MORE i Ringkøbing-Skjern Kommune
|
|
- Birthe Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MORE i Ringkøbing-Skjern Kommune Endelig rapport Central Denmark EU Office
2 Indhold Indledende bemærkninger... 4 Hvad er MORE?... 4 MORE-processen i Ringkøbing-Skjern Kommune... 4 Tidsforbrug ved projektudvikling... 4 Kommunal forankring... 5 Denne rapport Viden og udsyn: Metodeudviklingsprojekt om tværsektoralt samarbejde Interreg-projekt om understøttelse af innovation Leonardo Transfer of Innovation projekt om kompetenceudvikling (ToI) Leonardo Development of Innovation projekt om kompetenceudvikling (DoI) Energiturisme: Erhvervsturisme på energiområdet Interreg IVB-projekt om model for erhvervsturisme på energiområdet Eco-Innovation som erhvervsorienteret projekt Intelligent Energy Europe - projekt om energirigtige løsninger til gavn for turismeindustri Opkvalificering af turistcentrene Interreg-projekt om opkvalificering af turistcentre Leonardo-projekt om praktik for arbejdstagere CIP-EIP-projekt om erhvervsturisme Energi-epicenter: Hello Europe! International konference Energi-epicenter: Jem&fix Gør-det-selv-klima IEE-projekt om klima og borgerinddragelse (Intelligent Energy Europe) IP-projekt om sommerskole (Erasmus Intensive Programme) Europa for Borgerne-projekt om inddragelse af offentlighed Aktive unge-projekt om inddragelse af unge i klimaspørgsmål Comenius Regio-projekt om samarbejde ml. regioner/kommuner International Campus: Netværk uden støtte
3 8. Internationalt Campus: Generel opkvalificering gennem praktik Leonardo-praktik projekt (for henholdsvis elever og arbejdstagere) Generel model til tidsberegning Beregning af tidsforbrug...46 Modellen Organisering af MORE-projekter Links til støtteprogrammer
4 Indledende bemærkninger Hvad er MORE? Midtjyllands EU-kontor lancerede i efteråret 2010 et initiativ med det formål at styrke de midtjyske kommuners internationale profil og internationale arbejde. Initiativet fik navnet Municipal Outreach Europe, MORE, og dets aktiviteter blev designet, så de kunne bidrage til at skabe større sammenhæng mellem de kommunale strategier, politiske prioriteter og kommunens internationale indsats sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcer i både kommunen og i CDEU sikre flere konkrete resultater af samarbejdet mellem kommunen og CDEU Kort efter, CDEU havde lanceret MORE, meldte Ringkøbing-Skjern sig som den første kommune til at afprøve konceptet. MORE-processen i Ringkøbing-Skjern Kommune I foråret 2011 indledtes en proces, hvor CDEU og RKSK sammen lagde sig fast på målgrupper, lokalitet, temaer og proces for første del af MORE, nemlig workshop-delen. Samtidig blev der på baggrund af et spørgeskema indhentet data fra kommunen om de internationale projekter, der tidligere har været gennemført i kommunen, og de dokumenter, som kunne være relevante for alle deltagene aktører, som kunne kaste lys på fremtidige prioriteter. Resultatet blev offentliggjort og trykt i dokumentet Ringkøbing- Skjern Områdets internationale landskab. Den 22. juni blev workshoppen gennemført under ledelse af CDEU s konsulenter i samarbejde med RKSK. Ca. 50 personer fra mange sektorer deltog, og workshoppen blev afviklet på Grene A/S, Kobbervej 6, 6900 Skjern. CDEU tog resultatet alle ideerne, både dem, der fik flest stemmer, og dem, der ikke fik så mange stemmer med tilbage mhp. en analyse og forslag til, hvordan ideerne kunne omdannes til aktiviteter. Resultatet blev nedfældet i dokumentet MORE ideanalyse, som blev sendt til RKSK den 29. juli 2011 (Bilag 1) Den 1. november oversendte RKSK en prioritering af CDEU s ideer i dokumentet NOTAT til MOREstyregruppen (Bilag2). Tidsforbrug ved projektudvikling Det er vigtigt at sætte tid af til udvikle et projekt, som man søger støtte til i EU s tilskudsprogrammer. Det skyldes, at konkurrencen ind imellem kan være ganske stor, og at der er mange krav og hensyn at tage i betragtning. Et projekt skal således være egnet til at samarbejde om internationalt, det skal være velgennemtænkt, man skal finde de rette partnere, budgettet skal afspejle de foreslåede aktiviteter osv. I analysen tages der ved de fleste ideer stilling til, hvor lang tid der er brug for til ideudviklingen. Den konkrete tidsvurdering bygger på en generel model for tidsforbruget, som er præsenteret i kapitel 9. 4
5 Kommunal forankring MORE-processen bygger på, at der er en kommunal politisk og administrativ interesse i og ansvar for såvel brainstorming som gennemførelse. I første fase, brainstormingen i juni, sås dette ved opbakningen og deltagelsen i workshoppen, mens vi i ideudviklingsfasen anbefaler at gennemføre en bestemt måde at organisere arbejdet på. Modellen i kapitel 10 etablerer en organiseringsmodel for MORE-projekterne. Modellen kan i princippet være ens for alle typer af projekter, blot med forskellig bemanding, således at der laves én organisation per projektidé, som varetager projektforløbet fra idéudfoldelse til projektstart. Hensigten med organiseringsmodellen er at sikre: o politisk og administrativ ledelsesforankring o fremdrift i projektet o synergi og vidensdeling med andre internationale projekter o aktiv involvering af interessenter o ressourcer til projektets gennemførsel Denne rapport Denne rapport indeholder CDEU s analyse af de syv idéer til aktiviteter, som Ringkøbing-Skjern Kommune har prioriteret på baggrund af ideanalysen. Analysen omhandler mulighederne for at udføre disse ideer internationalt og er dermed omdrejningspunktet for den videre udvikling og gennemførsel af ideerne og samarbejdet mellem Ringkøbing-Skjern og CDEU. De syv prioriterede ideer er (tallene referer til kapitelnummer): 2. Viden og udsyn: Metodeudviklingsprojekt om tværsektoralt samarbejde (i RSKS-notat aktivitet 1.2.) 3. Energiturisme: Erhvervsturisme på energiområdet (i RSKS-notat aktivitet 2.1.) 4. Energiturisme: Opkvalificering af turistcentrene (i RSKS-notat aktivitet 2.2.) 5. Energi-epicenter: Hello Europe! (i RSKS-notat aktivitet 3.1.) 6. Energi-epicenter: Jem & fix : Gør-det-selv-klima (i RSKS-notat aktivitet 3.2.) 7. Internationalt Campus: Netværk uden støtte (i RSKS-notat aktivitet 4.2.) 8. Internationalt Campus: Generel opkvalificering gennem praktik (i RSKS-notat aktivitet 4.3.) For at lette den videre proces mest muligt er projektmulighederne knyttet til projektideerne vurderet og bearbejdet individuelt i forhold til tre parametre: Har projektet europæisk merværdi? Er det interessant for andre end RKSK? Støtter det op om EU s politiske målsætninger og øvrige aktiviteter? Konkrete projektkriterier En mulig proces frem til ansøgning, dvs. tidsforbrug. 5
6 Der er ikke medtaget nogen ideer i analysen, som i udgangspunktet overhovedet ikke har nogen europæisk merværdi, og som ikke er spor innovative. Når det er sagt, vil de færdige projektideer skulle stå sin prøve, hvad begge aspekter angår. Gør de ikke det, har de ikke nogen chance for at gå igennem og få støtte. I det efterfølgende kan du læse om, hvordan RKSK s højest prioriterede ideer er blevet udmøntet i konkrete projektforslag og et enkelt forslag til netværksdeltagelse samt en international konference. Størsteparten af RKSK s ønsker går på at gennemføre projekter med EU-tilskud. CDEU har vurderet kommunens ressourceforbrug (i tid) ud fra den antagelse, at RKSK selv vil lede projekterne. Ønsker RKSK ikke det, men snarere at deltage i andres projekter, vil tidsforbruget være et andet (mindre), men det vil også være mere usikkert, om kommunens prioriteter vil kunne gennemføres. CDEU har også foreslået en organisering af projekt-forarbejdet, der vil skulle tilpasses og individualiseres de enkelte projektideer. Den første fase i MORE-processen er med denne rapport færdig. Næste fase kunne bestå i projektudvikling og eventuel projektskrivning. Ønsker RKSK, at CDEU skal påtage sig en aktiv rolle i implementeringsfasen, kan RKSK og CDEU indgå aftale herom. 6
7 2. Viden og udsyn: Metodeudviklingsprojekt om tværsektoralt samarbejde (i RSKS-notat aktivitet 1.2.) Om aktiviteten MORE-ideanalyse: Metodeudviklingsprojekt om tværsektoralt samarbejde, der kan føre til innovation i erhvervslivet. Med udgangspunkt i et innovationsbehov, som er defineret af lokale virksomheder i de forskellige kommuner, som er med i projektet, indledes et samarbejde med fx kultur- og uddannelsesinstitutioner om at pege på muligheder for produktudvikling og innovation. RKSK-notat: Denne indsats skal i givet fald gennemføres i tæt samarbejde med Fonden omkring Campus. Denne fond har ud over det at bedrive uddannelse til formål at fremme lokale virksomheders innovationsevne og denne indsats kunne være et internationalt perspektiv på denne indsats. Indsatsen skal forankres hos Videnstrategikonsulent. CDEU har analyseret mulighederne for at gennemføre denne aktivitet og fundet tre mulige tilgange, som i følgende vil blive præsenteret hver for sig: Interreg-projekt om understøttelse af innovation Leonardo Transfer of Innovation projekt om kompetenceudvikling (ToI) Leonardo Development of Innovation projekt om kompetenceudviking (DoI) 2.1. Interreg-projekt om understøttelse af innovation Europæisk merværdi og innovation Merværdi? Den europæiske merværdi skulle være at vidensdele med andre regioner/kommuner i Europa, om hvordan man bedst skaber en metode (best practice) til innovativt samarbejde mellem erhvervslivet og kultur-/uddannelsesinstitutioner med særligt henblik på innovation. Hvis man inddrager forskningsinstitutioner, opnås det eftertragtede triple helix samarbejde, som er et dialogbaseret trepartssamarbejde mellem samfund, forskning og erhvervsliv. Innovation er et gennemgående tema i Interreg-programmerne. Dette er også en del af hovedformålet med programmerne. 7
