Thisted Kommune. miljørapport. juli 2010

Transkript

1 Thisted Kommune Miljørapport miljørapport juli 2010

2 COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken Aalborg Telefon Telefax wwwcowidk Thisted Kommune Miljøvurdering af vindmølleplan juli 2010 Dokumentnr Version final Udgivelsesdato 1 juni 2010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt inan, mmpe, hnsk LLKR INAN

3 Miljørapport 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 IKKE TEKNISK RESUME 4 3 METODEBESKRIVELSE OG SCOPING Metode Udpegning og afgrænsning af områder Scoping Høring af berørte myndigheder 16 4 PLANENS INDHOLD OG HOVEDFORMÅL 21 5 MILJØVURDERING Forudsætninger for vurderingen Landskab og kulturhistorie Naturtyper og -arter Mennesker og sundhed Vandmiljø Klima og luftforurening Tekniske anlæg og trafik Socioøkonomiske forhold Vurdering af de enkelte områder Villerslev Nørhå Hundborg Egebaksande Gisselbæk Sjørring Sø Tilsted Kallerup Samlet vurdering af de socioøkonomiske forhold 77

4 Miljørapport Samlet vurdering af energi- og miljøeffekter Samlet beskrivelse af forslag til afværgeforanstaltninger Overvågning 82 6 ALTERNATIVER 83 7 REFERENCER 85

5 Miljørapport 3 1 Indledning Thisted Kommune har gennem årene arbejdet målrettet med vedvarende energi (VE) og har allerede opnået en række markante resultater Dette gælder særligt inden for vindkraft, hvor regionen er begunstiget af en særligt gode vindforhold Energiforsyningen i kommunen er således allerede i dag karakteriseret ved en høj VE-grad - mere end 100 % af lokalforbruget Dette gælder specielt elforsyning, hvilket skyldes de mange vindmøller Det er imidlertid byrådets vurdering, at vindkraften med fordel kan udbygges yderligere - i fuld overensstemmelse med de nationale målsætninger i regeringens energiaftale fra 2008 Konkret er den fremtidige indsats på vindmølleområdet beskrevet i Helhedsorienteret energipolitik for Thisted Kommune med tilhørende handlingsplan, der blev vedtaget i 2009 Thisted Kommunen har i arbejdet med revision af vindmølleplanlægningen som led i den nationale vindmøllestrategi En stor udfordring er at finde fysisk plads (på land) til de nye meget store møller, som opstilles i dag Forvaltningen har primo 2009 sammen med Miljøcenter Århus (vindmøllesekretariatet) foretaget en gennemgang af alle ansøgte vindmølleområder (28 områder) i Thy Gennemgangen af de 28 områder har resulteret i et grundlag for en vindmølleplan, som indeholder 8 vindmølleområder Disse 8 områder er udgangspunkt for udarbejdelse af et kommuneplantillæg med tilhørende miljørapport Miljørapporten er udarbejdet af Thisted Kommune i samarbejde med COWI

6 Miljørapport 4 2 Ikke teknisk resume Thisted Kommune har i 2009, på baggrund af en gennemgang af 28 ansøgte vindmølleområder i kommunen, udpeget 8 områder som udgangspunkt for udarbejdelse af et kommuneplantillæg med tilhørende miljørapport jf lov om miljøvurdering Kommuneplantillægget og miljøvurderingen er udarbejdet sideløbende, og udvælgelse af områder samt planforslagene for de enkelte områder der indgår i planforslaget er tilpasset resultatet af miljøvurderingen for at minimere de gener, vindmølleområderne kan forårsage Planens indhold Ved udarbejdelse af miljørapporten er det vurderet, at de overordnede mål for vindmølleplanlægningen på grund af beliggenhed og størrelse ikke er opfyldt ved Villerslev Området er derfor udgået af planlægningen og ikke medtaget i kommuneplantillægget Kommuneplantillæg nr omfatter 7 vindmølleområder med tilhørende retningslinjer Kortet nedenfor viser de 7 områder

7 Miljørapport 5 Metode Miljøvurderingens indhold er afgrænset gennem en intern proces og en høring af berørte myndigheder Udover den lovpligtige høring er udvalgte organisationer hørt, som dermed har haft lejlighed til at give input til miljøvurderingens indhold Planen fastlægger på overordnet niveau retningslinjer og rammer for vindmølleområderne Kommuneplanforslaget er derfor også miljøvurderet på dette overordnede niveau Vurdering Landskab og kulturhistorie Planen vil påvirke Thisted Kommunes store landskabs- og kulturværdier, fordi det er indiskutabelt, at de store vindmøller, som planen giver mulighed for, vil påvirke landskabet Vurderingen af de 7 områder er kort angivet nedenfor Nørhå Placering af vindmøller tæt på Nørhå Sø og Årup Å betyder, at vindmøllerne kommer til at stå lavt i landskabet, hvilket vil mindske den visuelle fjernvirkning På den anden side vil møllerne skæmme for udsigten ned over ådalen og forstyrre landskabsoplevelsen omkring åen og søen Hundborg Vindmøllerne kommer til at stå lavt i landskabet, hvilket som udgangspunkt er positivt, da det vil mindske den visuelle fjernvirkning På den anden side vil møllerne skæmme for udsigten henover den flade drænede mose op imod kanten af randmorænen nord for Hundborg fra syd mod nord og udsigten fra randmorænen ned over den flade mose fra nord mod syd Selve landskabsoplevelsen af landskabet skabt hhv af isen og mennesker vil blive forstyrret, men også tilføjet nye menneskeskabte landskabselementer Egebaksande Vindmøllerne kommer til at stå lavt i landskabet, hvilket som udgangspunkt er positivt, da det vil mindske den visuelle fjernvirkning På den anden side vil møllerne skæmme for udsigten henover den flade tørlagte søbund og skæmme udsigten fra og til randmorænen umiddelbar øst for forslaget til opstillingsmønstret Påvirkningen af disse landskabselementer bør undersøges nærmere Planområdet ligger på kanten af nationalparkområdet og tæt på Tvorup Plantage samt mange andre særlige naturområder Fjernpåvirkningen af disse helt særlige natur- og landskabsområder bør undersøges nøje Gisselbæk Planen om at placere vindmøllerne i området ved Gisselbæk forudsætter at de tre eksisterende møller fjernes Ud fra en vurdering af de eksisterende tre møller som har en højde på knap 100 m, vurderes det, at det åbne stor skala landskab godt kan rumme vindmøllerne Det foreslåede opstillings-

