Job- og sundhedsmentor

Transkript

1 Evalueringsrapport Job- og sundhedsmentor Dato 4/ /6 2013, i alt 16 uger Formål Job- og sundhedsmentor havde til formål at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet for borgere med en reel nedsat arbejdsevne for derigennem at forebygge tilgangen til førtidspension. Forløb 16 ugers individuelt aftalt forløb, inkluderende - Individuel job- og uddannelsesafklaring - undervisning i arbejdsmarkedskendskab, krop- og sundhed, sociale processer - individuelt tilrettelagt fysisk træning - praktikforløb i virksomheder Det ugentlige timetal var op til 20 t/u. Der er til forløbet tilknyttet et års efterværn. Sted Undervisning og individuelle samtaler: Fysisk træning: Virksomhedspraktik: Ungdomsskolen, Paltholmterrasserne 9, 3520 Farum Fitness World, Farum Park Relevante offentlige og private virksomheder Anvendte undervisere/mentorer Fysioterapeut Kenneth Wulf-Andersen Socialrådgiver Tove Højlund Profesionsbachelor i ernæring og sundhed Betina Larsen Coach og ungevejleder Sandra Davidsen Psykomotorisk terapeut / kursusleder Kim Henriksen

2 Deltagernes status ved forløbsafslutning 21/ Navn + alder Bemærkning Status 21/ Arbejdsmand hos Den Lille Gartner. Vil starte Borger A, 24 år struktøruddannelse jan. 14 Job Borger B, 31 år Rejst hjem til familien i Bangladesh Selvforsørgende Borger C, 22 år Tilskudsansat i NETTO, mhb. elevstilling fra jan. 14 Privat løntilskud Borger D, 40 år Kommunikationsmedarbejder Skovhuset 15 t/u i ustøttet job Delvis raskmeldt Borger E, 24 år Jobsøgende chauffør. På ordblinde kursus i sommerperioden Jobsøgende Borger F, 49 år i SFO for at udvikle og øge arbejdsevnen. Derefter uddannelse som pædagogisk assistent. Borger G, 23 år hos købmand for at afklare arbejdsevne og jobmuligheder. Fortsat udredning på hovedpinecentret Borger H, 49 år på Furesø personalekontor for at udvikle stabilt fremmøde og arbejdsindsats. Borger I, 22 år på folkeskole for at blive afklaret ift uddannelse som teknisk serviceassistent Borger J, 23 år i i vuggestue for at udvikle stabilt fremmøde og afklare jobog uddannelsesmuligheder Borger K, 55 år Afventer svar på psykiatrisk speciallægeerklæring Sygemeldt Borger L, 53 år Nyopereret. Mgl livsmod og fortsat mgl afklaring om fremtiden Sygemeldt Borger M, 38 år Afventer operation og flytter derefter til Odense for at være nærmere sine børn Sygemelst Borger N, 42 år Afventer udredning for egen ADHD og afklaring på søns skoleforhold. Derefter praktik og jobsøgning indenfor butik. Sygemeldt Borger O, 23 år Mgl afklaring ift gaming-behandling og uddannelse. Meget svær at få til at komme til møder, træning og undervisning. Sygemeldt Borger P, 31 år Alene med selvmordstruet mand og 4 børn. Analfabet. Testet til sprogskole. Mgl fysisk udredning Sygemeldt Statistik Der var i alt tilmeldt 20 deltagere, 7 mænd og 13 kvinder. Aldersspredning 22 til 55 år. Af dem var 11 henvist fra sygedagpengeafdelingen og 9 kom fra ungeenheden. Alle deltagere havde komplekse fysisk og psyko-sociale problemstillinger. 4 deltagere blev afmeldt før forløbsafslutning i samarbejde mellem sagsbehandler og kursusleder. Af dem blev 3 afmeldt pga manglende fremmøde og 1 pga behov for yderligere fysisk udredning.

3 Af 16 deltagere er status pr. 21/6 2013: 38 % vender tilbage til beskæftigelse/akasse/uddannelse/fleksjob Heraf: 2 selvforsørgende 1 privat løntilskud 2 virksomhedspraktik 1 jobsøgende 25 % opnår delvis raskmelding Heraf: 1 ustøttet job 15 t/u 3 virksomhedspraktik henholdsvis 10, 15 og 25 t/u 38 % har behov for yderligere sygemelding og behandling Indsatser for at fastholde deltagernes uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning De fleste deltagere havde brug for at afklare deres forhold på arbejdsmarkedet. Dvs. uddannelse, jobmål, egne kompetencer, arbejdsmarkedets behov og muligheder. Sideløbende med den proces var der brug for hjælp og afklaring på det fysisk/psykosociale område. De indsatser undervisningsteamet i forløbet måtte gør var: Hjælp ved aktuel skilsmisse. (2 prs) Hjælp til at finde bolig og flytte. (2 prs) Hjælp til at ansøge om boligsikring og enkeltydelser (4 prs) Hjælp til at få barn på specialskole (1 prs) Hjælp til at få udbetalt feriepenge (6 prs) Hjælp til prs. stresshåndtering (1 prs) Hjælp til prs. håndtering af sociale situationer (2 prs) Hjælp til fremmøde/komme ud af døren (5 prs) Hjælp og rådgivning ift. vægttab (6 prs) Hjælp til at kunne træne fornuftigt og stabilt (9 prs) Hjælp til yderligere fysisk/psykisk udredning (7 prs) Evaluering af forløbet Deltagerne havde som forventet komplekse fysisk-psykosociale problemstillinger udover ledighed, spændende over psykiske problemer som depression, angst, stress, fobi og psykose, fysiske problemer med bevægeapparatet og nervesystemet, sociale problemer som mgl. bolig, aktuelle skilsmisser, kraftige familieproblemer med mord i nærmeste familie, trafikuheld, selvmordstruede familiemedlemmer og børn med særlige behov. Og typisk døjede hver enkelt deltager med flere af ovennævnte problematikker. Desuden var halvdelen af deltagerne på sygedagpenge, mens resten var unge på kontakthjælp. Der var derfor brug for meget individuelle indsatser blandet med generel viden og afklaring ift. arbejdsmarkedet, psykoedukation samt træning i at være i det sociale rum. Det er mit indtryk at vi fik løst den opgave. Undervisernes forskellige faglige kompetencer gjorde, at vi hele