8 Med udgangspunkt i Lissabon-strategien og Göteborg-dagsordenen (som tilføjer en miljømæssig vinkel på Lissabon-strategien), skal Interreg-programmerne nemlig være med til at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i Europa. Også viden og innovation er en essentiel ingrediens i 2020-målene 1. Det nuværende Interreg IVC s prioritet 1 hedder Innovation og vidensøkonomi, herunder findes underprioriteten innovation, forskning og teknisk udvikling. Selvom projektideen ikke har særlig stor vægt på forskning og teknisk udvikling, ville man formentlig godt kunne tænkte den ind under denne prioritet. Interreg IVA (KASK) har ligeledes i indeværende programperiode haft fokus på innovation med prioriteten: At fremme holdbar økonomisk vækst fx gennem vækstfremmende samarbejde og udveksling mellem SMV er og andre aktører, der bl.a. bidrager til at øge antallet af besøgende i regionen og virksomhedsetableringer. Her kunne emnet også tænkes ind under, afhængigt af vinklen på projektet. Hovedformålet med Interreg IVB Nordsøen er at gøre Nordsøområdet til et bedre sted for borgerne at bosætte sig, at arbejde i og investere i og den tematiske prioritet Kapacitetsopbygning indenfor innovation kunne godt passe med projektideen. Hovedformålet med Interreg IVB Østersøen er at forbedre infrastrukturen, hvilket kan være med til at øge mobiliteten og skabe integration i Østersø-regionen. Desuden indgår profilering af regionen som en fælles vækstressource med fokus på at skabe større samhørighed og et økonomisk stærkt videnssamfund. Den første tematiske prioritet hedder Innovations-skabelse (især SMV ere og økonomisk udvikling) og har dermed med innovation at gøre, men som hovedregel tænkt på en lidt mere businessorienteret måde end de øvrige relevante Interreg-programmer. I denne programperiode ser Nordsøprogrammet umiddelbart ud til at have den mest passende prioritet, men KASK kunne også sagtens være en mulighed. Projektideen skal udvikles yderligere i detaljen før det kan afgøres helt. Har projektet innovativ karakter? Fokus på innovation i erhvervslivet på tværs af sektorer er et tema, der allerede er lavet en del over, så det vil kræve en gennemgang af færdige/igangværende projekter for at sikre, at det ikke minder for meget om noget, som der allerede er givet tilskud til i forvejen. Kortlægningen heraf ville ydermere have den fordel, at man måske kunne lære af eller bygge videre på et allerede eksisterende/færdigt projekt og output heraf. Interreg ønsker også gerne, at man bygger videre på et projekt, så man kunne eventuelt blive en del af et nyt projekt med partnerne fra et tidligere projekt. Hvis man kunne indtænke en helt ny måde at se det på, ville det være en fordel rent ansøgningsmæssigt. 1 Lissabon-strategien: Göteborg-dagsordenen: målene: 8
9 Projektkriterier for Interreg-projekt Tilskudsberettigelse og partnere Interreg-programmerne retter sig mod offentlige organisationer eller organisationer, der er offentligt reguleret. Kravet er, at de midler, der anvendes som medfinansiering, skal være 100% offentlige. Herunder er det specielt offentlige myndigheder, der har direkte indflydelse på policy-udviklingen indenfor det pågældende emne. Private virksomheder kan deltage ved fuld egenfinansiering eller som sub-contracters bestemt efter reglerne om offentligt udbud. Man kunne derfor forestille sig samarbejde med andre kommuner/offentlige kulturinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner i Europa. For Interreg IVB Nordsøregionens vedkommende er tendensen dog i dag, at der tilskyndes til deltagelse fra private aktører, så længe aktiviteterne ikke er profitskabende, fører til patenter eller lignende. Det kan derfor vise sig, at der vil blive større fokus herpå i den nye programperiode fra Nordsøprogrammet dækker Danmark, Norge (deltager for egne midler) samt dele af Sverige, Storbritannien, Tyskland, Nederlandene og Belgien. Østersøprogrammet dækker Danmark, Sverige, Finland, Polen, Estland, Letland, Litauen og det nordlige Tyskland. Interreg IV C dækker hele Europa, og det anses normalt for væsentligt, at man dækker forholdsvist geografisk bredt i Europa. Der kræves partnerskaber med partnere fra minimum tre forskellige lande (dette gælder dog ikke for projekter under Interreg IV A/KASK, der som minimum kræver samarbejde med én partner i enten Sverige eller Norge). Finansiering Interreg IV C: Op til 75 % medfinansiering. Et gennemsnitligt projekt under Interreg IVC har et samlet budget på omkring 1,7 mio. EUR. Interreg IVB og KASK: Op til 50 % medfinansiering. Et gennemsnitligt projekt under Interreg IVB Nordsøprogrammet har et budget på i alt mellem 3 og 7 mio. EUR. For KASK er et gennemsnitligt projektbudget på omkring EUR. Typiske aktiviteter Der gives ikke støtte til investeringer, eksperimenter, implementering og demonstrationsprojekter. Der kan derimod søges medfinansiering til fx studiebesøg, uddannelse, udveksling af personale, studier, møder, workshops, seminarer, konferencer og udveksling af koncept eller metoder (best practise) og informationsspredning, der har til formål at overføre erfaringer og resultater mellem regioner med henblik på udvikling af policies. Evalueringskriterier Der lægges vægt på at projektet er europæisk i både ånd og udformning, dvs. at man har partnere (gerne flere end minimumskravet) fra hele programområdet og at den europæiske merværdi står tydeligt frem, så det ikke kun bliver et lokalt projekt. Der lægges også vægt på projektets levedygtighed efter afsluttet projekt og muligheden for at vidensdele output med andre regioner/kommuner. 9
10 Tidsfrister De fleste Interreg-programmer er løbet tør for penge på nuværende tidspunkt og lover derfor ikke flere indkaldelser resten af denne programperiode. Realistisk set betyder det, at næste indkaldelsesrunde vil falde tidligst i foråret Måske er det mere realistisk i sommeren/efteråret Til december (2011) vil de enkelte programkomiteer afgøre, om der kommer en sidste indkaldelse (af fx ubrugte midler fra afsluttede projekter), men i så fald vil der blive tale om pengemæssigt meget små indkaldelser, typisk med et meget snævert fokus på underprioriterede områder og det må formodes, at konkurrencen om midlerne vil blive meget hård. De vil i givet fald nok komme allerede tidligt i foråret 2012 (marts). For KASK s vedkommende forventes det dog først i juni. Det er på nuværende tidspunkt endnu særdeles usikkert, hvordan de nye programmer kommer til at se ud, men netop prioriteten innovation forventes dog at blive gennemgående under den nye programperiode. Der må også tages forbehold for, at midlerne ikke nødvendigvis bliver de samme og at enkelte underprogrammer måske skal helt genovervejes (fx KASK). Om Østersøprogrammet under Interreg IVB, forventes at vi i 2012 vil se en snæver indkaldelse på prioritet 4: Promovering af attraktive og konkurrencedygtige byer og regioner, dvs. ikke den prioritet projektet her appellerer til. Mulig proces frem til aflevering af ansøgning Særlige forhold Givet at man ikke er længere med ideen på nuværende tidspunkt, anses det for urealistisk at have en ansøgning klar til en eventuel ekstra-indkaldelse primo Men eftersom innovation stadig formodes at blive en prioritet i det nye program, foreslås det midt-2013 at lave en opdateret råskitse til projektet (RKSK), og at CDEU indhenter opdaterede oplysninger om, hvordan programmet kommer til at se ud så specifikt som muligt, så man kan være parat til at indsende ansøgning ved den første indkaldelse primo Her må det dog formodes, at konkurrencen vil være høj pga. mange ansøgninger. Næste skridt? RKSK skal afklare, om man stadig ønsker at gå videre med ideen. Ideen bør naturligvis også genovervejes i 2013, hvor kommunens prioriteter kunne have ændret sig. Derefter aftales møde med CDEU. Tidsberegning Nedenstående er kun et forslag til tidsfastlæggelse, da der ikke er aktuel ansøgningsfrist og vi ikke ved, hvornår vi har pålidelig information om, hvordan programmet/temaerne/indkaldelsen ville komme til at se ud. Opgave Tidsforbrug Varighed Opstart Ideudfoldelse og projektfastlæggelse 2 dage/grp. (8 dage) 2 dage Fx Analyse af tilskudsordninger 2 dage 2 dage Fx Etablering af partnerskab 1-2 uger (5-10 dage) 3 uger Fx Proces med partnere 10 dage Løbende Løbende 10
11 Vidensopbygning 3 dage 3 dage Krav til ansøgning/evalueringskriterier 2 dage 2 dage Etablering af finansieringsgrundlag 3 dage 2 uger Fastlæggelse af budget 5 dage 5 dage Ansøgningsskrivning 20 dage 1,5 måned Indhentning af dokumenter fra partnere 2 dage 1 måned Implementere 10 dage 1 måned Afhænger af godkendelsesdatoen Projektstart? Projektafslutning 3 år fra projektstart 2.2. Leonardo Transfer of Innovation projekt om kompetenceudvikling (ToI) Europæisk merværdi og innovation Merværdi? Målet med Leonardo Transfer of Innovation (ToI) er at forbedre kvaliteten og attraktionsværdien af erhvervsuddannelser ved at overføre innovative tiltag udviklet i andre sammenhænge til nye systemer, strukturer, sprogområder, sektorer, sociokulturelle og geografiske sammenhænge. Det er derfor et eksplicit krav, at et Leonardo ToI-projekt skal tage udgangspunkt i et andet (innovativt) projekt, fx et EU-støttet projekt (dog ikke noget krav). Det er også vigtigt at være opmærksom på, at Styrelsen for International Uddannelse kun giver tilskud til ToI-projekter, der overfører ny viden til danske uddannelsesinstitutioner, ikke omvendt 2. Har projektet innovativ karakter? For at kunne anvende denne tilskudsmulighed skal RKSK først identificere innovative løsninger i andre lande, som vil kunne være relevante/interessante at overføre til en lokal sammenhæng. De innovative løsninger skal desuden være udviklet gennem et projekt, og det er derfor ikke nok at benytte andre landes systemer som udgangspunkt. Projektkriterier for Leonardo ToI-projekt Tilskudsberettigelse og partnere Alle, der beskæftiger sig med erhvervsuddannelse og erhvervsrettet undervisning kan søge om eller deltage som partner i ToI-projekter. Videregående uddannelsesinstitutioner har også mulighed for at deltage som partnere, men indholdet må ikke rette sig mod denne uddannelsessektor. Desuden er virksomheder, erhvervsvejledninger, fx UUV, foreninger med 2 Se desuden (overførsel af innovation) Se også Styrelsen for International Uddannelse: 11
