Figurliste. Side 7 ud af 96

Transkript

1 Figurliste Figur 1 Ændringer i den politiske struktur s Figur 2 Kriterierne for en social bevægelse s Figur 3 Magtens tre dimensioner s. 40 Figur 4 Ændringer i den politiske struktur iht. Tea Party bevægelsen s. 46 Figur 5 Week-by-week coverage of the Tea Party on Fox News and CNN, February 15 through May 24, 2009 s. 53 Figur 6 U.S. Political Ideology 2011 Half-Year Update s. 71 Figur 7 U.S. Political Ideology Recent Trend Among Republicans s. 72 Figur 8 U.S. Political Ideology Recent Trend Among Independents s. 73 Figur 9 Partisan Shifts in the House of Representatives from 2010 to 2011 s. 76 Side 7 ud af 96

2 1. Indledning 1.1. Problemfelt I efteråret 2008 blev USA, efter en årrække med billige lån og overvurdering af markeds stabilitet, ramt af en økonomiske krise. Bank konkurser hærgede USA og boligejere måtte gå fra hus og hjem på grund af den stigende rente (DR: Hvornår opstod krisen?: u.å.). For at redde de største banker, hvis kollaps ville være katastrofalt, fremlagde daværende Præsident George W. Bush de første bankredningspakker i september 2008 (Sahadi, ). Da demokraterne overtog Kongressen og det Hvide Hus i januar 2009, fulgte den nyvalgte Præsident Barack Obama i Bushs fodspor, ved at fremlægge lignende tiltag. I februar 2009 vedtog Kongressen Obamas stimuleringsplan, The Recovery Act, hvis formål var at sætte gang i økonomien (DR: Hvornår opstod krisen?: u.å.). Dette var i overensstemmelse med den nye præsidents reform-orienterede kurs, som han blev valgt på. I kølvandet på dette, opstod Tea Party bevægelsen. Tea Party bevægelse består af konservative vælgere, der er utilfredse med den generelle økonomiske håndtering af krisen. Initiativet til Tea Party bevægelsen blev skabt på baggrund af CNBC rapporteren Rick Santellis frustrationsudbrud på live tv, da han skulle give sin analyse af Obamas stimulanspakke (Blumer, ). På lidt over et år formåede Tea Party bevægelsen at etablere over 1000 grupper rundt om i USA og samle over 46 millioner tilhængere (Skocpol m.fl, 2012:22). De opererede gennem det Republikanske Parti og ved kongresvalget i 2010, etablerede Tea Party bevægelsen sig for alvor, som en politisk magtfaktor, ved at få valgt 66 selvidentificerede Tea Party politikere ind i Kongressen (Bachmann: Tea Party Caucus, 2012). Men hvordan formåede en konservativ social bevægelse, i en tid hvor liberale reformer ellers synes at være i højsædet, på så kort tid at samle så stor støtte og indflydelse? Baseret på vores undersøgelser af Tea Party, erkendte vi hurtigt at Tea Party bevægelsen er populær. Derfor bundede vores undren ikke i, om hvorvidt de var populære, men om hvordan og hvorfor de blev populære og hvorvidt de har formået at udnytte denne udvikling. Dette fører os til problemformuleringen. Side 8 ud af 96

3 1.2. Problemformulering Hvad ligger til grund for Tea Party bevægelsens opståen og popularitet, og hvordan har denne udvikling givet bevægelsen magt over det Republikanske parti? 1.3. Uddybning af problemformulering I denne rapport undersøges hvorledes Tea Party, en konservativ bevægelse, formåede at mobilisere sig i en tid domineret af liberale tanker. Idet Tea Party bevægelsen har ca. 46 mio. tilhængere på landsplan anno 2010, er udgangspunktet at Tea Party er en populær bevægelse, og der undersøges derfor ikke hvorvidt bevægelsen er blevet populær, men hvordan. Rapporten undersøger i denne sammenhæng hvilken magt Tea Party bevægelsen, gennem sin udvikling, har fået over det Republikanske Parti. Der opstilles derfor følgende arbejdsspørgsmål: 1. Hvorfor opstod Tea Party bevægelsen og hvorfor blev de populære? 1.1. Var der ændringer i den politiske struktur i tiden op til Tea Party bevægelsens opståen? 1.2. Hvorledes blev Tea Party bevægelsen mobiliseret ud fra de eksterne faktorer som Collective Action theory beskriver? 1.3. Hvorledes blev Tea Party bevægelsen mobiliseret ud fra de interne faktorer beskrevet i Collective action frame theory? 2. Hvilken magt har Tea Party bevægelsens fået over det Republikanske Parti? 2.1. Hvorledes har Tea Party bevægelsen udøvet bevidsthedskontrollerende, indirekte og direkte magt overfor det Republikanske Parti? 1.4. Afgrænsning Rapporten gør brug af to sociologiske teorier og en politologisk teori. Til projektet er der undersøgt flere forskellige teorier omhandlende sociale bevægelser, blandt andet New Social Movement Theory og Ressource Mobiliziation Theory. New Social Movement Theory fokuserer på de historiske forskelle på nuværende sociale bevægelser, i forhold til de ældre typisk klassekampbaserede bevægelser. Dette syntes ikke relevant i forhold til problemformuleringen, idet teorien ikke fokuserer nok på bevægelsers opståen og popularitet, men hovedsageligt beskæftiger sig med Side 9 ud af 96

4 venstreorienterede bevægelser. Charles Tillys Ressource Mobilization Theory indeholder overlappende elementer med de valgte teorier, men tager dog kun højde for sociale bevægelser organisatoriske arbejde og mål. Selvom denne teori kunne have været brugt, var der hverken tid eller plads til endnu en sociologisk teori om sociale bevægelser i projektet. Vi har fravalgt andre sociale bevægelses teorier omhandlende revolution og anden markant omvæltning af samfundet, da det ikke er relevant i forhold til en bevægelse som Tea Party, der ikke er en revolutionær bevægelse. Erving Goffmans Framing Theory, er ligeledes fravalgt. Denne omhandler de grundlæggende framing aspekter hvorpå Collective action frame theory er baseret, men er for filosofisk i sin forklaring af framing konceptet til, at den ville have givet relevant forståelse for Collective action frame og dennes forklaring af sociale bevægelser. Inden for Collective action frame theory, er ligeledes fravalgt afsnittet omhandlende såkaldte media frames. Selvom disse har en relevant karakter i forhold til projektet, overlapper teorien i for høj grad med Sidney Tarrows Collective action theorys medie aspekter, til at det var relevant at anvende begge. Projektets politologiske teori, magtteori, præsenteres i Kontrol i det stille, hvor der opstillet seks magt dimensioner. Denne rapport fokuserer imidlertid kun på de tre første dimensioner; direkte, indirekte og bevidsthedskontrollerende magt. De yderligere dimensioner; institutionel magt, relationel magt og magt i en garbage-can situation er fravalgt grundet deres manglende relevans for problemstillingen. Magt i en Garbage-Can situation omhandler typisk beslutningsprocesser, der primært forekommer i en etableret organisation eller offentlig instans. Denne magtdimension er således ikke relevant, idet Tea Party er en social bevægelse. Den institutionelle magt er en magtdimension, der kommer til udtryk i det system man agerer i. Tea Party bevægelsen som social bevægelse har ikke haft nogen indflydelse på dette system, og dets strukturer, og det er derfor ikke væsentligt at bruge denne magtdimension i vores analyse. Til slut er relationel magt, der omhandler magten i det sociale sammenspil mellem aktører. Denne dimension kunne have været relevant at anvende, men blev fravalgt, til fordel for en dybere anvendelse af den tredimensionelle magtanalyse model. Side 10 ud af 96

5 Vi ville i rapporten gerne have lavet en komparativ analyse af den sociale bevægelse Occupy Wall Street og Tea Party, men vi valgte dog i stedet kun at fokusere på Tea Party bevægelsen, da det ville give os mulighed for at analysere denne mere grundigt. Derudover overvejedes det at inddrage teorier om brug af sociale medier, men fravalgte dette da vi vurderede at Tea Party primært anvendte medier såsom TV, til at nå ud til den amerikanske befolkning Valg af teori I rapporten undersøges Tea Partys opståen, popularitet og magtforholdet mellem Tea Party og det Republikanske Parti. Til dette benyttes to teorier, som omhandler sociale bevægelser; Collective action theory udformet af Sidney G. Tarrow i bogen Power in Movement: Social Movements, Collective Action and Politics og Collective action frame theory udformet af David A. Snow og Robert D. Benford, samt arbejde baseret på denne af Rhys H. Williams. Disse teorier er valgt da de komplimenterer hinanden, idet de sammen giver teoretiske redskaber til fyldestgørende at forstå Tea Party bevægelsens opståen og popularitet, da de teoretiserer sociale bevægelser fra både en intern og ekstern vinkling. Ydermere benyttes klassisk magtteori, da der ønskes en forståelse af hvilke magtdimensioner Tea Party bevægelsen benytter sig af i sit forsøg på at influere det Republikanske Parti til at følge en agenda præget af Tea Party idealer. Til dette benyttes Kontrol i det stille af Søren Christensen og Poul Erik Daugaard Jensen, Power: A Radical View af Steven Lukes og artiklen The Concept of Power af Robert A. Dahl. Vi benytter os altså af tre generelle teorier, til at belyse et specifikt tilfælde og bruger dermed den deduktive metode til besvarelse af vores problemformulering Valg af empiri I rapporten anvendes kvalitativt materiale, idet både teori og det meste empiri er indsamlet fra bøger og artikler. Empirien er brugt til at belyse det amerikanske politiske system, de samfundsmæssige omstændigheder ved Tea Party bevægelsens opståen, det amerikanske medielandskab og Tea Party bevægelsens opbygning og karakteristika. Der benyttes især bogen The Tea Party and the Remaking of Republican Conservatism af Theda Skocpol og Vanessa Williamson. Ideen til bogen startede som Side 11 ud af 96

6 en artikel (Skocpol m.fl., 2012:x 1 ), der også anvendes i rapporten. Begge har til formål at undersøge Tea Party bevægelsens påvirkning på det Republikanske Parti, samt bevægelsens rolle og indflydelse på den nationale politiske scene (Ibid.:x) Bogen gennemgår først hvem aktivisterne og tilhængerene af Tea Party typisk er, samt hvad de mener og tror på. Derefter gennemgås bevægelsens komplekse opbygning, med kombinationen af græsrodsbevægelse, rige investorer og interesseorganisationer. Herefter undersøges hvordan medierne har hjulpet bevægelsen på vej, og hvordan Tea Party bevægelsen påvirker det Republikanske Parti. Til slut gives en vurdering af Tea Party bevægelsens fremtid. Bogen gennemgår altså de tilgrundliggende faktorer, som spiller ind på hvordan Tea Party bevægelsen opstår og bliver så populær som den er. Herudover anvendes kvantitativt materiale i form af statistikker fra Gallup, PEW Research Center og forskellige. Endeligt anvendes der også artikler fra forskellige nyhedskilder Kildekritik Kildekritik er anvendt ved udvælgelsen af det i rapporten benyttede kvalitative og kvantitative empiri og teori. Den kildekritiske tilgang er især præget af en klar anerkendelse af, at især materialet om Tea Party bevægelsen let kan være præget af politisk farvning, fra begge sider af det politiske spektrum. Bogen The Tea Party and the Remaking of Republican Conservatism er skrevet af Theda Skocpol og Vanessa Williamson. Theda Skocpol er en anerkendt amerikansk sociolog og politolog ved Harvard Universitet. I 2007 modtog hun Johan Skytte prisen i politologi, en prestigiøs pris inden for sit felt, for sin visionary analysis of the significance of the state for revolutions, welfare, and political trust, pursued with theoretical depth and empirical evidence." (Harvard Department of Sociology, 2012) Derudover har hun siddet som formand for the Social Science History Association og the American Political Science Association (Harvard Department of Sociology, 2012). Vanessa Williamson er en Ph.d.-studerende ved Harvard Universitet, og har tidligere arbejdet for the Policy Director for Iraq and Afghanistan Veterans of America, hvor 1 Side x, xi og xii forekommer i afsnittet Prefrace and Acknowledgements Side 12 ud af 96

7 hun har udført meget arbejde for de amerikanske veteraner (Harvard, 2012). Begge bogens forfattere er fra Harvard Universitet, som er en del af den amerikanske Ivy League og et af verdens mest anerkendte universiteter (Top Universites, 2011). Den amerikanske universitets kultur bliver dog til tider kritiseret for at have et liberalt bias (Karni, 2007). Bogen anvender flere forskellige former for kilder, heriblandt kvantitative og kvalitative undersøgelser, og en mængde artikler. Derudover har forfatterne selv udført flere kvalitative interviews, for at undersøge Tea Party bevægelsen i dybden. Vi vurderer, at vi kan anvende bogen empirisk, grundet forfatternes professionelle troværdighed og bogens omfattende sammenfatning af empiri. Vi er også klar over, at bogen har analytiske træk, og vi forsøger derfor at gøre opmærksom på, hvis der citeres bogens analytiske eller konkluderende dele. Man bør ved læsning af rapporten være opmærksom på at bogen Kontrol i det stille af Christensen og Daugaard Jensen, som er en af bøgerne der bliver brugt til magtteori, ikke er en primær kilde, men derimod en lærebog hvori to tidligere professorer, har omskrevet og fortolket flere teorier. Vi har derfor valgt også at inddrage to tekster fra to af de oprindelige teorier nemlig Power: A Radical View af Steven Lukes og The Concept of Power af Robert A. Dahl. Lukes bog er oprindeligt skrevet i 1970'erne. Dette gør at bogens teori, bærer præg af en tanke om at klasser f.eks. arbejderklassen, havde virkelige interesser som var uforanderlige, men dog ikke altid synlige for dem selv. Denne usynlighed gør derfor også denne magtform svær at påvise. Dahls artikel er fra 1957 og kan derfor ses som lidt forældet. Da den er skrevet før de andre magtdimensioner, som bliver benyttet i rapporten, tager den ikke højde for at magt også kan udøves på andre måder. Sidney Tarrow er professor i "Government and Sociology" ved det anerkendte Cornell University i USA. Han har siden sin første publikation i 1967 beskæftiget sig med sociale bevægelsers opståen og dynamik, og har skrevet talrige teoretiske bøger om emnet. Power in Movement, der bliver brugt i denne rapport, er fra I 1994 var internettet endnu ikke for alvor blevet en integreret del af hverdagen, og heri er der Side 13 ud af 96

8 grobund for kritik. Tarrows teoretiske tanker, tager ikke højde for internettets mobiliserings muligheder eller højde for nyheders udbredelse gennem samme. Bogen er skrevet i en tid, hvor tv-mediet var den absolut hurtigste og bedste måde at udbrede en nyhed på, og det kan ses i Tarrows teori. Vi har dog valgt at indbefatte internettet under Tarrows definition af medier, da vi ikke for alvor kunne se hvordan dens funktion i Tea Party bevægelsens tilfælde adskilte sig synderligt Sociologerne Robert D. Benford, fra University of Nebraska, og David A. Snow, fra University of Arizona, har længe beskæftiget sig med sociale bevægelser og Collective action frame teori. De har udgivet flere rapporter og bøger på emnet, både sammen og hver for sig. Den i rapporten anvendte artikel, stammer fra en sociologisk tidsskrift fra 2000, hvori de sammen redegør for Collective action frames og teoriens forskellige aspekter. Eftersom her ikke er tale om en samlet bog af de to, bliver deres teoretiske afsnit muligvis ikke så fyldestgørende som de kunne have været. I rapporten benyttes kvantitativt materiale primært fra Gallup og Pew Research Center. Disse to er brugt da deres fejlmargin som regel er meget lav. For at være sikker på kvaliteten af de resterende undersøgelser, der er anvendt har vi forsøgt at være meget kildekritiske og kun taget undersøgelser fra større nyhedsbureauer. I forhold til de artikler der er anvendt i rapporten har vi forsøgt så vidt som muligt at holde os til nyhedsartikler fra de store nyhedskilder fra USA og Danmark som fx New York Times, The Guardian og DR Begrebsafklaring Følgende er en kort begrebsafklaring over begreber, der benyttes gennemgående igennem vores rapport. Americans for Prosperity - Americans for Prosperity er en konservativ interesseorganisation. De organiserer aktioner, indsamler penge m.m., for at fremme et politisk mål. Americans for Prosperity går ind for lavere skatter, mindre stat og mindre statsindblanding. (Americans for Prosperity, 2008) Caucus - Caucus er grupperinger i Kongressen baseret på holdninger, eller lign. Der Side 14 ud af 96

9 findes mange af disse, f. eks. Congressional Black Caucus, New Democrat Coalition og Flat Tax Caucus. Disse caucuses kan samles både internt og på tværs af partier. (Websters Online Dictionary, 2012) Death Panels - Sarah Palin skabte rygter om, at Obamas Affordable Care Act ville skabe såkaldte Death Panels (Holan, ). En regeringskomite bestående af doktorer og bureaukrater, som skulle bestemme hvilke patienter der skal modtage livsredende behandling, for at reducere omkostninger (Baltimore, ). Fox News - Fox News er en højreorienteret konservativ nyhedskanal. (Skocpol m.fl., 2012:125). FreedomWorks - FreedomWorks er en konservativ interesseorganisation, hvis erklærede formål er at sætte skatterne ned, mindske staten, mindske den økonomiske regulering og privatisere velfærdsydelser. (Skocpol m.fl., 2012:104). Gælds loftet/debt limit - USA gældsloft er en vedtaget øvre grænse for hvor stor en gæld landets regering må have (Cha, ) Independents En independent er en person, der ikke tilhører noget parti i USA altså hverken Demokraterne eller Republikanerne. Udtrykket bliver især brugt om politikere. Medicare Amerikansk føderal lovgivning, der sikrer offentlig sygesikring til borgere over 65. (Den Store Danske: Medicare, u.å.) PACs/Political Action Committe - En PAC er en organisation der indsamler penge, og bruger dem til at støtte, eller kæmpe imod politiske kandidater. PACs har ofte deres egen politiske agenda, eller særlige kandidat de støtter. Der er dog regler for hvor mange penge en PAC må give til politiske kandidater eller partier. (OpenSecrets, u.å.) Eftersom PACs ikke må donere penge direkte til en kandidats valgkampagne, oprettes ofte Super PACs, som yderligere ikke har restriktioner for hvor mange penge de må indsamle. (Den store danske, ) Tea Party Caucus - Tea Party Caucus er oprettet af kongresmedlem Michelle Side 15 ud af 96

10 Bachmann, og har 62 medlemmer i Repræsentanternes Hus og 4 i Senatet. Caucusets politiske samlingspunkt er de ideer som græsrodsbevægelsen Tea Party er bygget op omkring. (Bachmann: Tea Party Caucus, 2012) Tea Party Express - Tea Party Express er en organisation, der blev skabt i sommeren Den blev etableret med det formål at skabe opmærksomhed og promovere Tea Party kandidater (Skocpol m.fl., 2012:107). De kører rundt i en kampagnebus til forskellige kandidater rundt omkring i USA. Sidst i 2009 og i begyndelsen af 2010 indsamlede de og brugte mere end 2.7 millioner dollars på Tea Party kandidater rundt om i USA (Ibid.:107) men har modsat Tea Party Patriots ikke samme kontakt med lokale Tea Party organisationer (Ibid.:108). De udnævner samtidig offentligt moderate republikanske senatorer, der er mål for at blive udskiftet ved kongresvalget i 2012 med Tea Party kandidater (Ibid.:152). Tea Party Patriot - Tea Party Patriots er den største paraply organisation for lokale Tea Party grupper. Den tilskynder, samler og kordinerer disse grupper på nationalt plan (Skocpol m.fl., 2012:108). Den er samtidig den selverklærede officielle Tea Party organisation (Ibid.:108). Organisation var især til starte med finansieret af organisationen FreedomWorks. (Ibid.:105) Tea Party tilhængere og aktivister Vi skelner i rapporten mellem Tea Party tilhængere og Tea Party aktivister. Tea Party aktivister er de aktive medlemmer af bevægelsen, hvorimod Tea Party tilhængere er folk der tilkendegiver deres støtte til bevægelsen, men ikke aktivt deltager i bevægelsen arbejde. The Affordable Care Act - En lov fra 2010 også kendt under navnet Obamacare eller bare sundhedsreformen. Denne lov gør det amerikanske forsikrings- og sundhedssystem mere statsfinansieret og giver mere gratis lægehjælp til flere amerikanere. (Obama for America, 2012). The winner takes it all - Udtrykket betyder, at en kandidat vinder alle mandater i en stat, uanset om de har 51% eller 80% af stemmerne. Hver stat har et forskelligt antal mandater, og kandidaten med flest mandater, vinder valget (Fuglede, 2008:88). Dette princip gør sig gældende ved Præsidentvalg og valg til Senatet. Side 16 ud af 96

11 1.9. Disponering Kapitel 1 I dette afsnit redegøres for de problemstillinger rapporten beskæftiger sig med, samt en argumentation for valget af den empiri og teori, der benyttes til at belyse disse. Kapitel 2 I dette afsnit vil der gives en redegørelse af den baggrundsviden rapporten finder nødvendig, at læseren er familiær med. Dette består i en redegørelse af den politiske håndtering af den økonomiske krise, det politiske system i USA, det amerikanske medielandskab og Tea Party bevægelsen. Kapitel 3. I dette afsnit gives en redegørelse af de anvendte teorier. De teorier, der vil gennemgås er; Collective action theory, Collective action frame theory og magtteori. Kapitel 4. I det fjerde kapitel, vil der gives en analyse af de arbejdsspørgsmål rapporten stiller op. Først analyseres Collective action theory og Collective action frame theory, hvorefter disse sammenfattes for at opnå en fyldestgørende forståelse af Tea Partys opståen og popularitet. Herefter vil en magtanalyse baseret på den konkluderede udvikling, prøve at klargøre hvilken magt Tea Party bevægelsen har overfor det Republikanske Parti. Kapitel 5 I dette afsnit vil der konkluderes på problemformuleringen. Kapitel 6 I dette afsnit vil der gives et bud på hvordan, man kunne arbejde videre med projektet i form af en perspektivering. Kapitel 7 I dette afsnit vedlægges litteraturlisten. Side 17 ud af 96

12 2. Redegørende I dette afsnit redegøres for de omstændigheder, der lå forud for Tea Party bevægelsens opståen. Der vil blive redegjort for håndteringen af den økonomiske krise, det amerikanske politiske system og det amerikanske medielandskab. Der vil samtidig blive givet en beskrivelse af Tea Party bevægelsens vigtige karakteristika og struktur. Dette gøres for at skabe en kontekst til det miljø Tea Party bevægelsen udsprang af Håndtering af den økonomiske krise Perioden var præget af finanskrise, som kan spores tilbage til de amerikanske højrisiko lån, de såkaldte subprime lån. Fra steg renten i USA markant fra 1% til 5,35% hvilket resulterede i at mange ikke kunne tilbagebetale deres lån og måtte gå fra hus og hjem (DR: Hvornår opstod krisen?:u.å.). Det gik også hårdt ud over det amerikanske boligmarked, hvor ejendomspriserne begyndte at falde. I efteråret 2008 gik den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers konkurs, hvilket rystede finansverdenen voldsomt. Mange andre finansinstitutioner gik ned, eller måtte reddes af regeringen med rekord store hjælpepakker, de såkaldte bailouts (Den store danske: Finanskrisen). I oktober 2008 underskrev den daværende præsident George W. Bush en $700 mia. hjælpepakke for at stabilisere finansmarkederne (Sahadi, ). Ni banker blev derved delvist nationaliseret for at klare sig gennem krisen. (DR: Hvornår opstod krisen?: u.å.). I 2008 blev demokraten Barack Obama valgt som den første sorte præsident. Han lovede nye tider, hvor områder som sundhedssystemet, økonomien og energipolitik, skulle reformeres. Obama var kandidaten for ændringer og allerede i februar, vedtog han sammen med Kongressen en økonomisk stimuleringsplan til $789 mia., som skulle sætte gang i USAs økonomi (DR: Hvornår opstod krisen?: u.å.). Derudover fik Obama i 2010 gennemført den såkaldte Affordable Care Act (Se begrebsafklaring), også kendt som Obamacare. I 2011 foreslog Præsident Obama yderligere at gennemføre The Buffet Rule, en lov som hæver skatten for millionærer og milliardærer (Barackobama.com: Taxes, u.å.) Det politiske system i USA I USA er den lovgivende magtinstans Kongressen. Denne er delt op i to kamre, Side 18 ud af 96

