Thisted Kommune. miljørapport. juli 2010

Transkript

1 Thisted Kommune Miljørapport miljørapport juli 2010

2 COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken Aalborg Telefon Telefax wwwcowidk Thisted Kommune Miljøvurdering af vindmølleplan juli 2010 Dokumentnr Version final Udgivelsesdato 1 juni 2010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt inan, mmpe, hnsk LLKR INAN

3 Miljørapport 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 IKKE TEKNISK RESUME 4 3 METODEBESKRIVELSE OG SCOPING Metode Udpegning og afgrænsning af områder Scoping Høring af berørte myndigheder 16 4 PLANENS INDHOLD OG HOVEDFORMÅL 21 5 MILJØVURDERING Forudsætninger for vurderingen Landskab og kulturhistorie Naturtyper og -arter Mennesker og sundhed Vandmiljø Klima og luftforurening Tekniske anlæg og trafik Socioøkonomiske forhold Vurdering af de enkelte områder Villerslev Nørhå Hundborg Egebaksande Gisselbæk Sjørring Sø Tilsted Kallerup Samlet vurdering af de socioøkonomiske forhold 77

4 Miljørapport Samlet vurdering af energi- og miljøeffekter Samlet beskrivelse af forslag til afværgeforanstaltninger Overvågning 82 6 ALTERNATIVER 83 7 REFERENCER 85

5 Miljørapport 3 1 Indledning Thisted Kommune har gennem årene arbejdet målrettet med vedvarende energi (VE) og har allerede opnået en række markante resultater Dette gælder særligt inden for vindkraft, hvor regionen er begunstiget af en særligt gode vindforhold Energiforsyningen i kommunen er således allerede i dag karakteriseret ved en høj VE-grad - mere end 100 % af lokalforbruget Dette gælder specielt elforsyning, hvilket skyldes de mange vindmøller Det er imidlertid byrådets vurdering, at vindkraften med fordel kan udbygges yderligere - i fuld overensstemmelse med de nationale målsætninger i regeringens energiaftale fra 2008 Konkret er den fremtidige indsats på vindmølleområdet beskrevet i Helhedsorienteret energipolitik for Thisted Kommune med tilhørende handlingsplan, der blev vedtaget i 2009 Thisted Kommunen har i arbejdet med revision af vindmølleplanlægningen som led i den nationale vindmøllestrategi En stor udfordring er at finde fysisk plads (på land) til de nye meget store møller, som opstilles i dag Forvaltningen har primo 2009 sammen med Miljøcenter Århus (vindmøllesekretariatet) foretaget en gennemgang af alle ansøgte vindmølleområder (28 områder) i Thy Gennemgangen af de 28 områder har resulteret i et grundlag for en vindmølleplan, som indeholder 8 vindmølleområder Disse 8 områder er udgangspunkt for udarbejdelse af et kommuneplantillæg med tilhørende miljørapport Miljørapporten er udarbejdet af Thisted Kommune i samarbejde med COWI

6 Miljørapport 4 2 Ikke teknisk resume Thisted Kommune har i 2009, på baggrund af en gennemgang af 28 ansøgte vindmølleområder i kommunen, udpeget 8 områder som udgangspunkt for udarbejdelse af et kommuneplantillæg med tilhørende miljørapport jf lov om miljøvurdering Kommuneplantillægget og miljøvurderingen er udarbejdet sideløbende, og udvælgelse af områder samt planforslagene for de enkelte områder der indgår i planforslaget er tilpasset resultatet af miljøvurderingen for at minimere de gener, vindmølleområderne kan forårsage Planens indhold Ved udarbejdelse af miljørapporten er det vurderet, at de overordnede mål for vindmølleplanlægningen på grund af beliggenhed og størrelse ikke er opfyldt ved Villerslev Området er derfor udgået af planlægningen og ikke medtaget i kommuneplantillægget Kommuneplantillæg nr omfatter 7 vindmølleområder med tilhørende retningslinjer Kortet nedenfor viser de 7 områder

7 Miljørapport 5 Metode Miljøvurderingens indhold er afgrænset gennem en intern proces og en høring af berørte myndigheder Udover den lovpligtige høring er udvalgte organisationer hørt, som dermed har haft lejlighed til at give input til miljøvurderingens indhold Planen fastlægger på overordnet niveau retningslinjer og rammer for vindmølleområderne Kommuneplanforslaget er derfor også miljøvurderet på dette overordnede niveau Vurdering Landskab og kulturhistorie Planen vil påvirke Thisted Kommunes store landskabs- og kulturværdier, fordi det er indiskutabelt, at de store vindmøller, som planen giver mulighed for, vil påvirke landskabet Vurderingen af de 7 områder er kort angivet nedenfor Nørhå Placering af vindmøller tæt på Nørhå Sø og Årup Å betyder, at vindmøllerne kommer til at stå lavt i landskabet, hvilket vil mindske den visuelle fjernvirkning På den anden side vil møllerne skæmme for udsigten ned over ådalen og forstyrre landskabsoplevelsen omkring åen og søen Hundborg Vindmøllerne kommer til at stå lavt i landskabet, hvilket som udgangspunkt er positivt, da det vil mindske den visuelle fjernvirkning På den anden side vil møllerne skæmme for udsigten henover den flade drænede mose op imod kanten af randmorænen nord for Hundborg fra syd mod nord og udsigten fra randmorænen ned over den flade mose fra nord mod syd Selve landskabsoplevelsen af landskabet skabt hhv af isen og mennesker vil blive forstyrret, men også tilføjet nye menneskeskabte landskabselementer Egebaksande Vindmøllerne kommer til at stå lavt i landskabet, hvilket som udgangspunkt er positivt, da det vil mindske den visuelle fjernvirkning På den anden side vil møllerne skæmme for udsigten henover den flade tørlagte søbund og skæmme udsigten fra og til randmorænen umiddelbar øst for forslaget til opstillingsmønstret Påvirkningen af disse landskabselementer bør undersøges nærmere Planområdet ligger på kanten af nationalparkområdet og tæt på Tvorup Plantage samt mange andre særlige naturområder Fjernpåvirkningen af disse helt særlige natur- og landskabsområder bør undersøges nøje Gisselbæk Planen om at placere vindmøllerne i området ved Gisselbæk forudsætter at de tre eksisterende møller fjernes Ud fra en vurdering af de eksisterende tre møller som har en højde på knap 100 m, vurderes det, at det åbne stor skala landskab godt kan rumme vindmøllerne Det foreslåede opstillings-

8 Miljørapport 6 mønster på linje vil formodentlig fremstå som en let opfattelig geometri, og møllerne vil højst sandsynlig fra alle vinkler ses som en samlet gruppe Sjørring Sø Vindmøllerne kommer til at stå lavt i landskabet, hvilket som udgangspunkt er positivt, da det vil mindske den visuelle fjernvirkning På den anden side vil møllerne skæmme for udsigten henover den flade tørlagte søbund og skæmme udsigten fra begge sider af søen Påvirkningen af disse landskabselementer bør undersøges nærmere Det skal undersøges nærmere, hvordan to separate vindmøllegrupper på begge sider af Rosvang kommer til at blive opfattet i landskabet Det bør undersøges nærmere, om de vil blive opfattet som to separate grupper, eller om de kommer til at stå så tæt, at de opleves som en gruppe Tilsted Landskabet vest for Tilsted vurderes overordnet set godt at kunne rumme vindmøller, da det er et åbent storskala landskab, hvor der ikke er specielle landskabelige forhold som taler imod Opstillingen af vindmøller vil påvirke landskabet og vil også fra visse lokaliteter fremstå som dominerende Kallerup Landskabet omkring Kallerup vurderes overordnet set at kunne rumme vindmøller, da det er et åbent storskala landskab, hvor der ikke er helt særlige landskabelige forhold, som taler imod Der findes dog lokale landskabsværdier i den tidligere Sperring Sø og udviklingen af landskabet i bestræbelserne på at skaffe mere landbrugsjord Hvorvidt vindmøllerne vil fremhæve den flade lavtliggende landskabsform på den tidligere søbund eller skæmme udsigten er ikke entydig Opstillingen af vindmøller vil under alle omstændigheder påvirke landskabet og vil også fra visse lokaliteter fremstå som dominerende Der er derfor flere forhold, der bør undersøges nærmere med feks visualiseringer Naturtyper og -arter Indvirkningen på naturen afhænger dels af naturværdierne i områderne og dels af den præcise placering af møllerne og adgangsveje Planen fastlægger ikke den præcise placering af møller og veje og derfor er resultatet af vurderingen i høj grad en beskrivelse af hvilke naturværdier de enkelte områder indeholder samt anbefalinger til de konkrete projekter for at begrænse den negative indvirkning på naturen mest muligt Vurderingen af de 7 områder er kort gengivet nedenfor Nørhå Det foreslåede opstillingsmønstret ligger inden for åbeskyttelseslinjen og meget tæt på Årup Å og sø Placeringen er ikke hensigtsmæssig i forhold til naturinteresserne, bla fordi strækningen samtidig skal fungere som økologisk forbindelse I forhold til naturinteresser er en mere hensigtsmæssig placering længere mod syd

9 Miljørapport 7 Hundborg I den vestlige yderkant af planområdet findes en mose omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 Inden for den foreslåede placering af vindmøller findes endvidere et lille beskyttet moseområde/vandhul Den øvrige del af planområdet er dyrkede arealer i omdrift, formentlig uden større naturværdier Egebaksande Da planområdet ligger i og omkring en afvandet mose, er der tale om et lavbundsareal, der i perioder kan være fugtigt Gjersbøl Bæk, der ligger syd for planområdet, er en del af Habitatområde nr 27 Adgangsveje og vindmøller bør ikke placeres i de beskyttede naturområder, idet det vil være en væsentlig påvirkning af de fysiske forhold og kunne medføre tab af levesteder for bilag IV arter som padder og beskyttede naturtyper Det foreslåede opstillingsmønster på linje vil umiddelbart være det mest hensigtsmæssige i forhold til naturtyperne Gisselbæk Området anvendes hovedsagelig til intensiv landbrugsdrift Nordvest for planområdet langs Hørsted Å findes et engområde, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 Engområdet indgår i Habitatområde nr 27 Adgangsveje og vindmøller bør ikke placeres inden for de beskyttede naturområder, idet det vil være en væsentlig påvirkning af de fysiske forhold og kunne medføre tab af levesteder for bilag IV arter som padder og beskyttede våde naturtyper, der også kan være på udpegningsgrundlaget for habitatområdet Det foreslåede opstillingsmønster på linje vil umiddelbart være det mest hensigtsmæssige i forhold til naturtyperne Sjørring Sø Inden for planområdet findes to områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 De indgår samtidig i Habitatområdet nr 27 Det drejer sig om moser og vandhuller ved Kokholm i den østlige ende og en mose ved Gårdstedhøj i den nordvestlige del af planområdet Adgangsveje og vindmøller bør ikke placeres inden for de beskyttede naturområder, idet det vil være en væsentlig påvirkning af de fysiske forhold og kunne medføre tab af levesteder for bilag IV arter som padder og beskyttede våde naturtyper, der også kan være på udpegningsgrundlaget for habitatområdet Det foreslåede opstillingsmønster på linje vil umiddelbart være det mest hensigtsmæssige i forhold til naturtyperne under forudsætning af, at den østlige del af nærområdet ved Kokholm med 3 områder udtages af planområdet Tilsted Planområdet er stærkt præget af intensiv landbrugsdrift, og der er hverken skov eller naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 Der findes dog nogle levende hegn mellem markerne Området vurderes umiddelbart velegnet til opstilling af vindmøller, idet påvirkningen af natur og arter formentlig er lille Kallerup Inden for planområdet findes flere små områder, omfattet af naturbeskyt-

10 Miljørapport 8 telseslovens 3 Det drejer sig om enge, moser og vandhuller særligt i området omkring Næstrup Skov inden for skovbyggelinjen Adgangsveje og vindmøller bør ikke placeres i de beskyttede naturområder, idet det vil være en væsentlig påvirkning af de fysiske forhold og kunne medføre tab af levesteder for bilag IV arter som padder og beskyttede naturtyper Det kan overvejes at udtage den del af planområdet, som ligger inden for skovbyggelinjen for at beskytte 3 arealerne og opretholde skovbrynene i Næstrup Skov som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet Mennesker og sundhed I forbindelse med mennesker og sundhed er det især gener for naboerne til vindmølleområderne, der har betydning Generne kan forekomme som støj og skygger/blink fra de roterende vinger Hensynet til støj og skyggegener er alene vurderet i forhold til vindmølleområdernes afstand til nabobeboelser og andre støjfølsomme anvendelser Alle planområder er afgrænset så afstanden til nærmeste bolig er mindst 4 gange vindmøllens totalhøjde Vandmiljø Flere af områderne er karakteriseret som lavbundsarealer, hvor der er risiko for okkerudledning, hvis der i forbindelse med støbning af fundamenter er behov for lokal grundvandssænkning Moderne vindmøller er indrettet således, at eventuelt spild af olie og fedt fra gearkasser mm opsamles i mølletårnet og således ikke kan forurene jord og grundvand Ved uheld med utætte hydraulikrør informeres servicemedarbejdere via det elektroniske overvågnings- og alarmsystem, så eventuelt spild kan opsamles, inden det siver ned i jorden Der er ikke særlige drikkevandsinteresser i nogle af områderne, og der vurderes ikke at være andre mulige påvirkninger af vandmiljøet Klima og luftforurening Diagrammet nedenfor viser det potentielle energiudbytte for de enkelte områder for vindmøllehøjderne 100, og (hhv blå, rød og grøn) Hvis alle områder udnyttes bedst muligt energimæssigt kan der opnås en energiproduktion på mellem og MWh/år Dette svarer til mellem og husstandes forbrug eller 2,5-3,5 gange antallet af husstande i Thisted Kommune Den bedst mulige energimæssige udnyttelse giver samtidig de største besparelser i udledning af drivhusgasser og øvrig luftforurening

11 Miljørapport 9 Afværgeforanstaltninger For alle områder gælder det, at påvirkningerne af landskab og kulturhistorie bør undersøges nærmere ved udarbejdelse af visualiseringer i forbindelse med konkrete projekter Forslagene til afværgeforanstaltninger for naturtyper og -arter afhænger af naturværdierne i de enkelte områder Dog gælder det generelt, at forekomst af bilag IV arter, bør undersøges i forbindelse med konkrete projekter og at adgangsveje og vindmøller ikke bør placeres i de beskyttede områder Ud over de generelle foranstaltninger er der for nogle af områderne foreslået specifikke foranstaltninger Behov for afhjælpende foranstaltninger i forhold til støj- og skyggegener kan først fastlægges, når der foreligger konkrete projekter, hvor der skal gennemføres detaljerede undersøgelser af vindmøllernes belastning af omgivelserne Bortset fra Tilsted, er det vurderet at der i alle områder kan være behov for grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundamenter Dette forhold skal afklares i forbindelse med konkrete projekter, så udledning af surt og okkerholdigt vand ikke kommer i konflikt med målsætningerne for de berørte vandløb Der foreslås ikke afværgeforanstaltninger vedrørende klima og luftforurening Forslag til afværgeforanstaltninger i forhold til tekniske anlæg og trafik afhænger af forholdene i de enkelte områder Generelt gælder dog, at placering af

12 Miljørapport 10 gasledninger skal undersøges nærmere Herudover er det for nogle af områderne anbefalet, at der foretages konkrete undersøgelser af påvirkning af trafiksikkerheden i forbindelse med de konkrete projekter Overvågning Der er ikke udarbejdet forslag til overvågning i forbindelse med miljøvurderingen af kommuneplanforslaget, fordi spørgsmålet om overvågning først kan behandles i forbindelse med de konkrete vindmølleprojekter, som planen giver mulighed for Alternativer Der er ikke vurderet hovedalternativer til planforslaget 0-alternativet karakteriseres ved den forventede udvikling, hvis planforslaget ikke vedtages I Thisted Kommune findes i dag mere end 200 vindmøller Kortet nedenfor viser de mange eksisterende vindmøller og vindmølleområderne udpeget i Regionplan 05 for Viborg Amt De eksisterende vindmøller er, som det fremgår af kortet, placeret spredt over kommunen og der er samtidig begrænsede muligheder for placering af nye vindmølleområder i regionplanens udpegning af vindmølleområder Med 0-alternativet vil der kun være mulighed for opstilling af husstands- og småmøller i Thisted Kommune, fordi de større møller og vindmølleparker kun må opstilles i områder, der ved udpegning og retningslinjer i kommuneplanen er reserveret dertil Hvis planen ikke vedtages vil der således ikke være grundlag for at samle møllerne i færre områder med mere effektive møller, og grundlaget for forøgelse af vedvarende energi fra vindkraft vil ikke kunne udbygges i overensstemmelse med Thisted Kommunes energipolitik

13 Miljørapport 11 3 Metodebeskrivelse og scoping Miljøvurderingen tager afsæt i miljøvurderingsloven (LBK nr 936 af 24/09/2009), som fastsætter kravene til miljøvurderingens proces og indhold Rapportens indhold er baseret på lovens anvisninger og opfylder de krav om miljøvurdering, som stilles til gennemførelse af kommuneplanen Nedenfor beskrives miljøvurderingens grundlag og metode, herunder resultatet af høringen af berørte myndigheder 31 Metode Miljøvurdering og planforslag er udarbejdet sideløbende, så planforslagene for de enkelte områder kan tilpasses miljøvurderingens resultater for at minimere de gener, vindmølleområderne kan forårsage Udgangspunktet er, at der planlægges for møller med en højde op til 150 m, og at der tilstræbes en effektiv udnyttelse af de udpegede områder Miljøvurderingens indhold er afgrænset gennem en intern proces og en høring af berørte myndigheder Udover den lovpligtige høring er udvalgte organisationer hørt, som dermed har haft lejlighed til at give input til miljøvurderingens indhold

14 Miljørapport 12 Lov om miljøvurdering opererer med et bredt miljøbegreb, der inkluderer miljøparametrene: den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, jf lovens bilag 1 Grundlaget for vurderingen er et scopingskema, der indeholder alle ovennævnte miljømiljøparametre I skemaet er nogle af disse parametre for overskuelighedens skyld koblet sammen under følgende overskrifter: Landskab og kulturmiljø Naturtyper og -arter Vand Menneskers sundhed Klima og luftforurening Tekniske anlæg og trafik Socioøkonomiske forhold Planen fastlægger på overordnet niveau retningslinjer og rammer for vindmølleområderne Kommuneplanforslaget skal også miljøvurderes på dette overordnede niveau Dette medfører, at miljøvurderingen koncentrerer sig om generelle vurderinger af forhold, der kan have indvirkning på miljøet og hvilke afbødende foranstaltninger, det bør overvejes at inddrage i forbindelse med detailplanlægningen af områderne 32 Udpegning og afgrænsning af områder Thisted Kommune har primo 2009 sammen med Miljøcenter Århus (Vindmøllesekretariatet) foretaget en gennemgang af alle ansøgte vindmølleområder (28 områder) i kommunen Gennemgangen af de 28 områder har resulteret i et grundlag for en vindmølleplan, som indeholder 8 vindmølleområder Reglerne for vindmøller fastlægger som et absolut krav, at der skal være mindst 4 gange vindmøllens højde til den nærmeste nabobeboelse Områderne, der indgår i vindmølleplanen, er overordnet afgrænset, så der er mindst 400 m til nærmeste nabobeboelse, svarende til mulighed for vindmøller med en totalhøjde på 100 m For de enkelte områder er der med henblik på bedst mulig energimæssig udnyttelse af området set på muligheden for opstilling af møller op til 150 m svarende til en afstand på mindst 600 m til nabobeboelse

