslutningsanlæg, med mindre der er tale om en klar afrunding i forhold til vejanlæget. Denne anbefaling bør så vidt muligt også følges i den regionale og kommunale planlægning af arealerne langs motorvejen. 133

136 RESENDALLINIEN - PROJEKT Tværprofil Den 4-sporede motorvej anlægges med et 28 m bredt tværprofil: 2 kørebaner à 8,5 m afstribet med 2 kørespor à 3,75 m og 2 kantbaner à 0,5 m, en 4 m bred midterrabat med autoværn og belagte nødrabatter samt 2 nødspor à 2,5 m og 2 yderrabatter à 1,0 m. Tværprofi l, 4-sporet motorvej Ved at øge køresporsbredden fra 3,50 til 3,75 m og etablere belagte nødrabatter i midterrabatten ved overhalingssporet forventes en trafiksikkerhedsmæssig forbedring i forhold til det i dag anvendte motorvejsprofil, ikke mindst ved en øget hastighedsgrænse. En køresporsbredde på 3,75 m er tidligere anvendt på flere af motorvejene i Hovedstadsområdet og anvendes normalt i en række andre lande, f.eks. Tyskland. Med belagte nødrabatter nedsættes desuden risikoen for trafikuheld som følge af, at bilister i overhalingssporet får venstre forhjul ud i midterrabatten. Med de belagte nødrabatter og de øgede køresporsbredder bliver der endvidere mulighed for i forbindelse med vejarbejde at afvikle hele trafikken i den ene motorvejs halvdel alene, idet 1 nødrabat + 1 kørebane + 1 nødspor midlertidigt kan afstribes som 2x2 smalle kørespor. 134

137 RESENDALLINIEN - PROJEKT Linieføring Resendallinien er identisk med Ringvejslinien på strækningen fra Bording til og med passagen af Funder Ådal. Motorvejen anlægges i østlig forlængelse af Herning-Bording Motorvejen syd om Bording parallelt med den nuværende rute 15 ca. 600 m syd for denne og videre syd om Pårup. Herfra fortsættes i en kurve mod nordøst gennem Hørbylunde Bakker og på en 730 m lang dalbro over Funder Ådal, hvor motorvejen skærer den nuværende rute 15 og Skanderborg-Skjern-banen. Øst for Funder Ådal forløber motorvejen i østlig retning nord for den nuværende rute 15 frem til Funder Kirkeby og videre i en kurve i nordøstlig retning for at komme nord om Silkeborg. Fra Funder Kirkeby forløber motorvejen således vest om Hvinningdal, øst om Øster Bording, nord om Balle Kirkeby, syd om Ebstrup, gennem Nisset Sønderhede og nord om Eriksborg til Resendal. Her krydser motorvejen Gudenåen på en m lang dalbro og fortsætter i sydøstlig retning syd om Voel og nord om Linådalen og via Bjarup til den nuværende rute 15 ved Bjarup Mose. Motorvejen føres på bro over den nuværende rute 15 og videre mod øst langs sydsiden af denne frem til forbindelse med Låsby-Århus Motorvejen. 135

138 RESENDALLINIEN - PROJEKT Tilslutninger Der bliver følgende tilslutninger til motorvejen: Bording, Ravnholtlundvej Pårup, Rute 13 Vejle-Viborg Silkeborg V, Funder Kirkevej Silkeborg NV, rute 52 Viborgvej Silkeborg NØ, rute 46 Nørreskov Bakke-Eriksborgvej Resenbro/Voel, Møllegårdsvej-Resenbrovej Linå/Hårup, Århusvej-Bjarupvej, kun østvendte ramper Låsby, rute 457 Hammelvej Resendallinien med tilslutninger 136

139 RESENDALLINIEN - PROJEKT Sideanlæg Der etableres sideanlæg sydøst for Bording og ved Bjarup nordvest for Låsby. Etaper Projektet kan fra vest mod øst opdeles i følgende etaper: 1. Bording-Funder (Funder Kirkevej) 12 km 2. Funder (Funder Kirkevej)-Viborgvej 7 km 3. Viborgvej-Resenbrovej 11 km 4. Resenbrovej-Låsby 10 km Bording-Funder forslås anlagt som første etape. Der er ikke taget stilling til, i hvilken rækkefølge de øvrige etaper skal gennemføres, og om strækningen Funder-Låsby skal anlægges i flere etaper eller i én etape. I det følgende gives en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte etaper. Det bemærkes, at projektet på nuværende stade ikke er endeligt udformet, og at der i den videre proces vil kunne ske ændringer i forhold til beskrivelsen. 137

140 RESENDALLINIEN - BORDING-FUNDER Resendallinien, strækningen Bording-Funder Etape 1 Bording-Funder Som nævnt ovenfor er Resendallinien identisk med Ringvejslinien på strækningen fra Bording til og med passagen af Funder Ådal: Fra Herning-Bording Motorvejens etapeafslutning ved Ravnholtlundvej syd for Bording føres motorvejen videre mod øst i et forløb syd for og parallelt med den nuværende rute 15 i en afstand af ca. 600 m fra denne syd om Bording og Pårup. Fra Bording og helt frem til Hørbylunde Bakker forløber vejen overvejende i terræn. Fra Pårup føres motorvejen i en kurve mod nordøst gennem skoven ved Hørbylunde Bakker i en indtil 15 m dyb afgravning og krydser Funder Ådal samme sted som den nuværende rute 15. Motorvejen føres over ådalen på en 730 m lang og ca. 30 m høj dalbro. 138

141 RESENDALLINIEN - BORDING-FUNDER Fra Funder Ådal vil motorvejen forløbe parallelt med den nuværende rute 15 ca. 200 m nord for denne frem til Funder Kirkeby. Øst for Funder Ådal føres motorvejen langs sydsiden af Abildskov Dal og ovenfor denne for at undgå indgreb i selve dalen. Til gengæld gennemskærer vejen den nordlige del af en tidligere grusgrav, hvor der nu ligger et asfaltværk. Tilslutningsanlæg Syd for Bording etableres tilslutningsanlæg Bording i form af et ruderanlæg ved Ravnholtlundvej. Ruderanlæggets to sydlige ramper tilsluttes Ravnholtlundvej i en rundkørsel. Syd for Pårup etableres tilslutningsanlæg Pårup i form af et ruderanlæg ved rute 13, Vejlevej. Af trafiksikkerhedsmæssige grunde afbrydes den sydlige indkørsel til Pårup ved Vejlevej nord for tilslutningsanlægget. Øst for Funder Kirkeby etableres tilslutningsanlæg Silkeborg V i form af et østvendt B-anlæg ved Funder Kirkevej. Til- og frakørselsrampen for den østgående 139

142 RESENDALLINIEN - BORDING-FUNDER Motorvejens passage ved Funder Ådal - set mod øst motorvejstrafik tilsluttes Funder Kirkevej i en rundkørsel, hvorfra der afgrenes en direkte vejforbindelse til den nuværende rute 15. I første etape Bording- Funder anlægges kun frakørselsrampen for trafik fra vest, idet denne benyttes til både til- og frakørsel. Sideanlæg Der etableres serviceanlæg (med tankanlæg og cafeteria) sydøst for Bording mellem Teglgårdsvej og Sigtenvej. Skærende veje og stier Syd for Bording føres Ravnholtlundvej på bro over motorvejen. Sydøst for Bording afbrydes Bodholtvej ved motorvejen. Til gengæld føres Teglgårdsvej på bro over motorvejen. Nord for Sigten Mose sydvest for Pårup afbrydes Sigtenvej ved motorvejen. Syd for Pårup føres rute 13, Vejlevej, på bro over motorvejen. Sydøst for Pårup afbrydes Grønsøvej ved motorvejen. Vest for Hørbylunde Bakke føres Kaj Munks Vej på bro over motorvejen. I Hørbylunde Bakke føres en skovsti under motorvejen. Dalbroen over Funder Ådal fører motorvejen hen over den nuværende rute 15, Skanderborg-Skjern-banen og Hørbylundevej. Syd for Funder Kirkeby afbrydes Skærskovvej ved motorvejen. 140

143 RESENDALLINIEN - BORDING-FUNDER I forbindelse med etablering af tilslutningsanlæg Silkeborg V øst for Funder Kirkeby anlægges en direkte vejforbindelse fra Funder Kirkevej til den nuværende rute 15 vest for Funder. Den nye vej tilsluttes den nuværende rute 15 i en rundkørsel. Den nye vej vil kunne benyttes af trafikanter, der hidtil har benyttet Skærskovvej. Den del af den nuværende Funder Kirkevej, der er beliggende mellem den nye vej og Funder Skolevej, ændres til en sti mellem Funder Kirkeby og Funder. Stien føres under den nye vej og over motorvejen langs sydvestsiden af Funder Kirkevej. Hermed vil stitrafikken kunne afvikles uden at komme i berøring med biltrafikken mellem motorvejen og den nuværende rute 15. I øvrigt afbrydes alle private adgangsveje og markveje, der krydses af motorvejen. Faunapassager Ca. 400 m øst for Ravnholtlundvej krydser motorvejen Bodholt Bæk. Bækken underføres motorvejen med banketter, således at potedyr etc. kan færdes langs begge sider af bækken. Langs Teglgårdsvej, hvor denne føres på bro over motorvejen, anlægges en bred blød rabat som faunapassage for potedyr etc. 1,3 km øst for Teglgårdsvej, hvor motorvejen ligger på dæmning, etableres en faunaunderføring for råvildt etc. Sydøst for Pårup 0,5 km øst for Grønsøvej, hvor motorvejen ligger på dæmning, etableres en faunaunderføring for råvildt etc. Langs Kaj Munks Vej, hvor denne føres på bro over motorvejen vest for Hørbylunde Bakker, anlægges en bred blød rabat som faunapassage for potedyr etc. Endvidere anlægges en bred blød rabat som faunapassage for råvildt etc. langs skovstien, som føres under motorvejen i Hørbylunde Bakker. Hvor motorvejen føres på dalbro over Funder Ådal og dermed også over Skanderborg-Skjern-banen, vil der være fri passage for kronvildt på begge sider af jernbanen og åen. Ca. 1 km øst for Funder Ådal, hvor motorvejen ligger i en ca. 8 m dyb afgravning, opføres en 20 m bred faunabro for råvildt etc. Støjafskærmning For at begrænse støjudbredelsen i Funder Ådal etableres støjafskærming langs begge sider af motorvejen på den i alt 1,3 km lange strækning, hvor motorvejen føres over dalen på dalbro med tilhørende dæmninger. For at begrænse den visuelle barriere og for at give trafikanterne mulighed for udsyn vil der blive anvendt transparente skærme. 141

144 RESENDALLINIEN - FUNDER-VIBORGVEJ Etape 2 Funder-Viborgvej Fra Funder Kirkeby føres motorvejen mod nordøst i en stor kurve vest om Gammelvorm Plantager, gennem Hvinningdal Hede og på dæmning og en 100 m lang landskabsbro henover Fladmose syd for Øster Bording. Tilslutningsanlæg Nord for Balle Kirkeby etableres tilslutningsanlæg Silkeborg NV på rute 52, Viborgvej, i form af et vestvendt B-anlæg. Skærende veje og stier Mellem Funder og Øster Bording føres følgende veje og stier under motorvejen: Nørhedevej Jordkærvej Kjellerupstien, der forløber i det tidligere jernbanetracé mellem Silkeborg og Viborg. Øster Bordingvej føres over motorvejen. Sinding Hovvej afbrydes ved motorvejen. Viborgvej forlægges mod vest på en ca. 1 km lang strækning nord for Balle Kirkeby og føres over motorvejen ca. 100 m vest for skæringen med den nuværende Viborgvej. I øvrigt afbrydes alle private adgangsveje og markveje, der krydses af motorvejen. Faunapassager Langs Nørhedevej, hvor denne føres under motorvejen, anlægges en m bred blød rabat (med 4 meters frihøjde) som faunapassage for råvildt etc. Langs Jordkærvej, hvor denne føres under motorvejen, anlægges en bred blød rabat som faunapassage for potedyr etc. Langs Kjellerupstien, hvor denne føres under motorvejen, anlægges en bred blød rabat som faunapassage for potedyr. Hvor motorvejen føres på dalbro over Fladmose, vil der være fri passage for råvildt etc. Nordøst for Fladmose forløber motorvejen i afgravning frem til Viborgvej nord for Balle Kirkeby. 142

145 RESENDALLINIEN - FUNDER-VIBORGVEJ Resendallinien, strækningen Funder-Viborgvej 143

146 RESENDALLINIEN - FUNDER-VIBORGVEJ Motorvejens forløb nordvest om Silkeborg, vest for Hvinningdal, set mod syd 144

147 RESENDALLINIEN - FUNDER-VIBORGVEJ Motorvejens forløb nord om Silkeborg, ved Gubsø, set mod øst Motorvejens forløb nord om Silkeborg, ved Bjørnholt og Nisset Sønderhede, set mod øst 145

148 RESENDALLINIEN - VIBORGVEJ-RESENBROVEJ Etape 3 Viborgvej-Resenbrovej Fra Viborgvej nord for Balle Kirkeby føres motorvejen på dæmning og på en 150 m lang landskabsbro over dalen med Skægkær Bæk nord om Gubsø og videre i en op til 12 meter dyb afgravning syd om Ebstrup. Herfra fortsættes mod øst på en 150 m lang landskabsbro over Sejling Bæk og videre over Nisset Sønder Hede og nord om Nørreskov og Eriksborg. Øst for Eriksborg føres motorvejen i en kurve syd om Nebel Bæk-dalen og det fredede område omkring denne på en 100 m lang landskabsbro over en sidedal til Nebel Bæk-dalen. Motorvejen fortsætter gennem det fredede område ved Resendal i en op til 12 meter dyb afgravning og krydser Gudenådalen ca. 1 km nord for Resenbro på en m lang og 25 m høj dalbro. Broen spænder fra den vestlige dalside ved Grøndegård til den østlige dalside umiddelbart nord for Linådalens udmunding i Gudenådalen. Resendallinien, strækningen Viborgvej-Resenbrovej Øst for Gudenådalen forløber motorvejen igen i en op til 12 meter dyb afgrav ning frem til Resenbrovej sydvest for Voel. 146

149 RESENDALLINIEN - VIBORGVEJ-RESENBROVEJ Tilslutningsanlæg Nord for Eriksborg etableres et tilslutningsanlæg Silkeborg NØ i form af et rude ranlæg ved rute 46 Nørreskov Bakke-Eriksborgvej. Til- og frakørselsrampen for den vestgående motorvejstrafik tilsluttes Eriksborgvej i en rundkørsel. Sydvest for Voel etableres et tilslutningsanlæg Resenbro/Voel i form af et ruderanlæg ved Resenbrovej. Til- og frakørselsrampen for den vestgående motorvejstrafik tilsluttes Resenbrovej i en rundkørsel. 147