13 henholdsvis Repræsentanternes Hus og Senatet. For at en lov kan vedtages, skal den stemmes igennem begge kamre. I Repræsentanternes Hus, sidder 435 repræsentanter, fra forskellige valgdistrikter, som bliver valgt hvert 2. år. Politikken her er oftest mere populistisk, idet repræsentanterne er i konstant valgkamp (Fuglede, 2008:64). I Senatet sidder 100 senatorer, 2 fra hver stat. Disse sidder i 6 år af gangen, dog er der valg hvert 2. år, for de der har siddet i 6 år. Grundet den længere valgperiode, er Senatet det mere diskuterende kammer, idet senatorernes større valgkreds gør at de ikke er ligeså specialiserede i specifikke politiske områder (Fuglede, 2008:68-69). I USA har man et to-parti system, som er domineret af de to store partier, Demokraterne og Republikanerne. Dette system er primært opstået idet the winner takes it all princippet (Se begrebsforklaring), gør det svært for mindre partier at komme til. Det Demokratiske Parti bliver, i det amerikanske politiske billede, placeret til venstre for midten, og bliver ofte omtalt som liberale. Demokraterne har pt. 190 ud af 435 pladser i Repræsentanternes Hus og 51 pladser ud af 100 i Senatet (Office of the Clerk of the U.S House of Representatives, u.å.). Det Republikanske parti ligger til højre for midten, og er oftest omtalt som konservative, men har også mange moderate. Partiet har 242 pladser ud af de 435 i Repræsentanternes hus, og 47 pladser ud af de 100 i Senatet 2 (Ibid.:u.å.) Det amerikanske medielandskab Det amerikanske mediebillede er domineret af et virvar af forskellige nyhedskanaler, aviser, radioprogrammer og internet baseret nyhedskilder. I USA er nyhedssendefladen især domineret af de tre store 24-timers nyhedskabelnetværk; Fox News, CNN og MSNBC (Skocpol m.fl., 2012:124). Harvard professor Theda Skocpol og Ph.d studerende Vanessa Williamson bemærker, at til forskel fra de store amerikanske aviser, blandt andet New York Times og Washington Post, så har disse medier en tendens til at vinkle nyhederne (Ibid.: ). Ifølge Skocpol og Williamson, så har disse tre kabel netværk, hver deres politiske orientering (Ibid.:125). Fox News ses som et 2 Tre af pladserne i Repræsentanternes hus er tomme, grundet opsigelse eller død. 2 af pladserne i Senatet er Independents (Office of the Clerk of the U.S House of Representatives u.å.) Side 19 ud af 96

14 højreorienteret konservativt netværk, CNN som et mere midtsøgende og MSNBC som et mere liberalt venstreorienteret netværk (Ibid.: ). Af de tre netværk er Fox News uden tvivl det største: Fox News averages more viewers than its chief cable television competitors CNN and MSNBC combined. (Skocpol m.fl., 2012:125) Tea Party bevægelsen Tea Party er en social bevægelse, der opstod i 2009 i kølvandet på Barack Obamas valg til præsident, som i 2011 havde omkring 46 millioner tilhængere og aktive medlemmer (Ibid.:22). Tea Party bevægelsen består typisk af konservative kristne fra den politiske højrefløj i USA (Ibid.:26). Den typiske Tea Party tilhænger karakteriseres yderligere som værende hvid, gift og ældre end 45 år (Ibid.:23). De er yderligere, til dels på grund af deres høje alder, økonomisk og uddannelsesmæssigt bedre stillet end den almene amerikaner (Skocpol m.fl., 2012:23). Tea Party bevægelsen er ikke samlet som en organisation. På landsplan bestod den i 2011 af omkring 1000 løst relaterede grupper, med i gennemsnit 200 medlemmer, spredt ud over alle 50 stater. Disse er som oftest organiseret og samlet på initiativ af lokale (Ibid.:22). Selvom Tea Party bevægelsen i høj grad, består af mindre fragmenterede grupper på tværs af landet, har undersøgelser af de forskellige gruppers politiske overbevisninger vist, at bevægelsen, trods sin splittede natur, er meget knyttet til de samme værdier (Williamson m.fl., 2011:31). På nationalt niveau er der ingen samlet officiel Tea Party organisation, men der er to store organisationer, som ofte påtager sig en form for koordinations- og talsmandsrolle (Skocpol m.fl., 2012:152). Der er her tale om henholdsvis Tea Party Patriots, der tilskynder og koordinerer Tea Party aktiviteter (Se begrebsafklaring) og protester, og Tea Party Express (Se begrebsafklaring), der typisk står for medieeksponering og fundraising til Tea Party kandidater. Side 20 ud af 96

15 3. Teori I dette afsnit gennemgås de tre anvendte teorier; Collective action theory, Collective action frame theory og magtteori. For at eksemplificere teoriernes mulige anvendelse, bruges et gennemgående eksempel, Borgerrettighedsbevægelsen i USA. Dette eksempel vil aktivt blive brugt i Collective action frame theory og magtteori, men kun i mindre grad i Collective action theory, da Borgerrettighedsbevægelsen ikke ville kunne illustrere teorien til fulde Collective Action Theory Indledning I bogen Power in movement; social movements, collective action and politics kalder Tarrow sin teori for Collective action theory. Dette er en betegnelse, der skal indikere kollektive aktioners essentielle betydning for sociale bevægelser. I de følgende afsnit, vil der gives en redegørelse af Sidney Tarrows definition af politisk åbning og hans definition af en social bevægelse. Der vil igennem afsnittene blive taget udgangspunkt i en homoseksuel rettighedskampagne, med det mål at illustrere hver enkelt punkt i Tarrows teori. De teoretiske begreber oversættes alle til dansk Kollektive aktioner Kollektive aktioner 3 er sociale bevægelsers mest gennemgående karakteristika. Kollektive aktioner betyder egentlig bare kollektiv aktion. Dette kunne fx være at udøve sin stemmeret eller tilknytning til interesseorganisationer (Tarrow, 1994:4). Men disse former for kollektive aktioner kendetegner ikke en social bevægelse, og Tarrow kalder derfor den kollektive aktion, der er tilknyttet sociale bevægelser for omstridte kollektive aktioner 4. Tarrow giver ikke en reel definition, men udtrykker det således: "All are public expressions of the confrontation between challengers and authorities in the hazy area between institutional politics and individual dissent." (Tarrow, 1994:101) Kollektive aktioner foregår i det offentlige, af folk der normalt ikke har fast adgang til 3 Kollektive aktion er en oversættelses af Sidney Tarrows begreb Collective action. 4 Omstridte kollektive aktioner er en oversættelse af Sidney Tarrows begreb Contentious collective action. Side 21 ud af 96

16 det etablerede system, og som typisk kommer med nye og til tider uhørte krav (Ibid.:2). Disse uhørte krav, er sommetider kun uacceptable i deres samtid. Eksempelvis var kampen for sortes rettigheder i ernes USA, meget omstridt og for nogen helt uacceptable krav om ændringer af samfundet. Tarrow redegører for tre forskellige former for kollektive aktioner, voldelig, konventionelle og forstyrrende (Ibid.:103). Disse vil nu kort gennemgås. Voldelig kollektive aktioner er typisk det mange forbinder med sociale bevægelser, da den let skaber interesse fra medier, og typisk er let at organisere (Ibid.:103). Det er typisk optøjer eller organiseret vold mod andre grupper af samfundet, der kendetegner denne type (Ibid.: ). Konventionelle aktioner er typer af veletablerede familiære og accepterede former for aktioner (Ibid.:106). Strejker, underskriftindsamlinger og demonstrationer kan nævnes som nogle af de mest brugte former. Deres force er, at alle kender dem, og det er derfor let for folk at engagere sig (Ibid.:106). Men disse former for konventionelle kollektive aktioner har ikke altid været velkendte. De er blevet konventionelle, men startede med at være forstyrrende. Forstyrrende kollektive aktioner er defineret som nye former for kollektive aktioner, der er ukendte og spreder derfor usikkerhed i det etablerede system, om hvordan man skal reagere (Ibid.:108). Et eksempel kunne være Borgerrettighedsbevægelsen brug af sit-ins, for at vise deres utilfredshed med den amerikanske raceadskillelse politik. Sit-ins er så senere hen blevet en del af det konventionelle aktions repertoire (Ibid.:108). Brugen af kollektive aktioner er det, der ifølge Tarrow reelt skaber en social bevægelse: It (kollektive aktioner, red.) produces social movements when social actors concert their action around commons claims in sustained sequences of interaction with opponents or authorities. (Tarrow, 1994:2). Tarrow redegører altså for, at en social bevægelse blandt andet er defineret af, at den har sustained sequences of interaction with opponents or authorities - en vedvarende interaktion (Ibid.:20). Hvis ikke en social bevægelse havde denne vedvarende interaktion, såsom gentagne demonstrationer, rallier, underskriftindsamlinger osv., så ville den ikke blive defineret som en social bevægelse, men som en kampagne, der ifølge Tarrow er enkeltstående (Ibid.:20). Grunden til, at sociale bevægelser behøver vedvarende interaktioner er, at hele formålet med en social bevægelse er at skabe opmærksomhed om et problem, således at folk sympatiserer med deres sag, og de på Side 22 ud af 96

17 den måde bliver en indirekte magtfaktor når der er valg til politiske embeder. Hvad der yderligere kendetegner en social bevægelse er, at den i modsætning til interesseorganisationer og politiske partier, ikke har en etableret organisation eller deciderede ledere (Ibid.:21). Hele dynamikken ved en social bevægelse er netop, at den ikke har en etableret organisation. Men uden en organisation bag sig, hvordan kan en social bevægelse så organisere en vedvarende interaktion med autoriteterne? Det kan mange heller ikke, og de vil derfor hurtigt gå i sig selv (Ibid.:20-21). Dette har intet at gøre med hvor passioneret eller talstærk en bevægelse er, for det er i høj grad ikke dem selv, der bestemmer om en social bevægelse bliver succesfuld eller ej. Det er de rene eksterne faktorer der skaber dem, nemlig ændringer i den politiske struktur 5, der giver incitamentet og bestemmelsen af potentialet for en bevægelse Politisk åbning Tarrow beskriver udtrykket politisk åbning 6 som den afgørende årsag til, at sociale bevægelser opstår. Han argumenterer for, at ændringerne i den såkaldte politiske struktur, skaber politisk åbning for visse grupper, der dermed skaber incitamenter for dannelsen af kollektive aktioner og derfor senere hen en social bevægelse. "By political opportunity structure, I mean consistent but not necessarily formal or permanent dimensions of the political environment that provide incentives for people to undertake collective action by affecting their expectations for success or failure. (Tarrow, 1994:85). De politiske åbninger skaber incitamenterne. Herefter er det op til de såkaldte tidlige organisatorer 7, at gribe chancen og organisere en kollektive aktion. Hvordan og hvorledes det præcist udspiller sig, vil der blive redegjort for senere. De politiske åbninger er netop grunden til, at en lille og mildt utilfreds gruppe af mennesker sommetider skaber sociale bevægelser, mens en større og mere utilfreds gruppe ikke nødvendigvis gør, hvis de mangler den politiske åbning (Ibid.:18). Sidney Tarrow redegører for, at de største ændringer i den politiske struktur opstår som følge af fire forskellige omstændigheder øget adgang 8, regeringsskift eller politisk 5 Den politiske struktur er en oversættelses af Sidney Tarrows begreb Political opportunity structure. 6 Politisk åbning er en oversættelses af Sidney Tarrows begreb Political Opportunity,. 7 De tidlige organisatorer er en oversættelse af Sidney Tarrows begreb Early risers. 8 Øget adgang er en oversættelse af Sidney Tarrows begreb Increasing access. Side 23 ud af 96

18 omgruppering 9, indflydelsesrige allierede 10 og splittet elite 11 (Ibid.:86). Disse vil der nu redegøres for, hvorefter det vil illustreres med en konkret sag Øget adgang Tarrow forklarer, hvorledes det første vigtige incitament til kollektive aktioner er ændringer i befolkningens adgang til det politiske system (Ibid.:87). Dette sker således ofte i stater, der iværksætter små eller store reformerer i en ellers autoritærstat. Men selv i vestlige demokratier, kan der være tale om ændringer. Eksempelvis kunne sorte i lang tid ikke blive registrerede vælgere i USA, da visse stater bevidst umuliggjorde dette (Tarrow, 1994:94). Da der skete små reformer på dette område i 1957, opblussede således den eksisterende Borgerrettighedsbevægelse yderligere, da det gav en politisk åbning i form af erkendelsen af, at systemet var venligt indstillet overfor deres krav (Leksikon, u.å.). Men i vestlige demokratiske stater, er det generelt svært at tale om en decideret ændring. Under denne omstændighed kunne man se på den givne demokratimodel i et land, og hvor let adgangen er til det politiske liv Regeringsskift eller politiske omgrupperinger En af de mest tydelige former for ændring i den politiske struktur, er nye politiske omgrupperinger eller regeringsskift efter et valg (Ibid.:87). Disse kan ændre magtbalancen og dermed skabe nye holdninger baseret på nye og anderledes værdier, der kan give potentielle bevægelser større forhåbninger om at få deres krav igennem (Ibid.:18). Dette skete eksempelvis i 1930ernes USA, da præsident Præsident Franklin D. Roosevelt kom til magten. Han viste velvilje til at ændre på arbejdernes vilkår, og iværksatte i 1933 det såkaldte New Deal projekt, der skulle forbedre arbejdernes dårlige vilkår under den økonomiske depression. Dette gav en politisk åbning og dermed incitamenterne til kollektive aktioner, hvilket udartede sig i store strejker og fabriksbesættelser blandt den nye amerikanske arbejderbevægelse (Tarrow, 1994:84). Dette hjalp arbejderne til at få det væsentligt bedre end deres engelske modstykke, der netop ikke havde oplevet en sådan politisk åbning. Under en ændring af regeringsskifte eller politiske omgrupperinger er konsekvensen 9 Regeringsskift eller politisk omgruppering er en oversættelse af Sidney Tarrows begreb Shifts in rulling allignment 10 Indflydelsesrige allierede er en oversættelse af Sidney Tarrows begreb Influential allies. 11 Splittet elite er en oversættelse af Sidney Tarrows begreb Divided elites. Side 24 ud af 96

19 typisk:.. create uncertainty among supports, encourage challengers to try to exercise marginal power and may induce elites to compete for support from outside the polity. (Tarrow, 1994:87). Dette skaber således incitamenter for, at resultatet af politiske omgrupperinger kan skabe en modreaktion, da typisk den tabende politiske elite vil søge hjælp uden for det politiske system. Tarrow argumenterer, at en tidsånd illustreret i et valgresultat, kan skabte incitamenter for modsatrettede strømninger (Tarrow, 1994:97-98) Indflydelsesrige allierede Et tredje aspekt er den pludselige opdagelse af eventuelle allierede. Disse allierede kan blandt andet være interesseorganisationer, religiøse aktivister, medlemmer af Kongressen eller regeringen, der viser en form for støtte til en given sag (Ibid.:18 og 88). Disse allierede er vigtige, da de kan bringe stabilitet og legitimitet til en ellers løs potentiel bevægelse, samt skabe opmærksomhed i medierne og dermed yderligere pres på andre politikere. Tilstedeværelsen af indflydelsesrige allierede er således essentielt for en bevægelses succes:.. the presence or absence of political allies ready to help them out was closely related to wether the groups succeeded or not (Tarrow, 1994:88) Splittet elite Det fjerede aspekt omhandler nyopståede uenigheder i den politiske elite. Dette kan forstås som uenighed eller decideret splittelse i et parti eller mellem partier (Ibid.:18 og 88). Dette skaber en politisk åbning for bestemte grupper, da splittelsen skaber debat i samfundet samt danner forskellige fløje, hvor en potentiel social bevægelse kan søge støtte. Det kan ligeledes få et parti, til at synes svagt og ikke forenet, og danner derfor mulighed for at en bevægelse lettere vil kunne få indflydelse. Disse fire forskellige ændringer i den politiske struktur behøver ikke alle at være tilstede samtidig for, at en politisk åbning opstår. Men jo flere af de fire aspekter, der er tilstede desto større er den politiske åbning, og desto større er dermed potentialet for, at en social bevægelse opstår og bliver succesfuld. For at illustrere dette, vil der nu tages udgangspunkt i en rettighedskampagne vedrørende homoseksuelles ret til at tjene i det amerikanske militær i 1993 (Ibid.:10). Den 25. april 1993, marcherede næsten en million tilhængere (Ibid.:10) for Side 25 ud af 96

20 homoseksuelles ret til at tjene i militæret, igennem Washingtons gader til Lincoln Memorial (Ibid.:9). De dannede tilsammen en kollektiv aktion, i form af en protestmarch, der bare få årtier tidligere havde syntes umulig (Ibid.:10). Grunden til, at denne protestmarch blev dannet netop i 1993, var ikke en tilfældighed. Den blev dannet som følge af politisk åbning: Den republikansk ledet regering, der favoriserede de højreorienterede religiøse værdier samt tanken om det maskuline militær, var netop i 1993 blevet udskiftet med Demokraterne og Bill Clinton som præsident (Ibid.:18). Clinton havde i sin valgkampagne givet et løfte om at ophæve forbuddet mod homoseksuelle i militæret (Ibid.:18), i et håb om at tiltrække stemmer. Da han så blev valgt, skabte dette en stor debat i Kongressen (Ibid.:26) og en tydelig splittelse opstod på baggrund af især den generele diskussion vedrørende familieværdier (Ibid.:18). Denne debat fik blandt andet andre rettighedsbevægelser, såsom bevægelsen for kvinders rettigheder og medlemmer af Kongressen til offentligt at ytre deres opbakning til ophævelsen af forbuddet (Ibid.:18). Alt dette var med til at skabe en national debat, hvilket skabte røre blandt visse grupper af mennesker - og dette udnyttede blandt andet interesseorganisationen the National Gay and Lesbian organisation, til at mobilisere sympatisører (Ibid.:18). Men det var således de politiske åbninger, overskueliggjort neden for, der gav incitamenterne til, at kampagnen blev skabt og næsten en million mennesker kunne mobiliseres. Den politiske struktur Ændringer i den politiske struktur Politisk åbning Øget adgang Regeringsskift eller politisk omgrupperinger. Indflydelsesrige allierede Ingen ændringer, men det skal bemærkes, at det amerikanske politiske system er rimeligt åbent for den almene borger. Bill Clinton vælges til præsident med et valgløfte om at fjerne forbuddet for homoseksuelle i militæret. Rettighedsbevægelser og kongrespolitikerer støtter offentligt at fjerne forbuddet. Det politiske system er åbent og derfor påvirkeligt Ny ideologisk tankesæt Positivt indstillet overfor reformer. Støtte fra etablerede allierede, skaber legitimitet og opmærksomhed omkring dette kontroversielle emne. Side 26 ud af 96

21 Splittet elite Stor politisk uenighed i Kongressen. Skaber debat og harme blandt nogle dele af befolkningen og skaber en tydelig splittelse mellem republikanerne og demokraterne, hvilket skaber to defineret fløje. Kollektiv aktion - protestmarch Figur 1 - Ændringer i den politiske struktur Ændringerne i den politiske struktur skabte vrede, inspiration og optimisme blandt visse grupper, der derfor var klar til at tage del af en kollektiv aktion, da muligheden bød sig. Den politiske åbning skabte altså incitamenter for, at kampagnen blev dannet, og muligheden for at en social bevægelse senere hen ville opstå. Men den sociale bevægelse kom i dette tilfælde aldrig til at opstå. For at forstå, hvorfor er det nødvendigt at se på hvordan Tarrow definerer en social bevægelse Organisering af sociale bevægelser En politisk åbning skaber som nævnt de incitamenter, der er nødvendige for at folk bliver motiveret til at tage del af en kollektiv aktion. Herefter er det nødvendigt, at nogle tidlige organisatorer, også motiveret af den politiske åbning, etablerer en kollektiv aktion (Tarrow, 1994:189). Men kun når en kampagne opfylder visse kriterier vil Tarrow karakterisere det som en social bevægelse. Tarrow definerer en social bevægelse som collective challenges by people with common purposes and solidarity in sustained interaction with elites, opponents and authorities. (Tarrow, 1994:3-4). Han deler sin definition op i fire vigtige kriterier for, at en social bevægelse kan opstå; kollektive udfordringer, fælles mål, solidaritet og vedvarende kollektive aktioner Kollektive udfordringer En kollektiv udfordring 12 er defineret som udfordringer gennem direkte forstyrrende aktioner mod eliten, autoriteterne, andre grupper eller kulturelle normer (Tarrow, 1994:4). Dette vil typisk være udøvelsen af en kollektiv aktion, men kan også især i 12 Kollektive udfordring er en oversættelses af Sidney Tarrows begreb Collective challenge Side 27 ud af 96

22 ikke-liberale stater, være oprør i form af slogans, musik eller tøj (Ibid.:4). I liberale stater er kollektive aktioner den klart mest dominerende kollektiv udfordring, da man i disse ikke risikerer fysisk undertrykkelse på den måde man gør i undertrykkende stater. Under kollektive aktioner hører således også vurderingen af hvilken form for kollektiv aktion der er tale om voldelig, konventionelle eller forstyrrende. Som beskrevet tidligere, er kollektive aktioner en konsekvens af en politisk åbning og den er derfor det første led i en social bevægelse. Når en kollektiv aktion bliver etableret, bliver de tidlige organisatorer omdrejningspunktet for andre ligesindede... movements use collective challenge to become the focal point of supporters and gain the attention of opponents and third parties. (Tarrow, 1994:4) Ved at deres kollektive aktion skaber opmærksomhed og spredes gennem mund til mund og medierne (Ibid.:187), formår de at skabe incitamenter for at andre ligesindede skal tilslutte dem (Ibid.:189) Det er samtidig i denne process, at tidligere passive allierede både i og udenfor det politiske system træder aktivt frem (Ibid.:96) Fælles mål Fælles mål 13 er utilfredsheden. Tarrow beskriver den som:.. reason why people band together in movements: to mount common claims against opponents, authorities or elites. (Tarrow, 1994:4-5) Det er den specifikke grund til, at folk vil tage del i en kollektiv aktion (Ibid.:4-5). Utilfredsheden kan opstå overfor noget, der rammer en selv, i sympati for noget der rammer andre eller principielt engagement overfor en sag (Ibid.:15) Solidaritet Solidariteten i en kollektiv aktion er afgørende for en social bevægelse. Det er nødvendigt for deltagerene i en kollektiv aktion, at de erkender deres fælles mål, for at skabe en form for fælles identitet (Tarrow, 1994:5). Men selvom denne erkendelse kan skabe et bånd, skal organisatorerne trække på dybere følelser af solidaritet i en eventuel social bevægelse (Ibid.:5). Som Tarrow forklarer: This is almost certainly why nationalism and ethnicity based on real or imagined ties or religion based on common devotion have been more reliable bases of 13 Fælles mål er en oversættelses af Sidney Tarrows begreb Common purpose. Side 28 ud af 96

