Indhold. Redaktørens intro. Redigeret af Ole Helby Petersen. 1. halvår Ole Helby Petersen, redaktør, AKF

Transkript

1 Redigeret af Ole Helby Petersen 1. halvår 2012 Indhold Redaktørens intro... 1 Erfaringer fra et tværsektorielt offentligt og privat partnerskab med hjerterehabilitering... 2 Ny sammenligning af danske og svenske kommuners brug af private leverandører... 5 Borgernes præferencer for serviceforbedringer og tilkøbsydelser inden for hjemmeplejen... 7 Korte nyheder og litteratur... 9 Redaktørens intro Ole Helby Petersen, redaktør, AKF (ohp@akf.dk) Denne udgave af OPP-nyt bringer tre artikler, som præsenterer ny viden og erfaringer med offentligt-privat samarbejde. I første artikel skriver Susanne Reindahl Rasmussen, Karen Vibeke Andersen, Tove Klara Sommer, Claus Tveskov og Birgitte Lund Møller om erfaringer fra et tværsektorielt offentligt og privat partnerskab med hjerterehabilitering. I anden artikel skriver Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen med udgangspunkt i en nyudviklet indikator om niveauerne for konkurrenceudsættelse i danske og svenske kommuner. I tredje artikel skriver Jacob Ladenburg og Ole Helby Petersen om borgernes præferencer for serviceforbedringer og tilkøbsydelser inden for hjemmeplejen. Sædvanen tro rundes nyhedsbrevet af med en sektion med korte nyheder og ny litteratur på OPS- og OPP-området. Debatten om OPS og OPP fortsætter! Velkommen til første nummer af OPP-nyt i 2012 og god læselyst!

2 2 Erfaringer fra et tværsektorielt offentligt og privat partnerskab med hjerterehabilitering Af Susanne Reindahl Rasmussen Dansk Sundhedsinstitut Karen Vibeke Andersen Nyborg Kommune Tove Klara Sommer Faaborgmidtfyn Kommune Claus Tveskov Odense Universitetshospital Birgitte Lund Møller Region Syddanmark I de seneste ti år har der i stigende grad været fokus på genoptræning og rehabilitering. Ved strukturreformen fik kommunerne nye opgaver i forbindelse med genoptræning efter patienternes udskrivelse fra hospital. Samtidig blev der med sundhedsloven fra 2007 stillet krav til regioner og kommuner om at udarbejde sundhedsaftaler, hvilket var et formaliseret redskab til at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praksissektor. Det fynske modelprojekt Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt er resultatet af en sådan sundhedsaftale. Som de første i Danmark gik Region Syddanmark og to sydog østfynske kommuner et skridt videre, idet en privat aktør samt en patientforening også blev inddraget. Partnerskabsprojektet blev gennemført over en toårig periode (maj 2008 maj 2010). Med i projektet var, ud over Region Syddanmark og Faaborg-Midtfyn og Nyborg Kommuner, også Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus, praktiserende læger i de to kommuner og Hjerteforeningen. Formålet var at udvikle og afprøve et nyt koncept for hjerterehabilitering. Evalueringen af projektet er gennemført som en medicinsk teknologivurdering (MTV) og foretaget af Dansk Sundhedsinstitut. Den omfatter både en kvalitativ og en kvantitativ evaluering med fokus på organisation, teknologi (effekt), patientperspektiv samt økonomi (Rasmussen, Borst og Albæk 2011). Hjerterehabiliteringen viste sig at være effektiv, og patienterne var overvejende tilfredse. Et tværsektorielt samarbejde om tilbuddet er nu implementeret på Syd- og Østfyn. Denne artikel præsenterer nogle af de erfaringer, der er høstet undervejs i projektet og i den efterfølgende periode (Afdelingen for Kommunesamarbejde 2011 og 2012). Formål og mål Formålet med hjerterehabiliteringen har været og er fortsat at give alle patienter med iskæmisk hjertesygdom et systematisk rehabiliteringstilbud som en integreret del af behandlingen. Målet er herudover, at flest mulige patienter opnår de opstillede medicinske behandlingsmål (blodtryk og kolesterol), eventuelt forbedrer BMI og kondition samt