Afdeling for Teoretisk Statistik August 2004 Institut for Matematisk fag Aarhus Universitet. Jørgen Granfeldt INTRODUKTION TIL SAS 1

Transkript

1 Afdeling for Teoretisk Statistik August 2004 Institut for Matematisk fag Aarhus Universitet Jørgen Granfeldt INTRODUKTION TIL SAS 1 1 Eksempler baseret på SAS 9.1 for Windows

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING DATA TRIN INDLÆSNING AF DATA DATABEHANDLING UDTRÆKNING AF DEL-DATAÆT KONSTRUKTION AF NYE VARIABLE BEREGNING GRUPPERING UDELADELSE AF VARIABLE PROC TRIN UDFØRELSE AF PROCEDURETRIN PROC PRINT PROC CONTENTS PROC SORT PROC MEANS PROC FREQ SAS PROGRAMMER SAS UNDER WINDOWS ENHANCED EDITOR VINDUET KØRSEL AF SAS PROGRAMMER KØRSEL AF DELE AF SAS PROGRAMMER LOG VINDUET OUTPUT VINDUET VÆRKTØJSBJÆLKEN SPECIFIK HJÆLP I SAS GENVEJSTASTER INDLÆSNING AF DATA FRA EN ASCII FIL EXPORT AF SAS DATASÆT TIL EXCEL REGNEARK IMPORT AF EXCEL REGNEARK PERMANENTE DATASÆT GRAFIK I SAS

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SAS SOLUTIONS SAS/ASSIST SAS/ANALYST SAS/INSIGHT DATA OG SAS PROGRAMMER FRA Statistics with Applications in Biology and Geology 38 MAKROER AUTOEXEC.SAS SAS DOKUMENTATION UDSKRIFTER FRA SAS EKSEMPLERNE STIKORDSREGISTER

4

5 INDLEDNING 5 INDLEDNING Denne introduktion til SAS er baseret på materiale, som er blevet brugt til kurserne i Bio- og Geostatistik, som siden 1992 har brugt SAS som statistisk program. Denne version er baseret på SAS 9.1 for Windows. SAS (Statistical Analysis System) er et meget omfattende kompleks af programmer til informationsbearbejdning. Her præsenterer vi det i første omgang som et programmeringssprog til statistisk databehandling. Et SAS program består typisk af to komponenter: DATA trin og PRO- CEDURE trin (PROC trin). I afsnittet om DATA trin gives en gennemgang af helt enkle manipulationer på data, herunder indlæsning, og i afsnittet PROC trin omtales summarisk nogle elementære procedurer i SAS. Gennemgangen er fortrinsvis baseret på eksempler. SAS-udskrifter, der svarer til eksemplerne, er samlet sidst i notatet. Efter afsnittene om DATA og PROCEDURE trinene, som er uafhængige af det operativsystem, som SAS kører under, følger et afsnit om afviklingen af SAS programmer under WIN- DOWS. Endelig omtales kort nogle såkaldte SAS solutions: SAS/ASSSIST, SAS/ANALYST og SAS/INSIGHT. DATA TRIN I dette afsnit er der gjort forsøg på ved hjælp af eksempler, at illustrere nogle manipulationer af data, som det er bekvemt at kende. Der er ikke tale om nogen fuldstændig beskrivelse. SAS kræver, at data er bragt på en standardiseret form. Dette opnås ved at indlæse data i et DATA trin, hvorved der oprettes et SAS-datasæt. Et datasæt, der kan bruges i SAS, består af et antal variable og et sæt af observationer af disse variable som i følgende eksempel. Det resulterende SAS-datasæt kan opfattes som en tabel med de variable som søjler og observationerne som rækker. I SAS skelnes mellem to typer af variable, numeriske variable og tekstvariable. I det følgende datasæt er fag og niveau tekstvariable og karakter er en numerisk variabel. SAS kalder en tekstvariabel for en character variable, så vi kan forfalde til at kalde en sådan for en karaktervariabel. Eksempel 1 Eksempel på datasæt til brug i SAS. fag niveau karakter mat h 10 eng h 9

6 6 INDLÆSNING AF DATA mat h 7 samf m 6 kem o 8 mat m 8 samf h 13 mus h 5 INDLÆSNING AF DATA I SAS kan man både indlæse data, som står direkte i programfilen, fra en fil og fra et eksisterende SAS-datasæt. Ethvert DATA TRIN begynder med navnet på det datasæt, man vil oprette: DATA datanavn; (sætninger) (evt. data) Et datanavn består af mindst et og højst 32 tegn. Tegnene kan være bogstaver (A,...,Z), tal (0,...,9) eller (_). Det første tegn skal være et bogstav. Danske bogstaver (æ, ø, å, Æ, Ø, Å) må ikke bruges i datanavne. Nedenstående eksempler viser, hvorledes man skriver et datasæt direkte i programfilen. Data er studentereksamenskarakterer for 8 elever. Datasættet er vist ovenfor. Hver observation indeholder oplysninger om de tre variable fag, niveau, og karakter for den enkelte student. I SAS navngives datasættet ved kommandoen DATA efterfulgt af et datanavn. De variable navngives ved komandoen INPUT efterfulgt af variabelnavne. Indtil 32 tegn tilladt i variabelnavne fra og med version 8 af SAS, men man må ikke bruge æ, ø og å og det første tegn skal være et bogstav. Hvis en variabel ikke er numerisk, angives dette ved at skrive $ efter navnet som i eksempel 2. Kommandoen DATALINES (eller CARDS) fortæller, at nu kommer data. Bemærk, at ; adskiller kommandoerne, men ikke dataværdierne. Linieskift betyder ingenting i SAS og kan indsættes for at fremme overskueligheden af programmer. Kommentarer kan indsættes i programmer mellem /* og */. Eksempel 2 Indlæsning af datasæt direkte i program. DATA eksamen; INPUT fag $ niveau $ karakter;

7 INDLÆSNING AF DATA 7 DATALINES; mat h 10 eng h 9 mat h 7 samf m 6 kem o 8 mat m 8 samf h 13 mus h 5 ; /* det er vigtigt, at det ; der afslutter data er på en linje for sig selv */ Efter dette DATA trin vil der være oprettet et SAS-datasæt, der hedder eksamen. Der vil være 8 observationer (rækker) i datasættet, og hver observation indeholder værdier for de tre variable (søjler) fag, niveau og karakter. Vi bruger i det følgende den konvention, at store bogstaver angiver de faste SAS-kommandoer. Navne, som man selv kan vælge, skrives med småt. Det er kun for klarhedens skyld. SAS skelner ikke mellem store og små bogstaver. Har man konstrueret et SAS-datasæt, kan det bruges som udgangspunkt for konstruktion af et nyt datasæt ved ordren SET. Eksempel 3 Indlæsning af eksisterende SAS-datasæt ved SET. DATA nyeks3; SET eksamen; Nu indeholder datasættet nyeks3 en kopi af datasættet eksamen. Man kan konstruere hjælpe-variable ved ordren DO. Eksempel 4 Konstruktion af SAS-variabel ved DO.

