Nordlig omfartsvej, Næstved

Transkript

1 Vejdirektoratet Nordlig omfartsvej, Næstved Konsolidering af VVM-redegørelse September 2009

2 Vejdirektoratet Nordlig omfartsvej, Næstved Konsolidering af VVM-redegørelse September 2009 Ref VD-R003(3) Version 3 Dato Udarbejdet af JAJ Kontrolleret af NID Godkendt af JAJ Rambøll Danmark A/S Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Projektet Baggrund Projektstade Anlægstakt/udførelsestakt Sammenfatning 3 2. Vejteknisk vurdering og konsolidering Grundlag og forudsætninger Projektgrundlag Ændringer i forhold til VVM-projektet Trafikdata Topografi og geoteknik Ledninger og andre tekniske anlæg Beskrivelse af vejanlægget Linieføring/tracé Tværsnit Vejtype og hastigheder Stier og lokale veje Tilslutninger og kryds Belægninger Afvanding Støjafskærmning Vejudstyr og belysning Bygværker og faunapassager Beskrivelse af alternativer som konsekvens af gennemgangen Ændret normaltværsnit og sti i eget tracé Ændret udformning af krydsning med Suså og Ringstedbanen Tilslutningsanlæg ved Fensmarkvej udgår Ændret udformning af fordelingsanlæg ved Køgevej Opdatering af planforhold og beskyttelseshensyn Skovrejsning Lavbundsarealer Kommuneplanrammer Lokalplaner Ejendomsforhold og arealerhvervelse 42 Ref /VD-R00(3) I

4 4.1 Resultat Projektgrundlag for arealerhvervelsesbudgettet Arealbehovet - opgørelse af permanente og midlertidige arealer Permanente arealer Midlertidige arbejdsarealer Prisgrundlag for budgettet Arealerhvervelse Midlertidige arbejdsarealer Ulempeerstatninger Jordfordeling Totalekspropriationer/særlige forhold Erstatning for støj, nærhed og dominans Udgifter ved jordfordeling, ekspropriation og matrikulær berigtigelse Usikkerheder i budgettet Ekspropriationskommissionens praksis Prisudviklingen Indflydelse fra myndighedsgodkendelse Projektafgrænsninger og ændringer i projektet Større ledningsomlægninger Projektets detaljeringsgrad og stade Anlægsforhold og trafikafvikling Miljømæssig gennemgang Natura Konsekvensvurdering af vejvand Bilag IV-arter flagermus Støj i forbindelse med den overordnede planlægning Forurenede grunde Landskabets karakter som følge af nye byudlæg Alternativer Fornødne tilladelser Økonomisk gennemgang og konsolidering Forudsætning om prisbibliotek og sammenligning med tidligere grundlag Fysikoverslag, basisoverslag, ankerbudget og samlet bevilling Fysikoverslag Efterkalkulationsbidrag 65 Ref /VD-R00(3) II

5 7.2.3 Basisoverslag og ankerbudget Konsolidering Samfundsøkonomisk analyse Risikovurdering Overslag for ændringsforslag Ændret normaltværsnit og sti i eget tracé Ændret udformning af krydsning med Suså og Ringstedbanen Tilslutningsanlæg ved Fensmarkvej udgår Ændret udformning af fordelingsanlæg ved Køgevej m dalbro Samlede justeringer Referencer 73 Ref /VD-R00(3) III

6 Bilag A Skitser SK-001 Konsolideret VVM-projekt - Plan St SK-002 Konsolideret VVM-projekt Plan St SK-003 Konsolideret VVM-projekt Længdeprofil St SK-004 Konsolideret VVM-projekt Længdeprofil St B Trafikmodelberegninger Nordlig omfartsvej med tilslutning til Fensmarkvej 0-løsning uden Nordlig omfartsvej Nordlig omfartsvej uden tilslutning til Fensmarkvej Nordlig omfartsvej uden tilslutning til Fensmarkvej men med vej mellem Fensmark og Køgevej (F4) C Miljøparametre Oversigt over miljøstatus Ref /VD-R00(3) IV

7 1. Projektet 1.1 Baggrund Planlægningen af den Nordlige omfartsvej ved Næstved blev indtil kommunalreformen udført i et samarbejde mellem Næstved Kommune og Storstrøms Amt. Amtet nåede, umiddelbart før nedlægningen af amtet, at udgive VVM-redegørelse og Regionplantillæg nr. 6 til Storstrøms Amts regionplan , dateret december Regionplantillægget behandler den nordlige omfartsvej sammen med den østlige og den sydlige omfartsvej omkring Næstved. I forbindelse med Kommunalreformen og amtets nedlæggelse blev den Nordlige omfartsvej udpeget som statsvej, mens de to øvrige strækninger overgik til Næstved Kommune. Konsolidering af det foreliggende VVM-projekt omfatter det tekniske, miljømæssige og finansielle grundlag. Nærværende rapport beskriver denne konsolidering. Konsolideringen af den amtsligt udarbejdede VVM-redegørelse er gennemført som led i udmøntningen af en grøn transportpolitik af 29. januar Siden færdiggørelsen af det projekt, der ligger til grund for VVM-redegørelsen, i det følgende benævnt VVM-projektet, er der fra Næstved Kommune ytret ønske om ændringer til projektet. Desuden har selve konsolideringsprocessen givet anledning til ændringsforslag. Afsnit 2.4 nedenfor analyserer disse ændringsforslag, til et stade, teknisk, miljømæssigt og økonomisk, som tillader Vejdirektoratet/ Transportministeriet at vælge disse alternativer til eller fra. Rambøll har for Vejdirektoratet vurderet de vej- og brotekniske forhold samt støjforholdene, mens Vejdirektoratet har forestået vurderingen af øvrige miljøforhold, æstetiske forhold samt arealerhvervelsen. Vejdirektoratet har også udført de samfundsøkonomiske analyser af projektet. Disse forhold er indarbejdet i nærværende rapport. Næstved Kommune har udført opdatering af trafikmodelberegninger og beregning af de trafikale effekter. Ref /VD-R00(3) 1/73

8 Figur 1.1: Oversigtskort 1.2 Projektstade Grundlaget for konsolideringen er det af Storstrøms Amt gennemførte skitseprojekt af den Nordlige omfartsvej, som en del af et større vejprojekt. Projektstadet er nogenlunde svarende til Vejdirektoratets fase 2, VVM-undersøgelser. VVM-redegørelse blev udarbejdet i og efterfølgende opdateret i Offentlig høring af det samlede VVM-projekt blev gennemført hen over sommeren Ref /VD-R00(3) 2/73

9 Revideret VVM- redegørelse blev gennemført og offentliggjort i løbet af Regionplantilllæg nr. 6 til Regionplan forelå december Nærværende konsolidering, der omfatter granskning og kommentering af tekniske, miljømæssige og økonomiske forhold, er gennemført i perioden Juli September Projektet er gennemført uden detailopmåling af terræn og geotekniske undersøgelser. Projektet er gennemført på grundlag af projekteringsforudsætninger defineret i Der er siden sket væsentlige opdateringer af vejregler, især vedrørende geometri og afvanding. Anlægsoverslag af VVM-projektet er gennemført på et niveau som ikke helt svarer til behovet for ny budgettering. Trafiksikkerhedsrevision har ikke været gennemført i det tidligere projektforløb. 1.3 Anlægstakt/udførelsestakt Når projektet udvælges til anlæg, kan projektet gennemføres efter følgende overordnede tidsplan: Besigtigelsesprojekt igangsættes primo år 1 Besigtigelse medio år 1 Ekspropriation primo år 2 Anlægsstart medio år 2 Åbning ultimo år 4 Med ovenstående tidsplan og et samlet bevillingsbehov på 845 mio. kr. forventes følgende budgetafløb: År 1 År 2 År 3 År Tabel 1.1: Forventet budgetafløb fra projektstart (Mio. kr.) 1.4 Sammenfatning Konsolideringen af VVM-projekt for Nordlig omfartsvej i Næstved er gennemført på grundlag af foreliggende projektmateriale stillet til rådighed af Næstved Kommune. Teknisk konsolidering Det foreliggende projekt er en ca. 7 km lang to+én vej, som er forberedt for udvidelse til fire spor. Der er fire overordnede knudepunkter, en rundkørsel ved Vestre Ref /VD-R00(3) 3/73

10 Ringvej/Slagelsevej, niveaufrie fordelerringe ved Ringstedgade og Køgevej samt et ruderanlæg ved Fensmarkvej/Øverup Allé. Amtet gennemførte en ændring af VVM-projektet i 2005, hvor der tilføjedes en række projektdele, bl.a. tilslutningsanlægget ved Fensmarkvej og stier i eget tracé. Der er imidlertid ikke i fuldt omfang taget højde for disse supplerende projektdele i Amtets budgetlægning af projektet. I Amtets projekt var således forudsat enkeltrettede stier langs vejen og dobbeltrettede stier i eget tracé på en længere strækning. Ved konsolideringen er vurderet, at det ikke er hensigtsmæssigt at udføre normaltværsnittet med stier, både af sikkerhedsmæssige hensyn og fordi passage af rampetilslutningerne bliver komplicerede. I det konsoliderede projekt er derfor regnet med stier i eget tracé i hele vejens længde. Der er konstateret en uoverensstemmelse mellem det tekniske projekt og det projekt som miljøvurderes, idet det tekniske projekt forudsætter en kort bro over Suså, ca. 60 m, mens der i miljøvurderingen er antaget at broen er 180 m lang. Der er undervejs konstateret forhold, som kunne gennemføres anderledes, og som er gennemgået med henblik på muligt til- eller fravalg: Der skønnes ikke at være behov for at forberede vejen til fire spor. Der er derfor analyseret et forslag til at udføre vejen som en to+én vej uden forberedelse til fire spor. Tilslutningsanlæggene ligger meget tæt, med tre stk. på de sidste 4 km. Det er derfor vurderet at udelade det midterste tilslutningsanlæg ved Fensmarkvej. I et forsøg på at forbedre krydsningen af Susådalen er vurderet ert forslag om anlæg af en højbro, som også passerer over jernbanen Ringsted Vordingborg. Der er samtidig indarbejdet en alternativ udbygning af tilslutningen til Ringstedgade, som her udføres som et B-anlæg. En mindre justering af vejgeometrien ved fordelerring Køgevej. Miljømæssig konsolidering Miljøvurderingen bekræfter tidligere udført vurdering, men konstaterer derefter at der i den tidligere vurdering ikke er taget højde for em bestand af flagermus omkring Susådalen. Der er foretaget registrering og udarbejdet forslag til afværgetiltag. Økonomisk konsolidering Amtet har beregnet sit anlægsoverslag til ca. 368 mio. kr. fremdateret til prisindeks 170,7, som er benyttet som grundlag for alle beregninger. Dette overslag vurderes ikke at indeholde alle tekniske anlæg, og kun at medregne en kort 60 m dalbro over Susåen. Desuden medtager overslaget ikke udgifter til projektering, tilsyn og administration, og der er ikke indregnet de sædvanlige bidrag til efterkalkulation og ankerbevilling. Ref /VD-R00(3) 4/73

11 Det konsoliderede projekt, med de nævnte efterkalkulationer, er beregnet til at kræve en samlet bevilling på 845 mio. kr. Det konsoliderede projekt er beregnet til at have en nettonutidsværdi på 4224 mio. kr. Den interne rente er beregnet til 14,7 %. Nedenfor er vist en oversigt over de justeringer, som er vurderet i konsolideringen, og som vurderes ikke at ville kræve supplerende VVM vurderinger Konsolideret VVM forslag 845,0 mio.kr. - Reduceret normaltværsnit -24,4 mio. kr. - TSA Fensmarkvej udgår -53,9 mio. kr. + Justering af fordelerring Køgevej ca. 2,0 mio. kr. Samlet bevilling, hvis nævnte tiltag indgår 768,7 mio. kr. Tabel 1.2: Reduceret samlet bevilling ved besparelser som ikke kræver supplerende VVM-vurderinger Derudover er set på følgende to justeringer, som, hvis de vælges, må forventes at indebære supplerende VVM-undersøgelser: A: Med 180 m højbro Konsolideret VVM forslag 845,0 mio.kr. - Højbro over Suså samt B-anlæg -55,7 mio. kr. + Støjskærm på nordside af bro 1,3 mio. kr. Samlet bevilling, hvis nævnte tiltag indgår 790,6 mio. kr. Besparelser jf. tabel ,3 mio. kr. Mulig besparelse ved 180 m højbro 714,3 mio. kr. Tabel 1.3: Mulig besparelse i samlet bevilling hvis 180 m højbro medtages Ref /VD-R00(3) 5/73

12 B: Med 60 m dalbro Konsolideret VVM forslag 845,0 mio.kr m dalbro over Suså -68,1 mio. kr. Samlet bevilling, hvis nævnte tiltag indgår 776,9 mio. kr. Besparelser jf. tabel ,3 mio. kr. Mulig besparelse ved 60 m dalbro 700,6 mio. kr. Tabel 1.4: Mulig besparelse i samlet bevilling hvis 60 m dalbro medtages Som nævnt forventes variant A og B at indebære at der skal gennemføres en supplerende VVM-vurdering. Det skyldes at begge varianter forløber gennem Natura 2000 området. I givet fald vil en sådan supplerende VVM-vurdering afdække hvilken af de to varianter der er den mindst indgribende og om det er muligt at undgå at løsningerne påvirker den gunstige bevaringsstatus i Natura 2000 området. Ref /VD-R00(3) 6/73

13 2. Vejteknisk vurdering og konsolidering 2.1 Grundlag og forudsætninger Projektgrundlag VVM-projektet er baseret på følgende dokumenter, udført ved anden rådgiver: Tillæg nr. 6 til Regionplan , Nye veje ved Næstved, december med bilag: VVM-redegørelse for nye veje ved Næstved. Entreprise 1: Veje og Broer, Projekteringsforudsætninger, November (Projekteringsforudsætninger) Entreprise 1: Veje og Broer, Teknisk Dokumentation, Opdateret udgave, Maj (Teknisk beskrivelse) Tegninger i overensstemmelse med nedenstående tegningsfortegnelse: Tegning nr. Emne Målestosion Dato Revi- TTOP_00 Tegningsfortegnelse TTOP_010 Oversigtsplan, projektområde 1: TTPP_302 Afvandingsplan, Hovedforslag NH 1: TTPP_308 Afvandingsplan, Forbindelsesvej F4 1: TTPP_403 Projektplan, Hovedforslag NH km : TTPP_404 Projektplan, Hovedforslag NH km : TTPP_415 Projektplan, Forbindelsesvej F4 1: TTRP_703 Længdeprofil, Hovedforslag NH km :5.000/ :500 TTRP_704 Længdeprofil, Hovedforslag NH km :5.000/ :500 TTRP_715 Længdeprofil, Forbindelsesvej F4 1:5.000/ :500 TTSP_801 Normaltværsnit, 2 sporet vej 1: TTSP_802 Normal tværsnit, 2+1 sporet vej med mulighed for 1: udvidelse til 4 spor TTSP_803 Normal tværsnit, 4 sporet vej 1: TTEP_811 1 sporet standard rundkørsel TTEP_812 2 sporet standard rundkørsel 1: TTEP_814 Krydsningsdetalje, tilslutning til Slagelsevej 1: TTEP_816 Krydsningsdetalje, Susåen/ Ringsted jernbanen/ringstedgade, 1: NH TTEP_817 Krydsningsdetalje, Tilslutning til Køgevej 1: Ref /VD-R00(3) 7/73

14 Projekteringsforudsætninger Forudsætningerne for VVM-projektet er nærmere beskrevet i "Projekteringsforudsætninger", November 2004 samt Teknisk Dokumentation, Opdateret udgave, Februar Afværgeforanstaltninger mv. er beskrevet i Regionplantillæg nr. 6, VVM-redegørelse. Hvor der ved gennemgangen nedenfor er konstateret mangler eller behov for ændringer eller uddybninger, er dette beskrevet med kursiv. Anvendte koordinat og højdesystemer VVM-projektet angiver ikke hvilke koordinat- og højdesystemer der anvendes, men de udleverede tegninger er udført i UTM/EUREF89. Efter sædvanlig praksis for Vejdirektoratet er i nærværende rapport anvendt følgende: Koordinatsystem: Kp2000s Højdesystem: DVR Ændringer i forhold til VVM-projektet Der er en række forhold der er ændret i det analyserede projekt. Der er først og fremmest tale om at vejens normaltværsnit omfatter stier, som ikke umiddelbart kan passere de mange rampetilslutninger der findes på strækningen. Stierne kan forløbe langs med og udenpå ramperne, men her er valgt at fjerne stiforløbene fra vejtværsnittet og i stedet anlægge dobbeltrettede fællesstier i eget tracé langs hele strækningen. En del af disse stier indgår allerede i VVM-projektet. Normaltværsnittet anlægges alligevel med kronebredde 24,50 m så der er plads til en fremtidig udvidelse til 4-spor, som forudsat i VVM-projektet. En mere detaljeret beskrivelse findes i afsnittene og De geometriske projekteringsparametre er ikke i overensstemmelse med det seneste udkast til vejregler. Dette udkast undergår for tiden yderligere rettelser, som ikke er endeligt definerede. I denne vurdering er det derfor valgt at fastholde VVMprojektets forudsætninger, jf. afsnit Der er revisioner på vej til vejreglernes grundlag for afvandingsdimensioneringen. Disse revisioner anvendes i nærværende opdatering, jf. afsnit Støjberegningsprincipperne er ændret siden Det opdaterede projekt er gennemregnet med de nye beregningsregler Nord 2000, jf. afsnit Der er i VVM-projektet ikke taget hensyn til opretholdelse af adgang til DR s sendestation. Der er medtaget forslag til ny adgangsvej, samt afslutning af sti i eget trace ved vejens afslutning i Køgevej, jf. afsnit Ref /VD-R00(3) 8/73

