Års- og Virksomhedsplan Brønsparkens Fritidshjem

Transkript

1 Brønsparkens Fritidscenter Hegnshusene 9A 2700 Brønshøj Tlf.: Fax: P-nr : Danske Bank: CVR : Jjjjj Års- g Virksmhedsplan Brønsparkens Fritidshjem Februar 2011

2 S i d e 2 Indhld Indledning... 3 Organisatrisk tilhørsfrhld... 3 Beliggenhed... 3 Kntakt med fritidshjemmet... 3 Generelle infrmatiner... 4 Nrmering... 4 Stuer, indretning... 4 Åbningstid... 4 Lukkedage... 4 Frældrebestyrelse... 4 Planer... 4 Værdigrundlag... 5 Dagtilbudslven... 5 Københavns Kmmunes målsætning... 5 Visin... 5 Rummelighed... 5 Medbestemmelse g demkrati... 6 Selvværd... 6 Sciale kmpetencer g empati... 7 Relatiner g venskaber... 7 Fantasien g kreativiteten... 7 Legen... 7 Mtin g bevægelse... 8 Frældresamarbejde... 8 Frældresamtaler... 8 Fritidshjemmets dagligdag... 9 Gruppe... 9 Værksteder/aktiviteter... 9 Aktiviteter g prjekter... 9 Musik Teater Sløjd Kreativt værksted Ridning Bldspil/ idræt... 11

3 S i d e 3 Kanklubben Klni Samtænkning Årets gang Indledning Organisatrisk tilhørsfrhld Vres fritidshjem er en del af Brønsparkens Fritidscenter, der igen er en del af den selvejende paraplyrganisatin SBBU. SBBU (.dk) tæller børnehaver, fritidshjem, fritids-, junir- g ungdmsklubber, sejlklub, kanklub g rideskle, alt sammen i det strkøbenhavnske mråde. Beliggenhed Brønsparkens Fritidscenter tæller udver fritidshjemmet, gså en udflytterbørnehave, fritids-, junir- g ungdmsklub. Vi hlder alle til i hvedbygningen på adressen Hegnshusene 9A. Dg er der det særlige ved udflytterbørnehaven at vi kun ser dem tidligt m mrgenen i vres hus. De kører i bus kl 8.30 til Hlstrupgård ved Skævinge, hvr børnene er hele dagen, g sidst på eftermiddagen kører de hjemad g slutter i deres egen bygning Annexet der ligger på adressen Hegnshusene 136, hvr disse børn bliver afhentet. Kntakt med fritidshjemmet Fritidscentrets hved- g faxnumre er g Mail: bruk@bruk.dk Fra hvednummeret kan man taste sig igennem til alle afdelinger g kntr. Fritidshjemmets direkte nummer er , g den direkte mail er frit@bruk.dk Hjemmeside: Det er vigtigt I ringer til Fritidshjemmet g meddeler hvis jeres barn er syg eller der er andre særlige frhld enkelte dage, så vi ikke står på sklen g venter på dit barn.

4 S i d e 4 Generelle infrmatiner Nrmering Fritidshjemmet er nrmeret til 50 børn i alderen 5-10 år (0.-3. klasse). Vi er 5 ansatte, 2 pædagger g 3 medhjælpere. Der er nrmalt 4 på arbejde hver dag. I krtere eller længere perider har vi frskellige frmer fr praktikansatte tilknyttet, så der er flere hænder i dagligdagen. Persnalegruppen er alsidig, det gælder både i frhld til kmpetencer, køn g alder. Der er i øvrigt billeder af persnalet på vres hjemmeside, bruk.dk Stuer, indretning Vi arbejder ikke stuepdelt. Fritidshjemmet hlder til i stueetagen, hvr der er phldsrum, værksted, lege- g spillerum, køkken, tiletter g garderbe. Derudver er der musikrum g drama/diskteksrum i kælderen, sm vi g klubben kan benytte. På 1. salen hlder klubben til, men vi låner fte deres stre rum til bldspil. Åbningstid Vi har åbent fra kl g igen kl til Det er i disse tidsrum I kan ringe til s g frtælle hvis jeres barn er syg, hlder fri eller der er andre særlige frhld vi skal vide. Lukkedage I Københavns Kmmune har alle fritidshjem 19 lukkedage m året. Disse lukkedage er annnceret på vres hjemmeside Frældrebestyrelse Vi har en bestyrelse med frældre fra afdelingerne g persnalerepræsentanter. Læs mere m deres arbejde på hjemmesiden. Planer På hjemmesiden uplader vi hver måned aktivitetsplaner. Samme sted lægger vi gså nyhedsbreve p, der kmmer efter behv, ca. 1 gang m måneden. På børnenes stamkrt kan man krydse sig af m man ønsker nyhedsbreve g aktivitetsplaner sendt på mail.