15 Miljørapport 13 Ud over kravet om minimumafstand til naboer er der en række andre natur-, kultur- og landskabsmæssige bindinger som skal respekteres Det drejer sig om: Kirkebyggelinjer og kirkeomgivelser Fredede områder Strandbeskyttelseslinje Natura 2000 områder Sø- og åbeskyttelseslinje Regionale råstofområder Disse bindinger er kortlagt i den indledende miljøvurdering og indarbejdet ved afgrænsningen af rammerne for de enkelte vindmølleområder 33 Scoping Planen fastlægger på overordnet niveau retningslinjer og rammer for vindmølleområderne Kommuneplanforslaget skal også miljøvurderes på dette overordnede niveau Dette medfører, at miljøvurderingen koncentrerer sig om generelle vurderinger af forhold, der kan have indvirkning på miljøet og hvilke afbødende foranstaltninger, det bør overvejes at inddrage i forbindelse med detailplanlægningen af områderne En detaljeret analyse og vurdering vil ske i forbindelse med VVM af konkrete projekter Afgrænsningen i scopingskemaet nedenfor afspejler dette detaljeringsniveau Emne Baggrundsoplysninger Metode og indhold Landskab og kulturmiljø Regionplanens udpegning af særlige beskyttelsesområder og beskyttelsesværdige kulturmiljøer og landsbyer Større uforstyrrede landskaber Kulturmiljøer Kystnærhedszone Der foretages en overordnet vurdering af de beskyttelsesinteresser, der kan blive berørt af vindmølleområderne Kumulativ effekt i forhold til øvrige vindmølleområder (eksisterende og planlagte) vurderes jf vindmøllecirkulærets 2 stk 4 inden for en afstand på 28 x totalhøjden Kumulativ effekt i forhold til øvrige elementer i landskabet, herunder feks led-

16 Miljørapport 14 Emne Baggrundsoplysninger Metode og indhold Kirker og deres omgivelser Fortidsminder ningsanlæg, vurderes inden for samme afstand Oplysninger om eksisterende vindmøller fra Energistyrelsen Oplysninger om anlæg, der har markante visuelle virkninger, fra Thisted Kommune og andre kilder Naturtyper og -arter Udpegede områder til ny natur og økologiske forbindelser Oplysninger om naturbeskyttelsesområder (naturbeskyttelseslovens 3 og 4 og beskyttelseslinjer omkring søer og vandløb ( 16) ) Supplerende naturdata fra Thisted Kommune og Skov- og Naturstyrelsen Fredskov og skovrejsningsområder Registrering af naturdata anvendes til anbefaling af opstillingsmønstre og vurdering af behov for reduktion af områder af hensyn til påvirkning af Natura 2000 områder, bilag IV-arter eller værdifulde områder omfattet af naturbeskyttelsesloven I lavbundsområder vurderes behovet for grundvandssænkning og risikoen for udledning af okkerholdigt vand til beskyttede vandløb Risiko for fugles kollision med vindmøller vurderes generelt Skovbyggelinjer (skovbryn) Sø- og åbeskyttelseslinje Natura 2000 områder Særligt beskyttelseskrævende arter (arter opført på bilag IV i EU's habitatdirektiv) Trækruter for fugle Beskyttede vandområder Sundhed, herunder Kommune- og lokalplaner for Der gennemføres en registrering af støjfølsom arealanvendelse som defineret i

17 Miljørapport 15 Emne Baggrundsoplysninger Metode og indhold Støj og skyggekast Thisted Kommune Oplysninger om overordnede veje og jernbaner vindmøllecirkulæret Registreringen suppleres med kommuneplanens udlæg af områder til støjfølsom arealanvendelse, som ikke er omfattet af cirkulæret Registrering af enkeltliggende beboelser i det åbne land Ud fra registrering af eksisterende og planlagt støjfølsom anvendelse vurderes afgrænsningen af de udpegede områder i forhold til vindmøllecirkulærets afstandsbestemmelser Arealanvendelser, der kan være særligt følsomme overfor skyggekast, kortlægges tilsvarende, herunder også overordnede veje og jernbaner Vurderingen omfatter ikke beregning af det forventede støjniveau eller reel skyggetid, fordi planlægningen ikke har et detaljeringsniveau, der muliggør dette Grundvand Grundvandsinteresser i områderne Supplerende oplysninger fra Thisted Kommune om grundvandsinteresser og planlagte foranstaltninger for grundvandsbeskyttelse, herunder planlagt skovrejsning og etablering af vådområder Vurderingen omfatter en registrering af grundvandsinteresserne i de udpegede områder og en generel beskrivelse af risiko for negativ påvirkning af grundvandsinteresserne ved etablering af vindmøller Endvidere vurderes mulige konflikter i forhold til planlagte foranstaltninger for grundvandsbeskyttelse Klima og luftforurening Thisted Kommunes klima- og CO 2 -målsætninger Planforslagenes rammer for møller mht antal og effekt Ud fra den estimerede effekt, vindmøllerne kan producere, gennemføres beregninger af potentialet for CO 2 - besparelser Effekten beskrives overordnet i forhold

18 Miljørapport 16 Emne Baggrundsoplysninger Metode og indhold til indvirkning på klima Tekniske anlæg og trafik Oplysninger om naturgasanlæg fra naturgasselskaber Oplysninger om eltransmissionsanlæg Oplysninger lufthavne og indflyvningsruter fra Statens Lufthavnsvæsen Oplysninger fra Forsvarsministeriet om flyvestationer, radiokædeforbindelser og radarstationer Oplysninger om telesendemaster fra tv, radio og teleselskaber I vurderingen tages udgangspunkt i oplysningerne fra berørte myndigheder og forsyningsselskaber Det vurderes, om disse bemærkninger giver anledning til ændret afgrænsning af områderne og/eller begrænsninger i vindmøllernes højde samt særlige anbefalinger til opstillingsmønstre Socioøkonomiske forhold Thisted Kommunes klima- og CO 2 -målsætninger Helhedsorienteret energipolitik for Thisted Kommune Oplysninger om de primære jordbrugsområder og råstofområder Vindmølleplanen vurderes i forhold Thisted Kommunes helhedsorienterede energipolitik og Thisted Kommunes klimaog CO 2 -målsætninger Det vurderes i hvilket omfang vindmølleplanlægningen har indflydelse på erhvervslivet, herunder om de udpegede områder kan forhindre eller begrænse turisme eller udnyttelse af råstofområder og primære jordbrugsområder 34 Høring af berørte myndigheder Med henblik på den endelige fastlæggelse af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau har kort over undersøgelsesområder samt udkast til Thisted Kommunes resultat af scopingen været sendt til høring hos en række myndigheder og organisationer Følgende myndigheder og organisationer er hørt:

19 Miljørapport 17 By- og Landskabsstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Miljøcenter Århus Energistyrelsen Statens Luftfartsvæsen Vejdirektoratet Kystdirektoratet Farvandsvæsenet Forsvarsministeriet Kulturarvsstyrelsen Stiftsøvrighed Menighedsråd Lokale museer Landboforeninger Danmarks Naturfredningsforening Dansk Ornitologisk Forening Der er modtaget høringssvar fra 6 af de hørte myndigheder Bemærkningerne er gengivet nedenfor Statens Luftfartsvæsen: Vi vil hermed opfordre til, at kravene til luftfartsafmærkning på vindmølleprojektet afhandles med Statens Luftfartsvæsen i forbindelse med udarbejdelsen af en eventuel VVM-redegørelse Dette skal ses i sammenhæng med, at VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om projektets visuelle fremtræden, og at lysafmærkningen af vindmøllerne må anses for at være en væsentlig del heraf Af lov om luftfart, 67a, fremgår, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 m eller mere over terræn uden for de flyvepladser godkendte planers område, skal anmeldes til Luftfartsvæsenet Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes, før sagen er behandlet og der af luftfartsvæsenet er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed Hvad angår luftfartsafmærkning kan vi oplyse, at vindmøller højere end 100 m men lavere end 150 m som hovedregel kan forvente krav om marke-

20 Miljørapport 18 ring med lavintensivt fast rødt lys, der er aktiveret konstant Der vil dog i hvert enkelt vindmølleprojekt blive taget stilling til, om der af hensyn til luftfartens sikkerhed vil blive stillet yderligere krav til afmærkningen Farvandsvæsnet: Farvandsvæsenet har oplyst, at materialet ikke giver anledning til bemærkninger IT- og Telestyrelsen: IT- og Telestyrelsen henleder opmærksomheden på eventuelle radiokæder i mølleområderne Vindmøller kan, hvis de er placeret i en radiokædes sigtelinje, forringe signalet væsentligt, og de bør derfor placeres mindst 200 m fra en radiokædes sigtelinje Udover IT- og Telestyrelsen har de enkelte operatører af radiokæder, i relation til andre planer end lokalplaner, selvstændig indsigelsesret overfor planmyndighederne, hvorfor materiale angående planlægning og opstilling af vindmøller og vindmølleparker i sådanne sager bør sendes direkte til de relevante operatører Dansk Ornitologisk forening (DOF) DOF Nordvestjylland ser med betænkelighed på en placering af de nye vindmølleområder i Thy Der findes ingen dokumentation af effekten af store vindmøller, placeret i forbindelse med trækfuglenes trækruter Området omkring Egebaksande og Sjørring sø er endvidere kendte rastlokaliteter for flere gåse- og svanearter Sjørring sø kunne også være et emne til naturgenopretning, i form at reetablering af søen, eller dele heraf Denne mulighed ville forsvinde ved etablering af en Vindmøllepark Den visuelle effekt af meter høje vindmøller kan endvidere forringe oplevelsen af den natur og naturkvalitet som kendetegner området i og omkring Nationalpark Thy DOF-Nordvestjylland stiller sig derfor som udgangspunkt forbeholdent over for disse placeringer, som tilmed ligger i forholdsvis kort afstand til Egebaksande og plantageområder i Nationalpark Thy, som er af ikke ubetydelig naturkvalitet Helt principielt vender DOF-Nordvestjylland mod at udpege vindmølleområder i naturbeskyttede områder, Habitatområder mv, og indenfor å-beskyttelseslinjer Vejdirektoratet Vejdirektoratet vurderer, at de påtænkte vindmøllerområder, der er beliggende i større afstand end omkring 4 gange møllernes totalhøjde fra rute 11 (Thisted-Oddesund), ikke vil være til gene for trafikanterne på denne statsvej

21 Miljørapport 19 Vejdirektoratet forudsættes, at der i planlægningen (VVM-redegørelser mm) nærmere redegøres for de påtænkte vindmøllers mulige negative konsekvenser for trafikken og trafiksikkerheden på statsvejen, specielt for så vidt angår vindmølleområde 17, Villerslev (beliggende omkring 0,2 0,5 km fra statsvejen) og eventuelt også for så vidt angår vindmølleområde 27, Tilsted (beliggende omkring 0,7 km eller i større afstand fra statsvejen) Såfremt vindmøllerområde 17, Villerslev udtages af planlægningen, skønnes vindmølleplanerne for de indtil 150 m høje vindmøller ikke at komme i strid med væsentlige statslige vejinteresser Placeringen af vindmøllerne bør tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på den overordnede, rutenummererede statsvej med en del trafik Der bør i planlægningen redegøres for risikoen for nedblæsning af is, for konsekvenserne af vindmøllehavarier og for vindmøllernes mulige distraherende og forstyrrende virkning på trafikken som følge af skyggekast og roterende møllevinger Det kan anbefales, at udarbejde skyggediagrammer og at visualisere møllerne i planlægningen med henblik at dokumentere, at møllerne ikke negativt påvirker trafikanterne på den nærliggende vej, herunder den bilist, som på større afstand kan tænkes at se møllerne, måske flere på række, i vejens sigtelinje som bevægelig og distraherende baggrund for afmærkning og i forhold til andre kørende trafikanter I planlægningen bør det dokumenteres, at faren for vindmøllehavarier ind over statsvejen er minimale, således at risikoen for afspærring af statsvejen af sikkerhedshensyn og til ulempe for den overordnede trafik undgås Museet I Viborg Amtskommunes Regionplan anføres under pkt 31 Vindmøller (p ) bla, at de nyudviklede møller (i år 2000) nu er så store at de har vidtrækkende konsekvenser for landskabsbilledet og de omkringboende (aa p 140) Denne beskrivelse er ikke blevet mindre aktuel i dag, hvor den nu fremlagte plan for den fremtidige vindmølleplanlægning i den sydvestlige del af Thisted kommune rummer mulighed for opstilling i det åbne land af en lang række store møller med en højde på op til 150 m Af hensyn til flysikkerheden kan møller med en totalhøjde på over 100 m endvidere kræves særligt afmærket (aa p 143), hvilket betyder, at i det mindste nogle møller også vil være synlige efter mørkets frembrud Med baggrund i ovennævnte forhold blev i regionplanen vedr udlæg af nye områder til vindmøller bla anført : Regionplanens særlige beskyttelsesområder og de udpegede kulturmiljøer skal som udgangspunkt friholdes for vindmøller, og der kan heller ikke opstilles møller uden for disse områder, hvis det i væsentlig grad forringer de landskabelige og natur- og kulturhistoriske værdier i disse områder (aa p 141)

22 Miljørapport 20 Med udgangspunkt i denne overordnede målsætning, har museet i forbindelse med det fremsendte planforslag følgende bemærkninger: Det er set fra vores synsvinkel stærkt bekymrende at fire af de udpegede områder ligger indenfor kulturmiljøområder (2, 3, 7 og 26) og to andre (2a og 28) så tæt ved disse, at det også i væsentlig grad vil forringe den landskabelige oplevelse af disse Samtidig ligger de planlagte vindmølleområderne i dele af Thy så tæt ved hinanden, at den samlede negative effekt på oplevelsen af det åbne land vil være særdeles kraftig Af de ovennævnte områder har en opstilling af store møller i område 26 (Sjørring Sø) og område 2a (Hundborg Mose) efter museets opfattelse den største negative effekt i forhold til landskabet Her vil det i høj grad påvirke oplevelsen af det åbne og storslåede landskab omkring Hundborgbuen, der udover at være en lokalitet af national geologisk interesse også er et af de mest karakteristiske og smukkeste landskaber i det indre af Thy Udsigten fra krydset Todbølvej/Gjersbølvej over Hundborg Mose vil eksempelvis på dramatisk vis blive forringet af opstillingen af møller i Hundborg Mose Samtidig vil vingerne på store møller opstillet i Sjørring Sø efter museets vurdering også kunne ses over bakkekammen og derved yderligere skabe et uroligt og flimrende landskabsbillede På denne baggrund mener vi, at der er tilstrækkelige argumenter for at lade Hundborg Mose og Sjørring Sø helt udgå af planen Der er tidligere til forvaltningen indsendt kommentarer til kommunens debatoplæg omkring vindmøller ved Kallerup, hvor det især var indsigten til Kallerup kirke, der ville blive berørt ved opstilling af vindmøller i dette område (jvnf brev til kommunen af 8/ ) I en større sammenhæng vil et vindmølleområde i Sperring Sø (28) også have en betragteligt negativ landskabelig effekt for udsynet fra Sjørring Kirke, hvor man fra kirkegården har et fint og uforstyrret vue ud over den udtørrede Sperring Sø Endelig skal der også gøres opmærksom på det uheldige i et vindmølleområde i Nørhå Søndereng (2), beliggende indenfor Kulturmiljøområdet omkring Sønderhå og Ove Sø, da det vil påvirke indsynet til og udsynet fra højderyggen Bjergene i Sønderhå, som er af betydelig landskabelig virkning med mange bronzealderhøje Til de øvrige områder (3, 7, 17 og 27) har museet ingen bemærkninger udover, at område 7, Gisselbæk, ligeledes ligger indenfor et kulturmiljøområde

23 Miljørapport 21 4 Planens indhold og hovedformål Byrådet har følgende mål for kommunens vindmølleplanlægning: Produktionen af vindenergi i Thisted Kommune skal fortsat fremmes ved opstilling af så få og store vindmøller som muligt Store vindmøller er møller med en totalhøjde på mere end 100 meter Ved opstilling af nye møller skal det søges at sikre, at vindenergiressourcerne udnyttes bedst muligt Ved opstilling af nye møller skal nabogener begrænses mest muligt Det skal sikres at landskabs-, natur- og miljømæssige samt kulturhistoriske interesser ikke tilsidesættes Landskabspåvirkningen skal begrænses ved opstilling af møller i grupper eller klynger I kommuneplantillægget for de 7 vindmølleområder er der fastsat en række generelle retningslinjer, der gælder for alle 7 områder De generelle retningslinjer regulerer opstillingsmønster, vindmøllernes udseende, afstandskrav mm Ud over generelle retningslinjer er der fastsat rammebestemmelser for de 7 områder Rammebestemmelserne regulerer afgrænsning af områderne, anvendelse, antal møller samt højde på møllerne og zoneforhold Der henvises til kommuneplantillæg 787-1

24 Miljørapport 22 5 Miljøvurdering 51 Forudsætninger for vurderingen 511 Landskab og kulturhistorie Thisted Kommune rummer store naturværdier 42 % af kommunens areal er internationale beskyttelsesområder samt områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 eller skov Klithederne i den vestlige del af Thisted Kommune er udpeget som Danmarks første Nationalpark og er et af Danmarks største sammenhængende naturområder, der rummer unikke naturtyper Landskabet med de mange natur- og kulturhistoriske værdier i Thisted Kommune er både et af kommunens store aktiver og samtidig en udfordring i forhold til placering af vindmøller, fordi der er en lang række beskyttelsesinteresser knyttet til disse værdier Det er indiskutabelt, at vindmøller påvirker landskabet, særligt den type møller, som bliver sat op i dag De er typisk mellem 100 og 150 m høje og vil kunne ses langt væk; i nogle tilfælde op til km eller længere Så store møller vil være dominerende i det man kalder nærzonen, som er op til 4 km væk I mellemzonen, som er omkring 10 km væk, vil møllerne være synlige i det åbne land og fjernzonen, hvor møllerne kan ses men ikke er dominerende, kan som sagt være helt op til km væk Det er derfor ikke relevant at tale om synligheden af møllerne, men i højere grad et spørgsmål om at få dem indpasset i landskabet på en god måde Opstilling af møller vil være en ændring af landskabet i nærzonen og påvirke landskabsoplevelsen i mellemzonen, men der findes landskaber, som kan rumme disse store møller Det vil typisk være storbakkede morænelandskaber, store slettelandskaber samt industrilandskaber Disse landskabstyper har en skala, der kan rumme møllerne, og landskabselementerne har en karakter, som kan matche møllerne og deres skala I industrilandskabet har de industrielle kulturelementer som skorstene, siloer og store kraner vundet almen accept, og i denne type landskaber findes der elementer, som kan matche møllerne i skala

