Udvalget for Plan og Miljø

Transkript

1 Behandling af høringssvar Kommuneplan 2013 Høringssvar til behandling i Udvalget for Plan og Miljø 25. november

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Høringssvar oversigt... 5 Høringssvar og byrådets vurdering... 7 Øvrige administrative ændringer Sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen Retsvirkninger og klagevejledning Gruppering af høringssvar Notater fra debatmøder i høringsperiode Debatmøde i Gram Debatmøde i Haderslev - Bispen Debatmøde på UC Syddanmark, Haderslev Debatmøde hos Sønderjysk Landboforening, Vojens Debatmøde i Simmersted Debatmøde i Vojens Debat på kommunens Facebook-side Kolofon

3 Indledning Forslag til Haderslev Kommuneplan 2013 har været fremlagt i offentlig høring i perioden 3. september til 29. oktober Høringsperioden har båret præg af en god aktivitet og interesse omkring kommuneplanlægningen og dermed for planlægningen af de fremtidige rammer for vores kommunes udvikling. Der er indkommet 26 skriftlige høringssvar, dels som indsigelser, dels som bemærkninger og gode forslag og idéer til fremadrettede tiltag. Som led i medborgerskabet har interessegrupper, foreninger og borgergrupper haft inviteret byrådet ud til i alt 6 debatmøder, som hver især har båret præg af et meget stort engagement. På debatmøderne har der samlet deltaget mere end 300 borgere. Der har desuden været livlig debat på kommunens facebook-side. Dette katalog indeholder Haderslev Byråds beslutninger i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan Heri indgår behandlingen af de modtagne høringssvar, samt de ændringer af kommuneplanen, som er sket på baggrund af byrådets behandling. Kataloget er dermed samtidig et svar til dem, som har fremsendt høringssvar i fremlæggelsesperioden. Kataloget indeholder et resumé af de enkelte høringssvar, som fordeler sig med 14 fra borgere, 7 fra interesseorganisationer, foreninger og netværk, 1 fra overkommunal virksomhed (Energinet.dk), samt 4 fra offentlige myndigheder. Alle modtagne høringsvar kan i deres helhed ses sammen med kommuneplanen på På byrådets vegne vil jeg gerne takke for det store engagement, som har været udvist i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommuneplan. Venlig hilsen Jens Chr. Gjesing borgmester Haderslev, december

4 Læsevejledning På næste side er der en oversigt over de 26 indkomne høringssvar. Høringssvarene er behandlet under afsnittet Høringssvar og byrådets vurdering. Af kataloget fremgår de enkelte høringssvar i resumé-form. Høringssvarene i deres fulde ordlyd er opsamlet i selvstændigt katalog Indsigelser, bemærkninger og forslag fra kommuneplanforslaget fremlæggelsesperiode. Nummereringen af indkomne høringssvar, som fremgår af oversigten på næste side, går igen i det samlede materiale. Behandlingen af hvert høringssvar består af 3 dele: 1. Resumé her gives et resumé af høringssvaret. Denne del er udarbejdet, så læseren ikke behøver at have en kopi af det oprindelige høringssvar for at finde en sammenhæng i besvarelsen. 2. Byrådets vurdering her giver byrådet sin vurdering af høringssvaret. Vurderingen kan referere til forhandlingsmøder, tidligere beslutninger, målsætninger, eller andet. 3. Konsekvenser for planforslaget nogle høringssvar medfører en ændring som kommer med i den endelige Kommuneplan 2013, og dette er beskrevet under dette afsnit. Herefter findes en oversigt over Øvrige administrative ændringer. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om redaktionelle ændringer og præciseringer, som ikke har betydning for de indholdsmæssige dele. Endeligt kan ses den Sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen. Bagerst i kataloget fremgår indtryk fra debatten i høringsperiode i form af Notater fra debatmøder i høringsperioden samt Debat på kommunens Facebook-side. Det samlede materiale, herunder høringssvarenes i deres helhed, kan ses på kommuneplanens hjemmeside og via Haderslev Kommunes hjemmeside Spørgsmål til materialet er velkomne og kan rettes til Haderslev Kommune Klavs Busch Thomsen tlf og Poul Jørgen Christensen tlf

5 Høringssvar oversigt 1. Tina og Jørgen Mortensen... 7 Hovedstruktur og retningslinjer Byer og landområder... 7 Rammer for lokalplanlægning BO Oluf Dall Hovedstruktur og retningslinjer Byer og landområder Rammer for lokalplanlægning BO Over Jerstal Borgerforening ved Bent Kloster Byrådets fokusområder Bosætning og levesteder Rammer for lokalplanlægning CE.01 og EH Erik Hansen Rammer for lokalplanlægning Poul Gunhard Nielsen Rammer for lokalplanlægning RE.03 og BO Rasmus Hejsel Hovedstruktur og retningslinjer Byer og landområder Rammer for lokalplanlægning BE Elisabeth Granlund Hovedstruktur og retningslinjer Tekniske anlæg og forsyning Hovedstruktur og retningslinjer Landskab, natur og landbrug Rammer for lokalplanlægning TA Anne Sofie og Helge Bothmann ved Sønderjysk Landboforening Byrådets fokusområder Bosætning og levesteder Rammer for lokalplanlægning BE Naturstyrelsen Byrådets fokusområder Sundhed og bæredygtighed

6 Hovedstruktur og retningslinjer Byer og landområder Hovedstruktur og retningslinjer Trafik og transport Hovedstruktur og retningslinjer Tekniske anlæg og forsyning Hovedstruktur og retningslinjer Turisme og friluftsliv Hovedstruktur og retningslinjer Landskab, natur og jordbrug Hovedstruktur og retningslinjer Miljøbeskyttelse

7 Høringssvar og byrådets vurdering Høringssvar nr. 1 Afsender: Aktuelle henvisninger i kommuneplanen Tina og Jørgen Mortensen Hovedstruktur og retningslinjer Byer og landområder Rammer for lokalplanlægning BO.02 Resumé Tina og Jørgen Mortensen har som ejer af et areal i Nustrup, nyudlagt i kommuneplanforslaget, fremsendt høringssvar med ønske om at arealudlægget ikke medtages. Det udlagte areal var medtaget grundet administrative misforståelser. Lodsejer henvendte sig i foråret 2012 til administrationen med ønske om fritagelse for forhøjet ejendomsvurdering i forbindelse med, at ejendommen var tillagt et stykke landbrugsjord til haveformål. Den senere tolkning af korrespondancen mellem myndighederne resulterede i, at lodsejers henvendelse om areal blev håndteret som et ønske om at tilvejebringe det nødvendige plangrundlag for udstykning. Byrådets vurdering Da administrationen alene har medtaget arealudlægget, som følge af en misforståelse ved tolkning af korrespondance mellem forskellige myndigheder og lodsejer, imødekommer Byrådet ønsket om at udtage arealudlægget i Nustrup. Det er i øvrigt aftalt med Naturstyrelsen at arealet udtages, idet styrelsen har fremsendt bemærkninger om arealets beliggenhed inden for OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser), jf. nr. 24. Konsekvenser for planforslaget Under afsnittet Bosætning og boligudvikling - i retningslinje Boligområder i center- og lokalbyer udtages nyudlæg til boliger i Nustrup på 0,4 ha og det fjernes på kortbilag. Kommuneplanramme BO.02 reduceres med arealet. 7

8 Høringssvar nr. 3 Afsender: Aktuelle henvisninger i kommuneplanen Oluf Dall Hovedstruktur og retningslinjer Byer og landområder Rammer for lokalplanlægning BO.17 Resumé Oluf Dall ønsker udtaget et tidligere udlagt byudviklingsområde på ca. 34 hektar beliggende ved Erlev Bjerge i Haderslev by. Oluf Dall ejer en del af arealet. Oluf Dall ønsker i stedet medtaget arealer til boligformål på ca. 15 hektar syd for Erlev bjerge, syd og vest for boligområdet Engkær, parallelt med Aabenraa Landevej. Oluf Dall ejer arealerne. Byrådets vurdering Ad. Ønske om arealudtag Der er tale om et landbrugsareal som i kommuneplan 2009 er udlagt til boligformål som en videreførelse af, og umiddelbar forlængelse af de eksisterende nye boligområder ved Erlev Bjerge. Arealudlægget er videreført i forslag til kommuneplan 2013 til forfølgelse af Byrådets ønske om udbygning af hele Erlev Bjerge området. I kommuneplanforslagets rækkefølgeangivelse er området prioriteret som et område der successivt ønskes udbygget, og der er i forbindelse med opstarten af området foretaget betydelige investeringer i infrastruktur til forsyning af hele området, herunder ift. regnvands- og spildevandsafledning. Ad. Ønske om arealudlæg Der er tale om landbrugsarealer som ikke er udlagt til byudviklingsformål eller angivet som perspektivareal for fremtidig inddragelse til byudviklingsformål. En inddragelse af arealerne vil medføre nye og betydelige investeringer i infrastrukturanlæg, herunder vil der være udfordringer i håndtering af adgangsforhold og særlige udfordringer i håndtering af regn- og spildevandsafledning. Der er desuden langs Aabenraa landevej en udfordring i form af støjgener fra landevejen. En inddragelse af arealerne fra landbrugsformål til byformål vil fordre kommuneplanlægning med offentlig høring i medfør af planloven, og vil derfor ikke kunne medtages i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplan Byrådet ønsker at fastholde byudviklingsområdet, og hermed arealudlægget ved Erlev Bjerge i overensstemmelse med kommuneplanforslagets rækkefølgeangivelse, og ønsker ikke inddraget nye jomfruelige arealer på nuværende tidspunkt. Byrådet kan således ikke imødekomme ønskerne. Konsekvenser for planforslaget Der foretages ingen ændringer. 10