5 S i d e 5 Værdigrundlag Dagtilbudslven Overrdnet arbejder fritidshjemmet i henhld til Dagtilbudslven. Københavns Kmmunes målsætning Dertil kmmer at fritidshjemmet arbejder ud fra Børne- g Ungdmsfrvaltningens Målsætninger fr fritidshjem g KKFO er 2009, hvr det lyder: Arbejdet i fritidsinstitutinerne tager afsæt i Københavns Kmmunes værdigrundlag med de fire kerneværdier: respekt, ligeværd, dialg g tillid. Med tanke på værdierne skal persnalet med en anerkendende pædaggik møde børn med respekt fr deres frskelligheder. Ligeværdigheden kmmer til udtryk ved, at alle børn anerkendes fr deres individuelle behv g på lige fd tilgdeses i planlægningen g udfldelsen af aktiviteter i fritidsinstitutinen. Gennem dialg skal børn sikres medbestemmelse g medindflydelse på et grundlag, der er præget af gensidig tillid mellem børn, frældre g persnale. Visin Vres visin er at fritidshjemmet er et sted, hvr alle børn får mulighed fr at udflde sig efter evner g lyst sammen med andre g hvr fællesskabet med andre er det bærende element i alt hvad vi fretager s. Hvr livsglæde, leg g læring er fremherskende. Hvr man kan gå hjem efter en dag i fritten g sige: Det var en gd dag. Rummelighed Vi pfatter rummelighed sm en af Brønsparkens kerneydelser altså at have en rummelighedens pædaggik der virker inkluderende - at vi påtager s ansvaret fr alle børn, gså dem der kræver nget særligt. Derfr er det vigtigt, at vi påtager s ansvaret fr udvikling af børns selvtillid g selvværd. Selvfølelsen g den sciale fleksibilitet er bærende g vil være måden at klare sig på gennem livet i medgang g mdgang. De vksne skal være pmærksmme m børnene har det gdt. De vksne skal imødekmme børnene. De vksne skal frsøge at tlke børnenes udtryk i frhld til deres behv. Når vi har valgt at rette særligt fkus på dette de kmmende år, skyldes det vi kan se en tendens hs børnene til, at de i højere grad end tidligere islerer sig fra andre, der ikke lige er sm dem selv. De søger det trygge g kendte. Frståelsen g empatien fr andres livsvilkår g hldninger daler. Der er selvfølgelig flere faktrer, der gør sig gældende. Fr at nævne én, der er gældende fr alle vres børn, er det et faktum, at vi lever i et infrmatinssamfund, hvr børnene skal frhlde sig til en masse prblematikker. De får dagligt et utal af infrmatiner gennem frskellige medier, de knap nk frstår. Dette skaber utryghed g kan udløse en søgning md det velkendte med udelukkelse g/eller frdømmelse af andre til følge.

