VALIDERING AF SELVVURDERET FYSISK

Transkript

1 VALIDERING AF SELVVURDERET FYSISK ANSTRENGELSE PÅ DANSKE ARBEJDSPLADSER Lars L. Andersen, Roger Persson, Markus D. Jakobsen og Emil Sundstrup Tak til Klaus Hansen, Jørgen Skotte, Martin H. Lawaetz og Marianne Boysen for teknisk assistance Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2011

2 Validering af selvvurderet fysisk anstrengelse på danske arbejdspladser Forfattere Lars L. Andersen, NFA Roger Persson, NFA Markus D. Jakobsen, NFA Emil Sundstrup, NFA Finansieret af Arbejdstilsynet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: 2

3 FORORD Med trepartsudvalgets aftale af 30. juni 2010 om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær er der enighed om, at indsatsen mod muskel- og skeletbesvær skal indebære både reduktion af de primære risikofaktorer og reduktion af nedsat arbejdsevne og sygefravær som følge af muskel- og skeletbesvær. Muskel- og skeletbesvær er ofte et resultat af et komplekst samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer, og i trepartsaftalen slås fast, at den fremtidige indsats må tage højde herfor. Ét af virkemidlerne i indsatsen mod muskel- og skeletbesvær er Arbejdstilsynets model til vurdering af, om løftearbejdet på en arbejdsplads udgør en risiko for medarbejderne. Ifølge aftalen skal vurderingsmodellen opdateres, så den afspejler den nyeste forskningsbaserede viden. I modellen indgår faktorer såsom vægt, rækkeafstand, vrid i ryggen og løftefrekvens. NFA har på den baggrund fået til opgave at undersøge, hvorvidt medarbejderes selvvurderede anstrengelse i løbet af en arbejdsdag afspejler den faktiske målte fysiske belastning. Sammenhængen er tidligere dokumenteret i en række undersøgelser udført under kontrollerede laboratoriemæssige forhold. Denne undersøgelse er den største af sin art, der undersøger sammenhængen blandt arbejdstagere i en almindelig arbejdssituation. De mange engagerede virksomheder og deltagere skal have stor tak for deres bidrag til at sikre os den nye viden, som de indsamlede data giver. Som det vil fremgå af rapporten, er der nu skabt et godt videngrundlag for at drøfte, om vurderingsmodellen bør justeres. Palle Ørbæk 3

4 SAMMENFATNING Formål: At undersøge sammenhængen mellem selvvurderet anstrengelse og træthed, målt fysisk kapacitet (kondition og muskelstyrke) og målt relativ belastning (EMG og puls) under en arbejdsdag hos personer med fysisk anstrengende arbejde. Metoder: 200 personer fra danske arbejdspladser karakteriseret ved fysisk anstrengende arbejde deltog i undersøgelsen. Borg s subjektive anstrengelsesskala CR10 blev besvaret i løbet af arbejdsdagen. Denne skala er ligeledes anvendt til spørgsmål om træthed. Den relative belastning er målt i løbet af arbejdsdagen som 1) muskelbelastning, med elektromyografi (EMG) på ben-, ryg- og nakkemuskler, udtrykt som procent af det maksimale EMG og som 2) kredsløbsbelastning, med pulsmåling, udtrykt som procent af pulsreserven ([arbejdspuls hvilepuls] / [max puls hvilepuls] * 100). Endvidere er fysisk kapacitet målt ved muskelstyrketest (statisk MVC for ryg, ben, nakke/skulder, håndgreb) og konditionstest (Watt-max test på cykel). Undersøgelsens målemetoder er endvidere valideret for den specifikke målgruppe ved standardiserede kasseløft på 5, 10, 20 og 30 kg og en cykeltest med stigende belastning til udmattelse. Resultater: Der er signifikant sammenhæng mellem selvvurderet anstrengelse og relativ belastning under arbejdsdagen, herunder 1) inaktivitet i benmusklerne (længere hviletid = mindre grad af anstrengelse), 2) høj muskelbelastning i nakke/skulder (længere tid med høj muskelaktivitet = højere grad af anstrengelse), 3) kredsløbsbelastning (arbejde på en højere andel af pulsereserven = højere grad af anstrengelse). Der er ikke signifikant forskel i muskelstyrke og kondition blandt dem, der oplever arbejdet som svagt, moderat og stærkt anstrengende. Derimod er der signifikant sammenhæng mellem målt muskelstyrke i ryg og nakke/skuldre og selvvurderet træthed specifikt i disse kropsregioner efter arbejdet, således at en højere muskelstyrke betyder mindre fysisk træthed efter arbejdet. Konditionen har derimod ikke en signifikant sammenhæng med selvvurderet træthed. Målemetoderne, der indgår i projektet, viser god validitet for den specifikke målgruppe: 1) der er god overensstemmelse mellem EMG, vægt af byrden og selvvurderet anstrengelse under de standardiserede kasseløft, og 2) der er god overensstemmelse mellem relativ pulsbelastning og selvvurderet anstrengelse under cykeltesten. Konklusion: Undersøgelsen viser, at der er signifikant sammenhæng mellem selvvurderet anstrengelse (Borg CR10) og målt relativ belastning under arbejdsdagen. Højere relativ belastning hænger sammen med højere grad af selvvurderet anstrengelse. Undersøgelsen viser endvidere, at der er signifikant sammenhæng mellem selvvurderet træthed (Borg CR10) og målt fysisk kapacitet. En lavere muskelstyrke viser sammenhæng med højere grad af træthed i ryg og nakke/skuldre. Endvidere viser de standardiserede test, at Borg CR10 skalaen fungerer med god præcision blandt jobgrupper med fysisk anstrengende arbejde. 4

5 INDHOLD Forord... 3 Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Formål... 6 Baggrund... 7 Kort om selvvurdering... 7 Individets oplevelse af anstrengelse er det en relevant risikofaktor?... 8 Eksisterende videnskabelig dokumentation... 8 Viden, der mangler, og komplicerende forhold... 9 Validering: Hvorfor og hvordan?... 9 Overordnet forståelsesramme Analysemodel Metoder Målemetoder Undersøgelsesdesign og testprotokol Statistiske analyser og overvejelser Resultater Sammenhæng mellem selvvurderet anstrengelse, fysisk kapacitet og relativ belastning under arbejdsdagen Sammenhæng mellem selvvurderet træthed, fysisk kapacitet og relativ belastning under arbejdsdagen Validering af Borg skalaen hos målgruppen Diskussion Sammenhæng mellem selvvurderet anstrengelse, fysisk kapacitet og relativ belastning under arbejdsdagen Sammenhæng mellem selvvurderet træthed, fysisk kapacitet og relativ belastning under arbejdsdagen Selvrapportering i praksis Konklusion Bilag 1. Detaljeret eksperimentel procedure Bilag 2. Yderligere oplysninger om populationen Bilag 3. Andre funktionsmål Bilag 4. Selvvurderet anstrengelse og træthed morgen, frokost, eftermiddag Bilag 5. Spearman rho korrelationer mellem fysisk anstrengelse og fysisk træthed Bilag 6. Statistiske analyser - anstrengelse Bilag 7. Statistiske analyser - træthed

6 INDLEDNING Der er i forbindelse med en eventuel videreudvikling af modellen til vurdering af løftearbejde (trappestigemodellen), som Arbejdstilsynet bruger i forbindelse med tilsyn på danske virksomheder, blevet stillet spørgsmålet, om medarbejderes selvvurderede anstrengelse kan indgå som et element på linje med de øvrige elementer i den nuværende model til vurdering af løft. Den eksisterende model tager bl.a. højde for arbejdets varighed, løftefrekvens, byrdens vægt og beskaffenhed. Da der er store individuelle forskelle på medarbejderes fysiske kapacitet (styrke, kondition og udholdenhed), kan den nuværende model måske kvalificeres ved at inddrage medarbejderes egen vurdering af, hvor fysisk anstrengende arbejdet er. Ikke mindst inddragelsen af den selvvurderede fysiske anstrengelse hos medarbejdere med meget lav og meget høj fysisk kapacitet må formodes at kunne kvalificere billedet af det løftearbejde, der udføres på de pågældende arbejdspladser. I denne forbindelse er NFA blevet spurgt, om der kan udvikles troværdige selvrapporteringsværktøjer til indsamling af data fra arbejdspladser på en anonymiseret og generalisérbar måde. NFA har i denne sammenhæng redegjort for den eksisterende dokumentation om sammenhængen mellem selvvurderet anstrengelse og en række fysiologiske mål. Denne dokumentation peger på, at der er god overensstemmelse mellem personers selvvurderede fysiske anstrengelse og den målte belastning af personerne. Tidligere undersøgelser er imidlertid udført under kontrollerede laboratoriemæssige forhold, og det ønskes derfor undersøgt, om sammenhængen også gælder i en almindelig arbejdssituation, hvor muskelbelastninger, løft og arbejdsstillinger ikke styres af forskerne, blandt arbejdstagere i jobgrupper med kendt høj risiko for fysisk nedslidning. For at belyse dette spørgsmål udførte forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i perioden en videnskabelig arbejdspladsundersøgelse blandt jobgrupper med kendt høj risiko for nedslidning. I denne rapport sammenfattes de vigtigste resultater fra undersøgelsen. Af etiske grunde gennemfører NFA altid studier på arbejdspladser under forudsætning af anonyme besvarelser fra medarbejderne, hvor ingen udover forskerne har adgang til de enkelte selvrapporteringer. FORMÅL Projektets overordnede formål var at skabe et videngrundlag for at kunne beskrive sammenhængen mellem selvvurderet anstrengelse, relativ belastning under arbejdet (objektive målinger af muskelaktivitet og kredsløbsbelastning), og den fysiske kapacitet (målt kondition og muskelstyrke). Derved ville projektet undersøge, hvorvidt den gode overensstemmelse mellem anstrengelse og fysiologiske målinger er gyldig også ved udførelsen af almindeligt arbejde. Derudover var hensigten at vurdere, om individuelle målinger og spørgeskemabesvarelser kan omsættes til anonyme og generalisérbare data til brug for den forebyggende indsats. Formålet var derfor, på en almindelig arbejdsdag, at undersøge: 6

7 sammenhængen mellem selvvurderet anstrengelse (anonym besvarelse) og målt relativ belastning under en almindelig arbejdsdag, hvor muskelbelastninger, løft og arbejdsstillinger ikke styres fra forsøgslederens side. sammenhængen mellem selvvurderet anstrengelse (anonym besvarelse) under arbejdsdagen og fysisk kapacitet (muskelstyrke og kondition). BAGGRUND KORT OM SELVVURDERING Et omdiskuteret spørgsmål er, om det er muligt at opnå værdineutral eller objektiv kundskab, når man bruger personlige fortællinger og subjektive rapporter som datakilde. Thurén (69) identificerede fx 9 problemområder med tilskueres fortællinger, der alle kan bidrage til at lave rapporteringen mindre troværdig, og som man bør være opmærksom på, når man vurderer kvaliteten af et udsagn. Sat på spidsen kan man sige, at tilskuere ser det, de forventer at se, tilskuere ser kun en begrænset del af fænomenet, tilskuere fortolker, tilskuere bliver bedraget, tilskuere glemmer og modificerer deres fortælling over tid, tilskuere påvirker hinanden, tilskuere gengiver i en vis udstrækning andres fortællinger, tilskuere er afhængige af andre aktører, tilskuere lyver af og til eller modificerer bevidst og selektivt. Alle disse potentielle problemer sætter spørgsmålstegn ved, om man kan nå fuld objektivitet. For yderligere at nuancere det hele, findes der desuden flere forskellige forståelser af objektivitet. For eksempel kan man med objektivitet mene: (i) adskillelse mellem fakta og vurderinger, (ii) uafhængighed/upartiskhed, (iii) forudsætningsløshed, (iv) flersidighed, (v) fuldstændighed, og (vi) at man opnår intersubjektivitet (46). Spørgeskema Brugen af spørgeskemaer er en meget almindelig og udbredt metode til at indsamle personlige fortællinger og subjektive rapporter. Spørgeskemaer bruges til at indsamle mange typer af informationer fx om boligforhold, demografi, symptomer, holdninger og sociale relationer. Selvom selvvurderinger i et spørgeskema per definition er subjektive, så er graden af subjektivitet delvist afhængig af, om hvad og hvordan man spørger (77; 78; 80). Uanset hvilken information man vælger at indsamle, vil besvarelsen af et spørgeskema altid være en kognitiv proces, der involverer flere forskellige mentale operationer fx, at respondenten er nødt til at forstå spørgsmålet, benytte sig af langtidshukommelse, træffe beslutninger og lave vurderinger (20). Problemet med selvvurderinger kan udtrykke sig i forskellige former for bias. Med bias menes typisk, at man systematisk over- eller undervurderer en måleparameter. Derved er bias forskelligt fra tilfældige fejl. Choi og Pak (19) har oplistet 48 forskellige kendte kilder til bias i spørgeskemastudier. Disse kilder inddeles i tre hovedgrupper. Den første gruppe er relateret til problemet med formuleringer af enkelte spørgsmål (fx komplekse og lange spørgsmål, dobbelte spørgsmål, svære ord, vage ord etc.). Den anden gruppe af problemer er relateret til problemet med sammensætningen af hele spørgeskemaet (responsformater, mængden af spørgsmål etc.). Den tredje gruppe af problemer er 7

