Vidensbaseret skoleledelse Læseplan Lokale: se Undervisningsplanen

Transkript

1 Aarhus Universitet/Syddansk Universitet Master i Offentlig ledelse Efteråret 2015 Vidensbaseret skoleledelse Læseplan Lokale: se Undervisningsplanen Undervisere: Simon Calmar Andersen (SCA) & Mads Leth Jakobsen (MLJ) Indhold Et centralt redskab for strategiske skoleledere er viden. Både viden om egen organisation og forskningsbaseret viden om effekten af forskellige undervisningsformer. Viden giver et stærkt grundlag for prioriteringer og ledelsesbeslutninger og stærke argumenter i samspillet med medarbejdere og forvaltning. Men det er ikke altid enkelt at anvende den eksisterende viden i praksis. Faget vil træne deltagerne i dels at analysere og fortolke data fra egen skole og dels i at vurdere og omsætte eksisterende forskningsresultater til indsatser på egen skole samt samspillet mellem de to. Analyse af egne data Alle skoler modtager megen viden i form af nationale testresultater, afgangsprøvekarakterer, trivselsmålinger til undervisningsmiljøvurderinger, APV er med videre. Der ligger potentielt megen viden i disse data. Men det er en grundlæggende udfordring, hvordan data kan omsættes i en viden, man kan handle på. Vi skal for eksempel se på, hvornår en lærer ikke kan stille sig tilfreds med, at hendes elevers resultater ligger over gennemsnittet på landsplan. Eller om dårlige karakterer for en klasse i et bestemt fag kan tilskrives en tilfældighed eller om der skal findes andre forklaringer, der kræver handling. Anvendelse af forskningsbaseret viden Samtidig produceres meget store mængder forskning, evalueringer og rapporter på skoleområdet både i Danmark og internationalt. Deltagerne vil blive præsenteret for noget af den væsentligste forskning om effekterne de redskaber, skoleledere har at gøre med. Deltagerne skal trænes i kritisk at forholde sig til hvordan denne type viden kan og ikke kan anvendes i deres egen skoleledelse. Målbeskrivelse Fagets mål er, at de studerende opnår viden om og forståelse for centrale forskningsresultater på skoleområdet grundlæggende metoder til dataanalyse centrale metodiske udfordringer ved forskning i effekter på skoleområdet at de studerende har færdigheder til at analysere sammenhænge i data at søge og identificere forskningspublikationer på skoleområdet 1

2 og at de studerende har kompetencer til kritisk at forholde sig til gennemførte analyser af effektstudier på skoleområdet at sammenholde disse analyser med egne data Form og pædagogisk gennemførelse Der vil være en blanding af forelæsninger, øvelser og gruppediskussioner. Der vil blive lagt vægt på, at deltagerne inddrager og får feedback på deres egne erfaringer blandt andet gennem brug af cases. Hver enkelt undervisningsdag er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Vi introducerer teorierne i dialogbaserede forelæsninger. Den praktiske del hviler på deltagernes virke som skoleledere. Deltagerne forventes som en del af forberedelsen forud for modul B, C og D at producere korte notater, der bygger på forskelligt grundlag, herunder dataindsamling og litteratursøgning. I alle moduler er der gruppearbejde med udgangspunkt i grupper, der dannes forud for første undervisningsgang. Grupperne kan vil forud for første undervisningsgang kunne ses på blackboard. I grupperne kommer I til at præsentere og diskutere notater og materiale fra egen skole, og vi vil af og til bede grupperne om at udvælge en enkelt skole som eksempel, der kan arbejdes videre med i gruppen eller på hele holdet. Det er op til grupperne at vælge men det kan selvfølgelig være en god ide at have i baghovedet, om alle der ønsker det får lejlighed til at præsentere sin egen skole. Undervisningen er opdelt i fire moduler. Modul A handler om, hvordan der ved udnyttelse af de foreliggende data og den eksisterende viden kan skabes en videnskultur på skolen. I modul B ser vi på, hvordan man i praksis kan udnytte viden fra elevdata og fra forskningsresultater. Formålet med modul C er at sætte deltagerne i stand til selv at opsøge og kritisk vurdere eksisterende viden om bl.a. effekten af forskellige undervisningstiltag. Endelig diskuterer vi i modul D, hvordan disse indsigter kan omsættes til praksis. Parallelt med dette forløb skal vi i hvert modul læse og forholde os til empiriske studier, som har undersøgt effekten af nogle af de tiltag, man som skoleleder kan overveje at benytte på sin skole. Eksamen Mundtlig eksamen af 20 minutters varighed uden forberedelse på baggrund af synopsis. Ekstern censur efter 7-trins-skalaen. Eksamensopgaven afleveres digitalt via Blackboard. En synopsis er en kort beskrivelse (maximalt 6 sider a anslag) af en case. Den rummer en kort Indledning, der begrunder synopsens fokus, en redegørelse for det datamateriale 1, synopsen bygger på, og en diskussion af hvad data viser. Diskussionen kan støtte sig til simple, konkrete analyser af data og/eller andre kilder til viden, man som skoleleder har adgang til. På baggrund af analysen begrundes en problemformulering (det vi i faget kalder læringsproblemet). På baggrund af læringsproblemet diskuteres undervisningsproblemet som er mulige løsninger på læringsproblemet. Synopsen afsluttes med et afsnit om implementering, der skal diskutere, hvordan løsningen kan gennemføres i praksis. Ved bedømmelsen anlægges der en helhedsvurdering, som inkluderer både den skriftlige (synopsen) og den mundtlige eksamen. Begge dele vægtes ligeligt i den endelige bedømmelse. Denne eksamensform er altid individuel. Der er digital udlevering og aflevering via Blackboard. 1 Deltagerne opfordres til at benytte data fra deres egen skole/institution, men kan alternativt få stillet et kunstigt datasæt til rådighed af underviserne. 2