23 movement organization in the past than social class. (Tarrow, 1994:5). Disse bånd bliver herefter forstærket af kollektive aktioner (Ibid.:105). Desto flere gange der bliver brugt kollektive aktioner, desto mere solidaritet bliver der skabt blandt de deltagende og tildels derfor begynder det at ligne en social bevægelse (Ibid.:105) Vedvarende kollektive aktioner Vedvarende kollektive aktioner 14, er det element der transformerer en simpel kampagne til en social bevægelse. Det er kun ved at udøve vedvarende kollektive aktioner mod eliten, at en social bevægelse opstår (Tarrow, 1994:5). I første omgang, er det nødvendigt at organisatorer tilskynder vedvarende kollektive aktioner, ved at arrangere nye underskriftindsamlinger, mail-kampagner osv., efter den første kollektive aktion er overstået (Ibid.:144). Grunden til at folk lader sig tilskynde, er at ny opmærksomhed bliver tildelt dem, nye deltagere kommer til og en stærkere følelse af solidaritet og identitet opstår. For at kunne udøve vedvarende kollektive aktioner, er det således altafgørende, at den første kollektive aktion skaber opmærksomhed blandt befolkningen og dette gøres især i medierne. Tarrow argumenterer for, at fremkomsten af sociale bevægelser er direkte forbundet med de første trykte mediers fremkomst (Ibid.:61). Dette begrundes i, at folk for første gang kunne udbrede deres utilfredshed og kollektive aktion til et større publikum. Medierne sørger således for, at sociale bevægelser ikke behøver en etableret organisation for at mobilisere folk. Hvis den politiske åbning er tilstede, vil der herske naturlig debat i samfundet, og medierne vil derfor naturligt være tilstede under en kollektiv aktion. Men det er især typen af opmærksomhed der er vigtig. Det er essentielt for mobiliseringen af en bevægelse; at deres første kollektive aktion bliver vinklet således, at det er tydeligt hvad deres fælles værdier, mål og meninger er altså deres solidaritet og fælles mål (Ibid.:189). Alt afhængigt efter mediernes fremstilling, kan de være med til at fremme en social bevægelses fælles identitet, ved at udbrede en bestemt opfattelse af bevægelsen. Det er således i den første fase af etablering af en bevægelse, at medierne er mest afgørende. The media help movements to gain initial attention, and this may be the most important stage of their impact (Tarrow, 1994:127). Men medierne er langt fra neutrale leverandøre af mediedækning. 14 Vedvarende kollektive aktioner er en oversættelses af Sidney Tarrows begreb Sustaining collective action. Side 29 ud af 96

24 .. the media are in buisness to report on the news, and they stay in buisness only if they report on what will interest readers, or in what editors think will interest them. (Tarrow, 1994:128) Normalt vil det give mening for medierne at give opmærksomhed til en potentiel bevægelses første aktioner, hvis den baserer på en utilfredshed skabt gennem nogen udmiddelbare ændringer. Men en aktions nyhedsværdi varer kort, så en bevægelse må og skal fremstå positiv, med et klart defineret mål og solidaritet for, at medierne bliver den afgørende mobiliseringsfaktor (Ibid.:129). Mediernes udbredelse og styrkelse af solidariteten, og deres fælles mål, giver bevægelsen større tilslutning og øger dermed deltagernes incitament til at indgå i vedvarende kollektive aktioner. Det giver samtidig andre ligesindede mulighederne for at skabe lignende kollektive aktioner baseret på samme solidaritet og fælles mål, samt flere sympatisører med bevægelsen (Ibid.:143). Medierne kan sørge for, at en bevægelse ikke behøver at etablere en intern mobiliseringsnetværk hvilket en bevægelse yderst sjældent har ressourcerne til at skabe i dens opstart. Og dette er netop hvorfor, at medierne er så livsvigtige i en bevægelses opstart. If movements could transmit their messages to millions of people across the airwaves, encourgaing some to follow their example and larger numbers to take sympathetic notice of their claims, it was possible to create a movement without the cost of building a mass organization." (Tarrow, 1994:143) Medierne er udover den politiske åbning, således den altafgørende mobiliseringsfaktor for sociale bevægelser i deres opstart, og er den afgørende årsag til at sociale bevægelser kan have en vedvarende interaktion. For at forstå hvorledes, at disse kriterier konkret bliver brugt, vendes der tilbage til eksemplet med rettighedskampagnen for homoseksuelle i militæret. Herunder vil det netop også kunne forklares hvorfor, at der kun var tale om en kampagne og ikke en social bevægelse. Kriterier Homoseksuelle rettighedskampagne Kollektive udfordringer Brug af kollektive aktioner demonstration. Mobiliseringen til denne kollektive aktion bundede i den politiske åbning, sociale netværk gennem en organisation og mediernes udbredelse af demonstrationens etablering. Fælles mål Give homoseksuelle ret til at tjene i militæret. Side 30 ud af 96

25 Solidaritet Vedvarende kollektive aktioner Figur 2 - Kriterierne for en social bevægelse Den homoseksuelle del af demonstrationen anerkender deres fælles bånd med hensyn til seksualitet. Den heteroseksuelle del anerkender det fælles mål og havde en solidaritetsfølelse med det homoseksuelle miljø (Tarrow, 1994:16). Ingen. Efter kampagnen var over, gik deltagerene hjem i vished om, at de havde slået et slag for deres rettigheder. Kampagnen førte ingen nye reformer af militærets tolerance overfor homoseksuelle med sig. De havde ellers alle de forudsætninger, der skulle til for at skabe de reformer de ønskede. De havde den politiske åbning, fælles mål og solidaritet hinanden imellem. Men grunden til, at de ikke fik deres krav igennem, var at de aldrig blev en social bevægelse de blev aldrig en politisk faktor. I første omgang kan det konstateres, at rettighedskampagnen ikke blev en social bevægelse, da de ikke sørgede for at arrangere vedvarende kollektiv aktioner. Dette havde to årsager. For det første, var organisatorerne ikke dygtige nok til at tilskynde til yderligere kollektive aktioner, i form af underskriftindsamlinger til de forskellige repræsentanter osv. (Tarrow, 1994:26) For det andet, så blev medierne aldrig en mobiliseringsfaktor. På grund af den politiske åbning fik de ganske rigtig meget omtale, men langt det meste fokuserede på helt andre aspekter. Det skabte således bedre nyheder at have billeder og videooptagelser af de få halvnøgne mænd i kvindetøj og kvinder med bare bryster end de mange tusinde der var kommet for at vise deres sympati (Ibid.:23). Her blev kampagnen vinklet, til at bestå af demonstranter, der var fremmedartede, usmagelige og uidentificerbare for den almene amerikaner. Her blev medierne altså ikke en mobiliseringsfaktor, men derimod en faktor der skræmte store grupper af eventuelle sympatisører væk. Sociale bevægelser opstår således på baggrund af en politisk åbning, der skaber incitamenter for tidlige organisatorer, der skaber en kollektiv aktion, der skaber opmærksomhed i medierne og måske skaber den nødvendige mobiliseringsfaktor for, at en social bevægelse kan have en vedvarende interaktion. Men når sociale bevægelser er skabt, opmærksomheden og solidariteten er i top, så er det nødvendigt at vedligeholde denne interaktion for at forblive populære Opsamling Sidney Tarrows Collective Action Theory ligger således vægt på, at det især er de eksterne omstændigheder, der skaber en social bevægelse. Til at begynde med er det Side 31 ud af 96

26 ændringerne i den politiske struktur, der skaber politisk åbninger. Disse fire ændringer består af et skifte inden for fire punkter; øget adgang, regeringsskift eller politisk omgruppering, indflydelsesrige allierede og splittet elite. Ændringerne skaber hver især incitamenter for, at tidlige organisatorer etablerer en kollektiv aktion, da de politiske åbninger skaber en øget chance for succes. Jo større de politiske åbninger er, jo flere potentielle tilhængere af bevægelsen er der. Herefter er det nødvendigt, at tidlige organisatorer faktisk etablerer en kollektiv aktion i denne gunstige tid. For at denne kollektive aktioner bliver til en mere end en simpel kampagne, er det nødvendigt at den lever op til de fire kriterier Tarrow opstiller for en social bevægelse; kollektive udfordringer, fælles mål, solidaritet og vedvarende kollektive aktioner. Der skal altså skabes en opmærksomhedsgivende kollektive udfordringer, der forstærkes af at de har et tydeligt erkendt fælles mål og en erkendelse af deres fælles solidaritet dernæst skal en vedvarende interaktion med eliten etableres. Medierne spiller her en central rolle. Mediernes rolle i Tarrows teori er som den afgørende mobiliseringsfaktor. I første omgang er det nemlig gennem medierne, at en bevægelse skaffer den nødvendige opmærksomhed til udbredelsen af deres kollektive aktioner. Hvis mediernes fremstilling er positiv, og tydeligt fremstiller deres fælles mål og solidaritet, vil bevægelsen kunne mobilisere flere og flere folk og vedvarende interaktioner vil lettere kunne etableres og en social bevægelse bliver hermed skabt. Men medierne går efter nyhedsværdi, og det skaber bedre nyheder at fokusere på det skandalebetonede end det gør på en almindelig demonstration. For en bevægelse er det derfor vigtigt at udnytte den politiske åbning til at skabe opmærksomhed. Men denne opmærksomhed varer kun den tid, som bevægelsens nyhedsværdi giver. Dette er normalt kun lige til opstarten, og det er derfor vigtigt, at fælles mål og solidariteten fremstår ens og tydelig blandt bevægelsens medlemmer, for at medierne bliver en mobiliseringsfaktor Collective action frames Indledning Dette afsnit omhandler den sociologiske Collective action frame theory, som her bruges til at undersøge de interne aspekter, der danner ramme for sociale bevægelsers udvikling. Først vil konceptet frames blive forklaret ud fra sociologen Erving Goffmans definition. Herefter vil der redegøres for de frames der er direkte relevante i forhold til sociale bevægelser. Dette er collective action frame og dens underpunkter. Anvendelsen Side 32 ud af 96

27 af disse vil hernæst blive eksemplificeret ud fra Borgerrettighedsbevægelsen. Modsat i Collective action theory, er de teoretiske begreber i dette afsnit ikke et oversat til dansk, men er beholdt i sit originale sprog. Dette gøres idet forståelsen og sammenhængen ellers ikke ville være ligeså tydelig Definition af frames Frames er et begreb, som bruges til at karakterisere de rammer, der er i spil ved en given kontekst. Hvis to personer fx spiller skak forventes det at begge parter overholder spillets regler. Disse regler udgør en ramme for hvilken denne sociale handling foregår men ligeledes giver denne ramme også et defineret mål, i form af at gøre modstanderen skakmat. Sociologen Erving Goffman karakteriserer frames som: schemata of interpretation that enable individuals to locate, perceive, identify, and label occurrences within their life space and the world at large (Benford m.fl, 2000:614) Collective action frames Collective action frames består af flere forskellige frame aspekter, to overordnede som omhandler henholdsvis en mere actionpræget del af bevægegrundlaget for bevægelsen, de såkaldte Core Framing Tasks, og et mere refleksivt aspekt, opretholdelsen af collective action frames, som omhandler diskussion og behandling af disse core framing tasks, og en deraf følgende handleplan for bevægelsen (Benford m.fl., 2000:614) Core Framing Tasks Collective action frames opstår på baggrund af en fælles enighed vedrørende et problem eller en situation, som der altså er en fælles gruppe mennesker, der ønsker at ændre på. For at gøre dette skal der findes en fælles enighed om, hvem eller hvad der er skyld i problemet, hvordan det bør løses, og der skal være viljestyrke nok til at kæmpe for disse punkter. Dette kan ifølge sociologerne Robert D. Benford, og David A. Snow, opdeles i tre forskellige framing aspekter, de såkaldte core framing tasks, henholdsvis diagnostic framing, prognostic framing, og motivational framing. (Benford m.fl., 2000:615) Diagnostic framing Dette omhandler problemidentifikationen og udpegelsen af en syndebuk for Side 33 ud af 96

28 bevægelsen. Her skal være en klar linje for hvad bevægelsen skal baseres på. Det er her vigtigt, at der er et reelt grundlag for fokuseringen på de valgte problemer, altså at disse er reelle problemer, og de giver mening at fokusere på, ud fra konteksten bevægelsen opererer i. Under denne frame er observeret en tendens til, at flere bevægelser benytter sig af boundary framing og adversarial framing i deres forsøg på at udpege en syndebuk. Boundary framing handler om hvordan flere bevægelser forsøger at opstille en sort/hvid skildring af hvem der er de gode og hvem der er de onde i forhold til det problem bevægelsen opererer med (Benford m.fl., 2000:615). Adversarial framing ligner denne, idet der her opstilles en klar modstander for bevægelsen (Ibid.:615). Ud fra disse tildeler bevægelserne typisk sig selv en helte rolle, og skaber en klart defineret fjende af bevægelsen (Ibid.:615) Prognostic framing. Her etableres hvordan et problem bør løses, og strategier til at opnå løsninger fastslås. Reelt set betyder det, at der på dette stadie skabes de mærkesager bevægelsen vil kæmpe for (Benford m.fl., 2000:616). Under denne framing type findes desuden typisk eksempler på brug af injustice frames. Disse går ud på at bevægelser finder ofre, altså folk som har lidt under problemet, og udnytter dette til egen vinding. Det kan være ved at opblæse historien og ophæve ofrets rolle til noget nær martyrdom, som bevægelsen så kan samles om, for at kæmpe for retfærdighed (Ibid.:616). Endnu et aspekt af prognostic framing, er benyttelsen af konceptet counterframing. Dette er en taktik som består i at nedbryde og afvise modstanderens eventuelle løsningsforslags logiske og rationelle sammenhæng, for på den måde at promovere bevægelsens egne modeller for løsninger og styrke bevægelsens popularitet (Ibid.:616) Motivational framing Motivational framing er den igangsættende del. Det vil sige den ramme som skal få folk til at tage kampen op for en sag. Dette kan foregå på mange måder, f. eks. ved hjælp af mediedækning af bevægelsen og dermed spredning af dennes definerede problem. Udnyttelsen af martyrdom nævnt før kan ligeledes siges at være et redskab som kan udnyttes i denne frame, idet det er yderst vigtigt at deltagerne i en bevægelse, kan identificere sig med den. En personificering af problemets følgevirkninger kan bruges til at gøre bevægelsens rationale mere jordnært, og på den måde engagere folk. Det kræver både rationale og overbevisning at starte en bevægelse, og hvis ikke folket kan Side 34 ud af 96

29 nikke genkendende til de bevæggrunde og ideologier som ligger bag, vil bevægelsen ikke kunne fungere (Benford m.fl., 2000:617). Under dette aspekt benyttes ofte i høj grad cultural frames her spilles på eksempelvis nationalisme, religion eller lignende vigtige kulturelle elementer som den brede befolkning kan identificere sig med og anerkende. Benyttelsen af disse kulturelle elementer gør at en frame hurtigt kan opnå anerkendelse og stor udbredelse, idet disse brede kulturelle aspekter kan være nok til at nogle dele af befolkningen støtter op om bevægelsen alene på dette grundlag. Disse brede identifikations aspekter i bevægelsen kan dermed hjælpe med til skabe et meget bredere publikum til de andre, måske endda vigtigere, mærkesager (Williams, 2003) Opretholdelsen af collective action frames For at en collective action frame skal blive populær, altså vinde genklang blandt befolkningen, er det vigtigt at den er troværdig. For at en collective action frame kan anerkendes som værende troværdig, er der tre vigtige kriterier som skal opfyldes; Beregnelighed, Dokumentation og Bagmændenes troværdighed (Benford m.fl., 2000:619) Beregnelighed En social bevægelse skal være konsistent. Det er vigtigt, at en collective action frames budskaber og målsætninger er konstante. Dermed ikke sagt, at den ikke kan udvikle sig, men det er essentielt at de overordnede mål og pointer i framen ikke varierer meget. Det kan underminere en bevægelses troværdighed hvis der ikke er genklang mellem bevægelsens udtrykte holdninger og de mål der ønskes opnået (Benford m.fl., 2000:620). Ligeledes er det også vigtigt at en bevægelses handlinger afspejler de udtrykte overbevisninger. Hvis en bevægelse for fred eksempelvis benytter sig af vold, vil det afspejle en klar uoverensstemmelse mellem mål og midler og bevægelsen vil miste troværdighed (Ibid.:620). De mest troværdige og dermed succesfulde bevægelser skabes ofte ved at have en yderst gennemsigtig natur. Ved at skabe åbenhed omkring alle bevægelsens aspekter, skabes troværdighed idet det gøres nemmere at relatere til bevægelsen, idet bevægelsen ved at være gennemsigtig giver folk mulighed for at træffe valg omkring den på et fuldkomment grundlag. Der skal altså være en klar overensstemmelse mellem bevægelsers anvendte collective action frames, og deres handlinger og forhold til disse, samt tydelighed omkring dette. (Ibid.:620) Side 35 ud af 96

30 Dokumentation Endnu et kriterium for, at en collective action frame kan opretholdes og vinde succes, er at den baseres på dokumenterbare påstande, der skal kunne påpeges beviser for de i framen fremlagte påstande. Dette betyder, at der skal være en tydelig sammenhæng mellem de anvendte frames, og de ting der sker i verden omkring disse. Der skal være en klar grund til at en bevægelse anvender disse framing ideer i forhold til den kontekst de benyttes i (Benford m.fl., 2000:620). De prognostive og diagnostive framing aspekters benyttede empiri, altså det data disse baseres på, skal kunne tolkes som værende det ægte og sande grundlag for de fremlagte påstande (Ibid.:620). Dette skal kunne dokumenteres empirisk, for at opnå bredest mulig accept af påstanden, skal dette gerne være baseret på kulturelt accepterede beviser. For ved bred generel accept af de i framen fremlagte påstande og empirien bag, skaber bevægelsen øget troværdighed. Det vil altså sige, at en bevægelse som ønsker succes og accept ikke kan basere sine holdninger og mål på usaglige påstande, da troværdighed er essentielt. Den anvendte frame skal ligeledes være fremsat i en relevant kontekst (Ibid.:620) Frontfigurerne og organisatorenes troværdighed Det sidste af de tre kriterier omhandler en bevægelses frontfigurer og organisatorer. De personer der står bag en collective action frames udtrykte indhold, og den omhandlende bevægelses udtrykte mål og krav skal være troværdige. Tiltro til disse vil give bevægelsen bedre mulighed for at udbringe sine budskaber og overbevise folk om disses vigtighed. Folk skal kunne stole på frontfigurende og organisatorerne for en bevægelse, idet disse ofte repræsentere den, og dermed de folk som udgør bevægelsen (Benford m.fl., 2000: ) Frames i forhold til Borgerrettighedsbevægelsen Som et eksempel på hvordan disse framing aspekter kan ses i en social bevægelse, vil her anvendes den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Bevægelsens diagnostic frames udpegede problemet som værende den ulighed, der eksisterede i form af diskrimination mod afroamerikanere i USA i erne. De prognostic frames, altså løsninger bevægelsen fremlagde, bestod i at skabe lighed og solidaritet i samfundet. Dette skete gennem fredelige aktioner for at skabe opmærksomhed og sympati for deres sag. Bevægelsen benyttede sig her desuden af Side 36 ud af 96

31 injustice frames, idet hele den afroamerikanske befolkning havde lidt under diskriminationen, og dette blev et vigtigt redskab til at skabe sympati. Som motivational frame, kan især ses både bevægelsens prominente fortalere og deres eksponering, blandt andet Dr. Martin Luther King, hvis taler og budskab om fredelige protester blev vel mødt. Ydermere var bevægelsen beregnelig. Der var en sammenhæng mellem bevægelsens budskaber og måder at opnå disse. Ved at insistere på fredelige demonstrationer gav bevægelsen kun anledning til sympati for dens sager. At der havde været en raceadskillelse og diskrimination kan heller ikke anfægtes, så dokumentationen for de påstande om ulighed bevægelsen fremlagde og gik imod var korrekte. Bevægelsens fortalere, især Dr. Martin Luther King, var ligeledes yderst konsistente i deres udmeldinger og handlinger i forhold til disse. Ved hjælp af taler som I Have a Dream spredtes et budskab om fred og solidaritet, som bevægelsens handlinger bakkede op om. (Leksikon; Borgerrettighedsbevægelsen, ) Opsamling Collective action frames bruges i forhold til sociale bevægelser, til at definere de interne faktorer i en bevægelses dannelse og eksistens. Hvad der motiverer folk til at skabe en bevægelse, til at indgå i en bevægelse og hvordan de internt i bevægelsen bør udvælge fokus og retning for bevægelsen. De tre primære core framing tasks, som indgår i en collective action frame, påpeger de tre vigtigste frame aspekter, der bør indgå i en bevægelse for at denne kan oprettes succesfuldt. Desuden opstilles kriterier for hvad en bevægelse skal udstråle og gøre for at vinde genklang blandt befolkningen og skabe et bæredygtigt grundlag for sig selv Magtteori Indledning For at undersøge hvorledes Tea Party bevægelsen udøver magt over det republikanske part, vil vi anvende magtteori. I det følgende afsnit vil der først blive redegjort for begrebet magt, og derefter gennemgås de forskellige anvendte magtdimensioner. Disse er henholdsvis direkte, indirekte og bevidsthedskontrollerende magt. Til dette anvendes Søren Christensen og Side 37 ud af 96

32 Poul Erik Daugaard Jensens bog Kontrol i det stille samt Robert A. Dahls artikel The Concept of Power og Steven Lukes bog Power A Radical View. Vi vil gennemgående eksemplificere magtudøvelsens tre dimensioner ved at bruge dem i forhold til borgerrettighedsbevægelsen Definition af magt Ifølge den amerikanske politolog Robert A. Dahl er magt når: A has power over B to the extent that he can get B to do something that B would not otherwise do.. (Lukes, 2005:16)....magt er en abstraktion på linje med organisationsteoretiske begreber som ledelse og kultur. Hermed menes, at magt ikke umiddelbart kan iagttages som en bestemt hændelse eller ting, der hedder magt. Magt er udtryk for alle de fænomener, der fastholder eller ændrer menneskeskabte relationer og strukturer. (Christensen m.fl., 2011:14) Således er magtfænomener altså uundgåelige, idet sociale systemer ikke kan fungere uden gensidige påvirkningsforhold. Disse magtfænomener er nødvendige idet grupper og samfund ikke kan fungere uden aktører, som tager initiativer og varetager bestemte interesser ved at sætte deres vilje igennem på trods af modstand (Ibid.:15) Direkte magt Magtens første dimension analyserer magt i forbindelse med beslutningstagen i konkrete beslutningsarenaer. Ifølge Dahl kan direkte magt kun analyseres after careful examination of a series of concrete decisions (Lukes, 2005:17). Denne form for magt udøves i beslutningsprocesser hvor interesser er udgangspunktet. Beslutningsprocesserne udmunder i beslutninger og deraf følgende konsekvenser. For at analysere en direkte magtudøvelse, skal selve magtudøvelsen kunne bestemmes i tid og rum. Dette rum er oftest en beslutningsarena, befolket med beslutningstagere. Denne beslutningsarena kan f. eks. være et direktionsmøde, et møde i Folketinget, osv. eller det kan være en mere uformel arena. (Christensen m.fl., 2011:28) Den beslutningsproces der foregår i beslutningsarenaen, omhandler forskellige sager. Disse sager er oftest problemstillinger, der kan afgrænses og præsenteres som noget der skal tages stilling til. (Ibid.:29). Side 38 ud af 96

