Råd og vink om teknikfaget Design og produktion på htx. Bilag

Transkript

1

2 Råd og vink om teknikfaget Design og produktion på htx Bilag Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer nr

3 Råd og vink om teknikfaget Design og produktion på htx Bilag Publikationen er et særtryk af Uddannelsesstyrelsens internetpublikationer nr Redaktion: Lars Thorup, fagkonsulent, Uddannnelsesstyrelsen Omslag: Design udarbejdet af Kontrapunkt 1. udgave 1. oplag, juli 2001: 500 stk. ISBN (WWW) Uddannelsesstyrelsens Internetpublikationer ISSN Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen Området for gymnasiale uddannelser Grafisk produktion og opsætning: Ventus, Holstebro Publikation er et særtryk og yderligere eksemplarer kan ikke bestilles. Publikationen er tilgængelig online på web-adressen: gymnasie/erhverv/generelt/raadogvink/haefteteknologibhtx/index.html, hvorfra den frit kan downloades. Internetpublikationen opdateres løbende efter behov.

4 Projektforløb emnemål og -indhold 2. Eksempler. Projekt-/undervisningsforløb 3. Idékatalog. Projekt-/undervisningsforløb

5 4 Bilag Bilag 1 Projektforløb. Emnemål og -indhold I nedenstående skema er vist de emner og emnemål, der indgår i teknikfaget Design og produktion. Skemaet er tænkt anvendt ved planlægningen af undervisningen i faget. Her kan i skemaet anføres hvilke emner og mål, der indgår i det enkelte projektforløb. Se eksemplet på side <<. Ved valg af projekter, ved sammensætning af dem og ved gennemførelsen af projektforløbene bør det sikres, at teknikfagets samlede emnemål kan nås. Kvalitet Økonomi Sikkerhed og Arbejdsmiljø Produktudvikling Automatiseret Produktion Produktions- og Procesovervågning Styrings- og reguleringsteknik 1) gøre rede for kvalitetsbegrebet 2) orienteret om kvalitetsaktiviteter i en virksomhed 1) omkostninger ved indkøb og produktion 2) kalkulation 1) miljølovgivning 2) ergonomi 3) sikkerhed ved arbejde 1) udarbejde og gøre rede for en produktudviklingsplan 2) udarbejde kravspecifikationer 3) foretage ideudvikling 4) foreslå formgivning 1) udarbejde simple tegninger ved hjælp af CAD 2) i det gennemførte valgtemaområde foretage en enkel programmering med efterfølgende simulering heraf, f.eks. CNC, PC eller PLC 3) orienteret om interfaceteknik, datakommunikation og CIM 1) anvende og foretage hensigtsmæssigt valg af måleinstrumenter 2) foretage relevante målinger 3) udføre analyse af måleresultater 1) udarbejde diagrammer for og foretage opstilling af enkle hydrauliske, pneumatiske og elektriske kredsløb 2) gøre rede for enkle reguleringsprincipper 5

6 Materialeteknologi Processer, maskin Konstruktion, maskin Materialer, maskin 1) foreslå egnede materialer til en given anvendelse, herunder tage miljømæssige hensyn 1) udføre spåntagende bearbejdninger 2) udføre spånløse bearbejdninger 3) udføre sammenføjninger 4) udføre sammenbygning og montage af enkle produkter 1) under inddragelse af viden fra nøgletemaerne kan udføre og vurdere faserne i et konstruktionsforløb 1) vælge materialer og beskyttelsesform til en given konstruktion Analog- og digitalteknik, el Apparatteknik, el Industriel elteknik, el 1) foretage valg af passive komponenter, almindeligt forekommende halvledere, lineære, digitale og programmerbare kredse i forbindelse med konstruktion af kredsløb 2) foretage A/D-D/A-konvertering og gøre rede for forskellige konverteringsprincipper 3) foretage modkobling og gøre rede for modkoblingsprincipper 4) genkende teknikker inden for trådløs og trådbunden datatransmission 5) genkende løsninger til afhjælpning af elektrisk støj 1) udarbejde specifikationer og krav til enkeltkomponenter for et givet apparat 2) foretage printudlægning og -fremstilling under hensyntagen til elektriske og mekaniske forhold 3) foreslå kabinetudformning og foretage apparatmontage 4) foreslå beskyttelseskomponenter til person- og komponentbeskyttelse 1) gøre rede for anvendelse af elmotorer og generatorer i praksis samt fremstilling af elektronik til styring af motortyperne 2) foreslå problemløsning med motorer i styringstekniske opstillinger 3) foreslå transducere til løsning af styringstekniske opgaver 4) udarbejde et elektronisk kredsløb afhængigt af valgt transducertype 5) genkende brugen af 3-faset vekselstrøm og beskyttelsessystemer i forbindelse med maskinel produktion 6

7 Konstruktion, træ Materialer, træ Produktudvikling og konstruktion, tekstil 1) under inddragelse af viden fra nøgletemaerne kan udføre og vurdere faserne i et konstruktionsforløb 1) vælge materialer og overfladebehandling til en given konstruktion 1) udføre croquistegning 2) anvende og formidle skitser ved hjælp af frihåndstegning og CAD 3) anvende og vurdere modetegninger 4) foretage modelkonstruktion 5) foretage lettere snitudviklingsopgaver 6) beregne og udføre gradueringer 7) foretage produktudvikling og produktion Bearbejdnings- teknologi, tekstil 1) anvende værktøj og maskinteknik 2) foreslå konfektions-, trikotage- og farveriteknikker, der anvendes i beklædnings- og tekstilindustrien 3) udarbejde tekniske tegninger manuelt og ved hjælp af CAD 4) anvende maskiner og værktøj inden for grovere materialer i relation til tekstilområdet Materialelære, tekstil 1) forestå tekstilprøvning 2) foretage beregninger af farveprocesser 3) anvende NCS-farvesystemet 4) definere materialernes oprindelse, struktur og anvendelsesmuligheder 7

8 Bilag 2 Eksempler. Projekt-/undervisningsforløb Bilaget indeholder eksempler på projektforløb. Det enkelte projektforløb er beskrevet med læreroplæg og elevoplæg, og der er eksempler på elevløsninger. Eksempel Titel Valgtemaområder 1 Transportbånd, sorteringsanlæg x x maskin el træ tekstil 2 Stol x x 3 Emnehåndtering x x 4 Rundstålsklipper x 5 Fartmåling x 6 Ungdomsmøbel x 7 Undertøj x Eksempel 1: Transportbånd, sorteringsanlæg LÆREROPLÆG Titel: Transportbånd Mål: Eleverne opnår kendskab til begreberne automatiseret produktion (CAD og PLC), produktions- og procesovervågning, styrings- og reguleringsteknik (udarbejdelse af elektriske og pneumatiske kredsløb) og systemer. Maskin: processer, konstruktion og materialer. El: analog- og digitalteknik, apparatteknik og industriel elteknik. Eleverne får orientering om interfaceteknik, datakommunikation og CIM. Beskrivelse: Med udgangspunkt i en beskrevet transportopgave dimensioneres og fremstilles et transportanlæg eller dele heraf, der automatisk kan løse de givne problemstillinger. 8

