Hvad skal vi med de frie kostskoler?
|
|
- Anders Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad skal vi med de frie kostskoler? - fragmenter til spørgsmålet om efterskolens og højskolens samfundsmæssige betydning Af Leo Komischke-Konnerup De frie kostskolers opgave er ikke mindst gennem Grundloven - stærkt forbundet med spørgsmålet om den demokratiske og humane stat og i forlængelse heraf: et humant og demokratisk samfund. Det er denne samfundsmæssige opgave som efterskoler og højskoler er fælles om og det er på skolernes vilje og evne til at løfte denne opgave, at deres samfundsmæssige betydning skal vurderes og ikke på hvor mange elever, der tilmelder sig skolernes kurser. Og den opgave bliver det samfundsmæssigt set stadig vigtigere at fastholde og udvikle i en tid, hvor det øvrige skole- og uddannelsessystem mere og mere fjerner sig fra forestillingen om mennesket og menneskelivet. Ikke blot for nutidens og fremtidens elever på skolerne er det vigtig, at man ikke mister blikket for denne opgave men for os alle og derfor også for staten. Skolens afhumanisering Hvis man forsøger at se på de frie kostskolers opgave i et samfundsmæssigt perspektiv og ud fra hvad der egentlig er betydningsfuldt for samfundet, kommer man ikke uden om at diskutere den udvikling, der i snart mange år har præget folkeskolen og resten af uddannelsessystemet. Der er tale om en udvikling, der bliver stadig tydeligere, ikke mindst når man ser på folkeskolen. Med ændringen af folkeskolens formålsparagraf i 2006 bliver det næsten ulideligt klart, hvilken rolle man ønsker, at skolen skal spille i samfundet. Ingen har udtrykt dette så klart og præcist som professor Ove Kaj Pedersen, Copenhagen Business School, i en artikel i magasinet Asterisk for nylig: Skolen skal producere soldater til nationernes konkurrence i en stadig mere globaliseret verden. Ove Kaj Pedersens pointe står ikke alene, men bliver underbygget af den aktuelle politiske diskussion om folkeskolen og lærernes opgave: Folkeskolen bliver set som et særdeles vigtigt instrument i udviklingen af samfundets økonomiske sammenhængskraft, den skal primært levere nyttige, tilpasningsdygtige og omstillingsparate borgere, der tilmed individuelt tager ansvar for deres egen livslange uddannelse og kompetencemæssige opgradering. Derfor drejer folkeskolen sig 1
2 ikke længere om elevens alsidige personlige udvikling men blot om elevens alsidige udvikling. Den menneskelige person er røget ud til fordel for eleven, der er under uddannelse livet igennem. Et skole- og uddannelsesliv, der i stigende grad forsøges opbygget på læringsteorier om hurtige, smertefri og gnidningsløse fleksible læringsprocesser, positiv psykologi og flow. Livslang læring taler man så om og mener i virkeligheden livslang umyndighed. Skole og uddannelse sigter derfor ikke længere mod at bidrage til den menneskelige person, der lever og lider, tvivler og tror, kæmper og fester, fødes og dør i det liv, der ikke leves af sig selv menneskelivet - men i stadig højere grad mod tilpasningsdygtige individer. Og Løgstrup kan godt pakke sammen når han taler om skolens formål som tilværelsesoplysning. At folkeskolens opgave ikke længere kan forstås som en indføring i menneskelivet og de etiske spørgsmål, der altid knytter sig til dette praktiske liv, understreges af de forestillinger om professionalitet, der i dag knytter sig til lærerens pædagogiske praksis i folkeskolen: Læreren skal være ekspert i undervisning. Det siger sig selv, at lærere skal være dygtige til at undervise, til at lære fra sig hvad ellers? Men hvor man tidligere lagde stor vægt på at læreren også var en dannet person, et menneske der kendte til og forstod at menneskelivet ikke alene kan forstås ud fra samfundets og statens nødvendigheder, men også må forstås ud fra menneskets særlige lærings- og dannelsesmulighed, så skal