6 S i d e 6 Fr s er rummelighed: At styrke børnenes venskaber g sciale kmpetencer At fritiden er børnenes tid At der er en gd tne på fritidshjemmet Et gdt frældresamarbejde At priritere sunde g gde mrgen- g eftermiddagsmåltider højt At priritere mangfldigheden i udbuddet af aktiviteter i frhld til årstiden, g ikke mindst børnenes alder g frmåen f.eks. sprt/svømning, teater/musik, ridning, maling, sløjd, g perler m.m. Medbestemmelse g demkrati I Brønsparken vil vi gerne udvikle børn g unge til at blive alsidige demkratisk tænkende g handlende mennesker. Mennesker der tager ansvar fr det fællesskab sm samfundet er baseret på, men sm samtidig tør at være individer g tage ansvar fr egen handling g hldning. Målet er at præsentere børnene fr demkratiet, g derigennem afprøve de demkratiske prcesser bl.a. gennem medbestemmelse. Børnene er med til at bestemme inden fr ngle afgrænsede mråder, hvr det ansvar, der følger med, kan håndteres af de pågældende børn. På det frmelle plan har vi børnemøder i fritidshjemmet. På møderne gives infrmatiner g kllektive beskeder, g børnene støttes i at tage emner p. På det ufrmelle plan har børnene str indflydelse ved, at de vksne lytter til børnenes ønsker g fører en anerkendende dialg med dem. De spntane aktiviteter er gså eksempler på den ufrmelle medbestemmelse. Selvværd Selvværdet er vres viden m, g plevelse af, hvem vi er. Selvværd handler m hvr gdt vi kender s selv, g hvrdan vi frhlder s til det vi ved. Et gdt selvværd er afgørende fr man kan udtrykke sine egne behv g ønsker, g man kan tage selvstændige initiativer. Fr at udvikle et gdt selvværd har børn bl.a. brug fr at blive taget alvrligt, blive anerkendt g frstå, at de har betydning fr andre mennesker. De vksne har et væsentligt ansvar i frbindelse med at respektere g anerkende børnene, ligesm de skal trøste dem g hjælpe dem. De vksne skal vise børnene tillid, g tr på dem, så børnene kan tr på sig selv, g kan udvikle en fr dem selv trværdigt selvpfattelse. De vksne skal være særligt pmærksmme på et barn, sm fte trækker sig væk fra andre g sm sjældent lader sig udfrdre i leg eller aktiviteter, frdi det kan være tegn på at barnet ikke føler sig tryg g har tillid til andre eller sig selv. Underdanighed, aggressivitet g perfektinisme er eksempler på tegn sm kan skyldes ringe selvværd, hvilket de vksne skal være pmærksmme på. Fritidshjemmet skal være et sted, hvr børnene føler sig trygge, så de tør lege g afprøve sig selv i frskellige situatiner, sm giver dem persnlige sejre g nederlag, der gør dem klgere på sig selv, g lærer dem at passe på sig selv.