15 Der er desuden gjort en række antagelser på forhold, som VVM-projektet ikke tager stilling til, herunder Dimensionsgivende køretøjer Tværsnitsdata for skærende og andre veje og stier Belægningsopbygninger Valg af bygværkstyper Dalbroens længde er sat til 180 m. I VVM-projektet er broen tekstmæssigt beskrevet som 180 m lang, men er overslagsmæssigt kun regnet til 60 m Trafikdata Trafikunderlaget er genberegnet og fremskrevet til år 2030 i Næstved Kommunes trafikmodel, idet det er antaget at den østlige og sydlige fordelingsvej er anlagt. Se tabel 2.1 nedenfor: Vejstrækning Antal køretøjer (ÅDT) VVM-projekt Antal køretøjer (ÅDT) Genberegning 2009 Slagelsevej Ringstedgade Ringstedgade - Fensmarkvej Fensmarkvej - Køgevej Tabel 2.1: Beregnet årsdøgntrafik i 2030 I forbindelse med trafikmodelberegningerne er der også beregnet køretider og kørselslængder til brug for den samfundsøkonomiske beregning. Det ses at der ikke er sket væsentlige ændringer i de beregnede trafikmængder i forhold til VVM-projektet. Trafikmodelberegningerne er vist i Bilag B. Til sammenligning er også vist følgende trafikmodelberegninger: 0-løsning Beregningen viser årsdøgntrafikken i år 2030, såfremt den nordlige omfartsvej ikke anlægges, mens det er forudsat at Østlig og sydlig fordelingsvej er anlagt Uden tilslutningsanlæg ved Fensmarkvej Beregningen viser årsdøgntrafikken i år 2030, såfremt den nordlige omfartsvej anlægges uden tilslutningsanlæg ved Fensmarkvej. Uden tilslutningsanlæg ved Fensmarkvej, men med vej til Fensmark fra Køgevej Beregningen viser årsdøgntrafikken i år 2030, såfremt den nordlige omfartsvej an- Ref /VD-R00(3) 9/73

16 lægges uden tilslutningsanlæg ved Fensmarkvej, men der i stedet anlægges en forbindelsesvej mellem Fensmarkvej og fordelingsanlægget ved Køgevej Topografi og geoteknik Terrændata VVM-projektet er udført på Næstved Kommunes grundkort, version ca Der er ikke foretaget topografisk opmåling af vejen. Ved nærværende gennemgang er anvendt Næstved Kommunes grundkort i seneste udgave. Som højdemodel er anvendt Næstved Kommunes Højdemodel. Denne model er baseret på et 1 m kvadratnet. Data på denne form er meget omfattende og tunge at arbejde med. Ved mængdeberegningen er kvadratnettet derfor øget til 10 m, stadig svarende til en god detaljeringsgrad. Geotekniske forundersøgelser Der er ikke i forbindelse med VVM-projektet udført geotekniske boringer eller sonderinger og der er ikke indsamlet eksisterende boreprofiler eller andre data. Imidlertid foreligger der forskellige former for geologiske oplysninger som sammen med den almindelige viden om områdets geologi har givet et overordnet overblik over den forventede lagserie. Denne viden kan lægges til grund for vurdering af jordbundens bæreevne for vejanlægget og for funderingsbehovet for bygværkerne. Det skal dog understreges at de valgte forudsætninger skal dokumenteres ved en geoteknisk undersøgelse i en senere fase af projektet. Til grund for vurderingerne ligger især: Det geologiske karteringskort over området visende jordlagenes karakter i den øverste meter under terrænoverfladen udarbejdet af GEUS (daværende DGU i 1982) Det geologiske basisdatakort over området udarbejdet af GEUS (daværende DGU i 1977) Beskrivelse til Ingeniørgeologisk kort over Næstved udarbejdet af Erik Maagaard Jacobsen for firmaet Nielsen og Risager ApS i 1981 Artiklen "Landskabsformer i sydlige Sjælland" med tilhørende kort udarbejdet af Johannes Krüger og udgivet i Geografisk Tidsskrift i Det fremgår af materialet, at den planlagte vej kun passerer igennem ét blødbundsområde. Dette er beliggende i Susåens brede dal, som passeres af vejforløbet mellem dettes ca. st og Ådalen forgrener sig umiddelbart syd for stedet, og muligvis vil det vise sig, at der er et smalt område midt i dalen hvor der ikke træffes blødbundslag. Desuden findes der ifølge det geologiske karteringskort et meget lille blødbundsområde umiddelbart nord for tracéet nær dettes st Tykkelsen af blødbundslagene i ådalen er ifølge signaturen på et af de Ingeniørgeologiske Kort (Nielsen og Risager) større end 2 m. Desværre findes der ikke på det Ref /VD-R00(3) 10/73

17 geologiske basisdatakort oplysninger om relevant placerede boringer med oplysninger om blødbundstykkelser i dalen. I et større, sammenhængende område mellem ca. st og st forløber tracéet ifølge karteringskortet hen over en større, sammenhængende smeltevandssand-/grusforekomst, som udgør en nordlig fortsættelse af Mogenstrup Ås. Mindre sand-/grusforekomster findes desuden i den markante bakke, som passeres mellem ca. st og 1+550, lokalt i Øllebjerg (vejens st ) samt i udfletningsområdet mellem ca. st og Under den øvrige del af vejstrækningen forventes der at ligge moræneler direkte under mulden eller eventuelle lokale fyldlag Ledninger og andre tekniske anlæg Der foreligger ikke oplysninger i VVM-projektet om forekomsten af fremmede ledninger mv, som krydser eller berører projektet, og som kunne have indflydelse på projektets omkostninger. Data vedrørende eksterne ledninger i projektområdet er i nærværende konsolidering indsamlet via Ledningsejerregisteret (LER). Følgende ledningsejere har indmeldt ledninger og har leveret planmateriale på papir eller i digitalt format: Ledningsejer Ledningstyper Bemærkninger DONG Gas Distribution A/S Gasledninger Fordelingsledninger Global Connect Tele- og TV ledninger Fordelerkabler Næstved Vandforsyning Vandledninger Fordelings- og distributionsledninger Næstved Kommune Kloak Drænledninger Rørlagte vandløb Enkelte større ledninger To rørlagte vandløb Fensmark Varmeværk Fjernvarme Berører ikke projektet NKE Elnet A/S Lokal elforsyning Kun mindre ledninger og kabler SEAS-NVE Holding A/S Regional elforsyning Flere 132kV luftledninger TDC Totalløsninger Tele- og TV ledninger Enkelte større kabelforløb Ref /VD-R00(3) 11/73

18 Ledningsejer Ledningstyper Bemærkninger Telia Danmark Tele- og TV ledninger Fordelingskabler Stofa Tele- og TV ledninger Fordelingskabler Tabel 2.2: Registrerede ledningsejere En del af de modtagne ledningsdata er mangelfulde, idet der i flere tilfælde ikke er leveret data om ledningsdimensioner, materialer og dybder. Næstved kommune oplyser om to rørlagte vandløb, som ønskes frilagt. På grundlag af ældre planer mener vi at der er tale om to rørlagte vandløb, som krydser vejen i ca. st og 5+200, begge med udløb til Suså. Der er ingen oplysninger om dimensioner, men der er tale om relativt små oplande. På baggrund af de indsamlede data er omlægningen for større ledninger fastsat individuelt ved overslagsberegningen, mens der er skønnet et beløb pr km til brug for omlægning og beskyttelse af diverse mindre distributionsledninger m.v. 2.2 Beskrivelse af vejanlægget Linieføring/tracé Dimensionerings- og projekteringsparametre De vigtigste dimensionerings- og projekteringsparametre, der er benyttet i VVMprojektet, er vist i tabel 2.3 herunder: Parameter Fordelings Lokal- veje veje Ønsket hastighed 80 km/t 50 km/t Sikkerhedstillæg 10 km/t - Min. horisontal kurveradius 610 m 220 m Min. konveks vertikalkurveradius m m Tabel 2.3: VVM-projektets dimensioneringsparametre Horisontalkurvaturparametrene er baseret på stopsigt over 2,5 m rabat på våd vej. Længdeprofilparametrene er baseret på stopsigt langs vejen. Der foreligger ikke i VVM-projektet oplysninger om dimensioneringsparametrene for øvrige veje og stier. I September 2006 fremkom Nyt forslag til Vejregler for åbent land. Det var i det følgende forudsat at disse vejregler skulle følges, selv om de først fremkom efter Ref /VD-R00(3) 12/73

19 fremstillingen af VVM-projektet. Imidlertid er disse vejregler allerede under revision, for så vidt angår de grundlæggende bremselængder og hastighedsdefinitioner. Foreløbig er de nye regler bragt i anvendelse på motorveje, hvor stopsigt nu defineres til det forankørende køretøjs baglygter i stedet for til en genstand på vejen. Den herved beregnede stopsigtelængde svarer nogenlunde til den stopsigtelængde der beregnedes efter gældende regler, såfremt der regnes med tør vej. Det er sandsynligt at der også vil blive ændrede regler for hastighedstillægget, der hidtil er sat til 20 km/t. I forventning om at de nye stopsigtregler også kan anvendes for højklassede to- og tresporede veje og at hastighedstillægget måske justeres i nedadgående retning fastholdes ovenstående dimensioneringsparametre fra VVM-projektet indtil videre. Ved tilslutningen til Køgevej anvendes en radius på 400 m, svarende til en ønsket hastighed på 70 km/t. Den nuværende skiltede hastighed på Køgevej i tilslutningsområdet er 80 km/t (normal landevej). Der er i VVM-projektet regnet med enkeltrettede stier i vejens trace. Dette giver anledning til problemer ved passage af ramperne i de tre tilslutningsanlæg. Omkring tilslutningsanlægget ved Fensmarkvej er der i VVM-projektet foreslået dobbeltrettede stier i eget tracé. Det er valgt, i stedet for stier i vejens tracé, at anlægge dobbeltrettet sti langs hele vejens højre side (sydside). Stien føres dog over dalbroen sammen med vejen, men stadig som en dobbeltrettet fællessti behørigt afskærmet fra køresporene. Det viste forløb fremgår af SK-001 og 002 (Bilag A). Denne løsning er mere trafiksikker. Samtidig imødekommer den Næstved Kommunes generelle ønsker om at anlægge stier i eget tracé. Oversigt VVM-projektet omfatter følgende veje: Nordlig omfartsvej (NH) Forlægning af Sorøvej Forlægning af Ringstedgade Forlægning af Fensmarkvej Tolv til- og frakørselsramper Overføring af Ladbyvej Overføring af Vridsløsevej Længde i alt 7,1 km 0,6 km 1,2 km 0,7 km ca. 2,4 km 0,3 km 0,3 km 12,7 km Ref /VD-R00(3) 13/73

20 I ovenstående er ikke medregnet ca. 300 m forlængelse af Øverup Allé mod syd. Denne vejstrækning er forudsat at skulle anlægges af Næstved Kommune som en del af den igangværende kommunale byggemodning. Desuden indgår følgende adgangsveje samt stier i eget tracé: Sti langs omfartsvej Forlagt Kirkesti Sti langs Ringstedgade Sti langs Øverup Allés forlængelse Forlængelse af Kalsagervej Længde i alt 7,2 km 0,3 km 1,2 km 1,8 km 0,3 km 10,8 km Liniebeskrivelse VVM-projektet er en ca. 7 km lang 2+1 sporet vej forberedt for udvidelse til 4 spor. Vejen var som ovenfor nævnt planlagt med cykelstier, men disse er som ovenfor nævnt erstattet af en dobbeltrettet fællessti i eget tracé. Den planlagte vej fremgår af vedlagte skitser SK-001 og 002 (planer 1:5000) samt SK-003 0g 004 (længdeprofiler). Omfartsvejen starter som den nordøstlige gren i den eksisterende rundkørsel der forbinder Vestre Ringvej med Slagelsevej. I Slagelsevejs nordside findes en dobbeltrettet fællessti, hvis længdeprofil er forberedt på at passere den nye vej i en underføring. Omfartsvejens dobbeltrettede fællessti tilsluttes denne sti og forløber langs vejens højre side. Fra rundkørslen passerer omfartsvejen kuperet terræn, først i en højredrejende radius 610 m til krydsning af Ladbyvej ved indkørslen til Beredskabsstyrelsens øvelsesterræn. Ladbyvej føres over omfartsvejen. Derefter fortsættes videre i en venstredrejende radius 610 m som krydser øvelsesterrænet og den nu nedlagte Slagelsebane og fortsætter over et højdedrag. Slagelsebanen er planlagt ombygget til en dobbeltrettet sti, som føres under omfartsvejen i en meget skæv vinkel. Det videre forløb frem mod krydsningen af Susådalen foregår i en højredrejende radius 610 m nord om en vildtremise over et nyt højdedrag. For at undgå at udføre en meget skæv stiunderføring for Slagelsebanen, føres denne i stedet, som en mere økonomisk løsning ad den projekterede Kirkesti til nordsydgående sti i st. ca , som føres omtrent vinkelret under omfartsvejen. Susådalen passeres i en ret linie nogenlunde vinkelret på en 180 m lang dalbro mellem st og st Umiddelbart øst for dalen føres omfartsvejen under Ringstedbanen og rammer midt i det nuværende kryds mellem Sorøvej og Ringstedgade. Krydset flyttes ca. 200 m mod øst, og ombygges til en fordelerring over omfartsvejen, med rampetilslutninger til omfartsvejen og tilslutninger til Sorøvej, og Ringstedgades nordlige og sydlige gren, der alle tre forlægges til fordelerringen. Ref /VD-R00(3) 14/73

21 Det bemærkes at der i VVM-projektets overslag kun er medregnet en 60 m lang bro over Susåen. Der er projekteret en dobbeltrettet fællessti, som erstatning for de nuværende stier langs Ringstedgade. Stien forløber langs den nedlagte del af Ringstedgade og føres under Sorøvej og over omfartsvejen. Den dobbeltrettede sti føres med over dalbroen og under Ringstedbanen, men følger derefter igen sit eget tracé syd om fordelerringen, hvor den føres under Ringstedgade. I fortsættelsen mod øst følger omfartsvejen byggeriet og de udlagte byggearealer i bydelen Holsted i en svagt højredrejende kurve med radius 4000 m. Undervejs passeres Vridsløsevej der føres over omfartsvejen samt en ubenyttet sti, der afbrydes. Fensmarkvej afbrydes, men tilsluttes Øverup Allé ad et nyt vejstykke syd for og parallelt med omfartsvejen. Øverup Allé føres under omfartsvejen og tilsluttes Fensmarkvej mod nord og den nuværende Øverup Allé mod syd. Omkring Øverup Allés underføring etableres et fuldt ruderanlæg. Alle vejkryds i ruderanlægget etableres som rundkørsler. Den dobbeltrettede stiforbindelse føres frem til Vridsløsevej, herfra følges den projekterede sti syd om tilslutningsanlægget og frem til st , hvor der ønskes en stiunderføring. Stien føres over Fensmarkvej og Øverup Allé. Der er projekteret en dobbeltrettet stiforbindelse langs Øverup Allés østside på tværs af og over den østlige del af ruderanlægget. Jeshøjvej afbrydes. I stedet anlægges en vejforbindelse mellem Jeshøjvej og Kalsagervej nord for omfartsvejen og Kalsagervej føres over omfartsvejen. Omfartsvejen afsluttes med en venstredrejende radius 400 m som tilsluttes Køgevej umiddelbart syd for DR s sendestation. Her anlægges en fordelerring over omfartsvejen, hvor planlagt østlig fordelingsvej, samt Køgevejs vestlige gren tilsluttes, og hvor omfartsvejen tilsluttes med to par ramper. Den dobbeltrettede sti føres videre langs omfartsvejens sydside frem til fordelerringen. Her fortsættes i underføringer under Køgevej og Østlig fordelingsvej til st. ca hvor stien med en underføring under Køgevej splittes op og forbindes til de to enkeltrettede stier langs Køgevej. Adgangsforhold Der er generelt ikke problemer med at skabe adgang til gennemskårne arealer fra hver sin side af den nye vej. Der må dog skabes nye adgangsforhold til DR s sendestation samt de to ejendomme nord for st , da den nuværende adgangsvej ellers skal tilsluttes frakørsels- Ref /VD-R00(3) 15/73

22 rampen til fordelerringen. Der foreslås en privat fællesvej til Køgevej øst om de to ejendomme. Landejendommen syd for st er opkøbt af Næstved Kommune, som er i gang med at planlægge byggemodning af ejendommens jorder til nye industriarealer. Der skønnes derfor ikke at være behov for at opretholde den nuværende adgang fra Køgevej Tværsnit VVM-projektet angiver at vejtværsnittet skal være som et 2+1 sporet tværsnit med cykelstier på en dæmning, der er forberedt for udvidelse til 4 spor. Tværsnit for ramper og øvrige veje er ikke angivet. Som ovenfor nævnt udelades stierne fra tværsnittet, som vist på figur 2.1 nedenfor Ved valg af ikke definerede tværsnitselementer benyttes Vejregler, Hæfte 3, Tværprofiler, Håndbog, med tilhørende eksempler. Denne vejregel er udgivet til Høring i september 2006, og har ikke været til rådighed på tidspunktet for udførelsen af VVM-projektet. Der er i de følgende overvejelser anvendt følgende tværsnitselementer. Det foreslåede tværsnit med stier er medtaget til sammenligning. Vejelement 2+1 sporet med stier og forberedt 2+1 sporet uden stier men forberedt Ramper 2sporet vej Dobbeltrettet sti i eget tracé til 4 spor til 4 spor Yderrabat 0,50 5,50 2,00 3,00 0,75 Fællessti/ cykelsti 2,00 Skillerabat 3,00 Kantbane 0,50 0,50 0,50 0,50 Kørespor 7,00 7,00 3,50 3,50 3,0 Kantbane 0,50 Midterrabat/Vejmidte 2,00 2,00 Kantbane Kørespor 3,50 3,50 3,50 Kantbane 0,50 0,50 0,50 Skillerabat 3,00 Fællessti/cykelsti 2,00 Yderrabat 0,50 5,50 2,00 3,00 0,75 Sum 24,50 24,50 8,50 14,00 4,50 Tabel 2.4:Anvendte tværsnitselementer (se figur 2.1 og 2.2) Ref /VD-R00(3) 16/73