150 RESENDALLINIEN - VIBORGVEJ-RESENBROVEJ Motorvejens passage af Gudenådalen nord for Resenbro, set mod nord. (Da billedet blev taget, var vandstanden i Guden åen meget høj) Skærende veje og stier Nord for Balle Kirkeby afbrydes Sejlingvej ved motorvejen. Til gengæld anlægges en ny forbindelsesvej mellem Viborgvej og Skægkærvej sydøst om Skægkær by. Øst for Ebstrup føres Bjørnholtvej på bro over motorvejen. 700 m øst for denne bro føres Ebstrup Tværvej på bro over motorvejen. På Nisset Sønderhede afbrydes vejen Nisset Sønderhede ved motorvejen. Ved Nørreskov føres Sortenborgvej på bro over motorvejen. Ved Eriksborg føres rute 46, Nørreskov Bakke-Eriksborgvej, på bro over motorvejen. Ved Resendal føres Gødvad Kirkevej på bro over motorvejen. Dalbroen over Gudenådalen fører motorvejen hen over Porskærvej og Sørkelvej. Sydvest for Voel føres Resenbrovej på bro over motorvejen. I øvrigt afbrydes alle private adgangsveje og markveje, der krydses af motorvejen. 148

151 RESENDALLINIEN - VIBORGVEJ-RESENBROVEJ Faunapassager Hvor motorvejen føres på landskabsbro over dalen med Skægkær Bæk, vil der være fri passage for råvildt etc. Øst for Ebstrup etableres en faunaunderføring for råvildt etc., som friholder engen ved Hulbo Mose. Langs Ebstrup Tværvej, hvor denne føres over motorvejen, anlægges en bred blød rabat som faunapassage for potedyr etc. Hvor motorvejen føres på landskabsbro over Sejling Bæk, vil der være fri passage for råvildt etc. Langs Sortenborgvej, hvor denne føres på bro over motorvejen, anlægges en bred blød rabat som faunapassage for potedyr etc. Hvor motorvejen føres på landskabsbro over dalen med Nebel Bæk, vil der være fri passage for råvildt. Langs Gødvad Kirkevej, hvor denne føres på bro over motorvejen, anlægges en bred blød rabat som faunapassage for potedyr etc. Hvor motorvejen føres på dalbro over Gudenåen, vil der være fri passage for kronvildt på begge sider af åen. Støjafskærmning For at undgå at sammenhængende boligbebyggelser belastes med støjbidrag fra vejen på over 55 db(a) etableres støjafskærmning langs motorvejen på en 300 m lang strækning øst for Viborgvej langs fritidshusområdet Bøgely. For at begrænse støjudbredelsen i Gudenådalen etableres støjafskærming langs begge sider af motorvejen på den i alt 1,8 km lange strækning, hvor motorvejen føres over dalen på dalbro med tilhørende dæmning i dalens vestside. For at begrænse den visuelle barriere og for at give trafikanterne mulighed for udsyn vil der blive anvendt transparente skærme. 149

152 RESENDALLINIEN - RESENBROVEJ-LÅSBY Etape 4 Resenbrovej-Låsby Fra Resenbrovej forløber motorvejen mod sydøst overvejende i terræn frem til Bjaruphøjvej og i afgravning sydøst for denne frem til Bjarupgårdvej. Herfra føres motorvejen på en 540 m lang landskabsbro over dalstrøget ved Bjarup Mose og gennem Sønderskov for at blive ført på bro over den nuværende rute 15 og videre mod øst langs sydsiden af den nuværende rute 15 frem til forbindelse med Låsby-Århus Motorvejen. Tilslutningsanlæg Øst for Mollerup etableres et halvt tilslutningsanlæg Linå/Hårup med østvendte ramper. De to ramper tilsluttes Bjarupvej, der forlægges mod vest og føres under landskabsbroen over Bjarup Mose og direkte ind i den nuværende rute 15 mod vest. Resendallinien, strækningen Resenbrovej-Låsby 150

153 RESENDALLINIEN - RESENBROVEJ-LÅSBY Frakørselsrampen tilsluttes Bjarupvej i en rundkørsel, og den del af den nuværende Bjarupvej, der ligger syd for rundkørslen, nedlægges. Den del af den nuværende rute 15, der er beliggende øst for den forlagte Bjarupvej, tilsluttes denne i et T-kryds. Sydøst for Låsby etableres et tilslutningsanlæg Låsby i form af et ruderanlæg ved rute 457, Hammelvej. Frakørselsrampen for trafik fra vest tilsluttes rundkørslen syd for motorvejen. Sideanlæg Der etableres rasteanlæg ved Bjarup nordvest for Låsby. 151

154 RESENDALLINIEN - RESENBROVEJ-LÅSBY Motorvejens forløb sydvest om Voel Skærende veje og stier Syd for Voel føres Thorupgårdsvej over motorvejen. Mellem Voel og Mollerup føres Højgårdsvej på bro over motorvejen. I Bjarup føres Bjaruphøjvej på bro under motorvejen. Hvor motorvejen føres på landskabsbro over Bjarup Mose, føres Bjarupgårdvej under. Som beskrevet ovenfor under Tilslutningsanlæg, forlægges Bjarupvej mod vest og føres under landskabsbroen ved Bjarup Mose og direkte ind i den nuværende rute 15 mod vest. Tilslutningsanlæggets frakørselsrampe tilsluttes Bjarupvej i en rundkørsel nord for motorvejen, og den del af den nuværende Bjarupvej, der ligger syd for rundkørslen, nedlægges. Endelig tilsluttes den del af den nuværende rute 15, der er beliggende øst for den forlagte Bjarupvej, denne i et T-kryds. I Sønderskov føres den nuværende rute 15, Århusvej, under motorvejen. Sydvest for Flensted føres Skovsrodvej under motorvejen. Sydøst for Flensted afbrydes Lergravvej ved motorvejen. Til gengæld anlægges en lokalvej langs sydsiden af motorvejen fra Lergravvej til Skovsrodvej. Syd for Låsby opretholdes stiforbindelse til Ravnsøvej. I øvrigt afbrydes alle private adgangsveje og markveje, der krydses af motorvejen. 152

155 RESENDALLINIEN - RESENBROVEJ-LÅSBY Faunapassager Langs Thorupgårdsvej, hvor denne føres over motorvejen, anlægges en bred blød rabat som faunapassage for potedyr etc. Langs Højgårdsvej, hvor denne føres under motorvejen, anlægges en bred blød rabat som faunapassage for potedyr etc. Øst for underføringen af Højgårdsvej etableres en faunaunderføring for råvildt. Hvor motorvejen føres på landskabsbro ved Bjarup Mose, vil der være fri passage for kronvildt. Langs den østlige del af den nuværende rute 15, hvor denne føres under motorvejen i Sønderskov, anlægges en bred blød rabat som faunapassage for mindre dyr. I den østlige ende af Sønderskov opføres en 20 m bred faunabro for råvildt. Langs Skovsrodvej, hvor denne føres under motorvejen, anlægges en bred blød rabat som faunapassage for potedyr etc. Støjafskærmning For at undgå at sammenhængende boligbebyggelser belastes med støjbidrag fra vejen på over 55 db(a) etableres støjafskærmning langs motorvejen på en 600 m lang strækning syd for Låsby parallelt med boligområdet syd for Gl. Silkeborgvej. Motorvejens forløb ved Bjarup Mose og tilslutning til Århusvej, set mod øst 153

156 RESENDALLINIEN - ANLÆGSFASE Anlægsfase Ved anlæg af motorvejsstrækningen Bording-Låsby i Resendallinien skal i alt flyttes ca. 3,5 mio. m 3 jord. Heraf skal ca. 2,2 mio. m 3 flyttes inden for projektet, mens ca. 1,3 mio. m 3 er overskudsjord, der skal udsættes. Langs motorvejen vil et m bredt areal blive berørt af anlægsarbejderne. Ved tilslutningsanlæggene kan arealet dog blive over 200 m bredt, og enkelte steder, hvor motorvejen ligger på en høj dæmning eller dybt nedgravet, kan det berørte areal også blive over 100 m bredt. Der skal flyttes store mængder jord fra de steder, hvor motorvejen skal nedgraves til de steder, hvor motorvejen skal ligge på dæmning. Det tilstræbes at gøre disse afstande så små som muligt, men i nogle tilfælde skal jorden transporteres flere kilometer i den nye vejlinie. For at undgå at forstyrre trafikken på de skærende veje anlægges broerne normalt før, jordarbejderne påbegyndes. Normalt transporteres der dog ikke jord over de større broer og fra den ene etape til den anden. Under anlægsarbejderne kan der blive behov for at inddrage naboarealer til arbejdsarealer og interimsveje. Endvidere vil en række arealer blive anvendt til udsætning af overskudsjord. Disse arealer vil blive søgt retableret efter brugen, så de kan anvendes på samme måde som før. I forbindelse med opførelse af broerne kan det blive nødvendigt at lukke nogle veje i kortere eller længere perioder. Opførelse af dalbroer over Funder Ådal og over Gudenådalen Broerne opføres på piller så skånsomt som muligt i forhold til det underliggende terræn. Derfor påregnes anvendt en metode, hvor brodækket bygges på toppen af pillerne uden brug af stillads. For at kunne grave ud til fundamenter for pillerne og støbe disse anlægges en midlertidig arbejdsvej i dalbunden. Arbejdsvejen, som skal give adgang for gravemaskiner og lastbiler, vil typisk blive anlagt langs den kommende brolinie. Efter støbning af fundamenter og bropiller tilfyldes hullerne omkring fundamenterne med jord, så kun selve bropillerne er synlige. Efterhånden som bropillerne færdiggøres, kan arbejdsvejen nedlægges, og terrænet retableres. Hvis afstanden mellem bropillerne ikke overstiger m, kan brodækket bygges ved fri fremskydning eller fagvis frembygning. Ved fri fremskydning skubbes brodækket ud over pillerne efterhånden som der bygges mere og mere til på det bagfra. Herved opnås, at man kun skal have én arbejdsplads for enden af broen på fast grund.

157 RESENDALLINIEN - ANLÆGSFASE Ved fagvis frembygning placeres en midlertidig stålrammekonstruktion fra én bropille til den næste, hvorpå brodækket støbes til det pågældende fag. Herefter føres stålrammen frem til næste fag, hvor det næste brodæk støbes, osv. Ved større afstand mellem pillerne kan anvendes fri frembygning, en metode, der er velkendt i Danmark, idet den blev anvendt ved opførelsen af Svendborgsundbroen ( ), Sallingsundbroen ( ) og Vejlefjordbroen ( ). Fri frembygning Ved fri frembygning bygges brodækket af elementer, der køres på plads med en specialbygget løbekran. Kranen starter ved broens landfæste, hvorfra den kan nå ud til og støtte på den første pille. Her placerer den et dæk-element tilpasset toppen af pillen, se figur 1. Når dette er overstået, sender løbekranen en understøtning frem til dæk-elementet på pillen, således at kranen kommer til at stå på pillen, se figur 2. Herefter køres selve kranen frem over understøtningen, indtil den har ca. halvdelen af sin samlede længde på hver side af understøtningen, se figur 3. Figur 1 Opførelse af dalbro ved fri frembygning Figur 2 Figur 3 Figur 4

158 RESENDALLINIEN - ANLÆGSFASE Nye dæk-elementer køres med lastbil ad den færdige del af brodækket frem til kranen, som sørger for den videre transport og placerer elementerne skiftevis på hver side af pillen, for at undgå en skæv belastning af denne. Fremførsel og indbygning af dæk-elementer fortsættes, indtil der opnås kontakt med den færdige del af brodækket. Herefter kører kranen videre frem på broen til næste pille, og processen gentages, se figur 4. Arbejdsplads For alle de ovenfor beskrevne metoder gælder, at der bliver behov for en del store arbejdspladser: Til brobyggeriet skal etableres en mindre arbejdsplads omkring hver bropille i forbindelse med udførelse af fundament og pille og én (evt. flere) arbejdspladser til fremstilling af dele til brodækket beliggende for enden af broen. Ortofoto med midlertidige arbejdsveje og arbejdspladser ved anlæg af bro

159 RESENDALLINIEN - ANLÆGSFASE Afvandingssystem Regnvandsbassiner til opsamling af vejvandet anlægges samtidig med gennemførelsen af jordarbejderne. Højspændingsledninger Resendallinien krydser en 400 kv ledning mellem Bording og Pårup. På en 8 km lang strækning fra Funder Kirkeby til Viborgvej forløber linien tæt langs en 150 kv ledning, som den krydser flere gange. Desuden krydses flere 150 kv ledninger nord og nordøst for Silkeborg. I forbindelse med anlæg af motorvejen vil der blive behov for at omlægge nogle af disse ledninger eller flytte enkelte master lidt. Det vil endvidere blive overvejet, om nogle af ledningerne kan omlægges til jordledninger. Naturgas Resendallinien krydser DONG s transmissionsledning to steder nord for Silkeborg, og på en ca. 1 km lang strækning nordvest for Silkeborg mellem Øster Bording og Viborgvej forløber linien parallelt med transmissionsled ningen i en afstand af ca. 100 m. Vest for Silkeborg krydser motorvejen Naturgas Midt-Nords fordelingsledning to gange. Motorvejsanlægget kan i visse situationer medføre, at naturgasledningerne skal omlægges på større eller mindre strækninger, mens der i andre situationer kan bygges et rør omkring ledningerne, der gør det muligt at komme til ledningerne, selvom de krydses af en motorvej.

160 RESENDALLINIEN - TRAFIKALE KONSEKVENSER Trafikale konsekvenser De trafikale konsekvenser af at anlægge en motorvej i Resendallinien er beregnet på samme måde som for en motorvej i Ringvejslinien. Anlæg af motorvej på strækningen Bording-Låsby medfører, at der overflyttes trafik fra en del af det øvrige vejnet i området, først og fremmest fra den nuværende rute 15 mellem Bording og Låsby, men også fra andre veje i korridoren mellem Herning og Århus som følge af, at der bliver sammenhængende motorvej mellem Herning og Århus. Motorvejen vil således medføre en aflastning af mange veje i området, men vil også bevirke, at nogle veje får mere trafik. Ifølge trafikberegningerne vil en motorvej mellem Bording og Låsby i Resendallinien få følgende årsdøgntrafik i 2010-niveau: biler på strækningen Bording-Funder, biler på strækningen Funder-Resenbro/Voel og biler på strækningen Resenbro/Voel-Låsby. Trafikken på motorvejen og ændringerne i trafikken på det øvrige vejnet er vist på trafikkortene på de næste sider. Tallene i de røde bokse uden fortegn viser den beregnede årsdøgntrafik i 2010 på motorvejen, mens tallene i de grønne og røde bokse med - og + viser hhv. aflastning og merbelastning af det øvrige vejnet i forhold til årsdøgntrafikken i basissituationen (se afsnittet om trafikale konsekvenser i Ringvejslinien).

161 RESENDALLINIEN - TRAFIKALE KONSEKVENSER Hvinningdalvej - Sdr. Ringvej Sdr. Ringvej - Viborgvej Viborgvej - Ansvej Ansvej - Oslovej Oslovej - Århusvej Basissituationen ÅDT ÅDT Resendallinien ÅDT Ændring af basis Ringvejslinien ÅDT Årsdøgntrafi k på Ringvejen i Silkeborg i basissituationen (0-alternativet) og med en motorvej i Resendallinien hhv. i Ringvejslinien I beregningerne er forudsat den gældende generelle hastighedsgrænse på 110 km/h for motorveje. Såfremt hastighedsgrænsen sættes op, vil den nye motorvej sandsynligvis tiltrække lidt mere trafik fra det øvrige vejnet. Den nuværende rute 15 aflastes for biler på strækningen Bording-Funder (det sammme som i Ringvejslinien), biler på strækningen Funder- Lysbro (mod i Ringvejslinien) og biler på strækningen Silkeborg Øst-Låsby (mod biler i Ringvejslinien). Aflastningen af Ringvejen i Silkeborg på strækningen Lysbro-Silkeborg Øst fremgår af ovenstående tabel, som viser årsdøgntrafikken i hhv. basissituationen i år 2000 og 2010 og i situationen med en motorvej anlagt i Resendallinien samt ændringerne i forhold til basissituationen i Til sammenligning er også vist trafikken med motorvejen anlagt i Ringvejslinien.

