Februar - Marts 2005 nr. 4

Transkript

1 93. årgang 2005 Februar - Marts 2005 nr. 4 Markedsforholdene for græs- og kløverfrø Høst af frø er en hjertesag Dosering af ukrudtsmidler mod tokimbladet ukrudt Flere end nogensinde til sæsonens avlermøder

2 DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor: Ny Østergade 9. Postboks 59. DK-4000 Roskilde. Telefon Telefax DLF-TRIFOLIUM på internettet: Afdelinger på Sjælland: Ringsted, Smålodsvej 22, Benløse, 4100 Ringsted. Tlf Fax Herfølge, Bjergvej 4, 4681 Herfølge. Tlf Fax Afdelingen på Bornholm: Aakirkeby, Birgersvej 15, 3720 Aakirkeby. Tlf Fax Afdelinger på Lolland-Falster: Nr. Alslev, Nr. Vedbyvej 1, Postboks 49, 4840 Nr. Alslev. Tlf Fax Nakskov, Stensøvej 1, 4900 Nakskov Tlf Fax Afdelingen på Fyn-Langeland: Odense, Højmevej 12, Højme, 5250 Odense SV. Tlf Fax Afdelinger i Jylland: Hadsund, Produktvej 10, 9560 Hadsund. Tlf Fax Randers, Carlsberggaard, Hadstenvej 20, 8900 Randers. Tlf Fax Langkastrup, Kastrupvej 5, Langkastrup, 8900 Randers. Tlf Fax Hedensted, Odinsvej 20, Postboks 8, 8722 Hedensted. Tlf Fax Skodborg, Industriparken 22, Skodborg, 6630 Rødding. Tlf Fax Planteforædling: DLF-TRIFOLIUM A/S, Dansk Planteforædling. Research Division Højerupvej 31, Postboks 19, 4660 Store Heddinge. Tlf Fax Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Artiklerne må gengives med kildeangivelse. Grafisk produktion og tryk: Litotryk Svendborg A/S Redaktion: Lars Johansen (ansvarshavende) lj@dlf.dk Ny Østergade 9 Postboks Roskilde Tlf Fax Redaktionsudvalg: Landskonsulent Christian Haldrup, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Skejby Århus N. Seniorkonsulent Rune Munch-Andersen Patriotisk Selskab, Ørbækvej Odense SØ. Godsejer Benny Kirkebække Christensen Hevringholm Allingåbro Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Odense SV. Gårdejer Poul Skov Nielsen Hanebjergvej 2, Sallerup Vordingborg Gårdejer Poul Jensen Øster Kyvlingsvej 10, Kyvling Tarm Gårdejer Christian Høegh-Andersen Luenhøj, Sdr. Kirkebyvej Nykøbing Falster Prodana Seeds A/S: Salg af plænegræs, færdiggræs, hydrosåning, gødning, blomsterløg og konsumfrø Fåborgvej 248, 5250 Odense SV. Tlf Fax

3 93. årgang 2005 Februar - Marts 2005 nr. 4 DLF s andelsdemokrati INDHOLD Markedsforholdene for græs- og kløverfrø Høst af frø er en hjertesag Dosering af ukrudtsmidler mod tokimbladet ukrudt Flere end nogensinde til sæsonens avlermøder Forsiden Efterspørgslen efter plænegræs er stigende i EU. Læs om de aktuelle markedsforhold inden i bladet. Her finder du DLF-TRIFOLIUM 2 Lederen 3 Markedsforholdene for græs- og kløverfrø 4 Dosering af ukrudtsmidler mod tokimbladet ukrudt i frømarken 7 Bedriftsbesøg: Høst af frø er en hjertesag 9 Frøblandinger med rajsvingel har stort potentiale 12 Sol skal der til! 13 Flere end nogensinde til sæsonens avlermøder 14 Raps som energiafgrøde giver økonomisk fordel 15 Personalia 15 Sædvanen tro kan vi glæde os over en stor deltagelse på avlermøderne. Der er interesse for såvel frøavl som andelselskabet DLF. På møderne behandles faglige emner samt markedsforholdene, og der sker valg af delegerede. Det er her, andelsdemokratiet har rod. Der vælges en delegeret for hver påbegyndt 30 aktive avlere, på landsplan 150 delegerede, som sammen med bestyrelsen udgør selskabets højeste myndighed, generalforsamlingen. Her foregår der, med udgangspunkt i bestyrelsens beretning og regnskabet, en god debat forud for valg af bestyrelse. Hver sommer har vi regionale delegeretmøder, hvor nogle udvalgte emner, selskabets strategi samt aktuelle forhold debatteres. Møderne er betydningsfulde, ikke mindst for bestyrelsen, der finder inspiration og ideer til det fortsatte virke for at gøre DLF endnu bedre. I oktober holdes igen delegeretmøder om aktuelle emner og som oplæg til den forestående generalforsamling. I løbet af året står DLF for faglige arrangementer, hvor de delegerede mødes sammen med de øvrige avlere. Hertil kommer, at delegeretforsamlingen jævnligt modtager skriftlig information om selskabet. De delegeredes opgaver er i ikke-prioriteret rækkefølge: at være bindeled mellem avlere og bestyrelse, at behandle selskabets årsrapport, altså bestyrelsens beretning og regnskabet, at fastlægge selskabets strategier, at vælge bestyrelsen, at være idéforum for ledelsen, at være selskabets lokale ambassadører, at føre tilsyn med og sikre den demokratiske proces samt endelig, at deltage i en stor fest, hver gang selskabet runder 100 år. At være DLF-delegeret er betydningsfuldt. Det er fremdeles vigtigt at vælge de fremmeste blandt ligemænd og kvinder til at varetage såvel egne som selskabets interesser. Jeg vil gerne takke alle delegerede for inspiration og stor interesse for selskabet samt for konstruktive møder. DLF har en engageret delegeretforsamling, som har en stor del af æren for, at det går selskabet godt. Jeg ser frem til et fortsat konstruktivt samarbejde og byder alle nyvalgte velkommen til arbejdet med at videreudvikle vor fælles virksomhed. Benny Kirkebække Christensen 3

4 Markedsforholdene for græs- og kløverfrø Af Truels Damsgaard Salgsdirektør DLF-TRIFOLIUM A/S Sæsonen startede med et stort efterårsforbrug, som følge af tørken i sommeren og efteråret 2003, og blev den hidtil bedste for græsfrøforbruget i EU både inden for plæne og foder. Forbruget nåede samlet op på tons, hvilket er tons mere end det største forbrugsår i 2001/02. EU-lageret pr var på ca tons, hvilket er tons mindre end ved sæsonens start, og samtidig det laveste lager, vi har set i mange år. Det faste marked og de høje priser sidste sæson betød, at importen fra tredjelande steg til tons fra tons året før. Eksporten til tredjelande steg dog også med næsten tons i samme periode, og balancen mellem import og eksport forblev derfor uændret i forhold til året før. Vi må imødese, at en øget import fra USA/Canada, forårsaget af høje europæiske priser samt en lav dollarkurs, også fortsætter i indeværende sæson. Den samlede EU-høst 2004 nåede op på tons. Stigningen i forhold til høsten 2003, der udgjorde tons, er især inden for alm. og ital. rajgræs. Høstens størrelse er bl.a. påvirket af lave udbytter i Danmark, og en normal høst i Danmark ville således have givet en EU-høst i 2004 på op imod tons. Fra og med 2005 vil de officielle EUstatistikker også indeholde høsten i de 10 nye medlemslande. Det anslås, at de i 2004 har høstet ca tons græsfrø. De væsentligste lande er Tjekkiet, Polen og Ungarn. Totalt set er de 10 nye medlemslande nettoimportører af græsfrø fra EU-15, hvilket vi regner med vil fortsætte, da vi tror på en forbrugsstigning i disse lande. Produktionen vurderes at kunne stige i Polen og forblive stabil i de øvrige lande. Afsætningen af høst 2004 er indtil nu gået trægt, da efteråret 2004 har været vådt, og forbruget af græsfrø i Nordeuropa til landbruget har derfor været mindre end normalt. I Sydeuropa har sæsonen for plænegræs derimod været god indtil nu. Hvidkløver EU-lageret er nu faldet til tons. New Zealand er ikke så stabil en producent som tidligere, og en dårlig høst i New Zealand i 2004 kombineret med den lille danske høst har medført stigende priser for hvidkløver. Vi er udsolgt og ønsker et større areal de kommende år såvel for at betjene et godt marked med vore gode hvidkløversorter som for at opbygge et lager, så vi ikke kommer i den nuværende situation, hvor vi ikke kan forsyne alle kunder. Timothe Lageret er fortsat højt, men produktionen i Sverige og Finland reduceres til høst Priserne er pæne i øjeblikket til trods for 4

5 lageret, og vi tror også på et godt marked de kommende sæsoner. Afkoblingen vil komme til at koste for timothe, men sandsynligvis kan prisudviklingen kompensere herfor. Alm. rajgræs Lageret pr var fortsat på et lavt niveau om end tons højere end året før. Forbruget ligger ret stabilt omkring tons, mens høsten i år er lidt større. Markedet er dog fortsat fast, og priserne er pæne. Efterspørgslen efter især alm. rajgræs af plænetyperne er svær at imødekomme, idet plænegræsforbruget også i efteråret har været stabilt, mens fodergræsforbruget i Nordeuropa har været for lavt. Prisniveauet for plænerajgræs er højt i USA for tiden, hvorfor der til trods for den lave US-dollarkurs ikke importeres plænerajgræs til Europa. Hvis dollarkursen fortsætter sit fald, må vi dog forvente, at der i de kommende sæsoner kan komme import igen fra USA, hvilket vil presse markedet i Europa. Prisudviklingen er derfor især afhængig af USdollaren og det nordamerikanske prisniveau, idet vi forventer en nogenlunde uændret produktion inden for EU. Forbrugsmæssigt noterer vi fortsat et stigende forbrug af plænerajgræs, og et svagt faldende forbrug inden for landbruget. Dette afspejles direkte i udlægsplanen, som vil indeholde et stigende areal med tidlige, mørkegrønne typer af plænerajgræs med højt frøudbytte, mens arealet med de sene foder- og plænetyper, som er sværere at dyrke, vil blive reduceret tilsvarende. Ital. rajgræs Markedet har været godt de seneste to år, og lageret er rekordlavt. Høst 2004 af ital. rajgræs uden for Danmark har været god, men forbruget i efteråret 2004 dårligt. Vi håber, at forbruget i foråret kan rette lidt op på dette. Vi fortsætter med en mindre produktion, som skal dække forbruget på nærmarkederne. Hybrid rajgræs Hybrid rajgræs indgår i stigende grad i landbruget som et godt alternativ til ital. og alm. rajgræs. Vore sorter er specielt efterspurgte i blandinger bl.a. til overseeding. Forbrug til overseeding ventes at stige de kommende år. Når forbruget faldt i sæsonen 2003/04 i forhold til 2002/03, skyldtes det knaphed på frø. Høsten 2004 vil derimod kunne dække efterspørgslen igen. Vi regner med, at prisniveauet falder lidt, men der er dog stadig tale om et pænt niveau. Engsvingel Produktionen af engsvingel i såvel Danmark som Europa er blevet reduceret siden høsten 2001/02. Arealet i 2005 er rekordlavt. Vi kan konstatere, at dette har fået priserne til at stige, og eftersom lageret er kommet betragteligt ned, forventes gode priser de kommende år. Hundegræs Der er stadig lagre af hundegræs, og vi har reduceret produktionen for at ændre på dette. Fremover regner vi med at skulle forsyne især det europæiske marked, hvor vi kan opnå fornuftige priser, mens det efter afkoblingen 5

6 bliver svært at konkurrere i USA og Sydamerika. Udlægsplanen til høst 2006 er derfor indrettet på en mindre produktion. Markedet er fortsat trykket af lagrene, og priserne er lave. Vi tror dog på, at en mindre produktion i 2005 og 2006 vil medføre bedre priser igen. Rødsvingel Efter en lille høst i 2004 er lagrene mere end halveret de seneste to sæsoner. Forbruget, som næsten udelukkende er inden for plænesektoren, er forblevet meget højt. Vi har øget vor produktion lidt til 2005 og vil fortsætte på samme niveau i Der vil stort set kun blive udlagt nye sorter, hvor frøudbyttet er helt i top, og vi regner derfor med også fremover at kunne konkurrere med den canadiske produktion. Det er forventningen, at der vil blive produceret mere rødsvingel i Canada i 2006, hvilket kan presse det europæiske marked. Valutaudviklingen med en forholdsvis stærk canadisk dollar overfor US-dollaren er gavnlig for os i denne sammenhæng, da det lægger en dæmper på importen til EU. Stivbladet svingel Stivbladet svingel er på grund af sin hårdførhed og ringe krav til jordbundsforhold ønsket i blandinger, der bruges til mere vanskelige områder (vejrabatter o.lign.). Vi vil producere stivbladet svingel på et uændret areal. Markedet er i god balance, og priserne er stabile. Strandsvingel Efter en rekordstor høst i 2003 blev høst 2004 dårlig i Danmark. Resten af EU har haft en normal høst 2004, men samlet set betyder det, at forsyningen er mindre end efterspørgslen. Vi vil fortsætte med en udlægsplan på samme niveau som tidligere. Der importeres for tiden en del strandsvingel fra USA, som har haft betydelige lagre, men forventningen er, at de fra næste sæson vil have bedre balance i markedet og dermed kun lidt overskud til eksport til Europa. Strandsvingel bliver ramt af afkoblingen, men vi forventer en positiv prisudvikling, der gør, at arten fortsat vil være konkurrencedygtig i forhold til konkurrerende afgrøder. Engrapgræs Forbruget har været overraskende højt i sidste sæson, hvilket er positivt for markedsudviklingen. Produktionen i EU er næsten udelukkende i Danmark. Der reduceres fortsat arealer i Holland, og den væsentligste konkurrent fremover bliver derfor nok USA, som har en stor produktion af engrapgræs, men indtil videre kun få sorter på liste i EU. Vi regner med en stabil prisudvikling de kommende år. SØGÅRD-FONDEN Hermed indkaldes ansøgninger til Søgård-Fonden. Af fondens midler kan der ydes tilskud til forsøg med frøavl af græsser og kløver, offentliggørelse af resultater samt udgifter i forbindelse med deltagelse i kongresser, der omhandler frøavl. Ansøgninger om støtte bedes sendt, så de er fonden i hænde senest den 14. februar Udlodning af støtte sker pr. 1. april. Fondens adresse er: SØGÅRD-FONDEN c/o Brancheudvalget for Frø Vesterbrogade 4A, 1.sal 1620 København V. Att: Ole Bech Bondesen 6

7 Dosering af ukrudtsmidler mod tokimbladet ukrudt i frømarken Af Peter Krog-Meyer Avlschef DLF-TRIFOLIUM A/S I de senere år har vi oplevet et større indhold af ukrudtsfrø i renvarepartierne. Det gælder såvel ukrudtsgræs som tokimbladet ukrudt. Konsekvenserne af dette er ikke kun en dårligere kvalitet, men også en dårligere afregning for frøavleren. Større mængder ukrudtsfrø i råvaren vil desuden ofte resultere i et højere rensesvind. Målet er derfor rene marker, og derfor er ukrudtsbekæmpelse meget vigtig i frømarken. I det følgende stilles der skarpt på bekæmpelse af tokimbladet ukrudt. Generelt Normalt kan frø fra de fleste tokimbladede ukrudtsarter renses fra græsfrø, men små ukrudtsfrø sætter sig fast i græsfrøets yderavne og kan ikke fjernes i renseprocessen. Græsfrømarkerne skal derfor også holdes fri for tokimbladet ukrudt. De hyppigst forekommende tokimbladede ukrudtsarter i frømarken er kamille, fuglegræs, agerstedmoder og ærenpris, men også arter som burresnerre, valmue og storkenæb forekommer oftere i dag end for få år siden. Skræpper er uønsket ukrudt og skal bortsprøjtes, da stadig flere af vore kunder stiller som krav, at færdigvaren er fri for indhold af skræppe. I de senere år har vi oplevet en stigende mængde af ukrudtsfrø i renvarepartierne, og konsekvenserne af dette er ikke kun en dårligere kvalitet i de færdige produkter, men også en dårligere afregning for frøavleren. Det er derfor vigtigt at sætte ind med bekæmpelsen af såvel ukrudtsgræs som tokimbladet ukrudt i frøgræsmarken på det rigtige tidspunkt. Frømarkens tilstand Man bør allerede i planlægningsfasen overveje, hvilke typer ukrudt og hvilket ukrudtstryk, der er i udlægsmarken. Det har betydning for valg af ukrudtsmiddel og dosering. Et alt for stort ukrudtstryk vil i mange tilfælde udelukke frøavl. Skal der dyrkes arter eller fine plænesorter med relativ svag konkurrenceevne, er det vigtigt, at marken er helt ren for ukrudt. Såvel græsukrudt som et generelt højt ukrudtstryk vil koste udbytte og føre til en lavere renhed. En veletableret frømark er en vigtig forudsætning for en vellykket avl. Såbedets tilberedning, udlæggets etablering og en passende plantebestand vil i samspil med bl.a. ukrudtsbekæmpelse og vejrbetingelserne danne grundlag for avlen. En grundig ukrudtsbekæmpelse i udlæg udlagt i dæksæd er vigtig. I udlæg udlagt i renbestand skal ukrudtet bekæmpes straks i efteråret. Splitsprøjtning anbefales for at kunne foretage den første behandling tidligt og derefter en opfølgning for at få ryddet helt op. Behandling i foråret En kritisk vurdering skal finde sted om foråret ved vækststart. En gennemgang af marken (sammen med frøavlskonsulenten) vil afdække de bekæmpelsesbehov og muligheder, der findes. Derudover er det vigtigt at inddrage de forhold i marken, hvor der erfaringsmæssigt kan forekomme problemer: Er der en større bestand af senere fremspirende ukrudt f.eks. burresnerre? Er der områder af marken (lavninger, gamle skel eller lign.), hvor der skal bruges en højere dosering eller pletsprøjtes med et specielt middel? Figur 1: Ukrudtsmidler mod tokimbladet ukrudt. Er der stigende problemer med tidsler og andet frøukrudt, som spredes med vinden over store afstande? Sådanne overvejelser er vigtige at tænke igennem for at sikre den bedste bekæmpelse. Valg af ukrudtsmiddel Ukrudtsbekæmpelsen skal normalt bygges op omkring tre hovedmidler: Primus, Ariane FG og DFF. Derudover kan især specialmidlerne Matrigon, Starane 180 S og MCPA 750 anvendes. Express ST bruges IKKE i foråret. I flere år, da udvalget af ukrudtsmidler blev mindre, var Ariane FG og Ariane Super de mest anvendte midler, når man skulle bekæmpe en bred ukrudtsbestand. Ariane Super blev især anvendt, hvor der var tale om renbestandsudlæg. Efter at Primus i 2003 er kommet på markedet, er Ariane Super udgået. DFF fik i 2002 en Off-label godkendelse (anvendelse på brugerens eget ansvar). Dette middel er en velegnet blandingspartner, da det især har en god virkning på ærenpris, agerstedmo- Middel Aktivstof Dosering Temperatur Bemærkning Virkning navn navn pr. hektar anbefaling særlig Primus Florasulfam 0,075-0,15 l fra 3 gr. Alm. ukrudt Ariane FG Fluroxypyr 2,5-3,5 l over 12 gr. Bred Clopyralid ukrudtsbestand MCPA DFF Diflufenican 0,07-0,15 l fra 2 gr. Off-label ærenpris, agerstedmoder, tvetand Matrigon Clopyralid 0,7-1,5 l fra 12 gr. Kamille, tidsel Starane180S Fluroxypyr 0,8 l fra 8 gr. Burresnerre, Skræppe Gratil Amidosulfuron gram fra 5 gr. Burresnerre, Skræppe MCPA 750 MCPA 0,7-2,7 l fra 12 gr. Tidsel brakmarksukrudt 7

8 Forår i frømarken: massiv bestand af kamille og forekomst af tvetand, fuglegræs, ærenpris og burresnerre. Samme mark 14 dage senere: vellykket behandling med 1,5 l Ariane FG + 0,05 l Primus pr. ha. der og tvetand, hvor de fleste midler har en svag effekt. Matrigon og Starene 180 S er velkendte specialmidler enten til målrettet brug eller som blandingspartnere. De har en skånsom virkning og kan anvendes frem til blomstring. Gratil er et nyere produkt, som kan anvendes ved lavere temperaturer. MCPA er et velkendt hormonmiddel og kan i frømarker anvendes til den traditionelle bekæmpelse af hormonfølsomt u- krudt såsom agerkål, raps, brandbæger og mælkebøtte. Ikke mindst i kampen mod tidsel og andet rodukrudt er MCPA en vigtig indsatspartner. Anbefaling 2005 Målet er rene frømarker! I frømarker, som ligger mere end ét år, er der ofte i det tidlige forår tilsyneladende ikke ukrudt af betydning, men mange fortryder senere, at de ikke behandlede marken og derfor må køre med en forhøjet dosering. Vær derfor kritisk fra starten. Kommer der erfaringsmæssigt problemer, er det bedre og billigere at bekæmpe i tide, mens ukrudtet er småt. En generel anbefaling mod tokimbladet ukrudt i foråret 2005 vil være en kombination af midlerne Primus og Ariane FG eller Primus og DFF hver i halv dosering. D.v.s. 0,05 l Primus + 1,5 l Ariane FG eller 0,05 l Primus + 0,07 l DFF pr. hektar. Matrigon anvendes især mod kamille eventuelt som forstærkning af ovennævnte blandinger. Ligeledes anvendes Starane 180 S mod burresnerre, eventuelt som forstærkning. Dosering vil for begges vedkommende være meget afhængig af temperatur, vækstforhold og ukrudtets størrelse. MCPA 750 anvendes især mod tidsler. Der må anvendes 0,7 l i førsteårsmarker udlagt i korn og op til 2,7 l i flerårige marker. Normalt er 1,5 l pr. hektar nok. Blandinger med andre produkter som svampe-, insekt-, vækstreguleringsmidler og mangan kan i nogle tilfælde lade sig gøre. Man skal være klar over at - selv om det kan lade sig gøre vil der som regel være en vis risiko. Græsmidler som f.eks. Hussar anvendt i engrapgræs vil også have en effekt på mange tokimbladede ukrudtsarter. Reduceret dosering? Under de rette vækst- og fugtighedsforhold vil doseringer ofte kunne reduceres med op til 25%. Det kræver dog, at man er helt klar over, hvilke ukrudtsarter der er kritiske, og hvilket vækststadium de befinder sig på. Det nytter ikke at have en dagsaktuel opskrift fra rådgiveren, hvis der går 14 dage, inden man kan foretage behandlingen! Målet er rene marker. Derfor er det vigtigt at få det rigtige resultat første gang. En omsprøjtning er i den sammenhæng en unødvendig og dyr løsning. Tabel 1: Oversigt over tokimbladet ukrudt, som kan give store problemer ved rensning. 8

9 BEDRIFTSbesøg Høst af frø er en hjertesag Frøavl er et meget vigtigt fundament i markplanen på Espegård. Der dyrkes frøafgrøder på næsten halvdelen af det dyrkede areal, heraf en tredjedel med kløver- og græsfrø. Etableringen af frøafgrøderne er første vigtige grundlag for gode udbytter, her bruges frøsåkassen kun til de storfrøede arter. Et andet område, som specielt har familiens opmærksomhed, er høsten af frøafgrøden. Meget specialudstyr er afprøvet på Claasmejetærskeren, såsom Alfasold, returtærskesystem og pickup-bord. Familien Sørensen er klar over, at der kan tabes mange penge på jorden, hvis det valgte udstyr ikke er optimalt til den afgrøde, som skal tærskes. Familien på Espegård, til højre Bodil og Hans Sørensen, til venstre Lina og Jesper. Hunden Blackie bestemte selv, at den skulle bo på Espegård. Som hvalp kom den tilløbende. Af Birthe Kjærsgaard Avlschef DLF-TRIFOLIUM A/S På Espegård er både Hans og Jesper Sørensen bidt af frøavl. Gårdens placering på Sydsjælland vest for Næstved er da også geografisk set begunstiget af gode klimatiske forhold netop for specialister i frø. Dette engagement har blandt andet udmøntet sig i, at Jesper var en af initiativtagerne til de første høstdemonstrationer, og at Espegård lagde jorder til den første høstdemonstration i engrapgræs i Her blev det virkelig anskueliggjort, at mange faktorer i forbindelse med frøhøsten har meget stor indflydelse på det endelige økonomiske resultat af frømarken. Jesper blev så bidt af resultaterne, at han i dag er involveret i salget af Alfasold. Dette er også videreført til bedriftens egen mejetærsker, der udover specialsold er udstyret med retursystem, og i skårlagte afgrøder køres der gerne med pickupbord. Sædskifte På Espegård er der ikke historisk dyrket meget vintersæd, og der har hele tiden været stor opmærksomhed på at begrænse opformeringen af græsukrudt såvel kvik som ukrudtsarter, der er problematiske i engrapgræs. På den tilkøbte jord har der været dyrket mere vintersæd, og det mærkes på sammensætningen af græsukrudt. På disse jorder er der bl.a. mere enårig rapgræs. Afgrødevalget fastlægges ud fra markedsforventninger og høstkapacitet. Rødsvingel tages dog også ind som græsukrudtssanerende afgrøde. Høst af rødsvingel i 2 3 år efter udlæg i vårbyg er effektivt bl.a. mod gold og blød hejre. Sædskiftet er præget af stor variation, hvor den største belastning ligger i høsten. Der etableres kun få afgrøder i efteråret, hvor afpudsning og afbrænding af frømarkerne prioriteres højest. Er tiden knap i denne periode bliver frømarkernes efterårsbehandling prioriteret frem for såning af hvede. Etablering For øjeblikket er frøsåkassen sat lidt i "skammekrogen". For mange udlæg af hvidkløver og engrapgræs er gået tabt i de år, hvor der ikke er kommet nedbør efter såning. Der er i stedet indkøbt en 6 m Nordsten såmaskine, som bl.a. bruges til at så udlæg af hvidkløver og engrapgræs. Når udlægget etableres på den måde, er det en god idé, at så en ekstra gang på sned på de genstridige bakkeknolde. Efter at man er gået tilbage til dette system, lykkes disse udlæg hver gang. Når der udlægges rødsvingel og strandsvingel i vårbyg, udsås vårbyggen på dobbelt rækkeafstand. Her er frøsåkassen anvendt, og udlægget er placeret imellem kornrækkerne. En af fordelene ved dette er, at græsukrudtstrykket bliver mindre. Der er en veletableret afgrøde i alle rækker, som er etableret med forholdsvis mange planter og ingen områder uden afgrøde. Man giver på denne måde også udlægget en ekstra mulighed for at udvikle sig uden hård konkurrence med dæksæden. Engrapgræs Evora er udlagt dels i ærter og dels i vintersæd, og begge afgrøder kommer til høst første gang i Her vil man på bedriftsniveau lave en test på de to udlægsmetoder. Udlægget efter ærter ser bedst ud, og det største udbytte forventes her, men ærterne er kun inde som dæksædsafgrøde og forsøges begrænset mest muligt. Efterårsbehandling af frømarkerne Det er om efteråret, at fundamentet for næste års afgrøde skabes, og på dette tidspunkt er det vigtigt, at man har det Høst 2005 forventet afgrødesammensætning Hvidkløver 12,5 ha Chieftain Engrapgræs 9,8 ha Sobra 1. års efter hvidkløver 10,5 ha Evora 1. års udlagt i ærter 5,5 ha Evora 1. års udlagt i vinterhvede 9,0 ha Conni 2. års efter hvidkløver Rødsvingel 13,3 ha Maxima 1. års udlagt i vårbyg Strandsvingel 10,5 ha Starlet 3. års udlagt i vårbyg Ærter 9,0 ha med udlæg af engrapgræs Spinat 10,0 ha Purløg 4,0 ha Skorzonerrod 7,0 ha Sukkerroer 6,0 ha Vårbyg 72,4 ha Sebastian bl.a. med udlæg af hvidkløver/engrapgræs Vinterhvede 49 ha Opus Brak 20,5 ha I alt 249,0 ha 9

10 bevågenhed på Espegård. Ved høstdemonstrationen i 2000 blev det klart, at tærskning af engrapgræs med en Claas Lexion 430 kræver stor kreativitet, fordi spildet var for stort, og råvarerenheden kunne ikke komme over 75 procent. Alle processer i mejetærskeren blev overvejet. På høstdemonstrationerne blev der bl.a. afprøvet rundhullede sold og Grebel sold kontra almindelige lamelsold. I den forbindelse kom Jesper i kontakt med en tysk forhandler af "Alfasold". Alfasoldet GR/E anvendes i alle afgrøder 1. års rødsvingel Maxima (med lange udløbere) udlagt i vårbyg på dobbelt rækkeafstand. Marken er sprøjtet med 1 tabl. Express og 0,02 DFF pr. ha den 9.oktober og 0,8 l pr. ha Gallant den 2. november Gødningen er delt N henholdsvis i begyndelsen af september og oktober. bedste udstyr for at få udført disse gøremål optimalt. I engrapgræs Balin/Sobra splittes halmen ad lige efter høst med en Claas Volto rotorrive. I begyndelsen af september underskæres arealet med skiveslåmaskine, hvorefter alt materialet spredes én gang til med rotorriven. Herved fordeles materialet helt jævnt udover hele arealet, og den ideelle afbrænding kan udføres. I rødsvingel afbrændes afgrøden lige efter høst. I de afgrøder, hvor afbrænding ikke kan lade sig gøre, afpudses der helt i bund med en slagleklipper af mærket Kuhn VMO 305 med hammerslagler. Det gælder også nyudlæg. Er der for meget materiale, som det var tilfældet i år i engrapgræs, presses det hele op og fjernes. Planterne skal starte ud på en frisk. Gødning På en planteavlsejendom som Espegård har der været hårdt brug for de forhøjede kvælstofnormer, der er tildelt frøafgrøderne. Det har ikke været muligt igennem de senere år at tilføre den gødning, som afgrøderne har haft brug for. I dag fordeles gødningen over flere gange, hvis man i efteråret kan se på afgrøderne, at de ikke kommer rigtig i gang efter høst. I år er efterårstildelingen af gødning foretaget af to gange. Første gang i begyndelsen af september og anden gang en måned senere i 1. års rødsvingel udlagt i vårbyg, i 1. års engrapgræs udlagt i hvede og i strandsvingelen, som blev afbrændt lidt sent i begyndelsen af september. Frøhøsten og valg af sold Høstprocessen af frøet har altid haft stor 3.års strandsvingel Starlet oprindelig udlagt i vårbyg på dobbelt rækkeafstand. Marken er afbrændt sent den 5. september. Umiddelbart efter afbrænding blev marken gødet med 30 N og yderligere 30 N ca. 1. oktober. ESPEGÅRD Espegård kom i familiens eje i I alt 31 ha, pris kr. Espegård har været i familien Sørensens eje siden 1892, da Hans Hemmingsen, der var ud af en landmandsslægt fra Vester Egesborg, købte Espegård af Saltø Gods. Espegård udgjorde dengang i alt 31 ha - eller som der står skrevet på skødet: 6 Tdr 2 Skp 0 Fdk og 1/4 Alb. Prisen var kr. Bodil og Hans Sørensen overtog gården den 1. november I dag ejes og drives bedriften dels af Bodil og Hans Sørensen og dels af Jesper Sørensen, som er fjerde generation på Espegård. Espegård ligger på Sydsjælland vest for Næstved, ca. ti km fra Smålandshavet. Bedriften "Espegård" består i dag af seks ejendomme på i alt 180 ha. Dertil kommer 70 ha tilforpagtet jord. Jorden ligger stort set samlet i ét område og er en god muldet lerjord meget velegnet til specialafgrøder og frøafgrøder. Omkring 25 ha består dog af meget stiv lerjord, som af og til giver problemer, når udlæg skal etableres. Klimaet er mildt og sen nattefrost i foråret er normalt ikke et problem. Nedbørsmængden ligger imellem 600 og 800 mm om året. Oprindelig blev Espegård drevet med kornavl og grise. I forbindelse med en større ombygning i 1974 bestemte man sig for at sætte grisene ud og at specialisere sig i planteavl. I dag er man i gang med et glidende generationsskifte, så mere og mere af den praktiske hverdag overlades til Jesper. Det er eksempelvis kun Jesper, som sprøjter; men skal der skårløftes, før høsten kan startes op, har Hans og Jesper altid kunnet trække på et par ekstra hænder hos Bodil, som i gennem tiderne har løftet mange hektar engrapgræs, men Bodil har også kørt fra og lagt på tørreri. 10

11 undgik man stort set at få enårig rapgræs med i råvaren. Opbevaring af råvaren Både Hans og Jesper Sørensen mener, at råvaren hører til på frøavlerens ejendom, indtil firmaet skal oprense partierne. Derfor råder man i dag over tre frøtørrerier, to med pansertoppe og et med nedstøbte kanaler. Derudover står man for at lave et fjerde tørreri også med nedstøbte kanaler. Tørreriet med nedstøbte kanaler anvendes gerne op til tre gange pr. sæson med tre forskellige afgrøder, der nedtørres og derefter flyttes. Veletableret hvidkløver Chieftain og engrapgræs Sobra. Det rigtige vejr til Reglone sprøjtning har endnu ikke været tilstede i begyndelsen af januar. som både over- og undersold. Fordelen ved disse sold er bl.a., at vinden bevæger sig mere lodret op igennem soldene. Derved kan der sættes mere luft på uden merspild, hvilket gør, at der kommer mindre snus i råvaren. Ligeledes består soldet bl.a. af stålfingre med 3,5 cm s afstand, som resulterer i færre småpinde i råvaren. Alt i alt opnås en renere råvare og dermed færre renseudgifter. Udviklingen af "Alfasolde" er en fortløbende proces, hvor der hele tiden udvikles nye typer, som Jesper også er involveret i at teste. Senest er Alfasoldene testet på høstdemonstrationer i Jylland afholdt af DLF (i rajgræsafgrøder) og af lokale frøavlerforeninger. Her klarede Alfasoldene sig bedst. Et andet problem, når der tærskes engrapgræs, er de "uldtotter af frø", som ruller hen over soldet og ikke falder igennem soldet med stort tab af frø til følge. For at undgå dette tab har Jesper i samarbejde med Claas i Ringsted udviklet et returtærskesystem, se billedet. Systemet har været inspirationskilde hos adskillige engrapgræsavlere. Skårlægning Det har været god latin så vidt muligt at undgå skårlægning. Med de nedbørsmængder, det danske klima forsyner os med i høstperioden, er der risiko for megen genvækst. For at undgå at få denne genvækst med ind i mejetærskeren, når den skårlagte afgrøde skulle tærskes, monterede man i gamle dage en tromlepickup på skærebordet. Med de store mejetærskere man kører med i dag og med en besværlig på- og afmontering, egner en traditionel pickup sig ikke på de fleste bedrifter i dag. I stedet er der flere store frøavlsbedrifter, som har anskaffet et pickup bord, f.eks. af mærket "Rake-up". Denne type pickup bord har Jesper anvendt ved flere lejligheder med stor tilfredshed. Jesper har tærsket afgrøder, som ville være gået tabt, hvis ikke det havde været for dette opsamlingsbord. På Espegård har man ikke selv investeret i "Rake-up" bordet, men lejer det af Bring Larsen, Saltø Gods. Jesper har anvendt det i strandsvingel, engrapgræs, hvidkløver og skorzonerrod med stor tilfredshed. Et år, hvor bekæmpelsen af enårig rapgræs i engrapgræs Conni delvis var mislykket, blev afgrøden skårlagt højt med en selvkørende skårlægger og efterfølgende samlet op med "Rake-up" bordet. Herved Engageret i frøavlen for frøavlens skyld Både Hans og Jesper Sørensen har været meget engageret i det lokale frøavlsarbejde. Hans Sørensen som formand for Vestsjællands Frøavlerforening i Jesper kom i bestyrelsen for samme lokalforening i 1999 og blev formand for denne i februar Jesper prioriterer arbejdet med frøavlen i det lokale område højt og ser fordelen i den udveksling af viden, der kan foregå mellem frøavlere, som arbejder under de samme lokale betingelser. Hans Sørensen og Jesper har igennem årene arbejdet aktivt med frøavlen i lokalområdet og ser en stor fordel i den vidensudveksling, der kan foregå mellem frøavlere, som arbejder under samme lokale betingelser. Her spiller frøavlskonsulenten ligeledes en vigtig rolle som sparringspartner. Hans og Jesper Sørensen er begge glade for den håndfaste sparring de får af Frøavlskonsulenten Bernt Rasmusen. Der er mange gøremål, og i perioder er det en meget stresset tilværelse at være landmand, og her er det vigtigt, at der er hjælp at hente til f.eks. at få prioriteret gøremålene rigtigt. Er man kommet godt i gang med at så hveden, ja så kan det være svært at komme af den såmaskine igen, selv om der egentlig er andre mere uopsættelige opgaver, der burde gøres forinden. Engrapgræs Connie høst 2004 tærsket med Claas Lexion 430 monteret med Alfasolde og returtærskesystem. Denne råvares rumvægt er 2,2 kg pr. 10 l. Mejetærskeren på Espegård en Claas Lexion 430 med returtærskesystem udviklet i samarbejde med Claas i Ringsted. Jesper på Agromekstand, hvor Alfasoldene vises frem. 11

12 Frøblandinger med rajsvingel har stort potentiale DLF-TRIFOLIUM introducerer fodergræsblandinger med rajsvingel i forårsprogrammet Nye sorter af rajsvingel, der kombinerer styrker i rajgræs og svingel, er specielt velegnede til slætblandinger. Af Ole Grønbæk Produktchef DLF-TRIFOLIUM A/S Rajsvingel har vist meget bemærkelsesværdige resultater i danske forsøg og er for tiden på vej ind på græsmarkerne i Danmark. Sorterne Perun og Hykor er et resultat af forædlingen på stationen Hladké Zivoticé i Tjekkiet, som DLF-TRIFOLIUM er hovedaktionær i. I 2005 indgår rajsvingel i to helt nye ELITE-blandinger fra DLF- TRIFOLIUM. Rajsvingel PERUN Perun repræsenterer den type af rajsvingel, der ligner ital. rajgræs, men med bedre persistens. Udbyttet er højt med et forholdsvist højt sukkerindhold. Rajsvingel HYKOR De væsentligste fordele ved typer som Hykor, der ligner standsvingel, er et højt udbyttepotentiale, persistens, tørkeresistens og tolerance overfor vandmættet jord. Væksten begynder tidligt om foråret. Foderværdien er dog ikke så god som hos rajgræs. Gode resultater i Danmark Både Perun og Hykor har deltaget i afprøvningen af græssorter i Danmark de seneste tre år, og det har vist sig, at de har et stort potentiale her. Det er nemlig ikke så tit, vi kan præsentere merudbytte på 30-50% i nye græssorter vel at mærke sammenlignet med noget af det bedste der findes. Det er imidlertid hvad rajsvingel Hykor har præsteret i danske forsøg. Også Perun har vist højt udbytte med god kvalitet og holdbarhed. Nye blandinger i 2005 I en tid, hvor udviklingen går mod mere græs til slæt, er rajsvingel interessant. Typer som Perun, der har ital. rajgræs "i blodet" er typiske slætgræsser. Hykor repræsenterer en anden type, der er rettet mod det lidt mere ekstensive. Hvad sorten måtte mangle i foderværdi, skal opvejes af dens evne til at klare ugunstige vejr- og jordbundsforhold. Hykor er mest til slæt, bl.a. fordi den starter meget tidligt om foråret. Begge sorter kan også være interessante til afgræsning senere på sommeren, hvor de karakteriseres af forholdsvis høj produktion, åben vækst og med god plads til kløver. De to sorter indgår i to nye slætblandinger til den kommende sæson. Hvad er rajsvingel? At kombinere egenskaberne fra rajgræs med svingler er ikke nogen ny idé. Faktisk har naturen gjort det i tusinder af år og planteforædlere i årtier. Resultatet er blevet sorter med egenskaber, der ikke kan findes i nogen enkelt art. Der findes over 100 arter af svingel, men kun to af disse anvendes udbredt i landbruget, nemlig engsvingel og strandsvingel. Engsvingels væsentlige styrker er vinterfasthed kombineret med højt udbytte under kolde og kontinentale forhold. Strandsvingel er karakteriseret ved tørke- og varmetolerance, men foderværdien er ikke så god. Rajgræs er en væsentlige mindre gruppe med under 10 arter. To er relevante som partnere for svingel, nemlig alm. rajgræs og ital. rajgræs. Rajgræs bidrager med høj kvalitet (foderoptagelse, fordøjelighed) og højt udbytte. Tre krydsninger er af praktisk interesse: Alm. rajgræs x strandsvingel Ital. rajgræs x strandsvingel Ital. rajgræs x engsvingel Krydsningerne laves af planteforædlerne og efterfølges af tilbagekrydsninger til en af forældrene. Dette resulterer i et bredt spekter af typer repræsenteret ved forskellige sorter. ELITE Perun, blanding 45: En middeltidlig, stråstiv blanding med høj foderværdi. Blandingen besår af diploid middeltidlig alm. rajgræs og rajsvingel Perun samt hvidog rødkløver. ELITE Hykor, blanding 49: En ekstrem tidlig og meget stråstiv blanding. Blandingen er sammensat af rødkløver, diploid middeltidlig alm. rajgræs og rajsvingel Hykor. Figur 1: Forsøg med slæt af græs i renbestand forsøg (2 steder i 2004), Danmarks Jordbrugsforskning. Alm. rajgræs: Blanding 4 sorter af middeltidlig alm. rajgræs 12

13 Sol skal der til! Af Jørn Lund Kristensen Frøavlskonsulent og Stig Oddershede Avlschef DLF-TRIFOLIUM A/S Der findes ingen analyser, som med sikkerhed kan forudsige høstresultatet, før høsten går i gang. En række faktorer påvirker bestøvning og frødannelse. En af disse er vejrforholdene i perioden mellem strækning og høst. Forsøg indikerer, at jo flere solskinstimer, der er i denne kritiske periode, jo større er chancen for et højt udbytte. Der er mange faktorer, som kan påvirke høstresultatet fra den tid, hvor frøstandene skal bestøves, til frøene er færdigudviklede. I hele perioden kan plantefysiologiske og vejrmæssige faktorer spille med - eller i mod - og påvirke slutresultatet. Alle er enige om, at vejrforholdene har stor betydning fra strækningsfasen, gennem blomstringsperioden og henover frødannelse, modenhed og høst. Men der findes ingen analyser, som med sikkerhed kan forudsige høstens størrelse f.eks. en måned før høst. Først når mejetærskeren sænker skærebordet og kører ind i afgrøden, får vi vished for, hvordan vejr og vind har påvirket udbyttet. Bestøvning - hvad sker der? Ved bestøvning frigives pollen fra blomstens støvdrager og modtages på støvfanget. Pollen føres enten med vinden (dette gælder for de fleste græsser minus rapgræs) eller med insekter (kløver). Pollenkornene er små og skrøbelige, og pollenproduktionen varierer mellem arter, vejrforhold og tidspunkt på dagen. Undersøgelser i hvidkløver har vist, at pollen bliver mere vital, jo varmere vejret er omkring blomstring. Omkring 10% af pollenkornene er sterile ved ca. 30 C, mens op til 60% af pollen kan være sterile ved 10 C. Så jo mere sommer og varme vi har i bestøvningsperioden, jo større chance er der for en vellykket bestøvning i hvidkløver. I DLF-TRIFOLIUM s ProduktionsDATA Lolland-Falster & Møn Sammenhæng mellem antal solskinstimer timer i juni og juli og frøudbyttet i hvidkløver har vi undersøgt sammenhængen mellem antallet af solskinstimer i juni og juli og frøudbyttet i hvidkløver på Lolland- Falster. Som det ses af figuren, påvirkes frøudbyttet positivt af antal solskinstimer var ikke et særligt godt hvidkløverår. Der var 373 solskinstimer på Lolland-Falster i juni-juli 2004 mod 600 timer i Frøudbyttet var 30% lavere på Lolland-Falster i 2004 sammenlignet med Temperatur og fugtighed kan også påvirke bestøvningen i græsser. Lave temperaturer ved blomstring kan have en negativ påvirkning af frøudbyttet. Dette ser vi eksempelvis i alm. rajgræs. Ved ugunstigt vejr under blomstring, hvor pollenfrigivelsen er ringe, kan man iagttage, at blomsterne "holder længe åbent", altså venter på pollenkorn. Problemet er, at støvfanget kun er modtageligt for pollen i den tidlige del af "åbningstiden", og resultatet kan blive, at blomsterne ender med at blive sterile og tomme. Disse tomme frø vil ved høst vise sig som en meget let fraktion, som bør blæses bag ud af mejetærskeren. Billedet viser et eksempel på forskelligt udviklet frø i rødsvingel høst Mange frøpartier havde et større indhold af underudviklede frø end normalt. Det samme var tilfældet i strandsvingel. Hvis planterne er gået i leje ved blomstringen, er chancen for en succesfuld bestøvning ringe. De frøstande, som ligger nederst i afgrøden, har dårlige betingelser for at blive ordentligt bestøvet. Derfor har vækstregulering, der medfører reduceret lejesæd og bedre frøsætning, vist sig som en stor fordel i mange frøafgrøder. Sker blomstringen i flere etaper vil modningen blive tilsvarende uensartet, og man ender med at have en afgrøde på høsttidspunktet, som dels består af modne frø og dels af frø, som er mindre udviklede på grund af en kortere tilvækstperiode fra blomstring. Frøfyldning Lige efter bestøvningen består frøet af avnerne, den befrugtede ægcelle og de vævsdele, som senere danner frøskallen. Græssernes avner er tæt på at have deres endelige størrelse ved blomstringen, og de udgør omkring 25% af den endelige frøvægt hos græsser. I en periode på ca. 3-5 uger efter blomstring, skal de sidste 75% af frøvægten dannes d.v.s kim, frøhvide og frøskal. Lige efter blomstring er tilvæksten lav, fordi frøet starter med få celler. Den egentlige frøfyldning sker hurtigst for rapgræs, hvidkløver og rødsvingel, mens den tager noget længere tid for timothe og rajgræs. I frøfyldningsperioden skal kimen udvikles, så frøet bliver spiredygtigt. Kimens "madpakke," der i frøet består af stivelse, proteiner og enzymer, skal også dannes i tilpas stor mængde, for at frøet bliver levedygtigt. Denne proces kræver en god fotosyntese, og at resten af planten er i stand til at forsyne frøstanden med de nødvendige næringsstoffer. Her har de klimatiske betingelser og plantens næringsstatus stor betydning. Vi kan derfor konkludere, at frøudbyttet er og bliver vanskeligt at forudsige, og det er jo noget af det, som gør avlen spændende! 13

14 Informerer Flere end nogensinde til sæsonens avlermøder Af Anders Mondrup Avlsdirektør DLF-TRIFOLIUM A/S Det er meget glædeligt at se den store opbakning, der var omkring sæsonens 17 avlermøder, som blev afholdt i perioden fra den 8. december 2004 til den 6. januar Der var samtidig tale om en god stemning og en god dialog, både hvad angik faglige og politiske emner omkring frøavlen. Efter velkomst og indledning ved bestyrelsen fulgte indlæggene. Først blev der givet en status på høst 2004 på mængder og kvaliteter. Herefter fulgte orientering om markedssituationen for frø generelt, afkobling af EU-støtten og prisforventninger for de enkelte arter (se markedsberetning først i bladet). I år var der et ekstra indlæg under dette punkt, som fokuserede på detailsalg af frø hvordan produktudvikler DLF-TRIFOLIUM for at sikre, at avlerne er med til at tjene også de sidste kroner helt ud til slutforbrugeren? Efter valg af delegerede til DLF AmbA s generalforsamling var der diverse indlæg, som gik på at sikre så højt udbytte som muligt af vore frøafgrøder dette være sig erfaringer fra ProduktionsDATA, forsøg og diverse forbedringer til mejetærskeren. Sæsonen Det mest atypiske, der vil blive husket fra høst 2004, er, at først var vækstsæsonen for tør, og derefter var den for våd. Det startede ellers flot med gode vækstvilkår i marts, april og maj, men ultimo maj blev det tørt, og dette varede til ind i sidste halvdel af juni måned. Da det så ultimo juni gav sig til at regne, var det faktisk ustabilt vådt vejr i både bestøvningsperioden og stort set gennem hele høsten. Den atypiske sæson gjorde, at det var besværligt at lave en høstprognose, da vi stod lige før høst. For hvidkløver var vi først bekymrede for, at markerne ikke ville gro sammen, men da vi fik vand, groede de til, og det var reelt de meget dårlige bestøvningsforhold, der var grundlaget for en meget dårlig høst. Arter som rødsvingel og strandsvingel lignede før høst nogle rigtig gode marker, og her var vurderingen, at vi ville få en høst over det normale. Her skal jeg love for, at vi tog fejl rødsvingel blev på 84% af et femårs gennemsnit og strandsvingel på 73%. Også en art som ital. rajgræs blev ramt og fik et høstresultat på 82%. Alm. rajgræs og engrapgræs blev tæt på gennemsnitsudbytter. De arter, der gik bedst, var faktisk de tidlige. Det var stivbl. svingel og de tidlige commutata og trichophylla typer af rødsvingel. Noget tyder på, at dem, der støvede først, var dem, der klarede sig bedst. Samlet set bliver totalen på græs- og kløverfrøproduktionen på ca. 90% i forhold til normal, og det har givet os nogle problemer i forhold til levering til vore kunder. Der var også nogle regionale forskelle i høsten. Generelt må vi sige, at den nordlige del af Jylland har klaret sig bedst, medens Sjælland har klaret sig dårligst, da nedbøren her faldt meget uheldigt i juli måned. Kvaliteter Når kiloene er få, resulterer det desværre ofte i en let vare og et relativt højt rensesvind. Nedenstående kan ses de rensesvindprocenter, der foreløbig gælder for rensningen af 2004 høsten. Det glædelige er, at indhold af kvik i alm. rajgræs og rødsvingel er lavere end de tidligere år, ligesom indhold af andre poa-arter i engrapgræs også er lavere. Foreløbigt rensesvind høst 2004 Hvidkløver 32% Alm. rajgræs 17% Hybrid og ital. rajgræs 14% Rødsvingel 20% Hundegræs 20% Strandsvingel 21% Engrapgræs 25% Dyrkningsmæssige forhold og ProduktionsDATA Under dette emne blev en bred vifte at aktuelle aspekter om frøavl taget op. Alle emner skal ikke tages op her, men af de primære skal nævnes: Græsukrudtsbekæmpelse i sædskiftet og i frøafgrøderne. Jo mere græsfrø og vintersæd vi dyrker, jo mere skal vi fokusere på at bekæmpe fremmede græsser hver gang, vi har chancen i sædskiftet. Under punktet blev både kemiske og sædskiftemæssige muligheder berørt. Vækstregulering og kvælstof. Det atypiske vækstår gav os yderligere erfaringer med Moddus, og vi er yderligere bestyrket i fordelene ved anvendelsen i arterne rødsvingel, strandsvingel og hundegræs. Der blev sat fokus på dyrkningsoptimering i hvidkløver og givet tips til at sikre udbyttet i denne art. Der var også en session med det maskinelle, hvor der blev givet status fra sommerens afpudsningsdemonstration og nye mejetærskertiltag. Returtærskesystemet til mejetærskeren har nu været prøvet over nogle år og har bevist sit værd til engrapgræshøst, og flere og flere har fået dette monteret. Som noget nyt blev der givet en oversigt over, hvilke pickup skæreborde, der findes til anvendelse på de forskellige mejetærskerfabrikater, og hvilke erfaringer, der allerede ligger med anvendelse af disse. Der er ingen tvivl om, at disse giver en bedre opsamling og en mere ensartet ilægning i skårlagte afgrøder. Emner fra debatten Der har været en god og livlig debat på møderne, og mange emner var berørt. Markedet og især de 10 nye medlemmer i EU, og hvordan vi sælger frø i UK og Irland, gav anledning til debat. At vi for første gang til næste høst skal til at lave ny indeksering på vore sorter uden kg-støtte havde også stor interesse. Ellers var det meget de faglige indlæg, der var god dialog omkring, bl.a. hvordan vi får sikret, at udbytterne er optimale i fremtiden. Vi har alle en fælles interesse i, at vi får alle de potentielle kg med fra hver eneste hektar i fremtiden. 14

15 RAPS som energiafgrøde giver økonomisk fordel Af Anders Mondrup Avlsdirektør DLF-TRIFOLIUM A/S Muligheden for ekstra energitilskud kommer fra EU s støtteordning til dyrkning af energiafgrøder og gælder for hele EU. Ordningen administreres i vort tilfælde af Scanola og aftale kan indgås med DLF-TRIFOLIUM. Betingelsen for at deltage i ordningen er, at der er indgået aftale senest den 1. april om levering af rapsfrø til en oliemølle med det formål at producere olie til energi. I aftalen skal det fremgå, hvor mange ha, der indgår, og der skal samtidig med ansøgningen om enkeltbetaling, som har afløst hektarstøtten, indberettes, at der er tale om energiafgrøder. EU giver støtte på 335 kr. pr. ha til afgrøder, der kan anvendes til bioenergi. Oliemøllen garantistiller Overfor EU skal oliemøllen stille garanti for, at rapsen bliver brugt til biodiesel, og derfor skal ordningen administreres af oliemøllen. Til dette formål, og administration af ordningen, bliver afregningen af raps til energiafgrøder fratrukket 150 kr./ha. Mængderne skal rapporteres til EU inden den 15. oktober. Når olien er blevet produceret til biodiesel, kan EU udbetale de 335 kr./ha til landmanden, og det sker typisk i perioden december 2005 til april Den politiske baggrund Baggrunden for tilskud til energiafgrøder er den indgåede Kyoto-aftale om at nedbringe CO2 udslippet totalt. EU har derfor besluttet at støtte produktionen af energiafgrøder, der er CO2 neutrale. Derved kan der spares på den fossile energi. EU giver også mulighed for, at EU-landene kan støtte salg af biobrændstof, men det er der ikke politisk vilje til i Danmark. Ring til din konsulent og få et tilbud, så din raps kommer med i energiordningen. Støttebeløbet er 45 /ha svarende til 335 kr./ha Der tildeles støtte til maksimalt 1,5 mio. ha, men det forventes ikke, at man rammer loftet. Ordningen må ikke forveksles med den, som gælder på non-food raps denne fortsætter uforandret på brakarealer, og kan i øvrigt også tegnes nu. Energiraps skal dyrkes på reformarealer Personalia 60 års fødselsdag Programmør Bent Nielsen, St. Heddinge fylder 60 år den 4. marts Lagerarbejder Jens Erik Petersen, Nr. Alslev fylder 60 år den 5. marts Frøavlskonsulent Ejner D. Poulsen, Randers fylder 60 år den 10. marts Ejner D. Poulsen havde i sidste måned 25 års jubilæum i DLF-TRIFOLIUM, og vi henviser til omtale heraf i decembernummeret af Tidsskrift for Frøavl. Lagerarbejder Børge Hansen, Dyrup fylder 60 år den 19. marts Lagermedhjælper Leif Olsgård, Herfølge fylder 60 år den 25. april Vi ønsker fødselarerne til lykke med dagen. 65 års fødselsdag Forædlingschef Arend Kleinhout fylder 65 år den 5. april Han er født i Paramaribo, Surinam og kom som 6 årig til Holland. Arend Kleinhout har en universitetsgrad fra såvel Holland som Canada, hvor han specialiserede sig i forædling og genetik. Sin karriere startede han hos KWZ i Tyskland, hvor han arbejdede 5 år med forædling af F1-hybrid hvede og byg. Efter et kort ophold hos Dansk Planteforædling i Børkop var Arend Kleinhout ansat hos Barenbrug i Holland i 6 år som forædler af fodergræsser, hestebønner og roer samt som leder af markafdelingen. Fra 1981 har Arend Kleinhout været forædlingschef i Dansk Planteforædling, i dag DLF-TRIFOLIUM A/S, hvor han har ansvaret for koncernens forædling. I takt med internationaliseringen af koncernen har Arend Kleinhout været ansvarlig for integrationen af forædlingsaktiviteterne i Les Alleuds i Frankrig, som kom til ved dannelsen af Top Green. I det seneste år har opgaven været at integrere Cebeco Seed Group s forædlingsaktiviteter i Holland, Tjekkiet og UK. Disse opgaver har været tidkrævende, men er nu lykkedes med godt resultat, og vi ser frem til at kunne fortsætte udviklingen herfra. Vi ønsker Arend Kleinhout til lykke med fødselsdagen. 25 års jubilæum International marketingchef Mogens Toft Jensen har 25 års jubilæum den 1. april Mogens Toft Jensens karriereforløb i DLF har udviklet sig fra umiddelbart efter ansættelsen som nyudddannet cand. agro. den 1. april 1980 at være fokuseret på optimering af råvarer og sortsvalg på hjemmemarkedet, til den nuværende stilling med ansvar for, at sortsprogrammet udnyttes bedst muligt på alle markeder, samt med ansvaret for marketing fra hovedkontoret over for vore kunder. Dertil kommer koordineringen af marketingindsatsen mellem hovedkontoret og vore salgsselskaber. Mogens Toft Jensen har en bred viden om alle anvendelsesområder for græsfrø inden for såvel landbrug som plænegræsser og brænder for at fremhæve de egenskaber, der gør netop vore sorter værdifulde i enhver sammenhæng. Derfor er han også meget efterspurgt på kundeseminarer, hvor man kan regne med en meget såvel faglig som sælgende præsentation af DLF- TRIFOLIUM og vore produkter. Vi ønsker Mogens Toft Jensen til lykke med dagen. 15

16 Afs. DLF-TRIFOLIUM A/S Ny Østergade 9 Postboks Roskilde Returneres ved varig adresseændring B PP Porto betalt Danmark E N E R G I R A P S ENERGIRAPS giver et større dækningsbidrag Få del i det forhøjede EU tilskud til energiraps høsten Tegn kontrakt på energiraps med Scanola gennem DLF-TRIFOLIUM inden den 1. april Der kan også tegnes kontrakt på non-food nu. Kontakt din lokale frøavlskonsulent eller Sonja Jacobsen DLF-TRIFOLIUM, Randers tlf Ny Østergade 9 DK-4000 Roskilde Tlf ISSN DLF_energiraps.indd 1 27/01/05 13:00:23