læreren i dag som ekspert primært kende til og kunne anvende effektive undervisningsmetoder, kunne dokumentere sine resultater og efterfølgende sortere eleverne efter gode og dårlige læringspræstationer. Lærerens pædagogiske praksis knyttes i stigende grad til en forestilling om sikkerhed, sikker viden, metoder vi ved der virker og frakobles derfor klart og tydeligt fra forestillingen om mennesket og dets liv. Det liv, der ikke bygger på sikkerhed, men på frihed og tvivl. Og når læreren bliver til ekspert i undervisning og reduceres til underviser, får det konsekvenser for de børn og unge, der har behov for pædagogisk hjælp til at blive sig selv som mennesker og borgere. Den kendte tyske didaktiker Wolfgang Klafki gør opmærksom på, at tysk læreruddannelse forsømmer at udvikle det, han kalder pædagogisk forståelse hos fremtidens tyske lærere. Begrebet pædagogisk forståelse peger på, at læreren må kunne se på barnet eller den unge i skolen med et dobbelt blik. Han må kunne se, at eleven ikke blot er elev, men også menneske. Det er en af Klafkis centrale pointer, at en skole, der alene vil se eleven og ikke mennesket i barnet eller den unge, heller ikke forstår eleven. Når læreren bliver til ekspert i undervisning, forbliver eleven alene en elev og ikke også et menneske. Klafki gør derfor med rette opmærksom på, at der er en sammenhæng mellem udviklingen af en ensidig undervisningsekspertise i lærernes uddannelse og hvad man kunne kalde en afhumanisering af skolen. Hvis man ser udviklingen i den danske folkeskole og de krav, der politisk stilles til det 2
3 uddannelsessystem, som skal levere fremtidens lærere til folkeskolen, kan man frygte at udviklingen af pædagogisk forståelse ikke længere blot forsømmes i Tyskland, men også på sigt vil blive forsømt i Danmark. Under overskriften om læreren som ekspert i undervisning er folkeskolen som folkelig dannelsesinstitution under afvikling. En skole, hvor undervisning og samvær ikke længere primært skal bidrage til at elevernes fremtidige liv som både frie selvbestemmende mennesker og medbestemmende, solidariske borgere, kan ikke være alment dannende og derfor heller ikke folkelig. I den forstand kan man diskutere, hvor vidt man endnu kan tale om en folkeskole. Og lad mig for god ordens skyld slå fast: Det er altså ikke lærerne i folkeskolen, der er skyld i denne tvivl. Ansvaret for afviklingen af folkeskolen finder vi i de skole- og uddannelsespolitiske svar, der enten aktivt bidrager til eller stiltiende accepterer, at pædagogikken spændes for en snæver økonomisk-politisk praksis. Den som flaskehalsen peger på Men hvordan kan det være et betydningsfuldt spørgsmål for efterskolen og højskolen, om folkeskolen er under afvikling som en alment dannende og folkelig skole? Det har fx tidligere højskoleforstander Knud Hansen givet et svar på. Et svar der ganske vist kommer fra en anden tid, men som ikke desto mindre på mange måder igen er blevet sørgeligt aktuelt. I en artikel fra 1963 peger Knud Hansen på en betydningsfuld sammenhæng mellem udbredelsen af eksperter og teknokratisering på den ene side og afviklingen af frihed og demokrati på den anden: Specialisterne er i vore dage ikke blot nyttige tjenere, de er mere end det, de er i færd med på mange områder i hvert fald at udvikle sig til at blive det moderne samfunds ypperstepræster ( ) vi skubber ansvaret fra os og overlader det til de sagkyndige. Men det er ikke nogen ufarlig ting at gøre det. At skaffe sig af med ansvaret er nemlig til syvende og sidst det samme som at skaffe sig af med friheden og at skaffe sig af med sin demokratiske ret til at tage del i samtalen. Det var denne situation, frygten for friheden og frygten for ansvaret der i sin tid i 30erne førte til det nazistiske diktatur i Tyskland ( ) Hvad der truer os er ikke et politisk enevælde, men et teknokratisk enevælde, et specialistenevælde. Og det truer os, fordi vi flygter for ansvaret, og jo dermed i virkeligheden frygter fra friheden. Nu kan man næppe med rimelighed påstå, at lærerne og andre pædagogisk professionelle i disse år betragtes med den respekt, som vi almindeligvis forbinder med ypperstepræster. Tværtimod er der for tiden tale om en omfattende mangel på respekt for disse pædagogisk professionelle. Men hvad 3