162 RESENDALLINIEN - TRAFIKALE KONSEKVENSER Herningvej aflastes for 400 biler og Vestergade-Søgade-Søvej samt Drewsensvej for biler. Det er en del mindre end i Ringvejslinien. Viborgbro over Silkeborg Langsø aflastes for 900 biler (det samme som i Ringvejslinien), og der opnås også mindre aflastninger på gaderne nord og syd for Viborgbroen. Kærsgårdsbroen (Søndre Ringvej) får en mertrafik på 300 biler (mod i Ringvejslinien). Nordre Højmarksvej-Østre Højmarksvej-Harsnablundvej-Resendalvej-Dybdalen-Hårupvej aflastes for biler (mod i Ringvejslinien). Årsdøgntrafi k i 2010 på en motorvej i Resendallinien og ændringer på det øvrige vejnet i 1000 biler Viborgvej (rute 52) får en mertrafik på 800 biler på en strækning nord for Nordre Ringvej (mod i Ringvejslinien), biler mellem Nordre Højmarksvej og motorvejen og biler nord for denne.

163 RESENDALLINIEN - TRAFIKALE KONSEKVENSER Tilsvarende får rute 46 (Silkeborg-Ans) en mertrafik på biler syd for motorvejen og biler nord for denne. Til gengæld aflastes rute 13 (Viborg-Vejle) for biler, rute 186 (Skive- Ans) for biler og rute 26 (Viborg-Århus) for biler (mod i Ringvejslinien). Endvidere aflastes den nord-sydgående vejforbindelse fra rute 26 over Gjern, Sorring og Låsby til Skanderborg for biler. Syd for Silkeborg aflastes Sejsvej for 800 biler (mod i Ringvejslinien) og vejen gennem Sejs, Svejbæk og Laven for biler (lidt færre end i Ringvejslinien).

164 RESENDALLINIEN - TRAFIKALE KONSEKVENSER Rejsetid Anlæg af en motorvej Bording-Låsby vil reducere rejsetiden på strækningen med ca. 15 minutter i forhold til rejsetiden på den nuværende rute 15 i 2010, jf. tabellen nedenfor, som angiver rejsetiden under normale trafikforhold. Rute 15 Bording-Låsby Nuværende rute 15, 2000 Nuværende rute 15, 2010 Motorvej i Ringvejslinien Motorvej i Resendallinien Strækningslængde (km) 38,2 *) 39,0 38,4 40,6 Beregnet rejsetid (minutter) *) Inkl. Herning-Bording Motorvejens etapeafslut ning ved Bording I morgen- og eftermiddagsmyldretiden vil tidsbesparelserne være væsentlig større. Det gælder også for de bilister, der i dag benytter andre veje for at undgå problemerne på rute 15 gennem Silkeborg. På årsbasis vil motorvejen i Resendallinien medføre en samlet tidsbesparelse for trafikanterne på ca. 1 mio. timer (Det samme som for en motorvej i Ringvejslinien). Kollektiv trafik Som beskrevet under Ringvejslinien forventes anlæg af en motorvej på strækningen mellem Bording og Låsby kun at påvirke den kollektive trafik i meget begrænset omfang. Således forventes ingen større overflytning af personture fra regionaltoget Århus-Skanderborg-Silkeborg-Herning til bil. Ekspresbusserne, som i dag kører på rute 15, vil med en motorvej i Resendallinien med fordel kunne benytte motorvejen mellem Bording og Funder, men ikke mellem Silkeborg og Låsby. De regionale og lokale busruter vil stort set ikke blive berørt at motorvejsanlægget. Kun i anlægsfasen vil der kunne blive tale om midlertidige omlægninger.

165 RESENDALLINIEN - TRAFIKSIKKERHED Gang- og cykeltrafik Anlæg af en motorvej vil forbedre forholdene for cyklister og fodgængere langs den nuværende rute 15. På strækningen gennem Silkeborg vil forbedringerne dog være begrænsede, da Ringvejen fortsat vil have en betydelig lokaltrafik efter anlæg af motorvejen nord om byen. Der vil blive gode muligheder for at krydse motorvejen, idet der etableres et større antal vej- og stiforbindelser på tværs af motorvejen. Handicappede Handicappede vil få mulighed for at benytte samtlige faciliteter på motorvejens sideanlæg, idet alle sideanlæg vil blive indrettet handicapvenlige. Trafiksikkerhed Motorveje er væsentligt mere sikre end andre veje. Først og fremmest fordi der ikke forekommer krydsende trafik. Endvidere fordi vejen er forbeholdt motortrafik, hvilket indebærer et ensartet hastighedsniveau og ingen bløde trafikanter, og endelig fordi de to modsatrettede trafikstrømme er adskilt fra hinanden af en midterrabat. Det er beregnet, at der ved anlæg af en motorvej i Resendallinien spares ca. 10 personskadeuheld pr. år (i 2010-niveau), heraf 6 uheld på strækningen Bording- Funder (etape 1). Derudover spares et betydeligt antal uheld med materielskade alene. Besparelserne vil opnås som følge af den trafikale aflastning på det eksisterende vejnet, modregnet de personskadeuheld, der kan forventes på den nye motorvej. Til sammenligning vil en motorvej i Ringvejslinien spare personskadeuheld pr. år. Den større uheldsbesparelse ved en motorvej i Ringvejslinien hænger sammen med, at en motorvej i denne linie vil overtage såvel gennemfartstrafikken som hovedparten af den lokale trafik på ringvejen i Silkeborg. For at sikre at motorvejen bliver projekteret og anlagt så trafiksikkert som muligt, vil der løbende blive foretaget trafiksikkerhedsrevision af projektet.

166 RESENDALLINIEN - PÅVIRKNING AF EJENDOMME Påvirkning af ejendomme En gennemførelse af Resendallinien vil berøre en lang række bygningsanlæg og ejendomme. I forbindelse med VVM-høring, liniebesigtigelse og ekspropriation vil der kunne ske justeringer af linieføringen, og sådanne justeringer vil kunne få andre konsekvenser for ejendommene. Det er derfor ikke muligt med sikkerhed at beskrive, hvilke arealer der skal afstås til vejanlægget, og hvilke ejendomme der skal totaleksproprieres og eventuelt nedrives. Den følgende beskrivelse af konsekvenserne for arealanvendelsen og ejendommene skal ses i dette lys. For at få et nuanceret billede af arealanvendelsen er der, ud fra oplysningerne i offentlige registre, foretaget en registrering af ejendommenes anvendelse, størrelse og beliggenhed. For landbrugsejendommenes vedkommende er det tillige undersøgt, om der er ejendomme med store dyrehold, som i relation til landbrugslovens arealgrænser vil få problemer, hvis de afstår areal til vejanlægget. Ligeledes er det undersøgt, hvilke landbrugsejendomme der drives sammen, medens det ikke har været muligt at undersøge, hvilke ejendomme der forpagter jord, idet der ikke findes tilgængelige oplysninger herom. I de efterfølgende projekteringsfaser vil der, for at mindske ulemperne for berørte landbrugsejendomme, blive undersøgt muligheder for en jordfordeling, der vil indgå som et led i ekspropriationerne. Jordfordelingsforslaget udarbejdes i tæt kontakt mellem Vejdirektoratet og lodsejerne, normalt med bistand fra en jordfordelingskonsulent Arealanalysen er nærmere beskrevet og dokumenteret i rapporten Arealanvendelsesanalyse (se oversigten sidst i rapporten). 164

167 RESENDALLINIEN - PÅVIRKNING AF EJENDOMME Strækningen Bording-Funder Fra Bording og frem til skoven ved Hørbylunde, gennemskæres en række ret velarronderede landbrugsejendomme, som hver for sig vil blive påført store ulemper. Det vurderes imidlertid, at det vil være muligt at afhjælpe en stor del af ulemperne ved en jordfordeling. Kun en enkelt ejendom skal totaleksproprieres. Skoven ved Hørbylunde og skoven øst for Funder Ådal er fredskov. Motorvejsanlægget vil lægge beslag på op til 20 ha fredskov. Det betyder, at der skal plantes erstatningsskov, antagelig af mindst samme størrelse. Erfaringen er, at erstatningsskoven normalt skal have et større areal end den skov, der ryddes. En erhvervsejendom, asfaltfabrikken Pankas, gennemskæres af motorvejen. Denne virksomheden vil muligvis ikke kunne fortsætte sin produktion i sin nuværende form efter gennemskæringen. Fra Pankas og frem til tilslutningsanlægget ved Funder må 2-3 ejendomme forventes totaleksproprieret. Motorvejens forløb ved Funder Ådal 165

168 RESENDALLINIEN - PÅVIRKNING AF EJENDOMME Strækningen Funder-Viborgvej Denne strækning er karakteriseret ved en række hovedsagelig mindre landbrugsejendomme og spredt skovbevoksning. Op til 10 mindre landbrug og enfamiliehuse må forventes totaleksproprieret. En jordfordeling vil i noget omfang kunne afhjælpe ulemperne ved gennemskæringerne af landbrugsejendommene. En grusgrav gennemskæres, men grusgraven forventes at kunne fortsætte efter flytning af produktionsudstyret. Strækningen Viborgvej-Resenbrovej Strækningen er et udpræget landbrugsområde, og en række store og mellemstore landbrug vil blive berørt af motorvejsanlægget. Op til 5 større landbrug gennemskæres i væsentlig grad med driftsmæssige gener til følge. En jordfor deling vil dog kunne afhjælpe en del af ulemperne for landbrugene. Op til 8 landbrug og enfamiliehuse må forventes totaleksproprieret. En ejendom med liberalt erhverv berøres i en sådan grad, at den må forventes totaleksproprieret. Strækningen Resenbrovej-Låsby Denne strækning er som den foregående et udpræget landbrugsområde med mange mellemstore og store landbrug og driftsenheder. Op til 5 mindre landbrug og op til 3 enfamiliehuse må forventes totaleksproprieret. Flere landbrug bliver gennemskåret i væsentlig grad. Det vurderes, at der er gode muligheder for at afhjælpe ulemperne for landbrugene ved en jordfordeling. Hvor motorvejen passerer den nuværende hovedlandevej mellem Linå og Låsby, gennemskæres fredskoven Sønderskov på en 700 m lang strækning, og umiddelbart syd for Låsby gennemskæres en fredskov på en 600 m lang strækning. Det betyder, at der skal plantes erstatningsskov modsvarende ca. 10 ha fældet fredskov. Umiddelbart øst for Sønderskov gennemskæres et område, der i Regionplan 2001 for Århus Amt er udlagt til råstofområde. 166

169 RESENDALLINIEN - PÅVIRKNING AF EJENDOMME I nedenstående skema er i afrundede tal opgjort antallet af bygningsanlæg og ejendomme beliggende inden for 100 meters afstand fra de undersøgte vejlinier (Ved bygningsanlæg forstås den samlede bygningsmasse på en ejendom, uanset om der på en ejendom findes flere selvstændige bygninger. Ved ejendomme forstås matrikulære enheder). Antal ejendomme inden for 50 m fra vejmidtlinien Bygningsanlæg Ejendomme Antal ejendomme m fra vejmidtlinien Bygningsanlæg Ejendomme Resendallinien Nebellinien Linålinien Ringvejslinien Land By (kun 0-30 m) sporet Ringvej Land By (kun 0-30 m) Bygningsanlæg og ejendomme inden for 100 meters afstand fra de undersøgte linier 167

170 RESENDALLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG KULTURMILJØ Påvirkning af natur, landskab og kulturmiljø Det åbne land og byerne er beskyttet af en række love, og amter og kommuner har lagt planer for arealanvendelsen. De væsentligste værdier er kort beskrevet for hver etape, og det er vurderet, hvordan en motorvej i Resendallinien påvirker natur, landskab og kulturmiljø, herunder befolkning, bymiljøer og frilufts interesser. Der findes en mere detaljeret beskrivelse i rapporten Miljøvurdering. Påvirkninger af de øvrige miljøfaktorer som følge af Resendallinien beskrives oversigtligt i denne publikation under Påvirkning af vandmiljø samt Støj, luftforurening og råstofforbrug. Generelt Den nye vej er indpasset i landskabet på en sådan måde, at ejendomme og værdifulde kultur- og naturlandskaber berøres mindst muligt. Alligevel skal nogle ejendomme afgive arealer til vejen, andre får ændrede adgangsforhold, og det har heller ikke været muligt at friholde alle værdifulde kultur- og naturlandskaber. Planforhold på strækningen Bording-Funder Motorvejen vil generelt udgøre en ny, kraftig barriere for mennesker, dyr og planter samt være et visuelt dominerende element. Trafikken på vejen er en ny støj- og lyskilde i det uforstyrrede landskab, og bilernes udstødning er en kilde til luftforurening. 168

171 RESENDALLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG KULTURMILJØ Signaturforklaringen til venstre er gældende for alle kort med planforhold, der er vist i dette kapitel 169

172 RESENDALLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG KULTURMILJØ Planforhold på strækningen Funder-Viborgvej (signaturforklaring, se side 169) 170

173 RESENDALLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG KULTURMILJØ Til gengæld bliver der mindre støj langs den gamle vej, og det bliver mere sikkert at køre på den for lokale bilister, cyklister og traktorer. Den nye vej bliver mere sikker og mere fremkommelig for den overordnede trafik end den gamle vej. Strækningen Bording-Funder Eksisterende forhold Bording-Funder strækningen er identisk med Ringvejslinien til og med passagen af Funder Ådal. Fra Funder Ådal til Funder adskiller de to linieføringer sig så lidt fra hinanden, at Resendallinien ikke berører værdier udover de, der er omtalt under Ringvejslinien. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger Miljømæssigt adskiller Resendallinien sig fra Ringvejslinien på følgende måde: Syd for Funder Kirkeby gennemskærer den nye motorvej en lille skræntskov, der ligger i forlængelse af skovområderne ned mod Abildskov Dal. Ved Funder Kirkeby bliver Funder Kirkevej tilsluttet motorvejen. Det medfører, at tilkørsel til motorvejen bliver delvis blandet sammen med lokaltrafik af f.eks. skolebørn, der benytter Funder Kirkevej til og fra skolen i Funder. For at gøre skolevejen sikker at færdes på bliver der anlagt cykelsti i begge sider af vejen. Støjmæssigt kommer motorvejen tættere på Funder Kirkeby og ligger samtidig på en lidt større dæmning i dalstrøget syd for Funder Kirkeby. Det betyder, at støjudbredelsen bliver større for Resendallinien end for Ringvejslinien. Strækningen Funder-Viborgvej Eksisterende forhold Strækningen fra Funder til Viborgvej tangerer Hvinningdal, se særligt opslag. Nordøst for Hvinningdal kan strækningen karakteriseres af et højdedrag (vandskel), hvor vandløbene skiller og løber enten mod nordvest eller sydøst. Vandskellet er dannet som et bakkedrag (randmoræne) af det materiale, isen har bragt med sig. Udover randmorænen ved Balle er landskabet præget af dødis med vandhuller og moser. Mellem Overgård Plantage og Hvinningdal er et meget stort område lagt ud til skovrejsning, blandt andet for at beskytte et område med særlige grundvandsinteresser. Fladmosen ligger oven for Hvinningdal i en ret isoleret lavning, men har økologisk forbindelse til denne. Mosen er udpeget som et muligt, fremtidigt naturområde, men er i dag afvandet og fremstår som et lille pilekrat og en lille eng. 171

