Udfordringer og muligheder for den nordiske model. Lisbeth Pedersen SFI og Nordmod2030

Transkript

1 Udfordringer og muligheder for den nordiske model Lisbeth Pedersen SFI og Nordmod2030 el

2 HVAD ER DEN DANSKE MODEL? Gallup undersøgelse: 37 pct: Det er en betegnelse for, at løn- og arbejdsvilkår udvikles af fagforeninger og arbejdsgivere i fællesskab 13 pct: Det er en betegnelse for at fagforeninger, arbejdsgivere og stat udvikler arbejdsmarkedet i fællesskab 30 pct: En betegnelse for det danske velfærdssamfund, der er kendetegnet ved gratis offentlige ydelser og højt skattetryk.

3 FOTO: Sverre A. Børretzen / Aktuell / Scanpix Historien

4 Konfliktpartnerskabet Konfliktpartnerskabet: Samarbejde om at sikre en høj international konkurrenceevne der giver grundlag for høj beskæftigelse og vækst parallelt med kampen om løn og fordeling af værdiskabelse.

5 Den nordiske samfundsmodel

6 Offentligt velfærd på dansk Velfærdsservice (undervisning, sundhed, omsorg) Hovedsagelig universel men suppleret med private tilbud der ofte får offentlige tilskud og brugerbetaling: daginstitutioner, tandlæger. Overførselsindkomster universelle grundydelser i enkelte tilfælde (folkepension) ellers behovsprøvede, tidsafgrænsede, målgruppebestemte - med mulighed for at supplere med private ordninger

7 Organisering af arbejdslivet EU Staten Regering Faglige organisationer Arbejdsgiverorganisationer

8 Samspillet mellem velfærdsstat og arbejdsmarked FLEKSICURITY-modellen Høj mobilitet (billigt for både virk og lønm.) + Mindre virksomhedserfaring -? Et fleksibelt arbejdsmark ed Større off. udgifter +/- Kvalifikationer + Formidling Indkomstsikring Aktiv arbejds marked spolitik Kontrol Reduktion af presset på lønninger +/-

9 Velfærdsmodellens styrker Evnen til: At producere en stabil økonomi med en høj økonomisk vækst at producere høj beskæftigelse - også blandt kvinder, ældre og personer med lav uddannelse at holde arbejdsløsheden relativt lav at producere høj grad af lighed gennem en tæt sikkerhedsnet af overførselsindkomster, og... skat finansierede sundhed, sociale ydelser og gratis uddannelse Fremme mobilitet og kompetencer gennem uddannelse Mobilisering arbejdskraft ved at investere i sociale foranstaltninger som dagpleje + familiepolitik Lige muligheder og ligestilling mellem kønnene og social samhørighed

10 Den nordiske arbejdsmarkedsmodels styrker og udfordringers

11 Lo s forslag til definition af Den nordiske arbejdsmarkedsmodel Lønmodtagere og arbejdsgivere spiller en positiv og vigtig rolle i udviklingen og administrationen af arbejdsmarkedspolitiske emner, herunder retsforholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere og retshåndhævelsen af denne reguleringen. Retsforholdet mellem lønmodtagere og arbejdsgivere og deres organisationer fastsættes primært ved kollektive overenskomster, der kun helt undtagelsesvist fastsættes ved lovgivning. Koblingen til velfærdsmodellen? Arbejdslivet og værdiskabelsen er en forudsætning for velfærdssamfundet det er også fagbevægelsens udgangspunkt. Arbejdsmarkedets parter tager også gennem den danske model et medansvar for samfundsudviklingen.

12 Hvad karakteriserer den nordiske arbejdsmarkedsmodel Kollektive forhandlinger om løn og arbejdsvikår med - forhandling på flere niveauer og - central samordning Høj organisationsgrad Høj overenskomstdækning Eksportindustrien lægger linjen i lønudviklingen (frontfagsmodellen) Fredspligt i aftaleperioden Retsligt bindende aftaler Solidarisk lønpolitik (?) Mæglingsinstitutioner Fagretslige systemer der afgør retstvister Enhedsfagbevægelser ikke opsplittet politisk eller religiøst Tager udgangspunkt i faget (modsat industrien)

13 Nogle forskelle mellem de nordiske lande Forhandlingsniveau DK: Øget decentralisering + flere sociale goder i overenskomsterne S: Øget decentralisering men forhandlinger handler overvejende om løn. F: Begrænset decentralisering N: Mere centraliseret forhandlingsmodel aftaler godkendes centralt I: mest centraliseret (trepartsforhandlinger og almengørelse) Overenskomster gøres (gennem lovgivning) almengyldige i Finland og Island og under tiden i Norge. Det er afvist af arbejdsmarkedets parter i DK og Sverige. Statslig indblanding DK og N bliver fastlåste forhandlinger under tiden løst ved statslige indgreb utænkeligt i Sverige Oftere trepartsforhandlinger i Norge, Finland og Island om indkomstpolitikken sjældent i Sverige Organisering A-kasser dministreres af fagbevægelsen i S, DK, I, F. I Norge er arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet statsligt. Island: obligatorisk medlemskab af aftalebærende fagforeninger høj organisationsgrad.

14 DK har i mindre grad lovgivning om regulering af lønmodtagerrettigheder Tabel 3.2: Indeks for lovgivning om beskæftigelsesforhold Mest fleksible regulering, EU top 10 (+ Norge), Indeks (0 100), 2004 Doing Business database, The World Bank, Danmark 25 Norge 39 Sverige 39 Østrig 41 Storbritannien 42 Finland 43 Tyskland 46 Frankrig 61 Italien 62 Tjekkiet 63 [1]

15 Hvorfor et aftalesystem? Arbejdstagerne får: job, social tryghed, indflydelse på arbejdslivet, del i værdiskabelsen Arbejdsgiverne får: ledelsesret, arbejdsfred, kompetent arbejdskraft, forudsigelighed, samarbejde Samfundet får: Høj beskæftigelse! De nordiske lande klare sig godt også i krisetider. Hurtigere konfliktløsning Lavere vækst i arbejdsomkostninger ved stærkere koordinering Begrænser lønulighed (mindre lønkonkurrence) Sociale investering i kollektive goder som pension, uddannelse og barsel Større social tryghed Gunstige arbejdsforhold for lønmodtagere (indre nedslidning) Lav andel af dårlige job Højere kvalifikationsniveau højere innovationstakt

16 Organisationsgraden Betydningen af en høj organisationsgrad Høj grad af repræsentativitet Bedre økonomi i fagforeningerne. Høj arbejdsgiverorganisering giver bred dækning af overenskomster

17 Organisationsgrade i OECD i1990 og

18 Gule organisationer og faldende organisering Medlemmer fordelt på hovedorganisationer (i procent af organiserede) LO s andel af organiserede FTF s andel af organiserede AC s andel af organiserede Ledernes andel af organiserede Gules andel af organiserede Udenfor hovedorg. andel af organiserede I alt Organisationsgrad (af arbejdsstyrken) Eksklusiv gule (af arbejdsstyrken)

19 Fald i organiseringen i Norden Organisationsgrad i Norden fordelt på aldersgrupper, i procent Danmark Alder/år Forskel Finland Forskel < 30 år Norge Alder/år Forskel Sverige Forskel < 30 år Kilder: Danmark: AE på baggrund af Lovmodellens registre; Finland: Ahtiainen 2006; Sverige: Kjellberg, 2010a; Norge: Nergaard og Stokke, 2010

20 Der er stor forskel i den faglige organisering: De yngre har lavere organisatonsgrad end de ældre men vi ved ikke om det er en kohorte eller en alders effekt. Kvinder har i alle nordiske lande en højere organisationsgrad end mænd. Større organisationsgrad i offentlig end i privat sektor Større organisationsgrad i lande med et Gent-system Alle brancher i alle nordiske lande i den private sektor oplever fald i organisationsgrad

21 Overenskomstdækning i Norden

22 Dækningsgrader i offentlig og privat sektor Tabel 3.1: Overenskomstdækning, i procent Offentlig Privat I alt Sverige (2011) Norge (2012) Finland (2008) Danmark (2011) Island Kilder: SV - Medlingsinstitutet, Årsrapport 2012, s. 30. NO - Stokke et al. 2013, s FI Tapio Bergholm, SAK. DK - DA Arbejdsmarkedsrapport 2012, s IS -???

23 Årsager til fald i organisationsgraden i LO Mindre årgange Færre faglærte og ufaglærte Stigende uddannelsesniveau Fald i industrien stigning i serviceerhverv Flere atypiske ansættelser Mere outsourcing (atypiske organisationsformer) Svækket gent-effekt Forringet a-kasseydelse Gule alternativ Forringet fradrag for fagforeningskontingent Trængt økonomi hos potentielle medlemmer Mere udenlandsk arbejdskraft? - > social dumping

24 Social dumping

25 Stigende ulighed i lønninger

26 Indvandring fra andre EU-lande

27 Lidt fakta om øst-arbejdere østeuropæer ansat i perioden fra 2004 til 2011 (i Norden) Især i byggeri, skibsværft, fødevare landbrug og service: fx rengøring Dansk us: mange øst og centraleuropæer er dækket af danske overenskomster, men betales mindre end dansk arbejdskraft.

28 Modeller mod social dumping Hvordan regulere mindstelønnen forskellige nordiske svar: Finland Island Lov der rutinemæssigt gør overenskomster almengyldige Ulovligt at betale under mindstelønsatserne Norge Lov der partielt gør kollektive overenskomster almengyldige Sverige - Danmark - Konklusion: I DK og S er det fagforeningernes opgave at holde lønnen for udenlandsk arbejdskraft oppe

29 Masse af udfordringer for de nordiske arbejdsmarkedsmodeller! Faldende medlemstilslutning Øget udbud af arbejdstager, der er villig til at arbejde for lav løn Øget jobkonkurrence Lettere for virksomheder at arbejde uden for aftalesystemet (med virksomheder i andre lande eller uorganiseret udenlandsk arbejdskraft) Muligvis (fremover) problemer med overenskomsternes rækkevide. Løngulvet forvitrer Et to-delt arbejdsmarked? Danskerne forstår ikke betydningen af modellen Andet?

30 Diskussionspunkter Hvad er den/de største udfordringer? Hvordan sikre man en høj organisationsgrad? Årsager til ikke at være medlem: Kontingent: 43 % Ring udbytte: 30 % Kan selv: 22 % Hvordan undgår vi social dumping: - Skal vi have en lovbestemt minimumsløn? - Skal kollektive aftale gøres almen gyldige (Hvilke konsekvenser får det for tilslutningen til fagbevægelsen) Kan vi blive bedre til at forklare modellen for medlemmer og potentielle medlemmer

31 FOTO::Colourbox Mod 2030

32 Velfærdsmodellens mange udfordringer At skabe en stærk og bæredygtig økonomi At sikre høj beskæftigelse i gode job Tilslutning til velfærdsstaten Undgå øget ulighed Sikre tilslutning til forhandlingsmodellen Sikre offentlig serviceniveau

33 ER DER TILSLUTNING TIL VELFÆRDSMODELLEN? Udviklingen i mandatfordelingen

34 OG TIL ARBEJDSMARKEDSMODELLEN? Organisationsgrader i Norden

35 HAR VI RÅD TIL MODELLEN? Offentlig forbrug i pct. af BNP 0,35 Danmark Finland Island Norge Sverige 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0

36 Udviklingen i offentlige udgifter i DK Generelle offentlige tjenester 2. Forsvar 3. Offentlig orden og sikkerhed 4. Økonomiske anliggender 5. Miljøbeskyttelse 6. Boliger og offentlige faciliteter 7. Sundhedsvæsen 8. Fritid, kultur og religion 9. Undervisning 10. Social beskyttelse

37 Offentlige finanser % af BNP fremskrivning 2013 fremskrivning

38 Tættere samspillet mellem politik og aftalesystem? Perspektive: Forsat udbygning af velfærdsgoder i kollektive aftaler Velfærdsgoder i de kollektive aftaler Arbejdsmarkedspensionerne Ret til efter- og videreuddannelse Løn under sygdom og barsel Sociale kapitler Hvorfor? Arbejdsmarkedets parter kan vinde legitimitet og indflydelse Staten får (med)finansieret velfærdspolitikken (Men også en ny model og et nyt politiks ansvar)

39 KAN MODELLEN HOLDE TIL VÆSENTLIGE STRUKTURELLE FORANDRINGER? Befolkningsudviklingen år år år år 0-19 år

40 Lav beskæftigelsesfrekvens for befolkningsgrupper i vækst Beskæftigelsesfrekvensen i Norden for år Denmark Finland Iceland Norway Sweden

41 Især stigning i antallet af etniske minoriteter EU-28 Europa udenfor EU-28 Afrika Nordamerika Syd- og Mellemamerika Asien Oceanien

42 Immigration i de nordiske lande * 2014* Island Norge Finland Sverige Danmark

43 HOLDER MODELLEN TIL KONJUNKTURMÆSSIGE FORANDRINGER? Beskæftigelse årige

44 Beskæftigelsen af udenlandsk arbejdskraft Beskæftigede 20 Fuldtidsbeskæftigede

45 KAN MODELLEN FORTSAT SIKRE HØJ BESKÆFTIGELSE I GODE JOB? Arbeidsledighed Sverige Island Finland Tyskland Norge UK Danmark

46 Gode job? - Med rimelige og konkurrencedygtige lønninger, fleksibilitet og godt arbejdsmiljø - Med høj organisationsgraden også blandt de unge - Uden working poor - Uden (stor) nedslidning (vi skal være længere på arbejdsmarkedet)

47 KAN MODELLEN INKLUDERE ALLE? De svageste i et aktivt liv? A-dagpenge Kontanthjælp Efterløn Sygedagpenge Fleksjob Ledighedsydelse Revalidering Forrevalidering Førtidspension

48 Inklusion og velfærd for alle Incitamenter til at arbejde Velfærdsstatens evindelige balanceproblem

49 Øget konkurrence giver stigende ulighed

50 Et inkluderende samfund? Sikre flere en plads på arbejdsmarkedet uden løndumping Sikre rummelighed og mangfoldighed Sikre virksomheders sociale engagement Sikre overførselsindkomster uden at skabe incitamentsproblemer Sikre accept af forskelle i befolkningen Undgå at lavtlønsgruppe (incl udenlandsk arbejdskraft) udkonkurrere hinanden

51 Velfærdsmodellens mange udfordringer ER DER TILSLUTNING TIL VELFÆRDSMODELLEN? OG TIL ARBEJDSMARKEDSMODELLEN? HAR VI RÅD TIL MODELLEN? KAN MODELLEN HOLDE TIL VÆSENTLIGE STRUKTURELLE FORANDRINGER? HOLDER MODELLEN TIL KONJUNKTURMÆSSIGE FORANDRINGER? KAN MODELLEN FORTSAT SIKRE HØJ BESKÆFTIGELSE I GODE JOB? KAN MODELLEN INKLUDERE ALLE?

52 Diskussionspunkter Holder den danske velfærdsmodel? Hvad er den største svaghed/svagheder? Hvad er fagbevægelses rolle ift at sikre velfærdsmodellen?.. Og hvilke indsatser er nødvendige?