Faglige og personlige kompetencers betydning for uddannelse og erhverv
|
|
- Rune Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faglige og personlige kompetencers betydning for uddannelse og erhverv Karl Fritjof Krassel CSER afslutningskonference DPU, Aarhus Universitet 9. februar 2016
2 Introduktion 95-procent-målsætningen har været central i skiftende regeringers uddannelsespolitik de seneste år Øget efterspørgsel efter viden om indsatser og deres effekter Kvantitativ uddannelsesforskning har nydt godt af denne efterspørgsel Selve grundlaget for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Der har været og er stadig stor fokus på faglighed (PISA-undersøgelser, de nationale test mv.) Et ensidigt faglig fokus er dog ikke hele historien Folkeskolereformen har fx som særskilt formål at øge elevernes trivsel (den nationale trivselsmåling) 2 / 15
3 Introduktion Fra folkeskolens formålsparagraf: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere [...] Kundskaber og færdigheder dækker over mere end blot elevernes evner i de forskellige fag... Men det betyder ikke, at det ikke kan kvantificeres! 3 / 15
4 Introduktion Jeg vil præsentere tre studier: 1. Fra grundskole til ungdomsuddannelse: En register- og surveyanalyse af LP-modellens elever (sammen med Niels Egelund og Thomas Nordahl) 2. Completion of upper secondary education: The roles of cognitive and noncognitive skills 3. Childhood and Early Labor Market Life: Cognitive and Non-cognitive Skills and Their Return to Labor Market Outcomes (sammen med Kenneth Lykke Sørensen) 4 / 15
5 Studie 1: LP-data og påbegyndelse af ungdomsuddannelse Anvender omfattende surveydata fra LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) til at belyse determinanter for Skolefaglige præstationer Påbegyndelse af ungdomsuddannelse Data indeholder oplysninger om Elevernes trivsel, adfærd, relationer til lærere og elever, opfattelse af undervisningsmiljøet, selvkontrol og selvopfattelse Elevernes lærervurderede sociale kompetencer Tilknyttede registerdata 5 / 15
6 Studie 1: LP-data og påbegyndelse af ungdomsuddannelse Ideen bag LP-modellen (ultra kort) Fokus på den sorte boks: Læringsmiljøet Tidlig indsats og skarp adskillelse mellem analysedelen og strategi- og handledelen Lærerne er væsentlige aktører 6 / 15
7 Studie 1: LP-data og påbegyndelse af ungdomsuddannelse Resultater: Trivsel og struktur i undervisningen spiller positivt ind på elevernes eksamensresultater Gode karakterer, høj trivsel og god selvopfattelse motiverer de unge til at vælge gymnasiale ungdomsuddannelser De lærervurderede sociale kompetencer er gode determinanter for eksamensresultater men ikke påbegyndelse af ungdomsuddannelse Rapportens resultater peger på Lærerne er vigtige informanter om eleverne Dette understøtter indirekte tankegangen bag LP-modellen Andet end blot faglige forudsætninger og evner har betydning for skolefaglige resultater 7 / 15
8 Studie 2: PISA-data og gennemførelse af ungdomsuddannelse Hvad forklarer det høje frafald fra erhvervsuddannelserne? 8 / 15
9 Studie 2: PISA-data og gennemførelse af ungdomsuddannelse Kombinerer to datakilder: PISA-2000 data Registerdata Sondrer mellem kognitive og ikke-kognitive evner Kognitive evner: Måles ved læsefærdigheder Ikke-kognitive evner: Udledes fra spørgeskemaer tilknyttet PISA-2000 undersøgelsen Udleder mål for elevernes: Vedholdenhed Selvtillid 9 / 15
10 Studie 2: PISA-data og gennemførelse af ungdomsuddannelse Resultater: Høje eksamenskarakterer fra grundskolen samt høj selvtillid prædikterer påbegyndelse gymnasial uddannelse Eksamenskarakterer og vedholdenhed prædikterer gennemførelse af gymnasial uddannelse Men hvad med erhvervsuddannelserne? Hverken kognitive eller ikke-kognitive evner prædikterer påbegyndelse eller gennemførelse af erhvervsuddannelse Men det gør simple mål for fravær i grundskolen Dækker dette over manglende trivsel? Data kan ikke svare på dette, men illustrerer igen, at det er relevant at måle på andre ting end blot skolefaglige resultater 10 / 15
11 Studie 3: PISA/PIAAC-data og arbejdsmarkedsresultater Data koblet med registerdata er gaven, der bliver ved med at gi! Som tiden går bliver det muligt at belyse nye udfald Et udsnit af PISA 2000 eleverne blev testet igen i PIAAC (som 27-årige) Et nyt sæt af observationer af kognitive og ikke-kognitive evner Spørgsmål: Hvad betyder timingen i erhvervelsen af kognitive og ikke-kognitive evner? Udfald: Beskæftigelsesfrekvens Indkomst 11 / 15