25 Miljørapport 23 Mølledesignet i dag med slanke tårne og smalle vinger bevirker, at møllerne fra visse vinkler ikke nødvendigvis er specielt synlige eller dominerende på trods af deres store højde Samtidig bevæger rotoren på de nye og store møller sig langsommere end på de ældre møller Oplevelsen af de roterende vinger bliver derfor mindre flimrende og knapt så forstyrrende, når flere mindre møller skiftes ud med færre større møller Vindmøllerne er endnu en tilføjelse til det danske kulturlandskab, som i mange hundrede år har været påvirket af den menneskelige udnyttelse af landskabet 5111 Nuværende status og problemer Thisted Kommunes Planstrategi 2007 tager afsæt i landskabs- og naturgrundlaget i kommunen, og Thisted Kommunes landområde opdeles i de tre "lande", som hver indeholder forskellige dominerende landskabskarakterer i kommunen: Nordsølandet er stort set lig med området omfattet af Nationalpark Thy, samt områderne øst for Hanstholm, dvs klithederne og skovene omkring Hjardemål og Vejlerne Fjordlandet, som er de arealer, der ligger ud til Limfjorden og inden for det bånd, der i regionplansammenhænge betegnes som kystzonen, dvs ca 3 kilometer ind i landet fra kysten Området er rigt på kulturhistoriske miljøer såsom ladepladser, havne, rekreative områder med mere Agerlandet er landbrugslandet mellem Nordsølandet og Fjordlandet I regionplan 05 for Viborg Amt er der udpeget beskyttelsesværdige kulturmiljøer samt kulturhistoriske interessepunkter De bevaringsværdige kulturmiljøer ligger hovedsagligt langs kysten Interessepunkterne ligger dels langs kysten og er desuden koncentreret inden for de beskyttelsesværdige kulturmiljøer Langt størstedelen af de beskyttede fortidsminder samt de beskyttede sten- og jorddiger ligger i agerlandet og fjordlandet 5112 Mål og lovgivning for landskab og kulturhistorie Beskyttede fortidsminder Ifølge museumsloven må der ikke foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes Kulturministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra beskyttelsen Arealer omkring fortidsminder er beskyttet under naturbeskyttelseslovens 18 Denne præciserer, at der ikke må foretages ændringer af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven (se omtale nedenunder) Inden for de 100 m må der ikke etableres hegn, opføres bebyggelse, placeres campingvogne eller lignende

26 Miljørapport 24 Kirker og deres omgivelser Kirkebyggelinjen er en 300 m beskyttelseszone målt fra kirkebygning til beskyttelse mod, at der opføres bebyggelse over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken Beskyttelseszonen omfatter som udgangspunkt hele området ud til en afstand af 300 m målt fra kirkebygningen I regionplan 05 for Viborg Amt er der endvidere udpeget kirkeomgivelser, hvor hensynet til kirkernes betydning i landskab og landsbymiljø ikke må tilsidesættes ved bygge- og anlægsarbejder Områder omfattet af skovloven (fredskovpligt) Fredskovpligtige arealer er omfattet af skovloven (LBK nr 793 af 21/06/2007) og reserverede til skovdrift Fældning i de pågældende områder kræver en dispensation fra fredskovpligten, og der vil blive stillet krav om rejsning af erstatningsskov Typisk stilles der krav om rejsning af erstatningsskov på et areal, der er dobbelt så stort som det, der fældes Skovbyggelinje I henhold til naturbeskyttelseslovens 17 er der forbud mod at bygge inden for skovbyggelinjen, der er en bufferzone på 300 m omkring skove Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha Sten og jorddiger I henhold til naturbeskyttelseslovens 4 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende uden dispensation Byrådet er myndighed For sten- og jorddiger og lignende, der er beskyttet som fortidsminder, gælder alene reglerne om fortidsminder Kystlandskabet I henhold til planloven skal den ca 3 km brede kystnærhedszone friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten I Regionplan 05 for Viborg Amt er der fastsat supplerende bestemmelser for kystlandskabet Heri er kystlandskaberne opdelt i 4 områdetyper - strandzonen, beskyttelseszonen, planlægningszonen og kystbaglandet For de 4 områdetyper er der restriktioner, der skal sikre naturkvalitet og offentlighedens adgang De mest restriktive bestemmelser gælder for strandzonen og de mindst restriktive for kystbaglandet Særlige beskyttelsesområder I regionplan 05 for Viborg Amt er der udpeget særlige beskyttelsesområder Områderne omfatter skove, heder og overdrev samt lavtliggende vandløbsnære arealer, geologiske interesseområder samt områder med landskabelig og kulturhistorisk værdi I de fleste udpegede områder er der sammenfald af flere hensyn

27 Miljørapport 25 Afstand mellem vindmøllegrupper Ved planlægning af vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse, hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig (cirkulære nr 9295 af 22/05/2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller) De 28 gange totalhøjden er ikke en minimumsafstand, men der bør kun gives mulighed for opstilling af nye vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte møller, hvis den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét anses for ubetænkelig Afstanden kan således afviges, hvis kommunen i forbindelse med en konkret VVM-vurdering kan godtgøre, at samspillet mellem vindmøllegrupperne fremtræder harmonisk i landskabet, og at det samtidig opfattes som adskilte anlæg I Thisted Kommune findes der allerede mange vindmøller i det åbne land Et af formålene med vindmølleplanen er at få mere struktur på vindmøllerne Vindmølleområderne skal bidrage til at få samlet vindmøllerne i kommunen i færre områder med større og mere effektive møller Dette vil gavne den landskabelige og visuelle oplevelse af landskabet Det er således et af formålene med planen at fjerne en del af eksisterende og mindre effektive vindmøller til fordel for at opstille mere effektive møller inden for de nye rammeområder 5113 Metode og detaljeringsgrad Der er foretaget en overordnet vurdering af de landskabs- og kulturhistoriske interesser, der kan blive berørt af vindmølleplanen De væsentligste beskyttelsesinteresser inden for hvert område beskrives kort, og det vurderes, om det på dette tidspunkt i planprocessen anses for at være problematisk i forhold til opstilling af vindmøller Da der ikke findes oplysninger om den nøjagtige placering af møller, antallet af møller eller den præcise højde, er der tale om en overordnet vurdering 512 Naturtyper og -arter Nuværende status og problemer Nuværende status og problemer er beskrevet for de enkelte områder, og der er ikke udarbejdet en fælles beskrivelse Der henvises til afsnit 52 Metode og detaljeringsgrad Vurderingerne af naturforhold er gennemført ud fra informationer fra databaser, kort og litteraturstudier I nedenstående afsnit behandles problemstillingen med flagermus og fugles kollision med vindmøller generelt Fugle og vindmøller Fugle påvirkes på forskellige måder af opstilling og drift af vindmøller herunder:

28 Miljørapport 26 Kollision og barriereeffekt Forstyrrelse og tab af levested Fugle flyver i meget varierende højde, men flere arter flyver i hvert fald i perioder i rotorhøjde og er derfor i fare for at kollidere med møllevingerne Generelt gælder, at mindre spurvefugle uden for træktiden normalt vil flyve under rotorhøjden, mens de i træktiden flyver meget højere og flere arter desuden om natten Jo større fuglene er, des højere vil de generelt flyve Krager, duer ænder mm flyver højt nok til at kunne kollidere med møllevinger (men også ofte over rotorhøjde) Det, der afgør risikoen for kollisioner, er derfor fuglenes evne til at undgå kollisioner og deres foretrukne flyveveje Fugle bliver regelmæssigt dræbt af møllevinger, men en omfattende undersøgelse af havfugles adfærd i forhold til en større havvindmøllepark på Horns Rev viste, at flere arter effektivt (især om dagen) undgik at flyve ind imellem vindmøllerne (om natten er reaktionsafstanden noget kortere) Arter som sølvmåge og skarv var upåvirkede og fløj rundt mellem møllerne I en sammenfatning af erfaringer fra fugleundersøgelserne ved vindmølleparkerne ved Horns Rev og ved Nysted skriver Energistyrelsen (2009), at risikoen for kollisioner med vindmøllerne er meget lav Ud af edderfugle, der passerer Nysted hvert efterår, var den beregnede kollisionsrate 0,02% (45 fugle) Denne lave rate blev underbygget af det forhold, at ingen edderfuglekollisioner blev registreret af det infrarøde overvågningsudstyr Som det fremgår af figur 5-1 ligger Thisted Kommune på en trækrute for andefugle både efterår og vinter Det øger alt andet lige risikoen for kollision generelt i området for nye vindmøller Når mange fugle prøver at undgå at flyve tæt på vindmøllerne, betyder det også, at en række vindmøller kan komme til at virke som en barriere Det er et særligt problem, hvis mølleparken ligger på en trækrute med begrænset mulighed for at søge uden om møllerne (feks på et næs eller en odde)

29 Miljørapport 27 Figur 5-1 Den geografiske placering af de fire hovedtrækveje (A) og de vigtigste overvintringsområder (B) som benyttes af vandfugle på efterårs- og forårstræk og igennem vinteren i Danmark (efter Clausen mfl 1997) Fuglene flyver målrettet gennem landskabet, ikke kun i træktiden Mange arter flyver også dagligt mellem raste- og fødesøgningsområder Det daglige "småtræk" udgør en betydeligt større risiko for kollisioner end fuglenes egentlige træk, fordi fuglene kan passere den samme vindmøllepark flere hundrede gange frem for én eller to gange om året (nogle fugle følger ikke helt de samme trækruter forår og efterår) Derudover følger fuglene markante landskabselementer som ådale, større naturområder mm under trækket Fødesøgningsområder, der kan have særlig betydning i forhold til vindmøller, er enge samt marker med vinterdækkende afgrøder som græs, kløver og navnlig vinterraps, der er meget populære blandt de store vandfugle som svaner og gæs Desuden tiltrækker større vanddækkede arealer flere af de større fuglearter, der er særligt udsatte for kollisionsrisiko Flagermus og vindmøller Flagermus er særligt sårbare overfor vindmøller, hvis disse placeres i flagermusenes jagtområder eller på deres trækruter Selv om flagermus er gode til at undgå kollision med vindmøllevinger, viser en canadisk undersøgelse, at 60 % af vindmølleofre er flagermus Modsat fugle, dør flagermus ikke kun af egentlig kollision med vindmøllevingerne, men især som følge af trykfald omkring vingernes spidser, som forårsager blødninger i flagermusenes lunger Desuden tiltrækker vindmøller insekter pga belysning og varme og dermed også flagermus Den bedste afværgeforanstaltning er at sikre sig, at vindmøller ikke bliver etableret i nærheden af jagtområder og ledelinjer for flagermus I Tyskland har man nogle steder flyttet vindmøller af hensyn til flagermus, andre steder har man stillet krav om at stoppe vindmøllerne, når vinden er svag, da det er under sådanne forhold, at flagermus er mest aktive Endelig kunne man forestille sig, at vælge en belysning af vindmøllerne, der kun i ringe grad tiltrækker insekter, for at undgå at "lokke" flagermusene til at jage lige omkring møllerne Det er kendt, at relativt langbølget lys i de gule-røde område (f eks fra natriumlam-

30 Miljørapport 28 per) kun tiltrækker relativt små mængder insekter, men lys i det ultravioletteblå område (f eks kviksølvlamper eller visse lysstofrør) område tiltrækker mange flere insekter ikke mindst natsværmere, der er vigtige byttedyr for flagermusene De røde lys som forventes opsat af hensyn til flysikkerheden, vurderes ikke at tiltrække flagermus Formentlig er risikoen for kollision størst for brunflagermus, der jager i møllevingernes højde Mål og lovgivning for naturtyper og -arter Sø og åbeskyttelseslinjer I henhold til naturbeskyttelseslovens 16, må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantninger eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 meter fra søer med en overflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseszone Opstilling af vindmøller inden for beskyttelseslinjen kan ikke foretages uden dispensation Natura 2000 områder I Danmark er der udpeget 261 EF-habitat områder og 113 EF-fuglebeskyttelsesområder EF habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21 maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) har til formål at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU EF fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv 79/409 af 2 april 1979 om beskyttelse af vilde fugle - med senere ændringer) har til formål at udpege og sikre levesteder for fugle Områderne betegnes samlet Natura 2000 områder Det nærmeste Natura 2000 område er Habitatområde nr 27 (Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø) Ove Sø er endvidere Fuglebeskyttelsesområde F 21 Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er følgende arter og naturtyper: 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1355 Odder (Lutra lutra) 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter

31 Miljørapport Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7220 Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær Figur 5-2: Habitatområde nr 27 (Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø) På udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet er følgende to arter

32 Miljørapport 30 Sangsvane Sædgås Udpegningen gælder for områdets status som rastelokalitet for trækfugle (T) Den største trussel for naturtyperne og arterne er ifølge By- og Landsskabsstyrelsens basisanalyse (wwwblstdk) af habitatområdet for mange næringsstoffer i vandmiljøet og i de næringsfattige naturtyper, dårlige fysiske forhold i vandløb, tilgroning af terrestriske naturtyper med vedplanter og høje urter på grund af manglende græsning eller høslet Det nævnes, at sangsvane og sædgås kræver uforstyrrede overnatningssteder omkring Ove Sø Naturbeskyttelseslovens 3 En række naturtyper er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 Dette gælder for: søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m 2, moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev med et areal på mindst 2500 m 2, "mosaikker" af ovennævnte naturtyper med et areal på mindst 2500 m 2, visse udpegede vandløb og alle moser i forbindelse med beskyttede vandhuller, søer eller vandløb Tilstandsændring af beskyttet natur kræver tilladelse (dispensation) Naturområder (økologiske forbindelser) Udover Natura 2000 områder og områder omfattet af naturbeskyttelsesloven har Thisted Kommune i 2009 underskrevet en biodiversitetsdeklaration, der præciserer, at Thisted Kommune vil bidrage til at standse tabet af den biologiske mangfoldighed Deklarationen hedder Countdown 2010 Thisted Kommune ønsker at bidrage til at standse tabet af den biologiske mangfoldighed, så fremtidige generationer også får mulighed for at nyde de goder, vi får fra naturens mangfoldige ressourcer Borgene i Thisted Kommune skal, både nu og i fremtiden, kunne føle sig rigere, fordi de kan opleve varieret natur af høj kvalitet lige i nærheden Planen indebærer blandt andet udpegning af økologiske forbindelser i landskabet i kommuneplanen Bilag IV arter Habitatdirektivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i Bilag IV En række af disse dyrearter forekommer i Danmark Beskyttelsen indebærer bla forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes føde-, yngle- eller rasteområder Beskyttelsen gælder overalt i landet 513 Mennesker og sundhed Nuværende status og problemer I forbindelse med mennesker og sundhed er det især gener for naboerne til vindmølleområderne, der har betydning Generne kan forekomme som støj og skygger/blink fra de roterende vinger

33 Miljørapport 31 Støj fra vindmøller opstår ved drift af møllens gear og generator samt fra vingernes bevægelse gennem luften Støjniveauet afhænger af afstanden til vindmøllerne og af klimatiske forhold som vindretning og -hastighed, temperatur, lufttryk og -fugtighed samt af de tekniske forhold ved vindmøllen Støj vil kunne forekomme i anlægsfasen under transport af byggematerialer og anlægsarbejderne i forbindelse med opstilling af vindmøllerne En vindmølle kaster skygge, når solen skinner I blæsevejr med solskin vil et areal i omgivelserne blive ramt af skygger fra de roterende vinger Generne fra skyggekast opstår ved hurtige skift mellem direkte lys og korte glimt af skygge fra vingerne Gener fra vindmøller som følge af skyggekast fra vingerne afhænger af de meteorologiske forhold for så vidt angår sol og vind Derudover afhænger generne af antallet af møller i en gruppe og deres placering i forhold til nabobeboelserne samt af de topografiske forhold og møllernes rotordiameter Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra møllevingerne - kan under særlige vejrforhold være til gene for naboer til vindmøller Reflekser opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys Mål og lovgivning for mennesker og sundhed Afstand til vindmøller Vindmøllecirkulæret fastlægger minimumsafstande mellem vindmøller og nabobeboelser, som skal overholdes Afstanden har til formål at forebygge, at nabobeboelser påvirkes væsentligt af støj og visuelle gener Cirkulæret fastlægger, at der ikke må planlægges for opstilling af vindmøller nærmere beboelse end 4 gange totalhøjden Støj De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller, pt nr 1518 af 14/ Ifølge den gældende bekendtgørelse må støjbelastningen ikke overstige følgende grænseværdier: Vindhastighed 8 m/s Vindhastighed 6 m/s Nabobeboelser i det åbne land (1) 44 db(a) 42 db(a) Områder til støjfølsom arealanvendelse (2) 39 db(a) 37 db(a)

34 Miljørapport 32 (1) Nabobeboelser i det åbne land er al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse Grænseværdien gælder i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra nabobeboelser i det åbne land (2) Områder til støjfølsom arealanvendelse er områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- eller kolonihaveformål eller som rekreative områder Skyggekast Miljøministeriets vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at det ved planlægningen sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året Metode og detaljeringsgrad Støj fra vindmøller beregnes ud fra oplysninger om støjudsendelsen fra den konkrete mølletype, der opstilles, samt afstand og udbredelsesforhold mellem møllen og naboerne I kommuneplanens rammebestemmelser fastsættes den nøjagtige placering af møllerne inden for rammeområderne ikke, ligesom der heller ikke stilles krav til en bestemt mølletype Rammebestemmelserne er derfor ikke tilstrækkelige til at beregne den præcise støjudbredelse Alle undersøgelsesområder er afgrænset så afstanden til nærmeste bolig er mindst 400 m Hensyn til støj- og skyggegener er alene vurderet i forhold til vindmølleområdernes afstand til nabobeboelser og andre støjfølsomme anvendelser 514 Vandmiljø Vandmiljøet omfatter overfladevand som vandløb og søer, grundvand og vådområder på lavbund Nuværende status og problemer Nuværende status og problemer er beskrevet for de enkelte områder, og der er ikke udarbejdet en fælles beskrivelse Der henvises til afsnit 52 Miljøbeskyttelsesmål Drikkevandsinteresser Indtil de statslige vandplaner vedtages, videreføres retningslinjerne fra Viborg Amts Regionplan 2005 I regionplanerne er der udpeget drikkevandsinteresser Drikkevandsinteresserne er opdelt i: Begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) Almindelige drikkevandsinteresser (OD) Særlige drikkevandsinteresser (OSD)