23 Figur 2.1: Omfartsvejens tværsnit i det konsoliderede projekt Ref /VD-R00(3) 17/73

24 Figur 2.2: Der konsoliderede VVM-projekt: Anvendte tværsnit for Øvrige veje og stier Skråninger VVM-projektet har ikke taget stilling til skråningsudformning, sikkerhedszoner mv. Ved gennemgangen er forudsat a=2 skråninger med afrundingsbanket hvor dette er påkrævet. Dette betyder at der sættes autoværn ved påfyldningsskråninger Vejtype og hastigheder Valg af vejtype VVM-projektet angiver at normaltværsnittet for Nordlig omfartsvej skal være en 2+1 vej med sti i begge sider med udbygningsmulighed til 4 sporet vej, som beskrevet ovenfor. Vejtypen antages at være en trafikvej med 2+1 spor som vejregelens type 10, som forberedes for udvidelse til en 4-sporet vej type 7. Vejens ønskede hastighed er i begge tilfælde 80 km/t Ref /VD-R00(3) 18/73

25 Der er ikke angivet normaltværsnit for de øvrige veje. Trafikken overstiger ikke på nogen delstrækning kapaciteten for en normal tosporet vej, men af sikkerhedsårsager accepteres at vejen udføres som en 2+1 vej. Der er ikke umiddelbart grundlag for forberedelse for 4 spor Stier og lokale veje Stisystem Ved en gennemgang af VVM-projektets plantegninger ses at der ikke er angivet hvordan stiforløbet langs vejen håndteres ved passage af rampetilslutninger. For at løse denne problemstilling ændres stiforløbet som beskrevet ovenfor til en dobbeltrettet fællessti i eget tracé Tilslutninger og kryds Dimensionsgivende køretøjer VVM-projektet har ikke angivet dimensionsgivende køretøjer. Der er for tiden ikke planer om at Næstved Havn eller industrier omkring Næstved indgår som mål for modulvogntog. Dimensionsgivende køretøj er derfor SVT for alle større veje og rundkørsler og LV for alle andre veje. Der benyttes i nogle tilfælde overkørbare arealer for at sikre passage af det dimensionerende køretøj. Knudepunkter I VVM-projektet indgår følgende større knudepunkter: Knudepunkt Udformning Slagelsevej/Vestlig omkørselsvej Omfartsvejen tilsluttes den nuværende rundkørsel. Den dobbeltrettede sti nord for Slagelsevej er sænket, således at der kun skal udføres et bygværk omkring stien. Ringstedgade/ Sorøgade Tilslutning er foreslået som et toplanskryds placeret ca. 100 m øst for det nuværende krydsningspunkt. Omfartsvejen føres under en fordelerring hvor Ringstedgade, Sorøvej og to sæt ramper tilsluttes. Fensmarkvej/Øverup Allé Tilslutning foreslås som et ruderanlæg, hvor der mellem de to sydlige ramper indlægges et vejstykke med rundkørsler i begge ender for tilslutning af henholdsvis Fensmarkvej og Øverup Allé. Øverup Allé er den krydsende vej. Stiforholdene gennem tilslutningsanlægget løses ved hjælp Ref /VD-R00(3) 19/73

26 Knudepunkt Udformning af stier i eget tracé syd for og på tværs af omfartsvejen. Tilslutningsanlæg med Køgevej og Østlig omfartsvej Knudepunktet tænkes udført som et 2 plans kryds med en fordelerring (stor rundkørsel lagt over gennemgående vej). Tilstødende veje og ramper tilsluttes fordelerringen. Stiforløbet lægges uden på ramper og rundkørsel. Tabel 2.5:VVM-projektets knudepunkter Der er ikke i projektet angivet tværsnit for de viste rampetilslutninger. I denne gennemgang er antaget et normalt rampetværsnit uden nødspor, jf. tabel 2.4 og figur 2.2. Omfartsvejens kurveforløb gennem fordelingsanlægget ved Køgevej er i projektet udført med en horisontalradius på 400 m, som svarer til en ønsket hastighed på kun 70 km/t. Såfremt den ønskede hastighed skal fastholdes på 80 km/t skal radius forøges til 610 m. Ændring af kurveradius betyder at vej og fordelerring flytter ca m mod nord og tilslutningspunktet til Køgevej rykker nogle få meter mod øst. Der er ikke gennemført kapacitetsvurderinger af knudepunkterne, bortset fra knudepunktet ved Køgevej. Med de beregnede trafiktal forudses der dog ikke problemer i fordelerringe eller rampekryds Belægninger Vej- og stibefæstelser VVM-projektet tager ikke stilling til vejbelægningernes opbygning. På grundlag af karteringskort og øvrige geotekniske data, dimensioneringen af Østlig og Sydlig fordelingsvej, samt Vejdirektoratets erfaringstal, er følgende vej- og stibelægninger antaget til brug for prisberegningen: Lag Omfartsvej Ramper Andre større veje Stier Slidlag 20 mm SRS 20 mm SRS 30 mm AB 20 mm PA Mod. ABB 70 mm 70 mm 60 mm GAB II 40/ mm 120 mm 180 mm 50 mm (GAB 0) Stabilgrus 200 mm 200 mm 200 mm 200 mm Ref /VD-R00(3) 20/73

27 Bundsikring 340 mm 390 mm 430 mm 330 mm Tykkelse i alt 800 mm 800 mm 800 mm 600 mm Tabel 2.6: Forudsatte belægningsdimensioner Afvanding Generelt. Som grundlag for VVM-projektets afvandingsdimensionering foreligger følgende materiale: Teknisk dokumentationsrapport, Afsnit 9 samt Anneks 9A. Afvandingsplan Nr. 302 visende planlagte vejoplande, bassiner og udløb. Der er i VVM-projektet anvendt forudsætningerne fra Vejregel for Afvandingskonstruktioner, februar Vejregel for Afvandingskonstruktioner er opdateret idet Kapitel 1 og 2 er revideret og udsendt i høring efteråret Dette udkast giver anvisninger for hvordan der tages højde for klimaændringer ved beregning af nedbørsmængde og bassindimensioner. Der benyttes de nye regler ved opdatering af afstrømningsmængderne Den væsentligste del af afstrømningen sker til Susåen gennem to bassiner, et på hver bred. Bassinerne er dimensionerede for et max afløb på 1,0 l/s/ha. Det skal verificeres om denne mængde stadig er tilladt, samt om den angivne bassinplacering er acceptabel. For at reducere rørdimensioner og bassinstørrelser i Susådalen, der er et Natura 2000 område, foreslås de to bassiner ved Susåen reduceret i størrelse ved at anlægge serieforbundne bassiner undervejs i systemet, som beskrevet i det følgende. For at reducere den vandmængde der føres nordpå til Susåen bør det i detailprojekteringen overvejes om en større del af den vestlige vejstrækning kan afvandes til Evegrøften. Selv om Evegrøften også føres til Suså, sker dette tæt på udløbet i Karrebæk fjord, hvor åen må formodes at være mindre følsom for vejvandets skadelige stoffer. Alle afløb fra vejen passerer forsinkelsesbassin der forsynes med sandfang og olieudskiller. Hvor vejanlæg og bassiner placeres i områder med drikkevandsinteresser, vil der blive udført tiltag til beskyttelse mod nedsivning af vejvand. Dette gælder lokalt ved vejens start og afslutning I forbindelse med konsolidering af VVM redegørelsen er afvandingsprojektet gennemgået med dimensioneringsgrundlag 4 sporet vej, der giver en samlet dimensionsgivende kronebredde på 24,5 m (se Figur 2.1). Ref /VD-R00(3) 21/73

28 Gennemgang af vejstrækninger Strækning Som i oprindeligt projekt samles vandet i station og her foreslås enten at regnvandet samles i bassin og pumpes til Evegrøft med forbindelse til Susåen vest for eksisterende rundkørsel på Slagelsevej. Alternativt samles regnvandet i bassin og ledes via gravitation til recipient (mindre sø) beliggende mellem den nye omfartsvej og Gammel Skovridervej. Søen har formentlig afledning til Evegrøft via rørledning. Vandhullet og dets afløb bør undersøges nærmere for vurdering af mulig udledning. Placering af bassinet ville være hensigtsmæssig på den østlige side af omfartsvejen, da man derved kan udnytte hældningen i kurven på vejbanen optimalt. Alternativt kan det undersøges om det har et praktisk formål at rykke bassinets placering til øvelsesområdet for beredskabsstyrelsen, hvorved de kan anvende dette bassin som branddam. Strækning I VVM-projektet (tegn 302-2) har man vurderet at man kan føre den samlede regnvandsmængde direkte til bassin placeret i station 3+300, hvilket vil medføre store ledningsdimensioner (ø800 mm) og gravedybder over 7 m på længere stræk. Dette vil være en relativ dyr løsning. I stedet foreslås at vandet opsamles i et bassin placeret i station og afledningen fra bassinet tilpasses kapaciteten i en Ø 250 som udføres vha. styret underboring. Strækning Iht. til eksisterende tegning er der placeret et bassin på Susåens vestlige side, hvilket findes fornuftigt for udledning til recipienten. Regnvandet fra station og frem til bassinet sammen med tilledningen fra regnvandet på strækningen vil være dimensionsgivende for bassinet. Strækning Denne strækning indeholder større bygværker, som lavbro over Susåen samt viadukt under Ringstedbanen. Derfor vil der her være et kritisk punkt da der er en vejbane som ligger i udgravning under niveau for udledning til recipient. Strækningen er ikke umiddelbart belyst i det eksisterende materiale, så der foreslås følgende løsningsforslag. Regnvandet fra station og frem til station samles og føres på ledning i terræn i dimension Ø 400. Regnvandet fra station til samles i det laveste punkt og føres på samme ledning som ovennævnt i dimension Ø 400. For at sikre uønsket ophobning af regnvand i spidsbelastninger samt for at undgå opstuvning i viadukt anbefales det at sætte en pumpebrønd som kan styres så den automatisk går i gang ved forhøjet vandstand i systemet. Ref /VD-R00(3) 22/73

29 De 2 nævnte ledninger samles med regnvandet fra i et indløbsbygværk til Bassin 4. Strækning Regnvandet ledes fra station til bassin i Station iht. overslagsberegning. Regnvandet kan føres i en relativ lille ledning i begge tilfælde grundet det store længdefald der er ned mod bassinplaceringen. Man kan indregne et forsinkelsesbassin ved station for at nedsætte dimensionen på den resterende ledning, men det vurderes at anlægsomkostningerne af bassinet vil overstige besparelsen på at føre ledningen videre i en lidt større dimension. Strækning Som i VVM-projektet samles vandet i station hvor tilslutningen til Køgevej etableres. Regnvandet kan føres på systemet for den østlige omfartsvej og derved ledes til projekteret bassin som har afløb til Ellebæk. Der er skærpede krav på 0,4 l/sek/ha for udledning til Ellebæk. Dimensionering Ledningsdimensionering: Der er udført ledningsdimensionering til brug for prisoverslag. Bassindimensionering: Bassinvoluminer er udregnet efter følgende forudsætninger: Årsmiddelnedbør (mm) 700 Region 2 Gentagelsesperiode (år) 5 Sikkerhedfaktor 1,3 Derved ser bassinvoluminer ud som følgende, med et udledningskrav på 1 l/sek/ha Det skal dog bemærkes at Bassin 2 er dimensioneret udfra en afledning af 43 l/sek, da det er max belastningen på den beregnede Ø250 og bassinets funktion ikke er at udlede til en recipient og derved ikke har et udlederkrav. Bassin nr. Station Volumen B m3 B m3 B m3 B m Støjafskærmning Støjafskærmning er i VVM-projektet forudsat på følgende strækninger: Ref /VD-R00(3) 23/73

30 St. ca til ca , sydsiden, jordvold med højde 3 meter og længde ca. 900 m Der er introduceret nye beregningsregler for støjudbredelse siden VVMredegørelsens støjkortlægning blev udført. Der er derfor gennemført detailberegning efter Nord2000 reglerne for at genvurdere omfang og behov for støjafskærmning. I Tillæg nr. 6 til Regionplan Nye veje ved Næstved (Storstrøms Amt, december 2006) er der opstillet følgende retningslinie i forbindelse med vejtrafikstøj: Støjafskærmning opsættes i forbindelse med større sammenhængende boligområder, som sikrer, at de tilstødende områder ikke belastes med mere trafikstøj end 55 db(a) Der er ikke opstillet støjgrænser for enkeltliggende ejendomme og rekreative områder. De nu udførte støjberegninger har haft til formål at dokumentere overholdelse af L den = 58 db(a) på udendørs opholdsarealer ved boligbebyggelse; og dimensionering og placering af eventuelle støjafskærmning til overholdelse af retningslinierne i Regionplantillægget. Regionplantillæggets støjgrænser er døgnækvivalentniveauer (L Aeq,24t ). I Nord2000 og i Miljøstyrelsens vejledning 4/2007, Støj fra Veje regnes der med en vægtning af støjen i aften og natperioden, og den angives som L den. Den vejledende grænseværdi L den er fastsat til 58 db. Forskellen mellem den døgnækvivalente L Aeq,24t og L den er altså 3 db. Beregningsforudsætninger, Støj Der er udarbejdet er rumlig model af hele det berørte område omkring Næstved N. Modellen er opstillet ud fra terrænkoter og grundkort med bygninger udleveret af Næstved Kommune. Modellen og beregninger er udført i pc-programmet Soundplan version 6.5. Fordelingsvejene er indtegnet i modellen ud fra længdeprofiler, tværsnit og oversigtskort. Den Nordlige omfartsvej er indtegnet i modellen med tilslutningsanlæg og med vejens fremtidige beliggenhed i terræn. Der er indregnet støjreducerende slidlag på alle nye veje, det vil sige vejbelægning med en støjreduktion på 2 db. Beregningerne er udført med beregningsmetoden Nord2000, som er en ny og forbedret beregningsmodel. Den blev indført med Miljøstyrelsens vejledning 4/2007, Støj fra Veje, juli 2007, dvs. efter vedtagelse af regionplantillægget om Nye veje ved Næstved. Vejdirektoratet har valgt at lade disse endelige, detaljerede beregninger udføre ved brug af den nye og forbedrede model. Grænseværdierne i regionplantillægget er fastsat som L Aeq,24t. Her regnes i L den, hvor den vejledende grænseværdier 58 db, hvilket svarer til at beskyttelsesniveauet er det samme som tidligere. Ref /VD-R00(3) 24/73

31 Nord2000 tager bl.a. hensyn til vejrforholdene og indeholder nye og detaljerede oplysninger om støjen fra biler og lastbiler. Beregningsmodellen anses for at regne mere præcist, især i forbindelse med dimensionering af støjafskærmning. Beregningerne er udført med 4 vejrklasser. Der er anvendt en maskevidde på 10 meter og to refleksioner. Eksisterende støjafskærmning er medregnet i beregningerne. Omfanget og dimensionerne af eksisterende afskærmning er fastsat ved besigtigelse i området. Der er indregnet eksisterende støjafskærmning langs dele af Holsted Alle, Køgevej, Fensmarksvej, Øverup Allé, støjvold ved det nye boligområde øst for Øverup Allé og en støjvold langs Ringstedgade ved det nye plejecenter. De anvendte trafiktal er den beregnede trafik for 2030, med fuld udbygning af Nye veje ved Næstved (dvs. inkl. den østlige og sydlige omfartsvej). Der er udført beregninger med og uden knudepunktet på Fensmarksvej. De anvendte trafiktal er vedlagt i Bilag B. Der er også indlagt relevante eksisterende veje i modellen. Hastigheden på de eksisterende veje er sat til den skiltede hastighed. På den nordlige fordelingsvej er hastigheden sat til 80 km/t. Rundkørslerne er dimensioneret til en gennemkørselshastighed på 30 km/t. Andelen af tung trafik er sat til 10 % for veje, hvor der må køres 60 km/t eller derover, fordelt med 5 % for 3,5 12 tons og 5 % over 12 tons. På veje med 50 km/t eller mindre er andelen af tunge køretøjer sat til 5 % i kategorien 3,5 12 tons. Resultat af støjberegningerne. Beregningsresultaterne er vist som støjkort, der med farvesignatur angiver støjniveauerne med 5 db intervaller. Hovedforslaget er genberegnet med Nord2000. Gennemregningen giver ikke anledning til overskridelser af regionplanens grænseværdier (udtrykt som L den ), da ingen sammenhængende boligområder belastes med mere end L den 58 db fra omfartsvejen. Der er enkelte fritliggende boliger omkring Ladbyvej og Sorøvej, som vil blive støjbelastet med mere end L den 58 db. Støjudbredelsen i forbindelse med hovedforslaget kan ses på nedenstående støjkort. Ref /VD-R00(3) 25/73