12 læringsaktiviteter, forskningscentre, institutioner, der beskæftiger sig med efter- og videreuddannelse, fagforeninger og politiske organisationer/institutioner med ansvar for livslang læring på lokalt, regionalt eller nationalt plan omfattet af programmet. Der er krav om minimum tre partnere fra minimum tre lande. Finansiering Der kan opnås EUR i tilskud om året i maksimalt to år. EU-finansieringen ligger på maksimalt 75 % af de samlede tilskudsberettigede udgifter. Tilskudsberettigede udgifter er alle de, der er direkte tilknyttet projektet: løn, rejser og ophold i forbindelse med møder, lokaleleje, materiale (tryk af brochurer, udgivelser), oversættelser, honorarer til eksperter, m.v. Typiske aktiviteter - Afklaring af innovative løsninger - Tilpasning af løsninger til nye uddannelsessammenhænge - Videreudvikling af løsninger i forbindelse med tilpasning - Test af de tilpassede løsninger i de nye sammenhænge Evalueringskriterier Se henvisning 3 Tidsfrister 2. februar Omtrent samme frist kan forventes i Mulig proces frem til aflevering af ansøgning Særlige forhold Enten skal man forinden have fundet frem til et innovativt projekt, som viden kan overføres fra, eller også vil det være nødvendigt at finde frem til projekter, som RKSK ser som interessante kilder til videns overførsel. Den sidste procesdel er vanskelig at tidsfastsætte. Næste skridt? Det anbefales, at der aftales et opfølgende møde mellem CDEU, kommunen og videnstrategikonsulenten (jf. RKSK-notat). Projektet kan organiseres ved nedsættelse af projektgruppe med projektleder, der referer til styregruppe med repræsentanter fra den kommunale ledelse eller det politiske niveau. Tidsberegning Opgave Tidsforbrug Varighed Opstart Ideudfoldelse og projektfastlæggelse 2 dage/grp. (8 dage) 2 dage Analyse af tilskudsordninger 2 dage 2 dage Selection criteria: Strategiske indsatsområder især generelle indsatsområder samt afsnit 3.2: 12
13 Etablering af partnerskab 1-2 uger (5-10 dage) 3 uger Proces med partnere 10 dage Løbende Løbende Vidensopbygning 3 dage 3 dage Krav til ansøgning/evalueringskriterier 2 dage 2 dage Etablering af finansieringsgrundlag 3 dage 2 uger Fastlæggelse af budget 5 dage 5 dage Ansøgningsskrivning 20 dage 1,5 måned Indhentning af dokumenter fra 2 dage 1 måned partnere Afhænger af Implementere 10 dage 1 måned godkendelsesdatoen, forventet juni 2012 Projektstart Forventet Projektafslutning 2 år fra projektstart Leonardo Development of Innovation projekt om kompetenceudvikling (DoI) Europæisk merværdi og innovation Merværdi? Målet med Leonardo Development of Innovation er at forbedre kvaliteten af læringssystemer på erhvervsskole- og uddannelsesområdet ved at udvikle innovativt indhold, metoder og procedurer. Der lægges her meget kraftig vægt på innovation. Projektansøgerne skal vise, at de kender til det, der allerede findes på området og dermed kunne dokumentere, at det, som projektet vil udvikle er nyt/innovativt. Det er også vigtigt, at projektholderne kan dokumentere, at der findes et behov for det nye, som projektet vil udvikle. Endvidere er det centralt, at det ikke kun er lokale behov, som tilgodeses, men noget, som uddannelsesinstitutioner i flere lande har tilfælles. Har projektet innovativ karakter? Det er et ultimativt krav, at projektet skal leve op til de strategiske prioriteter, som skifter år for år 4. Anvendeligheden i forhold til ideen fra RKSK forudsætter derfor, dels at det kan ligge inden for de strategiske prioriteter det år, dels at en udfoldet projektide er grundig vurderet for sin grad af innovation. Innovation og innovationsevne som temaer for udvikling af nyt uddannelsesmateriale, nye pædagogiske tilgange, er et gennemtravet felt, hvor mange elementer allerede er dækket gennem tidligere projekter. Projektkriterier for Leonardo DoI-projekt 4 Se 13
14 Tilskudsberettigelse og partnere Alle, der beskæftiger sig med erhvervsuddannelse og erhvervsrettet undervisning kan være ansøger på eller deltage som partner i DoI-projekter. Videregående uddannelsesinstitutioner har også mulighed for at deltage som partner, men indholdet må ikke rette sig mod denne uddannelsessektor. Desuden er virksomheder, erhvervsvejledninger, fx UUV, foreninger med læringsaktiviteter, forskningscentre, institutioner, der beskæftiger sig med efter- og videreuddannelse, fagforeninger og politiske organisationer/institutioner med ansvar for livslang læring på lokalt, regionalt eller nationalt plan omfattet af programmet.. Det forventes, at det er kvalificerede og specialiserede organisationer/institutioner, der deltager i partnerskabet (ekspertniveau). Der er krav om minimum tre partnere fra minimum tre lande. Finansiering Der kan opnås EUR i tilskud om året og maksimalt for hele projektperioden. Projektvarighed er på mellem 1 og 3 år. EU-finansieringen ligger på maksimalt 75 % af de samlede tilskudsberettigede udgifter. Tilskudsberettigede udgifter er alle de, der er direkte tilknyttet projektet: løn, rejser og ophold i forbindelse med møder, lokaleleje, materiale (tryk af brochurer, udgivelser), oversættelser, honorarer til eksperter, m.v. Typiske aktiviteter Udvikling af innovative pædagogiske metoder, innovativt undervisningsmateriale, innovative metoder til samarbejde, samt testning af det, der udvikles Evalueringskriterier Se henvisning 5 Tidsfrister 2. februar Omtrent samme frist kan forventes i Mulig proces frem til aflevering af ansøgning Særlige forhold En analyse af, om projektideens resultat er innovativt, vil være en central del af den første fase. Hvis graden af innovation i det, som projektet skal udvikle, ikke er høj nok, anbefales det, at finde andre tilskudsformer. Næste skridt? Som Leonardo ToI-projekt (se punkt 2.2.). Tidsberegning Tidsforbrug omtrentligt som Leonardo ToI-projekt, dog er længere forløb til afklaring af innovationsgraden muligvis nødvendigt. Opgave Tidsforbrug Varighed Opstart Ideudfoldelse og projektfastlæggelse 2 dage/grp. (8 dage) 2 dage Selection criteria: Strategiske indsatsområder især generelle indsatsområder samt afsnit 3.2 : 14
15 Analyse af tilskudsordninger 2 dage 2 dage n/a Etablering af partnerskab 1-2 uger (5-10 dage) 3 uger Proces med partnere 10 dage Løbende Løbende Vidensopbygning 3 dage 3 dage Krav til ansøgning/evalueringskriterier 2 dage 2 dage Etablering af finansieringsgrundlag 3 dage 2 uger Fastlæggelse af budget 5 dage 5 dage Ansøgningsskrivning 20 dage 1,5 måned Indhentning af dokumenter fra 2 dage 1 måned partnere Afhænger af Implementere 10 dage 1 måned godkendelsesdatoen, forventet juni 2012 Projektstart Forventet Projektafslutning Max 3 år fra projektstart
16 3. Energiturisme: Erhvervsturisme på energiområdet (i RSKS-notat aktivitet 2.1.) Om aktiviteten MORE-ideanalyse: Ideen leder tanken hen på Green Belt Denmark, som er nedlagt. Vi regner imidlertid ikke med, at det er en genoplivning af Green Belt i nye rammer, så derfor har vi set på andre muligheder. RKSK-notat: I spændingsfeltet omkring energi-turisme-epicenter/viden synes et levende showroom med konkrete grønne løsninger at være et af de mest aktuelle spor at forfølge, og som samtidig binder initiativerne begavet sammen, da det samtidig er helt i tråd med hvad AU- Herning efter sigende gerne vil bruge Kraft-projektet til altså muligheden for på prototype stadiet af nye grønne løsninger at få lavet nogle konkrete brugerstudier som element i en fortsat produktudvikling/kvalificering. Her har Scanenergi en interesse, på nationalt plan Go Energi, Arbejdsmarkedets Feriefond har tilkendegivet interesse o.s.v.. Forankring: KRAFT. CDEU har analyseret mulighederne for at gennemføre denne aktivitet og fundet tre mulige tilgange, som i følgende vil blive præsenteret hver for sig: Interreg IVB-projekt om model for erhvervsturisme på energiområdet Eco-Innovation som erhvervsorienteret projekt Intelligent Energy Europe -IEE-projekt om energirigtige løsninger til gavn for turismeindustri 3.1.Interreg IVB-projekt om model for erhvervsturisme på energiområdet Målet ville være at lære af hinanden og blive bedre lokalt samt vise resten af verden, hvad det man kan der, hvor man er bedst på energiområdet. Fokus på RKSKs decentrale energistruktur og hvordan den kan udvikles til at fremme økonomisk vækst og være godt for miljøet. I den forbindelse kunne RKSK samarbejde med andre energistærke kommuner i fx Nordsøområdet om at finde frem til de bedste modeller for energistrukturer, som kan være med til at fremme økonomisk vækst og være godt for miljøet. Europæisk merværdi og innovation Merværdi? Både Interreg IVB Nordsøen og Østersøen har som prioritet nummer fire: Promovering af attraktive og konkurrencedygtige byer og regioner, herunder at tiltrække turisme. Især er det oplagt at tænke projektet ind i Nordsøprogrammets overordnede hovedformål om at gøre Nordsøområdet til et 16