4 der er vigtigt i denne sammenhæng er, at Knud Hansen henleder vores opmærksomhed på, at et øget fokus på udvikling og anvendelse af eksperter og teknologi har en pris. Vi mister ansvaret for det fælles menneskelige liv og derfor i sidste ende også den menneskelige frihed, der er fundament for et demokratisk og humant samfund. Og når folkeskolen og resten af uddannelsessystemet i disse år af staten i stigende grad bliver tvunget til at tilrettelægge undervisning og samvær ud fra statens behov for økonomisk konkurrencekraft i et globalt perspektiv og ikke ud fra en forestilling om alles lige ret til deltagelse i menneskelige fællesskaber og retten til alsidigt at udvikle sin menneskelige person - altså ikke blot de evner og interesser der efterspørges men i princippet alle menneskelige evner og interesser - så peger flaskehalsen på efterskolernes og højskolernes institutionelle opgave som helt afgørende for både staten og samfundet. Hvordan nu det? De frie kostskolers institutionelle opgave Når man taler om de frie kostskoler som institutioner, støder man straks på spørgsmålet om skolernes frihed. En frihed der især angiver et bestemt forhold til staten. Det er en udbredt opfattelse, at efterskolens og højskolens frihed primært er en frihed fra staten, men også fra samfundets forskellige krav og forventninger om at levere samfundsnyttige kundskaber og færdigheder. Det kan naturligvis ikke ganske afvises at de frie kostskolers frihed også kan bestemmes negativt. Men det forekommer både besynderligt og bekymrende, hvis frie skolers frihed alene bestemmes som en frihed fra noget. Jeg vil derfor her forsøge at vende sagen en smule på hovedet og tale for, at frie skolers frihed altid primært må være en frihed til noget og at dette noget ganske naturligt også omfatter samfundets forskellige krav og forventninger og i særdeleshed også omfatter staten. Da de frie kostskoler i 2006 fik et nyt hovedsigte blev det slået fast at efterskolens og højskolens institutionelle opgave er bundet til begreberne livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse og derved bekræftes det samtidig, at skolerne er dannelsesinstitutioner: Skolernes undervisning og samvær skal bidrage til elevernes etiske, kulturelle og politiske dannelse. Hvordan en sådan undervisning konkret kan tænkes, tilrettelægges og praktiseres er et interessant spørgsmål, som vi ikke skal forfølge yderligere her. Afgørende er det i denne sammenhæng, at efter- og højskoler forstås som dannelsesinstitutioner og derfor ikke blot skal bidrage til den enkeltes individuelle dannelsesprojekt men samtidig også skal bidrage til en samfundsmæssig dannelse. Sagt på en anden måde: De frie kostskoler bliver af staten forpligtet til at bidrage til samfundet med etisk, kulturel og politisk sammenhængskraft. Hvorfor? Fordi staten og samfundet har behov for 4
5 mennesker og borgere, der forstår, at menneskelivet er et fælles og praktisk liv, der ikke leves af sig selv men i medspil og modspil med andre. Der skal mere end blot økonomisk sammenhængskraft til for at få et moderne demokratisk samfund til at hænge sammen. Dermed peger de frie kostskolers hovedsigte på det, der er afgørende, når man taler om de frie skolers frihed nemlig grundlovens 76. Her slås det fast, at staten ikke har monopol på dannelse og at landets borgere kan oprette og drive deres egne skoler blot disse ikke leverer en ringere undervisning, end den der finder sted i statens skoler. Der er således mere tale om en generelt betydningsfuld indskrænkning af statens virksomhed og ikke så meget om efterskolens og højskolens frihed fra staten. 