35 Miljørapport 33 Områder med særlige drikkevandsinteresser har højeste prioritet for drikkevand Områder med almindelige drikkevandsinteresser har mellemste prioritet for drikkevand Områder med begrænsede drikkevandsinteresser har laveste prioritet for drikkevand I områder med særlige drikkevandsinteresser er der stor opmærksomhed på aktiviteter og anlæg, der kan forurene drikkevandet Vandløb og søer Udover beskyttelsen i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 er søer og vandløb omfattet af vandløbsloven og miljøbeskyttelsesloven, der især skal sikre mod fysiske ændringer af vandløbet og udledning af forurenende stoffer Vandløb og søer er målsat i regionplan 2005 for Viborg Amt efter følgende generelle inddeling: A: Skærpet målsætning B: Basismålsætning (alsidigt dyre og planteliv) C: Lempet målsætning Der findes en række underinddelinger af målsætningerne, især inden for vandløb Til målsætningerne er der knyttet vandkvalitetskrav og en indsats for at opnå målopfyldelse Regionplanens målsætninger er gældende som landsplandirektiv indtil vedtagelsen af de statslige vandplaner I de statslige vandplaner forventes krav om ændret vandløbsvedligeholdelse, hvilket kan påvirke de hydrologiske forhold i vandløbenes omgivelser Vådområder Vådområder er som regel ikke målsat som vandløb og søer men kan indeholde beskyttede naturtyper ( 3) som moser, vandhuller, kær mm I regionplan 05 for Viborg Amt er der reserveret arealer til genopretning eller nyetablering af vådområder i lavbundsarealer Inden for disse arealer kan der ikke meddeles tilladelser til anlæg, som kan forhindre, at der gennemføres ændringer af vandstands- og afvandingsforholdene Metode og detaljeringsgrad Der er foretaget en generel beskrivelse af vandmiljøet og en beskrivelse af mulige direkte og indirekte påvirkninger af vindmølleplanerne i hvert enkelt område 515 Klima og luftforurening Et af hovedformålene med at udpege vindmølleområder i kommunen er at producere bæredygtig og klimavenlig energi i form af vindkraft Planens indvirkning på klima og luftforurening er positiv under forudsætning af, at energien erstatter energi fra fossile brændstoffer Energien fra vindmøllerne forventes at erstatte andre forurenende energiformer, som ellers ville påvirke både luft og klima negativt Der vil i forbindelse med produktion og skrotning af vindmøl-

36 Miljørapport 34 lerne være en mindre negativ påvirkning af luft og klima, men den negative påvirkning af luft og klima er minimal sammenlignet med den samlede positive effekt på luft og klima, som vindmølleplanen kan få for miljøet Nuværende status og problemer Fordelingen af Danmarks el-produktion på brændsler i 2008 fremgår af tabel 5-1 Energitype TJ i 2008 Fordeling % Kul Naturgas Olie Vedvarende energi Affald I alt Tabel 5-1 Fordeling af den danske energiproduktion i 2008 på brændselstyper Kulbaseret el-produktion udgør knap 50 % af den samlede el-produktion Det er de store centrale kraftværker, der producerer hovedparten små 60 procent af elektriciteten Tre fjerdedele af deres brændsel er kul Når der ses på forbruget, ser fordelingen lidt anderledes ud, da der både sker en eksport og en import af elektricitet, hvilket afspejler de skiftende markedsforhold gennem året og forskellene mellem de europæiske elpriser Vindmøller er en vedvarende energikilde uden udledning af drivhusgasser under energiproduktionen, og såfremt energien fra vindmøllerne erstatter energi produceret på kul, olie eller naturgas, kan der spares udledning af drivhusgasser svarende til den, som udledes ved forbrænding af fossile brændsler ved samme el-produktion I 2008 udgjorde vindmøllernes andel af elforbruget i Danmark 19 procent, hvilket forventes at blive øget til ca 31 procent i 2013 Herefter forventes andelen at være nogenlunde konstant frem til 2018, hvorefter den falder en smule som følge af, at mange vindmøller har nået deres levetid på 20 år Det er ikke muligt entydigt at fastsætte, hvilken el-produktion nye vindmøller vil erstatte, da det vil variere afhængig af tilgængelighed og markedsprisen for elproduktionen fra de forskellige øvrige producenter og brændselstyper Det fremgår af Energistyrelsens tal, at der siden 1994 har været en tendens til en nedgang i kul- og oliebaseret energiproduktion til fordel for energi produceret ved hjælp af vedvarende kilder dvs vand, vind, sol og biomasse I Energistyrelsens nyeste fremskrivninger forudsiges en forsat nedgang i forbruget af kul, olie og naturgas til el- og fjernvarme produktion I Thisted Kommune er andelen af vedvarende energi allerede i dag mere end 100 % af lokalforbruget, hvilket især skyldes vindenergi Miljøbeskyttelsesmål Der findes både internationale og nationale mål for reduktion af udledningen af drivhusgasser EU har et samlet mål om at reducere drivhusgasser med 20 %

37 Miljørapport 35 inden 2020 (i forhold til 1990) Det nationale mål er at øge andelen af vedvarende energikilder til 30 % inden 2020 Vedvarende energikilder, som feks vindmølleenergi, er et vigtig middel til at nå disse mål og et område som Danmark politisk satser stort på I Helhedsorienteret energipolitik for Thisted Kommune, der blev vedtaget i 2009 er det visionen, at Thisted Kommune vil være den førende europæiske klimakommune, der tager størst muligt hensyn til nedbringelse af belastningen fra klimagasser Metode og detaljeringsgrad Der er gennemført beregninger af energiproduktionen for de anbefalede opstillingslinjer i de enkelte områder Beregningerne er for alle områder udført for 3 alternativer med forskellige vindmølletotalhøjder: 1 totalhøjde < 100 m 2 totalhøjde mellem 100 og 125 m 3 totalhøjde mellem 125 og 150 m Udgangspunkt for beregningerne er områdernes vindenergi samt orientering og længde af de anbefalede opstillingslinjer Endvidere indgår mølleafstand, som er den minimum indbyrdes afstand mellem de individuelle vindmøller i en række i forhold til rotordiameteren som kræves, for at undgå turbulensproblemer fra foranstående vindmøller ved vindretninger på langs af vindmøllerækken Turbulens fra foranstående vindmøller nedsætter vindmøllens levetid pga slid Ved større indbyrdes afstand kan vindskygge desuden mindskes, hvorved udnyttelsen af vindenergien kan øges Rækkelængde er sammen med mølleafstand bestemmende for, hvor mange vindmøller der kan opstilles inden for et område Da størrelsen af området bla afhænger af den krævede naboafstand i forhold til vindmøllernes totalhøjde, vil den mulige rækkelængde for de forskellige vindmøllehøjder kunne variere Beregningerne er gennemført i Vindmøllesekretariatets beregningsprogram af Vindmøllesekretariatet 516 Tekniske anlæg og trafik Nuværende status og problemer I Thisted Kommune findes der på nuværende tidspunkt over 200 møller, hvoraf en del står tæt på de nye vindmølleområder Som beskrevet tidligere i rapporten, er det en del af kommunens strategi, at de kommende større og mere effektive møller i de nye rammeområder skal erstatte flere af de små og mindre effektive møller i kommunen Målet er således, at antallet af møller skal reduceres i takt med, at flere af de ældre møller skrottes

38 Miljørapport 36 Miljøbeskyttelsesmål I vindmøllecirkulæret findes forskellige krav til afstanden mellem vindmøllegrupper og større overordnede veje, gasledninger mm Ved opstilling af vindmøller skal der tages hensyn til større tekniske anlæg som lufthavne, højspændingstracéer, gasledninger mm for at sikre, at vindmøllerne ikke kan påvirke anlæggene og deres funktion Der er i lovgivningen stillet krav om, at forskellige myndigheder som feks Statens Luftfartsvæsen, Energinet DK mfl skal orienteres ved opstilling af møller inden for en bestemt afstand af tekniske anlæg For at forhindre at andre vindmøllegrupper skaber turbulens og evt reducerer energiproduktionen samt af hensyn til den visuelle påvirkning af landskabet, skal nærheden til eksisterende vindmøllegrupper også undersøges Der er risiko for, at rotorernes bevægelse kan distrahere trafikanter, hvis møllerne placeres tæt på overordnede veje eller vejkryds Nærheden til større veje skal derfor også indgå i miljøvurderingen Vejedirektoratet har fastsat en grænse på 1,7 x møllens totalhøjde, dog minimum 250 m til nærmeste overordnede vej Metode og detaljeringsgrad Da den præcise placering, opstillingsmønster samt antallet af møller inden for de enkelte rammeområder ikke fastlægges i vindmølleplanen, peger miljøvurderingen på forhold, som bør undersøges nærmere i forbindelse med en VVM af de konkrete projekter De større overordnede veje, som indgår i vurderingen, ligger inden for en afstand af 1,7 x møllens totalhøjde, hvilket svarer til ca 300 m ved opstilling af 150 m møller Øvrige tekniske anlæg, som kunne påvirkes af vindmøllerne, vil også blive nævnt, og graden af den mulige påvirkning vurderes overordnet 517 Socioøkonomiske forhold Vurderingen af de socioøkonomiske forhold bygger på informationer på kort samt data fra bla regionplan 05 for Viborg Amt og Thisted Kommunes planstrategi Nuværende status og problemer I modsætning til planer om udbygning af infrastrukturanlæg eller nedlæggelse af industriområder mm vil planerne for vindmølleområderne ikke påvirke antallet af arbejdspladser Planerne vil ikke skabe mulighed for eller mindske mulighederne for vækst i de pågældende områder I relation til de socioøkonomiske forhold har planen en karakter, som gør, at det udelukkende vil være de lokale socioøkonomiske forhold, som vil blive påvirket Miljøbeskyttelsesmål Der findes ikke miljøbeskyttelsesmål i relation til de socioøkonomiske forhold

39 Miljørapport 37 Metode og detaljeringsgrad Det anses ikke som relevant at gennemgå påvirkningen af hvert enkelt område De potentielle påvirkninger af de socioøkonomiske forhold er beskrevet generelt Planens detaljeringsniveau bevirker desuden, at det ikke er muligt, at vurdere de socioøkonomiske påvirkninger mere detaljeret 52 Vurdering af de enkelte områder I det efterfølgende beskrives vurderingen af de 8 områder, der som udgangspunkt er omfattet af Thisted Kommunes Vindmølleplan For hvert enkelt område vurderes de enkelte parametre Undtaget herfra er socioøkonomiske forhold, hvor vurderingen ikke er foretaget for de enkelte områder, men for vindmølleplanen som helhed Vurderingen af de socioøkonomiske konsekvenser er beskrevet i afsnit Villerslev Området ved Villerslev skiller sig - på grund af størrelsen - markant ud fra de øvrige 7 områder, der er grundlag for udarbejdelsen af vindmølleplanen Området er derfor overordnet vurderet i forhold til Byrådets mål for kommunens vindmølleplanlægning Målene fremgår af miljørapportens kapitel 4 Der er udarbejdet forslag til opstillingsmønster for området, som viser, at der maksimalt kan opstilles 3 vindmøller med en højde på op til 100 m I Villerslev er den største afstand, der kan opnås til nabobeboelser, 400 m Det er derfor ikke muligt at opstille vindmøller med en højde over 100 m Det vurderes derfor, at området ved Villerslev ikke er i overensstemmelse med Thisted Kommunes mål om at fremme vindenergi ved opstilling af så få og store vind-

40 Miljørapport 38 møller som muligt Store vindmøller er møller med en totalhøjde på mere end 100 meter Det er endvidere et mål, at sikre, at landskabs-, natur- og miljømæssige samt kulturhistoriske interesser ikke tilsidesættes Landskabspåvirkningen skal begrænses ved opstilling af møller i grupper eller klynger Som nævnt, kan der på grund af områdets størrelse maksimalt opstilles 3 vindmøller i området, og når der endvidere skal tages hensyn til kulturhistoriske interesser i området (gravhøj samt sten- og jorddige) vurderes det, at der reelt ikke er mulighed for opstilling af en vindmøllegruppe eller -klynge i området Området ligger endvidere i kystnærhedszonen, som ifølge planloven skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten De 3 møller kan producere mellem 7700 og 8300 MWh/år svarende til mellem 2,7 og 3,5 % af den samlede energi, som der i alt kan produceres i de 8 vindmølleområder Samlet vurderes det, at området ved Villerslev ikke er i overensstemmelse med Thisted Kommunes mål for vindmølleplanlægningen På baggrund af den overordnede vurdering er det besluttet, at området ikke skal indgå i kommuneplantillæg nr Der er derfor ikke gennemført en mere detaljeret vurdering af den mulige påvirkning af naturtyper og -arter eller vand 522 Nørhå Landskab og kulturhistorie

41 Miljørapport 39 Undersøgelsesområdet ligger helt overordnet i et morænelandskab fra sidste istid, som sluttede for ca år siden En del af landskabet er yngre, det er kiler af tidligere hav- og fjordbund fra Stenalderhavets tid for år siden Siden stenalderen har det nordlige Danmark hævet sig i forhold til det nuværende havspejl, og øerne i Nordjylland blev landfaste med resten af Jylland Vest for undersøgelsesområdet ligger klitlandskabet ud mod Vesterhavet Selve området er forholdsvis fladt og domineret af de lavtliggende områder omkring Årup Å, der løber igennem området Det er ikke kun, hvor selve åen løber i dag, at landskabet er fladt og lavtliggende En bred bræmme på hver side af åen ligger næsten i niveau med selve åen omkring kote 5 På begge sider af åen stiger terrænet Mod nord stiger terrænet roligt, og ender omkring kote 20 ved Nørhå Mod sydøst stiger terrænet kraftigere, og landskabet bærer præg af det mere kuperede dødisrelief bla omkring Bjergene mod sydøst, som ligger i kote 40 Arealanvendelsen i og omkring undersøgelsesområdet er præget af jordbrugsdrift med mindre naturområder i relation til Årup Å Hele undersøgelsesområdet er i Regionplan 05 for Viborg Amt udpeget som særligt beskyttelsesområde og værdifuldt kulturmiljø; Ove Sø - Tandrup Hovedgård Området rummer forhistorisk bosættelse og gravpladser, Voldsted, godslandskab og bygningskompleks Interessepunkterne i området er Madstenborg, Sønderhå, Bjergene, Tandrup Hovedgård og Morup Mølle Ingen af kulturmiljøområdets interessepunkter ligger inden for undersøgelsesområdet I den sydlige del af undersøgelsesområdet findes en række nord-sydgående jord- og stendiger Nærmeste kirke er Nørhå Kirke, der ligger ca 900 m nord for rammeområdet Øvrige kirker, som ligger inden for 28 x totalhøjden af vindmøllen (4,2 km ved møller med en maksimal højde på 150 m) er kirkerne i Sønderhå og Hørsted, som ligger henholdsvis ca 2 og 3,5 km syd og sydøst for undersøgelsesområdet Planen om at placere vindmøllerne i et område tæt på Nørhå Sø og Årup Å betyder, at vindmøllerne kommer til at stå lavt i landskabet, hvilket vil mindske den visuelle fjernvirkning På den anden side vil møllerne skæmme for udsigten ned over ådalen og forstyrre landskabsoplevelsen omkring åen og søen Det foreslåede opstillingsmønster på linje, som i høj grad følger åens forløb, vil umiddelbart være det mest let opfattelige mønster i landskabet Påvirkningen af landskabet omkring ådalen og søen bør undersøges nærmere med visualiseringer Desuden bør den kumulative effekt i forhold til de eksisterende vindmøller, der findes i relativ kort afstand fra undersøgelsesområdet undersøges Den visuelle påvirkning af kirken i Nørhå bør også undersøges nærmere Der bør tages hensyn til påvirkningen af de fredede diger, som ligger inden for planområdet, når der detailplanlægges for et konkret opstillingsmønster

42 Miljørapport 40 Overordnet set er landskabet et storskala landskab, men der er flere mindre landskabselementer, som bliver påvirket af vindmøllerne, Nørhå Sø og Årup Å som det foreslåede opstillingsmønster ligger tæt på Landskabet umiddelbart sydøst for har en mindre skala og er mere småkuperet med mindre landskabsrum, der ikke egner sig så godt til de høje vindmøller Det bør overvejes at flytte det foreslåede opstillingsmønster længere væk fra Nørhå også pga rekreative interesser, der kan knytte sig til åen og søen Naturtyper og arter Planområdet ligger meget lavt i terrænet langs Årup Å og kan i perioder være fugtigt Rammeområdet grænser op til Årup Å og Nørhå Søndereng, der er en del af habitatområde nr 27 Umiddelbart nordvest for projektområdet ligger Nørhå Sø, der afvander videre til Ove Sø, der udover at være habitatområde også er fuglebeskyttelsesområde Nørhå Sø og Årup Å er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og er omgivet af sø- og åbeskyttelseslinje Nørhå Søndereng, Sønderhå Eng og Knagård Eng er alle registreret som mose omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 Desuden findes der et mindre 3 vandhul i planområdet Arealerne omkring Årup Å, der løber gennem rammeområdet, er i regionplan 2005 udpeget som særligt beskyttelsesområde (økologisk forbindelse og landskabelige hensyn) Der er ikke fredskov eller skovrejsning i rammeområdet Hele rammeområdet er i regionplanen udpeget som område, hvor skovrejsning er uønsket Den øvrige del af planområdet er dyrkede arealer i omdrift, formentlig uden større naturværdier Adgangsveje og vindmøller bør ikke placeres i de beskyttede naturområder, idet det vil være en væsentlig påvirkning af de fysiske forhold og kunne medføre tab af levesteder for bilag IV arter som padder og beskyttede naturtyper på udpegningsgrundlaget for habitatområdet