får tilbud om et rygestop. Det kan også være et mål at fastholde arbejdsevne og dermed at kunne forblive på arbejdsmarkedet. Det helt overordnede mål for både sundhedsvæsenet og patienter er, at de undgår ny hjertesygdom og dermed genindlæggelse. Hjertepatienter har imidlertid forskellige forudsætninger og behov for at modtage rehabilitering. Det betyder, at patienterne allerede under indlæggelsen bliver stratificeret til et standardtilbud henholdsvis et udvidet tilbud med mulighed for et mere individuelt forløb med fx flere samtaler. Stratificeringen foretages af sygeplejerskerne på sygehuset på basis af deres vurdering af patientens evne til egenomsorg, se evt. den nærmere beskrivelse på Dialog-Net.dk. Partnernes ansvarsfordeling Partnerskabet blev baseret på en kontraktlig aftale, hvori de fælles mål og parternes egne mål fremgår. Yderligere er det beskrevet, hvorledes projektet organiseres med en styregruppe med ledelsesrepræsentanter, en formel projektgruppe med minimum en repræsentant fra hver part samt en projektleder, der organisatorisk er pla-

3 3 ceret i Region Syddanmark (Bilag 1 i Rasmussen, Borst & Albæk 2011). Rehabiliteringen omfatter som anbefalet i Holdningspapiret fra Dansk Cardiologisk Selskab om hjerterehabilitering (Rasmussen m.fl. 2008) en kombination af fysisk træning, kostvejledning, rygestopvejledning, gruppesamtaler, kontroller af risikofaktorer og samtaler om psykosociale reaktioner hos hjertepatienten. Den fysiske genoptræning bliver varetaget af både sygehus og hjemkommune. De første seks uger med to gange træning pr. uge tager sygehuset sig af, hvorefter hjemkommunen følger op med en tilsvarende træningsmængde. Undervejs bliver konditionen målt. De ambulante kontroller deles mellem sygehus og den praktiserende læge: Sygehuset har ansvaret for kontroller 1, 3 og 12 måneder efter indlæggelse, mens de praktiserende læger tager sig af 6-måneders-kontrollen. Kontrollerne omfatter samtale, kontrol af medicinforbrug, måling af blodtryk samt bestemmelse af kolesterol og BMI. De to kommuner giver i samarbejde med Hjerteforeningen tilbud om gruppesamtaler, hvor det at leve med en hjertesygdom, at spise sundt og motionere regelmæssigt er i fokus. Herudover får patienterne også et kommunalt tilbud om rygestop. Patienterne i det udvidede forløb har mulighed for at få ekstra samtaler med den kommunalt ansatte forløbskoordinator, fx i relation til at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, motivation til fastholdelse i livsstilsændring eller evt. koordination til andre relevante træningsformer. Udfordringer i et privat-offentligt partnerskab på tværs af sektorer Projektet har givet anledning til en fælles læringsproces mellem de samarbejdende parter. Det var én af konklusionerne i evalueringen af projektet. Overordnet er det lykkedes at etablere nye samarbejdsformer og samarbejdsrelationer. Der er imidlertid både aftaler og overgangsforløb, der kan forbedres. Samarbejde på tværs Det er især samarbejdet mellem sygehus og kommuner, der har været og fortsat er lettest at få til at fungere. Det kan væsentligst tilskrives, at der i begge kommuner er ansat en forløbskoordinator. Deres opgave er primært at koordinere patientforløb efter udskrivelse fra sygehus. Herudover er de også udfarende i forhold til at fungere som en slags indgang til det kommunale system, hvilket især er af betydning for patienter i det udvidede forløb. I projektperioden var det vanskeligt at få overdraget patienterne efter endt kommunal genoptræning/rehabilitering til et videre forløb med vedligeholdelse. Denne opgave skulle væsentligst varetages af Hjerteforeningen gennem tilbud om fx selvkørende samtalegrupper. I et sådant samarbejde er udfordringen imidlertid, at frivillige har begrænsede ressourcer. Det er derfor vigtigt at få præciseret allerede fra start, hvilke dele af rehabiliteringen