17 bedre sted for borgerne at bosætte sig i, at arbejde i og investere i. Desuden fokuserer prorammet på at forbedre den generelle livskvalitet blandt borgerne i regionen vis-à-vis adgang til flere og bedre jobs, etablering af gode transportforhold og bæredygtighed og på at gøre området til et aktivt og attraktivt at bo i. Innovation og vækst er et gennemgående tema i Interreg-programmerne, som går fint i tråd også med denne projektide. Med udgangspunkt i Lissabon-strategien og Göteborg-dagsordenen (som tilføjer en miljømæssig vinkel på Lissabon-strategien og derfor bliver interessant i denne sammenhæng), skal Interregprogrammerne nemlig være med til at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i Europa. Og blandt de tre overordnede prioriterer i 2020-målene ligger: Bæredygtig vækst: fremme af en mere ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi. Det må derfor forventes at temaet fortsætter i Interregs næste programperiode, måske endda opprioriteres. Det er vigtigt at den europæiske dimension tænkes klart ind i projektet, så det ikke bliver et spørgsmål om et show room i RKSK, men om at udvikle en model eller metode til at fremme energiturismen på energiområdet til gavnfor andre aktører i Europa i kraft af udvikling af best practice. Har projektet innovativ karakter? Umiddelbart virker det som en innovativ og nytænkende ide, men det skal naturligvis klarlægges, om der har været eller findes noget lignende, som man i så fald også ville kunne bygge videre på. Projektkriterier for Interreg IVB-projekt Tilskudsberettigelse og partnere Interreg-programmerne retter sig mod offentlige organisationer eller organisationer, der er offentligt reguleret. Kravet er, at de midler, der anvendes som medfinansiering, skal være 100 % offentlige. Herunder er det specielt offentlige myndigheder, der har direkte indflydelse på policyudviklingen indenfor det pågældende emne. Private virksomheder kan deltage ved fuld egenfinansiering eller som sub-contracters bestemt efter reglerne om offentligt udbud. Man kunne derfor forestille sig samarbejde med andre kommuner/offentlige institutioner i Nordsøregionen. For Interreg IVB Nordsøregionens vedkommende er tendensen dog i dag, at der tilskyndes til deltagelse fra private aktører, så længe aktiviteterne ikke er profitskabende, fører til patenter eller lignende. Det kan derfor vise sig, at der vil blive større fokus herpå i den nye programperiode fra Nordsøprogrammet dækker Danmark, Norge (deltager for egne midler) samt dele af Sverige, Storbritannien, Tyskland, Nederlandene og Belgien. Projekterne skal være tværnationale både i ånd og udformning. Således kræves der fx partnerskaber med partnere fra minimum tre forskellige lande. Man kunne forestille sig især hollandske/flamske og britiske partnere i et sådan projekt. Måske også svenske/norske. Det er alle områder, som selv er ret langt med bæredygtig energi og som har det højt på dagsordenen. 17
18 Finansiering EU yder op til 50 % medfinansiering. Et gennemsnitligt projekt har et samlet budget på mellem 3 og 7 mio. EUR. Typiske aktiviteter Der gives ikke støtte til investeringer, eksperimenter, implementering og demonstrationsprojekter, så i dette tilfælde vil støtte til selve showroom et heller ikke kunne gives, hvis det er dét, der arbejdes videre med. Der kan derimod søges medfinansiering til fx studiebesøg, uddannelse, udveksling af personale, studier, møder, workshops, seminarer, konferencer og udveksling af koncept eller metoder (best practise) og informationsspredning, der har til formål at overføre erfaringer og resultater mellem regioner med henblik på udvikling af policies. Evalueringskriterier Der lægges vægt på at projektet er europæisk i både ånd og udformning, dvs. at man har partnere (gerne flere end minimumskravet) fra hele programområdet og at den europæiske merværdi står tydeligt frem, så det ikke kun bliver et lokalt projekt. Der lægges også vægt på projektets levedygtighed efter projekt er afsluttet og muligheden for at vidensdele output med andre regioner/kommuner. Tidsfrister Programmet er løbet tør for penge på nuværende tidspunkt og lover derfor ikke flere indkaldelser resten af denne programperiode. Realistisk set betyder det, at næste indkaldelsesrunde vil falde tidligst i foråret 2014, men måske er sommeren/efteråret 2014 mere realistisk. Til december (2011) vil programkomiteen afgøre, om der kommer en sidste indkaldelse (af fx ubrugte midler fra afsluttede projekter max 1-2 mio. EUR) eventuelt med et meget snævert fokus på underprioriterede områder, og det må formodes at konkurrencen om midlerne, vil blive meget hård. Indkaldelsen vil i givet fald nok komme allerede i marts Det er på nuværende tidspunkt endnu særdeles usikkert, hvordan det nye program kommer til at se ud, ikke mindst hvilke prioriteter det vil have. Givet den økonomiske situation, lyder det umiddelbare bud, at innovation og vækst vil blive en vigtig prioritet, og grøn energi vil formentlig ligeledes blive en prioritet. Der må også tages forbehold for, at midlerne ikke nødvendigvis bliver de samme. Mulig proces frem til aflevering af ansøgning Særlige forhold Hvis man vælger at gå videre med ideen, kan vi i løbet af 2012 forvente at få et vist indblik i, hvordan programmet kommer til at se ud og om denne prioritet bevares. Næste skridt? Givet den store usikkerhed om, hvordan næsten programperiodes prioriter kommer til at se ud, giver det ikke meget mening at gøre meget mere på nuværende tidspunkt. Tidsberegning Da der ikke er aktuel ansøgningsfrist og vi ikke ved, hvornår vi har pålidelig information om, hvordan programmet/temaerne/indkaldelsen ville komme til at se ud, er beregning af tidsforbrug ikke anført her. Se punkt 2.1. for et forslag. 18
19 3.2. Eco-Innovation som erhvervsorienteret projekt Eco-innovation giver mulighed for at søge støtte til at gøre produktionsprocesser mv. mere grønne, hvilket er til gavn for turismen. Hvis man kan forestille sig, at der er erhvervsturisme-interesse for grønne produktionsformer, der er det en mulighed. Europæisk merværdi og innovation Merværdi? Et projekt skal støtte op om EU s grøn vækst-dagsorden og have relevans andre steder i Unionen. Fokusområder for programmet er: genbrug, bygninger, fødevare- og drikkevaresektoren, vandbesparelse, innovation/støtte til SMV er vækst og beskæftigelse. Økoinnovation handler ikke primært om energibesparelse, men om at producere på en mere miljørigtig måde, om end dette i visse tilfælde ofte fører energibesparelse med sig. EU-politikker på området: ressource-effektivitet, bæredygtighed, bæredygtig produktion og livscyklustankegang. Har projektet innovativ karakter? Afhænger af de konkrete projekters udformning. Det er vigtigt, at de er ægte innovative og tæt på markedet. Projektkriterier for Eco-innovation-projekt Tilskudsberettigelse og partnere Programmet er rettet mod små og mellemstore virksomheder, som kan søge støtte til at styrke deres indsats på ovenstående områder. Store virksomheder kan også søge. Det offentlige kan deltage i et projekt, og i 2010 var 20% ikke-private. Det er ofte forskningsinstitutioner, der støtter op om markedsspredningen af et miljøfremmende produkt/service i en virksomhed. Myndighederne kan støtte projektet, hvis der er en offentlig interesse i at fremme netop den innovation. Dette vil fremme chancerne for, at projektet går igennem. Denne projekttype er centreret omkring én virksomhed, hvilket ikke udgør hele fundamentet til energiturisme, men kan være et af flere tiltag fra kommunens side. Det er ikke påkrævet, at der skal være andre partnere end ansøgeren (fx en virksomhed). Når det er sagt, er der flere af de vindende projekter, som har flere partnere (fra flere lande/sektorer). Det styrker sandsynligheden for, at produktet kan nå ud til flere lande. Finansiering Det årlige budget er på ca. 36 mio. EUR fordelt på forventeligt projekter (succesratio på %). Finansieringsgraden er på 50 %. Egenfinansieringen kan ikke bestå af arbejdstimer, men af forventede indtægter i forbindelse med en markedsgørelse, hvis man kan argumentere overbevisende for det. Programmet giver støtte til arbejdstimer, administration, rejser, sub-contracting, indkøb af udstyr/materialer (med direkte relation til den miljøvenlige innovation). Administrative omkostninger (såkaldt overhead, dvs. husleje, el/vand etc.) støttes med en flat rate på max. 7 % af de samlede projektomkostninger. 19
20 Typiske aktiviteter Aktiviteter, der er knyttet til indførelse af den økoinnovative løsning; identifikation af markeder. Evalueringskriterier Da programmet ligger under EU s miljøindsats, skal projektet vise, at det har klare miljøgevinster (fx vandbesparelse, ressourceforbrug, mindsket CO2-udledning). Der skal også være en forretningsplan, der viser, hvad virksomheden kan forvente at tjene på indførelsen af teknologien/tjenesteydelsen, og om der er mulighed for, at den kan sælges til andre steder i EU/verden. Tidsfrister Sidste års indkaldelse af projekter havde frist 8. september Fristen vil formodentlig være tilsvarende i år og til næste år. Mulig proces frem til aflevering af ansøgning Særlige forhold Prioriteterne i Eco-innovation-programmet er de samme fra år til år. Derfor kan virksomhederne (m.fl.) godt gå i gang med at udarbejde projekter og samle partnere forud for offentliggørelsen, som forventes til april. Næste skridt? Der bør etableres kontakt mellem repræsentant for erhvervslivet/udviklingskonsulent for at identificere, hvilket område der kunne egne sig til et øko-innovativt projekt, og om det er interessant nok for kommunen at fremme. Der kan også tænkes informationsmøder for repræsentanter for de industrier, som ville kunne tænkes at gå med. Tidsberegning Opgave Tidsforbrug Varighed Opstart Ideudfoldelse og projektfastlæggelse 2 dage/grp. (8 dage) 2 dage /13 (efter offentliggørelsen af callet) Analyse af tilskudsordninger 2 dage 2 dage /13 Etablering af partnerskab 1-2 uger (5-10 dage) 3 uger /13 Proces med partnere 10 dage Løbende Løbende Vidensopbygning 3 dage 3 dage /2013 Krav til ansøgning/evalueringskriterier 2 dage 2 dage /2013 Etablering af finansieringsgrundlag 3 dage 2 uger /2013 Fastlæggelse af budget 5 dage 5 dage /2013 Ansøgningsskrivning 20 dage 1,5 måned /2013 Indhentning af dokumenter fra partnere 2 dage 1 måned /2013 Implementere 10 dage 1 måned Afhænger af godkendelsesdatoen 20
