ECO Nøgletalsnotat august 2012

Transkript

1 Til: Byrådet Fra: Center for Administration og Udvikling ECO Nøgletalsnotat august 2012 Dette notat præsenterer en oversigt over kommunens nøgletal for de enkelte udgiftsområder i kommunen baseret på ECO Nøgletal for regnskab samt budget For beskæftigelsesområdet er der dog anvendt nøgletal fra Jobindsats.dk, da det er disse nøgletal der anvendes til benchmark på området frem for ECO Nøgletal. Dato: Sags id: Dok.nr.: Center for Administration og Udvikling Notatet indeholder: En oversigt over kommunens udgiftsniveau på en række centrale områder ud fra ECO Nøgletal Furesø og for udvalgte sammenligningsgrupper for regnskab og budget 2012 (tabel 1). En oversigt over udviklingen i udgiftsniveauet på de udvalgte områder fra regnskab 2008 til regnskab 2011 og på afvigelserne i forhold til kommunens sammenligningsgrupper (tabel 2). En oversigt over udviklingen i udgifterne for udvalgte forsørgelsesgrupper på beskæftigelsesområdet ud fra Resultatrevisionens nøgletal fra Jobindsats.dk i forhold til udvalgte klyngekommuner (tabel 3 og 4). En kort gennemgang af nøgletallene på de enkelte områder suppleret med forklaringer på eventuelle afvigelser på de enkelte områder i de tilfælde, hvor særlige forklaringsfaktorer gør sig gældende. ECO Nøgletallene udarbejdes af AKF Anvendt Kommunal Forskning, og kan findes på kommunens hjemmeside under Økonomi, hvor der findes et direkte link til kommunens nøgletal 1. Nøgletallene fra Jobindsats.dk kan findes på Det skal understreges, at da nøgletal udelukkende beskæftiger sig med målelige størrelser, primært vedrørende økonomiske forhold, bør nøgletallene kun blive 1 AKF Anvendt Kommunal Forskning har ved udarbejdelsen af nøgletal for budget 2010 gennemgået de eksisterende sammenligningsgrupper og valgt at justere disse, så grupperne er sammensat mest sammenligneligt i forhold til den seneste økonomiske virkelighed ude i kommunerne. Nøgletallene for regnskab 2009, 2010, 2011 samt budget 2012 er opgjort på de nye sammenligningsgrupper i onlineversionen på hjemmesiden. Derimod er nøgletallene for regnskab 2008 opgjort på de gamle sammenligningsgrupper og kan derfor ikke direkte sammenlignes. Furesø Kommune har fået AKF til at foretage et udtræk for regnskab 2008 på de nye sammenligningsgrupper, således at historikken bliver komplet for Det er disse tal, der præsenteres i notatet, men som altså ikke er direkte tilgængelige på AKFs hjemmeside med ECO Nøgletal.

2 brugt til at danne sig overbliksbilleder, give bevidsthed om kommunens udgiftspolitiske prioriteringer og identificere områder, hvor nærmere uddybende analyser kan være formålstjenlige. Nøgletallene bør ikke benyttes til automatisk at lave op- eller nedprioriteringer eller opfatte gennemsnittet som det korrekte udgiftsniveau og derved lave besparelser (eller øge forbruget) baseret på dette. ECO-nøgletal for udvalgte udgiftsområder for Tabel 1 viser ECO-nøgletal for udgiftsniveauet på centrale udgiftsområder for henholdsvis regnskab og budget 2012 for Furesø Kommune og for kommunens sammenligningsgruppe på de enkelte udgiftsområder. Sammenligningsgruppens sammensætning er forskellig fra område til område, idet sammenligningsgruppen er valgt på grundlag af udgiftsbehovet på det enkelte område samt kommunens ressourcegrundlag, jf. bilag 1 for beskrivelse af disse begreber. Dette sker for at sikre, at de udvalgte kommuner er mest muligt sammenlignelige. Bilag 2 viser sammensætningen af sammenligningsgrupperne på de enkelte områder, ligesom det fremgår, hvilke funktioner der er medtaget under de enkelte udgiftsområder. Alle tal i notatet er omregnet til 2012-priser, så det er muligt at sammenligne tallene på tværs af årene. Tabellen viser, at for en række udgiftsområder er udgiftsniveauet lavere i Furesø Kommune end i sammenligningsgrupperne, mens vi på en række andre områder ligger over niveuaet i sammenligningsgruppen. I perioden er der også for en række af udgiftsområderne sket en markant ændring i udgiftsniveauet i Furesø Kommune. F.eks. er udgifterne til administration reduceret betydeligt, således at vi fra at ligge markant over sammenligningsgruppens gennemsnit, nu ligger markant under. Side 2 af 26

3 Tabel 1: Oversigt over ECO-nøgletal for regnskab og budget 2012 ECO-NØGLETAL FOR CENTRALE UDGIFTSOMRÅDER 2012-PL REGNSKAB 2008 REGNSKAB 2009 REGNSKAB 2010 REGNSKAB 2011 BUDGET 2012 Udgift opgjort pr. (1) Furesø Kommune (2) Smnl. gruppen (3) Furesø Kommune (4) Smnl. gruppen (5) Furesø Kommune (6) Smnl. Gruppen (7) Furesø Kommune (8) Smnl. Gruppen (9) Furesø Kommune (10) Smnl. Gruppen Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Børnepasning (1) 0-5 årig Folkeskolen (2) årig Dagpasning 6-10 årige 6-10 årig Tilbud til ældre 65 årig og derover Børn og unge med særlige 0-22 behov årig Voksne med særlige behov 18+ årig Biblioteksvæsen og kultur indbygger Fritid og folkeoplysning indbygger Vejvæsen indbygger Administration indbygger Natur og miljø indbygger Sundhedspleje og tandpleje 0-17 årig Sundhed indbygger Tabellens oplysninger stammer fra ECO Nøgletals oplysninger om ressourceforbruget på 19 udgiftsområder. Der er dog foretaget en række justeringer i opgørelserne for at kvalificere oplysningerne. Blandt andet er kategorien "Folkeskolen", der opgøres som ét samlet udgiftsområde i ECO Nøgletal, i ovenstående tabel delt op i "Folkeskolen" og "Dagpasning 6-10 årige" for at kunne se disse udgifter adskilt. Derudover er ECO-udgiftsområdet "Fritid, biblioteksvæsen, kultur m.v." opdelt i to kategorier i ovenstående tabel, hhv. "Biblioteksvæsen og kultur" samt "Fritid og folkeoplysning". Endelig er kategorierne Personlige tillæg pr. pensionist, Boligsikring, Tilbud til udlændinge og Redningsberedskab ikke medtaget i denne tabel. (1) Børnepasning er opjort eksklusiv Tilskud til private institutioner, dagpleje, fritidshjem og klubber og puljeordninger. Det skyldes, at Furesø Kommune har meget store udgifter hertil pga. puljeinstitutioner for ældre aldersgrupper, hvilket gør en sammenligning vanskelig. Både tallene for Furesø Kommune og sammenligningsgruppen er derfor renset for disse udgifter. Side 3 af 26

