Hvorfor bruge dette værktøj?

Transkript

1 Indhld Intr... 3 Hvrfr bruge dette værktøj?... 4 Fakta m den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 5 Aktivitetscirklen fr den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet... 6 Frtælling... 7 Fkus... 7 Deltagere... 8 Rum... 8 Tid... 8 Redskaber... 9 Aktin... 9 Pædaggiske læreplaner Scial inklusin Fysilgi Den mtriske udvikling Kndital Knglernes sundhed Anvendt litteratur

2 Intr En fælles intentin fr Odense Kmmunes børnehuse er at bibehlde g udvikle det gde arbejde, inden fr de enkelte temaer, i den pædaggiske læreplan. Dette materiale, sm mhandler rganiseret fysisk aktivitet i uderummet, kan ses sm et supplerende værktøj til blandt andet at kunne udvikle arbejdet med temaerne Krp g bevægelse, Barnets alsidige persnlige udvikling g Sciale kmpetencer, samt arbejdet med scial inklusin. Bevægelse g fysisk aktivitet er allerede i fkus i børnehusene, g derfr skal dette værktøj betragtes sm et inspiratinsmateriale til en i frvejen aktiv hverdag. Organiseret fysisk aktivitet er i denne sammenhæng lege eller aktiviteter, sm invlverer en større gruppe børn g sm er pædagginitieret g -styret. Målet med værktøjet er at give børn i Odense Kmmunes børnehuse mulighed fr at være aktive på et højt fysisk aktivitetsniveau, med glæden ved bevægelse sm udgangspunkt. Børnenes bevægelsesglæde g udviklingen af relatiner til andre børn kan give alsidige børn med større sciale kmpetencer. Derudver kan det høje fysiske aktivitetsniveau på længere sigt gavne børnenes sundhed. Det er ønsket, at værktøjet kan understøtte pædaggens frtsatte refleksin g kreativitet i frhld til rganiseret fysisk aktivitet i uderummet. 3

3 Hvrfr bruge dette værktøj? Du får et værktøj sm kan bidrage til arbejdet med pædaggiske læreplaner! Du får et ejerskab g en energisk indstilling til de aktiviteter du igangsætter! Du udvikler dig til en kreativ g reflekterende pædagg i frhld til fysisk aktivitet! Du udvikler børns kmpetencer til at skabe g vedligehlde fællesskaber! Du gør de fysisk inaktive børn mere aktive! Du får kendskab til værktøjer, der gør dig bedre til at igangsætte g videreudvikle rganiseret fysisk aktivitet! Du udvikler børnenes mtriske færdigheder! Du pnår kncentrerede g fkuserede børn i daginstitutinen gennem det høje fysiske aktivitetsniveau! Du får kendskab til værktøjer, der kan fasthlde børnenes pmærksmhed i en rganiseret aktivitet! 4

4 Fakta m den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet Nedenstående faktabkse er en psummering af fire væsentlige mråder i frhld til arbejdet med den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet. Aktivitetscirkel Pædaggiske læreplaner Aktivitetscirklen er et redskab til at identificere de enkelte elementer i lege g aktiviteter, således at disse kan tilpasses børnegruppen. Aktivitetscirklen er gså et redskab til at pfinde g udvikle nye lege g aktiviteter. Organiseret fysisk aktivitet kan bruges i arbejdet med pædaggiske læreplaner g kan være relevant i frhld til temaerne: Krp g bevægelse, Barnets alsidige persnlige udvikling g Sciale kmpetencer. Scial inklusin Fysilgi Organiseret, fysisk aktivitet kan bidrage til arbejdet med scial inklusin. Pædaggen får mulighed fr at udvikle aktiviteter, hvr alle børn, trds deres frskelligheder, kan deltage i et fællesskab. Fysisk aktivitet er et vigtigt element i frhld til udviklingen af mtriske færdigheder. Fysisk aktivitet har betydning fr børns kndital g pbygningen af sunde g stærke kngler. 5