174 RESENDALLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG KULTURMILJØ Landsbyerne på strækningen er blevet mere eller mindre opslugt af Silkeborg by: Hvinningdal, Øster Bording, Balle by og Balle Kirkeby. Der er planer om yderligere byvækst i et ca. 1 km bredt bælte vest for de nuværende parcelhusområder i Silkeborg. Hvinningdal og Balle, der ligger ca. 1,5 km fra Balle Kirkeby, var oprindeligt ældre landsbyer uden kirker. Omkring Hvinningdal er der opført en helt ny bydel med en ny, moderne vandrekirke opført i træ samt butikker og institutioner. Begge byer er helt omdannet til forstadskvarterer uden landsbyens oprindelige struktur. Øster Bording er en med nutidens øjne ganske lille landsby uden kirke og med kun få bevarede gårde. Balle Huse er en samling udflyttergårde i et stærkt kuperet randmorænelandskab med mange nåle- og løvtræskrat. Balle Kirkeby har en karakteristisk, højtliggende kirke. Omkring kirken er i nyere tid opstået en lille by med nogle få gårde. 172

175 RESENDALLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG KULTURMILJØ Konsekvenser og afværgeforanstaltninger En motorvej i Resendallinien vil ikke betyde de store påvirkninger af selve Hvinningdal, da motorvejen anlægges oven for dalen. Derimod vil motorvejen betyde en ret kraftig fragmentering af de sammenhængende hede- og plantageområder på kanten af Hvinningdal. Motorvejen gennemskærer f.eks. et lille stykke af Gammelvorm Plantager, plantagen på Hvinningdal Hede og en lille slugt med skræntskov. Motorvejen forløber gennem kuperet terræn, og det kan betyde store afgravninger og påfyldninger og dermed fjernelse af mere areal med natur, end hvis terrænet var mere jævnt. Hvinningdals funktion som spredningskorridor forringes, da vejen vil virke som en massiv barriere mellem naturområderne i Hvinningdal og det omgivende åbne land, f.eks. mellem Gammelvorm Plantager og Funder Stormose. For at mindske barrierevirkningen for råvildt bliver der bygget en fælles vej- og faunaunderføring til råvildt ved Gammelvorm Plantager. På Hvinningdal Hede ligger en stor grusgrav, der er kortlagt som potentielt forurenet, hvilket kræver en særlig miljøhåndtering i anlægsfasen. Planforhold på strækningen Viborgvej-Resenbrovej (signaturforklaring, se side 169) 173

176 RESENDALLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG KULTURMILJØ 174 Syd for Fladmosen krydses det rekreative stiforløb (Kjellerupstien), der forløber langs en nedlagt jernbane. Der bliver lavet en fælles sti- og faunapassage under motorvejen. Over Fladmosen ligger motorvejen på dæmning og bliver derved visuelt og støjmæssigt dominerende. Naturmæssigt vil motorvejen ikke betyde de store konsekvenser for tilstanden i dag, men området er udpeget som potentielt naturgenopretningsområde. Der vil blive bygget en m lang landskabsbro over mosens laveste dele, så en retablering af området som våde enge stadig er en mulighed, og så dyrevildtet kan passere vejen. Bebyggelserne ved det nye Hvinningdal samt i Øster Bording, Balle Huse og Balle Kirkeby vil opleve trafikken på den nye vej som en ny støjkilde i det åbne land. I Balle Kirkeby vil støjen fra trafikken på den forlagte og overførte Viborgvej være lidt mere dominerende end i dag. Strækningen Viborgvej-Resenbrovej Eksisterende forhold Mellem Viborgvej og Resenbrovej er der to altoverskyggende landskabselementer: det stærkt kuperede Dødislandskab nord for Silkeborg samt Gudenådalen og Nordskoven. Disse er beskrevet under særlige opslag. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger Silkeborg by friholdes af motorvejen. Ringvejen aflastes for biler i forhold til 0-alternativet. For dødislandskabet nord om Silkeborg vil en motorvej i Resendallinjen betyde en opsplitning af landskabet og udgøre en væsentlig fysisk og visuel barriere samt en ny støjkilde i de i forvejen stille områder. En motor vej gennem det kuperede landskab vil betyde væsentlige afgravninger og påfyldninger. På lang sigt vil Silkeborg formodentlig brede sig mod nord, og en del af landskabet syd for motorvejen vil efterhånden blive opslugt af byen. Det meget kuperede landskab vil dog være uegnet til erhvervsområder, men måske mere velegnet til en tættere beboelse end i dag. Overdrevet ved Gubsø bliver gennemskåret af linieføringen og vil formodentligt blive ødelagt, idet græsning næppe kan opretholdes på de tilbage værende arealer. Motorvejen kommer tæt på moseområdet. Det er dog ikke sikkert, at den vilde fauna bliver væsentligt påvirket, men motorvejsdæmningen vil virke som en barriere mod nord og nordøst, da det ikke har været muligt at indarbejde en passage umiddelbart nord for Gubsø. Nærmeste passagemulighed for råvildt og harer er langs Skægkær Bæk. Gubsø kommer ikke til at modtage vejvand. På Sejling Hede bliver et lille løvtræskrat berørt ikke i sig selv et væsentligt miljøproblem, men et indgreb i det særegne landskab syd for med et markant dødishul.

177 RESENDALLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG KULTURMILJØ Motorvejen skærer et hjørne af den græssede eng ved Hulbo Mose, og områdets rekreative og landskabelige værdi forringes væsentligt. For at dyr og planter kan passere vejen, bygges en 50 m lang landskabsbro over engen. Dødishullet ved Bjørnholt bliver krydset af motorvejen på en høj dæmning med rør igennem til den mindre fauna. Umiddelbart øst herfor ligger vejen i afgravning, inden den krydser slugten med Sejling Bæk. Et overdrev på skrænterne bliver delvist ødelagt, og slugten bliver visuelt forstyrret. Der bliver passagemulighed for vildtet i dalbunden under en landskabsbro. Motorvejen vil udgøre en barriere mellem de små paddelokaliteter ved Nørreskov, og muligvis vil et par vandhuller blive ødelagt som følge af vejanlægget, enten fordi vejen forløber direkte gennem dem, eller fordi de afvandes. Der vil blive anlagt nye huller til erstatning af de, som ødelægges. Vejanlægget forløber gennem et område med ny skov, der har bredt sig ned i en lille slugt ned mod Nebel Bæk-dalen. Beplantningen er med til at skjule vejanlægget, og der vil blive bygget en underføring til hjortevildtet. For at friholde Nebel Bæk-dalen mest muligt har vejanlægget et forløb gennem et område, der er udlagt til mulig byvækst (beboelse) af Silkeborg Kommune, og motorvejen skærer også et lille hjørne af et område, der er ved at blive omdannet til beboelse. Der vil dog være mulighed for at indarbejde en skjulende og støjdæmpende beplantning i bebyggelsen, så motorvejen ikke kommer helt tæt på. (Teksten fortsætter side 182 efter de Særlige opslag) 175

178 SÆRLIGT OPSLAG - DØDISLANDSKAB NORD FOR SILKEBORG Dødislandskab nord for Silkeborg Gubsø, Hulbo Mose, Grauballemandens Mose og talrige vandhuller nord for Silkeborg er alle en del af et større landskab, der er karakteriseret som stærkt kuperet med mange lavninger uden afløb. Det giver et spændende, uroligt landskabsbillede uden store, gennemgående landskabstræk, men med en helt særlig oplevelsesmæssig værdi. Landskabet er dannet af stillestående is såkaldt dødis i slutningen af forrige istid. Gletscherfronten var smeltet tilbage mod øst, og tilbage lå et virvar af isrester mellem sten, grus og jord. Landskabet betyder, at der er mange, men ret små og isolerede naturområder, f.eks. vandhuller, moser, enge og overdrev. De stejle skråninger har medført, at en del af området er ret ekstensivt dyrket, med brak eller afgræsning. Stednavnene viser også, at det ikke er de mest indbringende jorder, der ligger her: Sejling Hede, Nisset Sønderhede, Bredmose og Djævlemosegård. 176

179 SÆRLIGT OPSLAG - DØDISLANDSKAB NORD FOR SILKEBORG Det største enkelte naturområde er Gubsø. I det 19. århundrede var Gubsø en stor, lavvandet sø, der flere gange blev forsøgt afvandet. I dag er området en mose med enkelte åbne vandflader. Dunhammer og lysesiv danner et næsten 2 meter højt uigennemtrængeligt vildnis omkring vandområderne. Mosens væsentligste naturkvalitet er, at den er svært tilgængelig, og området benyttes af f.eks. ynglende rørhøg og som skjulested for råvildt. På skrænterne ned mod Gubsø er der et værdifuldt overdrev. Overdrev er en næringsfattig naturtype, der er i tilbagegang på landsplan, og på dette overdrev vokser flere sjældne planter, der igen tiltrækker en lang række specialiserede insekter. Mosen ligger på et vandskel, hvor Skægkær Bæk udspringer. Bækken er rørlagt under Sejlingvej i dag, men fungerer som god spredningskorridor for vildtet. Omkring et markant vanddækket dødishul på Sejling Hede rejser terrænet sig stejlt til et meget flot kuperet landskab med overdrev og løvtræskrat. Hulbo Mose var tidligere en tørvemose, og de gamle tørvegrave fremstår som små søer. Engene op til mosen afgræsses, hvilket medfører, at området har store landskabelige værdier med græsningslunde omkring de åbne vandflader. Området bruges rekreativt til jagt og fiskeri. Ved Bjørnholt er et meget markant dødishul med et lille vandhul og en mose omgivet af afgræsset og drænet eng. Sejling Bæk løber i en smal slugt ved Nisset Sønderhede, og i slugten er der foruden vandløb også mose og eng i dalbunden, og på siderne er der overdrev. En højspændingskorridor skæmmer det ellers uforstyrrede landskabelige indtryk. Nord for Nørreskov Bakke er der et kuperet område, hvor de vanddækkede lavninger er gode paddelokaliteter. På Grauballe Vestermark er der flere små vandhuller, et par løvtræskrat og mosen, hvor Grauballemandens lig blev fundet under tørvegravning. De interessante småbiotoper er kædet sammen af braklagte marker, fordi terrænet er for stejlt til traktorkørsel, og det kuperede landskab har derfor fået et overdrevslignende præg med løvtræskrattene som de faste holdepunkter. Mellem de oven for beskrevne særligt værdifulde områder er der flere små isolerede vandhuller, ligesom der i beskrivelsen kun er taget de områder med, der kan blive direkte berørt af en af linieføringerne for motorvejen. 177

180 SÆRLIGT OPSLAG - GUDENÅDALEN OG NORDSKOVEN Gudenådalen og Nordskoven 178 Gudenådalen er udover Funder Ådal et af de meget markante landskabselementer ved Silkeborg. Gudenådalen er en smeltevandsdal, der udover Danmarks længste vandløb, Gudenåen, indeholder de store søer, som er et væsentligt kendetegn for Silkeborg. Tættest på byen ligger Silkeborg Langsø, syd for byen ligger søerne Ørnsø, Almind Sø, Brassø og Borre Sø. Gudenådalen med de tilstødende sidedale (Nebel Bæk-dalen og Linådalen) er et område af særlig landskabelig interesse. Dalen er 2-3 km bred med en højdeforskel fra bund til det omgivende landskab på ca. 50 m. Mellem søerne ligger Danmarks største sammenhængende skovområde, Nordskoven, Østerskov og Vesterskov, som er en blanding af nåleskov og løvskov på relativt sandet jord. De ældre og meget værdifulde løvskove er især tilknyttet de vældprægede og imponerende skræntpartier ned mod smeltevandsdalen. I tilknytning til Nordskoven ligger desuden Hårup Sande, der er et ældre tilplantet indsande med småklitter og en interessant og værdifuld svampeflora. Nogle steder i skovene er der mere åbne skovpartier med hedelyng og andre dværgbuske. Skovene er tilholdssted for bl.a. pattedyr, fugle, insekter og flagermus. Dalbunden nord for Hårup Sande og Resenbro ligger i store områder brak eller er tilplantet med nåletræer, fordi sandbunden ikke yder det store udbytte og er årsag til sandflugt. Det får dalen til at virke uforstyrret og naturpræget. I de våde områder laver amtet natur- og landskabspleje, og i disse områder er der mange sjældne planter. Især de åbne strækninger uden skjulende plantagevegeta-

181 SÆRLIGT OPSLAG - GUDENÅDALEN OG NORDSKOVEN tion giver et usædvanligt landskabskig med nogle af landets mest imponerende landskabsformer. En tur ad Pramdragerstien giver en usædvanlig flot oplevelse med et rigt fugleliv i rørskoven langs åen, en stille og åben dalbund med græssede enge og enkelte afsnørede åløb, en stor himmel, og hele dalen omsluttet af skovklædte skrænter. Pramdragerstien kan følges til Randers, og der er mulighed for at vandre en uges tid uden for egentlige veje. En nedlagt jernbane og de små snoede sammen veje i dalen bliver brugt til cykelture, ligesom kanosejlads på Gudenåen er en attraktion. I dalens sider vælder kilder frem, og også her byder naturen på en unik arts rig dom med både ekstremfattigkær- og ekstremrigkærarter, der omfatter kødædende planter og orkideer. Et sådant kildevæld findes f.eks. nord for Vældbækgård. Andre steder er dalsiderne dækket af hede og løvtræskrat, og disse naturtyper er også karakterdannende for dalen. Fredning Gudenådalen indgår i en større fredning, Sminge- og Gødvadfredningen, som omfatter hektar fredet i I fredningskendelsen nævnes, at Gudenådalens markante profil med de store højdeforskelle skal bevares. Fredningen er iøvrigt begrundet med de særlige smeltevandsterrasser, der vidner om forskellige afsmeltningsforløb under sidste istid, Pramdragerstien, de mange slugter og kildevæld samt det kuperede morænelandskab oven for dalen. EF-habitatområder Gudenå og Gjern Bakker er udpeget som EF-habitatområde (nr. 45). Området er udpeget for at beskytte følgende arter og naturtyper: Grøn kølleguldsmed Stor vandsalamander Damflagermus Odder Europæiske tørre heder Gamle egeskove på sandsletter med sur jordbund. Silkeborgskovene er udpeget som EF-habitatområde for at beskytte følgende arter og naturtyper: Odder Stor vandsalamander Kalkrige søer og vandhuller Næringsrige søer og vandhuller Overgansgtyper af moser og hængesæk Atlantiske bøgeskove på surbund med taks i busklaget Bøgeskove med et rigt og frodigt urtelag Sumpskove med rød-el og ask. Se endvidere det særlige opslag om EF-habitatområder. 179