33 Magtressourcer i form af økonomisk formåen, position, autoritet, viden mm. (Christensen m.fl., 2011:34) spiller en stor rolle i forhold til udfaldet af beslutningen. Strategi spiller dog også en vigtig rolle i forhold til magtudøvelse i beslutningsprocessen, da præmisserne for beslutningen kan fastlægges tidligt eller sent i processen og det er altså op til A at vurdere hvor han skal tage interessekonflikterne med B. Både fortidige og fremtidige relationer kan spille ind på A's strategiske overvejelser, da A og B måske kender hinanden fra tidligere beslutningssituationer og B's strategiske overvejelser og eventuelle modspil må A også tage med i sine overvejelser (Ibid.:33). Der kan i sidste ende være forskellige grader af klarhed i en beslutnings udfald. Ved en uklar beslutning kan man i den direkte magtanalyse ikke se udfaldet af magtudøvelsen (Christensen m.fl., 2011, s. 35). Dog vil man i implementeringsfasen have mulighed for at se hvilke interesser der er varetaget (Ibid.:36). I sin artikel The Concept of Power, beskriver Dahl fire forhold, som skal undersøges, for at kortlægge en direkte magt. Dahl eksemplificerer dette ved at se på en præsidents magt over Kongressen. (a) the source, domain, or base of the President s power over Congress; (b) the means or instruments used by the President to exert power over Congress; (c) the amount or extent of his power over Congress; and (d) the range or scope of his power over Congress (Dahl, 1957:203). Dahl mener altså at man bør undersøge både hvilke instanser der er til rådighed for magtudøvelsen, hvilke redskaber, omfanget af magten og muligheden for en succesfuld magtudøvelse. Dahl forklarer yderligere hvorledes disse instanser består af alle ressourcer, muligheder og objekter, som måtte stå til rådighed for påvirkningen af adfærd. Disse instanser aktiveres ved hjælp af forskellige redskaber, og kan f. eks. være valgløfter, høringer, m.fl. (Dahl, 1957:203). Som et eksempel kan nævnes den amerikanske Borgerrettighedsbevægelse. Denne har haft ressourcer i form af en stor mængde mennesker, hovedsageligt afroamerikanere, som har støttet op om bevægelsen. Udover dette har den formået at mobilisere mange af Side 39 ud af 96

34 disse til at deltage i ikkevoldelige demonstrationer, sit-ins og boykots. Bl.a. boykotten mod et busselskab i Montgomery efter at en sort kvinde, Rosa Parks, blev arresteret for at have nægtet at flytte sig fra den hvide del af bussen. Men dette fik uventede konsekvenser for de hvide da afroamerikanere udgjorde 65 % af buspassagererne. Det økonomiske grundlag for busdriften forsvandt, og dette ramte igen de hvide. De sorte havde prøvet og opdaget effekten af et våben, de skulle komme til at Anvende mange gange senere under borgerrettighedsskampen. (Leksikon: Borgerrettighedsbevægelsen, ) Borgerrettighedsbevægelsen udøvede altså direkte magt ved, på ikke-voldelige måder, at tvinge resten af den amerikanske befolkning til at lytte til deres sag og gøre noget ved den. Også efter Voting Rights Act fra 1965, hvor afroamerikanere fik stemmeret, blev især politikerne nødt til at tilfredsstille deres afroamerikanske vælgere for at få deres stemmer (Leksikon: Borgerrettighedsbevægelsen, ) Indirekte magt De to amerikanske politologer Peter Bachrach og Morton Baratz kiggede kritisk på Dahls magtbegreb og mente ikke at det var fyldestgørende nok. (Christensen m.fl., 2011:33) De skriver: Power is also exercised when A devotes to creating or reinforcing social and political values and institutional practices that limit the scope of political process to public consideration of only those issues which are comparatively innocuous to A. To the extent that A succeeds in doing this, B is prevented, for all practical purposes, from bringing to the fore any issues that might in their resolution be seriously detrimental to A s set of preferences (Lukes, 2005:20) Magtens anden dimension, indirekte magt, er altså en udvidelse af magtens første dimension, direkte magt, idet den omhandler magtudøvelse ved indgangen og udgangen til beslutningsarenaen og omhandler altså hvilke sager der kommer på dagsordenen (Christensen m.fl., 2011:44), og hvordan beslutninger, der er truffet i arenaen, bliver fortolket og implementeret (Ibid.:51). Der er tale om to filtre. Filter 1 er valget af beslutningsarenaen og problemregulering (Christensen m.fl., 2011:47). Dette filter indeholder to forskellige mekanismer: 1. Valg af beslutningsarena: For at påvirke det konkrete beslutningsforløb kan det være Side 40 ud af 96

35 mere favorabelt for A at have en bestemt arena, med bestemte aktører. I visse typer sager er beslutningsarenaen dog mere eller mindre givet på forhånd. (Ibid.:48) 2. Sager på dagsordenen: Kamp om hvilke sagsområder der skal på dagsordenen. Kan bruges til at bortfiltrere bestemte formuleringer og understøtte andre. Fx kan A's ønsker måske mest effektivt blive varetaget gennem udelukkelse af nogle af de problemer, som B ønsker behandlet på beslutningsarenaen. (Ibid.:50). Filter 2 foregår i implementeringsfasen, hvor der er mulighed for at uklare beslutninger kan gives et indhold og nogle konsekvenser, som favoriserer A på bekostning af B, evt. ved at trufne beslutninger slet ikke gennemføres. Det kan være en fordel at gøre beslutninger uklare/upræcise hvis en aktør har større påvirkningsmuligheder i udførelsesfasen. (Ibid.:51-52). Man kan skelne mellem sags-fremmende og sags-hæmmende strategier i den indirekte magtanalyse. Som sags-fremmende strategi kan man for eksempel benytte sig af mediernes dagsorden for at få opbakning og det nødvendige pres til at få sagen anerkendt på den dagsorden og arena, hvor man ønsker sagen behandlet. Symboler, provokationer og demonstration af egen styrke kan være med til at skabe opmærksomhed i medierne og kan være et magtfuldt redskab. (Ibid.:56). Af sags-hæmmende strategier kan derimod nævnes diskreditering af ens modstander, ødelæggelse af sammenholdet hos sine modstandere og lign. (Ibid.:56). Alle disse strategier er rettet mod de involverede aktører, som forsøger at fremme en given sag (Ibid.:57). Borgerrettighedsbevægelsen har udøvet indirekte magt ved at sætte deres sag på den amerikanske dagsorden. Ved at lave demonstrationer, boykots, sit-ins osv., fik de blandt andet vha. medierne deres ord ud til resten af den amerikanske befolkning. Fortalere som fx Martin Luther King fik også meget omtale og fik derved sat ting på dagsordenen. Ved dette eksempel, med en social bevægelse, kan det være svært at undersøge filter 2, altså implementeringsfasen, idet den sociale bevægelse ikke altid har nogen magt her, og selv hvis de har, kan det være svært at undersøge denne, udefra Bevidsthedskontrollerende magt Den amerikanske teoretiker Steven Lukes kritiserer yderligere den todimensionselle Side 41 ud af 96

36 magt, idet han mener at man her overser et vigtigt punkt. A may exercise power over B by getting him to do what he does not want to do, but he also exercises power over him by influencing, shaping or determining his very wants (Lukes, 2005:27). Ifølge Steven Lukes kan magtudøvelse altså ske i det skjulte ved at påvirke opfattelsen af hvad der kan opfattes som problemer eller muligheder: A udøver magt over B ved at påvirke B's interesseopfattelse, så den bliver i overensstemmelse med A's interesser. Derved blokerer han B's evne til at opleve egne virkelige interesser. (Christensen m.fl., 2011:60). Denne form for magtudøvelse er skjult for involverede aktører, idet de ikke oplever påvirkningen som de udsættes for. Dette giver udslag i at de støtter interesser som de i virkeligheden ikke ville støtte (Ibid.:63). Eksempler på denne magtudøvelse kan være filtrering af information, påvirkning gennem massemedier og generelt den samfundsmæssige socialiseringsproces, også inkluderet religiøsitet, politisk overbevisning og opdragelse (Ibid.:66). Men på trods af dette, bevæger Lukes magtteori sig på aktør niveau, og rent analytisk kan denne magtform altså begrænses til situationer hvor der sker identificerbare magtudøvelser. For at forklare den bevidsthedskontrollerende magt, skal der forstås forskellen på oplevede interesser og virkelige interesser. De oplevede interesser kan registreres hos mennesker som en oplevelse de kan give udtryk for. De virkelige interesser er sværere at registrere. De forudsætter at en person kan være i stand til at erkende noget andet end det man umiddelbart oplever (Ibid.:69). For at skabe disse oplevede interesser, eller skjule noget der kan påvirke interesser, anvendes konfliktdæmpende mekanismer (Ibid.:67). A har en bevidst fokusering på en given ændringsmulighed, med formålet at begrænse B s opmærksomhed på alternativer som A ikke ønsker, men som B kunne have som virkelig interesse. Det er på denne måde at A forsøger at kontrollere B s bevidsthed (Ibid.:67). Grundet at sværhedsgraden ved at fastsætte virkelige interesser, er den bevidsthedskontrollerende magt svær at påvise. Teorien er skrevet på et tidspunkt hvor man tog udgangspunkt i at en klasse, f. eks. arbejderklassen, havde objektive interesser. Derfor kan det være svært at se om interesser er virkelige, eller oplevede, idet Side 42 ud af 96

37 magtudøvelsen ikke nødvendigvis opdages af dem den udøves overfor. I eksemplet med Borgerrettighedsbevægelsen i USA, ses det tydeligt at bevægelsen forsøger at sende visse signaler; de klæder sig pænt på, de medbringer respekterede mennesker, f.eks. præster og udøver ikke vold, på trods af at vold bliver udøvet mod dem. De forsøger altså at skabe en sympati, som kan give andre, der normalt måske ikke vil have støttet dem, en interesse i at hjælpe dem Opsamling I figuren neden for, ses de tre magtdimensioner, sat ind i en kontekst af beslutningsprocessen som midtpunktet for magtudøvelse. Her ses først de virkelige interesser, og den bevidsthedskontrollerende magts filter, som bliver til oplevede interesse. Denne magt foregår udenfor den etablerede beslutningsproces. Herefter ses de problemer som kunne optræde i en beslutningsarena, og det første indirekte magtfilter. Dernæst ses den etablerede beslutningsarena, hvor beslutningsprocessen foregår, og hvor den direkte magt bliver udøvet, og til slut ses det andet indirekte magt filter, som udøves ved implementeringsfasen. Figur 3 - Magtens 3 dimensioner (Christensen m.fl., 2011:61) Side 43 ud af 96

38 4. Analyse I dette afsnit vil der analyseres hvorfor og hvordan Tea Party bevægelsen opstod og opnåede sin popularitet. Her vil vi gøre brug af af de to teorier Collective action theory og Collective action frame theory som er beskrevet i teoriafsnittet. Herefter vil disse analyser sammenholdes, for at give et fyldestgørende svar på dette. På baggrund af udviklingen beskrevet i de to foregående analyser, vil der efterfølgende analyseres hvorledes Tea Party bevægelsen udøver magt over det Republikanske Parti. Til dette anvendes magtteori Collective action theory I det følgende afsnit vil Sidney Tarrows collective action theory blive benyttet til at få en forståelse af hvorfor Tea Party bevægelsen opstod netop i starten af I den forbindelse vil der gives en analyse af de omstændigheder, der gjorde det muligt for en konservativ kampagne at transformere sig til en national social bevægelse med over 46 millioner tilhængere. Der vil blive kigget på de ændringer, der var at finde i den politiske struktur, samt den måde hvorpå bevægelsen har kunne mobilisere vedvarende kollektive aktioner. Hvilke omstændigheder skal være tilstede, for at sociale bevægelser opstår og blive succesfulde, er det spørgsmål der nu vil analyseres Den politiske struktur Tea Party bevægelsens lynhurtige etablering som en politisk magtfaktor i amerikansk politik, markerede et pludseligt konservativt kursskifte i en tid hvor liberale reformer ellers synes at være i højsædet. Den første sorte amerikanske præsident med et motto om change in America, havde lige udskiftet den upopulære republikanske præsident George W. Bush. Demokraterne havde ikke bare fået valgt deres første præsident i 8 år, de havde fået flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet. Det synes at tegne et billede af en periode hvor liberale ideer om sundhedsreformer, skattereformer og rettighedsreformer skulle herske. Men i stedet blev de første år af den nye administration præget af en ny konservativ bølge. De fornævnte ændringer skabte nemlig ekstraordinær gode omstændigheder for, at en sådan bølge kunne opstå de skabte en politisk åbning. Ændringer i den politiske struktur er som nævnt i teoriafsnittet, det der skaber Side 44 ud af 96

39 incitamenterne til en social bevægelses opståen, og er derfor den naturlige start for en analyse. Disse vil analyseres nu Øget adgang USA er et vestligt demokrati, hvor alle i princippet uagtet af indkomst, har lige mulighed for at stemme og selv stille op til et embede. Men en ting, synes at hindre adgangen til det ellers på papiret meget åbne system; to-partisystemmet. To-partisystemmet gør, at nye partier næsten ingen chance har for at få en real politisk indflydelse. Winners takes it all konceptet sørger effektivt for, at nye partier aldrig ville kunne få valgt en præsident, eftersom at det kræver, at et nyt parti skal havde flertal i flest stater. I valg til Senatet og Repræsentanternes hus er det på samme måde svært for en tredje part at blive valgt, da de to store partier er så etablerede, at de sidder på et helt system af finansierings-, personale- og kampagneressourcer. Alene det at finansiere en tredjeparts kandidat bærer således en stor risiko for økonomisk tab. Der har således ikke været ændringer, men den indgang der er til det politiske system er, på trods af det generelt åbne demokrati i USA, ikke appellerende til en opstart af nye partier eller ikke-parti støttede kandidater. Og netop af denne grund er det amerikanske politiske system meget velegnet for sociale bevægelsers opståen. Den politiske åbning består således af nye partiers manglende reelle adgang til det politiske system, der netop giver incitamenter til dannelsen af andre politiske eller ideologiske grupper, såsom sociale bevægelser Regeringsskift eller politiske omgrupperinger Politisk omgrupperinger kan skabe en afgørende politisk åbning, som den eksempelvis gjorde for den homoseksuelle rettighedskampagne ved valget af Bill Clinton i I dette afsnit vil der argumenteres for, at valget i 2008 også skabte en afgørende politisk åbning for Tea Party. I 2008 var der både kongres- og præsidentvalg i USA. Den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama blev valgt og demokraterne fik både flertal i Repræsentanternes Hus og Senatet. De styrede altså hele det politiske apparat, noget de ikke havde gjort siden 1993 (About.com: ). Der var således tale om et Side 45 ud af 96

40 gevaldigt skift i magtbalancen. Fra en konservativ præsident til en liberal præsident, hvis mærkesager såsom sundhedsreformen for alvor ville gøre op med mange rendyrkede kapitalistiske strukturer. Og med flertal i Kongressen syntes det også muligt, at denne reformorienterede præsident ville kunne gennemføre sine liberale tiltag. Der var således grundlag utilfredshed for især højreorienterede konservative vælgere, da tiltagene var langt fra deres politiske standpunkt. Skiftet i magtbalancen skabte altså en skelsættende ændring af holdningerne i Washington. Dette virker til at være i overensstemmelse med Tarrows argumentation for, at en tidsånd illustreret i et valgresultat, kan skabte incitamenter for modsatrettede potentielle bevægelser (Tarrow, 1994:97-98). Ændringerne i Washington skabte samtidig, blandt de svækkede republikanske politikkerer, en motivation til at ride med på en eventuel ny højreorienteret bølge søge hjælp uden for det politiske apparat, hvor de med tabet af Kongressen ikke længere besad nogen egentlig magt. Den politiske åbning bestod således i, at kongres- og præsidentvalget skabte incitamenter for en konservativ modreaktion, der ville blive taget godt imod af de republikanske politikkerer, der søgte udefrakommende hjælp til at styrke deres egen politiske position Indflydelsesrige allierede Indflydelsesrige allierede beskriver Tarrow som etablerede politiske figurer, organisationer, frivillige aktivister eller embedsmænd (Tarrow, 1994:88). Der vil her argumenteres for, at Tea Party bevægelsen havde etablerede politiske figurer og velhavende interesseorganisationer, der trådte frem i offentlighedens lys netop i månederne op til Tea Party bevægelsens opståen. Under den amerikanske valgkamp stillede mange konservative republikanske politikkerer sig stærkt kritisk overfor Barack Obamas reformer, heriblandt især sundhedsreformen. Vicepræsidentskandidaten for republikanerne Sarah Palin, en stærkt højreorienterede konservativ, der som nævnt næsten fik opnået kultstatus blandt sine ligesindede var en af de største kritikere af Barack Obamas reformer. Med udtryk som Death Panels (se begrebsafklaring) formåede hun at sætte en retorik, der både relaterede til og legitimerede den frygt mange højreorienterede konservative havde. Side 46 ud af 96

41 Med sin position som vicepræsidentkandidat fik hun massiv mediedækning, og kunne derfor få sine kontroversielle holdninger ud til et nationalt publikum. Organisationer som FreedomWorks (se begrebsafklaring), Americans For Prosperity (se begrebsafklaring) og andre konservative interesseorganisationer, udnyttede kritikken af Barack Obamas planer om en stimulanspakke (Brandon, 2009). Deres hidtidige lobbyplatform med allierede i Kongressen og Det Hvide Hus, havde ikke på samme måde gjort brug af offentlig kritik af modstandere og deres synlighed blev derfor tydeligere da demokraterne rykkede ind i de styrende politiske apparater. Indflydelsesrige potentielle allierede trådte således på baggrund af præsidentvalgkampen og resultatet af den, frem i det offentlige. De bestod af anerkendte partietablerede politikkerer og velhavende veletablerede interesseorganisationer. Tilsammen stod de for legitimitet, penge, identifikation og struktur alt det bevægelser behøver. Den politiske åbning bestod således i at chancen for succes ved opstart af en potentiel bevægelse var større med etablerede allierede Splittet elite Intern splittelse i et parti eller mellem partier er som nævnt i teoriafsnittet, et af de elementer der skaber en politisk åbning. Ved den politiske håndtering af den økonomiske krise, vil der argumenteres for, at der opstod netop sådan en splittelse både internt i det Republikanske Parti samt ekstern med det Demokratiske Parti. I månederne op til præsidentvalget i 2008, tordnede den økonomiske krise med uhørte rentestigninger og bank konkurser overalt i USA. Hvordan man skulle håndtere dette, var det helt store spørgsmål. Da den daværende præsident George W. Bush fremlagde sin bankredningsplan delte det for alvor vandene i det Republikanske Parti. Dette kan ses ud fra de stemmevoteringer de republikanske kongresmedlemmer afgav. I første omgang var denne splittelse tydelig, da planen der var accepteret og tilskyndet af en republikansk præsident i første omgang blev skudt ned i Repræsentanternes Hus hovedsagligt af republikanske repræsentanter, der klar afviste forslaget: 133 republikanere stemte imod og kun 65 stemte for (Hulse m.fl., ). I næste revidering blev den dog accepteret, men igen ses splittelsen i Repræsentanternes Hus; kun 91 republikanske repræsentanter stemte for og 108 stemte imod (Herszenhorn, ). Der var dermed også en tydelig splittelse af Husene imellem, eftersom at Side 47 ud af 96

42 Senatets republikanere stemte overvældende for forslaget; 33 stemte for, 15 imod (Maclntyre, ). Som en samtidig New York Times artikel konkluderer, så frygtede mange af de republikanske repræsentanter,.. that a vote in favor would be political suicide. (Hulse m.fl., ). Med repræsentanternes populistiske natur, synes det til dels derfor rimeligt at konkludere, at moderate republikanere følte sig nødtvungne til at stemme for, mens de mere højreorienterede nægtede at gå på kompromis med deres helt fundamentale ideologiske tanker, der kunne koste dem deres plads i Huset. Dette og dybden af uenighed blev yderligere slået fast med forskellige udsagn som blandt andet en republikanske repræsentant fra Texas Jeb Hensarling, gav udtryk for. Forslaget var ifølge ham the slippery slope to socialism. (Hulse m.fl., ). Bankredningsplanen skabte således en splittelse i det Republikanske Parti og eftersom medieopmærksomheden omkring planens skæbne var enorm, blev det Republikanske Parti foran offentlighedens øjne, i denne sag delt i to fløje. Det Republikanske Parti stod dog sammen, da de næsten enstemmigt stemte imod præsidents Obamas stimuleringspakke i starten af 2009 (Calmes, ). Dette viste en anden opdeling, nemlig en afgørende splittelse mellem Demokraterne og Republikanerne der for alvor viste hvor langt Demokraterne ville gå med offentlige udgifter og regulering, i forhold til selv de mest moderate Republikanere. Den uenighed der blev skabt i begge sager, omhandlede hvor meget staten skulle blande sig i markedet- Uenigheden skabte debat i samfundet og viste offentligt den interne uenighed i det Republikanske Parti, samt en yderligere grundlæggende uenighed mellem dem og demokraterne. Den politiske åbning bestod i, at der offentligt blev skabt en klart defineret henholdsvis konservativ og moderart fløj i det Republikanske Parti. Splittelsen signalerede et svagt og ikke forenet parti, hvilket skabte incitament for at sociale bevægelser, som Tea Party ville etablere en kollektiv aktion, da de har større chance for indflydelse hos et svagt splittet parti end et stærkt samlet parti. Ifølge Tarrow vil dette også motivere eliten til at tage en bevægelse til sig; they encourage portions of the elite that are out of power to seize the role of tribunes of the people. (Tarrow, 1994:88). De fire aspekter af ændringerne i den politiske struktur, er nu blevet analyseret og overskueliggjort nedenunder. Side 48 ud af 96

43 Den politiske struktur Øget adgang Regeringsskifte eller politiske omgrupperinger Indflydelsesrige allierede Splittet elite Ændringer i den politiske struktur Ingen ændringer, men det politiske system i USA baserer sig på et topartisystem, hvilket ikke tilskynder nye partier. Barack Obama bliver valgt til præsident, og demokraterne vinder et flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Veletablerede konservative republikanske politikkerer, som vicepræsidentkandidat Sarah Palin fik i forbindelse med valget i 2008, massiv mediedækning til at ytre stærkt højreorienterede synspunkter i tråd med Tea Party bevægelsens. Velhavende konservative interesseorganisationer havde mistet deres allierede i det politiske apparat og søgte støtte ude fra. Stor politisk splittelse i det Republikanske Parti, som følge af uenigheder blandt republikanske politikere i forbindelse George W. Bushs bankredningspakke. Figur 4 - Ændringer i den politiske struktur iht. Tea Party bevægelsen Den politiske åbning Det amerikanske topartisystem tilskynder andre former for politisk aktion, herunder sociale bevægelser. Republikanske politikkerer søger støtte udenom det politiske apparat. Incitamenter for en højreorienterede konservativ modreaktion i en venstreorienterede liberal tidsånd. Legitimitet, finansiering og struktur ville give en potentiel konservativ bevægelse en større chance for at få indflydelse. Giver et indtryk af et svagt ikke-forenet parti, hvor en konservativ social bevægelse ville have større chance for indflydelse, da det motiverer visse politikere til at hjælpe bevægelsen på vej Mobilisering af Tea Party bevægelsen Når først politiske åbninger er til stede, så er grundlaget for en succesfuld social bevægelse skabt. Men det kræver, at nogen udnytter dette gunstige øjeblik til etablering af en kollektiv aktion og herefter formår at vedligeholde interaktioner mod eliten. Der vil i følgende afsnit analyseres hvorledes Tea Party bevægelsen i dens opstart formåede at etablere vedvarende kollektive aktioner. Analysen vil tage udgangspunkt i Tarrows opstillede kriterier for en social bevægelse. Side 49 ud af 96

44 De fire kriterier som Tarrow opstiller for, at en kampagne kan definere sig som en social bevægelse er; kollektive udfordringer, fælles mål, solidaritet og vedvarende kollektive aktioner Kollektive udfordringer De første kollektive udfordringer skal skabe opmærksomhed, sådan at andre ligesindede vil tilslutte sig eller oprette egne aktioner. Opmærksomheden vil samtidig give incitamenter til at nye allierede træder offentligt frem. Der vil nu blive argumenteret for, at Tea Party bevægelsen i dens opstart både fik udnyttet tidens politiske åbninger, skabt opmærksomhed og afdækkede i den proces flere allierede. Santellis udbrud på national tv gjorde ham til en af de første indirekte tidlige organisatorer, da han gav ideen til organisering af Tea Party møder. Dette udnyttede andre tidlige organisatorer, og det udartede sig i de første officielle Tea Party protestmøder den 27. februar 2009 (Williamson m.fl., 2011:37). Protestmøderne karakteriseres som konventionelle kollektive aktioner Det var således en aktionsmetode, der var kendt af alle og eftersom, at det anslås at var en relativ begrænset menneskemængde der deltog, burde disse møder ikke skabe særlig opmærksomhed under normale omstændigheder (Skocpol m.fl., 2012:8). Men netop på grund af, at de politiske åbninger især havde skabt indflydelsesrige allierede der ville fremme dem og konservative der søgte en modreaktion på den liberale tidsånd, fik disse protestmøder opmærksomhed. I første omgang kunne dette ses, i det faktum, at Santellis udbrud hurtigt blev udbredt og gentagende gange vist på de store tv-kanaler, herunder CNN og Fox News (Ibid.:130). Santelli kritiserede den måde de amerikanske politikere, og i særdeleshed den nyvalgte præsident Barack Obama, havde håndteret den økonomiske krise med regulering og bankredninger. Santellis klip blev populært, da han netop tog udgangspunkt i den utilfredshed, der var opstået hos især konservative vælgere på baggrund af den relativt liberale tankegang om regulering af marked. En af de politiske åbninger var incitamenter for en konservativ modreaktion. Disse incitamenter blev omsat til handling, da konservative bloggere og nyhedswebsider, som Drudge Report omtalte Santellis udbrud som særdeles vigtig (Ibid.:129). Som et svar til dette, begyndte konservative meningsdannere, som Michelle Malkin at skrive om det såkaldte nye Tea Party (Ibid.:129). Opmærksomheden, der blev skabt på internettet og i TV var så stor, at allerede dagen efter udbruddet skulle Det Hvide Hus pressechef Robert Gibbs Side 50 ud af 96

45 forholde sig til et spørgsmål vedrørende Santellis tale (Ibid.:129). Allierede blev afdækket, i form af konservative lokale radio shows, der motiverede folk til at medvirke i Tea Part aktioner (Ibid.:130). I det nystartede Tea Party i Greenville i South Carolina, sponsorerede den konservative radiokanal News Radio 1330/950 WORD simpelthen bevægelsen (Ibid.:130). Tea Party bevægelsens første kollektive aktion nød således både godt af den opmærksomhed Santellis udbrud havde skabt, de allierede den havde afdækket og den opmærksomhed selve aktionen kunne mønstre. Opmærksomheden omkring Tea Party bevægelsens første aktioner gav incitamenter til etablering af andre kollektive aktioner overalt i USA. Det gik fra 40 aktioner den 27. februar (Rowen, 2010) til 750 aktioner den 15.april (Robbins, ). Opmærksomheden ved de første aktioner afdækkede desuden flere allierede både indenog udenfor det politiske apparat. Velhavende interesseorganisationer, som FreedomWorks og Americans for Prosperity tilbød deres assistance og hjalp med at organisere og koordinere de næste store demonstrationer den 15. april Fælles mål Et fælles mål er målet for deltagerene i en bevægelse. Ud fra den tanke, at man kan identificere Tea Party bevægelsens fælles mål, ved at klargøre bevægelsens mærkesager, vil dette nu analyseres. Da Tea Party Patriots fungerer som en paraply organisation, tages der udgangspunkt i dens erklærede mærkesager Tea Party Patriots har opstillet tre principper, som ifølge dem udgør Tea Partys mål: The Tea Party Patriots mission is to restore America s founding principles of Fiscal Responsibility, Constitutionally Limited Government and Free Markets. (Tea Party Patriots: about, ). Fiscal responsibility omhandler bevægelsens ønske om en omlægning af statens økonomiske politik. Dvs. lavere skatter og mindre offentligt forbrug (Ibid). 80% af Tea Party aktivisterne er således imod højere skatter for folk, der tjener over $ om året. For ikke Tea Party republikanere er dette tal kun 56% (Skocpol m.fl., 2012:31). Side 51 ud af 96

46 Constitutionally limited government er et ønske om at mindske centralstyringen fra Washingtons, altså dens indflydelse og størrelse (Tea Party Patriots: about, ). Det er således et ønske om at mindske graden af visse velfærdsydelser: Rather, government spending is seen as corrupted by creating benefits for people who do not contribute, who take handouts at the expense of hard-working Americans. (Willamson m.fl., 2011:33). Disse er, i Tea Partys øjne, typisk unge mennesker, der er dovne og har en dårlig arbejdsmoral. Som et Tea Party medlem ironisk udtrykte det om de unges attitude: Why should I work, why can t I just get free money? (Willamson m.fl., 2011 s. 32). Den samme mistillid har Tea Party aktivisterne også til illegale indvandrere. Det Tea Party aktivisterne egentlig er forargede over, er hvordan de yngre generationer, heriblandt unge og illegale indvandre, uden at gøre sig fortjent til det udnytter de offentlige ydelser og dermed snylter på de hårdtarbejdende amerikanere, dvs. aktivisterne selv (Ibid.:32). De er derfor naturligt imod udvidelse størstedelen af offentligt støttede instanser, såsom uddannelse og overførselsindkomster. Skocpol og Williamson bemærker: As of early 2011, non-tea Party Republicans were closer to independents and Democrats on many issues about public spending and the role of government than they were to Tea Party-oriented Republicans, whose extreme opposition to public expenditures on education and enviornmental protection set them apart. (Skocpol m.fl., 2012:28). Free market economics er ønsket om det frie marked. Den måde det offentlige har overreguleret markedet de seneste år, har ifølge Tea Party bevægelsen haft stor skyld i den dårlige amerikanske økonomi (Tea Party Patriots: About, u.å.). Tea Party vil ikke have barrierer som ødelægger mulighederne for små forretningsejere, og ønsker et så rendyrket kapitalistisk frit marked som muligt. (Skocpol m.fl., 2012:57). Tea Party members resist any and all suggestions that the financial sector or other businesses need to be subject to regulation in the public interest. The market, left unhampered, will resolve any unifairnesses, in the Tea Party estimation. (Skocpol m.fl., 2012: 57). Tea Party aktivister er således konservative i deres holdninger. De ønsker mindre skatter, mindre statsapparat og et frit marked uden regulering. Valget af Barack Obama Side 52 ud af 96

47 symboliserede det Tea Party aktivisterne frygter og kæmper imod. En præsident med planer om at hæve skatterne, udvide statsapparatet og regulere markedet. Denne frygt eksemplificeres i stimulanspakken og sundhedsreformen, der ville medfører en udvidelse af statsapparatet, hæve skatterne og regulere markedet. For at opsummere: At a fundamental level, Obama s policies and his person are not within the Tea Party conception of America, so his election seems like a threat to what they understand as their country. (Skocpol m.fl., 2012:35). Det fælles mål synes derfor at være; afsættelse af Barack Obama, mindre offentlig forbrug og en mere konservativt fri-marked økonomisk politik Solidaritet Solidaritet bliver skabt i led med en erkendelse, af at alle deltagere har det samme fælles mål. Tarrow forklarer, at for at opnå denne erkendelse, er det nødvendigt at solidariteten bunder i dybere bånd, såsom nationalitet, religiøsitet eller etnicitet. Der vil nu blive analyseret hvorvidt Tea Party aktivisterne havde en dybere solidaritetsfølelse. Tea Party bevægelsen består typisk af konservative kristne fra den politiske højrefløj i USA (Skocpol m.fl., 2012:26). En gallup undersøgelse viser, at 62% af Tea Party medlemmerne beskriver sig selv som konservative republikanere og 17% som moderate republikanere (Gallup, ). Af disse konservative republikanere bemærker Scopol og Willamson: What distinguishes Tea Party supporters more preciesly are their very rightwing political views, even compared to other conservatives. (Skocpol m.fl., 2012:6). Deres politiske overbevisning stemmer overens med deres tro på, at den amerikanske forfatning er den endegyldige sandhed. I en undersøgelse af Tea Party bevægelsens karakteristika konkluderedes, der at ud af 2067 adspurgte, der havde et positivt indtryk af Tea Party var der en overvældende konsensus om genoprettelsen af stifterne af den amerikanske forfatnings originale tanker: In our follow-up poll, 84% of those positive towards the TPM [Tea Party members] said the Constitution should be interpreted as the Founders intended, compared to only 34% of other respondents. (Perrin m.fl., u.å.). Tea Party Patriots beskriver også denne konsensus, ved at slå fast at de kæmper for Constitutionally Limited Government. Skocpol og Williamson bemærker Side 53 ud af 96

48 yderligere, at Tea Party bevægelsen bruger den amerikanske forfatning til at skabe en social identitet (Skocpol m.fl., 2012:50). Men ikke i alle henseende stemmer Tea Party aktivisterne holdninger overens med forfatningen. I samme undersøgelse konkluderes nemlig yderligere: Support for Constitutional principles is not absolute. TPM supporters were twice as likely than others to favor a constitutional amendment banning flag burning; many also support efforts to overturn citizenship as defined by the Fourteenth Amendment. (Perrin m.fl., u.å.). Dette viser en nationalistisk følelse af, at USA og det at være amerikaner er et privilegium. Tea Party medlemmerne mener generelt, at deres land er i forfald; 54% af Tea Party tilhængerne ser således den økonomiske situation i USA som værende very bad i forhold til kun 34% af alle adspurgte, og 42% vurderer at økonomien bliver værre mod 23% af alle adspurgte (New York Times/CBS News, ). Der må således konkluderes at Tea Party bevægelsen mener, at USA lige nu og i fremtiden er på vej i den gale retning rent økonomisk. Solidariteten bliver skabt i en dybere forståelse af, at landet er ved at ændre sig fra det USA disse især ældre mennesker voksede op i, til et land i økonomisk krise, der ikke længere helliger den amerikanske forfatning. Som illustreret i forrige afsnit ser Tea Party aktivisterne landet hærget af en tid, hvor staten motiverer dovenskab blandt unge mennesker og hvor illegale immigranter snylter på staten, på deres regning. Tea Party bevægelsens solidaritet består således i at være en erkendelse, af at de er de rigtige amerikanere, hvis land de voksede op med, er ved at blive fremmedgjort for dem. En Tea Party aktivist fra Virginia bemærker meget bekræftende: We need to take our country back! (Skocpol m.fl., 2012:7). Det er denne form for egendefineret nationalistisk følelse, der er årsagen til at Obama fungerer som katalysatoren for denne solidaritet med hans meget reform-orienterede meninger, der for alvor er en trussel for det USA disse Tea Party aktivister har kendt til hele deres liv. Som Skocpol og Williamson også bemærker: As a new president of diverse heritage promised to transform America, perceived threats to the very nature of our country spurred many people, and particularly older people, to get involved with the Tea Party. (Skocpol m.fl., 2012:7) Side 54 ud af 96

49 Vedvarende kollektive aktioner Vedvarende aktioner er det, der forvandler simple kampagner til sociale bevægelser. Men det at kunne mobilisere vedvarende aktioner kræver, at en potentiel bevægelse formår at tiltrække sig den nødvendige opmærksomhed for at kunne blive en social bevægelse. Dette sker især gennem de nationale medier. Der vil især blive fokuseret på Fox News, da det er den største nyhedskanal i USA, samt endnu vigtigere er Tea Party aktivisternes største informationskilde. Ifølge en undersøgelse fra CBS/New York Times anslog 77% af Tea Party aktivisterne og 63% af Tea Party tilhængerne, at Fox News var deres vigtigste TV-kilde til politiske nyheder. Til sammenligning, anslog kun 6% af Tea Party tilhængerne, at deres primære nyhedskilde var CNN (CBS News/New York Times, ). Alligevel vil der også tages udgangspunkt i CNN s dækning for at få et sammenligningsgrundlag, da CNN i denne rapport anses som nogenlunde upartisk. Der vil nu undersøges i hvor grad, Tea Partys første aktioner fik mediedækning og hvorledes denne mediedækning udartede sig, samt om Tea Party fik mønstret gentagne aktioner i Som nævnt i afsnittet Kollektive Udfordringer så formåede Tea Partys første aktioner, blandt andet igennem Santellis udbrud, at tiltrække stor opmærksomhed blandt de konservative radio stationer. Men disse var efter alt at dømme især lokale radio stationer, der kun noget ud til et lille publikum. Som det første af de store netværk begyndte det konservative Fox News at dække Tea Party med stor interesse. De begyndte allerede den 5. marts at dække de kommende Tea Party rallies arrangeret til den 15. april, med Newt Gingrich i rollen som fortaler (Skocpol m.fl., 2012:130). Tvværter som den yderst populære Glenn Beck deltog selv i rallies og udbredte kommende lokale Tea Party events i Houston og Indianapolis i sit program (Ibid.:130). Mens CNN forholdte sig skeptisk til deres dækning, indtog Fox News en favorabel indstilling. En uge før de kommende 15. april rallies udtrykte Glenn Beck det således: This year, Americans across the country are holding tea parties to let politicians know that we have had enough. Celebrate with Fox News. This is what we're doing next Wednesday. (Skocpol m.fl., 2012:131). Fox News vært Megyn Kelly fortalte i samme ånd, hvordan man kunne deltage i Tea Party events ved at gå ind på Fox News webside, hvor seerene kunne finde et event i deres område (Ibid.:131). Onsdag den 15. april sendte fire af Fox News tv-værter, Beck, Hannity, Van Susteren Side 55 ud af 96

50 og Cavuto deres show direkte fra et Tea Party rally (Ibid.:131). Ved rallierne den 15. april er det desuden estimeret at over mennesker deltog i hundredvis proteser rundt om i USA (Williamson m.fl., 2011:37). I perioden 3. marts 10. april nævnte Fox News Tea Party i gennemsnit cirka 30 gange om dagen. Til sammenligning havde CNN i samme periode slet ikke nævnt bevægelsen. I den følgende tabel vises der hvor mange gange Tea Party konkret bliver nævnt i henholdsvis Fox News og CNN i omkring en tre måneders periode. Figur 5 - Week by week coverage of the Tea Party on Fox News and CNN, February 15 through May 24, 2009 Som det statistiske materiale viser, topper begge kanaler under rallierne den 15. april. På trods af, at CNN næsten ikke har haft nogen form for dækning før disse rallies, formår deres dækning faktisk at overstige Fox News' netop den 15. april (Skocpol m.fl., 2012:132). Men det er værd at bemærke, at Fox News både før og efter har dækning der langt overstiger CNN s dækning, der kun er tilstede når Tea Party holder store protester. Den samme form for mediedækningsdynamik fra Fox News, var også tilstede under de store rallies den 4. juli 2009 og igen under yderligere store protester i august 2009 (Ibid.:132). Som Theda Skocpol og Ph.d. studerende Vanessa Williamson bemærker: Fox coverage anticipates Tea Party events.. (Skocpol m.fl., 2012:131). Side 56 ud af 96

51 I marts 2010, omkring et år efter Tea Party bevægelsens første aktioner, konkluderede Pew Research Center, at 78% af alle republikanere og 84% af de konservative havde hørt om Tea Party (Pew Research Center, ). Opmærksomheden var således blevet skabt og det var vedvarende aktioner også. Det anslås, at Tea Party bevægelsen voksede fra protester i 40 byer den 27. februar (Pilkington, ) til 750 protester den 15. april (Robbins, ). De opretholdt gnisten gennem sommeren med protester i forskellige byer; den 4. juli (CBS News, ) og den 1. august (Skocpol m.fl., 2012:37). Den sidste nævnte blev arrangeret af The Tea Party Express, der kørte rundt til forskellige byer og blev modtaget af aktivister rangerende fra få hundrede til et par tusinde. (Ibid.:37). Den 12. september arrangerede FreedomWorks, Tea Party Patriots og andre konservative organisationer den såkaldte The Tax Payers' March on Washington (Skocpol m.fl., 2012:38). Dette var rent deltagermæssigt det største Tea Party arrangement til dato. Det er estimeret, at over deltagende Tea Party aktivister marcherede gennem Washingtons gader, til lige i nærheden af Capitol Hill, hvor dagens program skulle finde sted (Sherman, ). Den 5. november mødtes Tea Party aktivister igen ved Capitol Hill i Washington, denne gang for at demonstrere imod sundhedsreformen. Der var således en stor mediedækning og store demonstrationer overalt i USA, i månederne efter Tea Partys første aktioner den 27. februar.. Det er vigtigt at slå fast, at Fox News var afgørende partisk og blev simpelthen en mobiliseringsplatform for Tea Party bevægelsen. Det blev de til dels ved at lade Tea Party organisere sig gennem deres webside, skabe begejstring og forventninger til hvert enkelt Tea Party rally med udråb som Celebrate with Fox News og som Glenn Beck eksempelvis udtrykker det i en af sine shows: This is tea party. This is you and me. (Skocpol m.fl., 2012:136). Men de gjorde det også ved at give sendetiden til lade Tea Party organisatorer annoncere spontane demonstrationer. Som ved mobiliseringen til demonstrationen i Washington den 5. november, udklækkes og annonceres ideen live på Fox News og herefter bliver der taget kontakt til de forskellige Tea Party grupper. Som der beskrives i eksempelvis: A plan first hatched and heralded on FOX by iconic conservative Rep Michele Bachmann (R-Minn.) grew over the weekend as she ed with a handful of colleagues By the time activists started arriving at the foot of the Capitol around 8:30 a.m., it was clear no Republican leader could stay away. (Allen m.fl., ). Side 57 ud af 96

52 Fox News agerede netop som den mobiliseringsplatform som Tarrow redegører for: Media coverage helps established movements maintain support by bolstering the feeling of status of their members and communcating their activities to their supporters.(tarrow, 1994:127). Medierne og især Fox News blev yderligere ikke bare en mobiliseringsplatform, men den mobiliseringsfaktor, som Tarrow udtrykker som det vigtigste element i at udføre vedvarende aktioner. Such media attention relieves leaders of the need to maintain a large full-time staff or a national pyramid of organizers to maintain with supporters (Tarrow, 1994:127). Det Tea Party bevægelsen har formået, er at mobilisere en social bevægelse gennem medierne, uden at etablere et decideret intern mobiliseringsnetværk, hvilket ville kræve ressourcer som en bevægelse i dens opstart yderst sjældent besidder. Det er netop derfor, at Tarrow vurderer en potentiel bevægelses bedste muligheder for at kunne udfører vedvarende aktioner, er gennem medierne. Men Tarrow mener, at det er yderst sjældent, at en bevægelse kan blive i mediernes søgelys i særlig lang tid af gangen (Ibid.:129). Dette bunder i, at medierne are in buisness to report on the news, and they stay in buisness only if they report on what will interest readers, or in what editors think will interest them. (Tarrow, 1994:128). Og det er derfor ifølge Tarrow usandsynligt, at medier vil bibeholde interessen for en bevægelse. Men netop på grund af, at Fox News er en konservativ nyhedskanal, hvis seere mest består af konservative republikanere, i en tid hvor de tørster efter en modreaktion til den liberale tidsånd, så er Tea Party netop Fox News interesse. Det er deres interesse at mobilisere og give sendetid til Tea Party bevægelsen, da det er seernes interesse. Fox News følger således ikke Tarrows vurdering af medierne, hvis præmis tydeligt er at medierne er objektive, da Fox News også giver sendetid i perioderne mellem demonstrationerne. Den mobiliseringsfaktor Fox News har været for Tea Party bevægelsen kan således ikke underdrives, da Tarrows teoretiske tanker netop er, at en bevægelse skal udnytte den korte mediedækning de bliver tildelt til at mobilisere en hel bevægelse. I Tea Party bevægelsens tilfælde, har der ikke eksisteret nogen kort mediedækning - der har været en konstant favoriserende mediedækning fra den største nyhedskanal i USA, Fox News. Side 58 ud af 96

53 Delkonklusion Tea Party bevægelsens hurtige mobilisering af tilhængere, er et udtryk for et pludseligt konservativt skift i en tid hvor liberale tanker ellers florerede. Ifølge Tarrow er mobiliseringen af denne bevægelse en konsekvens af især eksterne faktor. Analysen af ændringerne i den politiske struktur, viser med alt tydelighed, at tiden op til Tea Partys opståen i høj grad var omgivet af store ændringer. De republikanske politikeres splittelse over håndteringen af den økonomiske krise, den amerikanske demokratimodel, en liberal orienteret tidsånd illustreret i udfaldet af kongres- og præsidentvalget, samt tilgængelige indflydelsesrige allierede i form af kendte politikere og etablerede velhavende organisationer, skabte alle incitamenter for, at en konservativ social bevægelse ville opstå. Især den politiske åbning for en konservativ modreaktion, var en katalysator for dannelsen af solidariteten hos de senere Tea Party medlemmer. En solidaritet der definerede sig i en nationalistisk følelse af at være en rigtig amerikaner. Denne solidaritet var nødvendig for, at bevægelsen kunne samle sig om de fælles mål og være motiveret til at deltage i vedvarende kollektive aktioner, imod hvad de følte var deres lands største fjende; den fejlslagende liberal økonomiske tankegang. Denne bevidsthedskonsensus var baseret på den senere tids politiske omgrupperinger og håndteringen af den økonomiske politik. Men det var også en konsensus, der blev skabt gennem medierne. 73% af Tea Party aktivisterne vurderede, at Fox News var deres primære TV-nyhedskilde og Fox News var derfor med til at forme kommende og værende Tea Party aktivister opfattelse af Tea Party bevægelsen. Når der blev skabt en konsensus af hvad Tea Party var i Fox News, var det den der dannede ramme for nye og gamle medlemmers egen opfattelse af denne nye påvirkelige bevægelse. Men medierne skabte ikke bare konsensus. Til at begynde skabte de faktisk bevægelsen, ved at Santellis udbrud hurtigt blev udbredt. I denne proces afdækkede de allierede, i form af den konservative presse, der tilskyndede folk til at melde sig til de første protester den 27. februar Disse protester endte med at afdække yderligere allierede, i form af etablerede politikkerer, velhavende konservative interesseorganisationer og Fox News. Legitimiteten fra de republikanske politikkerer var skabt, penge og organisationsstruktur fra interesseorganisationer til koordination af nationale protester var etableret og mobiliseringsfaktoren fra Fox News skulle til at begynde. Fox News agerede som en mobiliseringsplatform for Tea Party, både direkte og indirekte. Fox News værter identificerede sig med Tea Party bevægelsen, de lod Tea Party mobilisere på deres webside og gav masser af ukritisk plads til Tea Party organisatorer. Dette Side 59 ud af 96