7 S i d e 7 Sciale kmpetencer g empati Sciale kmpetencer g empati har at gøre med at lære at mgås andre mennesker g evnen at indleve sig i hvrdan andre mennesker har det. At kunne rumme andre mennesker. Det er vigtigt at have erfaring, indsigt g erkendelse i frhld til egne g andres følelser. Vi skal medvirke til at skabe rammer, hvr børnene kan øve sig g udvikle deres sciale kmpetencer. De vksne skal hjælpe børnene til at reflektere ver g bearbejde deres plevelser, således at børnene kntinuerligt udvikler deres handlekmpetencer. Et væsentlig led i dette er, at hjælpe børnene med knflikthåndtering. Målet er at børnene på sigt selv skal kunne håndtere deres indbyrdes knflikter. Børnene skal bl.a. lære, at det er helt i rden ikke at være enige, at det ikke er altid, at tingene syntes retfærdige, at man kan verbevise andre ved at argumentere fr sin sag, at man kan bøje sig fr andres argument, g at der kan kmme nget gdt ud af at prøve nget nyt indimellem. Relatiner g venskaber Det er vres pgave at give børnene en frståelse af g indsigt i menneskelige relatiner. Børn skal have mulighed fr at afprøve sig selv g have relatiner til andre, fr at udvikle venskaber g blive en del af frskellige fællesskaber. Den kntakt, et barn plever i frhld til andre børn g vksne, er afgørende fr, hvrdan barnet har det g udvikler sig. Det at få en ven eller veninde er nget ganske særligt fr børn. Venner hlder sammen g passer på hinanden. Det giver en særlig msrg g frpligtigelse, når børn vælger hinandens venskab. Man kan ikke tvinge børn til at blive venner, så børn plever det derfr gså sm nget enestående, når det pstår. Det er fritidshjemmets pgave, at understøtte børnene i at dyrke g frdybe sig i venskaber, g guide dem i knfliktløsning, eller ved at hjælpe børn, der har svært ved at finde venner, sv. Gennem de venskabsgrupper g fællesskaber kan børnene gøre sig ngle værdifulde erfaringer m samarbejde g samvær g demkratiske beslutningsprcesser. Fantasien g kreativiteten Børn skal støttes i at bruge fantasien g kreativiteten til at undersøge virkeligheden g til at udvide deres mverden. Målet med en given aktivitet kan være meget frskellige. Ngen gange kan det være fællesskabet mkring brdet, der er det vigtigste, hvr fantasi g skabertrang får frit spillerum. Det uventede, skøre, det skæve, det fjllede, det nye det er alt sammen nget der sætter hverdagen i perspektiv sætter grænser mellem det nrmale g det unrmale verden g livet ses med nye øjne - mulighederne flder sig ud g børnene pdager nye sider af sig selv Hvis børnene eksempelvis arbejder med specifikke materialer, kan det måske handle m at lære nye teknikker, lære at være grundig g tilfreds med sit arbejde, følge en prces fra start g til slut. Legen Legen er grundstenen i børns udvikling g i det pædaggiske arbejde. Ved børns egen g frie leg kmmer mtivatinen indefra, g der er ikke nget bestemt frmål med legen. Legen leges fr legens egen skyld g ikke fr at nå et bestemt mål. Legen leges, til den pludselig ikke er der mere, g undervejs har den taget flere drejninger g udviklet sig. I legen pøver børnene deres sciale færdigheder. Frhandlinger er nget af det vigtigste i legen. Leg er børns mulighed fr at frdybe sig, at bearbejde plevelser samt at udvikle deres fantasi, kreativitet g evne til at løse prblemer. I den rganiserede leg, hvr det er den vksne, der styrer legen, har legen et pædaggisk sigte. Den rganiserede leg medvirker bl.a. til, at børnene træner regler, mtriske eller sciale færdigheder.

8 S i d e 8 Mtin g bevægelse Samfundsudviklingen har betydet, at børn bevæger sig betydeligt mindre end tidligere. Fødevarestyrelsen anbefaler mkring børn g mtin, at børn dagligt skal være 60 minutter i aktivitet. Vi vil gerne give børnene en større krpsbevidsthed, alsidige mtriske erfaringer g en psitiv selvplevelse. I aktiviteterne mkring idrætten vil vi præsentere børnene fr både nye g gamle bldspil g idrætslege. Der vil være aktiviteter, hvr knkurrence mmentet er i højsædet såvel sm traditinelle aktiviteter, hvr knkurrence mmentet er nedtnet eller ikke eksisterende, g det er samværet g det fælles tredje der har betydning. Frældresamarbejde I Brønsparken vil vi gerne bestræbe s på et gdt samarbejde med frældrene fr herigennem at give frældrene et grundigt kendskab til fritidshjemmet. Persnalet g frældrene har et fælles ansvar fr at børnene udvikler ansvarlighed, tlerance g respekt fr hinanden. Ligeså vel sm frældre har frventninger til s sm institutin, har vi gså frventninger til jer frældre. Vi frventer at frældre aktivt støtter p mkring at: Medvirke til at sikre at Brønsparkens børn har en tryg g udviklende hverdag Støtte p m tiltag, der har prindelse i Brønsparkens værdigrundlag Deltager i mødevirksmhed g andre arrangementer Bakke p m et gdt arbejdsklima g gde arbejdsbetingelser fr persnalet Være åben mkring frhld der har betydning fr jeres barn Tage emner der undrer g/eller frslag p Vi afhlder t frældremøder m året: Et inden smmerklnien, hvr vi infrmerer m denne. Et m efteråret, hvr der er valg til frældrebestyrelsen, hvrefter der infrmeres g diskuteres med frældrene m det daglige arbejde g hvilke tiltag, der er i gang. Frældresamtaler Frældrene indkaldes til en frældresamtale når barnet har gået på fritidshjemmet i cirka tre måneder. Derudver får alle frældre tilbud m en samtale en gang årligt. Der er altid mulighed fr at frældre g pædagger kan afhlde samtaler, hvis der er behv fr dette.

