PÆDAGOGISKE PRINCIPPER OG LÆRERPLANER

Transkript

1 PÆDAGOGISKE PRINCIPPER OG LÆRERPLANER Fr at kmme hele vejen rundt g pfylde kravene i Dagtilbudslven g den Pædaggiske Perspektivplan, har vi elleve pædaggiske principper, der alle indgår i læreplanens seks verrdnede temaer 1. Ud fra læreplanen g vres principper vil vi først, i verskrifter, gennemgå, hvad vi ser sm nødvendigt fr at kunne pfylde kravene, g herefter vil vi frsøge at beskrive pædaggikken, der danner baggrund fr vres hverdag. Der er desuden en meget krt beskrivelse af hvrdan vi arbejder med pædaggisk idræt i frhld til de enkelte temaer, fr uddybende frklaringer på de frskellige fkuspunkter se afsnittet pædaggisk idræt. Vres pædaggiske grundsyn er funderet på en sammenhængende tænkning af børns persnlige, sciale g sprglige udvikling. I Børnehaven Valbrg skal de vksne være med til at pfylde læreplanen ved at: 1. Barnets alsidige persnlige udvikling Skabe trygge rammer med msrgsfulde vksne, hvr børnene kan udtrykke deres følelser Møde børnene individuelt, hvert barn bliver set sm nget helt specielt Styrke det enkelte barns selvværd g tillid til egen frmåen 2. Sciale kmpetencer Lære børnene at begå sig i en scial sammenhæng med fælles spilleregler g ansvar Give børnene tryghed g tillid i relatin til hinanden g de vksne 3. Sprg Styrke børnenes evner til at udtrykke sig ved at stimulere deres sprglige frmåen 4. Krp g bevægelse Udvikle børnenes færdigheder, så de bliver selvhjulpne Give de bedst mulige rammer fr leg, g herigennem styrke fantasien g udvikle venskaber g redskaber til at løse knflikter Skabe fysiske udfldelsesmuligheder fr at styrke mtrikken, krpsbevidstheden g sanserne 5. Naturen g naturfænmener Sørge fr at børnene er ude dagligt fr at mærke, at der er højt til himlen 1 Et pædaggisk princip fastlægger en ramme, indehlder hldninger, respekterer kmpetencen til at kunne træffe knkrete beslutninger i en given situatin, respekterer målene, signalerer et ønske m praktiske handlemuligheder, indehlder ikke knkret hvad eller hvr meget der skal gøres. Et pædaggisk princip må ikke indehlde ultimative udsagn: aldrig, altid, ej heller frbud.

2 6. Kulturelle udtryksfrmer g værdier I et kreativt miljø give børnene mulighed fr at udfrske deres skabertrang Udsatte børns læring understøttes på følgende måde Børnehaven skal være så rummelig, at alle børn, uanset deres frskelligheder, kan pleve sig sm en del af fællesskabet. Vi er bevidste m, at ikke alle børn har samme ressurcer g støtte hjemmefra, samt at alle børn kan være udsatte i perider, g have brug fr de vksnes skærpede pmærksmhed. Det er en integreret del af den daglige pædaggiske praksis, at der tages højde fr dette. Vi arbejder med handleplaner fr vres pædaggiske praksis g i disse tages der hensyn til de enkeltes børn ressurcer (der laves desuden specifikke handleplaner fr de børn der har særlige behv, handleplaner der mhandler dette barns udvikling). I pædaggisk idræt er et af principperne, at børnene altid skal kunne deltage på eget niveau. Barnet må aldrig blive udstillet g der skal altid være en pædaggisk bagdør. Legene skal være inkluderende g aldrig ekskluderende. (se afsnit pædaggisk idræt ) I Vanløse Brønshøj/Husum er alle støttepædaggerne fra krpset, blevet efteruddannet i smitte mddelen et redskab til at arbejde med inklusin. Det betyder at alle støttepædaggerne fremver arbejder med inklusin g derfr først g fremmest arbejder med hele børnegruppen, hvr et barn med særlig behv indgår, frem fr kun det enkelte barn. Midler g metder til pfyldelse af læreplanen g principperne 1. Barnets alsidige persnlige udvikling Skabe trygge rammer med msrgsfulde vksne, hvr børnene kan udtrykke deres følelser Vi vil sørge fr, at børnenes ønsker, idéer, tanker, følelser g handlinger bliver respekteret. Vi er til stede både fysisk g psykisk g lytter til hvad barnet rent faktisk siger g giver udtryk fr. Vi vil altid frsøge at frstå barnets hensigter