CIRKLEN INDSKOLING TEMA: MÅLGRUPPE: Introduktion Temakassen Cirklen henvender sig til børn i indskolingen. Og dette materiale er en vejledning

Transkript

1 Introduktion Temakassen Cirklen henvender sig til børn i indskolingen. Og dette materiale er en vejledning til læreren i at tilrettelægge et undervisningsforløb både før og efter KUNSTENs 3-timers besøg. KUNSTENs mobile undervisningstilbud, hvad er det? KUNSTEN tilbyder at komme ud på alle folkeskoler i Aalborg Kommune. Vi medbringer originale kunstværker og KUNSTENs team. Undervisningsmaterialet er udarbejdet af lærere målrettet til lærere i samarbejde med KUNSTEN. Materialet tilgodeser de nye fælles mål i indskolingen i fagene: dansk, matematik, natur og teknik, billedkunst og idræt. Se de fælles mål for undervisningen bagerst i materialet. Målsætningen er at vise, at billedkunst kan bruges i mange forskellige fag. Som lærer behøver man ikke vide en masse om kunst i forvejen. På det 3-timers besøg guider KUNSTENs team lærer og elever igennem workshoppen. Skoletube KUNSTEN har sin egen kanal på Skoletube: KUNSTEN DK. I kanalen: Øvelser til temaet Cirklen findes videoer af øvelserne her i undervisningsmaterialet, som giver en hurtig introduktion til, hvordan ideerne kan føres ud i praksis. Del gerne de billeder og videoer, I laver i forbindelse med aktiviteterne med os enten ved at uploade dem i de tilhørende kanaler eller ved at sende et link til KUNSTENs kanal på Skoletube. Info til underviseren Cirklen er et oplagt tema i fagene dansk, matematik, natur og teknik, billedkunst og idræt. Se fælles mål nederst i materialet. Kast en sten i en rolig sø eller se på en træstub. Se dig omkring, og du vil opdage masser af cirkler. En cirkel er flad, den har to dimensioner længde og bredde. Trækkes den op til en søjle, er det en cylinder. Snur en mønt, og du har en kugle med længde, bredde og tykkelse. Appelsin, planet, sæbebobler ja, fortsæt selv den uendelige række af cirkler. 1 Hvorfor arbejde før og efter KUNSTEN kommer på besøg? For at få et optimalt udbytte af KUNSTENs 3-timers besøg, opfordres underviseren til at planlægge et før og efter undervisningsforløb. Et før- og efterforløb vil kvalificere besøget, hvor det er planen at inddrage eleverne i en dialogbaseret undervisning. Det er derfor vigtigt, at der inden da er skabt en vis forforståelse og nysgerrighed hos eleverne. Forslagene skal opfattes som en palet af muligheder, så vælg de ideer, som passer til din klasse. Det begynder med børn og unge Det mobile undervisningstilbud byder på kunst og kulturformidling til indskolingen, som giver anledning til refleksion og fordybelse samt bl.a. tilgodeser bevægelse i undervisningen, understøttende undervisning og tværfaglighed. Alle børn, også dem der ellers ikke kommer på museum, skal have mulighed for at møde kunst og kultur. Det er hovedformålet med kulturminister Marianne Jelveds børne- og ungestrategi: Det begynder med børn og unge. Kulturministerens Børne- og ungestrategi vil sørge for, at henholdsvis børn, skolebørn og unge kommer i kontakt med de lokale kulturtilbud. Målet er, at børn og unge oplever og bruger kunsten og kulturen som en naturlig del af deres dagligdag. 1 Catherine Sheldrick Ross: Cirkler figurer i matematik, fysik og i naturen, Throup 1993