12 Studie 3: PISA/PIAAC-data og arbejdsmarkedsresultater Beskæftigelsesfrekvens for kvintiler af PIAAC kognitive og ikke-kognitive evner Beskæftigelsesfrekvens Ikke-kognitive evner Kognitive evner 5 12 / 15
13 Studie 3: PISA/PIAAC-data og arbejdsmarkedsresultater Inddeling på forskellige typer Ikke-kognitive evner lav høj Kognitive evner høj lav Type 1 Type 2 Type 3 Type 4 13 / 15
14 Studie 3: PISA/PIAAC-data og arbejdsmarkedsresultater Resultater: I forhold til beskæftigelsesfrekvens: Kognitive evner er vigtigere end ikke-kognitive evner Kognitive evner er en forudsætning for afkast til ikke-kognitive evner I forhold til indkomst: Kognitive og ikke-kognitive evner er lige vigtige Der synes ikke at være en grænse for afkastet til ikke-kognitive evner 14 / 15
15 Opsamling Kvantitative uddannelsesdata er mere end blot eksamensresultater, nationale test og PISA-resultater Det er relevant at måle på bløde parametre de prædikterer eksamensresultater, påbegyndelse og gennemførelse af ungdomsuddannelse samt arbejdsmarkedsresultater 15 / 15
Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen
Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mereFra grundskole til ungdomsuddannelse
Karl Fritjof Krassel, Niels Egelund og Thomas Nordahl Fra grundskole til ungdomsuddannelse En register- og surveyanalyse af LP-modellens elever Fra grundskole til ungdomsuddannelse En register- og surveyanalyse
Læs mereOvergangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning
Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvem er mest parat til uddannelse?
Læs mereFra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut
Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange
Læs mereCenter for Strategisk Uddannelsesforskning 2010-2016 Afslutningskonference DPU, Aarhus Universitet
Center for Strategisk Uddannelsesforskning 2010-2016 Afslutningskonference DPU, Aarhus Universitet Globaliseringsrådet 2005-2006 Universiteterne skal skabe forskning i verdensklasse og være blandt de bedste
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereGL Seminar 21. marts 2013 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet
GL Seminar 21. marts 2013 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet FØRST - UNDERSØGELSEN GYMNASIER DER RYKKER Undersøgelsesmetode Peters
Læs mereProjektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse
Projektbeskrivelse Unges vej til ungdomsuddannelse Den uddannelsespolitiske dagsorden har været fremherskende i de seneste år. 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 30 % skal i 2020
Læs mereINSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN
INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø
Læs mereFokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
Læs mereBrowning, M. and Heinesen, E. (2014). Study versus Television. IZA Journal of Labor Economics, 3:2.
Skriftlige arbejder CSER 2010 2015 Peer reviewede artikler Bauchmüller, R.; Gørtz, M. og Rasmussen, A.W. (2014): Long-Run Benefits from Universal High-Quality Preschooling. Early Childhood Research Quarterly.
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mereFastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem
Fastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelserne, d. 19/11-2009 Peter Koudahl og Britt Østergaard Larsen Beskrivelse af VET-projektet Deltagere
Læs mereNOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode
NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der
Læs mereHVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG
HVAD KAN DEN ENKELTE KOMMUNE/SKOLE GØRE HER OG NU - 7 KONKRETE TILTAG 1. En plan for at modvirke tendenser til segregering i institutioner og skoler. Den segregerede skole er dårlig for de tosprogede børns
Læs mereTimring Læringscenter
2014-2015 Udviklingsplan Timring Læringscenter Center for Børn og Læring Herning Kommune Årsmål 2014-2017 1. Sådan arbejder vi med de politiske årsmål i herning kommune Årsmålene for 2014 er begyndelsen
Læs mereUNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER
Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereWorkshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereKønsforskelle i skolepræstationer og adfærdsproblemer. Jannie Kristoffersen, Nina Smith og Carsten Obel jannie.kristoffersen@gmail.