4 (2) Skoleområdet er opgjort eksklusiv dagpasning for de 6-10 årige, dvs. eksklusiv funktion (skolefritidsordninger) og (integrerede institutioner, fritidshjem og klubber) for både Furesø Kommune og sammenligningsgruppen. Udgifterne til dagpasning for de 6-10 årige er opgjort nedenfor som selvstændigt udgiftsområde. Udgifterne til skolefritidsordninger på privatskoler, som er opgjort på , er dog fortsat inkluderet i tallene, da det ikke er muligt at udskille disse udgifter for sammenligningskommunerne ud fra de tilgængelige tal. Det kan betyde, at kommuner med få elever i privatskolers skolefritidsordninger vil se lidt billigere ud end kommuner, der har mange elever i skolefritidsordninger på privat-skoler. (3) Ekskl. Lønpuljer, tjenestemandspensioner. Fra 2010 også ekskl. interne forsikringspuljer. Budgettallet for Budget 2012 er manuelt korrigeret i tabellen, da det oprindelige ECO tal for Budget 2012 er dannet på baggrund af indrapporteringer for det oprindelige budget til Danmarks Statistik, hvor puljen til uforudsete udgifter ved en fejl var konteret på konto 06 til senere fordeling. I regnskabstallet for 2011 er puljen udkonteret til konkret anvendelse. Udgifterne vil også i 2012 blive udkonteret ved udmøntning af puljen og udgifterne vil således ikke indgå i kommunens administrationsudgifter. I tabel 2 nedenfor er det beregnet, hvor meget udgiftsniveauet på de enkelte områder adskiller sig fra sammenligningsgruppen i de enkelte år. Differencen er angivet i pct. og er et udtryk for, hvor meget Furesø kommune alt andet lige - potentielt kan spare på de enkelte områder, hvis kommunen ændrer sit udgiftsniveau til det samme som sammenligningsgruppen. Et negativt tal angiver, at udgiftsniveauet i Furesø Kommune ligger under udgiftsniveauet i sammenligningsgruppen. Derudover er det samlede budget for udgiftsområdet i budget 2012 angivet for at give en indikation af områdets tyngde i forhold til kommunens samlede udgifter. I tabel 2 er den procentvise ændring i nøgletallene fra regnskab 2008 til regnskab 2011 også beregnet for både Furesø Kommune og sammenligningsgruppen, så det er muligt at sammenligne, hvordan udviklingen har været indenfor de enkelte områder i de kendte regnskabsår. Endelig er udviklingen fra regnskab 2010 til regnskab 2011 også angivet for at give en indikation af udviklingen i de seneste regnskabsår. Tabel 2: Afvigelse og udvikling i forhold til sammenligningsgruppen i ECO-nøgletal for regnskab og budget 2012 Samlet budget Område på området Afvigelse fra sml. gruppe i % Udvikling fra R2008-R2011 Budget 2012, mio. kr. Regnskab 2008 Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Budget 2012 Furesø Sml.gr uppen Udviklingen fra R2010-R2011 Furesø Sml.gr uppen Børnepasning 191,0 1,9% 3,4% 2,5% 2,3% 2,1% -7% -8% -7% -7% Folkeskolen 402,3-0,6% -2,5% -0,2% 2,7% 2,8% 2% -1% 2% -1% Dagpasning 6-10 årige 85,2 14,9% 25,7% 35,3% 35,5% 47,1% 1% -15% -7% -8% Tilbud til ældre 293,9-15,3% -10,0% -7,8% -2,2% -2,6% -5% -18% -3% -9% Side 4 af 26

5 Børn og unge med særlige behov 88,7 4,9% 7,0% 5,6% -2,0% 0,6% -11% -5% -13% -6% Voksne med særlige behov 136,0 26,0% 15,5% 14,3% 12,8% 12,9% -2% 9% -5% -3% Biblioteksvæsen og kultur 45,4 25,5% 9,4% 8,6% 15,6% 13,1% -8% -1% -1% -7% Fritid 53,2-5,0% 5,0% 5,8% -0,4% 11,0% -17% -21% -12% -7% Vejvæsen 38,0 39,6% 35,9% 5,0% 14,0% 2,1% -21% -3% -4% -11% Administration(1) 201,8 15,1% 1,8% -8,1% -12,4% -14,6% -26% -3% -7% -2% Natur og miljø 3,6 89,7% -32,5% -16,4% -22,4% -3,1% -63% -10% -4% 3% Sundhedspleje og tandpleje 22,4-5,6% -5,3% -4,7% -1,8% -0,2% 1% -3% 0% -3% Sundhed 140,1-7,7% -6,0% -8,9% -8,2% -12,3% 69% 70% 46% 45% Nettoudgifter i ovenstående områder 1.701,6 Kommunens samlede nettodriftsudgifter 2.160,1 Note: Den meget store stigning i udgifterne på Sundhedsområdet skyldes en ændret kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet fra Pr. 1. januar 2012 er grundbidraget fjernet, og budgettet til grundbidraget er omfordelt til det aktivitetsbestemte område, således at al medfinansiering er aktivitetsbestemt. I ECO Nøgletallene er grundbidraget også flyttet i 2011-tallet for at skabe sammenlignelighed i de nære år. Nøgletallet på sundhedsområdet stiger derfor med ca. 45 pct. fra 2010 til 2011, hvilket bidrager væsentligt til den samlede ændring på knap 70 pct. fra 2008 til Tabel 2 viser f.eks. for administrationsområdet, at kommunen i regnskab 2008 havde et udgiftsniveau, der lå 15,1 pct. over sammenligningsgruppen. I regnskab 2011 lå resultatet 12,4 pct. lavere end i sammenligningsgruppen. Det er således lykkedes at reducere udgiftsniveauet til administration væsentligt i perioden Tabellen viser samtidig, at der har været et fald i udgiftsniveauet fra regnskab 2008 til regnskab 2011 på 26 pct., mens sammenligningsgruppen kun har haft et fald på 3 pct. Fra regnskab 2010 til regnskab 2011 har faldet i administrationsudgifterne i Furesø Kommune været på 7 pct., mens sammenligningsgruppen kun har reduceret udgifterne med 2 pct. Tabel 2 viser f.eks. også, at mens Furesø Kommune har oplevet en stigning på ca. 1 pct. i nettodriftsudgifterne til dagpasning for de 6-10 årige i perioden , så er sammenligningsgruppens gennemsnitlige nettodriftsudgift faldet med ca. 15 pct. Resultatrevisionens nøgletal for beskæftigelsesområdet På beskæftigelsesområdet arbejdes der konsekvent med målinger og sammenligninger af de enkelte jobcentres indsats, og at dette sker på baggrund af oplysninger om forsørgelsesudgifter fra Nøgletal for beskæftigelsesområdet er til forskel fra øvrige fagområder således ikke baseret på tal fra ECO Nøgletal. Side 5 af 26

6 Baggrunden for anvendelse af tal fra jobindsats er, at tidligere års analyser af nøgletal har vist, at der er store forskelle på nøgletal på beskæftigelsesområdet afhængig af, om der anvendes ECO Nøgletal eller Jobindsats tal. For at sikre overensstemmelse med de målinger, der anvendes i den daglige opfølgning og indsats på beskæftigelsesområdet, er det vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt at anvende nøgletal fra Jobindsats i dette notat og udelade ECO Nøgletal på dette område, hvor der findes endnu mere specifikt målrettede nøgletal. Det skyldes, at der på nøgletallene fra er et sammenligningsgrundlag, der normalt anvendes på området, da det specifikt er sammensat ud fra ens rammevilkår på beskæftigelsesområdet. Hermed bliver sammenligningen mere retvisende for indsatsen. Eller sagt på en anden måde, når jobcentrene sammenlignes med andre jobcentre med samme rammevilkår, skyldes de forskelle, man finder i jobcentrenes resultater, ikke at jobcentrene har forskellige rammevilkår, men at de har gjort noget forskelligt i deres beskæftigelsesindsats. Af nedenstående tabeller fremgår hhv. de kommunale udgifter pr. person i arbejdsstyrken (tabel 3), og afvigelse og udvikling ift. sammenligningsgruppen i jobcentrets nøgletal for regnskab (tabel 4). Tabel 3: Kommunale udgifter pr. person i arbejdsstyrken (16-66 år) 2011-PL R 2008 R2009 R2010 R 2011 Udgifter opgjort pr. pers. A-Dagpenge årige Kontanthjælp pe Sygedagpenge Førtidspensioner årige årige årige Kilde: samt egne beregninger Smnl. mune mune mune mune Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. gruppe Furesø Kom- Smnl. Furesø Kom- gruppe Furesø Kom- Smnl. gruppe Furesø Kom- Smnl. * * * * Note: Klyngens udgifter er udregnet som et simpelt gennemsnit af de enkelte kommuners udgiftsniveauer. Sammenligningsgruppen består af Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg. grup- Side 6 af 26

7 Tabel 4: Afvigelse og udvikling ift. sammenligningsgruppen i jobcentrets nøgletal for regnskab Regnskab 2008 Afvigelse i pct. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Udvikling fra R2008-R2011 i pct. Furesø Smlg. gruppen A-dagpenge -19,1% -26,3% 88,7 107,2 Kontanthjælp -12,5% -19,9% -12,80% -22,0% 61,6 81,1 Sygedagpenge -24,0% -29,0% -29,32% -23,9% 22,6 22,4 Førtidspensioner -35,0% -34,7% -33,64% -32,6% 30,5 25,9 Kilde: Priserne er faste i 2011-priser, og derved er udgiftsudviklingen set for årlige takstændringer. Der er således tale om en stigning i udgiftsniveauet på A dagpenge fra kr. pr. person (2010) til kr. person (2011), svarende til en stigning på 88,7 %, mens det tilsvarende udgiftsniveau for klyngen er steget med 107 %. På kontanthjælpsområdet er udgiften pr. person steget fra kr (2008) til kr (2011) svarende til en stigning på 61,6%. Udgiftsstigning i klyngen har på samme tidspunkt været på 81,1 % Udgifter pr. person på sygedagpengeområdet har udviklet sig fra kr (2008) til kr (2011), svarende til en stigning på 22,6 %. Klyngen har på tilsvarende tidspunkt haft samme stigningsprocent. Udgifter til førtidspension er steget fra kr (2008) til kr , svarende til en stigning på ca. 30 %. Klyngen har i samme periode haft en stigning på ca. 26 %. Side 7 af 26

8 Kommentarer til nøgletallene på de enkelte udgiftsområder Nedenfor er de enkelte udgiftsområder og udviklingen i udgiftsniveauet for kort kommenteret ud fra den nuværende viden om eventuelle særlige forhold på områderne, som kan have indflydelse på nøgletallene. Børnepasning Børnepasningsområdet i Furesø Kommune har været igennem en større omstrukturering med bl.a. indførelse af områdeledelse, og der er sket en kapacitetstilpasning på området pga. faldende børnetal. Nøgletallene viser, at udgiftsudviklingen på området stort set ligner udgiftsudviklingen i sammenligningsgruppen, men at Furesø Kommunes udgiftsniveau ligger over sammenligningsgruppens i alle år. I budget 2012 forventes stort set uændret udgiftsniveau i forhold til regnskab 2011 i både Furesø Kommune og sammenligningsgruppen. I 2011 blev der indført fleksibel frokostordning i Furesø Kommunes dagtilbud. Forældrene i alle vuggestueafdelingerne valgte at få frokostordning, mens kun en enkelt børnehaveafdeling valgte ordningen. Forældre til 0-2 årige børn betaler selv 38 % af udgifterne til frokostordningen, medens forældre til 3-5 årige børn betaler 69 % af udgifterne. Merudgiften for Furesø Kommune er 1,1 mio. kr. årligt med det nuværende antal børn tilmeldt ordningen. Da ordningen trådte i kraft i august 2011, ses helårsvirkningen først i I mulighedskataloget til budget 2012 indgik et forslag om gennem en analyse at skabe udvikling af arbejdsformer og arbejdstilrettelæggelse på dagtilbudsområdet. På den baggrund er der udarbejdet et katalog med forslag til ændrede arbejdsformer. I maj 2012 godkendte Børne- og Skoleudvalget dette katalog som grundlag for det videre arbejde med at effektivisere den ikke-børnerelaterede arbejdstid i dagtilbuddene. Kataloget indeholder konkrete forslag, som vedrører blandt andet mødevirksomhed, digitalisering, og arbejdstilrettelæggelse. Folkeskolen (undervisningsområdet) I ECO s opgørelse af udgiftsniveauet til folkeskolen indgår også udgifter til privatskoler, specialundervisning m.v. Det skal derfor understreges, at udgiftsområdet omfatter flere udgifter end dem, der specifikt vedrører folkeskolen. I nøgletallet ligger kommunens udgiftsniveau på undervisningsområdet lidt lavere end sammenligningsgruppen i alle regnskabsårene frem til og med I regnskab 2011 og budget 2012 ligger udgiftsniveauet henholdsvis 2,7 og 2,8 procent højere end sammenligningsgruppen. Det samlede udgiftsniveau er i pe- Side 8 af 26

9 rioden steget med ca. 2 pct., mens sammenligningsgruppen har reduceret udgiftsniveauet med ca. 1 pct. Totalt set er budgettet til undervisningsområdet reduceret med ca. 2,6 mio. kr. (2012-PL) fra regnskab 2011 til budget Når nøgletallet alligevel er steget, skyldes det, at antallet af 6-16 årige er faldet med 65 i samme periode. I budget 2012 er budgettet til undervisningsområdet teknisk reduceret med 2,7 mio. kr. på baggrund af demografien. Budgetbeslutninger fra budget 2012 og tidligere har reduceret budgettet med yderligere godt 3 mio. kr. netto, men der er samtidig tilført området ressourcer primært i form af investeringspuljen på 3 mio. kr. Samlet set har det betydet, at udgiften pr. elev er steget fra regnskab 2011 til budget 2012 med ca. 0,4 %. ECO-nøgletallet dækker som nævnt ovenfor hele undervisningsområdet dvs. almen- og specialområdet på folkeskolerne, kommunal og regional specialundervisning samt udgifterne til elever i privat- og efterskoler. Følgende tabel angiver nettoudgiften pr. elev i folkeskolen for normalområdet inkl. de mindst indgribende specialtilbud (kilde: Indenrigsministeriets nøgletal, Udg. til folkeskolen (netto) pr. elev Furesø Kommune Gennemsnit sammenligningskom Gennemsnit region Hovedstaden Gennemsnit hele landet Som det fremgår af tabellen, så ligger Furesø Kommunes udgifter på normalområdet i folkeskolen kr. under gennemsnittet for sammenligningskommunerne i budget Årsagen til at Furesø Kommunes samlede ECOnøgletal for undervisningsområdet ligger over gennemsnittet i sammenligningskommunerne skal altså findes i de øvrige områder, som nøgletallet dækker. Udgifterne til specialundervisning ( og ) i kommunale og regionale tilbud lå i regnskab pct. højere og i regnskab 2011 ca. 12 pct. højere end i sammenligningsgruppen. I budget 2012 ligger udgiftsniveauet til specialundervisning ca. 3 pct. højere pr årig end sammenligningsgruppen. Puljen til inkluderende indsatser i almenområdet tæller med i dette nøgletal i budget 2012, og da størstedelen af denne pulje overføres til almenområdet i løbet af året, vil regnskab 2012 at andet lige udvise et lavere nøgletal for specialundervisning end budget Side 9 af 26

10 Det skal bemærkes, at på grund af omplaceringer til folkeskoleområdet vedr. pædagoger i undervisningen samt ovennævnte omplacering som følge af inklusions-indsatsen vil nøgletallene vedr. udgifter pr. elev til folkeskolen blive højere i regnskab 2012, end de er i budget Udgifterne til specialundervisning og FFO vil blive tilsvarende lavere. Andre områder vil blive tilsvarende lavere. Tilskud til forældrebetaling for elever på Marie Kruses Skole (under udfasning) og tilskuddet til Marie Kruses Skoles SFO medregnes i ECO-nøgletallet for folkeskolen. Udgifterne til dette udgjorde i 2011 godt 5 mio. kr. svarende til ca. 790 kr. pr årig. I 2012 forventes udgiften at blive ca. 0,6 mio. kr. lavere heraf de 0,4 mio. som følge af den nye aftale om tilskud til Marie Kruses Skoles SFO. Dagpasning 6-10 år (FFO-området) På dagpasning 6-10 år ligger Furesø Kommune betydeligt over sammenligningskommunerne. I 2008 lå vi således ca. 14,9 pct. over sammenligningskommunerne stigende til godt 35,5 pct. i Dette skyldes væsentligst to ting: Den lave forældrebetaling til FFO og budgettekniske forhold. Furesø Kommunes takst til FFO1 er kr. lavere pr. år i 2012 end gennemsnitstaksten i sammenligningskommunerne. For FFO2 drejer det sig om kr., men det skal dog bemærkes, at det kun er nogle af sammenligningskommunerne, der har SFO2 andre kommuner har klubtilbud for 4. klasse og opefter. Svarede Furesø Kommunes takster til gennemsnittet i sammenligningskommunerne, ville det betyde at udgiften pr årig ville blive reduceret med ca kr. Udgiften til private fritidshjem indgår ikke i ECO-nøgletallet for dagpasning for 6-10 årige, men i det oprindelige budget, som ECO-tallene baserer sig på, er budgettet til de private fritidstilbud endnu ikke flyttet til korrekt placering. Det samme gælder for en del af udgiften til FFO-pædagogernes arbejde i undervisningen, og samlet betyder det, at der efterfølgende er flyttet ca. 12,5 mio. kr. svarende til ca kr. pr årig. På den baggrund kan følgende tabel opstilles vedr. budget 2012: ECO-nøgletal for dagpasning af 6-10 årige kr. Side 10 af 26

11 - korrektion forældrebetaling = gennemsnit kr. - korrektion budgetomplaceringer kr. Korrigeret ECO-nøgletal kr. Sammenligningskommuner kr. Difference kr. Differencen på kr. pr årig kan primært tilskrives, at Furesø Kommune har et højere serviceniveau på området, end det er tilfældet i sammenligningskommunerne. Det skal bemærkes, at nøgletallene for dagpasning af 6-10 årige generelt skal tages med et vist forbehold netop fordi udgifterne til private klubber og fritidshjem ikke er medregnet. Tilbud til ældre På ældreområdet ligger kommunens udgiftsniveau lavere end sammenligningsgruppen i alle regnskabsårene Fra regnskab 2008 til regnskab 2011 er kommunens udgifter faldet med ca. 5 pct. på området, mens sammenligningsgruppens udgifter er faldet med ca. 18 pct. Furesø Kommunes udgiftsniveau ligger 15,3 pct. under sammenligningsgruppens niveau i regnskab 2008 og 2,2 pct. under i regnskab Udgiftsniveauet er således faldet i Furesø Kommune i de forløbne år. Og endnu mere i sammenligningskommunerne, der nu nærmer sig Furesøs lave udgiftsniveau.. Forvaltningen tager det som et udtryk for, at Furesø Kommune allerede i 2008 var kommet langt med at affektivisere og nedbringe udgifterne inden for ældreområdet. I 2009 blev der udarbejdet en analyse af ældreområdet. Analysen viste, at udgiftsniveauet i kommunen ganske rigtigt ligger lavere end niveauet i sammenligningskommunerne, selv når der tages højde for en række konteringsmæssige forhold. Analysen vurderede bl.a., at sundhedstilstanden blandt kommunens ældre er bedre end i en del af sammenligningskommunerne, hvilket kan være medvirkende til at forklare de lave udgifter på ældreområdet. En analyse af visitationsniveauet for hjemmehjælp i 2010 pegede på, at kommunens niveau for hjemmehjælpstimer lå lavt, sammenlignet med andre kommuner. Det gennemsnitlige antal visiterede hjemmehjælpstimer pr. uge i Furesø i 2010 var: 2,7. For Region Hovedstaden var det: 3,6 og for hele landet: 3,7. Side 11 af 26

12 I 2011 er det tilsvarende: Furesø: er steget en smule til : 2,8, Region H er derimod faldet lidt til: 3,4, og hele landet er også faldet lidt til: 3,6. Furesø Kommune ligger således fortsat relativt lavt. Det var især på den personlige pleje, Furesø Kommune lå lavt, hvor vi lå gennemsnitligt på praktisk hjælp. Kommunen havde da et af de laveste niveauer i hele landet. Ultimo 2010 justeredes tiden i hjemmehjælpspakkerne, så der blev mere tid til pleje og mindre tid til praktisk hjælp. Ser vi på personlig pleje visiterede vi i 2010 i gennemsnit pr. uge: 4,8 timer pr. borger og i 2011: 5,3, en stigning på 0,5 time. Og for den praktiske hjælp i 2010: 0,8 timer og i 2011: 0,6 timer, altså et fald.på 0,2 time. For Region Hovedstaden var billedet for personlig pleje, at tallene faldt en smule fra 6,1 i 2010 til 5,8 i Og for praktisk hjælp, et lille fald fra 1,0 time i 2010 til 0,9 time i For hele landet: personlig pleje 2010: 5,8 og 2011: 5,6. Praktisk hjælp: 2010:0,9 og i 2011: 0,8. Vi ser, at vi på plejen har nærmet os de øvrige kommuner, men fortsat ligger under disse gennemsnitstal, mens vi nu ligger noget lavere på den praktisk hjælp. For så vidt angår udgifter til at drive plejeboliger er det forvaltningens antagelse, at Furesø Kommune ligger gennemsnitligt. Antagelsen bygger på sammenligning af takster, der anvendes ved afregning af mellemkommunale refusioner. Analysen viste også, at Furesø Kommune stod overfor en udfordring i form af den demografiske udvikling, der betyder en stor stigning i antallet af ældre fremover. Det var og er væsentligt, at der sker løbende udvikling og effektivisering af området for at imødegå stigende udgifter til ældrepleje i de kommende år. En række aktiviteter var og er i gang og der er løbende fokus på blandt andet forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem bl.a. kommunens iværksatte projekter. Rehabilitering og koordinering af indsatserne overfor borgerne i kommunen og i forhold til sygehuse og læger arbejdes der kontinuerligt med Der arbejdes tillige med medarbejdernes arbejdsmiljø med henblik på at sikre fastholdelse, udvikling og mindsket sygefravær. ligesom der arbejdes med indførelse af velfærdsteknologiske løsninger, der kan hjælpe borgere med at være selvhjulpne så længe som muligt. Børn og unge med særlige behov Nationalt har der været en kraftig stigning i udgifterne på dette område i 2008 og 2009, men udviklingen er vendt de senere år. Det gælder også i Furesø Kommune. Side 12 af 26

13 Furesø Kommunes udgiftsniveau ligger i tallene for regnskab 2008 ca. 4,9 pct. højere end sammenligningsgruppens. I regnskab 2011 ligger Furesø Kommune ca. 2 pct. lavere end sammenligningsgruppen. I perioden er udgiftsniveauet i Furesø Kommune reduceret med 11 pct., mens sammenligningsgruppen kun har reduceret udgiftsniveauet med ca. 5 pct. Det er især udviklingen fra 2010 til 2011, som er skyld i det store udgiftsfald i Furesø. Fra 2010 til 2011 blev udgiftsniveauet reduceret med hele 13 pct. som følge af de meget store besparelser på området, som blev vedtaget i forbindelse med budget Budgetvedtagelsen for 2011 blev fulgt op af iværksættelsen af en lang række initiativer på området for at sikre realiseringen af de indbudgetterede budgetreduktioner. Herunder bl.a. vedtagelse af kvalitetsstandarder på alle ydelsesområder, optimering af arbejdsgange m.v. Regnskabsresultatet for 2011 og budgettet for 2012 viser, at anstrengelserne er lykkedes. Voksne med særlige behov Nøgletallene for regnskab 2008 viste et meget stor besparelsespotentiale på ca. 26 pct. i forhold til sammenligningsgruppen. Tallene baseret på regnskab 2009 viste, at Furesø Kommunes udgiftsbehov lå 15,5 pct. over sammenligningsgruppen og tallet er faldet yderligere til 14,3 pct. i regnskab 2010 og 12,8 pct. i regnskab Med vedtagelsen af budget 2010 og 2011 og kommunens nye effektiviseringsstrategi er der sat fokus på bl.a. hjemtagning af opgaver på dette område. Selvforsyningsstrategien med flere lokale tilbud og skærpet visitationsstyring har medvirket til, at forskellen i udgiftsniveauet i forhold til sammenligningskommunerne er begrænset yderligere i Der er etableret et aktivitets- og samværstilbud pr. 1. oktober 2011 for voksne udviklingshæmmede. Etableringen af et bofællesskab for voksne udviklingshæmmede forventes at stå klar i august Det får betydning for den takt, hvormed selvforsyningsstrategien kan effektueres. Som led i styrket styring af såvel visitation som lokal udførelse af opgaverne er udarbejdet/udarbejdes kvalitetsstandarder for områdets ydelser, samt ydelseskataloger, hvor dette er muligt. Voksenudredningsmetoden, som fælles redskab mellem myndighed og lokale udførere implementeres, med henblik på styrkelse af en koordineret indsats for borgere. Heri ligger metoder til sammen med borgeren at fastsætte fællesmål for indsatsen med stærkt fokus på den rehabiliterende indsats, hvor dette er muligt. Side 13 af 26

14 Furesø kommune har i lighed med tidligere år deltaget i en benchmarking (regnskabstal 2011) med 28 kommuner i hovedstadsregionen vedrørende bl.a. botilbud 85 og , beskyttet beskæftigelse 103 og aktivitets- og samværstilbud 104, BPA-ordning, ledsageordning og støttetimer efter 85. Konklusionen fra analysen er, at Furesø Kommune ligger som den kommune med de 6. laveste enhedsudgifter i alt (samlet for alle tilbuddene) og mellem de 5 kommuner, der har det højeste antal modtagere af tilbud. Kommunens tilbud er således billige, men det høje antal modtagere af tilbud gør, at kommunens samlede udgifter til området ligger højt. I forbindelse med selvforsyningsstrategien har kommunen bl.a. hjemtaget opgaven med ledsageordning og etableret eget ledsagekorps. Det har betydet, at Furesø i undersøgelesn har de laveste enhedsudgifter til ledsageordning. Biblioteksvæsen og kultur Kommunens udgiftsniveau ligger 25,5 pct. højere end sammenligningsgruppens i regnskab 2008 faldende til 15,6 pct. højere i regnskab Udgifterne er således reduceret med 8 pct. fra 2008 til 2011, mens sammenligningsgruppen kun har reduceret udgifterne med ca. 1 pct. Der er både i budget 2008, 2009 og 2010 gennemført besparelser på biblioteksområdet. Besparelserne er realiseret ved en reduktion af åbningstider og personale samt udgifterne til materialer og IT, samt gennem effektivisering ved indførelse af chip-teknologi. Også i budget 2011 og 2012 er der indlagt besparelser på området som følge af en sammenlægning af bibliotekter og borgerservice i kommunen. Trods det at sammenlægningen endnu ikke har fundet sted er de budgetterede besparelser allerede effektueret. Det er primært kommunens museumsaktiviteter, en stor musikskole samt de to kulturhuse, der er hovedårsag til, at kommunens udgiftsniveau på dette område ligger højere end sammenligningsgruppen. Ikke alle af sammenligningskommunerne har f.eks. museumsaktiviteter. Fritid På fritidsområdet ligger kommunens udgiftsniveau ca. 5 pct. lavere end sammenligningsgruppen i regnskab 2008 og 11 pct. højere i budget Fra regnskab 2008 til regnskab 2011 har der været et fald på 17 pct. i Furesø Kommune, mens sammenligningsgruppen har reduceret udgifterne med hele 21 pct. Forskydninger i regnskab 2011 har bevirket at udgifter for ca. 3 mio. kr. ikke er blevet afholdt inden for det pågældende regnskabsår. Såfremt disse udgifter var blevet afholdt, ville området have ligget ca. 10 pct. højere end sammenlignignskommunerne. Side 14 af 26