2 FØR KUNSTEN KOMMER PÅ BESØG IDÉER TIL UNDERVISNING TIDSFORBRUG MED ELEVER: 2-4 LEKTIONER. FORBEREDELSESTID FOR UNDERVISER: CA. 1 TIME. Materialer Plads til at eleverne kan danne cirkler og bevæge sig, projektor, ipads eller mobiltelefoner, bukseelastikker, papir, sakse, ærteposer, snor, kridt, hulahopringe, sæk m. diverse runde genstande. Aktiviteter For eleverne i indskolingen er formålet at give en introduktion til kunsten som en udtryksform. Her bruger vi kunstværkerne som grundlag for en sanselig tilgang. En kunstner benytter sig af forskellige materialer og virkemidler, som taler til vores sanser og følelser, og ved hjælp af øvelserne skal eleverne sætte ord, skrift og kropslige udtryk på deres oplevelser. Begynd med en sansning Lyt til musikken Solsikkesangen. Se videoklip: Cirklen 1. Syng med og snur så hurtigt du kan rundt på stedet, at du laver en cirkel. Indkredsning af temaet Cirklen Associationsleg: rund som en badebold, snebold, urtepotte, rundkørsel, vandbrønd, kop, bolle osv. Se videoklip: Cirklen 2. Gå på jagt efter cirkler på skolen med ipads. Lav en lille cirkelfilm, og upload den i KUNSTENs kanal: Cirkelfilm på Skoletube. Samtale med eleverne om cirkler, cylindre og kugler, som de kender fra deres eget liv. Fortæl om og vis billeder af korncirkler, Stonehenge, Palmanova, solur samt yin og yang. (Søg fx på Google eller Flickr). Find en film på Youtube, hvor Sufier danser og se den sammen på klassen. Øvelser Kimsleg: eleverne har bind for øjnene, mens de sender runde genstande rundt. Se videoklip: Cirklen 3. Dan cirkler: tag kammeraterne i hænderne og dan en cirkel eller to. Gå samme vej, rundt om og modsat hinanden og ind mod midten. Sæt jer til sidst på hinanden. Se videoklip: Cirklen 4. Cirkelleg med elastik. Se videoklip: Cirklen 5. Tegn cirkler i skolegården med snor og kridt. Saml klassen på, i og uden for cirklen. Se videoklip: Cirklen 6. Leg cirkeltagfat med hulahopringe. Se videoklip: Cirklen 7. Punktsymmetri: klip en cirkel i papir og fold den på midten fire steder. Det er lige meget, hvor du folder, de to halvdele vil altid dække hinanden. Spejlingsøvelse i symmetri over en spejlingsakse: klip en dukkefigur og fold den på langs. Dukken vil være symmetrisk. Fold den dernæst på tværs, nu passer de to dele ikke sammen. Se videoklip: Cirklen 8. 2

3 ARBEJD MED KUNSTVÆRKERNE EGILL JACOBSEN: OBJEKT I RØDT, 1941 Baggrundsviden til kunstneren og kunstværket: Egill Jacobsen ( ) er kendt som maskemaler, og han er blevet kaldt maskens mester. Inspirationen til maskemaleriet kom fra en rejse til Paris i 1930 erne. Her mødte han Picasso, og han tilsluttede sig en tidstypisk interesse ligesom sine kolleger i kunstnergrupperne Linien, Høstudstillingen og CoBrA for at lade sig inspirere af afrikansk kunst og masker. Psykoanalysen fik også stor betydning for hans billeder. Den vakte hans interesse for det menneskelige sinds underbevidsthed og fantasien. Inspirationen brugte han til at udvikle et spontant og udtryksfuldt formsprog. Jacobsens motivverden er genkendelig; den er bygget op omkring masken, hvis enkle opbygning blev udgangspunktet for farverige malerier præget af en lyrisk stemning. Maleri, hvad er et det? Traditionelt set er et maleri olie på lærred, hvorpå et motiv udfolder sig, hvilket er defineret inden for en ramme. Maleriets historie går langt tilbage og er fuld af forandringer. Indtil begyndelsen af 1900-tallet bestod maleriet overvejende af motiver, der forestillede noget genkendeligt, såkaldte genremotiver. Det var fx religiøse, historiske, politiske og mytologiske scener, samt scener fra dagliglivet og portrætter tallet er blevet kaldt det mest eksperimentelle århundrede i kunstens historie, og her gennemgår maleriet store udviklinger. Her opstod der mange stilarter, skoler og bevægelser med fokus på mere abstrakte og konceptuelle ideer. Gå på opdagelse i Egill Jacobsens maleri Objekt i rødt samt andre af hans maskebilleder. Præsenter farvecirklen. (Søg fx på Google). Hvad er masker og ansigtsudtryk? Eleverne sidder i en cirkel, og sender ansigtsudtryk videre til hinanden. Se videoklip: Cirklen 9. Se på farver, spejlinger og følelser i maleriet hvad kommer eleverne til at tænke på? Læs mere om Egill Jacobsen her:

4 ARBEJD MED KUNSTVÆRKERNE ROBERT JACOBSEN: THOR, 1954 Baggrundsviden til kunstneren og kunstværket: Robert Jacobsen ( ) var selvlært kunstner. Han startede med at lave skulpturer i træ i 1930 erne. Senere huggede han fantasifulde fabeldyr i sten. Derefter begyndte han at arbejde med at konstruere skulpturer ud af sammensvejsede jerndele. Her interesserede han sig særligt for forholdet mellem form og rum. I nogle af skulpturerne malede han jernet mat sort, så de mistede deres stoflighed og fik en anonym karakter. Disse sortmalede skulpturer er blevet kaldt tegninger i jern. Værket Thor hører til Jacobsens serie af sortmalede jernskulpturer. Dette udtryk fandt han, da han i 1947 sammen med Richard Mortensen flyttede til Paris. Her fandt de sammen om den konkret abstrakte kunst, der tager udgangspunkt i farver, former og linjer. Konkret kunst er sammensat af enkle former med strukturer, som giver sig til udtryk i en opbygning af linjer og farver. Den konkrete skulptur handler om formen i sig selv, den har en konkret fremtrædelse. Skulpturen er stramt komponeret og fremstår enkel og elegant, men går samtidig i dialog med rummet omkring den, da man som beskuer må bevæge sig rundt om værket for at se det til fulde. Efter at have arbejdet med disse skulpturer for en periode gav Jacobsen sin fantasi frit løb i de såkaldte dukker. Det var små menneskelignende figurer af skrot og kasserede metaldele. Disse skulpturer var meget inspireret af bl.a. afrikansk kunst, som han selv samlede på. Han vendte dog hurtigt tilbage til jernet og det rene og klare formsprog, hvor det universelle udtryk er i fokus. Skulptur, hvad er et det? Skulpturen er tredimensionel, vi kan gå rundt om den, og den har en fysisk tilstedeværelse, der relaterer sig til vores krop. Skulpturen er til stede, og deler rum med beskueren. De fleste skulpturer har et virkefelt, som kan minde om, når man står foran et andet menneske. En skulptur kan være lavet i mange forskellige materialer. Skulpturer er som tegninger i rummet, og i skulpturer kan man arbejde med begreberne: form, mellemrum og rum. Gå på opdagelse i Robert Jacobsens skulptur Thor Hvor kommer jern fra? Og hvor bruger man det ellers? (Søg fx på Google). Lav skulpturer af f.eks. ispinde. Brug en limpistol til at lime dem sammen. Prøv at mal dem sorte. Skab skulpturer med kroppen i grupper. Arbejd med farvekoordinering af det tøj I har på og/eller med effekter af lys og skygge i kropsskulpturerne og tag billeder med ipads eller mobiler. Se videoklip: Mysterier 5. Upload Jeres billeder på Skoletube og del dem med KUNSTEN DK. Læs mere om Robert Jacobsen her:

5 BESØGET KUNSTEN KOMMER UD PÅ DIN SKOLE Når eleverne arbejder i de 3 timer sættes der fokus på den kreative proces. Der skabes rum for at eksperimentere, opfinde, lege, stille spørgsmål og forundres. Eleverne får mulighed for at bruge deres opfindsomhed og fantasi, og får et indblik i kunstens tankeunivers. De kompetencer, der udvikles gennem leg og kreative processer, er utrolig vigtige for børns udvikling. Det skærper sanserne og åbner op for evnen til at reflektere. Se retningslinjer på: for nærmere instrukser vedr. den praktiske forberedelse af besøget. Vi vil gerne opfordre dig som lærer til at understøtte dette: Din rolle er at være observerende og praktisk assistent. Vær nysgerrig og åben sammen med børnene.s Hjælp de børn der har særlige behov og giv, om du skønner det nødvendigt, kunstneren forhåndsviden herom. Forbered børnene positivt hjemmefra på det, de skal deltage i. EFTER KUNSTENS BESØG IDEER TIL UNDERVISNING TIDSFORBRUG MED ELEVER: 2-4 LEKTIONER. FORBEREDELSESTID FOR UNDERVISER: CA. 1 TIME. Materialer lyskilde, papir, sakse, limstifter, ispinde, limpistoler, ipads eller mobiltelefoner, en stige eller højt bord. 5

6 ARBEJD MED KUNSTVÆRKERNE POUL GERNES: 9 FORSKELLIGE CIRKLER PÅ 9 KVADRATER, Baggrundsviden til kunstneren og kunstværket: Poul Gernes ( ) var uddannet litograf og arbejdede både som maler, billedhugger og aktionskunstner i Den Eksperimentelle Kunstskole. Skolen skulle være et alternativ til Kunstakademiet i København. Undervisningsformen var eksperimenterende og kollektiv, og kunsten samfundsbevidst. Gernes varetog undervisningen på skolen. Her var man fælles om at lave kunstværkerne, man lavede ikke kunst for sin egen skyld, men for samfundets. Gernes begyndte i slutningen af 1940 erne at arbejde med et abstrakt og geometrisk billedsprog. Dette udviklede han i løbet af 1950 erne og 1960 erne mod en dekorativ stil, ofte udført som serier med enkle geometriske former og tegn, som fx skydeskiver som kun varieres ved hjælp af farvernes rækkefølge, og ringenes bredde og signalflag med deres klare former og ganske få farver. Gernes værker er enkle, men kraftfulde. Han ønskede at påvirke og forandre samfundet gennem kunsten. Han mente, at farver skal være klare og stærke, og former skal være klare symboler, der kan genkendes. Han mente, at disse klare former og farver kunne forbedre menneskers livskvalitet. Gernes arbejdede også med udsmykningsopgaver, farvesætning og dekoration af bygninger og interiører bl.a. Palads Biografen i København og Københavns Amts Sygehus i Herlev. Gå på opdagelse i Poul Gernes 9 forskellige cirkler på 9 kvadrater Associationsleg med kontraster: rund og firkantet, foran og bagved, let og tung, mørk og lys, åben og lukket, grimt og smukt, svævende og stående. Sid i en rundkreds med underviseren i midten. Benyt ærteposen som talestok. Se videoklip: Mysterier 6. Klip værket ud. Find billedet her: og sammensæt delene på nye måder f.eks. på en lang række eller som en søjle. Skriveøvelse: tag udgangspunkt i værket af Poul Gernes. Før så jeg en cirkel nu ser jeg et hoved. Før så jeg en cirkel nu ser jeg en blomme. Før så jeg en cirkel nu ser jeg en måne. Se videoklip: Mysterier 7. Lær farverne på engelsk også okker, hudfarvet, aubergine. (Søg fx på Google) Læs mere om og se mere af Poul Gernes her:

7 FÆLLES MÅL FOR KLASSE Billedkunst fælles mål efter 2. klassetrin: Eleven kan: Beskrive et værks indhold og historie Eleven har: kendskab til forskellige medier og enkelte arkitektur- og designudtryk Dansk fælles mål efter 2. klassetrin: Eleverne kan: Tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale omkring tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende kendskab til faglige begreber Matematik fælles mål efter 3. klassetrin: Eleven kan: Opdage sammenhænge mellem plane og enkle rumlige figurer Bygge og tegne plane og rumlige figurer Sammenligne enkle geometriske figurers omkreds og areal Beskrive og fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri Nat/Tek fælles mål efter 2. klassetrin: Eleven kan: Undersøge lyd, lys og skygge Eleven har: Viden om organismers opbygning Kilder: - Olga Dysthe: Dialogbaseret undervisning Kunstmuseet som læringsrum, unge pædagoger, Anker Tiedemann: Forstyr ikke mine cirkler matematik for talfreaks, Danmarks matematiklærerforenings forlag, Kulturministeriet: Strategi for skolebørns møde med kunst og kultur 2014: servicemenu/publikationer/2014/strategi-for-skoleboerns-moede-med-kunst-og-kultur/ - Bennyé D. Austring & Merete Sørensen: Æstetik og læring, grundbog om æstetiske læreprocesser, Hans Reitzel, 2006 KUNSTEN MUSEUM OF MODERN ART AALBORG KUNSTEN.DK MIDLERTIDIG ADRESSE AALBORG BANEGÅRD J. F. KENNEDYS PLADS AALBORG TLF PROJEKTET ER STØTTET AF