3 kan købes i kompendium. Der er dog nogle tidsskriftartikler, der er tilgængelige på nettet, som deltagerne selv skal hente. De er markeret med *. Bemærk at man desuden skal anskaffe fagets grundbøger: Boudett, K., E. City, R. Murnane (ed.) Data Wise. Revised and Expanded Edition. Cambridge, MA: Harvard Education Press (i læseplanen kaldet Data Wise) Hattie, John (2009). Visible Learning. A Synthesis of over 800 Meta-Analyses Relating to Achievement, London: Routhledge. NB: John Hattie har skrevet tre forskellige bøger, der alle har Visible Learning i titlen. Sørg for at anskaffe den rigtige version nemlig den, der har 800 Meta-Analyses i titlen. Bogen kan også anskaffes i en e-version. Timeplan Modul A Videnskultur på skolen Fredag d. 25. sept Modul B To kilder til viden: Elevdata og Fredag d. 9. okt forskningsresultater Modul C Fra læring til undervisning Fredag d. 6. nov Modul D Fra analyse til handling Fredag d. 27. nov Bemærk, at der er indlagt 1 times frokostpause fra kl Modulerne vil typisk have følgende forløb: Underviseroplæg, præsentation af notat, underviseroplæg, gruppearbejde, holddiskussion, afrunding og forberedelse af arbejdet frem til næste modul. 3

4 A. Videnskultur på skolen Formålet med første modul er at diskutere hvordan og under hvilke omstændigheder data kan bruges på skolen. Vi skal i den forbindelse se på, hvad der forstås ved data og hvilke datakilder, der er til rådighed for skoleledelsen. Vi skal desuden diskutere begreber som skolens "assessment literacy", målingsvaliditet og -reliablitet, intern og ekstern validitet og deskriptive og kausale analyser. I fht. at opnå viden om konkrete indsatser skal vi også se på en ny amerikansk undersøgelse, der sigtede mod at hjælpe en af de elevgrupper, der også i den danske folkeskole ser ud til at have størst problemer: Elever i udskolingen, som har mistet motivationen og er kommet fagligt bagud. Vi gennemgår desuden fagets forløb, ide og eksamen. Faget tilrettelægges således, at man ved aktiv deltagelse og arbejde med øvelser og gruppearbejde - har et godt grundlag for at udarbejde en synopsis til eksamen. Endelig skal deltagerne planlægge deres arbejde med fagets forløb, herunder særligt deltagernes arbejde mellem modulerne. Øvelse Deltagerne skal forud for modul A overveje følgende spørgsmål: Arbejdshypoteser: Få institutioner er perfekte. Det gælder også skoler. En del af ledelsesopgaven er at overveje og identificere kritiske problemer. Beskriv kort hvad du ser som din skoles største problem i dag. Opstil en eller flere arbejdshypoteser om hvad årsagen til problemet kan være. Fokuser på problemer og hypoteser, som skolen kan gøre noget ved Datakilder. Lav en oversigt over de datakilder, der er til rådighed om egen skole (eksempelvis resultater af nationale tests) Data: Præsentér et relevant uddrag af fra en eller flere af disse datakilder Overvej hvad disse data kan og ikke kan bruges til at sige noget om. Program Formiddag Formiddag indledes med en præsentation af ideen i faget, forløbet og eksamen. Derefter præsenteres og diskuteres forskningskriterier, som kan bruges til at vurdere data og undersøgelsers kvalitet. Efter frokost skal vi i grupper anvende forskningskriterierne til at diskutere hvad data fra de nationale test kan bruges til. Vi afslutter med at drøfte hvordan processen omkring forandringsledelse kan tilrettelægges. Data Wise, kapitel 0-2 Andersen, Lotte Bøgh (2012). Forskningskriterier, pp i Andersen, Lotte Bøgh, Kasper Møller Hansen & Robert Klemmensen (red.), Metoder i Statskundskab, København: Hans Reitzels Forlag. 4