8 Miljørapport 6 mønster på linje vil formodentlig fremstå som en let opfattelig geometri, og møllerne vil højst sandsynlig fra alle vinkler ses som en samlet gruppe Sjørring Sø Vindmøllerne kommer til at stå lavt i landskabet, hvilket som udgangspunkt er positivt, da det vil mindske den visuelle fjernvirkning På den anden side vil møllerne skæmme for udsigten henover den flade tørlagte søbund og skæmme udsigten fra begge sider af søen Påvirkningen af disse landskabselementer bør undersøges nærmere Det skal undersøges nærmere, hvordan to separate vindmøllegrupper på begge sider af Rosvang kommer til at blive opfattet i landskabet Det bør undersøges nærmere, om de vil blive opfattet som to separate grupper, eller om de kommer til at stå så tæt, at de opleves som en gruppe Tilsted Landskabet vest for Tilsted vurderes overordnet set godt at kunne rumme vindmøller, da det er et åbent storskala landskab, hvor der ikke er specielle landskabelige forhold som taler imod Opstillingen af vindmøller vil påvirke landskabet og vil også fra visse lokaliteter fremstå som dominerende Kallerup Landskabet omkring Kallerup vurderes overordnet set at kunne rumme vindmøller, da det er et åbent storskala landskab, hvor der ikke er helt særlige landskabelige forhold, som taler imod Der findes dog lokale landskabsværdier i den tidligere Sperring Sø og udviklingen af landskabet i bestræbelserne på at skaffe mere landbrugsjord Hvorvidt vindmøllerne vil fremhæve den flade lavtliggende landskabsform på den tidligere søbund eller skæmme udsigten er ikke entydig Opstillingen af vindmøller vil under alle omstændigheder påvirke landskabet og vil også fra visse lokaliteter fremstå som dominerende Der er derfor flere forhold, der bør undersøges nærmere med feks visualiseringer Naturtyper og -arter Indvirkningen på naturen afhænger dels af naturværdierne i områderne og dels af den præcise placering af møllerne og adgangsveje Planen fastlægger ikke den præcise placering af møller og veje og derfor er resultatet af vurderingen i høj grad en beskrivelse af hvilke naturværdier de enkelte områder indeholder samt anbefalinger til de konkrete projekter for at begrænse den negative indvirkning på naturen mest muligt Vurderingen af de 7 områder er kort gengivet nedenfor Nørhå Det foreslåede opstillingsmønstret ligger inden for åbeskyttelseslinjen og meget tæt på Årup Å og sø Placeringen er ikke hensigtsmæssig i forhold til naturinteresserne, bla fordi strækningen samtidig skal fungere som økologisk forbindelse I forhold til naturinteresser er en mere hensigtsmæssig placering længere mod syd

9 Miljørapport 7 Hundborg I den vestlige yderkant af planområdet findes en mose omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 Inden for den foreslåede placering af vindmøller findes endvidere et lille beskyttet moseområde/vandhul Den øvrige del af planområdet er dyrkede arealer i omdrift, formentlig uden større naturværdier Egebaksande Da planområdet ligger i og omkring en afvandet mose, er der tale om et lavbundsareal, der i perioder kan være fugtigt Gjersbøl Bæk, der ligger syd for planområdet, er en del af Habitatområde nr 27 Adgangsveje og vindmøller bør ikke placeres i de beskyttede naturområder, idet det vil være en væsentlig påvirkning af de fysiske forhold og kunne medføre tab af levesteder for bilag IV arter som padder og beskyttede naturtyper Det foreslåede opstillingsmønster på linje vil umiddelbart være det mest hensigtsmæssige i forhold til naturtyperne Gisselbæk Området anvendes hovedsagelig til intensiv landbrugsdrift Nordvest for planområdet langs Hørsted Å findes et engområde, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 Engområdet indgår i Habitatområde nr 27 Adgangsveje og vindmøller bør ikke placeres inden for de beskyttede naturområder, idet det vil være en væsentlig påvirkning af de fysiske forhold og kunne medføre tab af levesteder for bilag IV arter som padder og beskyttede våde naturtyper, der også kan være på udpegningsgrundlaget for habitatområdet Det foreslåede opstillingsmønster på linje vil umiddelbart være det mest hensigtsmæssige i forhold til naturtyperne Sjørring Sø Inden for planområdet findes to områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 De indgår samtidig i Habitatområdet nr 27 Det drejer sig om moser og vandhuller ved Kokholm i den østlige ende og en mose ved Gårdstedhøj i den nordvestlige del af planområdet Adgangsveje og vindmøller bør ikke placeres inden for de beskyttede naturområder, idet det vil være en væsentlig påvirkning af de fysiske forhold og kunne medføre tab af levesteder for bilag IV arter som padder og beskyttede våde naturtyper, der også kan være på udpegningsgrundlaget for habitatområdet Det foreslåede opstillingsmønster på linje vil umiddelbart være det mest hensigtsmæssige i forhold til naturtyperne under forudsætning af, at den østlige del af nærområdet ved Kokholm med 3 områder udtages af planområdet Tilsted Planområdet er stærkt præget af intensiv landbrugsdrift, og der er hverken skov eller naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 Der findes dog nogle levende hegn mellem markerne Området vurderes umiddelbart velegnet til opstilling af vindmøller, idet påvirkningen af natur og arter formentlig er lille Kallerup Inden for planområdet findes flere små områder, omfattet af naturbeskyt-