9 Gruppen skal sikre, at transportanlægget fremstilles håndværksmæssigt forsvarligt, og at alle sikkerhedsmæssige krav er opfyldt. Projektet kan gennemføres på 3 måder afhængig af den pågældende klasse (de udbudte valgtemaer): Der vælges én og kun én af disse måder og denne anvendes af hele den pågældende klasse. Design og Produktion, maskin: Vægten lægges på valgtemaerne i maskinområdet. Produktdele og -komponenter fra elområdet indkøbes. Design og Produktion, el: Vægten lægges på valgtemaerne i elområdet. Produktdele og -komponenter fra maskinområdet indkøbes. Design og Produktion, maskin og el: Vægten lægges på de udvalgte valgtemaer. Produktdele og -komponenter, der ikke dækkes i undervisningen indkøbes. Faglige discipliner: Se bilag 1, projektforløb 1 og 2 Forudsætninger: Ingen særlige forudsætninger Tværfaglige emner: Matematik, f.eks. vektorer og ligninger Fysik, f.eks. idealgasser, tryk i væsker, kræfter, momenter og el Varighed: 55 til 105 timer Arbejdsform: Enkeltmands- eller gruppearbejde Ressourcer: Eleverne skal have adgang til nødvendige komponenter samt PLC ere (el) eller færdigbygget styretavle med PLC (maskin), så styringen af transportbåndet kan laves. 9

10 PC er skal være til rådighed, og der skal være adgang til værksteder samt materialer. Halvfabrikata kan indgå. Evaluering: Eksempel 1: Transportbånd, sorteringsanlæg ELEVOPLÆG Titel: Transportbånd Beskrivelse: En virksomhed ønsker udviklet et transportsystem, hvor emner (pakker, flasker, industridele og lignende) ønskes ført sammen på et transportbånd for herfra at blive sorteret ud automatisk. I vælger frit udformning og materialer. Systemet skal være automatisk (pneumatisk, hydraulisk, elektrisk) og fremstilles som en prototype eller mindre del heraf, herunder med beregninger og tegninger. Hele systemet dokumenteres. I kravene indgår personsikkerhed og arbejdsmiljøaspekter. I projektperioden vil der være emneundervisning efter behov. Der beregnes en salgspris for produktet. Formål: Formålet er, at I opnår kendskab til: - automatiseret produktion - produktions- og procesovervågning - styrings- og reguleringsteknik - maskinbearbejdning, konstruktion og materialer - elektrisk styring - industriel elteknik Godkendelse: Inden ibrugtagning skal systemet godkendes med henblik på sikkerhedsmæssige aspekter. 10

11 Økonomi: I gruppen har I kr. xxx til rådighed til materialeindkøb. Arbejdsform: Enkeltmands- eller gruppearbejde Tidsrammer: Projektet forløber over i alt xx uger. Projektstart er d. xx.xx.xx og med afslutning, afprøvning og evaluering i uge xx. Projektet godkendes senest d. xx.xx.xx Vejledere: Vejledere er NN og PP. Rapport/Produkt: Der afleveres individuelle rapporter. Der må indgå fælles elementer. Rapporten afleveres d. xx.xx.xx kl. xx Fysiske rammer: Der vil være adgang til værksteder (maskin og el) i ugerne xx, xx... Edb-lokalet vil være åbent i alle teknikfagstimerne. Evaluering: Eksempel 2: Stol LÆREROPLÆG Titel: Stol Mål: Eleverne opnår kendskab til begreberne automatiseret produktion (CAD og PLC), produktions- og procesovervågning, styrings- og reguleringsteknik (udarbejdelse af elektriske eller pneumatiske kredsløb) og systemer samt træ: bearbejdning, konstruktion og materialer tekstil: produktudvikling og konstruktion, bearbejdningsteknologi og materialelære. Eleverne får orientering om interfaceteknik, datakommunikation og CIM. 11

12 Beskrivelse: Der udvikles en betrukket stol med formspændte delelementer. Formspændingsværktøjet konstrueres og automatiseres i videst muligt omfang. Gruppen skal sikre, at stolen fremstilles håndværksmæssigt forsvarligt, og at alle sikkerhedsmæssige krav er opfyldt. Projektet kan gennemføres på 3 måder afhængig af den pågældende klasse (de udbudte valgtemaer): Der vælges én og kun én af disse måder og denne anvendes af hele den pågældende klasse. Design og Produktion, træ: Vægten lægges på valgtemaerne i træområdet. Produktdele og -komponenter fra tekstil- og beklædningsområdet indkøbes. Design og Produktion, tekstil og beklædning: Vægten lægges på valgtemaerne i tekstil- og beklædningsområdet. Produktdele og - komponenter fra træområdet indkøbes. Design og Produktion, træ og tekstil- og beklædning: Vægten lægges på de udvalgte valgtemaer. Produktdele og -komponenter, der ikke dækkes i undervisningen indkøbes Faglige discipliner: Se bilag 1, projektforløb 1 og 2. Forudsætninger: Ingen særlige forudsætninger. Tværfaglige emner: Matematik, f.eks. vektorer og ligninger Fysik, f.eks. idealgasser, tryk i væsker, kræfter, momenter og el Varighed: ca. 55 eller 105 timer Arbejdsform: Enkeltmands- eller gruppearbejde. 12

13 Ressourcer: Eleverne skal have adgang til nødvendige komponenter og materialer til fremstilling af formspændingsværktøjet samt adgang til nødvendige maskiner og værktøjer. Halvfabrikata kan indgå. Eleverne skal have adgang til CAD-programmel til mønsteroplæg for udskæring og værktøj til udskæring og montering af stof. Evaluering: Eksempel 2: Stol ELEVOPLÆG Titel: Stol Beskrivelse: En stor del af din tid vil du tilbringe på en stol. Mange designere har arbejdet med at fremstille den ideelle stol, og nu får du i dette projekt mulighed for at udvikle netop din egen drømmestol. Du vælger frit at designe din stol, men den skal fremstilles af træ og tekstil. Den ideelle ergonomiske udformning skal prioriteres højt. Stolen fremstilles som en prototype. En væsentlig del af dette projekt er udvikling/beregning/justering af formspændingsværktøjet. Der ud over skal der foreligge dokumentation for hele projektet. Der lægges vægt på miljø. og sikkerhedsmæssige aspekter. Projektet kan gennemføres på 3 måder afhængig af den klasse, du går i: Der vælges én og kun én af disse måder og denne anvendes af hele den pågældende klasse. Design og Produktion, træ: Vægten lægges på valgtemaerne i træområdet. Produktdele og -komponenter fra tekstil- og beklædningsområdet indkøbes. Design og Produktion, tekstil og beklædning: Vægten lægges på valgtemaerne i tekstil- og beklædningsområdet. Produktdele og - komponenter fra træområdet indkøbes. 13