21 Projektstart Projektafslutning? 3 år fra projektstart 3.3 Intelligent Energy Europe - projekt om energirigtige løsninger til gavn for turismeindustri Inden for programmet Intelligent Energy Europe har der været lavet flere projekter, der handler om smarte og energirigtige løsninger til gavn for turismeindustrien (hoteller, transport, campingpladser), men tilsyneladende ikke nogen, der fokuserer på, at turister direkte ønsker at opleve energisektoren som attraktion i sig selv. Hvis næste års arbejdsprogram giver mulighed for sådanne kampagner, er det en mulighed, der bør undersøges. Det var det dog ikke i år. Europæisk merværdi og innovation Merværdi? Ifølge EU s strategi skal EU-landene spare 20% energi, øge forbruget af vedvarende energi til 20% og reducere CO2-udslippet ed 20% i IEE-programmet støtter disse mål, og projekter, som søger støtte her, skal vise, at de bidrager til målsætningen. Desuden vægter EU områder som inddragelse af SMV er, større markedsgørelse af de teknologiske løsninger, forskning, udbredelse af viden om de bedste energiløsninger osv. højt. Energiturisme synes derfor i udgangspunktet at passe ind, hvis det peger udad og ikke kun indad i kommunen, således at projektet har relevans i fht. andre kommuner i EU. Fokusområderne i IEE-programmet er energibesparelser og vedvarende energi samt bygninger og transport. Der gives ikke støtte til teknologiudvikling, anlæg og drift, men til at fremme brugen af (nye) energiteknologier, udbrede viden om energiforbrug hos borgere og i industrien osv. Det kommende års arbejdsprogram forventes at have én indgang, som ville kunne bruges til at arbejde med et showroom, som er rettet mod borgere. Det har overskriften: Effective energy behaviour change programmes, og her opfordrer Europa-Kommissionen til, at projektet gør brug af out-of-the-box tilgange fx brug af sociale medier o.lign. og til at aktiviteterne rettes mod særlige grupper. Med det udgangspunkt kunne et projekt dreje sig om at skabe et virtuelt showroom som mål i sig selv og som supplement til kommunens andre tiltag fx KRAFT. RKSK kan også udvikle et fysisk showroom, selvom der ikke er penge til mursten og drift. I begge tilfælde vil en af de første udfordringer være konceptudviklingen. Har projektet innovativ karakter? Internetløsninger for at nå ud til et bredt publikum er ikke ukendte i EU på forskellige områder 6 Ligeledes findes der spilversioner af vigtige problemstillinger 7 Vælges en internetløsning, kunne RKSK-projektet fx integrere tidligere projekters erfaringer, hvilket altid er velkomment i IEE-sammenhæng, samtidig med at projekt-konsortiet udvikler sine egne erfaringer. Hvis 6 fx bygninger:
22 man vælger et fysisk show-room, er udfordringen at løfte projektet, så det ikke får karakter af noget meget lokalt, men er noget, der på området giver merværdi til EU. Projektkriterier for IEE-projekt Tilskudsberettigelse og partnere Alle juridiske enheder kan søge, og en kommune betragtes som en indlysende ansøger. Tommelfingerregelen er at der skal være mindst tre partnere fra mindst tre lande. Vælges en virtuel løsning kunne projektpartnerne være andre kommuner med et ønske om at udvikle og afprøve et virtuelt showroom, spiludviklere, virksomheder, som stiller energiløsninger til rådighed, målgrupper af forskellig art. For at EU s energiprojekter kan få den maksimale effekt, er det vigtigt, at man kan vise, at man når ud til store modtagergrupper, eller har partnere med, som når ud til mange. Finansiering Tilskuddet dækker 75% af de støtteberettigede udgifter, dvs. løn, rejseomkostninger, mv., men kun i helt særlige tilfælde aktiver.et typisk budget ligger mellem og 1.5 mio. Typiske aktiviteter Udviklingsmøder, analysearbejde (i forhold til behov, udformning af interaktive løsninger til forskellige grupper, IPR-spørgsmål osv.) og besøgsrejser. Evalueringskriterier De vigtigste evalueringskriterier er, - om projektet lever op til IEE-målsætninger for planerne generelt, altså om der kan forventes en energibesparelse (CO2-reduktion og integration af VE), og specifikt mht. den enkelte aktivitet - om der er et behov for aktiviteten (fx et markedssvigt, behov i forhold til markedet). - om projektet på en god måde når ud til målgrupperne, gerne: en passende blanding af offentlige og ikke-offentlige, profit/non-profit-organisationer. (Hvis det er relevant, kan de inddrages i konsortiet, ellers kan de nyde fordel af programmet) - om projektet på en realistisk måde når sine mål, og om dets aktiviteter hænger sammen indbyrdes (også ressourcemæssigt) - om projektet vil overleve på længere sigt - om der er en værdi i at gøre projektet internationalt, eller om det ville være bedre egnet som nationalt Tidsfrister Det kommende års arbejdsprogram bliver lanceret ultimo januar 2012 med ansøgningsfrist i begyndelsen af maj. Det tilsvarende vil sandsynligvis gøre sig gældende i Mulig proces frem til aflevering af ansøgning Særlige forhold IEE-skriveprocessen er krævende. Der er stor konkurrence om midlerne, så hvis man virkelig skal overbevise Europa-Kommissionen, er det vigtigt, at projektet er gennemtænkt. 22
23 Næste skridt? Det anbefales, at der aftales et opfølgende møde mellem CDEU, kommunen, Turismekonsulenten og Energisekretariatet(jf. RKSK-notat). Tidsberegning Opgave Tidsforbrug Varighed Opstart Fx /13 (lige Ideudfoldelse og projektfastlæggelse 2 dage/grp. (8 dage) 2 dage efter offentliggørelsen af arbejdsprogrammet gerne før) Analyse af tilskudsordninger 2 dage 2 dage Fx /13 Etablering af partnerskab 1-2 uger (5-10 dage) 3 uger Fx /13 Proces med partnere 10 dage Løbende Løbende Vidensopbygning 3 dage 3 dage /13 Krav til ansøgning/evalueringskriterier 2 dage 2 dage /3 Etablering af finansieringsgrundlag 3 dage 2 uger /13 Fastlæggelse af budget 5 dage 5 dage /13 Ansøgningsskrivning 20 dage 1,5 måned /13 Indhentning af dokumenter fra partnere 2 dage 1 måned /13 Implementere 10 dage 1 måned Afhænger af godkendelsesdatoen Projektstart? Projektafslutning 3 år fra projektstart 23
24 4. Opkvalificering af turistcentrene (i RSKS-notat aktivitet 2.2.) Om aktiviteten MORE-ideanalyse: Opkvalificering af turistcentre til at kunne lave erhvervsturisme. Forskellige EU-programmer fokuserer på kvalifikationsudvikling, hvilket kan gavne de medarbejdere og centre, der måtte ønske at arbejde med energi- og erhvervsturisme. RKSK-notat: Der er en oplagt kobling i mellem b-t-b energiturisme og b-t-c energiturisme. Vi bør derfor arbejde med en delvis fælles struktur for at sikre synergi og samspil. Forankring: Turismekonsulenten. CDEU har analyseret mulighederne for at gennemføre denne aktivitet og fundet tre mulige tilgange, som i følgende vil blive præsenteret hver for sig: Interreg-projekt om opkvalificering af turistcentre Leonardo-projekt om praktik for arbejdstagere CIP-EIP-projekt om erhvervsturisme 4.1. Interreg-projekt om opkvalificering af turistcentre Europæisk merværdi og innovation Merværdi? Både Interreg IVB Nordsøen og Østersøen har som prioritet nummer fire: Promovering af attraktive og konkurrencedygtige byer og regioner, herunder at tiltrække turisme. Især er det oplagt at tænke projektet ind i Nordsøprogrammets overordnede hovedformål at gøre Nordsøområdet til et bedre sted for borgerne at bosætte sig i, at arbejde i og investere i. Desuden fokuseres på at forbedre den generelle livskvalitet blandt borgerne i regionen vis-à-vis adgang til flere og bedre jobs, etablering af gode transportforhold og bæredygtighed og på at gøre området aktivt og attraktivt at bo i. Innovation og vækst er et gennemgående tema i Interreg-programmerne, som går fint i tråd med denne projektide. Med udgangspunkt i Lissabon-strategien og Göteborg-dagsordenen (som tilføjer en miljømæssig vinkel på Lissabon-strategien og derfor bliver interessant i denne sammenhæng), skal Interregprogrammerne nemlig være med til at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i Europa. Det er vigtigt at den europæiske dimension tænkes klart ind i projektet, så det ikke bliver et lokalt projekt, men et spørgsmål om at udvikle en model eller metode til at fremme energiturisme i kraft af best practice. 24
25 Har projektet innovativ karakter? Det skal naturligvis klarlægges om der har været eller findes noget lignende, som man i så fald også ville kunne bygge videre på. Det kan bestemt ikke udelukkes, at der allerede findes et lignende projekt, men det kan jo også være udgangspunkt for samarbejde og ny læring. Projektkriterier for Interreg-projekt Tilskudsberettigelse og partnere Interreg-programmerne retter sig mod offentlige organisationer eller organisationer, der er offentligt reguleret. Kravet er, at de midler, der anvendes som medfinansiering, skal være 100 % offentlige. Herunder er det specielt offentlige myndigheder, der har direkte indflydelse på policy-udviklingen indenfor det pågældende emne. Private virksomheder kan deltage ved fuld egenfinansiering eller som sub-contracters bestemt efter reglerne om offentligt udbud. Man kunne derfor forestille sig samarbejde med andre kommuner/offentlige institutioner i Nordsøregionen. For Interreg IVB Nordsøregionens vedkommende er tendensen dog i dag, at der tilskyndes til deltagelse fra private aktører, så længe aktiviteterne ikke er profitskabende, fører til patenter eller lignende. Det kan derfor vise sig at der vil blive større fokus herpå i den nye programperiode fra Nordsøprogrammet dækker Danmark, Norge (deltager for egne midler) samt dele af Sverige, Storbritannien, Tyskland, Nederlandene og Belgien. Projekterne skal være tværnationale både i ånd og udformning. Således kræves der fx partnerskaber med partnere fra minimum tre forskellige lande. Finansiering Der gives op til 50 % medfinansiering. Under Nordsøprogrammet har gennemsnitlige projekter samlede budgetter på mellem 3 og 7 mio. EUR. Typiske aktiviteter Der gives ikke støtte til investeringer, eksperimenter, implementering og demonstrationsprojekter. Der kan derimod søges medfinansiering til fx studiebesøg, uddannelse, udveksling af personale, studier, møder, workshops, seminarer, konferencer og udveksling af koncept eller metoder (best practise) og informationsspredning, der har til formål at overføre erfaringer og resultater mellem regioner med henblik på udvikling af policies. Evalueringskriterier Der lægges vægt på at projektet er europæisk i både ånd og udformning, dvs. at man har partnere (gerne flere end minimumskravet) fra hele programområdet og at den europæiske merværdi står tydeligt frem, så det ikke kun bliver et lokalt projekt. Der lægges også vægt på projektets levedygtighed efter projektet er afsluttet og muligheden for at vidensdele output med andre regioner/kommuner. Tidsfrister Programmet er løbet tør for penge på nuværende tidspunkt og lover derfor ikke flere indkaldelser resten af denne programperiode. Realistisk set betyder det, at næste indkaldelsesrunde vil falde tidligst i foråret 2014, men måske er sommeren/efteråret 2014mere realistisk. Til december (2011) vil programkomiteen afgøre om der kommer en sidste indkaldelse (af fx ubrugte midler fra afsluttede projekter max 1-2 mio. EUR), eventuelt med et meget snævert fokus (på underprioriterede områder) og det må formodes at konkurrencen om midlerne vil blive meget hård. Indkaldelsen vil i givet fald nok komme allerede i marts