182 SÆRLIGT OPSLAG - EF-HABITATOMRÅDER EF-habitatområder 180

183 SÆRLIGT OPSLAG - EF-HABITATOMRÅDER I Danmark er udpeget 250 såkaldte EF-habitatområder, der er levesteder for værdifulde dyr, planter og naturtyper, som Danmark har en international forpligtelse til at beskytte de arter og naturtyper. En ny motorvej mellem Bording og Låsby kan ikke undgå at krydse et EF-habitatområde, da to områder udgør et sammenhængende bælte øst for Silkeborg. (Silkeborgskovene og Gudenå og Gjern Bakker). Begge områder er næmere beskrevet under det særlige opslag om Gudenådalen og Nordskoven. Det betyder, at: Konsekvenserne for de områder, der krydses, skal vurderes Projektet kan gennemføres, hvis det ikke skader områdets integritet, det vil sige skader muligheden for at bevare eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpegede for Der kun må bygges et vejanlæg, der skader områdets levesteder og integritet, hvis: 1 der ikke findes alternativer 2 det er samfundsmæssigt bydende nødvendigt 3 der er indarbejdet foranstaltninger, der kan afværge negative påvirkninger af de arter og naturtyper, som området er udpeget for. 181

184 RESENDALLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG KULTURMILJØ (Fortsat fra side 175) I Gudenådalen betyder en højbro, at ådalens bund kun bliver berørt af bropillerne. Da niveauforskellene er meget store fra bund til top, er det nødvendigt at afgrave i dalens sider, og det betyder, at de højest liggende smeltevandsterrasser bliver berørt. Det lille kildevæld ved Vældbækgård bliver halveret, og sjældne planter og dyr mister derved et værdifuldt levested. En lille slugt med løvtræer på øst-skråningen bliver gennemskåret. I anlægsperioden vil der blive etableret midlertidige arbejdsveje i ådalen til nedgravning af bropillernes fundamenter. Den største virkning af en motorvej i Resendallinien er dog uden tvivl den landskabelige. En motorvej vil fragmentere et stort, sammenhængende landskab, forstyrre oplevelsen af den brede, åbne dal og forringe de rekreative muligheder, der er omfattet af Sminge- og Gødvadfred ningerne. Det, at motorvejen krydser dalen på en højbro, vil sikre sammenhæng i dalen, og støjen fra trafikken vil blive begrænset af støjskærme på begge sider af højbroen. Motorvejen og dalbroen over Gudenådalen passerer på en ca. 2,5 km lang strækning gennem Sminge- og Gødvadfredningerne. Da placering af et motorvejsanlæg er i strid med de frednings- og landskabsinteresser, der varetages af den nuværende fredning, må en ny fredningssag forventes. 182

185 RESENDALLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG KULTURMILJØ Det er vurderet, at de naturtyper og arter, som gør, at et ca. 500 m bredt område langs Gudenåen er udpeget til EF-habitatområde, ikke vil blive væsentligt berørt ved anlæg af motorvejen. Det kræver, at spild og kørsel begrænses under anlægsarbejderne, at anlægsarbejder i odderens ynglesæson undgås, samt at naturområder retableres efter anlæg. Odderen forventes at vende tilbage, når de værste forstyrrelser er overstået. Den store vandsalamander er primært tilknyttet de afsnørede åløb, som vejen ikke er i nærheden af, og naturtyperne i udpeg ningsgrundlaget forekommer ikke i linieføringen. Damflagermusen, der har et af dens hovedudbredelsessteder i området, kan stadig fouragere under broen efter anlæg, og motorvejen vurderes i driftsfasen på det nuværende grundlag ikke at udgøre et væsentligt problem for denne art. Grøn kølleguldsmed forventes heller ikke at kunne blive påvirket af motorvejen, når den først er anlagt. Skov- og Naturstyrelsen har tidligere udtalt, at en motorvej vil kunne anlægges på en sådan måde, at områdets integritet ikke vil blive skadet, og at den derved ikke er i konflikt med forpligtelserne i EF-habitatdirektivet. Spørgsmålet har været rejst i Folketinget, og den 20. december 1996 udtalte den daværende Miljø- og Energiminister: I den konkrete sag i Gudenådalen er styrelsen udfra en biologisk og juridisk vurdering i relation til EF-habitatdirektivet af den overbevisning, at der med de fornødne kompensationsforanstaltninger og præcisering af linieføringen i givet fald vil kunne anlægges en motorvej på en måde, så den ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for den natur og de arter, som udlægning af dette område skal sikre, og dermed ikke komme i konflikt med forpligtelserne i henhold til habitatdirektivet. Det vurderes, at en krydsning på en højbro i Resendallinien er den mest nænsomme løsning for en krydsning af habitatområdet i Gudenådalen på bro. Motorvejen krydser tre jorddiger. 183

186 RESENDALLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG KULTURMILJØ Resenbrovej-Låsby Eksisterende forhold På strækningen fra Resenbrovej til Låsby er Bjarup Mose og Linådalen de væsentligste naturområder, der kan blive berørt af et vejanlæg. En mere detaljeret beskrivelse af disse områder findes på et særligt opslag. Voel er en større landsby med kirke og enkelte bevarede gårde. I dag er byen i stort omfang omdannet til parcelhuskvarterer. Nye byvækstområder breder sig fra bykernen mod syd. Syd for byen ligger et stort område, der er udpeget som kulturmiljø på grund af de tætliggende gravhøje. Som en enkelt naturlokalitet i det ellers opdyrkede landskab ligger Husmose, der i den sydlige ende er noget tilgroet, men har mere åbne, græssede enge og vandflader i den nordlige ende. Planforhold på strækningen Resenbrovej-Låsby (signaturforklaring, se side 169) 184

187 RESENDALLINIEN - PÅVIRKNING AF NATUR, LANDSKAB OG KULTURMILJØ Konsekvenser og afværgeforanstaltninger En motorvej i Resendallinien vil ligge oven for Linådalen. Et lille overdrev i en slugt ved Molleruplund Bæk ned mod ådalen bliver lige netop bevaret, og her etableres en faunaunderføring til at sikre spredning af dyr og planter. Selve Bjarup Mose bliver ikke berørt. Tilslutningsanlægget til den nuværende rute 15 kommer dog til at udgøre en væsentlig barriere ved mosen, ligesom det bliver meget dominerende i den markante tunneldal. I forvejen virker den nuværende rute 15 forstyrrende i tunneldalen. (Teksten fortsætter side 188 efter Særligt opslag) 185

188 SÆRLIGT OPSLAG - BJARUP MOSE OG LINÅDALEN Bjarup Mose og Linådalen Bjarup Mose ligger i en markant tunneldal, hvor Linå løber mod vest, og Lyngbygård Å løber mod øst. Mosen fremtræder som åbne tørvegrave mellem tæt pilekrat. Et net af stier i området er tegn på, at der er store rekreative interesser, f.eks. jagt og fiskeri, i mosen. Omkring mosen er der græssede enge, og mosen udgør et stort sammenhængende naturområde. Linådalen er en smal sidedal til Gudenådalen. Linå udspringer i den store vandskelsmose, Bjarup Mose. Åen har et karakteristisk forløb i en slynget tunneldal med stejle sider. Overdrev, kildevæld og skræntskove med meget gamle træer mellem gravhøjene er værdifulde naturtyper, der er tilknyttet skrænterne og de mange små slugter ned mod Linådalen. I dalbunden er der frodige engjorder, og hvor de græsses, er de meget artsrige. 186

189 SÆRLIGT OPSLAG - BJARUP MOSE OG LINÅDALEN 187

190 RESENDALLINIEN - PÅVIRKNING AF VANDMILJØ 188 (Fortsat fra side 185) Påvirkning af vandmiljø Overfladevand Resendallinien krydser 11 vandløb/grøfter. I det åbne land bliver motorvejen ført over vandløbene på broer, sådan at der på hver side af vandløbet bliver en hylde (en banket) under broen. Det giver mulighed for, at mindre dyr, der færdes langs vandløbet, kan komme under broen og dermed undgå at løbe over vejen og eventuelt blive trafikdræbt. Vand hidrørende fra nedbør, der falder på vejen, skal ledes bort fra vejen og kaldes vejvand. Vejvand indeholder erfaringsmæssigt forskellige miljøfremmede stoffer f.eks. tungmetaller, benzinrester og vejsalt. De kemiske stoffer kan påvirke dyr og planter i vandløb og vådområder og bliver akkumuleret i vandmiljøet. Vejvandet strømmer fra vejen via nedløbsbrønde til opsamlingsbassiner langs vejen. Herfra ledes det til nærliggende vandløb og vådområder. Vejvandet fra motorvejen kan blive udledt til følgende recipienter: Bodholt Bæk Østlig Landkanal (tilløb til Elbæk) Funder Å Fladmose m. tilløb Skægkær Bæk Sejling Bæk Nebel Bæk Gudenåen Molleruplund Bæk Linå Tilløb til Lyngbygård Å (2 stk.). I opsamlingsbassinerne bundfældes de fleste af de miljøfremmede stoffer. Afløbet reguleres, så vandløbene kun modtager små mængder vejvand ad gangen. Afløbene fra bassinerne er desuden indrettet med olieudskillere og lukkemekanismer. Hvis der sker spild på vejen, bliver afløbet lukket, og forureningen samlet op. Vejafvandingen fra den nye motorvej vurderes som en forbedring i forhold til i dag, hvor vejvandet enten nedsiver diffust til grundvandet ellers ledes ureguleret og urenset til krydsende vandløb. I dag er der heller ikke mulighed for at tilbageholde en akut forurening. Erfaringer viser, at store mængder jordpartikler bortskylles fra de blottede jordoverflader i anlægsperioden. Hvis jordpartiklerne strømmer med regnvand ud i vandløbene, kan de tilslamme vandplanter og gydebanker og medføre akut fiskedød. Alt overfladevand bliver derfor opsamlet og ledt til bassiner, hvor jordpartiklerne bundfældes, inden vandet ledes til vandløb.

191 RESENDALLINIEN - PÅVIRKNING AF VANDMILJØ Grundvand En motorvej i Resendallinien har et forløb gennem to indvindingsoplande til vandværker (Hvinningdal og Låsby), og enkelte private boringer kan blive direkte berørt. I dag nedsiver vejvandet diffust til grundvandet og kan ikke tilbageholdes ved spild på vejen. Efter etablering af det nye vejanlæg bliver alt vejvand opsamlet i bassiner, renset og ledt til vandløb. Risikoen for at forringe kvaliteten af drikkevand i forhold til i dag vurderes derfor som yderst begrænset. Kun hvis der sker et uheld, hvor der spildes miljøfremmede stoffer i vejens rabatter, kan grundvandet blive truet. Vejvandet opsamles og renses, inden det bliver ledt til vandløb, og det anses for at være en forbedring i forhold til i dag. Kun ved spild uden for vejbanen kan der opstå en risiko for forurening af grundvandet. 189

192 RESENDALLINIEN - STØJ, LUFTFORURENING OG RÅSTOFFORBRUG Støj, luftforurening og råstofforbrug Trafikken på vejen udsender støj, og bilernes udstødning indeholder stoffer, der forurener luften. For at anlægge en motorvej kræves ressourcer, primært i form af grus, asfalt og beton. I det følgende er støjudbredelse, luftforurening samt råstofforbrug belyst for Resendallinien. Støj Støjpåvirkningen er beregnet som den gennemsnitlige støj over døgnet i decibel (db(a)). Et støjbelastningstal (SBT), der udtrykker antal støjbelastede boliger i forskellige støjintervaller, er derpå udregnet, således at en høj støj vægtes højere end en lav støj. SBT gør det muligt at sammenligne de enkelte linier indbyrdes, ligesom det viser, om der bliver flere eller færre støjbelastede boliger som følge af vejanlægget. Resultatet er vist i tabellen på næste side. Støjudbredelse langs strækningen Bording-Funder 190

193 RESENDALLINIEN - STØJ, LUFTFORURENING OG RÅSTOFFORBRUG Antal støjbelastede boliger Støjbelastningstallet SBT db(a) db(a) db(a) >70 db(a) Boliger i alt SBT Forbedring i forhold til basissituationen Basissituationen (0-alternativet) Motorvej i Ringvejslinien Motorvej i Resendallinien sporet Ringvej

194 RESENDALLINIEN - STØJ, LUFTFORURENING OG RÅSTOFFORBRUG Det ses af tabellen, at en motorvej i Resendallinien vil medføre en formindskelse af de samlede støjgener i Silkeborg-området. Antallet af støjbelastede boliger over 55 db(a) reduceres med 130 i forhold til basissituationen. Støjbelastnings tallet SBT reduceres med ca. 10 pct. For hele strækningen er støjudbredelsen langs vejen desuden beregnet ud fra trafikmængder, hastighed og vejens forløb i det umiddelbart omgivende terræn. Resultatet er vist på kortene. Gennem følsomme områder som Gudenådalen er der regnet mere detaljeret på støjudbredelsen ved brug af en digital terrænmodel, der inddrager områder i større afstand fra motorvejen. På baggrund af SBT-beregningerne og støjudbredelseskurverne er der indarbejdet støjskærme i projektet, således at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støj fra vejtrafik på 55 db(a) ved boligbebyggelse og 50 db(a) i rekreative områder i det åbne land kan overholdes. På Resendallinien er der f.eks. opsat støjskærme på broerne over ådalene samt ved sammenhængende bebyggelse. Ca. 40 enkeltliggende ejendomme i landzone vil blive belastet med et støjniveau over 55 db(a) efter anlæg af motorvejen. 192

195 RESENDALLINIEN - STØJ, LUFTFORURENING OG RÅSTOFFORBRUG Støjudbredelse langs strækningen Funder-Viborgvej 193

196 RESENDALLINIEN - STØJ, LUFTFORURENING OG RÅSTOFFORBRUG 194

197 RESENDALLINIEN - STØJ, LUFTFORURENING OG RÅSTOFFORBRUG Støjudbredelse langs strækningen Viborgvej-Resenbrovej 195

198 RESENDALLINIEN - STØJ, LUFTFORURENING OG RÅSTOFFORBRUG Støjudbredelse langs strækningen Resenbrovej-Låsby (Det vil i forbindelse med den videre projektering blive overvejet at etablere støjafskærmning ved passagen af Bjarup Mose) 196

199 RESENDALLINIEN - STØJ, LUFTFORURENING OG RÅSTOFFORBRUG 197

200 RESENDALLINIEN - STØJ, LUFTFORURENING OG RÅSTOFFORBRUG Støjudbredelse i Gudenådalen 198

201 RESENDALLINIEN - STØJ, LUFTFORURENING OG RÅSTOFFORBRUG Luft En motorvej i Resendallinien giver en lille forbedring i den samlede luftkvalitet i Silkeborg by, og en lille stigning i CO 2 emission og energiforbrug i forhold til 0-alternativet, hovedsagligt på grund af generelt højere trafikhastighed. Emissionerne på Ringvejen i Silkeborg by bliver mere end halveret. Luftforurening fra motorvejen i Resendallinien vurderes ikke at være et problem i det åbne land. Råstofforbrug og affald Råstofforbruget til anlæg af motorvejen udgør ca. 0,5 mio. tons asfalt, 0,2 mio. m 3 stabilgrus, 1 mio. m 3 bundsikring (sand og grus) samt m 3 beton og ca tons stål. Lokalt er forbruget relativt stort, men set i forhold til Danmarks forbrug af råstoffer er der dog kun tale om et lille forbrug, og det vurderes ikke at udgøre et problem. Forbruget af sand og grus svarer til ca. 18 pct. af den samlede indvinding pr. år i Århus og Ringkjøbing Amter. Ved anlæg af motorvejen i Resendallinien bliver der ca. 1,3 mio. m 3 jord i overskud. Det er en væsentlig mængde, der skal bortskaffes, enten ved at lave lokale terrænændringer langs motorvejen, f.eks. i forbindelse med rastepladser og støjvolde, eller ved brug til andre anlægsprojekter. Ved anlæg af vejen vil der skulle bortskaffes affald og eventuelt forurenet jord. Det bliver indbygget i projektet, at genanvendelige materialer skal sorteres og ikke deponeres på lossepladser, men så vidt muligt anvendes ved etablering af den nye vej. (Teksten fortsætter side 202 efter det Særlige opslag) 199

202 SÆRLIGT OPSLAG - AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Afværgeforanstaltninger 200 Nogle steder har det ikke været muligt at undgå negative konsekvenser for miljøet. I projektet er der derfor indarbejdet foranstaltninger for at mindske eller kompensere for de negative virkninger. I beskrivelsen af de enkelte linieføringer og deres påvirkninger er der nævnt en række specifikke tiltag. De overordnede principper er beskrevet samlet her. Vejvandet opsamles i bassiner og renses, inden det ledes til vandløb. Forurenet jord vil blive indbygget i vejprojektet eller bortskaffet miljømæssigt forsvarligt. Miljøledelsesplan Der vil blive udarbejdet en miljøledelsesplan for anlægsperioden. Den skal sikre, at der ved planlægning af midlertidige arbejdsveje og oplagringsplads bliver taget hensyn til beboelse, jordbund og vandmiljø, naturområder, dyreliv, kulturhistoriske interesser og friluftsliv. Miljøledelsesplanen skal også sørge for, at de maskiner, der bliver brugt til anlægsarbejdet, støjer og forurener mindst muligt. Arbejdet skal planlægges, så aften- og weekendperioder respekteres i byer, og yngleperioder undgås i dyrs levesteder. Spild, forurenet jord og overfladevand skal også håndteres efter planen, og endelig skal alle genanvendelige materialer genbruges. Fauna- og stipassager En motorvej udgør en markant barriere for mennesker, der vil på tværs, og for dyrs og planters spredning i landskabet. For at undgå trafikuheld og trafikdræbt vildt vil der blive hegnet langs vejen, og for at mindske barrierevirkningen vil der blive anlagt faunapassager over og under den nye motorvej, og stipassager til mennesker.