8 relateret til, hvordan man administrerer spørgeskemaet (ledende spørgsmål, ikkeblindede studier, respondenters præferencer, manglende hukommelse, læring etc.). Det understreges, at flere af disse kilder ikke kun er gyldige for spørgeskemadata men gælder generelt i forhold til personlige rapporteringer. I forskningssammenhænge understreges ofte vægten af inter-subjektivitet, hvilket i praksis ofte betyder, at forskellige forskere når de samme resultater ved brug af samme metoder (5). Kort sagt skal metoder og resultater være transparente og reproducerbare. For at øge transparensen i selvvurderinger er det vigtigt at skelne mellem, hvornår man spørger efter en vurdering, og hvornår man spørger efter faktuelle forhold, der kan verificeres af en uafhængig kilde (77; 78). INDIVIDETS OPLEVELSE AF ANSTRENGELSE ER DET EN RELE- VANT RISIKOFAKTOR? I 2005 udførte 30,5 % af alle danske arbejdstagere fysisk anstrengende arbejde (Sundhedsog Sygelighedsundersøgelserne, SIF). Inden for brancher med fysisk anstrengende arbejde ses en overhyppighed af muskelskeletbesvær og hjertekarsygdomme (Erhverv og Hospitalsbehandlingsregistret, se NFA s hjemmeside). Fysisk anstrengende arbejde fx tunge løft, træk eller skub er en væsentlig risikofaktor for udvikling af muskelskeletbesvær (48). Samtidigt belaster fysisk arbejde energiomsætningen og kredsløbet, og nyere forskning har vist, at fysisk anstrengende arbejde er en risikofaktor for hjertekarsygdomme (36; 40). I denne sammenhæng er det meget væsentligt at bemærke, at den forskning, der danner grundlag for eksisterende viden om dosisresponsforhold mellem fysiske belastninger i arbejdet og helbredsrisici (eks. Hvidbog om risikofaktorer knyttet til fysisk tungt arbejde, NFA), næsten udelukkende er baseret på selvrapporteringsdata om belastninger i arbejdet. EKSISTERENDE VIDENSKABELIG DOKUMENTATION Selvvurderet fysisk anstrengelse har været anvendt inden for arbejdsfysiologien i årtier. De mest validerede skalaer i denne sammenhæng er udviklet af Gunnar Borg for over 40 år siden og siden revideret i flere forskellige former (60; 61). Fælles for disse skalaer er, at individet vurderer sin egen oplevelse af f.eks. anstrengelse, belastning, smerte og udmattelse. Eksempelvis Borg CR10 skalaen, hvor tallet 10 repræsenterer ekstreme arbejdsintensiteter. Der er massiv dokumentation for baseret på mere end 30 års forskning fra hele verden at subjektive oplevelser i det store hele er rimeligt valide og generelle. Individet er altså i vid udstrækning i stand til at vurdere sin egen fysiologiske tilstand (10; 18; 22; 25; 31; 41; 43; 56; 59; 60; 70; 75; 76). Således er individets oplevede anstrengelse signifikant relateret til pulsfrekvens (6; 10-13; 37; 43; 50; 52; 59; 63; 66; 67; 71; 74), arbejdsintensitet (4; 8; 16; 24; 26-29; 33; 43; 45; 57; 76), laktat-værdier målt i blodprøver (2; 12; 17; 35; 44; 49; 60; 65), respirationsfrekvens (58; 72; 76), iltoptagelse (8; 14; 15; 31; 34; 43; 59; 62; 73; 76), udtømning af musklernes energisubstrater (75), vægt af byrde der løftes (4), stress-markører i blodet (64), graden af muskelaktivitet under løft af byrde (4) og belastning af ryggen under fysisk anstrengende arbejde (22). Endvidere viser flere 8

9 uafhængige forskningsresultater, at individet i rimelig grad kan vurdere egen muskelstyrke og kondition (30; 39; 42; 47; 51; 68; 79). VIDEN, DER MANGLER, OG KOMPLICERENDE FORHOLD Til trods for at arbejdsfysiologisk forskning om selvvurderet anstrengelse samlet set viser, at sammenhængen mellem selvvurderet anstrengelse og målte indikatorer ofte er rimeligt god, så er sammenhængen ikke perfekt (forstået som et 1-til-1 forhold mellem selvvurdering og måling). Endvidere er langt de fleste fysiologiske undersøgelser udført under meget kontrollerede forhold og med belastninger, der har været meget specifikke, kortvarige og høj-intense (fx cykling). Som eksempel kan nævnes, at forsøgspersonerne kører på en træningscykel, mens der samtidigt måles puls, vejrtrækning og iltoptagelse. Personen bliver under og efter forsøget bedt om selv at vurdere anstrengelsen. Undersøgelserne viser god sammenhæng mellem de målte værdier og den selvvurderede anstrengelse. Det vides dog ikke, hvor stærk sammenhængen er mellem normalt arbejde på en arbejdsplads og selvvurderet anstrengelse. Det er forventet, at den fysiske belastning vil variere mere i den daglige arbejdssituation, være af længere varighed og med en langt lavere intensitet end under en maksimal cykeltest. Således vil den daglige anstrengelse være af submaksimal natur. Endvidere kan det tænkes, at hvis anstrengelsesgraden bliver meget høj, vil den enkelte person automatisk tilpasse sig og fx sætte tempoet ned, søge hjælp fra kollegaer, eller tage en pause (hvis det er muligt). I forhold til dette er det vigtigt at indsamle empiri fra den daglige arbejdssituation for at undersøge, hvorvidt den gode overensstemmelse mellem anstrengelse og fysiologiske målinger er gyldig også uden for laboratoriet. VALIDERING: HVORFOR OG HVORDAN? Da det er indlysende, at subjektive rapporteringer og tekniske målinger ikke er det samme, kan man stille spørgsmålet, hvorfor en sammenligning skal laves. Der er flere forskellige årsager til at sammenligne subjektive rapporteringer med tekniske målinger. En årsag kan være, at man vil belyse, hvordan fysiologisk aktivitet påvirker subjektive oplevelser. En anden årsag kan være, at man ønsker at belyse, hvordan den subjektive oplevelse manifesterer sig fysiologisk. En tredje årsag kan være af mere praktisk natur, at man helt enkelt ønsker viden om sammenhængen, fordi man vil erstatte fysiologiske målinger med selvvurderinger, da omfattende fysiologiske målinger i praksis er umuligt i forbindelse med f.eks. tilsynsarbejde. Fra dette praktiske perspektiv må man sige, at en præmis for at anvende subjektive skalaer til vurdering af, fx hvor hårdt kroppen belastes i forbindelse med fysisk anstrengende arbejde, er, at psykologien f.eks. oplevelsen af anstrengelse eller udmattelse under fysisk arbejde kan sammenholdes med fysiologiske målinger, såsom pulsfrekvens, iltoptagelse, respirationsfrekvens, laktat i blodet eller temporære ændringer i udviklingen af muskelkraft. Endvidere må man sige at, først når to eller flere uafhængige undersøgelser viser sammenhæng mellem subjektive og objektive målemetoder, kan metoden betragtes som valid. Hvis validiteten bekræftes med flere forskellige typer af subjektive oplevelser over for flere forskellige objektive mål, er metoden ligeledes at betragte som generel. 9

10 Kriterievaliditet og samstemmighedsvaliditet Da elektrofysiologiske målinger kun er valide, hvis de faktisk måler elektrofysiologisk aktivitet, og da selvvurderet anstrengelse kun er et validt mål, hvis den faktisk er et udtryk for graden af subjektiv anstrengelse, kan der være behov for at udrede, hvordan validitet skal forstås i denne sammenhæng. Ud fra de spørgsmål, som undersøgelsen lægger op til, så er den form validitet, som efterstræbes, en form for kriterievaliditet nemlig concurrent validity eller på dansk samstemmighedsvaliditet. Med kriterievaliditet menes, hvor godt et mål (fx selvvurderet anstrengelse) kan forudsige individets adfærd i en given situation (fx hvordan individet præsterer på en cykel test). Med samstemmighedsvaliditet menes, at man ønsker at vurdere, hvor stærkt sammenhængen er mellem en variabel og en kriterievariabel med etableret validitet (21). Det er i denne sammenhæng vigtigt at skelne mellem begreberne fysisk kapacitet, fysisk anstrengelse og relativ belastning : Den fysiske kapacitet vil i undersøgelsen blive målt direkte i form af muskelstyrke og kondition. Den fysiske anstrengelse vil i undersøgelsen blive målt med subjektive belastningsskalaer i løbet af arbejdsdagen (Borg CR10). Den relative belastning defineret som den procentdel af den maksimale kapacitet, der bruges måles i løbet af selve arbejdsdagen med påsat måleudstyr (EMG og pulsmåler). OVERORDNET FORSTÅELSESRAMME Et vigtigt spørgsmål, når man statistisk skal evaluere sammenhængen mellem forskellige måleparametre, er, at man har en forståelse af deres formodede indbyrdes logiske sammenhæng. Udover at projektet hviler på en bio-psykosocial forståelsesramme, så kan problemet illustreres ud fra en generisk model for arbejdspræstation/belastning. Overordnet set fokuserer undersøgelsen på dynamikken mellem tre domæner: kapacitet (målt kondition og muskelstyrke), vilje/motivation (selvvurderet anstrengelse og træthed) og relativ belastning (i figuren nedenfor kaldet arbejdspræstation, målt EMG og puls) (Figur 1) (9). Et fjerde domæne, mulighed, må anses at være tilnærmelsesvis konstant, da der i undersøgelsen fokuseres på arbejdstagere i specifikke jobgrupper med kendt høj risiko for fysisk nedslidning. 10

11 Figur 1. Den indbyrdes logik mellem undersøgelsens variabler Det skal understreges, at disse domæner ikke er uafhængige af hinanden, og at der kan eksistere dobbeltrettede påvirkninger mellem dem. Fokus i denne undersøgelse ligger på at vurdere styrken i sammenhængen, der markeres af de fede linjer i Figur 1. ANALYSEMODEL Den primære analyse vil undersøge, hvorvidt der er sammenhæng mellem muskel- /kredsløbsbelastning og selvvurderet anstrengelse under arbejdsdagen. Den målte muskelstyrke og kondition inddrages i analysemodellen for at undersøge, hvorvidt det er den relative belastning eller den fysiske kapacitet, der er mest afgørende for udviklingen af anstrengelse og træthed. Det skal nævnes, at den relative belastning i sig selv er justeret for maksimal kapacitet, idet EMG udtrykkes som en procentdel af max EMG, og pulsbelastning udtrykkes som en procentdel af pulsreserven. Det kan dog være interessant at undersøge, om fysisk kapacitet i sig selv spiller ind på oplevet anstrengelse og træthed. Dette illustreres i Figur 2. Figur 2. Analysemodel 11

12 METODER Deltagere 200 ansatte fra 14 forskellige virksomheder indgik i undersøgelsen. For at begrænse omfanget af resultatafsnittet længere nede beskrives deltagerne i tabellerne nedenfor. Tabel 1. viser alders- og kønsfordelingen blandt de 200 deltagere. Der indgår omtrent 80 % mænd og 20 % kvinder i undersøgelsen, hvilket omtrent afspejler køns- og aldersfordelingen ude på arbejdspladserne, hvor undersøgelsen er foregået. Der er en god spredning i alder blandt deltagerne. Tabel 1. Alders- og kønsfordeling blandt de 200 deltagere < 40 år år > 50 år Total Kvinder 13 (32 %) 14 (34 %) 14 (34 %) 41 Mænd 71 (45 %) 50 (31 %) 38 (24 %) 159 Total Tabel 2a. viser, at de fleste af deltagerne enten ingen erhvervsuddannelse, en fuldført lærlinge-/efg-uddannelse eller en anden faglig uddannelse har. Tabel 2a. Uddannelse (n=200) Hvilken erhvervsuddannelse har du? % Ingen erhvervsuddannelse 30 Specialarbejderuddannelse 3 EFG-basisår 4 Fuldført lærlinge-/efg-uddannelse 22 Anden faglig uddannelse 19 Kort videregående uddannelse 7 Mellemlang videregående uddannelse 13 Lang videregående uddannelse 2 Er i gang med uddannelse 3 Tabel 2b. viser de primære jobtyper for deltagerne på de 14 medvirkende virksomheder. 12

13 Tabel 2b. Jobtyper (n=200) Virksomhedsnr. Jobtype Antal 1 Maskinoperatør 16 2 Slagteriarbejdere 21 3 Postarbejdere 18 4 Postarbejdere/Lagerarbejdere 21 5 Bygningshåndværkere 9 6 Bryggeriarbejdere 5 7 Mekanikere 4 8 Slagteriarbejdere 16 9 Brandmænd 5 10 Gartnere/Bygge-anlægsarbejdere Lagerarbejdere Lagerarbejdere Lagerarbejdere Butiksekspedient 8 Demografi, fysisk kapacitet, livsstil og arbejde Tabel 3. er inddelt på køn og alder og viser demografiske faktorer, fysiske kapacitetsmål (muskelstyrke og kondition), livsstil (motion og rygning), ugentlig arbejdstid, samt antal år deltagerne har arbejdet på den givne arbejdsplads. Mændene har væsentlig højere muskelstyrke end kvinderne. Selv ved det aldersrelaterede tab i muskelstyrke hos mændene er de ældste mænd stærkere end de yngste kvinder i undersøgelsen. Generelt er muskelstyrkemålene sammenlignelige med andre jobgrupper. Mændene har ligeledes højere kondital end kvinderne, og der er kun en mindre forskel på aldersgrupperne. Som gennemsnit ligger konditallet i den lave ende af normalen. 13