43 Miljørapport 41 Det foreslåede opstillingsmønster på linje vil ligge inden for åbeskyttelseslinjen og meget tæt på Årup Å og Årup Sø Denne placering vurderes ikke hensigtsmæssig i forhold til naturinteresserne, da strækningen samtidig skal fungere som økologisk forbindelse Endvidere kan der være risiko for, at sædgæs og sangsvane fra Ove Sø, der evt raster i Nørhå Sø, kan kollidere med møllerne En mere hensigtsmæssig placering af møller vil kunne opnås ved at parallelforskyde linjen mod syd Her skal dog tages hensyn til beskyttede sten- og jorddiger Ifølge DMU s nationale kortlægning kan følgende bilag IV arter forekomme i planområdet (Søgaard & Asferg, 2007): Odder Vandflagermus Birkemus Stor vandsalamander Spidssnudet frø Et udtræk fra naturdatabasen, som er baseret på data fra det nationale overvågningsprogram NOVANA, har ikke vist registreringer af bilag IV arter i området Der er dog lokal viden om forekomst af odder i de fleste vandløbssystemer i Thisted Kommune Eventuel forekomst og levesteder for de nævnte bilag IV arter bør undersøges i forbindelse en VVM-redegørelse for et konkret ansøgt projekt Mennesker og sundhed Undersøgelsesområdet er afgrænset, så der er mindst 400 m til nærmeste nabobeboelse Med forslaget til konkret opstillingsmønster bliver afstanden mindst 600 m De nærmeste områder med støjfølsom arealanvendelse er landsbyerne Årup og Nørhå, hvor minimumsafstanden til vindmøllerne bliver hhv 750 m og 1 km Der er ikke udlagt nye områder til støjfølsom arealanvendelse i nærheden af rammeområdet Rekreative områder som vandreruter, bålpladser og primitive overnatningsmuligheder ligger i relation til plantagen ca 2 km vest for rammeområdet Der skal i forbindelse med en miljøvurdering af et konkret projekt beregnes støj ved de nærmeste naboer jf de lovmæssige krav til støj fra vindmøller Det kan være relevant at undersøge den kumulative støj fra et projekt og den eksisterende vindmøllestøj, da der også er vindmøller i dag samt planlagte

44 Miljørapport 42 vindmølleområder feks ved Hundborg og Kallerup Der kan således være en kumulativ effekt af støjen fra vindmøller i området Vand Årup Å har i regionplan 2005 en B2 målsætning dvs basismålsætning og laksefiskevand (vandløb, der skal kunne anvendes som opholds- og opvækstområde for laksefisk) Der er ikke udpeget vådområder i den afvandede sø, selvom området har potentiale for retablering af et vådområde Området er karakteriseret som lavbundsareal med humusjord og okkerklasse I Det betyder, at der er høj risiko for okkerudledning I forbindelse med støbning af fundament til vindmøller kan der, på grund af høj grundvandsstand, være behov for at foretage en lokal grundvandssænkning under anlægsarbejdet og udlede det overskydende vand til nærmeste vandløb Såfremt grundvandet mod forventning skulle vise sig at være surt og okkerholdigt kan det være i konflikt med målsætningen for vandløbet Det bør afklares nærmere i en VVM redegørelse for et konkret vindmølleprojekt i området Planområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser (OD) Moderne vindmøller er indrettet således, at eventuelt spild af olie og fedt fra gearkasser mm opsamles i mølletårnet og således ikke kan forurene jord og grundvand Ved uheld med utætte hydraulikrør informeres servicemedarbejdere via det elektroniske overvågnings- og alarmsystem, så eventuelt spild kan opsamles inden det siver ned i jorden Der vurderes ikke at være andre mulige påvirkninger af vandmiljøet end de her nævnte i forbindelse med opstilling og drift af vindmøller inden for planområdet

45 Miljørapport 43 Klima og luftforurening Beregningsforudsætninger Vindmøllernes totalhøjde Afstand x rotordiameter Rækkelængde Min antal møller Maks antal møller Energiproduktion Pr mølle min-max MWh/år Samlet opstilling min-max MWh/år Klima- og miljøeffekter CO 2 -reduktion min-maks tons/år CH 4 -reduktion min-maks tons/år N 2 O-reduktion min-maks tons/år SO 2 -reduktion min-maks tons/år NO X -reduktion min-maks tons/år Beregningerne viser, at den største energiproduktion vil kunne opnås med 4 vindmøller med en totalhøjde op til 150 m Den største energiproduktion er samtidig det, der giver de største positive klima- og miljøeffekter

46 Miljørapport 44 Tekniske anlæg og trafik Hovedvej 571 ligger under 1 km fra rammeområdet, men der er ingen kryds, rundkørsler eller lignende på den del af vejen, der ligger tæt på rammeområdet Det vurderes derfor ikke umiddelbart at være et problem i forhold til trafiksikkerhed Vejdirektoratet skal dog høres i forbindelse med et konkret projekt Der findes i alt fem eksisterende møller sydøst for rammeområdet, én af dem, står omkring 500 m fra rammeområdet Nord for rammeområdet står en gruppe på fem møller syd for Hundborg, samt enkelte møller nord for Snedsted Den kumulative effekt af de nye vindmøller og de eksisterende bør undersøges nærmere ved en VVM redegørelse Det bør overvejes om det er muligt at skrotte visse af de mindre møller i nærheden af rammeområdet, pga de mange mindre grupper af vindmøller i nærzonen til rammeområdet I overvejelserne omkring selve opstillingsmønstret bør der ligeledes tages hensyn til de eksisterende møller, så hvert enkelt vindmølleområde opfattes selvstændigt og opstillingsmønstret i hvert enkelt område er letopfatteligt Hvis der gennemføres et projekt i området ved Hundborg bør de kumulative effekter evt inddrages i en miljøvurdering Der findes ikke andre større tekniske anlæg, som feks højspændingstracé i området, placeringen af gasledninger bør undersøges nærmere i forbindelse med et konkret projekt 523 Hundborg Landskab og kulturhistorie Undersøgelsesområdet ligger helt overordnet i et yngre morænelandskab med randmoræner fra sidste istid, som sluttede for ca år siden En del af landskabet er yngre Det er kiler af tidligere havbund fra Stenalderhavets tid for år siden Siden stenalderen har det nordlige Danmark hævet sig i for-

47 Miljørapport 45 hold til det nuværende havspejl, og øerne i Nordjylland blev landfaste med resten af Jylland Vest for undersøgelsesområdet ligger klitlandskabet ud mod Vesterhavet Selve undersøgelsesområdet ligger tæt på kanten af en randmoræne, som er meget tydelig i terrænet umiddelbart nord for Hundborg Randmorænen er et bueformet bakkedrag skabt af isen, der som en bulldozer har skubbet materiale foran sig, når den rykkede frem Denne bueformede bakke er tydelig nord for Hundborg, hvor terrænet i en bue ligger omkring kote 50, mens terrænet hhv nord og syd for ligger omkring kote 20 Undersøgelsesområdet ligger midt i Hundborg Mose, der som så mange andre moser i Danmark er drænet og opdyrket Mosen ligger markant lavere end det omgivende landskab, omkring kote 7 Den er en del af et større system af tidligere havbund fra Stenalderhavet, da kysten gik længere mod øst end den gør i dag Landskabet fremstår som et åbent landbrugslandskab med terrænvariationer omkring mosen og randmorænen nord for Hundborg Der er læhegn og spredte mindre skovpartier i området, særligt omkring Todbøl Området vest for Hundborg Mose er i regionplan 2005 af landskabelige og biologiske hensyn udpeget som særligt beskyttelsesområde Det samme gælder for området omkring Gjersbøl Bæk Undersøgelsesområdet ligger på kanten af et beskyttelsesværdigt kulturmiljø, som dækker Sjørring og Diernæs Mark Beskyttelsesområdet dækker både voldsteder, stationsbymiljø, husmandskoloni mm Der er ingen af interessepunkterne i beskyttelsesområdet, der ligger i nærheden af undersøgelsesområdet De kulturhistoriske interesser omkring undersøgelsesområdet, foruden det generelle kulturlandskab, knytter sig til kirkerne i området De to nærmeste kirker er Hundborg og Kallerup kirker, som ligger ca 2 km fra undersøgelsesområdet Kirken i Snedsted syd for undersøgelsesområdet ligger ca 2,5 km herfra Ca 4 km nordvest fra undersøgelsesområdet ligger Jannerup Kirke Planen om at placere vindmøllerne i Hundborg Mose betyder, at vindmøllerne kommer til at stå lavt i landskabet, hvilket som udgangspunkt er positivt, da det vil mindske den visuelle fjernvirkning På den anden side vil møllerne skæmme for udsigten henover den flade drænede mose op imod kanten af randmorænen nord for Hundborg fra syd mod nord og udsigten fra randmorænen ned over den flade mose fra nord mod syd Selve landskabsoplevelsen af landskabet skabt hhv af isen og mennesker vil blive forstyrret, men også tilføjet nye menneskeskabte landskabselementer Det foreslåede opstillingsmønster på linje vil umiddelbart være det mest let opfattelige mønster i landskabet Påvirkningen af landskabet omkring mosen bør undersøges nærmere med visualiseringer Den visuelle påvirkning af kirkerne nævnt ovenfor bør også undersøges nærmere

48 Miljørapport 46 Naturtyper og arter Da planområdet ligger i og omkring en afvandet mose, er der tale om et lavbundsareal, der i perioder kan være fugtigt Afvandingen sker gennem afvandingskanaler og pumpestation Gjersbøl Bæk, der ligger syd for planområdet, er en del af Habitatområde nr 27 I den vestlige yderkant af planområdet findes en mose omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 Inden for den foreslåede placering af vindmøller findes endvidere et lille beskyttet moseområde/vandhul Den øvrige del af planområdet er dyrkede arealer i omdrift, formentlig uden større naturværdier Adgangsveje og vindmøller bør ikke placeres i de beskyttede naturområder, idet det vil være en væsentlig påvirkning af de fysiske forhold og kunne medføre tab af levesteder for bilag IV arter som padder og beskyttede naturtyper Det foreslåede opstillingsmønster på linje vil umiddelbart være det mest hensigtsmæssige i forhold til naturtyperne Dog bør mosen i nærområdet undersøges nærmere i forhold til konkret placering af vindmøller Ifølge DMU s nationale kortlægning kan følgende bilag IV arter forekomme i planområdet (Søgaard & Asferg, 2007): Odder Vandflagermus Birkemus Stor vandsalamander Spidssnudet frø

49 Miljørapport 47 Et udtræk fra naturdatabasen, som er baseret på data fra det nationale overvågningsprogram NOVANA, har ikke vist registreringer af bilag IV arter i området Der er dog lokal viden om forekomst af odder i de fleste vandløbssystemer i Thisted Kommune Eventuel forekomst og levesteder for de nævnte bilag IV arter bør undersøges i forbindelse en VVM-redegørelse for et konkret ansøgt projekt Mennesker og sundhed De nærmeste områder til støjfølsom arealanvendelse er landsbyen Hundborg, der som minimum ligger 1 km fra rammeområdet Fra landsbyen Snested vil minimumsafstanden til vindmøllerne blive 1,5 km Der er desuden udlagt et område øst for Hundborg til byudviklingsområde, jf regionplan 2005 for Viborg Amt, som der evt bør tages højde for ved gennemførelse af et konkret projekt I forbindelse med et konkret projekt, skal omfanget af rekreative aktiviteter i og omkring Todbøl Plantage og Gjersbøl Bjerge undersøges Der er ikke planer for støjfølsom arealanvendelse i nærheden af rammeområdet I forbindelse med skygge skal det undersøges i en miljøvurdering af et konkret projekt om der er risiko for påvirkning af togtrafikken øst for rammeområdet jf tekniske anlæg Det kan være relevant at undersøge den kumulative støj fra et projekt og den eksisterende vindmøllestøj, da der også er vindmøller i dag samt planlagte vindmølleområder feks ved Kallerup eller Nørhå Der kan således være en kumulativ effekt af støjen fra vindmøller i området Vand Planområdet omfatter mindre afvandingsgrøfter, som ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven Vandløbet syd for projektområdet Gjersbøl Bæk, som området afvander til, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og har i regionplan 2005 en B2 målsætning, dvs basismålsætning og laksefiskevand (vandløb, der skal kunne anvendes som opholds- og vækstområde for laksefisk) Hundborg Mose er udpeget som potentielt vådområde i regionplan 05 for Viborg Amt Området er generelt karakteriseret som lavbundsjord med jordtypen humusjord Området har okkerklasse I Det betyder, at der er høj risiko for okkerudledning I forbindelse med støbning af fundament til vindmøller kan der, på grund af høj grundvandsstand, være behov for at foretage en lokal grundvandssænkning under anlægsarbejdet og udlede det overskydende vand til nærmeste vandløb Såfremt grundvandet viser sig at være surt og okkerholdigt kan det være i konflikt med målsætningen for vandløbet Det bør afklares nærmere i en VVM redegørelse for et konkret vindmølleprojekt i området Planområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD) Moderne vindmøller er indrettet således, at eventuelt spild af olie og fedt fra gearkasser mm opsamles i mølletårnet og således ikke kan forurene jord og grundvand Ved uheld med utætte hydraulikrør informeres servicemedarbejdere via det

50 Miljørapport 48 elektroniske overvågnings- og alarmsystem, så eventuel spild kan opsamles inden det siver ned i jorden Der vurderes ikke at være andre mulige påvirkninger af vandmiljøet, end de her nævnte, i forbindelse med opstilling og drift af vindmøller inden for planområdet Klima og luftforurening - Hundborg Beregningsforudsætninger Vindmøllernes totalhøjde Afstand x rotordiameter 4,97 4,97 3,00 Rækkelængde Min antal møller Maks antal møller Energiproduktion Pr mølle min-max MWh/år Samlet opstilling min-max MWh/år Klima- og miljøeffekter CO 2 -reduktion min-maks tons/år CH 4 -reduktion min-maks tons/år N 2 O-reduktion min-maks tons/år SO 2 -reduktion min-maks tons/år NO X -reduktion min-maks tons/år

51 Miljørapport 49 Beregningerne viser, at den største energiproduktion vil kunne opnås med 3 vindmøller med en totalhøjde mellem 100 og 125 m Den største energiproduktion er samtidig det, der giver de største positive klima- og miljøeffekter Tekniske anlæg og trafik Der er under en km mellem rammeområdet og jernbanen mod øst, det bør derfor undersøges nærmere i miljøvurderingen af et konkret projekt, om det kan påvirke trafiksikkerheden De overordnede veje ligger til gengæld hhv 1,5 og 3 km nord og syd for rammeområdet og det vurderes ikke umiddelbart, at det bliver et problem i forhold til trafiksikkerheden Vejdirektoratet vil blive hørt i forbindelse med et konkret projekt Der står flere møller tæt på rammeområdet, bla de fire møller på randmorænen nord for Hundborg, møllegruppen på fem møller umiddelbart vest for rammeområdet samt en gruppe på tre møller ved Kallerup Den kumulative effekt af de nye vindmøller og de eksisterende bør undersøges nærmere ved en VVM redegørelse Det bør overvejes om det er muligt at skrotte visse af de mindre møller i nærheden af rammeområdet, da der findes mange mindre grupper af vindmøller i nærzonen til rammeområdet I overvejelserne omkring selve opstillingsmønstret bør der ligeledes tages hensyn til de eksisterende møller, så hvert enkelt vindmølleområde opfattes selvstændigt og opstillingsmønstret i hvert enkelt område er let opfatteligt Hvis der gennemføres projekter i området ved Kallerup, Sjørring Sø og Egebaksande bør de kumulative effekter evt inddrages i en miljøvurdering Der findes ikke andre større tekniske anlæg, som feks højspændingstracé i området, placeringen af gasledninger bør undersøges nærmere i forbindelse med et konkret projekt

52 Miljørapport Egebaksande Landskab og kulturhistorie Undersøgelsesområdet ligger helt overordnet i et yngre morænelandskab med randmoræner fra sidste istid, som sluttede for ca år siden En del af landskabet er yngre, det er kiler af tidligere havbund fra Stenalderhavets tid for år siden Siden stenalderen har det nordlige Danmark hævet sig i forhold til det nuværende havspejl, og øerne i Nordjylland blev landfaste med resten af Jylland Vest for undersøgelsesområdet ligger klitlandskabet ud mod Vesterhavet Selve undersøgelsesområdet ligger i den sydvestligste del af den kunstig tørlagte Sjørring Sø Umiddelbart vest for ligger det unge klitlandskab skabt af landhævning og sandfygning og mod øst randmorænen skabt af isen under sidste istid Landskabet og arealanvendelsen er domineret af de tre landskabstyper; klitlandskabet er plantet til med plantage, den tidligere søbund er opdyrket med store markfelter, og randmorænen skaber et kuperet terræn med mindre markfelter Hele undersøgelsesområdet er i regionplan 2005 for Viborg Amt udpeget som særligt beskyttelsesområde ud fra landskabs- og biologiske hensyn Undersøgelsesområdet ligger i et beskyttelsesværdiget kulturmiljø, som dækker Sjørring og Diernæs Mark Beskyttelsesområdet dækker både voldsteder, stationsbymiljø, husmandskoloni mm Et af interessepunkterne i beskyttelsesområdet er Egebaksand Selve afvandingen af Sjørring Sø er også i sig selv kulturhistorie Øvrige kulturhistoriske interesser omkring undersøgelsesområdet, foruden det generelle kulturlandskab knytter sig til kirkerne De to nærmeste kirker er Jannerup kirke og Hundborg som ligger hhv én og tre km fra undersøgelsesområdet

53 Miljørapport 51 Planen om at placere vindmøllerne på bunden af den tørlagte Sjørring Sø betyder, at vindmøllerne kommer til at stå lavt i landskabet, hvilket som udgangspunkt er positivt, da det vil mindske den visuelle fjernvirkning På den anden side vil møllerne skæmme for udsigten henover den flade tørlagte søbund, og skæmme udsigten fra og til randmorænen umiddelbar øst for forslaget til opstillingsmønstret Påvirkningen af disse landskabselementer bør undersøges nærmere Planområdet ligger på kanten af nationalparkområdet og tæt på Tvorup Plantage samt mange andre særlige naturområder Fjernpåvirkningen af disse helt særlige natur- og landskabsområder bør undersøges nøje Jannerup Kirke ligger kun ca 1 km fra det foreslåede opstillingsmønster, og påvirkningen af indsigten til og udsigten fra denne kirke samt Hundborg kirke bør undersøges nærmere Størstedelen af rammeområdet ligger på kanten af Nationalpark Thy og Tvorup Klitplantage Tvorup Klitplantage er den ældste klitplantage i Thy Mod vest støder den op imod havet og mod øst op til landbrugsområdet, som Egebaksande ligger i Nationalparken er inddelt i zoner, som regulerer, hvilke aktiviteter og hvilket niveau af beskyttelse, der skal foregå forskellige steder i Nationalparken Der er tre zoner, hvoraf zone I er den med største naturværdier og størst behov for beskyttelse Rammeområdet ligger på kanten af III, som er den del af Nationalparken, hvor naturen er mindst sårbar, og hvor det mere aktive og organiserede friluftsliv skal finde sted Det er også i denne zone, at man vil placere friluftsaktiviteter Samlet set ligger rammeområdet nærmest den del af Nationalparken, som hører til den mindst sårbare overfor forstyrrelser Det vil dog ved gennemførelse af et konkret projekt og dertilhørende VVM være relevant at undersøge de potentielle forstyrrelser af selve området Fjernpåvirkningen af Aalvand Klithede, som er en af de største og mest betydende klitheder i Nationalparken, der ligger umiddelbart syd for rammeområdet, bør til den tid ligeledes undersøges Dette område ligger i zone I, hvor der er store naturinteresser Sjældne fugle som bla tinksmed og traner yngler i Aalvand Klithede og kan dermed muligvis blive påvirket af vindmøller

54 Miljørapport 52 Naturtyper og arter Da planområdet ligger i en afvandet sø, er der tale om et lavbundsareal, der i perioder kan være fugtigt Igennem området løber et større vandløb (Sjørring Sø Kanal) omgivet af en åbeskyttelseslinje Vandløbet indgår samtidig i Habitatområde nr 27 Inden for planområdet findes to områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 udover vandløbet Det drejer sig om en hede i den sydvestlige del af planområdet og en mose med et vandhul i den nordøstlige del Adgangsveje og vindmøller bør ikke placeres inden for de beskyttede naturområder, idet det vil være en væsentlig påvirkning af de fysiske forhold og kunne medføre tab af levesteder for bilag IV arter som padder og beskyttede våde naturtyper Det anbefales endvidere, at møllerne placeres udenfor åbeskyttelseslinjen af landskabelige grunde og for at sikre en uforstyrret økologisk forbindelse langs vandløbet Det foreslåede opstillingsmønster på linje vil umiddelbart være det mest hensigtsmæssige i forhold til naturtyper, men da linjen krydser vandløbet, bør møllerne så vidt muligt placeres, så de ikke står inden for åbeskyttelseslinjen I den øvrige del af planområdet udnyttes arealerne til intensiv landbrugsdrift, hvor der ikke forventes at være væsentlige naturinteresser, der kan påvirkes af en vindmøllepark, men det bør undersøges nærmere i forbindelse med en VVM redegørelse for et konkret projekt Ifølge DMU s nationale kortlægning kan følgende bilag IV arter forekomme i planområdet (Søgaard & Asferg, 2007): Odder Vandflagermus Birkemus

55 Miljørapport 53 Stor vandsalamander Spidssnudet frø Et udtræk fra naturdatabasen, som er baseret på data fra det nationale overvågningsprogram NOVANA, har ikke vist registreringer af bilag IV arter i området Der er dog lokal viden om forekomst af odder i de fleste vandløbssystemer i Thisted Kommune Eventuel forekomst og levesteder for de nævnte bilag IV arter bør undersøges i forbindelse en VVM-redegørelse for et konkret ansøgt projekt Mennesker og sundhed De nærmeste områder til støjfølsom anvendelse er landsbyen Hundborg Den mindste afstand til vindmølleområdet herfra bliver 2 km Der er ingen planlagte byområder i nærheden af rammeområdet Der skal i forbindelse med en miljøvurdering af et konkret projekt beregnes støj ved de nærmeste naboer jf de lovmæssige krav til støj fra vindmøller De rekreative aktiviteter i og omkring Tvorup Klitplantage skal også undersøges nærmere i forbindelse med vurderingen af et konkret projekt Det bør undersøges nærmere, hvorvidt den del af plantagen, som ligger tæt på Egebaksande, anvendes til formål, der gør, at aktiviteterne kan blive påvirket af støj fra vindmøllerne Det kan være relevant at undersøge den kumulative støj fra et projekt og den eksisterende vindmøllestøj, da der også er vindmøller i dag samt planlagte vindmølleområder bla ved Sjørring Sø og Hundborg Der kan således være en kumulativ effekt af støjen fra vindmøller i området Som det fremgår af kortet, ligger ejendommen Egebaksande i området, og der er mindre end 400 m fra det foreslåede opstillingsmønster til ejendommen Området, hvor der planlægges opstillet vindmøller, og ejendommen Egebaksande har samme ejer, og kravet om mindst 4 x vindmøllehøjden til nærmeste bolig gælder ikke for vindmølleejerens bolig Ved gennemførelse af et konkret projekt skal det sikres, at der i den mellemliggende periode ikke er sket ændringer i ejerforholdene, som gør, at ejendommen Egebaksande ikke vil være undtaget fra afstandskravet Vand Vandløbene i den afvandede Sjørring Sø er generelt stærkt regulerede, men den nedre del i planområdet har i regionplan 2005 en B2 målsætning, dvs en basismålsætning og laksefiskevand (opholds- og opvækstområde for laksefisk) Der er ikke udpeget vådområder i den afvandede sø, selvom området har potentiale for retablering af en sø og tilknyttede vådområder Området er karakteriseret som lavbundsareal med okkerklasse IV Det betyder, at der ikke er risiko for okkerudledning I forbindelse med støbning af fundament til vindmøller kan der på grund af høj grundvandsstand være behov for at foretage en lokal grund-

56 Miljørapport 54 vandssænkning under anlægsarbejdet og udlede det overskydende vand til nærmeste vandløb Såfremt grundvandet mod forventning skulle vise sig at være surt og okkerholdigt kan det være i konflikt med målsætningen for vandløbet Det bør afklares nærmere i en VVM redegørelse for et konkret vindmølleprojekt i området Planområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) Moderne vindmøller er indrettet således, at eventuelt spild af olie og fedt fra gearkasser mm opsamles i mølletårnet og således ikke kan forurene jord og grundvand Ved uheld med utætte hydraulikrør informeres servicemedarbejdere via det elektroniske overvågnings- og alarmsystem, så eventuel spild kan opsamles inden det siver ned i jorden Der vurderes ikke at være andre mulige påvirkninger af vandmiljøet, end de her nævnte, i forbindelse med opstilling og drift af vindmøller inden for planområdet

57 Miljørapport 55 Klima og luftforurening - Egebaksande Beregningsforudsætninger Vindmøllernes totalhøjde Afstand x rotordiameter Rækkelængde Min antal møller Maks antal møller Energiproduktion Pr mølle min-max MWh/år Samlet opstilling min-max MWh/år Klima- og miljøeffekter CO 2 -reduktion min-maks tons/år CH 4 -reduktion min-maks tons/år N 2 O-reduktion min-maks tons/år SO 2 -reduktion min-maks tons/år NO X -reduktion min-maks tons/år Beregningerne viser, at den største energiproduktion vil kunne opnås med 5 vindmøller med en totalhøjde mellem 100 og 125 m Den største energiproduktion er samtidig det, der giver de største positive klima- og miljøeffekter Tekniske anlæg og trafik Der findes ingen overordnede veje eller jernbaner i nærheden af rammeområdet Der står i alt fire møller spredt på randmorænen ved Hundborg to til tre km sydøst for rammeområdet Der står en enkelt vindmølle ved Tvorup ca 3 km

58 Miljørapport 56 nordøst for rammeområdet Der findes desuden flere møller nord for Sjørring Sø op imod Skårup og en gruppe på fem møller sydvest for Hundborg ca 4 km syd for rammeområdet Den kumulative effekt af de nye vindmøller og de eksisterende, bør undersøges nærmere ved en VVM redegørelse Hvis der gennemføres et projekt i området ved Sjørring Sø, bør de kumulative effekter inddrages Der findes ikke andre større tekniske anlæg, som feks højspændingstracé i området, placeringen af gasledninger bør undersøges nærmere i forbindelse med et konkret projekt 525 Gisselbæk Landskab og kulturhistorie Planområdet ligger helt overordnet i et yngre morænelandskab med dødislandskaber og randmoræner fra sidste istid, som sluttede for ca år siden En del af landskabet er yngre Det er kiler af tidligere havbund fra Stenalderhavets tid for år siden Siden stenalderen har det nordlige Danmark hævet sig i forhold til det nuværende havspejl, og øerne i Nordjylland blev landfaste med resten af Jylland Planområdet ligger i et svagt til jævnt kuperet morænelandskab i kote Arealanvendelsen er intensiv landbrugsdrift med flere læhegn og skovplantning mod syd Landskabet er et stor skala landskab, som opdeles af læhegnene i store landskabsrum Hørsted Å løber langs den nordlige del af rammeområdet Åen og Kokholm Rende, der ligger øst for rammeområdet, er begge udpeget som særligt beskyttelsesområde i regionplan 05 for Viborg Amt Åen løber ud i Ove Sø, som ligger ca 2 km vest for rammeområdet Ove Sø er et resultat af landhævningen og sandflugt, hvor vige og fjordarme blev afsnøret, og nu fremtræder som søer

59 Miljørapport 57 Hele undersøgelsesområdet er i Regionplanen for Viborg Amt udpeget som værdifuldt kulturmiljø; Ove Sø - Tandrup Hovedgård Området rummer forhistorisk bosættelser og gravpladser, voldsted, godslandskab og bygningskompleks Interessepunkterne i området er Madstedborg, Sønderhå, Bjergene, Tandrup Hovedgård og Morup Mølle Ingen af kulturmiljøområdets interessepunkter ligger inden for undersøgelsesområdet Der ligger tre kirker inden for ca 2,5 km afstand fra planområdet; mod øst Hørdum kirke og mod syd Hassing og Villerslev kirker I den nordlige del af rammeområdet tæt ved Hørsted Å ligger et beskyttet dige Planen om at placere vindmøllerne i området ved Gisselbæk forudsætter at de tre eksisterende møller fjernes Ud fra en vurdering af de eksisterende tre møller som har en højde på knap 100 m, vurderes det, at det åbne stor skala landskab godt kan rumme vindmøllerne Det foreslåede opstillingsmønster på linje vil formodentlig fremstå som en let opfattelig geometri, og møllerne vil højst sandsynlig fra alle vinkler ses som en samlet gruppe Påvirkningen af landskabet omkring Hørsted Å og Ove Sø bør undersøges nærmere med visualiseringer, særligt hvis de kommende møller er højere end de eksisterende Desuden bør den kumulative effekt i forhold til de eksisterende vindmøller i området undersøges nærmere Den visuelle påvirkning af de tre kirker bør også undersøges nærmere Der bør tages hensyn til påvirkningen af det fredede dige, som ligger inden for undersøgelsesområdet, når der detailplanlægges for et konkret opstillingsmønster Naturtyper og arter Planområdet ligger ca 2 km øst for Ove Sø Området anvendes hovedsagelig til intensiv landbrugsdrift Nordvest for planområdet langs Hørsted Å findes et engområde, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 Engområdet indgår i Habitatområde nr 27 Adgangsveje og vindmøller bør ikke placeres inden for de beskyttede naturområder, idet det vil være en væsentlig påvirkning af de fy-

60 Miljørapport 58 siske forhold og kunne medføre tab af levesteder for bilag IV arter som padder og beskyttede våde naturtyper, der også kan være på udpegningsgrundlaget for habitatområdet Det foreslåede opstillingsmønster på linje vil umiddelbart være det mest hensigtsmæssige i forhold til naturtyperne Ove Sø er EF-fuglebeskyttelsesområde med sædgås og sangsvane på udpegningsgrundlaget Det er muligt, at disse arter anvender de dyrkede marker som græsningsareal i vinterhalvåret Rasteområdet er hovedsagelig Ove Sø Opstilling af nye vindmøller i planområdet vurderes ikke at påvirke græsningsmulighederne for de to arter Ifølge DMU s nationale kortlægning kan følgende bilag IV arter forekomme i planområdet (Søgaard & Asferg, 2007): Odder Vandflagermus Birkemus Stor vandsalamander Spidssnudet frø Et udtræk fra naturdatabasen, som er baseret på data fra det nationale overvågningsprogram NOVANA, har ikke vist registreringer af bilag IV arter i området Der er dog lokal viden om forekomst af odder i de fleste vandløbssystemer i Thisted Kommune Eventuel forekomst og levesteder for de nævnte bilag IV arter bør undersøges i forbindelse med en VVM-redegørelse for et konkret ansøgt projekt Mennesker og sundhed I Gisselbæk er der den særlige situation, at der på forhånd er placeret tre vindmøller inden for rammeområdet De eksisterende vindmøller er omkring 100 m høje og er derfor allerede en påvirkning i forhold til støj og skygge Selv om der opstilles nye møller, der er højere, er dette ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de vil støje mere end de eksisterende Der er sket meget omkring udviklingen af møller, som betyder, at vindmøllerne, der bliver produceret i dag, er mere støjsvage end dem opsat for flere år siden De nærmeste arealer til støjfølsom anvendelse er landsbyerne Hørdum og Sønderhå Minimumsafstanden fra mølleområdet til Hørdum vil være ca 1 km og til Sønderhå ca 2 km Der skal i forbindelse med en miljøvurdering af et konkret projekt beregnes støj ved de nærmeste naboer jf de lovmæssige krav til støj fra vindmøller

61 Miljørapport 59 Det foreslåede opstillingsmønster ligger længere mod vest end placeringen af de eksisterende møller og dermed længere væk fra jernbanen Det vurderes derfor ikke at blive et problem i forhold til påvirkningen af skyggekast i forbindelse med togtrafikken Det kan være relevant at undersøge den kumulative støj i forhold til den eksisterende vindmøllestøj, da der også er vindmøller i dag samt planlagte vindmølleområder Der kan således være en kumulativ effekt af støjen fra vindmøller i området Vand Planområdet ligger umiddelbart syd for Hørsted Å Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og har i regionplan 2005 for Viborg Amt en B2 målsætning, dvs basismålsætning og laksefiskevand (vandløb, der skal kunne anvendes som opholds- og vækstområde for laksefisk) Der findes ingen vandhuller eller søer i planområdet, og der er ikke udpeget vådområder, men der findes fugtige enge langs Hørsted Å Området er generelt karakteriseret som højjord med jordtypen lerblandet sandjord Engområderne langs Hørsted Å har okkerklasse II Det betyder, at der er middel risiko for okkerudledning I forbindelse med støbning af fundament til vindmøller kan der på grund af høj grundvandsstand være behov for at foretage en lokal grundvandssænkning under anlægsarbejdet og udlede det overskydende vand til nærmeste vandløb Såfremt grundvandet viser sig at være surt og okkerholdigt kan det være i konflikt med målsætningen for vandløbet Det bør afklares nærmere i en VVM redegørelse for et konkret vindmølleprojekt i området Planområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD) Moderne vindmøller er indrettet således, at eventuelt spild af olie og fedt fra gearkasser mm opsamles i mølletårnet og således ikke kan forurene jord og grundvand Ved uheld med utætte hydraulikrør informeres servicemedarbejdere via det elektroniske overvågnings- og alarmsystem, så eventuel spild kan opsamles inden det siver ned i jorden Der vurderes ikke at være andre mulige påvirkninger af vandmiljøet, end de her nævnte, i forbindelse med opstilling og drift af vindmøller inden for planområdet

62 Miljørapport 60 Klima og luftforurening - Gisselbæk Beregningsforudsætninger Vindmøllernes totalhøjde Afstand x rotordiameter Rækkelængde Min antal møller 4 3 Maks antal møller 4 3 Energiproduktion Pr mølle min-max MWh/år Samlet opstilling min-max MWh/år Klima- og miljøeffekter CO 2 -reduktion min-maks tons/år CH 4 -reduktion min-maks tons/år N 2 O-reduktion min-maks tons/år SO 2 -reduktion min-maks tons/år NO X -reduktion min-maks tons/år Beregningerne viser, at den største energiproduktion vil kunne opnås med 3 vindmøller med en totalhøjde mellem 100 og 125 m Den største energiproduktion er samtidig det, der giver de største positive klima- og miljøeffekter Tekniske anlæg og trafik Området omkring Gisselbæk er lidt specielt, da der allerede står tre høje møller, som skal skrottes, for at der kan opstilles nye vindmøller Afhængig af højden på de nye møller og opstillingsmønstret, vil det nye projekt ligne det eksisterende mere eller mindre

63 Miljørapport 61 Hovedvej 527 løber ca1,5 km syd for planområdet Her krydser vejen jernbanen, som også ligger ca 1 km fra planområdet Da de eksisterende møller ikke anses for at være et problem, vurderes det ikke, at de nye møller som udgangspunkt bliver problematiske i forhold til trafiksikkerheden Vejdirektoratet skal dog høres i forbindelse med et konkret projekt Der løber en el-ledning tæt forbi den østlige del af planområdet Der skal i forbindelse med beslutning om opstillingsmønster tages stilling til, hvordan det rent visuelt kommer til at fremstå med de roterende vinger og de langstrakte elledninger Når de tre møller der står i selve planområdet fjernes, findes der stadig en del mindre møllegrupper samt flere enkeltstående møller nord for området samt vest for Ove Sø Den kumulative effekt af de nye vindmøller og de eksisterende bør undersøges nærmere ved en VVM redegørelse I overvejelserne omkring selve opstillingsmønstret, bør der ligeledes tages hensyn til de eksisterende møller, så hvert enkelt vindmølleområde opfattes selvstændigt og opstillingsmønstret i hvert enkelt område er letopfatteligt Hvis der gennemføres et projekt i området ved Nørhå bør de kumulative effekter inddrages i en VVM Der findes ikke andre større tekniske anlæg i området, placeringen af gasledninger bør undersøges nærmere i forbindelse med et konkret projekt 526 Sjørring Sø Landskab og kulturhistorie Planområdet ligger helt overordnet i et yngre morænelandskab med randmoræner fra sidste istid, som sluttede for ca år siden En del af landskabet er yngre Det er kiler af hævet havbund fra Stenalderhavets tid for år siden Vest for undersøgelsesområdet ligger klitlandskabet ud mod Vesterhavet

64 Miljørapport 62 Planområdet ligger midt i den kunstig tørlagte Sjørring Sø Den tidligere sø ligger som en lavtliggende flade i landskabet med store markfelter Terrænet stiger på begge sider af den tørlagte sø, særligt mod syd, hvor en randmoræne nord for Hundborg skaber et bakket landskab Mod vest ligger klitlandskaberne med plantager Tættest ligger Tvorup Plantage En bræmme nord for planområdet er i regionplan 05 for Viborg Amt udpeget som særligt beskyttelsesområde Planområdet ligger i et beskyttelsesværdigt kulturmiljø, som dækker Sjørring og Diernæs Mark Beskyttelsesområdet dækker både voldsteder, stationsbymiljø, husmandskoloni mm Blandt interessepunkterne i beskyttelsesområdet er Sjørring Volde samt Store Diernæs og Diernæs Mark nord for undersøgelsesområderne Øvrige kulturhistoriske interesser omkring planområdet, foruden det generelle kulturlandskab knytter sig til kirkerne De tre nærmeste kirker er Jannerup Kirke, Hundborg og Sjørring kirker, som alle ligger ca 3 km fra undersøgelsesområderne Kallerup og Vang kirker ligger ca en km længere væk hhv mod nord og syd Selve afvandingen af Sjørring Sø er også i sig selv kulturhistorie Planen om at placere vindmøllerne på bunden af den tørlagte Sjørring Sø betyder, at vindmøllerne kommer til at stå lavt i landskabet, hvilket som udgangspunkt er positivt, da det vil mindske den visuelle fjernvirkning På den anden side vil møllerne skæmme for udsigten henover den flade tørlagte søbund og skæmme udsigten fra begge sider af søen Påvirkningen af disse landskabselementer bør undersøges nærmere Det skal undersøges nærmere, hvordan to separate vindmøllegrupper på begge sider af Rosvang kommer til at blive opfattet i landskabet Det bør undersøges nærmere, om de vil blive opfattet som to separate grupper, eller om de kommer til at stå så tæt, at de opleves som en gruppe Påvirkningen af de kulturhistoriske interessepunkter og påvirkningen af de ovennævnte kirker bør undersøges nærmere

65 Miljørapport 63 Naturtyper og arter Da planområdet ligger i en afvandet sø, er der tale om et lavbundsareal, der i perioder kan være fugtigt Afvandingen sker blandt andet gennem afvandingskanaler, der krydser planområdet fra øst mod vest Inden for planområdet findes to områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 De indgår samtidig i Habitatområdet nr 27 Det drejer sig om moser og vandhuller ved Kokholm i den østlige ende og en mose ved Gårdstedhøj i den nordvestlige del af planområdet Adgangsveje og vindmøller bør ikke placeres inden for de beskyttede naturområder, idet det vil være en væsentlig påvirkning af de fysiske forhold og kunne medføre tab af levesteder for bilag IV arter som padder og beskyttede våde naturtyper, der også kan være på udpegningsgrundlaget for habitatområdet I den øvrige del af planområdet udnyttes arealerne til intensiv landbrugsdrift, hvor der ikke forventes at være væsentlige naturinteresser, der kan påvirkes af en vindmøllepark, men det bør undersøges nærmere i forbindelse med en VVM redegørelse for et konkret projekt Det foreslåede opstillingsmønster på linje vil umiddelbart være det mest hensigtsmæssige i forhold til naturtyperne under forudsætning af, at den østlige del af nærområdet ved Kokholm med 3 områder udtages af planområdet Ifølge DMU s nationale kortlægning kan følgende bilag IV arter forekomme i planområdet (Søgaard & Asferg, 2007): Odder Vandflagermus Birkemus Stor vandsalamander

66 Miljørapport 64 Spidssnudet frø Et udtræk fra naturdatabasen, som er baseret på data fra det nationale overvågningsprogram NOVANA, har ikke vist registreringer af bilag IV arter i området Der er dog lokal viden om forekomst af odder i de fleste vandløbssystemer i Thisted Kommune Eventuel forekomst og levesteder for de nævnte bilag IV arter bør undersøges i forbindelse med en VVM-redegørelse for et konkret ansøgt projekt Mennesker og sundhed De nærmeste arealer til støjfølsom anvendelse er landsbyerne Sjørring 1,5 km fra planområdet, Hundborg 2 km fra planområdet og Vang, der ligger 3 km fra planområdet Der skal i forbindelse med en miljøvurdering af et konkret projekt beregnes støj ved de nærmeste naboer jf de lovmæssige krav til støj fra vindmøller Der er ikke planlagt for støjfølsomme anvendelser i nærheden af planområdet Det kan være relevant at undersøge den kumulative støj i forhold til den eksisterende vindmøllestøj, da der også findes vindmøller i dag samt planlagte vindmølleområder bla ved Egebaksande eller Gisselbæk Der kan således være en kumulativ effekt af støjen fra vindmøller i området Vand Vandløbene i den afvandede Sjørring Sø er stærkt regulerede og har i regionplan 2005 en B3 målsætning, dvs en basismålsætning og karpefiskevand (vandløb, der skal kunne anvendes som opholds- og vækstområde for ål, aborre, gedde og karpefisk) Der er ikke udpeget vådområder i den afvandede sø, selvom området har potentiale for retablering af en sø og tilknyttede vådområder Området er karakteriseret som lavbundsareal med okkerklasse IV Det betyder, at der ikke er risiko for okkerudledning I forbindelse med støbning af fundament til vindmøller kan der på grund af høj grundvandsstand være behov for at foretage en lokal grundvandssænkning under anlægsarbejdet og udlede det overskydende vand til nærmeste vandløb Såfremt grundvandet mod forventning skulle vise sig at være surt og okkerholdigt, kan det være i konflikt med målsætningen for vandløbet Det bør afklares nærmere i en VVM redegørelse for et konkret vindmølleprojekt i området Planområdet ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) Moderne vindmøller er indrettet således, at eventuelt spild af olie og fedt fra gearkasser mm opsamles i mølletårnet og således ikke kan forurene jord og grundvand Ved uheld med utætte hydraulikrør informeres servicemedarbejdere via det elektroniske overvågnings- og alarmsystem, så eventuel spild kan opsamles inden det siver ned i jorden Der vurderes ikke at være andre mulige påvirkninger af vandmiljøet end de her nævnte i forbindelse med opstilling og drift af vindmøller inden for planområdet

67 Miljørapport 65 Klima og luftforurening - Sjørring Sø Vest Beregningsforudsætninger Vindmøllernes totalhøjde Afstand x rotordiameter Rækkelængde Min antal møller Maks antal møller Energiproduktion Pr mølle min-max MWh/år Samlet opstilling min-max MWh/år Klima- og miljøeffekter CO 2 -reduktion min-maks tons/år CH 4 -reduktion min-maks tons/år N 2 O-reduktion min-maks tons/år SO 2 -reduktion min-maks tons/år NO X -reduktion min-maks tons/år

68 Miljørapport 66 Klima og luftforurening - Sjørring Sø Øst Beregningsforudsætninger Vindmøllernes totalhøjde Afstand x rotordiameter Rækkelængde Min antal møller Maks antal møller Energiproduktion Pr mølle min-max MWh/år Samlet opstilling min-max MWh/år Klima- og miljøeffekter CO 2 -reduktion min-maks tons/år CH 4 -reduktion min-maks tons/år N 2 O-reduktion min-maks tons/år SO 2 -reduktion min-maks tons/år NO X -reduktion min-maks tons/år Beregningerne viser, at der både i delområde øst og vest opnås størst energiproduktion ved valg aft vindmøller med en totalhøjde mellem m, i alt 7 vindmøller i området Sjørring Sø øst og vest bør af hensyn til den visuelle påvirkning af og gener for omgivelserne betragtes som et samlet vindmølleområde, hvor møllerne opstilles i 2 "delgrupper", og det bør være samme mølletyper, der opstilles i de to delområder

69 Miljørapport 67 Tekniske anlæg og trafik 1,5 km sydøst for planområdet ligger hovedvej 539 samt jernbanen Det vurderes ikke at være et problem for trafiksikkerheden hverken for bil- eller togtrafikken, men det bør undersøges nærmere ved et konkret projekt Der findes to vindmøller mindre end 0,5 km nord for det vestligste planområde samt en enkelt vindmølle ved Tvorup ca 1 km nordvest for det vestligste planområde Der står en enkelt mølle, en gruppe på to møller og en gruppe på tre møller mod nord omkring Skårup ca 1,5 km fra det østligste planområde Nord for Sjørring står en gruppe på to vindmøller Der findes desuden tre enkeltstående møller spredt på randmorænen ved Hundborg Den kumulative effekt af de nye vindmøller og de eksisterende bør undersøges nærmere i en VVM redegørelse Det bør overvejes, om det er muligt at skrotte visse af de mindre møller i nærheden af planområdet på grund af de mange mindre grupper af vindmøller i nærzonen til planområdet I overvejelserne omkring selve opstillingsmønstret bør der ligeledes tages hensyn til de eksisterende møller, så hvert enkelt vindmølleområde opfattes selvstændigt og opstillingsmønstret i hvert enkelt område er letopfatteligt Hvis der gennemføres projekter i områderne ved Egebaksande og Kallerup bør de kumulative effekter evt også inddrages i en VVM redegørelse Der findes ikke andre større tekniske anlæg, som feks højspændingstracé i området Placeringen af gasledninger bør undersøges nærmere i forbindelse med et konkret projekt 527 Tilsted Landskab og kulturhistorie

70 Miljørapport 68 Planområdet ligger helt overordnet i et yngre morænelandskab med dødislandskaber og randmoræner fra sidste istid, som sluttede for ca år siden Øst for området ligger Thisted Bugt Mellem land og bugt ligger en kystklint Selve planområdet ligger i et åbent storskala morænelandskab svagt kuperet, hvor de lavtliggende områder ligger omkring kote 20 og de højereliggende områder omkring kote 30 Planområdet ligger i den sydlige ende i et lavt liggende område omkring kote 18, i et område som er drænet Terrænet stiger inden for området mod nord og ender omkring kote 30 Der er læhegn som visse steder deler landskabet op i store landskabrum Der er en god udsigt over morænefladen med de store markfelter Kirken i Tilsted ligger under 1 km fra rammeområdet, der er 1,5 km til kirken i Sjørring mens kirken i Thorsted ligger 2,5 km fra rammeområdet Landskabet vest for Tilsted vurderes overordnet set godt at kunne rumme vindmøller, da det er et åbent storskala landskab, hvor der ikke er specielle landskabelige forhold som taler imod Opstillingen af vindmøller vil påvirke landskabet og vil også fra visse lokaliteter fremstå som dominerende Der er derfor flere forhold der bør undersøges nærmere med feks visualiseringer Forslaget til opstillingsmønster på linje vurderes at være et let opfatteligt geometrisk mønster, som højst sandsynlig fra alle vinkler vil opfattes som én sammenhængende gruppe møller Påvirkningen af kysten og selve Tilsted, specielt kirken, bør undersøges nærmere Fjernpåvirkningen på kulturmiljøet vest for rammeområdet, særligt ved interessepunkterne, bør undersøges nærmere Naturtyper og arter Planområdet er stærkt præget af intensiv landbrugsdrift og der er hverken skov eller naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 Der findes dog nogle

71 Miljørapport 69 levende hegn mellem markerne Området vurderes umiddelbart velegnet til opstilling af vindmøller, idet påvirkningen af natur og arter formentlig er lille Almindelige arter tilknyttet agerlandet som fasan, agerhøns, hare mm vil fortsat kunne være i området Det foreslåede opstillingsmønster på linje vil umiddelbart være det mest hensigtsmæssige i forhold til naturtyperne Ifølge DMU s nationale kortlægning kan følgende bilag IV arter forekomme i planområdet (Søgaard & Asferg, 2007): Odder Vandflagermus Birkemus Stor vandsalamander Spidssnudet frø Der er dog ikke egnede levesteder for odder, vandflagermus eller birkemus i planområdet Et udtræk fra naturdatabasen, som er baseret på data fra det nationale overvågningsprogram NOVANA, har ikke vist registreringer af bilag IV arter i området Der er dog lokal viden om forekomst af odder i de fleste vandløbssystemer i Thisted Kommune Eventuel forekomst og levesteder for stor vandsalamander og spidssnudet frø bør undersøges i forbindelse en VVM-redegørelse for et konkret ansøgt projekt Mennesker og sundhed Der er omkring en km fra planområdet og ind til Tilsted, som er et byområde Der er også en km til Sjørring mod vest Det vil sige, at afstanden som udgangspunkt overholder afstandskravene, som er et af kriterierne for udpegningen af områder Men samtidig er det vigtigt at sikre, at møllerne og opstillingsmønstret tager højde for den relative korte afstand til disse to byområder Der skal tages højde for, at der er udlagt et område øst for planområdet og syd for Tilsted til byvækstområde i regionplan 05 fra Viborg Amt Der skal i forbindelse med en miljøvurdering af et konkret projekt beregnes støj ved de nærmeste naboer jf de lovmæssige krav til støj fra vindmøller Vand Der findes ingen beskyttede vandløb eller søer i eller i umiddelbar nærhed af planområdet

72 Miljørapport 70 Planområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD) Moderne vindmøller er indrettet således, at eventuelt spild af olie og fedt fra gearkasser mm opsamles i mølletårnet og således ikke kan forurene jord og grundvand Ved uheld med utætte hydraulikrør informeres servicemedarbejdere via det elektroniske overvågnings- og alarmsystem, så eventuelt spild kan opsamles inden det siver ned i jorden Der vurderes ikke at være andre mulige påvirkninger af vandmiljøet, end de her nævnte, i forbindelse med opstilling og drift af vindmøller inden for planområdet Klima og luftforurening - Tilsted Beregningsforudsætninger Vindmøllernes totalhøjde Afstand x rotordiameter 3,7 3,7 3,7 Rækkelængde Min antal møller 6 3 Maks antal møller 6 3 Energiproduktion Pr mølle min-max MWh/år Samlet opstilling min-max MWh/år Klima- og miljøeffekter CO 2 -reduktion min-maks tons/år CH 4 -reduktion min-maks tons/år N 2 O-reduktion min-maks tons/år SO 2 -reduktion min-maks tons/år NO X -reduktion min-maks tons/år

73 Miljørapport 71 Beregningerne viser, at den største energiproduktion vil kunne opnås med 3 vindmøller med en totalhøjde mellem 100 og 125 m Den største energiproduktion er samtidig det, der giver de største positive klima- og miljøeffekter Tekniske anlæg og trafik Hovedvej 539 og jernbanen ligger omkring 1,5 km nord for planområdet Øst og sydøst ligger der en større overordnet vej Det vurderes ikke, at opstilling af møller inden for planområdet som udgangspunkt vil påvirke trafiksikkerheden Vejdirektoratet skal dog høres i forbindelse med en VVM af det konkrete projekt Området ligger mellem to højspændingsledninger, der løber tæt forbi mod hhv øst og vest Der er ca 500 m ud til el-ledningerne på begge sider af planområdet Det skal undersøges nærmere, hvordan man kan kombinere el-ledningerne med vindmøller, uden at der er risiko for, at vindmøllerne påvirker el-nettet og omvendt Der skal i forbindelse med opstillingsmønstret tages stilling til, hvordan det visuelt kommer til at fremstå med de roterende vinger og de langstrakte elledninger Foruden de to møller som står ca 1 km syd for planområdet er der, sammenlignet med resten af kommunen, forholdsvis få eksisterende møller omkring planområdet i Tilsted Den kumulative effekt af de nye vindmøller og de eksisterende bør dog stadig undersøges nærmere ved en VVM redegørelse I overvejelserne omkring selve opstillingsmønstret bør der ligeledes tages hensyn til de eksisterende møller, særligt de to møller mod syd, så hvert enkelt vindmølleområde opfattes selvstændigt og opstillingsmønstret i hvert enkelt område er letopfatteligt Hvis der gennemføres et projekt i området ved Kallerup bør de kumulative effekter evt inddrages i en VVM redegørelse Der findes ikke andre større tekniske anlæg, i området Placeringen af gasledninger bør undersøges nærmere i forbindelse med et konkret projekt

74 Miljørapport Kallerup Landskab og kulturhistorie Planområdet ligger i et yngre morænelandskab med randmoræner fra sidste istid, som sluttede for ca år siden En del af landskabet er yngre Det er kiler af tidligere hav- og fjordbund fra Stenalderhavets tid for år siden Siden stenalderen har det nordlige Danmark hævet sig i forhold til det nuværende havspejl, og øerne i Nordjylland blev landfaste med resten af Jylland Vest for undersøgelsesområdet ligger klitlandskabet ud mod Vesterhavet Selve undersøgelsesområdet ligger delvist i den tørlagte Sperring Sø, som blev tørlagt i 1880érne, ca 20 år efter Sjørring Sø blev tørlagt, for at udnytte området til landbrugsdrift Sperring Sø var et resultat af landhævningen og sandflugt, hvor vige og fjordarme blev afsnøret og blev til søer Landskabet bærer flere steder præg af, at terrænet falder ned mod den tidligere sø og den flade lavtliggende søbund Ca 2 km vest for rammeområdet ligger en randmoræne nord for Hundborg som et karakteristisk landskabselement Arealanvendelsen er landbrugsdrift, men det er stadig muligt at se mønstrene efter afvandingskanaler mm når man ser på markfelter og læhegn, særligt midt i planområdet Den nordlige del af planområdet ligger i Næstrup Skov Hele området omkring den tidligere Sperring Sø er udpeget som særligt beskyttelsesområde i regionplan fra 2005 for Viborg Amt Vest for planområdet ligger et beskyttet kulturmiljø omkring Sjørring Sø Kirkerne i hhv Sjørring og Kallerup ligger ca 1,5 km fra planområdet, mens der er ca 3-4 km til kirkerne i Tilsted, Hundborg og Skjoldborg I den nordligste del af planområdet ligger et beskyttet dige Landskabet omkring Kallerup vurderes overordnet set at kunne rumme vindmøller, da det er et åbent storskala landskab, hvor der ikke er helt særlige landskabelige forhold, som taler imod Der findes dog lokale landskabsværdier i

75 Miljørapport 73 den tidligere Sperring Sø og udviklingen af landskabet i bestræbelserne på at skaffe mere landbrugsjord Hvorvidt vindmøllerne vil fremhæve den flade lavtliggende landskabsform på den tidligere søbund eller skæmme udsigten er ikke entydig Opstillingen af vindmøller vil under alle omstændigheder påvirke landskabet og vil også fra visse lokaliteter fremstå som dominerende Der er derfor flere forhold, der bør undersøges nærmere med feks visualiseringer Forslaget til opstillingsmønster på linje vurderes at være et let opfatteligt geometrisk mønster, som højst sandsynlig fra alle vinkler vil opfattes som én sammenhængende gruppe møller Nærpåvirkningen af den tidligere Sperring Sø og Næstrup Skov samt kirken i Kallerup bør undersøges nærmere Fjernpåvirkningen af de øvrige kirker samt området omkring Sjørring Sø bør ligeledes undersøges nærmere Naturtyper og arter Da planområdet ligger i en afvandet sø (Sperring Sø) er der tale om et lavbundsareal, der i perioder kan være fugtigt Afvandingen sker blandt andet gennem afvandingskanaler, der krydser projektområdet fra syd mod nord og videre til den afvandede Sjørring Sø Inden for planområdet findes flere små områder, omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 Det drejer sig om enge, moser og vandhuller særligt i området omkring Næstrup Skov inden for skovbyggelinjen Adgangsveje og vindmøller bør ikke placeres i de beskyttede naturområder, idet det vil være en væsentlig påvirkning af de fysiske forhold og kunne medføre tab af levesteder for bilag IV arter som padder og beskyttede naturtyper Det kan overvejes at udtage den del af planområdet, som ligger inden for skovbyggelinjen for at beskytte 3 arealerne og opretholde skovbrynene i Næstrup Skov som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet I den øvrige del af planområdet udnyttes arealerne til en blanding af landbrug i omdrift og mere ekstensive græsningsarealer Der findes formentlig en del

76 Miljørapport 74 småbiotoper i området, som kan være vigtige levesteder for dyr og planter, hvilket bør undersøges nærmere i forbindelse med en VVM redegørelse for et konkret projekt Det foreslåede opstillingsmønster på linje vil umiddelbart være det mest hensigtsmæssige i forhold til naturtyperne Ifølge DMU s nationale kortlægning kan følgende bilag IV arter forekomme i planområdet (Søgaard & Asferg, 2007): Odder Vandflagermus Birkemus Stor vandsalamander Spidssnudet frø Et udtræk fra naturdatabasen, som er baseret på data fra det nationale overvågningsprogram NOVANA, har ikke vist registreringer af bilag IV arter i området Der er dog lokal viden om forekomst af odder i de fleste vandløbssystemer i Thisted Kommune Eventuel forekomst og levesteder for de nævnte bilag IV arter bør undersøges i forbindelse med en VVM-redegørelse for et konkret ansøgt projekt Mennesker og sundhed Der er under en km fra planområdet til Sjørring og Sperring Det er derfor vigtigt, at støjen omkring disse to landsbyer undersøges nærmere i forbindelse med en VVM-redegørelse for et konkret projekt Her skal støjen også beregnes ved de nærmeste naboer jf de lovmæssige krav til støj fra vindmøller I forbindelse med skygge skal det undersøges i en VVM-redegørelse af et konkret projekt, om der er risiko for påvirkning af togtrafikken vest for planområdet jf tekniske anlæg En støjfølsom arealanvendelse kan også være rekreativ anvendelse af et område Det bør derfor undersøges nærmere, om Næstrup Skov bliver anvendt rekreativt og hvorvidt det er i en grad, der gør, at aktiviteterne kan blive påvirket af støj fra vindmøllerne Det kan være relevant at undersøge den kumulative støj i forhold til eksisterende vindmøllestøj, da der også er vindmøller i dag samt planlagte vindmølleområder Der kan således være en kumulativ effekt af støjen fra vindmøller i området

77 Miljørapport 75 Vand Vandløbene i den afvandede Sperring Sø er stærkt regulerede og har i regionplan 2005 en C målsætning, dvs en lempet målsætning Der er ikke udpeget vådområder i den afvandede sø, selvom området har potentiale for retablering af en sø med tilknyttede vådområder Området er karakteriseret som lavbundsareal med okkerklasse IV Det betyder, at der ikke er risiko for okkerudledning I forbindelse med støbning af fundament til vindmøller kan der på grund af høj grundvandsstand være behov for at foretage en lokal grundvandssænkning under anlægsarbejdet og udlede det overskydende vand til nærmeste vandløb Såfremt grundvandet mod forventning skulle vise sig at være surt og okkerholdigt, kan det være i konflikt med målsætningen for vandløbet Det bør afklares nærmere i en VVM redegørelse for et konkret vindmølleprojekt i området Planområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD) Moderne vindmøller er indrettet således, at eventuelt spild af olie og fedt fra gearkasser mm opsamles i mølletårnet og således ikke kan forurene jord og grundvand Ved uheld med utætte hydraulikrør informeres servicemedarbejdere via det elektroniske overvågnings- og alarmsystem, så eventuel spild kan opsamles inden det siver ned i jorden Der vurderes ikke at være andre mulige påvirkninger af vandmiljøet, end de her nævnte, i forbindelse med opstilling og drift af vindmøller inden for planområdet Klima og luftforurening - Kallerup Beregningsforudsætninger Vindmøllernes totalhøjde Afstand x rotordiameter 4,4 4,4 3 Rækkelængde Min antal møller 8 4 Maks antal møller 8 4 Energiproduktion Pr mølle min-max MWh/år Samlet opstilling min-max MWh/år Klima- og miljøeffekter CO 2 -reduktion

78 Miljørapport 76 min-maks tons/år CH 4 -reduktion min-maks tons/år N 2 O-reduktion min-maks tons/år SO 2 -reduktion min-maks tons/år NO X -reduktion min-maks tons/år Beregningerne viser, at den største energiproduktion vil kunne opnås med 3 vindmøller med en totalhøjde mellem 100 og 125 m Den største energiproduktion er samtidig det, der giver de største positive klima- og miljøeffekter Tekniske anlæg og trafik Den største udfordring ved planområdet ved Kallerup i forhold til tekniske anlæg er de mange el-ledninger, der dels passerer midt igennem området samt løber øst herfor Det skal undersøges nærmere, hvordan man kan kombinere elledningerne med vindmøller, uden at der er risiko for, vindmøllerne påvirker elnettet og omvendt Der skal desuden tages stilling til, hvordan det rent visuelt kommer til at fremstå med de roterende vinger og de langstrakte elledninger i forbindelse med beslutningen omkring opstillingsmønstret Da jernbanen løber meget tæt forbi planområdets vestlige del, nogen steder ned til 300 m, bør påvirkningen af trafiksikkerheden undersøges nærmere i forbindelse med VVM-redegørelse for et konkret projekt Hovedvej 11 og hovedvej 539 hhv øst og vest for området vurderes at ligge så langt væk, at der ikke som udgangspunkt forventes at være en påvirkning af trafiksikkerheden Vejdirektoratet skal dog høres i forbindelse med en VVMredegørelse for et konkret projekt Der findes flere møller spredt rundt i landskabet omkring planområdet, bla en mølle ca 500 m sydøst for rammeområdet Der er dog sammenlignet med resten af kommunen forholdsvis få eksisterende møller omkring planområdet i Kallerup Den kumulative effekt af de nye vindmøller og de eksisterende bør dog stadig undersøges nærmere ved en VVM redegørelse I overvejelserne omkring selve opstillingsmønstret bør der ligeledes tages hensyn til de eksisterende møller, så hvert enkelt vindmølleområde opfattes selvstændigt og opstillingsmønstret i hvert enkelt område er letopfatteligt Hvis der gennemføres et projekt i området ved Tilsted bør de kumulative effekter evt inddrages i en VVM

79 Miljørapport 77 Der findes ikke andre større tekniske anlæg, i området Placeringen af gasledninger bør undersøges nærmere i forbindelse med et konkret projekt 529 Samlet vurdering af de socioøkonomiske forhold En af de mulige påvirkninger af de socioøkonomiske forhold er nedlæggelse af landbrugsjord I forbindelse med møllepladsen og fundamentet, vil der normalt blive inddraget et samlet areal på mellem 500 og 1000 m 2 pr mølle som permanent areal Der er tale om så små områder, at det ikke vil påvirke den lokale socioøkonomi Der vil være en nærpåvirkning af naboer helt tæt på vindmøllerne, dette kan i værste fald betyde at ejendomsværdien falder Erfaringer fra gennemførte vindmølleprojekter viser dog, at de enkelte projekter tilpasses, så nabogener mindskes Det er taksationsmyndigheden, der behandler erstatningsspørgsmål Reglerne om afstandskrav og støj skal beskytte naboejendommene for de gener, der kan opstå fra møllerne Det er derfor ikke normal procedure, at ejendomme beliggende tæt på møllerne får tilkendt erstatning, når afstandskravene er overholdt I nogle særlige tilfælde kan de visuelle påvirkninger udløse erstatning, men kun når der er tale om helt direkte udsyn til møllerne fra vigtige udeopholdsarealer omkring ejendommen Der vil være mulighed for landmænd eller andre interessenter at købe andele i vindmøllerne og hermed være medejere af møllerne En mindre, men positiv, påvirkning af lokalområdet Ifølge Loven om fremme af vedvarende energi (lov nr 1392 af med senere ændringer), skal projektindehaveren udbyde 20 % af vindmølleprojektet i lokalområdet til netto kostpris Såfremt de 20 % ikke bliver erhvervet inden for en radius af 4,5 km af møllerne, vil de blive udbudt til hele kommunen Ifølge den grønne ordning kan kommunerne søge tilskud hos energinetdk til projekter, der styrker landskabet og de rekreative muligheder, kultur og informationsaktiviteter Midlerne søges, mens lokalplanforslaget er i offentlig høring Godkendte projekter får midlerne udbetalt, når vindmøllerne er tilsluttet elnettet Størrelsen af beløbet afhænger af antallet og størrelsen af de opsatte vindmøller 5210 Samlet vurdering af energi- og miljøeffekter Energi- og miljøeffekterne for de enkelte områder er angivet i afsnit Nedenfor opsummeres de samlede effekter af forslaget til vindmølleplan

80 Miljørapport 78 Diagrammet ovenfor viser det potentielle energiudbytte for de enkelte områder for vindmøllehøjderne 100, og (hhv blå, rød og grøn) Som det fremgår, er det kun i Nørhå og ved Sjørring Sø der er mulighed for opstilling af møller op til 150 m højde og det er samtidig her, der kan opnås størst energiproduktion For de øvrige områder opnås det bedste udbytte ved opstilling af møller med en totalhøjde mellem m Hvis alle områder udnyttes bedst muligt energimæssigt kan der opnås en energiproduktion på mellem og MWh/år Dette svarer til mellem og husstandes forbrug eller 2,5-3,5 gange antallet af husstande i Thisted Kommune Den bedst mulige energimæssige udnyttelse giver samtidig de største besparelser i udledning af drivhusgasser og øvrig luftforurening 5211 Samlet beskrivelse af forslag til afværgeforanstaltninger Planen fastlægger på overordnet niveau retningslinjer og rammer for vindmølleområderne Kommuneplanforslaget skal også miljøvurderes på dette overordnede niveau Dette medfører, at miljøvurderingen koncentrerer sig om generelle vurderinger af forhold, der kan have indvirkning på miljøet og hvilke afbødende foranstaltninger, det bør overvejes at inddrage i forbindelse med detailplanlægningen af områderne Nedenfor opsummeres kort de afværgeforanstaltninger, der er vurderet for de enkelte områder

81 Miljørapport 79 Landskab og kulturhistorie Vindmøller påvirker landskabet, og med denne plan, der giver mulighed for opstilling af møller op til 150, vil landskabspåvirkningen være betydelig Det gælder samlet for de 7 vindmølleområder, at påvirkningerne af landskabet bør undersøges nærmere ved udarbejdelse af visualiseringer, herunder skal påvirkning af kirkerne i omgivelserne belyses Visualiseringerne bør endvidere belyse den kumulative effekt af nye og eksisterende vindmøller Naturtyper og arter Forslag til afværgeforanstaltninger for naturtyper og -arter afhænger af naturværdierne i de enkelte områder Dog er der en række forhold, som gælder generelt for alle de 7 områder Disse er Eventuel forekomst og levesteder for bilag IV-arter bør undersøges i forbindelse med VVM-redegørelse for et konkret projekt Adgangsveje og vindmøller bør ikke placeres i beskyttede naturområder Forslagene er derfor oplistet opdelt på de enkelte områder nedenfor Nørhå I forhold til det undersøgte opstillingsmønster kan en mere hensigtsmæssig placering i forhold til naturinteresserne opnås ved at parallelforskyde linjen mod syd Her skal der dog tages hensyn til de beskyttede sten- og jorddiger Hundborg Mosen i nærområdet bør undersøges nærmere i forhold til konkret placering af vindmøllerne Egebaksande Det foreslåede opstillingsmønster krydser vandløbet i området Det anbefales, at møllerne placeres udenfor de beskyttede naturområder og udenfor åbeskyttelseslinjen, for at sikre uforstyrret økologisk forbindelse langs vandløbet Gisselbæk Ud over de generelle foreslås der ikke afværgeforanstaltninger for dette område Sjørring Sø Vindmøllerne bør ikke placeres i åbeskyttelseslinjen omkring det nordlige vandløb, og 3 områder bør udtages af planområdet Tilsted Eventuel forekomst og levesteder for stor vandsalamander og spidssnudet frø bør undersøges i forbindelse med en VVM-redegørelse for et konkret projekt

82 Miljørapport 80 Kallerup Det bør overvejes, at udtage den del af planområdet, som ligger inden for skovbyggelinjen for at beskytte 3 arealerne og opretholde skovbrynene i Næstrup Skov som værdifulde levesteder for plante og dyrelivet Mennesker og sundhed Støjbelastningen for boliger og støjfølsomme arealanvendelser afhænger ud over afstanden også af de konkrete vindmølletyper der opstilles i områderne Dette vil først blive fastlagt i de konkrete projekter for områderne I forbindelse med projekterne, hvor antal og typer af møller fastlægges endeligt, skal der beregnes støj ved de nærmeste naboer jf de lovmæssige krav om støj fra vindmøller Behovet for afhjælpende foranstaltninger kan først fastlægges, når der foreligger konkrete beregninger Tilsvarende gælder for skyggekast og blinkgener fra vindmøllerne, der bør beregnes i forbindelse med de konkrete projekter Vand Forslag til afværgeforanstaltninger for naturtyper og -arter afhænger af forholdene i de enkelte områder Forslagene er derfor oplistet opdelt på de enkelte områder nedenfor Nørhå Området er lavbundsareal, og der kan være behov for lokal grundvandssænkning i forbindelse med støbning af vindmøllefundamenterne Udledning af surt og okkerholdigt vand til Årup Å kan være i konflikt med målsætningen for åen Dette bør afklares i forbindelse med et konkret projekt Hundborg Hundborg Mose er rammelagt som muligt vådområde, og der kan være behov for lokal grundvandssænkning i forbindelse med støbning af vindmøllefundamenterne Udledning af surt og okkerholdigt vand til Gjersbøl Bæk kan være i konflikt med målsætningen for åen Dette bør afklares i forbindelse med et konkret projekt Egebaksande Området er lavbundsareal, og der kan være behov for lokal grundvandssænkning i forbindelse med støbning af vindmøllefundamenterne Hvis grundvandet mod forventning skulle være surt og okkerholdigt, kan udledningen af vand til vandløbene i den afvandede Sjørring Sø være i konflikt med målsætningen for åen Dette bør afklares i forbindelse med et konkret projekt Gisselbæk Der findes fugtige enge langs Hørsted Å, og der kan være behov for lokal grundvandssænkning i forbindelse med støbning af vindmøllefundamenterne Hvis grundvandet skulle være surt og okkerholdigt, kan udledningen af vand til vandløbene i den afvandede Hørsted Å være i konflikt med målsætningen for åen Dette bør afklares i forbindelse med et konkret projekt

83 Miljørapport 81 Sjørring Sø Hvis grundvandet mod forventning skulle være surt og okkerholdigt, kan udledningen af vand til vandløbene i den afvandede Sjørring Sø være i konflikt med målsætningen for åen Dette bør afklares i forbindelse med et konkret projekt Tilsted Ud over de generelle foreslås der ikke afværgeforanstaltninger for dette område Kallerup Hvis grundvandet mod forventning skulle være surt og okkerholdigt, kan udledningen af vand til vandløbene i den afvandede Sperring Sø være i konflikt med målsætningen for åen Dette bør afklares i forbindelse med et konkret projekt Klima og luftforurening Der foreslås ikke afværgeforanstaltninger vedrørende klima og luftforurening Tekniske anlæg og trafik Forslag til afværgeforanstaltninger i forhold til tekniske anlæg og trafik afhænger af forholdene i de enkelte områder Generelt gælder det dog, at placeringen af gasledninger bør undersøges nærmere i forbindelse med konkrete projekter for områderne Forslagene til afværgeforanstaltninger opdelt på de enkelte områder nedenfor er oplistet nedenfor Nørhå Risiko for påvirkning af trafiksikkerheden på Hovedvej 571 bør belyses nærmere i samarbejde med Vejdirektoratet Hundborg Der er under 1 km mellem planområdet og jernbanen mod øst Derfor bør det i forbindelse med et konkret projekt undersøges om møllerne kan påvirke trafiksikkerheden for jernbanen Egebaksande Der foreslås ikke afværgeforanstaltninger for dette område Gisselbæk I området står der 3 vindmøller, som skal skrottes, for at der kan opstilles nye møller Der løber en el-ledning tæt forbi den østlige del af området Der skal tages stilling til, hvordan det rent visuelt kommer til at fremstå med de roterende vinger og de langstrakte elledninger Sjørring Sø Der foreslås ikke afværgeforanstaltninger for dette område

84 Miljørapport 82 Tilsted Området ligger mellem to højspændingsledninger, der begge ligger ca 500 m fra planområdet Der skal tages stilling til, hvordan det rent visuelt kommer til at fremstå med de roterende vinger og de langstrakte elledninger Kallerup Den største udfordring ved rammeområdet ved Kallerup i forhold til tekniske anlæg er de mange el-ledninger, der dels passerer midt igennem området samt løber øst herfor Det skal undersøges nærmere, hvordan at man kan kombinere el-ledningerne med vindmøller uden at der er risiko for vindmøllerne påvirker el-nettet og omvendt Der skal desuden tages stilling til, hvordan det rent visuelt kommer til at fremstå med de roterende vinger og de langstrakte elledninger i forbindelse med beslutningen omkring opstillingsmønstret Da jernbanen løber meget tæt forbi rammeområdets vestlige del, nogle steder ned til 300 m, bør påvirkningen af trafiksikkerheden undersøges nærmere, når det endelige opstillingsmønster er kendt 5212 Overvågning Der er ikke udarbejdet forslag til overvågning i forbindelse med miljøvurderingen af kommuneplanforslaget, fordi spørgsmålet om overvågning først kan behandles i forbindelse med de konkrete vindmølleprojekter, som planen giver mulighed for

85 Miljørapport 83 6 Alternativer Der er ikke vurderet hovedalternativer til planforslaget O-alternativet karakteriseres ved den forventede udvikling, hvis planforslaget ikke vedtages I Thisted Kommune findes i dag mere end 200 vindmøller Kortet nedenfor viser de mange eksisterende vindmøller og vindmølleområderne udpeget i Regionplan 05 for Viborg Amt De eksisterende vindmøller er, som det fremgår af kortet, placeret spredt over kommunen og der er samtidig begrænsede muligheder for placering af nye vindmølleområder i regionplanens udpegning af vindmølleområder

86 Miljørapport 84 Planen skal bidrage til at få samlet vindmøllerne i kommunen i færre områder med større og mere effektive møller, og samtidig til at få fjernet en del af de eksisterende og mindre effektive møller, til fordel for at opstille mere effektive møller inden for de nye rammeområder Med 0-alternativet vil der kun være mulighed for opstilling af husstands- og småmøller i Thisted Kommune, fordi de større møller og vindmølleparker kun må opstilles i områder, der ved udpegning og retningslinjer i kommuneplanen er reserveret dertil Hvis planen ikke vedtages, vil der således ikke være grundlag for at samle møllerne i færre områder med mere effektive møller, og grundlaget for forøgelse af vedvarende energi fra vindkraft vil ikke kunne udbygges i overensstemmelse med Thisted Kommunes energipolitik

87 Miljørapport 85 7 Referencer 1 Helhedsorienteret energipolitik for Thisted Kommune, Thisted Kommunes planstrategi, Regionplan for Viborg Amt, Clausen, P, Madsen, J, Jepsen, PU & Søgaard, B 1997 Reservatnetværk for vandfugle Danmarks Miljøundersøgelser - TEMA-rapport fra DMU 1997 / s 5 Energistyrelsen 2009 Vindmøller i Danmark %20publikationer/Vedvarende%20energi/2009/HTML/Vindm%F8ller%20 i%20danmark/indexhtm 6 Søgaard, B & Asferg, T (red) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr s 7 www miljoeportalendk 8 www blstdk