203 SÆRLIGT OPSLAG - AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Der er i denne VVM følgende hovedtyper af passager: Landskabsbro - bruges primært ved krydsning af ådale for at bevare landskabet, men er samtidig optimalt for dyrs og planters spredning i ådalen. Faunapassage - kan være en under- eller overføring (faunabro), som primært bygges for at sikre spredningen af de store hjorte, f.eks. kronvildt. En underføring skal da være mindst 6 m høj og 10 m bred. Hvis der er tale om en faunabro, skal den være tragtformet og mindst 50 m bred på det smalleste sted. Der bliver etableret ledebeplantning frem til faunapassagerne. Fælles vej- og faunapassage - en rabat langs vejen med potevenligt materiale. Passagen er kun egnet ved krydsende veje uden den store trafik. Kan bruges af harer og pindsvin, der nødigt går ind i de små faunarør, samt for ræv og grævling på strækninger, hvor der ikke er basis for faunarør, f.eks. når motorvejen ligger i afgravning. Fælles sti- og faunapassage - som oven for. I Silkeborg vil de nok mest blive brugt af mennesker og ræve. Krydsende vandløb - til de dyr, der lever langs vandløb (f.eks. padder og odder), vil der blive anlagt en 0,5 m hylde (banket) på hver side af vandløbet, når den føres under den nye motorvej. Faunarør - for hver 250 m, når motorvejen ligger på dæmning vil der være et faunarør med en diameter på 0,5 eller 1,5 m. Hvis de placeres ved levende hegn, vil grævlingen kunne følge disse og opretholde dens meget stedbundne leveområder. Rørene kan også bruges af ræv og padder. Erstatningsbiotoper De naturområder, der bliver nedlagt af den nye vej, vil blive erstattet af nye naturområder, f.eks. skov og vandhuller. For vandhullerne gælder, at der vil blive lavet nye vandhuller for de, der ligger tættere end 100 m på vejen. Erstatningsvandhullerne vil blive udformet paddevenligt med flade skråninger, og vil så vidt muligt blive placeret i grupper på tre. I alt anlægges 12 nye vandhuller for Ringvejslinien og 23 nye vandhuller for Resendallinien. Forsinkelsesbassiner Ved afledning af den flydende nedbør, der falder på vejen, vil der blive lavet forsinkelsesbassiner, der opsamler og renser vandet, inden det ledes til recipienterne. Det mindsker erosion i vandløb, og mindsker mængden af forurenende stoffer i vandmiljøet. Støjskærme Der opsættes støjskærme ved krydsning af store naturområder og ved sammenhængende bebyggelse. Støjskærmene bliver transparente, så de ikke bliver så visuelt dominerende. Monitering Efter den nye vej er anlagt, kan der blive behov for at monitere miljøeffekter, f.eks. luftkvalitet og støjniveauer i Silkeborg, dyrenes brug af faunapassagerne og udledningen af miljøfremmede stoffer fra forsinkelsesbassinerne. 201

204 RESENDALLINIEN - SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER (Fortsat fra side 199) Samfundsøkonomiske konsekvenser Anlægsudgifter Der er beregnet anlægsoverslag for anlæg af en motorvej mellem Bording og Låsby i Resendallinien i fire etaper: 1. Bording-Funder 12 km 2. Funder-Viborgvej 7 km 3. Viborgvej-Resenbrovej 11 km 4. Resenbrovej-Låsby 10 km Bording-Funder forventes anlagt som første etape. Derimod er der ikke taget stilling til, i hvilken rækkefølge de øvrige etaper skal gennemføres. Anlægsoverslagene er vist i nedenstående tabel i prisniveau De indeholder alle udgifter, inklusive arealerhvervelse, projektering og tilsyn, men eksklusive moms. Motorvej i Resendallinien Anlægsudgifter Etape 1 Bording- Funder Etape 2 Funder- Viborgvej Etape 3 Viborgvej- Resenbrovej Etape 4 Resenbrovej- Låsby I alt Bording- Låsby Mio. kr Anlægsoverslag i mio. kr., prisniveau 2002 Usikkerhed i anlægsoverslag Anlægsoverslagene er behæftet med usikkerhed. Det skyldes at udgifterne til bl.a. ekspropriationer, jordarbejder, broarbejder og asfaltarbejder ikke kan beregnes præcist på forhånd, idet projektets linieføring og længde profil samt mængder m.v. først kendes i detaljer på et senere tidspunkt, ligesom konjunktur- og konkurrencesituationen på licitationstidspunkterne er af væsentlig betydning for anlægsomkostningernes endelige størrelse. For strækningen Viborgvej-Resenbrovej (etape 3), som omfatter passagen af fredningen ved Gudenådalen, er anlægsoverslaget desuden behæftet med en usikkerhed i forbindelse med fredningsmyndighedernes behandling af projektet. På baggrund af Vejdirektoratets vurdering af konjunkturudviklingen inden for anlægssektoren og af de fremtidige forhold samt af usikkerhedsfaktorerne på strækningen med dalbroen over Gudenådalen er ved anvendelse af successiv kalkulation gennemført en usikkerhedsanalyse. Resultatet af denne fremgår af tabellen. 202

205 RESENDALLINIEN - SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER Motorvej i Resendallinien Anlægsudgifter i mio. kr. Min. værdi mio. kr. Middel værdi mio. kr Max værdi mio. kr. Etape 1 Bording-Funder Etape 2 Funder-Viborgvej Etape 3 Viborgvej-Resenbrovej Etape 4 Resenbrovej-Låsby I alt Bording-Låsby Usikkerhed i anlægsudgifter, mio. kr. i prisniveau 2002 Middelværdien er den værdi, som der er 50 pct. sandsynlighed for, at anlægsprisen bliver enten mindre end eller større end. Minimum og maksimum er defineret som de værdier, som der er 99 pct. sandsynlighed for, at anlægsprisen bliver hhv. større end og mindre end. Som samlet anlægspris for anlæg af en motorvej mellem Bording og Låsby i Resendallinien benyttes middelværdien: mio. kr. 203

206 RESENDALLINIEN - SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER Afledte socioøkonomiske virkninger Miljøeffekterne ved vejprojektet kan medføre socioøkonomiske konsekvenser for større samlede befolknings- og erhvervsgrupper. De miljøeffekter, der har betydning i denne forbindelse, omfatter: Arealindgreb Barrierevirkning Støjpåvirkning Visuel påvirkning Anlæg af motorvejen vil påvirke den nuværende arealanvendelse, og en del ejendomme vil blive berørt enten direkte ved et arealindgreb, eller ved at vejen kommer til at udgøre en barriere og medfører ændrede adgangsforhold. For landbruget vil de ændrede adgangsforhold dog kunne mindskes, ved at der laves en god jordfordeling. Støj og visuel påvirkning langs motorvejen kan medføre lavere ejendomspriser for enkelte ejendomme i området samt forringe værdien af landskabet, naturen og de rekreative områder. Nærheden til en motorvej vil til gengæld være til fordel for hovedparten af områdets erhvervsvirksomheder og befolkning. Det er samlet vurderet, at der ikke vil forekomme væsentlige ændringer i større erhvervs- og samfundsgruppers økonomi som følge af miljøkonsekvenserne af den nye vej. Derimod forventes motorvejen som helhed at få en positiv effekt for erhvervslivet i Silkeborg-Ikast-Herning-området. Samfundsøkonomisk analyse Effekterne af at anlægge en motorvej på strækningen Bording-Låsby kan omsættes til en projektrente, som her er beregnet som effekterne af projektet i det første år efter åbningen sat i forhold til anlægsomkostningerne, den såkaldte førsteårsforrentning. I beregningerne indgår trafikanternes tidsbesparelser og kørselsomkostninger og samfundets omkostninger i forbindelse med trafikuheld, trafikstøj, barrierevirkning og oplevet risiko samt emissioner fra trafikken (lokal og regional luftforurening). Endvidere indgår anlægsprisen og udgifterne til drift og vedligeholdelse af vejen. Resultatet fremgår af tabellen, hvor der til sammenligning er vist effekterne ved at anlægge en motorvej i hhv. Ringvejslinien og Resendallinien samt ved anlæg af 1. etape, Bording-Funder. Tallene viser besparelser i mio. kr. i vejens åbningsår (2010). Negative tal er merudgifter. 204

207 RESENDALLINIEN - SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER Effekter i åbningsår omsat til mio. kr. Prisniveau 2000 Motorvej i Ringvejslinien Motorvej i Resendallinien 1. etape Bording-Funder Rejsetid 122,0 122,0 39,0 Kørsel -12,6-14,0-4,1 Personskadeuheld 33,1 19,6 11,1 Støj 6,6 3,9 0,2 Barriere og risiko 6,2 2,6 0,3 Emission by 6,2 4,7-0,2 Emission land -6,3-5,9-0,4 Drift og vedligehold -5,9-6,6-1,7 I alt 149,0 126,0 44,0 Anlægspris (middelværdi) 4.320, ,0 590,0 Diskonteret anlægspris , ,0 678,0 Førsteårsrente 2,9 pct. 4,9 pct. 6,5 pct. Trafi kant-, uhelds- og miljøeffekter samt udgifter til drift og vedligehold af vejen opgjort som besparelser i mio. kr. (negative beløb er merudgifter) samt beregning af førsteårsrente Tidsbesparelser og uheldsbesparelser giver de væsentligste positive bidrag til samfundsøkonomien, mens øget kørsel, øgede emissioner og drift og vedligeholdelse giver negative bidrag. Det skal bemærkes, at der i førsteårsrenten ikke er medregnet effekten af, at tid, der skyldes forsinkelse, normalt tillægges en højere værdi end almindelig rejsetid. For at vurdere projektets samfundsøkonomiske rentabilitet er der foretaget en beregning af effekterne af vejanlægget i en 30-årig periode efter vejens åbning. I denne er medregnet en forøget værdi for forsinkelsestid. Der er herved beregnet en intern rente på ca. 8 pct. for anlæg af en motorvej Bording-Låsby i Resendallinien. For en motorvej i Ringvejslinien skønnes den interne rente at være ca. 5 pct. Anlægges en motorvej i Resendallinien, vil staten nedklassificere den nuværende rute 15, herunder Ringvejen i Silkeborg, til amtsvej eller kommunevej. Forslag hertil skal afklares i forbindelse med anlægsloven. 205

208 ALTERNATIVER - NEBELLINIEN Alternativer En af de miljøkonsekvenser, der er gjort meget for at mindske, er indgrebet i Gudenådalen. Der har derfor været undersøgt to alternative krydsninger, Nebellinien og Linålinien, og Nebellinien er undersøgt med både højbro, lavbro og tunnel. Endvidere er undersøgt en udbygning af Ringvejen til 4 spor. Nebellinien Nebellinien krydser Gudenåen ca. 1 km syd for Sminge Sø og har et nordligere forløb end Resendallinien på en ca. 8 km lang strækning fra Nisset Sønderhede til syd for Voel. Den samlede længde af en motorvej anlagt i Nebellinien er 41,0 km fra Bording til Låsby - ca. 400 m længere end Resendallinien. Nebelliniens krydsning af Gudenådalen Linieføring Fra Nisset Sønderhede forløber Nebellinien mod øst parallelt med Nebelgårdsvej nord for denne, krydser Gudenåen nord for Nebel Bæks udløb i åen, gennem skærer den sydlige del af Smingegård Plantage og fortsætter med samme linieføring som Resendallinien syd for Voel. 206

209 ALTERNATIVER - NEBELLINIEN Nebellinien med højbro i Gudenådalen, set mod sydøst Nebellinien med højbro i Gudenådalen I højbro-alternativet føres motorvejen på en m lang og m høj højbro over hele Gudenådalens bredde. For at begrænse støjudbredelsen i Gudenådalen etableres støjafskærming langs begge sider af motorvejen på broen. Fra brofæstet øst for dalen føres motorvejen i en op til 15 m dyb afgravning gennem bakkedraget øst for dalen frem til Resenbrovej. Skærende veje og tilslutningsanlæg Nord for Nørreskov føres Sortenborgvej på bro over motorvejen. Sydvest for Grauballe føres rute 46, Eriksborgvej, på bro over motorvejen. I Nebel afbrydes Nebelvej. I Gudenådalen fører højbroen motorvejen over Allinggårdsvej og Sørkelvej. Vest for Voel føres Resenbrovej over motorvejen og tilsluttes denne i et ruderanlæg. 207

210 ALTERNATIVER - NEBELLINIEN Nebellinien med lavbro i Gudenådalen I lavbro-alternativet føres motorvejen på en 460 m lang lavbro (ca. 15 m høj) over Gudenådalens vestligste del, hvor Gudenåen befinder sig, og fortsætter på en lav dæmning gennem nåletræsplantager til dalens østside, hvor den føres op gennem bakkedraget vest for Voel. Der etableres støjafskærmning langs begge sider af motorvejen i Gudenådalen. Da vejen med den lave beliggenhed vil skære sig dybt ned i dalsiden, etableres en 400 m lang landskabstunnel i bakkedraget vest for Voel. Tunnelen anlægges som beskrevet under alternativet med tunnel under Gudenådalen. Vest for Gudenådalen føres Sortenborgvej og Eriksborgvej på broer over motorvejen. I Gudenådalen fører lavbroen motorvejen over Allinggårdsvej, mens Sørkelvej krydser motorvejen i en underføring på dæmningsstrækningen. Sydøst for Gudenådalen etableres tilslutningsanlæg til Resenbrovej, som føres på bro over motorvejen. Som følge af at vejen føres i tunnel umiddelbart vest for Resenbrovej, må tilslutningsanlægget udformes som et østvendt B-anlæg. Nebellinien med lavbro i Gudenådalen og landskabstunnel vest for Voel, set mod sydøst 208