5 Rambøll (2013). Evaluering af de nationale test i Folkeskolen, s. 1-2, 10-18, 38-56, 90-99, Link Vi vil også inddrage en artikel om de nationale test, Nandrup og Pedersen The Danish National Tests: A Practical Guide som kan downloades fra denne hjemmeside: Link. Det er dog ikke pensum og deltagerne forventes ikke at have læst den. Eftermiddag Eftermiddagen indledes med en præsentation af et konkret studie, som siger noget om både problemer og løsninger for ressourcesvage elevgrupper. Derefter skal vi i grupper diskutere de data fra egen skole, som hver deltager har fundet på forhånd samt en procesplan for arbejdet med faget henover efteråret. Cook, Philip J., Dodge, Kenneth, Farkas, George, Fryer, Roland G., Jr., Guryan, Jonathan, Ludwig, Jens, Mayer, Susan, Pollack, Harold, & Steinberg, Laurence (2014): "The (Surprising) Efficacy of Academic and Behavioral Intervention with Disadvantaged Youth: Results from a Randomized Experiment in Chicago", National Bureau of Economic Research Working Paper Series, No Link Læs også protokollen Constructing the improvement process, s. 222 i Data Wise. B. To kilder til viden: Elevdata og forskningsresultater I modul B ser vi nærmere på de to videnskilder fra et metodisk synspunkt: 1. Hvordan kan man udnytte og analysere skolens egne data om elevernes trivsel og læring? Det er temaet for den midterste del af Data Wise kaldet Inquire 2. Hvordan kan man udnytte eksisterende forskningsresultater? Hvordan kan man overskue og sammenfatte den enormt store mængde af forskning, der findes? Det er temaet for Hatties kapitel 1 og 2 Modul B introducerer databehandling og analyse. Formålet er at sætte deltagerne i stand til selvstændigt at gennemføre simple analyser af eksisterende data og kritisk at forhold sig til andres analyse af samme. Vi skal bl.a. træne håndteringen af data ved at arbejde med data i praksis og vi skal se på simple deskriptive teknikker til præsentation af data, både grafisk og i tabelform. Vi skal se kritisk på konkrete analyser og undersøge, hvordan analyser kan vildlede og hvordan man kan afsløre det. Deltagerne bedes så vidt muligt medbringe en laptop med Excel samt egne data i Excel-format. Vi understreger dog, at dette ikke er ikke et kursus i Excel. Vores udgangspunkt er dels, at skoleledere ikke skal uddannes som analytikere, men skal have redskaberne til kritisk at vurdere analyseresultater og dels at redskaber, software og kompetencer er så forskellige på skolerne, at det ikke giver mening at 5