14 Tabel 3. Oversigt over deltagernes demografi, fysiske kapacitet samt arbejds- og livsstilsforhold (n=200) Kvinder Mænd Demografi, fysisk < 40 år år > 50 år < 40 år år > 50 år kapacitet, livsstil og arbejde Alder (år) 30 (7) 45 (3) 54 (4) 31 (6) 45 (3) 55 (4) Højde (cm) 168 (10) 165 (5) 166 (4) 180 (7) 178 (7) 177 (6) Vægt (kg) 69 (16) 64 (9) 68 (10) 82 (12) 83 (15) 81 (14) BMI 24 (4) 24 (4) 25 (4) 25 (4) 26 (3) 26 (4) Kropsfedtprocent 31 (9) 30 (7) 35 (6) 20 (6) 23 (5) 24 (6) Muskelstyrke Ben (Nm) 107 (29) 99 (25) 97 (20) 152 (41) 154 (48) 136 (30) Ryg (Nm) 105 (35) 101 (29) 106 (15) 198 (54) 194 (50) 170 (40) Nakke/skulder 68 (25) 84 (55) 57 (13) 144 (38) 136 (39) 118 (34) (Nm) Håndgreb (kg) 36 (7) 34 (8) 32 (3) 56 (10) 52 (9) 48 (8) Kondital 28 (7) 28 (6) 26 (10) 34 (7) 33 (8) 33 (8) (mlo2/kg/min) Motion i fritid (timer pr. uge) Lav intensitet 2,6 (1,9) 2,0 (2) 2.4 (1,9) 2,6 (2) 2,6 (1,9) 2,7 (1,5) Mellem 1,9 (1,7) 1,6 (1,7) 2,1 (2) 2,0 (1,8) 1.9 (1,7) 2.0 (1,7) intensitet Høj intensitet 0,2 (0,4) 0,5 (1,1) 0,1 (0,4) 1,1 (1,7) 0,8 (1,6) 0,5 (1,4) Ryger (% af forsøgspersoner) Ugentlig arbejdstid (timer) Antal år på denne arbejdsplads 8 % 50 % 57 % 58 % 28 % 26 % 38 (2) 38 (1) 37 (2) 39 (4) 40 (5) 40 (6) 6 (5) 7 (6) 14 (9) 5 (4) 9 (8) 17 (11) Fysisk aktivitet i arbejdet Tabel 4. viser deltagernes beskrivelse af fysisk aktivitet i arbejdet på måledagen besvaret på en skala med fire svarmuligheder. Langt de fleste, 59 % af kvinderne og 62 % af mændene, beskriver deres arbejde som stående eller gående med en del løfte- eller bærearbejde. En mindre andel, 10 % af kvinderne og 13 % af mændene, beskriver deres arbejde som tungt eller hurtigt arbejde, som er fysisk anstrengende. Tabel 4. Oversigt over deltagernes vurdering af fysisk aktivitet i deres arbejde (n=200) Hvordan vil du beskrive din fysiske aktivitet i dit arbejde i dag? Stillesiddende Stående eller gående, som ellers ikke kræver fysisk anstrengelse Stående eller gående med en del løfte- eller bærearbejde Kvinder 10 % 22 % 59 % 10 % Mænd 6 % 18 % 62 % 13 % Tungt eller hurtigt arbejde, som er fysisk anstrengende 14

15 Fysisk arbejdsmiljø Tabellen nedenfor angiver gennemsnitlige værdier opdelt på køn og alder for hvor stor en del af arbejdstiden, som deltagerne oplever, at de står, går, arbejder med bøj eller vrid i ryggen osv. Deltagernes arbejde er generelt karakteriseret ved at være gående eller stående, og der indgår en del løfte- og bærearbejde, sådan som deltagerne også svarede i spørgsmålet ovenfor. Tabel 5. Oversigt over deltagernes vurdering af deres fysiske arbejdsmiljø (n=200) Kvinder Mænd Fysisk arbejdsmiljø (tal angiver procentdel af arbejdstid) < 40 år år > 50 år < 40 år år > 50 år 1. siddet ned? 24 (28) 8 (14) 17 (28) 15 (19) 18 (16) 28 (26) 2. stået op? 88 (19) 78 (33) 76 (41) 80 (31) 76 (31) 65 (33) 3. stået samme sted? 41 (26) 36 (30) 27 (35) 29 (27) 33 (31) 20 (20) 4. gået? 74 (29) 68 (32) 76 (35) 61 (33) 57 (30) 57 (29) 5. arbejdet med ryggen kraftigt foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme? 6. vredet eller bøjet ryggen mange gange i timen? 7. haft armene løftet i eller over skulderhøjde? 8. gjort de samme fingerbevægelser mange gange i minuttet (fx indtastningsarbejde)? 33 (30) 27 (32) 38 (34) 29 (24) 28 (21) 19 (22) 37 (31) 42 (29) 45 (31) 44 (33) 39 (27) 27 (27) 46 (35) 26 (28) 27 (28) 21 (20) 23 (17) 18 (17) 25 (26) 38 (34) 46 (38) 31 (32) 31 (31) 29 (32) 9. gjort de samme 53 (35) 71 (34) 56 (38) 51 (36) 45 (36) 37 (32) armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejde)? 10. siddet på hug 10 (10) 20 (30) 10 (7) 11 (18) 15 (21) 11 (16) eller ligget på knæ? 11. skubbet eller 32 (26) 13 (28) 28 (32) 29 (31) 28 (30) 15 (17) trukket? 12. båret eller løftet? 54 (33) 45 (40) 40 (35) 55 (32) 50 (32) 44 (31) Muskelskeletbesvær Deltagerne har som den generelle danske befolkning mest besvær i nakke/skulder og lænderyg. Nedenfor ses de gennemsnitlige (SD) værdier for deltagernes oplevede smerteintensitet i bevægeapparatet inden for den seneste måned, hvor 0 er ingen smerte, og 10 er værst tænkelig smerte. 15

16 Tabel 6. Oversigt over deltagernes muskelskeletbesvær inden for den seneste måned (skala 0-10) (n=200) Muskelskeletbesvær inden for den seneste måned (0-10) Kvinder Mænd < 40 år år > 50 år < 40 år år > 50 år Nakke/skulder 4,3 (2,8) 4,6 (2,3) 4,4 (2,8) 3,0 (2,6) 3,2 (2,7) 2,4 (2,5) Hænder, 2,0 (2,8) 2,7 (2,8) 2,6 (2,6) 2,3 (2,2) 2,5 (2,5) 2,5 (2,8) underarm, albue Lænderyg 4,2 (3,0) 3,9 (2,8) 3,8 (2,4) 3,4 (2,7) 3,3 (2,9) 2,5 (2,4) Hofter 1,8 (2,4) 2,0 (2,1) 1,6 (1,9) 1,2 (1,7) 1,4 (1,9) 1,3 (2,3) Knæ 3,5 (2,9) 2,9 (2,6) 1,9 (1,8) 2,4 (2,5) 2,3 (2,6) 1,6 (2,4) Fødder/ankler 2,5 (2,7) 3,4 (3,1) 3,0 (2,6) 2,0 (2,1) 2,2 (2,7) 2,0 (2,6) 0 = Ikke nogen smerte, 10 = værste tænkelige smerte Yderligere oplysninger om deltagerne findes i Bilag 2. Etiske aspekter og informeret samtykke Projektet er godkendt af De Videnskabetiske Komiteer i Region Hovedstaden. Både virksomheder og enkeltpersoner i projektet deltager anonymt, jvf. retningslinier fra den Centrale Videnskabsetiske Komite. Alle deltagere indgik i projektet på frivillig basis efter informeret samtykke. Hver deltager modtog mindst to arbejdsdage før testdagen skriftligt informationsmateriale vedrørende deltagelse i projektet vedlagt en samtykkeerklæring til gennemlæsning. På selve testdagen modtog hver deltager yderligere mundtlig og skriftlig information om deltagelse i projektet og underskrev samtykkeerklæringen. Udvælgelse af virksomheder og deltagere Kontakt til relevante virksomheder blev etableret af Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri. Kontaktpersoner ansat på de enkelte virksomheder hjalp med den videre kontakt til de enkelte deltagere. Et kriterium for udvælgelse af deltagere var, at de skulle vælges fra virksomheder karakteriseret ved fysisk anstrengende arbejde, hvor løft (dog ikke personløft) indgår som en del af det daglige arbejde. Endvidere blev der tilstræbt deltagere af begge køn inden for en så bred aldersspredning som muligt. Screening Inden testdagen blev deltagerne telefonisk screenet og fundet egnede eller uegnede til deltagelse på baggrund af følgende kriterier: forhøjet blodtryk (BT > 160/100), feber, angina pectoris, graviditet, indtagelse af lægeordineret hjerte-/lungemedicin, alvorlige skader på bevægeapparatet og alvorlige sygdomme som svær, ubehandlet astma. Selv samme screening blev igen foretaget af en forsøgsleder på selve testdagen. 16

17 Flow af deltagere I alt deltog 200 personer fra 14 virksomheder. Rekrutteringen af virksomheder og deltagere er foretaget løbende, indtil målet på 200 deltagere blev opnået. Nedenfor er vist et flow-chart med en oversigt over antal deltagere fra virksomhederne. Herudover er der udført en pilot-test på en enkelt virksomhed (ikke vist i flow-chartet). 47 virksomheder viste interesse for projektet, og alle virksomheder fik tilsendt skriftligt informationsmateriale om projektet og blev ligeledes kontaktet telefonisk og fik en mundtlig information. 17 virksomheder valgte efterfølgende ikke at deltage, og 15 virksomheder blev ikke taget med i projektet. De vigtigste årsager til sidstnævnte var, at virksomheden kun kunne stille med et meget lille antal deltagere (1-2), at virksomheden kun kunne deltage på et bestemt tidspunkt, hvor der var overlap med testning på en anden virksomhed, eller at virksomheden ikke havde mulighed for at stille et testlokale til rådighed på selve arbejdspladsen, hvor testningen kunne foregå. 14 virksomheder indgik således i projektet. 224 personer var tilmeldt projektet og fik tildelt en testtid. Ud af dem blev der ikke opnået testresultater blandt 24 personer, enten fordi de efterfølgende valgte ikke at deltage, blev ekskluderet på selve testdagen ud fra ovennævnte eksklusionskriterier (jf. afsnittet om screening) eller ikke dukkede op på selve testdagen. De resterende 200 personer deltog og blev testet efter planen. 47 virksomheder har vist interesse 17 virksomheder er sprunget fra 15 virksomheder er af forskellige årsager ikke taget med i projektet 14 virksomheder er testet 224 medarbejdere er blevet indkaldt til test 24 medarbejdere er sprunget fra, ekskluderet eller ikke dukket op 200 medarbejdere er testet Figur 3. Oversigt over antal virksomheder og deltagere i projektet 17

18 MÅLEMETODER Selvvurderet anstrengelse Selvvurderet anstrengelse måltes med Borg CR10 skalaen, der tidligere er valideret i laboratoriet. Deltagerne har svaret på spørgsmål i løbet af arbejdsdagen på en dertil opstillet computer. Deltagernes besvarelser under forsøget er sket under forhold, der sikrer, at ingen kolleger, chefer eller andre har haft adgang til at påvirke besvarelserne. Hovedspørgsmålet om anstrengelse vises i figuren nedenfor. Figur 4. Borg CR10 Fysisk anstrengelse Selvvurderet træthed For at supplere spørgsmålet om fysisk anstrengelse brugtes en tilsvarende Borg CR10 skala til at vurdere deltagernes momentane selvvurderede fysiske træthed. Figur 5. Borg CR10 Fysisk træthed 18

19 Målt relativ belastning Relativ belastning i løbet af arbejdsdagen måles med 1) trådløs elektromyografi (EMG) for bestemmelse af muskelbelastning i ben (den store lårmuskel), ryg (rygstrækkermusklerne) og skulder/nakke (den øvre trapez muskel), og 2) pulsmåler for bestemmelse af kredsløbsbelastning. Belastningen bestemmes relativt i forhold til den maksimale kapacitet og bestemmes i intervaller (procentdel af arbejdsdagen over visse tærskelværdier) samt som et gennemsnit over arbejdsdagen. Placeringen af måleudstyret er som vist på billedet herunder: Figur 6. Placering af elektroder til måling af muskel- og pulsaktivitet 19

20 Fysisk kapacitet Fysisk kapacitet måles efter afslutning af arbejdsdagen under 1) maksimal styrketest for ben, ryg, skulder/nakke, håndgreb, samt 2) konditionstest på ergometercykel. Disse primære funktionsmål præsenteres i resultatafsnittet. Yderligere vil sekundære funktionsmål: balance, reaktionstid og hoppehøjde blive målt inden og efter arbejdsdagen. Disse sekundære funktionsmål gives i Bilag 3. UNDERSØGELSESDESIGN OG TESTPROTOKOL Procedure Der er givet en detaljeret beskrivelse af den eksperimentelle procedure i Bilag 1. Nedenfor gives en summarisk beskrivelse. På en almindelig arbejdsdag får den enkelte deltager påsat trådløst måleudstyr under tøjet, inden arbejdet starter, og svarer på et anonymiseret spørgeskema. Herefter arbejdes der som vanligt, og ved frokost og om eftermiddagen svares på yderligere spørgeskemaer. Når arbejdstageren er færdig med sit arbejde, måles den fysiske kapacitet. Måling af fysisk kapacitet er anstrengende og lægges derfor sidst på dagen for at undgå, at det påvirker den selvvurderede anstrengelse af arbejdet. Kl : 1) Informeret samtykke og screening - Måling af BMI - Måling af blodtryk 2) Påsætning af måleudstyr. 3) Spørgeskema udfyldes. 4) Måling af reaktionstid, balance, hoppehøjde og håndgrebsstyrke 5) Der udføres standardiserede referenceløft (kasseløft) for EMG-målingerne med henholdsvis 5, 10, 20 og 30 kg (Anstrengelse angives under hvert løft). Kl deltageren udfører sit sædvanlige arbejde med samtidig EMG- og puls-registrering Kl ) Spørgeskema udfyldes Kl deltageren udfører sit sædvanlige arbejde med samtidig EMG- og puls-registrering Kl ) Spørgeskema udfyldes. 8) Måling af reaktionstid, balance, hoppehøjde og håndgrebsstyrke 9) Der udføres standardiserede referenceløft (kasseløft) for EMG-målingerne med henholdsvis 5, 10, 20 og 30 kg (Anstrengelse angives under hvert løft). 10) Test af maksimal muskelstyrke i ryggen, nakke/skulder og ben 11) Test af kondition Figur 7. Oversigt over testprotokollen 20

21 STATISTISKE ANALYSER OG OVERVEJELSER Der er blevet brugt flere forskellige statistiske metoder for at beskrive centrale tendenser og spredning i datamaterialet og for at undersøge, om der findes en statistisk signifikant sammenhæng mellem de tekniske målinger og selvvurderet anstrengelse og træthed. Sammenhængen under ukontrollerede forhold, som en normal arbejdsdag er, vil altid være svagere end under standardiserede og strengt kontrollerede laboratorieforsøg. Pga. variationerne i arbejdsopgaver ude på arbejdspladserne og tolerance for frafald skulle der derfor indgå 200 personer i forsøget. Sammenhænge, der under disse forhold er statistisk signifikante, betragter vi som relevante. Grundet høje korrelationskoefficienter mellem formiddags- og eftermiddagsbesvarelsen for fysisk anstrengelse og træthed, beregnedes til de videre statistiske analyser gennemsnittet af besvarelsen fra frokost og eftermiddag. Analyserne er foretaget i SAS statistikprogrammet med bl.a. procedurerne PROC MIXED, PROC REG og PROC LOGISTIC. Vi har brugt to-sidede signifikanstest. Signifikansniveauet blev sat til p 0,05. Der kan ved enkelte tilfælde forekomme et vist internt frafald af observationer (op til 20 % missing values). Derfor er en del analyser foretaget på færre end 200 personer. RESULTATER Hovedresultaterne af undersøgelsen er: Der er signifikant sammenhæng mellem selvvurderet anstrengelse og målt relativ belastning i løbet af arbejdsdagen Den stærkeste sammenhæng findes mellem selvvurderet anstrengelse og høj muskelaktivitet i nakke/skulder Der er ikke forskel i fysisk kapacitet (muskelstyrke og kondition) mellem dem, der oplever arbejdet som svagt, moderat eller stærkt fysisk anstrengende De gennemsnitlige niveauer for selvvurderet anstrengelse og træthed ligger i den lavere ende af Borg CR10 skalaen, men som illustreret i Bilag 4, er der dog en vis spredning i svarene. Den fysiske anstrengelse under arbejdsdagen var i gennemsnit 2,31 (SD 1,37) (gennemsnit af formiddags- og eftermiddagsbesvarelse). Der var ikke forskel på, hvordan mænd (middelværdi = 2,29 (SD 1,31)) og kvinder (middelværdi = 2,37 (SD 1,60)) rapporterede den gennemsnitlige fysiske anstrengelse på Borg CR10 under arbejdet. Den fysiske træthed (Borg CR 10 skalaen) under arbejdsdagen var i gennemsnit 1,85 (SD 1,37). Der var ikke forskel på, hvordan mænd (middelværdi = 1,88 (SD 1,27))og kvinder (middelværdi = 1,84 (SD 1,34)) rapporterede den gennemsnitlige fysiske træthed på Borg CR10 under arbejdet. Detaljerede værdier er givet i Bilag 4. 21

22 SAMMENHÆNG MELLEM SELVVURDERET ANSTRENGELSE, FYSISK KAPACITET OG RELATIV BELASTNING UNDER ARBEJDS- DAGEN I Tabel 7. er deltagerne opdelt i tre grupper i forhold til deres selvvurderede anstrengelse under arbejdsdagen (Borg CR10 skalaen). For fremstillingen af data har vi lavet en naturlig 3-deling af skalaen, der følger intensiteten i de verbale udsagn ( svag, moderat og stærk ): gruppe 1: ingen til svag anstrengelse under arbejdsdagen (Borg 2), gruppe 2: moderat anstrengelse (2 < Borg < 4), gruppe 3: noget stærk til maksimal anstrengelse under arbejdsdagen (Borg 4). Opgørelsen viser, at der ikke er signifikant forskel på kønsfordelingen mellem de tre grupper (Chi 2 -test). De tre grupper er ligeledes sammenlignelige mht. højde, vægt og BMI. Muskelstyrke og kondition er heller ikke signifikant forskellige blandt de tre grupper. De deltagere, der rapporterer noget stærk til maksimal anstrengelse under arbejdsdagen, er karakteriseret ved at være lidt yngre end dem, der oplever anstrengelse i mindre grad. De deltagere, der rapporterer noget stærk til maksimal anstrengelse, er karakteriseret ved at arbejde på en signifikant højere procentdel af pulsreserven. Endvidere har deltagerne med noget stærk til maksimal anstrengelse signifikant kortere tid med inaktivitet i benmusklerne (f.eks. når de sidder ned og slapper helt af), og de har signifikant længere tid med høj muskelaktivitet i nakke-/skuldermusklerne (f.eks. når der løftes tungt). Tallene for relativ muskelbelastning i tabellen skal forstås på den måde, at f.eks. 0,23 % af arbejdstiden med muskelarbejde med høj kraft (> 60 % af max EMG) blandt dem, der oplever stærk anstrengelse, svarer til omtrent 1 minut af en 7 timers arbejdsdag. For at omsætte det til praktiske forhold kan man f.eks. antage, at der under et tungt løft er høj muskelaktivitet i nakke-/skuldermusklerne i 1-2 sek., og derved vil 1 minut på en arbejdsdag svare til relativt tunge løft. Ligeledes svarer 58 % af arbejdstiden med inaktivitet i benmusklerne (< 1 % af max EMG) til omkring 4 timer med hvile i disse muskler. 22

23 Tabel 7. Oversigt over deltagerne inddelt i tre grupper i forhold til selvvurderet anstrengelse under arbejdsdagen (Borg CR10 skalaen), og hvordan de tre grupper fordeler sig på de objektive målinger i projektet (Spredningen i form af standardafvigelse angives i parentes) Gruppe 1 Ingen til svag (0,0-2,0) Gruppe 2 Moderat (2,1-3,9) Gruppe 3 Noget stærk til maksimal (4,0-10) Antal deltagere 88 (44 %) 87 (43 %) 25 (13 %) (% af alle 200 deltagere) % af mænd 78 % 83 % 72 % F-test Justeret for alder og køn Alder 41 (11) 44 (10) 34 (12) Gr 1,2 > Gr 3 Højde (cm) 177 (9) 176 (9) 176 (8) Vægt (kg) 80 (15) 79 (14) 78 (14) BMI (kg/m -2 ) 26 (4) 25 (3) 25 (3) Fysisk kapacitet Muskelstyrke Ben (Nm) 139 (40) 144 (45) 129 (48) Ryg (Nm) 174 (58) 178 (55) 173 (66) Nakke/skulder (Nm) 125 (45) 124 (45) 120 (51) Håndgreb (kg) 49 (12) 49 (11) 50 (14) Kondital (lo 2 /kg/min) 33 (8) 32 (8) 31 (6) Relativ belastning under arbejde. Inaktivitet i muskler (% af arbejdstid < 1 % max EMG) Ben 64 (16) 59 (15) 58 (14) Gr 1 > Gr 3 Ryg 22 (21) 20 (20) 21 (20) Nakke/skulder 15 (10) 17 (13) 15 (9) Muskelarbejde med moderat belastning (% af arbejdstid > 20 % max EMG) Ben 2,5 (3,2) 2,5 (3,5) 2,1 (2,0) Ryg 3,6 (6,5) 4,5 (7,4) 3,1 (3,8) Nakke/skulder 4,2 (4,4) 4,2 (4,2) 5,7 (8,8) Muskelarbejde med moderathøj belastning (% af arbejdstid >40 % max EMG) Ben 0,45 (0,8) 0,40 (0,8) 0,42 (0,6) Ryg 0,21 (0,4) 0,39 (1) 0,21 (0,3) Nakke/skulder 0,45 (0,6) 0,47 (0,6) 0,93 (1,9) Gr 3 > Gr 1, 2 Muskelarbejde med høj belastning (% af arbejdstid > 60 % max EMG) Ben 0,09 (0,18) 0,10 (0,25) 0,13 (0,25) Ryg 0,03 (0,09) 0,05 (0,20) 0,04 (0,09) Nakke/skulder 0,07 (0,09) 0,08 (0,11) 0,23 (0,48) Gr 3 > Gr 1, 2 Pulsbelastning under arbejdsdagen (% af reservekapacitet) 18 (9) 20 (8) 24 (6) Gr 3 > Gr 1, 2 23

24 Overordnet viser tabellen, at de deltagere, som rapporterer noget stærk til maksimal anstrengelse ( 4,0) på Borg CR10: har en højere relativ belastning under arbejdet har samme fysiske kapacitet, som de deltagere, der oplever mindre anstrengelse. De signifikante faktorer fra tabellen, der viser sammenhæng med en højere grad af selvvurderet anstrengelse, er: længere tid med høj muskelaktivitet i nakke/skulder kortere tid med inaktivitet (hvile) i benene højere pulsbelastning. Disse faktorer er derfor anvendt i den videre analyse for at bestemme, hvilke af de signifikante faktorer, der har den stærkeste sammenhæng med selvvurderet fysisk anstrengelse. De videre analyser er justeret for køn, alder og BMI. Ved test for lineær sammenhæng (multipel regressionsanalyse) finder vi ved indbyrdes justering for flere forskellige faktorer, at den stærkeste sammenhæng findes mellem: høj muskelaktivitet i nakke/skulder og selvvurderet anstrengelse (β = 0.22) Tabellen ovenfor tyder dog på, at der er en mulig tærskelværdi, således at de relative belastninger er højere, især når arbejdet opleves mindst som noget stærkt anstrengende. En logistisk regressionsanalyse med en 2-deling af Borg skalaen i ingen til moderat og noget stærk til maksimal anstrengelse bekræfter dette og viser at: høj muskelaktivitet i nakke/skulder øger sandsynligheden for at opleve noget stærk til maksimal selvvurderet anstrengelse (OR = 18) Odds ratioen (OR) på 18 skal læses på den måde, at for hvert 1 procentpoint stigning i andel af arbejdstiden (1 procentpoint = 4½ min på en 7½ timers arbejdsdag) med høj muskelaktivitet i nakke/skuldermusklerne (f.eks. under tunge løft) øges sandsynligheden for at opleve noget stærk til maksimal anstrengelse med en faktor 18. De mere detaljerede resultater fra de multiple regressionsanalyser og logistiske regressioner er givet i Bilag 6. SAMMENHÆNG MELLEM SELVVURDERET TRÆTHED, FYSISK KAPACITET OG RELATIV BELASTNING UNDER ARBEJDSDAGEN Udover spørgsmål om anstrengelse er der stillet supplerende spørgsmål om selvvurderet træthed (Borg CR10) i forbindelse med arbejdsdagen. Spørgsmålene om anstrengelse og træthed viser tæt sammenhæng med hinanden, se Bilag 5. Ved nærmere analyse af sammenhængen med de objektive målinger finder vi dog, at selvvurderet træthed og anstrengelse har sammenhæng med forskellige objektive målinger. I modsætning til anstrengelse som vist i afsnittet ovenfor, er der ingen sammenhæng mellem målt relativ belastning og selvvurderet fysisk træthed efter arbejdet. 24

25 Derimod viser den multiple lineære regressionsanalyse (justeret for køn, alder og BMI), at: højere rygmuskelstyrke viser sammenhæng med mindre træthed i ryggen efter arbejdet (β = - 0,23) højere nakke/skulderstyrke viser sammenhæng med mindre træthed i nakke/skulder/arm efter arbejdet (β = - 0,20) De deltagere, der har en højere muskelstyrke, selv når man tager højde for køns- og aldersforskelle, oplever derved mindre fysisk træthed efter arbejdet. Mere detaljerede resultater er givet i Bilag 7. Der er signifikant sammenhæng mellem selvvurderet fysisk træthed i ryg og nakke/skuldre/arme og målt muskelstyrke i disse kropsregioner Højere muskelstyrke betyder mindre grad af træthed i forbindelse med arbejdsdagen Der er ikke signifikant sammenhæng mellem relativ belastning og selvvurderet træthed efter arbejdet VALIDERING AF BORG SKALAEN HOS MÅLGRUPPEN I forbindelse med de overordnede forskningsspørgsmål ovenfor er det vigtigt at dokumentere, at Borg skalaen fungerer efter hensigten hos den specifikke målgruppe. Dermed forstås, at der under standardiserede muskel- og kredsløbsbelastninger er en tæt sammenhæng med oplevet anstrengelse. Vi har derfor gennemført en valideringsundersøgelse under standardiserede løft med stigende vægt, og under standardiseret cykelarbejde med stigende Watt-belastning. Selvvurderet anstrengelse og kasseløft I Figur 8. er angivet anstrengelse (Borg CR10) under kasseløft med 5, 10, 20 og 30 kg fra gulv til bord hos mænd og kvinder. Værdierne i figuren er angivet som gennemsnittet +/- SE (standard error), og skal forstås på den måde, at der er signifikant forskel, dér hvor de lodrette pinde (SE værdierne) ikke overlapper med hinanden. Fælles for mænd og kvinder er, at anstrengelsen stiger i tæt sammenhæng med belastningen i kg. Kønsforskellen er dog tydelig. Ved alle løft tungere end 5 kg oplever de kvindelige deltagere signifikant højere grad af anstrengelse end de mandlige deltagere. Derimod påvirker alder ikke sammenhængen (ikke vist på grafen), dvs. kønsforskellen påvirker sammenhængen markant mere end det aldersrelaterede fald i fysisk kapacitet. 6 ud af 41 kvinder (15 %) var ikke i stand til at gennemføre kasseløft med 30 kg, og målepunktet længst til højre for kvinderne (n=35) ville derfor sandsynligvis være endnu højere, såfremt de havde forsøgt at gennemføre løftet med 30 kg. 25

26 Kasseløft 5, 10, 20 og 30 kg 10 Kvinder Mænd Anstrengelse (Borg CR10) Vægt (kg) Figur 8. Sammenhæng mellem byrdens vægt og selvvurderet anstrengelse Sammenhængen mellem kassens vægt (kg) og anstrengelse (Borg CR10) er stærk hos begge køn og i alle aldersklasser, herunder angivet som gennemsnitlige korrelationskoefficienter hos deltagerne. Korrelationskoefficienter på henholdsvis 0 og 1 angiver ingen og perfekt lineær sammenhæng mellem variablene. Tabel 8. Gennemsnitlige (SD i parentes) korrelationskoefficienter mellem vægt af kassen og selvvurderet anstrengelse under standardiserede kasseløft med 5, 10, 20 og 30 kg Vægt af kasse vs Borg Kvinder < 40 år 0,95 (0,07) år 0,93 (0,04) > 50 år 0,96 (0,03) Mænd < 40 år 0,94 (0,05) år 0,93 (0,08) > 50 år 0,95 (0,05) Korrelationskoefficienten ovenfor siger dog ingenting om hældningen på kurven for de enkelte deltagere. F.eks. ses det på figuren ovenfor, at hældningen generelt er større for kvinder end for mænd (dvs., ved en given vægt oplever kvinder det som mere anstrengende). Ved multipel regressionsanalyse har vi nedenfor (Tabel 9.) undersøgt, hvilke faktorer der påvirker hældningen på kurven (justeret for Borg-værdien på den laveste belastning, 5 kg). 26

27 Der er kørt seks separate statiske analyser. I analysen er der først inddraget køn (Model 1), herefter køn og alder (Model 2), alder og rygmuskelstyrke (Model 3), køn, alder, rygmuskelstyrke (Model 4), køn, alder, rygmuskelstyrke og Body Mass Index (Model 5). Endelig har vi ved backward elimination bestemt, hvilke faktorer der tilsammen har en signifikant betydning (Model 6). Tallene angiver indbyrdes justerede korrelationskoefficienter. I kolonnen længst til højre angives, hvor stor en del af variationen i hældningen på Borg-kurven, der kan forklares ved de respektive statistiske modeller (R 2 ). Det er værd at bemærke, at den helt simple model med køn forklarer ligeså meget af variationen, som når de andre faktorer inddrages. En forklaring er den markante forskel i muskelstyrke hos mænd og kvinder. I denne undersøgelse havde de mandlige deltagere næsten dobbelt så stor rygstyrke som de kvindelige deltagere. Køn i sig selv giver derfor en god opdeling i muskelstyrkeforhold. Tabel 9. Standardiserede beta-værdier fra seks multiple korrelationsanalyser, hvor faktorerne køn, alder, rygmuskelstyrke og BMI er inddraget Køn Alder Rygmuskelstyrke BMI Forklaret variation (R2) Model 1-0,53 29 % Model 2-0,52 0,00 29 % Model 3-0,07-0,47 23 % Model 4-0,32-0,05-0,28 30 % Model 5-0,33-0,04-0,25-0,05 31 % Model 6-0,33-0,27 30 % EMG-aktivitet under kasseløft Det er forventet, at muskelaktiviteten øges i ryg- og nakkemuskler under løftearbejde. Det transportable EMG-udstyr, der bruges under arbejdsdagen, er valideret ved at måle EMG under kasseløft. I figurerne nedenfor er angivet muskelaktivitet i ryggen (erector spinae) og nakken (øvre trapezius), udtrykt som % af maksimal EMG-amplitude, under kasseløft med 5, 10, 20 og 30 kg fra gulv til bord hos mænd og kvinder. Værdierne i figuren er angivet som gennemsnit +/- SE. Muskelaktiviteten stiger med øget belastning, ens for mænd og kvinder i ryggen, men signifikant mere i nakken for kvinder. En forklaring på, at muskelaktiviteten ikke er lavere i ryggen hos mænd end kvinder på trods af en højere muskelstyrke hos mænd, er, at mænd er højere og derved skal bøje mere forover for at samle kassen op fra gulvet, og at mænd har en relativt større overkropsmasse over omdrejningspunktet for rygmusklerne end kvinder. 27

28 Muskelaktivitet - ryg Muskelaktivitet (% max EMG) Kvinder Mænd Vægt (kg) Muskelaktivitet - nakke Muskelaktivitet (% max EMG) Kvinder Mænd Vægt (kg) Figur 9. Sammenhæng mellem byrdens vægt og muskelaktivitet i ryg (figur foroven) og nakke/skulder (figur forneden) Sammenhængen mellem belastning (vægt i kg) og muskelaktivitet (EMG) i ryg og nakke er tilfredsstillende hos begge køn og i alle aldersklasser, herunder angivet som gennemsnitlige korrelationskoefficienter hos deltagerne (mean (SD)). Tabel 10. Gennemsnitlige (SD i parentes) korrelationskoefficienter mellem vægt af kassen og relativ muskelbelastning (EMG) i ryg og nakke/skulder under standardiserede kasseløft med 5, 10, 20 og 30 kg EMG (ryg) vs Vægt EMG (nakke) vs Vægt Kvinder < 40 år 0,67 (0,27) 0,82 (0,18) år 0,65 (0,32) 0,83 (0,19) > 50 år 0,65 (0,23) 0,82 (0,13) Mænd < 40 år 0,72 (0,25) 0,82 (0,22) år 0,64 (0,26) 0,78 (0,25) > 50 år 0,71 (0,25) 0,83 (0,20) 28

29 Endvidere er det undersøgt, hvor stærk sammenhængen er mellem muskelaktivitet (EMG) og anstrengelse (Borg CR10) hos begge køn og de tre aldersgrupper, herunder angivet som gennemsnitlige korrelationskoefficienter hos deltagerne (mean (SD)). Da der bruges mange forskellige muskler under et løftearbejde, er de fundne korrelationskoefficienter relativt høje. Tabel 11. Gennemsnitlige (SD i parentes) korrelationskoefficienter mellem selvvurderet anstrengelse (Borg CR10) og relativ muskelbelastning (EMG) i ryg og nakke/- skulder under standardiserede kasseløft med 5, 10, 20 og 30 kg EMG (ryg) vs EMG (nakke) Borg vs Borg Kvinder < 40 år 0,74 (0,22) 0,84 (0,14) år 0,59 (0,33) 0,78 (0,25) > 50 år 0,64 (0,24) 0,77 (0,18) Mænd < 40 år 0,66 (0,25) 0,78 (0,23) år 0,57 (0,28) 0,73 (0,24) > 50 år 0,69 (0,23) 0,80 (0,19) Der er stærk sammenhæng mellem byrdens vægt og selvvurderet anstrengelse under løftearbejde. EMG-målemetoden giver et forholdsvis præcist billede af relative belastninger i ryg og nakke under løftearbejde Kvinder er omtrent halvt så stærke som mænd, og kvinder oplever markant højere grad af anstrengelse end mænd ved en given løftebelastning i kg. Selvvurderet anstrengelse og kredsløbsarbejde I figurerne nedenfor er angivet selvvurderet anstrengelse under en maksimal cykeltest startende fra en lav belastning, hvorefter belastningen øges hvert andet minut, indtil udmattelse nås. Der ses en tydelig sammenhæng mellem øget belastning og øget grad af anstrengelse hos begge køn. Ved samme absolutte belastning oplever kvinder signifikant højere grad af anstrengelse end mændene (øverste figur). Ved samme relative intensitet (når der normaliseres for hvile- og max-puls) oplever mænd og kvinder generelt samme graf af anstrengelse (nederste figur). 29

30 Maximal cykeltest Kvinder Mænd 10 Anstrengelse (Borg CR10) Absolut belastning (Watt) Maximal cykeltest Kvinder Mænd 10 Anstrengelse (Borg CR10) <50 % 50-60% 60-70% 70-80% 80-90% % Relativ belastning (% af pulsreserven) Figur 10. Sammenhæng mellem watt-belastning på cyklen og selvvurderet anstrengelse (figur foroven) og relativ pulsbelastning og selvvurderet anstrengelse (figur forneden) Sammenhængen mellem relativ pulsbelastning (% af pulsreserven) og anstrengelse (Borg) er stærk hos alle aldersgrupper og begge køn, herunder beregnet som gennemsnitlige korrelationskoefficienter. 30

31 Tabel 12. Gennemsnitlige (SD i parentes) korrelationskoefficienter mellem relativ pulsbelastning (% af pulsreserven) og selvvurderet anstrengelse under cykelarbejde til udmattelse Puls vs Borg Kvinder < 40 år 0,96 (0,05) år 0,92 (0,19) > 50 år 0,96 (0,07) Mænd < 40 år 0,95 (0,09) år 0,93 (0,09) > 50 år 0,95 (0,07) Der er stærk sammenhæng mellem målt pulsbelastning og selvvurderet anstrengelse under cykelarbejde til udmattelse. Ved en given Watt-belastning oplever kvinderne højere anstrengelse end mændene Ved samme relative kredsløbsbelastning er den fysiske anstrengelse ens for mænd og kvinder DISKUSSION Projektets overordnede formål var dels at tilvejebringe og systematisere viden om sammenhængen mellem selvvurderet anstrengelse og målt relativ belastning blandt personer med fysisk anstrengende arbejde, dels at undersøge sammenhængen mellem selvvurderet anstrengelse og fysisk kapacitet. Endvidere var det af interesse at vurdere, om der kan udvikles forskningsmæssige selvrapporteringsværktøjer til indsamling af data fra enkeltindivider eller grupper på en anonymiseret og generalisérbar måde. I forhold til disse formål gennemførte Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i arbejdspladsmålinger blandt 200 personer på arbejdspladser karakteriseret ved fysisk anstrengende arbejde, hvor der indgik løftearbejde. Nedenfor diskuteres resultaterne i forhold til projektets overordnede formål. SAMMENHÆNG MELLEM SELVVURDERET ANSTRENGELSE, FYSISK KAPACITET OG RELATIV BELASTNING UNDER ARBEJDS- DAGEN Sammenhæng under en almindelig arbejdsdag Arbejdspladsmålingerne viste signifikant sammenhæng mellem den relative belastning (EMG og puls) og selvvurderet anstrengelse og bekræfter hermed tidligere valideringsforsøg fra laboratoriet. Sammenhængen under ukontrollerede forhold, som en normal arbejdsdag er, vil altid være svagere end under standardiserede og strengt kontrollerede laboratorieforsøg. Pga. variationerne i arbejdsopgaver ude på arbejds- 31

32 pladserne skulle der derfor indgå 200 personer i forsøget. Sammenhænge der under disse forhold er statistisk signifikante betragter vi som relevante. I en arbejdssituation kan det være svært for den enkelte at skelne mellem de laveste niveauer på Borg skalaen, f.eks. meget svag, svag og moderat anstrengelse, hvilket kan øge risikoen for fejlklassificeringer og derved svække mulighederne at finde statistiske sammenhænge i lineære korrelationsanalyser. Vi udførte derfor en logistisk regressionsanalyse, hvor vi 2-delte Borg skalaen i ingen til moderat anstrengelse og noget stærk til maksimal anstrengelse. Analysen viste klart, at længere tid med høj muskelaktivitet i nakke/skulder (som det f.eks. ses under løftearbejde) øger sandsynligheden markant for at rapportere noget stærk til maksimal anstrengelse. Sammenhængen her var så stærk, at sandsynligheden for at rapportere noget stærk til maksimal anstrengelse blev øget med en faktor 18 for hvert procentpoints øgning i arbejdstid med høj muskelaktivitet i nakke/skulder. De gennemsnitlige niveauer for selvvurderet anstrengelse under arbejdet stemmer overens med tidligere observationer blandt mænd med tungt konstruktionsarbejde indenfor bygge- og anlægsbranchen i Danmark (54). Ligeledes stemmer den gennemsnitlige pulsbelastning under arbejdsdagen overens med tidligere observationer af bygge- og anlægsarbejdere med både lange arbejdsdage og tungt arbejde i Sverige (55). Både i forsøgene i Danmark og Sverige er arbejdsgrupperne blevet selekteret (udvalgt) ud fra, om arbejdet er fysisk krævende, hvilket også var en præmis for deltagerne i denne undersøgelse. Det må derfor antages, at de observerede niveauer for fysisk anstrengelse er repræsentative for jobgrupper med fysisk anstrengende arbejde. Til sammenligning oplever kvinder med lettere ensidigt gentaget arbejde (EGA) lavere grad af fysisk anstrengelse (53). Sammenhæng under standardiseret løftearbejde Valideringsundersøgelsen med kasseløft viser, at mænd og kvinder oplever en klar forskel i anstrengelsesgrad ved løft af samme byrde. Allerede ved 10 kg oplever kvinder højere grad af anstrengelse end mænd. De statistiske analyser viste, at der var sammenhæng mellem rygmuskelstyrke og oplevet anstrengelse, men også at køn i sig selv forklarer ligeså meget som inddragelse af en række andre faktorer. Mænd havde i gennemsnit ca. dobbelt så stor rygmuskelstyrke som kvinder, hvilket også bekræftedes af det faktum, at 15 % af kvinderne ikke var i stand til at løfte de tungeste kasser på 30 kg. Det vil derfor give god mening fysiologisk at inddrage køn som en faktor i en flerdimensioneret risikomodel. SAMMENHÆNG MELLEM SELVVURDERET TRÆTHED, FYSISK KAPACITET OG RELATIV BELASTNING UNDER ARBEJDSDAGEN I modsætning til selvvurderet anstrengelse viser selvvurderet træthed ikke sammenhæng med den relative belastning. Derimod viser selvvurderet træthed sammenhæng med deltagernes fysiske kapacitet, således at højere muskelstyrke i ryg og nakke/skuldre hænger sammen med mindre grad af træthed efter arbejdet i disse kropsregioner. 32

33 Resultaterne tyder på, at fysisk træthed efter arbejdet inden for grupper med fysisk anstrengende arbejde skyldes en lav fysisk kapacitet. SELVRAPPORTERING I PRAKSIS Kan man bruge selvvurderet fysisk anstrengelse i praksis? Resultaterne fra denne undersøgelse bekræfter, at selvrapportering af anstrengelse under arbejdet hænger sammen med de målte fysiologiske belastninger. Hvis man måtte ønske at udvide modellen til vurdering af løft, kunne det derfor være relevant at inddrage selvvurderet anstrengelse som én ud af flere faktorer i modellen. Undersøgelsen her er ikke er designet til at bestemme, hvilke tærskelværdier for fysisk anstrengelse der over en længere årrække kan føre til nedslidning. Resultaterne fra undersøgelsen tyder dog på, at noget stærk anstrengelse kunne være et relevant tærskelniveau at arbejde videre ud fra i en udvikling af en flerdimensionel risikomodel, da sandsynligheden for at opleve noget stærk til maksimal anstrengelse under arbejdsdag sammenlignet med ingen til moderat anstrengelse blev øget med en faktor 18 for hver procentpoints øgning i arbejdstid med høj muskelkraft i nakken (> 60 % af maksimal kapacitet). Dette kan muligvis forklare at sammenhængen står tydeligere frem i den logistiske regression sammenlignet med den multiple lineære regression. Samtidigt skal det bemærkes, at det er indlysende, at subjektive rapporteringer og tekniske målinger måler forskellige fænomener. Fra et videnskabeligt standpunkt vil det optimale være at stræbe efter et vurderingsgrundlag, der indeholder informationer fra flere forskellige kilder, som derved kan give et nuanceret billede. Anonymitet Et andet spørgsmål, der har været rejst, er, hvorledes deltagernes anonymitet kan sikres under virksomhedernes og Arbejdstilsynets eventuelle indsamling og brug af data om de enkelte ansatte eller grupper af ansatte. Denne undersøgelse viser, at data i praksis kan indsamles anonymt på danske arbejdspladser gennem elektroniske spørgeskemaer på en dertil opstillet computer. Det er dog muligt, at dette ikke altid kan lade sig gøre i praksis. På gruppeniveau kan man forestille sig lignende informationer indsamlet gennem f.eks. APV en. KONKLUSION Undersøgelsen viser, at der er signifikant sammenhæng mellem selvvurderet anstrengelse (Borg CR10) og målt relativ belastning under arbejdsdagen. Højere relativ belastning hænger sammen med højere grad af selvvurderet anstrengelse. Undersøgelsen viser endvidere, at der er signifikant sammenhæng mellem selvvurderet træthed (Borg CR10) og målt fysisk kapacitet. En lavere muskelstyrke viser sammenhæng med højere grad af træthed i ryg og nakke/skuldre. Endvidere viser de standardiserede test, at Borg CR10 skalaen fungerer med god præcision blandt jobgrupper med fysisk anstrengende arbejde. 33

34 BILAG 1. DETALJERET EKSPERIMENTEL PROCEDURE Deltagerne blev bedt om at møde op 40 minutter før arbejdsdagens begyndelse, midt på arbejdsdagen samt efter endt arbejdsdag. Testpersonens dominante hånd lagde grundlag for, hvilken side måleudstyret blev påsat højrehåndede testpersoner fik påsat elektroder på højre side af kroppen. Nedenstående procedure blev foretaget diskret i et uforstyrret rum. Alle tests blev vist og forklaret. Alle elektroniske data for nedenstående tests blev opsamlet med specialprogrammerede programmer lavet i LabVIEW 7.1. Blodtryk, kropsvægt, BMI, fedtprocent, højde Deltagerne modtog mundtlig og skriftlig information omkring forskningsprojektets formål og testdagens indhold, hvorefter samtykkeerklæring blev underskrevet. Herefter blev blodtryk målt (Omron, M6 Comfort) i rolige omgivelser, mens deltageren var placeret med venstre underarm hvilende på et bord, så målingen kunne foretages med manchetten i hjertehøjde omkring venstre overarm. Ved måling af blodtryk over 160/100 blev målingen gentaget efter en kortere pause. Hvis der fortsat blev målt for højt blodtryk ved et tredje forsøg, blev deltageren ekskluderet fra projektet og henvist til egen læge. Kropshøjde blev målt med transportabel højdemåler, og kropsvægt, BMI og fedtprocent blev registreret med Tanita, Body Composition Analyzer (Model TBF-300). Kropstemperatur blev bestemt med øretermometer (Braun ThermoScan, PRO 4000, type 6021, WelchAllyn) i højre øre. Elektrodepåsætning Før de fysiske tests fik deltagerne påsat bipolære overfladeelektroder (Ambu white sensor) på relevante muskler til registrering af elektromyografisk-aktivitet. Elektroderne blev placeret i overensstemmelse med anbefalinger fra SENIAM (1) på vastus lateralis, erector spinae (longissimus) og trapezius descendens.; på trapezius descendens blev elektroder placeret midt imellem acromion og rygraden (vertebrae C7), på erector spinae blev elektroder placeret 2 fingres bredde fra proc. spin. af L1, og på vastus lateralis blev elektroder placeret ved 2/3 af afstanden mellem spina iliaca anterior superior og den laterale side af patella. Elektroder til registrering af EKG blev placeret ved 5. interkostalrum i midterste aksilærlinje og ved 4. interkostalrum på sternum. Yderligere blev en elektrode placeret lateralt ved nederste ribben i den dominante side for at sikre jordforbindelse. Områder til påsætning blev efter behov barberet med engangsskraber og skrubbet med skrubbecreme (Everi, Spes medica) for at reducere impedansen. Elektroderne blev herefter påsat, fikseret med tape (Fixomull stretch) og forbundet via tynde kabler til en mobil dataopsamlingsboks anbragt i en sele ud for deltagerens nedre ryg (Nexus10, Mind Media, Netherlands). 34

35 Håndgrebsstyrke Formålet med test af håndgrebsstyrke var at kvantificere maksimal isometrisk muskelstyrke (MVC) samt eksplosiv muskelstyrke (RFD). Måling af håndgrebsstyrken blev målt på den dominerende hånd med hånddynamometer (Biometrics Ltd, G200). Data blev samplet med 100 Hz og filtreret (8 Hz, 4. ordens Butterworth zero-phase low-pass filter) for at fjerne unødig støj. Målingen blev foretaget, mens deltageren var siddende med ret ryg uden kontakt til ryglæn, overarm var lodrethængende, albuen var flekteret i 90 og uden understøttelse. Deltageren blev instrueret i at presse så hårdt og eksplosivt som muligt og holde presset i 2-3 sek. (7; 23; 32). Under hvert forsøg blev deltageren verbalt opmuntret til at yde det maksimale. Deltageren udførte 3 forsøg separeret af 30 sek., men hvis tredje MVC var 5 % højere end de første to MVC er, udførtes et nyt forsøg, max 5 forsøg i alt. Den maksimale MVC blev bestemt som det højeste punkt på kraftkurven, hvor den maksimale RFD blev beregnet som den største hældning på krafttidskurven. Billede af håndgrebsstyrkemåling. Kasseløft Formålet med denne test var at måle muskelaktivitet samt deltagerens selvvurderede anstrengelse under løft med stigende vægt. Der udførtes standardiserede referenceløft (kasseløft) med henholdsvis 5, 10, 20 og 30 kg, og der blev scoret på BORG CR10 skalaen for hvert løft. En specialbygget postkasse (se billede) blev placeret på gulvet en halv meter fra et 75 cm højt bord. Testlederen foreviste herefter korrekt løfteteknik, hvorefter deltageren blev bedt om at løfte kassen fra gulvet og op på bordet hvert 30. sekund, mens testlederen løftede kassen ned på gulvet igen. Der blev i alt foretaget 4 løft med henholdsvis 5 (kassens vægt), 10, 20 og 30 kg, og hver gang kassen blev stillet på bordet, blev BORG CR10 skalaen brugt til afrapportering af, hvor anstrengende løftet oplevedes. 35

36 Billede af kasseløft. Måling af maksimal muskelstyrke for ryg, bug, lår og skulder/nakke Måling af MVC for ryg, bug, lår og skulder/nakke vil kort blive beskrevet, da de både tjener som et styrkemål og ligger til grund for normalisering af EMG-signal (se nedenfor). Ved bestemmelse af MVC for ryg (måling af maximal erector spinae aktivitet) og bug stod deltagere med hhv. front og ryg mod en stolpe. De blev i stående stilling spændt fast med rem, der var forbundet til et dynamometer, omkring skuldrene. En støtteplade var påmonteret stolpen (overkanten af støttepladen blev placeret ud for spina iliaca anterior superior). Med front mod stolpen (test af rygmuskelstyrke, figur på næste side) skulle personen foretage en ekstension i rygsøjlen, og med ryggen mod stolpen (test af bugmuskelstyrke, figur på næste side) skulle personen foretage en fleksion af rygsøjlen ved at presse hoften mod støttefladen (38). Test af MVC for for låret (måling af maksimal vastus lateralis aktivitet) blev foretaget med deltageren siddende i samme stol. En rem tilknyttet et dynamometer blev fastspændt to fingres bredde over den mediale maleol på testbenet, der blev fikseret i en knævinkel på 90, mens deltageren, med fast greb i stolen, forsøgte at sparke så hårdt som muligt. Under bestemmelse af MVC for skulder/nakke sad deltageren i en stol, der kunne justeres i højden, uden kontakt med underlaget. Bofors dynamometre blev placeret 1 cm medialt for den laterale del af acromion og 1 cm proksimalt for olecranon. Med rank ryg og armene lodret ned langs siden udførte deltageren bilateral skulderelevation (38). Det forsøg med højeste opnåede kraftudvikling blev brugt til videre analyse for hver af ovenstående styrkemål. 36

37 Billede af bugmuskelstyrkemåling. Billede af rygmuskelstyrkemåling. 37

38 Billede af lårmuskelstyrkemåling. Billede af skuldermuskelstyrkemåling. 38

39 Konditest Kondital blev estimeret ud fra en maksimal cykel ergometer test (watt-max test) (3). Mandlige og kvindelige deltagere startede testen med en arbejdsbelastning på henholdsvis 105 og 70 watt på en Monark ergometer cykel (model 874E, Monark AB, Stockholm, Sweden), hvor de blev instrueret i at opretholde en pedalfrekvens på 70 omdrejninger per minut. Testlederen tilførte 0,5 kg modstand (35 watt) hvert andet minut, indtil testpersonen ikke var i stand til at opretholde pedalfrekvensen på 70 omdrejninger per minut. Den afsluttende arbejdsbelastning (watt) og tid på sidste belastningsniveau (sekunder) bestemte det maksimale power output (MPO (watt) = afsluttende arbejdsbelastning 35 + (35 x tid på sidste belastningsniveau / 120)) hvorfra maksimal iltoptagelse (VO2max) blev estimeret (VO2max = 0,16 + (0,0117 x MPO) (3) og divideret med kropsvægt for at bestemme konditallet (ml O2. min -1. kg -1 ). Billede af maksimal cykeltest på Monark cykelergometer. Behandling af EMG- og puls-data EMG-aktivitet fra m. vastus lateralis, m. erector spinae, m. trapezius samt EKG-aktivitet (puls) blev opsamlet af en Nexus 10 datalogger (Mind Media, Netherlands) med en samplingsfrekvens på 1024 Hz. Datafiltrering samt dataanalyse blev udført med speciallavede Matlab programmer (Mathworks). Alle EMG-data blev digitalt filtreret efter linear envelope metoden (81). Først blev data highpass filtreret (10 Hz cuttoff, 4. ordens Butterworthfilter), hvorefter signalet blev ensrettet og til sidst lowpass filtreret (2.2 Hz cuttoff, 4. ordens Butterwothfilter). Det filtrerede EMGsignal blev normaliseret efter den respektive muskels maksimale aktivitet. 39

40 Følgende EMG-parametre blev beregnet ud fra det normaliserede EMG-signal: middelværdien samt procentdelen af arbejdsdagen (eksklusiv frokost), hvor signalet var over hhv. 1, 2, 5, 10, 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80, 90 og 100 % af det normaliserede EMG-signal. Alle EKG-data blev ligeledes digitalt filtreret efter linear envelope metoden (81). Først blev data highpass filtreret (4 Hz cuttoff, 4. ordens Butterworthfilter), hvorefter signalet blev ensrettet og til sidst lowpass filtreret (2 Hz cuttoff, 4. ordens Butterwothfilter). For at bestemme pulsen blev hver top af det filtrerede EKG-signal registreret. Pulsfrekvensen kunne da bestemmes som summen af toppe divideret med samplingsfrekvens multipliceret med 60. Eksempel på EKG- og EMG-signal ses i nedenstående figur. Illustration af neuromuskulær aktivitet (EMG) under arbejde. På alle grafer repræsenterer den blå linje det normaliserede ufiltrerede signal. Den lilla linje repræsenterer det normaliserede ensrettede og filtrerede signal. Fra toppen ses hhv. vastus lateralis-, erector spinae-, trapezius- og hjerte- (EKG) aktivitet. 40

41 BILAG 2. YDERLIGERE OPLYSNINGER OM POPULATIONEN Andre oplysninger om arbejdet Kvinder Andre oplysninger om arbejdet på testdagen Hvor mange minutter i alt har du været lettere forpustet inden for de sidste 2 timer? Hvor mange minutter i alt har du været stærkt forpustet inden for de sidste 2 timer? Antal lette løft indenfor de sidste 2 timer Antal mellemtunge løft inden for de sidste 2 timer Antal meget tunge løft inden for de sidste 2 timer Mænd < 40 år år > 50 år < 40 år år > 50 år 4 (7) 3 (4) 9 (13) 8 (10) 8 (13) 8 (11) 3 (7) 2 (3) 4 (7) 3 (10) 4 (9) 2 (3) 57 (90) 82 (121) 107 (133) 56 (87) 69 (96) 51 (84) 22 (25) 28 (79) 53 (83) 48 (84) 38 (75) 18 (35) 5 (10) 12 (40) 11 (20) 13 (41) 15 (48) 3 (5) Anstrengelse og træthed på testdagen Kvinder Mænd Anstrengelse og træthed < 40 år år > 50 år < 40 år år > 50 år på testdagen (Borg CR10) Hvor fysisk 2.7 (2) 2.2 (1.5) 2.7 (1.9) 2.4 (1.8) 2.3 (1.5) 2.1 (1.4) anstrengende har de sidste 2 timer været alt i alt? Hvor mentalt 2.1 (1.6) 1.5 (1.6) 2.3 (2.1) 1.8 (1.6) 1.9 (1.4) 1.4 (1.3) presset har de sidste 2 timer været alt i alt? Hvor fysisk træt er 2.5 (2) 2.3 (1.3) 2.4 (1.8) 2.3 (1.7) 2.6 (1.8) 2.0 (1.5) du lige nu? Hvor mentalt træt 2.9 (2.6) 2.1 (1.3) 2.0 (1.6) 1.9 (1.6) 2.2 (1.7) 1.6 (1.6) er du lige nu? Hvor træt er du i 2.4 (2.7) 1.3 (1.3) 2.0 (2.0) 1.8 (1.5) 1.8 (1.8) 1.1 (1.3) ryggen lige nu? Hvor træt er du i 2.2 (2.2) 1.8 (1.4) 2.0 (2.2) 2.0 (1.9) 1.9 (1.8) 1.5 (1.7) nakke/skuldre/arme lige nu? Hvor træt er du i benene lige nu? 2.2 (2.2) 2.1 (1.5) 2.3 (1.7) 2.1 (1.9) 2.2 (1.7) 1.7 (1.8) 41

42 BILAG 3. ANDRE FUNKTIONSMÅL Morgen- og eftermiddagsmåling af forskellige fysiske test udført efter standardiserede NFA-metoder Ingen til svag anstrengelse (Borg 0-2,0) Moderat anstrengelse (Borg 2,1 3,9) Noget stærk til maksimal anstrengelse (Borg 4,0-10) Reaktionstid Morgen 259 (41) 264 (52) 259 (41) Eftermiddag 255 (43) 261 (56) 261 (49) Balance Morgen 1140 (540) 1156 (711) 1154 (737) Eftermiddag 1067 (578) 1114 (700) 946 (360) Pertubationstest (slip tid, sek.) Morgen 0.59 (0.12) 0.60 (0.14) 0.58 (0.11) Eftermiddag 0.55 (0.13) 0.53 (0.10) 0.53 (0.08) Pertubationstest (slip afstand, mm) Morgen 41 (9) 41 (7) 41 (8) Eftermiddag 39 (7) 41 (6) 39 (9) Hoppehøjde (cm) Morgen 19 (6) 19 (6) 22 (6) Eftermiddag 20 (6) 20 (6) 23 (6) Håndgrebsstyrke (kg) Morgen 48 (12) 48 (11) 49 (13) Eftermiddag 50 (12) 50 (12) 50 (14) Håndgreb, RFD (kg pr. sek.) Morgen 305 (90) 300 (95) 309 (99) Eftermiddag 322 (100) 319 (101) 338 (96) 42

43 BILAG 4. SELVVURDERET ANSTRENGELSE OG TRÆTHED MORGEN, FROKOST, EFTERMIDDAG Fysisk anstrengelse (Borg CR10 skala) Samlet set var det gennemsnitlige niveau af de to målinger under arbejdet 2,31 (SD 1,37)). Det var ikke forskel på hvordan mænd (middelværdi = 2,29 (SD 1.31)) og kvinder (middelværdi = 2,37 (SD 1,60)) rapporterede den gennemsnitlige fysiske anstrengelse på Borg CR10 under arbejdet. Hvor fysisk anstrengende har de sidste 2 timer været alt i alt? Middel SD Median Percentil 25 Percentil 75 Borg CR10 Morgen (start) Formiddag Eftermiddag Fysisk træthed (Borg CR10 skala) Det gennemsnitlige niveau af de to målinger af fysisk træthed under arbejdet var 1,85 (SD 1,37)). Der var ikke forskel på, hvordan mænd (middelværdi = 1,88 (SD 1,27)) og kvinder (middelværdi = 1,84 (SD 1,34)) rapporterede den gennemsnitlige fysiske træthed på Borg CR10 under arbejdet. Hvor fysisk træt er du lige nu? Middel SD Median Percentil 25 Percentil 75 Borg CR10 Morgen (start) Formiddag Eftermiddag Hvor fysisk træt er du i RYGGEN lige nu? Middel SD Median Percentil 25 Percentil 75 Borg CR10 Morgen (start) Formiddag Eftermiddag Hvor fysisk træt er du i SKULDRE/ARME/NAKKE lige nu? Middel SD Median Percentil 25 Percentil 75 Borg CR10 Morgen (start) Formiddag Eftermiddag

44 Morgen: Borg CR-10 Formiddag: Borg CR-10 Eftermiddag: Borg CR-10 Figur: Selvvurderet fysisk anstrengelse: Morgen, Formiddag og eftermiddag 44

45 BILAG 5. SPEARMAN RHO KORRELATIONER MELLEM FYSISK ANSTRENGELSE OG FYSISK TRÆTHED MORGEN: Hvor fysisk træt er du i SKULDRE/ARME/NAKKE lige nu? Fysisk anstrengelse Fysisk træthed 0.43 * Fysisk træthed i ryggen 0.32 * 0.42 * Fysisk træthed i 0.37 * 0.38 * 0.73 * 1.00 skuldre/arme/nakke * P<0.05 FORMIDDAG: Hvor fysisk træt er du i SKULDRE/ARME/NAKKE lige nu? Fysisk anstrengelse Fysisk træthed 0.63 * Fysisk træthed i ryggen 0.57 * 0.79 * Fysisk træthed i 0.53 * 0.76 * 0.80 * 1.00 skuldre/arme/nakke * P<0.05 EFTERMIDDAG Hvor fysisk træt er du i SKULDRE/ARME/NAKKE lige nu? Fysisk anstrengelse Fysisk træthed 0.75 * Fysisk træthed i ryggen 0.61 * 0.75 * Fysisk træthed i 0.64 * 0.73 * 0.86 * 1.00 skuldre/arme/nakke * P<0.05 BILAG 6. STATISTISKE ANALYSER - ANSTRENGELSE Tabellen nedenfor angiver korrelationskoefficienter fra den multiple regression, og statistisk signifikante fund er fremhævet med asterisk. Analysen er justeret for køn, alder og BMI, som vanligt ved denne type statistiske analyser. De statistiske analyser viser, at der er signifikant sammenhæng mellem både muskelaktivitet (høj aktivitet i nakke/skulder og inaktivitet i ben) og selvvurderet anstrengelse under arbejdsdagen (Model 1) og pulsbelastning og selvvurderet anstrengelse under arbejdsdagen (Model 2). Når der i den statistiske model justeres indbyrdes for både muskelaktivitet og pulsbelastning, er det kun muskelaktivitet i nakke/skulder, der forbliver signifikant, og som dermed kan betragtes som den enkeltstående faktor, der har den stærkeste sammenhæng med selvvurderet anstrengelse. Som det dokumenteres i afsnittet længere nede Validering af målemetoder, er der ligeledes tæt sammenhæng mellem muskelaktivitet i nakke- /skuldermusklerne og byrdens vægt. 45

46 Resultater (standardiserede beta-værdier) fra den multiple lineære regression for selvvurderet fysisk anstrengelse i forbindelse med arbejdet (justeret for køn, alder, BMI). Signifikante fund (P<0,05). Inaktivitet i benmuskler (% af arbejdstid < 1 % max EMG) Muskelarbejde med høj kraft i nakken (% af arbejdstid > 60 % max EMG) Pulsbelastning under arbejdsdagen (% af reservekapacitet) Model 1 0,16 0,23* Model 2 0,19* Model 3 0,14 0,22* 0,08 * P<0.05 Endvidere er der nedenfor ved en tilsvarende analyse med logistisk regression og 2- deling af Borg-skalaen beregnet sandsynlighed for at opleve noget stærk til maksimal anstrengelse under arbejdsdagen sammenlignet med ingen til moderat anstrengelse for de forskellige objektive målinger. Tabellen nedenfor angiver odds ratioer (OR (95 % konfidensinterval)), og statistisk signifikante fund er fremhævet med asterisk. OR skal læses på den måde, at f.eks. en OR på 18 for nakkemusklerne angiver, at for hvert procentpoint stigning i procentdelen af arbejdstiden med høj muskelkraft i nakken øges sandsynligheden for at opleve stærk til maksimal anstrengelse med en faktor 18. For pulsbelastning-en gælder det, at for hver procentpoint stigning i relativ pulsbelastning under arbejdsdagen øges sandsynligheden for at opleve stærk til maksimal anstrengelse med en faktor 1,09. Resultater (odds ratioer) fra den logistiske regression for selvvurderet fysisk anstrengelse i forbindelse med arbejdet (justeret for køn, alder, BMI). Signifikante fund (P<0.05). Inaktivitet i benmuskler (% af arbejdstid < 1 % max EMG) Muskelarbejde med høj kraft i nakken (% af arbejdstid > 60 % max EMG) Pulsbelastning under arbejdsdagen (% af reservekapacitet) Model 1 1,03 (0,99-1,06) 18,1* (2,3-143,3) Model 2 1,09* (1,02-1,15) Model 3 1,02 (0,98-1,06) 18,8* (2,3-153,0) 1,07 (0,99-1,15) * P<0.05 BILAG 7. STATISTISKE ANALYSER - TRÆTHED Ved multipel lineær regression finder vi, at træthed i ryggen (Borg CR10) i forbindelse med arbejdsdagen viser sammenhæng med muskelstyrke i ryggen, således at de deltagere, der er stærkere i ryggen, oplever mindre træthed (justeret for køn, alder og BMI) (model 1). En højere kondition viser en moderat (svag?) sammenhæng med træthed (P=0,06) (model 2). Derimod viser hverken muskelaktivitet eller kredsløbsbelastning signifikant sammenhæng med oplevet træthed i ryggen (model 3-5). For de fysiske kapacitetsmål er det kun rygmuskelstyrke, der forbliver signifikant, hvis både muskelstyrke og kondition er med i modellen samtidig (model 6). Overordnet viser dette, at en høj rygmuskelstyrke har sammenhæng med mindre træthed i ryggen efter arbejdsdagen. 46

47 Resultater (standardiserede beta værdier) fra den multiple lineære regression for selvvurderet træthed i ryggen i forbindelse med arbejdet (justeret for køn, alder, BMI) Rygmuskelstyrke Kondition Inaktivitet i rygmuskler (% af arbejdstid < 1 % max EMG) Muskelarbejde med høj kraft i ryggen (> 60 % af max EMG) Pulsbelastning under arbejdsdagen (% af reservekapacitet) Model 1-0,23* Model 2-0,15 Model 3-0,06 Model 4 0,01 Model 5 0,07 Model 6-0,21* -0,11 * P<0.05 En tilsvarende analysemodel kan bruges for nakke-/skuldermusklerne, hvor der specifikt er spurgt til oplevet træthed i nakke, skuldre, arme (Borg CR10). Muskelstyrken i nakke/skulder har en signifikant sammenhæng med træthed i nakke/skulder efter arbejdet, således at højere muskelstyrke har sammenhæng med mindre træthed. Resultater (standardiserede beta-værdier) fra den multiple lineære regression for selvvurderet træthed i nakke, skuldre, arme i forbindelse med arbejdet (justeret for køn, alder, BMI) Nakke/skulder styrke Kondition Inaktivitet i nakke/skulde r (% af arbejdstid < 1 % max EMG) Muskelarbejde med høj kraft i nakke/skulder (> 60 % af max EMG) Pulsbelastning under arbejdsdagen (% af reservekapacitet) Model 1-0,20* Model 2-0,14 Model 3-0,09 Model 4 0,04 Model 5 0,06 Model 6-0,17-0,07 * P<

48 Referencer 1. The SENIAM project (Surface ElectroMyoGraphy for the Non-Invasive Assessment of Muscles); available Ref Type: Internet Communication 2. Allen PD and Pandolf KB. Perceived exertion associated with breathing hyperoxic mixtures during submaximal work. Med Sci Sports 9: , Andersen LB. A maximal cycle exercise protocol to predict maximal oxygen uptake. Scand J Med Sci Sports 5: , Andersen LL, Andersen CH, Mortensen OS, Poulsen OM, Bjornlund IB and Zebis MK. Muscle activation and perceived loading during rehabilitation exercises: comparison of dumbbells and elastic resistance. Phys Ther 90: , Annett J. Subjective rating scales: science or art? Ergonomics 45: , Arstila M, Wendelin H, Vuori I and Valimaki I. Comparison of two rating scales in the estimation of perceived exertion in a pulse-conducted exercise test. Ergonomics 17: , Backman E, Johansson V, Hager B, Sjoblom P and Henriksson KG. Isometric muscle strength and muscular endurance in normal persons aged between 17 and 70 years. Scand J Rehabil Med 27: , Bloem PJ, Goessens LM, Zamparo P, Sacher M, Paviotti R and di Prampero PE. Effects of order of presentation of exercise intensities and of sauna baths on perceived exertion during treadmill running. Eur J Appl Physiol Occup Physiol 62: , Blumberg M and Pringle CD. The missing opportunity in organizational research: Some implications for a theory of work performance. Academy of Management Review 7: , Borg G. Ratings of perceived exertion and heart rates during short-term cycle exercise and their use in a new cycling strength test. Int J Sports Med 3: , Borg G and Linderholm H. Exercise performance and perceived exertion in patients with coronary insufficiency, arterial hypertension and vasoregulatory asthenia. Acta Med Scand 187: 17-26, Borg G, Ljunggren G and Ceci R. The increase of perceived exertion, aches and pain in the legs, heart rate and blood lactate during exercise on a bicycle ergometer. Eur J Appl Physiol Occup Physiol 54: , Borg GA. Perceived exertion: a note on "history" and methods. Med Sci Sports 5: 90-93, Brown SP, Chitwood LF, Beason KR and McLemore DR. Perceptual responses to deep water running and treadmill exercise. Percept Mot Skills 83: , Brown SP, Chitwood LF, Beason KR and McLemore DR. Physiological correlates with perceived exertion during deep water running. Percept Mot Skills 83: , Cafarelli E. Peripheral contributions to the perception of effort. Med Sci Sports Exerc 14: ,

49 17. Carton RL and Rhodes EC. A critical review of the literature on ratings scales for perceived exertion. Sports Med 2: , Chen MJ, Fan X and Moe ST. Criterion-related validity of the Borg ratings of perceived exertion scale in healthy individuals: a meta-analysis. J Sports Sci 20: , Choi BC and Pak AW. A catalog of biases in questionnaires. Prev Chronic Dis 2: A13, Collins D. Pretesting survey instruments: an overview of cognitive methods. Qual Life Res 12: , Cramer D and Dennis Laurence Howitt. The Sage Dictionary of Statistics: A Practical Resource for Students in the Social Sciences. London: Thousand Oaks, CA: SAGE, Daniels C, Huang GD, Feuerstein M and Lopez M. Self-report measure of low back-related biomechanical exposures: clinical validation. J Occup Rehabil 15: , Desrosiers J, Hebert R, Bravo G and Dutil E. Comparison of the Jamar dynamometer and the Martin vigorimeter for grip strength measurements in a healthy elderly population. Scand J Rehabil Med 27: , Dishman RK. Prescribing exercise intensity for healthy adults using perceived exertion. Med Sci Sports Exerc 26: , Doherty M, Smith PM, Hughes MG and Collins D. Rating of perceived exertion during high-intensity treadmill running. Med Sci Sports Exerc 33: , Dunbar CC and Bursztyn DA. The slope method for prescribing exercise with ratings of perceived exertion (RPE). Percept Mot Skills 83: 91-97, Dunbar CC, Glickman-Weiss EL, Edwards WW, Conley P and Quiroz A. Threepoint method of prescribing exercise with ratings of perceived exertion is valid for cardiac patients. Percept Mot Skills 83: , Dunbar CC, Kalinski MI and Robertson RJ. A new method for prescribing exercise: three-point ratings of perceived exertion. Percept Mot Skills 82: , Dunbar CC, Robertson RJ, Baun R, Blandin MF, Metz K, Burdett R and Goss FL. The validity of regulating exercise intensity by ratings of perceived exertion. Med Sci Sports Exerc 24: 94-99, Ellam LD, Fieldman GB, Fordham M, Goldsmith R and Barham P. The perception of physical fitness as a guide to its evaluation in firemen. Ergonomics 37: , Eston R, Lambrick D, Sheppard K and Parfitt G. Prediction of maximal oxygen uptake in sedentary males from a perceptually regulated, sub-maximal graded exercise test. J Sports Sci 26: , Fairfax AH, Balnave R and Adams RD. Variability of grip strength during isometric contraction. Ergonomics 38: , Felts WM, Crouse S and Brunetz M. Influence of aerobic fitness on ratings of perceived exertion during light to moderate exercise. Percept Mot Skills 67: ,

50 Goslin BR and Rorke SC. The perception of exertion during load carriage. Ergonomics 29: , Hetzler RK, Seip RL, Boutcher SH, Pierce E, Snead D and Weltman A. Effect of exercise modality on ratings of perceived exertion at various lactate concentrations. Med Sci Sports Exerc 23: 88-92, Holtermann A, Mortensen OS, Burr H, Sogaard K, Gyntelberg F and Suadicani P. Physical demands at work, physical fitness, and 30-year ischaemic heart disease and all-cause mortality in the Copenhagen Male Study. Scand J Work Environ Health 36: , Jackson A, Dishman RK, La CS, Patton R and Weinberg R. The heart rate, perceived exertion, and pace of the 1.5 mile run. Med Sci Sports Exerc 13: , Jorgensen MB, Skotte JH, Holtermann A, Sjogaard G, Petersen NC and Sogaard K. Neck pain and postural balance among workers with high postural demands - a cross-sectional study. BMC Musculoskelet Disord 12: 176, Knapik JJ, Jones BH, Reynolds KL and Staab JS. Validity of self-assessed physical fitness. Am J Prev Med 8: , Krause N, Brand RJ, Kaplan GA, Kauhanen J, Malla S, Tuomainen TP and Salonen JT. Occupational physical activity, energy expenditure and 11-year progression of carotid atherosclerosis. Scand J Work Environ Health 33: , Lagally KM and Robertson RJ. Construct validity of the OMNI resistance exercise scale. J Strength Cond Res 20: , Lamb KL. Correlates of self-perceived fitness. Percept Mot Skills 74: , Leung RW, Leung ML and Chung PK. Validity and reliability of a Cantonesetranslated rating of perceived exertion scale among Hong Kong adults. Percept Mot Skills 98: , Ljunggren G, Ceci R and Karlsson J. Prolonged exercise at a constant load on a bicycle ergometer: ratings of perceived exertion and leg aches and pain as well as measurements of blood lactate accumulation and heart rate. Int J Sports Med 8: , Lollgen H, Ulmer HV and von NG. Heart rate and perceptual response to exercise with different pedalling speed in normal subjects and patients. Eur J Appl Physiol Occup Physiol 37: , Lundahl U and Skärvad P-H. Utredningsmetodik för samhällsvetare och ekonomer. Lund: Studentlitteratur, Mikkelsson L, Kaprio J, Kautiainen H, Kujala UM and Nupponen H. Associations between self-estimated and measured physical fitness among 40- year-old men and women. Scand J Med Sci Sports 15: , National Research Council Iom. Musculoskeletal disorders and the workplase - Low back and upper extremities. Washington D.C: National Research Council; Institute of medicine; ISBN-10: ; Noble BJ, Borg GA, Jacobs I, Ceci R and Kaiser P. A category-ratio perceived exertion scale: relationship to blood and muscle lactates and heart rate. Med Sci Sports Exerc 15: , 1983.

51 50. Noble BJ, Metz KF, Pandolf KB and Cafarelli E. Perceptual responses to exercise: a multiple regression study. Med Sci Sports 5: , Optenberg SA, Lairson DR, Slater CH and Russell ML. Agreement of selfreported and physiologically estimated fitness status in a symptom-free population. Prev Med 13: , Pandolf KB, Cafarelli E, Noble BJ and Metz KF. Perceptual responses during prolonged work. Percept Mot Skills 35: , Persson R, Garde AH, Hansen AM, Orbaek P and Ohlsson K. The influence of production systems on self-reported arousal, sleepiness, physical exertion and fatigue-consequences of increasing mechanization. Stress and Health 19: , Persson R, Helene GA, Schibye B and Orbaek P. Building-site camps and extended work hours: A two-week monitoring of self-reported physical exertion, fatigue, and daytime sleepiness. Chronobiol Int 23: , Persson R, Orbaek P, Ursin H, Kecklund G, Osterberg K and Akerstedt T. Effects of the implementation of an 84-hour workweek on neurobehavioral test performance and cortisol responsiveness during testing. Scand J Work Environ Health 29: , Reneman MF, Fokkens AS, Dijkstra PU, Geertzen JH and Groothoff JW. Testing lifting capacity: validity of determining effort level by means of observation. Spine (Phila Pa 1976 ) 2005; 30(2):E40-E Robertson R, Goss F, Michael T, Moyna N, Gordon P, Visich P, Kang J, Angelopoulos T, Dasilva S and Metz K. Validity of the Borg perceived exertion scale for use in semirecumbent ergometry during immersion in water. Percept Mot Skills 83: 3-13, Robertson RJ. Central signals of perceived exertion during dynamic exercise. Med Sci Sports Exerc 14: , Robertson RJ, Goss FL, Dube J, Rutkowski J, Dupain M, Brennan C and Andreacci J. Validation of the adult OMNI scale of perceived exertion for cycle ergometer exercise. Med Sci Sports Exerc 36: , Robertson RJ, Goss FL and Metz KF. Perception of physical exertion during dynamic exercise: a tribute to Professor Gunnar A. V. Borg. Percept Mot Skills 86: , Russell WD. On the current status of rated perceived exertion. Percept Mot Skills 84: , Siconolfi SF, Lasater TM, Snow RC and Carleton RA. Self-reported physical activity compared with maximal oxygen uptake. Am J Epidemiol 122: , Skinner JS, Hutsler R, Bergsteinova V and Buskirk ER. The validity and reliability of a rating scale of perceived exertion. Med Sci Sports 5: 94-96, Skrinar GS, Ingram SP and Pandolf KB. Effect of endurance training on perceived exertion and stress hormones in women. Percept Mot Skills 57: , Steed J, Gaesser GA and Weltman A. Rating of perceived exertion and blood lactate concentration during submaximal running. Med Sci Sports Exerc 26: ,

52 Stephenson LA, Kolka MA and Wilkerson JE. Perceived exertion and anaerobic threshold during the menstrual cycle. Med Sci Sports Exerc 14: , Stoudemire NM, Wideman L, Pass KA, McGinnes CL, Gaesser GA and Weltman A. The validity of regulating blood lactate concentration during running by ratings of perceived exertion. Med Sci Sports Exerc 28: , Stroyer J, Essendrop M, Jensen LD, Warming S, Avlund K and Schibye B. Validity and reliability of self-assessed physical fitness using visual analogue scales. Percept Mot Skills 104: , Thurén T. Orientering i källkritik. Är det verkligen sant?. Almquist & Wiksell Läromedel AB, Ting W, Wessel J, Brintnell S, Maikala R and Bhambhani Y. Validity of the baltimore therapeutic equipment work simulator in the measurement of lifting endurance in healthy men. Am J Occup Ther 55: , Toner MM, Drolet LL and Pandolf KB. Perceptual and physiological responses during exercise in cool and cold water. Percept Mot Skills 62: , Toner MM, Drolet LL and Pandolf KB. Perceptual and physiological responses during exercise in cool and cold water. Percept Mot Skills 62: , Toner MM, Drolet LL and Pandolf KB. Perceptual and physiological responses during exercise in cool and cold water. Percept Mot Skills 62: , Travlos AK and Marisi DQ. Perceived exertion during physical exercise among individuals high and low in fitness. Percept Mot Skills 82: , Utter AC, Kang J, Nieman DC, Dumke CL and McAnulty SR. Validation of Omni scale of perceived exertion during prolonged cycling. Med Sci Sports Exerc 38: , Utter AC, Robertson RJ, Green JM, Suminski RR, McAnulty SR and Nieman DC. Validation of the Adult OMNI Scale of perceived exertion for walking/running exercise. Med Sci Sports Exerc 36: , Wikman A. Urval. Att utveckla sociala indikatorer. En survey ansats belyst med exemplet arbetsmiljö. [Selection. To develop social indicators. A survey approach with the work environment as an example]. Stockholm: Statistics Sweden, Wikman A. Reliability, validity and true values in surveys. Social Indicators Research, Williams JG and Purewal RS. Development and initial validation of the Effort Sense Rating Scale (ESRS): a self-perceived index of physical fitness. Prev Med 32: , Williamson A. Using self-report measures in neurobehavioural toxicology: can they be trusted? Neurotoxicology 28: , Winter DA. Biomechanics and motor control of human movement. New York: John Wiley & Soms, 1990, p