g tale rdentligt til barnet. Dette fr at der ikke handles hen ver hvedet på barnet, g at barnet får medbestemmelse på sin hverdag. Vi vil være med til at vise børnene, at alle følelser er legale gså de vrede g sure følelser. Følelserne er med til at pbygge barnets pfattelse af sig selv. Vi vil give knus g kram g på den måde gså give fysisk msrg. Vi vil skabe tryghed ved at give klare signaler til børnene, sådan at de få regler vi har, er synlige g frståelige. Sidst men ikke mindst, vil vi skabe tillid mellem frældre g persnale, da dette er med til at give tryghed fr børnene. Møde børnene individuelt, hvert barn bliver set sm nget helt specielt Hvert barn er unikt g helt sin egen. Vi vil derfr være åbne g frsøge at frstå det enkelte barns persnlighed. Vi vil støtte de muligheder g idéer, sm barnet gerne vil afprøve g tr på barnets psitive intentiner. Vi vil møde det enkelte barn der, hvr det er. På den måde kan vi rette vres pmærksmhed på det enkelte barns ressurcer g kmpetencer. Ved at give barnet ret til/mulighed fr at vælge til g fra i frhld til aktiviteter, lege, kammerater g vksne giver vi barnet mulighed fr indflydelse på egen hverdag. Styrke det enkelte barns selvværd g tillid til egen frmåen Selvværd g selvfølelse: viden m g plevelse af, hvem vi er. Fr eksempel en følelse af at være i rden g have værdi sm den persn jeg er.

3 Elias: Albert kan du læse mine tanker? Albert: øh, nej! Elias: J, du kan! Fr de kmmer ud af min hjerne Albert: nå Elias: Kan du så læse dem nu prøv at se! Albert smiler Elias: de (mine tanker) siger at jeg er sød Sfus: Hvem er det der har lagt en tegning på min plads? Ditte: det ved jeg ikke? Sfus: det er nk en der synes jeg er sød Selvtillid: handler m det vi kan. Det vi er gde til eller dumme g dårlige til. Det vi præsterer. Frederik: Trine, spørg mig lige hvad er Trine: Ok, hvad er 4 + 4? Frederik: Det er 8 Triner: Det er rigtigt, hvad er så 8 + 4? Frederik: Det er 37 Vi vil vise, at vi kan lide barnet så det føler sig værdsat g føler, at vi respekterer det uanset hvrdan det handler. Når vi irettesætter et barn, skal det fremgå, at det er den uhensigtsmæssige handling g ikke selve barnet, der er nget galt med. Når vi siger nej til et barn, g dette nej er velbegrundet, skal vi gøre s klart, at det ikke handler m afvisning eller undertrykkelse af barnet. Det er tværtimd en måde, hvrpå vi vksne markerer: det vil jeg ikke være med til. Når barnet på sin side lærer, at kunne acceptere et nej, lærer det på sigt, selv at kunne sige nej g at kunne melde fra. Vi vil vise barnet, at vi ser det. Det betyder, at når barnet råber se mig. vil vi på en nærværende måde vise, at vi reelt ser det. Vi vil anerkende barnets handling. Vi vil fkusere på handlingen frem fr præstatinen. I stedet fr at sige hvr er det flt, når barnet gynger, så spørger vi ind til handlingen. Er det sjvt at gynge, kildrer det i maven? etc. På den måde pmuntrer vi barnet til at tr på sig selv. Vi vil hjælpe barnet, så det får små sejre. Det gør vi ved at stille krav, der passer til barnets alder g persnlighed. Vi vil hjælpe barnet med at prøve nget, barnet ikke har prøvet før g sm det ikke trr det kan eller tør. Den vksne skal fungere sm sikkerhedsnet. Vi vil være åbne g psøgende g have tillid til barnets egne ressurcer. Hvis t børn fr eksempel er i knflikt g beder m hjælp fra en vksen, skal den vksne sørge fr, at få spurgt ind til, hvrdan det enkelte barn har plevet situatinen. Dermed får det enkelte barn mulighed fr, at få sat rd på den svære situatin samtidig med, at det skal lytte til den andens plevelse af samme situatin. At bruge krppen er gså med til at være identitetsskabende. Barnet skal pleve sig selv sm mestrende på det krpslige g mtriske plan. Det skal pleve sig selv blive styrket i persnlig g krpslig autnmi g værdi. Barnet skal tilegne sig viden g indsigt i krppens funktin g i dens betydning fr sundhed g et rigt liv. Pædaggisk idræt: Det er især pædaggiske idrætslege med fkus på det sciale, fysiske g psykiske der styrker barnets alsidige persnlige udvikling, men gså pædaggiske idrætslege med fkus på det kgnitive er med til at styrke barnets persnlige udvikling