32 Figur 2.3: Støjudbredelse langs VVM-projektet Ref /VD-R00(3) 26/73

33 Området øst for Øverup Allé er udlagt til boligområde og bebyggelsen af området er påbegyndt. Det er beskyttet af en støjvold mod nord. For at yde tilsvarende beskyttelse af det eksisterende boligområde mellem Holsted Allé og Fensmarksvej anlægges en 3 meter høj støjvold langs omfartsvejen i forlængelse af afgravningen til vejen. Støjvolden skal strække sig fra st til st og svarende til den støjvold, der er forudsat i VVM-redegørelsen. Der er regnet på en 3 meter høj støjvold med et anlæg på 2, og en topbredde på ½ meter. Der vil blive en passage i volden omkring Vridsløsevej. Se placeringen af støjvolden på nedenstående støjkort. Der er endvidere indsat et kort som viser effekten af denne støjvold. Figur 2.4: Støjudbredelse ved lokalitet for støjvold Ref /VD-R00(3) 27/73

34 Figur 2.5: Støjdæmpende effekt ved anlæg af støjvold En placering af volden tæt på vejanlægget vil medføre den bedste støjbeskyttelse af området syd for omfartsvejen uden at volden virker visuelt generende. Det er især boligerne på Fagotvej, Fløjtevej og Klarinetvej, der vil få størst glæde af volden,som vil få en støjdæmpning på optil 3 db, hvilket svarer til en halvering af trafikmængden. Sammenfattende sker der ingen ændringer i behovet for støjdæmpende tiltag i forhold til VVM-projektet Vejudstyr og belysning Sideanlæg I VVM-projektet indgår ikke sideanlæg eller buslommer på de aktuelle vejstrækninger. Belysning Der skal opsættes vejbelysning i alle rundkørsler og fordelerringe. Der foreslås desuden belysning i alle stiunderføringer. Kollektiv trafik Ref /VD-R00(3) 28/73

35 Der er ikke påregnet stoppesteder eller andre foranstaltninger for den kollektive trafik. 2.3 Bygværker og faunapassager Bygværkstyper VVM-projektet forudsætter, at bygværkerne udføres som in-situ støbt beton med slap armering, men indeholder ikke mange detaljer om broernes detaljerede udformning. Følgende typer af bygværker er benyttet i VVM-projektet: Krydsning af Susåen. I beskrivelsen og som grundlag for vurdering af miljøkonsekvenserne gennem Natura 2000 området, er det angivet at broen udformes som en landskabsbro med 6 fag á 30 m. Overslagsmæssigt er der imidlertid kun regnet med to fag. Vejoverføringer, skærende veje og fordelerringe. Disse antages udført som trefagsbroer med skråningsanlæg under bro. Krydsning af mindre veje uden tilslutning. Som udgangspunkt er den mindre krydsende vej ført over den nye fordelingsvej. Den krydsende vej er ført over med et tværprofil svarende til 2 sporet vej (reduceret tværprofil). Stikrydsninger. Disse udføres som over- eller underføringer afhængigt af terrænforholdene. Ved konsolideringen er antaget at der anvendes elementtunneler som underføringer. Krydsningen af jernbaner vil ske med underført vej og med opretholdelse af togdrift i anlægsperioden. Faunapassager. Disse udføres i tre dimensioner: Type A, tunnel 3,5 m x 6 m, type B, rørprofil Ø1,5 m og type C, rørprofil Ø 0,9 m VVM-projektet lister ikke over- og underføringer. På grundlag af projektets tegninger og beskrevne ændringer fås følgende opgørelse : Station Navn Type Bygværkstype Skæringsvinkel Bemærkninger Sti er krum. Tunnel med Sti ved Slagelsesvej UF af sti Elementtunnel 90 overbredde Ladbyvej OF vej 3 fags overføring Sti under Ladbyvej UF af sti Elementtunnel Slagelsesbanen UF af sti Elementtunnel 35 Meget skæv! Susåen UF af å Dalbro 90 6 fag á 30 m Ringstedsbanen OF af bane Beton ramme Dobbeltrettet sti over hovedlinie OF af sti 3 fags overføring 90 - Dobbeltrettet sti under Sorøvej UF af sti Elementtunnel 90 Ikke på hovedlinien Dobbeltrettet sti under Ringstedsgade - N UF af sti Elementtunnel 90 Ikke på hovedlinien - Sorøvej under Ringstedsbanen OF af bane Betonramme 70 Ikke på hovedlinien Sorøvej, vandløbsunderføring UF af vand- Betonramme 90 Ikke på hovedlinien Overslag Mio DKK 2,5 7,7 1,5 2,5 62,0 49,5 3,4 1,3 1,5 27,7 1,0 Ref /VD-R00(3) 29/73

36 Station Navn Type Bygværkstype løb ?? - Skæringsvinkel Bemærkninger Fordelerring ved Ringstedsgade 1 OF af vej 3 fags overføring 90 Fordelerring ved Ringstedsgade 2 OF af vej 3 fags overføring 90 Dobbeltrettet sti under Ringstedsgade S UF af sti Elementtunnel 90 Ikke på hovedlinien Vridsløsevej OF af vej 3 fags overføring TSA Fensmarksvej UF af vej Skråbensramme Sti over Rampe nord OF af sti 1 fags overføring Sti over NH OF af sti 3 fags overføring Sti over Rampe syd OF af sti 1 fags overføring 80 - Sti over Fensmarksvej syd OF af sti 1 fags overføring 90 Ikke på hovedlinien Sti ved nyt boligområde (Øverup - Allé) OF af sti 1 fags overføring 55 Ikke på hovedlinien Stiforbindelse OF af sti 3 fags overføring Kalsagervej OF af vej 3 fags overføring Fordelerring ved Køgevej 1 OF af vej 3 fags overføring 90 Virker klemt Fordelerring ved Køgevej 1 OF af vej 3 fags overføring 90 Virker klemt - Dobbeltrettet sti under Køgevej UF af sti Elementtunnel 90 Ikke på hovedlinien Dobbeltrettet sti under Østlig - Fordelervej UF af sti Elementtunnel 90 Ikke på hovedlinien Enkeltrettet sti under Køgevej UF af sti Elementtunnel 90 Tabel 2.7: Det konsoliderede VVM-projekts bygværker Overslag Mio DKK 9,1 9,1 1,5 7,4 11,3 1,6 3,4 1,6 1,6 1,6 4,1 7,4 12,1 10,9 1,3 1,5 1,5 Frihøjder og højde af overbygning på bygværk VVM-projektet forudsætter for veje en frihøjde på 4,63 m (4,50 + 0,13) ifølge vejreglerne. For jernbanerne er der benyttet en frihøjde svarende til fjernbane (Hovedspor og øvrige spor der er planlagt for elektrificering Profil EBa) på m fra skinneoverside til underside af brodæk. Denne højde er inkl. plads til køreledninger. Faunapassager mv Regionalplantillæg nr. 6 forudsætter faunapassager, ledehegn, paddehegn mv. som angivet i tabel nedenfor: Ref /VD-R00(3) 30/73

37 Station OF/UF Over/underføring Bemærkninger Nordlig omfartsvej Ø 1,5 m Faunarør type B Paddehegn opsættes mellem st og jf. også nedenfor Ø 1,5 Faunarør type B eller Kasseprofil Rør Ø 1,5 m. Eksisterende læhegn bevares kombineret med opsætning af paddehegn UF Landskabsbro over Susåen Ø 1,5 m Faunarør, type B Tabel 2.8: VVM-projektets faunapassager Der påregnes i VVM-projektet anlagt ca. 12 erstatningsbiotoper og kompensationsvandhuller. Trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision Der er ikke udført trafiksikkerhedsrevision. I forbindelse med konsolideringen er der igangsat trafiksikkerhedsrevision i overensstemmelse med Vejdirektoratets anbefalinger (Trin I i forbindelse med opdateret VVM-projekt). 2.4 Beskrivelse af alternativer som konsekvens af gennemgangen Det beskrevne projekt indeholder en række forhold, som af forskellige grunde kan ændres. Ændringerne, og begrundelserne herfor er beskrevet i det følgende, mens de økonomiske konsekvenser beskrives i afsnit Ændret normaltværsnit og sti i eget tracé Baggrund Afsnit beskriver de uhensigtsmæssigheder, der er ved at have stierne i vejtraceet, når der samtidig etableres rampetilslutninger. Samtidig foreligger et generelt ønske fra Næstved Kommune om, at stier etableres som dobbeltrettede fællesstier i eget trace. Ref /VD-R00(3) 31/73

38 Normaltværsnittet er foreskrevet forberedt til udbygning til fire spor ved anlæg af vejen med 24,50 m kronebredde. Det er imidlertid vurderet, at der ikke er belæg for en sådan udvidelse de første 20 år. Det foreslås derfor at undlade at forberede vejen, men kun bygværkerne for overførte veje. Disse kan udføres som trefagsbroer forberedt for fremtidig udvidelse til 4 spor. Beskrivelse Det foreslåede reducerede normaltværsnit med kronebredde 19,00 m fremgår af figur 2.6 nedenfor. Forslag til et stisystem i eget trace er som i det konsoliderede VVM-projekt, som vist på Skitse SK-001 og SK-002 (Bilag A). Figur 2.6: Reduceret normaltværsnit (2+1 vej uden forberedt udvidelse) Afvanding Afvandingen udføres som beskrevet i afsnit 2.2.7, men da afstrømningsarealet kun er fra et 19,0 m tværsnit bliver rør- og bassindimensioner mindre. Den samlede besparelse er beregnet til 16%. Bassindimensionerne er som vist: Bassin nr. Station Volumen B m3 B m3 B m3 B m3 Ref /VD-R00(3) 32/73

39 2.4.2 Ændret udformning af krydsning med Suså og Ringstedbanen Baggrund VVM-projektet for krydsning af Susådalen er miljøvurderet som en 180 m lang lavbro, som stiger på skrå mod vest. VVM-projektets æstetiske og miljømæssige vurdering af dette forslag var, at dette ikke var tilfredsstillende. Når lavbroen blev valgt alligevel, var det formentligt af økonomiske årsager, samt støjhensyn. Vanskeligheden i at lave et fornuftigt forløb af landskabsbroen skyldes den nærliggende Ringstedbane, en tosporet hovedbane planlagt for elektrificering. Omfartsvejen må enten passere over eller under Jernbanen. Et alternativt forslag for en højbro over Suså og jernbane er undersøgt i det følgende: Beskrivelse Forslaget for en højbro over jernbanen tager udgangspunkt i det omkringliggende terræn således at længdeprofilet svæver mellem højdedrag vest og øst for ådalen. Længdeprofilændringen fremgår af Figur 2.7. Der kan opsættes støjskærme på broen, for at begrænse støjudbredelsen. I forbindelse med at vejen løftes, skal fordeleranlægget ved Ringstedgade bygges om. Det vil være muligt at vende op og ned på fordelerringen, men i stedet er der undersøgt et forslag hvor ramperne tilsluttes den nuværende Ringstedgade i et B- anlæg, som vist på figuren nedenfor. Bygværkerne på den ændrede strækning fremgår af følgende oversigt: Station Navn Type Bygværkstype Skæringsvinkel Bemærkninger Susåen UF af å Dalbro 90 Højbro Ringstedsbanen UF af bane Beton ramme Dobbeltrettet sti over hovedlinie OF af sti 3 fags overføring 90 Udgår - Dobbeltrettet sti under Sorøvej UF af sti Elementtunnel 90 Udgår Dobbeltrettet sti under Ringstedsgade - N UF af sti Elementtunnel 90 Udgår - Sorøvej under Ringstedsbanen OF af bane Betonramme 70 Ikke på hovedlinien UF af vandløb Sorøvej, vandløbsunderføring Betonramme 90 Ikke på hovedlinien UF af Ringstedgade UF af vej Betonramme Fordelerring ved Ringstedsgade xOF af vej 3 fags overføring 90 Udgår Dobbeltrettet sti under Ringstedsgade - S UF af sti Elementtunnel 90 Udgår Tabel 2.9: Bygværker der ændres ved anlæg af højbro over Suså. Overslag Mio DKK 82,6 22,1 27,7 1,0 11,6 Støjforhold Ref /VD-R00(3) 33/73

40 De ændringsforslag, der vil have støjmæssig betydning, er en krydsning af Suså og Ringstedbanen med en højbro, samt ændring af knudepunktet ved Ringstedgade. Til denne beregning er der brugt trafiktal for situationen uden knudepunktet ved Fensmarksvej. Figur 2.7: Forslag, Højbro over Suså samt B-anlæg ved Ringstedgade Ref /VD-R00(3) 34/73

41 Figur 2.8: Støjudbredelse ved etablering af højbro Ved anlæggelse af en højbro over Suså og Ringstedbanen vil støjudbredelsen i ådalen blive mere omfattende, da vejen bliver flyttet op over terræn, og støjen har derfor friere udbredelse. Der er ingen sammenhængende boligområder, som vil blive belastet med mere end L den 58 db, men der er dog et par enkeltliggende ejendomme på den sydvestlige side af Sorøvej, som vil blive støjbelastet med over 58 db, og ca. 5 db mere end i hovedforslaget. Disse ejendomme er i dag belastet af støj fra Sorøvej. Denne støj reduceres, fordi vejen vejen forlægges mod nordøst. Det må, jf. afsnit 6.6, påregnes at denne ændring er af et omfang, som vil kræve en fornyet VVM-vurdering Tilslutningsanlæg ved Fensmarkvej udgår Baggrund VVM-projektet har tre tilslutningsanlæg beliggende inden for knap 4 km. Vejdirektoratet finder dette for tæt, da der ikke kan etableres en hensigtsmæssig skiltning. Næstved Kommune er indstillet på at tilslutningsanlægget ved Fensmarkvej ikke anlægges. Der bliver derfor i stedet etableret vejoverføring af enten Fensmarkvej eller Øverup Allé, afhængigt af Næstved Kommunes ønske. Såfremt Næstved Kommune ønsker at forbedre Fensmarks forbindelse til omfartsvejen, kan en ny vej fra Fensmark tilsluttes fordelerringen ved Køgevej/Østre fordelingsvej Beskrivelse Udformningen af projektet omkring Fensmarkvej/Øverup Allé kan udføres som vist Ref /VD-R00(3) 35/73

42 på Figur 2.10 nedenfor. Hvis Næstved Kommune ønsker det, kan Fensmarkvej føres under omfartsvejen i stedet for Øverup Alle. Figur 2.9: Forslag: Tilslutningsanlæg ved Fensmarkvej udgår Støjforhold Der er udført en beregning af støjudbredelsen af området omkring Fensmarksvej, hvis tilslutningsanlægget udgår. Ref /VD-R00(3) 36/73

43 Figur 2.10: Støjudbredelse ved fjernelse af tilslutningsanlæg ved Fensmarkvej Støjbelastningen på strækningen mellem Ringstedgade og Fensmarksvej vil blive mindre, hvis tilslutningsanlægget udgår. Dette skyldes, at trafikbelastningen på strækningen vil falde fra hovedsforslagets ca køretøjer til ca køretøjer Ændret udformning af fordelingsanlæg ved Køgevej Baggrund VVM-projektet er planlagt med en radius 400 m gennem fordeleranlægget ved Køgevej. Dette svarer med de givne forudsætninger til at man kan køre 70 km/t. Køgevejs fortsættelse mod øst er en normal landevej med tilladt hastighed 80 km/t. Der foreligger endnu ingen detaljerede planer om udbygning af Køgevejen mod Rønnede og Sydmotorvejen, og derfor er der ingen retning at styre efter, andet end den nuværende Køgevej. Der ses dog ingen grund til at have en lokal hastighedsnedsættelse her, selv om der på Køgevejs fortsættelse mod øst er flere hastighedsnedsættelser til 70 og 60 km/t, bl.a. gennem Holme-Olstrup. Beskrivelse Det foreslås derfor at kurveradius øges til 610 m og at beliggenheden justeres i overensstemmelse hermed, således at anlægget kan gennemkøres med 80 km/t. Ref /VD-R00(3) 37/73

44 Ændringen af radius fra 400 m til 600 m betyder en mindre forøgelse af arealerhvervelsesomfanget, men stort set ingen ændring af vejgeometriens omfang. Figur 2.11: Justeret linieføring i Fordelerring ved Køgevej Ref /VD-R00(3) 38/73