26 Det er på nuværende tidspunkt endnu særdeles usikkert, hvordan det nye program kommer til at se ud, ikke mindst hvilke prioriteter det vil have. Givet den økonomiske situation, lyder det umiddelbare bud på, at innovation og vækst vil blive en vigtig prioritet og grøn energi vil formodentligt ligeledes blive en prioritet. Der må også tages forbehold for, at midlerne ikke nødvendigvis bliver de samme. Mulig proces frem til aflevering af ansøgning Særlige forhold Hvis man vælger at gå videre med ideen, kan vi i løbet af 2012 forvente at få et vist indblik i, hvordan programmet kommer til at se ud og om denne prioritet bevares. Næste skridt? Givet den store usikkerhed om, hvordan næsten programperiodes prioriter kommer til at se ud, giver det ikke meget mening at gøre meget mere på nuværende tidspunkt. Tidsberegning Da der ikke er aktuel ansøgningsfrist og vi ikke ved, hvornår vi har pålidelig information om, hvordan programmet/temaerne/indkaldelsen ville komme til at se ud, er beregning af tidsforbrug ikke anført her. Se punkt 2.1. for et forslag Leonardo-projekt om praktik for arbejdstagere Kan gøre medarbejdere på kommunens turistcentre opmærksomme på muligheder for at udvikle energiturismetilbud lokalt gennem praktikophold på turistkontorer i andre lande, hvor energiturisme er et af emneområderne (Leonardo praktik for arbejdstagere) Europæisk merværdi og innovation Merværdi? Afhænger af hvem der konkret søges mobilitetstilskud til. Har projektet innovativ karakter? Afhænger af hvem der konkret søges mobilitetstilskud til. Projektkriterier for Leonardo-projekt Tilskudsberettigelse og partnere Tilskuddet gives til de personer, der rejser ud og er i praktik, men ansøgningen skal ske gennem en organisation/institution. Tilskudsberettigede ansøgere er virksomheder, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og generelt institutioner/organisationer, der arbejder med læring. Turistkontoret vil kunne søge om tilskuddet, som så skal gå til en af deres medarbejdere. Den pågældende vil også kunne få tilskud til forberedende sprogkursus (max 100 EUR pr person). Styrelsen for International Uddannelse opfordrer til, at flere institutioner/organisationer går sammen om at ansøge praktiktilskud til flere medarbejdere for at reducere de administrative byrder for mindre virksomheder/arbejdspladser. En mulighed er derfor, at RKSK tilbyder folk i kommunen, der arbejder med erhvervsturisme, at stå for ansøgning og administration af praktikophold for flere medarbejder hos udenlandske turistkontorer. 26
27 Finansiering Tilskud til rejse- og opholdsudgifter. Derudover kan der søges om tilskud til administration og til forberedende sprogkurser. Typiske aktiviteter Rejser i et tidsrum af 3-26 uger. En uge regnes for 5 arbejdsdage. Evalueringskriterier Der er krav om, at der udarbejdes en plan for praktikopholdet, og at opholdet har en vis kvalitet for at sikre udbyttet af det. Der skal desuden være et match mellem behovet for læring og den læring, som praktikopholdet vil kunne tilbyde. Den læring, som praktiktageren opnår ved at vælge praktik i en udenlandsk virksomhed/arbejdsplads skal være større end den, der kan opnås i en tilsvarende dansk. Tidsfrister 3. februar Omtrent samme frist forventes i Der ansøges hos det nationale agentur, Styrelsen for International Uddannelse. Der kan kun søges til udgående praktikophold. Hvis et turistkontor i RKSK ønsker at modtage folk i job-shadowing/praktik fra andre lande, vil det derfor skulle ske gennem en organisation i det pågældende land. Mulig proces frem til aflevering af ansøgning Særlige forhold Ansøgningsproceduren er overskuelig set i forhold til Leonardo DoI og ToI. Max to uger vil være relevant at sætte af til selve skrivearbejdet. En del mere tid må dog forventes at skulle bruges på motivering af medarbejder i RKSK til at udnytte muligheden, samt finde frem til relevante praktiksteder og få indledt et samarbejde omkring praktikopholdet. Såfremt turismeerhvervet i RKSK allerede har gode kontakter i udlandet, der er villige til at være praktiksted og motiverede medarbejdere at sende af sted, vil en ansøgning til ansøgningsfristen i 2012 kunne være mulig at gennemføre. Næste skridt? RKSK informerer turistkontorer og andre, der arbejder med turisme i kommunen, at de vil stille sig til rådighed som ansøger for praktikophold i udlandet. Praktikstederne findes på baggrund af de behov, der defineres i det lokale turismeerhverv, og på baggrund af den viden, som eksisterer om relevante virksomheder at komme i kontakt med. CDEU kan evt. bidrage med hjælp til at finde frem til relevante praktiksteder. Kan forankres i fx kommunalforvaltningen med ansvar for ansøgningen eller hos kontaktpersoner i de virksomheder, der ønsker at sende en/flere medarbejdere ud. Tidsberegning Beregningen af tidsforbruget afhænger af, hvem der helt specifikt vil søge, og der kan derfor endnu ikke opstilles en realistisk model herfor. Projekttypen hører dog til de mindre og derved også mere overskuelige projekter, som kræver færre ressourcer arbejdstidsmæssigt end egentlige udviklingsprojekter. 27
28 4.3. CIP-EIP-projekt om erhvervsturisme Europæisk merværdi og innovation Merværdi? Med CIP-EIP vil EU understøtte konkurrenceevne og innovation i europæiske virksomheder. Formålet med EIP-programmet er at optimere rammebetingelserne for iværksættere og innovation i specielt små og mellemstore virksomheder (SMV er) ved at: give virksomheder lettere adgang til finansiering af opstart, vækst og innovationsarbejde skabe bedre vilkår for samarbejde mellem SMV er særligt samarbejde over grænser forbedre mulighederne for innovation - specielt økoinnovation fremme iværksætterånd og innovationskultur i Europa fremme økonomiske og administrative reformer til gavn for innovative SMV er Programmet offentliggør løbende specifikke projektindkaldelser inden for de temaer som Europa- Kommissionen arbejder med, såsom iværksætteri, turisme, øko-innovation og innovative udbud. Har projektet innovativ karakter? Man kunne godt finde måder at arbejde innovativt med erhvervsturisme på energiområdet i RKSK, men det er nødvendigt at kende indholdet af den specifikke indkaldelse, før den innovative karakter af sådan et projekt vil kunne udvikles. Projektkriterier for CIP-EIP-projekt Tilskudsberettigelse og partnere Afhænger af den specifikke indkaldelse, men ofte er både offentlige og private aktører tilskudsberettigede. Finansiering Et typisk projekt ligger på ca EUR hvoraf EU betaler 75%. Typiske aktiviteter Udvikling af nye metoder og netværksaktiviteter. Evalueringskriterier Projektforslaget vurderes i forhold til i hvor høj grad det kommer med et innovativt, ambitiøst, og realistisk løsningsmodel til problemstillingen i den specifikke projektindkaldelse. Derudover vil projekterne blive vurderet på teknisk og finansiel kapacitet til at gennemføre projektet som beskrevet i ansøgningen. Tidsfrister Der er ingen relevante projektindkaldelser på nuværende tidspunkt. Ofte offentliggøres de specifikke indkaldelse først tre måneder før ansøgningsfristen, men man kan se overskrifterne for årets indkaldelser ved at se i arbejdsprogrammet, der offentliggøres i løbet af foråret hvert år. 28
29 Mulig proces frem til aflevering af ansøgning Særlige forhold For at opnå støtte fra dette program, skal man være hurtig til at tilrette sine planer, så de kan opfyldes inden for det EU gerne vil give støtte til. Processen frem mod en ansøgning under dette program, vil således starte, når man se en interessant titel på en kommende indkaldelse i arbejdsprogrammet, og vil derefter skulle intensiveres kraftigt i de tre måneder man har fra selve indkaldelsen offentliggøres og indtil ansøgningsfristen. I forhold til den generelle model for tidsberegning kan man således ikke regne med at have en periode på halvanden måned til selve ansøgningsskrivningen. Næste skridt? Hvis der i arbejdsprogrammet for 2012 er relevante indkaldelser for erhvervsturisme og/eller energiområdet, hvor erhvervstursisme kunne indtænkes informere CDEU tovholder, som indkalder til et møde, hvis vedkommende mener det er relevant. Tidsberegning Ikke relevant da der pt. ikke er nogen relevante projektindkaldelser. 29