4 2. Sciale kmpetencer Lære børnene at begå sig i scial sammenhæng med fælles spilleregler g ansvar Vi vil pmuntre børnene til at være hjælpsmme verfr andre, vise tlerance g frståelse fr hinanden. Omsrg fr hinanden g tlerance ver fr frskelligheder g fr andres behv er en naturlig del af hverdagen i vres børnehave, g er stærkt medvirkende til den sciale udvikling. Under samlinger eller fælles lege, der inspirerer til samarbejde, vil børnene mærke, hvad det betyder at være den, der er i centrum eller den, der må vente til det bliver hans eller hendes tur. Vi vil frmidle en fælles ansvarsfølelse fr legetøj g ting i vres hus gså ved prydning. På den måde får barnet en viden m, hvr tingene er næste gang det vil lege. Barnet får gså en plevelse af at være med til at sørge fr, at tingene er i rden. Give børnene tryghed g tillid i deres relatin til hinanden g de vksne Fr at børnene kan føle den nødvendige tryghed, skal hverdagen tilrettelægges så børnene får rum g frihed til at udvikle relatinelle kmpetencer g lystfyldte relatiner, samtidig med at der gså skal være plads til de børn, fr hvem dette er prblemfyldt. De vksne er bevidste m, at netp denne pmærksmhed er af afgørende frudsætning fr børnenes tillid. Børnene skal kunne mærke, at de vksne invlverer sig i dem g at de bliver hørt, både når de er kede, sure, vrede eller bare helt almindeligt glade. Dette er med til at skabe en tryg hverdag, hvr børnene har tillid til, at de vksne prøver at frstå baggrunden fr deres handling g gerne hjælper, når nget er svært. Krp g bevægelse er grundlag fr scial iscenesættelse g fr kmmunikatin g samarbejde. Børnene skal altså have mulighed fr at udvikle krpslige, kulturelle g sciale færdigheder g vaner, der åbner fr meningsfuld deltagelse i frskellige fællesskaber via deltagelse i børnehavens fællesskab. Vi skal stimulere det verbalt - refleksive gennem en aktiv g bevidst brug af kbling mellem idræt, bevægelse, leg g sprg. Vi skal være med til at udvikle børnenes sensibilitet g frståelse fr egen g andres indbyrdes krpslige udtryk g reaktiner. Børnene skal gså lære respekt fr egen g andres krpslige integritet ved at udvikle g styrke en frankret mral. Pædaggisk idræt: Det er især sciale g psykiske idrætslege der er i fkus her, men gså fysiske g kgnitive er med til at give børnene sciale kmpetencer. 3. Sprg Styrke børnenes evner til at frmulere sig, ved at stimulere deres sprglige frmåen Vi får børnene til at frtælle fantasihistrier. Vi læser mange bøger, rim g remser g leger med rdene. Vi taler meget m det, vi enten lige har læst eller er ved at læse eller måske gdt kunne tænke s at læse. I knflikter pfrdrer vi børnene til at sætte rd på den måde, de plever situatinen. Ligesm vi frsøger at øge deres pmærksmhed på, hvad den anden part i knflikten siger. Ofte løser børnene deres knflikter på en måde, vi vksne ikke havde frstillet s. Netp derfr er det vigtigt, at børnene selv får mulighed fr at frmulere sig g sætte rd på deres følelser. Når vi spiser vres fælles frkst, frsøger vi vksne altid at skabe så meget r ved brdet, at børnene får mulighed fr at sidde g snakke med deres valgte brddame eller herre. Vi hjælper børnene til at sætte rd på deres ønsker, samt at knkretisere disse, f.eks.: Peter vil du række mig rugbrødet?. Eller når barnet ud i luften råber mælk, beder vi barnet spørge den, der faktisk sidder ved mælken m at række den videre. På første salen har vi både alfabetet g tallene hængende fremme. Vi underviser ikke børnene i bgstaver g tal, men vi ønsker heller ikke at hlde denne spændende verden hemmelig. Det er dg væsentligt at gøre sig klart, at sprglig frmåen i børnehavealderen primært skabes via samtale, højtlæsning, sang, rim g remser.

5 Børn lærer af det, vi gør g ikke af det, vi siger. Sagt med andre rd: hvis der er uverensstemmelse mellem det, vi gør, g det vi siger, ja så gør børn, sm vi gør, g ikke sm vi siger. Frtæl mig det g jeg glemmer det. Vis mig det g jeg husker det. Lad mig gøre det g jeg frstår det. Kinesisk rdsprg I august 2004 blev det lvmæssigt bestemt at alle børn, hvr begge frældre har andet mdersmål end dansk, skal have sprgstimulering. Siden december 2008 har vi desuden skullet tilbyde alle frældre til børn i alderen 2,10 3,4 år en standardiseret 3. års sprgtest. Vi har selv et gdt fundament fr at stimulere børnene sprgligt. Ligeledes har vi et frnuftigt samarbejde med talepædaggerne /PPR g ser derfr altid de børn der har brug fr ekstra sprglig pmærksm, gså uden brug af test. Frældrene kan derfr gdt ønske nej tak til en test g stadig være helt sikre på at deres barn får ekstra hjælp eller støtte, hvis dette er nødvendigt. Pædaggisk idræt: Børnenes sprglige udvikling bliver især styrket igennem kgnitive g sciale idrætslege, ligesm vi har en sprggruppe fr de børn med særligt behv, her leger vi bl.a. idrætslege udviklet til at styrke sprget g mundmtrikken. 4. Krp g bevægelse Udvikle børnenes færdigheder, så de bliver selvhjulpne Vi vil give børnene tid til at frsøge selv. Fr eksempel ved at lade dem selv prøve at tage sk g vertøj af g på. Blandt andet er der derfr altid et mylder i garderben, da der er str frskel på, hvad det enkelte barn selv magter g hvr lang tid det tager. Ved ikke bare at klæde alle børnene på g hurtigt få afviklet kasset, bliver der mulighed fr at snakke sammen samtidig med at tøjet tages på. Dette giver gså barnet chancen fr at vkse, at blive stlt, når det pdager, at det kan selv. Der findes næsten ikke nget så gdt sm at se et barns stlte glæde, når det selv får kæmpet de regnbukser på, sm det ellers har insisteret på, at det abslut ikke selv kunne. Det er armene højt løftet ver hvedet, små hp, kæmpesmil g jeg ku, jeg ku jeg ku. Vi vil pmuntre børnene til at give udtryk fr deres behv, sådan at vi kan hjælpe dem der, hvr de har brug fr det. Vi inddrager, så vidt det er muligt, børnene i det daglige praktiske arbejde. Børnene kan altså være med til at dække brde, selv tage ud g rydde p, feje gårdspladsen sammen med vres gårdmand, lave regnskaber på kntret eller andet sjvt. På den måde kmmer børnene til at føle sig sm en vigtig del af fællesskabet. Finmtrikken bliver styrket, ikke kun igennem klip g klister, men gså igennem spisning med bestik, hjælpe hinanden med at få smurt maden, hælde mælk eller vand p fra vres små kander. Vi vil sørge fr, at barnet mærker, at det er i rden at bede m hjælp fra vksne g børn. Give gde rammer fr leg, fr herigennem at styrke fantasien, udvikle venskaber g redskaber til at løse knflikter En klg mand har engang udtalt, at der er ikke nget den vksne kan lære barnet, sm barnet ikke selv har kunnet lære igennem leg. Det trr vi lidt på. Frstået på den måde, at vi ser legen sm værende meget væsentlig. Det er først g fremmest igennem legen, at barnet udvikler sig. Legen er barnets måde at leve på.

6 Legen er gså et fristed, hvr barnet, via inspiratin, kan frhlde sig til tilværelsen g tilpasse sig den mkringliggende kultur, samt tusind andre ting. Børnene frmår at udflde et fantastisk univers, hvr alt er muligt g kun fantasien sætter grænser. Børnene kaster sig rundt mellem fantasi g virkelighed. Grænserne er flydende g børnene blander selv de frskellige ingredienser. Frdi børnene har magten ver legens væsen, kan de trække sig tilbage eller ændre det, de lige har sagt eller gjrt. Det er bare nget, vi leger ikk?. Eller: Skulle vi så ikke sige, at du var?. Legen skaber helhed fr børnene. De skaber legen, mens de leger. Børnene afgør selv, hvilket land de befinder sig i, m det er nat eller dag, m de er knger, drnninger, hunde, krigere eller andet spændende. Tingene bliver lagt i system på børnenes præmisser. Hvis legen tager en drejning, sm et barn ikke har lyst til, kan det blande ingredienserne m, eller tilsætte flere g legen går videre. Børn prøver deres følelser af i legen ved at afprøve det, de ikke tør eller magter i det virkelige liv. I legen afprøves fr eksempel det farlige g angstfulde. Langt de fleste børn elsker uhygge g mørkelege fulde af uhyre g skræmmende væsener, bld g død. I børns leg er der brug fr mange frskellige kmpetencer g sciale færdigheder, g igennem legen pøver barnet evnen til: at løse knflikter små sm stre, at samarbejde, skiftevis at lede, tage initiativ, vælge, frdele g indrdne sig, at kende sine stærke g svage sider, at kende g frstå egne g andres grænser, at beherske krppen, at frstå nrmer g regler at etablere venskaber Man kan sige, at barnet øver sig i færdigheder fra det vksne liv, g det er derfr af str betydning, at vi vksne giver legen benzin. Vi viser børnene verden ved at give dem input g plevelser. Inddrager dem, frtæller histrier, spørge ind til, g derefter huske hvad barnet frtæller, er vi med til øge barnets sprglige frmåen. Læse bøger g høre histrier på cd. Frem fr alt skal de vksne være til stede. Høre hvad børnene siger g hvrdan de plever livet. Vi vil gerne skabe mulighed fr, at børnene kan lege uden, at de føler sig vervågede. Børnene skal have mulighed fr at få følelsen af at være hemmelige. Det skal dg pinteres, at det er et krav, at de vksne hele tiden er klar ver, hvad der fregår rundt mkring i huset. På legepladsen frsøger vi at skabe krge g afgrænsede rum, der kan være med til at give børnene frnemmelsen af at lege uden hele tiden at blive frstyrret. Vi vil gerne tilbyde børnene fleksible materialer. Materialer hvr rammen fr legen/aktiviteten ikke nødvendigvis er givet på frhånd. Vi har mange kldser, mduler g puder til at bygge med, tæpper g papkasser (så længe de hlder) g udklædningsstøj. Vi har mange evighedskarruseller, rullebrædder g cykler, t mncars g tre banancykler. Ligesm vi har gynger i mange frskellige afskygninger både ude g inde. Vres legeplads g de ting der er på den, skal sammen med det legepladslandskab vi indretter, være med til at udfrdre barnets mtriske udvikling. Vi frsøger, både uden- g indendørs, at indkøbe legetøj til alle slags lege. Til rllelegene kan det være riddere, babydukker, dinsaurer, køkkenting, dukkehus etc. Til knstruktinslegene har vi stre g små trækldser, legkldser, tgbaner, biler g lignende. Vi har frskellige redskaber til at lege mtriske lege sm f.eks. terapiblde, der udfrdrer børnenes vestibulære sans, rullebrædder, evighedskarruseller, hamsterhjulet g mduler til frhindringsbaner eller ligene. Alt sammen redskaber der pfrdrer børnene til at bruge deres krp på mange frskellige g nye måder.

7 Indenfr de givne rammer, skal vi give børnene mulighed fr selv at vælge: Hvr de vil lege Hvad de vil lege Hvem de vil lege med, eller Om de vil kede sig lidt Den vksne kan hjælpe med at sætte en leg i gang, hvis der er brug fr det. Ligesm de vksne vil sætte frskellige aktiviteter g idrætslege i gang. Vi vil respektere g frsøge at styrke børnenes venskaber g samtidig hjælpe børn uden venner ind i de etablerede legegrupper, når det er muligt. Vi vil hjælpe børnene med at løse knflikter. Ngle gange ved vres bltte tilstedeværelse andre gange ved mere direkte indblanding. Igennem legen lærer børnene sig selv at kende, bliver bevidste m egne muligheder g begrænsninger g gør sig erfaringer med andre børn g vksne. Igennem både de stille g vilde lege plever, prøver g øver børnene deres egen frmåen g skaber herigennem sciale relatiner. Børnene lærer at lytte såvel verbalt sm nnverbalt. Vi trr på, at det primært er igennem legen, at børnenes mtriske, erkendelsesmæssige g sciale udvikling bliver styrket. Skabe fysiske udfldelsesmuligheder fr at styrke mtrikken, krpsbevidstheden g sanserne. Krppen er redskabet hvrmed barnet flytter sig i miljøet g hvrmed det manipulerer med mverdenen. Krppen ses i frhld til mtrik g bevægelsesfærdigheder såsm grv- g finmtrik, samt balance. Vi betragter krp g bevægelse sm redskab til at erbre verden på, ligesm vi er beviste m, at barnets beherskelse af de tre primærsanser g autmatisering af mtriske færdigheder, er afgørende fr barnets mulighed fr nye læreprcesser g vi skal derfr tilbyde en institutin, hvr det er muligt fr børnene at kunne bruge deres krp på alverdens frskellige måder. Ikke mindst skal vi tilbyde en mase frskellige idræts- g bevægelseslege g børnene skal have mulighed fr at øve g prøve g så øve g prøve lidt mere. Desuden skal der være plads til at ngle børn helst vil kigge på fra siddelinjen g afkde aktiviteten, før de prøver. At et barn sidder g kigger, betyder altså nødvendigvis ikke, at de ikke er med, eller at de har meldt sig ud af legen, fr en del børn er det deres måde at være med på g det skal respekteres g gives tid g plads til. Vi har en dejlig g frhldsvis ny legeplads g et hus, der er fyldt med trapper g små krge, frskellige rum g salen, så gså her tilgdeses barnets muligheder fr fysisk udfldelse g af prøven af egen krp. Pædaggisk idræt: Det er især fysiske idrætslege der styrker børnenes mtriske udvikling, men gså psykiske, sciale g kgnitive idrætslege vil være plagte her. 5. Natur g naturfænmener Sørge fr at børnene er ude dagligt, fr at mærke vejret g frnemme årstiderne, samt at der er højt til himmelen Fr at skærpe børnenes sanser skal vi give mulighed fr at lave bål, lege med sand, vand, jrd g mudder. Vi skal mærke g dufte årstiderne med sl, blæst, regn g sne. Lytte til fuglenes sang g se på skyerne, der driver af sted. Lave vandlege m smmeren, løbe i de smukke g mangefarvede nedfaldne blade m efteråret g have snebldkampe m vinteren. Vi er udenfr hver dag, med mindre vejret er meget dårligt. Når vi tager på tur priritere vi udeliv meget højt. Vi tager meget gerne i skven/ ud i naturen, men vi vil selvfølgelig gså benytte s af de utallige kulturelle tilbud, vres hvedstad byder på, vi er dg p.g.a. øknmien nødt til kun at benytte s af de frskellige gratis tilbud. I Hareskven har vi et fast sted, vi gerne besøger hele året rundt, hvr vi både laver bål, klatrer på stammer, finder biller i vandhullerne g ruller ned af skråningerne.

8 Pædaggisk idræt: At være ude, i sær i skven, giver både mulighed fr frdybelse g fr prøven krppen af, skven er sm en str frhindringsbane. Vi leger gerne pædaggiske idrætslege når vi er på tur, legepladser, parker g skven er alle plagte steder fr en gd idrætsleg. 6. Kulturelle udtryksfrmer g værdier I et kreativt miljø skabe mulighed fr at udflde deres skabertrang Vi frsøger at lægge vægt på æstetikken. Vi vil gerne give børnene mulighed fr at være mgivet af ting af ædle materialer. Børnene spiser deres mad af prcelænstallerkner g drikker deres mælk af rigtige glas. Vi kan gdt lide, at her er rart g, at her ser rdentligt g ryddeligt ud, fr på den måde er tingene nemmere at finde g mere indbydende at gå i gang med. Rummene skal være hyggelige, med børnenes egne kunstværker på væggene, planter i vindueskarme sv. Det skal kunne ses, at her vkses der. Børnene kan være meget hårde ved tingene i institutinen, g meget bliver desværre ødelagt. Vi snakker med vre børn m, hvr ærgerligt det er når nget går i stykker, g hvr kede af det andre bliver, når det de lige havde bygget, bliver ødelagt. Derudver er det en ufravigelig regel. at alle børn rydder det p, de har leget med, inden de går i gang med nget nyt eller går hjem. Fr at underbygge børnenes skabertrang vil vi sørge fr gde materialer, der står i børnehøjde, kvalitetsfarver, farveblyanter, liekridt, papir (uden tryk) sv. Vi har ikke tuscher i børnehaven, da disse ikke giver mulighed fr at lære farverne at kende. Når børnene maler med farver vil de kunne pdage g lære, at bl.a. blå g gul giver grøn. Til denne farvelære kan tuscher ikke anvendes. Det skal være muligt fr børnene at gå i gang uden at spørge en vksen m hjælp. Vi vil sige ja til børnenes idéer g skøre frslag, så vidt det er muligt. Når vi siger nej, skal vi gøre s klart hvad begrænsningen skyldes er der frhindringer, der evt. skyldes arbejdspresset eller er disse inden i s selv? Vi gør helst ikke brug af skabelner, da vi mener, at børnenes egen fantasi skal have lv at kmme til udtryk. Vi vil sætte prjekter i gang, hvr kreativitet g skabertrang kmmer i højsædet. Vi vil åbne børnenes øjne endnu mere ved selv at være nysgerrige g udfrskende. Vi kan skærpe børnenes pmærksmhed ved at pleve sammen med dem. Se g lytte i naturen, sætte rd på plevelser fr eksempel når vi går i teateret, besøger museer, planter g sår, snuser til skvbunden eller bare går en tur i Vanløse g ser på huse g mennesker. Vi har faste traditiner (se afsnittet traditiner s. 24) i børnehaven, sm vi hlder meget af g gerne vil fasthlde. Vi synes, at det har kulturel betydning, at vres børn plever de danske traditiner g højtider. Pædaggisk idræt: Vi frsøger at tænke den pædaggiske idrætstanke ind i så mange af vres kreative prjekter sm muligt, f.eks. den pædaggiske bagdør g bruge krppen når vi er kreative, ligge på gulvet g male, samt male med krppen.s.v. Beskrivelse af hvrdan børn med særlig behv understøttes. Vi arbejder tæt sammen med frældrene til børn, der, udver deltagelse i institutinens almindelige aktiviteter, har behv fr en mere målrettet indsats.

9 I samarbejde med frældrene finder vi frem til den bedst mulige støtte. Vi samarbejder desuden med PPR (Pædaggisk Psyklgisk Rådgivning). Det er gså her talepædaggerne er tilknyttet. Vi arbejder med scimetrisk krtlægning, hvr vi systematisk får et verblik ver, hvrdan børnenes legegrupper ser ud - m der er ngen, der er uden fr fællesskabet, sm ikke leger eller sm ikke har en bedste ven. Ligeledes arbejder vi med pædaggiske handleplaner, hvr vi specifikt tager stilling til barnets prblemstilling. Pædaggisk idræt: I pædaggiske idrætslege skal alle kunne deltage på egne præmisser g der skal være en pædaggisk bagdør i alle legene (se afsnittet pædaggisk idræt)