5 Aktivitetscirklen fr den rganiserede fysiske aktivitet i uderummet Ideen med aktivitetscirklen er at gøre pmærksm på elementerne fkus, deltagere, rum, tid, redskaber, aktin g frtælling. Disse syv elementer kan indgå i pædaggens refleksin ved udvikling af aktiviteter. Ændres et af elementerne, kan pædaggen med frdel være pmærksm på, at der gså kan være ét, eller flere af de andre elementer i aktivitetscirklen, sm bør ændres. Dette kan sikre, at legen frtsat er spændende g velfungerende fr børnene. Den efterfølgende del af pjecen vil blandt andet indehlde en uddybelse af hvert elements indhld. Ligeledes pstilles en række reflekterende spørgsmål til hvert element, sm pædaggen med frdel kan stille sig selv, hvis han/hun skal udvikle eller variere en rganiseret fysisk aktivitet. Figur 1. Aktivitetscirklen fr rganiseret fysisk aktivitet i uderummet. Frit efter Fcus Tidsskrift fr idræt, nr. 4, nvember 2007, 31. årgang. 6

6 Frtælling En gd frtælling kan sætte børnenes fantasi i sving. Ud fra frtællingen skaber børnene deres egne billeder. Derfr kan pædaggen med frdel, mens legen beskrives, bede børnene m at lægge sig ned g/eller lukke øjnene. Hvrdan frmulerer jeg reglerne, så børnene frstår dem g accepterer dem? Hvilke dyr, lyde, hverdagsmønstre sv. kan relateres til bevægelserne? Kan børnene hjælpe mig med at frtælle histrien? I frhld til bevægelse, kan specielt frtællinger m dyr være hensigtsmæssige fr alsidige g varierende bevægelser. Regler g retningslinjer i aktiviteten kan gså med frdel videregives via frtællinger. Det kan fr eksempel være banens afgrænsning, der ikke må verskrides. Pædaggen kan under frmidlingen af denne regel undgå den dikterende frmidling ver fr børnene, nemlig at de ikke må træde ud ver denne afgrænsning. Pædaggen kan fr eksempel sige, at mrådet på den anden side af afgrænsningen, er en sump fyldt af krkdiller g man skulle j nødigt blive spist af krkdillerne! Ngle af de inspirerende spørgsmål, pædaggen kan stille sig selv, fr at igangsætte den kreative prces g udviklingen af en rganiseret fysisk aktivitet, i frhld til elementet Frtælling kan være; Fkus Fkus beskriver læringsmålet med aktiviteten i frhld til hvilke færdigheder, der skal tillæres. Målet fr en aktivitet kan fr eksempel være, at børnene skal have en høj puls g derved frbedre deres knditin g udhldenhedsevne. Et andet fkus kan gså være, i hvr høj grad samarbejde eller andre sciale færdigheder, skal indgå i legen. Inspirerende spørgsmål; Kan løb, tns, tumlen g hurtige bevægelser sikre børnene en høj puls? Kan jeg flytte fkus g stadig hlde aktivitetsniveauet ppe? Kan fkus være på det fysiske, samtidig med det sciale? Hvad betyder børnenes indstilling på den enkelte dag fr fkusset? Hvilken frtælling/histrie/eventyr vil passe bedst til denne aktivitet? Hvrdan viser jeg min indlevelse g engagement i aktiviteten? 7

7 Deltagere Deltagerne er børnene, sm er invlveret i legen. Målgruppen er 3-6-årige børn. Denne gruppe af børn har frskellige frudsætninger, der skal tages hensyn til. Det kan være i frhld til alder, køn, væremåde, mtriske udvikling, højde g drøjde. I den rganiserede fysiske aktivitet er antallet af deltagere i aktiviteten en vigtig faktr. Ligeledes kan der gøres vervejelser, mkring de mange kmbinatiner af grupper g pdelinger, der kan laves i en str gruppe. Inspirerende spørgsmål; Er der frskel på alder, køn, væremåde, mtrisk udvikling, højde g drøjde? Og hvad kan jeg gøre fr at alle disse frskelligheder, vendes til en frdel fr aktiviteten? Hvr mange børn har jeg med i aktiviteten? Kan jeg ændre legen ved at gruppere børnene? Kan jeg ændre medspillere til mdspillere? frhld til det enkelte individ. Børnene kan befinde sig helt nede ved jrden, i midten eller helt ppe i luften. Endnu en faktr i rummet er krppens størrelse i frhld til krppens sfære. Er den str eller lille? Frestillingen m dette er, at krppens legemer kan være helt tæt fldet sammen, sm en gave. Eller mdsat, at krppen er så strakt sm verhvedet muligt. Inspirerende spørgsmål; Hvad vil der ske med aktiviteten, hvis vi ikke bevæger s prejst, men kravler eller sidder på numsen? Er der ngen frhøjninger eller høje ting, vi kan kmme ver eller under? Hvad sker der, hvis vi flytter aktiviteten fra den flade jrd til klatrestativet? Tid Tiden kan være aktivitetens varighed eller i hvilket temp der leges. Tid kan gså defineres sm tidsrum, intervaller eller tidspunkter. Inspirerende spørgsmål; Rum Rummet er der, hvr legen fregår. I dette tilfælde er det børnehusenes uderum, herunder hører legepladsens frm. I uderummet kan der gså være udfrskende vervejelser, mkring dimensiner g størrelser, i Kan jeg gøre legen hårdere ved at sætte temp i legen eller tage temp ud af legen? Kan aktiviteten udføres i slwmtin? Kan aktiviteten leges på tid? Kan intervaller indføres? 8