1 Vi står her overfor et grundlæggende demokratisk princip, som skal modvirke en ensidig statslig opdragelse af både nuværende og fremtidige borgere og i stedet muliggøre frie dannelsesprocesser uden statens direkte medvirken eller indgriben. Set på denne måde er efterskolens og højskolens historie ikke så meget historien om at forblive fri for staten og dens virksomhed det er måske i højere grad historien om kampen for at fastholde et demokratisk princip, der både er betydningsfuldt for den enkelte, for samfundet og for staten. Altså et princip der ikke frigør efterskolen og højskolen, men i stedet forpligter skolerne både på en særlig samfundsopgave og en folkelig dannelsesopgave. Anlægger vi en sådan betragtning kan efterskolens og højskolens institutionelle betydning formuleres som permanent at bidrage til spørgsmålet om menneskets forhold til samfundet og staten. Ikke ud fra et hvilket som helst perspektiv, men ud fra den opgave som formuleres i de frie kostskolers hovedsigte: At bidrage til livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Sammen med princippet i Grundloven formulerer dette hovedsigte efterskolens og højskolens institutionelle opgave og peger på skolernes samfundsmæssige betydning. Som dannelsesinstitutioner er de ikke frie fra hverken staten og samfundet. De er tværtimod uhjælpeligt bundet til en opgave, der er af største betydning for samfundet og staten og det uanset, hvilke politiske og pædagogiske misforståelser der i disse år har vind i sejlene. Mennesket behøver et fællesskab for at danne sig. Efter- og højskolernes berettigelse skal således hverken findes i spørgsmålet om kunder i butikken eller i deres frihed fra staten. Skolernes samfundsmæssige berettigelse må findes i deres institutionelle opgave og dermed i deres dannelsesmæssige betydning. En sådan dannelsesfilosofisk sammenhæng mellem menneskets dannelse og staten finder vi hos den tyske nyhumanist Wilhelm 1 Selvom Grundlovens paragraf 76 ikke umiddelbart kan siges også at gælde for højskolerne, som ikke omfattes af undervisningspligten, er der alligevel tale om en bestemmelse, der peger på at både efterskolen og højskolen idemæssigt og institutionelt har en fælles opgave. 5
6 von Humboldt ( ). Nu havde Humboldt naturligvis ikke begreb om hverken efterskoler eller højskoler og da slet ikke demokrati. Alligevel kan hans dannelsesteori være med til at kaste lys på spørgsmålet om efterskolens og højskolens aktuelle og fremtidige samfundsmæssige betydning. For Humboldt er det en helt central pointe, at det enkelte menneske for at danne sin menneskelighed behøver et fællesskab, et samfund. Mennesket danner ikke sin menneskelighed isoleret fra andre menneskers praktiske liv. Humboldt beskriver nemlig dannelsesprocesser som livlige og frie vekselvirkningsprocesser mellem mennesket og dets verden. Det er evnen og viljen til at indgå i disse frie og livlige processer, der kendetegner det dannede menneske. Disse processer har i første omgang karakter af fordybelser i eller koncentrationer om enkelte områder af verden og derfor er der altid en risiko for at fare vild og blive fagidiot eller nørd ville man vel sige i dag. Man kan være nok så dygtig uden af den grund at være dannet. Hvor fagidioten eller eksperten har fordybet sig i et eller flere enkeltområder, så har det dannede menneske samtidig også udviklet sansen for det almene og kan forbinde enkeltområder til meningsfulde sammenhænge. Først i udviklingen af sansen for det almene i det særlige og evnen til at forbinde og skabe sammenhænge kan man tale om en dannelse, hvor den enkelte bliver sig selv som en særegen og selvstændig person. Den enkeltes dannelsesproces kan dog aldrig blive ved sig