8 8 UDTRÆKNING AF DEL-DATAÆT DATA decimal; DO i=1 TO 6; OUTPUT; END; Ordren OUTPUT sørger for at der laves et SAS-datasæt indeholdende 6 observationer af variablen i med værdierne 1,2,...,6. Hvis OUTPUT var udeladt, ville decimal kun indeholde observationen 6 af i. Alle datasættene eksamen, decimal og nyeks3 ligger i et midlertidigt arbejdslager, og de bliver slettet, når man går ud af SAS. Men der kan også oprettes permanente SAS-datasæt, som kan bruges i senere SAS-kørsler. Se side 30. Permanente SAS-datasæt har især interesse, når datasættene er meget store. DATABEHANDLING Når man skal præsentere og analysere data, er det ofte interessant at udvælge dele af materialet til separat bearbejdning. Det kan også være nødvendigt at konstruere nye variable ved gruppering eller beregning. Sådanne operationer foregår i DATA trinnet. I de efterfølgende afsnit angives nogle metoder til at løse de opgaver. UDTRÆKNING AF DEL-DATAÆT Ved et udtrækning af deldatasæt forstår i udvælgelse af et datasæt, der består af en delmængde af observationerne (rækkerne) i det oprindelige datasæt. Der findes to måder at fremstille delsæt af et eksisterende datasæt. Enten ved at angive de observationer, man ønsker at medtage, eller ved at angive dem, man ikke ønsker at medtage. I begge tilfælde har man brug for et udvælgelseskriterium (logisk udtryk). Eksempel 5 Konstruktion af deldatasæt med IF. DATA nyeks5; SET eksamen; IF karakter > 8;

9 UDTRÆKNING AF DEL-DATAÆT 9 Med IF-sætningen opnås, at kun de observationer, hvor karakter >8, overføres til datasættet nyeks5. Se udskrift 5 bag i notatet. Bruges IF alene beholder man altså de udvalgte observationer. Sætningen IF... THEN DELETE har den modsatte virkning. Her udelades de udvalgte observationer som i nedenstående program. Eksempel 6 Konstruktion af deldatasæt med IF...THEN DELETE. DATA nyeks6; SET eksamen; IF karakter > 8 THEN DELETE; Her udelades de observationer, der kom med før. Se udskrift 6. Man kan bruge mere end en IF-sætning i samme program. Eksempel 7 Konstruktion af deldatasæt med flere IF sætninger. DATA nyeks7; SET eksamen; IF karakter > 8; IF niveau = h ; Resultatet er vist i udskrift 7. Bemærk, at værdien af tekstvariable skal i eller, når man bruger dem sammen med = og lignende logiske operatorer. De logiske udtryk kan sammensættes af følgende operatorer, der enten kan skrives med tegn eller bogstaver, som angivet i de to første kolonner.

10 10 BEREGNING Operatorer Forklaring Eksempel = EQ lig med karakter = 8 ^= NE forskellig fra karakter NE 8 < LT mindre end karakter <8 > GT større end karakter >8 <= LE mindre end eller lig karakter LE 8 >= GE større end eller lig karakter GE 8 IN tilhører karakter IN (6,7,8) & AND og karakter =8 & niveau = h OR eller karakter =8 OR niveau = o ^ NOT negation NOT (karakter IN (6,7,8)) Bemærk: Det vil ikke altid være nødvendigt at sætte parenteser, men det tilrådes at gøre det, da man ellers let laver logiske fejl. KONSTRUKTION AF NYE VARIABLE Som allerede nævnt findes to typer variable: numeriske variable og tekstvariable. For numeriske variable er der en øvre og en nedre grænse for størrelsen. Disse størrelser bestemmes af computerens kapacitet, og vil normalt ikke være nogen begrænsning for brugere af SAS. Tekstvariable er normalt højst otte karakterer lange, se dog bemærkningen i Eksempel 9. BEREGNING Man kan danne nye variable ved hjælp af regneudtryk. Eksempel 8 Konstruktion af nye variable ved beregning. DATA nyeks8; SET eksamen; k=10*karakter; m=13-karakter; Det nye datasæt består af de gamle variable sammen med de to nye variable k og m. Se udskrift 8.

11 GRUPPERING 11 Nedenfor følger en liste over de vigtigste regneudtryk og funktioner. Regneudtryk: ** potensopløftning * multiplikation / division + addition subtraktion Funktioner af en variabel: EXP LOG SIN COS SQRT ABS eksponentiering naturlig logaritme sinus cosinus kvadratrod numerisk værdi Funktioner af flere variable: MAX MIN maximum minimum Også her er det tilrådeligt at benytte parenteser for at undgå fejl i beregningerne. GRUPPERING IF-sætninger kan bruges til at danne grupperede variable ud fra de oprindelige variable. Eksempel 9 Konstruktion af variable ved gruppering. DATA nyeks9; SET eksamen; IF karakter GE 6 THEN bestod = ja ; ELSE bestod = nej ; SAS datasættet eksamen hentes ind, og der konstrueres en ekstra variabel bestod, der har værdien ja, når karakter er større end eller lig med 6, og nej ellers. Datasættet er vist i udskrift 9. Det er værd at bemærke, at variablen bestod ikke skal erklæres som tekstvariaben inden brugen. Den bliver tillagt sine egenskaber som tekstvariabel, når den tilegnes sin første værdi. Bemærk, at vi er forudseende og laver plads til tre tegn i variablen. Alternativt kunne man have

12 12 UDELADELSE AF VARIABLE erklæret variablen som tekstvariabel og fastsat længden til 3 tegn som i følgende programstump. Det er på denne måde man får plads til mere end 8 tegn i en tekstvariabel. DATA nyeks9; SET eksamen; LENGTH bestod $3; IF karakter GE 6 THEN bestod = ja ; ELSE bestod = nej ; UDELADELSE AF VARIABLE Der er to måder at udelade variable på. Enten angives navnene på dem, der ønskes med, sammen med ordren KEEP, eller også på dem, der ikke ønskes med, sammen med ordren DROP. Udvælgelse af variable udføres som i følgende program. Eksempel 10 Udvælgelse af variabel ved brug af KEEP. DATA nyeks10; SET eksamen; KEEP fag karakter; Datasættet eksamen indlæses. Datasættet nyeks10 indeholder de to variabel fag og karakter. Variablen niveau er ikke længere med. Udeladelse af en variabel sker på følgende måde. Eksempel 11 Udvælgelse af variable ved brug af DROP. DATA nyeks11; SET eksamen; DROP niveau; Dette program giver samme datasæt som det foregående.