6 fokusere på et enkelt. Det er en ledelsesopgave at sikre, at de relevante kompetencer er til stede og udnyttes men det behøver ikke være skolelederen selv. Eksamen vil i tråd hermed ikke være en test af deltagernes kendskab til konkrete analyseværktøjer. Vi skal arbejde med at analysere det, der i Data Wise kaldes "learner-centered problem" (s. 89). Det vil sige, at analysen af elevdata skal have som fokus hvad det er for et læringsproblem eleverne har: Ikke om de har for lidt støtte derhjemme eller andre eksterne årsager til deres læringsproblem men hvad det er der gør, at de ikke lærer. For eksempel kunne det i forhold til læsning være om det er manglende ordforråd, problemer med afkodning af bogstaver, meningsforståelse etc. Endelig skal vi se på, hvordan man kan indhente viden fra eksisterende forskningsresultater. Det gør vi for det første ved at se nærmere et nyt dansk studie af forskellige former for tolærerordninger. Spørgsmålene er, om de har effekt på eleverne, om de er pengene værd og om man måske kan bruge dem målrettet i bestemte typer af klasser. I får altså her et eksempel på et konkret videnskabeligt studie af, hvordan en bestemt indsats faktisk virker. Vi skal for det andet se på, hvordan man kan forholde sig systematisk til eksisterende videnskabelige undersøgelser. Her tager vi udgangspunkt i Hattie og stifter bekendtskab med begrebet metaanalyse. For det tredje gennemgår vi to kapitler fra Hattie om effekten af tiltag der har at gøre med hhv. elevens og hjemmets indsats. I begge disse kapitler bruger Hattie metaanalyseteknikker til at identificere de tiltag, forskningen viser har størst effekt. Bemærk at modul B (særligt analysen af problem of practice (Data Wise s. 110)) hænger sammen med modul C, hvor et væsentligt tema er spørgsmålet: Hvad er det vi gør forkert i undervisningen siden vi ikke afhjælper læringsproblemet?. Vi skal i modul B prøve at arbejde med at identificere læringsproblemet. Vi går derefter i dybden med emnet i modul C. Øvelse Deltagerne skal forud for modul B gennemføre en dataindsamling på skolen. Dataindsamlingen kan ske pba. øvelserne i modul A. Der kan indhentes data fra eksisterende datakilder eller der kan indsamles nye data. De indsamlede data medbringes gerne i Excel-fil og præsenteres i simple grafer eller tabeller. Alternativt præsenteres data i et kort notat (max. 2 sider). Hvis man ikke har data til rådighed eller ikke ønsker at fremlægge data, vil der være mulighed for at benytte et fiktivt datasæt fra de nationale test, der forud for modul B vil kunne hentes på Blackboard. Dataanalysen kan foretages på mange måder afhængig af hvilke data, man har til rådighed og afhængig af hvilke kompetencer man enten selv har eller har i sin organisation, som man kan trække på. Men et godt udgangspunkt vil være at kigge på data fra de nationale test (hvis ikke man har egne, kan man benytte det fiktive datasæt på Blackboard). Et første trin i en sådan analyse kan være at kigge på en enkelt klasse og da sammenholde de enkelte elevers ændring i testresultat mellem to på hinanden følgende test (f.eks. fra 4. til klasse i læsning og/eller fra 3. til 6. klasse i matematik). På den måde kan man se, hvilke elever der har fremgang og tilbagegang. I andet trin kunne man skelne mellem drenge og pigers resultater. Flere trin kan bygges på i det omfang, man har kompetencer til det eller kan få hjælp til det. (F.eks. kan man sammenligne elever med og uden indvandrerbaggrund, sammenligne resultater på profilområder indenfor læsning eller mellem læsning og matematik. Man kan også sammenligne med andre datakilder såsom elevernes fravær) 6

7 Program Formiddag Formiddagens tema er først elevdata og hvordan de kan udnyttes og analyseres. Der vil være et oplæg herom pba. kapitlerne i Data Wise. Vi skal derefter se på et konkret studie om effekten er tolærerordninger. Til sidst vil der være et oplæg om metastudier og Hatties metode. Gruppearbejdet vil fokusere på jeres egne data (eller evt. det fiktive datasæt) og formålet er at diskutere, hvad man kan få ud af data. Data Wise, kap. 3-4 Hattie, kapitel 1-2 Andersen, Simon Calmar et al. (2014). Undersøgelse af effekten af tolærerordninger, s. 5-23; 47-62; Link Eftermiddag Om eftermiddagen vil der være oplæg om forskningsresultater om effekten af bidrag fra eleven og hjemmet. Derefter kommer et oplæg om refleksion over data. Vi skal til sidst i fællesskab gennemføre en grundig analyse (vha. affinity protokollen) af årsagerne til problemer på en udvalgt skole. Hattie, kap. 4, 5; Data Wise, kap. 5 Læs desuden s. 230 om Affinity Protocol, som vi skal bruge i arbejdet med en case. Protokollens formål er at hjælpe med at identificere årsager til et bestemt problem (som kan grupperes i forskellige typer der hører sammen, derfor affinity ) C. Fra læring til undervisning I dette modul ser vi på, hvordan eksisterende viden kan udnyttes på skolen. Vi arbejder videre med kapitel 5 i Data Wise, som det derfor kan være relevant at genlæse. Vi skal kigge nærmere på, hvilke løsninger i form af ændret undervisning, som kunne være svar på de læringsproblemer, vi identificerede i modul B. Og vi skal kigge på, hvad forskningen måtte have at sige om disse løsninger. I forhold til det spor i faget, der handler om viden om konkrete indsatser, skal vi se på et nyt dansk studie af effekten af øget undervisningstid i dansk og et bestemt undervisningsforløb kaldet Almen sprogforståelse begge relevante i forhold skolereformens forøgelse af timetallet. Spørgsmålene vi skal diskutere er, hvad den generelle effekt af disse indsatser er, hvilke elever, der profiterer mest af det og hvad man kan gøre for at flere elever profiterer af øget undervisningstid. 7

8 Øvelse Som led i forberedelsen til modul C skal deltagerne producere et kort notat (max. 2 sider) med flg. indhold: Beskriv kort det læringsproblem, som du vil forsøge at afhjælpe. Oplist hvilke løsningsmuligheder, der kunne være i forhold til det problem. Diskutér (med udgangspunkt i pensum til modul C) hvilken af løsningsmuligheder, som der er bedst forskningsmæssigt belæg for at forvente vil virke bedst. Program Formiddag Formiddagen byder på et oplæg om hvor skoleforskningen står i øjeblikket sådan som det vurderes af os. Vi skal også dykke ned i nogle konkrete studier og se på, hvordan de er bygget op og hvilket forskningsmæssigt grundlag, de står på. Gruppearbejdet vil omhandle spørgsmålet om, hvilke effektive løsningsmuligheder, der findes i fht. de læringsproblemer, som deltagerne arbejder med. Hattie, John (2013). Synlig læring - for lærere, Frederikshavn: Dafolo, s Hattie, John (2009). Visible Learning. A Synthesis of over 800 Meta-Analyses Relating to Achievement, London: Routhledge, kap 3, 6, 7, 8 Mikkelsen, Maria Falk & Mikkel Lynggaard (2013). Datamateriale og metoder, s i Winter, Søren C. & og Vibeke Lehmann Nielsen (red.), Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen, SFI. Link Andersen, Ida Gran (2013). Undervisningsformer og -metoder, s i Winter, Søren C. & og Vibeke Lehmann Nielsen (red.), Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen, SFI. Link Andersen, Ida Gran (2013). Undervisningsstrategier, s i Winter, Søren C. & og Vibeke Lehmann Nielsen (red.), Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen, SFI. Link Eftermiddag Om eftermiddagen skal vi se på et nyt studie, der siger noget om effekten af flere undervisningstimer og diskutere, hvad vi kan lære af det ift. hvordan undervisningen skal tilrettelægges. Derudover skal vi diskutere Hatties afsnit om skoleledelse, og vi skal have en af deltagerne i den varme stol. Andersen, Simon Calmar, Maria Humlum & Anne Brink Nandrup (2014). Indledende analyser af forsøg med modersmålbaseret undervisning, Institut for Statskundskab og Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. Link 8

9 D. Fra analyse til handling Hvor fokus i modul A, B og C har været at identificere problemer og løsninger, er udgangspunktet i modul D, at selv den bedste løsning ikke er til megen nytte, hvis den ikke bliver gennemført i praksis. Formålet med modul D er derfor at diskutere, hvordan forandringer og nye tiltag i praksis kan gennemføres. Vi skal i den forbindelse beskæftige os med emner som: Hvordan opstilles en relevant handlingsplan? Hvordan sikrer man sig, at et tiltag ikke blokeres af interessenter (f.eks. lærere eller forældre)? Hvad motiverer lærerne og hvad betyder det for måden hvorpå forandringer bedst gennemføres? Herunder skal vi diskutere hvordan kommunikation har betydning Vi skal desuden se frem mod eksamen og snakke om, hvad en synopsis skal indeholde og hvordan den mundtlige eksamen foregår. Øvelse Deltagerne skal forud for modul D producere et kort notat (max. 2 sider) med flg. indhold: Beskriv kort (gerne med udgangspunkt i øvelsen til modul C) et tiltag, du ønsker at gennemføre på din skole Overvej hvilke personer og grupper, der kunne tænkes at være hhv. tilhængere og modstandere af forslaget Formiddag Om formiddagen vil der være oplæg om interessentanalyse, motivation og kommunikation. I gruppearbejdet gennemføres en interessentanalyse. Endelig tager vi en snak om eksamen med mulighed for spørgsmål. : Hayes, John (2014). The Theory and Practice of Change Management, Palgrave Macmillan, pp Andersen, Simon Calmar & Morten Jakobsen (2013): Bureaucrats' Policy Positions. Upubliceret paper. Jacobsen, Christian Bøtcher, Johan Hvitved & Lotte Bøgh Andersen (2013). Command and Motivation: How the Perception of External Interventions Relates to Intrinsic Motivation and Public Service Motivation, Public Administration, Early view Eftermiddag Temaet for eftermiddagen er forandringsledelse i praksis. Hvordan går man frem? Hvilke hensyn skal tages hvornår? I gruppearbejdet skal I lave en konkret handlingsplan. Endelig afrundes faget med et indlæg efterfulgt af diskussion. : Data Wise kap Kotter, John P. (1995). Leading Change Why Transformation Efforts Fail, Harvard Business Review, Best of HBR January 2007, pp

10 * Skal hentes online via bibliotekerne ** Grundbog skal anskaffes *** Indgår i kompendium, som købes via Studenterboghandelen på SDU. Link Kan hentes via link angivet i læseplanen. Andersen, Ida Gran (2013). Undervisningsformer og -metoder, s i Winter, Søren C. & og Vibeke Lehmann Nielsen (red.), Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen, SFI. Link Andersen, Ida Gran (2013). Undervisningsstrategier, s i Winter, Søren C. & og Vibeke Lehmann Nielsen (red.), Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen, SFI. Link Andersen, Lotte Bøgh (2012). Forskningskriterier, pp i Andersen, Lotte Bøgh, Kasper Møller Hansen & Robert Klemmensen (red.), Metoder i Statskundskab, København: Hans Reitzels Forlag.*** Andersen, Simon Calmar & Morten Jakobsen (2013): Bureaucrats' Policy Positions. Upubliceret paper. *** Andersen, Simon Calmar et al. (2014). Undersøgelse af effekten af tolærerordninger, s. 5-23; 47-62; Link Andersen, Simon Calmar, Maria Humlum & Anne Brink Nandrup (2014). Indledende analyser af forsøg med modersmålbaseret undervisning, Institut for Statskundskab og Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. Link Boudett, K., E. City, R. Murnane (eds) Data Wise. Revised and Expanded Edition. Cambridge, MA: Harvard Education Press.** Cook, Philip J., Dodge, Kenneth, Farkas, George, Fryer, Roland G., Jr., Guryan, Jonathan, Ludwig, Jens, Mayer, Susan, Pollack, Harold, & Steinberg, Laurence (2014): "The (Surprising) Efficacy of Academic and Behavioral Intervention with Disadvantaged Youth: Results from a Randomized Experiment in Chicago", National Bureau of Economic Research Working Paper Series, No Link Hattie, John (2013). Synlig læring - for lærere, Frederikshavn: Dafolo, s *** Hattie, John (2009). Visible Learning. A Synthesis of over 800 Meta-Analyses Relating to Achievement, London: Routledge, uddrag** Hayes, John (2014). The Theory and Practice of Change Management, Palgrave Macmillan, pp *** Jacobsen, Christian Bøtcher, Johan Hvitved & Lotte Bøgh Andersen (2013). Command and Motivation: How the Perception of External Interventions Relates to Intrinsic Motivation and Public Service Motivation, Public Administration, Early view.* Kotter, John P. (1995). Leading Change Why Transformation Efforts Fail, Harvard Business Review, Best of HBR January 2007, pp * Mikkelsen, Maria Falk & Mikkel Lynggaard (2013). Datamateriale og metoder, s i Winter, Søren C. & og Vibeke Lehmann Nielsen (red.), Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen, SFI. Link Rambøll (2013). Evaluering af de nationale test i Folkeskolen, s. 1-2, 10-18, 38-56, 90-99, Link 10