14 Design og Produktion, træ og tekstil- og beklædning: Vægten lægges på de udvalgte valgtemaer. Produktdele og -komponenter, der ikke dækkes i undervisningen indkøbes. I projektperioden vil der være emneundervisning efter behov. Der beregnes en salgspris for produktet. Formål: Formålet er, at I opnår kendskab til: - automatiseret produktion - produktions- og procesovervågning - styrings- og reguleringsteknik - maskinbearbejdning, konstruktion og materialer inden for træområdet - produktudvikling, konstruktion, bearbejdningsteknologi og materialelære inden for tekstilområdet. Godkendelse: Økonomi: I gruppen har i kr. xxx til rådighed til materialeindkøb. Arbejdsform: Enkeltmands- eller gruppearbejde. Tidsrammer: Projektet forløber over i alt xx uger (ca. 140 eller ca. 75 lektioner). Projektstart er d. xx.xx.xx og med afslutning, afprøvning og evaluering i uge xx. Vejledere: Vejledere er NN og PP. Rapport: Der afleveres individuelle rapporter. Der må indgå fælles elementer. Rapporten afleveres d. xx.xx.xx kl. xx Fysiske rammer: Der vil være adgang til værksteder (træ og tekstil- og beklædning) i ugerne xx, xx... 14

15 Edb-lokalet vil være åbent i alle teknikfagstimerne. Evaluering: Eksempel 3: Emnehåndtering LÆREROPLÆG Titel: Emnehåndtering Indledende bemærkninger: Projektet er udarbejdet for at dække valgtemaerne: maskin: processer og konstruktion. el: analog og digital teknik. Valgtemaerne er valgt til et mekatronic projekt, men det er forholdsvis nemt at omforme til rene maskin- og el-projekter. Da anbefales det imidlertid, at der sker et samspil mellem maskin og el, således at eleven får oplevelsen af et helt fungerende system. Mål: Eleverne får gennemgået alle grundtemaerne i relation til projektproduktet. Endvidere får de dybere kendskab til nøgletemaerne. Endelig gennemgås, som minimum, de nødvendige elementer fra valgtemaerne, for at eleverne kan gennemføre dette projekt. Eleverne udarbejder en projektrapport som afspejler dybden af de gennemgåede emner, der er relateret til produktet. Det vil i princippet sige samme brede i gennemførelsen uanset om projektet udarbejdes først på året eller som det sidste projekt før eksamen. Forskellen ses i dybden af de behandlede emner. Beskrivelse: Med udgangspunkt i en given håndteringsopgave dimensioneres og fremstilles en håndteringsenhed, der med valgt pneumatik og/eller elmotor samt elstyring kan håndtere et emne, som beskrevet i elevernes projektopgave. Eleven skal dokumentere og fremstille: valg og begrundelse af ide funktionsdygtig enhed. nødvendige dimensioneringer. sikkerhedsmæssige krav økonomi kvalitetsovervejelser test og vurdering af det færdige produkt 15

16 Forudsætninger: Ingen særlige forudsætninger. Tværfaglige emner: matematik: vektorer og ligninger mm. fysik: kræfter, momenter, halvlederfysik, tidskonstanter. Varighed: Fra 55 til 75 timer afhængig af øvrige projekter og placering i skoleåret. Arbejdsform: Gruppeopgave med 2-4 medlemmer. For at nå målene startes den daglige undervisning med tavlegennemgang af emner, som er relevante for projektet. For at sikre, at eleverne har forstået de teoretiske emner, kan det være en god idé med tilhørende opgaveregning og -aflevering. Tavleoverhøring kan ligeledes sikre, at eleven har forstået emnet og samtidig øves i eksamenssituationen. Det er naturligt, at grupperne sammensættes, så der er elever med særlig interesse for enten maskin eller el. Dog bør læreren sikre, at alle elever når alle emnemål i den samlede undervisning i faget. Ressourcer: Der er adgang til el- og maskinværksteder med fornødent udstyr. For elarbejdet forefindes microcontroller udviklingsudstyr. Der findes på markedet et stort udbud af forskellige typer controllere. Til hver af disse er knyttet et PC-baseret udviklingsudstyr. Valg af mærke med tilhørende udstyr er ikke så afgørende. Dog bør det anbefales at anvende en 8 bit mikrocontroller med overskueligt instruktionssæt/udviklingsværktøj, og at læreren er fortrolig med den valgte type. Det samme gør sig gældende med det pneumatiske udstyr. Det kan anbefales at få en konsulent fra leverandørfirmaet til at foretage en gennemgang. Ud over pneumatiske komponenter kræves adgang til lufttilslutning evt. via flytbar kompressor. Endvidere skal der være adgang til CAD anlæg, idet alle maskintegninger udføres i CAD. Evaluering: Efter endt projektperiode afholdes prøveeksamen med fremlæggelse af projektet efterfulgt af uddybende spørgsmål. Nogle elever kan evt. deltage som censorer. I så fald bør kun elever, der deltager i evalueringen, være til stede, ellers kan alvoren forsvinde. Elever, der ikke deltager i evalueringen, kan arbejde selvstændigt med andre opgaver, evt. et nyt projekt. 16

17 Eksempel 3: Emnehåndtering ELEVOPLÆG Titel: Emnehåndtering Baggrund: I en produktion er der ofte brug for at håndtere et emne under bearbejdningen. Det er muligt emnet skal flyttes, drejes til en anden position eller vendes. Denne proces kan udføres på mange forskellige måder, men fælles er at det ofte kræver en god portion teknisk snilde at designe, udvikle og producere håndteringsudstyret. Ideer til håndteringen kan være en robotarm, en drejeskive eller et transportbånd. Produktet: Udvikle, konstruere og fremstille et mekatronisk håndteringsudstyr, der kan flytte et emne fra en position til et andet. Det er tilladt at udvikle dele af systemet, dog ønskes en overordnet beskrivelse af hele systemet. Produktets mekaniske og eltekniske del skal behandles teoretisk. I fremstillingen kan I vælge at lægge vægten på det ene af områderne. Rapport: Der udarbejdes en rapport for dokumentation af projektet. Formål: Formålet er, at I opnår kendskab til: produktudvikling, herunder indarbejde økonomiske, kvalitetsmæssige, og sikkerhedsmæssige overvejelser i udviklingen. automatiseret produktion produktions- og procesovervågning styrings- og reguleringsteknik materialeteknologi og materialevalg processer, maskin konstruktion, maskin analog- og digital elteknik. Godkendelser: I skal udarbejde en projektbeskrivelse, som skal være godkendt senest 2 uger efter projektstart. Før ibrugtagning skal enheden godkendes med henblik på sikkerhedsmæssige aspekter. 17