9 Høringssvar nr. 6 Afsender: Aktuelle henvisninger i kommuneplanen Over Jerstal Borgerforening ved Bent Kloster Byrådets fokusområder Bosætning og levesteder Rammer for lokalplanlægning CE.01 og EH.02 Resumé Under henvisning til Udviklingsplan for Over Jerstal foreslår borgerforeningen, at der udlægges et 1 ha stort areal til erhvervsformål på den vestlige side af Vojensvej, og nord for Gelsåvejs tilkobling til Vojensvej. Borgerforeningen ønsker desuden at der etableres en ny bypark, placeret på den østlige side af jernbanen og på den sydlige side af Hovedgaden Øst. Området er i dag udlagt til centerområde (kommuneplanramme CE.01) og erhvervsområde (kommuneplanramme EH.02), og foreningen ønsker sig derfor at rammebestemmelserne ændres til det ønskede formål. Byrådets vurdering Byrådet takker for borgerforeningens udviklingsplan for Over Jerstal, som formelt blev afleveret til Haderslev Kommune den 30. oktober Som det blandt andet fremgår af Byrådets fokusområder i Kommuneplan 2013 (under Bosætning og levesteder ), vil Haderslev Byråd have fokus på de mindre byers udviklingsmuligheder og støtte udviklingsprocesser, som har til formål at sikre attraktiv bosætningsmulighed for fastholdelse af det befolkningsmæssige underlag. I den forbindelse vil udviklingsplanen for Over Jerstal indgå, i lighed med de øvrige udviklings- og handleplaner, som bidrag til afsøgning af udviklingsmuligheder og behov i kommunens mindre lokalsamfund. Byrådet ser borgerforeningens initiativ, som et udtryk for en vilje til lokalt, og i fællesskab, at ville påvirke udviklingen af de rammer, som livet i lokalsamfundet udfolder sig inden for. Borgerforeningens aktiviteter er dermed et flot og konkret eksempel på medborgerskabets virke, som kommunen vil støtte op omkring. Udviklingsplanen for Over Jerstal vil nu blive indarbejdet i kommuneplanen, således at den kommer til at fremgå sammen med de øvrige udviklingsplaner for landdistrikter, under Byrådets fokusområder, Bosætning og Levesteder. Hvad angår ønsker til udlæg af et 1 ha stort nyt erhvervsområde, samt ændringer i eksisterende rammebestemmelse er disse ændringer af et omfang, som vil fordre kommuneplanlægning med offentlig høring i medfør af Planloven, og vil derfor ikke kunne medtages i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan En imødekommelse af ønskerne ville således først kunne foretages ved udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen efter dennes vedtagelse. Med hensyn til ønsket om udlæg af nyt erhvervsareal ser byrådet dog p.t. ikke et behov. Dette begrundet med resultatet af en undersøgelse, som blev udarbejdet som grundlag for kommuneplanforslagets arealudlæg. Undersøgelsen viste, at der for den kommende planperiode (12 år) er et behov for 1,4 ha nyt erhvervsareal i Over Jerstal, beregnet på grundlag af de seneste 5 års forbrug. Og dette sammenholdt med en restrummelighed på 3,9 ha viser, at der er et overskud på 2,5 ha og således rigeligt areal i den kommende periode. Byrådet kan således ikke imødekomme ønskerne om nyt arealudlæg til erhvervsformål. Byrådet kan heller ikke imødekomme ønsket om ændring af rammebestemmelserne for bymidten 13

10 nu og her, men i forbindelse med borgerforeningens fortsatte arbejde for realisering af initiativerne i udviklingsplanen, vil der ved en drøftelse med kommunen kunne tages stilling til behovet for eventuelle ændringer i plangrundlag med henblik på at kunne tilgodese de mange ønsker, som udviklingsplanen udviser, herunder ønsket om etablering af en bypark. Konsekvenser for planforslaget Udviklingsplanen for Over Jerstal indarbejdes i kommuneplanen, således at den kommer til at fremgå sammen med øvrige udviklingsplaner for landdistrikter, under Byrådets Fokusområder, Bosætning og Levesteder. 14

11 Høringssvar nr. 7 Afsender: Aktuelle henvisninger i kommuneplanen Erik Hansen Rammer for lokalplanlægning Resumé Erik Hansen ønsker at opføre en ældrevenlig bolig på matr. 132 Fredsted, Fredstedvej 50 til eget brug. Samtidig ønskes kommuneplanrammen udvidet mod vest, således at også matr. 114 Fredsted, Fredstedvej 47, 49, 49b og 50 er omfattet af rammeafgrænsningen. Erik Hansen afviser de argumenter og begrundelser, som er anvendt af kommunen i forbindelse med afvisning af dennes tidligere fremsatte ønsker forud for kommuneplanforslagets udarbejdelse. Byrådets vurdering Forud for kommuneplanforslagets udarbejdelse fremsendte Erik Hansen ønsker om udvidelse af landsbyen Fredsteds kommuneplanramme (landsbyafgrænsning), således at der blev tilvejebragt mulighed for op til 6 8 byggegrunde på matr. 114 og op til byggegrunde på matr Ønskerne blev ikke imødekommet med følgende begrundelse som blev meddelt Erik Hansen. Arealerne er beliggende udenfor landsbyafgrænsningen og de er landskabeligt markant placeret samt med et stort naturindhold. Desuden er der stærke beskyttelsesinteresser i kraft af beliggenhed inden for kystnærhedszone, skovbyggelinje og nærhed til Natura 2000-område. Der er tale om landzonearealer som ikke er medtaget under kommuneplanrammen for Fredsted, og dermed ikke udlagt til boligformål. Naturstyrelsen vurderer som myndighed forslag til kommuneplanrammer for landsbyer restriktivt, det vil sige, at rammerne skal koncentrere sig om, og respektere landsbyens eksisterende struktur, og der skal kunne dokumenteres et reelt behov, begrundet i hidtidig efterspørgsel. Rammeudlæg som antager karakter af byudvikling accepteres ikke i landsbyer, idet byudvikling henvises til byzonebyerne. En udvidelse af kommuneplanrammerne for Fredsted vil fordre kommuneplanlægning med offentlig høring i medfør af planloven, og vil derfor ikke kunne medtages i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplan De aktuelle arealer som ønskes medtaget under Fredsteds kommuneplanramme ligger ikke i umiddelbar tilknytning til den eksisterende afgrænsning og vurderes ikke at kunne honorere kravet om at respektere landsbyens eksisterende struktur. I forhold til efterspørgselsbehovet i området, kan der endvidere henvises til udstykningsområdet ved Fredstedvænge, beliggende 1 km fra Fredsted. Byrådet kan henvise til kommuneplanens mål om at udarbejde en "Helhedsplan for Haderslev Vest" som disponerer området mellem Haderslev og E 45 / motorvejen i forhold til de funktioner området skal indeholde, herunder afdækker infrastrukturelle koblinger og sammenhænge i forhold til nye såvel som eksisterende byområder. Helhedsplanen vil tage afsæt i områdets landskab, natur og kulturhistoriske kvaliteter samt udnytte den særlige mulighed for sammenhæng mellem boligområder og grønne rekreative bånd. Helhedsplanen skal kunne dække udviklingsbehovet i mange år frem, og dette skal ske under hensyntagen til en tilstrækkelig fleksibilitet og rum med henblik på imødekommelse af fremtidige 15

12 behov, samtidig med at helhedsplanen også fastlægger de overordnede strukturer for områdets disponering, og angiver de overordnede retningslinjer for den fremtidige udvikling i området, således at utilsigtede projektløsninger undgås. Fredsted med opland er omfattet af den geografiske udpegning for det samlede område, som omtalte helhedsplan skal behandle, og vil derfor blive vurderet i denne sammenhæng. Fredsteds helt unikke natur- og landskabsstyrker samt stærke beskyttelsesinteresser vil her få en central betydning. Byrådet kan således ikke imødekomme ønsket om udvidelse af kommuneplanrammen for Fredsted. Der er netop vedtaget en ændring af Planlovens landzonebestemmelser, som åbner op for en lempeligere praksis for opførelse af helårsboliger i umiddelbar tilknytning til landsbyer i vanskeligt stillede landdistrikter. Såfremt der alene ønskes opført en ældrevenlig bolig på matr. 132 Fredsted, Fredstedvej 50 til eget brug, kan henvises til muligheden for at ansøge en landzonetilladelse. Matr. nr. 132 vurderes dog ikke umiddelbart som beliggende i umiddelbar tilknytning til landsbyens kommuneplanramme, ligesom Fredsted ikke vurderes, at kunne kategoriseres som vanskeligt stillet, under iagttagelse af den nære tilknytning til Haderslev by. Under en landzonesagsbehandling vil dog blive foretaget en konkret vurdering. Konsekvenser for planforslaget Der foretages ingen ændringer. 16