211 ALTERNATIVER - NEBELLINIEN Nebellinien med tunnel i Gudenådalen I tunnel-alternativet føres motorvejen i en 3,5 km lang tunnel under Gudenådalen fra Nebelvej vest for dalen til Resenbrovej sydøst for dalen. Tilslutningsanlægget ved Resenbrovej udformes som et østvendt B-anlæg Tunnelen vil krydse Gudenåen ca. 10 m under åens bund. Tunnelen anlægges ved nedgravning og udføres i jernbeton med bærende midtervæg mellem de to køreretninger. I forbindelse med anlægsarbejderne skal der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. Det kan dog ikke undgås, at byggeperioden vil opleves som et voldsomt indgreb i områderne. Men når det oprindelige terræn er retableret og genbeplantet, vil kun nogle få ventilationsbygværker med nødopgange være synlige over tunnelstrækningen. Tunnelen kan anlægges på følgende måde: Efter at anlægsbæltet er ryddet for beplantning mv. rammes eller nedvibreres midlertidige stålspunsvægge på begge sider af den kommende tunnel. Samtidig med at jorden udgraves mellem væggene, afstives disse med jordankre. Jordankrene, der har en længde på 20 m eller mere, bores ind i jorden inde fra selve byggegruben og støbes fast i jorden med mørtel. I bunden af ådalen, hvor grundvandet ligger højt, udføres udgravningen uden grundvandssænkning (våd udgravning). Når der er gravet ud til den nødvendige dybde, støbes en foreløbig bund i undervandsbeton mellem spuns væggene. Denne bund fastholdes mod opdrift ved nedboring af lodrette midlertidige jordankre. Herefter pumpes vandet ud af udgravningen, og tunnelen bygges. I dalsiderne, hvor tunnelen ligger op til 35 m under terrænet, udføres udgravningen ligeledes inden for spunsvægge, men her med det primære formål at begrænse udgravningens bredde. Efter at der er gravet ca. 5 meter ned, nedrammes det første par spunsvægge. Herefter graves længere ned, samtidig med at spunsvæggene afstives med midlertidige jordankre. Cirka halvvejs nede nedrammes endnu to spunsvægge. Herefter graves ned til den endelige dybde, samtidig med at spunsvæggene fortsat afstives med midlertidige jordankre. 209

212 3.840 høj høj høj høj høj høj ALTERNATIVER - NEBELLINIEN Anlæg af tunnel i dalside Jordoverflade Jordanker Afhængigt af beliggenheden af det primære og det sekundære grundvandspejl kan det ligesom i bunden af ådalen blive nødvendigt at foretage våd udgravning i større eller mindre omfang. Indsivende regnvand, overfladevand og grundvand pumpes i byggeperioden via et sedimentationsbassin til Gudenåen. Tunnelstrækningen under selve Gudenåen gennemføres ved først at bygge en tunnelstrækning vest for åløbet frem til åens vestbred. Herefter forlægges Gudenåens løb midlertidigt mod vest hen over den færdige tunnelstrækning, mens tunnelanlægget fortsættes mod øst. Når der er bygget en passende lang tunnelstrækning her, kan Gudenåen igen flyttes tilbage til sit oprindelige leje. Midlertidigt forlagt Gudenå Arbejdsbro Gudenå Gudenå Tunnel Byggeplads Spunsvæg Jordanker Anlæg af tunnel under Gudenåen 210

213 ALTERNATIVER - NEBELLINIEN Efter at udgravningen er afsluttet, støbes tunnelbund, tunnelsider, midtervæg og overdækning i jernbeton. Der tilfyldes herefter med jord ovenpå tunnelen. Til afslutning forsynes tunnelen med en indvendig beklædning af vægge og loft. Tunnelen udstyres med ventilationsanlæg og de nødvendige sikkerhedssystemer, herunder nødopgange. Der sættes døre i midtervæggen, så personer i en nødsituation kan komme fra det ene tunnelrør over i det andet og videre op til terræn gennem det ikke uheldsramte tunnelrør eller via nødopgangene. Oversigtsfoto med angivelse af arbejdsvej for anlæg af tunnel 211

214 ALTERNATIVER - NEBELLINIEN Trafikale konsekvenser En motorvej i Nebellinien vil stort set have de samme trafikale virkninger som en motorvej i Resendallinien. Aflastningen af Ringvejen i Silkeborg vil dog være lidt mindre, og motorvejen vil også få en lidt mindre årsdøgntrafik end Resendallinien ( biler mod biler på strækningen Funder-Låsby). I tabellen er vist aflastningen af Ringvejen i Silkeborg med en motorvej i hhv. Resendallinien, Nebellininen og Linålinien. Hvinningdalvej - Sdr. Ringvej Sdr. Ringvej - Viborgvej Viborgvej - Ansvej Ansvej - Oslovej Oslovej - Århusvej Basissituationen ÅDT Resendallinien ÅDT 2010 Ændring fra basis Nebellinien ÅDT 2010 Ændring fra basis Linålinien ÅDT 2010 Ændring fra basis Årsdøgntrafi k 2010 på Ringvejen i Silke borg i basissituationen og med en motorvej i hhv. Resendallinien, Nebellinien og Linålinien 212

215 ALTERNATIVER - NEBELLINIEN Påvirkning af ejendomme Nebellinien forløber gennem et udpræget landbrugsområde, og en række store og mellemstore landbrug vil blive berørt af motorvejsanlægget. Op til 6 større landbrug (op til 5 i Resendallinien) gennemskæres i væsentlig grad med driftsmæssige gener til følge. En jordfordeling vil dog kunne afhjælpe en del af ulemperne for landbrugene. Op til 10 landbrug og enfamiliehuse (op til 8 i Resendallinen) må forventes totaleksproprieret. Hvor motorvejen passerer Gudenåen, må 4-6 sommerhuse forventes eksproprieret. En ejendom med liberalt erhverv berøres i en sådan grad, at den må forventes totaleksproprieret. Såfremt Nebellinien anlægges som tunnel under Gudenåen, må yderligere 1 landbrug og op til 4 sommerhuse eksproprieres. Desuden skal der ved tunnelløsningen midlertidigt eksproprieres op til 30 ha til udsætning af den opgravede jord fra tunnelen. 213

216 ALTERNATIVER - NEBELLINIEN Påvirkninger af natur, landskab og kulturmiljø Nebellinien krydser Gudenådalen i større afstand af Silkeborg, og området er generelt mere uforstyrret af tekniske anlæg og byens nærhed. Langs Gudenåen ligger områder med græsset eng og en høj artsrigdom, samt mose, rørsump og nåleplantager. Endvidere er der en del braklagte tidligere landbrugsarealer. På skrænterne er hedeområder med spredt sommerhusområde samt løvtræskrat og slugter. Oven for smeltevandsdalen ligger vandhuller og løvtræskrat som små naturområder i det kuperede dødislandskab. Landskabet er meget ekstensivt udnyttet langs hele linieføringen, og en motorvej vil gribe forstyrrende ind i det stille landskab og krydse dalen på et bredere sted. Hvis Nebellinien anlægges som højbro, vil der stort set gælde de samme forhold som for Resendallinien med hensyn til fredning. De værdifulde smeltevandsterrasser i siden af Gudenådalen er generelt mere markante i Nebellinien, men er til gengæld slørede af beplantningen. Der berøres hedepartier, men ingen arter fra habitatområdets udpegningsgrundlag. Anlægges Nebellinien som en lavbro, vil dæmningen gennem smeltevandsdalen udgøre en markant barriere, hvilket landskabeligt og økologisk er uhensigtsmæssigt, også i forhold til f.eks. damflagermusens fouragering. Damflagermusen er en af de arter, der er årsag til udpegningen som EF-habitatområde. Vælger man at grave motorvejen ned som en tunnel under Gudenådalen, vil anlægsarbejderne på kort sigt have store miljøkonsekvenser. En del af påvirkningerne kan dog mindskes ved at håndtere oplagring af jord, spild, overfladevand og tilrettelæggelse af anlægsperioden i forhold til gydeperioder osv. Til gengæld vil landskabet og en del af naturtyperne kunne retableres ved at indføre landskabs- og naturplejetiltag i hele anlægsbæltet, og på lang sigt (mere end 20 år) vil det ikke være muligt at se skåret efter anlægsarbejderne. Plejetiltagene kan være med til at åbne dalen op i netop det område, hvor dalen er mest værdifuld, men mest sløret i dag af skjulende beplantning. Der vil derfor være grundlag for at opretholde fredningen, som den er i dag, i stedet for at starte en ny fredningssag. Samtidig friholdes den imponerende dal for et stort, dominerende teknisk anlæg. Ud fra et landskabeligt syn er en tunnelløsning derfor den mest hensigtsmæssige løsning for en krydsning af Gudenådalen. 214

217 ALTERNATIVER - NEBELLINIEN Anlægspriser Anlægsprisen for en motorvej i Nebellinien med hhv. højbro, lavbro og tunnel i Gudenådalen fremgår af nedenstående tabel, hvor der er anført såvel anlægsoverslag som middelværdi (den værdi, som der er 50 pct. sandsynlighed for at anlægsprisen bliver enten mindre end eller større end). Til sammenligning er vist priserne for Resendallinien og Linålinien. Nebellinien med højbro i Gudenåen Nebellinien med lavbro i Gudenåen Nebellinien med tunnel Gudenåen Resendallinien Linålinien Etape 1 Bording-Funder Overslag Middelværdi Etape 2 Funder-Viborgvej Overslag Middelværdi Etape 3 Viborgvej-Resenbrovej Overslag Middelværdi Etape 4 Resenbrovej-Låsby Overslag Middelværdi Bording-Låsby i alt Overslag Middelværdi Anlægspriser for motorvej i Resendallinien, Nebellinien og Linålinien i mio. kr., prisniveau

218 ALTERNATIVER - LINÅLINIEN Linålinien Linålinien krydser Gudenåen ca. 300 m syd for Resendallinien og forløber ind i nordsiden af Linådalen. Den har et sydligere forløb end Resendallinien på en ca. 11 km lang strækning fra Resendal til vest for Låsby. Linieføring Fra Resendal forløber linien i sydøstlig retning og krydser Gudenåen på en m lang dalbro ca. 100 m nord for Linåens udmunding i Gudenåen. Herfra forløber Linålinien på skråningen af Linådalen ovenfor åens nordøstbred og fortsætter mod syd hen over området nord for Linå by. Linien krydser Linådalen nordøst for Linå by på en 480 m lang dalbro og fortsætter mod sydøst i en stor kurve gennem Lærkelands Plantage for herefter at krydse den nuværende rute 15 og føres syd om Mollerup til Låsby. Linåliniens krydsning med Gudenådalen og Linådalen På strækningen fra Mollerup til Låsby er Linålinien stort set identisk med Ringvejslinien. Den samlede længde af en motorvej anlagt i Linålinien er 41,2 km fra Bording til Låsby - ca. 600 m længere end Resendallinien. Figurtekst 216

219 ALTERNATIVER - LINÅLINIEN Skærende veje og tilslutningsanlæg Ved Resendal føres Gødvad Kirkevej på bro over motorvejen. Dalbroen over Gudenådalen fører motorvejen hen over Porskærvej og Smingevej. Sydvest for Voel føres Resenbrovej under motorvejen og tilsluttes denne. Da motorvejen her forløber på Linådalens skråning, må til- og frakørselsramperne for den vestgående motorvejstrafik føres under motorvejen for at kunne tilsluttes Resenbrovej sydvest for motorvejen. Tilslutningen sker i en rundkørsel, hvor også til- og frakørselsramperne for den østgående motorvejstrafik tilsluttes. Nord for Linå føres Vangvedvejen på bro over motorvejen. Dalbroen over Linådalen fører motorvejen hen over Molleruplundvej. Vest for Mollerup føres den nuværende rute 15, Linåvej, under motorvejen og tilsluttes denne i et tilslutningsanlæg med både øst- og vestvendte ramper. Tilog frakørselsramperne for den vestgående motorvejstrafik tilsluttes Linåvej i en rundkørsel. Syd for Mollerup føres Mollerupvej på bro over motorvejen. Støjafskærmning For at begrænse støjudbredelsen i Gudenådalen og i Linådalen nordøst for Linå by etableres transparente støjskærme langs begge sider af motorvejen på de to dalbroer. 217

220 ALTERNATIVER - LINÅLINIEN Trafikale konsekvenser En motorvej i Linålinien vil stort set have de samme trafikale virkninger som en motorvej i Resendallinien. Aflastningen af Ringvejen i Silkeborg vil dog være lidt mindre, og motorvejen vil også få en lidt mindre årsdøgntrafik end Resendallinien ( biler mod biler på strækningen Funder-Låsby). I tabellen er vist aflastningen af Ringvejen i Silkeborg i hhv. Resendallinien, Nebellininen og Linålinien. Hvinningdalvej - Sdr. Ringvej Sdr. Ringvej - Viborgvej Viborgvej - Ansvej Ansvej - Oslovej Oslovej - Århusvej Basissituationen ÅDT Resendallinien ÅDT 2010 Ændring fra basis Nebellinien ÅDT 2010 Ændring fra basis Linålinien ÅDT 2010 Ændring fra basis Årsdøgntrafi k 2010 på Ringvejen i Silkeborg i basissituationen (0-alternativet) og med motorvej i hhv. Resendallinien, Nebellinien og Linålinien 218

221 ALTERNATIVER - LINÅLINIEN Påvirkning af ejendomme Linålinien forløber gennem et område med mellemstore landbrug og enkelte meget store driftsenheder. Op til 8 landbrug og 2 enfamiliehuse må forventes eksproprieret. En del landbrug gennemskæres med driftsmæsssige gener til følge. Det vurderes, at der vil være ret begrænsede muligheder for at afhjælpe ulemperne ved en jordfordeling. Syd for Låsby gennemskæres en fredskov på en 600 m lang strækning. Umiddelbart øst for Sønderskov gennemskæres et område, der i Regionplan 2001 for Århus Amt er udlagt til råstofområde. Påvirkninger af natur, landskab og bymiljø Linålinien krydser Gudenådalen umiddelbart syd for Resendallinien, hvor Linå munder ud i Gudenåen. Det betyder, at en motorvej her vil forløbe på siden af Linådalen, hvilket landskabeligt og naturmæssigt er stærkt uhensigtsmæssigt. Mange værdifulde naturtyper er netop lokaliseret på skrænterne, hvor kildevæld kommer frem, og hvor hældningen er for stor til opdyrkning. Forløbet videre syd på krydser Linådalen tæt på Linå by, som er udpeget som kulturmiljø. Ådalen ved Linå har et markant, slynget forløb med græssende kreaturer og store gårde. En motorvej i Linålinien vil få store landskabelige og naturmæssige konsekvenser. Ved Linå by vil en motorvej endvidere opsplitte og forstyrre det historiske kulturmiljø og den markante, slyngede ådal. Anlægspris Anlægsprisen for en motorvej i Linålinien er på ca mio. kr. for hele strækningen Bording-Låsby, eller den samme som for en motorvej i Resendallinien. Der henvises til tabellen med anlægspriser i det foregående afsnit om Nebellinien. 219