30 5. Energi-epicenter: Hello Europe! (i RSKS-notat aktivitet 3.1.) Om aktiviteten MORE-ideanalyse: Vi har taget udgangspunkt i ambitionen om at gøre RKSK til det europæiske epicenter for det, der sker på energi. Det gøres naturligvis ikke over-night. I stedet vil mange mindre internationale initiativer på sigt kunne føre til, at RKSK opnår den position. Initiativerne kan fordele sig på flere områder. Vi kan pege på muligheder inden for et borgernært og borgerinddragende område og inden for erhverv, men også på områder, som er mere metodeudviklende og markedsføringsrettede.. Hvad de sidste to områder angår, vil vi henvise til mulighederne beskrevet under Viden og udsyn ide nr. 1 (international konference) og Energiturisme ide nr. 3 (Interreg-projekt om erhvervsturisme med særligt fokus på energi). RKSK-notat:. En supplerende vinkel på CDEU-notat: Kraft-projektet på et videngrundlag fokuseret på naturens kræfter (vind, sol, hav og jord) som igen kobler til Campus. Jeg tænker (højt), at udviklingen af et oplevelses- og videncenter der er skabt i så stor samspil og synergi med de strategier der arbejdes med i form af viden, erhverv og turisme i en konkrete og udlevet form er ret unik i EU-regi og/eller med få fortilfælde som måske The Eden project Cornwall og i en bredere optik måske Åre i Sverige i begge tilfælde opfatter jeg en meget ambitiøs sammenhængende strategisk plan som værende realiseringsgrundlaget, og i begge de nævnte tilfælde er de dokumenterede resultater i forhold til vækst og udvikling til at forholde sig til. Det er udlevet oplevelsesøkonomi som går langt udover de simple værdikæde betragtninger omkring traditionel turisme/erhvervsudvikling, men forener niveauerne i et dynamisk udviklingsfællesskab, hvilket kunne være interessant at få afdækket yderligere (Varberg passer også meget godt ind i denne historiefortælling, dog med en lidt anden vægtning). Forankring: Videnstrategikonsulent; i samarbejde med Energisekretariatet og KRAFT. Skal desuden omfatte en international konference CDEU har analyseret mulighederne for at gennemføre: International konference 5.1. International konference Hvis RKSK vælger at lave en international konference fx under det danske formandskab vil det være stærkt synliggørende, hvilket er vigtigt i en globaliseret sammenhæng. Og det kan føre til samarbejde, eksport og import af know-how, udvikling og kommercielle aftaler. Såfremt RKSK ønsker det, kan CDEU give input til gennemførelsen af en international konference på energiområdet. 30
31 En konference kan være mange ting: Det kan være seminarer, egentlige konferencer, en workshop o.lign. Første skridt vil derfor være en identifikation af formålet og målgruppen, afdækning af hvilke økonomiske ressourcer RKSK har til rådighed til initiativet, herunder også personalemæssigt (og om CDEU skal deltage i selve aktiviteten). Der næst skal de konkrete aktiviteter (tids- og ressourceforbrug kan variere betydeligt alt efter, hvilken aktivitet man vælger) afdækkes. Endelig skal konferencen afholdes. nt 31
32 6. Energi-epicenter: Jem&fix Gør-det-selv-klima (i RSKS-notat 3.2.) Om aktiviteten MORE-ideanalyse: RKSK har en enestående bottom-up og praktisk tilgang til energi. Den kunne man udbygge og udbrede i internationalt regi. RKSK-notat: Kunne ligge i forlængelse af fx samarbejdet med Scan Energi, Husets energi og Energisekretariatet. Denne indsats kunne dermed gives en international vinkel. Forankring: Energisekretariat i samarbejde med Erhvervsudviklingskonsulenten. CDEU har analyseret mulighederne for at gennemføre denne aktivitet og fundet fem mulige tilgange, som i følgende vil blive præsenteret hver for sig: IEE-projekt om klima og borgerinddragelse (Intelligent Energy Europe) IP-projekt om sommerskole (Erasmus Intensive Programme) Europa for Borgerne-projekt om inddragelse af offentlighed i klimaspørgsmål Aktive unge-projekt om inddragelse af unge I klimaspørgsmål Comenius Regio-projekt om samarbejde ml. regioner/kommuner 6.1. IEE-projekt om klima og borgerinddragelse (Intelligent Energy Europe) Projekt knyttet til hvordan man får borgerne til selv at gøre noget direkte for klimaet og energiforbruget, såsom at bygge deres egen vindmølle og slutte den til husets strømforsyning. Man kunne også her samle NGO er fra de regioner i Europa, som har tradition for at give NGO er en rolle på energiområdet. Europæisk merværdi og innovation Merværdi? Ifølge EU s strategi skal EU-landene spare 20% energi, øge forbruget af vedvarende energi til 20% og reducere CO2-udslippet ed 20% i IEE-programmet støtter op om denne målsætning, og projekter, som søger støtte her, skal vise, at de bidrager til denne målsætning. Desuden vægter EU områder som inddragelse af SMV er, markedsgørelse af de teknologiske løsninger, forskning, udbredelse af viden om de bedste energiløsninger osv. højt. Borgerrettede initiativer har også spillet en fremtrædende rolle i IEE-programmet. Arbejdsprogrammet i 2012 (den del, der handler om energibesparelser) fokuserer på borgerne som forbrugere og på udbredelsen af EU s energimærkning. I forlængelse heraf er der som under energiturisme, jf. ovenfor muligheden for at lave innovative tiltag over for særlige grupper. Denne indgang ville derfor kunne anvendes inden for dette tiltag. Løsninger, som fremmer adfærdsændringer, er særligt efterspurgte. Et gør-det-selv-program vil være dels innovativt og dels adfærdsændrende både for dem, der deltager i initiativet, og for deres omgivelser. 32
Besøg i Varde Kommune 8. Februar 2016 EU Konsulent Henriette Hansen
Besøg i Varde Kommune 8. Februar 2016 EU Konsulent Henriette Hansen 1 Agenda Præsentation af SDEO Hvad er EU Projekter Kort intro til EU s programmer Kommunal parathed ift. EU projekter Kommunekonceptet
Læs mereRegionernes internationale samarbejde skaber vækst i hele Danmark
I Regionernes internationale samarbejde skaber vækst i hele Danmark Marts 2010 2 1. Indledning EU s interregionale samarbejde er til for at skabe vækst og samtidig styrke den regionale udvikling i de europæiske
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mereLandudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune
Landudvikling Slagelse - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Hvem er vi? Landudvikling Slagelse er en Lokal AktionsGruppe (LAG), der som lokal forening skaber udvikling i landdistrikterne
Læs mereLandudvikling Slagelse. - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune
Landudvikling Slagelse - sammen udvikler vi det gode liv på landet i Slagelse Kommune Hvem er vi? Landudvikling Slagelse er en Lokal AktionsGruppe (LAG), der som lokal forening skaber udvikling i landdistrikterne
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereOPSLAG. EU-DK-Hjemtag. Side 1/6
OPSLAG EU-DK-Hjemtag 2016 Side 1/6 1.1 EU-DK-Hjemtag formål Formålet med EU-DK-Hjemtag er at styrke dansk forskning og innovation ved at fremme deltagelse i og øge dansk hjemtag fra Horizon 2020 jf. finansloven
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereSamarbejde over grænser i Skandinavien
Samarbejde over grænser i Skandinavien Præsentation af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 Rebild den 1. September 2015 Öresundsbron i kvällsljus Kasper Dudzik HVAD ER INTERREG
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereNy strukturfondsperiode 2014-2020
Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Gete Villefrance e-mail: anna-gete.villefrance@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Processen 2014-2020 EU 2020 EU s strategiske retningslinier DK s nationale reform program
Læs mereANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter
Læs mereKonsulentbistand til udvikling af koncept- og forretningsmodel i testprojekt Energisafari
Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til udvikling af koncept-
Læs mereForsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen
Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed
Læs mereBilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2929289
Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2929289 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Hotel og Restaurationsskolen, København
Læs mereEnergiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.
Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra
Læs mereVejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet.
Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond er at ruste
Læs mereNyheder i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark. Kommende arrangementer. Se dette nyhedsbrev i en browser.
Se dette nyhedsbrev i en browser Nyheder i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark August 2014 Her kan du læse om de aktiviteter, der sker i øjeblikket i NBE NordDanmark og læse nyheder om
Læs mereEtnisk Erhvervsfremme 2010 2013
Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -
Læs mereStøttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14
Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereBobleprojekter i Inno-SE
Baggrund for bobleprojekter Inno-SE Bobleprojekter i Inno-SE Bobleprojektpuljen er en pulje i Inno-SE der gør det muligt for virksomheder, i samarbejde med videnspartnere, at ansøge om penge til et forprojekt
Læs mereCultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo
Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET
Læs mere4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse
4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal
Læs mereJ.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson:
Bilag 25b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden kr. kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 2.756.000 kr. 2.756.000 kr. Ansøger om Regionale
Læs mereVedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.
København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster
Læs mereAnnoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18.
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde
Læs mereBilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde
Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde I dette bilag præsenteres en række tilskudsordninger for medfinansiering af projekter vedrørende husdyrgenetisk bevaringsarbejde.
