Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Hos Beierholm,

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Magistraten Mødet den kl Hos Beierholm,

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse af barselsudligningsordningen - Regnskab Tillægsbevilling 2 3 Orientering om den ukommenterede virksomhedsrapport januar-marts Godkendelse af Hals/Hou-området som attraktivt turistområde 9 5 Orientering om ændringer i kompetencefordelingsplan imellem byrådet, udvalget og forvaltningen 13 6 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Forchhammersvej, Hobrovejkvarteret (1. forelæggelse) 7 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger vest for Tinbergens Alle, Universitetsområdet (2. forelæggelse) 8 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Teknisk anlæg, Halmfyringsanlæg, Ny Høstemarkvej, Mou (2. forelæggelse) 9 Godkendelse af Kommuneplantillæg (med Miljørapport), Byudviklingsplan for Nibe (2. forelæggelse) Godkendelse af takst for grundvandsbeskyttelse for VSK Godkendelse af takst for Vandsamarbejde Hals, Grundvandsbeskyttelse Godkendelse af ansøgning fra Aalborg Kloak A/S om kommunal lånegaranti Godkendelse af lånegaranti til Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk Eventuelt Godkendelse af referat 47

3 Tid Mandag 18. april 2016, kl Sted Hos Beierholm, Voergaardvej 2, 9200 Aalborg SV Afbud Til stede Øvrige deltagere Niels Thomas Krarup, Mai-Britt Iversen, Tina French Nielsen, Thomas Kastrup-Larsen, Lasse Puertas Navarro Olsen, Hans Henrik Henriksen, Mads Duedahl Johansen Christian Roslev, Jørgen Litske Petersen Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. kl Side 1 af 147

5 Punkt 2. Godkendelse af barselsudligningsordningen - Regnskab Tillægsbevilling Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender, at der gives tillægsbevilling i 2016 på i alt kr. i merudgifter til Borgmesterens Forvaltning vedrørende bidrag til barselsudligningsordningen, at der gives tillægsbevilling i 2016 på i alt kr. i mindreudgifter til By- og Landskabsforvaltningen vedrørende bidrag til barselsudligningsordningen, at der gives tillægsbevilling i 2016 på i alt kr. i merudgifter til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen vedrørende bidrag til barselsudligningsordningen, at der gives tillægsbevilling i 2016 på i alt kr. i mindreudgifter til Ældre- og Handicapforvaltningen vedrørende bidrag fra barselsudligningsordningen, at der gives tillægsbevilling i 2016 på i alt kr. i merudgifter til Skoleforvaltningen vedrørende bidrag fra barselsudligningsordningen, at der gives tillægsbevilling i 2016 på i alt kr. i mindreudgifter til Miljø- og Energiforvaltningen vedrørende bidrag til barselsudligningsordningen, at der gives tillægsbevilling i 2016 på i alt kr. i merudgifter til Sundheds- og Kulturforvaltningen vedrørende bidrag til barselsudligningsordningen, og at de enkelte forvaltninger bemyndiges til at foretage en fordeling af ovennævnte beløb på de relevante bevillinger. Ovennævnte tillægsbevillinger er finansieringsmæssigt neutrale for kommunekassen Beslutning: Anbefales. kl Side 12 af 47

6 Sagsbeskrivelse Sammenlægningsudvalget godkendte i mødet den 18. december 2006 (punkt 8) en central barselsudligningsordning fælles for Aalborg Kommune. Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 blev der mellem de (amts)kommunale overenskomstparter indgået en aftale om tvungen udligning af udgifter til barsels- og adoptionsorlov. Enkel beregningsmodel af bidrag til barselsudligningsordningen i regnskab 2015 Den samlede udbetalte refusion til barselsudligning i Aalborg Kommune er på kr. i Finansieringen skal fordeles mellem forvaltningerne. Dette sker i forhold til forvaltningernes procentvise andel af den samlede lønsum på kr. i budget Forvaltningernes procentvise andel i barselsudligningsordningen fremgår af kolonne 4. Af kolonne 3 fremgår forvaltningernes udbetalte (faktiske) refusion. Forvaltningernes over-/underskud fremkommer herefter i kolonne 5 (kolonne 3 minus kolonne 4). Omfordelingen af barselsudligningen mellem forvaltningerne er herefter sket. Jf. nedstående skema. Der er udarbejdet et regnskab 2015 over udgifterne i forbindelse med barselsudligningsordningen i Aalborg Kommune. Af regnskabet, der er fordelt på forvaltninger, fremgår, at der er udbetalt i refusion i forbindelse med barsel kr. i Kolonne Forvaltning Lønbudget kr. Procentvis andel af den samlede lønsum til brug for den senere udligning (kolonne 1 i procentfordeling). Udbetalt (faktisk) i refusion i forbindelse med barsel - R kr. Finansiering af den samlede barselsudligningsudgift (kolonne 3) fordelt i forhold til forvaltningernes procentvise andel af lønsum (kolonne 2) kr. Forvaltningens over-/underskud i forhold til modtaget refusion (kolonne 4 minus kolonne 3) kr. Borgmesterens Forvaltning , By- og Landskabsforvaltningen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Ældre- og Handicapforvaltningen , , , Skoleforvaltningen , Miljø- og Energiforvaltningen Sundheds- og Kulturforvaltningen , , Aalborg Kommune i alt , Anm: Oversigten er i hele kr., hvorfor der kan forekomme mindre afrundinger. Kolonne 5.: Plus er lig med merbidrag fra udligningsordningen, der medfører merbevilling i Minus er lig med merbidrag til udligningsordningen, der medfører mindrebevilling i kl Side 23 af 47

7 Bemærkninger til ovenstående skema Kolonne Bemærkninger lønbudget procentvis andel af samlet lønbudget Fx sum af ( kr. divideret med kr.) gange 100 = 2, procent. faktisk udbetalt refusion i 2015 i forbindelse med barsel. Fx ,26 kr. Andel af samlet udbetalt refusion i forhold til procentvis andel af lønsum. Fx ,04 kr. (kolonne 3) gange 2, procent (kolonne 2) = ,95 kr. forskel mellem faktisk udbetalt refusion i forbindelse med barsel i 2015 mv. (kolonne 3) og andel af udbetalt refusion (kolonne 4). Fx ,26 kr. minus ,95 kr. = ,31 kr. Bilag vedelagt. Budgetmæssige konsekvenser DRIFT 2016 Udgifter kr. - Borgmesterens Forvaltning Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Administration Bidrag til barselsudligningsordningen, merbevilling By- og Landskabsforvaltningen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Administration Bidrag til barselsudligningsordningen, mindrebevilling Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Bidrag fra barselsudligningsordningen, merbevilling Ældre- og Handicapforvaltningen Sektor: Serviceydelser for ældre 05 Pleje og omsorg mv. af ældre Bidrag fra barselsudligningsordningen, mindrebevilling Sektor: Tilbud for mennesker med handicap Tilbud til voksne med særlige behov Bidrag fra barselsudligningsordningen, mindrebevilling Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Ældre- og Handicapforvaltningen Bidrag til barselsudligningsordningen, mindrebevilling kl Side 34 af 47

8 DRIFT 2016 Udgifter kr. - Skoleforvaltningen Sektor: Skoler Folkeskoler Bidrag fra barselsudligningsordningen, merbevilling Miljø- og Energiforvaltningen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger Bidrag til barselsudligningsordningen, mindrebevilling Sundheds- og Kulturforvaltningen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger Bidrag til barselsudligningsordningen, merbevilling Aalborg Kommune i alt... 0 kl Side 45 af 47

9 Punkt 3. Orientering om den ukommenterede virksomhedsrapport januar-marts Borgmesterens Forvaltning fremsender til Magistratens orientering den ukommenterede virksomhedsrapport for perioden januar-marts Beslutning: Til orientering. kl Side 16 af 347

10 Sagsbeskrivelse Årets første ukommenterede virksomhedsrapport for perioden januar-marts 2016 fremsendes nu til Magistraten. Formålet med den ukommenterede virksomhedsrapport er at give Magistraten en aktuel og overordnet information om drift, anlæg og likviditet. Driften er opdelt på henholdsvis serviceudgifter, budgetgaranterede udgifter og ikke-rammebelagte driftsudgifter. Sidstnævnte dækker over de udgifter, som hverken indgår i servicerammen eller er budgetgaranterede udgifter (inkl. øvrige overførsler). Likviditeten er i virksomhedsrapporten opgjort pr. en given dato, som 3-måneders gennemsnit og som 12- måneders gennemsnit. Den ukommenterede virksomhedsrapport pr. ultimo marts bygger på dataudtræk fra Aalborg Kommunes koncernsystem få dage efter månedsskiftet. Særligt vedrørende driften i virksomhedsrapporten for januar-marts 2016 Der er endnu ikke sket afregning af den interne husleje i 2016, hvilket påvirker forbrugstallene i en række forvaltninger. I Borgmesterens Forvaltning, hvor indtægtsbudgettet er placeret, er nettoforbruget og forbrugsprocenten således meget høj pga. af den manglende indtægt. I nogle forvaltninger er forbrugstallene og forbrugsprocenten derimod for lave, idet der ikke er sket den forudsatte opkrævning for årets første tre måneder. I nedenstående tabel fremgår de forvaltningsvise forbrugsprocenter på serviceudgiftsområdet for januarmarts. Forbrugsprocenterne er gengivet i henholdsvis korrigeret form (som hvis den interne husleje var blevet opkrævet) og i ukorrigeret form (som de aktuelt fremgår i vedlagte virksomhedsrapport). Forbrugsprocenter januar-marts 2016 (Serviceudgifter) Vejledende forbrugsprocent 25,0% Korrigeret forbrugsprocent ( retvisende ) Ukorrigeret forbrugsprocent ( Ikke retvisende ) Borgmesterens Forvaltning 40,3% 91,1% By- og Landskabsforvaltningen 23,8% 23,8% Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. 23,9% 23,4% Ældre- og Handicapforvaltningen 23,7% 23,6% Skoleforvaltningen 22,8% 20,8% Sundheds- og Kulturforvaltningen 27,1% 25,7% Miljø- og Energiforvaltningen 33,4% 32,6% I alt 24,2% 24,2% kl Side 27 af 347