10 Miljørapport 8 telseslovens 3 Det drejer sig om enge, moser og vandhuller særligt i området omkring Næstrup Skov inden for skovbyggelinjen Adgangsveje og vindmøller bør ikke placeres i de beskyttede naturområder, idet det vil være en væsentlig påvirkning af de fysiske forhold og kunne medføre tab af levesteder for bilag IV arter som padder og beskyttede naturtyper Det kan overvejes at udtage den del af planområdet, som ligger inden for skovbyggelinjen for at beskytte 3 arealerne og opretholde skovbrynene i Næstrup Skov som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet Mennesker og sundhed I forbindelse med mennesker og sundhed er det især gener for naboerne til vindmølleområderne, der har betydning Generne kan forekomme som støj og skygger/blink fra de roterende vinger Hensynet til støj og skyggegener er alene vurderet i forhold til vindmølleområdernes afstand til nabobeboelser og andre støjfølsomme anvendelser Alle planområder er afgrænset så afstanden til nærmeste bolig er mindst 4 gange vindmøllens totalhøjde Vandmiljø Flere af områderne er karakteriseret som lavbundsarealer, hvor der er risiko for okkerudledning, hvis der i forbindelse med støbning af fundamenter er behov for lokal grundvandssænkning Moderne vindmøller er indrettet således, at eventuelt spild af olie og fedt fra gearkasser mm opsamles i mølletårnet og således ikke kan forurene jord og grundvand Ved uheld med utætte hydraulikrør informeres servicemedarbejdere via det elektroniske overvågnings- og alarmsystem, så eventuelt spild kan opsamles, inden det siver ned i jorden Der er ikke særlige drikkevandsinteresser i nogle af områderne, og der vurderes ikke at være andre mulige påvirkninger af vandmiljøet Klima og luftforurening Diagrammet nedenfor viser det potentielle energiudbytte for de enkelte områder for vindmøllehøjderne 100, og (hhv blå, rød og grøn) Hvis alle områder udnyttes bedst muligt energimæssigt kan der opnås en energiproduktion på mellem og MWh/år Dette svarer til mellem og husstandes forbrug eller 2,5-3,5 gange antallet af husstande i Thisted Kommune Den bedst mulige energimæssige udnyttelse giver samtidig de største besparelser i udledning af drivhusgasser og øvrig luftforurening

11 Miljørapport 9 Afværgeforanstaltninger For alle områder gælder det, at påvirkningerne af landskab og kulturhistorie bør undersøges nærmere ved udarbejdelse af visualiseringer i forbindelse med konkrete projekter Forslagene til afværgeforanstaltninger for naturtyper og -arter afhænger af naturværdierne i de enkelte områder Dog gælder det generelt, at forekomst af bilag IV arter, bør undersøges i forbindelse med konkrete projekter og at adgangsveje og vindmøller ikke bør placeres i de beskyttede områder Ud over de generelle foranstaltninger er der for nogle af områderne foreslået specifikke foranstaltninger Behov for afhjælpende foranstaltninger i forhold til støj- og skyggegener kan først fastlægges, når der foreligger konkrete projekter, hvor der skal gennemføres detaljerede undersøgelser af vindmøllernes belastning af omgivelserne Bortset fra Tilsted, er det vurderet at der i alle områder kan være behov for grundvandssænkning i forbindelse med støbning af fundamenter Dette forhold skal afklares i forbindelse med konkrete projekter, så udledning af surt og okkerholdigt vand ikke kommer i konflikt med målsætningerne for de berørte vandløb Der foreslås ikke afværgeforanstaltninger vedrørende klima og luftforurening Forslag til afværgeforanstaltninger i forhold til tekniske anlæg og trafik afhænger af forholdene i de enkelte områder Generelt gælder dog, at placering af

12 Miljørapport 10 gasledninger skal undersøges nærmere Herudover er det for nogle af områderne anbefalet, at der foretages konkrete undersøgelser af påvirkning af trafiksikkerheden i forbindelse med de konkrete projekter Overvågning Der er ikke udarbejdet forslag til overvågning i forbindelse med miljøvurderingen af kommuneplanforslaget, fordi spørgsmålet om overvågning først kan behandles i forbindelse med de konkrete vindmølleprojekter, som planen giver mulighed for Alternativer Der er ikke vurderet hovedalternativer til planforslaget 0-alternativet karakteriseres ved den forventede udvikling, hvis planforslaget ikke vedtages I Thisted Kommune findes i dag mere end 200 vindmøller Kortet nedenfor viser de mange eksisterende vindmøller og vindmølleområderne udpeget i Regionplan 05 for Viborg Amt De eksisterende vindmøller er, som det fremgår af kortet, placeret spredt over kommunen og der er samtidig begrænsede muligheder for placering af nye vindmølleområder i regionplanens udpegning af vindmølleområder Med 0-alternativet vil der kun være mulighed for opstilling af husstands- og småmøller i Thisted Kommune, fordi de større møller og vindmølleparker kun må opstilles i områder, der ved udpegning og retningslinjer i kommuneplanen er reserveret dertil Hvis planen ikke vedtages vil der således ikke være grundlag for at samle møllerne i færre områder med mere effektive møller, og grundlaget for forøgelse af vedvarende energi fra vindkraft vil ikke kunne udbygges i overensstemmelse med Thisted Kommunes energipolitik

13 Miljørapport 11 3 Metodebeskrivelse og scoping Miljøvurderingen tager afsæt i miljøvurderingsloven (LBK nr 936 af 24/09/2009), som fastsætter kravene til miljøvurderingens proces og indhold Rapportens indhold er baseret på lovens anvisninger og opfylder de krav om miljøvurdering, som stilles til gennemførelse af kommuneplanen Nedenfor beskrives miljøvurderingens grundlag og metode, herunder resultatet af høringen af berørte myndigheder 31 Metode Miljøvurdering og planforslag er udarbejdet sideløbende, så planforslagene for de enkelte områder kan tilpasses miljøvurderingens resultater for at minimere de gener, vindmølleområderne kan forårsage Udgangspunktet er, at der planlægges for møller med en højde op til 150 m, og at der tilstræbes en effektiv udnyttelse af de udpegede områder Miljøvurderingens indhold er afgrænset gennem en intern proces og en høring af berørte myndigheder Udover den lovpligtige høring er udvalgte organisationer hørt, som dermed har haft lejlighed til at give input til miljøvurderingens indhold

14 Miljørapport 12 Lov om miljøvurdering opererer med et bredt miljøbegreb, der inkluderer miljøparametrene: den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, jf lovens bilag 1 Grundlaget for vurderingen er et scopingskema, der indeholder alle ovennævnte miljømiljøparametre I skemaet er nogle af disse parametre for overskuelighedens skyld koblet sammen under følgende overskrifter: Landskab og kulturmiljø Naturtyper og -arter Vand Menneskers sundhed Klima og luftforurening Tekniske anlæg og trafik Socioøkonomiske forhold Planen fastlægger på overordnet niveau retningslinjer og rammer for vindmølleområderne Kommuneplanforslaget skal også miljøvurderes på dette overordnede niveau Dette medfører, at miljøvurderingen koncentrerer sig om generelle vurderinger af forhold, der kan have indvirkning på miljøet og hvilke afbødende foranstaltninger, det bør overvejes at inddrage i forbindelse med detailplanlægningen af områderne 32 Udpegning og afgrænsning af områder Thisted Kommune har primo 2009 sammen med Miljøcenter Århus (Vindmøllesekretariatet) foretaget en gennemgang af alle ansøgte vindmølleområder (28 områder) i kommunen Gennemgangen af de 28 områder har resulteret i et grundlag for en vindmølleplan, som indeholder 8 vindmølleområder Reglerne for vindmøller fastlægger som et absolut krav, at der skal være mindst 4 gange vindmøllens højde til den nærmeste nabobeboelse Områderne, der indgår i vindmølleplanen, er overordnet afgrænset, så der er mindst 400 m til nærmeste nabobeboelse, svarende til mulighed for vindmøller med en totalhøjde på 100 m For de enkelte områder er der med henblik på bedst mulig energimæssig udnyttelse af området set på muligheden for opstilling af møller op til 150 m svarende til en afstand på mindst 600 m til nabobeboelse