13 Høringssvar nr. 8 Afsender: Aktuelle henvisninger i kommuneplanen Poul Gunhard Nielsen Rammer for lokalplanlægning RE.03 og BO.01 Resumé Poul Gunhard Nielsen ønsker ændring af rammebestemmelser for hans ejendom Erlevvej 38, matrikel 395, 126, 41 og 16 Haderslev Dam, således at ejendommens hjemmelod på Erlevvej 38 bliver overført fra rammeområde RE.03 Rekreative formål til rammeområde BO.01 Boligformål. Matriklerne udgør tilsammen ca. 0,95 ha. Arealet ønskes overført med henblik på at bebygge det med et antal boliger, eksempelvis 6 stk. Blandt andet under henvisning til en opfattelse af, at projekt ift. vandrehjem og campingplads m.v. skulle være tilendebragt i år 2000, har Poul Gunhard Nielsen tidligere været i dialog med kommunen med ønske om at overføre arealet (2012). Poul Gunhard Nielsen henviser til den efterfølgende afvisning af hans ønske forud for udarbejdelsen af kommuneplanforslaget. Poul Gunhard udtrykker at han er uenig i den anvendte begrundelse, og udbeder sig forklaring på, hvad arealet konkret ses anvendt til. Byrådets vurdering Ønsket blev behandlet i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanforslaget, men anvendelsesændringen blev ikke medtaget, begrundet i de stærke beskyttelsesinteresser i området, herunder søbeskyttelseslinjen samt under henvisning til restrummelighedsanalysen for sydbyen som udviser et meget stort overskud. Der forefindes ingen lokalplan på det aktuelle areal. I år 2000 blev udarbejdet en lokalplan for området øst for ansøgte areal, mhp. at imødekomme et ønske om mulighed for ombygning af vandrehjemmet og etablering af en bynær campingplads, herunder med mulighed for etablering af 10 campinghytter i tilknytning til vandrehjemmet. Efterfølgende er opført det ved lokalplanen muliggjorte byggeri. Kommunen har ikke hjemmel til at ophæve eller reducere søbeskyttelseslinjen, hvorfor der i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanforslaget blev ansøgt ministeriet om en reduktion. Miljø og Energiministeriet fastlagde en reduceret søbeskyttelseslinje, det vil sige at ministeriet reducerede linjens normale 150 meters afstand fra Haderslev Dam til stramt at følge de i lokalplanen viste byggefelter. Ministeriet fastlagde en mindre vidtgående reduktion end ønsket af kommunen, og dette med henvisning til områdets landskabelige kvaliteter. Hele området langs Erlevvej er i sin tid blevet gennemgået for fastlæggelse af søbeskyttelseslinjen, herunder med reduktioner. For ansøgte arealer gælder, at de i fuldt omfang er omfattet af søbeskyttelseslinjen. Hovedreglen er, at når ministeriet har gennemgået et område og foretaget reduktioner af beskyttelseslinjen, så er der gjort endeligt op med muligheden for byggeri o.lign. inden for linjen. Dette betyder samtidig, at der kun i ganske særlige tilfælde kan meddeles dispensationer fra en reduceret linje (jf. afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet). Ansøger henviser til at der på naboejendommen Erlevvej 46 er meddelt tilladelse til et byggeri, som skønsmæssigt er dobbelt så stort som det oprindelige stuehus. Konkret var der tale om genopførelse med samme placering, det vil sige at det nye hus ikke blev placeret nærmere søbredden end det tidligere hus. Desuden blev husets grundareal mindre, men der blev tilladt 1 ½ etage mod tidligere 1 etage. Der spørges til arealets fremtidige anvendelse. Arealet er i dag omfattet af kommuneplanens 17

14 rammeområde RE.03 Rekreativt område Ny Erlevvej, som omfatter et større område, herunder vandrehjem og campingplads. Området under ét kan således anvendes til fritidsformål, vandrehjem, campingplads, søsportscenter, stianlæg, legeplads samt andre funktioner, der naturligt hører hjemme i området. En anvendelse af de aktuelle arealer vil jf. ovenstående været begrænset af søbeskyttelseslinjen, og dermed de restriktioner som gælder for anvendelsen, men eksempelvis ville et ønske om udvidelse af campingpladsen kunne forfølges ved en forespørgsel til Naturstyrelsen om mulighederne. Byrådet kan således ikke imødekomme ønsket om ændret anvendelse af arealerne. Konsekvenser for planforslaget Der foretages ingen ændringer. 18

15 Høringssvar nr. 14 Afsender: Aktuelle henvisninger i kommuneplanen Rasmus Hejsel Hovedstruktur og retningslinjer Byer og landområder Rammer for lokalplanlægning BE.01 Resumé Rasmus Hejsel foreslår at et område friholdes for byggeri, beliggende mellem Fredsteds markante stuehuse klassificeret som bevaringsværdige bygninger i kategori 4 (kommunens SAVE register). Området omfatter matrikel nr. 8 og 11 Fredsted, Gl. Haderslev, og forslaget er fremsat med henblik på at bevare stuehusene som en sammenhængende enhed. Rasmus Hejsel foreslår udlagt et areal på den sydlige side af Fredstedvej, mellem Fredstedvej 31 og Fredstedvej 39, og desuden peges der på mulighed for at etablere attraktive byggegrunde på den nordlige side af Fredstedvej, vest for Fredstedvej 44. Byrådets vurdering Fredsted er omfattet af kommuneplanramme BE.01 med en anvendelsesbestemmelse til blandet bolig- og erhvervsformål. Der er ved kommuneplanforslaget ikke sket ændringer af rammeafgrænsningen set i forhold til Kommuneplan Ad. Forslag om friholdelse for bebyggelse Fredsted er ikke i kommuneplanen udpeget som kulturhistorisk bevaringsværdig landsby, men dette betyder ikke, at der inden for landsbyen ikke findes enkeltbebyggelser, som er bevaringsværdige og registreret som sådan. Friholdelse for byggeri og anlæg med henblik på at bevare de bevaringsværdige stuehuse som en sammenhængende enhed, vil kunne håndteres gennem en bevarende lokalplanlægning. Såfremt der for området opstår et behov for en lokalplanlægning, vil bevaringsinteresserne naturligt ligge til grund for udarbejdelsen. Såfremt der ansøges om landzonetilladelse til byggeri inden for det aktuelle område, vil blandt andet skulle iagttages forholdet til nabobebyggelserne. Hvorvidt det vil få betydning afhænger af den konkrete sag. Ad. Udlæg af arealer syd og nord for Fredstedvej. De arealer, som Rasmus Hejsel foreslår kommuneplanrammen udvidet med, er landzonearealer som ikke er udlagt til boligformål. Naturstyrelsen vurderer som myndighed forslag til kommuneplanrammer for landsbyer restriktivt, og det vil sige, at rammerne skal koncentrere sig om og respektere landsbyens eksisterende struktur, og der skal kunne dokumenteres et reelt behov, begrundet i hidtidig efterspørgsel. Rammeudlæg som antager karakter af byudvikling accepteres ikke i landsbyer, idet byudvikling henvises til byzonebyerne. En inddragelse af arealerne fra landbrugsformål til boligformål vil fordre kommuneplanlægning med offentlig høring i medfør af Planloven, og vil derfor ikke kunne medtages i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan I forhold til et efterspørgselsbehov i området kan der henvises til udstykningsområdet ved Fredstedvænge, beliggende 1 km fra Fredsted. Byrådet kan henvise til kommuneplanens mål om at udarbejde en "Helhedsplan for Haderslev Vest" som disponerer området mellem Haderslev og E 45 / motorvejen i forhold til de funktioner området skal indeholde, herunder afdækker infrastrukturelle koblinger og sammenhænge i forhold til nye såvel som eksisterende byområder. Helhedsplanen vil tage afsæt i områdets land- 25

16 skab, natur og kulturhistoriske kvaliteter samt udnytte den særlige mulighed for sammenhæng mellem boligområder og grønne rekreative bånd. Helhedsplanen skal kunne dække udviklingsbehovet i mange år frem, og dette skal ske under hensyntagen til en tilstrækkelig fleksibilitet og rum med henblik på imødekommelse af fremtidige behov, samtidig med at helhedsplanen også fastlægger de overordnede strukturer for områdets disponering, og angive de overordnede retningslinjer for den fremtidige udvikling i området, således at utilsigtede projektløsninger undgås. Fredsted med opland er omfattet af den geografiske udpegning for det samlede område, som omtalte helhedsplan skal behandle, og vil derfor blive vurderet i denne sammenhæng. Fredsteds helt unikke natur- og landskabsstyrker samt stærke beskyttelsesinteresser vil her få en central betydning. Byrådet kan således ikke imødekomme forslaget om udvidelse af kommuneplanrammen for Fredsted. Konsekvenser for planforslaget Der foretages ingen ændringer. 26