222 ALTERNATIVER - 4-SPORET RINGVEJ 4-sporet Ringvej Som alternativ til anlæg af en motorvej i Ringvejslinien på hele strækningen mellem Bording og Låsby er undersøgt en udbygning af den nuværende rute 15 til 4-sporet vej med signalregulerede kryds og langsgående cykel- og gangstier på strækningen Funder-Silkeborg Ø, mens strækningerne Bording-Funder og Silkeborg Ø-Låsby anlægges som 4-sporet motorvej med samme linieføring og udformning som i projektet for Ringvejslinien. Alternativ med udbygning af den nuværende rute 15 til 4-sporet vej med signalregulerede kryds på strækningen Funder-Silkeborg Ø og motorvej på strækningerne Bording-Funder og Silkeborg Ø-Låsby 220

223 ALTERNATIVER - 4-SPORET RINGVEJ 221

224 ALTERNATIVER - 4-SPORET RINGVEJ Projekt Overgangen mellem den 4-sporede Ringvej og de to motorvejsstrækninger formidles gennem to store 2-sporede rundkørsler, der anlægges hhv. sydøst for Funder Kirkeby og i det nuværende signalregulerede kryds Østre Ringvej- Linåvej/Århusvej-Skærbækvej. Den nuværende rute 15, Linåvej, forlægges mod nordøst og tilsluttes Skærbækvej nordøst for rundkørslen. Strækningen Funder-Silkeborg Ø anlægges som facadeløs vej, (dvs. uden overkørsler til ejendommene langs vejen) med gennemgående midterrabat overalt, hvor der ikke er signalregulerede kryds. Strækningen anlægges med et 25,4 m bredt tværprofil bestående af: 2 kørebaner à 7,5 m afstribet med 2 kørespor à 3,5 m og 2 kantbaner à 0,25 m, en 2 m bred midterrabat, 2 skillerabatter à 1,0 m, 2 fællesstier à 2,2 m og 2 siderabatter à 1,0 m. Kørebanen afgrænses med kantsten mod midterrabat og mod skillerabat. Tværprofi l af 4-sportet Ringvej Den enkelte fællessti skal på én gang fungere som cykel- og gangsti, hvor der kun må cykles i én retning ligesom på traditionelle cykelstier. Fællesstier vil være hensigtsmæssige, da der kun er få gående langs rute 15 gennem Silkeborg. 222

225 ALTERNATIVER - 4-SPORET RINGVEJ Der opsættes hegn i midterrabatten for at hindre at cyklister og gående krydser kørebanen uden for de signalregulerede kryds. Der kan eventuelt plantes op ad hegnet. Ved krydsene øges tværprofilets bredde med de nødvendige svingbaner. Endvidere øges siderabattens bredde fra 1 til ca. 2 m på strækninger, hvor der skal opsættes støjskærme. Langs Ringvejsstrækningen sydøst for Oslovej samles stitrafikken på nordøstsiden af Ringvejen på en dobbeltrettet sti, idet fællesstien langs sydvestsiden af Ringvejen får forbindelse til nordøstsiden via en stitunnel under Ringvejen ved Oslovej. Den dobbeltrettede sti langs nordøstsiden af Ringvejen føres over Gudenåen på en ny stibro, der opføres langs nordøstsiden af den eksisterende vejbro. Til gengæld fjernes cykelstier og fortove på den eksisterende vejbro for at give plads til den 4-sporede Ringvej. Strækningen Funder-Silkeborg Ø får i alt 14 signalregulerede kryds (samme strækning har i dag 9 signalregulerede kryds): Funder Skolevej-Grøndalsgårdvej Funder Tværvej-Funder Skovvej Herningvej Lysbrohøjen Hvinningdalvej Udgårdsvej Ny fælles adgang til ejendommene langs Vestre Ringvej Søndre Ringvej-Kærsgårdsvej Nylandsvej Nørrevænget-Navervej Nørrevænget-Bredhøjvej Kejlstrupvej Nørreskov Bakke-Ansvej Oslovej-Søholt Parkvej Funder Bygade forlænges mod øst langs nordsiden af den 4-sporede Ringvej til forbindelse med Slåenbakken for at skaffe vejadgang til denne samt til en række ejendomme langs nordsiden af den nuværende Funder Bakke. Der vil blive mulighed for højre ind- og udsving fra og til den 4-sporede Ringvej for Lysbrogade samt for en række ejendomme, der i dag har direkte adgang til Ringvejen, og for hvilke der ikke kan anvises anden adgang. Øvrige sideveje til rute 15 på strækningen Funder-Silkeborg Ø vil blive afbrudt ud mod rute

226 ALTERNATIVER - 4-SPORET RINGVEJ Trafikale konsekvenser De trafikale konsekvenser af at anlægge motorvej på strækningerne Bording- Funder og Silkeborg Ø-Låsby og udbygge Ringvejen i Silkeborg til 4-sporet vej fremgår af nedenstående tra-fikkort. Tallene i de røde bokse uden fortegn viser den forventede årsdøgntrafik i 2010 på rute 15, mens tallene i de grønne og røde bokse med - og + viser hhv. aflastning og merbelastning af det øvrige vejnet i forhold til årsdøgntrafikken i basissituationen (se afsnittet om Trafikale konsekvenser ved anlæg af motorvej i Ringvejslinien). Årsdøgntrafi k i 2010 på motorvej Bording- Funder og Silkeborg Ø-Låsby og 4-sporet Ringvej i Silkeborg samt ændringer på det øvrige vejnet i 1000 biler Motorvejsstrækningerne Bording-Funder og Silkeborg Ø-Låsby vil få næsten samme trafik som en motorvej i Ringvejslinien ( biler vest for Silkeborg og biler øst for Silkeborg mod hhv og biler pr. døgn i Ringvejslinien). På strækningen gennem Silkeborg øges trafikken i forhold til basissituationen i 2010 med biler pr. døgn, hvor der til sammenligning også er anført trafikken på en motorvej i Ringvejslinien. 224

227 ALTERNATIVER - 4-SPORET RINGVEJ Hvinningdalvej - Sdr. Ringvej Sdr. Ringvej - Viborgvej Viborgvej - Ansvej Ansvej - Oslovej Oslovej - Århusvej Basissituationen ÅDT sporet Ringvej ÅDT 2010 Ændring fra basis Motorvej i Ringvejslinien ÅDT Årsdøgntrafi k på Ringvejen i Silkeborg i basissituationen og med udbygning til 4 spor og motorvej øst og vest for Silkeborg. Til sammenligning er vist trafi kken med motorvej i Ringvejslinien gennem Silkeborg 225

228 ALTERNATIVER - 4-SPORET RINGVEJ På nogle af strækningerne vil trafikbelastningen være større på den 4-sporede Ringvej end på en motorvej i Ringvejslinien. Det skyldes, at den 4-sporede Ringvej generelt vil blive benyttet af mere lokaltrafik end en motorvej, som har færre tilslutninger. Aflastningen af de øvrige veje i Silkeborg vil være mindre end ved anlæg af en motorvej i Ringvejslinien eller i Resendallinien. Rejsetiden på rute 15 mellem Bording og Låsby vil blive reduceret fra ca. 37 minutter til ca. 30 minutter, mens anlæg af motorvej i hele Ringvejslinien eller i Resendallinien vil reducere rejsetiden til minutter. I morgen- og eftermiddagsmyldretiden vil forskellen være noget større. Trafikanterne på rute 15 vil opleve et væsentligt lavere serviceniveau end med en motorvej på hele strækningen, da de skal passere i alt 14 signalregulerede kryds på strækningen gennem Silkeborg plus en rundkørsel øst og vest for Silkeborg. For beboerne langs vejen vil den 4-sporede vej med hegn i midterrabatten opleves som en større barriere end i dag, og der vil ikke kunne opnås så stor en forbedring af trafiksikkerheden som ved anlæg af en gennemgående motorvej i Ringvejslinien. Med motorvej på strækningerne Bording-Funder og Silkeborg Ø-Låsby og 4-sporet vej gennem Silkeborg opnås en samlet besparelse på 12 personskadeuheld pr. år mod 17 med motorvej på hele strækningen. Påvirkninger af ejendomme Udbygningen af rute 15 til 4-sporet Ringvej vil kræve ekspropriation af jord og bygninger til sideudvidelse af vejen, fortrinsvis fra ejendommene syd for den nuværende Ringvej. Ved Funder Bakke forlægges rute 15 mod nordvest på en ca. 800 m lang strækning, hvilket indebærer ekspropriation af op til 10 enfamiliehuse, en erhvervsejendom og ubebyggede landbrugsarealer. Fra Lysbrogade og 400 m mod nordøst vil udbygningen betyde ekspropriation af op til 15 enfamiliehuse og 2 erhvervsejendomme. Mellem Søndre Ringvej/Kærsgårdsvej og Nylandsvej skal der eksproprieres op til 10 enfamiliehuse sydøst for Nordre Ringvej. Mellem Kejlstrupvej og Ansvej sker der et indgreb i en tankstation, som vil betyde omlægning af tankstationens forarealer. Fra de 25 enfamiliehuse mellem Bregnevej og Nordre Ringvej vil der blive eksproprieret op til 25 pct. af grundarealet. 226

229 ALTERNATIVER - 4-SPORET RINGVEJ På den samlede strækning vil i alt op til 35 enfamiliehuse og 3-4 erhvervsejendomme blive eksproprieret. Der vil ved en detailprojektering kunne ske ændringer i ekspropriationsindgrebene i forhold til ovenstående beskrivelse. I nedenstående skema er i er afrundede tal opgjort antallet af bygningsanlæg og ejendomme beliggende inden for 100 meters afstand fra de undersøgte vejlinier (ved bygningsanlæg forstås den samlede bygningsmasse på en ejendom, uanset om der på en ejendom findes flere selvstændige bygninger. Ved ejendomme forstås matrikulære enheder). Antal ejendomme inden for 50 m fra vejmidtlinien Bygningsanlæg Ejendomme Antal ejendomme m fra vejmidtlinien Bygningsanlæg Ejendomme Resendallinien Nebellinien Linålinien Ringvejslinien Land By (kun 0-30 m) sporet Ringvej Land By (kun 0-30 m) Bygningsanlæg og ejendomme inden for 100 meters afstand fra de undersøgte linier 227

230 ALTERNATIVER - 4-SPORET RINGVEJ Miljøpåvirkninger En udbygning af Ringvejen til 4 spor gennem Silkeborg giver stort set de samme miljømæssige gener som en motorvej i Ringvejslinien med hensyn til arealindgreb, ekspropriation og barrierevirkning. Støj- og luftforurening bliver værre end for Ringvejslinien, idet vejen ikke bliver gravet ned. En del af støjen vil dog kunne dæmpes ved hjælp af transparente støjskærme. Når vejen ligger i terræn, vil den også have en større visuel virkning end en nedgravet løsning. De skærende veje vil overvejende forblive i niveau med signalregulerede kryds, hvilket giver en mindre fremkommelighed. Antal støjbelastede boliger Støjbelastningstallet SBT db(a) db(a) db(a) >70 db(a) Boliger i alt SBT Forbedring i forhold til basissituationen Basissituationen (0-alternativet) Motorvej i Ringvejslinien Motorvej i Resendallinien sporet Ringvej Anlægspris for alternativ med 4-sporet Ringvej, prisniveau 2002 Anlægsoverslag Anlægsprisen for udbygning af rute 15 med motorvej på strækningerne Bording- Funder og Silkeborg Ø-Låsby og 4-sporet vej med signalregulerede kryds på strækningen Funder-Silkeborg Ø fremgår af nedenstående tabel, hvor der er anført såvel anlægsoverslag som middelværdi (den værdi, som der er 50 pct. sandsynlighed for at anlægsprisen bliver enten mindre end eller større end). Etape 1 Bording-Funder 4-sporet motorvej Etape 2 Funder-Silkeborg Ø 4-sporet vej Etape 3 Silkeborg Ø-Låsby 4-sporet motorvej I alt Bording-Låsby Anlægsoverslag mio. kr Middelværdi mio. kr

231 TIDLIGERE UNDERSØGTE FORSLAG ALTERNATIVER Tidligere undersøgte forslag Som omtalt andetsteds i rapporten har der tidligere været undersøgt en lang række andre forslag til placering af motorvejen ved Silkeborg. På figuren er vist de linieføringer, som blev undersøgt og vurderet i forbindelse med linievalgsundersøgelsen og den offentlige høring i 1998/99. Der henvises til omtalen heraf i kapitlet Baggrund og til de rapporter og notater, som er anført bagest i rapporten. Tidligere undersøgte linier og forslag fra høringen i 1998/99 229

232 INGEN UDBYGNING ALTERNATIVER Ingen udbygning (0-alternativ) Såfremt der ikke anlægges en motorvej på strækningen Bording-Låsby, vil den nuværende hovedlandevej fortsat indgå som en del af rute 15. Det betyder at trafikken mellem Herning og Århus kommer til at køre på motorvej fra Herning til Bording og fra Låsby til Århus, men ikke på den ca. 40 km lange strækning mellem Bording og Låsby, hvor trafikken fortsat må benytte den nuværende vej gennem Hørbylunde Bakker og Silkeborg samt de øvrige bysamfund på strækningen. Trafikbelastningen på Ringvejen i Silkeborg vil være på ca biler i gennemsnit pr. døgn i år 2010 (mod ca i 2000) og forventes at stige yderligere i perioden derefter. Det medfører ikke alene fremkommelighedsproblemer og tidsforsinkelser for den gennemkørende trafik på rute 15 og for lokaltrafikken på Ringvejen i Silkeborg, men medfører også at flere personer kommer til skade i trafikken og bliver belastet af støj, barrierevirkning og luftforurening fra trafikken. Til gengæld undgås de miljøpåvirkninger, som anlæg af en motorvej medfører. Som beskrevet andetsteds i rapporten, er der foretaget en samfundsøkonomisk analyse, som viser, at anlæg af en motorvej vil have en positiv samfundsøkonomisk værdi. 230

233 INGEN UDBYGNING ALTERNATIVER 231

234 Rapporter og notater Rapporter Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse Hovedrapport Rapport nr. 254 Vejdirektoratet 2002 Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse Projektplaner Rapport nr. 255 Vejdirektoratet 2002 Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse Æstetisk vurdering og visualisering Rapport nr. 256 Vejdirektoratet 2002 Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse Miljøvurdering Rapport nr. 257 Vejdirektoratet 2002 Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg VVM-redegørelse Arealanvendelsesanalyse Rapport nr. 258 Vejdirektoratet 2002 Baggrundsmateriale Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg Vejteknisk beskrivelse Vejdirektoratet 2002 Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg Trafikberegninger Vejdirektoratet 2002 Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg Bygværker Vejdirektoratet 2002 Rute 15 Bording-Låsby Ringvejslinien Orienterende geotekniske oplysninger Vejdirektoratet 2002 Rute 15 Bording-Låsby Resendallinien, Nebellinien og Linålinien Orienterende geotekniske oplysninger Vejdirektoratet 2002 Tidligere udgivne rapporter Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg Linievalgsundersøgelse Hovedrapport Rapport nr. 170 Vejdirektoratet 1998 Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg Linievalgsundersøgelse Høring og vurdering Notat nr. 65 Vejdirektoratet 1999 Vejen og miljøet Motorvej Herning-Århus Vejdirektoratet

235 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon: Telefax: Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postboks Roskilde Telefon: Telefax: Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks Skanderborg Telefon: Telefax: [email protected]