15 Miljørapport 13 Ud over kravet om minimumafstand til naboer er der en række andre natur-, kultur- og landskabsmæssige bindinger som skal respekteres Det drejer sig om: Kirkebyggelinjer og kirkeomgivelser Fredede områder Strandbeskyttelseslinje Natura 2000 områder Sø- og åbeskyttelseslinje Regionale råstofområder Disse bindinger er kortlagt i den indledende miljøvurdering og indarbejdet ved afgrænsningen af rammerne for de enkelte vindmølleområder 33 Scoping Planen fastlægger på overordnet niveau retningslinjer og rammer for vindmølleområderne Kommuneplanforslaget skal også miljøvurderes på dette overordnede niveau Dette medfører, at miljøvurderingen koncentrerer sig om generelle vurderinger af forhold, der kan have indvirkning på miljøet og hvilke afbødende foranstaltninger, det bør overvejes at inddrage i forbindelse med detailplanlægningen af områderne En detaljeret analyse og vurdering vil ske i forbindelse med VVM af konkrete projekter Afgrænsningen i scopingskemaet nedenfor afspejler dette detaljeringsniveau Emne Baggrundsoplysninger Metode og indhold Landskab og kulturmiljø Regionplanens udpegning af særlige beskyttelsesområder og beskyttelsesværdige kulturmiljøer og landsbyer Større uforstyrrede landskaber Kulturmiljøer Kystnærhedszone Der foretages en overordnet vurdering af de beskyttelsesinteresser, der kan blive berørt af vindmølleområderne Kumulativ effekt i forhold til øvrige vindmølleområder (eksisterende og planlagte) vurderes jf vindmøllecirkulærets 2 stk 4 inden for en afstand på 28 x totalhøjden Kumulativ effekt i forhold til øvrige elementer i landskabet, herunder feks led-

16 Miljørapport 14 Emne Baggrundsoplysninger Metode og indhold Kirker og deres omgivelser Fortidsminder ningsanlæg, vurderes inden for samme afstand Oplysninger om eksisterende vindmøller fra Energistyrelsen Oplysninger om anlæg, der har markante visuelle virkninger, fra Thisted Kommune og andre kilder Naturtyper og -arter Udpegede områder til ny natur og økologiske forbindelser Oplysninger om naturbeskyttelsesområder (naturbeskyttelseslovens 3 og 4 og beskyttelseslinjer omkring søer og vandløb ( 16) ) Supplerende naturdata fra Thisted Kommune og Skov- og Naturstyrelsen Fredskov og skovrejsningsområder Registrering af naturdata anvendes til anbefaling af opstillingsmønstre og vurdering af behov for reduktion af områder af hensyn til påvirkning af Natura 2000 områder, bilag IV-arter eller værdifulde områder omfattet af naturbeskyttelsesloven I lavbundsområder vurderes behovet for grundvandssænkning og risikoen for udledning af okkerholdigt vand til beskyttede vandløb Risiko for fugles kollision med vindmøller vurderes generelt Skovbyggelinjer (skovbryn) Sø- og åbeskyttelseslinje Natura 2000 områder Særligt beskyttelseskrævende arter (arter opført på bilag IV i EU's habitatdirektiv) Trækruter for fugle Beskyttede vandområder Sundhed, herunder Kommune- og lokalplaner for Der gennemføres en registrering af støjfølsom arealanvendelse som defineret i

17 Miljørapport 15 Emne Baggrundsoplysninger Metode og indhold Støj og skyggekast Thisted Kommune Oplysninger om overordnede veje og jernbaner vindmøllecirkulæret Registreringen suppleres med kommuneplanens udlæg af områder til støjfølsom arealanvendelse, som ikke er omfattet af cirkulæret Registrering af enkeltliggende beboelser i det åbne land Ud fra registrering af eksisterende og planlagt støjfølsom anvendelse vurderes afgrænsningen af de udpegede områder i forhold til vindmøllecirkulærets afstandsbestemmelser Arealanvendelser, der kan være særligt følsomme overfor skyggekast, kortlægges tilsvarende, herunder også overordnede veje og jernbaner Vurderingen omfatter ikke beregning af det forventede støjniveau eller reel skyggetid, fordi planlægningen ikke har et detaljeringsniveau, der muliggør dette Grundvand Grundvandsinteresser i områderne Supplerende oplysninger fra Thisted Kommune om grundvandsinteresser og planlagte foranstaltninger for grundvandsbeskyttelse, herunder planlagt skovrejsning og etablering af vådområder Vurderingen omfatter en registrering af grundvandsinteresserne i de udpegede områder og en generel beskrivelse af risiko for negativ påvirkning af grundvandsinteresserne ved etablering af vindmøller Endvidere vurderes mulige konflikter i forhold til planlagte foranstaltninger for grundvandsbeskyttelse Klima og luftforurening Thisted Kommunes klima- og CO 2 -målsætninger Planforslagenes rammer for møller mht antal og effekt Ud fra den estimerede effekt, vindmøllerne kan producere, gennemføres beregninger af potentialet for CO 2 - besparelser Effekten beskrives overordnet i forhold