17 Høringssvar nr. 15 Afsender: Aktuelle henvisninger i kommuneplanen Elisabeth Granlund Hovedstruktur og retningslinjer Tekniske anlæg og forsyning Hovedstruktur og retningslinjer Landskab, natur og landbrug Rammer for lokalplanlægning TA.03 Resumé Elisabeth Granlund ønsker, at kommuneplanramme TA.03 for et nyt vindmølleområde ved Nybøl vest for Gram udtages af kommuneplanen. Elisabeth Granlund henviser til Gram ådal som unik i forhold til dens uspolerede landskab, og at vindmøller af det antal og med den højde der åbnes mulighed for, vil have en stærkt reducerende effekt på landskabsværdierne. Elisabeth Granlund påpeger den store værdi som ådalen i dag har for lokalbefolkningen, turister, lystfiskere og kanosejlere, og det potentiale der fremadrettet findes efter ågenopretningsprojekternes gennemførelse. Elisabeth Granlund ser udpegningen af området og dets anvendelse som uforenelig med kommuneplanens mål og retningslinjer under landskaber, samt i forhold til cirkulære om planlægning for landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Byrådets vurdering Arealudlægget for vindmøller ved Nybøl er tidligere udlagt ved kommuneplantillæg nr. 32 til kommuneplan 2009 Vindmølleplan, vedtaget af Haderslev Byråd den 18. december Tillægget omfatter hele kommunen, det vil sige at der ved tillægget er taget overordnet stilling til placering af områder til vindmøller i hele kommunen. Som forudsætning for opstilling af vindmøller i det enkelte område skal der efterfølgende udarbejdes en detaljeret planlægning, hvorunder de forhold som konkret gælder for det enkelte område vil blive undersøgt. Ved udarbejdelse af forslag til kommuneplan 2013 er tidligere kommuneplantillæg implementeret, herunder tillægget for vindmøller. Med hensyn til vindmølleområdet ved Nybøl er der opstartet et arbejde for at tilvejebringe det nødvendige detaljerede plangrundlag for opsætning af vindmøller, herunder kommuneplantillæg, VVM (en Vurdering af Virkningerne på Miljøet) samt lokalplan, en proces hvorunder der også vil blive foretaget offentlig høring. Under VVM vurderingen vil blive vurderet på en lang række forhold, blandt andet på de landskabelige konsekvenser. Folketinget har besluttet at udarbejde en sundhedsundersøgelse af konsekvenserne ved opstilling af vindmøller, herunder en undersøgelse der skal afdække hvorvidt der er en sammenhæng mellem vindmøllestøj og negative helbredseffekter. På baggrund heraf har byrådet besluttet at endelig vedtagelse af planerne skal afvente konklusionerne fra undersøgelsen. Byrådet er positivt indstillet overfor opstilling af vindmøller ved Nybøl, såfremt det til den tid tilvejebragte plangrundlag dokumenterer, at det kan gøres på forsvarlig vis, og i henhold til gældende regler/love. Byrådet ønsker således at fastholde muligheden for opstilling af vindmøller ved Nybøl, og kan derfor ikke imødekomme ønsket om, at udtage kommuneplanrammen for vindmøller. 27

18 Konsekvenser for planforslaget Der foretages ingen ændringer. 28

19 Høringssvar nr. 23 Afsender: Aktuelle henvisninger i kommuneplanen Anne Sofie og Helge Bothmann ved Sønderjysk Landboforening Byrådets fokusområder Bosætning og levesteder Rammer for lokalplanlægning BE.01 Resumé Anne Sofie og Helge Bothmann ønsker afgrænsningen af Fredsted landsby (kommuneplanramme nr BE.01 Blandet bolig og erhvervsformål ) udvidet med den østlige del af matrikel 157b Fredsted, Gl. Haderslev, som ansøgere ejer. Ønsket sker under henvisning til tidligere afslag på landzoneansøgning vedr. opførelse af nyt stuehus på omtalte matrikel (2010), samt under henvisning til byrådets tilkendegivelser i kommuneplan 2013 s overligger Byrådets fokusområder (Bosætning og levesteder) samt hovedstrukturens afsnit Bosætning og boligudvikling. Byrådets vurdering Der er tale om et landzoneareal som ikke er medtaget under kommuneplanrammen for Fredsted, og som derfor ikke er udlagt til boligformål. Naturstyrelsen vurderer som myndighed forslag til kommuneplanrammer for landsbyer restriktivt, det vil sige, at rammerne skal koncentrere sig om, og respektere landsbyens eksisterende struktur, og der skal kunne dokumenteres et reelt behov, begrundet i hidtidig efterspørgsel. En udvidelse af kommuneplanrammerne for Fredsted med inddragelse af arealer fra landbrugsformål til byformål vil fordre kommuneplanlægning med offentlig høring i medfør af Planloven, og vil derfor ikke kunne medtages i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan Byrådet kan henvise til kommuneplanens mål om at udarbejde en "Helhedsplan for Haderslev Vest" som disponerer området mellem Haderslev og E 45 / motorvejen i forhold til de funktioner området skal indeholde, herunder afdækker infrastrukturelle koblinger og sammenhænge i forhold til nye såvel som eksisterende byområder. Helhedsplanen vil tage afsæt i områdets landskab, natur og kulturhistoriske kvaliteter samt udnytte den særlige mulighed for sammenhæng mellem boligområder og grønne rekreative bånd. Helhedsplanen skal kunne dække udviklingsbehovet i mange år frem, og dette skal ske under hensyntagen til en tilstrækkelig fleksibilitet og rum med henblik på imødekommelse af fremtidige behov, samtidig med at helhedsplanen også fastlægger de overordnede strukturer for områdets disponering, og angiver de overordnede retningslinjer for den fremtidige udvikling i området, således at utilsigtede projektløsninger undgås. Fredsted med opland er omfattet af den geografiske udpegning for det samlede område, som omtalte helhedsplan skal behandle, og vil derfor blive vurderet i denne sammenhæng. Fredsteds helt unikke natur- og landskabsstyrker samt stærke beskyttelsesinteresser vil her få en central betydning. Byrådet kan således ikke imødekomme ønsket om udvidelse af kommuneplanrammen for Fredsted. Der er netop vedtaget en ændring af Planlovens landzonebestemmelser, som åbner op for en lempeligere praksis for opførelse af helårsboliger i umiddelbar tilknytning til landsbyer i vanskeligt stillede landdistrikter. Der vil derfor kunne ansøges en landzonetilladelse til opførelse af et stuehus under iagttagelse af de nye regler. Umiddelbart vurderes arealet, som er beliggende på 38

20 modsat side af Fredstedvej, dog ikke som beliggende i umiddelbar tilknytning til landsbyens kommuneplanramme, ligesom Fredsted ikke vurderes, at kunne kategoriseres som vanskeligt stillet, under iagttagelse af den nære tilknytning til Haderslev by. Under en landzonesagsbehandling vil dog blive foretaget en konkret vurdering. Konsekvenser for planforslaget Der foretages ingen ændringer. 39

21 Høringssvar nr. 24 Afsender: Aktuelle henvisninger i kommuneplanen Naturstyrelsen Byrådets fokusområder Sundhed og bæredygtighed Hovedstruktur og retningslinjer Byer og landområder Hovedstruktur og retningslinjer Trafik og transport Hovedstruktur og retningslinjer Tekniske anlæg og forsyning Hovedstruktur og retningslinjer Turisme og friluftsliv Hovedstruktur og retningslinjer Landskab, natur og jordbrug Hovedstruktur og retningslinjer Miljøbeskyttelse Resumé Der har været afholdt et møde med Naturstyrelsen på baggrund af de statslige myndigheders samlede bemærkninger til kommuneplanforslaget, og der er indgået en aftale med det resultat, at der ikke er fremsendt indsigelse og veto mod planen fra statens side. Nedenstående er resumeret de påpegede forhold samt indgåede aftaler: - bemærkninger vedrørende kortenes tydelighed. Aftale: kortene forbedres i den endelige kommuneplan. - manglende opgørelser over samlede arealer til butiksformål i byerne, herunder tal for aflastningsområde i Haderslev by. Aftale: opgørelser for bymidterne blev fremsendt efter mødet, inkl. en samlet ramme på m 2 for aflastningsområdet i Haderslev by. Tallene inkorporeres i kommuneplanens retningslinjer. - nyt arealudlæg ved Nustrup er beliggende inden for OSD (område med særlige drikkevandsinteresser) og byudviklingsområderne ved Hammelev ligger i nærheden af Natura 2000-område. Aftale: arealet ved Nustrup udtages efter ejers ønske og der tages behørigt hensyn til Natura område i forbindelse med fremtidig lokalplanlægning i Hammelev. - udvidelse af lystbådehavn ved Aarøsund kræver en planlægningstilladelse fra Naturstyrelsen forud for, at der kan planlægges for ændret anvendelse inden for Natura område. Aftale: Der vil blive indhentet en planlægningstilladelse når lokalplanlægning bliver aktuel. - det skal fremgå at kommunen vedtager et forslag til klimatilpasningsplan inden udgangen af Aftale: kommunen fremsender en begrundelse for, at et forslag først vil foreligge efter årsskiftet samt en tidsplan for forslagets offentliggørelse. Dette er fremsendt styrelsen. - tvivl om hvorvidt det samlede beskyttelsesniveau er det samme som i kommuneplan 2009 i forbindelse med, at tidligere retningslinjer for naturområder og særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturområder nu er samlet under én retningslinje naturområder med særlige beskyttelsesinteresser. Væsentligt at det samlede beskyttelsesniveau ikke er reduceret. Aftale: retningslinje suppleres med indhold som fremgik af tidligere retningslinje for særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturområder. Med kommuneplan 2013 reduceres ikke i det samlede beskyttelsesniveau. - Det planlagte biogasanlæg ved Bevtoft er beliggende inden for OSD-område (Område med Særlige Drikkevandsinteresser), hvorfor der skal redegøres herfor. Aftale: det er Naturstyrelsen, som har udarbejdet VVM og forslag til kommuneplantillæg, hvorfor det er styrelsen, som har ansvaret for redegørelsen. 40

22 - Dele af områderne udlagt til store husdyrbrug ved Hjerndrup og Marstrup er beliggende inden for OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) og NFI (NitratFølsomme Indvindingsoplande), hvorfor der skal redegøres herfor. Aftale: de dele af de 2 områder som er omfattet af OSD /NFI udtages, og områderne formindskes herved. Vores grundvandskortlægning er ikke tilendebragt, og såfremt en senere grundvandskortlægning viser at de kan medtages, kan de tages ind ved næste kommuneplanrevision, alternativt ved et kommuneplantillæg. - Bemærkninger fra Miljøstyrelsen om beskyttelseshensyn ved risikovirksomheder, samt krav om bekræftelse af, at der ikke er foretaget en reduktion i arealreservationer til affaldsbehandlingsog deponeringsanlæg. Aftale: Der er ikke p.t. registreret risikovirksomheder i kommunen, hvorfor der ikke er tale om beskyttelseshensyn. Der er ikke foretaget en reduktion i arealreservationer til affaldsbehandlingsog deponeringsanlæg. Der er redegjort for produktionsændringerne ved Haderslev Kraftvarmeværk. - Bemærkninger fra Vejdirektoratet og henvisning til tidligere fremsendte bemærkninger om vejadgangshensyn ved erhvervsarealerne i Hammelev, samt i forbindelse med udlæg af nyt boligområde ved Tørningevej. Bemærkninger om muligheden for at etablere hotel- og konferencevirksomhed som medtaget i kommuneplanforslaget i erhvervsområdet øst for Søndergaard, under henvisning til at motorvejsnære erhvervsarealer ønskes forbeholdt transporttunge erhverv. Bemærkninger om en ændret områdeafgrænsning for erhvervsområdet ved Nørremark Nord, og at der er tinglyste vejbyggelinjer langs motorvejen. Og endeligt bemærkninger om fremtidigt erhvervsområde ved Bramdrup. Aftale: Kommunen respekterer de indgåede aftaler om vejforhold ved Hammelev. Området hvor kommunen peger på muligheden for opførelse af hotel- og konferencevirksomhed er beliggende i en afstand af ca. 1 km fra motorvejen, og der er desuden ikke tale om et erhvervsområde, men et område udlagt til offentligt formål. Bemærkningerne om erhvervsområdet ved Nørremark Nord tages til efterretning. Bramdrup området er kun omtalt som en politisk vision, er ikke udlagt med kommuneplanramme og heller ikke udlagt som perspektivområde. Andre emner: Kommunen ønsker en stor fleksibilitet omkring den fremtidige anvendelse af sygehusområdet. Naturstyrelsen bemærker at der er tale om eksisterende byzone, og at kommunen har en udstrakt mulighed for selv at bestemme anvendelsen, dog under hensyntagen til statslige interesser. Naturstyrelsen har stor forståelse for, at området skal finde en anden anvendelse, men kan ikke tage stilling før der foreligger et konkret ønske. Byrådets vurdering Byrådet tager den indgåede aftale med Naturstyrelsen til efterretning. Konsekvenser for planforslaget Kortenes tydelighed forbedres. Under afsnittet Detailhandel - retningslinje Bymidter, suppleres skemaet Ramme for nybyggeri og omdannelse til detailhandel i bymidter (bruttoetageareal) med to kolonner som redegør hhv. for eksisterende butiksareal og den samlede ramme for fremtidigt butiksareal. - i retningslinje Bydelscentre, foretages en opgørelse for hvert enkelt bydelscenter, suppleret med samme to kolonner som ved retningslinje i retningslinje Aflastningsområder, tilføjes en samlet ramme på m 2. 41

23 Under afsnittet Bosætning og Boligudvikling - i retningslinje Boligområder i center- og lokalbyer, udtages nyudlæg i Nustrup med 0,4 ha og fjernes på kort. - under redegørelsen udgår arealet af arealregnskabet. Under afsnittet Naturområder - teksten i retningslinje Naturområder med særlige beskyttelsesinteresser erstattes således: I naturområderne skal der tages afgørende hensyn til naturværdierne. Der må ikke ske ændringer af arealanvendelsen, som forringer kvaliteten og størrelsen af naturområder, eller som reducerer den biologiske mangfoldighed. Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser er vist på kortbilaget. Under afsnittet Jordbrug - i kortbilaget til retningslinje Områder til store husdyrbrug foretages en geografisk reducering af områderne ved Hjerndrup og Marstrup med den del af områderne, som er omfattet af OSD. - i redegørelsen indskrives Hvis en senere grundvandskortlægning viser, at arealerne kan medtages, kan de medtages i næste kommuneplanrevision eller eventuelt i et kommuneplantillæg. 42

24 Sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen Indledning XXX 46

25 Retsvirkninger og klagevejledning Retsvirkninger I henhold til Lov om planlægning gælder følgende for kommuneplanen, når den er annonceret endelig vedtaget: 12. Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. dog 19 og 40. Stk. 2. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Stk. 3. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Klagevejledning Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Byrådets vedtagelse af lokalplaner, kommuneplaner og kommuneplantillæg påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er dog kun retlige spørgsmål som kan påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed eller rimelighed. Klage skal indgives skriftligt til Haderslev Kommune som e-post på mailadressen [email protected] og være modtaget af Kommunen inden 4 uger fra afgørelsen er annonceret. Haderslev Kommune videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Alle med retlig interesse samt visse foreninger og organisationer kan indgive klage. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klageren indbetaler et gebyr på 500 kr. Når Nævnet modtager den videresendte klage fra Kommunen, vil der blive sendt en opkrævning på gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder ikke behandlingen af klagen, før gebyret er betalt. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Hvis spørgsmål om planens lovlighed ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for annoncens offentliggørelse. 47

26 Gruppering af høringssvar Statslige, kirkelige myndigheder, kommuner m.v. 4 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej 55, 9800 Hjørring 9 Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K - Energinet.dk, Eldivisionen, Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia 22 Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle 24 Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø - herunder Miljøstyrelsen og Vejdirektoratets bemærkninger Overkommunale virksomheder 5 Energinet.dk Transmission Gas, Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia Organisationer, foreninger og netværk 6 Over Jerstal Borgerforening ved Bent Kloster, Granlyvej 2, Over Jerstal, 6500 Vojens 10 Friluftsrådet - Haderslev, Birkevej 5a, 6100 Haderslev 16 Sønderjysk Landboforening, Billundvej 3, 6500 Vojens 17 Initiativgruppen Helhedsplan Vojens, ved Marie Skødt, Jette Wiuff og Lars Kjærgaard 18 Haderslev Erhvervsråd, Lysbjergvej 6, Hammelev, 6500 Vojens 20 Danmarks Naturfredningsforening Haderslev, Højgaardsvej 9, 6500 Vojens 21 Dansk Cyklist Forbund Haderslev, Hjort Lorentzens vej 27a, 6100 Haderslev Privatpersoner 1 Tina og Jørgen Mortensen, Fjellumvej 6, Nustrup, 6500 Vojens 2, 3 Oluf Dall, Baldersvej 200, 6100 Haderslev 7 Erik Hansen, Fredstedvej 47, 6100 Haderslev 8 Poul Gunhard Nielsen, Erlevvej 38, 6100 Haderslev 11 Henrik Bonde Gravesen, Over Jerstalvej 46a, 6500 Vojens 12 Bent Jacobsen, Lapmejsevej 22, 6500 Vojens 13 Henny Knudsen 14 Rasmus Hejsel, Fredstedvej 31, 6100 Haderslev 15 Elisabeth Granlund 19 Henning Rauff, Frejsager 5, 6500 Vojens 23 Anne Sofie og Helge Bothmann, Fredstedvej 20, 6100 Haderslev 25 Karl Posselt, Skjoldsvænge 6, 6500 Vojens 26 Torben Skødt, Dyssebakken 157, 6500 Vojens 48

27 Notater fra debatmøder i høringsperiode Herunder gengives i notatform debatten på de 6 afholdte debatmøder i høringsperioden. Notaterne er ikke behandlet som høringssvar, indsigelser og bemærkninger til kommuneplanforslaget. Debatmøde i Gram Mødedato: Torsdag den 19. september kl Sted: Gram Fritidscenter Emne: Udvikling i Gram og omegn Arrangør: Gram Fokusgruppe v/ Egon Majlund (EM) Deltagere fra Byråd: (POL): Jens Chr. Gjesing (JCG) Karl Gunnar Gregersen (KGG) Søren Rishøj Jakobsen (SRJ) Thies Mathiasen (TM) Bent Iversen (BI) Signe Knappe (SK) Hans Peter Geil (HPG) Borgerdeltagelse: (BOR) Ca. 60 borgere EM Bød velkommen Administrationen Kort beskrivelse af kommuneplanens virkefelt samt mulighederne for indflydelse i høringsperioden. EM Ønske om en decentral kommuneplanlægning med større vægt på udviklingsstrategier for de 2 centerbyer udenfor Haderslev. Generelt ønske om større fokus på Grams placering med kortere afstand til Ribe/Vejen området end til Haderslev. Ønske om attraktive byggegrunde i Gram by i smukke naturomgivelser. Der er tomme byggegrunde i dag, men de er åbenbart ikke tilstrækkeligt attraktive. Ønske om byggegrunde for lavenergibyggeri uden tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. POL (JCG, BI, HPG, KGG) Der er hård konkurrence i alle byer som Gram. Byggegrunde gør det ikke i sig selv, men offentlig service eks. Kollektiv trafik er vigtig. Det lokale engagement er dog vigtigst. Der er 2 byggegrunde på Højmarken og 12 grunde på Tjørnebakken som ligger tæt på natur. Der kan også bygges lavenergibyggeri i Gram, hvorved kravet til kollektiv varmeforsyning bortfalder. En dårlig idé at udlægge nye boligområder, hvis der ikke er behov for det. Etablering af byggegrunde uden for byen og hvor der er beskyttelsesinteresser er vanskeligt med den gældende lovgivning. Hvis alle bygger i naturskønne omgivelser mistes naturoplevelsen vi skal vel ikke plastre hele naturen til med byggeri. BOR Ønsker attraktive grunde uanset der er tomme grunde i forvejen. Vi bor i naturen, men nu kommer der vindmøller. POL (JCG, SK) Vindmøllernes konsekvenser skal undersøges til bunds før vi giver tilladelse. Ministeren er rykket for undersøgelse. 49

28 Er der brug for 3 nye boligområder som EM foreslår? EM Mangler et attraktivt bymiljø med attraktive (opholds)pladser. POL (HPG, SRJ, BI, JCG) Haderslev by har ikke bedre vilkår end Gram, eks går træerne ud på Gravene ligesom i Gram. Træer er dyre hvis de skal plantes rigtigt. Men vi er opmærksomme på ønsket om træer i Gram. Der er pladser såvel i Haderslev, Vojens og Gram som ikke fungerer, men kom selv med konkrete forslag, så det ikke er os der bestemmer indretningen. Noget andet er de mange tomme butikker i Gram og Vojens, hvad gør vi ved dem? Gram bys gamle slotshuse har meget stor værdi, og meget større værdi end nogle træer. BOR Vi har en masse engagerede borgere i Gram. 60 nye lejeboliger på savværksgrunden er udlejet, så der er måske også brug for nye byggegrunde. Lad os sammen inspirere. POL (KGG, SK) Kom selv med forslag til udvikling af pladser. Ved møde med Borgerforum og den nye erhvervschef blev fremhævet de besøgende på slottet. Foreningsliv og handelsliv bør gå sammen om at udarbejde en masterplan om(/for?) Grams udvikling. EM Det 25 år gamle turistkort trænger til fornyelse med oplysning om alle områdets attraktioner. Der bør være campingmuligheder for en til to dages turister og i tæt tilknytning til byen. POL (JCG, KGG, BI) Turistoplysninger kan passende placeres ved slottet og Gram kan markedsføres som Sønderjyllands centrum. Eventuelt kan kortet etableres som interaktivt. Gram Borgerforening har iværksat en fornyelse af turistkortet. BOR En autocamperplads ville være godt ved en bytavle, idet autocamperfolket benytter alle byens tilbud. POL (KGG, HPG) Gode synspunkter om betydningen af en autocamperplads. Der kan måske etableres en midlertidig campingplads som ved Tønder festival. Ved at orientere sig på Visit Haderslev kan man finde en masse tilbud i Gram og omegn. Vigtigt at tænke i, hvordan I kan koble jer op på slottes energi og samtidig understøtte slottet. EM Flere af områdets campingpladser er interesseret i en satellitplads, men vi vil godt have de besøgende bliver lidt længere. BOR Et lysskilt som i Haderslev Hvad sker der i Haderslev kunne også være godt i Gram. EM Der mangler arbejdspladser. POL (TM, HPG) Først og fremmest vigtigt at facilitere eksisterende virksomheder. Der er også succeshistorier i Gram. Mulighed for at anvende tiloversblevne landbrugsbygninger. EM Der mangler cykelstier mellem Arnum og Tiset og mellem slottet og Gram Lergrav. Vester Linnetvej fra Slotsvej til Vester Linnet ønskes friholdt for tung trafik. 50

29 POL (BI, JCG) Cykelstier er meget dyre, koster fra 1 2 mio. kr. pr. kilometer. Det er altså ikke af uvilje, vi er nødt til at prioritere. Cykelsti fra Starup til Øsby prioriteres først. De ønskede cykelstier er ikke med i vores prioritering nu. BOR Vigtigt med sti mellem lergraven og slottet. EM Ønsker et motorikcenter ved Gram Fritidscenter. POL (KGG, BI, SK, TM) Vi støtter motorikcenteret. Der er p.t. påregnet 4 mio. kr. afsat i budget Der skal 1 mio. kr. til for ansøgning om yderligere midler fra Lokale og Anlægsfonden. Et sundhedscenter er medtaget i kommuneplanforslaget. Det er et godt projekt også forebyggelsesmæssigt. BOR Et problem at kommunen flytter alle sygeplejerskerne til Vojens nu, det giver stor afstand til eks. Arnum. POL (SRJ) Ingen af de 3 sundhedscentre har ens koncept. Debatmøde i Haderslev - Bispen Mødedato: Onsdag den 2. oktober kl Sted: Archelissalen (læsesalen), Bispen Emne: Energi, historiske bygninger og anlæg samt trafikal fremkommelighed Arrangør: Dansk Cyklistforbund (Henning Lausten HL), By og Land Haderslev Bygningsbevaringsforening (Helge C. Jacobsen HCJ), Haderslev Fjernvarme (Morten Hartmann MH) Deltagere fra Byråd: (POL): Jens Chr. Gjesing (JCG) Søren Rishøj Jakobsen (SRJ) Bent Iversen (BI) Hans Peter Geil (HPG) Allan Emiliussen (AE) Kresten Andersen (KE) Jan Christensen (JC) Borgerdeltagelse: (BOR) Ca. 40 borgere MH Bød velkommen Administrationen Kort beskrivelse af kommuneplanens virkefelt samt mulighederne for indflydelse i høringsperioden. Indlæg 1: HL, Dansk Cyklistforbund Gennemgik sit oplæg på baggrund af kommuneplanforslagets formuleringer særligt vedrørende sammenhæng, tilgængelighed, trafiksikkerhed, cyklisme med meget mere. HL understreger at der er behov for en skarp prioritering behovene er store og økonomien stram! Ifølge kommuneplanforslaget skorter det ikke på viljen, men nu ønskes der handlinger frem for alene ord. Der bør udarbejdes den cykelhandlingsplan, som har været nævnt i forskellige sammenhænge. Bymidterne har længe haft behov, så nu skal planer og gennemførelsen i gang. Havnens udvikling ændrer byens geografi, og det giver mulighed for at skabe bedre sammenhænge. De særlige kleinbane-strækninger giver muligheder for at etablere rekreative stier. Det er på mange måder god samfundsøkonomi i at satse på cyklisme. 51

30 POL (JCG, HPG, BI) Det er glædeligt at Dansk Cyklistforbund med sin involvering i Fremtidsværkstedet, også kan se sit engagement afspejlet i kommuneplanforslaget. Som følge af Haderslevreformen har det været nødvendigt at prioritere cykelstiplaner, og det måske på bekostning af kampagner m.m. der kan tænkes under en cykelhandlingsplan. Der er støre fokus på mulighederne i at koordinere de infrastrukturelle initiativer med Provas aktiviteter, således at når Provas skal i jorden søges det fx koordineret ift. øvrige vejarbejder. Der udtrykkes skepsis over for, hvorvidt tilladelse til at cykle i gågaderne uden for butikkernes åbningstid, øger oplevelsen af tryghed eller ej. BOR Gram bør hægtes på et sammenhængende stisystem fx bør der etableres sti fra Skrydstrup til Gram. BOR Nørregade bør forbedres ift. trafiksikkerhed oversigtsforhold for cyklister, bilister og gående er ikke tilstrækkelig. Indlæg 2: HCJ, By og Land I oplægget fremsætter foreningen ønske om følgende: SAVE-registrering i hele kommunen der forefindes kommuneatlas for gl. Haderslev, gl. Christiansfeld og delvis for gl. Vojens kommuner. Disse bør opdateres og udbygges. Her er væsentligt potentiale for frivilligt engagement. Udarbejdelse af en kommunal arkitektur- og bevaringspolitik kan medvirke til at styrke kommunen som kulturarvskommune. Foreningen bidrager gerne til opstart af arbejdet, og vil kunne tilbyde folkelig opbakning. Bæredygtig bygningsbevaring vi er kulturarvskommune, men hvorfor ikke udvikle os til at være en grøn kulturarvskommune? Der bør gennemføres pilot-/demonstrationsprojekter for øget videndeling. Sikring af bevaringsværdige kvarterer og landsbyer fx ved hjælp af bevarende lokalplaner. Revitalisering af Sønderbro, Lavgade og Nørregade omdan eksisterende, rømmede bygninger til andre funktioner og tænkt langsigtet. Forbindelse mellem byen og havnen udarbejd en masterplan for udvikling af forbindelsen, herunder indtænke cykel/trafikal sammenhæng. Parkerings- og trafikproblem i Haderslev indre by. POL (BI, JCG) Oplægget var inspirerende og oplysende. På baggrund af den eksisterende udvikling bør der særligt være fokus på at bymidterne lider under butikslukninger. Forbindelsen mellem Haderslev bymidte og havnen den nye bydel bør vægtes højt. BOR Frygter at flere bevaringsværdige bygninger rives ned, hvis ikke der gøres en indsats fx i form af SAVE-registreringer. Øget bevidsthed og viden om karakteristika kan inspirere og skabe ringe i vandet. BOR Renovering af det gl. Haderslev rådhus har også en afsmittende virkning på de omkringliggende gamle bygninger. Indlæg 3: MH, Haderslev Fjernvarme Med oplægget tilbyder fjernvarmeselskaberne at medvirke til at Haderslev Kommune får en grøn profil. Tilgangen er hvordan vi får mest værdi for de penge vi investerer i vores varme- og energiinfrastruktur. Fjernvarme er netop en infrastruktur, hvor det er muligt relativt hurtigt at omstille til anden energi- og varmekilde. POL (HPG, JCG, AE) 52

31 Kommunen er i gang der sker udfasning af fossile brændsler på anlægget i Marstrup, og der vil udarbejdes strategisk varmeplan. Den økonomiske garantistillelse fra kommunen viser kommunens velvillighed. Byrådet har netop vedtaget en ny energipolitik, som vel at mærke har fokus på kommunale bygninger og aktiviteter. I de nybyggede områder vil der være skærpede krav i overensstemmelse med BR2020. BOR Det kan være svært at gennemskue, hvornår fjernvarme udrulles lokalt og dermed time sine private varmeinvestering rigtigt. Generelt: BOR Hvordan ønsker kommunen at understøtte udviklingen i områdets landsbyer? POL (AE, JCG, HPG) Landsbyer er båret af ildsjæle. Kommunen har blandt andet med den såkaldte dialogmodel samarbejdet med lokalsamfund for at sikre fremtidig anvendelse af lokale lokaliteter. Byrådet beskriver hvilke betingelser der er for at bo i kommunens landsbyer borgerne bestemmer selv hvor de vil bo. I 2014 er der afsat 3,7 mio. til nedrivningspuljen, som kan medvirke til forskønnelse i landsbyer. Debatmøde på UC Syddanmark, Haderslev Mødedato: Onsdag den 9. oktober kl Sted: Bygning B, lokale B17, UC Syddanmark Emne: Haderslev som studieby - ungekultur og ungemiljøer Arrangør: UC Syddanmark (Jesper B. K. Skov JBKS) Deltagere fra Byråd: Jens Chr. Gjesing Bent Iversen Hans Peter Geil Allan Emiliussen Signe Knappe Jesper Andreasen Maria G. Damgaard Borgerdeltagelse: Ca. 30 studerende JBKS Bød velkommen og beskrev programmet for workshoppen/dialogen mellem politikere og studerende. Ved 4 borde drøfter politikere og studerende i fællesskab forskellige forhold ved Haderslev som studieby på baggrund af en række udsagn/spørgsmål, skrevet på forhånd. Politikerne skifter bord hvert 15. minut. Afslutningsvist har politikerne mulighed for at reflektere det drøftede og oplevede. Ved bordene blev noteret idéer til forskellige forbedrende tiltag, relateret til det overordnede emne: Bedre muligheder ved at arbejde frivilligt, herunder ift. at kunne påføre CV Etabler en arbejdsgruppe med deltagelse af studerende og lokale virksomheder Rabatordning for studerende Spørg virksomhederne hvilke kompetencer de har brug for Bedre og mere målrettet kommunikation til de (udenlandske) studerende fra kommunen Nedsætte en gruppe: Hvad er et godt studiejob? Bedre parkeringsfaciliteter ved UC Syddanmark i Haderslev Opdatering af kommunens hjemmeside: integrer en aktivitetskalender (sats ikke på Velkomstpakke (information omkring byen, kendskab til aktiviteter etc.) Facebook-side med aktiviteter i Haderslev (Haderslev-City) Promovér gratis parkeringspladser 53

32 Pas på, at SkateCity/Streetdome ikke sigter for snævert Erhvervsrådet skal på banen med henblik på studiejobs. Studiejobs: Der blev talt en del om muligheden for at få studiejob i Haderslev, og hvordan det måske kan løses. Det blev nævnt at Haderslev Erhvervsråd skal være en aktør tættere på de studerende, men at de studerende også skal være bevidste om, hvad de søger og hvad de kan tilbyde. Forslaget om at nedsætte en arbejdsgruppe, som kan beskrive og forklare hvad et studiejob er og hvordan det bedst mulig kan flettes sammen med studiet, blev foreslået. Et tættere samarbejde mellem kommunen og uddannelserne omkring praktikpladser og evt. studiejob (Samarbejdsaftale mellem Haderslev Kommune og UC Syddanmark). Aktiviteter: Sats på at udvikle en samlet portal, som kan skabe mere opmærksomhed omkring begivenheder og events i Haderslev Kommune. Facebook samt opdatering af nuværende løsninger blev foreslået. Kommunal annoncering på UC Syddanmarks intranet blev nævnt som en mulighed. Fra kommunen til de studerende: Forbedre kommunikationen mellem kommunen og de studerende, så det foregår på en mere direkte måde end tidligere. Internationale/tilflyttende studerende: En bedre velkomst fra byen end den nuværende løsning, så de studerende hurtigere kan føle sig hjemme. Etabler et ambassadørkorps, som kan hjælpe de studerende rundt i byen og hjælpe med viden omkring muligheder, begivenheder osv. Udsagn/spørgsmål, anvendt til debat på mødet: PENGE - Internationale studerende kan ikke få fritidsjob i området, selvom de taler dansk. Nogle internationale studerende ser sig nødsaget til at tage hjem igen, da de ikke har råd til at fuldføre deres uddannelse. FRITID - Vi bliver ikke informeret om begivenheder, når der endelig sker noget. Så længe man ikke kender tilbuddene i byen, kan man ikke deltage. FRITID - Studerende mødes kun i sammenhænge, hvor der er alkohol. Hvis man ikke ønsker at drikke hele tiden, er så mulighederne få. FRITID Skatecity - Hvad er det, hvad er fremtidsplanerne? FRITID Meget sport, ingen musik? ERHVERVSLIV - Minimalt samarbejde mellem de studerende og erhvervslivet. Afstanden mellem erhvervslivet og den studerende er meget stor, og overgangen kan blive svær. ERHVERVSLIV - Det lokale erhvervsliv kender ikke professionsbachelorerne fra Haderslev. Det kan gøre det svært for færdiguddannede at få arbejde i området. FRITID - En hjemmeside som fortæller hvad der sker i byen. Hjemmesiden giver ikke nok information, og anvendes kun af få. Så længe man ikke kender tilbuddene i byen, kan man ikke deltage. FRITID 54

33 Der sker ikke en pind i Haderslev Så længe man ikke kender tilbuddene i byen, kan man ikke deltage. UDDANNELSE - Folk flytter fra byen når de er færdige med deres uddannelser. Haderslev Kommune mister god arbejdskraft til andre kommuner. UDDANNELSE - Studerende lider af stress og depression under ophold. Nogle kan have svært ved at fuldføre deres uddannelse, og man kan miste god arbejdskraft. PENGE - Der er omkring 4000 personer i Haderslev med studiekort, men ingen rigtige tilbud. (Gymnasium, Handelsskole, EUC, VUC, UC Syddanmark) UDDANNELSE Haderslev Ungeråd? (Haderslev Uddannelsesråd, marts Ingen studerende) De studerende burde kende mere til miljøet end uddannelseslederne. UDDANNELSE Partnerskabsaftale mellem UC Syddanmark og Haderslev Kommune - hvad får vi ud af det? UDDANNELSE - Personer på ungdomsuddannelser kender ikke til de videregående uddannelsesmuligheder i byen. Personer fra ungdomsuddannelserne søger mod Århus/København selvom vi måske kan tilbyde lignende uddannelse i Kommunen. Debatmøde hos Sønderjysk Landboforening, Vojens Mødedato: Torsdag den 10. oktober kl Sted: Kantinen, Sønderjysk Landboforening (SLF), Vojens Emne: Kommune og landbrug i aktivt samspil Arrangør: Sønderjysk Landboforening (direktør Per Grønbæk PG og formand Christian Lund CL) Deltagere fra Byråd: Jens Chr. Gjesing (JCG) August Kragh Hans Peter Geil Kresten Andersen Jan Christensen Uwe Jessen Holger Mikkelsen Borgerdeltagelse: (BOR) Ca. 80 personer, medlemmer og øvrige med tilknytning til erhvervet CL, SLF Bød velkommen Administration, Haderslev Kommune Kort beskrivelse af kommuneplanens virkefelt samt mulighederne for indflydelse i høringsperioden. PG, SLF Oplægget beskrev landbrugserhvervets betydning og muligheder, dels i en (inter)national sammenhæng, dels i en kommunal sammenhæng. Danmark kan forsat skabe vækst hvis vi understøtter animalsk produktion. Danmark er kendetegnet ved klimavenlig landbrugsproduktion, og væksten bør derfor foregå her. 55

34 JCG, Haderslev Kommune I sit oplæg anerkendte borgmesteren landbrugserhvervets rolle, historisk og aktuelt som del af den næststørste sektor ( Fødevare ) i kommunen. Det blev udtrykt at kommuneplanen er udtryk for en respekt for forvaltning af vores fælles natur og landskab, også med mulighed for fremtidig landbrugsproduktion. Administration, Haderslev Kommune Kommuneplanens 3 landbrugstemaer, særligt værdifulde landbrugsområder, store husdyrbrug og fælles biogasanlæg, blev præsenteret nærmere. I forlængelse af oplæggene blev der stillet opklarende spørgsmål. Her var der særlig interesse for, hvorvidt landbruget kan udvide på eksisterende ejendomme. I den sammen hæng blev det understreget at landbruget stadig vil have mulighed for at udvide med indhentet miljøgodkendelse. Udpegning af områder til lokalisering af store husdyrbrug er til landbrug med over 500 dyreenheder, og med en virksomhedsstruktur som ikke er udbredt i dag. Efter pausen blev gennemført egentlig valgdebat. Debatmøde i Simmersted Mødedato: Tirsdag den 22. oktober kl Sted: Multihuset, Simmersted Emne: Det attraktive land- og øliv Arrangør: Landsbyforeningen Maugstrup-Simmersted og Omegn (ved Gitte J. Borst - GJB) samt Aarø Beboerforening Deltagere fra Byråd: (POL): Jens Chr. Gjesing (JCG) Karl Gunnar Gregersen (KGG) Søren Rishøj Jakobsen (SRJ) Thies Mathiasen (TM) Holger Mikkelsen (HM) Kresten P. Andersen (KPE) Jan W. Christensen (JWC) Uwe Jessen (UJ) Borgerdeltagelse: (BOR) Ca. 70 borgere GJB Bød velkommen Ordstyrer Præsenterer aftenens program. Administrationen Kort beskrivelse af kommuneplanens virkefelt samt mulighederne for indflydelse i høringsperioden. Svend Aage Hansen, Aarø Præsenterede arbejder og budskaber ift. øbeboernes tanker og ønsker om udviklingen på og fremtiden for øen. Har fx udarbejdet en visions- og udviklingsplan i Baggrunden var et stort ønske om at ændre fokus fra de negative historier til fokus på historier om de positive udviklinger. Her er mange gode historier bl.a. i relation til turisme og markedsføring/omtale. Med afsæt i kommuneplanforslaget ønskes at fastholde det gode samarbejde bl.a. gennem Ø-kontaktudvalget, at have fokus på en god færgedrift samt fortsat udvikling af øen. Konkret ønskes forbedrede muligheder for etablering og udvikling af erhverv, indsatser ift. at tiltrække flere fastboende, og gerne børnefamilier. Desuden ønskes en fortsat udvikling inden for turisme og oplevelsesøkonomi, bl.a. med afsæt i øens natur. 56

35 Efter oplæg fra Aarø, opfordrer ordstyrer byrådsmedlemmerne til at reflektere på, hvad de opfatter som det gode liv på landet, herunder også Aarø. POL (JCG, UJ, SRJ, JWC, KGG, KA, TM, HM) Det gode liv er langt hen ad vejen en individuel vurdering. Kommunens forpligtelser består i at skabe nogle rammer, der sikrer adgang til en række forskellige services, herunder børnepasning, skolegang, busforbindelser og ældrepleje. Kommunens fokus er på rammerne og betingelserne for at bosætte sig i forskellige områder af kommunens geografi. På landet er service og udbud ikke nødvendigvis den samme, og inden for samme nærhed, som i byen. Her er ildsjæle og engagement medvirkende til at skabe landsbyernes og de små lokalsamfunds liv og variation. Fællesskabet og det gode naboskab er af væsentlig betydning. BOR Det er også kommunens opgave at sikre velstand og trivsel på landet. Den kollektive trafikbetjening af landet bør være andet end skolebusser. Hvilke overvejelser har byrådet fremover om at følge op på landdistriktsinitiativer, herunder de udarbejdede udviklingsplaner? Ønsker at der etableres et forum/et netværk, bl.a. med kommunal tværgående, administrativ gruppe, som sikrer og koordinerer den kommunale sagsbehandling. POL (JCG, UJ, SRJ, HM) Hvad angår kollektiv trafikbetjening kan der være inspiration at hente andre steder kommunen har dog begrænset indflydelse på de regionale busruter. Nye byggegrunde på landet er underlagt særlige betingelser, hvor byrådet aktuelt udfordrer regelsæt og praksis. Anerkender at det er nødvendigt med en kontinuerlig dialog omkring udviklingsønsker og rammebetingelser for livet i kommunens forskellige områder. BOR Hvad agter kommunen at gøre ift. at sikre signal til mobiltelefon i landområder? I Maugstrup- Simmersted og Omegn ønskes langt bedre mobildækning. På Aarø ønskes bedre bredbåndsdækning. POL (UJ, JCG) Kommunen har begrænset indflydelse på mobildækning bl.a. fordi det bestemmes af markedskræfter. Hvad angår bredbåndsdækning kan det være en betragtelig udgift for det offentlige. Der er aktuelt en generel udvikling, hvor kommunikations- og forsyningsvirksomheder udbygger i de områder, hvor de kan tjene penge, mens øvrige områder så må overlades til evt. offentlige investeringer. Vi vil gerne presse på over for operatørerne, hvor det er muligt. BOR Det opleves at der er væsentlige investeringer i anlæg, infrastruktur, beplantning og vedligehold i byerne, mens landdistrikter fx selv må varetage beplantning og vedligehold af træer. Der ønskes cyklesti mellem Simmersted og Sommersted. POL (JCG, SRJ, UJ) Det kan være svært at afgøre hvordan fordeling af investeringer i henholdsvis byer og landdistrikt er. Fx kan investeringer i sport- og kulturanlæg have en betydning der rækker ud over den konkrete lokalitet/byen. Hvad angår anlæg af cykelstier, tages der hensyn til sikring af sikre skoleveje. Her må nødvendigvis være en skarp prioritering. BOR Ønsker sig et sekretariat for ildsjæle, som bl.a. skal guide ildsjæle og arrangører ift. at gennemføre initiativer. POL (KGG, JCG) Kommunen gør forskellige tiltag i den sammenhæng, fx bør fremhæves den nye portal til at søge diverse tilladelser i forbindelse med afvikling af arrangementer og events. BOR Erhvervsudvikling på landet er også landbrug. Hvilke initiativer er her? 57

36 POL (JCG) Beskriver at kommuneplanen indeholder udpegninger af områder til store husdyrbrug og særligt værdifulde landbrugsområder, hvor landbrugets interesser er sikret væsentligt. Desuden er der gode muligheder for ændret anvendelse af nedlagte landbrugsejendomme. Debatmøde i Vojens Mødedato: Torsdag den 24. oktober kl Sted: Konferencen SE Arenaen, Vojens Emne: Byudvikling i Vojens Arrangør: Initiativgruppen Helhedsplan Vojens (ved Marie Skødt - MSk) Deltagere fra Byråd: (POL): Jens Chr. Gjesing (JCG) Maria Damgaard (MD) Jan W. Christensen (JWC) Hans Peter Geil (HPG) Thies Mathiasen (TM) Signe Knappe (SK) Bent Iversen (BI) Finn Lykkeskov (FL) Bent K. Andersen (BKA) Allan Emiliussen (AE) Borgerdeltagelse: (BOR) Ca. 150 borgere Mads Sandemann, ordstyrer Bød velkommen og præsenterede aftenens program. Administrationen Kort beskrivelse af kommuneplanens virkefelt samt mulighederne for indflydelse i høringsperioden. MSk Præsenterede Initiativgruppen Helhedsplan Vojens arbejde, foreløbige resultater og baggrund for mødets tilblivelse. Stig Aas, Nybolig Vojens Præsenterede oplæg som blandt andet beskrev seneste års udvikling i ejendomsmarkedet og hvilke efterspørgsler der er i forhold til at bo i Vojens. Eksempelvis var 65 pct. af hussalgene i Vojens i 2004 til tilflyttere med postnummer uden for 6500 Vojens, mens tallet nu er 5 pct. I 2004 blev der solgt 202 boliger og liggetiden var under en måned, mens der det seneste år er solgt 62 boliger, og nu er liggetiden omkring 495 dage. Den gennemsnitlige salgspris er kr. lavere i Vojens sammenlignet med Haderslev. Teis Melcher, Vojens Håndbold Forening Beskrev i sit oplæg idrættens og foreningslivets betydning for Vojens. Understregede at idrætsfaciliteternes kapacitet, tilstand og evt. halleje er afgørende for idrætslivet. Vojens har gode faciliteter blandt andet med Isarenaen, hallerne, svømmehal og omgivende arealer. Idrætslivet kan bidrage til lokal vækst, blandt andet ved afvikling af arrangementer og stævner. Det nødvendiggør dog fortsat udbygning af rammerne. Rikke Martinussen, Tegnestuen Mejeriet Haderslev Gennemgik sin personlige og faglige opfattelse af Vojens i forhold til nøgleordene arbejdspladser, byliv, trafik, handel, bo, rekreation, sport, kultur og uddannelse. Vojens er belastet af at være splittet i flere dele, hvilket er problematisk fx i forhold til handelslivet og handelsoplevelsen. Byen består af en langstrakt bykerne, og flere afgrænsede boligområder, som på forskellig vis er afsondrede af veje og togbanen. Bilen dominerer bybilledet, hvilket problematisk i forhold til at vi elsker at være en del af bylivet, bestående af mennesker. Rådhuscentret er grønt, men det lukker sig om 58

37 sig selv. Tomme butikslokaler og bygninger giver oplevelse af en by i forfald. Skab nye aktiviteter i tomme bygninger, riv dem ned eller tilbagefør til de villaer, som butikker engang var. Vojens har meget at byde på hvad angår grønne og rekreative områder, men stiforbindelser skal synliggøres og udbygges. Efter oplæggene fremsatte salen en række udsagn, forslag og idéer til forbedringstiltag for Vojens by. Dette omfattede blandt andet: Byens udvikling bør sigte efter at etablere en bydel med sport (og skole), en bydel med handel (mod vest og kundevenlig), og en bydel med kultur (fx kan Brdr. Gram bygninger udvikles) Hvad er byens centrum? Der bør satses på erhvervsliv, iværksætterby med netværk (inspiration fra Udvikling Vejen og OPUS) Der bør nedsættes 17, stk. 4-udvalg til udviklingssamarbejde mellem kommune og lokale aktører Der bør udarbejdes en masterplan for Vojens Der bør tænkes i ude- og indefaciliteter legeaktiviteter i tidligere Netto, Rema, Brdr. Gram bygninger Der bør satses på midtbyen, æstetik, børneområde, museums- og kulturområde Der bør formuleres en vision for halområdet om 20 år, herunder indtænkes anvendelse af Trekant-grunden - tidligere planer om varmtvandsbassin skal genoptages (inspiration fra Vejen og Skærbæk) Der bør satses på foreninger og forretninger/erhverv Holiday on Ice, motorsport/speedway, husk at støtte det lokale butiksliv! Biograf som Nicolai i Kolding plads til besøgende Bevar Høtte på Cirkuspladsen! Flere legepladser i byen, benyt området ved Fuglesøen og gør det endnu mere attraktivt Skab grønne forbindelser på tværs af byen Banegårdspladsen er velkomsten til byen for mange den har behov for forskønnelse (inspiration Wittenberg) Find en permanent placering af Gram-stenen, som for nuværende er placeret på banegårdspladsen Afslutningsvist opfordrede initiativgruppen flere til at engagere sig i byens udvikling og stå sammen. 59

38 Debat på kommunens Facebook-side Herunder er gengivet indlæg på kommunens facebook-væg ( haderslevkommune), relateret til kommuneplanforslaget i høring, og med tilhørende kommentarer. Debatindlæggene har alene status af debatindlæg, og behandles ikke som høringssvar, indsigelser og bemærkninger til kommuneplanforslaget. 60