de lokale afdelinger kan bidrage med og hvilke dele kommunen skal stå for. En mulighed er også, at hjertepatienterne overgår til kommunalt støttede aktiviteter eventuelt i foreningsregi. Her er udfordringen til gengæld, at det kræver overblik i forhold til at kunne udvælge den eller de rette tilbud. Det var vanskeligt at få inddraget de praktiserende læger aktivt i projektperioden. Hertil kræves mere end blot en aftale om, at det er dem, der varetager 6-måneders-kontrollen. De praktiserende læger er imidlertid en grundlæggende hjørnesten gennem deres fortløbende kontakt med patienter. I kommunerne har man derfor øget samarbejdet med praksiskonsulenten (en alment praktiserende læge, der er ansat til at arbejde for det gode patientforløb samt at smidiggøre og udvikle samarbejdet mellem almen praksis, sygehus og kommuner). En ny vej at gå kan også være de kommunale lægelige udvalg, som er blevet en del af overenskomsten. Kommunikation Erfaringen fra projektperioden er, at det er af stor betydning, at man får afstemt forventninger og udarbejdet en formel partnerskabsaftale med præcisering af samarbejdsflader, ansvarsområder herunder aftale om en formel ledelse af

4 4 partnerskabet og eventuelle økonomiske mellemværender. Her er det fx vigtigt at være opmærksom på, at patientforeningers rådgivning ikke er gratis for kommunerne. Ligeledes skal der tages højde for, at de praktiserende lægers ydelser også skal honoreres. Forskelle i organisering og kultur mellem parterne var og er fortsat en reel barriere for det gode samarbejde. Det gælder derfor om, at man i det tidlige samarbejde mødes med henblik på at få et godt kendskab til hinanden, hvilket kan lette kontakten. Erfaringen er også, at det er af stor betydning, at der er fælles kompetenceudvikling og regelmæssig feedback/evaluering af samarbejde og kvaliteten af tilbuddet om rehabilitering. Region Syddanmark er derfor gået i gang med at udvikle en fælles elektronisk kommunikationsplatform, som var planlagt, men ikke blev nået i projektperioden. Mere viden Afdelingen for Kommunesamarbejde har udarbejdet og offentliggjort en pixieudgave med erfaringer og anbefalinger for hjerterehabilitering samt et idekatalog med beskrivelse af lokale udfordringer og anbefalinger. En af de ting, der bliver arbejdet videre med er problematikken med patienters frafald i sektorovergangen. På Region Syddanmarks hjemmeside Dialog- Net.dk er det muligt at finde konkrete oplysninger om de aftaleredskaber, der er udviklet til brug for rehabiliteringsforløbet. De omfatter bl.a.: En Guide til partnerskabet samt en beskrivelse af arbejdsfordelingen i forhold til forskellige faser af rehabiliteringsforløbet. Sammenfatning Partnerskabet i Syddanmark har været en læreproces for alle parter. Læringen er at gøre en dyd ud af partnerskabsaftalen, at afstemme forventninger, fælles kompetenceudvikling og regelmæssige møder mellem parterne. Projektet og den videre drift har også vist, at der er gode muligheder for fremadrettet at have fælles håndtering af andre kroniske medicinske patienter med udgangspunkt i en partnerskabsmodel. Den overordnede erfaring er imidlertid, at ud over tid og ressourcer, kræver det også en overordnet ledelse af samarbejdet. Referencer Afdelingen for Kommunesamarbejde (2011): Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt. Erfaringer og anbefalinger. Region Syddanmark. Afdelingen for Kommunesamarbejde (2012): Hjerterehabilitering. Lokal forankring af hjerterehabilitering på tværs af sektorer. Idekatalog. Region Syddanmark. Dialog-Net.dk. Forebyggelse og sundhedsfremme i Syddanmark. Hjerterehabilitering. Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt. Rasmusen, H.; E. Prescott, A.D. Zwisler, U. Overgaard Andersen & J. Refsgaard (2008): Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom og kronisk hjerteinsufficiens et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab (DCS Holdningspapir). Cardiologisk Forum 2008(Oktober): Rasmusen, H.; E. Prescott, A.D. Zwisler, U. Overgaard Andersen & J. Refsgaard (2008): Minimumskompetencer for hjerterehabilitering et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab (DCS Holdningspapir). Cardiologisk Forum 2008(Oktober): Rasmussen, S.R.; L. Borst & J. Albæk (2011): Evaluering af Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt. København: Dansk Sundhedsinstitut. Tilgængelig fra