selv, men må samtidig også altid overskride sig selv, forbinde sig med og bidrage til andres menneskelige dannelse, bidrage til andres humanisering. På den måde bliver dannelsen til en almen dannelse, fordi den forbinder hvert enkelt menneskes dannelsesproces med andre menneskers dannelsesprocesser. På den måde er mennesker der danner sig altid forbundet med og afhængige af menneskelige fællesskaber. Humboldt formulerer her en forestilling om dannelsesfællesskaber, hvor den enkelte udtrykker sin særegne og unikke personlighed og samtidig forsøger at tilegne sig den andens særegne kvaliteter. Dette møde mellem særegne og unikke personligheder kan alene blive et dannende møde, hvis det hviler på en særlig anerkendelse. Det menneske, der danner sig, må anerkende den andens ret til ligeledes selvstændigt at realisere sin menneskelighed, altså anerkende den andens ret til også at indgå i frie dannelsesprocesser. Dannelsesprocesser, som Humboldt beskriver dem, handler således ikke blot om den enkeltes individuelle dannelse og heller ikke om at blive ens, at blive som den anden eller de andre. Det drejer sig om at åbne sig for den anden og de andre, at skabe forbindelser og sammenhænge. Og det er gennem disse åbne forbindelser og sammenhænge at mennesket bliver sig selv både som menneske og som borger. 6
7 Staten som garant for frie dannelsesprocesser. Egentlige dannelsesprocesser lader sig altså kun realisere i frie og åbne fællesskaber og alment dannet bliver man kun gennem deltagelse i disse dannelsesfællesskaber. Humboldt omtaler disse frie fællesskaber som nationen og peger derved på nationen, som et offentligt og kulturelt dannelsesfællesskab. Et fællesskab hvor individer i livlig og handlende vekselvirkning med hinanden og verden bestandigt er i færd med at danne sig og dermed bidrager til humaniseringen af verden og menneskeheden. Humboldt er klar over, at denne forestilling om en dannelsesoffentlighed, er helt afhængig af en stat, der garanterer en helt basal sikkerhed. Uden statslige sikkerhedsgarantier lader frie dannelsesprocesser sig ikke gøre. Hvis det menneske, der skal danne sig samtidig også skal bruge sine kræfter på at sikre sig mod fjender af enhver art, kan det ikke for alvor indgå i frie dannelsesprocesser. Mennesket skal bruge sine kræfter i dannelsesprocessen og ikke på at skabe sikkerhed. Statens opgave er således at tilvejebringe den fornødne sikkerhed i forhold til den frie dannelse og staten er derfor aldrig et mål for dannelsen, men i stedet et middel for dannelsen. Staten skal alene sikre et offentligt rum, hvor borgerne kan deltage i en fælles kulturel praksis. Det er altså ikke statens opgave at tage initiativ til eller regulere deltagelsen i disse offentlige dannelsesprocesser. Dannelsen må være fri og derfor er det for Humboldt helt afgørende, at staten ikke fratager borgerne hverken friheden eller ansvaret for dannelsen. Hvis staten griber ind i de frie dannelsesprocesser og dikterer bestemte formål eller metoder for dannelsen og derved påtvinger mennesket fx bestemte moralforestillinger eller dyder, vil der ske en omfattende fremmedgørelse, som ikke blot vil skade det enkelte menneske, men også nationen og i sidste ende staten selv. Resultatet vil blive en stat og et samfund, der har mistet evnen til at producere sammenhænge og derfor står i fare for at blive fragmenteret og derfor meningsløst. I forlængelse af Humboldts dannelsesidè ligger det lige for at pointere: et samfund uden mening uden en mangfoldighed af forskellige sammenhænge og produktive meningsstrukturer kan hverken være humant eller demokratisk. En human og demokratisk stat må derfor sikre, at frie dannelsesprocesser kan finde sted ved at skabe betingelser eller rammer for, hvad vi her i Danmark vel sagtens ville kalde folkelige fællesskaber. Humanisering af staten 7
8 Det er nemlig hos Humboldt en betydningsfuld pointe; at den moderne og humane stat har brug for det menneske der er i stand til at indgå i frie og fælles dannelsesprocesser. Kun det dannede menneske er i stand til offentligt og fælles at diskutere, hvad formålet med staten egentlig er og især hvor grænserne for statens virksomhed går. Humboldt peger her på et produktivt vekselvirkningsforhold mellem folkelige fællesskaber på den ene side og staten på den anden side: Staten sikrer det folkelige fællesskab og dets frie dannelsesprocesser og det folkelige fællesskab påtvinger staten sin folkelighed (dvs. menneskelighed) og gør derved staten og dens virksomhed stadig mere menneskelig, stadig mere human. Medborgerskabets glemte færdigheder Hvis vi ser på efterskolernes og højskolernes pædagogiske praksis ud fra denne sammenhæng mellem det menneske, der har behov for at danne sig og den stat der har behov for mennesker, der danner sig, møder vi som jeg ser det - kernen i de frie kostskolers frihed. Efterskoler og højskoler har hverken fået frihed til at distancere sig fra staten eller frihed til at lukke sig for samfundet. Efterskoler og højskoler har ikke frihed til at blive ladt i fred. Tværtimod har de påtaget sig pligten til at fastholde og udvikle et demokratisk-humanistisk projekt. At stat og samfund i disse år udvikler sig mere og mere i modstrid med dette projekt, kan ikke være en undskyldning for, at efterskoler og højskoler udvander eller forlader deres dannelsesopgave for at tilpasse sig markedet eller et stadig mere flydende samfunds tvangsindividualiserede og afmægtige individers private interesser og behov. Selvom det er rigtigt at både efterskoler og højskoler opererer på markedslignende vilkår, så er de ikke private virksomheder og de kan ikke henvise til sig selv, som en del af dansk erhvervsliv når de skal legitimere sig overfor samfundet. Hverken efterskoler eller højskoler kan forstås som private forretninger og når der alligevel er nogle der gør som om de er det, kan man diskutere om de overhovedet taler som efterskole og højskole. Mens de frie kostskoler i Danmark netop er knyttet til et begreb om frihed, er erhvervslivet knyttet til markedets lovmæssigheder og derfor til et begreb om nødvendighed. Efterskoler og højskoler er heller ikke private virksomheder som erhvervslivet er det. De er offentlige institutioner der har en har en institutionel opgave. Det er denne samfundsmæssige opgave som efterskoler og højskoler er fælles om og den opgave bliver det samfundsmæssigt set stadig vigtigere at fastholde og udvikle. Ingen tvivl om at de frie kostskoler gør meget godt for deres elever. Også min egne børn har nydt godt af deres efterskoleophold (og jeg håber på, at deres efterskoleophold på et tidspunkt også vil gøre dem nysgerrige i forhold til 8
9 højskolen). Her har de levet og oplevet menneskelige fællesskabers dannende betydning og her har de fået lov til helt konkret at erfare, at der er andet og mere end private særinteresser og behov på spil i et menneskeligt liv. Jeg håber, at også mine børns børn engang får den mulighed. Om de får denne mulighed forudsætter dog, at efterskoler og højskoler ikke blot opbevarer ideen om mennesket inden for deres egne mure, men at de offensivt, offentligt og innovativt vil sætte fokus på og eksperimentere med det som den polsk-engelske sociolog Zygmunt Bauman har kaldt medborgerskabets glemte færdigheder. De frie kostskoler har gennem deres lange og betydningsfulde historie ofte kæmpet for deres frihed til at være fri for staten. Stillet overfor konkurrencestatens forestilling om økonomisk sammenhængskraft som det eneste der virkelig virker må de frie kostskoler vende deres frihed på hovedet og insistere på, at staten, uden de frie kostskolers almene dannelses- og formidlingskraft, ikke længere kan være en human og demokratisk stat. Det er den afgørende udfordring til efterskoler og højskoler i disse år. Spørgsmålet er nu blot: Vil de frie kostskoler i fremtiden offentligt og fælles vedkende sig deres samfundsmæssige opgave og ansvar eller vil de stiltiende overlade staten og samfundet til at fortsætte på en kurs, hvor intet peger på at målet er et stadig mere humant og demokratisk samfund? Om de frie kostskoler har kræfter, vilje og fantasi til at tage denne opgave på sig er aldeles afgørende som allerede nævnt - ikke blot for nutidens og fremtidens elever på skolerne men for os alle og derfor ikke mindst for staten. Kilder: Asterisk, nr. 55, november 2010: Skolen skaber `soldater` i nationernes konkurrence. Artikel om Ove K. Pedersen i magasinet. Aarhus Universitet/Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Bauman, Z. (2006): Kritikken privatiseret og afvæbnet. I: Jacobsen, M. Hviid (Red.). (2006): Baumans mosaik. Essays af Zygmunt Bauman om etik, kritik og utopi Odense: Syddansk Universitetsforlag. Benner, D. (2005): Tekster til dannelsesfilosofi mellem etik, pædagogik og politik. Århus: Klim. Hansen, K. (1963): Folkeopdragelse i nutiden. Dansk Udsyn 43. årgang
10 Humboldt, W. von (2002): Ideen zu einem Versuch die Gränzen der Wirksamkeit des Staaates zu bestimmen. I: Flitner, A. & Giel, K. (Hrsg.). (2002): Wilhelm von Humboldt: Wärke in fünf Bände, Band 1, (4. Aufl.). Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft. Husted, J. (1999): Livsoplysning i et filosofisk perspektiv. I: Tidsskriftet Kvan, nr. 55, Klafki, W (2004): Pædagogisk forståelse: En forsømt opgave i læreruddannelsen. I: Klafki, W. (2004): Skoleteori, skoleforskning og skoleudvikling i politisk-samfundsmæssig kontekst. København: Hans Reitzels Forlag. Oettingen, A. von (2006): Pædagogisk filosofi som reflekteret omgang med pædagogiske antinomier: Perspektivering af K. Grue-Sørensens filosofiske pædagogik. Århus: Klim. Valentin Jensen, I. (2010): Skolens undervisning for livet og folkeligheden. I: Komischke-Konnerup, L. & Hansen, Niels Buur (Red.). (2010): Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter. Århus: Klim. Leo Komischke-Konnerup (født 1960) er medlem af repræsentantskabet på Askov Høj- og Efterskole, uddannet lærer, kandidat i generel pædagogik og medforfatter til bøger om medborgerskab og specialundervisning i efterskolen. Artiklen er oprindeligt trykt i Askov Høj- og Efterskoles Årbog
11 11
God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup
God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,
Læs mereHvad er det, der skal virke?
Hvad er det, der skal virke? Nogle almene pædagogiske synspunkter på hvad der skal virke i skole og uddannelse for unge med særlige behov Chefkonsulent og Ph.d.-stipendiat Leo Komischke-Konnerup Nationalt
Læs mereDANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik
DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere
Læs mereKONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID
KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereNyt Dansk Udsyn Nr. 10, juni 2015 Onlinetidsskrift for Nyt Askov
Nyt Dansk Udsyn Nr. 10, juni 2015 Onlinetidsskrift for Nyt Askov Tidsskrift for folkelige etiske, politiske og pædagogiske emner. 1 Indhold: Forord... 2 af Iben Benedikte Valentin Jensen Det totalitære
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereFindes der en højskolepædagogik? Ved Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Findes der en højskolepædagogik? Ved Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller Folkehøjskolernes Forening i Danmark Antagelser: Der findes en almen højskolepædagogik. Udviklingen af en almen højskolepædagogik
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereEr det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet
Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at
Læs mereSkal man være ung, allerede når man er 16?