9 S i d e 9 Fritidshjemmets dagligdag Kl. 07:00-07:30 Kl. 07:40 Kl. 12:40 Kl. 13:00 Kl. 14:30 Kl. 15:00 Kl. 16:30 Kl. 17:00 Der serveres mrgenmad Sklebørn (0. g 1. klasser) følges i skle Sklebørn (0. g 1. klasser) hentes fra skle Eftermiddagsaktiviteter. Se aktivitetsplan ved inftavlen Gruppe : samling af børnene til eftermiddagsmad g evt. børnemøde. Se Medbestemmelse g demkrati Aktiviteterne frtsættes samt fri leg Alle samles i alrummet eller på legepladsen Fritidshjemmet lukker Gruppe Vi har de seneste par år lagt vægt på at børnene får et frnuftigt måltid at spise midt på dagen. Det betyder gså, at vi serverer sund, varieret g spændende mad til børnene, hvilket vi alle er rigtig glade fr. Der er typisk pålægsbuffet med rugbrød t gange m ugen, g varm mad ligeledes t gange m ugen. Fredag er det lidt frskelligt, hvad vi serverer. Børnene er skiftevis med til tilberedning g servering af maden. Det er i dette tidsrum vi hlder børnemøder, giver kllektive beskeder sv. Smmerfest Hvert år afhlder vi smmerfest på sidste skledag før smmerferien. Her er det frældrene, der er aktive deltagere, g de står fr det rent rganisatriske. De udarbejder vagtskemaer til bderne g prydning, sm frældrene står fr. De sørger fr, at der er bemanding til grillen, g rganiserer t-tre børnelege. Alle frældre har mad, salat g brød med til det fælles madbrd. Fritidshjemmet sørger fr øl, vand, grill, kul g underhldning. Værksteder/aktiviteter Aktiviteter g prjekter Det at begynde i skle g på fritidshjem næsten samtidig er en skelsættende begivenhed i barnets liv. Frmiddagen bliver betydelig mere skemalagt g struktureret end børnene er vant til fra børnehaven. Det nye liv stiller stre krav til barnets selvstændighed f.eks. at kncentrere sig, at gøre hvad man får besked på, at hlde rden g klare sig selv. Barnet får en frståelse af at skelne mellem arbejde g leg/fritid, g fte mærker vi børnenes trang til måske kun at deltage i aktiviteter på frivillig basis eller nyde muligheden fr at frdybe sig i egen leg, når de kmmer på fritidshjem m eftermiddagen. I fritidshjemmet planlægger vi aktiviteter g prjekter med udgangspunkt i barnets g børnegruppens udviklingstrin, deres behv g de interesser der rører sig lige pt. i børnegruppen. Målet er at styrke børnenes sciale liv g give rum til alle. Aktiviteter giver mange fælles plevelser der bl.a. styrker fællesskabet g giver mulighed fr at pleve hinanden på en anderledes måde end eks. i sklen. Aktiviteterne planlægges gså under hensyn til persnalets frudsætninger - deres kunnen, viden g interesser - samt i institutinens fysiske g øknmiske rammer.

10 S i d e 10 Musik Det verrdnede mål fr musik aktiviteterne er at det skal være lige dele leg g undervisning. Undervisningselementet er nødvendigt frdi der er visse greb eller rytmer der skal følges fr at pnå samspil. Her kan man lære at synge g spille på de instrumenter vi har til rådighed i fritidshjemmet (guitar, bas, trmmer g rgel). Det verrdnede mål er at give børnene et redskab, til at bearbejde g give udtryk fr sindsstemninger, følelser g tanker. Træning af mtrikken er en ekstra gevinst ved udøvelse af musik. Alle de nævnte instrumenter træner øje-hånd krdinatinen, da begge hænder benyttes samtidig. Børn får generelt et bedre selvværd ved at begynde at spille musik. Opdagelsen af at kunne spille g turde ptræde giver samtidig en større selvtillid. Ved musisk samspil er det sciale samspil meget vigtigt. Det skal være spilleglæden, der skal drive værket. Børnene skal bibringes frståelse fr at ingen kan spille på et instrument på frhånd, men at det kan læres med en vis prtin tålmdighed. Ligesm i andre sammenhænge, lærer ngle det hurtigere end andre. De skal have en gd prtin tålmdighed g disciplin, da de ind imellem må vente på, at en anden skal lære eksempelvis en bestemt rytme. Børnene skal lære vigtigheden af at lytte til hinanden g følge hinandens temp. Det kan så videre danne grundlag fr at man i samspil med andre børn, får plevelsen af at kunne skabe nget unikt sammen. Gennem musikken tilegner børn sig desuden evnen til at se verrdnet på tingene, at se sammenhænge, at se detaljer g helheder. Teater Drama giver ligesm det at spille musik, børnene et ubevidst instrument til at få bearbejdet de sindsstemninger, tanker g følelser de har. Drama er ét af de mange udtryksmidler vi gerne vil udvikle børnenes lyst g færdigheder i at bruge. Det at påtage sig en anden rlle end den vi er vant til, fører s langt væk fra virkelighedens verden til dér, hvr fantasien tager styringen. Her kan man ved hjælp af indlevelse g fantasi gå ud ver situatinen g spille en anden end sig selv, en anden figur, i et fiktivt rum. Dette betyder bl.a. at man kan finde en beskyttelse i rllen, så man her igennem kan få afprøvet helt nye sider af sig selv, hvad enten det handler m hldninger, være- eller udtryksmåder. Drama kan på en hel unik måde træne g skærpe børnenes sanser, fantasi, selvtillid g krpsbevidsthed. Her kan de gennem leg, øvelser, teknikker g sammenhld, ruste sig til at turde stille sig p fran et større eller mindre publikum. Sløjd Børnene lærer hvrdan værktøjet bruges, så man ikke er til fare fr sig selv eller andre. Det kræver verblik, kncentratin g gd finmtrik at håndtere værktøjet. Det verrdnede mål med sløjd er, at børnene tilegner sig frståelse fr samspillet i prcessen fra ide` ver planlægning til udførelse. Og så er der glæden ved at pleve et selvskabt prdukt, der finder anvendelse i hjemmet af hele familien.

11 S i d e 11 Kreativt værksted Kreativitet frbundet med udvikling af færdigheder med hænderne sker bl.a. gennem at klippe, klistre, mdellere, tegne, sy g arbejde med træ g andre materialer. Især ved juletid lægger vi vægt på, at børnenes aktiviteter udmønter sig i prdukter. Vi snakker med børnene m glæden ved at give gaver g ikke kun at mdtage. I Brønsparken er der str mulighed fr at udvikle sine kreative sider idet vi har et velassrteret værksted samt str persnalemæssig kmpetence indenfr mrådet. På værkstedet kan man blandt andet arbejde/ eksperimentere med følgende: Stftryk/ glasmaling Tegne g male prjekter Filt af frskellig slags Klippe/ klistre Perler på plade eller sm smykker Syning i hånden g på sigt på maskine Mønsterknstruktin til eget design Det at prøve sig frem g lege med materialerne ser vi sm en str vigtighed børnene. De får kendskab til frskellige materialer g teknikker g lærer af deres fejl fr på sigt at blive mere selvstyrende g selvigangsættende. Almindeligvis har børnene mulighed fr at udføre egne ideer g prøve sig frem under kyndig vejledning. Kreativ udfldelse bruger vi sm et pædaggisk redskab til at give børnene: Sansestimulerende plevelser Alsidige finmtriske erfaringer Kendskab til frskellige håndværksmæssige færdigheder Kendskab til frskellige udtryksmæssige muligheder Mulighed fr kmmunikative færdigheder mkring æstetik Mulighed fr frdybelse Øget selvtillid gennem den skabende prces Mulighed fr træning i sciale kmpetencer via fælles prjekter Ridning Ridning er en aktivitet der fregår en gang ugentligt på SBBU s egen rideskle på Amager. Det er en både sjv g udfrdrende aktivitet, sm udver det at lære at ride på en hest, gså lærer børnene en ansvarlig, msrgsfuld g hensigtsmæssig mgang med heste g ridesklens andre dyr. Her hjælper alle med at sadle p før ridning, g sadle af, strigle g rense hve efter ridning. De mere erfarne børn hjælper g støtter de mindre erfarne. Det er udfrdringer, der er anderledes, end dem de ellers møder på fritidshjemmet. Bldspil/ idræt Børnene har brug fr at bruge hele krppen. Det tilgdeser vi ved at dyrke frskellige fysiske lege samt bldspil. Legepladsen, annexet g bldburet bruges hele året, men vi har gså str glæde af fritidsklubbens lkaler, græsplænen i Hegnshusene, mkringliggende parker g andre udendørs muligheder.

12 S i d e 12 Kanklubben Kanklubben er ligesm ridesklen en aktivitet i SBBU regi. Den er beliggende i Radibugten i Bagsværd Sø, g indehlder en hytte til phld g hytter til pbevaring af kaner g andet udstyr, bl.a. redningsveste. Der er udendørs brde g bænke samt grillfaciliteter. Det er frtrinsvis en heldags aktivitet, så den bruges mest i ferieperider. Klni Det at deltage på en klni giver mange fælles plevelser der bl.a. styrker fællesskabet g giver mulighed fr at pleve hinanden på en anderledes måde end i hverdagen. De anderledes rammer der er på en klni, gør at børnene plever de vksne g deres kammerater i situatiner de ellers ikke ser dem i. Det giver et tættere frhld børn g vksne imellem. Vi lægger vægt på, at børnene får plevelser g udfrdringer, der er anderledes, end dem der tilbydes på institutinen, gerne under primitive frmer g med fysiske udfrdringer, der er tilpasset børnenes frmåen. Vi tager på typisk på klni i starten af smmerferien (uge 26 eller 27) i fire dage (tre vernatninger). Inden da afhlder vi et klnimøde, hvr praktiske ting vendes, g de enkelte børns behv kan snakkes igennem med den pædagg der på klnien er direkte tilknyttet barnet. Samtænkning Brønsparken samtænker pt. med fire skler: Kirkebjerg, Katrinedal, Rødkilde g Brønshøj skle. Målet med samtænkningen er at skabe større helhed i børnenes liv, dvs. sammenhæng mellem de arenaer barnet færdes i: hjemmet, sklen, fritidsinstitutinen g barnets øvrige lkal- g interessemiljø. Samtænkningen fregår i 200 lektiner m året i børnehaveklasser, mens der samtænkes i 80 lektiner m året i 1-3. klasser. Der træffes inden skleårets start aftaler med de pågældende skler m, hvilke lærere g pædagger der har samtænkningen i hvilken klasse. De pågældende lærere g pædagger aftaler de knkrete aktiviteter fr hver klasse. I samtænkningen har lærere g pædagger fælles børnetid i de enkelte klasser, men samtænkningen giver gså mulighed fr at samarbejde m børnene på andre måder f.eks. ved lave fælles aktiviteter fr klassetrin f. eks. temadage/uger, eller på et mere nært plan f.eks. ved at hlde fælles frældresamtaler. Samtænkning kan fregå i skleklassen, på fritidshjemmet eller være turdage ud i det blå. Årets gang Februar: vinterferie Marts: fastelavn samt prjektuge April: påskefrkst g frældremøde Juni: smmerfest g smmerferien begynder Juli: klni g uge 29 g 30 er lukkeuger August: frældresamtaler September: prjektuge Oktber: prjektuge g efterårsferie Nvember: Hallweenfest g frældremøde med valg til frældrebestyrelsen December: Juleværksted, klippe-klistredag med frældre g julefrkst