INDLEDNING Indledning
|
|
- Peder Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INDLEDNING 9 1. Indledning Min mor voksede op på en gård på landet. De var 8 børn, hvor de store passede de små, hvor man legede far, mor og børn bag laden med de kopper og tallerkner, der havde fået skår, og hvor man kørte to børn på en (voksen) damecykel til skole. Alle børnene kom ud at tjene efter konfirmationen. Hun talte altid med glæde om sin barndom og ungdom, og hun lærte os børn, at man skal spise op, at man ikke skal smide tingene væk, hvis de stadig kan bruges, og at man bliver glad og tryg, hvis man har lidt penge på kistebunden og ikke hver måned bruger rub og stub af, hvad man har tjent. Måske sidder hun i dag oppe på sin sky og ryster lidt forundret på sit hvidlokkede hoved ad nutidens børn, som ønsker sig en ipod til kr. og et par sportssko til kr. i fødselsdagsgave og får disse gaver. Nu er det ikke denne bogs hensigt at moralisere, men at perspektivere og belyse de ændringer med hensyn til normer, værdier, livsstil, medier og forbrug, som har fundet sted i løbet af nogle få generationers levetid og ikke mindst at lægge op til en diskussion af, hvordan og hvor børn i dag lærer at blive forbrugere: Hvilke faktorer spiller ind i forbrugersocialiseringen af børn? Der er i dag økonomisk velstand i den vestlige del af verden, en velstand, som giver nye muligheder for både børn og voksne, herunder muligheden for at købe, at forbruge, og i stigende grad retter markedsføringen sig mod børn. Erhvervslivet har fået øje på dem som en interessant målgruppe, fordi deres ønsker påvirker familiens forbrug, fordi de er selvstændige forbrugere og ikke mindst, fordi de er fremtidens voksne forbrugere. I mange år har erhvervsliv, politikere, lærere og forældre vist stor interesse for børn og medier, men først for nylig er der opstået en interesse for børn og forbrug og for forholdet mellem mediepåvirkning og børns forbrug. En af forklaringerne på denne interesse er, at der er dukket undersøgelser op, der viser,
2 10 BØRN, MEDIER OG MARKED at børn både har egne penge til rådighed og har indflydelse på familiens forbrug (Hansen m.fl. 2002; Ekström 1995, Brusdal 2006). Det såkaldt kompetente barn har medindflydelse på alt fra familiens indkøb af morgenmadsprodukter til biler og computere. Kært barn har mange navne, og børn og unge i det nuværende samfund har fået mange betegnelser såsom innovatører (Hansen m.fl. 2002; Livingstone 2002), early adopters (Montgomery 2001), spejdere ind i fremtiden (Frønes og Brusdal 2000) eller tweens, den aldersgruppe, som befinder sig between children and teenagers (Lindstrøm 2003; Siegel m.fl. 2001). Fælles hvad enten man bruger det ene eller det andet begreb er en, som allerede nævnt, stor interesse især fra erhvervslivets side for børn og ganske unge som forbrugergruppe. Udviklingen af forbrugersamfund finder sted globalt, og der finder i disse år en globalisering og kommercialisering af forbrug og medier sted i store dele af verden. Børn overalt i verden, forudsat at de tilhører nogenlunde samme socialgruppe, har nogle fælles kulturformer. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at forudsætningen for dette kulturelle fællesskab er, at de tilhører samme socialgruppe, da der for eksempel er store forskelle på at være 11 år i Danmark, i Sydamerika eller i et afrikansk land med hensyn til internetadgang og økonomi. Tager vi imidlertid udgangspunkt i 11-årige fra det pæne mellemlag med gode forældreindtægter, kan man lidt polemisk sige, at en 11-årig i New York, Madrid og København går i de samme tøjmærker, lytter til den samme musik, sender sms på de samme typer af mobiltelefoner, kommunikerer via Messenger på internettet, drikker cola og spiser samme slags burgere. Principielt har disse 11-årige et større kulturelt fællesskab med jævnaldrende på den anden side af kloden end med deres egen mormor. Blandt andet fordi generationsforskellene, hvad angår nye medier og forbrug, er markante. Børn og unge er i en fase af deres liv, hvor de er søgende. De er i færd med at opbygge en identitet, med at finde deres egne ben, og i den proces spiller udseende og rigtig smag og adfærd i forhold til kammeraterne en stor rolle. De er i endnu højere grad end voksne afhængige af at udtrykke sig gennem varer. Det rigtige tøj og ikke mindst den rigtige mobiltelefon er statussymboler og adgangstegn til kammeratgruppen. Begreberne dannelse, socialisering, borger versus forbruger, økonomisk, kulturel og symbolsk kapital er helt centrale, når man skal belyse bogens emne