4 tiden kunne tilbyde relevant faglig sparring/rådgivning. Deltagerne fik en fast kontaktperson, der kendte deres overordnede problematikker, og kunne hjælpe med at holde styr på de mange bolde i deltagerens liv. Og det lykkedes at lave en klasseundervisning, der håndterede, at nogle deltagere kun var med i få øjeblikke, tog forholdsvis meget plads eller var ekstremt generte og tilbageholdende. Deltagerne blev præsenteret for hinanden på en måde, så de selv kunne være i det, og så de øvrige deltagere alligevel forstod, at vedkommende havde det svært. Og selve undervisningen blev holdt så fleksibel, at der var naturlig plads til afbrydelser og fokusskift. Blandingen af de oftest lidt ældre sygedagpengemodtager og de helt unge var en stor succes. De ældre kunne videregive deres erfaring fra arbejdsmarkedet på en, for de unge, langt mere spiselig måde end hvad selv den bedste underviser vil kunne give. Og de ældre var meget interesseret i at hjælpe de unge. Jeg tror, at forståelsen mellem de ældre og de unge hang sammen med, at de alle havde store problemer, som de kunne dele med hinanden. I det hele taget lykkedes det at skabe et åbent, rummeligt og hensynstagende socialt miljø, hvor der var plads til alle. 2 personer havde dog så store store sociale problematikker, at de ikke kunne være i det sociale rum. Den ene kunne kun følge den fysiske træning, og den anden fik løbende personlige samtaler. Det gode sociale miljø hjalp også flere af deltagerne til at kunne møde op i Fitness World. For to meget kraftige kvinder var det meget svært at udstille sig selv i træningstøj i centret. Men de hjalp hinanden ved at træne sammen og efter kurset træner de fortsat sammen. værktøjer fungerede i mange situationer. Det er tydeligt, at deltagerne, unge som gamle, opfatter det at være i praktik som rigtigt, mens kursus har lavere prioritet. Deltagere, der sad og hang til undervisningen, rettede ryggen op ude i virksomhederne. Derfor har virksomhedspraktik en bedre mulighed for at udvikle deltagernes kompetencer. F.eks. gik en ung kvinde ofte hjem før tiden på kurset, fordi hendes hovedpine blev for kraftig. (Der er ingen tvivl om, at hun konstant er plaget af hovedpine). Men i praktikken holder hun langt bedre ud, og er kun gået tidligere hjem 2 gange på 4 uger. Vi har brugt praktikværktøjet til forskellige formål: som forløber for job eller uddannelse, som afklaring ift. uddannelse, som træning i fremmøde og for at udvikle arbejdsevnen. Vi har fulgt op på praktikken med rundbordssamtaler og løbende prs./tlf. kontakt med deltageren. Samarbejdet med sagsbehandler var fint og uproblematisk. Efter et fællesmøde med ungeenhedens sagsbehandlere blev forventningerne til tilbagemeldinger afstemt, og derefter havde vi løbende telefon, mail og personlig kontakt. Flere af de unge havde en personlig mentor. Med dem fik vi også etableret et godt samarbejde, så vi ikke kom til at træde hinanden over tæerne. Vi havde flere fællessamtaler med den unge, mentor og underviser. Og enkelte møder, hvor sagsbehandleren var med som fjerde person. Som undervisnings- og samtalelokale brugte vi kommunens ungdomsskole på Paltholmterasserne, som var ledig om dagen. Her var der Internetforbindelse, køkken samt store og små undervisningslokaler. Det var ideelle forhold hvor vi samtidig kunne have fællesundervisning, gruppearbejde og personlige samtaler. Fitness World i Farum Park har de begrænsninger, et offentligt fitnesscenter har, nemlig at det eroffentligt

5 med maskiner og høj musik. Det er svært at skabe et fælles socialt miljø, da alle står på hver deres maskine. Men fysioterapeuten fik deltagerne parret 2 eller 3 sammen, som så gennemførte træningen ved siden af hinanden. Dermed kunne de gensidigt give hinanden støtte til at give den en skalle mere. (Hvis de i stedet støttede hinanden i at holde for mange pauser, var fysioterapeuten opmærksom, og sendte dem tilbage til maskinerne.) Hvad kunne gøres bedre. Vi fik fra start ikke tydeligt nok meldt det konkrete kursusindhold ud til sagsbehandlerne. Derfor måtte vi bruge noget tid i starten for at afstemme forventninger. Og vi måtte lave særaftaler omkring to deltagere, der kun kunne deltage i dele af kurset. Midtvejs blev den ene underviser langtidssygemeldt. Det løste vi ved at den fysiske træner, som også underviste, kom indover som mentor på de deltager med overvejdende fysiske problematikker. Desuden fik vi en ny coach med til at hjælpe med undervisning og afklaring. Ud fra deltagernes tilbagemeldinger gav ændringen ingen problemer. Resultatet svarer nogenlunde til de aftalte succeskriterier, og vi har som undervisere oplevet et meningsfuldt forløb, hvor der løbende er sket god udvikling. Kim Henriksen Kursusleder Furesø