18 Økonomi: I har kr. xx til rådighed til materialer og komponenter. Arbejdsform: I skal danne grupper med 2 til 4 medlemmer. Der lægges vægt på, at alle gruppemedlemmer kan gøre rede for de teoretiske overvejelser og beregninger. Tidsramme: Projektet forløber over i alt xx uger. Projektstart med udlevering af opgave: den xx.xx.xx Godkendelse af projektoplæg: den xx.xx.xx Værkstedstimer: den xx.xx.xx og Projektaflevering (produkt og rapport): den xx.xx.xx Prøveeksamen: den xx.xx.xx Fysiske rammer: Der vil være adgang til edb-lokaler i alle teknikfagstimerne. Værkstederne vil kunne benyttes i de under punktet Tidsramme beskrevne tidspunkter. Eksempel 3: Emnehåndtering ELEVBESVARELSE Titel: Emnehåndtering Indledende bemærkninger: Med udgangspunkt i de beskrevne lærer- og elevoplæg gennemgås nedenfor, hvorledes et typisk elevprojekt kunne se ud. I dette projekt har eleverne valgt at fremstille en håndteringsrobot, som kan flytte et emne fra en position til en anden samtidig med at emnet drejes 180 grader. Dette projekt fanger ofte elevernes interesse og de udarbejder en omfangsrig dokumentation, som ikke kan gengives fyldestgørende her. I denne gennemgang beskrives delelementer fra elevernes arbejde med vægt på, hvorledes opgaven er løst. Rapporten: De fleste elever vælger at dele rapporten i 4 hovedområder: indledende del med ideudvælgelse og systembeskrivelse maskindel med pneumatik eldel test og konklusion Som vejleder er det vigtig at fastholde eleverne i vigtigheden af rapportskrivningen, idet eleverne ellers vægter det praktiske produkt højest. 18

19 Produktet: Maskindel Håndteringsrobotten blev opbygget således, at den svingbare bevægelse af hele robotten foretages af en elmotor, der trækker robotten rundt med en tandhjulsudveksling. Løftebevægelsen af robotarmen foretages af en dobbeltvirkende pneumatisk cylinder (ses på fotoet af pneumatikken). Selve robotarmen er et simpelt teleskop, som ved hjælp af en indbygget pneumatisk cylinder kan forskydes ud og ind. Under denne bevægelse får en indbygget pal - ved hjælp af en fræset rille i armen - griberen til at dreje 180 grader. Selve gribesystemet, der ses på nedenstående foto åbner og lukker ved hjælp af en pneumatik cylinder. Bevægelsen synkroniseres ved hjælp af en tandhjulsudveksling. På fotoet ses griberen der ved hjælp af pneumatiske cylindre kan åbne og lukke om emnet. Bemærk at bevægelsen af gribefingrene er synkroniseret Pneumatik Det pneumatiske system er udstyret med 5/2 styreventiler med fjederretur som ses på efterfølgende figur. De værst belastede dele af konstruktionen er dimensioneret og efterregnet, ligesom alle cylindre er dimensioneret ud fra en kraftanalyse. 19

20 På fotoet ses den pneumatiske styring for dele af robotten. Bag pneumatikken sidder et motoraktiveret drejeled, der kan dreje robotten 360 grader. Øverst ses gribearmen med indbygget cylinder og pal, som får gribefingrene til at dreje automatisk under bevægelsen. Eldel Eleverne tog udgangspunkt i programmering af en mikrocontroller. I den forbindelse overvejede de muligheden for at lave den samme styring med grundlæggende logikkredse. Efter at eleverne var blevet begejstret for at kunne håndtere microcontrolleren, erkendtes dennes begrænsninger, og eleverne motiveredes for anvendelse af transistorer, relæer og MOS FET er for effekt output. Endvidere blev der inddraget operationsforstærkere for opsamling af signaler fra berøringsfri aftaster m.v. Eleverne fik behov for flere indgangsporte end microen råder over og måtte derfor finde kredse til dette samt til udlæsning på display. Generelt er der masser af muligheder for den kreative elev, medens alle har mulighed for at lave et minimumssystem med ganske få ind og output. 20

21 På fotoet ses styring med diverse forbindelser til følere og tastatur. Endvidere er der output til pneumatik, relæer og LCD display. Styringen er bygget med aktiv betjeningsvejledning vedrørende indtastninger via LCD display. Eksempel 4: Rundstålsklipper ELEVOPLÆG Titel: Rundstålsklipper Til produktionslinie for fremstilling af havegrill. Indledende bemærkninger: Projektet er udarbejdet for at dække valgtemaerne: Maskin: processer, konstruktion og materialer. Mål: I opnår et dybere kendskab til produktudvikling, automatiseret produktion, maskinprocesser og værkstedsarbejde samt til materialer, økonomi og arbejdsmiljø. Målet er at udvikle en enhed, som indgår i en større sammenhæng. Det er hensigten, at I skal have en oplevelse af, at det færdige produkt er et udstyr, der kan indgå som en del af en automatiseret produktionslinie. Som en del af projektets løsning skal I udarbejde en rapport der foruden jeres løsning afspejler, hvad der er gennemgået af temaundervisning i projektets indledende og mellemste fase. 21

22 Beskrivelse: En virksomhed har bl.a. en produktion af havegriller. Til fremstilling af risten benyttes der en del ø 6 mm rundstål afkortet i passende længder. Disse stykker klippes i dag med håndkraft af to medarbejdere. Den ene fremfører rundstål, og den anden betjener en manuel saks som overklipper rundstålet. Virksomheden ønsker at øge produktiviteten ved at automatisere denne del af produktionen. Opgaven er at designe, fremstille og implementere et automatiseret klippeværktøj til produktionen. Projektrapport bør indeholde: beskrivelse af den enhed der ønskes udviklet samt den helhed, som enheden skal indgå som en del af. ideer til udformning af enheden. valg af ide med begrundelse. begrundelse af materialevalg styrkeberegninger af kritiske og sikkerhedsmæssige dele dokumentation som mindst indeholder: samlingstegninger m. styklister arbejdstegninger rør- og styrediagrammer m. m.. sikkerhedsforskrifter brugervejledning afprøvningsresultat konklusion. Forudsætninger: Ingen særlige forudsætninger. Tværfaglige emner: matematik: vektorer og ligninger. fysik: kræfter, momenter og tryk. Varighed: Projektet strækker sig over ca. 100 timer. Der vil forekomme temaundervisning i nogle af lektionerne, hovedsageligt i starten af projektet, men også frem til slutningen af projektet. I øvrigt: Projektbeskrivelse skal afleveres til læreren for godkendelse senest d. xx xx xx Det anbefales, at I reserverer og bestiller diverse komponenter i 4. projektuge eller tidligere. Bestilling kan kun ske gennem læreren. Afprøvet produkt og færdig rapport afleveres d. xx xx xx. 22

23 Arbejdsform: Gruppeopgave med 2-4 deltagere. Der lægges vægt på, at alle deltagere kan redegøre for hele projektforløbet og projektets teoretiske og praktiske indhold. Det skal tydeligt fremgå, hvem der har udført hvad i projektet. Ressourcer: værkstedet er til rådighed i alle lektioner. Af væsentlige faciliteter kan nævnes: drejebænke fræsere MAG svejse maskiner Klippe-/bukkeværktøj til pladearbejde elektrisk hærdeovn hovedkomponenter i form af pneumatik- og hydraulikcylindre i rimeligt omfang stål og øvrige materialer i det omfang behovet er rimeligt automatik i form af hovedventiler, pilotventiler, elektronik, mm. styretavle med alle interne forbindelser ført frem til to eksterne klemrækker, en for indgangssignaler og en for udgangssignaler og med komponenter i øvrigt: PLC med 8 indgange og 6 udgange Modul for modtagelse af PLC program fra PC via RS-port. Transformator 230 V (AC) / 12 V ( DC ) 20 Amp. 6 udgangsrelæer med kontaktsæt for 10 Amp. resistiv belastning. Evaluering: Feedback for et undervisningsprojekt udgøres af tre former: skriftlige kommentarer tilknyttet selve rapporten. skriftlige kommentarer for hver af de otte punkter som til eksamen ligger til grund for bedømmelsen af projektet. Elevens præstation omkring det afsluttende projektarbejde tilknyttes også kommentarer. mundtlig dialog mellem elever og lærer, der i sidste ende slutter af med en endelige karaktergivning for det gennemførte projektforløb. Den mundtlige dialog kan udbygges gennem undervisningsåret til at have karakter af en egentlig præsentation og uddybende dialog om projektet mellem lærer og elever. Eksempel 4: Rundstålsklipper ELEVBESVARELSE Titel: Rundstålsklipper 23

24 Indledende bemærkninger: Ved valg af dette eksempel er der taget udgangspunkt i et vellykket eksamensprojekt. Beskrivelse: Projektbeskrivelse. Her fastlagde eleverne de overordnede rammer for projektet, herunder produktets design på konceptniveau. Indledning. Denne forholder sig til: afsætningsmuligheder for havegriller i Danmark. På basis af en analyse blev saksens kapacitetsbehov fastslået. miljøovervejelser på især overfladebehandling. tværfaglighed. Problemformulering. Der blev kort fastslået, at rundstålsklipperen skal drives med pneumatik og styres elektronisk med ON / OFF - automatik samt være kompatibel med det øvrigt produktionsudstyr. Kravspecifikationer. Disse afstak nøje de specifikationer, der skal gælde for det materiale, der skal klippes, i hvilken grad klippeprocessen ønskes automatiseret samt de overordnede krav til saksen og styringen. Løsningsforslag. Eleven fremførte her - efter at sat sig ind i hvilke grundlæggende metoder, der findes - tre grundliggende klippemetoder på skitseplan a.lineær bevægelse med et skrå skær. b.lineær klippebevægelse med parallelle skær. c.roterende bevægelse efter sakseprincippet og med cirkelformede skær. Valg af ide. Efter en kritisk vurdering af alle tre forslag blev forslag c valgt. Funktionsbeskrivelse. Her blev beskrevet hele produktionslinien fra modtagelse af råmaterialer til den færdige grill er emballeret. Klippeprocessen blev beskrevet nøje. Hovedafsnit Design af det endelige produkt i detaljer. Design blev delt op i fire faser, der alle griber ind i hinanden, men hvor den første fase har større prioritet end den følgende mht. funktion, omkostninger og evt. leveringstid. Faserne er som flg.: 1. Valg af hovedkomponenter. Her skete den endelige fastlæggelse af kraftbehov, antal og type af bevægelser, slaglængder og muligheder for div. possitionsfølere og andet automatik. Der blev valgt en dobbeltvirkende pneumatikcylinder med cylinderslag i aluminium, mulighed for magnetisk positionslæsning og egnet til drift med oliefri luft. De øvrige specifikationer omhandlede max. tryk, cylinderdiameter, slaglængde, trykkraft og gevind ved stempelstang. 24

25 2. Design af mekaniske dele og bundramme. Eleven udarbejdede en samlingstegning i opslagsform og foretog styrke beregninger på den bevægelige klippearm, klippearmens drejeaksel, den faste klippearm samt de bolte, som skal fæstne de hærdede skær til klippearmene. Skærene blev udført i værktøjsstål og blev hærdet og anløbet. I øvrigt måtte eleven designe skærenes udformning over flere gange, da skærene revnede efter hærdningen. 3. Valg af automatik og design af rørdiagram. Automatiseringen af den dob beltvirkende pneumatikcylinder var enkel med en plusbevægelse og en minus bevægelse. Ved hjælp at et vej/tidsdiagram blev det fastlagt at løse opgaven med en elektronisk 5 / 2 hovedventil. Rørdiagrammet blev vist med nummererede pneumatikledninger og tilslutninger. Skematisk blev også vist følernes placering og føringen af elledninger. Da der kun var tale om at montere en enkelt ventil, blev der ikke lavet nogen egentlig ventiltavle, men blot et beslag hvormed hovedventilen er monteret på saksens bundramme. 4. Design af styring. Blandt de af eleven fremførte overordnede krav var, at saksen er en del af en produktionslinie. Kravet til styringen var derfor, ud over det at udføre klippe processen automatisk, at saksen skulle kunne udføre en klippeoperation ved modtagelse af et signal fra produktionslinien, samt at styringen skulle videregive et signal til produktionslinien om, at et emne er klippet over og derfor er klar til næste operation. Eleven udarbejdede et funktionsskema ved hjælp af fasediagrammetoden og omsatte det til et ladderdiagram. Til sidst lavede eleven et klemrækkediagram visende føringen af de eksterne ledninger. 25

26 Fotoet viser rundstålsklipperen. Bundrammen er påmonteret saks, styretavle, betjeningspanel og pneumatikventil (skjult nederst til højre). Øverst til højre ses pneumatikcylinderen med magnetiske positionsaflæsere og slanger. Til venstre ses saksen, hvor klippeskær på den faste kæbe er monteret med 2 bolte, og hvor rundstålslængder fødes gennem hullet mellem de to bolte på den faste kæbe. Fysiske mål: 750 x 550 x 550 mm. Vægt: 55 kg Afprøvning Afprøvningen af rundstålsklipperen foregik i 3 trin: 1. Test af hovedkomponenter og den mekaniske konstruktion. Ved etablering af trykluft på systemet blev saksen afprøvet mekanisk. Skærene kan passere forbi hinanden. 2. Test af styretavle med automatik monteret på klemrækker. Det blev afprøvet, at cylinderen bevæger sig som ønsket og forventet, når de forskellige sensorer og kontakter aktiveres. 3 Test af det samlede system. I den endelige afprøvning blev der gennemført 50 klip. Klippeoperation blev opgjort til at vare 0,06 min. (ca. 3,5 sekunder). Manual Som følgedokumentation udarbejdede eleven en kort installationsvejledning og en kort bruger- og vedligeholdsvejledning. 26

27 Teknologivurdering På basis af en priskalkulation forholdt eleven sig til såvel investering som de lavere omkostninger ved en øget produktivitet. I øvrigt blev folkesundheden berørt mht. fordele og ulemper ved at grille. Konklusion På basis af projektbeskrivelsen og delkonklusioner slutter eleven, at projektet er lykkedes: et praktisk anvendeligt produktionsudstyr er blevet designet, fremstillet og testet med et godt resultat. Eksempel 5: Fartmåling LÆREROPLÆG Titel: Fartmåling Mål: Eleven opnår kendskab til: 1. Analoge, digitale og programmerbare kredse. 2. Fremstilling af print under hensyntagen til pladsforhold, samt mekaniske og fysiske forhold. 3. Design af apparatudformning ud fra et ønsket anvendelsesområde. 4. Forskellige transducere til omsætning af fysiske parametre til elektronisk måling. 5. Udarbejdelse af diagrammer ved hjælp af PC. 6. Foretage relevante målinger i forbindelse med fejlfinding og dokumentation af systemets funktion. Beskrivelse: Med udgangspunkt i et behov for hastighedsmåling f.eks. cykel, bil, båd, konkurrence eller kondiløb, produktudvikles en måleenhed til et relevant formål. Ud over hastighedsmåling kan udstyret evt. indeholde andre funktioner som tilbagelagt afstand, gennemsnitshastighed, forventet ankomsttid, max/min hastighed osv. Eleven skal udvikle et passende design, som bl.a. inddrager nem betjeningsfunktion og overskuelig udlæsning tilpasset målgruppen. 27

28 Faglige discipliner: Transducerteknik, digitale og programmerbare kredse, udlæsningsenheder og printudformning. Se bilag 1, projektforløb 3. Forudsætninger: Eleven har kendskab til printudlægning og fremstilling, valg af transducere samt grundliggende digitalteknik. At eleven har gennemført projektforløb 1 og 2. Tværfaglige emner: Matematik, f.eks. ligninger, grafer og evt. differentiering. Fysik, f.eks. bevægelseslære og omformning af fysiske parametre ved hjælp af transducere. Varighed: ca. 55 timer Arbejdsform: Enkeltmands- eller gruppearbejde. Ressourcer: Evaluering: Projektet evalueres som i et eksamensprojekt med både kommentarer og karaktergivning. Eksempel 5: Fartmåling ELEVOPLÆG Titel: Fartmåling Beskrivelse: Hastighedsmåling foretages principielt ved en bestemmelse af tiden for et objekts gennemløb af en strækning af kendt længde eller ved måling af den vejlængde, der gennemløbes i en bestemt tid. Derved kan hastigheden bestemmes som en gennemsnitsværdi. 28

29 Vinkelhastigheder kan forholdsvis let måles. Derfor overføres lineære bevægelser ofte til rotationer. Vinkelhastigheder kan bestemmes ved måling af antal tænder på et tandhjul, der afbryder en lysstråle i en bestemt tid, eller måles som den spænding en dynamo afgiver og som varierer med rotationshastigheden. Et eksempel herpå er en log, der slæbes efter et skib. Loggen består af en skrue, der drejes af bevægelsen gennem vandet. Rotationshastigheden måles som et udtryk for den øjeblikkelige fart og antallet af omdrejninger sammentælles som udtryk for den tilbagelagte distance. Sammenholdes målingerne med en tidsmåling kan gennemsnitshastigheden bestemmes. Der ønskes udviklet et elektronisk hastighedsmålingssystem, der bygger på princippet om vinkelhastighedsmåling. Du vælger frit til hvilket formål systemet skal anvendes og herudfra opstilles kravsspecifikationerne. Systemet eller dele heraf fremstilles som en prototype med tilhørende beregninger og diagrammer. Hele systemet dokumenteres med begrundet valg af løsninger i forhold til den opstillede kravsspecifikation. Der beregnes en kostpris for prototypen såvel som en salgspris for produktet. Der vil være mulighed for at få individuel vejledning samt klassevis emneundervisning efter behov i projektperioden. Formål: Formålet er, at du opnår kendskab til: produktudvikling, herunder opstilling af kravsspecifikationer, ideudvikling og formgivning automatiseret produktion, herunder udarbejdelse af simple mmer vha. PC. produktions- og procesovervågning, herunder at foretage relevante målinger i forbindelse med fejlfinding og dokumentation af systemets funktion. analog- og digitalteknik, apparatteknik samt transducerteknik. 29

30 Godkendelse: Økonomi: Du har kr. xxx til rådighed til materialeindkøb. Arbejdsform: Enkeltmands- eller gruppearbejde. Tidsrammer: Projektet forløber over i alt xx uger (ca. 75 lektioner). Projektstart er d. xx.xx.xx og med afslutning, afprøvning og evaluering i uge xx. Vejledere: Vejleder er NN. Rapport: Der udfærdiges en rapport, som afleveres d. xx.xx.xx kl. xx. Fysiske rammer: Der vil være adgang til el-laboratoriet og Edb-lokalet samt evt. maskinværkstedet i hele projektperioden. Evaluering: Eksempel 6: Ungdomsmøbel LÆREROPLÆG Titel: Ungdomsmøbel Mål: Eleverne opnår kendskab til begreberne automatiseret produktion (CAD og CAM), Eleverne får orientering om interfaceteknik, datakommunikation og CIM, produktions- og procesovervågning, CAD/CAM kommunikation og systemer samt dokumentation, økonomi, kvalitet, sikkerhed og miljø. Træ: bearbejdning, produktudvikling og konstruktion, bearbejdningsteknologi og materialelære. 30

31 Beskrivelse: Fremstil dit eget møbel. Der udvikles et kassemøbel i form af et knockdown produkt med en modulopbygning, så delelementer kan anvendes i flere sammenhænge. Der fremstilles de nødvendige fixturer, værktøjets skæregeometri beregnes og møblet optimeres for produktion og automatiseres i videst muligt omfang. Der laves dokumentation, kalkulation, tegninger, styrkeberegninger, styklister, operationskort samt en samlevejledning til kunden. Faglige discipliner: Det skal sikres, at møblet fremstilles håndværksmæssigt forsvarligt, og at alle sikkerhedsmæssige krav er opfyldt. Se bilag 1, projektforløb 3. Forudsætninger: At eleven har gennemført projektforløb 1 og 2. Tværfaglige emner: Matematik, f.eks. vektorer og ligninger. Fysik, f.eks. idealgasser, tryk i væsker, kræfter, momenter og el. Varighed: ca. 55 timer. Arbejdsform: Enkeltmands- eller gruppeopgave. Ressourcer: Eleverne skal have adgang til nødvendige komponenter og materialer til fremstilling af fixturer samt adgang til nødvendige maskiner og værktøjer. Halvfabrikata kan indgå i mindre omfang. Eleverne skal have adgang til CAD-programmel til konstruktion og CAM-program til fremstilling af CNC-programmer samt nødvendige tekst og regneprogrammer. Evaluering: 31

32 Eksempel 6: Ungdomsmøbel ELEVOPLÆG Titel: Ungdomsmøbel Beskrivelse: Fremstil dit eget møbel. Der udvikles et kassemøbel i form af et knockdown produkt med en modulopbygning, så delelementer kan anvendes i flere sammenhænge. Du vælger frit at designe dit møbel, men det skal fremstilles af pladematerialer og træ. Den bedste udformning med henblik på produktion, kvalitet og pris skal prioriteres højt. Møblet fremstilles som en prototype. En væsentlig del af dette projekt er udvikling, beregning og justering af udformningen af møblet. Der ud over skal der foreligge dokumentation for hele projektet. Der lægges vægt på miljø- og sikkerhedsmæssige aspekter. Der kan anvendes helog halvfabrikata i fornødent omfang. I projektperioden vil der være emneundervisning efter behov. Der beregnes en salgspris for produktet. Formål: Formålet er, at I opnår kendskab til: - automatiseret produktion, - produktions- og procesovervågning, - styrings- og reguleringsteknik, - maskinbearbejdning, konstruktion materialer inden for træområdet, og - produktudvikling og konstruktion. Godkendelse: Du har kr. xxx til rådighed til materialeindkøb. Økonomi: Arbejdsform: Enkeltmands- eller gruppeopgave. Tidsrammer: Projektet forløber over i alt xx uger (ca. 75 lektioner). Projektstart er d. xx.xx.xx og med afslutning, afprøvning og evaluering i uge xx. 32

33 Vejledere: Vejledere er NN og PP. Rapport: Der udfærdiges en individuel rapport, som afleveres d. xx.xx.xx kl. xx Fysiske rammer: Der vil være adgang til træ-, maskin- og samleværksteder i ugerne xx, xx... Edb-lokalet vil være åbent i alle teknikfagstimerne. Evaluering: Eksempel 7: Undertøj ELEVOPLÆG Titel: Undertøj Beskrivelse: Med udgangspunkt i en problematik, du selv vælger, skal du designe en kollektion af undertøj til kvinder, mænd eller børn og producere en eller flere dele fra kollektionen. Du skal indfarve materialet efter opskrifter anvendt i industrien og bliver derfor nødt til at undersøge materialet. På skolen findes flere forskellige slags tekstiler (forbehandlet til indfarvning), og du bliver nødt til at finde ud af, hvad tekstilerne er lavet af for at kunne vælge den rigtige opskrift. Du skal udføre arbejdstegning, mønstermanipulation og graduering på computer. På computeren ligger trusser og T-shirt med ærmer til herre, dame eller barn, som du kan bruge som udgangspunkt. Det indfarvede tekstil tilskæres herefter på single cutteren i lokale xx. Du skal skrive en rapport om arbejdet, hvori du bl.a. grundigt forklarer, hvad du har lavet, hvordan du har lavet det og hvilke overvejelser, der ligger til grund for de trufne valg, herunder valg af materiale og indfarvningsmetode. Du skal i rapporten også gøre rede for sikkerhed ved arbejdet og relevant miljølovgivning. Mål: Målet er, at du: kan udarbejde tekniske tegninger og udføre lettere snitudviklingsopgaver og graduering vha. CAD. 33

34 kan foreslå konfektions-, trikotage- og farveriteknikker, der anvendes i beklædningsindustrien og foretage beregninger af farveprocesser, får kendskab til materialers egenskaber, fremstilling, anvendelse, afprøvning og bearbejdning, kan tage miljømæssige hensyn, forestå tekstilprøvning og definere materialers oprindelse, struktur og anvendelsesmuligheder, er orienteret om miljølovgivning og sikkerhed ved arbejdet. Arbejdsform: Enkeltmands- eller gruppearbejde. Varighed: Projektet forløber over i alt xx uger. Projektstart er d. xx.xx.xx. Produkt og rapport afleveres senest d. xx.xx.xx kl. xx Vejleder: Projektvejleder: xxx Indfarvning og materialelære: yyy Forslag til kalender: Uge Dag Evt. emneundervisning Lærere X zdag Udlevering af projektoplæg og ændring/godkendelse af kalender. X X qdag zdag xxx qdag CAD xxx zdag CAD xxx qdag CAD xxx xxx xxx X X X X zdag CAD xxx qdag CAD xxx zdag CAD xxx qdag Materialelære yyy zdag Kl. x - x orientering vedr. indfarvning (sikkerhed og miljø) yyy qdag Indfarvning yyy zdag Indfarvning yyy qdag Indfarvning yyy 34

35 X X zdag yyy qdag xxx zdag xxx qdag Kl deadline. xxx Evaluering: Der udarbejdes skriftlige kommentarer og bedømmelse af en holdkammerat og læreren og der gennemføres en samtale på ca. 20 min. mellem eleven, holdkammeraten og læreren. Projekterne evalueres d. xx.xx.xx kl. xx. De nærmere omstændigheder vedr. hvem, der skal læse hvilke rapporter, aftales når tiden nærmer sig. Eksempel 7: Undertøj ELEVBESVARELSE Titel: Undertøj Indledende bemærkninger: Dette projekt er ikke typisk, idet det af eleven er udført med et usædvanligt stort overblik. Det er medtaget som eksempel, fordi det viser hvilke muligheder, der ligger for den enkelte elev, selvom elevoplægget (projektoplægget) kan synes stramt. Beskrivelse: Problematikken En elev har valgt at udarbejde sportsundertøj og tager udgangspunkt i, at godt sportsundertøj som regel er meget dyrt. Hun vil undersøge, om det er muligt at fremstille sportsundertøj, der bl.a. er svedtransporterende og med god pasform uden, at det behøver at koste en formue. Behovsanalyse og målgruppebeskrivelse Eleven argumenterer i rapporten kort for behovet vha. oplysninger om antallet af aktive sportsudøvere (sportsforeninger, idrætsklubber) og beskriver disse som en målgruppe. Hun inddrager således viden fra andre fag; samfundsfag/teknologi. Materiale- og farvevalg Eleven har valgt at arbejde med en tynd uldjersey, da dette materiale ifølge materialelærekompendiet er det mest velegnede af de stoffer, der er til rådighed. Hun nævner dog i rapporten flere ny kunststoffer, der ikke alene føles tørre mod 35

36 huden, men også transporterer fugten væk og argumenterer for og imod disse ud fra et miljømæssigt synspunkt. Valget af farverne i undertøjskollektionen begrundes ud fra en beskrivelse af de pågældende farvers almindelige symbolik. Fremgangsmåder Eleven forklarer sit design i forhold til målgruppen - hvad kendetegner god pasform - og sit valg af indfarvningsopskrift i forhold til materialet. Hun beskriver herefter fremgangsmåder hvad angår indfarvning, herunder sikkerhedsmæssige forhold, mønstermanipulation, graduering, tilskæring og opsyning. Også her inddrages viden fra andre fag, idet elevens redegørelse for indfarvningen er uddybet vha. viden fra kemi. Den samme elev arbejdede i øvrigt videre med kemi/komfort i et eksamensprojekt omhandlende ikke-allergi-/sygdomsfremkaldende beklædning. Relevant miljølovgivning Eleven gør rede for den nuværende lovgivning og for, hvordan relevante handlingsplaner påvirker tekstil- og beklædningsindustrien. Økonomi Hun gør desuden kort rede for hvad hendes produkt ville koste i en større produktion. 36