3 INDLEDNING 11 medie- og forbrugersocialisering af børn og unge. Det er begreber, som udspringer af den af den videnskabsteoretiske forståelse, som bogen hviler på. Af relevans for medie- og forbrugersocialisering af børn og unge, er en drøftelse af begreberne dannelse og socialisering. Begrebet dannelse har i Danmark fået en renæssance med de senere års diskussion af værdier samt litterær og kulturel kanon. Umiddelbart vil begrebet for de fleste fremkalde forestillinger om den humanistiske dannelsestradition, hvor dannelse var et elitært og apolitisk begreb, knyttet til finkultur og borgerlig dannelse. Dannelsesidealet har ændret sig i tidens løb. I klassisk forstand defineres dannelsen som en personlig og dermed individuel proces, jf. her dannelsesromanen, som den opstod i Tyskland omkring år 1800 og senere kom til Danmark og fandt sit udtryk i danske romaner af forfattere som Henrik Pontoppidan, J.P. Jacobsen, Jacob Paludan og andre. Karakteristisk for dannelsesromanen er udviklingen af den unge mandlige helt fra løsrivelsen fra familien til at blive et voksent dannet menneske. Imidlertid kan man også anskue dannelsesprocessen som en kollektiv og social proces, der fungerer som en indførelse af en ny generation i et samfund og en kultur. Dermed bliver dannelsesprocessen ikke begrænset til barndoms- og ungdomstiden, men bliver en livslang socialiseringsproces. I forlængelse af en diskussion om socialisering og dannelse er det relevant at drøfte den gode smag, som udgør en væsentlig del af den traditionelle dannelsesopfattelse, som skolen hviler på og som gør, at medier og forbrug tilsyneladende har negative konnotationer for mange undervisere. Det er blandt andet en af grundene til, at man er utilbøjelig til at integrere medie- og forbrugerundervisning i skolen. Den franske sociolog Pierre Bourdieu udfolder i sit hovedværk La distinction (1979) teorier i forhold til det franske samfund og dets uddannelsessystem, som på mange måder ligger langt fra det danske og dog har relevans også her, fordi Bourdieu beskriver samfundet som et hierarki, hvor individerne kæmper om magt inden for deres specifikke område, det intellektuelle, det uddannelsesmæssige og det økonomiske. Bourdieu opererer med begrebet kapital, som dækker alt det, der samfundsmæssigt anses for attraktivt. Han taler om tre kapitalformer: henholdsvis økonomisk, kulturel og symbolsk kapital. Bourdieu beskæftiger sig især med økonomisk og kulturel kapital. Definitionen af økonomisk kapital ligger i ordenes bogstavelige betydning, mens kulturel kapital defineres som knyttet til uddannelse, og
4 12 BØRN, MEDIER OG MARKED symbolsk kapital er af mere abstrakt karakter som i bourdieusk retorik for eksempel kan være at tilhøre adelen. Hvert individ i den øvre del af det samfundsmæssige hierarki er i besiddelse af en eller flere former for kapital, og her kommer diskussionen om den gode smag ind. Ifølge Bourdieu er nogle i besiddelse af såvel økonomisk som kulturel og symbolsk kapital. Det vil som oftest være mennesker med en familiemæssig baggrund med kulturelle og økonomiske rødder bagud og en videregående uddannelse. Dermed er de i besiddelse af den kulturelle og økonomiske selvsikkerhed, der gør, at de fungerer som en slags aristokrati. Andre er primært i besiddelse af økonomisk kapital. Undervisere og kulturarbejdere er generelt set ikke i besiddelse af økonomisk kapital i større målestok, men har i kraft af deres arbejde som formidlere af samfundets kulturelle kapital en opfattelse af sig selv som bærere af kulturel kapital. Det er primært uddannelsessystemet, som er marked for den kulturelle kapital, mens den økonomiske kapital forvaltes af det almindelige marked. Bourdieu har den opfattelse, at selv om intellektuelle i deres egen selvforståelse arbejder for politisk demokrati og økonomisk lighed, vil de altid reelt gå imod kulturelt demokrati. I sidste instans skyldes det, at de gennem deres kulturelle kapital ønsker at fastholde deres symbolske magt vel vidende, at de ikke er i besiddelse af den økonomiske magt. Den symbolske magt reproduceres ifølge Bourdieu gennem uddannelsessystemet. Der er således tale om tendenser, men også om differentierede holdninger, idet det er synspunktet, at der i begge ender af spektret er brud, således at mennesker, der principielt, i henhold til deres socialisering, er bærere af én type af kapital, også kan være bærere af andre former for kapital end den, som skulle forventes. Den gode smag er indlært. Der er tale om et beredskab af erfaringer, som mennesker træffer ud fra strategiske valg og vurderinger, som ikke er forudbestemte, men situationsbestemte. Dette beredskab kaldes habitus, og det er primært skole og familie, der genererer denne habitus. Habitus er underlagt det, som Bourdieu kalder en praksis-logik. I de vestlige industrisamfund er der fundamentalt set to slags praksis-logikker, der er forbundet klassemæssigt med henholdsvis den gode og den dårlige smag. Disse to praksis-logikker er ikke separate, men står i et dialektisk forhold til hinanden alene i den forstand, at det er den gode smag, der udgrænser og dermed negativt definerer, hvad der er den dårlige smag. Den gode smag kaldes også af Bourdieu for den æstetiske disposition. Det, der kendetegner den gode smag, er