5 5 Ny sammenligning af danske og svenske kommuners brug af private leverandører Af Ole Helby Petersen og Kurt Houlberg AKF Der har gennem flere år været stigende fokus på anvendelse af konkurrenceudsættelse som et redskab til at inddrage private leverandører i opgaveløsningen i de danske og svenske kommuner. Diskussionen af kommunernes brug af private leverandører på tværs af Danmark og Sverige har imidlertid været begrænset af, at der ikke hidtil har eksisteret en sammenlignelig indikator for danske og svenske kommuners køb af varer og tjenesteydelser hos private aktører. I en ny analyse foretaget af AKF for Udbudsrådet har vi udviklet en ny indikator en såkaldt Privatleverandørgrad som på mere sammenlignelig vis end tidligere opgør brugen af private leverandører i de danske og svenske kommuner. Indikatoren sammenligner kommunernes brug af private leverandører inklusive køb af ydelser hos private leverandører uden afholdelse af udbud. Derimod indgår kommunernes egne vundne udbud og valg af kommunal leverandør under fritvalgsordninger af tekniske grunde ikke i den nye indikator. Resultaterne af den sammenlignende analyse viser, at danske kommuner anvender private leverandører til at løse en større andel af deres samlede opgaver end svenske kommuner. Dog er der forskelle på sektorområderne, og især på de tekniske områder inddrager de danske kommuner væsentligt oftere private leverandører i opgaveløsningen end i Sverige. Analysens metode og datagrundlag Analysen er baseret på danske og svenske kommunale nøgletal, som de opgøres af de centrale myndigheder på grundlag af de kommunale økonomisystemer i de to lande. Analysen bygger således på regnskabsdata fra danske og svenske kommuner, som de indberettes til og publiceres af henholdsvis Danmarks Statistik (DST) og Statistiska Centralbyrån (SCB). Det drejer sig for Danmark om driftsregnskaber i henhold til Budget- og regnskabssystem for kommuner og for Sverige om driftsregnskaber og modpartsregnskaber i henhold til Kommun-Bas Hertil kommer viderebearbejdede data og rapporter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet (IM), Kommunernes Landsforening (KL) i Danmark og Sveriges Kommuner og Landsting (SKL) samt særkørsler af svenske regnskabsdata rekvireret hos SCB. Analysens hovedvægt ligger på perioden og har fokus på tekniske og sociale opgaver på det skattefinansierede område. Sammenligningen omfatter, ud over den samlede kommunale servicevirksomhed, også driften på seks centrale serviceområder: dagtilbud, folkeskole, ældre/handicappede, udsatte børn/voksne, veje/parker og byudvikling, redningsberedskab mv. Den specifikke inddeling og afgrænsning af områderne er sket under hensyntagen til forskelle i regnskabssystemerne i Danmark og Sverige. Analysens hovedkonklusioner Hovedkonklusionen på analysen er, at danske kommuner samlet set bruger private leverandører til at løse en større andel af opgaverne end de svenske kommuner. Opgjort ved den nye indikator, Privatleverandørgrad, konkurrenceudsætter de danske kommuner 19,3 procent af opgaverne, mens det tilsvarende tal for de svenske kommuner er 14,0 procent. En nedbrydning på centrale kommunale opgaveområder viser desuden, at der er forholdsvis store forskelle i brugen af private leverandører ikke mindst på tværs af de tekniske områder og velfærdsområderne (se figur 1).

6 6 Figur 1 Privatleverandørgrad for seks serviceområder og for servicevirksomhed i alt (2010) Dagtilbud 10,7 16,7 Folkeskole 11,3 13,5 Ældre og handicappede 16,8 14,9 Udsatte børn og voksne Vej- og parkområdet 15,0 31,4 26,9 35,3 Danmark Sverige Byudvikling, redningsberedskab, miljø og erhvervsudvikling 4,4 37,1 Servicevirksomhed i alt 14,0 19,3 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0 Forskelle på tekniske områder og velfærdsområderne På tekniske områder såsom vej- og park, byudvikling, redningsberedskab og miljø, bruger de danske kommuner private leverandører til at løse godt en tredjedel af opgaverne. På vej- og parkområdet løses 35,3 procent af opgaverne i danske kommuner af private aktører, mens det tilsvarende tal for de svenske kommuner er væsentligt lavere, som det også fremgår af figur 1. Samme billede findes på området for byudvikling, redningsberedskab, miljø og erhvervsudvikling, hvor danske kommuner bruger private leverandører til at løse 37,1 procent af opgaverne sammenlignet med kun 4,4 procent i Sverige. På velfærdsområderne er billedet mere blandet. På ældre- og handicapområdet anvender danske kommuner private leverandører til at løse 16,8 procent af opgaverne, mens det tilsvarende tal for de svenske kommuner er 14,9 procent. På området for udsatte børn og voksne er tendensen den samme, idet danske kommuner løser 31,4 procent af opgaverne gennem brug af private leverandører sammenlignet med 26,9 procent i de svenske kommuner. På børnepasnings- og skoleområdet er billedet imidlertid omvendt. På børnepasningsområdet løser private firmaer 16,7 procent af opgaverne i Sverige, mens det samme tal i Danmark er 10,7 procent. På skoleområdet løser private leverandører 13,5 procent af opgaverne i Sverige, mens tallet for de danske kommuner er 11,3 procent. Konklusion Den nye viden betyder, at sammenligninger af niveauet for brug af private leverandører i Danmark og Sverige kan foregå på et mere kvalificeret og sammenligneligt grundlag end hidtil. Den nye viden vedrørende brugen af private leverandører bidrager bl.a. til at nuancere forestillingen, om at svenske kommuner oftere bruger private leverandører på sociale områder end danske. Nok så væsentligt er det naturligvis, hvilken effekt der er af at inddrage private leverandører i den kommunale serviceproduktion. Videre analyser på området må derfor bibringe viden om, hvorvidt der er systematiske forskelle mellem effekterne af brugen af private leverandører mellem Danmark og Sverige og mellem tekniske og sociale serviceområder. Læs mere: Houlberg, Kurt & Ole Helby Petersen (2012): Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige. AKF Notat, Kbh.: AKF.

7 7 Borgernes præferencer for serviceforbedringer og tilkøbsydelser inden for hjemmeplejen Af Jacob Ladenburg og Ole Helby Petersen AKF I takt med at flere kommuner står i en situation, hvor der prioriteres og skæres i de skattefinansierede ydelser inden for ældreplejen, opstår der et marked for tilkøbsydelser. Dette tilkøbsmarked har hidtil været forbeholdt de private leverandører, idet det ikke har været tilladt for kommunerne at tilbyde tilkøbsydelser. For nylig har frikommunerne dog fået lov til at lave forsøg med kommunale tilkøbsydelser inden for hjemmeplejen, hvilket giver en øget konkurrence mellem offentlige og private spillere på markedet. Men hvor interesserede er borgerne egentligt i at betale for forskellige serviceforbedringer og tilkøbsydelser i hjemmeplejen? Og er der specifikke typer af ydelser, som de ældre er mere interesserede i at betale for end andre typer af ydelser? Disse spørgsmål er belyst i en undersøgelse af præferencer og betalingsvillighed i forhold til serviceforbedringer og tilkøbsydelser i hjemmeplejen. Studie af præferencer for velfærdsservice Prioriteringen af den fremtidige indsats på ældreområdet, og derved også sammenligningen mellem at give de ældre tilkøbsmuligheder i forhold til de mere traditionelle serviceforbedringer, er undersøgt gennem et økonomisk værdisætningsstudie, hvor udvalgte svarpersoners præferencer for forbedringer af ældreservicen er undersøgt med den økonomiske værdisætningsmetode Choice Experiments. Præferenceundersøgelsen var en del af et større værdisætningsstudie bestilt af KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut) og udført af AKF og COWI A/S. I alt borgere fra et internetpanel (Userneed) i 12 udvalgte kommuner blev bedt om at vælge mellem forskellige pakker af serviceforbedringer på fire velfærdsområder: Børneinstitutioner, skoler, ældre, samt vej- og affaldsområdet. Ud af de respondenter, afgav respondenter svar på deres præferencer for forbedringer på ældreområdet (svarprocent: 67 %). Ud fra en kort beskrivelse af den service en fiktiv ældre person modtog, skulle svarpersonerne efterfølgende vælge imellem forskellige pakker af serviceændringer, som varierede i forhold til hjælp til rengøring (time hver anden uge eller hver uge), valgfrihed i forhold til færdiglavet mad (ingen valgfrihed eller mulighed for at vælge mellem flere retter), tid til socialt samvær i forbindelse med rengøring (ingen tid eller 15 minutter hver anden uge) og muligheden for at købe praktisk hjælp fra kommunen (ingen mulighed eller mulighed for tilkøb). Svarpersonerne blev bedt om at skulle forestille sig, at forbedringer af ældreplejen ville være finansieret ved en stigning i skatten. Resultater af undersøgelsen De gennemsnitlige betalingsviljer i figur 1 viser, at det sociale samvær, samt muligheden for at give de ældre valget mellem flere madmenuer var de to typer af ydelser, som svarpersonerne var mest villige til at finansiere som skattebetalte ydelser.

8 8 Figur 1: Betalingsviljer for serviceforbedringer Betalingsvilje (kr./husholdning/år) Ekstra rengøring 1 time hver uge Valgfri menu i madordning 15 minutters social samvær Mulighed for at købe ekstra hjælp Men interessant nok viser resultaterne også, at rengøring og ikke mindst muligheden for tilkøbsydelser havde en statistisk signifikant betydning for svarpersonernes valg. Eller sagt på en anden måde er de positive præferencer et udtryk for, at svarpersonerne ser det som en positiv egenskab ved ældreplejen, hvis de ældre kunne have mulighed for at købe ekstra ydelser. Resultatet af survey en viser på den måde, at der blandt respondenterne er opbakning til en individualisering af ældreplejen, hvor ældre borgere med særlige ønsker (og økonomisk råderum) gives mulighed for at tilkøbe serviceydelser ud over den basispakke af hjemmeplejeydelser, som den offentlige sektor tilbyder. Stor forskel i præferencerne for tilkøbsydelser Undersøgelsen viser også, at det ikke er alle svarpersonerne i undersøgelsen, der er lige positive over for at give de ældre mulighed for at købe tilkøbsydelser, når ydelsen vurderes op imod de andre ydelser. For det første synes der at være en sammenhæng mellem svarpersonernes indkomst og deres præferencer for serviceforbedringer, herunder muligheden for tilkøbsydelser. For svarpersoner med en husstandsindkomst mellem kr. årligt er der en markant stærkere præference for at give de ældre en tilkøbsordning sammenlignet med svarpersoner med en lavere husstandsindkomst. Dette er måske et udtryk for, at disse personer i højere grad ser sig som økonomisk i stand til at gøre brug af tilkøbsydelserne end borgere med lavere indkomster. Et andet interessant resultat er, at svarpersoner, som i undersøgelsen angiver at stemme på venstreorienterede partier, har signifikant stærkere præferencer for forskellige typer af serviceydelsesforbedringer, mens de ikke støtter tilkøbsordninger på hjemmehjælpsområdet. Tilsvarende gælder svarpersoner med kendskab til branchen eller offentligt ansatte. Disse svarpersoners prioritering af, hvordan ældreplejen i fremtiden skal sættes sammen, er præget af et større fokus på de mere traditionelle serviceydelser, som det offentlige typisk har varetaget tidligere. Det kan tolkes som et udtryk for en opbakning blandt disse grupper til forbedringerne af eksisterende serviceordninger frem for indførelse af tilkøbsydelser. Et interessant resultat er, at de svarpersoner, som er 50 år eller ældre, tillægger muligheden for at kunne købe tilkøbsydelser signifikant mere positiv end de svarpersoner, som er yngre. Tilsvarende har de også signifikant stærkere præferencer for ekstra rengøring og en valgfri menu. De væsentligt stærkere præferencer blandt de ældre personer kan måske forklares med, at denne gruppe er tættere på det tidspunkt, hvor de selv kan få brug for hjælp, og derfor har stær-

9 9 kere økonomiske incitamenter til at ville opprioritere plejeydelserne. Konklusion Præferenceundersøgelsen viser, at der generelt synes at være opbakning til at tilbyde personer, der modtager ældrepleje, mulighed for at købe tilkøbsydelser. Det er i sig selv en interessant konklusion, der kan tolkes som et ønske om en øget individualisering af ydelserne på hjemmeplejeområdet. Men undersøgelsen rejser også en række spørgsmål, som vi planlægger at undersøge i kommende præferenceanalyser. Et spørgsmål af fordelingsmæssig karakter vedrører, om der samfundsmæssigt er opbakning til at bruge en del af det overskud, som et udbud af tilkøbsydelser ville kunne generere til at finansiere generelle forbedringer af den offentlige service for de personer, som ikke har økonomisk råderum til tilkøbsydelser. Et andet centralt spørgsmål er, om der er præferenceforskelle mellem offentlige og private udbydere af forskellige serviceydelser, og om borgerne foretrækker, at nogle ydelser udbydes af det offentlige, mens andre løses af private leverandører. Vi kender endnu ikke svaret på dette spørgsmål, men hvis sådanne forskelle i præferencer eksisterer, er de vigtige at tage højde for i den politiske, såvel som økonomiske planlægning af den fremtidige ældrepleje. Korte nyheder og litteratur Korte nyheder Udbudsportalen har lanceret et nyt værktøj, Lovkompasset, som er et interaktivt værktøj, der skal vejlede omkring, hvilke udbudsregler der gælder i konkrete situationer. Udbudsrådet har udgivet en ny analyse af erfaringerne med konkurrence om offentlige opgaver i Danmark og Sverige. AKF har for Udbudsrådet udarbejdet en ny sammenlignelig indikator for privatleverandørgraden i danske og svenske kommuner og gennemgået de dokumenterede erfaringer med konkurrenceudsættelse inden for dagtilbud, hjemmepleje og drift af plejecentre. Udbudsrådet og Ernst & Young har offentliggjort en ny analyse af erfaringer med konkurrenceudsættelse og funktionsudbud på vejområdet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har offentliggjort en standardmodel for OPP med tre hovedmodeller for indretning af OPPsamarbejderne. En ny analyse fra Udbudsrådet viser, at antallet af klagesager i udbudssager er steget fra 78 om året i 2009 til 111 klagesager i KL og DI afholder en OPS-konference den 5. november i Odense Kongrescenter. Ny litteratur Christensen, Lasse Ring; Kurt Houlberg & Ole Helby Petersen (2012): Udlicitering eller egenproduktion hvordan forklarer den politologiske litteratur de store forskelle i kommunernes brug af private leverandører i opgaveløsningen? Tidsskriftet Politik, 15(2). Houlberg, Kurt & Ole Helby Petersen (2012): Effekter ved konkurrenceudsættelse Pilotundersøgelse af brugen af private leverandører og udgiftsniveau på udvalgte kommunale udgiftsområder. Kbh.: AKF. 12/udgivelse_1274/ Houlberg, Kurt & Ole Helby Petersen (2012): Indikatorer for kommunernes køb af eksterne ydelser i Danmark og Sverige. AKF Notat, Kbh.: AKF. 12/udgivelse_1296/

10 10 Ising, Stefan (2012): Udbud af håndværkerydelser og vedligeholdelse af kommunale ejendomme. ingsartikler/udbud-af-handvarkerydelser-/ Lange, Helle & Ulla Beyer (2012): Konkurrencepræget dialog Hvorfor og hvordan kan dialogformen bruges? ingsartikler/konkurrencepraget-dialog-- Hvorfor-og-hvordan-kan-dialogformenbruges/ Larsen, Kristian Skovgård & Lasse Møller (2012): Vurdering og vægtning af underkriteriet "pris". regler/juridiske-artikler/vurdering-og- VAGTNING-AF-UNDERKRITERIET-PRIS/ Mikkelsen, Karina Sandager (2012): Begrundelsespligt håndhævelseslovens 2, stk regler/juridiske-artikler/begrundelsespligt- --handhavelseslovens--2-stk-2-/ Petersen, Ole Helby & Ulf Hjelmar (2012): Effekter af konkurrence om offentlige opgaver i Danmark og Sverige på ældre- og daginstitutionsområdet. I: Udbudsrådet (red.) Offentlig-privat samarbejde i Danmark og Sverige Analyse, kapitel 5, Kbh.: Udbudsrådet, /udgivelse_1302/ Images/id_42682/ImageVaultHandler.aspx Udbudsportalen (2012): Vejledning: Udbud af håndværkerydelser vedligehold af kommunale ejendomme. Images/id_42668/ImageVaultHandler.aspx Udbudsrådet (2012): Effekterne af konkurrence på det kommunale vejområde. r_upload/rapporter/2012/effektanalyse_v eje/analyse_effekterne_af_konkurrence_p aa_det_kommunale_vejomraade.pdf Udbudsrådet (2012): Offentlig-privat samarbejde i Danmark og Sverige. _upload/rapporter/2012/dk-se_analyse/ Analyse_-_Offentlig-privat_samarbejde_i _Danmark_og_Sverige.pdf Wier, Mette, Ole Helby Petersen & Karsten Vrangbæk (2012): Fremtidens velfærd i krydsfeltet mellem det offentlige og private. Denoffentligesektor.dk, 9. marts torier/fremtidens-velfaerd-%e2%80%93-ikrydsfeltet-mellem-det-offentlige-og-private Vinje, Cecilia Lawson (2012): Er svenske indkøbere bedre end danske indkøbere? ingsartikler/er-svenske-indkobere-bedreend-danske-indkobere/ Petersen, Ole Helby; Ulf Hjelmar, Karsten Vrangbæk & Lisa la Cour (2012): Effects of contracting out public sector tasks. A research-based review of Danish and international studies from Kbh.: AKF. 12/udgivelse_1260/ Tiedemann, Niels (2012): Praktiske løsninger efter RenoNorden kendelsen. Udbudsportalen (2012): Tilbudsvurdering og pointtildeling hvad må man?

11 11 Redaktionelle fakta OPP-nyt formidler erfaringer med partnerskaber og offentligt-privat samspil fra forskning og praksis. Nyhedsbrevet er uafhængigt af økonomiske interesser og udsendes halvårligt. Nyhedsbrevet redigeres af Ole Helby Petersen, AKF, Anvendt KommunalForskning. Artikler bragt i OPP-nyt er udtryk for den enkelte forfatters holdninger og er ikke udtryk for redaktørens eller AKF s holdning. OPP-nyt er åbent for artikler samt bidrag til korte nyheder og litteraturomtaler. Kontakt redaktionen for nærmere aftale om bidrag. Redaktion: Ole Helby Petersen, ohp@akf.dk, telefon Teknisk redigering og layout: Karen Deth, AKF. Udgiver: AKF, Anvendt KommunalForskning.

12