8 Redskaber Redskaber Aktin handler m der Aktin er en alternativ faktr, sm handler m at inddrages i aktiviteten. Rekvisitterne kan være i tilføre legen frnyet pmærksmhed ved at frskellige frmer, størrelser, farver, antal eller indføre en ny variatin, fr eksempel ved vægt. Ngle af de vigtigste redskaber, sm gså er retningsskift eller nyt bevægelsesmønster. Et nyt gennemgående er bevægelsesmønster kan fr eksempel være, at børnehusets legeplads g faciliteter. Beklædning børnene ændrer deres løb fra almindelig løb, til at g musik, kan gså betragtes sm redskaber, såvel løbe sm en abe med begge hænder g begge sm deltagerne kan være hinandens redskab. fødder i jrden. Et retningsskift kan være, at fra de rekvisitter, elementet rum, børnene hpper sm frøer frlæns, fr pludselig at Inspirerende spørgsmål; hppe baglæns. Aktin i en aktivitet er fte nget sm sker via en spntan indskydelse fra den, der Kan vi samle eller sprede redskaber i styrer legen. At fretage små variatiner aktiviteten? undervejs, kan fasthlde deltagernes mtivatin Kan jeg gøre aktiviteten hårdere ved at g videre fkusering på aktiviteten. finde tungere eller større redskaber? Kan musik give temp g liv i Inspirerende spørgsmål; aktiviteten? (Dg en udfrdring på en legeplads) Kan vi bruge hinanden sm redskaber? Fr eksempel kan jeg gøre den ene Kan jeg lege på maven i stedet fr på fødderne? halvdel til træer g den anden til aber! Hvad sker der hvis jeg beder dem m at løbe den anden vej? Kan jeg skabe en ny aktin ved at spørge børnene, hvad vi skal nu? Kan jeg bruge legepladsens rekvisitter til at dirigere mig i en bestemt bevægelsesretning? 9

9 Pædaggiske læreplaner Organiseret, fysisk aktivitet kan bruges i arbejdet med pædaggiske læreplaner g kan være relevant i frhld til temaerne: Krp g bevægelse, Barnets alsidige persnlige udvikling g Sciale kmpetencer. Organiseret fysisk aktivitet udvikler ligeledes børnenes sciale kmpetencer. I g med børnene tilegner sig disse sciale kmpetencer, udvikles der en anerkendelse g respekt fra de andre børn, sm kan være medvirkende til, at børnene føler sig inkluderet i fællesskabet. Børnene får dermed tryghed g tillid, til de andre børn i børnehuset. Den vksenstyrede g rganiserede aktivitet kan gså medvirke til, at ingen hldes udenfr. Organiseret fysisk aktivitet i uderummet understøtter specielt tre pædaggiske læreplanstemaer: Krp g bevægelse, Barnets alsidige persnlige udvikling g Sciale kmpetencer. I frhld til læreplanstemaet Krp g bevægelse, kan rganiseret fysisk aktivitet i uderummet blandt andet understøtte børnenes glæde ved leg. Børnene kan ligeledes få en frståelse fr, g en accept af, deres egne krppe g indgå i frskellige relatiner i rganiseret fysisk aktivitet. Barnets alsidige persnlige udvikling kan ptimeres, da rganiseret fysisk aktivitet kan give hvert enkelt barn følelsen af, at de er værdifulde deltagere i, g medskabere af, et scialt fællesskab. Derudver tilbydes børnene muligheden fr at deltage aktivt, fr herigennem at få betydningsfulde sciale erfaringer. 10