37 Bilag 3 Idékatalog Projekt-/undervisningsforløb Konkrete beskrevne forslag til projektforløb findes i bilag 2. På den følgende side er anført idéer til projekter. Ved valg af projekter (fra idékataloget eller andet steds fra), ved sammensætning af dem og ved gennemførelsen af projektforløbene bør det sikres, at teknikfagets samlede emnemål kan nås. Nr. Projektforløb Maskin El Træ Tekstil 1 Teaterteknik, drejescene x x x x 2 Miljøhus, beskyttet bolig x x x x 3 Miljøhus, energi i boligen x x x x 4 Hobbyaktiviteter, indretning af hobbyrum x x x x 5 Legetøjspakke, institution x x x x 6 Drivhus x x x 7 Udstyr til friluftsliv x x x 8 Legehus x x 9 Isbåd x x x x 10 Festpakke x x x x 11 Lysstyret solenergianlæg x x 12 Transportmiddel x x x 13 Vejrstation x 14 Alarmsystemer x 15 Styringer x 16 Automatik x 17 Intelligent tøj x x x 18 Kollektion i tasker x 19 Tekstilmøbler x 20 Beklædning x 37

38 1. Teaterteknik, drejescene Maskin: mekanikken Træ: Vinduer, døre, vægge, sceneudstyr El: Lys, lyd, automatik, special effects Tekstil: Kulisser, udsmykning, kostumer Kan anvendes ved skolens årlige revy, teater, modeopvisning, frisøropvisning mm. Der kan evt. samarbejdes med teknikfaget service og kommunikation. 2. Miljøhus, beskyttet bolig Maskin: Lift, rampe Træ: Rampe, møbler, hjælpemidler El: Fjernbetjent belysning, telefon og dørklokke, automatik Tekstil: Beklædning, interiør, madrasser, skridsikre tæpper Afhængig af de udbudte valgtemaer kan der integreres mellem de forskellige områder om f.eks. automatiske gardiner, lifte og møbler. 3. Miljøhus, energi i boligen Maskin: Solvarme, varmeveksler, jordvarme, varmepumpe Træ: Isolering, vinduer, døre, væv, rok El: Styring, regulering, overvågning, lysdæmper, automatik Tekstil: Hjemmeproduktion af råvarer til fremstilling af tekstiler (uld, huder, hør, bomuld) og beklædning fremstillet af råvarerne og evt. genbrugsmateriale Der lægges vægt på miljørigtige løsninger. Der kan evt. samarbejdes med teknikfaget jordbrug. 4. Hobbyaktiviteter, indretning af hobbyrum Maskin: Drejeskive, værktøj, printholder Træ: Møbler, værktøj, drejeskive El: loddekolbe, måleinstrumenter, belysning Tekstil: Beklædning, møbler, indretning 5. Legetøjspakke, institution Emner: Trafik Sygehus Køkken Håndværker Landbrug Astronaut Frisørsalon Der fremstilles pakker til salg i institutioner. Pakkerne skal indeholde udstyr, der anvendes i de forskellige erhverv. Udstyret bør være af god kvalitet med hensyn til materiale så vel som design. 38

39 Eksempel på trafik: Maskin: Trafiklys, evt. transportmidler, færdselstavler Træ: Færdselstavler, transportmidler El: Trafiklys, blå blink, hastighedsmåler, horn Tekstil: Uniformer, fangedragt, fodgængerfelt, sadler, sæder 6. Drivhus Maskin: Konstruktion, vandingsanlæg, redskaber El: Styring, regulering, overvågning, dataopsamling, automatik Tekstil: Automatiske gardiner, beklædning Der kan evt. samarbejdes med teknikfagene jordbrug og proces og levnedsmiddel. 7. Udstyr til friluftsliv Emner: Sejlsport Fiskeri Jagt Camping Bjergbestigning (beklædning, vandring) Faldskærm Idræt Vintersport Eksempel på bjergbestigning: Maskin: Sikkerhedsudstyr El: Højdemåler, varmeelementer, iltmåler Tekstil: Lejrudstyr, beklædning, tovværk, sikkerhedsudstyr 8. Legehus Træ: Konstruktion, møbler Tekstil: Design af interiør med udgangspunkt i et tema, der appellerer til børn, f.eks. tegneseriefigurer. 9. Isbåd Maskin: Træ: El: Tekstil: Bærende konstruktion, meder mm. Mast, sæde Vindmåler, hastighedsmåler, lygter Sejl, hynder, sejlposer, reb, beklædning 10. Festpakke Emner: Grillfest Bryllup (kobber-, sølv- og guld-) Karneval/fastelavn Fødselsdag 39

40 Eksempel på grillfest: Maskin: Grill, teltets bærende konstruktion, grillspyd, grillværktøj Træ: Dansegulv, borde, stole El: Grillmotor, kødtermometer, lysshow, udstyr til musikanlæg Tekstil: Duge, servietter, bordpynt, teltdug, grillhandsker og -forklæde, hynder 11. Lysstyret solenergianlæg Maskin: Bærende konstruktion El: Stepmotorstyring, lysføler 12. Transportmiddel Emner: Sofacykel Vandcykel Cykel med eldrevet hjælpemotor Eldrevet knallert Eksempel på sofacykel: Maskin: Fremstilling af cykel, gerne ved anvendelse af genbrugsmaterialer El: Cykelmotor, genopladeligt batteri, solcelleanlæg, lygter Tekstil: Kaleche, sæder, opbevaringsudstyr 13. Vejrstation El: Vindhastigheds- og vindretningsmåler, temperaturmåler, trykmåler, regnvandsmåler, lysmåler til registrering af antal solskinstimer, interface til dataopsamling på PC. 14. Alarmsystemer El: Røg-, tyveri-, vandskade- eller overløbsalarmer. Adgangs- og sikringssystemer (kodealarm, magnetkortlæser, rumovervågning osv.) 15. Styringer El: Stepmotor- eller elevatorstyring. 16. Automatik El: Lysdæmper, telefonsvarer. 17. Intelligent tøj Beklædning der kan tænke selv. Eksempel: Tekstil: El: Registrere fald i kropstemperatur og selv regulere varmen/tilkalde hjælp via satellit. Skitøj, arbejdstøj, ekstremsport. Sensorer, varmeelementer, kommunikation 40

41 Eksempel: Tekstil: Maskin: Regulere opdrift under vand Dykkerdragt, redningsvest Tryk- og volumenregulering 18. Kollektion i tasker Tekstil: Rygsæk, kuffert, weekendtaske, sportstaske, kuverttaske 19. Tekstilmøbler Tekstil: Hængekøje, sækkestole 20. Beklædning Tekstil: Selskabs-, arbejds-, fritids- og børnetøj 41

42 Nærværende Råd og Vink -hæfte er en revideret udgave af vejledningen fra Af praktiske grunde er udgivelsen delt i 2 hæfter. Ved revisionen er taget hensyn til fagets udvikling fra dets introduktion i 1995 og erfaringer fra gennemførelsen af faget. Citater er alle hentet i de pr. september 2000 gældende regler. Hovedvægten i revisionen er lagt på beskrivelse af nye eksempler på projektforløb. Vejledningen om teknikfaget er udformet med udgangspunkt i de særlige muligheder og de særlige ressourcer, der findes på de tekniske skoler. Faget forudsætter un-dervisning i værksteder eller på laboratorier, og der indgår produktfremstilling, en serviceydelse eller lignende på et niveau, der afspejler skolens professionalisme på de valgte teknikfagsområder. Dette Råd og vink hæfte findes også som online publikation på ministeriets hjemmeside: