Kompendium. Bridgelæreruddannelsen Danmarks Bridgeforbund

Transkript

1 Kompendium Bridgelæreruddannelsen 2010 Danmarks Bridgeforbund

2 Bridgelæreruddannelsen Nordisk Standard I Danmark har man i mange år undervist efter systemet Bridgevejen, som går helt tilbage til begyndelsen af 90 erne med Villy Dam som fantastisk dynamo. Han er nu gået på pension. Samtidig har skandinavisk bridge vundet mange internationale turneringer og mesterskaber, og der har i mange år i skandinavisk regi været snakket om at få koordineret uddannelsesaktiveter mellem de nordiske bridgeforbund. Det er nu sket via udgivelserne af diverse bind af Spil bridge - Nordisk Standard og tilhørende CD-rom er. Vi møder en hel ny moderne, pædagogisk måde til at blive en dygtig bridgespiller. For at dette skal blive en succes kræves, at der uddannes gode bridgelærere, en uddannelse, som i de senere år har stået lidt i stampe i Danmark. Det rådes der nu bod på, bl.a. via udgivelse af dette kompendium, som oprindeligt er skrevet i Norge, men tilrettet dansk mentalitet og med fokus på områder, som man bør beherske for at få succes som bridgelærer i Danmark. Der sker større moderniseringer i Danmarks Bridgeforbund i disse år, og breddeudvalget er blevet forynget og tilført ny inspiration. I breddeudvalget vil vi sørge for, at der kommer fokus på at få flere til at uddanne sig som bridgelærere. Faktisk bliver man meget dygtigere selv, når man udsættes for alle typer spørgsmål fra eleverne, og det er en gave at se via fornuftig undervisning, hvordan ens elever udvikler sig, mens de har det sjovt. Breddeudvalget under Danmarks Bridgeforbund har en målsætning om, at der skal uddannes flere bridgelærere, så der kan blive langt flere danskere, der kan lære det svære, men udfordrende spil. Dette kompendium er til selvstudium med opfølgende temadage, måske afsluttende med eksamen. Vores mål er, at du finder det sjovt, interessant og ikke mindst hyggeligt og at du kan få glæde af det i fremtiden. Vi håber også, at erfarne bridgelærere finder materialet lærerigt, spændende og inspirerende. Tak fordi du vil bruge tid og kræfter på at udbrede kendskabet til bridge og held og lykke i dit arbejde hermed. Kommentarer, forbedringer modtages altid med tak Afslutningsvis skal der lyde en stor tak vores norske bridgevenner, som lagde grundstenen til denne lærebog Januar 2010, breddeudvalget i DBf.

3 Indhold Bridgelæreruddannelsen Nordisk Standard... 1 Indledning... 5 Autoriseret bridgelærer... 5 Organisering af bridge i Danmark... 6 Klubbridge... 6 Distriktsbridge... 6 Bridgefestival... 6 Divisionsturnering... 6 Vinoble Cup/Pokalturneringen... 7 Om Danmarks Bridgeforbund... 7 Planlægning af et bridgekursus... 8 Før kurset... 8 Valg af kursusdag... 8 Markedsføring... 9 Medier Medlemmer Betaling for kurset Begynderkursus starter i efteråret Efterårsferie Aflyse Fordelen ved at være to (eller flere) lærere Intensivt kursus Geografisk område Man ønsker at rekruttere fra en større arbejdsplads Skoler i området Distriktet arrangerer heldagskursus eller weekendkursus Selve kurset Praktiske ting AV-udstyr Overheadprojektor Videoprojektor Whiteboard og flip-over Første undervisningsdag Motivere deltagerne Andre ting Sidste aften Generel pædagogik Spørgsmål fra deltagerne Repetition/gentagelse Spørgsmål til deltagerne Bridgedidaktik Arbejdsmåder Hvad skal læres? Nyttige råd til bridgelæreren Hvordan bør du (læreren) optræde? Metodisk pædagogiske principper: Praktisk gennemføring af spillet Fordeling af spillere på bord Selve spillet Brug af hjælpere Blande selv Teoriopgaver knyttet til spillet Evaluering... 29

4 Selvevaluering Kursisterne Efter endt kursus Hele kurset Efter kurset Spil i egen gruppe mands rubber turnering holds holdturnering Enkeltmands Aktivere oversidder par Mere teori Integrering i klubben Hvad forventes af de etablerede klubspillere Direkte fra kursus til klubturnering Turneringsformer Parturnering Holdturnering Holdturnering med et ulige antal hold Særlige regler for begyndere Hjælp til at forstå makkers melding Mulighed for at nogle par slutter tidligere Fadderturnering Egen præmieliste/handicapturnering Bridgefaglige temaer At tælle Farvebehandling Sandsynligheder Knib med 8, top med Knibe med Toppe med Et manglende kort sidder mest sandsynligt hos den, som har flest Sammensatte spilleplaner Hjælpemidler Bridgemaster Bridge Base Online (BBO) De 4 hyppigste fejl ved bridgebordet Åbningsudspil fra forkert hånd Utilstrækkelig melding Åbningsmelding uden for tur Kulørsvigt Bilag D: Enkeltmandsplancher for 8 spillere Bilag E:Vejledning i at åbne kursusfiler på Bridge Base Online Litteraturliste... 60

5 Indledning Dette kompendium er det primære pædagogiske grundlag for Danmarks Bridgeforbunds bridgelærerkursus. Autoriseret bridgelærer Vi fokuserer specielt på, at den kommende bridgelærer fremadrettet kan arrangere et nybegynderkursus i bridge fra planlægning, markedsføring, gennemførelse, opfølgning efter endt kursus til endelig integrering af kursister i klubben. Vi har valgt at fokusere videre end den egentlige uddannelse, således at det, at deltagerne gennemfører kurset for bridgelærere, kun er et delmål for dem. Vi har valgt en praktisk tilgang, således at den nye bridgelærer får konkrete råd om, hvordan et nybegynderkursus kan gennemføres. Hvad der er den rigtige måde, vil afhænge af bridgelæreren og af deltagerne på kurset. Alligevel har vi forsøgt at finde plads til refleksion over lærerrollen, så vi som bridgelærere kan udvikle vores undervisning. Som med de fleste ting kræver det træning at blive en god bridgelærer. Mod slutningen har vi fundet plads til gennemgang af teori ud over et begynderkursus, men det kan benyttes f.eks. på et opfølgningskursus. Det vil være nyttigt for at forstå ting, der kun kan gives som regler på et begynderkursus. I tillæg til dette materiale vil vi lave et bridgelærerforum på DBf s hjemmeside med materialer, som kan bruges direkte eller tilpasses. Materialet vil komme til at indeholde PowerPoint præsentationer til kursisterne og indlægssedler til kortmapperne i de første kapitler. Sidst er der en litteraturliste. Vi giver nogle eksempler fra klubber og kredse. Disse er ikke nødvendigvis de bedste eksempler fra Danmark, men det er nogle af dem, vi kender til. Kan du give bidrag om gode metoder til at skaffe bridgekursister og beholde dem som medlemmer i klubben, så må du gerne skrive din historie og sende den til Breddeudvalget eller blot kontakte Breddeudvalget direkte, så dine gode erfaringer kan komme andre til gode.

6 Organisering af bridge i Danmark I denne sektion præsenterer vi nogle fakta om den organiserede bridge i Danmark. Når det kommer til tal, behøver du som bridgelærer ikke kende de nøjagtige tal, men vi mener, du bør have en idé om størrelsen. Danmarks Bridgeforbund repræsenterer 350 klubber med ca bridgespillere. Som mellemled mellem forbundet og klubberne er 11 distrikter. Distrikterne arrangerer diverse distriktsturneringer, og med en god placering i de indledende runder, er vejen åben til at deltage i finalerne om Danmarksmesterskabet. Klubbridge De fleste klubber arrangerer en eller flere ugentlige turneringer fra september til maj. Man tilmelder sig som par til hele turneringen. Om sommeren holdes der åbent hus. Her skal man mange steder blot møde op med en makker ca. 10 minutter før turneringsstart (ofte 18.50) og tilmelde sig aftenens dyst. Eneste betingelse er, at man kan spille bridge. Mange klubber arrangerer også jubilæumsturneringer hvert 5. år. Her kan alle organiserede bridgespillere tilmelde sig. Turneringerne tager typisk en dag ofte fra ca Distriktsbridge Distrikterne organiserer kvalifikationsturneringer til DM og Divisionsturneringen og turneringer målrettet begyndere og mindre rutinerede spillere (DM for begyndere og klubspillere). Visse distrikter arrangerer også fælles undervisning for bridgespillere i distriktet. Danmarks Bridgeforbund arrangerer 3 meget populære begivenheder. Bridgefestival Den årlige Bridgefestival, hvor bridgespillere fra hele Danmark og enkelte fra udlandet samles for at spille bridge. Bridgefestivalen danner også rammen om DM for henholdsvis åben par, mixet par, veteranpar og damepar. Men for mange er parturneringer med fri tilmelding det store hit. Normalt afvikles der to til 3 turneringer af den slags om dagen. Divisionsturnering Divisionsturneringen spilles over fire weekender normalt to i november-december og to i januarfebruar. Dette er en holdturnering med 4 til 6 spillere på hvert hold. De landsdækkende divisioner er 1. division, 2. division, 3. division øst og 3. division vest (alle med 12 hold). Kredsene arrangerer

7 mellemrækken, og på distriktsniveau kvalifikation (til mellemrækken) Der er op og nedrykning efter afslutningen af hver sæson. Vinoble Cup/Pokalturneringen Vinoble Cup er en holdturnering, der afvikles som en pokalturnering. Det betyder, at kun vinderne går videre. I de indledende runder er man dog garanteret to spillegange. Divisionsspillere træder sent ind i turneringen. International arrangeres der NM, EM, VM og OL i bridge. Der bliver konkurreret i klasserne åben række, kvinder, unge (op til 20 år og op til 25 år), senior og mix. Om Danmarks Bridgeforbund Danmarks Bridgeforbunds medlemmer er klubberne. En udbredt misforståelse er, at det er den enkelte person, der er medlem af DBf. En person kan være medlem af en klub under DBf. Og man betaler for medlemskab til klubben, som så afregner med DBf. Som medlem af en klub under Danmarks Bridgeforbund får man medlemsblandet Dansk Bridge, der udkommer 10 gange om året. Derudover får man rabat på mange bridgematerialer hos Bridgeforlaget, ligesom man på forbundets hjemmeside kan downloade blanketter til bridgeturneringer, og man kan udfylde, gemme og printe sit systemkort. Som klub har man en række fordele ved at være medlem af Danmarks Bridgeforbund. Klubben har sin egen hjemmeside, som er en del af Bridgeforbundets hjemmeside. Hjemmesiden formidler information til medlemmerne vigtigst måske turneringsresultaterne. Klubben har adgang til Bridgecentralen, som er et PC baseret administrationssystem til klubberne. Bridgecentralen giver mulighed for såvel styring af medlemsopkrævningen til alle faciliteter som til opsætning og afvikling af klubturneringer. Bridgecentralen kan koble op til klubbens hjemmeside og opdatere turneringsresultaterne. Bridgecentralen er også integreret med BridgeMate. Med BridgeMate opsamles resultaterne elektronisk fra de enkelte borde i bridgecentralen, som udregner resultatet af turneringen på sekundet efter at dataerne er registreret. EDB-givne kort. Spiller klubben med edb-givne kort, kan kortfordelingerne indlæses i bridgecentralen og lægges på klubbens hjemmeside, så resultater og kortfordelinger kan ses samlet.

8 Planlægning af et bridgekursus Før kurset God planlægning er vigtig. Der er mange praktiske ting at overveje: Pladsforhold, hjælpere, markedsføring, opfølgning, klubbens modtagelse af begyndere osv. Hvis ikke det er på plads, når vi ikke målet, selv om kurset er aldrig så godt. Som bilag findes en tjekliste for start af et undervisningshold. DBf s klubkonsulent kan altid hjælpe til med fremskaffelse af relevant materiale. Valg af kursusdag Hvis en klub arrangerer et kursus alene, kan man vælge klubbens faste spilledag. Fordelen ved denne dag, er, at det øger sandsynligheden for, at deltagerne har mulighed for at spille i klubben efter endt uddannelse. Mange deltager i flere aktiviteter, og det er ikke sikkert, at de har mulighed for at deltage i kursus om tirsdagen, og så næste sæson spille om mandagen. Ulempen er naturligvis, at instruktør og eventuelle hjælpere ikke får mulighed for at deltage i spillet på klubaftenen. Det er heller ikke sikkert, at de fysiske rammer og bridgematerialer er ledige på klubaftenen. Hvis det er praktisk muligt, anbefaler vi varmt, at kursister ikke begynder direkte i klubben efter kursets afslutning, men snarere spiller i en særskilt gruppe med vejledning. Hvordan det kan gøres, går vi i detaljer med senere. Hvis du vælger en anden dag, mister du fordelene ovenfor, men til gengæld kan bridgelærer og hjælpere deltage i spillet på klubaftenen. Det kan derfor være nemmere at få hjælpere, så de ikke skal springe klubaftenen over. Er der flere klubber, der afholder kurser sammen, bliver problemstillingen anderledes.

9 Markedsføring Nogle få er så ivrige efter at lære bridge, at de kan finde frem til en bridgeklub selv. Det hører dog til undtagelserne, så du er nødt til at sikre, at kurset bliver annonceret i god tid i området. Det kan gøres på forskellige måder, men uanset hvordan du gør det, så sørg for at fortælle, at man ikke behøver at tilmelde sig med en makker. Skriv om, hvorfor bridge tiltrækker så mange. Traditionelt har det med papir været den normale måde at annoncere på. Nu vil det også være naturligt på klubbens hjemmeside og på anden måde udnytte IT.

10

11 Medier På mindre steder kan det være muligt at få redaktionelle artikler i de lokale aviser og radio. Se ovenfor. Arrangeres der større begivenheder, så kan klubben på forhånd skrive et udkast til en artikel om aktiviteten, klubben og bridge generelt. At få dækning i medierne vil også have positive virkninger for bridgen, for eksempel i forbindelse med sponsering af turneringer/arrangementer. Medlemmer Medlemmerne er måske den vigtigste ressource til at rekruttere kursister til undervisningen. Det er mere tillidsvækkende, når du kender nogen, der spiller i klubben, og han/hun kan anbefale venner og familie at deltage. Der vil også være en større chance for, at kursisterne fortsætter i klubben, når de i forvejen har sociale relationer i hertil. Ikast bridgeklub deltager med jævne mellemrum på kommunens foreningsdag. Her spiller 8 af klubbens medlemmer en turnering samtidig med, at de snakker og udleverer materiale til de forbipasserende. Betaling for kurset I bedste mening vil nogen arrangere gratis kurser. Vores opfattelse er, at der bør være en betaling for kurset. Hvis kurset ikke koster noget, vil deltagerne være i stand til at stoppe måske er tilmeldingen slet ikke seriøs, men - mere en oser. Det er vigtigt at fortælle, at man som underviser arbejder gratis, men at kontingentet går til bridgematerialer, kaffe, præmier, afslutninger m.v. Begynderkursus starter i efteråret Vi anbefaler stærkt at starte kurset relativt tidligt i efteråret. Tanken er, at de to første bøger gennemgås i et kursusforløb på 8 måneder. Her er 24 kapitler, og mere end et kapitel pr. gang kan kursisterne normalt ikke klare. Fra september til april (begge måneder inklusive) er ca. 30 mulige kursusuger Efter gennemgang af første bog anbefaler vi, at kursisterne spiller i en særskilt gruppe i klubben. På den måde integreres de i det almindelige klubliv. Disse temaer er grundigt behandlet senere. Starter man for sent på året, får man en lang sommerpause og mange elever vil let miste lysten (eller måske blot selvtilliden) til, at de kan starte i klubben den følgende sæson. Efterårsferie I efterårsferien har du tre valgmuligheder: Du kan have den normale undervisning. Spille uden teoretisk gennemgang, måske med en lille repetition eller noget spilleteknik.

12 Aflyse Hvad du vælger, er ikke vigtigt, hvis blot der gives en klar og hurtig information. Hvis det ikke er bestemt på forhånd, kan du drøfte det med deltagerne nogle uger i forvejen. Fordelen ved at være to (eller flere) lærere Der er mange fordele ved at være flere lærere på det samme hold. Især når det er første gang, du skal afholde et begynderkursus, vil I kunne lære meget af hinanden. Det gælder både for den, der underviser og den, der er til stede i timerne. Man skifter selvsagt roller for eksempel hver anden gang, men bedst er ping-pong effekten, hvor man skiftes til at sige noget. For at få mest ud af samarbejdet, er det vigtigt at drøfte erfaringer bagefter. Når man er to, begrænser man risikoen for aflysninger på grund af sygdom eller andet. Intensivt kursus På et intensivt kursus kan man lære et forenklet meldesystem, spilføring i trumf, knibninger og forenklet regnskabsregistrering Deltagerne kommer til at spille 12 spil. Fordelene ved dette kursus er forklaret nærmere senere. Vi forestiller os, at dette kursus kan anvendes som rekruttering til de normale kurser på flere måder. Eksempler: Geografisk område Hvis en klub, der rekrutterer medlemmer fra flere forskellige steder, gerne vil arrangere et kursus, kan de arrangere heldags- eller weekendkurser for at få deltagere. Derefter tilbyder klubben et ordinært kursus for dem, der ønsker at lære mere. Man ønsker at rekruttere fra en større arbejdsplads Kontakt de relevante virksomheders personaleforening. De vil måske tage sig af annonceringen i virksomheden, men giv dem et oplæg. De vil måske også betale helt eller delvist for kurset, hvis du spørger. Tilbyd derefter de interesserede kursister et ordinært kursus. Skoler i området Det samme som ovenfor. Distriktet arrangerer heldagskursus eller weekendkursus Man kan forestille sig, at interesserede klubber går sammen og arrangerer et intensivt kursus og derefter giver deltagerne mulighed for at fortsætte undervisningen i de respektive klubber.

13 Selve kurset Der kan siges meget om, hvad der er god undervisning, og vi vil give nogle praktiske råd. Har du ikke undervisningserfaring, så er du er nødt til at prøve dig lidt frem. Hvis du tænker på al teorien, bliver du svimmel. Gør det vigtigste, og fyld derefter gradvist mere på. Husk humor. De tre vigtigste ting: Du er engageret - du siger, at bridge er et fascinerende spil. Du er godt forberedt - de studerende skulle nødigt fokusere på ting, der kikser pga. manglende forberedelse. Du må vise respekt for kursisterne ikke alle er lige gode. Det må du acceptere, og det skal du forvente. Vær forberedt på, at du mange gange skal forklare tingene flere gange. Du må ALDRIG gøre grin med kursisterne eller på anden måde være sjov på deres bekostning Hvis du ønsker at påpege, at der ikke findes to ens spil, og at der er mange mulige fordelinger, kan du måske prøve at beskrive en bridgebog, hvor alle tænkelige spil er med. Bogen ville være lige så tyk som bredden af Mælkevejen. Men i vores EDB-tid kan det jo være, den findes. Prøv lige denne her: Praktiske ting AV-udstyr Overheadprojektor Overheadprojektor er et meget fleksibelt og nyttigt redskab. Til teorien kan du have færdige eller blanke transparenter, som du noterer på og får vist på lærredet. Du kan også bruge blanke transparenter, evt. med forberedte meldinger eller spil og tuscher. Vær opmærksom på, at der kræves særlige tuscher for at skrive på en transparent, og at ikke alt kan viskes ud igen. Du skal kunne tørre f.eks. overstregninger af, så du kan bruge overheaden igen og prøve forfra, f.eks. med en ny spilleplan. En af fordelene er, at du vil have front mod kursisterne og kan holde kontakt med dem, så du ved, om de er med. Hvis du ikke har brugt overheadprojektor før, så prøv lidt i forvejen, så du lægger transparenterne rigtigt, ellers ser kursisterne dem måske på hovedet. Du skal have nok penne og (helst) en ekstra pære til overheadprojektoren. Overdriv ikke brugen af overheads. Brug kortene. Det er derfor de er der (både kortene og kursisterne). Videoprojektor Du kan slutte videoprojekter til din PC, sådan at skærmbilledet også bliver vist på lærredet/væggen. Du kan vende computeren, så det er den, du kigger på, og så kan du være vendt mod kursisterne

14 hele tiden. Bemærk, at det let kan gå for hurtigt. Men når du har front mod kursisterne, kan du hurtigt se, om du taber dem, og uddybe evt. ved brug af en whiteboard eller en traditionel tavle. PowerPoint er et godt værktøj til at lave sådanne præsentationer i. Men vær forsigtig med at bruge for mange effekter, da det kunne fjerne fokus fra dit bridgebudskab. Men det er alle ikke enige i, og det er i sidste ende din beslutning. Bedrag ikke dig selv og tro, at forberedelse er unødvendig, hvis du har gode transparenter eller PowerPoint præsentationer. Whiteboard og flip-over En stor fordel ved disse værktøjer i forhold til overhead projektor/pc er, at det ikke så let kommer til at gå for hurtigt. Ulempen er, at du er nødt til at vende ryggen til de studerende. Spørg kursisterne, om du skriver stort nok til, at de kan se det. Gå evt. selv ned på bageste plads i pausen Hvis du bruger tavlen, skal du sørge for at bruge tavlekridt (som er let at tørre af). Flipover er mindre fleksibelt i brug end tavle og whiteboard, for du kan ikke lave noget/rette uden at begynde forfra. En kombination af pc og tavle/whiteboard (flip-over) til spilgennemgang er en god ide. Første undervisningsdag Det er vigtigt at have en opdateret liste over navne. Men selv om du har en tilmeldingsliste, kan det ske, at nogle kommer uanmeldt, eller nogle af de tilmeldte bliver væk. Hav navneskilte klar, så folk lærer hinanden at kende. Du bør sikre dig følgende oplysninger fra kursisterne: Navn og adresse, (mobil) telefon og -adresse. Det er vigtigt for dig, at du kan kontakte kursisterne og omvendt. Herved kan du kontakte dem, der ikke kom og informere om, hvad der er gennemgået, og hvad der gennemgås næste gang. Du kan evt. sende dine PowerPoint præsentationer til kursisterne, hvilket måske får dem til at forberede sig til næste gang. Det er vigtigt for dig at få tilbagemeldinger, f.eks. på hvordan deltagerne fik kendskab til kurset. Hermed får du viden om hvilke markedsføringstiltag, der virkede. Ofte må lokalerne klargøres før brug, f.eks. skal borde, stole, meldekasser, kaffekopper mm. findes frem og være klar til brug. Den moderne teknik kan drille, og dermed kræve ekstra tid. Mød i god tid, indtil du er sikker på teknikken. Du skal have noget til at tørre tavlen af med osv. Første aften skal det forberedes, senere kan du måske få hjælp af de tidligst fremmødte kursister. Det vil ofte være fornuftigt at have en assistent med til noget af det praktiske. Det er rart at have en assistent til at registrere deltagere, modtage betalinger og besvare praktiske spørgsmål. Når undervisningen skal i gang, begynder du med en kort præsentation af dig selv. Derefter skal deltagerne præsentere sig (fornavn er nok) og fortælle, hvilken erfaring de har med kortspil. Hvis der ikke er for mange på holdet, kan alle tale lidt mere om sig selv og f.eks. fortælle om, hvordan de fik kendskab til kurset. Som lærer skal du prøve at lære navnene så hurtigt som muligt. Nogle af deltagerne vil være en smule stressede under præsentationen og ikke få fat i alle navne. Så det er godt, hvis du bruger kursisternes navne i undervisningen, så kursisterne hurtigere får fat i hinandens navne.

15 Du kan også udlevere eller maile en liste til kursusdeltagerne. Husk at skrive dit eget navn og kontaktoplysninger på. Motivere deltagerne Deltagerne vil ofte opleve, at de glemmer meldingernes betydning. Og de glemmer om spar es er gået eller ej, eller om modstanderne har flere trumfer. Nogle er hurtige til at fokusere på de ting, de glemmer. Det kan være en god idé at bede dem om at tænke tilbage på, hvad de kunne, før de startede, så de kan indse, at de faktisk har lært en del. Andre ting I god tid før kurset afsluttes, kan du tale med kursisterne om, hvordan de kommer videre med bridgespillet, så de, der ønsker at fortsætte, får vejledning. Mød i god tid før kursus starter, så du ikke stresser op til undervisningsstart. Begynd præcis. Start gerne med en kort repetition fra sidste gang og en oversigt over dagens lektion. Prøv at undgå faste par. Du risikerer, at to stopper samtidig. Samtidig vil der være en del, som kommer i par, som ønsker at spille i faste par. Vi vender tilbage til, hvordan undervisningsspillene kan arrangeres, så man vender sig til flere makkere. Sidste aften Udover det bridgefaglige skal man også markere, at begynderkurset er slut, og om hvordan kursisterne kommer videre med bridgespillet. At der er sådanne tilbud, bør du have sagt flere gange under kurset. Muligheder, som du kan benytte Diplom/deltager bevis. Hvis du har kurser for børn, er det vores erfaring, at deltagerne værdsætter et eksamensbevis. Det kan være så simpelt som at tage et billede og derefter lave et eksamensbevis i PowerPoint eller Word og sætte billedet i. Et enkelt måltid. Det er fint, hvis en anden i klubben leder seancen og byder dem velkommen i klubben.

16 Generel pædagogik Pædagogik er læren om opdragelse og undervisning. Nu vil fokus på et bridgekursus selvfølgelig ligge på undervisning. Men vær opmærksom på, hvad der er rigtig opførsel (etik) ved bridgebordet. Kom ind på, at man er høflig overfor makker og modstandere, at man tæller kort inden man ser dem, at man spiller ud med billedet nedad, fordækt), hvorpå makker accepterer at spillet åbnes, og herefter lægger den blinde sine kort ned. Trumfen ligger til højre, og spilfører takker den blinde, uanset om han syntes om den blindes kort eller ej. For en erfaren bridgespiller er det nemt at tage tingene for givet. Du skal helst være i stand til at tænke tilbage på den tid, hvor du ikke kunne så meget, og hvor du blev fyldt med mere bridgeviden, end du kunne håndtere. Tal tydeligt og ikke for hurtigt. Stop op og hør, om der er nogle spørgsmål. Husk humor. Spørgsmål fra deltagerne Du bør opfordre kursisterne til at spørge, når der er noget, de ikke forstår. Fortæl dem, at du ligeså godt kan have glemt at sige noget, som at de ikke har hørt det. Hvis det lykkes, vil du have en løbende feedback om, hvad de synes er svært. Ofte kan du også se på kursisterne, hvis de ikke har fået fat i tingene og nærmest høre et lettelsens suk, hvis du spørger: Var det lidt tricky? Mange skal overvinde en tærskel, før de spørger om noget i en forsamling. Så når det endelig sker, er det ofte, fordi de helt har tabt meningen med det du siger. Når en kursist stiller et spørgsmål, er det ofte et vink om, at de andre sidder og tænker på det samme. Det kan være, at du bruger et udtryk, som de ikke har lært. Derfor er det meget vigtigt at behandle alle spørgsmål alvorligt. Et ironisk, eller hvad du mener som et humoristisk svar, kan effektivt sætte en stopper for yderligere spørgsmål fra kursisten. Hvis det er muligt at indlede et svar med, at det var et godt spørgsmål eller anden ros, så opfordrer du til flere spørgsmål, hvormed du sikrer, at holdet forstår, det du siger og det er jo ret vigtigt. Stil spørgsmål til kursisterne. Hør om de har spørgsmål. Repetition/gentagelse Du skal have en forståelse for, at ikke alle husker det hele første gang. Forklar det igen og igen. Bliv ikke skuffet over, at kursisterne ikke husker tingene. De er oftest rigeligt skuffede selv! Spørgsmål, som du kommer med svaret på senere samme kursusdag. Fortæl at svaret kommer. Spørgsmål, som du kommer til at besvare på en anden kursusdag. Hvis det er muligt at give en kort forklaring og fortælle, at der kommer mere om dette senere, så er det fint. Er spørgsmålet udenfor pensum, må du fortælle det. Men giv kredit for det gode spørgsmål. Eksempel: Meldeforløbet har været Og man får spørgsmål om, hvor mange hjerter og klør åbner har vist. Du kan så svare: "Når åbner melder 1 og senere 2 må åbner have mindst 5 hjerter og mindst 4 klør. Det er jo rigtigt, men hvis de skal lære det på denne måde, bliver det meget udenadslære.

17 Et bedre svar: Når man åbner med farve og senere melder en lavere farve, så er der mindst 5 i åbningsfarven og mindst 4 i den lavere farve. Hvorfor? Spørgsmål til deltagerne Vær varsom med at stille spørgsmål til den enkelte kursist. Hellere til hele klassen. Der er mange, der ikke bryder sig om at svare i klassen. Fortæl imidlertid, at det vigtigste ikke er at svare, men at der tænkes over spørgsmålet. Der vil være store forskelle mellem kursisterne på, hvor hurtigt de er i stand til at svare. Sørg for, at alle får en rimelig tid til at tænke i, før du spørger en person, der ønsker at svare. Det bedste er dog at opnå en tryghed på kurset, så alle tør spørge, når der er noget de ikke forstår, og alle tør svare, selvom de ikke er alt for sikre. Nogle gange kan du få et helt uventet svar, men igen: Prøv at forklare. Et godt trick: Spørg en i klassen, få svaret og peg på en anden med spørgsmålet: Er du enig. Bridgedidaktik Didaktik er undervisningslære. Der findes flere bøger om didaktik i skolen. Bridgedidaktik bliver læren om hvordan du skal undervise i bridge. Her forstiller vi os en undervisningslektion på 2½ 3 timer. Programmet kunne være: Repetition fra sidst. Gennemgang af opgaver fra sidst. Hvis bogen indeholder en facitliste, kan det være nok at spørge, om der er opgaver, som ønskes gennemgået. Ny teori med tilhørende eksempler/opgaver. I alt bør man til nu ikke have brugt mere end 45 minutter. En kort pause. Især vigtigt hvis der er rygere på holdet. Spille kort. Det er også mulig at give teoriopgaver i forbindelse med spillene. Forbundene i Sverige, Danmark og Norge har sammen udviklet et fælles Nordisk oplæg til begynderuddannelsen. De første udkom i Disse bøger egner sig til oplægget skitseret ovenfor. Oplys kursisterne om, at man får mest ud af en kursusdag, hvis man har løst eventuelle opgaver og forberedt sig på teorien, som skal gennemgås. Der er stor forskel på, om du har kikket lidt i bogen i forhold til at være helt uforberedt. Stimuler også til at lægge kort op og bruge CDrommen Hvis man har stoffet, som skal gennemgås, elektronisk, kan det virke meget fint at sende næste lektion i mail nogle dage før kursusgang.

18 Arbejdsmåder En model, som bruges i skolen, er MAKVIS-modellen, hvor ordet kommer frem som første bogstav fra ordene: Motivering, Aktivering, Konkretisering, Variation, Individualisering og Socialisering. Modellen er nærmere behandlet senere i kompendiet. Vi behandler kort bridgeundervisning med udgangspunkt i oplægget ovenfor i forhold til MAKVISmodellen. Motivering - I modsætning til normal skole har deltagerne meldt sig frivilligt, så man må regne med, at de er motiverede. Vær alligevel klar over, at de kan have andre motiver for at skaffe sig en hobby eller møde nye folk. Mange vil ved starten af et begynderkursus have som mål at blive en aktiv turneringsspiller. Aktivering - Når det gælder aktivering, vil dette blive tilgodeset ved at lægge stor vægt på spillet. Spil tilpasset et kursusoplæg vil typisk være lavet, så alle bliver spilfører lige ofte. I starten vil kun det ene makkerpar melde. For yderligere at aktivere modspillere, kan man bede disse forklare meldeforløbet. Konkretisering Dette gøres ved at vise eksempler og opgaver knyttet til teorigennemgangen. Videre vil også spillet konkretisere principperne gennemgået i teoridelen. Variation Med blandingen af teori og spil får deltagerne variation. Under spillet får man også vekslet mellem rollerne som spilfører, modspiller og den blinde. Individualisering Sædvanligvis må man regne med en mindre homogen gruppe. Der kan være stor forskel i baggrunden for kurset og hvor hurtigt, den enkelte lærer stoffet. Teorigennemgangen bliver naturlig nok fælles, men når man stiller spørgsmål og giver vejledning under spil, bør man tage individuelle hensyn. Socialisering Dette kan vi se på som opførsel ved bridgebordet. Det er vigtigt, at deltagerne lærer den rette opførsel fra starten. Igen husk: Det hele behøver ikke være så alvorligt. Hvad skal læres? Vær omhyggelig med at bruge begreberne rigtigt, og at du ikke bruger begreber, kursisterne ikke har lært endnu. Gennemgå spil uden notater. På den måde vil du ofte stoppe op og tænke på de rigtige steder. Vi tager udgangspunkt i et kursusprogram over aftener med ca. 3 timer pr. aften. Du skal være tro mod lærebogens system, så kursisterne ikke skal forholde sig til undtagelser fra lærebogen.

19 Spillets gang og korrekt opførsel som at tælle kortene før man ser på dem, fordækt udspil, trumferne til højre og almindelig høflighed. Vigtige begreber som for eksempel: Spilfører, den blinde, udspil, knibning, honnørpoint, udgang og slem. Meldinger: Et naturligt system. Efter endt kursus har man lært alle åbningsmeldinger fra og med 1 til og med 4 med tilhørende svar. Videre meldinger. Blackwood (isoleret ikke så vigtig, men det er meget motiverende for mange). Modspil: Sekvensudspil, 4. højest, toppen af ingenting, kald og afvisning. Spilføring: Lægge en spilleplan, vælge mellem spilleplaner (for de dygtigste), tælle sikre stik, knibninger og rejse langfarver. Hvilken hånd er det farligst at slippe ind? Når man mangler damen, skal man toppe med 9 og tage knibning med 8. Hvis man gerne vil have en huskeregel: Knib/knib ikke efter damen: Eight ever nine never. Det er vigtig at lære deltagerne op til at tænke på rigtige måde. Man kan bruge eksempler på både positive og negative slutninger. Eksempel: Positive: En som har åbnet med 1NT har mindst 2 i alle farver = mindst 5 hjerter og mindst 4 klør. Negative: Udspil af bonden benægter damen. En, som har passet (før der blev åbnet), har ikke åbningshånd. Lærer man principperne på denne måde, vil deltagerne få et godt grundlag for videre udvikling. Nyttige råd til bridgelæreren Meget af det, som lægges til grund, er meget lig det tidligere læremateriale, og vi ser ingen grund til at opfinde den dybe tallerken igen. Revision af stoffet i tidligere lærebøger osv. gøres mest for at materiellet skal blive mest mulig "up-to-date". Det vigtigste nye i forbindelse med satsningen på bridgelæreruddannelsen er især at sætte fokus på lærerrollen. Det faglige indhold må være på plads, men det er også vigtigt, at læreren benytter metoder og handlingsmønstre, som er pædagogisk gode. Når der skal gives råd til lærerne, vil vi fremhæve nogle metoder hentet fra Nord-Amerikas guru på området, Audrey Grant. Stof fra hendes omfattende forfatterskab kan trygt anbefales som selvstudium for så vel nuværende som fremtidige bridgelærere. Nogle af teknikkerne, som Grant anbefaler, tager vi med her som råd til den enkelte lærer. Mange af Grants teorier går på at give tryghed for kursisten og en oplevelse af at have det sjovt. Derved skabes lysten til at fortsætte på bridgekurset, og senere kommer lysten til at have bridge som hobby.

20 Enhver form for kursusvirksomhed vil blive præget af den/de ansvarlige for kurset. Dermed vil to kurser aldrig blive helt ens de vil være præget af de forskellige lærere. Dog kan der være grund til at opfordre vordende lærere til at have de nævnte faktorer in mente. Udover blot at lære kursisterne det nødvendige rent bridgemæssigt, skal vi bridgelærere sørge for, at kursisterne trives, og at de føler, de får en acceptabel bridgeforståelse. Da vil meget allerede være nået. Kursisten ser frem til at komme til næste kursusaften for at lære mere. Disse ting er særdeles vigtige, når det gælder begynderkursus, hvor kursisterne ofte kan være meget usikre og spændte, og hvor der kun skal lidt til, før de mister lysten. Rådene i dette kapitel gælder for alle former for kursus, men er i særdeleshed for begynderkurset, og grundtanken er, at det er hensigtsmæssigt at følge rådene i en eller anden form de første kursusgange. Vi vil trække en del punkter frem for, hvordan læreren bør optræde,for at det lykkes med disse tidlige mål i undervisningen, og også hvordan hun/han bør optræde videre i kurset: Vigtigt at huske for bridgelæreren: Alt er ikke lige så let for kursisten som for dig. Det er faktisk hårdere at være kursist end at være lærer. Blot at lytte er ikke den bedste måde at lære på. Efter minutter begynder koncentrationen at svigte. Så mister kursisten koncentrationen. Så er øvelser godt. Man lærer mest ved at gøre noget! Øvelser, meget praktisk læring anbefales. Tænk på Benjamin Franklins kloge ord Tell me and I forget. Teach me and I remember. Involve me and I learn. Der er stor forskel på kursisternes forudsætninger. Også forskel i alder kan have betydning! Læreren må tilpasse sig både gruppens sammensætning og de enkelte deltagere, dvs. forandre sig undervejs. Forklar indlæring for kursisterne. De, som går på bridgekursus, vil opleve ups and downs i løbet af kurset, men forklar, at de stadig vil blive bedre efter mindre nedture. Hvordan bør du (læreren) optræde? Vær naturlig. Forsøg ikke at efterligne nogen. Undgå brugen af ordet let. Tænk hvis kursisten synes, at det du lige forklarede var uforståeligt, vil han føle sig dum det er ikke rart at føle sig dum. Gør undervisningen så forståelig som muligt ved at forenkle snarere end at komplicere. Brug humor, men overdriv ikke. Og undgå humor på bekostning af kursisterne. Brug lidt selvironi, det gør, at kursisterne ikke føler sig helt så underlegne i forhold til dig.

21 Følg lærebogen. Stil ikke spørgsmål ved lærebogens kvalitet. Du bestemmer selvsagt selv, hvor meget du fokuserer på det enkelte. Du behøver ikke bruge lige meget tid på alt i bogen. Målet er, at kursisterne forstår, hvad det går ud på. Varier undervisningen. Brug forskellige hjælpemidler. Variation gør det mindre kedeligt. Illustrer eksemplerne (overhead, tavle eller flip-over, pc præsentation med PowerPoint el. lign). Stil spørgsmål til forskellige, så det ikke er de samme, der svarer på alt. Stil de letteste spørgsmål til de svageste elever men endelig noget de kan svare på. Tal ikke for længe ad gangen. Giv ros! Selv de dummeste svar kan indeholde noget godt. Fokuser på det rigtige, som kursisten siger, og fortsæt med at fortælle det rigtige svar i sin helhed. Det giver kursisten lidt tryghed, og hun/han tænker "jeg er måske ikke så dum alligevel. Kursisten sænker skuldrene. Altså: Når du må forklare noget, som kursisten har misforstået eller ikke kan forklare, tag altid det frem som var positivt i det forkerte svar. Vær ALDRIG ironisk! Undervurder ikke kursisterne. Nogen gange er forslagene faktisk kreative. Hav øjenkontakt. Læs ikke op af bogen, det bliver for kedeligt og vanskeligere at følge med i. Snak med kursisterne, ikke til dem. Tålmodighed er en helt nødvendig egenskab for bridgelæreren. Hav viljen til at gentage. Få kursisterne til at tænke på bridge i mindst 1 time udover den ugentlige undervisning. Helst ved at bruge CD en, hvor spillene fra sidste gang spilles igennem. Fortæl, hvad du vil gennemgå næste gang Her er nogle flere råd hentet fra Audrey Grants Teachers Manual: I starten: Presenter dig, men kom ikke med din livshistorie. Giv enkle fakta, måske lidt om dit bridgeliv. Lad gerne kursisterne fortælle lidt om sig selv. Hvad fik dem til at melde sig på bridgekursus, lidt om andre hobbyer måske? Men alt dette gøres især for at få en afslappet stemning. Lær navnene på kursisterne. (brug navneskilte) Det er vigtigt for kontakten mellem lærer og kursist. Og kursister imellem. Kom hurtigt i gang med enkle øvelser. Øvelserne i starten skal være specielt lette at gå til for kursisterne. (Grants eksempler på øvelser er gode og viser sig at fungere fint i praksis. Se nedenfor). Kursisterne bliver dermed stadig tryggere, og føler de behersker (mestrer) det. Dermed er de sat i læringsmode. Desuden får de det morsomt de første gange, og de glæder sig til fortsættelsen!

22 Metodisk pædagogiske principper: Begynd med eksempler. Teorien bagefter (eksempel honnør på honnør). Spørg meget. Det gør, at du kan lade kursisterne løse problemerne. Desuden får du indblik i, om de forstår, hvad det er, vi snakker om. Kursister, som bliver stimuleret til at løse problemer, bliver mere aktive i undervisningen, og de bliver gladere og lærer mere. Et problem af gangen. Du kan måske overskue flere af gangen, men det kan kursisterne ikke. Kursisterne skal ikke være papegøjer, men tænkende væsener. Repeter. Hver lektion bør starte med lidt repetition fra forrige gang. Gør problemstillingerne tydelige. Brug et enkelt sprog. Husk at meget af bridgeterminologien er i blodet hos dig selv, men det meste er helt ukendt for de fleste af kursisterne. I modspil: Brug begreberne kald og invitation. Sekvens er ukendt, så det skal forklares. Vær til stede ved bordet så meget som muligt. Vær til stede for kursisterne. Generelt: Afbryd ikke spillet, selv om det går helt galt. Lad dem fuldføre, og vis dem bagefter med kortene, hvordan det kunne gøres bedre. Lad dit succeskriterium være at få kursisterne til at synes om bridge og at få dem til at føle sig som en del af den store, verdensomspændende bridgefamilie! Eksempel på starten af et begynderkursus i henhold til Grant-teorier: Præsentation. Kort indledning om selve spillet. Sørg for, at de får spillet kort og får lidt øvelser med kort i hånden.

23 Det skal være meget enkle øvelser. Erfaringer viser, at selv om øvelsen kan være helt banal for de fleste, så får det kursisterne i en positiv stemning. Selv dem med de dårligste forudsætninger fra starten får en følelse af, at dette var da ikke så farligt. De, som er dygtigst, føler de er meget dygtige, og at de måske kan hjælpe de andre. Det er der al mulig grund til at lade ske. Øvelserne i starten må gerne handle om noget som er beslægtet med bridge, og da er udgangspunktet med at tage stik godt. 1. øvelse (spillet) Det skal som nævnt flere gange være en enkel øvelse. Pointen er at: - få deltagerne til at trives, få dem til at synes de har det sjovt, sænke skuldrene. - få dem til at føle bridgefornemmelse. Husk, de har begivet sig ind på noget, de tror er vanskeligt og avanceret. De er bange for at dumme sig! Tage stik Tage stik, individuelt, først bare trumfspil, strukturen i det hele. Lær, at spillet går med uret. Højeste kort vinder stikket, og et stik består af et kort fra hver spiller. Den, som vinder stikket, spiller ud til næste stik. Tag stik. Inkluder brugen af trumf. Forklar en gang imellem hvordan det med trumf fungerer (man må være renonce i farven for at kunne trumfe, osv.) Tage stik. Derefter tilsvarende øvelse(r) hvor man skal samarbejde med en af modstanderne mod makkeren! Lav denne samarbejdsøvelse både i sansspil og trumfspil. Men fortsat ingen meldinger! Når man laver øvelsen med makker, lærer kursisterne også at lægge kortene i foran sig og markere vundne og tabte stik. Undervejs i de første øvelser: - Se lidt på stikkene. Se på, hvilke kort som tog stikkene, og forklar om topstik, langfarvestik, trumfninger osv. - Bed dem lægge mærke til, hvem der er bedst stillet, når der spilles med trumf. Forklar at mange trumfer kan være en stor fordel, ikke bare store kort/topkort. Giv f.eks. EKDB i trumf til den ene side (fordelt 2-2) og resten af trumferne til den anden side. Hvem får flest stik i trumf. Disse enkle øvelser bør være en stor del af første og anden kursusgang. Praktiske øvelser bør desuden udgøre meget af tiden på kurserne. Udover teorien er der de naturlige øvelser og normale spil.

24 Kursisterne skal altid have en størst mulig positiv følelse med sig, når de går hjem, Det er specielt vigtigt efter første kursusgang. Sidste del af første kursusgang kan handle lidt om grundlæggende bridgeteori: Farverang, honnørpoint og antal, som et mål for håndens værdi, så man kan finde de fælles værdier. Meldingerne, eller bridgesproget som et hjælpemiddel for at finde ud af, om man har en farve, som er god som trumf, og hvor gode kort man har sammen med makker. Fokus: Samlet styrke! Bridge er et kommunikationsspil. Så til Grants 2. Øvelse, som passer til første eller anden lektion, alt efter fremdriften i den enkelte gruppe. 2. øvelse (meldingerne) Også dette bør gøres til en meget enkel øvelse. Den passer til tidligt i kurset, før en større dosis teori skal formidles. Dette handler om at få en forståelse af, hvad meldingerne egentlig er. Men bridgeforståelse er stikordet også i dette tilfælde. Øvelsen er enkel og morsom, samtidig som det skal give et input om, hvilken kommunikationsform meldingerne i bridge i realiteten er. Først forklares, at meldingerne/systemet er en slags sprog for at "snakke" med makker om, hvor stærke man er tilsammen, og hvor god trumffarven er. Forklar, at via meldingerne gælder det om at kommunikere med makker, fortælle om ens kort for at finde ud af hvor højt, man kan melde med de fælles kortværdier man har og for at finde ud af, om der er en anvendelig trumffarve. Man snakker sammen, og øvelsen gennemføres netop som snakken, uden at meldesystemet overhovedet er lært endnu. Dette gøres således: Kursisterne sættes sammen to og to, og læreren forklarer, at de er makkere. De får hver udleveret tretten kort. De opfordres til at snakke sammen om de kort, de har fået, uden at vise dem til makkeren. De skal med andre ord beskrive kortene med normale ord og forsøge at finde ud af noget om, hvordan man sidder sammen som makkerpar. Øvelsen skal kunne foregå omtrent således: Kursist 1: "Jeg har god lang hjerterfarve " Kursist 2): "I hjerter kan jeg ikke hjælpe dig, men jeg har en brugbar sparfarve" Kursist 1: "Ja, men der er jeg ikke så værst, måske vi skal forsøge os med spar som trumf?" Så kan de se på hinandens kort og få tilbagemeldinger fra læreren om samtalen. Eller: Kursist 1:"Jeg har mange spar" Kursist 2: "Der har jeg ikke noget særlig, men hvad med ruder, der har jeg en fin, lang farve?" Kursist 1: "Nej, det er ikke noget særlig for mig, men hvad med hjerter, da?" Kursist 2: "Yes, der har jeg også en god farve. Så bruger vi hjerter som trumf!"

25 Flere forsøg udføres, og man finder tilpasning nogle gange, men også at kursist 1, som er åbner, måske i anden "melderunde" siger: Ja, men jeg har en meget lang sparfarve...meget lang...og kursist 2 måske siger, ja men lad os så tage spar som trumf. Eller Efter at kursist 1 har sagt, at han har to farver, siger kursist 2 måske: "Ja, af de to farver, du nu har foreslået, så vælger jeg hellere spar end hjerter". osv. osv. osv. Efter nogle gange at have lavet denne øvelse vil kursisterne få en forståelse af, hvor vigtigt det er at se kortene for begge spillere i sammenhæng. Dette er en fin øvelse til at få forståelsen af det smarte i at finde en fælles trumf. Desuden er det ganske enkelt, og det opfattes af de fleste som ganske morsomt. Videre, og måske vigtigst den røde tråd i disse teorier: Deltagerne føler de mestrer det. De arbejder med i den vigtige første fase. De slapper af, og nu har de samtidig fået et lille indblik i, hvad bridge handler om - meldinger og spil og de er blevet sat i "mode" for at lære mere. Det er ikke ment sådan, at alle bridgelærere skal bruge disse eksempler og teorier til punkt og prikke. Men det er hævet over enhver tvivl, at grundtankerne er vigtige elementer for et vellykket kursus. Du må huske, hvor vigtigt det er at få en tryg og positiv start på kurserne. Stikordene: Positiv oplevelse og bridgeforståelse.

26 Praktisk gennemføring af spillet Fordeling af spillere på bord Oftest vil antallet af deltagere ikke være delelig med 4. I stedet for at nogen skiftes til at spille, vil det sædvanligvis være bedre, at et bord spiller med 3 spillere. Man lader den tomme plads være en spiller, som passer hele meldeforløbet. Når meldeforløbet er ovre, flytter den blinde sig og tager den tomme plads for resten af spillet. Forslag til fordeling af spillere på bord: 6 = = = = = = En positiv sideeffekt af denne måde er, at de enkelte kursister spiller mere, og man undgår faste par, hvilket har flere fordele. For eksempel: Hvis en kursist trækker sig fra holdet, trækker han ikke så let makker med når han ikke har en fast makker. Når man starter med at spille efter kurset, vil man være mere motiveret for at komme med en substitut, når man er vant til at spille med forskellige. De, som kommer uden makker på kurset, føler sig ikke udenfor. Man udvikler ikke en fælles forkert forståelse af meldesystemet.

27 Lav en note til hvert enkelt spil om, hvilken hånd der alene skal melde pas og derfor ikke behøver en kursist i meldingerne. Selve spillet Til kurserne må man have lagte spil, som passer med teorien, som er gennemgået. De fleste lærebøger vil have forslag til spil, som hører til de forskellige lektioner. Ofte vil disse også findes i filformat, som gør det muligt at maskindublere dem. Det er en god ide at tage sedler med anbefalet meldeforløb og udspil med. Hvis kontrakten eller udspillet er galt, kan man miste pointen med spillet. Kursisterne kan tjekke kontrakt og udspil, inden de går i gang med selve spillet. Når det gælder meldinger, så vil der i starten normalt blot være et af parrene som melder. Det kan være en ide at lade det andet par forklare, hvad meldingerne betyder, så også de bliver involverede. Hvis du følger rådet om at have en seddel med anbefalet meldeforløb/udspil med til de enkelte spil, så tager kursisterne kontakt med dig, om det er rigtigt, før spillet begynder. Hvis du ikke har sådanne sedler, kan de lade meldingerne ligge til du har godkendt dem. Giv ros, når de gør det rigtige. Når der er behov for at rette op på ting, skal du ikke blot give dem løsningen, men stille spørgsmål som for eksempel: Hvor mange point har du? Er hånden jævn? Hvad er din længste farve? Hvad gør vi når to (eller tre) farver er lige lange? Når spillet begynder, må spilfører fokusere på at have en spilleplan! Det er ikke så vigtigt at vælge den bedste plan, bare det, at man kan lave en plan, er flot i starten. Ret ikke for meget på spillet, da det vil få spillet til at gå meget langsomt. Ofte vil en fejl af spilfører blive efterfulgt af en modspilsfejl, så resultatet alligevel bliver helt normalt. Kursisterne bør bruge de rigtige begreber og rette på hinanden uden sure miner. Du må ikke have for meget at se til, når du vejleder om spillet. Første gang, du har et kursus, bør du højst have 1-2 borde, som du skal hjælpe. Efterhånden som du får mere erfaring, kan du klare flere borde. Dette må den enkelte føle sig lidt frem med. Vi mener, at en erfaren instruktør godt kan vejlede 3-4 borde. Nogle opererer med endnu flere. Det kommer også lidt an på, hvor godt du gennemgår teorien. En grundig gennemgang fører måske til lidt færre spørgsmål, og dermed kan man vejlede flere borde. Brug af hjælpere Hjælperne må vide, hvad kursisterne kan, og hvad der er dagens tema. I bedste mening vil de gerne rette for meget. Eksempel: EKB