54 gjorde de på baggrund af især ændringerne i den politiske struktur, hvor deres højreorienterede publikum, hungrede efter en konservativ modreaktion. Kollektive udfordringer, solidaritet, fælles mål og vedvarende kollektive aktioner blev således alle skabt på baggrund af de politiske åbninger dvs. bevægelsen og dermed mobiliseringen blev skabt af, at de politiske åbninger skabte incitamenter for at Fox News tilskyndede en konservativ bevægelse, hvis solidaritet og mål, var skabt ud fra ændringerne i den politiske struktur Collective action frame analyse I dette afsnit vil Tea Party bevægelsen blive analyseret ud fra Collective action framing teoriens forskellige parametre for henholdsvis collective action frames, dennes underaspekter og opretholdelsen af disse, for at belyse hvordan Tea Party bevægelsen er blevet populær og udbredt i USA. For at analysere Tea Party bevægelsen ud fra et collective action framing perspektiv, er det nødvendigt at undersøge hvordan Tea Party passer ind i de tre underaspekter af denne, henholdsvis prognostic framing, diagnostic framing og motivational framing Diagnostic Framing Dette afsnit omhandler Tea Party bevægelsens problemidentifikation og grundlag for denne. I forhold til Tea Party bevægelsen kan flere af de framing aspekter, som diagnostic framing indeholder identificeres i bevægelsen. Det ses at Tea Party bevægelsen startede på grundlag af Santellis frustrationsudbrud over regeringens hjælpepakker, og altså dermed hvad han anså som regeringens fejlbrug af borgernes midler(blumer, ). Dette blev til at starte med hovedproblematikken for Tea Party bevægelsen, som hurtigt samlede sig som modstander af ideen om et stort statsapparat og i denne proces satte fokus på Præsident Barack Obama. Dette kan ses i bevægelsens anvendelse af både boundary framing samt adversarial framing, altså henholdsvis opstilling af de gode mod de onde og udvælgelsen af en klar fjende. Tea Party bevægelsen opstillede hurtigt sig selv som værende forkæmper for den gennemsnitlige amerikaner, og opstillede et perspektiv som fremstillede en stor stat som et onde, der går imod de amerikanske værdier om kapitalisme og egenrådighed (TeaParty.org, u.å.). Tea Party blev altså de godes forkæmpere, som turde Side 60 ud af 96

55 gå imod staten og dens indtrængen på den private borgers rettigheder. Her blev præsident Barack Obama også udvalgt som en personificering af fjenden og den større stat. Hans politikker om forandring og hans gennemførsel af de store hjælpepakker blev opstillet af bevægelsen, som værende næsten anti-amerikansk og helt imod den konservative ånd som de selv repræsenterer. For eksempel bliver Obamas hjælpepakker erklæret ulovlige af teaparty.org (Ibid.). Tea Party bevægelsen har senere samlet sig om flere problematikker, der tager udgangspunkt i dens konservative rødder. Heriblandt Obamas sundhedsreformer, immigration og flere nationalistiske aspekter som retten til at bære våben, en ret sikret af the second amendment i den amerikanske forfatning, som dermed hænger sammen med de amerikanske nationalistiske rødder. Tea Party bevægelsen opfylder altså fuldt ud de parametre som diagnostic framing opstiller; problemidentifikation, udpegelse af syndebuk, og grundlinjer for dette. Bevægelsen har haft stort held til hurtigt at samle sig om fælles problematikker, og ligeledes været dygtige til at lave klare linier for hvem og hvad bevægelsen kæmper imod, og derfor haft et godt udgangspunkt Prognostic framing Dette afsnit omhandler Tea Party bevægelsens løsningsforslag til de problematikker udpeget under diagnostic frames. Tea Party bevægelsen har indenfor prognostic framing en række klare mærkesager, som er valgt på baggrund af de tidligere nævnte problematikker bevægelsen er imod. Ifølge Tea Party Patriots, kæmper bevægelsen for disse overordnede mål: The Tea Party Patriots mission is to restore America s founding principles of Fiscal Responsibility, Constitutionally Limited Government and Free Markets. (TeaParty.org, u.å.). Bevægelsen har altså nogle relativt klart formulerede mål for hvad der skal ændres i landet, og et ønske om at bevæge den politiske diskurs i USA i en konservativ retning, at gå tilbage til USA's rødder. Bevægelsen har desuden formået at finde en måde, hvorpå den kan få gennemført løsninger på de problemer, som dens mærkesager omhandler og dermed påvirke diskursen. Bevægelsen har fået direkte indflydelse på regeringsniveau, idet det er lykkedes dem at få flere repræsentanter og senatorer, der direkte støtter op om Tea Partys mærkesager, valgt ind i henholdsvis Repræsentanternes Side 61 ud af 96

56 Hus og Senatet, i alt 62 repræsentanter og 4 senatorer. Disse støtter op om det såkaldte Tea Party caucus, som dermed legitimt giver Tea Party som bevægelse direkte indflydelse på regeringsplan (Bachmann: About the Tea Party Caucus, 2012). I forhold til injustice framing aspektet, altså det aspekt hvor der typisk fokuseres på ofre og udnyttelsen af dette til egen vinding. Tea Party bevægelsen har i høj grad fokuseret på hvordan den almene amerikaner har lidt, idet problematikken i høj grad går på hvor uretfærdigt og uamerikansk det er, at skattepengene skal gives til dem, der ikke har fortjent det. Som Rick Santelli udtrykte det: This is America. How many of you people want to pay for your neighbor s mortgage, that has an extra bathroom, and can t pay their bills? Raise their hand! (Blumer, ). Tea Party aktivisterne følte sig selv ramt, og brugte injustice frames på en måde mange kunne relatere til. Det var ikke en enkelt person som blev eksemplet, det blev den almene hårdtarbejdende amerikanske middelklassefamilie som blev det generelle eksempel på et offer af uretfærdigheden. Tea Party bevægelsen benyttede sig ligeledes af nogle elementer af counterframing konceptet. Et eksempel herpå er debatten om Obamas sundhedsreformer, hvor Tea Party bevægelsen, igennem Sarah Palin, spandt konceptet Death panels ind i debatten. De forsøgte at nedbryde Obamas sundhedsreform ved at introducere et koncept som faktisk var faktuelt forkert (Holan, ), men som overbeviste mange om at sundhedsreformen ikke burde indføres. Tea Party bevægelsen havde desuden mange medlemmer som modsatte sig reformen, idet de troede det betød at de ville miste deres egen Medicare (se begrebsafklaring) støtte. En støtte som de selv mente at have fortjent, hvor Obamas almene sundhedsreform ville give støtte til folk som kunne opfattes som snyltere i samfundet. Tea Party bevægelsen agerer altså tydeligt inden for progonostic framing konceptet. Dette da de har flere strategier, løsningsforslag og planer, samt muligheder for at gennemføre dem, mens de samtidigt brugte sig selv som eksempel på de folk, som er blevet gjort uret. Side 62 ud af 96

57 Motivational framing Dette afsnit omhandler den igangsættende del for Tea Party bevægelsen, da motivational frames omhandler den måde hvorpå folk inspireres til at tage kampen op for en sag. Som motiverende faktor for Tea Party bevægelsens opståen, kan nævnes Santellis udbrud på live-tv. Dette blev i høj grad katalysatoren for bevægelsens egentlige opståen. Da det foregik på live på nationalt TV, og efterfølgende hurtigt blev udbredt via andre TV stationer og internettet, blev det budskab som bevægelsen samlede sig bag hurtigt alment kendt. Den efterfølgende intense mediedækning fra blandt andre Fox News betød også, at det højreorienterede samlingsråb, hurtigt blev spredt til de kredse hvori en stor del af bevægelsens demografi befandt sig. Tea Party bevægelsen har forstået at promovere en masse af de elementer, som bevægelsens konservative tilhængere typisk støtter op om, blandt andet ved udnyttelsen af cultural frames, altså frames som omhandler en nations kulturelle elementer. Her kan for Tea Party bevægelsen især nævnes nationalisme og patriotisme, som slås op som et vigtigt element for bevægelsen. Den henvender sig til den hårdtarbejdende middelklasse amerikaner. Tea Partys navn, som er en direkte henvisning til en for amerikanerne meget vigtig historisk begivenhed, nemlig Boston Tea Party. Den 16. december, 1773, samlede flere hundrede borgere fra Boston sig, flere af disse forklædt som indianer, for at smide teen fra tre engelske skibe i havnen. Dette var i protest mod nye skatter indført af briterne, som stred imod den aftale amerikanerne havde med England om, at skatterne skulle fastsættes og styres af selvvalgte repræsentanter. Det er en vigtig symbolsk begivenhed i amerikansk historie, og repræsenterer både kamp mod overmagten, og var en vigtig katalysator og nu et symbol for den amerikanske uafhængighedskrig (Boston Tea Party, 2008). Begivenhedens symbolik udnyttes også af flere Tea Party tilhængere, idet udklædning i indianer kostumer ofte bruges til rallier og lignende for at vise de patriotiske bånd. Ved at henvise til denne begivenhed som er almen lære i amerikanske skoler, benyttes tydelige patriotiske og nationalistiske motivationselementer, da bevægelsen sammenligner sig selv og sin egen kamp, med den som det originale Boston Tea Party repræsenterer. Denne form for nationalistisk fokus appellerer i høj grad til den konservative højrefløj, som netop går ind for de gamle amerikanske værdier. Det henvender sig desuden til alle, der anser sig selv for værende patrioter, idet de historiske Side 63 ud af 96

58 sammenligninger er så tydelige. Bevægelsen har ligeledes brugt det, at de har marcheret mod Washington, hvilket har en national symbolsk betydning bag sig, idet dette er en typisk taktik for bevægelser i USA. Begrebet March on Washington stammer fra Borgerrettighedsbevægelsens kamp mod uretfærdighed. Det er en nationalistisk og patriotisk cultural frame, der repræsenterer kampen mod uretfærdighed og der er et stærkt signal at sende, når man går direkte til landets styrende organ.. I en undersøgelse lavet af Pew Research Center ses det at 51% af dem der er enige med Tea Party bevægelsen eller er medlem af denne, betegner sig selv som værende mere patriotiske end de fleste, i forhold til den generelle befolkning hvor det kun er 33 % der vil betegne sig selv sådan. 75 % af Tea Party tilhængerne fremviser normalt det amerikanske flag, i deres bil, hjemme eller lignende, i modsætning til kun 58 % af den generelle befolkning. (Pew Research Center, ). Ydermere har Tea Party bevægelsen ligeledes et stærk religiøst fokus, idet store dele af deres tilhængere på den konservative højrefløj i høj grad består af stærkt troende kristne. I samme undersøgelse fra Pew Research Center, ses det at 49% af dem der er enige med Tea Party bevægelsen eller er medlem, går i kirke eller tilsvarende, ugentligt eller mere, i forhold til kun 38 % af den generelle befolkning. (Ibid.) De kristne værdier sættes derfor også ofte i fokus. Blandt andet er der væsentligt større modstand mod ting som abort og homoseksuelle-vielser blandt Tea Party tilhængere end der er i USA generelt. I en undersøgelse foretaget af New York Times vises det for eksempel at kun 16% af de adspurgte Tea Party tilhængere synes homoseksuelle-vielser skal tillades, mens dette tal er på 39% blandt de generelt adspurgte. (The New York Times, ). Ligeledes viser en Gallup undersøgelse, at 65% af Tea Party tilhængerne er pro life, hvilket vil sige at de er imod abort, mens dette tal kun er på 46% blandt den almene befolkning. (Gallup, ). Ved at slå sig op på disse store generelle kulturelle aspekter formår Tea Party bevægelsen at skabe sig en bred demografi, som giver grundlag for stor opbakning. Da bevægelsen samtidigt formåede at tiltrække sig stor medieopmærksomhed, og dermed sprede budskaberne ud til sin demografi, betyder det at bevægelsen har haft gode forudsætninger for at forøge sin popularitet. Ved at gøre den almene amerikaner som de appellerer til, til ofrene de kæmper for, skabte de stor motivation blandt disse til at støtte op om Tea Party sagen. Side 64 ud af 96

59 Tea Partys core framing tasks har derfor spillet ekstraordinært godt sammen. Ved at opstå som reaktion mod nogle af de ting som finanskrisen medførte var det nemt for Tea Party bevægelsen at udpege problemer og en syndebuk som bevægelsen kunne samles om. Bevægelsen forstod at udnytte dette, og ved at stable konkrete strategier til løsningsplaner for problemerne på benene, gjorde bevægelsen sig til en reel faktor på den amerikanske politiske scene. Bevægelsen skabte samtidigt stort genhør blandt befolkningen, blandt andet ved at agere som politisk modvægt til de forandringer som Obama administrationen stod for, og de forstod at appellere og motivere de rette demografiske grupper til at støtte deres konservative kurs. De udnyttede den store mediedækning, og spillede på brede symbolske værdier, mens de stod frem ofrenes forkæmpere. Med deres klare opstilling af godt og ondt, hvor Obama er den store fjende, gjorde de det nemt for befolkningen at tage stilling til deres sag, om man var enten for eller imod dem Opretholdelsen af Collective action frames Som nævnt i teoriafsnittet skal en collective action frame, en bevægelses grundlag, anses som værende troværdig, for at den kan blive populær. De tre kriterier for troværdighed er beregnelighed, dokumentation samt bagmændenes troværdighed. Tea Partys troværdighed vil her analyseres Beregnelighed Tea Party bevægelsen har været hurtig til at udvælge sine målsætninger, og har haft et konsistent forhold til disse. De har holdt fast på deres meninger og kæmpet for deres sag, og har virkelig demonstreret deres engagement til disse. Eksempelvis stod Tea Party bevægelsen fast da Obama ville hæve USA's gæld loft, og deres støtter i Kongressen stemte blankt nej. Det lykkedes Tea Party bevægelsen at holde forslaget nede i meget lang tid, og det gik først igennem da flere moderate republikanere tilsluttede sig forslaget (Schneider, ). Idet Tea Party bevægelsen repræsenterer en ydre fløj i det politiske spektrum, betyder det også at de har været mindre tilbøjelige til at indgå kompromisser og søge støtte blandt de moderate. Bevægelsen har altså gennemgående været i stand til at stå fast på sine mærkesager, hvilket har betydet at tilhængerne har haft nemmere ved at stå bag den, da der ikke afviges meget fra den lagte kurs. Et problem bevægelsen kunne havde i forhold til beregnelighed, er at den ikke har en umiddelbar gennemsigtig natur. Da Side 65 ud af 96

60 bevægelsen ikke har en officiel ledelse og er spredt i flere mindre fraktioner, (Williamson m.fl., 2011:28) betyder det, at de meninger og sager der ligges for dagen nemt ville kunne afskrække tilhængerene fra bevægelsen, idet det bliver sværere at skabe en konsekvent kurs. Dette har Tea Party dog formået at undgå trods sin splittede natur. Det skyldes blandt andet den store mediedækning bevægelsen har fået, da denne lige fra starten af har spredt de samme problematikker og budskaber til alle fraktionerne i landet. De nuværende tilhængere har altså samlet sig ud fra de samme budskaber landet over Dokumentation Tea Party bevægelsens brug af dokumentation har været af svingende kvalitet. En stor del af deres sager og emner er baseret på fakta, men bevægelsen har dog ligeledes gjort brug af falske påstande og skabt usande rygter. Her kan for eksempel nævnes de famøse Death Panels. De er usaglige, men Sarah Palin har igennem Tea Party alligevel formået at overbevise mange om deres sandhed, og på den måde fået lavet en utrolig stærk counterframe til Obamas sundhedsreform. Ifølge PolitiFact troede omkring 30% af den amerikanske befolkning på at det var sandt allerede en uge efter begrebet blev introduceret, PolitiFact kalder det ligeledes en af de største løgne i 2009 (Holan, ). På dette punkt har Tea Party altså nogle problemer, for selvom de formår at overbevise store dele af befolkningen om deres påstandes sandhed, er det yderst underminerende for en bevægelses troværdighed når disse påstande kan modbevises rent faktuelt Frontfigurerne og organisatorernes troværdighed Idet Tea Party bevægelsen ikke har nogen officielle frontfigurer, men i stedet har en række prominente skikkelser som ofte præsenterer sig selv som fortalere for bevægelsen, vil der her fokuseres på nogle af disse. Sarah Palin er en af de mest prominente Tea Party personligheder i den offentlige debat. Efter hendes periode som vicepræsidentkandidat er hun blevet alment kendt i USA. Som netop nævnt var det Sarah Palin, der introducerede Death Panels og fik 30% af amerikanerne overbevist om Death Panels eksistens. Hun må derfor havde haft en enorm troværdighed blandt Tea Party bevægelsen og den brede befolkning. Glenn Beck, tidligere meningsdanner med eget show på Fox News, har ligeledes været Side 66 ud af 96

61 en yderst betydningsfuld Tea Party fortaler. Han var vigtig for udbredelsen af Tea Partys budskaber, og havde, på grund af sit show på Fox News, en særlig mulighed for at ytre sin forståelse af Tea Partys meninger. Han har på denne måde haft stor betydning for hvordan Tea Partys tilhængere har fået og fortolket bevægelsens budskaber. Glenn Becks show var et at de mest sete på Fox News (Pew Research Center, ), og han havde længe før Tea Party bevægelsen et stort publikum som lyttede til ham og hans meninger på mange områder. Så da han tog Tea Party sagen op var det overfor et publikum som kendte og stolede på ham. Så det at han har støttet op om Tea Party bevægelsen lige fra begyndelsen (Wilentz, ) har sandsynligvis været en stor mobiliseringsfaktor for mange af dem som nu udgør Tea Partys tilhængerskare. Michelle Bachman er endnu en prominent Tea Party skikkelse. Hun introducerede Tea Party Caucus i Repræsentanternes Hus (Bachman: About the Tea Party Caucus, 2012). Idet at hun etablerede Tea Partys Caucuset i Repræsentanternes Hus, skaber det troværdighed omkring hende som en form for officiel repræsentant for Tea Party. Tea Party bevægelsen opfylder til dels disse tre kriterier for bevægelsers popularitet og overlevelse. Selvom deres fortalere ikke alle har deres argumentationer baseret på fakta, formår Tea Party bevægelsen at opnå en reel troværdighed, hvilket blandt andet kan ses i deres store vælgertilslutning. Men bevægelsens troværdighed og heraf følgende succes ses måske især fordi bevægelsen i sidste ende er meget konsekvent omkring dens ytrede meninger og mærkesager. For så længe man ved præcis, hvor man politisk har Tea Party, og kan regne med konsekvente udsagn og ageren herefter, skaber dette en stabilitet, som giver troværdighed Delkonklusion Tea Party bevægelsens popularitet kan altså forklares ud fra disse observationer. Tea Party bevægelsens opståen som direkte modsvar til Obama administrationens finanspolitik gjorde det muligt for dem at samle en stor mængde tilhængere hurtigt. Bevægelsens fokus på konservative kapitalistiske værdier, og dens hurtige og gode evne til at stable konkrete løsningsforslag på benene, appellerede til mange konservative som i lyset af finanskrisen ønskede en tungere politisk modvægt til Obama. De ønskede at trække den politiske debat mod højre. Ved samtidigt at appellere til folk ud fra nationalistiske, patriotiske og religiøse værdier formåede Tea Party at samle endnu flere under sit banner, idet anvendelsen af cultural frames henvendte dem til et endnu større Side 67 ud af 96

62 publikum. Det at bevægelsen blev dækket intensivt lige fra starten af medierne, betød ydermere at Tea Party bevægelsen fik mulighed for at brede sig. Bevægelsen voksede sig større og mere indflydelsesrig grundet dygtige valg af mærkesager og budskaber, og spredte sig gennem medierne til hele landet meget hurtigt. Cultural frame aspekternes brede appel har hjulpet betydeligt her. At bevægelsen herefter har formået at handle konsekvent og overbevisende i sin ageren i forhold til disse mærkesager, har blot yderligere bevist at den var troværdig og reel i sine intentioner, og dens relativt brede appel er blot blevet styrket yderligere idet tvivlere har kunnet forholde sig klart til den, og måske herefter støttet op om den. Tea Party har altså formået at vokse sig populær ved en kombination af velvalgte mærkesager som appellerede til et bredt demografi som ikke følte sig repræsenteret af Obama administrationen. Samt ved at få stor medieopmærksomhed omkring sig, og herefter at handle konsekvent og forudsigeligt ud fra mærkesagerne. Dette har tiltalt en større befolkningsgruppe og givet dem motivation til at støtte op om Tea Party og kæmpe for deres sag Sammenkobling af analyser Collective action theory og Collective action frame I det følgende afsnit vil analysen af Tea Party ud fra Collective action theory og Collective action frame blive sammenkoblet for at give en samlet forståelse af hvordan Tea Partys popularitet blev skabt. Ud fra Tarrows Collective action theory vurderer vi, at Tea Party bevægelsen er opstået på grund af ændringerne i den politiske struktur, afdækningen af allierede i form af velhavende interesseorganisationer og det konservative opmærksomheds- og mobiliseringsplatform Fox News. Konkret udarter analysen sig i: Ændringerne i den politiske struktur skaber politiske åbninger i form af; tilskyndelse til sociale bevægelser, incitamenter til én konservativ modreaktion, offentligt tilgængelige etablerede konservative allierede og et let påvirkeligt republikansk parti. De politiske åbninger skabte incitamenter til dannelsen af en konservativ social bevægelse. Solidaritet og mål blev skabt på baggrund af ændringerne i den politiske åbning og Fox News, hvilket gav Tea Party den nødvendige bevidsthedskonsensus. Fox News gav Tea Party den vigtige opmærksomhed, der til at begynde med er Side 68 ud af 96

63 livsvigtig for en social bevægelses opståen de blev en mobiliseringsfaktor. Men Fox News gik videre end det, og gav med henhold til Tarrows teori, uhørt meget positivt dækning. En partiskhed fra et nationalt medie, som Tarrow ikke tog højde for. Ud fra collective action frame har vi vurderet at Tea Partys opståen og popularitet skyldes deres sags velvalgte hovedfokus, ud fra den politiske kontekst, bevægelsens smarte brug af medierne til at udbrede deres synspunkter, og deres anvendelse af brede kulturelle grundlag for mange deres formulerede mål. Ydermere har bevægelsens evne til at overholde egen agenda uden at gå på kompromis, og deres markante fortalere betydet at den blev nem at forholde sig til. Ideelle forhold for collective action frame: Obamas finanspakker gav et problem at samles om (Diagnostic) Obama repræsenterede problemet (Diagnostic/adversarial) Bevægelsen havde reelle løsningsforslag til løsning af problemerne, og har fået mulighed herfor (Prognostic) Mange ramt af problemet, og kunne derfor samles om løsning (Prognostic/injustice) Medierne udbredte deres sag (Motivational) Bred appel ved anvendelse af kulturelle samlingspunkter (Motivational/cultural) Opretholdelsen af deres collective action frame: Konsekvente i deres valg af sager, og standpunkt i forhold til disse Været overbevisende i deres retorik Haft fortalere som folk kunne forholde sig til, men som ikke direkte kan holdes ansvarlige for bevægelsen Delkonklusion Tea Party bevægelsens opståen skyldes, at de har formået at udnytte den liberale tidsånd illustreret i den økonomiske diskurs i Washington, til at samle sig som en konservativ modreaktion. De har anvendt sig af et opstillet fjendebillede af den nyvalgte Præsident Obama, der var personificeringen af de nye politiske strømninger, til at samle en Side 69 ud af 96

64 generation af ældre konservative vælgere omkring et fælles mål et mål, de i stigende grad følte ikke blev repræsenteret af det Republikanske Parti. De slog sig dygtigt op på de rette konservative kulturelle værdier og afspejlede denne tydelige konservative kurs i deres handlinger, hvilket forstærkede deres tiltrækningsevne blandt konservative. Udbredelsen af disse foregik primært på det konservative Fox News, der påtog sig rollen som Tea Party bevægelsens primære mobiliseringsplatform. Her gav meningsdannere deres klare politiske opbakning til bevægelsen og gav den mediedækning, der er vital for en bevægelses opståen. Ydermere agerede Fox News ukarakteristisk partisk for et nationalt medie, i form af deres vedvarende positive mediedækning, der fortsatte længe efter Tea Partys bevægelsens reelle nyhedsværdi ophørte. Dette gav Tea party bevægelsen en særlig mulighed, som andre sociale bevægelser er for uden. Denne mulighed for mobilisering. styrkelsen af en bevidsthedskonsensus og eksponering af deres faste kompromisløse overbevisning og retorik, forstod Tea Party at udnytte til fulde og heri er det primære grundlag for Tea Party bevægelsens hurtige og vedvarende popularitet Magtanalyse Denne analyse vil forsøge at kortlægge hvordan Tea Party bevægelsens udvikling, fra opståen til popularitet, har været med til at give bevægelsen en magt over det Republikanske parti. Dette vil undersøges ved at se på de tre magtdimensioner; bevidsthedskontrollerende, indirekte og direkte magt. Dette gøres idet der forudsættes at hver magtdimension er afhængige af hinanden. Der vil først undersøges den bevidsthedskontrollerende magtudøvelse, som Tea Party udøver over de amerikanske borgere, primært de republikanske vælgere. Derefter undersøges hvorledes denne, giver Tea Party bevægelsen en indirekte magt, som primært udøves ved dagsordenssættende magt. Til slut undersøges hvorledes disse to magtudøvelser, giver Tea Party en mulighed for at udøve en direkte magt over det Republikanske Parti. Der startes med at undersøge den bevidsthedskontrollerende magt, da det vurderes at de to resterende magtdimensioners udøvelse fungerer bedst med denne forforståelse Bevidsthedskontrollerende magt I dette afsnit undersøges hvorledes Tea Party bevægelsen udøver en Side 70 ud af 96

65 bevidsthedskontrollerende magt over det Republikanske Parti. Bevidsthedskontrollerende magt ses som en ændring af virkelige interesser, til oplevede interesser. Da den bevidsthedskontrollerende magt er usynlig for den, den bliver udøvet overfor, kan den være svær at påvise. Dog er det muligt at drage paralleller mellem en påvirkning og en ændring, hvilket der vil gøres ved at se først på hvordan Tea Party fremstiller sig selv som nationalistiske kristne, samt mediernes eksponering af Tea Party. Herefter ses på ændringer i hvordan amerikanere identificerer sig rent ideologisk Tea Partys selviscenesættelse Tea Party bevægelsen har helt fra deres begyndelse været gode til at tiltrække folk og nå ud til den amerikanske befolkning. Medierne har især været med til dette, men Tea Party har også være gode til at iscenesætte sig selv. Tea Party henvender sig især til den amerikanske hårdtarbejdende middelklasse. Dette gør den ved bl.a. at trække på den amerikanske nationalisme ogpatriotisme. Som nævnt tidligere stammer navnet Tea Party fra The Boston Tea Party fra 1773, som er et vigtigt symbol for kampen mod overmagten. At bevægelsens navn netop referer til en sådan symbolsk begivenhed i amerikansk historie tiltrækker mange patrioter og amerikanere på den konservative højrefløj, som går ind for de gamle amerikanske værdier. Som der står på Tea Party Patriots hjemmeside: A community committed to standing together, shoulder to shoulder, to protect our country and the Constitution upon which we were founded! (Tea Party Patriots; 2012) Som nævnt tidligere betegner en størstedel af Tea Party tilhængere og aktivister som værende mere patriotiske end gennemsnittet. Ligeledes er mange af deres konservative tilhængere mere kristne end den generelle befolkning, og Tea Party har især været gode til at associere sig med den kristne religion og dens værdier. Tea Party bevægelsen ser, som nævnt, sig selv, som repræsentanter for de rigtige amerikanere og påvirker altså befolkningen ved iscenesætte sig selv sådan, så hvis man er en rigtig amerikaner, må man støtte op om bevægelsen Medier som meningsdannere En kendetegnende karakteristika i den amerikanske mediestruktur er de såkaldte meningsdannere. Meningsdannerne eller pundits (Skocpol m.fl., 2012:124) er Side 71 ud af 96

66 værter af programmer, der typisk giver deres egen fortolkning af en given nyhed eller emne. Brugen af meningsdannerer er især typisk for den højreorienterede Fox News. Dette kan give seeren en vis misinformation eller forvirring om hvad der er fakta. En undersøgelse lavet af WorldPublicOpinion.org om misinformation og valget i 2010 (World Public Opinion; ) viste at dem der så Fox News dagligt var mere misinformeret end folk der ikke så det. I forhold til andre amerikanere, var de mere overbevist om at:...most economists estimate the stimulus caused job losses (8 points more likely), most economists have estimated the health care law will worsen the deficit (31 points), the economy is getting worse (26 points), most scientists do not agree that climate change is occurring (30 points), the stimulus legislation did not include any tax cuts (14 points), their own income taxes have gone up (14 points), the auto bailout only occurred under Obama (13 points), when TARP came up for a vote most Republicans opposed it (12 points) and that it is not clear that Obama was born in the United States (31 points). (World Public Opinion; ). Flere af Fox News meningsdannere meget konservative såsom fx Glenn Beck, Bill O'Reilly og Sean Hannity og udlægger altså en sådan version af forskellige sager. Udover dette har TV-stationen, som nævnt, været en stor Tea Party fortaler og bevægelsen har fra deres begyndelse fået stor mediedækning på kanalen. Bl.a. Tea Partys rallies blev tæt fulgt af TV-stationen. En undersøgelse lavet af Democracy Corps viser at 75 % af de adspurgte Tea Party tilhængere synes godt om Glenn Beck og ud af disse synes 57 % meget godt om ham. De synes derudover at Fox News var den eneste nyhedskilde man kunne stole på og Beck, O'Reilly og Hannity blev set som folk, der turde sige sandheden og underbygger deres argumenter med fakta. Tea Party tilhængerne så Beck som en lærer : who teaches people history and puts himself at risk because he exposes the truth. (Democracy Corps, ). I en undersøgelse lavet af Public Policy Polling fra 2010 viste at 74% af republikanerne og 75% konservative mente at Fox News var troværdige, mens kun 23% af republikanerne og 22% af konservative mente det samme om CNN. 49% af alle amerikanere mente at Fox News var troværdige. (Debnam, 2010). Side 72 ud af 96

67 På trods af den konservative hældning på Fox News, anser et stort flertal af republikanere og Tea Party tilhængere, Fox News fremlægning af nyhederne som sandheder. Fox News fungerer altså som en form for socialiserings faktor for denne gruppe og påvirker derved gruppens forståelse for visse sager. Dette gør altså at en stor del af den amerikanske befolkning kan blive misinformeret om forskellige sager og på den måde få nogle interesser som de måske ellers ikke ville have. Skocpol og Williamson bemærker: American voters can be slow to figure out complicated policy issues, especially when they are fed misleading information by major media outlets. (Skocpol m.fl., 2012:187) Kritik af Tea Party bliver fremlagt, som en kritik af seeren selv. Som Bill O'Reilly udtrykker det: Generally speaking, they look down on the folks (Tea Partiers, red.), they think you are dumb. (Skocpol m.fl, 2012:137) Der bliver altså skabt et os og et dem (Ibid.,137) og som Glenn Beck også sagde det: This is Tea Party. This is you and me. (Skocpol m.fl., 2012:136) Som et eksempel på denne påvirkning, kan nævnes fremlægningen af the Affordable Care Act. Mange ældre blev påvirket af Tea Party og andre GOP-relaterede grupper, idet Tea Party er stærkt imod Obama og sundhedsreformen, og derfor har spredt ideer til befolkningen om the Affordable Care Act. (Ibid.,163). Skocpol og Williamson bemærker: Older Americans, for example, have been the demographic group most opposed to the Affordable Care Act of 2010, with many of them telling pollsters that they fear death panels or think that health reform for all Americans will result in sharp cuts to Medicare. (Skocpol m.fl, 2012:163). Misledende information direkte fra Tea Party og medier om forskellige sager, f. eks the Affordable Care Act, gør at mange bliver påvirket til at tro noget andet end de måske ville have gjort hvis de havde fået hele sandheden. At meningsdannere prøver at identificere seeren og sig selv med Tea Party bevægelsen, kan også spille ind i folks syn Side 73 ud af 96

68 bevægelsen og dens sager. Specielt da mange af deres tilhængere ser meningsdannernes ord som sandheden Højredrejning Tea Party bevægelsens holdninger bygger oftest på den konservative ideologi. For at undersøge hvorledes Tea Party har påvirket de amerikanske borgeres holdninger, vil der ses på hvordan amerikanerne identificerer sig ideologisk. Gallup-undersøgelsen Political Ideology, Stable Conservatives Leading (Gallup, ) viser hvorledes den amerikanske befolkning identificerer sig, rent ideologisk, igennem årene. På figuren nedenfor ses således en oversigt over hvordan de amerikanske borgere fordeler sig ideologisk siden 1992 og frem til Her ses det, at den konservative ideologi var nede på et rekordlavt niveau mellem 2006 og 2008, på kun 37%. Det ses således også, at den liberale ideologi, oftest tillagt Demokraterne, var på et rekordhøjt niveau omkring 2008, på 22%. Udviklingen der viser sig i årene efter dette, viser at den konservative ideologi stiger blandt de amerikanske borgere, og ligger i starten af 2011 på 41%, hvilket er den højeste procent i 20 år. Den er altså steget 4% siden Tea Partys fremkomst i Figur 6 - US Political Ideology Half Year Update (Gallup, ) Side 74 ud af 96

69 Blandt de amerikanere der identificerer sig som republikanere, ses også en klar tendens til at den konservative ideologi vinder til i løbet af de sidste fire år. Som det ses på figur 7, er der i starten af 2011 hele 72% af alle republikanske borgere, der identificerer sig som konservative. Dette er til sammenligning med kun 24% moderate og rekordlave % liberale. Den konservative ideologi ses også som værende den største, inden for de republikanske linjer, og er vokset siden starten af 00 erne. Figur 7 - US Political Ideology - Recent Trend Among Republicans (Gallup, ) En anden Gallup-undersøgelse viser at ud af de republikanske vælgere, beskriver 18% sig som meget konservative, 53% som konservative og kun 29% som moderate/liberale ( Gallup: ). Blandt independents, er den konservative ideologi gået op med hele 5% fra før Tea Party bevægelsens opståen i Dette viser at de mange nye konservative på landsplan, ikke blot er republikanere der bliver mere og mere konservative, men at også amerikanere, der ikke umiddelbart faldt under demokrat eller republikaner, bliver mere konservative. Side 75 ud af 96

70 Figur 8 - US Political Ideology: Recent Trend Among Independents De sidste år er der altså blevet flere amerikanere der tilslutter sig den konservative ideologi, som primært er den der præger Tea Party bevægelsen. En undersøgelse fra Gallup viser at 42% af amerikanere mener at det er meget vigtigt at det Republikanske parti lytter til Tea Party bevægelsens ideer, og 29% mener det er vigtigt. Ud af de republikanske vælgere, mener hele 53% at det er meget vigtigt, og 35% at det er vigtigt. Der er altså både en stigning i konservative amerikanere og en stor del af amerikanere der mener at Tea Party bevægelsen er vigtige for republikanerne (Gallup: ). Som det kan ses ud fra de forskellige undersøgelser er der siden Tea Partys fremkomst i 2009, sket en højredrejning i den amerikanske befolkning. Amerikanere der støtter den konservative ideologi, er gået op med hele 4 % siden Tea Partys fremkomst i Tea Party har været gode til at fremstille sig selv som de rigtige amerikanere og har fået mange til at støtte op omkring dem ved at spille på folks nationalistiske og religiøse følelser. Den misledende information fra Tea Party, blandt andet gennem Fox News, og at meningsdannere prøver at identificere seeren og sig selv med Tea Party bevægelsen, kan have været med til at få folk til at støtte op om deres sag og blive mere Side 76 ud af 96

71 konservative. Fox News formår at skabe denne påvirkning i det kanalen ses, som upartisk af mange Tea Party tilhængere og kanalens meningsdannere anses som meget troværdige. Folks virkelige interesser kan altså være blevet påvirket således at de har fået nogle andre oplevede interesser Indirekte magt I dette afsnit vil undersøges hvorvidt Tea Party bevægelsen udøver en indirekte magt over det Republikanske parti. Dette gøres primært ved at undersøge Tea Partys mulighed og succes for at sætte en politisk dagsorden. Der tages derfor udgangspunkt i Tea Partys medieeksponering, og brug af denne til at ændre debatten. Tea Party bevægelsens indirekte magt over det republikanske parti kommer bedst til udtryk i deres mulighed for at påvirke hvilke sager der bliver sat på dagorden på den politiske scene, og dette afsnit vil derfor fokusere på Tea Partys indirekte magt ved det første, dagsordenssættende filter. Tea Party bevægelsen har været enormt dygtige til at sætte spotlyset på forskellige sager, hvilket også har gjort at det Republikanske Parti har været nødt til at arbejde videre med disse sager, for blandt andet at tilfredsstille deres vælgere. Vi vil undersøge denne magtdimension ved at kigge på situationer hvor det Republikanske Parti har været nødtvunget til at gøre Tea Party bevægelsens dagsorden eller holdningssæt til deres eget Tea Party og medierne Som nævnt tidligere har Tea Party formået at få utrolig meget opmærksomhed i de amerikanske medier. Og især tv-kanalen Fox News og andre konservative medier har været med til at udbrede Tea Party til hele landet. (Skocpol m.fl, 2012:166) Tea Party har formået at udbrede deres budskab og med stor mediedækning af klagepunkter såsom big government spending, hjælpepakkerne, og ObamaCare har de hjulpet Republikanere og konservative med at ændre debatten på den nationale agenda. (Ibid., s.160) People stopped talkning about Obama and change we can believe in and started talkning about government tyranny. (Skocpol m.fl., 2012:160) Tea Party er gode til at anvende sags-hæmmende strategier, ved blandt andet at skabe skandaler og kontroverser mod deres modstandere. Dette gøres igennem Fox News. I det amerikanske mediebilledede giver netop sådanne historier hurtigt genklang i andre Side 77 ud af 96

72 medier, da de andre 24-timers nyhedskanaler typisk vil tage historien op (Ibid.,126). Men også de tidligere nævnte konservative interesseorganisationer, som i samarbejde med Tea Party bevægelsen, var med til at ændre debatten. Dette har de gjort bl.a. ved at sponsorere såkaldte Issue Ads, åbent støttet kandidater og kommet med fyrige udtalelser. Alt dette for at få valgt netop deres slags kandidat (Ibid.,166). Og selvom de knap så konservative medier var en smule langsomme til at udbrede the Tea Party story, kom historien i sidste instans ud stort set som de konservative interesseorganisationer ville have det (Ibid., s.124) Tea Party er nemlig blevet en yndling blandt de konservative medier i USA (Ibid.,124). Al denne positive mediedækning fra de konservative medier, har altså været med til at sætte nogle bestemte sager på dagsordenen og i et bestemt lys, som har drejet den Republikanske debat til højre, påvirket vælgerne og i sidste ende politikerne Den nye debat En tendens der især sås efter valget i 2010, var en højredrejning af det Republikanske Parti. De nyindvalgte republikaneret, var langt mere konservative end de tidligere republikanere (Skocpol m.fl., 2012:169) Hele 77% af de nye republikanere, var mere højreorienterede end de tidligere siddende republikanere, og de fleste af disse var da også støttet af Tea Party. (Ibid.,170) Ved at have mange kandidater i Kongressen, kan Tea Party altså være med til at sætte dagsordenen her. Tea Party skaber altså denne drejning i debatten, som i sidste ende viser sig, i form af at det Republikanske parti må rykke med, hvis de vil appellerer til det vælgersegment. (Ibid.,155). Især kandidaterne til Repræsentanternes Hus må appellere til dette store segment da de skal til valg hvert andet år og derfor er i konstant valgkamp. Tea Party påtager sig altså rollen som den dagsordenssættende faktor, og viser klart de republikanske politikere at de skal følge Tea Party dagsorden, for at sikre deres fortsatte sæde i Kongressen(Ibid.,157) Side 78 ud af 96

73 Figur 9 - Partisan Shifts in the House of Representatives from 2010 to 2011 (Skocpol m.fl., 2012: s. 169) På figuren ovenfor ses en skala over hvor liberal eller konservativ republikanerne og demokraterne er, sammenlignet med Tea Party kandidater. Her ses det netop, at af de republikanere der blev i Kongressen efter valget i 2010, er de fleste konservative, og især de nyvalgte republikanske kandidater ligger til den konservative side af skalaen. Denne højredrejning ses ikke kun i Kongressen, men også i medierne, hvor flere debattører på TV snakker om how much to slash from the federal budget, rather than focusing on job creation in a sluggish economy. (Skocpol m.fl., 2012:185). Drejningen kom også især til udtryk i valgkampen i 2010, da tidligere Præsident George W. Bushs bailout plan pludselig blev et af de store debat emner. I 2008, da den økonomiske krise truede, fremsatte daværende præsident Bush en plan for at redde bankerne. (CNN, ). Planen var en hjælpepakke på 700 milliarder dollars, som skulle redde banker, og i sidste ende redde den amerikanske økonomi (Sahadi, ). Planen blev stemt igennem Senatet, med blot 25 stemmer imod herfra 15 republikanere (MacIntyre, ). Men efterfølgende har især Tea Party kæmpet netop med dette for øje. Tea Party Express skriver, som en af deres seks missioner, No more bailouts (Tea Party Express: Mission, ). Side 79 ud af 96

74 De 33 republikanske senatorer der stemte for denne plan, blev ved valget i 2010 nød til at forsvare denne stemme, for at overleve i den politiske verden, idet kun 26% af republikanere stadig støttede hjælpepakken (News Max, ). Under valgkampene i 2010 oplevede en senator at blive buhet af, for at have stemt for hjælpepakken, og flere andre blev stemplet som forrædere af partiet for deres stemme (Ibid.). Tea Party har altså fået drejet debatten blandt republikanere i hele landet, således at den konservative ideologi styrer denne. Som det bl.a. sås i bailout eksemplet er det blandt mange republikanere ikke længere accepteret med de store hjælpepakker og Tea Party fik i 2010 formået at dreje debatten negativt hen på senatorerne der stemte for. Også deres massive mediedækning i de konservative medier, har været med til at sætte nogle bestemte sager på dagsordenen og i et bestemt lys, som har drejet den nationale debat til højre, påvirket vælgerne og i sidste ende politikerne. Ved at have fået mange kandidater ind i Kongressen, kan Tea Party også være med til at sætte dagsordenen her Direkte magt Dette afsnit vil forsøge at kortlægge hvorledes Tea Partys popularitet giver bevægelsen en direkte magt over det Republikanske Parti. Dette vil gøres ved at undersøge de fire punkter som Robert A. Dahl opstiller i sin artikel The Concept of Power. Altså de instanser og redskaber som Tea Party har til rådighed for at udøve magt over republikanerne, samt omfanget og muligheden for en succesfuld magtudøvelse overfor republikanerne. Herefter tages der udgangspunkt i nogle konkrete sager, bl.a. the debt-limit crisis, og der undersøges hvorledes beslutningsprocessen er foregået, og hvordan Tea Party har benyttet sig af instanser og redskaber til at udøve magt Tea Partys instanser, redskaber, omfang og mulighed for direkte magtudøvelse Tea Party bevægelsen har for det første mange ressourcer til rådighed, i form af de mange medlemmer på lokalt plan. Her tæller Tea Party op mod aktivister, i foreninger over hele landet, og hele 46 millioner tilhængere (Skocpol m.fl., 2012:22). Disse personer, over hele landet, kan benyttes som en påvirkende faktor, både ved valg, men også som en form for watch-dogs (Ibid.,156). Disse watch-dogs fungerer Side 80 ud af 96

75 således at enkelte medlemmer i en lokal Tea Party gruppe får til opgave at holde øje med hvad deres kongresmedlem foretager sig. Dette sker, som beskrevet af Skocpol og Williamson, ved at grupper som f. eks. FreedomWorks... offered local Tea Partiers new tools, by setting up websites where they could track legislators in real time and fire off complaints about thing they did not like (Skocpol m.fl., 2012:178). Men det er ikke kun Tea Party-støttede kandidater, der oplever denne overvågning; moderate republikanere oplever at blive anset som deciderede targets, på lister over hvilke kandidater der skal erstattes med Tea Party kandidater. (Tea Party Express: Political Action, ) Dette ses af Tea Party som deres forsøg på at diciplinere politikerne til at følge, hvad Tea Party mener. (Skocpol m.fl., 2012:179) Tea Partys ressourcer strækker sig dog over mere end blot deres folkelige opbakning. Bevægelsen benytter sig også af støtte fra forskellige grupper, som stiller endnu flere ressourcer til rådighed. The bottom line for the Tea Party's impact on congress and on state legislatures lies in its capacity to coordinate national pressures from wealthy funders and ideological advocates with contacts from grassroots Tea partiers who have a reputation for clout in local districts. (Skocpol m.fl., 2012:183) Disse wealthy funders er for eksempel PACs, som FreedomWorks, Tea Party Express og Americans for Prosperity. Disse PACs stiller penge til rådighed for kandidater, imod en forståelse af at kandidater følger bevægelsens politiske ønsker. Disse kandidater er kongresmedlemmer og guvernører som tilslutter sig bevægelsen, og som bevægelsen støtter op om. De fleste af disse er medlemmer af Tea Party Caucus. Dette caucus har 66 medlemmer, hvorfra 62 af disse er republikanere der sidder i Repræsentanternes Hus, hvor republikanerne har i alt 242 medlemmer. Fire af Tea Party Caucus medlemmerne sidder i Senatet, hvor republikanerne har 47 medlemmer. Men udover disse caucus medlemmer, er der flere kongresmedlemmer, og guvonøre, som er støttet af Tea Party og deres fonde. Formanden for PACen FreedomWorks, Dick Armey, er tidligere politiker, og har været majority leader for det Republikanske Parti (FreedomWorks: Chairman Dick Armey, ). Umiddelbart efter valget i november 2010, afholdt organisationen Side 81 ud af 96

76 FreedomWorks en Tea Party retreat (Skocpol m.fl., 2012:173). Ved denne lejlighed blev alle nyvalgte kongresmedlemmer inviteret, til en form for forelæsning om... how to stay true to their small-government principles, and avoid being co-opted by current GOP House leaders... (Skocpol m.fl., 2012:173). Organisationen Americans for Prosperity der er grundlagt af Koch-brødrene, som er medejere af USAs næststørste olie og gas firma. Americans for Prosperity afholdt en rally, lignende FreedomWorks retreat. Ved denne rally samledes en stor menneskemængde uden foran Capitol Hill, og råbte We re watching (Skocpol m.fl., 2012:174). Den ene af Koch-brødrende, David Koch, mødte op for at lobbye kongresmedlemmer til f. eks. at fjerne the Enviromental Protection Agency, et agentur der regulerer miljø lovgivning, et område som påvirker Koch-brødrendes firma enormt (Ibid.,174). Skocpol bemærker:...they (the national billionaire-backed advocacy groups, red.) aim to remake the Republican Party into a disciplined, uncompromising machine devoted to radical free-market goals. (Skocpol m.fl., 2012:157). Og så længe at interesseorganisationer som FreedomWorks og Americans for Prosperity hjælper Tea Partys pres på kandidater, tør meget få republikanske kongresmedlemmer indgå kompromisser med demokrater. Skocpol og Williamson bemærker, at politikere som før har haft en tendens til at samarbejde med det andet parti, som f. eks. senatorerne Richard Lugar, Orrin Hatch og Olympia Snowe, undlader at indgå kompromisser, i frygt for at disse interesseorganisationer skal gå imod dem. (Ibid.,184-85) Eksempler på direkte magtudøvelse For bedre at kunne belyse hvordan Tea Party udøver direkte magt vha. deres instanser og redskaber vil vi her tage fat i forskellige eksempler som viser hvor stor indflydelse de har på det politiske landskab i USA. Sagen om hævelsen af USA's gælds loft er en af de sager hvor Tea Party påvirkede republikanere. I 2011 fik Tea Party presset republikanere i Kongressen til at stemme imod en hævelse af gælds loftet (Skocpol m.fl., 2012:173), noget der førhen er blevet set som en ren rutine og er sket næsten 100 gange før (Cha, ). Tea Party ville udelukkende gå med til en hævelse af gældsloftet hvis regeringen lovede en stor nedsættelse af det statslige forbrug (Khan, ). Som Amy Kremer, formand for Tea Party Express Side 82 ud af 96

77 udtaler: "By raising it gives these guys cover to not make the tough decisions that need to be made. What's coming out of the White House is a bunch of fear tactics that we're going to default on our debt and all this other stuff and its completely not true. There's enough revenue coming in from tax payments to pay our debt, pay Medicaid, pay Social Security, pay Medicare and still have money left over. (Khan, ). Og Tea Partys ord gav stor genlyd blandt republikanere i Kongressen. Mange af disse, især de nyligt tilkomne, var nemlig blevet valgt ind med hjælp fra Tea Party (Ibid.) og med økonomisk støtte fra PAC's som fx Tea Party Express. (Skocpol m.fl., 2012:167) At gå imod Tea Partys ord ville derfor være politisk selvmord (Khan, ), da de i så tilfælde ville: withdraw money and votes next time if the legislators do not vote as tea partiers want. (Skocpol m.fl., 2012:183). Selv den tidligere præsidentkandidat og nu Senator John McCains vrede udtalelser om Tea Partys afvisning af at gå på kompromis, kunne ikke få Tea Party bevægelsen til at gå på kompromis (Los Angelses Times, ). Et andet eksempel på hvorledes Tea Party har udøvet direkte magt over det Republikanske Parti er i 2010 da: Tea Party national advocates intervened in the GOP primaries to make sure that it was their kind of Republican who won. (Skocpol m.fl., 2012:167) De sørgede altså for, med adskillige nye Tea Party støttende og meget højreorienterede lovgivere og guvernører, at de kunne få deres agenda igennem. Dette var eksempelvis nedskæring i statslig forbrug, blokering af skatteforhøjelse for de velhavende og en opløsning af foreninger som var politisk allierede med Demokraterne. (Ibid.,172) Blandt andet Tea Party allierede guvernører med store lovgivende flertal bag sig såsom Scott Walker fra Wisconsin, John Kasich fra Ohio, Rick Scott fra Florida og Paul LePage fra Maine der:...cut taxes, eliminated business regulations, reduced benefits for schoolteachers and other public workers, attacked the bargaining rights of unions, and cancelled federally funded rail projects (Skocpol m.fl, 2012:168) Tea Party og deres sponsorer udøver altså direkte magt over republikanerne ved at påvirke de mere moderate republikanere til at træffe beslutninger som de ellers ikke ville have gjort. Dette gør de hovedsageligt ved brug af trusler om at de vil gå i mod Side 83 ud af 96

78 dem til næste valg, hvis de ikke følger Tea Partys agenda. Men der er selvfølgelig også tilfælde hvor republikanerne og medlemmer af Tea Party gør det af ren overbevisning. Den direkte magt kommer til udtryk ved at Tea Party har fået mange tilhængere og økonomiske støtter i form af velhavende interesseorganisationer. De er nu blevet en stor del af det Republikanske Parti og har derved også fået en større politisk magt Delkonklusion Tea Party udøver en bevidsthedskontrollerende magt ved at spille på folks nationalistiske og religiøse følelser og ved at referere til sig selv som de rigtige amerikanere. Ved at bruge medierne især Fox News til at komme med en bestemt fremlæggelse af en given sag påvirker de borgernes holdninger på et ubevidst niveau. Fox News og deres meningsdanner er den nyhedskilde som flest republikanere stoler på, og idet deres fremlæggelse af nyheder ofte er partisk, i form af meningsdanneres identificering af seeren og sig selv med Tea Party bevægelsen, vil denne partiskhed altså påvirke seerne. De påvirker altså folks virkelige interesser vha. ovenstående, hvilket giver dem nogle andre oplevede interesser. Når de vha. den bevidsthedskontrollerende magt har påvirket folks interesser kan de nemmere udøve den indirekte magt. Denne udøver de ved styre hvilke sager der kommer på både mediernes og politikernes dagsorden. Især den højreorienterede TV kanal Fox News har udbredt Tea Party og dens tanker til den amerikanske befolkning, da det jo for medierne bl.a. gælder om at fange seere, lyttere og læsere og en stor del af Fox News seere er republikanere. Den store mediedækning af Tea Party klagepunkter såsom big government spending, hjælpepakkerne og Affordable Care Act har sat forskellige sager på dagsordenen og ændret den offentlig debat. Når en stor del af den amerikanske befolkning er enig med Tea Partys udlægning af en given sag giver dette dem en god mulighed for en direkte magtudøvelse. Når Tea Party opstiller deres egne kandidater, der vinder over siddende republikanere, udviser det altså en direkte magt, som får som konsekvens at de moderate republikanere må appellere til det mere højreorienterede vælgersegment. Tea Party påvirker altså de mere moderate republikanere til at træffe beslutninger, som de ellers ikke ville have gjort, både fordi der er mange vælgere der nu er enige med Tea Party og gennem trusler fra Tea Party og deres sponsorere om at gå i mod kandidaterne ved næste valg, hvis de ikke gør som Tea Party siger. Med flere i Kongressen der følger Tea Partys ord, kan de altså udøve en større magt. Side 84 ud af 96

79 Tea Party bevægelsens magt over det Republikanske Parti, består således i deres kontrol over de republikanske kandidater. Dette kan ses idet mange af kandidaterne vælger at følge Tea Partys holdninger, af frygt for at Tea Party ellers skal forsøge at få dem udskiftet. Dette har de haft held til, idet Tea Party bevægelsens har haft en bevidsthedskontrollerende magtudøvelse over de republikanske vælgere og gennem deres evne til at sætte sager på mediernes dagsorden, og dermed påvirke hvem de potentielle vælgere vil stemme på. Denne magt over det Republikanske Partis kandidater har Tea Party især brugt til at dreje den politiske debat til højre. Side 85 ud af 96

80 5. Konklusion Denne rapports formål var at undersøge hvorledes Tea Party bevægelsen er opstået og blevet populær, samt at undersøge hvorledes denne udvikling har givet bevægelsen en magt over det Republikanske Parti. Gennem vores analytiske arbejde kan vi konkludere, at Tea Party bevægelsen er opstået på baggrund af eksterne og interne faktorer. Tea Party bevægelsens opståen skyldes, at de har formået at udnytte den liberale tidsånd, til at samle sig som en konservativ modreaktion. Dette skyldes konkret, at der i tiden op til Tea Party bevægelsens opståen, forekom store ændringer i den politiske struktur. Demokraternes overtagelse af det politiske apparat i Washington, indflydelsesrige allierede i form af vigtige politiske figurer og velhavende interesseorganisationer, samt en tydelig splittelse af det Republikanske Parti over håndtering af den økonomiske krise, skabte et ideelt grundlag for, at Tea Party bevægelsen kunne opstå. Disse eksterne omstændigheder, gjorde bevægelsens chance for indflydelse større - og dermed gav det incitamenter for, at der kunne etableres en kollektiv aktion. De interne faktorer, som lå til grund for bevægelsens opståen, har været deres evne til at samle sig om en fælles problematik, nemlig den økonomiske krises håndtering. Ydermere har bevægelsens konsistente linje og konservative løsningsforslag for håndtering af dette, givet bevægelsen en klar retning at samle sig om. Bevægelsen har desuden forstået at motivere folk til at støtte op om sin sag, henholdsvis ved at have klare mærkesager, velvalgte i forhold til tiden, samt brede kulturelle fokuspunkter i form af tydelige nationalistiske og patriotiske værdier. Disse giver indtrykket af at bevægelsen i modsætning til især de liberale, består af ægte hårdtarbejdende amerikaner, der vil have deres land tilbage. Dette er noget folk nemt kan forholde sig til og dermed hurtigere blive en del af. De har således dygtigt etableret et klart konservativt modsvar til den moderate republikanske håndtering af krisen, hvilket forstærkede deres tiltrækningsevne blandt andre konservative. Udbredelsen af disse klare konservative retningslinjer, er sket gennem den højreorienterede nyhedskanal Fox News. Konservative medier har fra starten givet den altafgørende mediedækning til de første kollektive aktioner etableret af Tea Party. Fox News har givet Tea Party bevægelsen en eksponering, der er ukarakteristisk for et nationalt nyhedsmedie, idet mediedækningen fortsatte lang tid efter, at selve nyhedsværdien var ovre. Denne mediedækning og dens fremstilling af bevægelsen er med til at påvirke befolkningens opfattelse af Tea Party og Side 86 ud af 96

81 de sager de kæmper for. Dette sker blandt andet ved, at Fox News meningsdannere prøver at identificere seeren og sig selv som naturlige Tea Party tilhængere, og i denne forbindelse udnytter deres etablerede troværdighed. Ændringen ses blandt andet ved en stigning i tilhængere af den konservative ideologi. Denne ændring kan muligvis være kommet, idet påvirkningen af befolkningen skaber oplevede interesser, der stemmer overens med Tea Party bevægelsens interesse. Denne påvirkning af befolkningen, og den partiske medieeksponering Tea Party får, giver også bevægelsen et stærkt grundlag for at sætte sager på dagsordenen, både i medierne og hos politikerne. Tea Party bevægelen udøver altså en indirekte og dagsordenssættende magt over det Republikanske Parti, ved hjælp af medierne. Gennem bevægelsens påvirkning af befolkningen, og ved deres muligheder for at sætte den politiske dagsorden, får bevægelsen altså en direkte magt over det Republikanske Parti. Funktioner som watch-dogs i de lokale grupper, samt hjælp fra de indflydelsesrige allierede, påvirker kandidater, idet de moderate republikanere må følge med den højredrejning Tea Party bevægelsen sætter på dagsordenen, hvis de ikke vil risikere at blive stemt ud af deres politiske embede. Tea Party bevægelsens opståen og popularitet skyldes altså, at de har formået på det rigtige tidspunkt at slå sig op på de rette konservative værdier, givet et indtryk af at repræsentere de ægte hårdtarbejdende amerikanere og fået udbredt denne forståelse gennem Fox News, i en grad bevægelser sjældent får. Denne udvikling gør altså at Tea Party får en magt over det Republikanske Parti i form af deres evne til at påvirke befolkningen, en mulighed for at sætte dagsordenen og en følgelig magt over politikerne. Side 87 ud af 96

82 6. Perspektivering I vores perspektivering vil vi kigge på de tanker, projektet har sat i gang. I projektet har vi lagt meget vægt på Tea Party som den eneste case, men det kunne også være spændende at undersøge emnet alternativt. Igennem rapporten opdagedes det, at medierne spillede en større rolle for Tea Party bevægelsens opståen, popularitet og magtudøvelse, end forventet. Hvis vi skulle arbejde videre med opgaven, ville det være både interessant og relevant at inddrage en decideret medieteori. Dette kunne give os et anderledes og måske bredere indblik i hvordan medier som f. eks. Fox News har haft en rolle i bevægelsens fremgang. Derudover kunne det give et bedre teoretisk svar på hvorledes de amerikanske medier fungerer, og hvordan dette har en indflydelse på den politiske scene. Hvis man skulle havde arbejdet videre med projektet, kunne man også foretage en komparativ analyse mellem Occupy Wall Street bevægelsen og Tea Party bevægelsen. Det kunne være en interessant sammenligning, da begge bevægelser opstod som følge af den økonomiske krise. Samtidig kunne denne bevægelse være relevant, idet den ligger i den anden ende af det politiske spektrum, og har organiseret sig meget anderledes end Tea Party bevægelsen. Ved at analysere denne bevægelse med vores tre teorier, og derefter foretage en komparativ analyse af de to bevægelser, kunne flere nuancer i bevægelsers opståen, popularitet og magt være belyst, og man kunne opdage hvorledes forskelle i organisering, politisk overbevisning og demografi har en rolle i hvor succesfuld og magtfuld en bevægelse kan blive under en ens kontekst. Side 88 ud af 96

83 7. Litteraturliste Bøger Bagdikian, Ben H. : The Media Monopoly. 6. udg. Beacon Press, (Bog) Benford, Robert D. og Snow, David A. Framing Processes And Social Movements: An Overview and Assessment. I: Annual Review of Sociology. side Redigeret af: Karen S. Cook og John Hagan. Bind 26, 1. udg. Annual Reviews, (Afsnit i bog) Christensen, Søren og Poul Erik Daugaard Jensen: Kontrol i det stille - Om magt og ledelse. 3. udg. Samfunds Litteratur, (Bog) Fuglede, Mads. Demokraterne, Republikanerne og den politiske kultur. I: USA - Den Universielle Nation. 1. udg. Gyldendahl, side (Afsnit i bog) Fuglede, Mads. Kongressen. I: USA - Den Universielle Nation. 1. udg. Gyldendahl, side (Afsnit i bog) Fuglede, Mads. Præsidentembedet. I: USA - Den Universielle Nation. 1. udg. Gyldendahl, side (Afsnit i bog) Lukes, Steven: Power: A Radical View. 2. udg. Palgrave Macmillan, (Bog) Skocpol, Theda og Vanessa Williamson: The Tea Party and the Remaking of Republican Conservatism. 1. udg. Oxford University Press, (Bog) Tarrow, Sidney: Power in Movement: Social Movements, Collective Action and Politics. 2. udg. Cambridge University Press, (Bog) Williams, Rhys H. The Cultural Contexts of Collective Action: Constraints, Opportunities, and the Symbolic Life of Social Movements. I: The Blackwell Companion to Social Movements. Redigeret af: David A. Snow, Sarah A. Soule og Hanspeter Kriesi. udg. Blackwell Publishing, Internetadresse: Besøgt d (Afsnit i bog) Artikler Allen, Jonathan og Meredith Shiner: Tea partiers descend on Capitol Hill. I: Politico, , s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Side 89 ud af 96

84 Baltimore, Hilton: Tweet 2009 Word of the Year, Google Word of the Decade, as voted by American Dialect Society. I: American Dialect Society, , s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Blumer, Tom: Rant for the Ages: CNBC's Rick Santelli Goes Off; Studio Hosts Invoke 'Mob Rule' to Downplay. I: NewsBusters, , s. 1. Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Brandon, Adam: FreedomWorks Ad Campaign Targets Key Senators on Stimulus. I: FreedomWorks, , s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Calmes, Jackie: House Passes Stimulus Plan With No G.O.P. Votes. I: New York Times, , Sektion: Politics, s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Cha, Ariana Eunjung: What s the debt ceiling, and why is everyone in Washington talking about it?. I: The Washington Post, , s. 1. Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Dahl, Robert A. : The Concept of Power. I: Behavioral Science nr. 2:3, , s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Debnam, Dean: Fox the most trusted name in news?. I: Public Policy Polling, , s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Herszenhorn, David M.: Bailout Plan Wins Approval; Democrats Vow Tighter Rules. I: New York Times, , s Internetadresse: nd&emc=rss&pagewanted=all Besøgt d (Artikel) Herszenhorn, David M.: Senate Tea Party Caucus Holds First Meeting. I: The New York Times, , Sektion: The Caucus Blog, s. 1. Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Holan, Angie Drobnic: PolitiFact's Lie of the Year: 'Death panels'. I: PolitiFact (Tampa Bay Times), , s. 1. Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Side 90 ud af 96

85 Hulse, Carl og David M. Herszenhorn: House Rejects Bailout Package, ; Stocks Plunge. I: New York Times, , s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Karni, Annie: Universities' Growing Liberal Bias Is Documented. I: New York Sun, , s. 1. Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Khan, Huma: Debt Ceiling Debate Heats Up, Tea Party Says 'Hell No' to Raising Limit. I: ABC News, , s. 1. Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Maclntyre, April: The Senate bail-out vote tally, complete list. I: m&c, , Sektion: People News, s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Perrin, Andrew J. m.fl..: Cultures of the Tea Party. I: North Carolina University, u.å., s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Pilkington, Ed: Happy third birthday, Tea Party!. I: The Guardian, , s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Robbins, Liz: Tax Day Is Met With Tea Parties. I: New York Times, , Sektion: Politics, s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Rowen, Beth: History of the Tea Party Movement. I: Infoplease, 2010, s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Sahadi, Jeanne : Bailout is law. I: CNN Money, , s. 1. Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Schneider, Craig: Tea Party drives debt ceiling debate. I: Atlanta Journal Constitution, , s. 1. Internetadresse: html Besøgt d (Artikel) Sherman, Jake: Protesters March on Washington. I: Wall Street Journal, , Sektion: Side 91 ud af 96

86 Politics, s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Wilentz, Sean: Confounding Fathers: The Tea Party s Cold War roots. I: The New Yorker, , s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) Internetkilder About.com US Politics: A Visual Guide: The Balance Of Power Between Congress and The Presidency. Udgivet af About.com. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Americans for Prosperity: About American for Prosperity. Udgivet af Americans for Prosperity, Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Barackobama.com: Taxes. Udgivet af Obama For America. u.å. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Barackobama.com: The President's Record on Health Care. Udgivet af Obama for America, Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Borgerrettighedsbevægelsen. Udgivet af Leksikon, u.å. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Boston Tea Party. Udgivet af Boston Tea Party Historical Society, Internetadresse: Besøgt d (Internet) CBS News: The Tea Party Movement:: Who They Are.. Udgivet af CBS/New York Times. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) CBS News Video: 2009 Tea Party. Udgivet af CBS News. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) CNN Politics: Bush: Bailout plan necessary to deal with crisis. Udgivet af CNN. Sidst opdateret: Internetadresse: Side 92 ud af 96

87 24/politics/bush.bailout_1_bailout-proposal-rescue-plan-mortgage-relatedsecurities?_s=PM:POLITICS - Besøgt d (Internet) Congresswoman Michelle Bachmann - Proudly Serving the 6th District of Minnesota: Members of the Tea Party Caucus. Udgivet af Michelle Bachmann. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Congresswoman Michelle Bachmann - Proudly Serving the 6th District of Minnesota: Tea Party Caucus. Udgivet af Michelle Bachmann, u.å. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Den store danske : Finanskrisen. Udgivet af Gyldendal. u.å. Internetadresse: Samfunds%C3%B8konomiske_forhold/Finanskrisen- Besøgt d (Internet) Den Store Danske: Medicare. Udgivet af Gyldendal. Sidst opdateret: u.å.. Internetadresse: fter_1945/medicare - Besøgt d (Internet) Den Store Danske: PAC. Udgivet af Gyldendal. Sidst opdateret: Internetadresse: A_efter_1945/PAC - Besøgt d (Internet) DR: Hvornår opstod krisen?. Udgivet af Danmarks Radio (DR). u.å. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) FreedomWorks - Lower Taxes. Less Government. More Freedom : Chairman Dick Armey. Udgivet af FreedomWorks, u.å. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Gallup Politics : Americans Belive GOP Should Consider Tea Party Ideas. Udgivet af Gallup. Sidst opdateret: Internetadresse: Tea-Party-Ideas.aspx - Besøgt d (Internet) Gallup Politics : Conservatives Dominate Republican Party, Skew Older. Udgivet af Gallup. Sidst opdateret: Internetadresse: Party-Skew-Older.aspx - Besøgt d (Internet) Side 93 ud af 96

88 Gallup: Tea Partiers Fairly Mainstream Demographics. Udgivet af Gallup. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Gallup: Tea Party Supporters Overlap Republican Base. Udgivet af Gallup. Sidst opdateret: Internetadresse: Overlap-Republican-Base.aspx - Besøgt d (Internet) Gallup Politics : U.S. Political Ideology Stable With Conservatives Leading. Udgivet af Gallup. Sidst opdateret: Internetadresse: Conservatives-Leading.aspx - Besøgt d (Internet) Harvard Department of Sociology: Theda Skocpol. Udgivet af Harvard Department of Sociology. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Harvard: Vanessa S. Williamson - PhD Candidate, Department of Government and Social Policy. Udgivet af Harvard. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Health Care. Udgivet af Obama For America. u.å. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) John McCain derides 'tea party hobbits' in debt ceiling fight. Udgivet af Los Angelses Times, u.å. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) News Max. Independent. American : Republicans Suffering for 2008 Bank Bailout Vote. Udgivet af News Max, u.å. Internetadresse: Bailout-Politics-Republicans/2010/04/25/id/ Besøgt d (Internet) Office of the Clerk of the U.S House of Representatives: Congressional Profile. Udgivet af Office of the Clerk - U.S. Capitol, u.å.. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) OpenSecrets: What is a PAC?. Udgivet af OpenSecrets.org - Center for Reponsive Politics, u.å. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Pew Research Center: Americans Spending More Time Following the News Ideological News Sources: Who Watches and Why. Udgivet af Pew Research Center. Sidst opdateret: Side 94 ud af 96

89 Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Pew Research Center: Distrust, Discontent, Anger and Partisan Rancor. Udgivet af Pew Research Center. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Special Report on the Tea Party Movement. Udgivet af Democracy Corps. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Tea Party Express - Restore Liberty - Honor the Constitution : Tea Party Express: Mission. Udgivet af Tea Party Express, u.å. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Tea Party Express - Restore Liberty - Honor the Constitution : Tea Party Express Political Action. Udgivet af Tea Party Express, u.å. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) TeaParty.org: What is Tea Party?. Udgivet af teaparty.org, u.å. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Tea Party Patriots - Official Home of the American Tea Party Movement. Udgivet af Tea Party Patriots, u.å. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) The New York Times: Politics : Inside Congress. Udgivet af The New York Times, u.å. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) The New York Times: Polling the Tea Party. Udgivet af New York Times/CBS News. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Top Universites: QS World University Rankings. Udgivet af QS, Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Voters Say Election Full of Misleading and False Information. Udgivet af World Public Opinion, u.å. Sidst opdateret: Internetadresse: &pnt=671&lb= - Besøgt d (Internet) Side 95 ud af 96

90 Webster's Online Dictionary: Definition: caucus. Udgivet af Webster\'s Online Dictionary, Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Side 96 ud af 96