Kom godt i gang med DLBR Bedriftsplan
|
|
- Trine Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Kom godt i gang med DLBR Bedriftsplan Dette hæfte giver en introduktion til DLBR Bedriftsplan. Yderligere informationer samt anvisninger på håndtering af forskellige emner vedrørende Bedriftsplan kan du finde på Videncentret for Landbrugs hjemmeside, Udgivet April 2008 Redigeret November 2010 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, ØkonomiIT, Support Se eller ring på
3 Indholdsfortegnelse Introduktion til Bedriftsplan... 5 Sådan fungerer Bedriftsplan... 7 Kalkuler, produktionsgrene og priser Fremskrivningsprocent Farvemarkering Indtastningsrækkefølge ved oprettelse af en plan Tilbagefordeling i Bedriftsplan Sådan tilretter du maskinomkostninger Arbejdsforbrug og lønomkostninger Sådan opretter du en investering Sådan opretter du finansiering Sådan får du balancen på plads Sådan laver du foderplaner til husdyr Analyse hvad nu hvis? Nulpunktsberegning Sådan får du EU-støtten på plads Udskrifter Udlæs data Specielle funktioner i Bedriftsplan Genvejstaster
4
5 Introduktion til Bedriftsplan Introduktion til Bedriftsplan Bedriftsplan er et program i DLBR ØkonomiIT. Bedriftsplan er udviklet til at planlægge og budgettere på et overordnet niveau. Med Bedriftsplan kan du prøve forskellige muligheder af og sammenligne alternative produktioner på din bedrift. Du kan bruge programmet til at opstille og budgettere de kommende års produktion på en enkel måde for hele bedriften. Kort sagt skaber programmet et godt overblik. Kalkuler, kapacitetsomkostninger og arbejdsforbrug Bedriftsplan bygger på de budgetkalkuler, som Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret udarbejder hvert år. Derudover er der normtal for sammenhængen mellem produktionsomfang og kapacitetsomkostninger, aktiver samt arbejdsforbrug. Bedriftsplan indeholder også regler for tildeling af EU støtte, økologitilskud samt regler for beregning af areal- og harmonikrav. Bedriftsplan kan give svar på spørgsmål som: Kan indtjeningen forbedres ved at udvide produktionen? Hvad betyder det, hvis prisen på korn falder med 30 kr. pr. hkg? Hvad skal prisen være på mælk, svinekød eller lignende, for at jeg tjener penge? Hvordan ser økonomien ud, hvis jeg lægger om til økologi? Er der harmoni på ejendommen? Passer produktion og forbrug af grovfoder og næringsstoffer? Hvor store er maskinomkostningerne? Hvad er arbejdsbehovet? Mark og stald Er der husdyr på bedriften, beregner Bedriftsplan et forslag til den grovfoderproduktion på marken, som passer til besætningens foderbehov. Udgangspunktet kan være den foderplan, som du vælger. Bedriftsplan beregner også en næringsstofbalance for husdyrenes produktion af gødning og afgrødernes behov for næringsstoffer. En funktion som især er relevant, når man skal vurdere økologiske alternativers bæredygtighed på længere sigt. 5
6 Introduktion til Bedriftsplan Simulering og følsomhedsberegninger I programmet kan man beregne, hvor følsom bedriftens økonomi er for prisudsving på salgsprodukter, og beregne hvad produkterne som minimum skal koste, for at alle omkostninger i produktionen er dækket ind. Bedriftsplan og andre programmer i DLBR IT Data kan overføres fra programmet DLBR Produktionsbudget og kontrol, ligesom der kan overføres investeringer fra DLBR IN- VE Online. De produktionsgrene du har brugt i DLBR Budget vil automatisk blive overført til Bedriftsplan. * Forventes klar medio
7 Sådan fungerer Bedriftsplan Sådan fungerer Bedriftsplan Indtast Produktionsplan Indtast din produktionsplan i skærmbilledet (fanen) Produktion. For at du kan indtaste din produktionsplan skal du først oprette de produktionsgrene du har, eller planlægger at have på bedriften. Du vælger produktionsgrene ved enten at vælge Rediger i menulinien og derefter vælge Produktionsgrene, eller ved at benytte menuen i højre musetast (genvejstasten er Ctrl + G ). Skift mellem fagområde. Vælg alle, hvis du vil tilvælge produktionsgren på tværs af fagområder. Indtast først antal (års)dyr for hver husdyrart. Indtast/ tilret dernæst antal hektar for hver afgrøde. Har du brugt Produktionsgrene i Økonomiprogrammet, er de automatisk oprettet i Bedriftsplan. Det beregner Bedriftsplan Ud fra den indtastede produktionsplan og normtal beregner Bedriftsplan et forslag til kapacitetsomkostninger, arbejdsforbrug og værdien af bedriftens aktiver. Har du kvæg beregner programmet automatisk et grovfoderareal. Du skal i de andre faner selv indtaste ejendomsskat, privatøkonomi, investering og finansiering. 7
8 Sådan fungerer Bedriftsplan Renteudgiften på driftskreditten bliver beregnet. Der beregnes også rente af indtastet gæld i balancen. Du kan rette alle normtallene så de passer med bedriften. Eventuelt ved at se i regnskabet. Derefter regner Bedriftsplan baglæns (tilbagefordeler) så du får egne budgetkalkuler i stedet for standardkalkuler. I skærmbilledet for arbejdsforbrug skal du tage stilling til, hvor mange timer der er aflønnet. Du kan skifte alternativ her. Vælg startår for planlægning i boksen. Du kan bladre frem og tilbage mellem år med de to pile. "Viser alle" betyder, at alle linier der er oprettet bliver vist. Viser udvalgte betyder, at kun de linier hvor der findes indtastninger i et af årene bliver vist. Du kan skifte mellem de to tilstande med F9. Viser oversigtslinier. Shift + F9 viser en oversigt over væsentlige linier som f.eks. sumlinier. I Bedriftsplan er der en stor sammenhæng mellem den indtastede produktionsplan (afgrøder, husdyr) og de tilhørende (beregnede) kapacitetsomkostninger samt den tilhørende balance. Beregningen af kapacitetsomkostningerne tager ikke højde for driftsform og malkesystem. Man kan rette normer (udbytter, beløb, timer, m.m.) mange steder. Et beløb for f.eks. energi fra de enkelte kalkuler bliver ganget op med produktionsomfanget (antal ha, antal årsdyr) og summeret til en samlet energiomkostning for hele bedriften. De fleste forudsætninger kan med fordel rettes under Basisoplysninger, men nogle kan du også rette i de enkelte kalkuler. Hvis du i kalkulerne begynder at rette i priser, udbytter og/eller tekniske forudsætninger, så vær opmærksom på, at sammenhænge bibeholdes i og mellem kalkulerne samt hele produktionsplanen (på ejendommen). 8
9 Sådan fungerer Bedriftsplan Basisoplysningerne og basisværdier Basisoplysninger (normer) findes i alle skærmbillede. Via menu i højre musetast eller i menulinien under Funktioner. Basisoplysninger kan også åbnes ved at taste "Ctrl + O". I Basisoplysninger findes de fleste forudsætninger. Her kan f.eks. prisforudsætninger tilrettes for flere år ad gangen. Hvis du fortryder en ændring af en basisværdi kan du altid hente den frem igen. I ét felt ved at taste "Ctrl + B" eller vælge "Basisværdi" via højre musetast. Eller for alle felter i det år (den søjle) som markør er placeret i, ved at taste "Shift + Ctrl + B" eller vælge "Basisværdi alle" via højre musetast. Basisoplysninger har følgende funktionalitet: Filtrering i relation til aktuelt skærmbillede Visning af specifik basisoplysning via F2 Søgefunktion. Basisoplysningerne er filtreret i forhold til aktuelt skærmbillede, så det kun er de relevante oplysninger for skærmbilledet der vises. Hvis Basisoplysninger åbnes via F2 i et felt, er det alene den aktuelle basisoplysning der vises. Basisoplysninger er sorteret i forhold til aktuelt skærmbillede Der kan skiftes niveau for sortering i dialogens højre hjørne. Der kan søges på basisoplysninger ved at taste en tekst i søgefeltet. 9
10 Sådan fungerer Bedriftsplan Ret specifik basisoplysning via F2 Perioder, alternativer og kopifunktioner Perioden er altid et år. I princippet findes der et uendeligt antal år, men du kan se op til 4 år på skærmen ad gangen. Opret et nyt alternativ: Tast "Ctrl + A" (eller vælg menuen via højre musetast, eller i menulinien under "Redigér"). Så får du et billede frem, hvor du kan oprette de alternativer, du har behov for. Året er altid kalenderåret (1. jan dec.), med mindre der er angivet en anden primomåned end januar i Økonomiprogrammet (under "Ejendom" "Medlemsoplysninger"). Alternativ 0-9: Hvis du har givet alternativerne et navn i økonomiprogrammet (likviditets- og driftsbudget), vil alternativerne have samme navn i Bedriftsplan. Alternativ navnet kan overskrives i Bedriftsplan. Kopiering ("Funktioner" "Kopiér alternativ eller år", ("Ctrl + L"): Du kan kopiere fra: år til år alternativ til alternativ kalkule til kalkule eller forskellige kombinationer af ovenstående. 10
11 Sådan fungerer Bedriftsplan Kalkuler, produktionsgrene og priser Når du indtaster enheder på en kalkule kommer der et dækningsbidrag fra en standardkalkule. Dækningsbidraget kan du vælge at: anvende det, som det er indtaste med et andet beløb. Hvis du gør det mister du sammenhængen til kalkulen, og rettelser i denne eller i basisoplysninger vil ikke slå igennem, eller rette inde i selve kalkulen. Ret i kalkulen Kalkulen åbnes med "Ctrl + R" eller med dobbeltklik med musen, når markøren står på kalkulens linie i det ønskede år (søjle). 11
12 Sådan fungerer Bedriftsplan Kalkulerne er de budgetkalkuler som Landscentret udgiver én gang om året. Kalkulerne indeholder en lang række sammenhænge, f.eks. vil gødningstildeling (N, P, K) afhænge af udbytte på hovedafgrøden. Hvis du forventer at have en højere tilvækst pr. produceret slagtesvin, så vil foderforbruget automatisk blive rettet til. Sammenhængene vil fremgå af F1-hjælpen i de enkelte kalkuler. Udover de faste linier har du selv mulighed for at indsætte ekstra linier. Du kan rette i de fleste forudsætninger direkte i kalkulen, men når det gælder de centrale, som mælkeprisen, prisen på afgrøderne osv., så findes de alle i Basisoplysninger. Det er også her de skal rettes, hvis de siden hen skal kunne bruges til følsomhedsanalyse eller nulpunktsberegning. Når du står i en kalkule kan du ved at taste Ctrl + F8 komme til næste kalkule, eller ved at taste Ctrl + F7 komme til foregående kalkule, uden at skulle ud af kalkulerne. Mælkeprisen i kvægkalkulerne I feltet "Mælkepris" kan du vælge mellem en beregnet pris og en fast pris. Den faste pris skal bruges af programtekniske årsager, hvis du vil lave nulpunktsberegning eller følsomhedsanalyse. Beregnet mælkepris: Mælkeprisen beregnes efter afregningsmodellen fra mejeriforeningen. I Basisoplysninger kan du korrigere i de enkelte priselementer, og prisen vil afhænge af ændringer i fedt- og proteinprocent i kalkulen. Når kalkulen er færdig, kan du rette den faste mælkepris i Basisoplysninger, så den er lig med den beregnede. Nu er du klar til at lave nulpunktsberegning. Grovfoderafgrøder og husdyrproduktion Hvis du sletter en husdyrproduktionsgren vil de tilhørende grovfoderafgrøder (fra foderplan) også blive slettet, med mindre du har korrigeret i produktionsomfanget. Fortegn Generelt anvender Bedriftsplan (som de øvrige økonomiprogrammer) fortegn efter et likviditets-princip. Det betyder at penge ud af kassen skal have minus, mens penge i kassen skal være plus, altså uden fortegn. 12
13 Sådan fungerer Bedriftsplan Dvs.: Investeringer indtastes med minus Salg med plus (dvs. uden fortegn) Afdrag med minus Træk på bankkonti m.v. med minus Opsparing med minus. Fremskrivningsprocent Hvis du fremskriver et beløb, bliver fremskrivningsprocenten gentaget de efterfølgende år og beløb beregnet ud fra fremskrivningsprocenten. Hvis du retter eller indtaster en ny fremskrivningsprocent, berører den det år du taster i og de følgende år. Retter du et fremskrevet beløb genberegnes fremskrivningsprocenten i året og det efterfølgende år. Farvemarkering I Bedriftsplan benyttes forskellige farver til at illustrere, hvor en værdi har sin oprindelse eller som advarsel: Sort: Basisværdi eller indtastet tal hvor der ikke ligger en basisværdi bag. Når en tilbagefordeling af f.eks. energiomkostninger har fundet sted bliver tallet også sort. Grøn: Viser at der er ændret i en basisværdi eller beregnet værdi. Blå: Tallet er enten beregnet eller overført fra produktionsbudget eller kontrol. Kalkulelinier (f.eks. energi) der er påvirket af tilbagefordeling vises med blå farve. Hvis der ændres i mælkeydelsen (fra basisværdi til grønt tal) vil foderbehovet blive genberegnet og tallene i dagsfoderplanen som følge heraf blive blå. Rød: Advarsel, der er noget der ikke stemmer. F.eks. hvis der i skærmbilledet "EU-støtte" er angivet flere handyr end der er indtastet i "Produktion". Nøgletal Nederst i hvert skærmbillede (faneblad) beregnes forskellige nøgletal. Der er udarbejdet forslag til en standardopsætning af nøgletal. Via menupunktet "Opsætning" "Redigér" er det muligt at ændre i, hvilke nøgletal der skal vises i de forskellige skærmbilleder. Der er mange at vælge imellem. Når der er redigeret skal den nye opsætning gemmes via "Opsætning" "Gem som". 13
14 Indtastningsrækkefølge ved oprettelse af en plan Indtastningsrækkefølge ved oprettelse af en plan 1. Indtast produktionsplanen under fanen "Produktion". a. Indtast først antal (års)dyr for hver husdyrart b. Indtast/ tilret dernæst antal ha for hver afgrøde. 2. Tilret kalkulerne a. Produktionsdata b. Maskinstation i dialogen Maskinomkostninger" ("Ctrl + M") c. Intern maskinleje (egne maskiner) i dialogen Maskinomkostninger ("Ctrl + M") d. Evt. arbejdstimer ("Ctrl + A"), ellers vent til pkt. 3 b. 3. Tilret kapacitetsomkostningerne a. De enkelte linier (enten ved dobbeltklik (dialog) eller i linien, beløbet) b. Dialogen "Arbejdstimer" ("Shift + Ctrl + A") c. Dialogen "Afskrivninger drift" (vent evt. til investering og balance er på plads) d. Dialogen "Maskinomkostninger" ("Ctrl + M"). Husk fortegn (omkostning = - ). 4. Indtast privatøkonomien 5. Investeringer a. Overfør investeringer fra INVE Online (tidligst muligt ul timo 2007) b. Indtast øvrige investeringer Husk fortegn (køb = -, salg =+ ). 6. Indtast Finansiering a. Låneoptagelse b. Låne indfrielse c. Afdrag. Husk fortegn (afdrag = - ). 7. Tilret Balancen a. Aktiver (fortegn = +) b. Passiver (fortegn = -) c. Husk at indtaste primo på driftskreditten. 8. Indtast grundlag for EU-støtte (lodret fane "Tilskudsordninger") a. Antal betalingsrettigheder b. Præmieberettiget kvote (mælketillæg) og kvægtillæg. 14
15 Indtastningsrækkefølge ved oprettelse af en plan 9. Indtast grundlag for Økologi- og andre tilskud (lodret fane "Tilskudsordninger") Tilbagefordeling i Bedriftsplan Hvis du f.eks. vil rette energiomkostningerne kan det enten ske i (hver af) kalkulerne, hvorved den samlede energiomkostning genberegnes til et sumbeløb, eller det kan ske ved at du retter i sumbeløbet, hvorefter programmet selv tilbagefordeler det rettede sumbeløb relativt til alle kalkulerne. Hvis det er energiomkostninger der vedrører husdyr, kan du se at sumbeløbet er blevet tilbagefordelt ved den blå farvemarkering af beløbet per enhed i kalkulen. Er det energiomkostninger til brændstof vil maskinomkostningerne blive genberegnet og du vil i maskinomkostningsdialogen kunne se at egne maskinomkostninger er ændret. Det er derfor vigtigt at du gør op med dig selv, hvilke omkostninger du vil tilrette på detailniveau (i kalkulerne), og hvilke du vil tilrette på sumniveau. Princip for tilretning af planen til den aktuelle bedrift I Bedriftsplan kan der beregnes følsomhed og nulpunktsanalyse for mange af de faktorer, der indgår i planen, og som er en del af Basisoplysningerne. Faktorer, der ikke indgår i Basisoplysninger, kan der ikke beregnes følsomhed eller nulpunktsanalyse for. Hvis faktorerne er ændret i kalkulerne (via tilbagefordeling eller manuel tilretning (blå eller grønne tal)), kan der ikke beregnes følsomhed eller nulpunktsanalyse. Ønskes faktorerne ændret, skal det gøres i Basisoplysninger, hvis de skal anvendes i følsomhedsberegning eller nulpunktsanalyse. 1. Planen oprettes ud fra eksisterende normer og budgetkalkuler. 2. DB tilrettes ved: a. Først ændres i Basisoplysninger (til grønne tal) b. Dernæst ændres i selve kalkulen (til grønne tal). 3. Kapacitetsomkostningerne tilrettes: a. Ændres i Basisoplysningerne b. Ændres på sumniveau, hvorefter de tilbagefordeles c. Ændres på detail-niveau. 15
16 Sådan tilretter du maskinomkostninger Sådan tilretter du maskinomkostninger Som standard udføres alle maskinhandlinger af egne maskiner. Maskinhandlingerne pr. afgrøde er som standard dem, der er påført de enkelte afgrøder i Budgetkalkuler og mekaniseringsgraden (arbejdsforbruget) er middel (f.eks. 5-furet vendeplov og 18 fod mejetærsker etc.) Har du ikke maskinstationsindtægt og udfører du alle maskinhandlinger med egne maskiner kan du gå direkte til punktet kapacitetsomkostninger. Maskinstationsindtægter Hvis du har maskinstationsindtægter indtaster du dem i produktionsbilledet på linien "Maskinstationsindtægter". Har du kendskab til timeforbruget kan du i enhedsfeltet indtaste dette. Timeforbruget vil så være i arbejdsforbrug-dialogen. Maskinstationsindtægten forøger kapacitetsomkostningerne, men ikke værdien af maskiner og maskinhus. Maskinstationsomkostninger Du skal pr. produktionsgren (kalkule) vælge de handlinger der udføres af maskinstation. Åbn kalkulen og tast "Ctrl + R" eller dobbeltklik med musen på linien "Maskinstation. Sæt markør på det grønne 0 ud for den maskinhandling der udføres af maskinstation. Højreklik med musen og vælg maskinstation eller tast "Ctrl + B". Gør tilsvarende pr. handling der udføres af maskinstation. Hvis maskinstationsprisen ikke passer kan du gøre følgende (i anbefalede rækkefølge): Rette prisen senere i dialogen for maskinstation Rette prisen for maskinomkostninger (maskinstation) i basisoplysninger Taste prisen oveni standardprisen. Sidstnævnte er løsningen, hvis du f.eks. skal differentiere prisen mellem afgrøder. Mangler du en linie, skal du taste F9. 16
17 Sådan tilretter du maskinomkostninger Dialogen Maskinomkostninger (kalkule) Når du vælger maskinstation på en handling fjernes arbejdsforbruget automatisk for denne handling. Når du vælger maskinstation for en eller flere handlinger reduceres kapacitetsomkostningerne relativt. Det vil f.eks. betyde at der reduceres mest i kapacitetsomkostningerne, hvis det er mejetærskning der udføres af maskinstation. Det er vigtigt at bemærke at værdien af maskiner og maskinhus ikke automatisk reduceres, når der vælges maskinstation til en eller flere handlinger. Tast "0" i egne maskiner, hvis handlingen ikke udføres. Arbejdsforbruget vil så også blive nulstillet for denne handling. Opretter du nye handlinger på enten en af de faste linier eller via linien "Ny tekst", skal du selv ind i dialog for arbejdsforbrug og sætte et arbejdsforbrug på den handling, hvis den udføres med egne maskiner. Det er pt. ikke muligt at fravælge en maskinhandling på tværs af kalkuler. Det er ikke muligt at angive et antal behandlinger. Pt. afspejler antallet af behandlinger, for f.eks. sprøjtning, sig alene i prisen og timer pr. ha. 17
18 Sådan tilretter du maskinomkostninger Dobbeltklik i mængde feltet for arbejdsforbrug eller tast Ctrl + A Dialogen Arbejdsforbrug (kalkule) Kapacitetsomkostninger Når du har rettet maskinhandlingerne pr. kalkule skal du op på ejendomsniveau og tilrette kapacitetsomkostningerne. Kapacitetsomkostningerne kan tilrettes ved at ændre på sumniveau eller ved at ændre i basisoplysningerne. Ret kapacitetsomkostninger på sum niveauer Retter du f.eks. i sumbeløbet på linien "Energi" i Kapacitetsfanen vil beløbet først relativt blive fordelt mellem de beløb, der er i energidialogen og dernæst tilbagefordelt relativt til alle kalkuler. Retter du f.eks. direkte i beløbet for brændstof tilbagefordeles kun dette beløb til kalkulerne. Fortryder du en tilbagefordeling kan du få den oprindelige basisværdi tilbage fra kalkulerne ved at vælge funktionen i højre musemenu eller taste "Ctrl + B" på linien. 18
19 Sådan tilretter du maskinomkostninger Dialogen Energiomkostninger Ret kapacitetsomkostninger i Basisoplysninger Find den relevante emnegruppe og tilret. Vær opmærksom på at der rettes i det rigtige beløb (den rigtige linie). Er der f.eks. over 100 ha. i planen, skal der rettes i beløbet, der har en tekst med o Basisoplysninger med relevante oplysninger for kalkulen Vårbyg Maskinstation Omkostningerne til maskinstation rettes i dialogen for maskinstation. Dialogen åbnes ved at dobbeltklikke på beløbet for maskinstation eller taste "Ctrl + R" på linien. Du kan igen rette på totalbeløbet eller på beløbet for en handling. Beløbet vil blive tilbagefordelt til kalkulerne. 19
20 Sådan tilretter du maskinomkostninger Dialogen Maskinstationsomkostninger Værdi af maskiner og maskinhus Rettes i balancen. En rettelse vil påvirke afskrivninger og maskinomkostninger. Standardværdien af maskiner i kr. pr. ha. kan rettes i Basisoplysninger. Hvis der er fabriksroer, kartofler eller intensive afgrøder er maskinværdien pr. ha. forhøjet, men der er som standard ikke forskel i maskinværdi mellem driftsformerne. Ændring i værdi af maskinhus ( Driftsbygninger mark ) og maskiner 20
21 Sådan tilretter du maskinomkostninger Maskinomkostninger Dialogen til at få overblik over beregning af maskinomkostninger åbnes ved at vælge "Maskinomkostninger" i menulinien under Funktioner eller taste "Ctrl + M". I maskinomkostningsdialogen beregnes egne maskinomkostninger som så sammenlignes med maskinstationsomkostninger, hvis der i stedet anvendes maskinstation til alle maskinhandlinger. De fleste værdier der indgår i denne dialog hentes, og skal rettes i andre skærmbilleder. Som standard er timer til markarbejde og eventuel timeløn overført fra arbejdsforbrug-dialogen. Timelønnen er gennemsnit af timelønninger indtastet i arbejdsforbrug-dialogen. Hvis maskinstationsarbejde har bidraget til "Maskinomkostninger i alt" fordeles maskinomkostningerne i andel til egne afgrøder og andel til maskinstationsarbejde. Fordelingen sker efter forholdet mellem interne og eksterne maskinomkostninger og indtægter. Alternative maskinstationsomkostninger er summen af maskinomkostninger, hvis der benyttes maskinstation til helt at erstatte egne udførte maskinhandlinger på ejendommen med maskinstation. Forholdet i procent mellem de alternative maskinstationsomkostninger og maskinomkostninger til egne afgrøder beregnes. Dette forhold (Egne maskinomkostninger, % af maskinstation) føres tilbage til kalkulerne til beregning af maskinomkostning per handling. Som kontrol skal summen af Maskinomkostninger til egne afgrøder og Maskinomkostninger til egne afgrøder, i alt fra kalkulerne afrundet give nul. 21
22 Sådan tilretter du maskinomkostninger Arbejdsforbrug og lønomkostninger I menulinien under "Funktioner" findes dialogen "Arbejdsforbrug i aktuelt år". Åbn denne eller dobbeltklik på linien "Lønudgifter" (ikke teksten, men beløbsfeltet). I dialogen kan du få overblik over arbejdsforbruget til alle opgaver og få tilrettet og tilbagefordelt timerne til kalkulerne. Du kan i denne dialog tage stilling til kapaciteten på maskinhandlingerne. Bemærk at kapaciteten i timer pr. ha kan dække over flere behandlinger. 22
23 Sådan tilretter du maskinomkostninger Det er i denne dialog du opretter lønomkostninger. Først når du opretter løntimer (timer og timeløn) beregnes der lønomkostninger. Hvis du retter i "Timer til markarbejde i alt" (sum) tilbagefordeles disse timer relativt til alle aktive maskinhandlinger. Retter du i "Timer for en given handling" tilbagefordeles timerne alene til denne handling. Fortryder du en tilbagefordeling af timer kan du benytte funktionen "Basisværdi" fra kalkulerne. Funktionaliteten med "Viser alle" eller "Viser udvalgte" ved at bruge F9 findes også i denne dialog Ud fra "Arbejdsforbrug i alt" skal der tages stilling til løntimer. Residualen (eget arbejde) aflønnes af årets resultat. Oprettelse og sletning af en medarbejder sker kun fremadrettet i forhold til det aktuelle år. 23
24 Sådan tilretter du maskinomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Beløbet i linien "Afskrivninger drift" i fanen "Kapacitet" viser de samlede driftsmæssige afskrivninger for pågældende år. Beløbet er en sum af en specifikation, der vises i en dialog. Dialogen åbnes ved at dobbeltklikke eller taste "Ctrl"+"R" på beløbet. Linierne i dialogen er identiske med de afskrivningsberettigede linier fra investerings- og balance fanen. Egne linier kan ikke oprettes i denne dialog, men vil blive oprettet via egne linier i investeringsfanen. Afskrivningsgrundlaget hentes fra pågældende års primoværdi i balancen. Til afskrivningsgrundlaget er summeret eventuelle investeringer i året. Som standard anvendes saldoafskrivning på bygninger, maskiner og inventar. Manglende anlægskartotek (specifikationsgrad) med kendskab til købstidspunkt, købspris og levetid gør det ikke muligt at håndtere lineær afskrivning automatisk. Men muligheden for manuel håndtering af lineær afskrivning er til stede ved at rette årets afskrevne beløb, som vist i ovenstående eksempel for inventar. Det er i billedet muligt at rette afskrivningsprocenten, men det anbefales at gøre dette i Basisoplysningerne for at bevare sammenhængen til balancen. 24
25 Sådan opretter du en investering Sådan opretter du en investering I den vandrette fane "Investering" kan investeringer oprettes på to måder. Valget af måde afhænger af den specifikationsgrad der er behov for. Enten kan investering indtastes på de faste linier (f.eks. "Inventar markbrug/maskiner") eller på egne linier, Ny linie (f.eks. "ny traktor"). For de faste linier vil det investerede beløb på afskrivningsberettigede investeringer blive lagt til årets afskrivningsgrundlag, for derefter at indgå i den beregnede ultimoværdi i balancen. Specificere investeringer på egne linier For afskrivningsberettigede investeringer oprettet på egne linier, skal der manuelt indtastes en afskrivningsprocent eller et beløb i dialogen for afskrivninger. Der skal indtastes afskrivning (beløb) eller procent i dialogen for "Afskrivninger drift" i fanen "Kapacitet". 25
26 Sådan opretter du en investering Årets ultimoværdi er beregnet i balancen Ved kopiering mellem år kopieres investeringer ikke. 26
27 Sådan opretter du finansiering Sådan opretter du finansiering I den vandrette fane "Finansiering" kan finansiering oprettes på to måder. Valget af måde afhænger af den specifikationsgrad der nu er behov for. Enten kan finansiering indtastes på de faste linier (f.eks. "Ændring i bank- og sparekasselån") eller på egne linier Ny linie (f.eks. nyt banklån). Specificere lån på egne linier Årets ændring i finansiering vil automatisk indgå i beregning af ultimoværdien i balancen. Der er sammenhæng mellem finansiering og balance. Ved kopiering mellem år, kopieres årets ændringer i finansiering ikke. 27
28 Sådan får du balancen på plads Sådan får du balancen på plads Når en produktionsplan indtastes, beregnes statusværdier på en række af landbrugsaktiverne automatisk ud fra normtal. Der skal derfor tages stilling til de beregnede normer, som enten kan rettes direkte i skærmbilledet eller i Basisoplysninger. Der skal oprettes primoværdier på de aktiver, der ikke er beregnet en norm på. De afskrivningsberettigede aktiver vil indgå i "Afskrivninger, drift", hvor det kan være nødvendigt at tage stilling til afskrivningsprocent eller beløb. Passiv-siden (gæld) skal indtastes, og når der indtastes finansiering/ændring i denne, bliver ultimoværdien og renteudgifter automatisk beregnet. Det er muligt at overskrive den beregnede ultimoværdi, men kun for det aktuelle år. Denne vil automatisk blive videreført til næste års primoværdi. Det er muligt at oprette egne aktiver eller passiver på linien "Ny linie". Denne linietype vedrørende aktiver vil ikke have direkte forbindelse til eventuel driftsmæssig afskrivning. Det vil derimod egne linier, der er oprettet under investeringsfanen. Statusværdier kopieres ikke ved kopiering mellem år. Automatisk beregning af driftskreditten Indtast primoværdien på driftskreditten i skærmbilledet "Balance" og årets renteudgifter samt driftskreditten beregnes automatisk for året og i de efterfølgende år. 28
29 Sådan får du balancen på plads Indtast primoværdi på driftskreditten i Balance -fanen og ultimoværdien beregnes ud fra årets ændring i driftskreditten. Få beregnet renter af driftskredit og gæld. 29
30 Sådan får du balancen på plads I Basisoplysninger er det muligt at ændre i forudsætningerne for beregning af driftskreditten og normrentesatser (rentesatser). Renteberegning ud fra normrentesatser Efter indtastning af gældsposter i Balance -fanen beregnes der automatisk renteudgifter ud fra normrentesatser. Renteudgiften beregnes som gennemsnit af årets primo- og ultimoværdi ganget med lånetypens rentesats. Den beregnede renteudgift kan overskrives og/eller rentesatser kan ændres i basisoplysningerne. 30
31 Sådan laver du foderplaner til husdyr Sådan laver du foderplaner til husdyr I Bedriftsplan findes en række standardfoderplaner, som er tilknyttet de enkelte produktionsgrene for kvæg, svin og andre husdyr. Du kan: vælge en af standardfoderplanerne rette i en standardfoderplan eller udarbejde din egen foderplan og/eller oprette flere fodermidler. Efter klik på højre musetast, så klik her for at redigere eller se en foderplan Lav din egen foderplan ved at flytte dagene hertil Du vælger en anden foderplan ved at flytte dagene: for "årsdyr", (malkekøer, ammekøer, opdræt og søer) skal foderdage i alt være 365 dage for "produceret dyr (ungdyr, smågrise og slagtesvin) skal foderdage i alt være lig med det beregnede antal foderdage i henhold til kalkulen. Svin Søer med produktion af 30 kg grise: Kalkulen "Søer" er som standard med smågrise til 7 kg. Men du kan ændre i kalkulen, så den regner med salg af 30 kg smågri- 31
32 Sådan laver du foderplaner til husdyr se. Hvis du gør det, skal du selv ind i foderbilledet og vælge en foderplan som også indeholder smågrisefoder. Udendørs sohold: Hvis du har udendørs sohold, skal du tilsvarende vælge en foderplan til udendørs sohold. Kvæg, foderbehovet beregnes som konstant hele året Ved sammensætning af en foderplan for kvæg skal du være opmærksom på at foderbehovet beregnes som FE/dag, og således er konstant hele året. Med en jævn kælvningsfordeling vil det være rigtigt, men ved en koncentreret kælvningsfordeling vil foderbehovet variere hen over året. Du må derfor kompensere ved at tildele forholdsvis flere foderdage til de foderplaner der anvendes i perioder med et større foderbehov. Redigér foderplan Du kan ændre sammensætningen i de enkelte foderplaner ved at dobbeltklikke på den valgte foderplan i feltet "Antal dage", eller vælge menuen "Redigér foderplan" via højre musetast, når du står på den ønskede foderplan. Hver standardfoderplan er sammensat af en række fodermidler. Hvis du trykker på F9, får du hele fodermiddeltabellen. Du kan nu sammensætte foderplanen på en anden måde eller oprette et nyt fodermiddel (linien "Brugerdefineret foder"). Det eneste krav er, at antal FE i alt skal svare til det beregnede foderbehov pr. dag. Prisen i foderplanen er i kr./fe, hvor prisen i Basisoplysninger er angivet i kr./kg. Programmet sørger automatisk for at omregne fra kg. til FE ved at gange med foderværdien. I Basisoplysninger er det muligt at rette i foderværdierne. 32
33 Sådan laver du foderplaner til husdyr Prisen er her automatisk omregnet til kr./fe. Prisen i kr./kg kan rettes i Basisoplysninger Hvis du har en foderplan i et tidligere år og en opsætning der også viser det tidligere år, kan du se den her. Foderbehov skal være lig med foder i alt. Ved at taste F9 kan du vælge mellem at få vist alle fodermidler eller kun udvalgte, dvs. dem der benyttes. 33
34 Analyse hvad nu hvis? Analyse hvad nu hvis? I Bedriftsplan er det muligt at lave følsomhedsanalyse eller nulpunktsberegning. Ved at vælge "Funktioner" i menulinien kan du vælge mellem "Følsomhedsanalyse" og "Nulpunktsberegning". Du kan lave analyser på mange af de værdier, der indgår i, eller er redigeret i Basisoplysninger og kun dem. Hvis du f.eks. har redigeret udbyttet for en markafgrøde direkte i en kalkule, vil der ikke kunne laves følsomhedsanalyse eller findes nulpunkt på dette udbytte. Følsomhedsanalyse Følsomhedsanalysen kan kun laves for det aktuelle år/den aktuelle periode du står i. Analysen viser hvad en given ændring betyder i forhold til det aktuelle år. I søjlen "Aktuel" kan du se værdien for det aktuelle år. Indtast: en alternativ værdi som en absolut værdi (Ny) eller som en procentvis afvigelse (%). Der kan indtastes ændringer for et vilkårligt antal værdier blandt alle emnerne fra listen. Ændringerne vil blive vist i udskriften. Når du har indtastet de værdier, du ønsker at lave følsomhedsanalyse på, kan du enten vælge at printe en udskrift eller at få vist udskriften på skærmen. 34
35 Analyse hvad nu hvis? Vælg blandt de emner du kender fra Basisoplysninger Overfør til Basisoplysninger Hvis du mener, at den eller de alternative værdier er bedre at arbejde videre med, kan du klikke på "Overfør ny". Dette medfører, at alle de værdier du har lavet alternativer til, vil blive overført til Basisoplysninger. I Basisoplysninger vil værdierne fremgå som grønne tal, og du kan få basisværdien tilbage igen ved at taste "Ctrl"+"B". Nulpunktsberegning I billedet nulpunktsberegning skal du i den øverste liste i venstre hjørne, først tage stilling til hvilket af følgende nøgletal (forudsætninger) du vil lave nulpunktsberegning på: Dækningsbidrag i alt Resultat af primær drift Årets resultat før skat Hensættelse til konsolidering Til investering og afdrag eller Ændring af driftskredit. Derefter vil du kunne se den aktuelle værdi og du har nu mulighed for at angive dit krav til nulpunkt (eller minimumsindtjening) i boksen ved siden af. Når du har gjort det, kan du i den anden liste nu vælge det emne og den værdi du vil lave nulpunktsberegning på. 35
36 Analyse hvad nu hvis? Du kan kun lave nulpunktsberegning på én værdi af gangen. Du kan nu enten vælge direkte at få en udskrift, få vist udskriften på skærmen eller blot se den beregnede værdi i billedet. I søjlen "Ny" kan du f.eks. se, hvor meget prisen skal være, for at dit indtjeningskrav bliver opfyldt. Angiv her dit krav til nulpunkt Hvis nulpunktet ikke kan findes vil det fremgå af billedet. Der kan f.eks. ikke findes et nulpunkt hvis: værdien du har valgt ikke indgår i din plan værdien er for en anden driftsgren (økologisk eller konventionel) end den, der indgår i din plan værdien er ændret direkte i den kalkule hvor værdien indgår du har valgt en værdi, der ikke fagligt giver mening at beregne nulpunkt på for mælkepris; hvis der i kalkulen er valgt "Beregnet pris" i stedet for "Fast pris" og i billedet ikke valgt emnet mælkepris, fast pris. 36
37 Sådan får du EU-støtten på plads Sådan får du EU-støtten på plads Koblet og afkoblet EU-støtte håndteres i den lodrette fane "Tilskudsordninger" og den vandrette fane "EUStøtte". I dette skærmbillede håndteres enkeltbetalingsordningen under kendskab til antal rettigheder, samt eventuelt kvæg- og mælketillæg. Som standard er antallet og fordelingen af betalingsrettigheder bestemt ud fra det, du har indtastet i årets produktionsplan. Det vil sige, hvis der ikke er rettigheder til alle hektar, skal der rettes i antallet af rettigheder. Er der flere udtagningsrettigheder end der er udtaget areal i produktionsplanen, beregnes ingen afkoblet støtte. EU-støtten vil blive beregnet automatisk og opdelt i koblet og afkoblet støtte. Den koblede støtte beregnes og fremgår i fanen "Produktion". Den afkoblede støtte beregnes og fremgår i fanen "Kapacitet". I fanen "Kapacitet" fremgår også den beregnede graduering i den direkte EU-støtte. Kender du værdien af betalingsrettighederne, kan du rette direkte i de beregnede værdier. Ellers beregnes værdien af betalingsrettigheder automatisk ud fra præmieberettiget mælkekvote og kvægtillæg. Præmieberettiget mælkekvote (mælkekvote 31. marts 2005) og kvægtillæg kan indtastes direkte i skærmbilledet eller i Basisoplysninger, hvor også basissatser og betingelser kan ændres. Hvis der ikke er indtastet en præmieberettiget mælkekvote eller 37
38 Sådan får du EU-støtten på plads en mælkekvote, beregner systemet automatisk en mælkekvote. Den beregnede mælkekvote er antal køer gange leveret mælk pr. ko (fra kalkulen). Koblede handyr- og/eller moderfår-præmier beregnes automatisk ud fra indtastet i produktion. Er der uoverensstemmelse mellem produceret og præmieberettiget, kan der redigeres i mængden. Du kan altid kalde basisværdien frem. Der kan altid redigeres i denne del af skærmbilledet til håndtering af EU-støtte Håndtering af nye rettigheder med anden værdi Ved køb af nye rettigheder med anden værdi vælges først rettighedstypen i den liste, der fremkommer ved klik i linien efter den faste rettighedstype Særlige fra... Derefter indtastes antal tilkøbte rettigheder og areal samt værdi pr. betalingsrettighed. Ret dernæst antal rettigheder og areal til, under den faste rettighedstype som nu ikke længere passer. Tillæg fordeles ikke ud på disse rettigheder, uanset den valgte type. 38
Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget
Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med Produktionsbudgettet Dette hæfte er en introduktion til produktionsbudgettet. Produktionsbudgettet er det faglige og tekniske grundlag for
Læs mereKom godt i gang med DLBR INVE
Kom godt i gang med DLBR INVE Dette hæfte giver en introduktion til det internetbaserede investeringsprogram DLBR INVE, som du kan finde på www.inve.dk I DLBR INVE kan du også finde hjælp ved at klikke
Læs mereForventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)
Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4
Læs mereKom godt i gang med DLBR Mark Online
Kom godt i gang med DLBR Mark Online DLBR Mark Online indeholder Markplan og Dyrkningsjournal. Markplan bruger du til at du oprette og redigere i bedriftens markplan, mens du bruger dyrkningsjournalen
Læs mereProduktions- og lagerbudget
Produktions- og lagerbudget (Ekstra opgaver) Side 24. Produktionsbudget 2 25. Lagerkonti og priser 5 26. Lagerbudget 7 27. Fastlåsning af budget 10 24. Produktionsbudget Opgave Indlæs produktionsbudget
Læs mereKom godt i gang med DLBR Produktionsbudget
Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med Produktionsbudget Dette hæfte er en introduktion til produktionsbudgettet. Produktionsbudgettet er det faglige og tekniske grundlag for budgettering
Læs mereØ90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur
Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur DLBR Ø90 Råbalance den økonomiske temperatur Råbalancen er et værktøj til at tage den aktuelle driftsøkonomiske temperatur på en ejendom når som helst.
Læs mereKom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med DLBR NorFor får
Læs mereKom godtigang med DLBRNorForFoderkontrol
Kom godtigang med DLBRNorForFoderkontrol 1 Kom godtigangmeddlbrnorforfoderkontrol Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderkontrol. Med DLBR NorFor Foderkontrol du det optimale
Læs mereØ90 Budget - sådan - det detaljerede budget
Ø90 Budget - sådan - det detaljerede budget DLBR Ø90 Budget det detaljerede budget Her beskrives hvordan du budgetter på kontoniveau og samtidigt periodiserer dine indtægter og udgifter på måneds bais.
Læs mereKom godt i gang med DLBR Foderbudget
Kom godt i gang med DLBR Foderbudget Kom godt i gang med Foderbudget Dette hæfte er en introduktion til brugen af foderbudget. Foderbudgettet har til formål - med udgangspunkt i køernes og kviernes daglige
Læs mereKom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og
Læs mereVEJLEDNING TIL ØKONOMIOPFØLGNING
VEJLEDNING TIL ØKONOMIOPFØLGNING Økonomiopfølgningen er ment som et værktøj til at tage den aktuelle driftsøkonomiske temperatur på en ejendom når som helst. Økonomiopfølgningen er en rå visning af den
Læs mereØ90 Vejledning. Hvis der er foretaget en kortperiodisk opgørelse for perioden, vil opgørelsesposteringer herfra også komme med i råbalancen.
Ø90 Vejledning Vejledning til Råbalance Råbalancen i Ø90 kan udskrives to steder fra: 1. I Kasseregistrering kan man udskrive råbalancen direkte via F7 Bestilling Online 2. I skærmbilledet Råbalance (via
Læs mereKom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og til en effektiv
Læs mereFoderplanlægning Svin - et modul i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret
Læs mereStatus- og efterposteringer
Status- og efterposteringer Side 9. Fordeling mellem privat og erhverv 2 10. Kursregulering og indeksering 6 11. Sted-budgetter 7 12. Anden virksomhed 9 13. Oprettelse af konti i Status 13 14. Sletning
Læs mereKom godt i gang med Markjournal Online
Kom godt i gang med Markjournal Online Markjournal Online er et enkelt registreringsværktøj, der 'fødes' med mark- og dyrkningsplan-oplysninger fra DLBR IT. Oftest vil det være din konsulent, der har lagt
Læs mereKom godt i gang med Benchmarking Indholdsfortegnelse
Kom godt i gang med Benchmarking Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Opsætning 3. Opstart af programmet 3.1 Start Ø90 op 3.2 Overfør regnskab 3.3 Opstart af benchmarking 4. Informationer om benchmarkings
Læs mereIntern omsætning. Side 22. Intern omsætning 2. 23. I/S budgetter 6 (ekstra opgave)
Intern omsætning Side 22. Intern omsætning 2 23. I/S budgetter 6 (ekstra opgave) 22. Intern omsætning Opgave I denne opgave skal du indtaste og afstemme intern omsætning af foder mv. Når der i det daglige
Læs mereMoms og afgifter. Side 15. Moms 2 16. Kontokoblinger i budget 4 17. Afgifter 8 18. Navngiv alternativ, kopier kassedata 10 19.
Moms og afgifter Side 15. Moms 2 16. Kontokoblinger i budget 4 17. Afgifter 8 18. Navngiv alternativ, kopier kassedata 10 19. Skæve perioder 11 15. Moms Opgave I denne opgave er moms-beregningsprincipperne
Læs mereKVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014
KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris
Læs mereKom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning til ungdyr i DLBR NorFor Foderstyring. Med DLBR
Læs mereKom godt i gang med Budget
Kom godt i gang med Budget Dette hæfte giver en introduktion til Drifts- og likviditetsbudgettet samt til Likviditetskontrol. Yderligere informationer samt anvisninger på håndtering af forskellige emner
Læs mereKom godt i gang med Bogføring
Kom godt i gang med Bogføring Dette hæfte giver en introduktion til Bogføring. Yderligere informationer samt anvisninger på håndteringer af forskellige emner vedrørende bogføring kan du finde på landscentrets
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne
Læs mereLOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018
LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2017 Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018 KARTOFLER Nøgletal kartoffelavler 2017 2016 Avl vårbyg pr. ha 58 hkg 48 hkg Avl stivelsekartofler pr. ha 464 hkg 432 hkg DB korn pr.
Læs mereLOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018
LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2017 Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018 KARTOFLER Nøgletal kartoffelavler 2017 2016 Avl vårbyg pr. ha 58 hkg 48 hkg Avl stivelsekartofler pr. ha 464 hkg 432 hkg DB korn pr.
Læs mereVejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering
Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Rediger foderplan...
Læs mereDriftsgrensanalyse med benchmarking
med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger
Læs mereLOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019
LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2018 Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019 Nøgletal kartoffelavler 2018 2017 Avl vårbyg pr. ha 50 hkg 58 hkg Pris pr. hkg. solgt byg 135 kr. 118 kr. Avl stivelsekartofler pr.
Læs mereGenerelt. Generelt. Installation af Næsgaard PocketMark. Synkronisering af data
Generelt Generelt Dette afsnit beskriver brug af Næsgaard PocketMark. PocketMark er i princippet en miniudgave af Næsgaard Mark.NET som kan køre på en lommecomputer. Lommecomputeren skal anvende styresystemet
Læs mereLikviditets- og driftsbudget
Likviditets- og driftsbudget Side Introduktion til budget 2 Skærmbilledets opbygning 4 1. Budgetoplysninger 7 2. Indtastning likviditet 8 3. Kopiering status 11 4. Indtastning status 12 5. Efterpostering/ompostering
Læs mereOpdateringsbeskrivelse
Opdateringsbeskrivelse til DLBR Mark Online Opdateringsbeskrivelse Udgivet Oktober 2011 Redaktør Tryk Udgiver PlanteIT Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Bestilling via telefon 70 15 50
Læs mereIntroduktion kortfattet vejledning til MarKo
Introduktion kortfattet vejledning til MarKo MarKo En kort introduktion til regnearket MarKo. Af: Peter Hvid Laursen, Videncentret Kvæg og Erik Maegaard, Videncentret Planteproduktion Videncentret for
Læs mereKONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL
2014 Budget Resultat af primær drift og eu-støtte 1.785.689 0 Finansiering -567.026 0 Skat af årets resultat -647.664 0 Årets resultat 1.509.904 0 Aktiver i alt 45.361.845 0 Investeringer i alt -1.772.140
Læs mereKom godt i gang med Dyreregistrering
Kom godt i gang med Dyreregistrering Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme i gang med Dyreregistrering. Derfor er kun de mest nødvendige funktioner beskrevet.
Læs mereSådan bruges budget 2011 i økonomiportalen
Sådan bruges budget 2011 i økonomiportalen Version 1.0 02-05-2010 Udarbejdet af Brandsoft. 1 Før man kan bruge økonomiportalen, skal man have et kasse nr. og en adgangskode. Det er provstiet, der udleverer
Læs mereKontonummer. Produktionsværdi (Saldo) (sp 10) Mælk (Saldo) 3880 (sp 11)
Definition til produktionsgrensopgørelse Forkortelser anvendt i definitionen I denne beskrivelse af kontobenyttelsen i Ø90 er der anvendt følgende forkortelser: (Saldo) Betyder saldoen på kontoen beregnet
Læs mereMobile Arbejdssedler. Mobile TID. Mobile Observationer
Næsgaard MOBILE Generelt Flere vejledninger Næsgaard MOBILE kan anvendes til markregistrering og/eller til tidsregistrering. Har du adgang till både Mark og TID i PC program kan du som administrator bestemme
Læs mereIntern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab
Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver
Læs mereAnalyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Læs mereVejledning til Foderplan for Kødkvæg i DMS Dyreregistrering
Vejledning til Foderplan for Kødkvæg i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Kødkvæg i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Fanen Dyre og Grundoplysninger...
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne
Læs mereBrug af fejlkontrollen når der udarbejdes indkomst- og formueopgørelse (fejl i kapitalforklaring)
14. maj 2019 Brug af fejlkontrollen når der udarbejdes indkomst- og formueopgørelse (fejl i kapitalforklaring) Indhold 1 Brug fejlkontrollen!... 3 1.1 Lige efter årsrulning af Skat Nova fil fra sidste
Læs mereRegnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen
Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt
Læs mereRegnskabsresultater 2017
Regnskabsresultater 2017 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 1 bedrift er udskiftet siden sidste år. Et bredt udsnit af både store og små, søer og slagtesvin.
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereBrugervejledning til KasseRapporten LIGHT
Brugervejledning til KasseRapporten LIGHT INSTALLATIONSVEJLEDNING... 2 FØRSTE GANG DU TAGER KASSERAPPORTEN I BRUG... 3 KOM GODT I GANG MED KASSERAPPORTEN LIGHT... 4 KASSERAPPORTEN - BRUG AF EGEN KONTOPLAN...
Læs mereFriske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver
Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15
Læs mereBrugervejledning til KasseRapporten
Brugervejledning til KasseRapporten INSTALLATIONSVEJLEDNING...2 FØRSTE GANG DU TAGER KASSERAPPORTEN I BRUG...3 KOM GODT I GANG MED KASSERAPPORTEN...4 KASSERAPPORTEN - BRUG AF EGEN KONTOPLAN...9 KASSERAPPORTEN
Læs mereØkonomien for planteavlsbedrifter
Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereBeslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby
Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering
Læs mereProfessionel håndtering af klinikregnskab
Professionel håndtering af klinikregnskab Kom godt i gang med TDfinans. Dette introduktionshæfte beskriver, hvordan du nemt og hurtigt kommer i gang med at bruge TDfinans, og hvordan du løser de daglige
Læs mere10. Resultatopgørelse
87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag
Læs mereDette afsnit giver dit et overblik over hvor du finder de forskellige ting i markplanen.
Generelt om markplan Få overblik Dette afsnit giver dit et overblik over hvor du finder de forskellige ting i markplanen. Vælg høstår Sørg altid for, at du har valgt det rigtige høstår, når du arbejder
Læs mereAFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016
AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes
Læs mere11. Balance og egenkapital
95 11. Balance og egenkapital Opgave 11.1. Balance (I) På en kvægejendom er der den 31/12 følgende aktiver og gæld: Bank-/sparekasselån 995.643 kr. Tilgodehavender 71.110 kr. Momsgæld 61.840 kr. Kassekredit
Læs mereForstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det
Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Driftsøkonom Louise Rødkær Hermansen lbh@landbonord.dk Chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard ams@landbonord.dk KvægRådgivning DriftsØkonomi LandboNord En
Læs mereVejledning til emner Igangsætning 21. maj 2015 Nyheder i Økonomistyring. 1. Budgetopfølgning, Månedsudskrifter
Vejledning til emner Igangsætning 21. maj 2015 Nyheder i Økonomistyring 1. Budgetopfølgning, Månedsudskrifter 2. Budget kolonneopsætning: Beregning af en kolonne er forbedret 3. Budget rationaliset arbejdsgang,
Læs mereHvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.
Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt
Læs mereØkologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark
Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt
Læs mereEvaluering af budgetter udarbejdet i Ø90-budget efter den 26/11 2010:
Projekt: Demonstration af dynamisk ledelse af landbrugsbedrifter Side 1 af 8 Anders Funch, KHL Budgetter er tastet direkte i resultat, likviditet og balance. Budget for andet erhverv (kontoplan 5). Vurdering
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Installation af TimeSag Indledning Inddatering i TimeSag Rapporter... 14
TimeSag Indholdsfortegnelse 1. Installation af TimeSag... 1 2. Indledning... 2 2.1 Gennerelt om inddatering I TimeSag...3 2.1.1 Valgbokse...3 2.0.1. Fortryd indtastning...4 3. Inddatering i TimeSag...
Læs mereMaskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning.
Modulet maskininvestering smodulet er et tillægsmodul. Du har adgang til det fra følgende steder: - Via maskintakstkartoteket - Via menuen "Værktøjer/ ". For investeringer der er udregnet via kartoteket
Læs mereKom godt i gang med DLBR Webdyr
Kom godt i gang med DLBR Webdyr Kom godt i gang med DLBR Webdyr Udgivet Februar 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, KvægIT, 8740 5000
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi
Læs mereelib Aleph, ver.18 Introduktion til GUI FUJITSU SERVICES A/S
Introduktion til GUI FUJITSU SERVICES A/S, 2008 Indholdsfortegnelse 1. Skrivebordet... 3 2. Flytte rundt m.m.... 4 3. Log ind... 6 4. Valg af database... 7 5. Rudernes størrelse... 8 6. Kolonner... 9 7.
Læs mereHvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen
Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern
Læs mereVejledning i dataudveksling mellem TransSoft Løn og LetLøn
Vejledning i dataudveksling mellem TransSoft Løn og LetLøn Som bekendt er det nu obligatorisk at indberette visse løndata til eindkomst / LetLøn. Det betyder bl.a. at man ikke længere må anvende de trykte
Læs mereDette afsnit giver dit et overordnet overblik over programmets gødningsplanlægning.
Dette afsnit giver dit et overordnet overblik over programmets gødningsplanlægning. En del af markbladet Gødningsplanen er en del af markbladet og indeholder specielle funktioner til at vise, fordele og
Læs mereSVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug
SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret
Læs mereBusiness Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.
Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereRESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015
RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/
Læs mereTabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer
Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer
Læs mereVejledning for. overførsel af markdata fra DLBR MARK. og kortdata fra Markkort Online. til ansøgning om enkeltbetaling m.m. 2009
Vejledning for overførsel af markdata fra DLBR MARK og kortdata fra Markkort Online til ansøgning om enkeltbetaling m.m. 2009 (Elektronisk Fællesskema 2009) Landscentret, februar 2009 1 ELEKTRONISK OVERFØRSEL
Læs mereKom godt i gang med Dyreregistrering
Kom godt i gang med Dyreregistrering Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme i gang med Dyreregistrering. Derfor er kun de mest nødvendige funktioner beskrevet.
Læs mereFor at anvende budgetmodulet skal man åbne budgetvinduet. Vælg Afdelinger - Økonomistyring Finans Finansbudgetter:
Finansbudget Budgetmodulet i Navision anvendes til at opsamle de budgettal, som ønskes. Det er muligt at oprette flere budgetter for samme periode. Når budgettet er oprettet, bruges det til sammenligning
Læs mereAthena DIMENSION Tværsnit 2
Athena DIMENSION Tværsnit 2 Januar 2002 Indhold 1 Introduktion.................................. 2 2 Programmets opbygning........................... 2 2.1 Menuer og værktøjslinier............................
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereFoderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Kvæg (Konventionel/Økologisk) en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Peter Hvid Laursen, VFL. Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS
Læs mereIntern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab
Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang
Læs mereSÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION
SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Calc fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i regneark. De øvrige
Læs mereIndlæsning af licensfil og oprettelse af regnskab
Indlæsning af licensfil og oprettelse af regnskab I det følgende bliver du vejledt i, hvordan du indlæser en licensfil efter installation af Mamut Stellar version 7, samt hvordan du kommer hurtigt i gang
Læs mereRegnskabsresultater 2016
Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store
Læs mereGenerelle Læreplaner for Daginstitution/ Dagpleje. Tabulex Læreplaner
Generelle Læreplaner for Daginstitution/ Dagpleje Tabulex Læreplaner Indhold Læreplaner... 3 Om pædagogiske læreplaner... 3 Log på og arbejdsgang... 4 Menupunkt Skabeloner... 5 Beskrivelse af skabeloners
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereTabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso
Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal
Læs mereSikkerhedskopiering. Sikkerhedskopiering til harddisk.
. Generelt I det følgende beskrives det, hvordan du sikkerhedskopierer dine kortdata. Sikkerhedskopifunktionen kopierer alle data i kortmodulet for alle høstår for den aktuelle database. Sikkerhedskopien
Læs mereAbonnementsstyring. Start af Stellar Abonnement. Indledende tekst. Indholdsfortegnelse
Abonnementsstyring Indledende tekst Indholdsfortegnelse Start af Stellar Abonnement... 1 Kom godt i gang med abonnement... 2 Vare/Ydelser i Stellar Office Pro... 2 Abonnements oversigt... 2 Fanebladet
Læs mereInvesteringsteorien bag DLBR INVE
Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for
Læs mereKom godt i gang med DLBR Analyseudskrifter
Kom godt i gang med DLBR Analyseudskrifter DLBR KvægIT - DMS Kort beskrivelse Udgivet Februar 2014 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, KvægIT,
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereIMK vejledning til minivådområdeordningen 2018
IMK vejledning til minivådområdeordningen 2018 Tilknyt markkort og tegn arealer til din ansøgning om tilskud til etablering af et minivådområde. Før du kan indsende din ansøgning, skal du have tilknyttet
Læs mereVersion P12A-DB10. www.multilogik.dk
Version P12A-DB10 www.multilogik.dk Indholdsfortegnelse Side Systemkrav og installation... 3 Generelt... 4 Indlæsning af kontoplan og momskoder... 5 Saldokonti... 6 Kassekladden... 7 Indtastning af debet/kredit-beløb...
Læs mere6. Udskrifter og eksport
6. Udskrifter og eksport 6.1 Listeopsætning - Grid 6.1.1 Generelt Ved søgninger i DOFPro vil man ofte støde på den såkaldte grid. Gridden indeholder alle kolonnerne i søgeresultatet. Det er også et redskab,
Læs mere