5 INDLEDNING 13 evnen til at skelne. Bourdieus anvendelse af begrebet distinktion rummer således både betydningen at skelne og samtidig betydningen at udmærke sig. (Bourdieu 1979). Når der her refereres til Bourdieu, er det, fordi voksne i forhold til børns mediebrug og forbrug ofte forholder sig elitært og kritisk. Det er holdninger, der sandsynligvis kan forklares ud fra, at de, som bærere af kulturel kapital repræsenteret ved boglig dannelse og rationel fornuft ser ned på de underlødige medier og den kommercielle påvirkning. På et overordnet, mere filosofisk plan, kan man sige, at der i Bourdieus tænkning ligger ansatser til en menneskeopfattelse, hvor mennesket enten betragtes som borger i et demokratisk samfund eller som forbruger i et markedsøkonomisk samfund, afhængig af den kapital, det enkelte menneske er bærer af. Vi lever i et markedsøkonomisk samfund, hvor socialisering i traditionel forstand er tæt forbundet med medie- og forbrugersocialisering. Derfor er det nødvendigt at sammentænke socialisering defineret som en proces, der også inddrager et dannelsesperspektiv, som beskrevet ovenfor med forbrugersocialisering, defineret som the proces of learning consumerrelated skill, knowledge and attitudes (Ward 1974). Et er begrebet socialisering, mens noget andet er at sætte det i relation til den gængse opfattelse af opdragelse. Jesper Olesen (2003) skelner mellem socialisering og opdragelse, hvor han påpeger, at socialiseringen finder sted gennem de faktorer, som omgiver barnet, mens opdragelse er en målrettet funktion, som praktiseres af forældre, lærere og pædagoger. Dermed bliver det af afgørende betydning, at de mennesker, der beskæftiger sig med opdragelsen af barnet, har kendskab til og indsigt i de socialiseringsfaktorer, der omgiver barnet i hverdagen. Denne skelnen lægger op til en diskussion af, hvor ansvaret for en kvalificering af barnet og den unge til at udvikle sig til en kritisk og vidende mediebruger og forbruger ligger. Det er hensigten med denne bog at belyse det nye forsknings- og undervisningsområde børn, medier og forbrug så bredt og så indgående som muligt for at give svar på nogle af de spørgsmål, som er rejst ovenfor og ikke mindst at inspirere studerende og kolleger til at arbejde med dette spændende område. Derfor er bogen struktureret sådan, at der i kapitel 2 bliver givet et rids af udviklingen indenfor fire forskningsområder, henholdsvis barndomsforskningen, medieforskningen, forbrugerforskningen
6 14 BØRN, MEDIER OG MARKED og kønsforskningen. Bogens genstandsfelt børn, medier og forbrug er så bredt, at der nødvendigvis må være tale om at anlægge et tværvidenskabeligt perspektiv. Kapitel 3 beskæftiger sig med de socialiseringsfaktorer/instanser, der er væsentlige i børns opvækst, med særlig vægt på socialiseringen til forbrug. I barnets opvækst finder en proces sted, som er et samspil mellem socialiseringsfaktorerne generelt, de særlige forbrugersocialiseringsfaktorer og barnet som aktør i konstruktionen af individet som borger og forbruger. Først og fremmest er det i den forbindelse familiens rolle, som er afgørende for børns værdier og holdning til medier og forbrug. Vennerne er en anden vigtig faktor i børns holdning til livsstil, smag og forbrug, ligesom skolen og medierne spiller en rolle i forbrugersocialiseringen. Med hensyn til medierne, er det ikke tilstrækkeligt udelukkende at fokusere på reklamepåvirkning og kommercielle budskaber i medierne, som det ofte har været tilfældet. I dag er der tale om en stor grad af interaktivitet og sammenblanding af kommercielle budskaber og traditionelt indhold i medierne. Bogens fjerde kapitel drøfter tværvidenskabelige og metodiske tilgange i undersøgelser, der inddrager børn som informanter. Her præsenteres og diskuteres forskellige kvantitative og kvalitative metoder ud fra relevant litteratur med eksempler fra en række nyere undersøgelser om børn, medier og forbrug. Bogens femte kapitel beskæftiger sig med nyere markedsføring og marketingstrategier rettet til børn, især i form af kommercielle budskaber formidlet via de nye medier. Det er her værd at bemærke, at erhvervslivet i stadig stigende grad tænker målgrupper i segmentering, også med børn og ganske unge som målgruppe, en form for segmentering, som bliver stadig mere fragmenteret blandt andet i forhold til alder og køn. Kapitel 6 giver en perspektivering af bogens centrale temaer og peger indledningsvis på de sociale forskelle, som eksisterer i Danmark til trods for generel velstand. Forskelle som blandt andet betyder, at nogle børn er mere eller mindre udgrænsede i forhold til forbrugsfesten. I samme kapitel præsenteres diskussionen om lovgivning og erfaringer med regulering versus selvregulering med eksempler såvel fra udlandet som fra Danmark. Desuden indeholder kapitlet en beskrivelse af de initiativer, som eksisterer i forhold til vejledning og oplysning. Det drejer sig blandt andet om de nyeste ændringer i markedsføringsloven og forbrugerombudsmandens retningslinjer vedrørende børn, unge og markedsføring, herunder de etiske perspektiver knyttet til mar-
7 INDLEDNING 15 kedsføring rettet mod børn og unge. Endelig bliver der givet bud på, hvordan man kan foreslå initiativer, hvad angår medie- og forbrugerundervisning. Afslutningsvis konkluderes der i kapitel 7 i form af en sammenfatning og en diskussion, der sammenfatter væsentlige perspektiver på bogenes emne og ser medie- og forbrugersocialiseringen i et samfundsmæssigt, kulturelt og fremtidigt perspektiv.
Børn og medier. Public Service konference, Danmarks Radio 14. sept. 2009. Birgitte Tufte, professor, dr.pæd. CBS
Børn og medier Public Service konference, Danmarks Radio 14. sept. 2009 Birgitte Tufte, professor, dr.pæd. CBS Disposition At være barn og ung i dag Børns opvækst med medier og forbrug Perspektiver på
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereFamily Literacy. Literacy hvad?
Family literacy læsepraksis i familien Caroline Sehested. Cand. mag i litteraturhistorie og æstetik & kultur, master i børnelitteratur, lektor i dansk, UCC, samt projektleder på projekt familielæsning
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs merePÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.
PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereSundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal
Sundhedskampagne Skadelig brug af teknologi 27-04-2016 Jakob Hannibal Indhold Opgavebeskrivelse:... 2 Markedsbeskrivelse:... 3 Problemstillingen... 4 Præcisering af målgruppen... 4 Brugerundersøgelse /
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER
ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereFokus på udsatte børn
Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereForslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune
Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereOplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereGode råd til bloggere om skjult reklame
Gode råd til bloggere om skjult reklame Bloggeres omtale af produkter og virksomheder kan være reklame. En blog er typisk en hjemmeside, som løbende opdateres med indlæg fra bloggeren, eksempelvis om de
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs mereMagt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5
Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereINFORMATION LITERACY...1
Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY
Læs mereBilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.
Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereHvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle
Læs mereInformation 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine
Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid
Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereStyrk den sociale kapital
Introduktion til social kapital 2.0 Styrk den sociale kapital + Retfærdighed + Samarbejdsevne + Tillid + Produktivitet + Kvalitet + Trivsel HR Personaleudvikling Styrk den sociale kapital Introduktion
Læs mereSTRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING
STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereJulesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112
1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereDansk A - toårigt hf, juni 2010
Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af
Læs mereUngdomspolitikken. Rudersdal Kommune
Ungdomspolitikken Rudersdal Kommune Rudersdal Kommunes ungdomspolitik Til den unge i dag er der en klar forventning om at skulle markere sig individuelt, at iscenesætte og værdisætte sig selv, og en forpligtelse
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereLene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen
Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7
Læs mereBaggrunds materiale omkring:
Baggrunds materiale omkring: Bagrund Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men i høj
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs merePædagogisk handleplan. for. SOSU Greve
Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mereAllan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-
Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder
Læs mereKendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske
Læs mereProfessionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?
Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereKampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen
Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Indhold Indledning... 3 Budskab... 3 Målgruppe... 4 Medie... 4 Kommunikationsmodel... 5 Produkt... 6
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereTil jer fra mig : Et par HUSKERE. fra foredraget
Til jer fra mig : Et par HUSKERE fra foredraget LIVET LÆRING PÆDAGOGIK UNDERVISNING En familie har det ikke bedre, end forældrene har det med hinanden. Børns primære behov for tryghed ligger hverken i
Læs mereJeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.
Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mere1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereNyorientering af verden
1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mereUndersøgelsesdesign - Det Gode Liv
12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber
Læs merePenge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public
Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling
Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13
Læs mereRammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører
Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen
Læs mere