13 PROC TRIN 13 PROC TRIN SAS indeholder en meget lang række af procedurer, der er inddelt i moduler efter deres anvendelsesområde. Modulerne SAS Base, SAS/STAT og SAS/GRAPH indeholder fundamentale procedurer til databehandling og -præsentation, procedurer til statistisk analyse og endelig grafisk præsentation. SAS/GRAPH indeholder procedurer til flot højopløselig grafik på skærm og laserprinter. I dette afsnit vil der lige som i afsnittet om DATA trinnet kun blive beskrevet en lille del af mulighederne i SAS. Vi nævner kun nogle få af procedurerne, som man næppe kan komme uden om i forbindelse med en statistisk analyse. Listen er slet udtømmende, for formålet er kun at illustrere PROC trinnet i et SAS program. Vi antager, at data ligger i et SAS-datasæt med netop variable, som vi har brug for. DATA trinnet antages altså at være afsluttet. Et SAS proceduretrin ser da sådan ud; PROC procnavn DATA=datanavn; (sætninger vedr. udførelsen) RUN Her gælder følgende: Datanavnet angiver, hvilket SAS-datasæt proceduren skal arbejde på. Udelades DATA=datanavn benytter proceduren det sidst oprettede SAS-datasæt. Det er en god vane, altid at specificere sit datasæt. Derved sparer man sig selv for mange overraskelser. Sætninger: Der vil for hver af de efterfølgende procedurer blive angivet en række lovlige sætninger. Her skal blot angives to, der kan benyttes for næsten alle procedurer, nemlig VAR variabelnavn og BY variabelnavn. VAR: PROC procnavn DATA=eksamen; VAR niveau; Den valgte procedure udføres kun på variablen niveau. Hvis VAR ikke angives, udføres proceduren på alle de variable i SAS-datasættet. BY: PROC procnavn DATA=eksamen; BY niveau;

14 14 PROC PRINT Proceduren udføres på alle deldatasættene bestående af observationer med samme værdi af variablen niveau. Bemærk, at SAS-datasættet skal være sorteret efter variablen niveau før proceduren udføres. PROC SORT benyttes til denne sortering, se Eksempel 14. UDFØRELSE AF PROCEDURETRIN Et proceduretrin kan udføres ved at man markerer sætningerne fra det indledende PROC til og med det afsluttende med musen og enten vælger Submit i Run eller bruger genvejstasten F3 eller klikker på ikonen med den løbende figur på værktøjsbjælken. PROC PRINT Det er til tider nyttigt at få udskrevet observationerne i et SAS-datasæt. Hertil benytter man PROC PRINT. Eksempel 12 Udskrift af datasæt ved brug af PROC PRINT. PROC PRINT DATA=eksamen; Alle datasæt i afsnittet Udskrifter fra SAS eksemplerne er udskrevet med PROC PRINT. Nedenfor er vist udskrift med PROC PRINT kombineret med VAR og BY. Eksempel 13 Udskrift af datasæt. Variabeludvælgelse og rækkefølge kan bestemmes med VAR. PROC PRINT DATA=eksamen; VAR fag karakter; Eksempel 14 Udskrift af datasæt. Opdeling i grupper med BY. PROC SORT DATA=eksamen; BY niveau; PROC PRINT DATA=eksamen; BY niveau;

15 PROC CONTENTS 15 PROC CONTENTS Vi så ovenfor, hvordan man kunne få udskrevet observationerne i et SAS-datasæt ved hjælp af PROC PRINT. Ofte er det tilstrækkeligt at få oplysninger om antallet af observationer og navnene på de variable. Til dette formål benyttes PROC CONTENTS. Eksempel 15 Summariske oplysninger om SAS-datasæt ved PROC CONTENTS. PROC CONTENTS DATA=eksamen; Dette giver udskrift 15. PROC SORT Denne procedure kan sortere et SAS-datasæt efter en eller flere variable. Eksempel 16 Sortering af SAS-datasæt ved PROC SORT. PROC SORT DATA=eksamen; BY niveau; Datasættet eksamen er efter kørsel af dette procedure trin sorteret således, at alle observationer med samme værdi af variablen niveau er samlet. Eksempel 17 Sortering af SAS-datasæt efter to variable ved PROC SORT. PROC SORT DATA=eksamen; BY niveau karakter; Nu er datasættet eksamen sorteret først efter variablen niveau, og for hver værdi af niveau er observationerne sorteret efter variablen karakter.

16 16 PROC MEANS PROC MEANS I store datamaterialer er det normalt vanskeligt at overskue alle observationerne. PROC MEANS kan være til hjælp i sådanne situationer. Samtidig er det den procedure man bruger, når man for eksempel ønsker at beregne summer og gennemsnit. Eksempel 18 Beregning af gennemsnit, min, max med mere ved PROC MEANS. PROC MEANS DATA=eksamen; VAR karakter; Dette giver udskrift 18. PROC MEANS beregner nedenstående størrelser ud fra værdierne for de enkelte observationer af SAS-variablen karakter. N OBS = antal observationer N MIN MAX MEAN STD = antal observationer med ikke-manglende værdier = værdien af den mindste observation = værdien af den største observation = gennemsnit = standardafvigelse PROC MEANS beregner også andre størrelser. Af disse er de vigtigste: SUM VAR = summen af observationerne = empirisk varians T = t-test for middelværdi 0 PRT = testsandsynligheden for t-test for middelværdi 0 Man kan selv styre, hvilke størrelser man får udskrevet ved at skrive de pågældende efter PROC MEANS i programmet. Eksempel 19 Beregning af antal, gennemsnit og sum ved PROC MEANS. PROC MEANS DATA=eksamen N MEAN SUM; VAR karakter;

17 PROC MEANS 17 Dette giver udskrift 19. PROC MEANS kan kombineres med BY som i følgende program, hvor antal sum og gennemsnit udregnes for hver værdi af variablen niveau. Eksempel 20 Beregning i grupperede materialer ved PROC MEANS og BY. PROC SORT DATA=eksamen; BY niveau; PROC MEANS DATA=eksamen N MEAN SUM; VAR karakter; BY niveau; Det er muligt at få lavet et nyt SAS datasæt med de beregnede størrelser: Eksempel 21 Oprettelse af datasæt med beregningsværdier fra PROC MEANS. PROC SORT DATA=eksamen; BY niveau; PROC MEANS DATA=eksamen N SUM; VAR karakter; BY niveau; OUTPUT OUT=sum N=n SUM=total; PROC PRINT DATA=sum; Det ny datasæt sum indeholder blandt andet de tre variable niveau, n, total, hvor n er antallet af observationer med den givne værdi af niveau og total er summen af karaktererne for den givne værdi af niveau. PROC PRINT sørger for udskrift. Datasættet er vist i udskrift 21. På tilsvarende vis kan man få datasæt, der indeholder gennemsnit eller maximum og minimum. Bemærk, at man kun kan bruge PROC MEANS på numeriske variable.

18 18 PROC FREQ PROC FREQ Ønsker man at tabellere sit SAS-datasæt kan man bruge PROC FREQ, der kan lave en- eller flersidede tabeller. Eksempel 22 Ensidet tabel (en variabel) ved PROC FREQ. PROC FREQ DATA=eksamen; TABLES karakter; Resultatet er vis i udskrift 22. Eksempel 23 Tosidet tabel (to variable) ved PROC FREQ. PROC FREQ DATA=eksamen; TABLES niveau*fag; Dette giver udskrift 23. Man ser, at tabellerne i hver celle indeholder antal, procenter, række-og søjleprocenter. Hvis der er nogle af disse oplysninger, man ikke ønsker, kan man angive dette i linien med kommandoen TABLES, som vist i eksempel 24. Eksempel 24 Tosidet tabel (to variable) uden procentangivelser. PROC FREQ DATA=eksamen; TABLES niveau*fag/nopercent NOROW NOCOL; Det er muligt at få udregnet teststørrelser for uafhængighedstest i tabeller med to variable, som vist i eksempel 25.

19 PROC FREQ 19 Eksempel 25 Uafhængighedstest i tosidet tabel ved PROC FREQ. PROC FREQ DATA=eksamen; TABLES niveau*fag/expected CELLCHI2 CHISQ NOPERCENT NOROW NOCOL; Kommandoen EXPECTED bevirker, at den forventede værdi under hypotesen om uafhængighed skrives under den observerede i tabellen. CELLCHI2 bevirker, at størrelsen (obs f orv) 2 / f orv skrives i tabellen, mens CHISQ bl.a. giver χ 2 -teststørrelsen og 2lnQ. Resultatet er vist i udskrift 25. Det er muligt at indlæse resultaterne af en kørsel med PROC FREQ i et nyt datasæt. Eksempel 26 Konstruktion af datasæt med PROC FREQ. PROC FREQ DATA=eksamen; TABLES karakter/out=tabel; Der er nu oprettet et nyt datasæt med navnet tabel. Det indeholder variablene karakter, count og percent. Datasættet er vist i udskrift 26. Sammen med PROC FREQ kan man bruge sætningen WEIGHT variabelnavn. Alle observationer vil da indgå i tabellen med en vægt svarende til værdien af den pågældende variabel. Eksempel 27 PROC FREQ med kommandoen WEIGHT. PROC FREQ DATA=eksamen; TABLES niveau*fag/ NOPERCENT

20 20 SAS UNDER WINDOWS WEIGHT karakter; NOROW NOCOL; SAS PROGRAMMER I almindelighed består et SAS program både af et DATA trin og et PROC trin. Man afslutter DATA trinnet, før man går i gang med PROC trinnet. Man må altså ikke begynde at lave om på data midt i en procedure. Når proceduren er afsluttet, kan man i princippet påbegynde et nyt DATA trin i det samme program. Et SAS program vil således typisk se ud som i det følgende eksempel. Eksempel 28 SAS program med DATA trin og PROC trin. DATA nyeks28; SET eksamen; IF karakter > 8 THEN DELETE; PROC FREQ DATA=nyeks28; TABLES niveau*fag; SAS UNDER WINDOWS Oplysningerne i afsnittene DATA trin og PROC trin har gyldighed for SAS på enhver platform: Windows, Linux, Unix og så videre. Vi skal nu beskrive lidt om afvikling af SAS programmer under Windows. Beskrivelsen er baseret på release 9.1 af SAS. Figur 1 viser SAS brugerfladen i Windows efter åbning af SAS, og efter at man har hentet programmet example3.3.sas ind i Enhanced Editor. Brugerfladen består af flere vinduer. I Figur 1 er Enhanced Editor, Log og Explorer vinduerne åbne.

21 SAS UNDER WINDOWS 21 Figur 1 SAS brugerfladen i Windows efter åbning af programmet example3.3.sas i Enhanced Editor. Figur 2 SAS brugerfladen i Windows efter kørsel af programmet example3.3.sas i Enhanced Editor.

22 22 LOG VINDUET Figur 3 Menu- og værktøjsbjælken i SAS. Udseende og funktionalitet af ikonerne afhænger af det aktive vindue. Her vist med Enhanced Editor som aktivt vindue. ENHANCED EDITOR VINDUET Programmet skrives i Enhanced Editor vinduet. Derfra kan programmet afvikles eller gemmes til senere afvikling ved at bruge et passende valg i File menuen. Eksisterende programmer hentes ind i - eller åbnes i - Enhanced Editor via File-menuen. Hvis man ser i View menuen på menulinjen, ser man, at der er en Program Editor. Den kan også bruges, men det kan ikke anbefales. Det er den oprindelige SAS editor, men den har sære træk, og så er den ikke enhanced. KØRSEL AF SAS PROGRAMMER Hvis man vælger Submit i Run eller bruger genvejstasten F3 eller klikker på ikonen med den løbende figur på værktøjsbjælken mens Enhanced Editor er det aktive vindue afvikles hele programmet i editoren. KØRSEL AF DELE AF SAS PROGRAMMER Man er ofte kun interesseret i at køre en lille del af et SAS program. For eksempel et PROC TRIN for at få en tegning eller en analyse på et deldatasæt, eller et DATA TRIN for at få opdateret et datasæt. Man markerer så det udsnit, som man vil have udført, med musen og taster F3. Det er netop når man vil benytte den mulighed, at man skal skrive navn på datasættene ind i PROC trinene. LOG VINDUET Oplysninger om kørslen vises i Log vinduet. Det kan være, at der er oprettet et SAS datasæt med for eksempel 3 variable og 8 observationer, eller at der ikke blev oprettet noget datasæt, fordi et eller andet var galt. Den almindeligste fejl er at glemme semikolon efter SAS sætninger. Det er god praksis altid at kaste et blik på vinduet og kontrollere, at alt er gået godt. Hvis man har lavet fejl i programmet, vil oplysningerne i LOG vinduet ofte bringe én på sporet af fejlen.

23 OUTPUT VINDUET 23 Figur 4 Explorer/Results winduet. OUTPUT VINDUET I Output vinduet vises resultatet af de PROC TRIN, som man har fået udført. Indholdet af Output vinduet kan gemmes ved hjælp af File menuen. (Bemærk, at udførsel af DATA TRIN aldrig giver udskrift til Output vinduet, men man kan se et resumé i Log vinduet af et DATA TRIN.) Derefter kan resultaterne redigeres i enhver editor og indgå i en rapport eller udskrives direkte. Den vigtigste facilitet i Output vinduet er valg af sidelængde. Sidelængden har indflydelse på opløsningen af de simple printer grafik tegninger, idet hver tegning fylder en hel side. En sidelængde omkring 35 linjer er passende til de fleste tegninger. Derimod vil en betydeligt større sidelængde være bekvem ved udskrifter fra for eksempel PROC FREQ og PROC GLM for at undgå SAS sideskift midt i en tabel. De mulige options for Output vinduet kan ses ved at klikke på Options i Tools menuen, og derefter på Output... Man kan også kontrollere sidelængden fra programmet med kommandoen OPTIONS PS=n;

24 24 SPECIFIK HJÆLP I SAS hvor n er antal linjer på hver side. Denne kommando kan anbringes inden et DATA trin eller inden et PROC trin. Man kan på den måde have forskellige sidelængder i forskellige dele af sit program. VÆRKTØJSBJÆLKEN Lige under menulinjen på SAS brugerfladen ligger værktøjsbjælken, som er knyttet til det aktive vindue, se Figur 3, hvor værktøjslinjen er vist med Enhanced Editor som det aktive vindue. I det første felt fra venstre på værktøjsbjælken kan man skrive kommandoer til SAS, og feltet kaldes derfor kommandofeltet eller kommandovinduet. SPECIFIK HJÆLP I SAS En vigtig anvendelse af kommandofeltet på værktøjslinjen er adgangen til hurtig specifik hjælp. Hvis man skal bruge en bestemt SAS procedure, for eksempel PROC GLM, men er i tvivl om en detalje, så taster man help glm efterfulgt af retur i kommandofeltet på værktøjslinjen, og SAS åbner et Help og Documentation vindue, hvor i man kan klikke sig frem til detaljer om PROC GLM, jævnfør Figur 5. Hvis man i det vindue klikker videre på Syntax, får man vinduet i Figur 6, hvor man får en oversigt over kommandoerne i PROC GLM, som man kan klikke videre på. Figur 5 SAS Help and Documentation vindue, som giver adgang til detaljerede oplysninger om PROC GLM.

25 GENVEJSTASTER 25 Figur 6 SAS Help and Documentation vindue for PROC GLM efter klik på SYNTAX i vinduet i Figur 5. GENVEJSTASTER Der er programmeret en række genvejstaster til de mest benyttede kommandoer. Man får et vindue med en oversigt over genvejstasterne ved at taste keys i efterfulgt af retur i kommandovinduet på værktøjsblælken. Den mest nyttige er F3, som er en farvel og tak tast ", idet den submitter programmer eller lukker vinduer, afhængigt af hvilket vindue, der er aktivt. INDLÆSNING AF DATA FRA EN ASCII FIL I Eksempel 2 står data i selve SAS programmet. Ved større datamængder bliver det uoverskueligt, og måske har man i forvejen data liggende på en ascii fil, som SAS kan læse direkte fra. Eksempel 29 Indlæsning af data fra en ascii fil. Hvis filen d:\sas\sas_for_biologer\karakter.dat har indholdet: mat h 10

26 26 EXPORT AF SAS DATASÆT TIL EXCEL REGNEARK eng h 9 mat h 7 samf m 6 kem 0 8 mat m 8 samf h 13 mus h 5 har følgende program samme effekt, som programmet i Eksempel 2. DATA eksamen; INFILE d:\sas\sas_for_biologer\karakter.dat ; INPUT fag $ niveau $ karakter; EXPORT AF SAS DATASÆT TIL EXCEL REGNEARK Man kan eksportere et SAS datasæt til et Excel regneark med PROC EXPORT som vist i Eksempel 30. Programstumpen i 30 er lavet med SASs export troldmand, som man finder under Export Data... i File menuen. De forskellige valg, som man bliver ledt igennem er vist på de fem figurer: Figur 7, Figur 8, Figur 9, Figur 10 og Figur 11. Eksempel 30 Export af SAS datasæt til Excel regneark med PROC EXPORT Man skal bare foretage tre valg: SAS datasættet navngives i DATA=, placeringen af regnearket angives med OUTFILE= og arket i regnearket navngives med SHEET=. PROC EXPORT DATA= WORK.EKSAMEN OUTFILE= "D:\sas\sas_for_biologer\karakter.xls" DBMS=EXCEL REPLACE; SHEET="ark1";

27 EXPORT AF SAS DATASÆT TIL EXCEL REGNEARK 27 Figur 7 Export Wizard Vindue 1: Valg af SAS datasæt, der skal eksporteres, det vil sige SAS library (her WORK) og datasæt (her eksamen). Figur 8 Export Wizard Vindue 2: Her vælges at eksportere til Excel. Der er talrige andre muligheder.

28 28 IMPORT AF EXCEL REGNEARK Figur 9 Export Wizard Vindue 3: Valg af filnavn for det oprettede Excel regneark. IMPORT AF EXCEL REGNEARK Man kan importere et Excel regneark med PROC IMPORT som vist i Eksempel 31. Programstumpen i 31 er lavet med SASs import troldmand, som man finder under Import Data... i File menuen. Eksempel 31 Import af Excel regneark til SAS datasæt med PROC IMPORT Man skal bare foretage tre valg: SAS datasættet navngives i OUT=, placering af det regneark der skal importeres angives med DATAFILE= og arket i regnearket udpeges med SHEET=. PROC IMPORT OUT= WORK.karakter_test DATAFILE= "D:\sas\sas_for_biologer\karakter_test.xls" DBMS=EXCEL REPLACE; SHEET="ark1"; GETNAMES=YES; MIXED=NO; SCANTEXT=YES; USEDATE=YES; SCANTIME=YES;

29 IMPORT AF EXCEL REGNEARK 29 Figur 10 Export Wizard Vindue 4: Valg af navnet på arket for det genererede regneark. Figur 11 Export Wizard: Vindue 5: Valg af fil til at gemme det genererede SAS program. Det program er vist i Eksempel 30.

30 30 PERMANENTE DATASÆT PERMANENTE DATASÆT Hvis man har større datamængder, som man skal arbejde med over længere tid, kan man med fordel indlæse data én gang for alle og gemme dem i et permanent SAS datasæt. Permanente datasæt er også en fordel, når man vil lave statistik med peg og klik, som det kan gøres i mange SAS applikationer, som for eksempel SAS/ASSIST, SAS/INSIGHT eller SAS/ANALYST. Permanente SAS datasæt er sædvanlige SAS datasæt, som gemmes som filer i brugerens katalogstruktur. De er permanente i den forstand, at de er til stede også efter SAS er lukket, men de er ikke mere permanente, end at de kan slettes af brugeren. For at kunne bruge permanente filer i brugerens katalogstruktur, skal man inde fra SAS kunne referere til katalogstrukturen. I en LIBNAME sætning fortæller man SAS, hvilket katalog man vil referere til, og man definerer samtidig en forkortelse eller et referencenavn, som man vil bruge i SAS programmet, når man skal referere til kataloget. LIBNAME sætningen består af referencenavn, som bruges internt i programmet, og det eksterne navn på kataloget omgivet af enkelte citationstegn. Referencenavnet skal være et gyldigt SAS navn, det vil sige højst 8 bogstaver (dette gælder også for SAS version 9), og i Eksempel 32 har vi brugt sasdata. I DATA sætningen i programmet angives datasættet med et dobbeltnavn, hvor et punktum adskiller navnets to dele. Første del er referencenavnet på kataloget fra LIBNAME sætningen, og anden del af navnet er datasættet i kataloget. I Eksempel 32 er datasætningen DATA sasdata.eksamen; som opretter datasættet eksamen i kataloget sasdata. Hvis man holder øje med filerne i sit katalog, vil man se, at filen rent faktisk hedder eksamen.sas7bdat. Men i referencer til datasættet i SAS programmet hedder det blot sasdata.eksamen. Det gælder også, når datasættet skal bruges igen, jævnfør Eksempel 33. Permanente datasæt lavet i SAS 9 har altså filudvidelsen sas7bdat. Eksempel 32 Oprettelse af et permanent datasæt LIBNAME sasdata d:\sas\sas_for_biologer ; DATA sasdata.eksamen; INFILE d:\sas\sas_for_biologer\karakter.dat ; INPUT fag $ niveau $ karakter;

31 GRAFIK I SAS 31 Eksempel 33 Indlæsning af et permanent datasæt LIBNAME sasdata d:\sas\sas_for_biologer ; /*herefter kan data bruges gennem DATA= i diverse PROCs, for eksempel*/ PROC PRINT DATA = sasdata.eksamen; /*eller*/ DATA kar; SET sasdata.eksamen; PROC PRINT; GRAFIK I SAS Der er mulighed for at lave flot grafik i SAS ved hjælp af PROC GPLOT.Her skal vi blot fortælle, hvordan man kan få tegningerne dirigeret til en printer. Vi nøjes med to måder. Den første (Eksempel 34) sender tegningen ud på en postscript fil, som man senere kan sende til en printer. Postscript er navnet på et sprog, som en tegning kan beskrives i, og som kan fortolkes af en postscript printer. Ved den anden metode (Eksempel 35) vises tegningen i et grafik vindue, og man kan ved at benytte Print i grafik vinduets File menu få tegningen dirigeret til en printer eller til en postscript fil. I Eksempel 34 er første linje en FILENAME sætning, som definerer et internt SAS navn for en unix fil, hvis navn står mellem enkelte citationstegn. Det interne navn på filen skal være gsasfile. GOPTIONS sætningen specificerer nogle valg i forbindelse med grafikken. Med DEV = ps specificeres, at der skal laves postscript kode, med GACCESS=gsasfile specificeres, at postscriptkoden skal skrives på filen gsasfile, og med GSFMODE=replace vælges, at nye tegninger skal overskrive indholdet af filen gsasfile. Alternativt kan man vælge GSFMODE=append, hvorved nye tegninger sættes i slutningen af filen gsasfile. Eksempel 34 Grafik til postscript fil. FILENAME gsasfile d:\sas\sas_for_biologer\eksamen.ps ; GOPTIONS DEV=ps GACCESS=gsasfile GSFMODE=replace; LIBNAME sasdata d:\sas\sas_for_biologer ;

32 32 GRAFIK I SAS TITLE1 Karakter mod niveau ; FOOTNOTE j=r Eks. 32. ; PROC GPLOT DATA=sasdata.eksamen; PLOT karakter*niveau; Dette eksempel er specielt interessant, når man vil indsætte en tegning i et LATEX dokument. Man skal være opmærksom på, at SAS indsætter kommandoen initmatrix i postscriptfilen. Den kommando skal man fjerne fra filen, inden den bruges i et LATEX dokument. For at få tegningen vist i et vindue, skal man som i Eksempel 35 vælge DEV=win i GOPTIONS sætningen. Hvis man senere vil udskrive tegningen på en bestemt printer, kan det med fordel angives med TARGET = printerdevice i GOPTIONS sætningen, fordi grafikvinduet så viser, hvordan papirkopien af tegning vil komme til at se ud. For brugere på Institut for Matematiske Fag vil et bekvemt valg af printerdevice være PS300A4, fordi den virker på samtlige laserprintere i huset. Kommandoen PROC GDEVICE C=SASHELP.DEVICES NOFS; LIST; QUIT; udskriver i OUTPUT vinduet en liste over printerdevices i SAS, som blandt andet omfatter følgende: NAME DESCRIPTION DATE PSLEPSF PostScript--encapsulated w/thin lines 09/06/2000 PS300A4 PostScript--thin lines--a4 size paper 09/06/2000 CGMMPPA CGM driver for Microsoft PowerPoint 09/06/2000 GIF GIF File Format 09/06/2000 GIF160 GIF - Size 160 x 120 pixels 09/06/2000 GIF260 GIF - Size 260 x 195 pixels 09/06/2000 GIF373 GIF - Size 373 x 280 pixels 09/06/2000 GIF570 GIF - Size 570 x 430 pixels 09/06/2000 GIF733 GIF - Size 733 x 550 pixels 09/06/2000 Driveren ps300a4 laver PostScript filer, som kan bruges til direkte udskrivning på printeren D04 og til A2, H2 og H3, men som også kan bruges til indsættelse i LATEX dokumenter. Driveren PSLEPSF laver encapsulated postscript filer af samme kvalitet som ps300a4. Eksempel 35 Grafik i vindue.

33 GRAFIK I SAS 33 GOPTIONS DEV=win TARGET=ps300A4; LIBNAME sasdata d:\sas\sas_for_biologer ; TITLE1 Karakter mod niveau ; FOOTNOTE j=r Eks. 33. ; PROC GPLOT DATA=sasdata.eksamen; PLOT karakter*niveau; Hvis man efter kørsel af programstumpen i Eksempel 35 vælger Print... i grafik vinduets File menu, bliver tegningen udskrevet, men det afhænger af de herskende GOPTIONS hvortil. Man skal være opmærksom på, at GOPTIONS forbliver i kraft, indtil de bliver ændret med en ny GOPTIONS sætning, eller til man afslutter SAS sessionen. Hvis programstumpen i Eksempel 35 viser de eneste GOPTIONS, der er sat, vil tegningen blive udskrevet til postscript printeren i D04. Hvis man derimod forinden har kørt programstumpen i Eksempel 34, vil tegningen blive udskrevet til filen gsasfil, som her er d:\sas\sas_for_biologer\eksamen.ps Bemærk iøvrigt, at det også gælder for LIBNAME og FILENAME sætningerne, at de forbliver i kraft, så hvis man i samme SAS session vil køre programstumpen i Eksempel 34 og derefter programstumpen i Eksempel 35, kan man i anden omgang udelade LIBNAME sætningen. Sædvanligvis er det en fordel, at se og godkende en tegning på skærmen inden den udskrives. Det opnås som nævnt ved at kombinere Eksempel 34 og Eksempel 35. Eksempel 36 Grafik vindue med eventuel senere udskrivning til printer. FILENAME gsasfile d:\sas\sas_for_biologer\plots\eksamen.ps ; GOPTIONS DEV=win GACCESS=gsasfile GSFMODE=replace; GOPTIONS TARGET=ps300A4; LIBNAME sasdata d:\sas\sas_for_biologer ; TITLE1 Karakter mod niveau ; FOOTNOTE j=r Eks. 34. ; PROC GPLOT DATA=sasdata.eksamen;

34 34 SAS/ASSIST PLOT karakter*niveau; SAS SOLUTIONS Ovenpå kernen i SAS er der bygget såkaldte solutions, som typisk er en brugerflader, hvor man med peg og klik får løst sine databehandlingsproblemer. Vi omtaler her kort SAS/ASSIST, SAS/ANALYST og SAS/INSIGHT. SAS/ASSIST findes som ASSIST i Solutions menuen og de to øvrige som Interactive Data Analysis (SAS/INSIGHT) og Analyst (Analyst) i Solutions menuen under Analysis. Som eksempel vil vi bruge data i Example 3.3 i Blæsild og Granfeldt: Statistics with Applications in Biology and Geology, som kan fås fra bogens hjemmeside, se side 38. Vi forudsætter, at datasættet stress med de to variable area og sample er oprettet og ligger i WORK. Variablen area indeholder totalt bladareal for 52 sojabønne stiklinger. Stiklingerne er udsat for én af fire behandlinger, som er indicet fra 1 til 4 og gemt i variablen sample. SAS/ASSIST Et hjælpemiddel til at bruge SAS uden særlige forkundskaber er ASSIST. For at bruge ASSIST kræves kun, at man læser på de forskellige skærmbilleder, som AS- SIST danner, og foretager valg ved at klikke med musen. Som et eksempel vil vi se, hvordan man kan lave en tegning i SAS. Figur 12 SAS Assist: Det det basale Assist vindue.

35 SAS/ANALYST 35 Figur 13 SAS Assist: Simple X*Y Plot vindue. -REQUIRED- markerer valg, der skal foretages. Vi klikker på GRAPHICS i det basale Assist vindue i Figur 12, klikker på PLOTS og endelig på Simple X * Y plot... Herefter åbner ASSIST det Simple X*Y Plot vindue i Figur 13, hvor tegningen endelig gøres færdig, gennem valg først af datasæt (Table), og derefter af de variable på de to akser. Når alle valg er foretaget, klikker man på Submit i Run menuen, og tegningen bliver lavet. (NB: Her dur F3 ikke som genvejstast til Submit. F3 hopper tilbage til udgangspunktet i Figur 12.) Den programstump, som har lavet tegningen, kan ses i LOG vinduet, for de forskellige klik med muset er blevet omsat til et SAS program, som er blevet kørt. Hvis man ønsker at gemme SAS programmet kan man benytte følgende trick: Åbn Program Editor og tast F4. Programmet er nu i Program Editor, og derefter kan man gemme det på en fil for sig selv til eventuel senere brug/editering i et program. SAS/ASSIST er et gammelt produkt, som har eksisteret i talrige versioner af SAS. SAS/ANALYST og SAS/INSIGHT er nok at foretrække. SAS/ANALYST SAS/ANALYST er et modul i SAS, hvor man kan få udført analyser ved at klikke sig frem med musen. Man finder programmer ved at vælge Solutions, Analyze og endelig Analyst. Menubjælken og værktøjsbjælken er nu tilpasset Analyst. Data indlæses via Open by SAS name i File menuen, og herefter ser man data som vist i Figur 16. I eksemplet i Figur 16 er der lavet et todimensionalt scatter plot, som er valgt i Graphs menuen. Dialogboksen for allokering af variable til akser er vist i Figur 15. De SAS programmer, som ligger bag de valg, som man foretager med musen, kan ses ved at klikke på Code i vinduet til venstre for datatabellen, se Figur 16. Desuden kan programmet kaldes frem i Program Editor med F4 tasten.

36 36 SAS/ANALYST Figur 14 SAS Analyst: Her skal man lægge mærke til at menubjælken og værktøjsbjælken nu er tilpasset Analyst. Figur 15 SAS Analyst 2-D Scatter PLot: Stress: Figuren viser dialogboksen for tilordning af variable til akser. Man markerer en variabel med musen, og derefter er det muligt at tilordne den til en akse.

37 SAS/INSIGHT 37 SAS/INSIGHT SAS/INSIGHT er et fortrinligt program netop til at få indsigt i et datasæt. Det er meget let at lave overskuelige tegninger og faktisk temmelig komplicerede analyser blot ved at pege og klikke med musen. Inden man starter SAS/INSIGHT, bør man have sine data som et permanent SAS datasæt eller som et midlertidigt SAS datasæt i WORK. Man finder SAS/INSIGHT som Interactive Data Analysis i Solutions menuen under Analysis. Der er rimelig hjælp at finde i Help menuen i et af SAS/INSIGHT vinduerne. Figur 16 SAS/INSIGHT: SAS brugerfladen efter åbning af SAS/INSIGHT og af datasættet stress. Menu- og værktøjsbjælker er tilpasset SAS/INSIGHT.

38 38 MAKROER DATA OG SAS PROGRAMMER FRA Statistics with Applications in Biology and Geology En stor fordel er, at man kan have internetbrowseren kørende, samtidig med at man har SAS kørende. Hvis man under arbejdet med sit eget SAS program bliver i tvivl, om hvordan en beregning eller en tegning blev udført i et eksempel, klikker man sig frem til det i browseren, og man kan eventuelt kopiere detaljer derfra med musen over i sit eget SAS program. Hjemmesiden til bogen Statistics with Applications in Biology and Geology er hvor man finder SAS programmer til alle bogen eksempler og opgaver. MAKROER En makro er en samling SAS kommandoer, som kan hentes ind i ethvert SAS program og udføres. Engelsksprogede makroer fra bogen Statistics with Applications in Biology and Geology kan ses i en browser på adressen Inden en makro kan bruges, skal SAS vide, hvor den skal hentes. Det kan gøres med en %INCLUDE sætning, som angiver den præcise placering og navnet på filen med koden til makroen. Eksempel 37 Kald af makro via %INCLUDE Med %include D:\biogeostatistics\sasmacros\bartlett.sas ; fortæller man SAS, hvor makroen bartlett skal findes, hvis navnet optræder senere i programmet. Man får udført makroen ved at skrive sætningen: %bartlett(data=stress,group=sample,var=area); hvor datasættet stress og de variable sample og area refererer til Example 3.3, som omtales på side 34 En anden mulighed end INCLUDE er at anbringe alle sine makroer i ét katalog og altid at bruge filudvidelsen sas for filerne med makroerne, og så i sit sasprogram fortælle, hvad det er for et katalog. Det gøres i en OPTIONS SASAUTOS sætning.

39 AUTOEXEC.SAS 39 Eksempel 38 Kald af makro via OPTIONS SASAUTOS= Hvis man for eksempel anbringer sine makroer i kataloget D:\biogeostatistics\sasmacros og indleder sit SAS program med OPTIONS SASAUTOS ="D:\biogeostatistics\sasmacros"; eller skriver denne sætning i autoexec.sas (se side 39), kan SAS finde koden, når en makro kaldes senere i programmet. AUTOEXEC.SAS Man har mulighed for at få udført nogle kommandoer hver gang man starter SAS. Det anbefales at skrive kommandoerne i filen autoexec.sas, som gemmes i kataloget SAS 9.1, hvor SAS er installeret. (Samme katalog, hvor SASV9.CFG ligger, så søg eventuelt efter den fil-) Det følgende er et eksempel på, hvad en autoexec.sas fil kan indeholde. Bemærk især starten af autoexec.sas, som indeholder kommandoer til Windows, så man kan bruge de danske bogstaver i grafik og udskrifter. Man skal dog stadig huske atholde sig fra danske bogstaver i variabelnavne. OPTIONS LS=76 PS=45 NODATE; LIBNAME template D:\SAS\SASUSER\GRAFIK\TEMPLATE\V8 ; LIBNAME formats D:\sas\sasuser\formater ; OPTIONS SASAUTOS ="D:\biogeostatistics\sasmacros"; /* Hermed kan alle macroer i kataloget D:\biogeostatistics\sasmacros frit bruges i SAS programmer. */ GOPTIONS TARGETDEVICE=PSLEPSF; *GOPTIONS TARGETDEVICE=cljpsa4; /* for tegninger i farver */ GOPTIONS ROTATE=LANDSCAPE; GOPTIONS GUNIT=pct CBACK=white HTITLE=4 HTEXT=2.7 FTEXT=swiss CTEXT=black CSYMBOL=black ;

40 40 SAS DOKUMENTATION /* For at gøre æ, ø og å pæne i grafik */ GOPTIONS DEVMAP=WINANSI KEYMAP=WINANSI; axis1 label=(h=3) value=(h=2.7) width=2.0 /*order=-3 to 3 by 1 */; axis2 label=(h=3) value=(h=2.7) width=2.0 /*order=5 to 23 by 2*/; x cd d:\sas\temp ; /* skifter working directory til d:\sas\temp */ /* Se nederst på SAS vinduet. Kan skiftes under en SAS session ved at dobbeltklikke derpå. Visse filer, for eksempel HTML-filer, lavet automatisk med ODS gemmes i working directory. Derfor vigtigt at vide hvor det er, så man kan rydde op. */ OPTIONS FMTSEARCH=(formats work); SAS DOKUMENTATION Der er god dokumentation i Help and Documentation vinduet, som er nævnt side 24. Her kan suppleres med, at hvis man taster help stat i kommandofeltet på værktøjsbjælken, kommer en side, som er udganspunkt for information om alle procedurerne i SAS/STAT. Tilsvarende vil indtastning af help graph give information om grafik i SAS. Derudover er der omfattende dokumentation på internetadressen

41 UDSKRIFTER FRA SAS EKSEMPLERNE 41 UDSKRIFTER FRA SAS EKSEMPLERNE Her gengives udskrifter fra udvalgte eksempler. Udskriftens nummer svarer til eksemplets nummer. Udskrift 5 OBS FAG NIVEAU KARAKTER 1 mat h 10 2 eng h 9 3 samf h 13 Udskrift 6 OBS FAG NIVEAU KARAKTER 1 mat h 7 2 samf m 6 3 kem o 8 4 mat m 8 5 mus h 5 Udskrift 7 OBS FAG NIVEAU KARAKTER 1 mat h 10 2 eng h 9 3 samf h 13 Udskrift 8 OBS FAG NIVEAU KARAKTER K M 1 mat h eng h mat h samf m kem o mat m samf h mus h Udskrift 9 OBS FAG NIVEAU KARAKTER BESTOD 1 mat h 10 ja 2 eng h 9 ja 3 mat h 7 ja 4 samf m 6 ja 5 kem o 8 ja 6 mat m 8 ja 7 samf h 13 ja 8 mus h 5 nej Udskrift 10

42 42 UDSKRIFTER FRA SAS EKSEMPLERNE OBS FAG KARAKTER 1 mat 10 2 eng 9 3 mat 7 4 samf 6 5 kem 8 6 mat 8 7 samf 13 8 mus 5 Udskrift 12 OBS FAG NIVEAU KARAKTER 1 mat h 10 2 eng h 9 3 mat h 7 4 samf m 6 5 kem o 8 6 mat m 8 7 samf h 13 8 mus h 5 Udskrift 13 OBS FAG KARAKTER 1 mat 10 2 eng 9 3 mat 7 4 samf 6 5 kem 8 6 mat 8 7 samf 13 8 mus 5 Udskrift NIVEAU=h OBS FAG KARAKTER 2 mat 10 3 eng 9 4 mat 7 5 samf 13 6 mus NIVEAU=m OBS FAG KARAKTER 7 samf 6 8 mat NIVEAU=o OBS FAG KARAKTER 1 kem 8

43 UDSKRIFTER FRA SAS EKSEMPLERNE 43 Udskrift 15 CONTENTS PROCEDURE Data Set Name: WORK.EKSAMEN Observations: 8 Member Type: DATA Variables: 3 Engine: V612 Indexes: 0 Created: 9:46 Thursday, August 13, 1998 Observation Length: 24 Last Modified: 9:46 Thursday, August 13, 1998 Deleted Observations: 0 Protection: Compressed: NO Data Set Type: Sorted: YES Label: -----Engine/Host Dependent Information----- Data Set Page Size: 8192 Number of Data Set Pages: 1 File Format: 607 First Data Page: 1 Max Obs per Page: 338 Obs in First Data Page: 8 File Name: /usr/tmp/sas_worka000039e5/eksamen.ssd01 Inode Number: Access Permission: rw Owner Name: statbib File Size (bytes): Alphabetic List of Variables and Attributes----- # Variable Type Len Pos FAG Char KARAKTER Num NIVEAU Char Sort Information----- Sortedby: NIVEAU Validated: YES Character Set: ASCII Udskrift 18 Analysis Variable : KARAKTER N Mean Std Dev Minimum Maximum Udskrift 19 Analysis Variable : KARAKTER N Mean Sum

44 44 UDSKRIFTER FRA SAS EKSEMPLERNE Udskrift 20 Analysis Variable : KARAKTER NIVEAU=h N Mean Sum NIVEAU=m N Mean Sum NIVEAU=o N Mean Sum Udskrift 21 Analysis Variable : KARAKTER NIVEAU=h N Sum NIVEAU=m N Sum NIVEAU=o N Sum OBS NIVEAU _TYPE FREQ_ N TOTAL 1 h m o

45 UDSKRIFTER FRA SAS EKSEMPLERNE 45 Udskrift 22 Cumulative Cumulative KARAKTER Frequency Percent Frequency Percent Udskrift 23 TABLE OF NIVEAU BY FAG NIVEAU FAG Frequency Percent Row Pct Col Pct eng kem mat mus samf Total h m o Total Udskrift 24 TABLE OF NIVEAU BY FAG NIVEAU FAG Frequency eng kem mat mus samf Total h m o Total

46 46 UDSKRIFTER FRA SAS EKSEMPLERNE Udskrift 25 TABLE OF NIVEAU BY FAG NIVEAU FAG Frequency Expected Cell Chi-Square eng kem mat mus samf Total h m o Total STATISTICS FOR TABLE OF NIVEAU BY FAG Statistic DF Value Prob Chi-Square Likelihood Ratio Chi-Square Mantel-Haenszel Chi-Square Phi Coefficient Contingency Coefficient Cramer s V Sample Size = 8 WARNING: 100% of the cells have expected counts less than 5. Chi-Square may not be a valid test. Udskrift 26 Cumulative Cumulative KARAKTER Frequency Percent Frequency Percent OBS KARAKTER COUNT PERCENT