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende. Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft JOBmidt
Resultatkontrakt Vedrørende Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft JOBmidt [22. september 2008 31. august 2011] Journalnummer: 1-33-76-22-16-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM)
Læs mereOplevelser, tanker og udsagn om Demo2
Oplevelser, tanker og udsagn om Demo2 Demo2 på Regionshospitalet Silkeborg lukkede i februar 2012. Formålet med demonstrationsprojektet var at udvikle løsningskoncepter til tværsektorielle patientforløb.
Læs mereSmåøernes Aktionsgruppe
Vejledning om støtte via Småøernes Aktionsgruppe Vi støtter projekter, som viser nye veje og skaber fremskridt på de 27 småøer synliggør muligheder og kvaliteter på småøerne styrker samarbejde og fællesskab
Læs mereUdvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor
Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens
Læs mereMaritimt Brancheudviklingscenter
1(5) Projektrapport 2013-05-06 Anne Sofie Rønne Erhvervshus Nord Maritimt Brancheudviklingscenter Baggrund Etablering af det maritime brancheudviklingscenter udspringer af en række lokale forhold så som
Læs mere8000 Aarhus Kontaktperson: Søren Larsen T: 21660429 E: sl@lomidt.dk
Ansøgning til: RUMMELIG imidt Oplysninger om ansøger: LO Midtjylland 8000 Aarhus Kontaktperson: Søren Larsen T: 21660429 E: sl@lomidt.dk Projektbeskrivelse 1. Baggrund RUMMELIG i midt er et inklusionsprogram,
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereVejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13.
Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Ansøgningsfrist d. 9. maj 2016 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereUdbud vedrørende projektadministration for Foreningen Smagen af Danmark i projektet: EU-InterReg 5B NSR-projekt REFRAME
Udbud vedrørende projektadministration for Foreningen Smagen af Danmark i projektet: EU-InterReg 5B NSR-projekt REFRAME Beskrivelse af opgaven. Der ønskes et bud på opgaven som projektadministrator og
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereKOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER
20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder
Læs mereIndhentning af tilbud
Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til udvikling af forretningsmodel
Læs mereJ.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.
Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler
Læs mereREWARA Et projekt om cirkulær økonomi
REWARA Et projekt om cirkulær økonomi I Aarhus Kommune arbejder man med et projekt, som bygger på tankesættet bag cirkulær økonomi og som skal være med til at begrænse affald i kommunen og fokusere på
Læs mereTransportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K
Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt
Læs mereErhvervs- og turismestrategi
Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereRegion Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7
Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG
Læs mere5. Forslag til optimering af den beskæftigelsesrettede indsats på integrationsområdet
Ringkøbing-Skjern Kommune Beskæftigelsesudvalget 18. maj 2015 5. Forslag til optimering af den beskæftigelsesrettede indsats på integrationsområdet 15-006528 Sagsfremstilling Administrationen fremlægger
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mere12. november 2015. Copenhagen EU Office. Accelerer din produkt- og forretningsudvikling med EU-støtte
12. november 2015 Copenhagen EU Office Accelerer din produkt- og forretningsudvikling med EU-støtte COPENHAGEN EU OFFICE Copenhagen EU Office er et erhvervspolitisk EU-kontor i Bruxelles, som repræsenterer
Læs mereDISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats
Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport
Vejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport September 2015 Indhold 1 Vejledningens formål... 3 1.1 Hvilke projekter kan der gives støtte til?...
Læs merefremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter
fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og
Læs mereARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET
ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET FORORD Odense Byråd godkendte i januar 2016 Beskæftigelses- og Socialudvalgets beskæftigelsespolitik Odense i job. Politikken sætter
Læs mereSagsnr. 2013083548 4488 9344
Dato 22. august 2013 TRM@dkma.dk Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Indhold 1. Ydelsesbeskrivelse... 2 1.1. Indledning... 2 1.2. Puljeformål... 3 1.3. Målgruppen... 3 1.4. Projektets organisering... 3 2. Krav...
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereFEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM
ORT AFSLUTTENDE PROJEKTRAPPORT FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM 1 RESUMÉ Projektet Femern Belt Logistics Platform blev igangsat som en del af Region Sjællands og Vækstforum Sjællands regionale erhvervsudviklingstiltag
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereFælles udfordringer kræver fælles løsninger EU OG 15 REGIONER STØTTER DET GRÆNSEOVERSKRIDENDE SAMARBEJDE OMKRING ØRESUND, KATTEGAT OG SKAGERRAK
Fælles udfordringer kræver fælles løsninger EU OG 15 REGIONER STØTTER DET GRÆNSEOVERSKRIDENDE SAMARBEJDE OMKRING ØRESUND, KATTEGAT OG SKAGERRAK INDHOLD Har I en idé til et projekt, der kan forbedre samfundet?...
Læs mereAnnoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk
Læs mereAnsøgning om tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- og Bygningsområdet
ANSØGNINGSVEJLEDNING 15. oktober 2013 J.nr. 3401/1001-6635 Ref. BJK Ansøgning om tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- og Bygningsområdet - Partnerskaber om pilotprojekter for kommunale
Læs mereFAKTA OM REGION HOVEDSTADEN
FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen
Læs mereLEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER
LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde
Læs mereSamlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.
UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse
Læs mereVil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt?
Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt? virksomhed at indføre viden om markedet direkte i sin produktudvikling, sine ydelser eller processer. Derudover er standarder med til at åbne og effektivisere
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereLandbrug & Fødevarer, Kvæg Forskningssekretariatet
Landbrug & Fødevarer, Kvæg Forskningssekretariatet 15. november 2011 Vejledning vedrørende skabelon for Projektbeskrivelse for 2013 projekt Der bedes udfyldt og indsendt en skabelon for hvert projekt.
Læs mereSocialøkonomisk virksomhed
Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i
Læs mereSyddansk OPI-pulje 2015-2017. Infomøde hos SDSI 8. Oktober 2015
Syddansk OPI-pulje 2015-2017 Infomøde hos SDSI 8. Oktober 2015 1 Formål med puljen At få flere produkter over vejen fra prototype til markedet At bidrage til øget vækst, beskæftigelse og eksport for syddanske
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER. FRA REGION SJÆLLAND og VÆKSTFORUM SJÆLLAND
VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER FRA REGION SJÆLLAND og VÆKSTFORUM SJÆLLAND Dette er en generel vejledning for, hvordan du søger om midler til udviklingsaktiviteter i Region
Læs mereHvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond
Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond Nordisk dimension Hvor mange nordiske lande skal være med i mit projekt? Kulturkontakt Nord: Ansøgninger til
Læs mereMILJØ & ENERGI. Til: Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen. 8. kontor. J.nr. Ref JBu
MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T Til: ENERGISTYRELSEN Deltagerne i møde om vedvarende energi-ø - Samsø 17. januar 1997 i Energistyrelsen 8. kontor J.nr. Ref JBu Vedlagt fremsendes referat af ovennævnte
Læs mereAnnoncering efter operatør sker med udgangspunkt i Regionsrådets og Vækstforums Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2025 og Vækstplan 2016-2020.
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde
Læs mereDagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden åben Mødedato 03. marts 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Erhvervs-
Læs mereSkoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende
Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)
Læs mereBornholm rigere på oplevelser. Bornholms turismestrategi 2013-2016
Bornholm rigere på oplevelser Bornholms turismestrategi 2013-2016 STRATEGI Bornholms nye turismestrategi tager over, hvor strategien fra 2006 slipper. Ambitionen med Bornholm I/S var at skabe grundlag
Læs mereVækst i Holbæk Kommune APRIL 2015
Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Indhold 1. Vækst i Holbæk Kommune 4 2. Hvor skal vi hen? 6 Hvem vil være med? 6 3. Indsatsområder for vækst 8 Samarbejde og rigtige udbud løfter erhvervsudviklingen 8
Læs mereInnovation og arbejdsmarkedsudvidelse
Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse Partnere AOF Midt - Herning afdelingen (Projektleder) Att. Afdelingsleder Birgitte Frydensbjerg Gl. Landevej 3 7400 Herning Tlf. 2025 0622 eller bifr@aof.dk Erhvervsrådet
Læs mereErhvervs- og Turismepolitik
Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-
Læs mereUdkast til handleplan 2012-2015 for Frederiksberg Kommunes nationale arbejde.
31. august 2012 Sagsbehandler: BTH Dok.nr.: 2012/0069929-1 Kultur, Fritid og Erhverv Udkast til handleplan 2012-2015 for Frederiksberg Kommunes nationale arbejde. Baggrund for Frederiksbergs internationale
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne
Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder
Læs mereMogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12
Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 22-01-12 Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Regionsrådet har vedtaget Region Syddanmarks uddannelsesstrategi 2012-15,
Læs mereNoterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion!
Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Karl Sperling - Aalborg Universitet Velkomst og kort introduktion til PRINCIP-projektet. Se flere
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereIndstillingsskema til Vækstforum
Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereIndsatsen gennemføres under EU's regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er.
Side 1 af 9 Annoncering efter idebeskrivelse Titel Indkaldelse af idebeskrivelser vedrørende aktivitet; Forbedring af energi- og ressourceeffektivitet i regionens SMV er Indsatsen gennemføres under EU's
Læs mereFRISTER FOR 2016 - OPSLAG MILJØ OG KLIMA
Virksomheder, offentlige organisationer og NGO'er kan gennem EU s LIFEprogram få støtte til initiativer og projekter, der bidrager til at gennemføre EU s miljø- og klimapolitik. FRISTER FOR 2016 - OPSLAG
Læs mereAfbureaukratisering anbefalinger til jobcentrenes modtagelse
NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering anbefalinger til jobcentrenes modtagelse Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske
Læs mereDANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD
DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2014 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN KORTE OG MELLEMLANGE UDDANNELSER SAMT KUNSTNERISKE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende,
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereEt praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler
Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Motivation for at skrive artiklen er at dele erfaringer med driftsledelse som ledelsesdisciplin og brug af visuelle
Læs mereOm at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne
Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde
Læs mere(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN
7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,
Læs mereTurismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune
Turismepolitik 2009-2013 for Lemvig Kommune "Turismen i Lemvig kommune er et vigtigt indsatsområde for kommunen og dens udvikling indenfor erhvervsudvikling, bosætning, kultur og uddannelse" Lemvig Kommune
Læs mere