Skal man være ung, allerede når man er 16? UNGE UNDER PRES LAIKA FRANDESEN FLAKKEBJERG EFTERSKOLE HVORFOR ER det lige, at vi allerede nu som 15-16-årige skal til at overveje og beslutte, hvad og hvor vi
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereMorgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse
Danmarks Lærerforening August 2009 Baggrundspapir til folderen Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Som et led i arbejdet med Fremtidens Skole udgiver Danmarks Lærerforening folderen Morgendagens
Læs mereNøglen til medborgerskabet Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv
Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv STU Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse: Unge 16 25 år, med særlige behov Tre års uddannelses ret - Individuelt tilrettelagt Udvikle personlige sociale
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereLO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup
LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereSkolens kerneopgave Lærings-matrix
Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereKompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik
Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereEfterskolen i en foranderlig verden. - Efterskoleforeningens pejlemærker
Efterskolen i en foranderlig verden - Efterskoleforeningens pejlemærker 2 efterskolen i en foranderlig verden Indhold Indledning 2 Afsættet 5 Pejlemærke 1: Frihedstænkningen i efterskoleverdenen 8 At sikre
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereFaglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen
Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereLegen får det røde kort
Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs merePædagogisk arbejde med børneperspektiver
Københavns Kommunes Sprogkonference, 16. juni 2015 v/ Persille Schwartz, Danmarks Evalusringsinstitut (EVA) 1 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) EVA er en statslig organisation, der udforsker og udvikler
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereHvordan får vi kompetencerne til at spille sammen?
Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen? Indlæg til konference om frivillighed den 17. januar 2014 Mads Samsing HK Kommunal Før jeg kaster mig over det, jeg egentlig skal sige noget om nemlig
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereAARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE
AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,
Læs mereI disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.
Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereHold op med at mærke efter i dig selv
Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Hold op med at mærke efter i dig selv Hold op med at mærke efter i dig selv Psykologiprofessor Svend Brinkmann har lavet en syvtrinsguide, der
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs mereArbejdsberetning 2015
Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.
Læs mereVIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen
VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs merePÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16
PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.
Læs mereSidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430
Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Opfordringen i denne søndags
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK 2016
BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereReferat fra generalforsamlingen 16. marts
Referat fra generalforsamlingen 16. marts Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Dirigent blev Jens Chr. Toft 2. Bestyrelsen aflægger beretning.(formand, Tilsynsførende og Skoleleder) Formand Ole Bundgaard: Tilsynsførendes
Læs mereAlmengørelse i den kollektive vejledning. Anja Møller Pedersen og Mette Busk Sørensen, Studievalg Østjylland
Almengørelse i den kollektive vejledning Anja Møller Pedersen og Mette Busk Sørensen, Studievalg Østjylland Studievalgs kollektive vejledning Hvad er det særlige? Vores primære vejledningsform Ingen litteratur
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereEfterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen
Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereLægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har
Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.
Læs mereHvis man for eksempel får ALS
Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs merePrædiken til 1. s. e. trinitatis
Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs
Læs mereHvorfor bruger man ikke erfaringerne
Forskeren: Hvorfor bruger man ikke erfaringerne Leo Komischke-Konnerup, UC Syddanmark, holdt hovedindlægget på Inklusionskonferencen i Esbjerg den 29. april. Hans budskab er, at inklusion er en enorm opgave,
Læs mereVelkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008. Innovation i skolen
Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008 Innovation i skolen Idéudvikling, innovation og iværksætteri er aktuelle begreber også i en skolesammenhæng. I dette nummer af Liv i Skolen sætter vi spot på begrebet
Læs mereFriluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde
Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores
Læs mereØkonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-
Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt
Læs mere