18 Miljørapport 16 Emne Baggrundsoplysninger Metode og indhold til indvirkning på klima Tekniske anlæg og trafik Oplysninger om naturgasanlæg fra naturgasselskaber Oplysninger om eltransmissionsanlæg Oplysninger lufthavne og indflyvningsruter fra Statens Lufthavnsvæsen Oplysninger fra Forsvarsministeriet om flyvestationer, radiokædeforbindelser og radarstationer Oplysninger om telesendemaster fra tv, radio og teleselskaber I vurderingen tages udgangspunkt i oplysningerne fra berørte myndigheder og forsyningsselskaber Det vurderes, om disse bemærkninger giver anledning til ændret afgrænsning af områderne og/eller begrænsninger i vindmøllernes højde samt særlige anbefalinger til opstillingsmønstre Socioøkonomiske forhold Thisted Kommunes klima- og CO 2 -målsætninger Helhedsorienteret energipolitik for Thisted Kommune Oplysninger om de primære jordbrugsområder og råstofområder Vindmølleplanen vurderes i forhold Thisted Kommunes helhedsorienterede energipolitik og Thisted Kommunes klimaog CO 2 -målsætninger Det vurderes i hvilket omfang vindmølleplanlægningen har indflydelse på erhvervslivet, herunder om de udpegede områder kan forhindre eller begrænse turisme eller udnyttelse af råstofområder og primære jordbrugsområder 34 Høring af berørte myndigheder Med henblik på den endelige fastlæggelse af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau har kort over undersøgelsesområder samt udkast til Thisted Kommunes resultat af scopingen været sendt til høring hos en række myndigheder og organisationer Følgende myndigheder og organisationer er hørt:

19 Miljørapport 17 By- og Landskabsstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Miljøcenter Århus Energistyrelsen Statens Luftfartsvæsen Vejdirektoratet Kystdirektoratet Farvandsvæsenet Forsvarsministeriet Kulturarvsstyrelsen Stiftsøvrighed Menighedsråd Lokale museer Landboforeninger Danmarks Naturfredningsforening Dansk Ornitologisk Forening Der er modtaget høringssvar fra 6 af de hørte myndigheder Bemærkningerne er gengivet nedenfor Statens Luftfartsvæsen: Vi vil hermed opfordre til, at kravene til luftfartsafmærkning på vindmølleprojektet afhandles med Statens Luftfartsvæsen i forbindelse med udarbejdelsen af en eventuel VVM-redegørelse Dette skal ses i sammenhæng med, at VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om projektets visuelle fremtræden, og at lysafmærkningen af vindmøllerne må anses for at være en væsentlig del heraf Af lov om luftfart, 67a, fremgår, at projekter til anlæg, der ønskes opført i en højde af 100 m eller mere over terræn uden for de flyvepladser godkendte planers område, skal anmeldes til Luftfartsvæsenet Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes, før sagen er behandlet og der af luftfartsvæsenet er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed Hvad angår luftfartsafmærkning kan vi oplyse, at vindmøller højere end 100 m men lavere end 150 m som hovedregel kan forvente krav om marke-

20 Miljørapport 18 ring med lavintensivt fast rødt lys, der er aktiveret konstant Der vil dog i hvert enkelt vindmølleprojekt blive taget stilling til, om der af hensyn til luftfartens sikkerhed vil blive stillet yderligere krav til afmærkningen Farvandsvæsnet: Farvandsvæsenet har oplyst, at materialet ikke giver anledning til bemærkninger IT- og Telestyrelsen: IT- og Telestyrelsen henleder opmærksomheden på eventuelle radiokæder i mølleområderne Vindmøller kan, hvis de er placeret i en radiokædes sigtelinje, forringe signalet væsentligt, og de bør derfor placeres mindst 200 m fra en radiokædes sigtelinje Udover IT- og Telestyrelsen har de enkelte operatører af radiokæder, i relation til andre planer end lokalplaner, selvstændig indsigelsesret overfor planmyndighederne, hvorfor materiale angående planlægning og opstilling af vindmøller og vindmølleparker i sådanne sager bør sendes direkte til de relevante operatører Dansk Ornitologisk forening (DOF) DOF Nordvestjylland ser med betænkelighed på en placering af de nye vindmølleområder i Thy Der findes ingen dokumentation af effekten af store vindmøller, placeret i forbindelse med trækfuglenes trækruter Området omkring Egebaksande og Sjørring sø er endvidere kendte rastlokaliteter for flere gåse- og svanearter Sjørring sø kunne også være et emne til naturgenopretning, i form at reetablering af søen, eller dele heraf Denne mulighed ville forsvinde ved etablering af en Vindmøllepark Den visuelle effekt af meter høje vindmøller kan endvidere forringe oplevelsen af den natur og naturkvalitet som kendetegner området i og omkring Nationalpark Thy DOF-Nordvestjylland stiller sig derfor som udgangspunkt forbeholdent over for disse placeringer, som tilmed ligger i forholdsvis kort afstand til Egebaksande og plantageområder i Nationalpark Thy, som er af ikke ubetydelig naturkvalitet Helt principielt vender DOF-Nordvestjylland mod at udpege vindmølleområder i naturbeskyttede områder, Habitatområder mv, og indenfor å-beskyttelseslinjer Vejdirektoratet Vejdirektoratet vurderer, at de påtænkte vindmøllerområder, der er beliggende i større afstand end omkring 4 gange møllernes totalhøjde fra rute 11 (Thisted-Oddesund), ikke vil være til gene for trafikanterne på denne statsvej

21 Miljørapport 19 Vejdirektoratet forudsættes, at der i planlægningen (VVM-redegørelser mm) nærmere redegøres for de påtænkte vindmøllers mulige negative konsekvenser for trafikken og trafiksikkerheden på statsvejen, specielt for så vidt angår vindmølleområde 17, Villerslev (beliggende omkring 0,2 0,5 km fra statsvejen) og eventuelt også for så vidt angår vindmølleområde 27, Tilsted (beliggende omkring 0,7 km eller i større afstand fra statsvejen) Såfremt vindmøllerområde 17, Villerslev udtages af planlægningen, skønnes vindmølleplanerne for de indtil 150 m høje vindmøller ikke at komme i strid med væsentlige statslige vejinteresser Placeringen af vindmøllerne bør tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på den overordnede, rutenummererede statsvej med en del trafik Der bør i planlægningen redegøres for risikoen for nedblæsning af is, for konsekvenserne af vindmøllehavarier og for vindmøllernes mulige distraherende og forstyrrende virkning på trafikken som følge af skyggekast og roterende møllevinger Det kan anbefales, at udarbejde skyggediagrammer og at visualisere møllerne i planlægningen med henblik at dokumentere, at møllerne ikke negativt påvirker trafikanterne på den nærliggende vej, herunder den bilist, som på større afstand kan tænkes at se møllerne, måske flere på række, i vejens sigtelinje som bevægelig og distraherende baggrund for afmærkning og i forhold til andre kørende trafikanter I planlægningen bør det dokumenteres, at faren for vindmøllehavarier ind over statsvejen er minimale, således at risikoen for afspærring af statsvejen af sikkerhedshensyn og til ulempe for den overordnede trafik undgås Museet I Viborg Amtskommunes Regionplan anføres under pkt 31 Vindmøller (p ) bla, at de nyudviklede møller (i år 2000) nu er så store at de har vidtrækkende konsekvenser for landskabsbilledet og de omkringboende (aa p 140) Denne beskrivelse er ikke blevet mindre aktuel i dag, hvor den nu fremlagte plan for den fremtidige vindmølleplanlægning i den sydvestlige del af Thisted kommune rummer mulighed for opstilling i det åbne land af en lang række store møller med en højde på op til 150 m Af hensyn til flysikkerheden kan møller med en totalhøjde på over 100 m endvidere kræves særligt afmærket (aa p 143), hvilket betyder, at i det mindste nogle møller også vil være synlige efter mørkets frembrud Med baggrund i ovennævnte forhold blev i regionplanen vedr udlæg af nye områder til vindmøller bla anført : Regionplanens særlige beskyttelsesområder og de udpegede kulturmiljøer skal som udgangspunkt friholdes for vindmøller, og der kan heller ikke opstilles møller uden for disse områder, hvis det i væsentlig grad forringer de landskabelige og natur- og kulturhistoriske værdier i disse områder (aa p 141)