11 Bilag: Magistraten Ukommenteret virksomhedsrapport ultimo jan-mar 2016.pdf kl Side 38 af 347

12 Punkt 4. Godkendelse af Hals/Hou-området som attraktivt turistområde Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender, at der bevilges kr. i 2016 og 2017 til styrket indsats for udvikling og markedsføring af turistområdet Aalborg Kyst med særligt fokus på Hals/Houområdet. Midlerne finansieres af rammen, der er afsat til analyse af Hals/Hou-området som attraktivt turistområde i budget Beslutning: Anbefales. kl Side 19 af 47

13 Sagsbeskrivelse Der er i Budget 2016 afsat 1 mio. kr. i 2016 og 1,5 mio. kr. i 2017 til 2 analyser: analyse af Aalborg Kommunes konkurrencekraft og rammevilkår for erhvervsfremme og analyse af Hals/Hou-området som et attraktivt turistområde. Der er over de seneste år gennemført en række analyser af turismens betydning og potentialer i Hals/Houområdet (vedlagt som bilag): - Turismeudvikling i Hals fysiske indsatser, september Hals som attraktiv og familievenlig kystferieby, handlingsplan (del af KUP-projektet Turisme- og oplevelsesstrategi for Aalborg Kyst) - Turismens økonomiske betydning i kystdestinationsbyen Hals (september 2014). Analyserne peger på stort potentiale for turismen i Hals/Hou-området og anviser en række mulige initiativer, som kan løfte potentialet. Det er på den baggrund vurderingen, at der ikke er behov for yderligere analyser aktuelt, men derimod for at igangsætte handling på baggrund af de allerede gennemførte analyser. Med afsæt i analyserne har Visit Aalborg arbejdet med forslag til styrket indsats for udvikling og branding af turistområdet Aalborg Kyst med særligt fokus på Hals/Hou-området. Forslaget har fokus på både den hvervende og den servicerende markedsføring jf. nedenstående beskrivelse. Det foreslås, at der afsættes kr. til den styrkede indsats pr. år i 2016 og 2017 af rammebeløbet afsat i budget 2016 til analyser. Beløbet vil indgå i et større budget for den samlede satsning for markedsføring af Aalborg Kyst på op mod 4 mio. kr. pr. år og vil bidrage til at sikre medfinansiering fra både regionale og nationale turismemidler. Styrket markedsføring af Aalborg Kyst med særligt fokus på Hals/Hou prioriterede markeder I 2016 har VisitAalborg valgt at øge markedsføringsindsatsen i Tyskland. De tyske gæster udgør den største gruppe af udenlandske turister, og potentialet for at tiltrække yderligere gæster fra det tyske marked er stort ifølge VisitDenmark i Hamborg. De danske destinationer langs østkysten indgår i en kampagne med Visit- Denmark og i fællesskab laves en ambitiøs indsats for Die dänische Ostsee i Nordtyskland. Feriehusene til konkurrencedygtige priser, naturen, de unikke havneområder omkring Hals og Hou samt de lange strande er attraktive produkter, som tyskerne efterspørger. Visit Aalborg har i forlængelse af kampagnen fået et særligt tilbud om at øge indsatsen yderligere på det tyske marked med en tv-satsning, der giver endnu mere synlighed over for en udvalgt målgruppe. Det norske marked er interessant i Den økonomiske krise rammer Norge, og VisitAalborg overvåger nøje tendenserne på det norske marked for at kunne være bedst muligt forberedt til nordmændenes eventuelt ændrede prioriteringer. Nordmændene udgør den næststørste andel af udenlandske gæster på Aalborg Kyst, og der er potentiale for at tiltrække yderligere gæster til området. VisitAalborg har i handlingsplan for Aalborg Kyst prioriteret, at Aalborg Kyst skal fremstå som et område, der er attraktivt for hele familien. Dette budskab synliggøres yderligere over for de norske gæster. De danske gæster står for det absolut største turismeforbrug, hvorfor Visit Aalborg ønsker at øge indsatsen på det danske marked. Der er både fokus på at tiltrække yderligere gæster til de forskellige overnatningspartnere, men også over for endagsturister, der er vigtige for området. Der er mulighed for at blive en del af den Danmarkskampagne, som de nordjyske destinationer laver i samarbejde med VisitNordjylland. Dermed kommer Aalborg Kyst bredt ud på det danske marked og prioriterer samtidigt en satsning lokalt, som også partnerne opfordrer til hvert år. Som en del af VisitAalborgs handlingsplan arbejdes desuden med landliggere (sommerhusejere) med henblik på at øge antal besøg via øget kendskab, destinationsbranding, loyalitet og events henvendt til målgruppen. Endelig bliver Aalborg Kyst en del af den nye satsning, som VisitAalborg arbejder med i England i 2016 i samarbejde med VisitDenmark i London. Der testes nogle nye produkter af i samarbejde med Turisthus kl Side 210 af af 447

14 Nord. Helt konkret er der forespørgsler på cykelture langs kysten, men også andre produkter vil blive produceret og testet over for en ny målgruppe. Fælles for alle produkter er, at de er målbare og genererer økonomi til turismeerhvervet og dermed kan bidrage til fremtidige prioriteringer. En stærk identitet med gode oplevelser den servicerende markedsføring VisitAalborg har både fokus på den hvervende og den servicerende markedsføring. VisitAalborg har udviklet en identitet for Aalborg Kyst blandt andet med hjemmesiden der præsenterer kystens fyrtårne og giver inspiration til opholdet. De attraktive byer Hals og Hou samt Lille Vildmose er store aktiver, og kombineret med områdets beliggenhed ved hav og fjord skal de være med til at skabe kystens brand. Som en del af VisitAalborgs handlingsplan for Aalborg Kyst er der udviklet nogle konkrete projekter, der skal bidrage til en bedre oplevelse for gæsterne, når de er i området den servicerende markedsføring. Som eksempler kan nævnes: PlusCard: et fordelskort, der uddeles via overnatningspartnerne med inspiration til at besøge de mange oplevelser, som kysten byder på 23 ting du skal prøve på Aalborg Kyst: inspiration til herlige familieoplevelser Musik langs Kysten: en række musikalske events, der samler kysten fra Dokkedal via Hals til Hou Besøgsoplevelsen i Hals: Sammen med Aalborg Kommunes byplanlægger arbejdes der på at bedre besøgsoplevelsen i Hals via skiltning til services og ruter i området. Dette til fordel for det lokale erhvervsliv og den samlede gæsteoplevelse Fire bilag vedlagt. kl Side 311 af af 447

15 Bilag: Magistraten Budget Aalborg Kyst 2016.pdf Turisme og oplevelsesstrategi for Aalborg Kyst - handlingsplan.pdf Turismens økonomiske betydning i Hals.PDF Turismeudvikling i Hals - Fysiske indsatser.pdf kl Side 412 af af 447

16 Punkt 5. Orientering om ændringer i kompetencefordelingsplan imellem byrådet, udvalget og forvaltningen By- og Landskabsudvalget fremsender til byrådets orientering ændring i kompetencefordelingsplanen, jf. sagsbeskrivelsen. By- og Landskabsudvalget har godkendt indstillingen. Beslutning: Til orientering. kl Side 13 af af 347