45 3. Opdatering af planforhold og beskyttelseshensyn Der er tilvejebragt et plangrundlag og gennemført en VVM undersøgelse af projektet Nye veje ved Næstved. Tillæg nr. 6 til Storstrøms Amts Regionplan med VVM-redegørelse, august 2006, som blev vedtaget af amtet og Næstved Kommune i slutningen af Hovedforslaget for den nordlige omfartsvej i VVM-undersøgelsen forløber fra Slagelsevej nordvest for Næstved til Køgevej nordøst for Næstved i en tilslutning/rundkørsel med den planlagte østlige omfartsvej. Der er foretaget en gennemgang af VVM-redegørelsen med det formål at vurdere behovet for at opdatere plangrundlaget i forhold til dagens situation. Det gældende plangrundlag er i dag Kommuneplan 2009 for Næstved Kommune (vedtaget maj 2009). Da vejanlægget, med Regionplantillæggets vedtagelse i 2006, har været optaget i den efterfølgende planlægning for kommunen, forventes der ikke væsentlige planmæssige ændringer, der kan komme i konflikt med vejanlægget. Der er dog foretaget enkelte ændringer, som kan have betydning for vejanlægget. Ændringerne er gennemgået og vurderet i nedenstående. 3.1 Skovrejsning Der er i 2007 udpeget et nyt skovrejsningsområde i området ved Vridsløse er (figur 3.1). Der er endvidere i januar 2009 udarbejdet forslag til skovrejsningsplan for Vridsløse Statsskov. Der er i planen taget højde for, at skoven vil blive gennemskåret af omfartsvejen, og skoven skal virke som afskærmning for anlægget. Det vurderes på denne baggrund, at der ikke vil være konflikt mellem vejanlægget og skovrejsningen. 3.2 Lavbundsarealer I Kommuneplan 2009 er der udlagt et nyt lavbundsareal syd for Vridsløse fra Susåområdet til et vådområde nord for Gammelsøgård (figur 3.1). Lavbundsarealet er udlagt i forbindelse med planerne om skovrejsning ved Vridsløse. Næstved Kommune har oplyst, at udpegningen skyldes kommunens ønske om at åbne og restaurere flere vandløb i skovrejsningsområdet. På strækningen for det planlagte vejanlæg drejer det sig om 1-2 vandløb, hvor forløbet endnu ikke er fastlagt, da kommunen ikke har kendskab til vandløbenes eksakte placering. Næstved Kommune har oplyst, at udpegningen ikke vil være til hinder for, at vejanlægget kan etableres. Men det betyder, at der skal indarbejdes nye passager til vandløb i vejanlægget på den pågældende strækning. Ref /VD-R00(3) 39/73

46 Det vurderes, at der ikke vil være interessekonflikt mellem vejprojektet og lavbundsarealet. Forhold vedrørende nationale og internationale beskyttede naturtyper og arter, forurenede grunde, indvindingsområder, støj, vejvand osv. er behandlet i kapitel 6 Miljømæssig gennemgang. Figur 3.1 Naturområder i Næstved Kommune: Nyt vådområde er markeret med rød cirkel 3.3 Kommuneplanrammer Siden udarbejdelsen af VVM-redegørelsen har Næstved Kommune udlagt et område til boligformål nord for Holsted (figur 3.2). Der er ikke kendskab til yderligere nye arealudlæg, der ligger i forbindelse med vejanlægget. Arealudlægget vil ikke være til hinder for, at vejanlægget kan etableres. Ref /VD-R00(3) 40/73

47 Figur 3.2 Kommuneplanrammer 3.4 Lokalplaner Efter udgivelsen af VVM-redegørelsen er følgende lokalplaner blevet vedtaget: LP B.53.1/D.45.1 for et område til boliger og offentlige formål ved Jeshøjgård i Næstved Nord. Forslaget blev vedtaget den 12. december Området ligger grænser op til vejanlægget. Formålet med lokalplanen er, at fastlægge rammer for et varieret og attraktivt boligområde med udnyttelse af områdets landskabelige kvaliteter, og at udlægge et område til en ny skole med idrætsanlæg, børneinstitution, gæstedagplejehus og tandklinik. Formålet er endvidere at udlægge areal til en ny forlængelse af Øverup Allé frem til den kommende nordlige omfartsvej omkring Næstved samt til stier, grønne områder, regnvandsbassiner m.v. Der er i lokalplanen taget højde for støjbelastningen fra den nye omfartsvej ved en min. 25 m støjzone mod omfartsvejen samt tiltag med støjskærme og andre afværgeforanstaltninger. Lokalplan E / D for et område ved Holsted Allé. Forslaget blev vedtaget 12. december Området grænser op til tilslutningsvejen til omfartsvejen ved Holsted Allé. Formålet med denne lokalplan er at bygge et plejecenter for ældre og handikappede samt etablering af privat dyreserviceklinik. I miljøvurderingen af lokalplanen, vurderes, at der er fordele ved lokalplanen, men at der kan komme mere trafik pga. dyrecentret. Det vurderes, at vejanlægget ikke vil være i konflikt med vedtagne lokalplaner, og at miljøpåvirkningen ikke vil være væsentlig. Ref /VD-R00(3) 41/73

48 4. Ejendomsforhold og arealerhvervelse 4.1 Resultat Afsnittet beskriver forudsætningerne for arealerhvervelsesbudgettet ved anlæg af Næstved Omfartsvej. Budgettets hovedtal indgår i anlægsoverslaget for udbygningen. Arealerhvervelsesbudgettet omfatter erstatninger for permanent ekspropriation af arealer til vejanlægget, midlertidig ekspropriation til arbejdsarealer i anlægsperioden, udgifter til erstatning for ulemper som følge af vejudbygningen, diverse følgeudgifter til arealerhvervelse til erstatningsskov og natur (biotoper). 4.2 Projektgrundlag for arealerhvervelsesbudgettet Der er taget udgangspunkt i beskrivelsen af linjeføringen i Næstved Kommunes VVM redegørelse for Næstved Omfartsvej beskrevet ved tegnings nr. 403 rev. 6 og 404 rev. 6 dog undtaget forbindelsen mellem tilslutningsanlægget ved Fensmarksvej og eksisterende rundkørsel ved Øverup Allé. 4.3 Arealbehovet - opgørelse af permanente og midlertidige arealer Permanente arealer Det er anslået at vejens matrikulære bredde gennemsnitligt over strækningen vil være 35 m set i forhold til en kronebredde på 24,5 m. Dertil kommer arealer til tilslutningsanlæg. På baggrund af projektets stade er det skønnet, at der i alt skal erhverves ca. 3 ha til regnvandsbassiner Midlertidige arbejdsarealer Arbejdsarealerne incl. udsætningsområder mv. vurderes til at svare til en gennemsnitlig bredde på 2x10m langs tracéet, og at der skal betales leje herfor i 3 år. Arbejdsarealet i forbindelse med faunapassagen ved Susåen vurderes til en størrelse på 0,5 ha, som lejes i 2 år. Øvrige broarbejdspladser og fauna/stipassagerne vurderes til 0,3 ha, der lejes i 1 år. 4.4 Prisgrundlag for budgettet Arealerhvervelse Der er vedtaget lokalplaner for boligområder under hensyntagen til den fremtidige vej bl.a. er der etableret støjvolde. Der er lokalplanrammer for erhvervsområde langs Køgevej Midlertidige arbejdsarealer For landbrugsarealer er arbejdsarealer budgetteret med en fast årlig leje på kr. 2,50 pr. kvm arbejdsareal inklusive strukturskade. Det svarer til ekspropriationspraksis på MV-etape Fløng - Roskilde Vest. Ref /VD-R00(3) 42/73

49 4.4.3 Ulempeerstatninger Ulempeerstatninger er fastsat ud fra ekspropriationspraksis. Der er en budgetpost med en generel ulempeerstatning samt en budgetpost med særlige ulempebetaling hvor det ikke skønnes at den generelle erstatning slår til. Ulempeerstatning dækker over erstatninger for ulemper der eventuelt tildeles ud over erstatning for afgivelse af permanente og midlertidige arealer. Som eksempler på ulempeerstatninger kan nævnes driftsgener, defigurering af landbrugsarealer og omveje til hertil, ejendomsindskrænkning og ejendomsforringelse. Endelig kan der være udgifter til rådgiver samt skattekompensation. Der er ifølge praksis ikke indregnet arealerstatning til adgangsveje til regnvandsbassiner da de normalt kun pålægges som en vejretsservitut og ikke anlægges i marken. Ved udvælgelse af adgangsveje forudsættes så vidt muligt benyttet eksisterende lokalveje og markveje mv. Erstatning vil blive udbetalt, når adgangsvejen skal benyttes efter anlægget er taget i brug, og der sker markskade. Disse erstatninger hører under driften af vejen Jordfordeling Det forudsættes, at muligheden for en mindre jordfordeling i området vest for Ringstedbanen undersøges Totalekspropriationer/særlige forhold Der er i arealbudgettet vurderet, at der skal totaleksproprieres to hele ejendomme Erstatning for støj, nærhed og dominans Erstatninger for støj, nærhed og dominans i dette stade af projektet er baseret på skøn på baggrund af erfaringer fra strækningerne omkring Herning og Svendborgmotorvejen. Det er vurderet, at der langs denne strækning ligger ca. 10 ejendomme, hvis ejendomsværdi kan være påvirket af vejprojektet. 4.5 Udgifter ved jordfordeling, ekspropriation og matrikulær berigtigelse Udgifter til gennemførelse af jordfordeling, ekspropriation og efterfølgende matrikulær berigtigelse er skøn baseret på erfaringer fra tidligere sager. Jordfordelingen gennemføres efter en aftale med jordfordelingskonsulenten. Udgifter i forbindelse med ekspropriationsforretningerne mm. er efter regning fra Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne. Den matrikulære berigtigelse efter ibrugtagning af udbygningen gennemføres efter en aftale med Ledende Landinspektør og diverse afgifter, f.eks. tinglysningsafgifter. Disse udgifter indgår ikke i arealerhvervelsesomkostningerne, men er indregnet i projektets administrationsomkostninger Ref /VD-R00(3) 43/73

50 4.6 Usikkerheder i budgettet Udover selve de vurderinger og valg der ligger i fastsættelse af arealpriser og erstatning ved totalekspropriation vil der yderligere indgå en række usikkerheder i budgetteringen af arealerhvervelserne. Der vil være følgende usikkerhedsfaktorer: Ekspropriationskommissionens praksis prisudviklingen i salgspriser for fast ejendom myndighedsvilkår ved godkendelsen af projektet fastlæggelse af ekspropriationsareal og arbejdsarealer erstatninger for større ledningsomlægninger udgifter ved matrikulær berigtigelse og ekspropriationer projektets detaljeringsgrad og stade Ekspropriationskommissionens praksis Arealprisniveauet er fastlagt ud fra en forventning om, Ekspropriationskommissionen tilkender en erstatning, der svarer til hvad en fornuftig køber ville give for arealet eller ejendommen i en almindelig handelssituation og derudover - efter en konkret vurdering på den berørte ejendom - yder erstatning for påførte ulemper som følge af vejanlægget (ulempeerstatninger). Det antages, at kommissionen ved kommende ekspropriationer vil følge den sædvanlige praksis for, at der for samme ejendomstype ydes samme erstatning. Der kan ske ændringer i ekspropriationspraksis fra i dag og frem til tidspunktet for ekspropriationerne Prisudviklingen Fastlæggelse af arealpriser vil i et vist omfang være afhængig af prisudviklingen på fast ejendom i området. Der vil antagelig gå nogle år inden ekspropriationerne iværksættes. I øjeblikket er jordpriserne og hele ejendomsmarkedet præget af recession, men det vil kunne ændre sig frem til ekspropriationstidspunktet Indflydelse fra myndighedsgodkendelse Det bliver aktuelt med arealerhvervelse til udlæg af fredskov og erstatningsbiotoper for visse arealtyper langs omfartsvejen som et vilkår fra Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med 20-godkendelse af projektet. Vejprojektet berører nogle registrerede beskyttede naturtyper (eng etc.). Det kan betyde, at der stilles krav om erstatningsarealer (erstatningsbiotop). Der er medregnet udgifter hertil. Hvis der i detailprojekteringen fastlægges arbejdsarealer med minimeret arealbehov på de steder, hvor der er fredskov eller naturtyper, vil der kunne ske en besparelse i budgettet Projektafgrænsninger og ændringer i projektet Ekspropriationsgrænsernes endelige afgrænsning vil blive fastlagt ved den senere detailprojektering, hvor der kan ske ændringer af projektets yderafgrænsning, som følge af projekttilpasninger, f.eks. på grund af afvandingsforhold mv. Ref /VD-R00(3) 44/73

51 4.6.5 Større ledningsomlægninger Ledningsomlægninger påregnes at kunne gennemføres inden for det valgte arbejdsareal. En usikkerhed kan dog ligge i, hvis der skal ske større omlægning af f.eks. naturgasledning Projektets detaljeringsgrad og stade Grundet det stade og den detaljeringsgrad projektet har på dette tidspunkt for vurdering af budgettet for arealerhvervelse er der store usikkerheder for stor indflydelse vejprojektet har på direkte berørte lodsejere og naboer. Kilder Rammer fra Næstved Kommunes lokalplanlægning (s. 53) Protokol fra Kliplev Sønderborg Taksationsprotokol fra Skejby 5. Anlægsforhold og trafikafvikling På grundlag af anlæggets størrelse og udstrækning kan det overvejes at dele projektet i tre entrepriser, to geografiske entrepriser henholdsvis vest og øst for Susåen, samt en separat broentreprise for dalbroen over Suså. Der er tale om et projekt, på jomfruelig jord, hvor de største udfordringer vil være ar krydse de eksisterende veje, Ringstedbanen og Susåen. Ringstedgade Først anlægges fordelerringen og de to forlagte grene af Ringstedgade. Derefter forlægges trafikken hertil og Ringstedgade nedlægges. til slut forlægges Sorøvej. Fensmarkvej/Øverup Allé Først anlægges Øverup Alle og forbindelsesvej til Fensmarkvej. Derefter kan Fensmarkvej lukkes i omfartsvejens linie. Køgevej Først anlægges ramper og dele af fordelerringen. Derefter forlægges Køgevejs trafik til de to rampepar mens omfartsvej og bygværker færdiggøres. Ringstedbanen Omfartsvejen og Forlagt Sorøvej skal føres under Ringstedbanen. Dette er forudsat udført som gennempresninger, mens den dobbeltsporede jernbane er i drift Dalbro over Susåen Dalbroen forudsættes anlagt fra begge bredder, således at der ikke er behov for arbejdstrafik på tværs af åen. Ref /VD-R00(3) 45/73

52 Jordoverskud Der for ventes et jordoverskud ved vejanlægget (VVM-projektet) på m3. Denne jordmængde søges indbygget i støjvolde mellem omfartsvejen og Holstedområdet. På strækningen vest for Susådalen foreslås det i forbindelse med detailprojekteringen at bearbejde vejens længdeprofil, med henblik på at opnå jordbalance. Derved begrænses behovet for jordtransport på tværs af Susådalen. Ref /VD-R00(3) 46/73

53 6. Miljømæssig gennemgang Der er foretaget en gennemgang af den miljømæssige vurdering i VVM-redegørelse til tillæg nr. 6 til Regionplan Nye veje ved Næstved, med tilhørende tekniske baggrundsrapporter for den nordlige omfartsvej. Omfartsvejen forløber, som beskrevet i VVM-redegørelsen gennem et Natura 2000 område. Der er siden redegørelsen kommet mere fokus på at belyse påvirkninger af Natura 2000-områder samt på habitatdirektivets bilag IV-arter, hvor især kravet om at vurdere effekter af projekter på flagermus er blevet skærpet siden Samtlige miljøparametre er gennemgået (se skema i bilag C). I det følgende er beskrevet de opdateringer, der har været nødvendige i forhold til den eksisterende undersøgelse. 6.1 Natura 2000 I VVM-redegørelsen er der generelt foretaget en vurdering af anlæggets påvirkning på udpegningsgrundlaget i EF-habitatområde nr. 194 i forhold til kravene i habitatdirektivet. Dog er der ikke foretaget en vurdering af bæklampret. Dette kan skyldes, at bæklampret kun er registreret ved Kongskilde Møllebæks udløb, hvilket er placeret lige udenfor habitatområde i habitatområdets nordligste del før Tystrup Sø (opstrøms, hvor vejvand udledes). Påvirkning af vejanlægget på bæklampret er altså ikke sandsynligt Konsekvensvurdering af vejvand Der er i VVM-redegørelsen blevet foretaget en vurdering af virkningen af vejvand på EF-habitatområde nr. 194, men ikke på de nedstrøms beliggende Natura områder (EF-habitatområde nr. 146, EF-habitatområde nr. 148 og EFfuglebeskyttelsesområde nr. 81). Der er derfor udarbejdet en supplerende konsekvensvurdering af vejvand på disse områder (notat, NIRAS 2009). Notatet er benyttet, som baggrund for projekteringen af det foreslåede afvandingssystem, således at Natura 2000 områderne ikke vil tage skade af påvirkningen af vejvand. Den endelige udformning af vejvandssystemet er ikke endeligt fastlagt, men det påtænkes at etablere 4 vejvandsbassiner, hvoraf de 3 bassiner vil blive serieforbundet (se afsnit 2.2.7). Udledning af det ene bassin vil ske til Evegrøft, hvorfor udledningen til Suså først vil ske nedstrøm. Den resterende udledning fra de serieforbundne bassiner vil ske til Suså. Konklusionen på den endelige vurdering af påvirkning af vejvand på Natura områderne er, at såfremt der etableres et afvandingssystem med serieforbundne bassiner og supplerende udledning til Evegørften, vil udledning af vejvand ikke skade påvirkede Natura 2000-områder. Ref /VD-R00(3) 47/73

54 Den supplerende konsekvensvurdering (NIRAS, 2009) er foretaget på baggrund af VVM-undersøgelsens forudsætninger om årlige afledte mængder af vejvand til recipienterne og under antagelse af, at der etableres 3 vejvandsbassiner med 3 udløb. Vejvand fra den nordlige omfartsvej skal ledes til Suså, Vasegrøften og Ellebæk. Suså og Vasegrøften er en del af EF-habitatområde nr. 194 Suså med Tystrup- Bavelse Sø og Slagsmosen. Suså forløber forbi EF-habitatområde nr. 146 Rådmandshave nedstrøms vejanlægget. Vasegrøft og Ellebæk udløber til Suså, der via Næstved Kanal udløber i Karrebæk Fjord. Karrebæk Fjord er en del af Natura 2000 område nr. 169, der omfatter EF-habitatområde nr. 148 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 81 Karrebæk, Dybsø og Avnø Fjorde. Naturtyper og arter i habitatområderne nr. 194 og 146, der kan påvirkes af vejvand er: Vandløb med vandplanter (3260) Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter (3270) (placering af naturtypen er ikke kortlagt i området ifølge amtets basisanalyse, 2006) Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn (6430) Pigsmerling (1149) Naturtyper og arter i habitatområderne nr. 148, der kan påvirkes af vejvand er: Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140) * Kystlaguner og strandsøer (1150) Fuglebeskyttelsesområde nr. 81 Alle fuglene i beskyttelsesområdet kan potentielt påvirkes af vejanlæg ved indirekte påvirkning via indtag af føde med ophobninger af miljøfremmede stoffer fra vejvand. Konklusionerne på beregninger af koncentrationer og belastning med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til Suså er opsummeret i tabel 6.1: Ref /VD-R00(3) 48/73