22 Miljørapport 20 Med udgangspunkt i denne overordnede målsætning, har museet i forbindelse med det fremsendte planforslag følgende bemærkninger: Det er set fra vores synsvinkel stærkt bekymrende at fire af de udpegede områder ligger indenfor kulturmiljøområder (2, 3, 7 og 26) og to andre (2a og 28) så tæt ved disse, at det også i væsentlig grad vil forringe den landskabelige oplevelse af disse Samtidig ligger de planlagte vindmølleområderne i dele af Thy så tæt ved hinanden, at den samlede negative effekt på oplevelsen af det åbne land vil være særdeles kraftig Af de ovennævnte områder har en opstilling af store møller i område 26 (Sjørring Sø) og område 2a (Hundborg Mose) efter museets opfattelse den største negative effekt i forhold til landskabet Her vil det i høj grad påvirke oplevelsen af det åbne og storslåede landskab omkring Hundborgbuen, der udover at være en lokalitet af national geologisk interesse også er et af de mest karakteristiske og smukkeste landskaber i det indre af Thy Udsigten fra krydset Todbølvej/Gjersbølvej over Hundborg Mose vil eksempelvis på dramatisk vis blive forringet af opstillingen af møller i Hundborg Mose Samtidig vil vingerne på store møller opstillet i Sjørring Sø efter museets vurdering også kunne ses over bakkekammen og derved yderligere skabe et uroligt og flimrende landskabsbillede På denne baggrund mener vi, at der er tilstrækkelige argumenter for at lade Hundborg Mose og Sjørring Sø helt udgå af planen Der er tidligere til forvaltningen indsendt kommentarer til kommunens debatoplæg omkring vindmøller ved Kallerup, hvor det især var indsigten til Kallerup kirke, der ville blive berørt ved opstilling af vindmøller i dette område (jvnf brev til kommunen af 8/ ) I en større sammenhæng vil et vindmølleområde i Sperring Sø (28) også have en betragteligt negativ landskabelig effekt for udsynet fra Sjørring Kirke, hvor man fra kirkegården har et fint og uforstyrret vue ud over den udtørrede Sperring Sø Endelig skal der også gøres opmærksom på det uheldige i et vindmølleområde i Nørhå Søndereng (2), beliggende indenfor Kulturmiljøområdet omkring Sønderhå og Ove Sø, da det vil påvirke indsynet til og udsynet fra højderyggen Bjergene i Sønderhå, som er af betydelig landskabelig virkning med mange bronzealderhøje Til de øvrige områder (3, 7, 17 og 27) har museet ingen bemærkninger udover, at område 7, Gisselbæk, ligeledes ligger indenfor et kulturmiljøområde

23 Miljørapport 21 4 Planens indhold og hovedformål Byrådet har følgende mål for kommunens vindmølleplanlægning: Produktionen af vindenergi i Thisted Kommune skal fortsat fremmes ved opstilling af så få og store vindmøller som muligt Store vindmøller er møller med en totalhøjde på mere end 100 meter Ved opstilling af nye møller skal det søges at sikre, at vindenergiressourcerne udnyttes bedst muligt Ved opstilling af nye møller skal nabogener begrænses mest muligt Det skal sikres at landskabs-, natur- og miljømæssige samt kulturhistoriske interesser ikke tilsidesættes Landskabspåvirkningen skal begrænses ved opstilling af møller i grupper eller klynger I kommuneplantillægget for de 7 vindmølleområder er der fastsat en række generelle retningslinjer, der gælder for alle 7 områder De generelle retningslinjer regulerer opstillingsmønster, vindmøllernes udseende, afstandskrav mm Ud over generelle retningslinjer er der fastsat rammebestemmelser for de 7 områder Rammebestemmelserne regulerer afgrænsning af områderne, anvendelse, antal møller samt højde på møllerne og zoneforhold Der henvises til kommuneplantillæg 787-1

24 Miljørapport 22 5 Miljøvurdering 51 Forudsætninger for vurderingen 511 Landskab og kulturhistorie Thisted Kommune rummer store naturværdier 42 % af kommunens areal er internationale beskyttelsesområder samt områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 eller skov Klithederne i den vestlige del af Thisted Kommune er udpeget som Danmarks første Nationalpark og er et af Danmarks største sammenhængende naturområder, der rummer unikke naturtyper Landskabet med de mange natur- og kulturhistoriske værdier i Thisted Kommune er både et af kommunens store aktiver og samtidig en udfordring i forhold til placering af vindmøller, fordi der er en lang række beskyttelsesinteresser knyttet til disse værdier Det er indiskutabelt, at vindmøller påvirker landskabet, særligt den type møller, som bliver sat op i dag De er typisk mellem 100 og 150 m høje og vil kunne ses langt væk; i nogle tilfælde op til km eller længere Så store møller vil være dominerende i det man kalder nærzonen, som er op til 4 km væk I mellemzonen, som er omkring 10 km væk, vil møllerne være synlige i det åbne land og fjernzonen, hvor møllerne kan ses men ikke er dominerende, kan som sagt være helt op til km væk Det er derfor ikke relevant at tale om synligheden af møllerne, men i højere grad et spørgsmål om at få dem indpasset i landskabet på en god måde Opstilling af møller vil være en ændring af landskabet i nærzonen og påvirke landskabsoplevelsen i mellemzonen, men der findes landskaber, som kan rumme disse store møller Det vil typisk være storbakkede morænelandskaber, store slettelandskaber samt industrilandskaber Disse landskabstyper har en skala, der kan rumme møllerne, og landskabselementerne har en karakter, som kan matche møllerne og deres skala I industrilandskabet har de industrielle kulturelementer som skorstene, siloer og store kraner vundet almen accept, og i denne type landskaber findes der elementer, som kan matche møllerne i skala