17 Sagsbeskrivelse Der ønskes ændret i kompetencefordelingsplanen for godkendelse af skema B og C i sager vedrørende almene boliger. Begrundelsen for ændringen i forhold til skema B-godkendelsen er et ønske om at minimere sagsbehandlingstiden og derved give hurtig tilbagemelding til bygherrerne. I forhold til skema C-godkendelser ønskes ressourceforbruget optimeret. Ifølge kompetencefordeling godkendt i By- og Landskabsudvalget den 19. marts 2014, skal skema A og C altid godkendes i byrådet. Skema B kan godkendes i By- og Landskabsudvalget, hvis anskaffelsessummen svarer til skema A. Ændringerne af kompetencefordelingen gælder både for nybyggeri og renoveringer. Skema B igangsætning Tidspunkt for byggestart kan have stor betydning for byggeprojekterne, hvorfor det er vigtigt, at tiden fra licitation til byggestart minimeres. Dette er allerede delvist tilgodeset i den godkendte kompetencefordelingsplan. Her står, at såfremt anskaffelsessummen i skema B ikke overstiger den i skema A godkendte sum, ligger godkendelseskompetencen i By- og Landskabsudvalget. Efter den gældende kompetencefordeling kan et projekt, der får skema A og B godkendt i samme kalenderår, få skema B endeligt godkendt i By- og Landskabsudvalget. Et projekt hvor skema A og B godkendes i hvert sit kalenderår skal, hvis rammebeløbet (kr./m 2 ) justeres, have skema B godkendt i byrådet (ved nybyggeri). For at sidestille behandlingen af støttesager uanset hvornår på året der søges godkendelser, ønskes tilføjet, at såfremt anskaffelsessummen alene justeres svarende til reguleringen af det gældende maksimale rammebeløb, ligger kompetencen til godkendelse hos By- og Landskabsudvalget. Skema C regnskab I dag fremsendes skema C-indstillinger til byrådets godkendelse på de enkelte støttesager, uanset om der er overskridelser eller ej. Det foreslås ændret således, at Skema C-sagerne fremover godkendes administrativt. Der laves notat til de enkelte sager. I de almene byggerier, hvor der er overskridelser, er det boligselskabets dispositionsfond, der dækker merudgiften. Kommunens bidrag til byggeriet i form af grundkapitaludgiften, beregnes ud fra de i skema B godkendte udgifter eventuelt tillagt en mindre indeksering. Det er således ikke skema C, der danner grundlag for beregning af kommunens medfinansiering. Da der fortsat ønskes fokus på byggeriernes økonomi, huslejer mv., foreslås det, at der med aftalte intervaller udarbejdes en samlet orientering om byggeregnskaberne til By- og Landskabsudvalget og byrådet. Med denne ændring spares såvel administrative som politiske ressourcer. Ændringen ønskes at omfatte samtlige skema C-sager, der endnu ikke er politisk godkendt. I kompetencefordelingsplanen (bilag) er ændringerne markeret med rødt. kl Side 214 af af 347

18 Bilag: Magistraten Kompetencefordelingsplan kl Side 315 af af 347

19 Punkt 6. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Forchhammersvej, Hobrovejkvarteret (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Beslutning: Anbefales. kl Side 16 af af 347

20 Sagsbeskrivelse Startredegørelse By- og Landskabsudvalgets møde 28. maj 2015 (punkt 10). Fordebat By- og Landskabsudvalgets møde 10. december 2015 (punkt 7). Formål Formålet med kommuneplantillægget er at fastlægge rammerne for en ændret anvendelse af arealet ved det gamle Tuborg-depot ved Postmestervej og Forchhammersvej i Hobrovejkvarteret. Inden for kommuneplantillæggets område kan opføres en boligbebyggelse i 4 etager, dog punktvis op til 6 etager ud mod jernbanen og maksimalt 2 etager ud mod Forchhammersvej. Lokalplanen omfatter grunden med det gamle Tuborg-depot. Lokalplanens formål er, at området kan anvendes til etageboliger. Bebyggelsen er tilpasset det omgivende område, således der inden for lokalplanens område kan opføres en boligbebyggelse i 3 etager, dog punktvis op til 5 etager ud mod jernbanen. Herudover kan der etableres opholdsarealer på tagene i form af tagterrasser. Ny bebyggelse inden for området skal opføres i samme arkitektoniske formsprog, så området fremstår som en helhed. Området indrettes med grønne opholdsarealer. Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Forchhammersvej. Der reserveres i lokalplanen areal til en stiforbindelse langs med jernbanen. Lokalplan og Lokalplan Lokalplanområdet er omfattet af den eksisterende Lokalplan for "Post- og telegrafbygning mv.". Med godkendelse af Lokalplan ophæves Lokalplan for den del, der omfattes af den nye lokalplan. En mindre del af lokalplanområdet er omfattet af Lokalplan for "Boliger mv., Forchhammersvej". Med godkendelse af Lokalplan ophæves Lokalplan for den del, der omfattes af den nye lokalplan. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslagene ikke skal miljøvurderes, idet forslagene ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet På nuværende tidspunkt omfatter planen ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor er der ikke udarbejdet en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 217 af af 347

21 Bilag: Magistraten Kommuneplantillæg for tidligere erhvervsområde ved Forchhammersvej Lokalplan Boliger, Forchhammersvej, Hobrovejkvarteret kl Side 318 af af 347

22 Punkt 7. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger vest for Tinbergens Alle, Universitetsområdet (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Ændringer i planerne I forhold til de godkendte forslag (december 2015), er der kun foretaget redaktionelle justeringer. Beslutning: Anbefales. kl Side 19 af af 447

23 Sagsbeskrivelse Startredegørelse By- og Landskabsudvalgets møde 28. maj 2015 (punkt 9). 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 10. december 2015 (punkt 5). Magistratens møde 14. december 2015 (punkt 8). Byrådets møde 14. december 2015 (punkt 9). Forslagene har været offentliggjort i perioden 23. december 2015 til og med 17. februar Formål Lokalplanen og kommuneplantillægget muliggør realiseringen af en samlet 'byfinger' vest for Sdr. Tranders, bestående af et nyt boligområde med åben-lav, tæt-lav og etageboligbebyggelse samt et rekreativt område. Et af formålene med lokalplanen er at sikre oplevelsen af et byarkitektonisk sammenhængende byområde. Vejbetjening af lokalplanområdet skal ske ved tilslutning til henholdsvis Seiferts Alle og Kiplings Alle. For etageboliger skal der etableres mindst 1 p-plads pr. bolig. For andre boligtyper anvendes de gældende parkeringsnormer. Pontoppidanstien flyttes i forbindelse med realiseringen af lokalplanen mod vest for at inddrage arealer til byudvikling samt for at give stien et bedre landskabsintegreret forløb og udseende. Flytningen af stien er en forudsætning for realiseringen af planen. Efter omlægningen skal stien fortsat være offentlig sti. Kommuneplantillægget ændrer afgræsningen for rammeområde 4.4.B2 "Vest for Sdr. Tranders" som udvides i den nordlige halvdel mod vest. Kommuneplanramme 4.4.O2 "Skole ved Alfred Nobels Vej" udgår. Rammeområdet overgår dels til rammeområde 4.4.B2 og dels til et nyt rekreativt rammeområde 4.4.R3 Syd for Alfred Nobels Vej. En fremtidig placering af institutioner indgår i den igangværende gentænkning af bydelen. Flytningen af arealreservationen til skolen styrker sammenhængen og funktionaliteten i landskabskilen. Bebyggelsesprocenten for etagebyggeri i rammeområde 4.4.B2 ændres fra 40 til 60. Den 3. etage må fremover være fuld udnyttet. Den maksimale bygningshøjde øges fra 11 til 12 meter. Lokalplan Boliger ved Tinbergens Alle, Universitetsområdet Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan ophæves lokalplan for det område der er omfattet af lokalplan MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Mette og Casper Juul-Gregersen, Kiplings Alle 51, 9260 Gistrup 2. Thomsen & Hvidberg Invest ApS, Ikarosvej 49 og 53, 9210 Aalborg SØ 3. Bygningsstyrelsen. Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. kl Side 20 af af 447