55 Miljøfremmede stoffer (efter bassin) /år Recipient N P Cu Pb Zn Cd Cr Ni PAH CH- Vandløb (kg) (kg) (kg) (kg) (kg) (kg) (kg) (kg) (kg) (kg) Suså -22,5 0,9 2,3 0,8 11,3 0,1 0,4 0,9 0,1 73,1 Ellebæk -2,4 0,05 0,2 0,1 0,9 0,01 0,03 0,07 0,01 5,7 TOTAL - Karrebæk Fjord -24,9 0,9 2,5 0,8 12,2 0,09 0,4 0,9 0,1 78,8 Tabel 6.1. Estimeret årlige merbelastning af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer fra vejvand efter rensning i regnvandsbassin. Merbelastning er beregnet som mængden i vejvand (efter rensning i regnvandsbassin) fratrukket nuværende belastning fra landbrugsarealer, der vil blive inddraget under etablering af vejstrækningen. Næringsstoffer Den overordnede konklusion på konsekvensanalysen for påvirkning af Natura områderne er, at da mængden af tilført kvælstof falder og mængden af tilført fosfor øges med 0,004 % af den samlede årlige tilførsel til Suså og Karrebæk Fjord, som følge af reducerede landbrugsarealer i oplandet til Suså, vil næringsstoffer i vejvandet ikke kunne skade den gunstige bevaringsstatus for Natura 2000 områderne. Tungmetaller Der er ikke undersøgelser af, hvorledes tungmetaller fra vejvand påvirker naturtyper og arter i Suså. På baggrund heraf er de danske kvalitetskrav for vandområder (BEK af 14. december 2006 og BEK. 921 af 8. oktober 1996) benyttet som mål for, hvor store mængder af tungmetaller, der kan tillades udledt fra vejvand. Habitatområde nr. 194 og 146 Konklusionerne på konsekvensanalysen er, at der ved middelvandføring (7000 l/s) ikke vil udledes tungmetaller i mængder, der overskrider de fastsatte kvalitetskrav, hvorfor det vurderes, at naturtyper og arter på udpegningsområdet ikke vil tage skade af udledning af tungmetaller i vejvand i de størrelsesordner, der er udledes. Ved minimumvandføring (720 l/s) overholdes kravene for kobber, bly og zink ikke med den oprindelige udformning af afvandingssystem. Med det planlagte afvandingssystem, vil de miljøfremmede stoffer fortyndes væsentligt med de serieforbundne bassiner, og det vurderes at ingen tungemetaller vil skade habitatområderne. Der er ikke fastsat kvalitetskrav for udledning af PAH er, hvorfor det ikke har været muligt at vurdere om de mængder, der udledes fra vejvand vil påvirke muligheden for at sikre eller genoprette områdets gunstige bevaringsstatus. Den samlede mængde af udledt vejvand fra Næstved Omfartsvej til Suså, udgør en meget lille del af det samlede opland til Suså, hvorfor mængden af PAH fra den nordlige omfartsvej vurderes at være marginal. Ref /VD-R00(3) 49/73

56 Øvrige olieholdige produkter vil blive tilbageholdt af regnvandsbassiner, så effektivt, at det vurderes ikke at skade habitatområdet. Habitatområde nr. 148 og fuglebeskyttelsesområde nr. 81 Konklusionerne på konsekvensanalysen er, at vejvandet fortyndes i en sådan grad, at de danske kvalitetskrav for tungmetaller overholdes, og det vurderes derfor at naturtyper på udpegningsgrundlaget ikke vil tage skade af tilført vejvand fra Næstved Omfartsvej. Dette betyder også af fugle på udpegningsgrundlaget i fuglebeskyttelsesområdet ikke vil tage skade indirekte via kontamineret føde. Vurderinger vedr. PAH og olieholdige produkter er de samme som for habitatområder ved Suså. 6.2 Bilag IV-arter flagermus I VVM-redegørelsen er foretaget en omfattende undersøgelse af naturforhold. Der er dog siden hen kommet fokus på effekter af flagermus og afværgeforanstaltninger i forbindelse med beskyttelsen af den økologiske funktionalitet for flagermus. Derfor er der foretaget en flagermusundersøgelse på strækningen i 2009 med henblik på at skitsere de nødvendige afværgeforanstaltninger for flagermus. Amphi Consult har gennemført undersøgelsen for Vejdirektoratet (Amphi, notat 2009). Det skal understreges at planlagte afværgeforanstaltninger faunapassager ol. fastlagt i amtets VVM-redegørelse ikke ændres, og at afværgeforanstaltningerne i forhold til flagermus er nye tiltag. Der er lavet feltundersøgelse af områdets flagermus yngle-, raste- og fourageringslokaliteter. Undersøgelsen blev gennemført primo august og opdateres med undersøgelser i starten af september. Resultatet af undersøgelsen for ynglelokaliteter viser, at der er flagermusforekomster 3 steder på strækningen (figur 6.1 og 6.2). Ved skovområdet ved Humlebjerg var der generelt begrænset aktivitet, med den største aktivitet ved et bælte af løvtræer langs den øst-vest-gående skovsti. Der er konstateret vandflagermus, der fouragerede lavet over vandoverfladen ved området, hvor vejanlægget planlægges krydset Suså er. Brunflagermus blev observeret i det åbne område ved Suså. Der blev desuden registeret få individer af fouragerende og dværgflagermus ved skovområdet ved Enggården. Ref /VD-R00(3) 50/73

57 Figur 6.1. Registreret flagermusaktivitet langs vejtraceet (figur fra Amphi Consult 2009). Figur 6.2. Observerede flagermusarter på strækningen (figur fra Amphi Consult 2009). Ref /VD-R00(3) 51/73

58 Afværgeforanstaltninger Habitatdirektivet tillader indgreb i yngle- og rastelokaliteter, hvis der gennem afværgeforanstaltninger sikres opretholdelse af områdets sammenhængende økologiske funktionalitet. For at etableringen af vejanlægget ikke forhindrer opretholdelsen af den økologiske funktionalitet for flagermusene, er der foretaget en vurdering af, hvilke afværgeforanstaltninger, der er nødvendige i forbindelse med projektet (Amphi Consult 2009). Der er foreslået følgende afværgeforanstaltninger: Generelle afværgeforanstaltninger - Tidlig iværksættelse af foranstaltninger Det vil kræve tid, før funktionen af nye afværgeforanstaltninger vil fungere. Dette skyldes, at flagermusene først skal ændre deres flyveruter. Nye beplantninger vil først være effektive som ledelinjer eller erstatning for træfældning i løbet af en årrække. For at de skal virke hurtigst muligt, bør afværgeforanstaltninger derfor gennemføres så tidligt som muligt i projektforløbet, dvs. før anlægsarbejdet går i gang. - Træfældning Pga. risikoen for fjernelse af rasteområder i træer og forstyrrelse af visse arters flyveruter bør træfældning ved anlægsarbejderne reduceres til det minimalt nødvendige, og arbejdsveje og øvrige arbejdsarealer bør placeres udenfor bevoksninger. Fældning af større træer bør i videst muligt omfang foregå udenfor yngle- og overvintringsperioderne. Ifølge jagtloven må hule træer og træer med spættehuller kun fældes fra 1/9 til 31/10. Øvrig træfældning bør foregå i samme begrænsede periode. - Anlægsfasen I flagermusenes aktive perioder, navnlig i nærheden af ynglesteder og hyppigt benyttede flyveruter bør anlægsarbejder så vidt muligt undgås. Såfremt der anlægges om natten bør sikkerhedsbelysning begrænses mest muligt og afskærmes, så omgivelserne skånes. Lamper med gul stråling (Ca. 580 nm) benyttes, da lyset praktisk taget ingen lokkevirkning på insekter og dermed heller ikke flagermus. Specifikke afværgeforanstaltninger De omtalte afværgeforanstaltninger er vist på figur 6.3 og 6.4. Ref /VD-R00(3) 52/73

59 Figur 6.3. Afværgeforanstaltninger for strækningens vestlige strækning Figur 6.4. Afværgeforanstaltninger for områdets østlige strækning. Ref /VD-R00(3) 53/73

60 - Område 1 Over vandoverfladen på Suså blev der kun registreret vandflagermus, men det er sandsynligt, at også dværgflagermus (som blev registreret omkring 50 m fra åen) også anvender åen som fourageringsområde og flyverute. Derudover kan åen fungere som ledelinje for flere andre arter af flagermus, bl.a. troldflagermus, som tidligere er registreret i området (Baagøe 2007). Dværgflagermus flyver typisk lidt højere end vandflagermus, der oftest fouragerer lige over vandspejlet. Dværgflagermus jager som regel i mellemhøjde (2 15 m), og en hollandsk rapport (Limpens & Veenbaas 2005) anviser en brohøjde på minimum 2 m over det gennemsnitlige vandspejl for denne art. Selvom denne højde er tilstrækkelig for vandflagermusen og kan betragtes som den absolut lavest acceptable højde for dværgflagermus, så må det tilrådes at lave broen endnu højere. 2 m frihøjde over normal vandstand må anses som et absolut minimum for flagermus. Dette skal sikre, at flest mulige individer af dværgflagermus flyver under broen og ikke forsøger at komme over den. For at mindske risikoen for påkørsel af vand- og dværgflagermus som forsøger at flyve over broen, bør broen være åben, dvs. på søjler. Er passagen under broen for lav og smal (fx ved anlæggelse af en dæmning) risikerer man, at flagermusene vælger at flyve over vejen i stedet, med risiko for kollision med biler. Landskabsbroen over Suså er projekteret til at være ca. 3,5 m i den østlige side mod skovområdet ved Humlebjerg og ca. 2 m mod øst. Det vurderes derfor, at landskabsbroen over Suså ikke vil forhindre den økologiske funktionalitet for flagermus. Derudover skal der plantes løvtræsbælter langs begge sider af den planlagte vejføring på Susåens østside, på den korte strækning mellem åen og skoven (beplantningerne er markeret med blå, figur 6.3). Disse løvtræsbælter skal sikre, at flagermusene så vidt muligt krydser vejen ved at flyve under broen (dværg-, trold- og vandflagermus) eller op over løvtræsbæltet og dermed over vejtrafikken (fx syd- og brunflagermus). På vejføringens sydside er det muligt, at man ved at bevare den eksisterende løvtræsvegetation, kan undgå at skulle plante et nyt løvtræsbælte (tabel 6.2). Der er ingen træer på nordsiden af dette stykke af den planlagte vej, og en beplantning af max. 45 meters længde (fra kanten af plantagen til broen) vil være nødvendig (se blå markering, figur 6.3). Ref /VD-R00(3) 54/73

61 Et nyt løvtræsbælte bør anlægges som 3-rækket læhegn med blandede løvfældende buske og træer (fx svarende til Hedeselskabets 3-rækkede læhegn). Beplantningen skal være så tæt, at flagermusene tvinges opad, og derfor skal træagtige buske eller træer, som forgrener sig meget indgå i beplantningen. Løvtræsbæltet skal på sigt blive mindst 6 meter højt, for også at sikre mod kollisioner med lastbiler, og placeres så tæt ved vejen at der på sigt næsten bliver forbindelse mellem trækronerne på hver side af vejen. Det forudsættes at vejen er 2 sporet. Er vejen bredere end det, så er det normalt ikke muligt at sikre forbindelse på tværs af vejen mellem trækronerne. Derudover forudsættes det at beplantningerne kan etableres helt op til vejbanen, med henblik på at sikre de bedste muligheder for at opnå en forbindelse mellem træer på hver side af vejen. Tabel 6.2. Beskrivelse af nye løvtræsbeplantninger (Amphi Consult 2009). - Område 2 Afværgeforanstaltninger for løvtræsbæltet syd for den øst-vestgående skovvejsstrækning i skoven ved Humlebjerg (figur 6.3). Dette eksisterende løvtræsbælte bliver ikke berørt direkte af den planlagte vejføring. Da det indeholder adskillige meget store poppeltræer, som på sigt kan udgøre velegnede ynglelokaliteter for flagermus, bør løvtræsbæltet så vidt muligt bevares under anlægsarbejdet. I det omfang at løvtræsbæltet og poplerne i særdeleshed fældes, herunder også ved senere vedligeholdelse af vejens omgivelser, stormsikring etc., skal der plantes nye løvtræer som erstatning. Plantning af nye træer må gerne ske længere væk fra vejen, evt. i forlængelse af løvtræsbæltets sydlige side. - Område 3 Afværgeforanstaltninger for granplantagen nord for den øst-vestgående skovvejsstrækning i skoven ved Humlebjerg (figur 6.3). Grantræer huser ikke ynglende flagermus, da træerne ikke har tendens til at danne hulheder. Men plantagerne bliver brugt som jagtområde og særligt i kanterne jager arter som fx dværgflagermus. Udover sin funktion som jagtområde, vil granplantagen nord for den planlagte vejføring bevirke, at flagermus som krydser vejen, vil holde sig oppe over trafikken og undgå kollisioner. Derfor skal der bibeholdes et bælte af træer langs nordsiden af den planlagte vej på det stykke, hvor den går igennem den eksisterende granplantage ved Humlebjerg. Er dette ikke muligt på basis af den allerede eksisterende granbeplantning, skal der kompenseres ved at plante et løvtræsbælte langs vejens nordlige side på den nævnte strækning. Et nyt løvtræsbælte bør anlægges som beskrevet i tabel Område 4-10 Eventuelle anlæg af hop-overs ved eksisterende levende hegn og skovkanter på 7 lokaliteter. Behov for anlæg af hop-overs skal verificeres i forbindelse med feltarbejdet primo september. Ref /VD-R00(3) 55/73

62 Hop-overs består af løvtræsbælter, som plantes helt op til vejen på hver side af den. De skal være omkring 30 m lange og skal mindst bestå af 3 rækker af blandede løvtræer som beskrevet i tabel 1. Anlæg af "hop-over" er skitseret på figur 6.5. Forslag om anlæg af "hop-over" er baseret på anbefalinger fra Hollandske undersøgelser (Limpens & Veenbaas 2005). Det forudsættes i det hollandske materiale, at vejen er 2 sporet, og beplantningen kan gennemføres helt ud til vejbanen. Er vejen bredere end det, så vil det næppe være muligt at sikre forbindelse på tværs af vejen via trækronerne. Ikke alle steder vil det være muligt at etablere en 30 meter lang hop-over langs vejen. Fx er dette ikke muligt ved den østlige kant af skovområdet nord for Enggården (område 6 og 7). Her vil det være tilstrækkeligt med kortere træbælter langs vejen. Længden bør afgøres af, hvor mange træer der fældes i skovkanten i forbindelse med anlægsarbejdet. Figur 6.5 Eksempel på hop-over, som sikrer at flyveruten er i en sikker højde over vejen (Limpens & Veenbaas 2005). Levende hegn fungerer som flyveruter for flagermus, som næsten altid (dværg- og vandflagermus) eller ofte (syd- og brunflagermus) følger strukturer i landskabet. Særligt hvor levende hegn forbinder skovområder (hvor yngle- og rastelokaliteterne kan findes) med søer eller åer, som tiltrækker mange fouragerende individer, er de levende hegn altafgørende for dyrenes spredning. Skovkanter fungerer på samme vis og derudover fouragerer flere arter langs skovkanter og levende hegn. De syv lokaliteter (figur 6.3 og figur 6.4) viser, hvor den planlagte vej krydser sådanne levende hegn og skovkanter. Nøjere beskrivelser af hvert enkelt hop-over vil fremgå for de enkelte lokaliteter efter undersøgelserne i september. - Område 10 Afværgeforanstaltninger for skovområdet øst for Suså og nord for Enggården. Vejstrækningen løber lige igennem dette skovområde. Flagermus flyver gerne langs kanterne af sådanne områder, og det er således nødvendigt at sikre, at de kommer sikkert op over vejen. Derfor skal der som nævnt ovenfor, muligvis etableres hop- Ref /VD-R00(3) 56/73

63 overs i hhv. den østlige og vestlige ende af skovområdet (område 6 og 7, se foregåede afsnit). Ved etablering af vejen bør man generelt fælde så få træer som muligt dvs. lægge vejen i en så smal korridor som muligt gennem skoven. Derved sikrer man potentielle, fremtidige yngle- og rasteområder for flagermus i området, og man minimerer desuden risikoen for kollisioner på vejstrækningen gennem skoven. Flagermus som forsøger at krydse vejen tvinges på denne måde op over trafikken af træerne. Område (se figur 3 og 4) Område 1 Område 2 Område 3 Område 4-10 Formål Passagemulighed under og over bro Bevaring eller genskabelse af beplantning nær vej Bevaring eller genskabelse af beplantning nær vej Etablering af passagemuligheder ( hop-over ) Afværgeforanstaltning Bro med størst mulig frihøjde (absolut minimum er 2 m) Flankerende løvtræsbevoksning ( hopovers ) etableres på begge sider af vejen umiddelbart vest for broen (ca. 40 m på hver side) Erstatning af eksisterende løvtræsbevoksning i det omfang den fældes (op til 150 m) Eksisterende granbevoksning som flankerer vejen erstattes af løvtræshegn i det omfang, granbevoksningen fældes helt ud mod vejen (op til 150 m) Etablering af 7 stk. op til 30 m lange flankerende løvtræsbevoksninger op begge sider af vejen, hvor den krydser flyveruter for flagermus (7 x 30 x 2 = 420 m) Område 11 Sikring af mest mulig skov Sikring af eksisterende skov for at sikre passagemulighed over vejen. Tabel 6.3. Opsummering af specifikke afværgeforanstaltninger (Amphi Consult 2009) Landskabsbroen over Suså er projekteret til at være ca. 3,5 m i den østlige side mod skovområdet ved Humlebjerg og ca. 2 m mod øst. Det vurderes derfor, at landskabsbroen over Suså ikke vil forhindre den økologiske funktionalitet for flagermus. 6.3 Støj i forbindelse med den overordnede planlægning På baggrund af nye støjberegninger, vurderes det, at der ikke er behov for nye vurderinger i forhold den VVM-redegørelsen. Der er planlagt nye byggemodningsprojekter tæt ved omfartsvejen (se kapitel 3). Der er i lokalplaner taget højde for, at der skal etableres støjafskærmning for at overholde de vejledende grænseværdier for områderne. Da der vil være meget overskudsjord i forbindelse med projektet, forsøges jorden benyttet i videst muligt omfang til støjvolde mod nye byggemodningsområder. Kommunen er pt. i gang med at bygge en sådan jordvold på en del af strækningen. Ref /VD-R00(3) 57/73

64 6.4 Forurenede grunde Der er siden VVM-redegørelsen kortlagt en ny jordforurening syd for Vridsløse (V2- kortlagt kortlægningsnummer ). Forureningen dækker over flere matrikler. I forbindelse med vejanlægget drejer dette sig om Vridsløse By, Herlufsholm 6de og 10a (landbrugsejendomme). Vejen vil skære gennem disse matrikler. Hele området nord for Næstved er blevet områdeklassificeret, som følge af byudviklingsplaner. Forureningen skyldes, ifølge Region Sjælland, at der er udlagt forbrændingsslagger. Ifølge Næstved Kommune er forbrændingsslaggeret benyttet til bundsikring af nye vej i området. Der findes således forurenet jord i nye veje og ikke på selve matriklerne. Områdeklassificeringen betyder, at der enten er byzone eller ligger planer for bebyggelse. Der kræves analyser af jorden, hvis denne skal bortskaffes. På baggrund af oplysningerne om at forureningen kun findes i nye veje forventes det ikke, at man vil finde jordforurening på strækningen. Håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007 om forurenet jord og bekendtgørelse 1479 af 12. december 2007 Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. 6.5 Landskabets karakter som følge af nye byudlæg Landskabets karakter langs den planlagte omfartsvej har ændret sig siden VVMredegørelsen blev udarbejdet og udgivet i december Næstved Kommune er i gang med at udbygge byen nordøst for Holsted, hvilket betyder at der, til forskel fra landskabsbeskrivelsen fra VVM-redegørelsen er ny bebyggelse grænsende op til den planlagte omfartsvej i Holsted (se figur 6.6 og 6.7). Dette betyder, at den landskabelige værdi er blevet nedklassificeret på denne strækning, og det vurderes, at vejanlægget på strækningen fra syd for Vridsløse og til Øverup Huse ikke vil ændre landskabets karakter væsentligt. Desuden er planen om erhvervsområde og dermed omlægning fra landzone til byzone ved Køgevej med til at forringe den landskabelige værdi og mindske effekten af omfartsvejen på landskabet. Der er ikke yderligere landskabsmæssige ændringer i forhold til VVM-redegørelsen på strækningen. Ref /VD-R00(3) 58/73

65 Figur 6.6. Ortofoto fra 2004 af omfartsvej (sort linje). Figur 6.7. Ortofoto fra 2008 af omfartsvej (orange linje) med ny bebyggelse. 6.6 Alternativer Der er i forbindelse med konsolideringen af projektet set på en række øvrige løsningsforslag til projektet. Der er ikke foretaget en miljøvurdering af disse i VVMredegørelsen. Forslag 1: Vejanlægget forberedes ikke til 4 spor, men anlægget som en 2+1-vej. Forslag 2: Midterste tilslutningsanlæg ved Fensmarksvej etableres ikke. Forslag 3: Der etableres en højbro over Susådalen i stedet for en lav dalbro på 180 m. Forslag 4: Radius ved tilslutningsanlægget ved Køgevej øges en smule for at sikre hastigheden i anlægget. Af de 4 forslag vurderes forslag 3, som det eneste, at kunne få betydning for miljøvurderingen i VVM-redegørelsen. En højbro vil være m højere oppe i landskabet, herved vil vejens længdeprofil ændres samt selve konstruktionen af broen med dæmninger etc. Dette kan få betydning for miljøparametre, som bl.a. støj og naturtyper og arter i Natura 2000-området. Som nævnt i VVM-redegørelsen vurderes en Ref /VD-R00(3) 59/73

66 højbro, at mindske den fysiske og visuelle barriereeffekt, hvilket en lavbro har (ikke en decideret miljøvurdering). Der er i anlægsoverslaget til amtets projekt antaget en 2-fags bro på 60 m. Miljøvurdering af lavbroen over Suså er i amtets VVM-redegørelse ikke foretaget på baggrund af en bro på 60 m, men en 6-fags bro på 180 m. Etablering af en 2-fags bro vil betyde at Græse Å og Suså skal omlægges. Såfremt det ønskes at etablere en højbro eller en 2-fagsbro på 60 m, gælder amtets forudsætninger ikke, og der vurderes på det foreliggende grundlag at der er behov for en ny miljøvurdering af de miljømæssige konsekvenser og en konsekvensvurdering af påvirkning af Natura 2000-området. 6.7 Fornødne tilladelser Oversigt over tilladelser for Nye veje ved Næstved Der foreligger Tillæg nr. til Regionplan Storstrøms Amt, for Nye veje Næstved med tilhørende VVM-redegørelse. Før etablering af anlægget skal projektet anmeldes til Næstved Kommune, jf. VVMbekendtgørelsen 2 (BEK af 6. december 2006). Andre tilladelser eller dispensationer, der skal indhentes i forbindelse med projektet: Naturbeskyttelsesloven (NBL): o Offentlige anlæg i åbent land. Der skal søges om tilladelse hos kommunalbestyrelsen i By- og Landskabsstyrelsen/Miljøcenter Roskilde til at bygge et vejanlæg i åbent land efter NBL 20. o Skovbyggelinje der skal søges om dispensation fra NBL 17, stk. 1 (efter 65, stk. 2) hos Næstved Kommune. o Beskyttede naturtyper - der skal søges om dispensation fra NBL 3, stk. 1 (efter 65, stk. 2) hos Næstved Kommune. Vejanlægget berører 4 søer og 1 moseområde (skal fastlægges i detailfasen). Museumsloven: o Der skal søges om dispensation fra beskyttelsen af 7 fredede diger, jf. Museumsloven 29 a stk. 1 hos Næstved Kommune. Jordforureningsloven: o I forbindelse med flytning af jord fra kortlagte grunde, skal der søges om tilladelse til flytning hos Næstved Kommune, jf. jordforureningsloven LBK 282 af 22/03/07 og jordflytningsbekendtgørelsen BEK af 12/12/07. Miljøbeskyttelsesloven: o Der skal indhentes tilladelse til udledning af vejvand hos Næstved Kommune, jf. lovens 28. Skovloven: Ref /VD-R00(3) 60/73

67 o Ophævelse af fredskovspligtige arealer langs det planlagte vejanlæg. Præcis angivelse af områder fastlægges i detailfasen, jf. BEK. af lov om skove 6. Ophævelsen kan ske efter ansøgning hos Skov- og Naturstyrelsen (Statsskovdistriktet). Planloven o Placering af regnvandsbassiner kræver landzonetilladelse, der gives af Næstved Kommune, når arealanvendelsen af ubebyggede arealer skal ændres, jf. planlovens 35 (LBK af 20/10/2008). Vandløbsloven Ved anlæg af bro over vandløb, skal der søges tilladelse hos vandløbsmyndigheden (Næstved Kommune), jf. lovens 47 (LBK af 20/10/2008). Ref /VD-R00(3) 61/73

68 7. Økonomisk gennemgang og konsolidering 7.1 Forudsætning om prisbibliotek og sammenligning med tidligere grundlag Der foreligger ikke detaljer om enhedspriser, prisindeks m.v. for VVM-projektets overslag. Amtets overslag er opdelt i Hovedposter som følger: Tabel 7.1: Fremskrivning af overslag for oprindeligt VVM-projekt til Indeks 170,7 Det ses at der ikke er afsat penge til projektering, administration og tilsyn, og at der ud over tillæg for 20 % uforudseelige udgifter ikke sker nogen efterkalkulation. Der er ikke angivet hvilket prisindeks der er anvendt ved overslagsberegningen. Det er godtgjort at enhedspriserne ikke er opdateret undervejs, men er baseret på priser medio 2004, svarende til et vejindeks på 135,4 (juni 2004). Ref /VD-R00(3) 62/73

69 Det er ikke angivet hvorledes VVM-projektets mængder er bragt til veje, kun at mængderne er baseret på det projekt, som er vist på tegningerne. Overslag for det opdaterede projekt er beregnet i Vejdirektoratets overslagssystem Projektets anlægsoverslag beregnes på grundlag af etablerede mængder og enhedspriser udledt i det væsentlige som følger: Overslaget er for jord- og belægningsarbejder baseret på licitationsresultater fra følgende entrepriser: o , juli 2004 (Langerød - Tuse Næs o , april 2005 (Ønslev Guldborgsund) o , april 2005 (Guldborgsund - Sakskøbing) Bygværker er baseret på rådgivers erfaringstal fra adskillige entrepriser. Omlægning af større ledninger er baseret på ledningsdata og vurderede omkostninger til omlægning. Arealerhvervelse, projektering, administration og øvrige poster er overslags- og erfaringstal. Mængder er baseret på Volumen- og arealberegninger med Novapoint, august september Ved overslagsberegningerne benyttes indeks 170,7 ifølge Danmarks Statistiks prisindeks for veje. Projektering, tilsyn og administration indregnes med 17 % af fysikoverslaget, efter Vejdirektoratets gældende regler. 7.2 Fysikoverslag, basisoverslag, ankerbudget og samlet bevilling Fysikoverslag for projektet beregnes med enhedspriser og mængder som angivet ovenfor. Der er tillagt mængde og prisjusteringer til overslaget, som korrigerer for de ikke identificerbare mængder og priser, som erfaringsmæssigt må forventes. Det korrigerede anlægsoverslag er projektets basisoverslag Fysikoverslag Fysikoverslag ved ny budgettering Ref /VD-R00(3) 63/73

70 Tabel 7.2: Fysikoverslag for det konsoliderede VVM-projekt Ref /VD-R00(3) 64/73

71 7.2.2 Efterkalkulationsbidrag 1 Efterkalkulationsbidraget er specificeret og begrundet ud fra bl.a. erfaringer fra motorvejen Odense - Ringe, som vurderes at være relevant til sammenligning med dette aktuelle projekt. På dette grundlag er de 5 hovedposter, der fremgår af skema ovenfor er tillagt følgende efterkalkulationsbidrag: Veje: 17 % Bygværker og broer: 6 % Øvrige entrepriser: 9 % Øvrige anlægsarbejder: 3 % Arealerhvervelse: 0% Da hovedposten Projektering, tilsyn og administration beregnes som en %-sats af de fem øvrige hovedposter tillægges denne ikke et særligt efterkalkulationsbidrag. Efterkalkulationsbidraget er fastlagt i overensstemmelse med drøftelser mellem Transportministeriet, Vejdirektoratet og Finansministeriet bl.a. jævnfør brev fra Transportministeriet til Finansministeriet af 26. maj 2008 vedrørende fastlæggelse af efterkalkulationssatser. Budgettet for det konsoliderede budget fremgår af tabel 7.3 nedenfor. I denne tabel indgår også beregning af de mulige projektbesparelser der er omtalt i afsnit 2.4 og afsnit 9. Endelig er indsat en kolonne, som viser det konsoliderede budget, bortset fra at dalbroen er indregnet med 60 m længde som i Amtets oprindelige budget. 1 Vejdirektoratets overslagssystem indeholder på nuværende tidspunkt udelukkende enhedspriser baseret på resultaterne fra en række licitationer, og ikke efterkalkulerede enhedspriser på basis af gennemførte anlægsarbejder. Ved tidspunktet for udarbejdelsen af anlægsoverslaget er der erfaringsmæssigt stadig en del ubelyste forhold ved projektet, da alle anlægsprojekter er unikke og ikke fuldstændig sammenlignelige. De 5 hovedposter i fysikoverslaget skal således tillægges et efterkalkulationsbidrag for at afspejle de faktisk forventede udgifter. Ref /VD-R00(3) 65/73

72 7.2.3 Basisoverslag og ankerbudget Basisoverslag ved ny budgettering Tabel 7.3: Basisoverslag og korrektionstillæg for det opdaterede VVM-projekt Ref /VD-R00(3) 66/73

73 Ankerbudget og samlet anlægsbevilling Ankerbudgettet består af basisoverslaget tillagt korrektionstillæg 2a (K2-A) på 10 %, se tabel ovenfor. Den samlede bevilling består af basisoverslaget tillagt et korrektionstillæg på yderligere 20 % Konsolidering Vejdirektoratet har i perioden juli september 2009 gennemgået det projekt for Nordlig Omfartsvej, Næstved, som er overdraget til Vejdirektoratet i forbindelse med udmøntningen af kommunalreformen (VVM-projektet). Ved Vejdirektoratets gennemgang af projektet er der følgende punkter, som er relevante af hensyn til at forklare behovet for merfinansiering. De anførte tal svarer til den samlede anlægsbevilling: Forklaring Der er i det oprindelige projekt ikke indregnet omkostninger til projektering, administration og tilsyn. Det er Vejdirektoratets erfaring at der bør indregnes 17 % til projektering, tilsyn og administration. Efterkalkulationsbidraget udgør 51,7 mio. kr. Dette beløb modsvarer nogenlunde de afsatte 20 % (61,3 mio. kr.) som i Amtets overslag var afsat til uforudseelige omkostninger. Det konsoliderede projekt er i henhold til Transportministeriets nye budgetteringsprincipper for anlægsprojekter på vej- og baneområdet tillagt korrektionstillæg (10 % og 20 %) Der foreligger ikke oplysninger om enhedspriser anvendt på de enkelte poster i det oprindelige budget Amtets gennemførte en ændring af VVM-projektet i 2005, hvor der tilføjedes en række ekstra projektdele: Tilslutningsanlæg ved Fensmarkvej, stier i eget tracé mv. Der er ikke i fuldt omfang taget højde for disse supplerende projektdele ved Amtets budgetlægning for VVM-projektet. Især tilslutningsanlæg ved Fensmarkvej er kostbart, da det er placeret dybt i terrænet. I det oprindelige overslag indgår kun ca. 40 mio. kr til bygværker. Det er oplyst at bro over Susåen ikke er projekteret som beskrevet i VVM-redegørelsen (180 m bro), men væsentligt mindre (kun ca. 60 m). De mange stibroer der indgår i projektet er tilsyneladende heller ikke medregnet. Bygværker i knudepunkter er indeholdt i separate budgetter for de enkelte knudepunkter. Det vurderes således, at det oprindelige anlægsoverslag for broer og bygværker er mangelfuldt og undervurderet. Såfremt bro over Susåen kun indregnes med 60 m længde reduceres Tillæg Mio.kr. 102,0-10,0 197,0? 30,0 130,0 Ref /VD-R00(3) 67/73

74 Forklaring det anførte beløb med ca. 52 mio. kr. Der er i det oprindelige overslag regnet med belægningspriser, som nogenlunde modsvarer de priser der er anvendt ved konsolideringen. Tillæg Mio.kr. 0 Afvanding er oprindeligt sat til 7 mio. kr. Ved konsolideringen er beregnet ca. 17 mio. kr. Forskellen tillægges den mere detaljerede projektering af afvandingssystemet Arealerhvervelsen er gået op fra ca. 5 mio. kr. til ca. 20 mio. kr. Efter det oplyste skyldes forskellen dels at kommunens jorder ikke er indregnet og at der ikke er regnet med totalekspropriationer. To ejendomme påregnes totaleksproprieret i det opdaterede projekt. 10,0 15,0 I alt forskel 474,0 Tabel 7.4: Konsolideringsoversigt ift. det samlede anlægsbudget 7.3 Samfundsøkonomisk analyse For at vurdere projektets samfundsøkonomiske rentabilitet er dets samfundsøkonomiske effekter sammenlignet med projektets udgifter. Beregningerne er foretaget på det bedste eksisterende grundlag. Det er i beregningerne forudsat, at motorvejen åbner i 2018 og alle omkostninger og gevinster er diskonteret til Grundlaget for trafikanteffekter (tid og km) og eksterne effekter (uheld, støj og CO2) er taget fra "Samfundsøkonomisk vurdering af nye veje ved Næstved - revision" - COWI 2007 (for Næstved Kommune). Luftforurening er udeladt pga. manglende grundlag. For sparet tid er ikke skelnet mellem køretid og trængsel - tiden er forudsat som køretid. Der er anvendt en samfundsmæssig kalkulationsrente (diskonteringsrente) på 5 % og en nettoafgiftsfaktor på 17 %. Beregningerne er foretaget i "Teresa", som er Transportministeriets værktøj til samfundsøkonomiske beregninger. Beregningerne resulterer i en nettonutidsværdi på 4224 mio. kr. for den samlede bevilling på 845 mio. kr.(2009 priser). Den interne rente er beregnet til 14,7 % mens nettogevinsten er 4 kr. pr. offentlig omkostningskrone. Ref /VD-R00(3) 68/73

75 8. Risikovurdering Der er den 7. september 2009 gennemført risikoanalyse for projektet. Risikoanalysen er baseret på Vejdirektoratets og deltagende rådgiveres ekspertviden og erfaring. Den er gennemført i overensstemmelse med Vejnotatet og instruktion for Risikostyring og Vejdirektoratets database system er anvendt. Der blev i alt identificeret 28 usikkerheder og risici, der potentielt kan påvirke budgettet. Det blev vurderet at den største usikkerhed i projektet er, at der i VVM redegørelsen er konsekvensvurderet på en 180m bro (jf. side 21 i redegørelse for tillæg til Regionsplan ), men prismæssigt er der i VVM redegørelsen regnet med en kortere bro. Opførelse af bro der er længere end den i overslaget forudsatte bro vil naturligvis medføre en fordyrelse af projektet. Næststørste budgetusikkerhed udgøres af risikoen for at der er for få bydende entreprenører idet Næstved kommune planlægger udbud af Østlig såvel som Sydlig Omfartsveje i perioden. Dog vurderes det at projektet har en størrelse der gør at der kan forventes flere bydende. I øvrigt nævnes, i prioriteret rækkefølge, nedenstående som de mest betydende risici: Risiko for uventet høje sikkerhedskrav fra Bane Danmark i forbindelse med de to banekrydsninger og anlæg af fordelingsanlæg over eksisterende vej Risiko for at entreprenøren ikke lever op til kvalitetskrav eller går konkurs Prisudvikling på sand, grus og asfalt Ønske om opretholdelse af det lokale vejnet med interimsveje Claims > 10% af anlægssummen og Problemer i forbindelse med ledningsomlægninger Reference: Samtlige usikkerheder og risici, beregningsgrundlag og håndteringsplaner findes i Vejdirektoratets database og der henvises hertil for uddybende information. Ref /VD-R00(3) 69/73

76 9. Overslag for ændringsforslag Det beskrevne projekt indeholder en række forhold, som af forskellige grunde foreslås ændret. Ændringerne, og begrundelserne herfor er beskrevet i afsnit 2.4, mens de økonomiske konsekvenser beskrives nedenfor. 9.1 Ændret normaltværsnit og sti i eget tracé Ved at reducere normaltværsnittet til kronebredde 19,00 m opnås en besparelse i den samlede bevilling på 24,4 mio. kr. inkl. besparelse til arealerhvervelse 9.2 Ændret udformning af krydsning med Suså og Ringstedbanen Forslaget for en højbro over jernbanen tager udgangspunkt i det omkringliggende terræn således at længdeprofilet svæver mellem højdedrag vest og øst for ådalen. Længdeprofilændringen fremgår af Figur Der opsættes evt. støjskærme på broen, for at begrænse støjudbredelsen. I forbindelse med at vejen løftes, skal fordeleranlægget ved Ringstedgade bygges om. Det vil være muligt at vende op og ned på fordelerringen, men i stedet er der undersøgt et forslag hvor ramperne tilsluttes den nuværende Ringstedgade i et B- anlæg, som vist på figuren nedenfor. Den samlede bevilling reduceres med 55,7 mio. kr. såfremt den beskrevne løsning udføres. Såfremt der opsættes en 3 m høj glasskærm på broens nordside vil den samlede bevilling forøges med ca. 1,3 mio. kr., dvs. den samlede bevilling reduceres med 54,4 mio. kr. 9.3 Tilslutningsanlæg ved Fensmarkvej udgår Udformningen af projektet omkring Fensmarkvej/Øverup Allé kan udføres som vist på Figur Dette vil i givet fald reducere den samlede bevilling med ca. 53,9 mio. kr. 9.4 Ændret udformning af fordelingsanlæg ved Køgevej Det foreslås at kurveradius øges til 610 m og at beliggenheden justeres i overensstemmelse hermed, således at anlægget kan gennemkøres med 80 km/t. Dette vil give anledning til en lille meromkostning til arealerhvervelse på skønnet 1-2 mio. kr. Der er tale om arealerhvervelse af Næstved Kommunes jorder. Ref /VD-R00(3) 70/73

77 m dalbro Som nævnt i afsnit er det godtgjort at Amtets overslag er baseret på en kort, formentlig ca. 60 m lang dalbro over Susåen, mens Amtets miljøredegørelse (og det konsoliderede overslag) er baseret på at Susåen krydses på en 180 m lang dalbro. Såfremt det konsoliderede projekt gennemføres med en 60 m lang dalbro, vil der være tale om en besparelse i den samlede bevilling på 68,1 mio. kr. i forhold til løsningen med 180 m dalbro. 9.6 Samlede justeringer Nedenfor er vist en oversigt over de justeringer, som er vurderet i konsolideringen, og som vurderes ikke at ville kræve supplerende VVM vurderinger Konsolideret VVM forslag 845,0 mio.kr. - Reduceret normaltværsnit -24,4 mio. kr. - TSA Fensmarkvej udgår -53,9 mio. kr. + Justering af fordelerring Køgevej ca. 2,0 mio. kr. Samlet bevilling, hvis nævnte tiltag indgår 768,7 mio. kr. Tabel 9.1: Reduceret samlet bevilling ved besparelser som ikke kræver supplerende VVM-vurderinger Derudover er set på følgende to justeringer, som, hvis de vælges, må forventes at indebære supplerende VVM-undersøgelser: A: Med 180 m højbro Konsolideret VVM forslag 845,0 mio.kr. - Højbro over Suså samt B-anlæg -55,7 mio. kr. + Støjskærm på nordside af bro 1,3 mio. kr. Samlet bevilling, hvis nævnte tiltag indgår 790,6 mio. kr. Besparelser jf. tabel ,3 mio. kr. Mulig besparelse ved 180 m højbro 714,3 mio. kr. Tabel 9.2: Mulig besparelse i samlet bevilling hvis 180 m højbro medtages Ref /VD-R00(3) 71/73

78 B: Med 60 m dalbro Konsolideret VVM forslag 845,0 mio.kr m dalbro over Suså -68,1 mio. kr. Samlet bevilling, hvis nævnte tiltag indgår 776,9 mio. kr. Besparelser jf. tabel ,3 mio. kr. Mulig besparelse ved 60 m dalbro 700,6 mio. kr. Tabel 9.3: Mulig besparelse i samlet bevilling hvis 60 m dalbro medtages Som nævnt forventes variant A og B at indebære, at der skal gennemføres en supplerende VVM-vurdering. Det skyldes at begge varianter forløber gennem Natura 2000 området. I givet fald vil en sådan supplerende VVM-vurdering afdække hvilken af de to varianter, der er den mindst indgribende og om det er muligt at undgå at løsningerne påvirker den gunstige bevaringsstatus i Natura 2000 området. Ref /VD-R00(3) 72/73

79 10. Referencer Amphi Consult Notat: Undersøgelser af flagermus samt forslag til afsværgeforanstaltninger i forbindelse med Nye veje ved Næstved, nordlig linjeføring (vedr. Regionplantillæg nr. 6 til Regionplan for Storstrøms Amt, december 2006). Basisanalyse nr Suså, Tystrup Bavelse Sø, Slagsmosen, Holmegårdsmose og Porsmose. Basisanalyse for Natura 2000 område nr Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt. H.J.G.A. Limpens & G. Veenbaas 2005: Bats and road construction. Baagøe Hans og Thomas Secher Jensen Dansk Pattedyratlas. Gyldendal i samarbejde med Naturhistorisk Museum Zoologisk Museum 1. udgave. ISBN: NIRAS A/S Notat. Etablering af ny vej ved Næstved Nordlig linieføring, NH - Konsekvensvurdering af vejvand. Ref /VD-R00(3) 73/73

80 Ref /VD-R00(3)

81 Bilag A Skitser SK-001 Konsolideret VVM-projekt Plan St SK-002 Konsolideret VVM-projekt Plan St SK-003 Konsolideret VVM-projekt Længdeprofil St SK-004 Konsolideret VVM-projekt Længdeprofil St Ref /VD-R00(3)

82 Bilag B Trafikmodelberegninger Nordlig omfartsvej med tilslutning til Fensmarkvej 0-løsning uden Nordlig omfartsvej Nordlig omfartsvej uden tilslutning til Fensmarkvej Nordlig omfartsvej uden tilslutning til Fensmarkvej men med vej mellem Fensmark og Køgevej (F4) Ref /VD-R00(3)

83 Ref /VD-R00(3)

84 Ref /VD-R00(3)

85 Ref /VD-R00(3)

86 Ref /VD-R00(3)

87 Bilag C Miljøparametre Oversigt over miljøstatus Dette skema er brugt til at identificere, hvor der skal foretages yderligere undersøgelser og vurderinger af den eksisterende VVMredegørelse. Miljøparameter Status i VVM Afværgeforanstaltning Forslag til ændring af afværgeforanstaltning Kommentarer Planforhold Der foreligger et nyt Forslag til Kommuneplan 2009 for Næstved Kommune samt nye vedtagne lokalplaner i undersøgelsesområdet. Luftforurening Støj og trafik Det vurderes i VVM en, at luftforureningen for Næstved bliver bedre, da trafikken ledes udenom byen. I anlægsfasen kan opstå støvgener Basissituationen er baseret på 2008 fremskrivninger. Anlægsfase: Sprinkling af støvende overflader Driftsfase: Ingen Anlæg: Information til borgere, der kan blive berørt af anlægsstøjen samt evt. placering af oplag mod bo- Ingen Ingen Der er ikke ændrede forhold vedr. luftforurening Der er i 2007 kommet en ny støjmodel, der med regner vind og vejrforhold, hvorfor konsekvensområdet bliver Kræves yderligere gennemgang i forhold til miljøvurdering? Hvis ja se konsolideringsnotat Ja Nej Ja Ref /VD-R00(3)

88 ligområder, der kan virke som støjafskærmning større. Drift: Der opsættes støjskærme og etableres støjvolde, hvor støjberegninger viser det er nødvendigt for at overholde de vejledende grænseværdier Geologi Der er ikke geologiske inte- Ingen Ingen Der er ikke ændrede forhold Nej resseområder, der bliver berørt i forbindelse med vedr. geologiske interesseområder linjeføringen Grundvandsbeskyttelse og vandindvinding Linjeføringen berører to områder med særlige drikkevandsinteresser (i hver Anlæg: Der skal udvises særligt agtpågivenhed mht. beskyttelse mod forure- Ingen Der er ikke ændrede forhold vedr. grundvandsbeskyttelse og vandindvinding Nej Drikkevandsinte- ende af linjen) med indsatsområde til beskyttelse af ningsnedsivning. Ingen nedsivning af vejvand resser grundvandet. Desuden findes en enkelt indvindingsbo- i indvindingsoplande. ring med beskyttelseszone. Lavbundsarealer og VMPII områder Linjeføringen berører et VMPII lavbundsareal ved Suså men der skal etable- Ingen Skal afklares Der er i Forslag til Kommuneplan 2009 udlagt et nyt lavbundsareal syd for Vrids- Ja res bro over Suså, hvorfor det ikke vurderes, at projek- løse. Lavbundsarealet er udpeget, så der kan restau- tet vil være til hinder for, at der kan etableres vådområ- reres vandløb. de. Vandløb Linjeføringen krydser Suså Opsamling af vejvand i Der skal indarbejdes afvær- Der er pt. ikke nye tiltag i Ja og Vasegrøften regnvandsbassiner/forsinkelsesbassiner geforanstaltninger i forbindelse med etablering af 1-2 forbindelse med vandløb, men i forbindelse med de Desuden krydses flere rør- med olieudskillere eller dyk- nye vandløb i nyt lavbunds- nye vandplaner kan der Ref /VD-R00(3)

89 lagte vandløb (tt Evegrøften og flere tt Suså) ket afløb inden udledning til recipienter. Ikke detailpro- område syd for Vridsløse. skulle ske ændringer i forhold til vejanlægget. jekteret Vejvand og regn- Vejvand vil opsamles via - - Afvanding er endnu ikke Ja vandsbassiner vejafvandingssystemer til områdets forskellige vand- detailprojekteret. Der kan forekomme ændringer. Pro- løb. Der er ikke foretaget en detailprojektering af bassinerne. jekteringen vil foregå i tæt samarbejde med Næstved Kommune. Der udarbejdes en konsekvensanalyse af vejvand på Natura 2000 områderne. Natura 2000 Der er ikke foretaget en vurdering på bæklampret, der er en del af udpegnings- - - Der udarbejdes konsekvensvurdering af vejvand på Natura 2000 områder. Ja grundlaget. Desuden er der ikke foretaget en konsekvensvurdering af vejvand på Natura 2000 områder, også nedstrøms Suså. 3 I den tekniske rapport er Erstatningsbiotoper og kom- Ledelinjer og andre afvær- Det vurderes ikke nødven- Nej foretaget en grundig gennemgang af områderne pensationsvandhuller (ikke fastlagt, men områder angi- geforanstaltninger (fx brohøjde over Suså) i forbindel- digt med yderligere undersøgelser og vurderinger. samt nødvendige afværgeforanstaltninger vet fig. 2.4 i tillæg) Afværgeforanstaltninger: se med flagermus skal indtænkes i projektet. Forslag Bilag IV Vurderinger og betragtninger vedr. flagermus, som forekommer i området er mangelfuldt. St : Faunarør (Ø150 cm) St Paddrør/kassetunnel St til 3+050: til afværgeforanstaltninger i forbindelse med flagermus følger. Rambøll anbefaler at diame- Der udarbejdes notat vedr. flagermus Ja Ref /VD-R00(3)

90 Landskabsbro over Suså St : Faunarør (Ø150) Evt. faunapassage for vildt ved krydsning af Slagelsebanen teren på små faunapassager er på Ø 0,9 m Skovbyggelinjer Linjeføringen ligger indenfor Friheden (Skytteskov) skovbyggelinje. I alt er planlagt følgende afværgeforanstaltninger vedr. natur: 5 små faunapassager a Ø 0,3 m 3 store faunapassager a Ø 1,5 m 12 erstatningsvandhuller 3 stikrydsninger (rekreative) Ingen Der er ikke ændrede forhold vedr. skovbyggelinjer. Skovrejsning Ingen Ingen Området ved Vridsløse er et nyt udpeget skovrejsningsområde (2007). Der er pt udarbejdet forslag til skovrejsningsplan (januar 2009) til Vridsløse statsskov. Der er i planen taget højde for at skoven vil blive gennemskåret af omfartsvejen, hvorfor skoven skal virke som afskærmning for anlægget. Kulturhistorie Linjeføringen vil krydse diger Ingen Der er ikke ændrede forhold vedr. kulturhistorie Landska- Visuel og støjmæssig på- Notat om at vejen kommer Nej Nej Ja Nej Ref /VD-R00(3)

91 ber/visuelle forhold Friluftsliv/rekreative områder virkning kan reduceres ved at lægge vejen i en afgravning. Fysisk barriereeffekt kan mindskes ved at indlægge flere rekreative krydsningsmuligheder. Terrænbehandling af afgravnings- og påfyldningsskråninger for at mindske ar i landskabet. Støjskærme i træ eller evt. jordvolde ved Suså. For at opretholde det rekreative stinet indarbejdes forskellige forslag til krydsninger i niveau og som underføringer af det eksisterende stinet. Forurenet jord Lettere forurenet jord (klasse 2) søges genanvendt Skal fastlægges i detailprojekteringen Ingen til at ligge i en nyanlagt skov (på sigt), hvorfor vejen vil skjules. Desuden undersøges muligheden for en højbro over Susådalen og Ringstedbanen i stedet for den planlagte dalbro, da denne vil mindske barriereeffekten. Der vedtages en grøn plan for Næstved Kommune i sommeren Næstved Kommune vil med Grøn plan beskytte den eksisterende natur, skabe ny natur og bedre rekreative muligheder. Det vurderes, at der ikke vil være uoverensstemmelse med grøn plan og vejanlægget. To nye områder, med V2 kortlagte ejendomme, der rammer strækningen: Vridsløse By, Herlufsholm 6de og 10a (landbrugsejendomme) Råstoffer og affald Ingen Ingen Der er ikke ændrede forhold vedr. råstoffer og affald Miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser Ingen Ingen Der er ikke ændrede forhold vedr. miljøafledte socioøkonomiske forhold Nej Ja Nej Nej Ref /VD-R00(3)

92 Kumulative forhold - - Næstved Kommune er i gang med projekt Næstved Arena ved Stenlængeområdet. Projektet er et nyt boligområde, som udover privatboliger og erhverv skal huse et arena-byggeri i europæiske dimensioner med plads til sports- og kulturoplevelser på internationalt niveau og sundhedsydelser af høj kvalitet. Der kan i forbindelse med driften af dette projekt komme mere trafik på vejene. Projektet ligger dog stille i øjeblikket pga. afmætning i byggebranchen. Der er i øjeblikket ikke belæg for at foretage vurderinger vedr. dette anlæg. Øvrig Nej Der er foretaget en opdatering ved brug af arealinfo og KMS.dk, kommunens hjemmeside, dkconline.dk, data fra Region Sjælland vedr. jordforurening. Ref /VD-R00(3)