25 Miljørapport 23 Mølledesignet i dag med slanke tårne og smalle vinger bevirker, at møllerne fra visse vinkler ikke nødvendigvis er specielt synlige eller dominerende på trods af deres store højde Samtidig bevæger rotoren på de nye og store møller sig langsommere end på de ældre møller Oplevelsen af de roterende vinger bliver derfor mindre flimrende og knapt så forstyrrende, når flere mindre møller skiftes ud med færre større møller Vindmøllerne er endnu en tilføjelse til det danske kulturlandskab, som i mange hundrede år har været påvirket af den menneskelige udnyttelse af landskabet 5111 Nuværende status og problemer Thisted Kommunes Planstrategi 2007 tager afsæt i landskabs- og naturgrundlaget i kommunen, og Thisted Kommunes landområde opdeles i de tre "lande", som hver indeholder forskellige dominerende landskabskarakterer i kommunen: Nordsølandet er stort set lig med området omfattet af Nationalpark Thy, samt områderne øst for Hanstholm, dvs klithederne og skovene omkring Hjardemål og Vejlerne Fjordlandet, som er de arealer, der ligger ud til Limfjorden og inden for det bånd, der i regionplansammenhænge betegnes som kystzonen, dvs ca 3 kilometer ind i landet fra kysten Området er rigt på kulturhistoriske miljøer såsom ladepladser, havne, rekreative områder med mere Agerlandet er landbrugslandet mellem Nordsølandet og Fjordlandet I regionplan 05 for Viborg Amt er der udpeget beskyttelsesværdige kulturmiljøer samt kulturhistoriske interessepunkter De bevaringsværdige kulturmiljøer ligger hovedsagligt langs kysten Interessepunkterne ligger dels langs kysten og er desuden koncentreret inden for de beskyttelsesværdige kulturmiljøer Langt størstedelen af de beskyttede fortidsminder samt de beskyttede sten- og jorddiger ligger i agerlandet og fjordlandet 5112 Mål og lovgivning for landskab og kulturhistorie Beskyttede fortidsminder Ifølge museumsloven må der ikke foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes Kulturministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra beskyttelsen Arealer omkring fortidsminder er beskyttet under naturbeskyttelseslovens 18 Denne præciserer, at der ikke må foretages ændringer af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven (se omtale nedenunder) Inden for de 100 m må der ikke etableres hegn, opføres bebyggelse, placeres campingvogne eller lignende

26 Miljørapport 24 Kirker og deres omgivelser Kirkebyggelinjen er en 300 m beskyttelseszone målt fra kirkebygning til beskyttelse mod, at der opføres bebyggelse over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken Beskyttelseszonen omfatter som udgangspunkt hele området ud til en afstand af 300 m målt fra kirkebygningen I regionplan 05 for Viborg Amt er der endvidere udpeget kirkeomgivelser, hvor hensynet til kirkernes betydning i landskab og landsbymiljø ikke må tilsidesættes ved bygge- og anlægsarbejder Områder omfattet af skovloven (fredskovpligt) Fredskovpligtige arealer er omfattet af skovloven (LBK nr 793 af 21/06/2007) og reserverede til skovdrift Fældning i de pågældende områder kræver en dispensation fra fredskovpligten, og der vil blive stillet krav om rejsning af erstatningsskov Typisk stilles der krav om rejsning af erstatningsskov på et areal, der er dobbelt så stort som det, der fældes Skovbyggelinje I henhold til naturbeskyttelseslovens 17 er der forbud mod at bygge inden for skovbyggelinjen, der er en bufferzone på 300 m omkring skove Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha Sten og jorddiger I henhold til naturbeskyttelseslovens 4 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende uden dispensation Byrådet er myndighed For sten- og jorddiger og lignende, der er beskyttet som fortidsminder, gælder alene reglerne om fortidsminder Kystlandskabet I henhold til planloven skal den ca 3 km brede kystnærhedszone friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten I Regionplan 05 for Viborg Amt er der fastsat supplerende bestemmelser for kystlandskabet Heri er kystlandskaberne opdelt i 4 områdetyper - strandzonen, beskyttelseszonen, planlægningszonen og kystbaglandet For de 4 områdetyper er der restriktioner, der skal sikre naturkvalitet og offentlighedens adgang De mest restriktive bestemmelser gælder for strandzonen og de mindst restriktive for kystbaglandet Særlige beskyttelsesområder I regionplan 05 for Viborg Amt er der udpeget særlige beskyttelsesområder Områderne omfatter skove, heder og overdrev samt lavtliggende vandløbsnære arealer, geologiske interesseområder samt områder med landskabelig og kulturhistorisk værdi I de fleste udpegede områder er der sammenfald af flere hensyn

27 Miljørapport 25 Afstand mellem vindmøllegrupper Ved planlægning af vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse, hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig (cirkulære nr 9295 af 22/05/2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller) De 28 gange totalhøjden er ikke en minimumsafstand, men der bør kun gives mulighed for opstilling af nye vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte møller, hvis den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét anses for ubetænkelig Afstanden kan således afviges, hvis kommunen i forbindelse med en konkret VVM-vurdering kan godtgøre, at samspillet mellem vindmøllegrupperne fremtræder harmonisk i landskabet, og at det samtidig opfattes som adskilte anlæg I Thisted Kommune findes der allerede mange vindmøller i det åbne land Et af formålene med vindmølleplanen er at få mere struktur på vindmøllerne Vindmølleområderne skal bidrage til at få samlet vindmøllerne i kommunen i færre områder med større og mere effektive møller Dette vil gavne den landskabelige og visuelle oplevelse af landskabet Det er således et af formålene med planen at fjerne en del af eksisterende og mindre effektive vindmøller til fordel for at opstille mere effektive møller inden for de nye rammeområder 5113 Metode og detaljeringsgrad Der er foretaget en overordnet vurdering af de landskabs- og kulturhistoriske interesser, der kan blive berørt af vindmølleplanen De væsentligste beskyttelsesinteresser inden for hvert område beskrives kort, og det vurderes, om det på dette tidspunkt i planprocessen anses for at være problematisk i forhold til opstilling af vindmøller Da der ikke findes oplysninger om den nøjagtige placering af møller, antallet af møller eller den præcise højde, er der tale om en overordnet vurdering 512 Naturtyper og -arter Nuværende status og problemer Nuværende status og problemer er beskrevet for de enkelte områder, og der er ikke udarbejdet en fælles beskrivelse Der henvises til afsnit 52 Metode og detaljeringsgrad Vurderingerne af naturforhold er gennemført ud fra informationer fra databaser, kort og litteraturstudier I nedenstående afsnit behandles problemstillingen med flagermus og fugles kollision med vindmøller generelt Fugle og vindmøller Fugle påvirkes på forskellige måder af opstilling og drift af vindmøller herunder:

28 Miljørapport 26 Kollision og barriereeffekt Forstyrrelse og tab af levested Fugle flyver i meget varierende højde, men flere arter flyver i hvert fald i perioder i rotorhøjde og er derfor i fare for at kollidere med møllevingerne Generelt gælder, at mindre spurvefugle uden for træktiden normalt vil flyve under rotorhøjden, mens de i træktiden flyver meget højere og flere arter desuden om natten Jo større fuglene er, des højere vil de generelt flyve Krager, duer ænder mm flyver højt nok til at kunne kollidere med møllevinger (men også ofte over rotorhøjde) Det, der afgør risikoen for kollisioner, er derfor fuglenes evne til at undgå kollisioner og deres foretrukne flyveveje Fugle bliver regelmæssigt dræbt af møllevinger, men en omfattende undersøgelse af havfugles adfærd i forhold til en større havvindmøllepark på Horns Rev viste, at flere arter effektivt (især om dagen) undgik at flyve ind imellem vindmøllerne (om natten er reaktionsafstanden noget kortere) Arter som sølvmåge og skarv var upåvirkede og fløj rundt mellem møllerne I en sammenfatning af erfaringer fra fugleundersøgelserne ved vindmølleparkerne ved Horns Rev og ved Nysted skriver Energistyrelsen (2009), at risikoen for kollisioner med vindmøllerne er meget lav Ud af edderfugle, der passerer Nysted hvert efterår, var den beregnede kollisionsrate 0,02% (45 fugle) Denne lave rate blev underbygget af det forhold, at ingen edderfuglekollisioner blev registreret af det infrarøde overvågningsudstyr Som det fremgår af figur 5-1 ligger Thisted Kommune på en trækrute for andefugle både efterår og vinter Det øger alt andet lige risikoen for kollision generelt i området for nye vindmøller Når mange fugle prøver at undgå at flyve tæt på vindmøllerne, betyder det også, at en række vindmøller kan komme til at virke som en barriere Det er et særligt problem, hvis mølleparken ligger på en trækrute med begrænset mulighed for at søge uden om møllerne (feks på et næs eller en odde)

29 Miljørapport 27 Figur 5-1 Den geografiske placering af de fire hovedtrækveje (A) og de vigtigste overvintringsområder (B) som benyttes af vandfugle på efterårs- og forårstræk og igennem vinteren i Danmark (efter Clausen mfl 1997) Fuglene flyver målrettet gennem landskabet, ikke kun i træktiden Mange arter flyver også dagligt mellem raste- og fødesøgningsområder Det daglige "småtræk" udgør en betydeligt større risiko for kollisioner end fuglenes egentlige træk, fordi fuglene kan passere den samme vindmøllepark flere hundrede gange frem for én eller to gange om året (nogle fugle følger ikke helt de samme trækruter forår og efterår) Derudover følger fuglene markante landskabselementer som ådale, større naturområder mm under trækket Fødesøgningsområder, der kan have særlig betydning i forhold til vindmøller, er enge samt marker med vinterdækkende afgrøder som græs, kløver og navnlig vinterraps, der er meget populære blandt de store vandfugle som svaner og gæs Desuden tiltrækker større vanddækkede arealer flere af de større fuglearter, der er særligt udsatte for kollisionsrisiko Flagermus og vindmøller Flagermus er særligt sårbare overfor vindmøller, hvis disse placeres i flagermusenes jagtområder eller på deres trækruter Selv om flagermus er gode til at undgå kollision med vindmøllevinger, viser en canadisk undersøgelse, at 60 % af vindmølleofre er flagermus Modsat fugle, dør flagermus ikke kun af egentlig kollision med vindmøllevingerne, men især som følge af trykfald omkring vingernes spidser, som forårsager blødninger i flagermusenes lunger Desuden tiltrækker vindmøller insekter pga belysning og varme og dermed også flagermus Den bedste afværgeforanstaltning er at sikre sig, at vindmøller ikke bliver etableret i nærheden af jagtområder og ledelinjer for flagermus I Tyskland har man nogle steder flyttet vindmøller af hensyn til flagermus, andre steder har man stillet krav om at stoppe vindmøllerne, når vinden er svag, da det er under sådanne forhold, at flagermus er mest aktive Endelig kunne man forestille sig, at vælge en belysning af vindmøllerne, der kun i ringe grad tiltrækker insekter, for at undgå at "lokke" flagermusene til at jage lige omkring møllerne Det er kendt, at relativt langbølget lys i de gule-røde område (f eks fra natriumlam-

30 Miljørapport 28 per) kun tiltrækker relativt små mængder insekter, men lys i det ultravioletteblå område (f eks kviksølvlamper eller visse lysstofrør) område tiltrækker mange flere insekter ikke mindst natsværmere, der er vigtige byttedyr for flagermusene De røde lys som forventes opsat af hensyn til flysikkerheden, vurderes ikke at tiltrække flagermus Formentlig er risikoen for kollision størst for brunflagermus, der jager i møllevingernes højde Mål og lovgivning for naturtyper og -arter Sø og åbeskyttelseslinjer I henhold til naturbeskyttelseslovens 16, må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantninger eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 meter fra søer med en overflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseszone Opstilling af vindmøller inden for beskyttelseslinjen kan ikke foretages uden dispensation Natura 2000 områder I Danmark er der udpeget 261 EF-habitat områder og 113 EF-fuglebeskyttelsesområder EF habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21 maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) har til formål at beskytte naturtyper og arter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU EF fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv 79/409 af 2 april 1979 om beskyttelse af vilde fugle - med senere ændringer) har til formål at udpege og sikre levesteder for fugle Områderne betegnes samlet Natura 2000 områder Det nærmeste Natura 2000 område er Habitatområde nr 27 (Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø) Ove Sø er endvidere Fuglebeskyttelsesområde F 21 Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er følgende arter og naturtyper: 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1355 Odder (Lutra lutra) 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter