Kommunalbestyrelsen BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Kommunalbestyrelsen BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Tirsdag den 20. januar 2015 Start kl.: 17:00 Slut kl.: 19:50 Medlemmer: Fraværende: Jan Petersen (A) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) Hans Fisker Jensen (A) John Saaby Jensen (A) Else Søjmark (A) Bente Hedegaard (A) Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Lars Pedersen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Møller (A) Mads Nikolajsen (F) Birgitte Poulsen (Ø) Helle Plougmann (Løsgænger) Else Søjmark (A) Inger K. Andersen (O) Steen Therkel Jensen (O) Benny Hammer (C) Harald Grønlund (I) Jens Meilvang (I) Olaf Krogh Madsen (L) Torben Jensen (L) Kasper Bjerregaard (V) Niels Ole Birk ((V) Lars Sørensen (V) Rikke Albæk Jørgensen (V) Lars Østergaard (V) Hans Erik Husum (V) Norddjurs Kommune

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Spørgetid Ny sundhedsaftale for Forslag til opdateret aftale med Syddjurs Kommune, om den fælleskommunale tandreguleringsordning Byggeri på Auning Skole. Forslag til udbudsform for byggerådgivning og håndværkerydelser Ekstraordinært tilskud til Auning Idræts- og kulturcenter Frigivelse af anlægsbevilling til renovering af gårdrummet i Arresten Frigivelse af anlægsmidler til ungdomsunivers i Arresten Frigivelse af midler til handicaplift til Grenaa Idrætscenter Overenskomstmæssige forhold Kulturskolen Norddjurs Organisationsændring Entreprenørers sikkerhedsstillelse - indkøbspolitik Køb af arealer - Bevilling Omstrukturering på beredskabsområdet Klimatilpasningsplan: Endelig vedtagelse af tillæg 1 til Kommuneplan Afvandingsgrøft ved cykelsti Auning-Tårup Udmøntning af renoveringspuljen til haller og idrætsanlæg Godkendelse af byggeregnskab for 30 almene boliger i Åbyen samt frigivelse af anlægsmidler Samarbejdsaftale om færgesekretariatet Spildevandsplan , endelig vedtagelse Kommunalbestyrelsens temamøder Ydelse af driftsstøtte og investeringsstøtte til Aarhus Lufthavn Kvalitetsrapport for folkeskolen - resultatopgørelse af nationale test Anholtfredningen; bemærkninger til fremsatte erstatningskrav Køb af arealer Eventuel udbud af ejendom Eventuel udbud af ejendom...66 Bilagsoversigt...67 Norddjurs Kommune

3 1. Spørgetid G01 15/268 Åben sag Sagsgang: KB Sagsfremstilling I henhold til de af kommunalbestyrelsen vedtagne retningslinjer for spørgetid i kommunalbestyrelsens møder, skal spørgsmål til kommunalbestyrelsens møder fremsættes skriftligt og være direktionssekretariatet i hænde senest 8 dage før det møde, hvor spørgsmålene ønskes besvaret. I henhold til retningslinjerne behandles spørgsmålene ved mødets start, og det forudsættes, at spørgeren er til stede ved besvarelsen. Det fremgår også af retningslinjerne, at spørgsmål kun kan fremsættes til kommunalbestyrelsens ordinære møder, og at spørgsmål ikke kan fremsættes til det møde, hvor kommunalbestyrelsens årsbudget er til 2. behandling. Der kan ikke stilles spørgsmål til sager der behandles for lukkede døre og heller ikke til sager, som er optaget på dagsordenen for det pågældende møde i kommunalbestyrelsen. 1.1 Spørgsmål fra Erling Hansen, Erantisvej 2, 8500 Grenaa. Hvad er byrådets holdning til, at der opkaldes en gade, vej eller plads efter tidligere borgmester N. S. Pallesen og til i det hele taget at hædre dybt engagerede og udøvende lokalpolitikere på denne måde? Tidligere er det sket sporadisk i Grenaa Kommune. Bilag: 1 Åben Henvendelse fra Erling Hansen 2615/15 Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Borgmesteren svarede følgende på spørgsmålet: Kompetencen til at navngive ligger hos miljø- og teknikudvalget. 1

4 At opkalde en plads eller vej kræver, at der er nye pladser eller veje at navngive, og dem laves der ikke mange af i øjeblikket. Endvidere er der tradition for, at man ikke navngiver løsrevet, men mere systematisk udvælger, f.eks. kvarterer, som så opkaldes efter f.eks. komponister, bysbørn, årstider etc. Miljø- og teknikudvalget vil således tage forslaget med når der skal ske navngivning af veje. Spørgeren Erling Hansen vil modtage et skriftligt svar inden 8 dage. 2

5 2. Ny sundhedsaftale for P00 14/5816 Åben sag Sagsgang: VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland har fremsendt den nye sundhedsaftale for til godkendelse i de 19 midtjyske kommuner og i regionen. Ultimo januar 2015 sendes sundhedsaftalen desuden til godkendelse i Sundhedsstyrelsen. Sundhedsaftalen forventes at træde i kraft den 1. februar Tredje generation af sundhedsaftalen ( ) er udarbejdet på baggrund af en revideret Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. I forhold til anden generation af aftalen medfører det følgende: Der skal kun udarbejdes én sundhedsaftale i hver region Der indgår fire nye obligatoriske indsatsområder i sundhedsaftalerne: Forebyggelse, behandling og pleje, genoptræning og rehabilitering samt sundheds-it og digitale arbejdsgange Sundhedsaftalen tager udgangspunkt i en række obligatoriske tværgående temaer: Arbejdsdeling og samarbejde, koordination af kapacitet, inddragelse af patienter og pårørende, lighed i sundhed samt dokumentation, forskning, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed Sundhedsaftalen er en politisk aftale, som tager afsæt i konkrete målsætninger med henblik på at sikre større kvalitet og ensartethed i det tværsektorielle arbejde Der er øget fokus på at styrke implementeringen af og opfølgningen på sundhedsaftalen Der skal fortsat udvikles borgernære sundhedstilbud, som skal kunne håndtere flere og mere komplekse opgaver 3

6 Psykiatri og somatik er ligestillet, dvs. at psykiatrien ikke som tidligere har sit eget indsatsområde, men beskrives under de enkelte indsatsområder ligesom somatikken Inddragelse af patienter og pårørende skal styrkes. Den samlede sundhedsaftale består af: Den politiske aftale med visioner, mål og værdier Sundhedsaftalen med en konkretisering af de politiske mål og visioner Delaftaler for specifikke målgrupper/indsatser En værktøjskasse med vejledninger til sundhedsfaglige medarbejdere En arbejdsplan over implementeringsrækkefølgen. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til at skabe sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som omfatter borgere med somatiske og/eller psykiske sygdomme, og som går på tværs af region og kommuner. Visionerne i den politiske aftale er: Et sundhedsvæsen på borgerens præmisser Sundhedsløsninger tæt på borgeren Mere lighed i sundhed. Der er udarbejdet seks sundhedspolitiske mål for aftaleperioden: Flere borgere skal være trygge, når de i deres behandlingsforløb krydser sektor- og faggrænser Behovet for akutte indlæggelser skal reduceres 4

7 Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte Bedre sundhed for børn og unge Bedre sundhed for borgere med psykisk sygdom. Et følgebrev til sundhedsaftalen, den politiske aftale Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser, selve sundhedsaftalen for og et notat om ændringer i udkastet til sundhedsaftalen for efter indarbejdelse af høringssvar er vedlagt som bilag. Ældrerådet har udarbejdet en udtalelse til sundhedsaftalen, der ligeledes er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at den nye sundhedsaftale for godkendes. Bilag: 1 Åben Følgebrev til sundhedsaftale /14 2 Åben Politiske visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen /14 3 Åben Sundhedsaftalen /14 4 Åben Ændringer i udkast til sundhedsaftale /14 5 Åben Udtalelse fra ældrerådet vedr. sundhedsaftalen /15 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Tiltrådt. Beslutning i Økonomiudvalget den Tiltrådt. 5

8 Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 6

9 3. Forslag til opdateret aftale med Syddjurs Kommune, om den fælleskommunale tandreguleringsordning G01 14/19583 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Syddjurs og Norddjurs kommuner har siden juli 2006 haft et samarbejde om fælleskommunal tandregulering for børn og unge i de to kommuner. I forbindelse med etableringen af samarbejdet blev der i juli 2006 indgået en samarbejdsaftale, der er vedlagt som bilag. Den fælleskommunale tandreguleringsordning (FKO Fælles Kommunal Ortodontiordning) varetages og administreres af Syddjurs Kommune. Ordningen har til huse i tandklinikken, Skrejrupvej i Rønde, hvor der er ansat specialtandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Tilbuddet om tandregulering er beskrevet i kvalitetsstandarden for den fælleskommunale tandreguleringsordning. FKO er alene et samarbejde om faktisk forvaltningsvirksomhed uden overførsel af kompetence, som medfører indskrænkning af de deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser jf. styrelseslovens 60. Den eksisterende samarbejdsaftale fra juli 2006 har på det punkt ikke været tydelig i sin formulering, ligesom den har trængt til en opdatering omkring de faktuelle forhold. Et forslag til en revideret samarbejdsaftale har været drøftet på et møde i styregruppen den 24. november Referat fra mødet og forslaget til den reviderede samarbejdsaftale er vedlagt som bilag. Af forslaget til en revideret samarbejdsaftale fremgår det bl.a., at der skal ske en ændring i sammensætningen af styregruppen. Styregruppen har jf. samarbejdsaftalen af juli 2006 været sammensat af de politisk udnævnte medlemmer fra de to kommuners fagudvalg, de ledende tandlæger og fagchefer fra begge kommuner, den daglige leder af FKO samt specialtandlæger og økonomikonsulenter fra Syddjurs Kommune i fornødent omfang. 7

10 I forslaget til en revideret samarbejdsaftale lægges der op til, at en politisk repræsentation i styregruppen ikke er nødvendig. Baggrunden for forslaget til denne ændring skyldes alene, at FKO er et samarbejde om en forvaltningsvirksomhed, hvor styregruppen ikke er beslutningsdygtig. Forhold vedrørende tandreguleringsordningen skal i stedet behandles og godkendes i de politisk ansvarlige fagudvalg i begge kommuner. Økonomiske konsekvenser Der er ingen afledte økonomiske konsekvenser i forslaget til en revideret samarbejdsaftale. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en revideret samarbejdsaftale om den fælleskommunale tandreguleringsordning godkendes. Bilag: 1 Åben FKO samarbejdsaftale fra /14 2 Åben Referat fra FKO styregruppemøde /14 3 Åben Forslag til revideret samarbejdsaftale /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. Beslutning i Økonomiudvalget den Tiltrådt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 8

11 4. Byggeri på Auning Skole. Forslag til udbudsform for byggerådgivning og håndværkerydelser A00 14/19895 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 at afsætte i alt 8,5 mio. kr. i perioden til erstatningsbyggeri for eksisterende pavilloner og barakker på Auning Skole. Der skal nu indhentes tilbud på totalrådgivningsopgaven. Det foreslås, at totalrådgivningsopgaven udbydes i offentligt udbud og tildeles på baggrund af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvor pris vægter 40 % og kvalitative værdier vægter 60 %. Det vil fremgå af kontrakten for totalrådgivningsydelsen, hvordan håndværkerydelserne skal udbydes. Da kommunalbestyrelsen, jævnfør Norddjurs Kommunes indkøbsvejledning, skal beslutte udbudsform og tildelingskriterium for udbud på håndværkerydelser over 3 mio. kr., sendes tilrettelæggelsen af udbuddet af håndværkerydelser nu ligeledes til politisk behandling. Det foreslås, at håndværkerydelserne udbydes i offentligt udbud i fagentrepriser med laveste pris som tildelingskriterium. Forvaltningen har i samarbejde med Norddjurs Kommunes byggerådgiver, BDO Kommunernes Revision, udarbejdet et forslag til udbudsmateriale for totalrådgivningsopgaven, der er vedlagt som bilag. Desuden er der vedlagt en tidsplan for gennemførelsen af byggeriet på Auning Skole. Økonomiske konsekvenser Der er afsat i alt 8,5 mio. kr. til erstatningsbyggeriet for pavilloner og barakker på Auning Skole. Heraf er 0,5 mio. kr. afsat i 2015, 3,5 mio. er afsat i 2016, og 4,5 mio. kr. er afsat i Indstilling 9

12 Velfærdsdirektøren indstiller, at: 1. forslaget til udbudsmateriale for totalrådgivningsopgaven godkendes. 2. totalrådgivningsopgaven udbydes i offentligt udbud med tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvor pris vægter 40 % og kvalitative værdier vægter 60 %. 3. håndværkerydelserne udbydes i offentligt udbud i fagentrepriser med laveste pris som tildelingskriterium. 4. rådighedsbeløbet på 0,5 mio. kr. i 2015, som fremgår af investeringsoversigten, frigives, og at der gives en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til afholdelse af udgifter til totalrådgivning mv. Bilag: 1 Åben Samlede udbudsmateriale - Auning Skole /14 2 Åben Tidsplan - erstatningsbyggeri for pavillon og barakker på Auning Skole /14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Tiltrådt. Beslutning i Økonomiudvalget den Et flertal (Jan Petersen, Mads Nikolajsen, Hans Fisker, Jens Meilvang, Benny Hammer og Hans Husum) tiltrådte indstillingen. Torben Jensen tog forbehold. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Borgerlisten (L) ønskede afstemning om indstillingen. Borgmesteren satte indstillingen til afstemning. For stemte 24 medlemmer (A, F, V, O, I, C, Ø og Helle Plougmann (Løsgænger)). 2 medlemmer undlod at stemme (L). 10

13 Indstillingen er herefter godkendt. 11

14 5. Ekstraordinært tilskud til Auning Idræts- og kulturcenter Ø40 14/13982 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har den 30. november 2014 modtaget henvendelse fra Auning Idræts- og Kulturcenter (AIK). Henvendelsen drejer sig om skolebrug i centret. Der har forud for mailkorrespondancen været afholdt møder mellem direktionen og AIK, hvor aktuel sag om økonomisk ubalance har været drøftet. Den primære årsag til de økonomiske udfordringer i AIK skyldes bl.a. manglende betaling for skolebrug. Betaling for skolebrug er lagt ind i driftsaftalerne med hallerne, og for AIK gælder, at der er indskrevet et timetal for skolebrug på timer pr. år. Det betyder, at AIK ikke modtager betaling for timebrug, der ligger ud over de timer. For sæsonen 2013/2014 har AIK opgjort det reelle timeforbrug for skolen til netto timer. For sæson 2014/2015 har AIK opgjort timeforbruget til timer. Hertil skal lægges 420 timer, som juniorklubben benytter til deres aktiviteter i særskilt lokale i AIK. Dermed benyttes der timer årligt, hvoraf der kun er dækning for de timer. AIK har efterfølgende sendt en faktura til skolen på 800 timer, hvor juniorklubbens brug af timer ikke er medtaget. AIK har ikke modtaget betaling for fakturaen. Udviklingsforvaltningen har fokus på optimal udnyttelse af kapaciteten i de idrætsanlæg, hvor der laves driftsaftaler. Dermed sikres kommunen mest mulig aktivitet for de afsatte budgetter til aktivitet i hallerne. For idrætsfaciliteterne er det vigtigt, at der er betaling for alle de timer kommunen benytter. Alternativt vil faciliteten kunne udleje timerne til anden aktivitet og dermed skabe indtægter. Til løsning af AIK s økonomi, grundet manglende betaling for skolebrug, tilføres AIK ekstraordinært 0,194 mio. kr. vedrørende 2014, og 0,3 mio. kr. vedrørende

15 Det påpeges, at tilskuddet er ekstraordinært, og at den generelle procedure og afregning vedr. skolebrug af idrætshaller, afventer færdigbehandling af analyse på fritidsområdet, hvor skolebrug også indgår. Analysen ventes færdig medio marts Økonomiske konsekvenser Da sagen skal godkendes i kommunalbestyrelsen i januar måned 2015, vil der være tale om et ekstraordinært tilskud for 2015 på i alt 0,494 mio. kr. Tilskuddet omfatter en opgjort tilskudsandel for 2014 på 0,194 mio. kr. og en tilskudsandel for 2015 på 0,3 mio. kr. Det forventes at finansieringen sker af kassebeholdningen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at der i 2015 gives tillægsbevilling til et ekstraordinært tilskud til AIK på 0,494 mio. kr. til budgetmæssig dækning for 2014 og 2015, finansieret af kassebeholdningen. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Tiltrådt. Beslutning i Økonomiudvalget den Tiltrådt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 13

16 6. Frigivelse af anlægsbevilling til renovering af gårdrummet i Arresten P00 13/7625 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med budget 2015 er der afsat 0,3 mio. kr. til etablering af et gårdmiljø ved den gamle arrest, Torvet 1 i Grenaa. Beløbet søges hermed frigivet. Tidligere i 2014 er der færdiggjort renovering af den nyeste del af Arresten, og renovering af den gamle fredede del af Arresten er nu påbegyndt. Etablering af gårdmiljø ved den gamle arrest indgår i områdefornyelsen i Grenaa. Den nærmere anvendelse af gårdmiljøet drøftes med de unge bag ungdomsuniverset. Hvis der skulle være et mindreforbrug kan resten af pengene bruges i og uden for Arresten efter kulturog udviklingsudvalgets prioritering. Anlægget omfatter oprydning og nedbrydning i gårdrummet, renovering af belægninger og generel forskønnelse af gårdrummet. Handicaprådet inddrages i renoveringen af gårdrummet med henblik på tilgængelighed. Økonomiske konsekvenser Der er på investeringsoversigten for 2015 afsat 0,3 mio. kr. til formålet. Såfremt hele budgettet ikke anvendes til anlægsbevillingens formål, men derimod anvendes til et helt andet formål, kræver dette en ny anlægsbevilling, som kun kommunalbestyrelsen kan give. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb for 2015 på 0,3 mio. kr. til etablering af et gårdmiljø ved den gamle arrest i Grenaa, finansieret af det afsatte beløb på investeringsoversigten for

17 2. forvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakt med entreprenører. Bilag: 1 Åben Høringssvar fra Norddjurs Ungdomsråd 9907/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Tiltrådt. Direktionssekretariatet bemærker, at forvaltningen den 17. december 2014 afholdte et idémøde i Arresten med UngNordjurs og brugere i huset om indretning af gårdrummet. Det er aftalt, at der afholdes endnu et møde den 22. januar 2015 med deltagelse af en gruppe unge, hvor der arbejdes videre med indretningen af gårdrummet, ligesom Ungdomsrådet også inddrages. Beslutning i Økonomiudvalget den Tiltrådt, således at 1. ungdomsrådet skal høres, og der skal foreligge et høringssvar herfra inden kommunalbestyrelsens møde den 20 januar kommunalbestyrelsen får tilsendt referat fra kommende møde d. 22. januar 2015 mellem forvaltningen og husets brugere. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 15

18 7. Frigivelse af anlægsmidler til ungdomsunivers i Arresten P00 13/7625 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling I budget 2015 er der afsat 0,5 mio. kr. på investeringsoversigten til ungdomsuniverset i Arresten i Grenaa. Beløbet søges hermed frigivet. Midlerne er afsat til at færdiggøre renovering af den fredede del af Arresten med etablering af handicaptoilet og niveaufri adgang til bygningen. Udviklingsforvaltningen har lavet overslag over udgiften til etablering af handicaptoilet samt niveaufri adgang. Forvaltningen foreslår, at den fortsatte renovering gennemføres som regningsarbejde ved mindre opgaver, og at større definerbare fagentrepriser udbydes som fagentrepriser i henhold til Norddjurs Kommunes udbudsregler. Tildelingskriteriet foreslås som laveste pris, og det foreslås endvidere, at forvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakt med entreprenør. Handicaprådet inddrages i forhold til etableringen af handicapfaciliteter. Økonomiske konsekvenser Der er på investeringsoversigten for 2015 afsat 0,5 mio. kr. til formålet. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. der gives tillæg til anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb for 2015 på 0,5 mio. kr. til etablering af handicaptoilet samt niveaufri adgang i Arresten i Grenaa, finansieret af det afsatte beløb på investeringsoversigten for 2015, 16

19 2. forvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakter med entreprenører. Bilag: 1 Åben Plantegning fra gårdrum /14 2 Åben Høringssvar fra Norddjurs Ungdomsråd 9907/15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Tiltrådt. Beslutning i Økonomiudvalget den Tiltrådt, således at 1. ungdomsrådet skal høres og der skal foreligge et høringssvar herfra inden kommunalbestyrelsens møde den 20. januar 2015 Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 17

20 8. Frigivelse af midler til handicaplift til Grenaa Idrætscenter S49 11/308 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med aktiviteter i svømmehallen i Grenaa Idrætscenter er der afsat 0,100 mio. kr. til etablering af handicaplift, som herved søges frigivet. Etablering af en handicaplift vil betyde øget service til borgere, som har forskellige former for funktionsnedsættelse, ved at sikre transport til og fra bassinet. Med liften vil personen let og sikkert kunne løftes op og ned i bassinet. Liften vil også betyde øget service for kommunens foreninger, der har aktiviteter for bevægelseshæmmede. Der er indhentet tilbud på en egnet lift, der lever op til alle ønsker og krav. Prisen ligger på ca. 0,070 mio. kr. plus moms. Hertil skal lægges overslagspris på ca. 0,010 mio. kr. plus moms til specialfremstillet aluminiums- eller rustfri plade med stop på, som skal lægges over plast tremmerne i overløbs renden. Dette er en nødvendig sikkerhedsmæssig foranstaltning. Den samlede etablering af handicaplift vil derfor kunne udføres indenfor den afsatte beløbsramme. Etablering af handicaplift vil blive udført af Grenaa Idrætscenter i samarbejde med forvaltningen umiddelbart efter frigivelse af midlerne til dette. Handicaprådet og Ældrerådet vil blive inddraget i sagen inden udmøntning. Økonomiske konsekvenser Der er på investeringsoversigten for 2015 afsat 0,1 mio. kr. til formålet. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb for 2015 på 0,100 mio. kr. til etablering af handicaplift i svømmehallen i Grenaa Idrætscenter, finansieret af det til formålet afsatte beløb på investeringsoversigten for

21 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Tiltrådt. Beslutning i Økonomiudvalget den Tiltrådt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 19

22 9. Overenskomstmæssige forhold Kulturskolen Norddjurs P00 12/24886 Åben sag Sagsgang: ØK, KB Sagsfremstilling Kulturskolen er blevet opmærksom på, at der ikke siden skolens start i 2007, er udbetalt tillæg i henhold til 16 i overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for musikskolelærere. Overenskomsten siger, at der for undervisningstimer, som læses i tiden fra kl , samt for delt tjeneste, skal ydes natpenge og ydelser for delt tjeneste efter de for statens tjenestemænd gældende regler. Natpenge og ydelser jf. 16 er ikke på noget tidspunkt blevet udbetalt. Da der er en forældelsesfrist på 5 år, er der foretaget en beregning af ovenstående tillæg for årene: 2009/2010 0,042 mio. kr. 2010/2011 0,038 mio. kr. 2011/2012 0,034 mio. kr. 2012/2013 0,033 mio. kr. 2013/2014 0,033 mio. kr. 2014/2015 0,032 mio. kr. I alt 0,212 mio. kr. Forvaltningen vurderer, at der bør afsættes midler til dækning af krav fra lærere i den 5-årige periode. For nuværende ansatte sker en automatisk udbetaling af tillægget. For fratrådte lærere vil gælde, at tillægget vil blive udbetalt, såfremt læreren henvender sig på baggrund af forvaltningens orientering til de fratrådte lærere om sagen. Økonomiske konsekvenser Der skal udarbejdes opgørelse til lønafdelingen på hver enkelt underviser, sagen drejer sig om samt hvilket år, da der mellem årene er sket ændringer i satsen. På fratrådte undervisere skal der endvidere indhentes skatteoplysninger i form af bikort og evt. afdødes efterkommere skal via skifteretten havde deres andel udbetalt. Sagen forventes først endeligt afklaret i

23 Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at der gives en tillægsbevilling på 0,212 mio. kr. til formålet finansieret af kassebeholdningen. Beslutning i Økonomiudvalget den Tiltrådt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 21

24 10. Organisationsændring A21 14/18269 Åben sag Sagsgang: ØK, KB Sagsfremstilling På baggrund af behovet for et stærkere fokus på arbejdsmarkedsområdet grundet bl.a. en række nye reformer på området besluttede kommunalbestyrelsen på mødet den 18. november 2014: at der ansættes en arbejdsmarkedsdirektør for at styrke gennemførelsen af ny arbejdsmarkedspolitik, kvalitetsstandarder og handlingsplan at kommunaldirektøren overtager ansvaret for området indtil der ansættes en direktør at konsulentfirmaet Muusmann medvirker til rekruttering af en ny arbejdsmarkedsdirektør at der udarbejdes en særskilt sag med forslag til finansiering af den nye struktur og eventuelle øvrige indsatser at kommunaldirektøren udarbejder forslag til ny organisering af området at der udarbejdes en stillingsprofil for arbejdsmarkedsdirektøren og den øvrige ledelse samt en proces for ansættelse af direktør og øvrig ledelse, som godkendes af økonomiudvalget den 13. januar Der er blevet afholdt en temadag for alle arbejdsmarkedsområdets medarbejdere og ledere den 17. december Formålet med temadagen var, at give alle muligheden for at komme til orde og kvalificere de fem hovedindsatser, der udgør den foreløbige overordnede handlingsplan. 1. Hurtigere sagsbehandling 22

25 2. Bedre kommunikation med borgerne 3. Styrke dialogen med omverdenen 4. Godt arbejdsmiljø 5. Fastlægge en klar og tydelig ledelsesstruktur Der blev i den forbindelse udarbejdet et stort materiale, som skal anvendes i forbindelse med såvel udarbejdelsen af et forslag til ny organisering af området samt udviklingen af området i henhold til handlingsplanen og indsatsområderne. Kommunaldirektøren har påbegyndt møder med samtlige afdelinger på arbejdsmarkedsområdet, for at sikre en tæt dialog med såvel medarbejdere som ledelse, i bestræbelserne på at få skabt organisering af området, der kan imødekomme de fem hovedindsatser i handlingsplanen. MED-udvalgene vil ligeledes blive involveret inden et forslag til organisering af området præsenteres for økonomiudvalget i februar Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser fremlægges på økonomiudvalgsmødet i februar Indstilling Kommunaldirektøren indstiller: 1. at stillingsprofilen godkendes 2. at der nedsættes et ansættelsesudvalg som består af økonomiudvalgets medlemmer, formand, næstformand fra AMU, kommunaldirektøren, udviklingsdirektøren, nuværende arbejdsmarkeds- og borgerservicechef samt to medarbejderrepræsentanter 3. at stillingen opslås i Danske Kommuner, Dknyt og Aarhus Stiftstidende 23

26 Bilag: 1 Åben Stillings- og personprofil arbejdsmarkedsdirektør Norddjurs Kommune 8325/15 Beslutning i Økonomiudvalget den Tiltrådt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Lars Østergaard (V) ønskede afstemning om indstillingen. Borgmesteren satte indstillingen til afstemning. For stemte 24 medlemmer (A, F, Ø, C, I, L, V (undtagen Lars Østergaard), O (undtagen Steen Jensen) og Helle Ploughmann (løsgænger)). Lars Østergaard (V) stemte imod. Steen Jensen (O) undlod at stemme. Indstillingen er herefter godkendt. 24

27 11. Entreprenørers sikkerhedsstillelse - indkøbspolitik A26 14/20546 Åben sag Sagsgang: ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget en henvendelse fra Dansk Byggeri, som ønsker, at Norddjurs Kommune fremadrettet hæver grænsen for, hvornår der kræves sikkerhedsstillelse af entreprenører i forbindelse med udførelse af arbejde for Norddjurs Kommune. På nuværende tidspunkt er grænsen for hvornår Norddjurs Kommune beder entreprenørerne om at stille sikkerhed i forbindelse med udførelse af entreprenørydelser, opgaver til en samlet værdi af 0,050 mio. kr. Dansk byggeri ønsker at grænsen hæves til opgaver over 0,500 mio. kr. Dansk Byggeri mener, at dette vil give byggefirmaer bedre mulighed for at byde på opgaver i Norddjurs Kommune. Den nuværende praksis er at Norddjurs Kommune som udgangspunkt har bedt entreprenører, der skal udføre arbejde for kommunen, der overstiger en samlet værdi af 0,050 mio. kr. om at stille sikkerhed efter 6 i de almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge og anlægsvirksomheder (AB92) og almindelige betingelser for totalentreprise (ABT 93). AB92 og ABT93 er standarder udarbejdet af boligministeriet. Der stilles således fra entreprenørens side en sikkerhed på 15% af kontraktsummens størrelse. Sikkerhedsstillelsen nedskrives i forbindelse med afleveringen af ydelsen til 10%. Ved godkendt 1 års gennemgang nedskrives sikkerhedsstillelsen til 2% og bortfalder som udgangspunkt helt 5 år efter afleveringen. Hovedformålet med at der stilles sikkerhed er at sikre Norddjurs Kommune mod entreprenørens misligholdelse af kontrakten, f.eks. ved at entreprenøren uberettiget nægter at afhjælpe en mangel, herunder i tilfælde af mangelfulde ekstraarbejder. Et andet formål er, at den stillede sikkerhed tjener som dækning af Norddjurs Kommunes merudgifter som følge af entreprenørens eventuelle konkurs (inden for rammerne af sikkerhedens størrelse). Det koster entreprenøren ca kr. i oprettelse for en bankgaranti. Hertil kommer en årlig omkostning på ca. 2,5-3 % af garantiens pålydende værdi pr. år. (listepriser). I nogle 25

28 banker betales en kvartalsvis mindsteomkostning på ca kr. såfremt garantiens størrelse ikke fordrer højere gebyr end dette. Dansk Byggeri ønsker, at Norddjurs Kommune tilpasser sin praksis omkring sikkerhedsstillelse således, at de følger reglerne i Syddjurs Kommune. I 2013 har Syddjurs Kommune indført følgende regler for sikkerhedsstillelse i Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune af september 2008 revideret i maj 2013: Ved vedligeholds- og anlægsarbejder op til kr. vurderes behovet for sikkerhed i den konkrete entreprise. Herunder vurderes, om sikkerhedsstillelsen kan nedskrives til 0 kr. efter aflevering eller godkendt 1-års gennemgang. Ved vedligeholds- og anlægsarbejder over kr. kræves altid sikkerhed i henhold til AB 92. Ved arbejder hvor den krævede sikkerhedsstillelse er under eller ved nedskrivning er under kr. bortfalder sikkerhedsstillelsen. Alle beløb er ekskl. Moms. Ønskes der ikke sikkerhed, skal det fremgå af udbudsmaterialet. Ved udbud af bygge og anlægsarbejde lægger Norddjurs Kommune som udgangspunkt altid AB92 (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge og anlægsvirksomheder) eller ABT93 (Almindelige betingelser for totalentreprise) til grund, alt efter hvilken opgavetype der er tale om. AB92 og ABT93 er anerkendte standarder, som er indgået imellem en lang række af byggeriets parter repræsenterende både entreprenørside og bygherreside.de almindelige betingelser indeholder, udover regler vedr. sikkerhedsstillelse, bl.a. også generelle krav til entreprenørens ydelse, bygherrens generelle forpligtelser, håndtering af mangler ved arbejdet samt håndtering af tvister der opstår mellem entreprenøren og bygherren. 26

29 Økonomiske konsekvenser Ved ændring af praksis i forbindelse med sikkerhedsstillelse fra entreprenører til en højere grænse, så øges Norddjurs Kommunes risiko for egen betaling i forbindelse med eventuel misligholdelse af en kontrakt f.eks. i forbindelse med manglende levering af det aftalte eller at der senere konstateres mangler i udførelsen. Det er ikke muligt at vurdere omfanget af den forøgede risiko. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at 1. det drøftes om grænsen for, hvornår der altid kræves sikkerhedsstillelse ved bygge- og anlægsopgaver skal forhøjes fra opgaver på 0,050 mio. kr. og til opgaver på 0,500 mio. kr. 2. det drøftes om sikkerhedsstillelsen for opgaver op til 0,500 mio. kr. (efter konkret vurdering i den enkelte entreprise) kan nedskrives til nul efter aflevering eller efter godkendt 1-års gennemgang. 3. det drøftes, om der skal opretholdes sikkerhedsstillelse, hvor sikkerhedsstillelsen er under 0,020 mio. kr. eller efter nedskrivning er under 0,020 mio. kr. 4. reglerne for sikkerhedsstillelse og nedskrivning indarbejdes i Norddjurs Kommunes indkøbspolitik. 5. Norddjurs Kommune også fremadrettet som udgangspunkt anvender AB92 og ABT93 som en del af aftalegrundlaget ved bygge- og anlægsopgaver og at dette indarbejdes i indkøbspolitikken. Bilag: 1 Åben Bilag vedr. regler for sikkerhedsstillelse /14 27

30 Beslutning i Økonomiudvalget den Ad 1) Økonomiudvalget indstiller, at grænsen for hvornår der altid skal kræves sikkerhedsstillelse ved udbud af bygge-og anlægsopgaver forhøjes fra 0,050 mio. kr. til 0,5 mio. kr. Ad 2) Økonomiudvalget indstiller, såfremt der kræves sikkerhedsstillelse ved entrepriser op til kr., kan denne efter en konkret vurdering i den enkelte entreprise nedskrives til 0 kr. efter aflevering eller efter godkendt 1-års gennemgang. Ad 3) Økonomiudvalget indstiller, at ved bygge- anlægsarbejder hvor den stillede sikkerhed er under, eller ved nedskrivning kommer under kr., bortfalder sikkerhedsstillelsen. Ad 4) Tiltrådt Ad 5) Tiltrådt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 28

31 12. Køb af arealer - Bevilling Ø00 15/425 Åben sag Sagsgang: ØK; KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har løbende behov for at kunne opkøbe jord, i forbindelse med fremtidige mulige udbygningsplaner. Udgangspunktet for udbygningsplanerne skal bl.a. findes i kommuneplanen, eller når der opstår nye strategiske udviklingsmuligheder i kommunen. Økonomiske konsekvenser I budget er det på investeringsoversigten optaget 3,000 mio. kr. til diverse arealerhvervelser, fordelt med 1,000 mio. kr. i 2015, 1,00 mio. kr. i 2016, 0,500 mio. kr. i 2017 og 0,500 mio. kr. i For at kunne agere på markedet vil der være behov for at øge dette beløb i Der vil derfor være behov for yderligere 1,500 mio. kr. i 2015, så det samlede beløb herefter udgør 2,500 mio. kr. i Indstilling Kommunaldirektøren indstiller: 1. at der gives anlægsbevilling på 2,500 mio. kr. til arealerhvervelser. 2. at rådighedsbeløbet til arealerhvervelser på investeringsoversigten i alt 1,000 mio. kr. frigives. 3. at der gives tillæg til rådighedsbeløbet på 1,5 mio. kr., finansieret af likvide midler. Beslutning i Økonomiudvalget den Tiltrådt. 29

32 Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 30

33 13. Omstrukturering på beredskabsområdet P35 14/3075 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling I juni 2014 indgik regeringen og KL aftale om det fremtidige beredskab. Aftalen indebærer, at kommunerne senest 1. januar 2016 skal etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder og derved reducere antallet af beredskabsenheder fra de nuværende 87 enheder til op til 20 beredskabsenheder. Der var samtidig enighed om, at der herved kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster. På den baggrund er det kommunale bloktilskud nedreguleret med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. i 2016 og frem. Herudover er regeringen og KL enige om, at det vil være muligt at frigøre yderligere 100 mio. kr. i 2015 og frem. Det er op til kommunerne selv at finde sammen i op til 20 beredskabsenheder. Borgmestrene i Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Mariagerfjord og Randers kommuner igangsatte i august 2014 et arbejde, som skal afdække grundlag og muligheder for et eventuelt samarbejde mellem kommunerne. Det resulterede i Fremtidens Beredskab, Analyse af eksisterende beredskaber 10. november 2014 og notat om: Synergieffekter og effektiviseringspotentialer 12. november 2014, som begge er vedlagt. Analysen konkluderer, at de 5 kommuner og deres beredskaber er sammenlignelige på så mange områder, at der kan etableres et fælles, stærkere og mere effektivt beredskab med en større robusthed. Det er også vurderingen, at beredskabet vil få en størrelse, som gør det muligt at løse de eventuelle opgaver, som måtte blive overdraget fra det statslige beredskab i forbindelse med kommende strukturændringer. KL og regeringens aftale om det fremtidige beredskab indebærer en aftale, om at der i alt kan opnås effektiviseringer i de kommunale beredskaber på 175 mio. kr. fra Det svarer til 8,1 mio. kr. i de 5 kommuner jf. Analyse af eksisterende beredskaber side 7. 31

34 Det er vurderingen, at der kan opnås besparelser gennem effektiviseringer, og at der kan opnås en synergieffekt, som vil styrke det fælles beredskab. Se notat om Synergieffekter og effektiviseringspotentialer. Borgmestermødet noterede dog, at det næppe er muligt at finde alle de krævede besparelser uden at slække på serviceniveauet Principbeslutning om samordnet beredskab Borgmestrene besluttede den 21. november 2014 at udarbejde en fælles dagsordenstekst om principbeslutning om et fælles beredskab fra 1. januar 2016 til behandling i de respektive byråd i januar KL har oplyst kommunerne om, at samordnede beredskaber skal etableres som såkaldte 60 selskaber i henhold til den kommunale styrelseslov. Hermed etableres en beredskabskommune som overdrages kompetence fra de deltagende kommuner. En 60 aftale skal godkendes af statsforvaltningen. En 60 aftale skal blandt andet indeholde: Afgrænsning af hvilke opgaver og kompetencer der overdrages til den fælles beredskabsenhed Aftaler om økonomiske anliggender, herunder fordeling af udgifter Beredskabskommission og ledelse Nærværende sag indeholder et forslag om, at der træffes en principbeslutning, om at der dannes et fælles beredskab og at det fælles beredskab løser samtlige nuværende opgaver i henhold til beredskabsloven samt alle øvrige opgaver, som i dag løses af beredskaberne. Det foreslås, at kommunerne som udgangspunkt bidrager med de midler, som de hver især anvender på deres beredskaber, dog modregnet den forudsatte besparelse ved centraliseringen. På sigt er der dog enighed i borgmesterkredsen om, at der skal findes en betalingsmodel, som bygger på objektive kriterier - f.eks. indbyggertal, areal og andre kriterier som f.eks. antallet 32

35 af risikovirksomheder eller sommerhuse. En betalingsmodel på objektive kriterier indfases i løbet af 3 til 5 år. Procesplan for det videre arbejde Frem mod etableringen af det fælles beredskab er der en række opgaver, som skal løses. Det drejer sig bl.a. om: Ansættelse af beredskabschef til at lede sammenlægningsarbejdet Udarbejdelse af risikoprofil og forslag til risikobaseret dimensionering Budget for samordnet beredskab Model for 60 selskabets samarbejde med kommunerne om myndighedsopgaver, som f.eks. brandsyn og brandteknisk sagsbehandling Forslag til navn, organisering, hjemsted osv. for det samordnede beredskab Plan for varsling af medarbejdere jf. lov om virksomhedsoverdragelse Forhandlinger med Falck og nabokommuner om tilpasning af kontrakter til ny risikobaseret dimensionering Udarbejdelse af en model for udgiftsfordelingen på lidt længere sigt Udformning af vedtægter for 60 selskabet Etablering af åbningsbalance Byråd/kommunalbestyrelser vil blive involveret i forberedelserne i løbet af 2015 bl.a. i forbindelse med godkendelse af forslaget til risikobaseret dimensionering. Det er en samlet plan for beredskabet, hvori indgår risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel. Byråd/kommunalbestyrelser godkender også den endelige 60 aftale. 33

36 Organisering af sammenlægningsprocessen Arbejdet med sammenlægningen foreslås organiseret på følgende måde: Der etableres en politisk styregruppe med 2 udpegede medlemmer fra hver kommunalbestyrelse. Den politiske styregruppe rådgiver og forbereder sager til behandling i eksisterende beredskabskommissioner og byråd/kommunalbestyrelser om spørgsmål der angår forberedelse og etablering af et fælles beredskab. Den politiske styregruppe godkender ansættelse/udpegning af beredskabschef? (Indstilling afklares af styregruppen den 13. december) Der etableres en administrativ styregruppe bestående af kommunernes direktører på området Den administrative styregruppe godkender ansættelse/udpegning af beredskabschef? (indstilling afklares af styregruppen den 13. december) Der etableres en projektgruppe bestående af beredskabscheferne og relevante proces- og fagpersoner fra kommunernes forvaltninger. Når der ansættes en beredskabschef for det kommende selskab, fungerer vedkommende som formand for projektgruppen. Såfremt, der træffes beslutning om at indgå i det omhandlede nye 60-selskab, vil det nuværende kommunale fællesskab på beredskabsområdet mellem Nord- og Syddjurs kommuner, Brand og Redning Djursland, skulle opløses. MED Hovedudvalget er orienteret om sagen den 10. november 2014 og MED udvalget på Brand og Redning Djursland er orienteret på møde den 18. november Herudover er personalet ved møder på samtlige 8 brandstationer blevet orienteret direkte. Det bemærkes, at denne dagsordenstekst er et forslag til fælles tekst, som er udarbejdet af den tværkommunale projektgruppe, der er nedsat af Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov og 34

37 Mariagerfjord kommuner. Styregruppen skal imidlertid først behandle forslaget på sit møde den 13. december Da dagsordenen til miljø- og teknikudvalget skal sendes ud senest den 11. december 2014, kan der på denne baggrund komme ændringer i dagsordenstekst og indstilling inden miljø- og teknikudvalgets møde. Beredskabskommissionen vil få forelagt sagen på et ekstraordinært møde inden forelæggelse for økonomiudvalget den 13. januar og kommunalbestyrelsen den 20. januar. I de øvrige kommuner starter sagen direkte i økonomiudvalgene. Det skal endvidere understreges, at kommunerne i sagens natur endnu ikke har taget stilling til deltagelse i samarbejdet. Især i Favrskov og Mariagerfjord kommuner er der overvejelser om andre samarbejder. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. der træffes principbeslutning om at indgå i et tværkommunalt samarbejde om beredskabernes nuværende opgaver med Syddjurs, Randers, Mariagerfjord og Favrskov kommuner senest fra 1. januar 2016, 2. forudsætningen for nærværende beslutning er, at mindst 2 andre kommuner tiltræder beslutningen, 3. der etableres en politisk styregruppe med 2 repræsentanter udpeget af og blandt de deltagende kommuners byråd/kommunalbestyrelser. Styregruppen etableres jf. den kommunale styrelseslov 17, stk. 4, 4. der etableres en administrativ styregruppe og en projektgruppe, som beskrevet i forslaget, 5. kommunalbestyrelsen blandt sig udpeger 2 medlemmer til den politiske styregruppe. 35

38 Bilag: 1 Åben Analyse af eksisterende beredskaber pdf /14 2 Åben Synergi og effektivisering.pdf /14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Tiltrådt med følgende tilføjelse: Mariagerfjord Kommune har også sideløbende været i dialog med kommuner i Region Nordjylland og har nu besluttet, at indgå i et mere forpligtende samarbejde om et etablere et fælles beredskab for hele Nordjylland. Mariagerfjord Kommune udtræder derfor af det forberedende arbejde med Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov. Som følge heraf, er effektiviseringskravet for de resterende 4 kommuner svarende til 6,8 mio kr., jf. Analyse af beredskaber side 7. Det er endvidere tilføjet, at der skal etableres en model for et tæt og koordineret samspil mellem beredskabsenheden og kommunerne. Beredskabets forebyggende og servicerende opgaver er en integreret del af kommunernes samarbejde med virksomheder, foreninger og borgere og sigtet er, at erhvervslivet og borgerne fortsat oplever en velkoordineret og sammenhængende myndighedsindsats. Det indstilles, at det er den politiske styregruppe, der bemyndiges til at godkende procesplanen for det videre forberedelsesarbejde samt til at tilrettelægge en procesplan for ansættelse af beredskabschef. Endelig udgår Mariagerfjord fra indstillingens punkt 1. 36

39 Direktionssekretariatet gør opmærksom på, at følgende er besluttet i beredskabskommissionens møde den 5. januar 2015: Beslutning i Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner den Det indstilles til kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune og byrådet i Syddjurs Kommune, at der tilkendegives opbakning til, at der dannes et 60 selskab blandt de mulige kommuner, der følger sagen. at det økonomiske udgangspunkt for opstarten af selskabet er de nuværende budgetter til beredskabsdriften med indarbejdelse af de rationaler, der følger regeringsaftalen, at endelig stillingtagen til selskabets økonomi sker efter gennemførelse af risikodimensionering i hvilken serviceniveauet for det det nye beredskab fastlægges, at der etableres en politisk styregruppe med 2 repræsentanter fra hver af de deltagene kommunalbestyrelser/byråd og 1 medarbejderrepæsentant fra hver af de deltagene beredskaber og 1 repræsentant for samtlige frivillige i det nye beredskab, og at kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune og byrådet i Syddjurs Kommune hver især udpeger de to politiske repræsentanter til den politiske styregruppe. Beslutning i Økonomiudvalget den Økonomiudvalget indstiller, at 1. der træffes principbeslutning om at indgå i et tværkommunalt samarbejde om beredskabernes nuværende opgaver med Syddjurs, Randers og Favrskov kommuner senest fra 1. januar 2016, 2. forudsætningen for nærværende beslutning er, at mindst 2 andre kommuner tiltræder beslutningen, 3. der etableres en politisk styregruppe med 2 repræsentanter udpeget af og blandt de deltagende kommuners byråd/kommunalbestyrelser og 1 medarbejderrepræsentant med observatørstatus (som status i beredskabskommissionen) fra hver af de 37

40 deltagende beredskaber og 1 repræsentant for samtlige frivillige i det nye beredskab med observatørstatus. Styregruppen etableres jf. den kommunale styrelseslov 17, stk. 4, 4. der etableres en administrativ styregruppe og en projektgruppe, som beskrevet i forslaget, 5. kommunalbestyrelsen udpeger borgmester Jan Petersen (A) og Torben Jensen (L) til den politiske styregruppe, 6. der skal etableres en model for et tæt og koordineret samspil mellem beredskabsenheden og kommunerne. Beredskabets forebyggende og servicerende opgaver er en integreret del af kommunernes samarbejde med virksomheder, foreninger og borgere og sigtet er, at erhvervslivet og borgerne fortsat oplever en velkoordineret og sammenhængende myndighedsindsats, 7. det er den politiske styregruppe, der bemyndiges til at godkende procesplanen for det videre forberedelsesarbejde samt til at tilrettelægge en procesplan for ansættelse af beredskabschef, 8. det økonomiske udgangspunkt for opstarten af selskabet er de nuværende budgetter til beredskabsdriften med indarbejdelse af de rationaler, der følger regeringsaftalen, 9. endelig stillingtagen til selskabets økonomi sker efter gennemførelse af risikodimensionering i hvilken serviceniveauet for det det nye beredskab fastlægges. 38

41 Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 39

42 14. Klimatilpasningsplan: Endelig vedtagelse af tillæg 1 til Kommuneplan P20 12/2733 Åben sag Sagsgang: KUU, MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Regeringen og KL har som en del af økonomiaftalen for 2013 indgået en aftale om klimatilpasning, der forpligter alle kommuner til at gennemføre risikokortlægning og udarbejde klimatilpasningsplaner. Klimatilpasningsplanen udarbejdes som tillæg til kommuneplanen, og gyldighedsperioden følger derfor kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen vedtog i Kommuneplan 2013 en række mål for kommunens indsats i arbejdet med klimatilpasning. Processen til dags dato for udarbejdelsen af Klimatilpasningsplanen: 19. november til 4. december 2013 blev der afholdt foroffentlighedsfase/debatfase forud for udarbejdelse af kommuneplantillæg. Her er indkommet ideer og forslag fra borgere, som er brugt i det videre arbejde. Juli-august 2014 tiltrådte kultur- og udviklingsudvalget, miljø- og teknikudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, at forslaget til klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget skulle sendes i offentlig høring. Klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget har været i offentlig høring fra 2. september til 29. oktober I forbindelse med den offentlige høring, er der indkommet 8 høringssvar fra både offentlige myndigheder, private foreninger, ejere og et internt fra forvaltningen. Forvaltningen har kommenteret samtlige høringssvar, se bilag 1, hvor der er et resumé af høringssvarene. Høringssvarene kan desuden ses i deres originale form i bilag 2. De eksterne høringssvar giver ikke anledning til ændringer i Klimatilpasningsplanen og kommuneplantillægget. De emner, der berøres i høringssvarene er indgået i udarbejdelsen af 40

43 klimatilpasningsplanen. Emnerne, der er nævnt i høringssvarene, er ikke prioriteret under de 7 udpegede risikoområder, men kan indgå i efterfølgende revisioner af klimatilpasningsplanen, da emnerne kan være aktuelle, men der skal ske ydereligere undersøgelser i planperioden til belysning af bedste løsning til afhjælpning af klimaudfordringen. En eventuel udarbejdelse af ny lokalplan for sommerhusområdet ved St. Sjørup og igangsættelse af et projekt ved Kolindsund, kræver selvstændige politiske beslutninger. Det interne høringssvar berører en oversvømmelsestrussel af en hovedpumpestation for spildevand i Allingåbro. Denne oversvømmelsesrisiko indarbejdes i klimatilpasningsplanen, så der kan ske foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse. Klimatilpasningsplanen udgøres dels af en risikokortlægning, der danner baggrund for udpegningen af områder, hvor det vurderes, at behovet for at imødegå risikoen for oversvømmelse er mest aktuel. Derudover udgøres planen af en beskrivelse af hvilke konkrete indsatser, som foreslås iværksat inden for de kommende år. Der er udpeget 7 risikoområder, hvor det vurderes, at der er et særligt behov for at iværksætte indsatser. Indsatserne i disse områder har i de fleste tilfælde karakter af uddybende undersøgelser af både behov og muligheder for at klimatilpasse områderne. 1. Område omkring Grenaa Havn og område langs Grenåen inklusiv vejanlæg og institutioner. 2. Område i Allingåbro mellem Alling Å og Skolegade/Kirkestien 3. Gudekvarteret i Grenaa 4. Erhvervsområdet ved Trekanten i Grenaa 5. Boligområdet i Bønnerup syd for havnen 6. Sommerhusområdet ved Gjerrild Nordstrand/Brøndstrup Å 7. Område omkring Auning hallerne og Auning skole 41