15 I budget 2012 forventes udgiftsniveauet således at ligge 11 pct. højere end sammenligningsgruppens. Det skal bemærkes, at Furesø Kommune generelt har flere og større idrætsanlæg end sammenligningskommunerne, hvilket er medvirkende til, at kommunens udgiftsniveau på dette område ligger højere end sammenligningsgruppen. F.eks. er der ingen af sammenligningskommunerne, der råder over et Superligastadion eller er i besiddelse af 3 svømmehaller/-sale. En højere grad af medfinansiering fra brugere af kommunens idræts-, kultur- og fritidsanlæg samt en effektivisering af drift og vedligehold af kommunens idræts- og kulturtilbud vil kunne bringe omkostningerne og nøgletallene på dette område yderligere ned i forhold til gennemsnittet for sammenligningskommunerne. Ligeledes vil en ændring i tildelingskriterierne for foreningstilskud kunne sænke udgiftsniveaut på folkeoplysningsområdet. Vejvæsen Udgifterne til vejvæsen ligger i regnskab 2011 væsentligt under niveauet i regnskaberne for de tidligere år. Udgiftsniveuet i Furesø lå i regnskab ,6 pct. over niveuaet i sammenligningskommunerne, mens niveauet i regnskab 2010 er faldet til at ligge 5 pct. over. Udviklingen skyldes en reduktion af udgiftsniveauet fra 2008 til 2010 på 18 pct., mens sammenligningskommunerne har oplevet en stigning i udgifterne på 9 pct. I regnskab 2011 ligger udgifterne 14 pct. over udgiftsniveauet i sammenligningsgruppen, hvilket skyldes, at sammenligningsgruppen fra 2010 til 2011 har reduceret udgifterne med ca. 11 pct., mens udgifterne kun er reduceret med ca. 4 pct. i Furesø. Udgiftsreduktionerne i Furesø Kommune gennem de senere år skyldes besparelserne på området samt en ændret konteringspraksis, hvor udgifter der tidligere blev konteret centralt nu udkonteres til de berørte områder. Furesø Kommunes har vedtaget en effektiviseringsstrategi, der medfører at budgettet reduceres med yderligere en million årligt frem til 2014, hvilket vil reducere udgiften pr. indbygger yderligere fremadrettet. Nøgletallet ville ligge endnu lavere, hvis der blev taget højde for, at kommunen afholder investeringsudgifter til fornyelse af vejbelysningen over driftskontoen. Det skyldes, at Furesø Kommune betaler samlet for en kontrakt med DONG, som både omfatter drift, vedligeholdelse og et større program for udskiftning af lysmaster og lysanlæg. Administration Side 15 af 26

16 Administrationsudgifterne i en kommune dækker både udgifter og indtægter vedrørende kommunens politiske virksomhed og udgifter til den centrale administration herunder administrationsbygninger. Nøgletallet fra ECO i tabel 1 omfatter begge slags udgifter. Udgifterne til administration lå i regnskab ,1 pct. højere end sammenligningsgruppens gennemsnit, mens niveauet i regnskab 2011 ligger 14,2 procent under. Det skyldes, at Furesø Kommune i perioden har realiseret et fald i udgiftsniveauet til administrationsudgifter på 26 procent, mens sammenligningskommunerne kun har reduceret udgiftsniveauet med 3 procent. Det store fald i administrationsudgifterne skyldes, at der gennem de senere års budgetter er gennemført relativt store besparelser på administrationen på baggrund af bl.a. en analyse fra Rambøll fra 2009, hvor administrationsudgifterne i kommunen blev sammenlignet med en række nabokommuner, og hvor der blev vurderet at være et potentiale for optimering af administrationsudgifterne. Dertil kommer, at der fra 2010 er ændret på konteringspraksis, så interne forsikringspuljer ikke længere indgår i nøgletallet. Det er ikke muligt at rense nøgletallene for sammenligningsgruppen for disse udgifter i 2008 og 2009, men for Furesø Kommune udgør det ca. 7,8 mio. kr., svarende til at udgiftsfaldet fra 2008 til 2011 ville være 24 procent i stedet for 26 procent, hvis disse udgifter ikke var medtaget i tallene for 2008 og Når der ses en lille stigning i budget 2012 i forhold til regnskab 2011 skyldes det, at regnskabet i 2011 var ekstraordinært lavt pga. mindreforbrug på itområdet. Natur og miljø Udgiftsniveauet er faldet fra i 2008 at ligge 89,7 procent højere end sammenligningsgruppen til i regnskab 2011 at ligge 22,4 procent lavere. Det skal bemærkes, at budgettet på området er meget lille, hvorfor små udsving påvirker procenterne meget. Udgiftsniveauet på området forventes i budget 2012 kun at ligge 3,1 pct. lavere end sammenligningsgruppen, hvilket skyldes en forventet stigning i udgifterne fra 2011 til 2012 i både Furesø og sammenligningsgruppen, men størst i Furesø. Stigningen kan dels tillægges øgede udgifter til plejeplaner i 2012, og øgede udgifter til Furesø-iltning på grund af rengøring af iltningsslanger. De store udsving i nøgletallene for natur og miljø i de forudgående år skyldes primært en ændring i konteringspraksissen på området blandt andet vedr. 2 årsværk, hvilket har store implikationer på dette område, da budgettet er relativt lille. De forholdsvis lave tal i Regnskab 2009 og 2010 skyldes, at der i disse to Side 16 af 26

17 år er sket en omfordeling af midler fra dette område til andre områder. Det oprindelige niveau er normaliseret i budget Furesø Kommune skiller sig ud fra sammenligningsgruppen ved inden for nogenlunde samme udgiftsniveau at afholde udgifter til iltning af Furesø, til plejeplaner i forbindelse med nye fredninger og til en grøn guide. Sundhedspleje og tandpleje På området for sundhedspleje og tandpleje ligger kommunens udgiftsniveau lavere end sammenligningsgruppen i alle årene. Niveauet ligger 5,6 pct. under i regnskab 2008, 5,3 pct. lavere i regnskab 2009, 4,7 pct. lavere i regnskab 2010 og 1,8 pct. lavere i regnskab I budget 2012 forventes det, at kommunen på dette område vil ligge 0,2 pct. lavere end sammenligningsgruppen. I perioden 2008 til 2011 er udgiftsniveauet i Furesø Kommune steget med samlet ca. 1 pct., mens niveauet er reduceret med ca. 3 pct. i sammenligningsgruppen. Siden januar 2008 har Sundhedsplejen haft to eksterne projekter: Tryg Start fra og God Start fra I forbindelse med at have fået disse projekter, har sundhedsplejen sparet udgifter på eget budget. I takt med afvikling af projekterne er udgifter på eget budget steget. Sundhedsplejen har pt. ingen eksterne projekter. Som følge af besparelser i 2010 og 2011 har Tandplejen et vedligeholdelsesefterslæb på tandlægeunits. Budgettet i 2012 ligger derfor på tidligere niveau for at imødegå dette behov, hvorved der ses en stigning ift. de lave regnskabstal for 2010 og I forhold til budget 2012 ligger Tand- og sundhedsplejen under sammenligningsgruppen og under både region og landsgennemsnit. Sundhed Sundhedsområdet dækker kommunens udgifter til sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse herunder det aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet. Udgiftsniveauet ligger 7,7 pct. lavere end sammenligningskommunerne i regnskab 2008 og 8,2 pct. lavere i regnskab Årsagen til kommunens lavere udgiftsniveau er bl.a., at kommunen har en meget højt almen sundhedstilstand, Side 17 af 26

18 hvilket fremgår af rapport "Sundhedsprofil for region og kommuner" udarbejdet af Region Hovedstaden i Stigningen i udgifterne fra 2010 til 2011 skyldes, at grundbidraget pr. 1. januar 2012 er blevet ændret til aktivitetsbestemt medfinansiering. For at kunne sammenligne 2011 med 2012 og fremover, er kommunernes grundbidrag ved beregning af ECO-nøgletal for 2011 lagt ind. For Furesø Kommunes vedkommende drejer det sig om 47 mio.kr. Regnskaberne for 2010 og 2011 uden grundbidrag er på samme niveau. Furesø Kommune har sat en række intiativer i gang for at holde udgifterne på sundhedsområdet nede. Der er fokuseret på forebyggelse af ind- og genindlæggelser, samt nedbringelse af ventedage, gennem etablering af Rehabiliteringscenter, udvikling af redskaber og kompetencer til at opspore, følge og iværksætte relevant indsats for borgere i risiko for indlæggelse, øget samarbejde med praktiserende læger, med meget mere. Der er fokuseret på rehabilitering i form af Bevar dig vel-projektet, tankegangen i dette udbredes i disse år til at omfatte alle indsatser i Center for Social og Sundhed. Der et igangsat yderligere forebyggende tiltag over for svage borgere ved f.eks. at øge samarbejdet mellem frivillige, aktivitetscentre og svage borgere, indsatser, der skal fastholde og forbedre den enkeltes borgers ressourcer og netværk i dagligdagen. Indsatserne har betydet, at Furesø Kommune i 2011 er den kommune i Region Hovedstaden, der har færrest antal genindlæggelser og færrest gennemsnitlig antal ventedage pr. patient, hvor er betales for færdigbehandling. Nedenstående tal for beskæftigelsesområdet er baseret på tabel 3 og 4 fra Resultatrevisionens nøgletal. Generelt for beskæftigelsesområdet Samlet set er udgifterne på de fire ydelsesområder i perioden steget både i Furesø og i klyngen. På dagpenge og kontanthjælpsområderne, har stigningen i udgiftsydelserne i Furesø været markant lavere end i klyngen, sygedagpengeområdet har en procentuel udgiftsstigning der modsvarer stigningen i klyngen, mens Furesø Kommune har en procentuel stigning i udgifterne til førtidspensionsområdet, der har været højere end i klyngen. Det skal hertil bemærkes, at andelen af befolkningen på førtidspension fortsat er lavere i Furesø end i klyngen. Samlet set er udgifterne pr. person, målt på de fire ydelsesgrupper, også i 2011 lavere i Furesø end i klyngen. A-dagpenge Side 18 af 26

19 Området omfatter kommunale udgifter til A-dagpenge, samt udgifter til aktivering af A-dagpengemodtagere. Fra 2010 har kommunerne skullet medfinansiere udgifterne til A-dagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige. Der er derfor ikke regnskabstal fra 2008 og Furesø kommune har i gennemsnit udgifter pr. A-dagpengemodtager, der i 2011 ligger - 26,3 pct. under gennemsnittet i klyngen (i 2010 var tallet - 19,1 pct.). Samtidig ligger rettidigheden i jobsamtaler og aktiveringstilbud fortsat blandt de højeste i klyngen, og andelen af aktiverede A-dagpengemodtagere ligger på linje med gennemsnittet for klyngen generelt. Kontant- og starthjælp Området omfatter udgifter til kontanthjælp og udgifter til aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Såvel Furesø Kommune som klyngen har i perioden 2008 til 2011 generelt set oplevet en stigning i ledigheden for kontant- og starthjælpsmodtagere. På trods af den stigende ledighed, fremgår det af tabel 1, at Furesø Kommune i perioden har lavere udgifter pr. person i forhold til klyngen. Set over den samlede periode fra , er udgiftsstigningen, jf. tabel 4, i Furesø Kommune opgjort til 61,6 pct., mod en gennemsnitlig stigningsprocent hos klyngen på 81,1 pct. Stigningsprocenten i udgifterne pr. person har således været lavere i Furesø Kommune end i klyngen. Sygedagpenge Området dækker sygedagpenge og udgifter til aktiveringsforløb i forbindelse med sygeperioder. Typisk er der tale om genoptræningstilbud for denne gruppe borgere. Af tallene i tabel 4 kan det konstateres, at Furesø Kommunes udgifter i 2011 pr. sygedagpengemodtager ligger ca. 24 pct. lavere end gennemsnittet i klyngen. Set over perioden , (se tabel 4), er udgifterne til sygedagpenge generelt set steget ca. 22 pct., og stigningen er stort set ens mellem Furesø kommune og klyngen. Side 19 af 26

20 En nærmere gennemgang af Jobindsats tal for sygedagpengeområdet viser desuden, at Furesø Kommune 2011 har den laveste andel af befolkningen på sygedagpenge. Således er 1,76 pct. af Furesø Kommunes befolkning sygedagpengemodtagere, mens det typisk er omkring 2,22 pct. i sammenlignelige kommuner. (kilde: MAT04_BESP.html) Førtidspensioner Også på området for førtidspensioner ligger Furesø Kommune lavere end sammenligningsgruppens udgiftsniveau i Jobindsats. Tabel 4 viser, at Furesø Kommunes udgifter til førtidspension i 2011 ligger 32,6 pct. lavere end i klynge-kommunerne. Samtidig viser en granskning af tallene på førtidspensionsområdet, at Furesø Kommune i sammenligning med klyngen har den laveste andel af befolkningen på førtidspension. Der er således 4,49 pct. af Furesøs borgere i alderen år, der er på førtidspension, mens tallet for klyngen er ca. 6,38 pct. (kilde: MAT04_BESP.html) Side 20 af 26

21 Bilag 1. Definitioner for centrale begreber i ECO Nøgletal Ressourcegrundlaget: Ressourcegrundlaget beskriver kommunens velstand og dermed kommunens finansieringsmuligheder. Ressourcegrundlaget er beskatningsgrundlaget korrigeret for udligning, generelle tilskud, øvrige skatter samt netto renter og afdrag. Udgiftsbehovet: Udgiftsbehovet er et mål for de udgiftsbehov, som kommunens udgiftspolitik skal tilgodese. Disse udgiftsbehov skal dækkes af ovenstående ressourcegrundlag. Udgiftsbehovet på de enkelte områder måles via diverse udgiftsbehovskriterier. Ressourcepres: Ressourcepresset er et udtryk for kommunens overordnede rammebetingelser. Det er givet ved forholdet mellem ressourcegrundlaget og udgiftsbehovet. ressourcepres Re Udgiftsbehov ssourcegrundlaget Jo større ressourcepres, jo mere pres er der på ressourcerne. Side 21 af 26

22 Bilag 2. Beskrivelse af udgiftsområder samt sammenligningsgrupper i ECO Nøgletal Uddybende forklaring af hvad de forskellige områder dækker: Børnepasning Området dækker udgifter til 0-6 årsområdet, dvs. udgifterne på funktionerne Fælles formål ( ), Dagpleje ( ), Vuggestuer( ), Børnehaver ( ), Integrerede daginst. med skønnede udgifter til 0-5 årige, ( ), Særlige dagtilbud og særlige klubber( ), Åbne pæd. tilbud, legesteder mv.( ). Der er ikke medtaget udgifterne på (Tilskud til private institutioner, dagpleje, fritidshjem og klubber og puljeordninger). Det skyldes, at Furesø Kommune har meget store udgifter hertil pga. puljeinstitutioner i Farum, hvilket gør en sammenligning vanskelig. Både tallene for Furesø Kommune og sammenligningsgruppen er derfor renset for disse udgifter. Ligeledes er der korrigeret for udgifter vedr. Sælg og lej tilbage. Folkeskolen Skoleområdet ( , , , , ) er opgjort eksklusiv dagpasning for de 6-10 årige, dvs. eksklusiv skolefritidsordninger funktion ( ) og integrerede institutioner, fritidshjem og klubber ( ) for både Furesø Kommune og sammenligningsgruppen. Disse udgifter til dagpasning er opgjort særskilt i tabellen under Dagpasning 6-10 årige. Udgifterne til skolefritidsordninger på privatskoler, som er opgjort på , er dog fortsat inkluderet i tallet for folkeskolen, da det ikke er muligt at udskille disse udgifter for sammenligningskommunerne ud fra de tilgængelige tal. Det kan betyde, at kommuner med få elever i privatskolers skolefritidsordninger vil se lidt billigere ud end kommuner, der har mange elever i skolefritidsordninger på privatskole. Det bør bemærkes, at der indgår specialundervisningsudgifter på , og Dagpasning 6-10 årige Her er der medtaget udgifterne på funktion Skolefritidsordning kr årig ( ), Integrerede daginst. med skønnede udgifter til 6 årige og derover ( ), Fritidshjem ( ) samt Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud ( ). Ligeledes er der korrigeret for udgifter vedr. Sælg og lej tilbage. Tilbud til ældre Området dækker Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede( ), Forebygg. indsats for ældre og handicappede ( ), Plejehjem og beskyttede boliger ( ), Hjælpemidler, forbrugsgoder, bolig indretning og befordring Side 22 af 26

23 ( ), Løn og plejevederlag til pårørende ( ) samt Boligydelser til pensionister ( ). Børn og unge med særlige behov Området dækker Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge ( ), Forebyggende foranstaltninger for børn og unge ( ), Døgninstitutioner for børn og unge ( ) og Sikrede døgninstitutioner for børn og unge ( ) Voksne med særlige behov Området dækker Rådgivning og rådgivningsinstitutioner ( ), Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer ( ), Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede ( ), Behandling af stofmisbrugere ( ), Botilbud til længerevarende ophold ( ), Botilbud til midlertidigt ophold ( ), Kontaktperson- og ledsagerordninger ( ), Beskyttet beskæftigelse ( ) samt Aktivitets- og samværstilbud ( ). Biblioteksvæsen og kultur Området dækker Folkebiblioteker ( ), Museer ( ), Biografer ( ), Teatre ( ), Musikarrangementer ( ) samt Andre kulturelle opgaver ( ). Fritid Området dækker Grønne områder og naturpladser ( ), Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller ( ), Andre fritidsfaciliteter ( ), Fælles formål (folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. ( ), Folkeoplys. voksenunderv isning ( ), Frivilligt folkeoplys. foreningsarb ( ), Lokaletilskud ( ), Fritidsakt. uden for folkeopl.loven ( ), Ungdomsskolevirksomhed ( ), Daghøjskoler ( ) samt Kommunale tilskud til statsligt finans. selvej. uddannelsesinst ( ). Vejvæsen Området dækker Fælles formål ( ), Arbejder for fremmed regning ( ), Driftsbygninger og pladser ( ), Vejvedligeholdelse m.v. ( ), Belægninger ( ) samt Vintertjeneste ( ). Administration Området dækker Fællesformål (politisk organisation) ( ), Kommunalbestyrelsesmedlemmer ( ), Kommissioner, råd og nævn ( ), Administrationsbygninger ( ), Sekretariat og forvaltninger ( ), Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre ( ), Administration vedr. naturbeskyttelse ( ), Administration vedr. miljøbeskyttelse ( ), Div. indtægter/udgifter efter forsk. love ( ), Vækstfora ( ), Turisme ( ), Udvikling af menneskelige ressourcer ( ), Innovation og ny Side 23 af 26

24 teknologi ( ), Erhvervsservice og iværksætteri ( ) og Udv. af yderog landdistriktsområder ( ). Dermed er der ikke medtager udgifter til Løn- og barselspuljer ( ) samt Tjenestemandspension ( ). Fra 2010 er der heller ikke medtaget udgifter til interne forsikringspuljer ( ). Natur og miljø Områder dækker Naturforvaltningsprojekter(naturbeskyttelse) ( ), Natura 2000 ( ), Fredningserstatninger ( ), Skove ( ), Sandflugt ( ), Fælles formål (vandløbsvæsen) ( ), Vedligeholdelse af vandløb ( ), Bidrag for vedligeh.arbejde m.v ( ), Fælles formål (miljøforanstaltninger) ( ), Jordforurening ( ), Råstoffer ( ), Miljøtilsyn virksomheder ( ) og Øvrig planl., undersøgelser, tilsyn mv ( ). Sundhedspleje og tandpleje Området dækker Kommunal tandpleje ( ) og Kommunal sundhedstjeneste ( ). Sundhed Området dækker Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet ( ), Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning ( ), Sundhedsfremme og forebyggelse ( ) samt Andre sundhedsudgifter ( ). Side 24 af 26

25 Sammenligningsgrupper for de enkelte nøgletal - I Børnepasning kr. pr. 0-5-årig Folkeskolen kr. pr årig Dagpasning kr. pr årig Tilbud til ældre kr. pr. 65+-årig Børn og unge med særlige behov kr. pr årig Smnl. gruppe Roskilde Lejre Lejre Egedal Furesø Dragør Køge Egedal Egedal Albertslund Hillerød Hillerød Voksne med særlige behov kr. pr. 18+ årig Furesø Gentofte Gentofte Vallensbæk Gribskov Gribskov Greve Rudersdal Rudersdal Greve Roskilde Lyngby-T. Solrød Roskilde Roskilde Allerød Greve Frederikssund Ballerup Gribskov Gribskov Ballerup Frederiksberg Tårnby Allerød Allerød Allerød Solrød Fred.sund Roskilde Lyngby-T. Solrød Solrød Furesø Tårnby Frederiksberg Hillerød Fred.sund Fred.sund Dragør Fredensborg Furesø Gladsaxe Hørsholm Hørsholm Lejre Køge Køge Frederiksberg Hillerød Hillerød Ishøj Gladsaxe Greve Dragør Dragør Rødovre Fredensborg Køge Køge Glostrup H.-Taastrup Furesø Furesø Halsnæs Lyngby-T. Lyngby-T. Glostrup Greve Greve

26 Sammenligningsgrupper for de enkelte nøgletal - II Fritid, biblioteksvæsen, Natur- og miljøbe- Sundhedspleje Sundhedsvæsen, genoptræning og fo- kultur mv. Vejvæsen kr. pr. Administration mv. kr. skyttelse kr. pr. og tandpleje kr. rebyggelse kr. pr. kr. pr. indbygger indbygger pr. indbygger indbygger pr årig indbygger Smnl. gruppe Dragør Hvidovre Gladsaxe Roskilde Gentofte Egedal Gentofte Hvidovre Rødovre Frederiksberg Allerød Hillerød Allerød Rudersdal Dragør Herlev Rudersdal Gribskov Hørsholm Fredensborg Tårnby Rødovre Hørsholm Køge Lyngby-T. Lyngby-T. Solrød Glostrup Egedal Frederikssund Furesø Egedal Gribskov Albertslund Lyngby-T. Furesø Rudersdal Rødovre Hillerød Gladsaxw Vallensbæk Gentofte Dragør Ballerup Furesø Vallensbæk Frederiksberg Rudersdal Furesø Greve Ballerup Lejre Roskilde Tårnby Hvidovre Brøndby Dragør Fredensborg Hillerød H.-Taastrup Gentofte Solrød H.-Taastrup H.-Taastrup Hørsholm Hvidovre Hillerød Hørsholm Greve Køge Lyngby-T. Furesø Tårnby Køge Halsnæs Furesø Roskilde Halsnæs Brøndby Frederikssund Hørsholm Greve Fredensborg Ishøj Gentofte Allerød H.-Taastrup Solrød Rudersdal Greve København Gribskov Frederikssund