10 Scial inklusin kan derfr være en legende tilgang til udvikling af de kmmende sklebørns kmpetencer. Kmpetencer, der kan øge børnenes evne til, at deltage i fællesaktiviteter, sm er vksenstyret. Organiseret, fysisk aktivitet kan bidrage til arbejdet med scial inklusin. Pædaggen får mulighed fr at udvikle aktiviteter, hvr alle børn, trds deres frskelligheder, kan deltage i et fællesskab. Organiseret fysisk aktivitet kan fremme den sciale inklusin. I rganiserede aktiviteter kan alle børn uanset frudsætninger inkluderes, i g med at aktiviteten er vksenstyret. Det udviklede værktøj til rganiseret fysisk aktivitet i uderummet kan være med til at få pædaggen til at vende det kritiske blik imd egen pædaggisk praksis. Aktivitetscirklen kan på denne måde gøre pædaggen pmærksm på, hvrdan han/hun kan udvikle en aktivitet. En aktivitet, hvr alle børn, trds deres frskelligheder, kan få muligheden fr at være deltagere i pædaggiske aktiviteter g fællesskaber. Børnenes fællesskaber kan ligeledes udvikles ved rganiseret fysisk aktivitet, i g med at børnene bliver tvunget til at lege med, eller md alle, i aktiviteten. Dernæst kan børnene, blandt andet, lære at være fkuserede under rganiserede, vksenstyrede frhld. Organiseret fysisk aktivitet i uderummet 11

11 Fysilgi Fysisk aktivitet er et vigtigt element i frhld til udviklingen af mtriske færdigheder. Fysisk aktivitet har betydning fr børns kndital g pbygningen af sunde g stærke kngler. Dette afsnit giver dig et indblik i hvrdan krppen reagerer i frbindelse med fysisk aktivitet, g der gives uddybende frklaringer i frhld til de fysilgiske aspekter: mtrik, kndital g knglens tæthed. Afsnittet giver værktøjet et sundhedsmæssigt perspektiv. Fkus er på legen, bevægeglæden g de sciale relatiner, men i kølvandet på disse kmmer der gså en sundhedsmæssig gevinst. Den mtriske udvikling Kernen i børnenes fysiske aktivitet, set fra et fysilgisk synspunkt, er tilegnelsen af mtriske færdigheder. En veludviklet mtrik kan give barnet glæde ved at bevæge sig, glæde ved at lege, md på at udfrdre sig selv g kan være med til at understøtte barnets generelle udvikling, fysisk sm scialt. Krppens bevægelser styres af små elektriske signaler i nerverne, sm krdineres af hjernen. En nerve kan danne frgreninger til andre nerver, g t nerver kan have flere frbindelser mellem hinanden, sm alt sammen gør, at de elektriske signaler løber hurtigere. Hurtige signaler, flere nerver g frgreninger ude i musklerne g bedre krdinering i hjernen, er hvedingredienserne i den mtriske udvikling. Når børn skal udvikle deres mtrik, skal nerverne bruges g stimuleres. Udsættes børnene fr nye g anderledes bevægelsesmønstre, g stimuleres sanserne samtidig på frskellig vis, aktiveres nerverne. Gradvist dannes der flere nerver g de frgrener sig til flere mråder. Desværre får barnet ikke altid mulighederne fr, g psøger ikke selv, disse bevægelsesmæssige udfrdringer. Dette kan betyde en øget risik fr, at den mtriske udvikling hæmmes. Knsekvenserne kan kmme til udtryk i barnets sciale adfærd, g i værste fald kan de manglende mtriske færdigheder afhlde barnet fra at psøge andre i leg. I det stre hele kan dette hæmme barnets nysgerrighed. De mtriske grundelementer, sm barnet i de første leveår skal udvikle, er: Trille, rulle, rtere, krybe, kravle, stå, gå, løbe, skubbe, trække, løfte, kaste, gribe, sparke, bære, hænge, svinge, gynge, hppe, hinke, springe, svæve g lande. Ngle grundelementer er allerede lært når børnene når 3- års alderen, men en frtsat stimulering er med til at frbedre mtrikken, g gøre det nemmere at lære mere specifikke bevægelser. 12

12 Dette værktøj kan via udviklingen af vksenstyrede lege være medvirkende til at understøtte børnenes mtriske udvikling. Samtidig kan afsnittet gså ses sm den primære kilde til variatiner af legene. Næsten enhver kendt leg kan varieres således, at barnet bliver udfrdret på frskellige mtriske færdigheder. Kndital Med et højt aktivitetsniveau kan der pnås frbedringer af knditallet. Knditallet siger nget m, hvr meget ilt musklerne kan ptage pr. kil legemsvægt. Ilten bruges til at udvikle energi til muskelarbejdet, g j højere kndital, dest mere g længere kan musklerne være aktive i børnenes lege g aktiviteter. Børn er verrdnet set aktive g har generelt et frnuftigt kndital. Knditallet er derfr ikke det vigtigste at have fkus på, men undersøgelser har vist at frskellen mellem børn med højt g lavt kndital bliver større. Desuden har undersøgelser vist, at vksne med lave kndital, har en større risik fr at udvikle hjerte-kar-sygdmme g i sidste ende gså en frkrtet levealder. Det høje aktivitetsniveau kan både være medvirkende til at frbedre knditallet hs de mest inaktive børn g vise børnene, hvr sjvt det kan være at være fysisk aktiv. Knglernes sundhed Børn har under pvæksten brug fr at indtage kalk g D-vitamin til at udvikle stærke g sunde kngler. Men vitaminer g mineraler er ikke nk i sig selv. Fysisk aktivitet, g især vægtbærende aktivitet er vigtig fr udviklingen af sunde kngler. Mest effektiv er aktiviteter, hvr elementer sm løb g hp indgår. Knglerne bliver her udsat fr belastninger, sm har en gavnlig effekt. Du kan sammenligne knglernes indhld af mineraler med en psparingsknt i banken, g fysisk aktivitet med penge, der indsættes på knten. På et tidspunkt kan der ikke indsættes flere penge g man bliver nødt til at bruge psparingen. Dette sker typisk i års alderen, hvr mineralindhldet i knglerne tpper g niveauet daler resten af livet. Det gælder derfr m at have sparet så meget p sm muligt. En gd psparing kan fx frebygge udviklingen af kngleskørhed. På længere sigt kan dette værktøj bidrage til en frtsat fysisk, aktiv livsstil. Fysisk aktivitet bliver i den henseende en frebyggende franstaltning, sm kan sikre større livskvalitet. 13

13 Anvendt litteratur Pedersen, B.K.: Børn g mtin. Nyt Nrdisk Frlag Arnld Busck 2005 Andersen, L.B.: Frberg, K.: Børn g bevægelse. DR Multimedie 2003 Gjesing, G.: Nysgerrige børn i bevægelse g aktivitet i dagpleje, børneinstitutin g derhjemme. Krghs Frlag 2004 Elbæk, L.: Den akrbatiske krp i skleidrætten eller redskabsgymnastik. Fcus Tidsskrift fr Idræt, pp , nr. 2, maj 2006 Kirkegaard, L., Christiansen, T.: Aktivitetsudvikling i svømmehallen. Fcus Tidsskrift fr idræt, pp , nr. 2, 2005 Christiansen, T. g Thmsen, R.: Aktivitetsudvikling idrætsundervisningens anden ungdm. Fcus Tidsskrift fr idræt, pp , nr. 4, nvember 2007 Halling, A., Andersen, B., Agergaard, C.S. g Wrm, C.: Blden i spil teambld i teri g praksis, Syddansk Universitetsfrlag, 1. udgave, 2. plag 2007 Pedersen, C. mfl.: Inklusinens pædaggik, Hans Reitzels Frlag, 1. udgave, 2. plag 2009 Institutinsafdelingen - Odense Kmmune. Et dynamisk værktøj til udvikling af pædaggiske læreplaner. 14

14 15