Kønsforskelle i skolepræstationer og adfærdsproblemer Jannie Kristoffersen, Nina Smith og Carsten Obel jannie.kristoffersen@gmail.com Introduktion Introduktion?? Politiken d. 23. april 2012 Introduktion
Læs mereProjekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse
Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse - Young Skills Baggrund og formål v./ Flemming Olsen, Børne- Kulturdirektør i Herlev Kommune - Unge Rollemodeller - Indslag af TV-Ishøj- introduceret
Læs mereUdmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereSocial arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?
Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Forsker Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Fastholdelse og frafald Forskningsresultater som afsæt for nytænkning? 18. 19. april
Læs mereArnt Louw & Niels-Henrik M. Hansen
Notat Evaluering af projekt Faglært til Fremtiden flere unge i eud i Region H. LO-Hovedstaden og Region Hovedstaden Arbejdspakke 1: Tidlig undervisningsbaseret vejledning om eud og professionsmuligheder
Læs mereSammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk
Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele
Læs mere1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen.
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluerings- og følgeforskningsprogram
Læs mereDialog om fremtidens folkeskole i Viborg Kommune
Borgermøde den 29.10.14 kl. 19.00-21.00 Dialog om fremtidens folkeskole i Viborg Kommune Viborg Gymnasiums hal Præsentation af programmet 19.00 Velkommen v/formand for Børne- og Ungdomsudvalget Claus Clausen
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereEvaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Marianne Møller Sørensen Louise Bové Villadsen Sagsnr. 17.01.04-P05-1-16 Dato:4.10.2016 Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens
Læs mereInformation til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse)
Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse) Folketinget har pr. 1. juni 2007 vedtaget Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (L564). Loven giver kommunerne
Læs mere11.000 unge tager folkeskolefag om
7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereOpfølgningsplan. [hhx/htx]
Opfølgningsplan [hhx/htx] Køge Handelsskole: HHX overgang til videregående uddannelser. Ministeriet har i brev af 6. november 2015 tilsluttet sig skolens igangværende aktiviteter, som har til hensigt at
Læs mereOpfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse
Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereUnges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Læs mereOrganisering af LP-modellen
Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereINVESTER I BØRNENE. Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer
INVESTER I BØRNENE Daginstitutioner af høj kvalitet, og pædagoger i skole og fritid fremmer børnenes livschancer VERDENS BEDSTE INVESTERING I OECD rapporten Starting Strong II (2006) er hovedkonklusionen,
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereHF2net.dk konference 6. november 2013
HF2net.dk konference 6. november 2013 Kursisten i centrum for kvalitetsløft i hf2-uddannelsen Foreløbige resultater af Udviklingsplanen for de Gymnasiale Uddannelser hvad tænker vi i uvm om fremtidige
Læs mere1: Oversigt over effektmål
1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere
Læs mereKobling af survey og registerdata
Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -
Læs mereVEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Læs mereHB Cafe TR tema 2016
HB Cafe TR tema 2016 Velkommen til cafeen: Et ulighedsskabende og sorterende uddannelsessystem. Cafeen vil lægge op til diskussion om flg: Antallet af unge uden uddannelse og job er stigende. De mange
Læs mereEVALUERING AF KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE
EVALUERING AF KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE PRÆSENTATION VED CHRISTIAN SLOTH & ANNE-METTE BARRETT BACH KUU UNDERVISNING DER RYKKER PÅ KUU 21. NOVEMBER 2017 EVALUERINGENS FORMÅL... er at afdække, hvorvidt
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15
KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereCenter for Strategisk Uddannelsesforskning CENTRE FOR STRATEGIC EDUCATIONAL RESEARCH
Center for Strategisk Uddannelsesforskning CENTRE FOR STRATEGIC EDUCATIONAL RESEARCH 2 Formål Center for Strategisk Uddannelsesforskning bringer de vigtigste uddannelsesforskningsmiljøer i Danmark sammen,
Læs mereLæringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereFaglighed og fornyelse i de gymnasiale uddannelser
Faglighed og fornyelse i de gymnasiale uddannelser Faglige Fora konference 13. november 2014 Tema: Faglig overgang og progression Annegrete Larsen Kontor for Gymnasiale Uddannelser Afdelingen for Ungdoms-
Læs mereSkolekundskaber og integration1
Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereElevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11
Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 1. Baggrund Skolen skal hvert 3. år gennemføre en undersøgelse af elevernes miljø på skolen en undervisningsmiljøundersøgelse. Skolen skal endvidere udarbejde et
Læs mereTrivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau
Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereAnalyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring
Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis
Læs mereBelønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?
Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,
Læs mereNår systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk
Når systemet spænder ben en tidlig indsats Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk Det vil jeg fortælle om idag Broen til bedre sundhed -en kort introduktion
Læs mereKvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler. Til ledere
+ 0 IP. nr.: Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler Til ledere Skema 1 + 0 + 0 Skoletype. Sæt kryds Almindelig specialskole... 1 Heldagsskole... 2 Intern skole på døgninstitution... 3 Andet...
Læs mereAnalyse. Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge. 30. december 2017
Analyse 3. december 217 Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge Af Kristine Vasiljeva, Regitze Wandsøe-Isaksen, Rasmus Kornbek, Bjørn Tølbøll og Sebastian
Læs mereRESULTATOPFØLGNING PÅ Resultatlønskontrakt Skoleåret 2012/2013
RESULTATOPFØLGNING PÅ Resultatlønskontrakt Skoleåret 2012/2013 Undertegnede parter Bestyrelsen for den selvejende institution Zealand Business College (ZBC) v/bestyrelsesformand Vagn Sanggaard Jacobsen
Læs mereUDDANNELSESPLAN 2016. Præsentation v. Julie Becher:
UDDANNELSESPLAN 2016 Præsentation v. Julie Becher: Forslag til Uddannelsesplan 2016 Forslag til indikatorer (det vi måler på) Emner, som udvalget i 2016 dykker ned i Tidsoversigt det politiske arbejde
Læs mereUnge, uddannelse og erhvervsmuligheder
Agnete Hastrup, socialrådgiver, Specialrådgivning om Epilepsi Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder Handelsskole, gymnasium, teknisk skole, læreplads eller videregående uddannelse, universitet, revisor,
Læs mereKan vi optage studerende smartere?
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Kan vi optage studerende smartere? Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring om optagelse og uddannelsesmatch Jakob
Læs merePh.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?
Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat
Læs mereUnges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse
Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Unges valg af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Andel med ungdomsuddannelse - KORA-undersøgelse KORA Det Nationale Institut for Kommuners
Læs mereForskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd
Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Om projektet og deltagerne Baggrunde og problemstillinger Fokuspunkter og hypoteser Projektets design Resultater so far Professor
Læs mereMålet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!
Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer
Læs mereKlasseledelse og ro i klassen
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &
Læs mereDenne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.
Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde
Læs mereSprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne
Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Fastholdelseskaravanen v/ projektleder Preben Holm Konference 16. September 2010 Præsentation af sprogscreeningsværktøj Præsentation af Fastholdelseskaravanen
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereStrategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010.
Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010. Indledning Det er fra politisk side meldt ud, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det har også en betydning
Læs mereSPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)
Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen April 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed
Læs mereAktuel I gang Historik 2016
Aktuel I gang Historik 2016 FEBRUAR 2016 Ikke registreret 6 6 0,28% Erhvervsuddannelser 5 129 134 6,18% Forberedende og udviklende aktiviteter * 3 65 1 69 3,18% Grundskolen 6 1376 1382 63,69% Gymnasiale
Læs mereReformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Slagelse Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Slagelse Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Københavns Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Københavns Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereDet ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Det ved vi om den danske folkeskole Lars Qvortrup LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis 1 Om LP-modellen Et overordnet mål for al undervisning er, at eleverne skal
Læs mereAnalyse 7. januar 2016
Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt
Læs merePolitisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget
Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse
Læs mereTema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014
Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde Møde i Erhvervs, Vækst, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen
Læs mereSPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)
Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed
Læs mere