24 1. Indsigelse fra Mette og Casper Juul-Gregersen vedrørende skolereservation. Der gøres indsigelse mod lokalplan og kommuneplantillæg 4.038, som kommuneplanramme 4.4.O2 "Skole ved Alfred Nobels Vej" ikke længere er en del af. Arealet ønskes fortsæt reserveret til en folkeskole. Der fremføres en række argumenter, hvorfor en skolereservation i området er relevant, herunder: - en folkeskole skaber sammenhæng mellem de enkelte byudviklingsetaper - bydelen styrkes med henblik på identitet og tilhørsforhold - fortsat stigning i antallet af børnefamilier med skolesøgende børn i området - bosætning i området sker med forventning om at området på sigt ville indeholde en folkeskole - central placering med sikre skoleveje - lang cykelafstand til eksisterende skoler. Det henvises desuden til startredegørelse. Svar: Ikke imødekommet. En fremtidig placering af institutioner, herunder en arealreservation til en skole, indgår i den igangværende helhedsorienterede nytænkning af planområderne syd og øst for Gigantium. Flytningen af arealreservationen styrker sammenhængen i landskabskilen. 2 a. Indsigelse fra Thomsen & Hvidberg Invest ApS vedrørende uklare planer for sydvest og grøn hovedstruktur. I indsigelsen henvises til følgende formulering i redegørelsen for kommuneplantillægget: En eventuel fremtidig udvidelse af rammeområdet mod sydvest bør på sigt følge samme intentioner omkring en mere landskabstilpasset bykant eller overgang mellem by og landskab.. I indsigelsen anses det som en glidebane, at man med lokalplanforslaget og redegørelsen til tillæg antyder, at der kan komme yderligere bebyggelse i området, som ikke er angivet i lokalplanforslaget, hvorfor denne sætning ønskes fjernet. Der gøres indsigelse mod den usikkerhed, som beskrivelsen af lokalplanforslaget og Redegørelse til tillæg giver for området mod sydvest, som ikke er omfattet af lokalplanen. Desuden opfattes det som en glidebane, at lokalplanen og redegørelsen til tillæg indirekte vil åbne op for endnu flere bebyggelsesområder mod sydvest, der vil gribe ind i Flamsted-Vaarst-kilen. Det anses for yderligere problematisk, hvis man gør dette, mens der fortsat er byggemuligheder i området. Svar: Ikke imødekommet. Arealet vest for Kiplings Alle ligger uden for lokalplanens og kommuneplantillæggets område. Formuleringen i redegørelsen for kommuneplantillægget er valgt, for at fremhæve den gennemgående planlægningsmæssige sammenhæng af en mere landskabstilpasset bykant mod vest eller overgang mellem by og landskab, med henblik på en eventuel fremtidig planlægning. En eventuel fremtidig planlægning for området mod sydvest kræver en selvstændig planlægningsproces. 2 b. Indsigelse fra Thomsen & Hvidberg Invest ApS vedrørende fjernelse af område udlagt til skole. Det anses for uhensigtsmæssigt, at området udlagt til skole fjernes, uden at der konkret udpeges et nyt område til skole. Svar: Ikke imødekommet. En fremtidig placering af institutioner, herunder en arealreservation til en skole, indgår i den igangværende helhedsorienterede nytænkning af planområderne syd og øst for Gigantium. 3. Bemærkning fra Bygningsstyrelsen vedrørende Alfred Nobels Vej som er anlagt uden cykel- og gangsti. Der fremsendes ikke indsigelse mod selve planforslaget, men Aalborg Kommune opfordres til at revidere vejprofilet af Alfred Nobels Vej umiddelbart nord for planområdet. Store køretøjer kan ikke passere cyklister, hvorved der dannes kø. Svar: Taget til efterretning. Stinettet, som i området primært forløber i eget tracé, er dels under udbygning og dels påvirket af byggearbejder, hvorfor Alfred Nobels Vej i større omfang benyttes som alternativ gang og cykelforbindelse. Lokalplanen medvirker til etablering af et sammenhængende stinet i området. kl Side 321 af af 447

25 Bilag: Magistraten Kommuneplantillæg for området vest for Sdr. Tranders Lokalplan Boliger vest for Tinbergens Alle, Universitetsområdet Indsigelser mod Lokalplan kl Side 422 af af 447

26 Punkt 8. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Teknisk anlæg, Halmfyringsanlæg, Ny Høstemarkvej, Mou (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Jens Toft-Nielsen kan ikke anbefale, idet han har samme opfattelse som ved 1. behandlingen: Halm skal bruges til biobrændstoffer, ikke til afbrænding. Ændringer i planerne I forhold til de godkendte forslag (december 2015), er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Kommuneplantillægget Efter ønske fra Naturstyrelsen er i kommuneplanens redegørelse indføjet et delafsnit under Kommuneplanen i dag, hvor det uddybes, at funktionaliteten af den økologiske forbindelse ikke påvirkes negativt. Lokalplanen Efter ønske fra Nordjyllands Historiske Museum er indføjet et afsnit i lokalplanens redegørelse, hvor der orienteres om, hvordan bygherre skal forholde sig, hvis der findes spor af fortidsminder. Beslutning: Anbefales. Lasse P. N. Olsen kan ikke anbefale indstillingen. kl Side 123 af af 447

27 Sagsbeskrivelse Fordebat By- og Landskabsudvalgets møde 28. august 2015 (punkt 6). 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 19. november 2015 (punkt 5) Magistratens møde 30. december 2015 (punkt 9) Byrådets møde 14. december 2015 (punkt 10). Forslagene har været offentliggjort i perioden 23. december 2015 til og med 17. februar Formål Formålet med planerne er at give mulighed for at opføre et halmfyringsanlæg i den sydlige del af Mou. Anlægget skal via en transmissionsledning levere varme til Mou Kraftvarmeværk. Mou Kraftvarmeværk er blandt 50 kraftvarmeværker, som er blevet delvist fritstillet til at benytte biomasse til varmeproduktion. For at sikre den lavest mulige pris på varme for værkets forbrugere og ikke ændre væsentligt på værkets driftsform, valgte bestyrelsen for varmeværket at søge mulige samarbejdspartnere, som kunne etablere og drive et halmfyringsanlæg. I den forbindelse blev der forhandlet med en lokal landmand om at opføre og drive et anlæg syd for Mou ved Ny Høstemarkvej, hvorfra varmeværket vil aftage varme. Kommuneplanen Det område, der er udarbejdet planlægning for er ikke udlagt til teknisk anlæg i dag. Opførelsen forudsætter derfor, at der vedtages et tillæg til kommuneplanen. Anlægget kommer til at ligge i kystnærhedszonen, men placeringen af anlægget er begrundet i at minimere afstanden mellem anlæg og varmeværk for at undgå varmetab. Desuden vil anlægget ikke blive synligt fra kysten. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Kommunens beslutning om at projektet ikke er VVM-pligtigt er ikke blevet påklaget. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Lokalplanområdet er privatejet og omfatter arealer, der benyttes til landbrug. Da området iflg. lokalplanen skal overføres fra landzone til byzone, kan ejeren forlange den overførte del overtaget af kommunen. Da ejeren imidlertid selv har ønsket lokalplanen udarbejdet har ejeren fraskrevet sig denne mulighed. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Nordjyllands Historiske Museum 2. Naturstyrelsen Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Nordjyllands Historiske Museum vedrørende tekst til redegørelsen til information i forbindelse med fund af fortidsminder. Svar: Imødekommet. 2. Bemærkning fra Naturstyrelsen vedrørende præcisering af, at funktionaliteten af den økologiske forbindelse ikke påvirkes negativt. kl Side 24 af af 447

28 Svar: Imødekommet. kl Side 325 af af 447

29 Bilag: Magistraten Kommuneplantillæg for teknisk anlæg i Mou Lokalplan Teknisk anlæg, Halmfyringsanlæg, Ny Høstemarkvej, Mou Bemærkninger til Lokalplan kl Side 426 af af 447

30 Punkt 9. Godkendelse af Kommuneplantillæg (med Miljørapport), Byudviklingsplan for Nibe (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte plan endeligt med følgende justering: Byggefelter øst og vest for Nibes tidligere Rådhus udgår. Justeringen begrundes i et ønske om at bevare indblikket til den gamle købstad og havnefronten. Beslutning: Anbefales. kl Side 127 af af 847

31 Ændringer i planen I forhold til det godkendte forslag (august 2015), er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget ændringer af kommuneplanens rammer ved området ved Nibe Svømmehal. Området der i forslaget var udlagt til offentligt formål vest for svømmehallen er ændret til boligformål. Sagsbeskrivelse Fysisk Vision 2025 Byrådets møde 25. november 2013 (punkt 8). Opsamling på fordebat By- og Landskabsudvalgets møde 12. august 2014 (punkt 10) 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 16. juni 2015 (punkt 9) Magistratens møde 22. juni (punkt 4) Byrådets møde 17. august 2015 (punkt 4). Forslaget har været offentliggjort i perioden 26. august til 21. oktober Efterfølgende har der været en supplerende høring for området ved svømmehallen i perioden 25. januar til 10. februar Formål I kommuneplanens hovedstruktur Fysisk Vision 2025 for Aalborg Kommune er Nibe udpeget som en oplandsby med vækstpotentiale. Nibe har i kraft af beliggenheden i nærheden af Aalborg, god infrastruktur, varieret serviceudbud, attraktiv beliggenhed ved fjorden samt tilstrækkeligt befolkningsunderlag et særligt potentiale for byvækst. Kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Nibe skal sikre, at byrådets mål og strategier fra Fysisk Vision 2025 omsættes til konkret planlægning i Nibe. For at følge op på Byudviklingsplanen for Nibe er der igangsat en række tiltag blandt andet er der sket en renovering af Torvet i Nibe. Omdannelsen af Torvet blev indviet i september I forbindelse med borgermøder/offentlighedsfase har der været mulighed for dialog om dels selve Byudviklingsplanen for Nibe, men også ideer til tiltag der kan forbedre byen. I forbindelse med offentlighedsfasen for Kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Nibe blev i september 2015 afholdt et offentligt møde i Idræts- og Kulturcentret i Nibe. Bemærkninger fra dette møde er vedhæftet som bilag. Kommuneplanen Der er følgende væsentlige ændringer af den gældende kommuneplan: Byudviklingsplanen erstatter tidligere by- og bydelsbeskrivelse. Udpegning af potentielle byomdannelsesområder, som skal udvikles under hensyntagen til kulturmiljøinteresser. Udpegning af område til boligudbygning mellem Parkvej og Nøragervej. Udpegning af område til boligudbygning nordøst for Lundevej (hundetræningsbane). Indskrænkning af området til boligudbygning sydvest for Lundevej (blandt andet for at bevare udsigtskig fra Korsbjerghøjvej). Udlæg af område til erhvervsudbygning ved Skalhuse. Udlæg af område til teknisk anlæg syd for Nibe Varmeværk (vedvarende energi-anlæg). Udlæg af område til rekreative formål syd for Teglageren som afgrænsning af byen mod syd. Udlæg af område til offentlige formål ved Skovbrynet (evt. ny fremtidig daginstitution). Udlæg af område til ekstra boldbaner ved Hobrovej. Revision af de overordnede rekreative ruter i og ved Nibe både eksisterende og fremtidige. Revision af udpegninger til skovrejsning. Der udpeges i alt ca. 163 ha mod tidligere 111 ha. kl Side 28 af af 847

32 Illustrationsplan der indeholder grøn struktur for byen, perspektivområder til byudvikling, eksisterende og kommende overordnede veje, primære og sekundære stiforbindelser samt væsentlige udsigtskig. Udpegning af potentielle områder til LAR-løsninger både eksisterende og fremtidige. Øget opmærksomhed i rammerne på tilpasning til klimaforandringer som følge af stigende vandstand i Limfjorden. Vejreservation øst for byen fra Skalhuse til Hobrovej fastholdes som mulig kommende fordelingsvej for kommende boliger. Der udlægges ikke vejreservation syd om Nibe (se argumenter i kommuneplanens redegørelse under Mobilitet ). Der kan på sigt blive brug for en ny vejforbindelse mellem Hobrovej og Lundevej i forbindelse med boligudbygning i området ved Lundevej. Området ved svømmehallen bibeholdes til boligformål og der udlægges dermed ikke areal til en eventuel fremtidig daginstitution. MV Miljøvurdering af planer og programmer Miljørapporten er udbygget med en sammenfattende redegørelse. Her beskrives, hvordan de modtagne indsigelser / bemærkninger mv. er taget i betragtning, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, hvorfor den godkendte plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og hvordan kommunen vil overvåge de væsentlige påvirkninger af planen. Økonomi Der er i 2015 anvendt 1,75 mio. kr. fra budgetkontoen Oplandsbyer med særligt vækstpotentiale til renovering af Torvet i Nibe. Midlerne er anvendt til at supplere de midler der allerede var afsat til forskønnelse af Nibe midtby. I forbindelse med opførelse af ny sognegård i Nibe forventes i 2017 at anvende ca kr. fra budgetkontoen AK-arealer ubestemte formål til renovering af Tyvedalsstien mellem Stenvej og Kirkestræde (langs med sognegården). Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser i forbindelse med offentlighedsfasen for Byudviklingsplan for Nibe: 1. Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé, 2100 København Ø 2. Nibe Udviklingsråd v/formand Jacob Søndergaard 3. Nibe Grundejerforening v/kim Broberg 4. Lykke Godthaab Ulnits 5. Susanne Christiansen 6. Søren Fryd, Advokatfirmaet Fryd & Nielsen, Færchs Torv 1, 9240 Nibe 7. Per C. Nielsen, Høje Nibe 39, 9240 Nibe 8. Camping-agenten ApS, Mellemgade 4, 9240 Nibe 9. Inge Lise og Henning Haugsted Bager 10. Lars Bo Henriksen og Inger Askehave, Nøragervej 9, Gelstrup, 9240 Nibe 11. Elin og Bent Møller, Færchs Torv 3, 9240 Nibe 12. Ilse Janke Hansen og HC Hansen 13. Jacob Søndergaard, Sygehusvej 6, 9240 Nibe 14. Ole Bach, Grydstedvej 56, 9240 Nibe 15. Thorkild Slot, Grydstedvej 9G, 9240 Nibe. Der er modtaget følgende henvendelser i forbindelse med den supplerende høring: 1. Sundheds- og Kulturforvaltningen, Danmarksgade 17, 9000 Aalborg 2. Bente Christensen og Lars Ottesen, Skovbakken 76, 9240 Nibe 3. Grundejerforeningen Høje Nibe v/morten Aaby 4. Jeppe Vestertjele, Skovbakken 67, 9240 Nibe 5. Mariann og Jan Matthiesen, Skovbakken 81, 9240 Nibe 6. Nibe Festival v. Thomas Larsen og Peter Møller Madsen 7. Morten Sandvej, Skovbakken 41, 9240 Nibe 8. Grundejerforeningen Skovbakken v/kim Steen 9. DcH-Nibe v/kaj Pharsen 10. Else og Ole Askehave, Skovbakken 37, 9240 Nibe kl Side 329 af af 847

33 11. Dorte Kruse Winther, Skovbakken 39, 9240 Nibe. Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor først henvendelser fra høring i efteråret 2015 og dernæst henvendelser fra den supplerende høring i starten af a. Bemærkning fra Erhvervsstyrelsen vedrørende PlansystemDK. Svar: Taget til efterretning. Der er foretaget tilrettelser i PlansystemDK. 1 b. Bemærkning fra Erhvervsstyrelsen vedrørende kort. Svar: Taget til efterretning. Der bliver arbejdet med en ny digital kommuneplan. 1 c. Bemærkning fra Erhvervsstyrelsen vedrørende byvækst ved byzonebyer, rummelighed, arealudlæg til 12 års forbrugt. Svar: Ikke imødekommet. De udlagte arealudlæg til erhverv i erhvervsområdet ved Skalhuse fastholdes for at kunne imødekomme fremtidige ønsker til erhvervsudvikling i området. 1 d. Bemærkning fra Erhvervsstyrelsen vedrørende detailhandel. Svar: Imødekommet. Retningslinjer er indrapporteret i Plansystem DK. 2. Bemærkning fra Nibe Udviklingsråd vedrørende opbakning til byudviklingsplanen men ønsker flere kommunale ressourcer til at gennemføre planen. Svar: Taget til efterretning. Gennemførelse af planen skal ske i et samarbejde mellem kommune og lokale kræfter. Der er på kommunens budget afsat midler til de 11 oplandsbyer med vækstpotentiale. 3 a. Indsigelse fra Nibe Grundejerforening vedrørende sikring mod fremtidige vandstandsstigninger i forbindelse med byudvikling. Svar: Taget til efterretning. I forbindelse med lokalplanlægning for områder, der på sigt kan blive oversvømmet, skal der redegøres for, hvilke tiltag der tages for, at byggeriet sikres mod oversvømmelse. 3 b. Bemærkning fra Nibe Grundejerforening vedrørende trafikregulering i midtbyen. Svar: Taget til efterretning. Der arbejdes på et oplæg til ensretning af de mindre gader i midtbyen. 4. Bemærkning fra Lykke Godthaab Ulnits vedrørende gener ved øget trafik på Hovvej/Anlægsvej. Svar: Ikke imødekommet. kl Side 430 af af 847

34 Forholdet reguleres ikke i forbindelse med kommuneplanen. Det skal dog bemærkes, at en stor del af byens borgere har ønsket at få busserne væk fra Torvet og Nørregade. Som en konsekvens af dette er der kommet øget trafik på Hovvej/Anlægsvej, da busserne nu skal køre i begge retninger. 5. Bemærkning fra Susanne Christiansen vedrørende flytning af busstoppested på Villavej/Hobrovej. Svar: Ikke imødekommet. Forholdet reguleres ikke i forbindelse med kommuneplanen. Det skal dog bemærkes, at stoppestedet på Hovvej er det stoppested i byen, der har flest passagerer. Selv om man etablerede et stoppested ved kapellet eller ved plejehjemmet, vil der stadig være behov for et stoppested centralt i byen. Der er desværre ikke mulighed for at lave større stoppesteder med cykelparkering og bedre læmulighed ved krydset Hobrovej/Hovvej. Stoppestedet ved Nibe avis er med på listen over stoppesteder, der skal forbedres. 6. Indsigelse fra Søren Fryd, Advokatfirmaet Fryd & Nielsen vedrørende eventuel ny bebyggelse i Strandgade. Svar: Taget til efterretning. Byudviklingsplanen indeholder en skitse til, hvordan der eventuelt kunne bebygges i Strandgade. Såfremt der skal ske bebyggelse i området, vil der blive udarbejdet en lokalplan. 7a. Bemærkning fra Per C. Nielsen vedrørende ensretning af Kirkestræde over Torvet. Svar: Taget til efterretning. Det er ikke umiddelbart muligt at ændre ensretningen over Torvet, da det vil kræve at der etableres en vendeplads ved Spar Nord. 7b. Bemærkning fra Per C. Nielsen vedrørende butiksudvidelser på Toften. Svar: Taget til efterretning. Der er er ikke i byudviklingsplanen udlagt nye arealer til butiksformål, men der kan eventuelt i forbindelse med lokalplanlægning arbejdes med en ændret indretning af området ved Toften. 8. Indsigelse fra Camping-agenten ApS vedrørende dagligvarehandel på Industrivej. Svar: Ikke imødekommet. Det fastholdes, at dagligvare- og udvalgsvarehandel skal afvikles inden for den eksisterende bymidteafgrænsning for at styrke bylivet i bymidten og opnå synergi-effekt mellem dagligvare og udvalgsvarehandlen i bymidten. 9. Indsigelse fra Inge Lise og Henning Haugsted Bager vedrørende kørsel i Voldborggyden. Svar: Taget til efterretning. Permanent lukning af vejen vil blive overvejet i forbindelse med et oplæg til ensretning af de mindre gader i midtbyen. 10. Indsigelse fra Lars Bo Henriksen og Inger Askehave vedrørende ny fordelingsvej fra Hobrovej til Skalhuse. Svar: Ikke imødekommet. Fordelingsvejen mellem Skalhuse og Hobrovej er en vejreservation, som også indgik i den tidligere kommuneplan. Vejreservationen er bibeholdt for at kunne imødekomme et eventuelt fremtidigt behov for en fordelingsvej i forbindelse med boligudbygning mellem Parkvej og Hobrovej og samtidig for at aflaste midtbyen for kl Side 531 af af 847

35 trafik. Vejen er en reservation og er dermed ikke detailplanlagt. Vejreservationen indgår i Aalborg Kommunes vejudbygningsplan. 11. Indsigelse fra Elin og Bo Møller vedrørende eventuel ny bebyggelse i Strandgade. Svar: Taget til efterretning. Se svar fra indsigelse nr Indsigelse fra Ilse Janke Hansen og HC Hansen vedrørende ny bebyggelse ved byfronten. Svar: Taget til efterretning. Byudviklingsplanen indeholder en skitse til, hvordan der eventuelt kunne bebygges langs byfronten. Såfremt der skal ske bebyggelse i området, vil der blive udarbejdet en lokalplan. I forbindelse med en eventuel udarbejdelse af lokalplan vil der være mulighed for at komme med indsigelser til planen. 13. Indsigelse fra Jacob Søndergaard vedrørende Over Sønderbakken. Svar: Ikke imødekommet. Der er ikke foretaget ændringer af cykelsti-temaet i kommuneplanen. Der er ikke planer om at ændre på den nuværende fysiske tilstand af stien Over Sønderbakken. 14. Indsigelse fra Ole Bach vedrørende skovrejsning. Svar: Taget til efterretning. Der udlægges ca. 52 ha mere areal til skovrejsning i planen. 15. Bemærkning fra Thorkild Slot vedrørende belysning på Skomagertorvet. Svar: Ikke imødekommet. Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om at ændre belysningen på Skomagertorvet. Kommentarer fra den supplerende høring: 1. Indsigelse fra Sundheds- og Kulturforvaltningen vedrørende placering af område til offentlige formål. Svar: Imødekommet. Området nord for svømmehallen bibeholdes som område til rekreative formål. 2. Indsigelse fra Bente Christensen og Lars Ottesen vedrørende tilkørselsvej til område til offentlige formål. Svar: Imødekommet. Området nord for svømmehallen bibeholdes som område til rekreative formål. 3. Indsigelse fra Grundejerforeningen Høje Nibe vedrørende tilkørselsvej til område til offentlige formål. Svar: Imødekommet. Se svar under pkt Indsigelse fra Jeppe Vestertjele vedrørende tilkørselsvej til område til offentlige formål. kl Side 632 af af 847

36 Svar: Imødekommet. Se svar under pkt Indsigelse fra Mariann og Jan Matthiesen vedrørende placering af område til offentlige formål. Svar: Imødekommet. Se svar under pkt a. Indsigelse fra Nibe Festival vedrørende placering af område til offentlige formål. Svar: Imødekommet. Se svar under pkt b. Indsigelse fra Nibe Festival vedrørende boligbebyggelse ved svømmehallen. Svar: Ikke mødekommet. Området ved svømmehallen har i den oprindelige kommuneplan fra 2009 været udlagt til boligformål, hvilket med den reviderede kommuneplan fastholdes. Der skal udarbejdes en lokalplan for området, hvor der bliver mulighed for at indsende kommentarer til planen. 7. Indsigelse fra Morten Sandvej vedrørende placering af område til offentlige formål. Svar: Imødekommet. Se svar under pkt a. Indsigelse fra Grundejerforeningen Skovbakken vedrørende placering af område til offentlige formål. Svar: Imødekommet. Se svar under pkt b. Indsigelse fra Grundejerforeningen Skovbakken vedrørende udvidelse af område til boligformål øst for svømmehallen. Svar: Imødekommet. Området bibeholdes som rekreativt område som det fremgik af det oprindelige kommuneplanforslag. 9. Indsigelse fra DcH-Nibe vedrørende placering af område til offentlige formål. Svar: Imødekommet. Se svar under pkt. 1. kl Side 733 af af 847

37 Bilag: Magistraten Kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Nibe Byudviklingsplan for Nibe - April 2016 Læsevejledning til Kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Nibe Bemærkninger til supplerende høring - Kommuneplantillæg Bemærkninger til Byudviklingsplanen for Nibe Opsamling fra borgermøde i Nibe den 8. september 2015 kl Side 834 af af 847

38 Punkt 10. Godkendelse af takst for grundvandsbeskyttelse for VSK Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender takst for 2017 for grundvandsbeskyttelse for Vandværkerne i Sejlflod (VSK). Lars Peter Frisk deltog ikke i sagens behandling. Jan Nymark Thaysen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Beslutning: Anbefales, idet det bemærkes, at taksten pr. m3 på 0,25 kr. i 2017 er uændret i forhold til kl Side 135 af af 247

39 Sagsbeskrivelse I Aalborg Kommune gennemføres en række af vandværkernes indsatser i indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse via vandsamarbejder. For at vandværker, der er omfattet af Vandsektorloven, kan få lov til at opkræve penge til grundvandsbeskyttelse hos forbrugerne og få det som tillæg i deres prisloft, skal Konkurrencestyrelsen, Forsyningssekretariatet godkende dette som et miljømål. VSK skal senest den 15. maj 2016 indberette en række oplysninger til Konkurrencestyrelsen, Forsyningssekretariatet til brug for fastsættelse af prisloftet for 2017, herunder vandselskabets forventede omkostninger til grundvandsbeskyttelse. I Sejlflod-området er de almene vandværker organiseret sammen i VSK, der skal udføre opgaver i indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 1435, Aalborg Sydøst, der blev vedtaget i 2015 og indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 1452, Kongerslev, der forventes vedtaget i I Vandforsyningsplan , som byrådet vedtog på mødet den 7. oktober 2013 (punkt 5), er der opstilles følgende miljømål: Miljømål - Grundvandsbeskyttelse Aalborg Kommune har en målsætning om at levere drikkevand baseret på rent og urenset grundvand til alle borgere. Dette mener kommunen bedst gøres ved, at vandværkerne samarbejder om grundvandsbeskyttelse. MÅL: VSK skal gennemføre grundvandsbeskyttelse i overensstemmelse med de kommende indsatsplaner - VSK gennemfører grundvandsbeskyttelsen i oplandet til de kildepladser, der drives af VSK eller af et af medlemmerne af VSK. Bidrag, som VSK opkræver til grundvandsbeskyttelse (årlig afgift og/eller kr./m 3 ), skal godkendes af byrådet Med henblik på opfølgning af indsatserne i indsatsplanerne for OSD 1435, Aalborg Sydøst og OSD 1452, Kongerslev foreslås følgende fastsættelse af taksten for 2017, ekskl. moms, i overensstemmelse med forslag fra VSK: Takst for ,25 kr. pr. m 3 Ledningsbidrag (Grundvandsbeskyttelse) pr. forbruger for ,00 kr. Takst for 2017 er hævet væsentligt i forhold til taksten for 2016, som var 0,25 kr. pr. m 3 og et ledningsbidrag pr. forbruger på 25,00 kr. Dette skyldes, at VSK, på baggrund af Indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst, har udarbejdet et budget for gennemførelse af indsatserne i indsatsplanen. Med taksten for 2017 forventes et årligt indtægtsbudget på ca kr. til grundvandsbeskyttelse. Det skal afslutningsvis bemærkes, at VSK har anket deres prisloft for 2016 til Konkurrenceankenævnet. Det kan derfor blive nødvendigt at justere på de fastsatte bidrag, når der foreligger en afgørelse fra Konkurrenceankenævnet. Forslag til lov om ændring af Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold blev vedtaget den 11. februar 2016 til ikrafttræden 1. marts Samtidig er den hidtidige bekendtgørelse om driftsomkostningerne til gennemførelse af miljømål og servicemål, som bidragene til vandsamarbejderne tidligere var omfattet af, blevet ophævet. Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber er blevet udstedt den 26. februar 2016.Det skal derfor undersøges nærmere, hvordan den nye lov præcist vil påvirke den økonomiske ramme for de vandselskaber, som er omfattet af Vandsektorloven. Det kan derfor blive nødvendigt at justere på de fastsatte bidrag. kl Side 236 af af 247

40 Punkt 11. Godkendelse af takst for Vandsamarbejde Hals, Grundvandsbeskyttelse Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender takst for 2017 for deltagelse i det private vandsamarbejde om grundvandsbeskyttelse i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD 17), Hals. Jan Nymark Thaysen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Beslutning: Anbefales. kl Side 137 af af 247

41 Sagsbeskrivelse I Aalborg Kommune gennemføres en række af vandværkernes indsatser i indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse via vandsamarbejder. For at vandværker, der er omfattet af Vandsektorloven, kan få lov til at opkræve penge til grundvandsbeskyttelse hos forbrugerne og få det som tillæg i deres prisloft, skal Konkurrencestyrelsen, Forsyningssekretariatet godkende dette som et miljømål. I Hals-området er Ulsted Ålebæk Vandværk omfattet af Vandsektorloven. Ulsted Ålebæk Vandværk skal, senest den 15. maj 2016, indberette en række oplysninger til Konkurrencestyrelsen, Forsyningssekretariatet til brug for fastsættelse af prisloftet for 2017, herunder vandselskabets forventede omkostninger til samarbejde om grundvandsbeskyttelse. I Vandforsyningsplan , som byrådet vedtog på mødet den 7. oktober 2013 (punkt 5), er der opstillet følgende miljømål: Miljømål - Grundvandsbeskyttelse Aalborg Kommune har en målsætning om at levere drikkevand baseret på rent og urenset grundvand til alle borgere. Dette mener kommunen bedst gøres ved, at vandværkerne samarbejder omkring grundvandsbeskyttelse. Mål: Grundvandsbeskyttelse ved deltagelse i et grundvandssamarbejde Aktiviteter - Til opnåelse af målet vedrørende grundvandsbeskyttelse skal vandværkerne i Aalborg Kommune deltage i et grundvandssamarbejde. Som udgangspunkt skal følgende vandværker deltage i følgende samarbejder: Vandværkerne i Hals-området skal deltage i samarbejde om grundvandsbeskyttelse OSD 17, Hals. Samarbejdet skal udføre grundvandsbeskyttelse i overensstemmelse med indsatsplanen for Hals-området. Bidrag til vandsamarbejdet (kr./m 3 ) skal godkendes af byrådet. Med henblik på opfølgning af indsatserne i indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse for OSD 1469, Hals (tidligere OSD 17) foreslås følgende fastsættelse af taksten for 2017, ekskl. moms, i overensstemmelse med forslag fra vandværkerne i Hals-området: Takst for ,60 kr. pr. m 3 Taksten for 2017 er hævet med 0,10 kr. i forhold til taksten i 2016 på 1,50 kr. Med taksten for 2017 forventes et samlet årligt indtægtsbudget for vandværkerne i Hals-området på ca. 1,1 mio. kr. til grundvandsbeskyttelse. Aalborg Kommune er i gang med at revidere indsatsplanen for Hals-området. Planen forventes vedtaget inden udgangen af Når den reviderede indsatsplan er vedtaget, skal der udarbejdes et budget for gennemførelse af indsatserne i indsatsplanen med henblik på fastsættelse af de fremtidige takster for grundvandsbeskyttelse. Forslag til lov om ændring af Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold blev vedtaget den 11. februar 2016 til ikrafttræden 1. marts Samtidig er den hidtidige bekendtgørelse om driftsomkostningerne til gennemførelse af miljømål og servicemål, som bidragene til vandsamarbejderne tidligere var omfattet af, blevet ophævet. Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber er blevet udstedt den 26. februar 2016.Det skal derfor undersøges nærmere, hvordan den nye lov præcist vil påvirke den økonomiske ramme for de vandselskaber, som er omfattet af Vandsektorloven. Det kan derfor blive nødvendigt at justere på de fastsatte bidrag. kl Side 238 af af 247

42 Punkt 12. Godkendelse af ansøgning fra Aalborg Kloak A/S om kommunal lånegaranti Miljø- og Energiudvalget fremsender til Magistratens anbefaling af, at der ydes lånegaranti til et lån på 18 mio. kr. med en løbetid på 40 år til Aalborg Kloak A/S. Lasse Frimand Jensen deltog ikke under sagens behandling. Jan Nymark Thaysen og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Beslutning: Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at der ydes lånegaranti som indstillet. kl Side 139 af af 447

43 Sagsbeskrivelse Aalborg Kommune modtog den 15. februar 2016 en ansøgning fra Aalborg Kloak A/S om kommunal lånegaranti til betaling af spildevandskloakering af sommerhusområdet Hals-Hou. Ansøgningen er vedlagt som bilag. Baggrund Baggrunden for ønsket om lånoptagelse er, at den stramme tidsplan i sommerhusområdet ved Hals-Hou betyder et højt aktivitetsniveau med spildevandskloakeringen. Arbejdet er udført i perioden fra september til december 2015, og på grund af den milde vinter ønsker Aalborg Kloak A/S at holde et højt aktivitetsniveau. Det ekstra høje tempo i kloakeringen betyder, at selskabet kan fastholde den overordnede tidsplan for det samlede projekt. Som følge af dette højere aktivitetsniveau er det ikke muligt at finansiere den øgede investering inden for det udmeldte prisloft for Derfor er det nødvendigt at hjemtage et lån i KommuneKredit til denne finansiering af investeringsudgifterne, således der opnås balance i likviditeten. Lånetypen er et aftalelån med fast rente og en løbetid på 40 år. Afdragstypen er et annuitetslån. Aalborg Kloak A/S har forhåndsindhentet tilsagn fra Borgmesterens Forvaltning om, at garantiprovisionen pt. udgør 0,5% af restgælden primo året. Aalborg Kloak A/S ansøger på den baggrund Aalborg Kommune om at stille en garanti på det ønskede lån over for KommuneKredit. Myndighedsforhold Byrådet godkendte i mødet den 28. marts 2011 (punkt 13), at hele sommerhusområdet Hals-Hou skal spildevandskloakeres inden Den 26. september 2011 (punkt 13) godkendte byrådet, at et pilotområde (delområde 1) spildevandskloakeres med tidsfrist 31. december Den 22. april 2013 (punkt 2) godkendte byrådet spildevandskloakeringen af delområde 2 med tidsfrist den 31. december 2014, og den 25. november 2013 (punkt 2) godkendte byrådet spildevandskloakeringen af delområde 3 med tidsfrist den 31. december Efterfølgende har byrådet på møde den 25. november 2013 (punkt 1) vedtaget, at der for de resterende etaper 4-10 (også benævnt delområde 4-10), som udgangspunkt kun udarbejdes tillæg til spildevandsplanen i forbindelse med den endelige placering af tekniske anlæg mv. og den tilhørende sikring af det fornødne ekspropriationsgrundlag. Der gennemføres dermed ikke længere tillæg til spildevandsplanen med det formål at fastsætte tidsfrister for de enkelte delområder. I overensstemmelse med den oven for beskrevne vedtagelse har byrådet i mødet den 8. september 2014 (punkt 3) og 17. august 2015 (punkt 7) tilvejebragt ekspropriationsgrundlaget for henholdsvis delområderne 4-5 og 6-7. Miljø- og Energiudvalget har i møde den 3. februar 2016 (punkt 5) godkendt ændringsforslag til spildevandsplanen omhandlende sikring af ekspropriationsgrundlag for spildevandskloakering af delområde Forslaget er offentligt fremlagt til og med den 6. april Forslaget er godkendt, såfremt der ikke kommer indsigelser. Hvis der kommer indsigelser, vil forslaget blive forelagt Miljø- og Energiudvalget til fornyet behandling. Retsgrundlag Det fremgår af 16, stk. 1 i Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, nr. 469 af 12. juni 2009 (vandsektorloven) med senere ændringer, at En kommune kan meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af vandselskabets investeringsudgifter i hovedvirksomheden, herunder til indvinding og distribution af brugsvand samt kloakering og rensningsanlæg, i det omfang lånet kan indregnes i vandprisen i det pågældende vandselskab. Det fremgår endvidere af 16, stk. 3 i samme lov, at Kommunen opkræver et vederlag for meddelelse af lånegaranti, jf. stk. 1 og 2. Vederlaget skal fastsættes på markedsvilkår. Vandselskabet kan på baggrund af kommunal garantistillelse, jf. stk. 1 og 2, optage lån hos og indgå leasingaftaler med KommuneKredit. kl Side 240 af af 447

44 Det fremgår af 3, stk. 3 i Bekendtgørelse nr af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., at Den del af lån optaget af vandselskaber i henhold til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold til investeringsudgiften ved indvinding og distribution af brugsvand og investeringsudgiften ved kloakering og rensningsanlæg, samt garanti herfor, henregnes ikke til kommunens låntagning. Jf. ovenstående er det muligt at yde kommunal lånegarantier til vandselskaber, og disse påvirker ikke den kommunale låneramme. Det fremgår af 12, stk. 4 i Bekendtgørelse nr af 17. december 2013, at Garantier for lån optaget af et vandselskab til formål omfattet af 16 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold kan uanset stk. 1 meddeles for lån med løbetid op til 40 år for investeringsudgifter fra og med regnskabsåret Vandsektorloven Idet Aalborg Kloak A/S er underlagt Vandsektorloven, er selskabets vandafledningsbidrag afhængig af det af Forsyningssekretariatet fastsatte prisloft. Ved finansiering af anlægsudgifter kan finansielle udgifter samt afskrivning af investeringen indregnes i prisloftet. Hvis lånets løbetid ikke svarer til afskrivningsperioden (lånets løbetid er kortere end afskrivningsperioden) for investeringen, kan selskabet ikke løbende få dækket deres finansieringsudgifter til hele afdragsydelsen via afskrivning inden for prisloftet. Hvis selskabet optager et 40-årigt lån til finansiering af en anlægsinvestering med en afskrivningsperiode på 75 år, vil det, jf. ovenstående, ikke være muligt at finansiere hele ydelsen inden for prisloftet. Formålet med 16 i Vandsektorloven, som giver kommunerne mulighed for at stille garanti for lån til finansiering af vandselskabernes investeringsudgifter, er at sikre, at vandselskaber fortsat har adgang til at opnå lån på gunstige rentevilkår, så taksterne belastes mindst muligt. Afrunding Som det fremgår af foranstående, ønsker Aalborg Kloak A/S at optage et kommunegaranteret lån i KommuneKredit på 18 mio. kr. til spildevandskloakering af sommerhusområdet Hals-Hou. Spildevandskloakeringen er i overensstemmelse med Aalborg Kommunes spildevandsplan. Da Aalborg Kloak A/S er omfattet af Vandsektorloven, anbefales det, at der gives en kommunegaranti til et lån med en maksimal løbetid på 40 år. Det vurderes, at levetiden på anlægsinvesteringen vil overstige lånets løbetid på 40 år. Lån med kommunal lånegaranti vil være omfattet af Aalborg Kommunes garantiprovisionssats på 0,5% af restgælden. Beløbet vil blive opkrævet en gang årligt og være 0,5% af restgælden primo året. Anbefalingen sker under forbehold af, at alle myndighedsforhold er på plads, inden lånet optages. kl Side 341 af af 447

45 Bilag: Magistraten Ansøgning fra Aalborg Kloak A/S om kommunal lånegaranti kl Side 42 af af 447

46 Punkt 13. Godkendelse af lånegaranti til Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk Miljø- og Energiudvalget fremsender en driftsøkonomisk og teknisk vurdering til Magistraten med anbefaling af, at der ydes lånegaranti til et lån på 7,9 mio. kr. med en løbetid på 20 år til Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. under forudsætning af: At Aalborg Kommune skal godkende takster, budgetter og regnskaber for selskabet, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld. At Aalborg Kommune skal godkende lånoptagning, køb, salg og pantsætning af fast ejendom, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld. At Aalborg Kommune skal godkende vedtægtsændringer, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld. At Aalborg Kommune skal godkende selskabets opløsning. Jan Nymark Thaysen, Kristoffer Hjort Storm og Lasse Frimand Lasse var fraværende. Beslutning: Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at der ydes lånegaranti som indstillet. kl Side 143 af af 347

47 Sagsbeskrivelse Baggrund Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. har ved henvendelse af den 7. januar 2016 søgt om kommunegaranti. Af ansøgningen fremgår det, at Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. ønsker en kommunegaranti til et 20-årigt aftalelån på 7,9 mio. kr. Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. er et af de 50 værker, som Folketinget ultimo 2014 besluttede at give tilladelse til at installere et biomassefyret anlæg på op til 1 MW. På baggrund heraf ønsker Vaarst- Fjellerad Kraftvarmeværk at etablere et vådfliskedel-anlæg på 1 MW som supplement til den nuværende naturgasbaserede varmeproduktion. Den årlige varmeproduktion fra fliskedlen er beregnet til ca MWh/år, hvilket er omkring 85 % af Vaarst-Fjellerad s årlige varmebehov. Fliskedlen vil reducere den nuværende gasbaserede varmeproduktion. Selskabet forventer en besparelse hos forbrugerne på ca kr., ekskl. moms pr. år. Myndighedsforhold Miljø- og Energiforvaltningen godkendte den 24. september 2015 et projekt for etablering af en 1 MW fliskedel hos Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. i henhold til 3 i bekendtgørelse nr af 23. september 2015 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Herudover har Miljø- og Energiforvaltningen givet miljøgodkendelse til anlægget den 5. januar Etablering af anlægget vil ligeledes kræve en byggetilladelse. Forhandlinger med Aalborg Varme A/S Aalborg Varme A/S har oplyst, at selskabet og Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. har drøftet mulighederne for, at Aalborg Varme A/S overtager Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. Som følge af, at Aalborg Varme A/S alene kan fastlægge de økonomiske betingelser for en overtagelse på baggrund af anlæg, der er etableret og som følge af, at de økonomiske betingelser for en overtagelse med stor sandsynlighed vil blive bedre efter etablering af fliskedlen, er det aftalt, at Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. etablerer fliskedlen, hvorefter Aalborg Varme A/S udfører beregninger, der viser de økonomiske konsekvenser af en eventuel overtagelse. Retsgrundlag og praksis I henhold til bekendtgørelse nr af den 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., 2, stk. 1, nr. 5, har kommuner låneadgang til udgiften til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt forbedring af kollektive energiforsyningsanlæg (dog ikke elektricitet) med tilbehør, herunder ledningsnet. Det vurderes, at etablering af fliskedel, inkl. tilbygning, falder ind under bestemmelserne i bekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 5. I henhold til bekendtgørelsens 10 kan lån optages som annuitetslån, serielån eller indekslån. Løbetiden må ikke overstige 25 år, dog kan lån til opførelse eller erhvervelse af almene ældreboliger have længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat i lov om almene boliger mv. Den hidtidige praksis i Aalborg Kommune har været, at der i forbindelse med kommunegarantier til kollektive energiforsyningsanlæg er givet lån med en løbetid på maksimalt 20 år. Vilkår for kommunegaranti I forbindelse med godkendelse af kommunegarantier til decentrale fjernvarmeselskaber har det været praksis i Aalborg Kommune, at det skulle indarbejdes i selskabernes vedtægter, at Aalborg Kommune skulle godkende takster, budgetter og regnskaber for selskaberne i garantiperioden. Denne bemyndigelse er efterfølgende overgået til Miljø- og Energiudvalget. Med baggrund heri foreslås det, at der i forbindelse med godkendelse af kommunegarantien stilles betingelse om, at følgende skal fremgå af Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a.s vedtægter: kl Side 244 af af 347

48 Aalborg Kommune skal godkende takster, budgetter og regnskaber for selskabet, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld Aalborg Kommune skal godkende lånoptagning, køb, salg og pantsætning af fast ejendom, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld Aalborg Kommune skal godkende vedtægtsændringer, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld Aalborg Kommune skal godkende selskabets opløsning. Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. har oplyst, at ovennævnte allerede er indarbejdet i selskabets vedtægter i forbindelse med en tidligere kommunegaranti. Da Aalborg Kommune, som garantistiller, er interesseret i, at garantibeløbet ikke kommer til udbetaling i garantiperioden er praksis, at der som betingelse for kommunegarantien kræves, at der tinglyses forblivelsespligt til fjernvarme hos forbrugerne i garantiperioden. Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. har oplyst, at alle selskabets forbrugere har tinglyst forblivelsespligt til fjernvarme. Lån med kommunal lånegaranti vil være omfattet af Aalborg Kommunes garantiprovisionssats på 0,5% af restgælden. Beløbet vil blive opkrævet en gang årligt og være 0,5% af restgælden primo året. Afrunding Som det fremgår af foranstående, ønsker Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. at optage et kommunegaranteret lån i KommuneKredit på 7,9 mio. kr. til etablering af et nyt flisfyret kedelanlæg, inkl. tilbygning. Med baggrund i den hidtidige praksis i Aalborg Kommune anbefales det, at der gives kommunegaranti til et lån med en maksimal løbetid på 20 år og på de foreslåede betingelser. Det vurderes, at den gennemsnitlige levetid på kedelcentral, inkl. bygning, vil være i overensstemmelse med løbetiden på 20 år. kl Side 345 af af 347

49 Punkt 14. Eventuelt Beslutning: Magistratens årsmøde med UCN's ledelse holdes mandag den 28. november 2016 kl på Boulevarden 13. Byrådets temamøder: Emnet "Visitation til specialforanstaltninger", Skoleforvaltningen, flyttes fra den 25. april 2016 til den 13. juni Orientering om Støtteerklæring af 15. april 2016 vedrørende Art Center i Spritten og Tomás Saracenos kunstværk, Cloud City. Tina French Nielsen orienterede om Værdipapir for det kommende skoleår. Thomas Kastrup-Larsen orienterede om fælles indspil for KKR-kommunerne vedrørende udligningsreformen. Thomas Kastrup-Larsen orienterede om fælles ansøgning fra KKR-kommunerne om frikommuneforsøg, der behandles i byrådet den 25. april kl Side 146 af af 147

50 Punkt 15. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. kl Side 147 af af 147