Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu

Transkript

1 Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu evidencenter Det Nationale Videncenter for e- Kompetencecenter for e-læring evidencenter Sønderhøj Viby J December 2007 Tlf.: [email protected] Web:

2 Forfattere: Susanne Fjeldsted, Asger Harlung, Michael Lund-Larsen, Camilla Kølsen Sprogkorrektur mv.: Marianne Skovbogaard Indhold i rapporten kan med kildeangivelse frit benyttes, dog ikke til kommercielt brug. Kompetencecenter for e- læring Indhold Indledning... 3 Sammenfatning af undersøgelsens resultater... 6 Stadiet for e-læring... 7 It infrastruktur... 9 Pædagogik... 9 Organisation Best practice-undervisere Opsummering af kortlægningens konklusioner på kriterier for it-integration i undervisningen Evalueringsgruppens anbefalinger Evalueringsgruppens overvejelser Indsatsområder/handleplaner i forbindelse med it-integration i undervisningen Indsatsområder Kortlægningens resultater It-infrastrukturen Faktiske tal og kommentarer omkring it-infrastrukturen Anvendelse af it i undervisningen Generel anvendelse af it i undervisningen Anvendelse af e-læring i undervisningen Fjernundervisning i forbindelse med anvendelse af it i undervisningen It-integration og den pædagogiske praksis Kvalitetssikring af it-integrationen Forandringsbehovet for underviserrollen Vejlederrollen med it Faglig autoritet og kommunikativ ligeværd Problem- og projektbaserede forløb Teambaseret undervisning Differentieringsmuligheder styrkes Bilagsoversigt Bilag 1: Metode for kortlægningen af integration af it i undervisningen Bilag 2: Samplingoversigt

3 Bilag 3: Spørgeramme for kortlægning af it- integration på de erhvervsrettede videregående uddannelser Begreber Målepunkter Spørgeramme Bilag 4: Interviewguide Bilag 5: Udvalgte nøglespørgsmål Udvalgte nøglespørgsmål til it-infrastruktur-dimensionen Udvalgte nøglespørgsmål til den pædagogiske dimension Udvalgte nøglespørgsmål til den organisatoriske dimension Bilag 6: Stadier for e-læring på institutionerne og uddannelserne Stadier for e-læring på institutionerne Eksempler på besvarelser for institutioner på MVU-området: Stadier for e-læring på uddannelsesområderne Bilag 7: Gruppering af uddannelser Bilag 8: Projektbeskrivelse Metode Selvevaluering Institutionsbesøg Brugerundersøgelser Evalueringsrapport Konference Projektplan Målgruppe Resultat Organisation Evalueringens organisering Samarbejdspartnere Bilag 9: Detaljeret resultatrapport fra kortlægningen

4 Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Dec. Kompetencecenter for Kortlægning af it-integration integration i undervisningen på kvu og mvu Indledning Undervisningsministeriets tilsyn med de erhvervsrettede videregående uddannelser omfatter både tilsyn med de enkelte institutioners undervisningskvalitet og overholdelse af regler, fx om lærerkvalifikationer, og med selve uddannelsernes indhold og relevans. I den forbindelse er integration af it i undervisningen på de erhvervsrettede videregående uddannelser et indsatsområde for tilsynet i 2006/07. Aktiviteten er i tilsynsplanen beskrevet som en kortlægning af integrationen af it i undervisningen på de erhvervsrettede videregående uddannelser, herunder institutionernes anvendelse af fjernundervisning. Sigtet er at undersøge udbredelsen og indkredse best practice til inspiration for institutionernes videre arbejde med at integrere it i undervisningen. Undervisningsministeriet har udlagt opgaven med kortlægningen til Det Nationale Videncenter for e-læring 1. Kortlægningen fik følgende konkrete mål: undersøge de pædagogiske formål bag anvendelsen af it og den praktiske udmøntning af disse samt spændvidden i anvendelsen af it i undervisningen undersøge, om integrationen af it påvirker den pædagogiske praksis, samt i hvilken udstrækning det har ført til ændringer i de studerendes faglige og studiemæssige kompetencer undersøge kvalitetssikringen af it-integrationen, herunder anvendelse og prioritering af ressourcer inspirere til nyttiggørelse af erfaringer og best practice på andre undervisningsområder Målene skulle undersøges på baggrund af kriterier for it-integration formuleret i projektet. evidencenter etablerede kortlægningen som et projekt (projektbeskrivelsen er vedlagt som bilag 8) med en projektgruppe til udførelse af projektet bestående af: 1 Det Nationale Videncenter for e-læring evidencenter er oprettet med tilskud fra Undervisningsministeriets videncenterpulje. I evidencenter indgår partnerne JCVU, CVU VITA, CVU STORK, Erhvervsakademiet København Nord og Århus Erhvervsakademi. evidencenter er forankret Kompetencecenter for e-læring ved Århus Købmandsskole. 3

5 Camilla Kølsen, evalueringskonsulent ved JCVU Susanne Fjeldsted, konsulent i e-læringspædagogik Asger Hasle Harlung, konsulent i e-læringspædagogik Michael Lund-Larsen, projektleder Desuden blev etableret en evalueringsgruppe bestående af: direktør Asbjørn Christensen, Rektorkollegiet for CVU erne uddannelseschef John Louis Ejdrup, Interesseorganisationen for handelsskolernes ledere, HFI studierektor Mogens Enevoldsen, Foreningen af skoleledere ved tekniske skoler, FS prorektor Per Guldbæk Larsen, Rektorforsamlingen for Ingeniørhøjskolerne lektor Kristian Strøbech, Danmarks Journalisthøjskole Evalueringsgruppen skulle sammen med projektgruppen Formulere erfaringsbaserede kriterier for integrationen af it i undervisningen på de erhvervsrettede uddannelser samt udarbejde spørgeramme til evalueringerne. 2 Udvælge, hvilke uddannelser og uddannelsesinstitutioner evalueringerne (kvantitative og kvalitative) skal foretages på Evaluere undersøgelsens resultater undervejs med henblik på at tage stilling til eventuelle behov for justeringer, f.eks. ændring af spørgerammen til en kvalitativ undersøgelse eller inddragelse af flere/andre uddannelser og uddannelsesinstitutioner indkredse erfaringer og best practice fra evalueringerne Endelig er det evalueringsgruppens opgave at formulere indsatsområder, som kortlægningen har afdækket, samt give anbefalinger til uddannelsessektoren og de politiske beslutningstagere om at skabe rammerne for indsatsen. Kortlægningen blev foretaget ved en spørgeskemaundersøgelse til et udtræk af et repræsentativt sample af uddannelser og institutioner. I alt 116 uddannelser placeret på i alt 55 institutioner blev udtrukket. Heraf var 67 KVU-uddannelser og 49 MVUuddannelser. Fordelingen af svarene viser, at kortlægningen har en repræsentativ studiepopulation (uddybet i bilag 1). Den foreløbige rapport, der dokumenterer kortlægningen samt beskriver evalueringsgruppens anbefalinger, blev fremlagt på en konference om it-integration i de erhvervsrettede videregående uddannelser den 27. november Konferencen blev arrangeret i samarbejde mellem evidencenter, Undervisningsministeriet, FUHU og 2 En del af erfaringen hviler på Fou-projekt nr : Kvalitetsudvikling af fjernundervisning ved Merkonom-, teknonom- og datanomuddannelsen 4

6 FLUID 3. I konferencen deltog 135 ledere og andre interesserede inden for de erhvervsrettede videregående uddannelser, der drøftede resultaterne og anbefalingerne. Den endelige rapport er udarbejdet på baggrund af drøftelserne og rapportens anbefalinger er et resultat af drøftelserne på konferencen. 3 FUHU er en forening, der har til formål at fremme forskning og uddannelse såvel i Danmark som i udlandet på de merkantile områder. FLUID er foreningen for FLeksibel Uddannelse I Danmark. 5

7 Sammenfatning af undersøgelsens resultater Integration af it i undervisning er ikke et veldefineret begreb, men defineres ofte som læreres overvejelser om tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af læringsforløb, der udnytter de pædagogiske muligheder ved informations- og kommunikationsteknologien. 4 Kortlægningens første skridt blev derfor at definere best practice for it-integration gennem en række kriterier og ved at beskrive forskellige stadier af it-integration i uddannelse. Kriterierne blev organiseret i følgende kategorier: 1. skolens it-faciliteter 2. organisatorisk struktur og rammer 3. anvendelse af it 4. udvikling af de studerendes kompetencer 5. udvikling af undervisernes kompetencer 6. kvalitetssikring af it-integrationen Kriterierne anvendtes som grundlag for spørgerammen for både den kvantitative og den kvalitative undersøgelse. Integration af it i uddannelser kan groft opdeles i tre stadier: distribution, kommunikation og læring 5. Noget tyder på, at disse stadier også udtrykker en generel progression i processen med at integrere it i undervisningen. På første stadie anvendes it til at distribuere undervisningsinformation f.eks. skemaer, undervisningsplaner, evt. vejledende løsninger mv. ofte via institutionens intranet. På andet stadie er der etableret kommunikation omkring undervisningen af mere praktisk art, f.eks. spørgsmål/svar mellem underviser og studerende samt videndeling mellem undervisere ofte på en elektronisk videndelingsplatform. På det tredje stadie anvender underviserne elektroniske medier i alle de didaktiske kategorier til at kvalificere den egentlige læring, f.eks. ved differentiering, læringsdialoger, projektsamarbejde, processkrivning mv. Dette stadie bygger på ændringer i undervisernes pædagogiske, didaktiske og metodiske praksis. Det tredje stadie kan også kaldes e-læringsstadiet, hvor stadiet i sin gennemførte form medfører, at e-læring opfattes som en metode på linje med andre pædagogiske metoder. Der eksisterer i dette stadie en egentlig e-læringsdidaktik, hvor der foregår en bevidst stillingtagen til anvendelse af forskellige e-læringsformer i forbindelse med valg af den pædagogiske metode, der er velegnet i forhold til bestemte læringsmål og målgrupper. 4 Se f.eks. IT-pædagogisk dimension i læreruddannelsen, ph.d. Bent B. Andresen, Forskningscenter for pædagogisk IT-forskning, Danmarks Lærerhøjskole Inddelingen følger observationer af anvendelsestyper, som f.eks. beskrevet i Norah Jones: E-college Wales, a Case Study of Blended Learning i Bonk, D. J. & Graham, C.R. (eds.): The Handbook of Blended Learning: Global Perspectives, Local Designs, Pfeiffer (Jones opdeler det tredje stadium i to, hvor pædagogisk it-anvendelse først vinder indpas, derpå hvor e-læringen er forankret som pædagogisk metode). 6

8 I kortlægningsprojektet eftersøgtes best practice på det tredje stadie defineret som institutioner eller uddannelser, der scorede højt på en række nøglespørgsmål i forhold til undervisernes pædagogiske praksis (nærmere beskrevet nedenfor som en pædagogisk dimension i kortlægningen). Denne definition blev ikke valgt ud fra den betragtning, at jo mere it-integration jo bedre, men ud fra den vurdering, at høj score på de valgte spørgsmål er udtryk for, at der foregår et bevidst valg af it-integration på det omfattede område. Hvis der kunne identificeres en sådan best practice, ville det være interessant at konstatere, hvilke af de øvrige kriterier der havde betydning for, at denne best practice kunne udfolde sig. Kortlægningen viste allerede efter de første få hundrede besvarelser fra undervisere og ledere, at de erhvervsrettede videregående uddannelser har en veludbygget infrastruktur og en god praksis på andet stadie i it-integrationen med kommunikation og videndeling. Enkelte institutioner og uddannelser har endda en meget velorganiseret og høj udnyttelse af it. På det tredje niveau ser det ud til, at 10-20% af underviserne har omlagt deres undervisning og i høj grad integrerer it i deres pædagogiske praksis. Disse 10-20%, er undervisere, som oftest betegnes som frontløbere eller ildsjæle på området. Udviklingen er imidlertid på mange uddannelsesinstitutioner påvirket af strukturelle og itmæssige ændringer og/eller omlægninger, og disse forhold hæmmer den fortsatte udvikling eller sætter den på stand-by. Efter de opstillede kriterier findes der således tilsyneladende ingen best practice-institutioner eller -uddannelser på dette stadie. Stadiet for e-læring I forsøget på at identificere best practice-institutioner eller -uddannelser blev der af hensyn til overskueligheden udvalgt et antal nøgle-spørgsmål, der blev analyseret nærmere. Spørgsmålene blev opdelt i tre hovedgrupper (uddybet i bilag 5): 1. en it-dimension 2. en pædagogisk dimension 3. en organisatorisk dimension It-dimensionen omfatter spørgsmål til it-infrastrukturen defineret ved skolens itfaciliteter i form af videndelingssystemer, kapacitet af udstyr, netværk, båndbredde, medieafvikling, lokaler, herunder de studerendes mulighed for at tilslutte eget udstyr (spørgsmål 2 og 3). Den pædagogiske dimension omfatter spørgsmål inden for de didaktiske kategorier forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, specifikt i forhold til de studerendes medbestemmelse, afdækning af forudsætninger, differentiering, forforståelse, samarbejde og evaluering (spørgsmål 12, 20, 24, 28, 30, 31 og 33). Den organisatoriske dimension omfatter spørgsmål om skolens strategi, rammer, kompetencer samt skolens anvendelse af undervisernes erfaringer og kompetencer (spørgsmål 5, 10, 13, 35, 36 og 39). 7

9 Øvrige forudsætninger Når 80% af underviserne finder det vigtigt eller meget vigtigt at integrere it i undervisningen 94 % af underviserne anvender rent faktisk it i undervisningen 70% af uddannelserne har opstillet konkrete mål for it-integration 85% af uddannelserne har etableret organisatoriske rammer, der understøtter itintegration Så er det en generelt anerkendt opfattelse, at it indeholder et potentiale for integration i undervisningen. Derfor blev der ikke foretaget yderligere undersøgelser af behovet for it-integration. At it anvendes til distribution og kommunikation fremgår bl.a. af at: 82% af underviserne ofte anvender it til at sende beskeder til studerende 91% af underviserne ofte anvender it til at sende beskeder til kolleger 86% af underviserne ofte anvender it til at lave aftaler om f.eks. møder 75% af underviserne ofte anvender it til at distribuere materialer i stedet for at tage kopier 71% angiver, at der i høj grad eller meget høj grad er adgang til studierelevante informationer (skema, årsplaner eller lign.) 8

10 It infrastruktur I de kommende afsnit er vist nogle frekvensgrafer som visualisering af kortlægningens resultater. Kurve-grafer er valgt for at skabe overblik over de enkelte svargruppers svar. Nedenstående graf vedrører it-infrastrukturen og viser andelen af undervisere på henholdsvis KVU, MVU og blandt alle undervisere, der angiver, at de pågældende faciliteter vurderes som gode eller meget gode. Som det fremgår, er der generelt gode it-faciliteter på de erhvervsrettede videregående uddannelser, og der er stort set ingen forskel mellem KVU- og MVU-områderne. En nærmere analyse af de enkelte uddannelsesområder har vist, at bortset fra de tekniske uddannelser, der har lidt bedre faciliteter end de øvrige, er billedet stort set det samme uanset uddannelsesområde. Det fremgår ligeledes af kortlægningen, at itinfrastrukturen anvendes aktivt til distribution og videndeling mellem undervisere og studerende og mellem underviserne indbyrdes. Pædagogik I den pædagogiske dimension er der noget forskel mellem KVU og MVU området til KVU-områdets fordel; især på brugen af it til forskellige former for evaluering. Forskellen er lidt tydeligere mellem de enkelte uddannelsesområder, hvor de tekniske og itfaglige uddannelser ligger noget over gennemsnittet, mens det bio- og laboratorietekniske område ligger lidt under gennemsnittet. Der er dog ingen signifikante forskelle, ligesom der heller ikke tegnes entydige billeder af uddannelsernes anvendelsesniveauer. I bilag 6 er der vist mere detaljerede grafer med sammenligning af institutioner og uddannelsesområder. Grafen på næste side viser andelen af undervisere på henholdsvis KVU, MVU og blandt alle undervisere, der anvender it i den pågældende metode i høj grad eller meget høj grad (i enkelte spørgsmål blot at det anvendes). Generelt set ligger den pædagogiske anvendelse langt under den kommunikative og distributive anvendelse. En faktor-analyse af datamaterialet har vist, at den pædagogiske dimension består af 2 underliggende dimensioner: en evalueringsdimension i 9

11 forhold til både forudsætninger og resultater og en metode-dimension i forhold til undervisningens gennemførelse. Anvendelsesgraden på det pædagogiske område er imidlertid generelt så lav, at der ikke har kunnet identificeres en egentlig best practice på dette område. Organisation Den organisatoriske dimension blev anvendt som forklaringsgrundlag i forhold til itinfrastruktur-dimensionen og den pædagogiske dimension. Grafen på næste side viser andelen af undervisere på henholdsvis KVU, MVU og blandt alle undervisere samt blandt ledere, der giver udtryk for, at skolen er kendetegnet ved det anførte område i høj grad eller meget høj grad (i enkelte spørgsmål blot hvorvidt det er et kendetegn). Det fremgår først og fremmest, at der er markant forskel mellem ledelsens vurdering og undervisernes opfattelse af situationen. Der er størst enighed om, i hvilken udstrækning undervisernes kompetencer er til stede, mens der er total uenighed om, hvorvidt institutionerne gør brug af undervisernes viden og erfaringer. 10

12 Best practice-undervisere Da det ikke var muligt at identificere egentlige best practice-institutioner eller - uddannelser, koncentreredes kortlægningen om at identificere best practiceundervisere. Der blev udpeget 2 særlige nøglespørgsmål, der blev betragtet som karakteristiske udtryk for it-integration på det tredje stadie. De 2 spørgsmål blev valgt, fordi de er karakteriserende for en væsentlig del af pædagogikken i den nye lærerrolle (se afsnit om forandringsbehovet for underviserrollen p. 35). De 2 spørgsmål omfattede anvendelse af it til differentiering og til skabelse af forforståelse. Undervisere der har angivet, at de anvender disse to metoder i høj grad eller meget høj grad, blev benævnt best practice-undervisere. Analysen på de øvrige nøglespørgsmål bekræftede, at denne gruppe adskilte sig væsentligt fra den gruppe, der ikke anvendte de to metoder på alle pædagogiske nøglespørgsmål. Best practice-gruppen består af ca. 20 % af det samlede antal undervisere i respondentgruppen, og de fordeler sig nogenlunde ligeligt på uddannelser og institutioner. Nedenstående graf viser andelen af undervisere, der anvender henholdsvis ikke anvender de to metoder samt andelen blandt alle undervisere, der har besvaret nøglespørgsmålene i den pædagogiske dimension med, at de anvender de pågældende metoder i høj grad eller meget høj grad (i enkelte spørgsmål blot at det anvendes). Som det ses, er der en klar forskel på anvendelse af it i den pædagogiske dimension mellem de to grupper. 11

13 Som det ses af graferne nedenfor, er det kendetegnende for best practiceunderviserne, at de ligger højere på skalaen end andre undervisere i både itinfrastrukturdimensionen og i den organisatoriske dimension. 12

14 Det fremgår således, at best practice-underviserne både har generelt bedre adgang til it faciliteter og generelt har bedre organisatoriske rammer og kompetencer end andre undervisere. Det har gennem fokusgruppeinterviews og institutionsbesøg været forsøgt at afdække, hvad der er årsagen til, at best practice-underviserne anvender it markant mere som pædagogisk metode end andre undervisere. Det har således været forsøgt undersøgt, om der er en forskel på best practiceundervisernes pædagogiske praksis i forhold til andre undervisere. Best practice-underviserne anvender it aktivt på de pædagogiske områder, som kendetegner den vejledningsorienterede pædagogik, der i den pædagogiske forskning er udtryk for forandringsbehovet for underviserrollen (uddybet nærmere i afsnittet Forandringsbehovet for underviserrollen ). Det er imidlertid ikke lykkedes at afdække, om de undervisere, der ikke anvender it aktivt på de pædagogiske områder, anvender en anden pædagogik end best practice-underviserne Det er således ikke lykkedes at afdække, om det er de pædagogiske kompetencer, der er afgørende for, at undervisere anvender it som støtte i de pædagogiske processer, eller om det er undervisernes it-kompetencer, der er afgørende for, om undervisere kan se mulighederne i at anvende it i de forskellige pædagogiske processer. På samme måde er det ikke afklaret, om det er de organisatoriske rammer, herunder målrettet kompetenceudvikling, der er forklaringen. Under alle omstændigheder kan det imidlertid konstateres, at best practiceunderviserne er kendetegnet ved at anvende it mere aktivt end andre undervisere, og at deres it-faciliteter og organisatoriske rammer, herunder kompetenceudvikling, er bedre end for andre undervisere. En faktoranalyse af den samlede mængde spørgsmål, der indgår i kortlægningen, viser, at det spørgsmål, der har størst betydning for, hvor undervisernes besvarelser placerer sig på skalaen, er spørgsmålet om videndeling (spørgsmål 9), herunder især videndeling om undervisningens gennemførelse. Der er meget, der tyder på, at best practice-underviserne er de undervisere, der har indset forandringsbehovet for underviserrollen og er indstillet på denne ændring. 13

15 Opsummering af kortlægningens konklusioner på kriterier for it-integration i undervisningen Evalueringsgruppen skulle sammen med projektgruppen formulere erfaringsbaserede kriterier for integrationen i undervisningen på de erhvervsrettede uddannelser samt udarbejde spørgeramme til evalueringerne. Nedenfor er vist en sammenfatning af situationen, sådan som kortlægningen har afdækket det på de enkelte kriterieområder. Målepunk t 1. Skolens it-faciliteter Beskrivelse Skolens it-faciliteter i form af videndelingssystemer, kapacitet af udstyr, netværk, båndbredde, medieafvikling, support og lokaler, herunder de studerendes mulighed for at tilslutte eget udstyr. 2. Organisatorisk struktur og rammer Beskrivelse Skolens overordnede struktur og rammer for tilrettelæggelse af uddannelser, planlægning af undervis- Kriterier Skolens it-faciliteter understøtter det aktuelle behov for it-integration. Skolen har en strategi, der sikrer, at itfaciliteterne udvikles parallelt med målene vedrørende it-integration. Skolens strategi understøtter integrationen af it i undervisningen. Situationen Undersøgelsen bekræfter, at skolernes it-infrastruktur er veludviklet, og at it-faciliteterne understøtter det aktuelle behov hos underviserne. De studerendes muligheder vurderes rimeligt i forhold til det aktuelle niveau af it-integration, men det kan frygtes, at der ikke er muligheder for udvidelser. It-faciliteterne vurderes som afgørende for, at der kan ske itintegration. Software til distribution og kommunikation er udbredt, mens software, der understøtter læring er mindre udbredt. På mere end 2/3 af skolerne er der ifølge lederne en strategi på området, men kun godt en tredjedel af underviserne mener, at der findes en sådan strategi. Undersøgelsen tyder på, at det ikke er almindeligt eller ikke er kendt blandt underviserne, at skolen har en strategi på området. Til gengæld giver ledelsen generelt udtryk for, at der er udarbejdet sådanne strategier og planer. 14

16 ningsforløb og gennemførelse af undervisningen. 3. Anvendelse af it i undervisningen Beskrivelse Anvendelse af it i undervisningen set i et didaktisk perspektiv. Konkret om it anvendes til differentiering, effektivise- Skolens administrative itplatform 6 anvendes aktivt som redskab til den praktiske tilrettelæggelse, registrering og opfølgning på uddannelserne. Der er etableret organisatoriske rum til videnudvikling, videndeling og videnopsamling for lærere og studerende, herunder skolens videndelingssystem Der er både på overordnet niveau og på uddannelsesniveau udarbejdet vejledninger i "best practice" for arbejdet med videndelingssystemet, som aktivt anvendes af lærere og studerende. It anvendes af underviseren som middel til formidling. It anvendes som middel til at differentiere og målrette undervisningens indhold. Undersøgelsen bekræfter, at it i vid udstrækning anvendes af underviserne til at planlægge eget arbejde samt de praktiske forhold omkring undervisningen. Videndeling forekommer i vid udstrækning, men i hovedsagen om praktiske forhold i form af spørgsmål-svar og distribution af materialer. Videndeling foregår kun i mindre omfang omkring undervisning og kompetenceudvikling. Ledelsen har i højere grad en opfattelse af at der sker videndeling end underviserne har. Det fremgår ikke direkte af undervisernes men af ledelsens svar, at videndelig kun i mindre omfang sker elektronisk. Både undervisere og ledere opfatter det som vigtigt, at der foregår videndeling. Ledelsen oplyser, at der er udarbejdet sådanne vejledninger, men i så fald vurderes de ikke som en større støtte. Undersøgelsen bekræfter, at underviserne i vid udstrækning anvender it som middel til formidling. Undersøgelsen viser, at it kun i meget lille omfang anvendes pædagogisk og didaktisk til at udvikle kernefagligheden. 6 Et eksempel på en administrativ it-platform er Intranettet 15

17 ring, produktivitetsforøgelse, fleksibel afvikling samt evaluering. 4. Udvikling af de studerendes kompetencer Beskrivelse Anvendelse af it til udvikling af de studerendes kompetencer på uddannelsen (i tråd med uddannelsens mål) It anvendes som middel til at gennemføre fleksible læringsformer 7, hvor det er hensigtsmæssigt. It anvendes som middel til at understøtte skolens evalueringskultur. Undervisningserfaringer med It indgår i systematisk videnopsamling, videndeling og videnudvikling. Skolens ledere, lærere, itadministratorer/-vejledere og medarbejdere i itsupport arbejder aktivt for integrationen af it i undervisningen. It anvendes til at udvikle de studerendes faglige kompetencer. It anvendes til at udvikle de studerendes studiemæssige kompetencer. Undersøgelsen bekræfter, at it i vid udstrækning anvender til distribution og kommunikation i undervisningen, men kun i lille udstrækning til dialog, samarbejde og forløb, der erstatter tilstedeværelsen. Undersøgelsen viser, at it kun i meget lille udstrækning anvendes som middel til at afdække forudsætninger og til tilpasning af undervisningen. Undersøgelsen peger på, at undervisernes erfaringer kun anvendes i mindre udstrækning i en systematisk videndeling. På samme måde er der enighed mellem ledere og undervisere om, at undervisernes viden og erfaringer kun anvendes i nogen eller mindre udstrækning. It anvendes i vid udstrækning som administrativt redskab, men i mindre udstrækning som læringsredskab. Underviserne vurderer selv, at de anvender it til at udvikle de studerendes faglige kompetencer, men samtidig angiver de, at de hverken anvender it til at afdække forforståelse eller forudsætninger, til evaluering eller til andre undervisningsformer end spørgsmål-svar. Der sker kun afdækning i meget lille udstrækning. It anvendes til at udvikle de studerendes itkompetencer. Underviserne oplyser, at der er opstillet mål for de studerendes it-kompetencer, men der sker ikke en forudsætningsafdækning. 7 Ved fleksibel læring forstås, at det er ressourcerne, der er fleksible, ikke undervisningen, dvs. at læringen kan foregå på steder efter deltagernes eget valg, og/eller at læringen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem samtidig og tidsforskudt læring. Undervisningsministeriet 2000, Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan? 16

18 5. Udvikling af undervisernes kompetencer Beskrivelse Kompetenceudvikling af lærernes kompetencer 6. Kvalitetssikring af it-integrationen Beskrivelse Skolen arbejder med kvalitetssikring af itintegrationen Kompetenceudviklingen sker med henblik på at gøre lærerne kvalificerede til at anvende it som redskab i undervisningen. Kompetenceudviklingen sker med henblik på at gøre lærerne kvalificerede til at anvende it som middel i undervisningen. Skolen evaluerer tilrettelæggelse af uddannelser, planlægning af undervisningsforløb og gennemførelse af undervisningen. Skolen evaluerer i forhold til anvendelse og prioritering af ressourcer. Skolen følger op på resultater af evaluering og udarbejder nye handleplaner. Der er generelt ikke opstillet målsætninger for udvikling af undervisernes kompetencer, men ca. halvdelen følger sig kompetente, selvom det kun i lille grad skyldes efteruddannelse. Den enkelte underviser opfatter ikke, at skolen anvender underviserens kompetencer. Der er i vid udstrækning opstillet strategier og mål med it-integrationen, men overraskende få - omkring en fjerdedel af lederne - oplyser, at der sker en egentlig kvalitetssikring på området, og at disse evalueres. Heller ikke udnyttelsen af ressourcer sker målrettet. Men der følges op på evalueringerne. 17

19 Evalueringsgruppens anbefalinger Evalueringsgruppens overvejelser Evalueringsgruppens opgave var bl.a. at formulere indsatsområder på baggrund af kortlægningens resultater samt at give anbefalinger til uddannelsessektoren og de politiske beslutningstagere om at skabe rammerne for handlinger på disse indsatsområder. I den forbindelse fandt evalueringsgruppen, at deres anbefalinger skulle ske ud fra den situation, som de videregående uddannelser aktuelt befinder sig i med akkrediterings- og kvalitetskrav, krav om forøgelse af andelen af unge med videregående uddannelse, større andel af studerende med udfordringer i de boglige forudsætninger samt begrænsede ressourcerammer. Evalueringsgruppen formulerede derfor deres egne overvejelser i form af seks spørgsmål, som vedrører de fremadrettede perspektiver for uddannelsessektoren i forhold til it-integration i uddannelserne: 1. Udnytter vi ressourcerne godt nok? Udnyttes de ressourcer, som institutionerne allerede har inden for itintegration, godt nok? Har underviserne f.eks. kompetencer, som ikke udnyttes, eller kan frontløbere udnyttes bedre for institutionen eller nogle af dens uddannelsesområder? 2. Bruger vi det, vi allerede ved? De studerendes forudsætninger og resultater afdækkes ofte ved hjælp af it inden og løbende under uddannelsen. Det kan dreje sig om forudsætninger, studiekompetencer, læringsprofiler og standpunkter. Anvendes denne viden i praksis som didaktisk redskab? 3. Imødekommer vi målgruppens medievaner? It gennemtrænger samfundet og udgør aktuelt en selvstændig kulturkompetence. Anvendes de studerendes medievaner og kompetencer aktivt som forudsætninger i undervisningsplanlægningen og gennemførelsen? 4. Er ressourcerne til stede til at differentiere? Når flere skal igennem for de samme ressourcer, øges behovet f.eks. for selvstudieelementer. Er der e-læremidler til rådighed med tilstrækkelig kvalitet til at imødekomme dette behov? 5. Hvordan kan andelen af studerende på de videregående uddannelser øges? Når optaget skal øges, skal kvaliteten fastholdes, for at flere kan gennemføre. Når økonomien ikke slår til i forhold til problemstillingerne, er det nødvendigt at effektivisere, hvis ikke der skal igangsættes en ond cirkel med dårligere kvalitet, øget frafald og dermed endnu dårligere økonomi. Er de nødvendige kompetencer, holdninger og organisatoriske rammer tilstede for en øget viden- og materialedeling og mere effektiv undervisningsorganisering? 18

20 6. Hvordan kan man imødekomme en større andel af bogligt mindre stærke studerende? Jo flere der skal optages og gennemføre, jo større en andel af de studerende vil ikke være bogligt stærke. Hvordan kan alternative muligheder til boglige studieteknikker udnyttes ved at tage hensyn til, at it, internet og interaktive programmer udgør en væsentlig del af målgruppens nuværende kulturkompetencer? Evalueringsgruppens anbefalinger er derfor formuleret i forhold til kortlægningens blotlægning af problemerne inden for disse spørgsmål. Indsatsområder/handleplaner i forbindelse med it-integration i undervisningen På baggrund af de konklusioner, som nærværende evalueringsrapport og konferencens anbefalinger har påvist i forbindelse med kortlægningen af, på hvilket stadie de korte og mellemlange videregående uddannelser er inden for området it-integration i undervisningen, har evalueringsgruppen følgende anbefalinger til indsatsområder, som skal være med til at lede de undersøgte uddannelser på vej mod målet, nemlig det tredje stadie i it-integration i uddannelserne: Ledelsen har det overordnede ansvar på uddannelserne, og vi anbefaler, at man skal prioritere ledelse af forandringer: forandringerne, der skal til i bestræbelserne på at nå målet, bør defineres klart og med klare målsætninger der skal arbejdes målrettet på at opbygge et organisatorisk engagement i forandringerne der skal være deadlines, hvor der gøres status, og hvor der bliver fulgt op på målsætningerne Indsatsområder Gratis fleksible trådløse netværk, så de studerende kan anvende deres eget udstyr på uddannelserne og it-udstyr med tidssvarende kapacitet Etablering af en fleksibel e-læringspædagogisk certificering og anden efter- og videreuddannelse, der giver underviserne mulighed for individuelt at tilegne sig de kompetencer, de mangler. Her tænkes eksempelvis på viden om og implementering af den nye lærerrolle med fokus på læring i stedet for på undervisning Igangsætning af projekter med henblik på udvikling af god e-læring i praktikforløbene i professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne Ledelsesmæssigt ansvar for at gennemføre og følge op på pædagogiske forandringer i udannelserne, bl.a. gennem sidemandsoplæring ved hjælp af ildsjælene. Ligeledes organisatorisk struktur og rammer for bedre udnyttelse af medarbejdernes viden og erfaring inden for itintegration, eksempelvis at ansvar og kompetencer følges ad 19

21 Videndeling og materialedeling skal erstatte den privatpraktiserende holdning blandt undervisere bl.a. ved teamorganisering med kompetence og ansvar for undervisningen Støtte til produktion af gratis open source e-læremidler på kernefaglige kompetenceområder samt større netværk og videndeling mellem uddannelsesinstitutionerne 20

22 Kortlægningens resultater It-infrastrukturen Faktiske tal og kommentarer omkring it-infrastrukturen I forbindelse med projektet Kortlægning af it-integration i de korte og mellemlange videregående uddannelser er der bl.a. foretaget kvantitative spørgeskemaundersøgelser (undervisere og ledere) og kvalitative fokusgruppe-interviews (undervisere og studerende). I den kvantitative undersøgelse indgik ledere med 59 respondenter fra KVU-området og 49 fra MVU-området. Undervisere indgik med 287 respondenter fra KVU-området og 357 fra MVU-området. I den kvalitative undersøgelse indgik fem fokusgruppeinterviews med undervisere og studerende fra udvalgte uddannelser samt et institutionsbesøg. (Undersøgelsen og dens omfang er uddybet i metodebeskrivelsen, bilag 1). De kvantitative spørgeskemaer består hovedsagelig af lukkede spørgsmål, ud fra hvilke svar, det kun er muligt at udlede tendenser. Derfor er de blevet suppleret af den mere åbne undersøgelsesform fokusgruppe-interviews med henblik på at være i stand til at be- eller afkræfte tendenserne I det følgende vil de udvalgte vigtigste karakteristika for situationen, som den er p.t., blive fremhævet og kommenteret. De fysiske/tekniske it- faciliteter Til spørgsmålet om, hvor vigtige de fysiske it-faciliteter er i forhold til integration af it i undervisningen, svarede 91 %, at de i høj grad er vigtige eller vigtige, og 9 % var neutrale. Til samme spørgsmål stemte ledernes svar godt overens med undervisernes 98 % svarede, at de fysiske it-faciliteter er meget vigtige eller vigtige, og 2 % mente, at de er lidt vigtige. De fysiske/tekniske it-faciliteter dækker over mange områder, og derfor blev respondenterne stillet over for en del uddybende spørgsmål desangående. Bl.a. blev der spurgt om tilfredsheden med adgangen til computere, hvor 83 % af underviserne svarede, at adgangen til computere er meget god eller god, 11 % svarede, at adgangen er acceptabel, mens 5 % ikke er tilfredse. Der blev også spurgt om tilfredsheden med adgangen til internettet, hvor 72 % af underviserne svarede, at adgangen til internettet er meget god eller god, 21 % svarede, at den er acceptabel, og 7 % er ikke tilfredse. Om tilfredsheden med adgangen til trådløst netværk svarede 60 % af underviserne, at adgangen er meget god eller god, 22 % svarede, at den er acceptabel, 20 % er ikke tilfredse. Ledernes besvarelser stemmer godt overens med undervisernes svar, derfor er de ikke med i detaljer her. 21

23 Undersøgelsen bekræfter den antagelse, at skolens it-infrastruktur er veludviklet, og at faciliteterne i det store hele understøtter det aktuelle behov hos underviserne. Grunden til, at tilfredshedsprocenten er lidt lavere mht. adgang til trådløst netværk, skal formodentlig findes i, at udviklingen accelererer, og at vi derfor, lige nu, står i en situation, hvor næsten alle har egne laptops og derfor tager det som en selvfølge, at der er adgang til trådløst netværk på uddannelsesinstitutionerne. For at få et lidt klarere billede af kapaciteten på uddannelsesinstitutionernes computere blev der stillet uddybende spørgsmål. Der blev spurgt om pc ernes kapacitet i forhold til at afvikle almindelige programmer (Officepakken), og hertil svarede 51 %, at den er meget god, 33 % at den er acceptabel, og 16 % at den er for dårlig. Til spørgsmålet omkrig kapaciteten i forbindelse med medieafvikling svarede 41 %, at kapaciteten er meget god eller god, 34 % at den er acceptabel, og 26 % gav udtryk for, at den er for dårlig. Heraf kan konkluderes, at godt nok er der adgang til computere for de fleste, men kapaciteten på dem er ikke tidssvarende for en moderne uddannelsesinstitution. Dette falder godt i tråd med den meningstilkendegivelse, der var fremherskende under fokusgruppeinterviewene. Eksempelvis kunne en studerende berette, at en del computere på hendes uddannelsesinstitution ikke virker, og at de har henholdsvis nye og gamle MAC, som ikke taler sammen. Computerne er langsomme, og som en anden studerende sagde: Computerne på skolen er generelt langsommere end ens egen, det er jo bare standard. Til sidst skal adgangen til elektroniske tavler fremhæves. Til spørgsmålet om adgang til elektroniske tavler svarede 11 %, at adgangen er meget god eller god, 11 % at den er acceptabel, og 78 % svarede dårlig. Elektroniske tavler forefindes endnu ikke på mange uddannelsesinstitutioner, men fokusgruppe-interviewene viser, at det er et stort ønske rundt om i uddannelsessystemet at få elektroniske tavler til undervisningen. Flere af de interviewede giver udtryk for, at Smart-Board er noget af en revolution til moderne undervisningsbrug. En underviser sagde: Det er genialt, og det vil få mig til at integrere it fuldstændig i undervisningen. Vedkommende underviser har kompetencerne men ikke remedierne. En anden udtrykte det således: Elektroniske tavler ville gøre en stor forskel for undervisningen og samtidig gøre tingene nemmere for os undervisere. Elektroniske faciliteter Til spørgsmålet om, hvor vigtige skolens elektroniske it-faciliteter er for integration af it i undervisningen svarede 88 % af underviserne, at de i høj grad er vigtige eller vigtige, 33 % er neutrale, og 1 % mener, at de er uden betydning. Den samme vurdering gælder for lederne. Elektroniske it-faciliteter dækker, ligesom de fysiske/tekniske it-faciliteter, over et stort område, og derfor blev der spurgt ind til mange underområder for at få et klart billede 22

24 af hvilke områder, hvilke programtyper og andet programmel der er adgang til på uddannelsesinstitutionerne. Om adgangen til almindelige programmer svarede 86 %, at den er meget god eller god, 10 % svarede acceptabel, og 4 % er ikke tilfredse. Om adgangen til it-programmer udviklet til specifikke fag svarede 50 %, at den er meget god eller god, 26 % svarede acceptabel, 25 % er ikke tilfredse. Om elektronisk adgang til studierelevante informationer (skema, årsplaner og lign.) svarede 68 %, at den er meget god eller god, 9 % svarede acceptabel, mens 25 % ikke er tilfredse. Om adgangen til elektroniske læremidler svarede 38 %, at den er meget god eller god, 31 % svarede acceptabel, og 26 % er ikke tilfredse. Om adgangen til multimedieprogrammer svarede 38 %, at den er meget god eller god, 30 % svarede acceptabel, og 32 % er ikke tilfredse. Adgangen til programmer var også et spørgsmål, der blev diskuteret i forbindelse med fokusgruppe-interviews, og eksempelvis problematiserede to interviewede studerende fra en uddannelsesinstitution, at de ikke bruger Photoshop på skolen. De bruger i stedet et program, der fulgte gratis med en programpakke. Det samme gælder, at de ikke bruger Flash på skolen, men må nøjes med det i en periode på 30 dage, hvor de kan få programmet på prøve (en licens koster kroner). Den ene studerende problematiserede, at han allerede havde benyttet sig af den 30 dages prøveperiode og derfor var afskåret fra at være med i undervisningen. De studerende på den pågældende uddannelsesinstitution har altså ikke adgang til de programmer, som de skal ud at bruge i det virkelige liv. De studerende giver udtryk for, at det er et problem, at der ikke er økonomi til at købe de programmer, som er så vigtige for de studerende i forhold til deres studie. Undersøgelsen bekræfter, at software i form af almindelige programmer såsom Word, Excel, PowerPoint og lignende samt software til distribution og kommunikation er udbredt, mens software, der faciliterer læring, er mindre udbredt. Idet software, der faciliterer læring, kræver kapacitet, bliver denne en barriere i forhold til at bruge it som et pædagogisk redskab Tilgængelighed af it- support Til spørgsmålet om graden af tilfredshed med it-supporten svarede 35 % af underviserne, at den er meget god eller god, 43 % svarede, at den er acceptabel, og 21 % er ikke tilfredse. Lederne er af omtrent den samme opfattelse, idet 46 % svarede meget god eller god, 34 % svarede acceptabel, og 20 % er ikke tilfredse. Den kvantitative spørgeskemaundersøgelses afsnit om tilgængelighed af it-support var kun ganske kort. Svarene herpå viste dog, som det ses ovenfor, at det var et område, der tålte nærmere undersøgelse, det blev derfor gjort via de kvalitative fokusgruppeinterviews. Rigtig mange føler, at det er en funktion, der bliver sparet på. Det betyder, at det ofte er svært at få hjælp specielt her og nu. Her kommer nogle kommentarer, som er kendetegnende for situationen: 23

25 På en af uddannelsesinstitutionerne beskrives situationen således: Support? Jeg mener der sidder en i Århus, der kan komme i løbet af en uges tid. Samme sted er den koordinator på orlov, der normalt afholder kurser i it-platformen Fronter for nye studerende og undervisere, uden at der er blevet ansat en ny i mellemtiden, kunne underviserne på uddannelsesinstitutionen berette. Den ene af de studerende, som var startet på uddannelsen 1½ måned tidligere, vidste således meget lidt om skolens it-platform. De to interviewede undervisere fra en anden af uddannelsesinstitutionerne kunne berette, at kommandovejen til og fra it-afdelingen er meget hierarkisk opbygget. Skal noget gennem it-afdelingen, kan det godt være meget langsommeligt de er glade for, at de, qua deres uddannelsesområde, som har med it at gøre, har gode forudsætninger for at hjælpe de studerende selv! Inden for et tredje uddannelsesområde har man organiseret det således, at der er tre it-supportere på afdelingen. Disse supportere er også undervisere, og kan de ikke klare supporten, så er der l a n g vej til hjælpen i den centrale it-administration. I et senere afsnit omkring barrierer for it-integration bliver tilgængeligheden af itsupport berørt igen. Men det kan kort nævnes her, at der i spørgeskemaet var en række fritekstspørgsmål - bl.a. omkring disse barrierer - hvor det fremgår meget tydeligt, at der er stor utilfredshed med it-supporten. It-supporten beskrives f.eks. som ikke-eksisterende, for langsom og for centraliseret. Konklusionen er, at it-supporten generelt er for langsom og flere steder befinder sig fysisk langt væk, og det er undervisernes holdning, at en it-support, der ikke fungerer, er en barriere for integration af it i undervisningen. Derudover gav flere i løbet af fokusgruppe-interviewene udtryk for, at adgang til trådløst netværk vil have en positiv effekt på it-supporten, idet brugerne i højere grad ville være selvhjulpne. Videndeling 93 % af underviserne svarede i spørgeskemaundersøgelsen ja til, at uddannelsesinstitutionen har et it-system, der understøtter videndeling, her tænkes der på Intranet, BlackBoard, FirstClass, Fronter eller andet lignende. 3 % svarede nej, og 4 % svarede ved ikke. Dernæst blev underviserne spurgt om, hvor ofte og til hvilket formål de bruger videndelingssystemet. Eksempelvis bruger 38 % systemet dagligt til videndeling med administrationen, 23 % bruger det dagligt til videndeling med ledelsen, 50 % bruger det dagligt til videndeling med de studerende, og 42 % bruger det dagligt til videndeling med kolleger. Til sammenligning bruger ledelsen det lidt sjældnere, specielt videndeler de ikke meget med de studerende. Videndelingssystemer er altså udbredte, og de bruges også til videndeling på tværs i organisationerne. Men hvad videndeles der rent faktisk om? Dette spørgsmål blev stillet ved fokusgruppeinterviewene, og her er nogle konkrete eksempler: På en af uddannelsesinstitutionerne (studerende) er meldingen, at der ikke foregår videndeling, idet de eksempelvis ikke kan følge med i, hvad andre studerende laver, og Medianet er meget svagt navigerbart. 24

26 På en anden uddannelsesinstitution bruger de Fronter. Der kommunikeres med de studerende via Fronter, og der bliver lagt opgaver ind, der er åbne rum til chat, og opgaver kan ligeledes afleveres via Fronter. Hvis en underviser eksempelvis lægger noget undervisningsmateriale ud, så er det meget almindeligt, at man er inde at kigge materialet igennem på lige fod med de studerende. Det med at kigge i hinandens materiale er kommet listende af sig selv, der er sket en kulturændring, siger underviserne. P.t. er man ved at udarbejde noget fælles undervisningsplanlægning, og det næste bliver nok, tror man, at det bliver lagt ind i Fronter. På en tredje uddannelsesinstitution bruger man SharePoint. Der foregår en del videndeling, idet så meget materiale som muligt bliver lagt ud på SharePoint. Share- Point giver naturlig videndeling, mener både de studerende og underviserne, idet man kan følge med i hinandens opgaver, respons på dem osv. På en fjerde uddannelsesinstitution foregår videndeling rundt omkring i krogene, og der foregår en del fælles forberedelse i teams, men ikke via noget videndelingssystem. Undersøgelsen viser, at den videndeling, der foregår via it-baserede platforme, fortrinsvis er om praktiske forhold i form af spørgsmål/svar og distribution af materialer. Videndeling foregår tilsyneladende kun i mindre omfang omkring undervisning og kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling Undervisernes kompetencer og udvikling af kompetencer blev ligeledes behandlet i den kvalitative spørgeskemaundersøgelse, idet et kriterium for vellykket it-integration er it-kompetente undervisere. Først spurgte vi underviserne, om der er opstillet konkrete mål for undervisernes kompetenceudvikling i forhold til at integrere it i undervisningen. Hertil svarede 15 % ja, 49 % svarede nej, og 36 % svarede ved ikke. Til samme spørgsmål svarede 37 % af lederne ja, 53 % svarede nej, og 9 % svarede ved ikke. Til spørgsmålet, om underviserne har kompetencer til at integrere it i undervisningen, svarede 44 % i meget høj grad eller i høj grad, 43 % svarede i nogen grad, 12 % svarede i mindre grad, og 1% svarer slet ikke. Da vi spurgte til efteruddannelse på området, fik vi 4 %, der svarede i meget høj grad, 9 % der svarede i høj grad, 26% der svarede i nogen grad, 27 % der svarede i mindre grad, og 35% der svarede slet ikke. Endnu mere påfaldende blev det, da vi spurgte, i hvilken grad skolen anvender undervisernes viden fra efteruddannelse til at forbedre og udvikle kvaliteten i skolens undervisning, hvortil 3 % svarere i meget høj grad, 9 % svarede i høj grad, 26 % svarede i nogen grad, 27 % svarede i mindre grad, og 35 % svarede slet ikke. Ledernes svar på samme spørgsmål som ovenfor var, at 12 % mener, at undervisernes viden bruges i stort omfang, 56 % mener, at den bruges i et vist omfang, 33 % mener, at den bruges i mindre omfange, 0 % mener, at den slet ikke bruges. Samtidig angiver lederne i et andet spørgsmål med 86 %, at de synes, det er meget vigtigt eller vigtigt at anvende undervisernes viden til at udvikle kvaliteten i skolens øvrige undervisning. 25

27 Lederne bliver ligeledes spurgt om deres viden om mulighederne for it-integration i undervisningen, hvortil blot 5 % svarer i meget høj grad, 38 % svarer i høj grad, 52 % svarer i nogen grad og 5 % i mindre grad. Lederne oplever helt klart, at de bruger undervisernes viden mere, end de rent faktisk gør, idet det kan udledes af undervisernes svar, at de ikke opfatter, at uddannelsesinstitutionen gør brug af deres kompetencer. Sandsynligvis skal grunden dertil findes i - som undersøgelsen dokumenterer - at mange ledere reelt ikke har tilstrækkelig med viden omkring de muligheder, der er for integration af it i undervisningen. Kort konkluderet viser undersøgelsen, at der generelt ikke er strukturerede målsætninger for undervisernes kompetenceudvikling, men at en stor andel af underviserne på trods af disse manglende målsætninger og manglende efteruddannelse føler sig rimeligt kompetente til at integrere it i undervisningen. Desuden tyder de manglende målsætninger på, at integration af it i undervisningen ikke er et fokusområde på uddannelsesinstitutionerne generelt. Afslutningsvis et praktisk eksempel omkring ovennævnte problematik: På en af uddannelsesinstitutionerne har man satset meget på it-efteruddannelse af underviserne. Alle har været igennem SundIT. Der kom ifølge de interviewede undervisere nogle gode produkter ud af det, men desværre har det været svært at få dem og itfærdighederne implementeret i praksis. I dag kommer det ikke ret meget længere end til PowerPoint-præsentationer til undervisningen. Der bliver ikke fulgt op på efteruddannelsen. Eksempelvis påpeger begge undervisere fra ovennævnte uddannelsesinstitution, at det er helt oplagt at bruge Excel i undervisningen i matematik men desværre foregår eksamen stadig i hånden, derfor er motivationen blandt underviserne ikke så stor. Det er jo eksamen, der danner rammerne for, hvad man gør i det daglige, som de siger. Begge er også enige om, at underviserkompetencerne burde bruges mere, men er til gengæld også enige om, at der i så fald skal en kulturændring til, og der skal være en strategi for det. Måls lsæ tninger for it- integration i undervisningen Til spørgsmålet, om der er opstillet målsætninger for it-integration i undervisningen, svarede 37 % af underviserne ja, 15 % svarede nej, og 48 % svarede ved ikke. Til samme spørgsmål svarede 68 % af lederne ja, og 32 % svarede nej. 61 % af de 37 % af underviserne, der svarede ja til, at der opstillet målsætninger for it-integration, svarede også ja til, at disse målsætninger bliver inddraget ved tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen, 16 % svarede nej, og 23 % svarede ved ikke. Af dette fremgår det, at kun 61 % af de 37 %, der svarede ja til, at der er målsætninger for it-integration, rent faktisk kan bekræfte, at målsætningerne bliver opfyldt. Til gengæld svarede lederne følgende på uddybende spørgsmål om, inden for hvilke områder i relation til anvendelse af it målsætningerne omfatter: It-faciliteter og ressourcer 63 %, evaluering 59 %, gennemførelse af undervisningen 48 %, videndeling 46 %, studerendes kompetencer 41 %, underviseres kompetencer 26

28 41 %, tilrettelæggelse af uddannelse 35 %, planlægning af undervisningsforløb 35 % og effektivisering 9 %. Undersøgelsen viser, at det ikke er kendt eller almindeligt kendt blandt underviserne, at en del uddannelsesinstitutioner (68 % af de adspurgte ledere) har målsætninger for it-integration i undervisningen. Barrierer for it- integration i undervisningen Spørgeskemaets fritekstspørgsmål omkring barrierer for it-integration giver et godt pejlemærke for, hvilke faktorer der er med til at blokere for muligheden for en hensigtsmæssig og gnidningsløs implementering af anvendelsen af it i undervisningen. I alt 572 undervisere svarede på fritekstspørgsmålet, og det skal i den forbindelse nævnes, at 35 respondenter svarede nej til, at der skulle være barrierer for itintegration i undervisningen, hvilket svarer til 6% af det samlede antal respondenter. For bedre at kunne få et overskueligt overblik over, hvad barriererne handler om, er de blevet inddelt i 6 barriereområder, nemlig: 1. infrastruktur (hardware/software) 2. videndeling 3. organisatoriske barrierer 4. kompetenceudvikling 5. økonomi 6. tid Her skal nævnes de svar, som går mest igen inden for ovennævnte barriereområder: Infrastruktur Manglende adgang til projektorer Mangel på basalt udstyr i undervisningslokaler Utryghed ved, om computere fungerer Besværligt at booke it-udstyr For lille serverkapacitet til de ønskede programmer Udfald på netværk (eks. Konferencesystemet) Intet trådløst netværk Daglige problemer med it, så undervisningen ikke fungerer Langsom support, da it-afdelingen er blevet centraliseret Manglende hjælp fra supportere, de er for langt væk Videndeling Manglende kommunikation om it-integration på alle niveauer ledere, undervisere og it-afdelingen i mellem Manglende drøftelser omkring it og pædagogik 27

29 Manglende forståelse for, at der må samarbejdes for at integrere it i undervisningen Konservativt syn på undervisning Det ses som et stort problem, at it-afdelingen ser it ud fra et administrativt synspunkt og ingen pædagogiske kompetencer har Flere giver udtryk for, at de gerne vil have hjælp til at integrere it evt. som sidemandsoplæring, og så mht. at udvikle undervisningsmat Kompetenceudvikling Usikkerhed i forhold til mediet Manglende viden og færdigheder Manglende erfaring Svingende interesse for mediet Større dialog omkring pædagogiske overvejelser Personlig assistance Bedre it-support Større brugervenlighed Få mere viden om, hvilke muligheder der er, og hvordan man anvender disse muligheder Organisatoriske barrierer Ingen synes at tage ansvaret for den fagligt tilknyttede it Manglende forståelse for fagets indhold og brug for it fra ledelsen Svært at komme igennem med it-mæssige ønsker til undervisningen Ledelsen ved ikke noget om it og slet ikke noget om it-integration (og det må ikke koste noget) Ingen planer for opgradering af undervisernes kompetencer på området, man skal selv sørge for at skaffe sig viden Uklare eller utilstrækkelige organisatoriske rammer for it-integration Manglende struktureret implementering i organisationen Økonomi Manglende midler til undervisning af lærere pga. begrænsede økonomiske ressourcer Manglende accept fra ledelsen til køb af programmer Omkostningskrævende opdateringer Økonomien sætter grænser for investering i nyt it-udstyr Licenser er dyre Der er ikke sat ressourcer nok af til den daglige support af studerende og undervisere. 28

30 Tid Det er tidskrævende at sætte sig ind i at blive en rutineret bruger hænger sammen med forberedelsesfaktor og øvrige krav til undervisningens kvalitet har svært ved også at nå det. Tid og rum for nytænkning er ikke-eksisterende Den største barriere er tiden til at følge med i den rivende udvikling Manglende tid til opkvalificering Det er barriereområdet it-infrastruktur, der er det største barriereområde set fra undervisernes side, stærkt fulgt af området kompetenceudvikling. Lederne blev stillet over for det samme spørgsmål om barrierer for integration af it i undervisningen. Svarene skal ikke nævnes i detaljer her, men blot kort redegøres for. 45 ledere svarede på spørgsmålet, og hele 13 af dem gav udtryk for, at det er økonomien, der er den største barriere for it-integration i undervisningen. Herefter følger de kompetencemæssige årsager, som det er vigtigt at understrege i mange tilfælde blev nævnt i sammenhæng med økonomien. Infrastrukturen blev også nævnt mange gange, men det skinner igennem, at der er fusioner i gang, som bevirker, at infrastrukturen derfor ikke fungerer optimalt forskellige systemer, der ikke taler sammen, overgang til meget centralt styret it-afdeling osv. Til sammenligning med besvarelse af samme spørgsmål fra undervisernes side skal det nævnes, at organisatoriske barrierer stort set ikke er nævnt i ledernes besvarelser med undtagelse af en enkelt gang sammen med en økonomisk barriere. Hos underviserne er dette barriereområde af stor betydning. Sammen med de øvrige tendenser og konklusioner, der foreløbig er påvist i denne rapport, kunne det tyde på, at uddannelsesområdet befinder sig i et krydsfelt mellem den tekniske og den pædagogiske udvikling. Det skorter øjensynligt på tidssvarende teknisk udstyr, og den pædagogiske udvikling i forbindelse med it-integration kunne godt trænge til at blive mere målrettet og til et løft. Derudover ser det ud til, at økonomien er en reel hæmsko for it-integrationen. Tiden er også en faktor, der ikke kan negligeres i forbindelse med bestræbelserne på at integrere it i undervisningen, idet tiden - eller manglen på samme - bl.a. udspringer af, hvilken økonomi der er afsat til undervisning, forberedelse og udvikling. Anvendelse af it i undervisningen Generel anvendelse af it i undervisningen 79 % af underviserne gav i spørgeskemaundersøgelsen udtryk for, at det er meget vigtigt eller vigtigt at anvende it i forbindelse med undervisningen. Direkte adspurgt, om it rent faktisk anvendes i undervisningen, svarede 94 % af underviserne ja, og 6 % svarede nej. Men det fremgår ikke, om anvendelsen af it mest omhandler de almindelige programmer som Word og PowerPoint eller decideret it- 29

31 integration i form af e-læring, websider, multimediebaseret undervisningsmateriale eller andet. Vi fik et bedre billede af situationen, da der blev spurgt uddybende, til hvad og hvor ofte it anvendes i forskellige sammenhænge: Mht. undervisningsforberedelse gav 76 % af underviserne udtryk for, at de bruger it dagligt, 16 % svarede ugentligt, 2 % ved semesterstart. Mht. afvikling af undervisning gav 48 % af underviserne udtryk for, at de bruger it dagligt, 31 % svarede ugentligt, 1 % svarede ved semesterstart, og 1 % svarede aldrig. Særligt på en af uddannelsesinstitutionerne gav de udtryk for både undervisere og studerende - at PowerPoint bruges i vid udstrækning i undervisningen, reelt er der blot én underviser, der ikke bruger dette medie i undervisningen. Mht. evaluering af undervisningen og de studerende gav 7 % af underviserne udtryk for, at de bruger it dagligt, 11 % svarede ugentligt, 3 % svarede ved semesterafslutning, 24 % svarede aldrig. Mht. kommunikation med de studerende gav 49 % af underviserne udtryk for, at it bruges dagligt, 41 % svarede ugentligt og 4 % svarede kvartalsvis. Undersøgelsen viser, at it anvendes oftest ved forberedelse af undervisningen, til afvikling og til kommunikation med de studerende. It anvendes kun sjældent til evaluering af undervisningen og de studerende. Det kunne udledes, at it kun sjældent anvendes til evaluering af de studerende. Men idet der trods alt er nogle undervisere, der gør det, og det er et vigtigt område inden for it-integration i undervisningen, er svarene på, hvordan it bruges til at evaluere de studerende relevante her. Godt og vel 100 underviser undlod at svare på nedenstående spørgsmål, idet de ikke evaluerer de studerende elektronisk. Til spørgsmålet, om de bruger it til løbende evalueringer af de studerendes læringsprogression, svarede 41 % af de undervisere, der svarede på spørgsmålet, at det gør de ofte eller engang imellem, 28 % svarede sjældent, og 31 % svarede aldrig. Til spørgsmålet, om underviserne anvender it til midtvejsevaluering, løbende selvtest og afsluttende test, stod aldrig-svaret for henholdsvis 57 %, 68 % og 57 %. Til spørgsmålet, om underviserne bruger it til evaluering for at afdække behov for individuelle forløb og til evaluering af de studerendes faglige kompetencer, svarede 78 % af underviserne sjældent eller aldrig til første spørgsmål og 51 % svarede aldrig til andet spørgsmål. 30

32 Undersøgelsen viser, at it kun i meget ringe grad anvendes som middel til at afdække forudsætninger og til opfølgning på undervisningen. Mulighederne for at anvende it bruges derfor stort set ikke, hverken som redskab til at planlægge eller som redskab til at ændre undervisningen. It anvendes altså i høj grad til forberedelse og i afviklingen af undervisning, men kun i meget ringe omfang pædagogisk og didaktisk til tilpasning af undervisningen, hvorfor anvendelsen af it i hvert fald indtil nu ikke har haft nogen særlig påvirkning på valg af undervisningsmetoder. Anvendelse af e-læring i undervisningen E-læring er en undervisningsmetode, der er meget oppe i tiden, men bruges denne undervisningsmetode ude på uddannelsesinstitutionerne som et middel i undervisningen? Til spørgsmålet om, hvorvidt e-læringsmateriale bruges i undervisningen, svarede 14 % af underviserne, at det bruges dagligt, 24 % at det bruges ugentligt, 33 % at det bruges månedligt, og 30 % svarede, at det aldrig bruges. Mht. til hvad e-læringsmaterialet anvendes til, svarede 29 % af underviserne, at de bruger det som differentieret materiale, 43 % svarede, at de bruger det som hjælp til elevernes forståelse, 41 % svarede, at de bruger det som frivilligt materiale, og endelig svarede 37 %, at de bruger det som erstatning for bøger. Dette er ikke en indikation på, hvor ofte e-læringsmaterialer bruges til de forskellige formål - blot at det bruges. Der blev i spørgeskemaundersøgelsen stillet flere relevante spørgsmål omkring brug af e-læring i undervisningen, og det skal kort fremhæves her, at da underviserne blev stillet over for spørgsmål omkring e-læring som (1) erstatning for mere traditionelle materialer, som (2) erstatning for tilstedeværelse og (3) materiale, stærke elever kan arbejde alene med, svarede 48 % i få tilfælde eller på ingen måde til (1), 86 % svarede i få tilfælde eller på ingen måde til (2), og 75 % svarede i få tilfælde eller på ingen måde til (3). Undersøgelsen påviser, at den pædagogiske praksis på mange uddannelsesinstitutioner i dag stadig i høj grad fokuserer på underviser og undervisning i stedet for på den lærende og læring altså undervisning med udgangspunkt i underviseren som formidler og ikke med udgangspunkt i den studerende som den lærende. Fjernundervisning i forbindelse med anvendelse af it i undervisningen Fjernundervisning kan defineres som undervisning uden tilstedeværelse en slags selvstudium. I dag findes der flere uddannelser, som helt eller delvist er baseret på fjernundervisning men med undervisere tilknyttet via en fjernundervisningsportal. Det er ikke fjernundervisningsuddannelser, vi har haft med i denne undersøgelse omkring it-integration i undervisningen, men da brug af e-læring inviterer til fjernundervisning i forskelligt omfang og på forskellige måder, har vi alligevel mulighed for at drage nogle konklusioner: 31

33 Under ovennævnte punkt om anvendelse af e-læring i undervisningen svarede 48 % af underviserne i få tilfælde eller på ingen måde til, om de brugte e-læring som erstatning for traditionelle materialer, 86 % svarede i få tilfælde eller på ingen måde til, om de bruger e-læring som erstatning for tilstedeværelse, og 75 % svarede i få tilfælde eller på ingen måde til brug af e-læring som materiale, stærke elever kan arbejde alene med. Disse tre områder kunne have været erstattet af fjernundervisning, men muligheden herfor har qua undersøgelsens øvrige konklusioner højst sandsynligt ikke været på dagsordenen på uddannelsesinstitutionerne - og så kan besvarelserne ligeledes være et udtryk for en politisk holdning blandt underviserne til undervisning uden tilstedeværelse af en underviser. En anden indikation for, at fjernundervisning ikke er en mulighed, der opereres med i forhold til undervisningen, er svarene på et spørgsmål omkring netbaseret samarbejde med f.eks. diskussion på nettet, hvor kun 5 % bruger det i høj grad og 80 % kun i få tilfælde eller slet ikke. Idet der på de fleste uddannelsesinstitutioner forefindes videndelingssystemer og dermed mulighed for at komme i gang med forskellige former for fjernundervisningstiltag, er muligheden for fjernundervisning måske et vigtigt punkt til uddannelsesinstitutionernes målsætninger og strategier omkring fremtidig anvendelse af it i undervisningen. It-integration og den pædagogiske praksis Egentlig var et af hovedformålene spørgeskemaundersøgelse at kunne trække nogle best practice-uddannelsesinstitutioner ud, som kunne bruges som rollemodeller for et succesrigt arbejde med og gennemførelse af it-integration i undervisningen. Det stod dog hurtigt klart, at der nok snarere er tale om best-practice-undervisere på nogle af uddannelsesinstitutionerne. Dette billede hviler på, at der på den ene side er en forholdsvis lav anvendelsesgrad for it hvad angår direkte ændring af pædagogik, didaktik og undervisningsfrom generelt, mens det samtidig kan observeres, at der på de fleste institutioner og uddannelser er undervisere, som scorer særligt højt på den pædagogiske dimension. Skønt undersøgelsen som forventet viser, at der er uddannelser og institutioner, som er nået langt med at integrere it, viser den også en markant sammenhæng imellem pædagogisk metode og pædagogisk it-anvendelse, som i højere grad knytter sig til undervisere end til bestemte uddannelser og institutioner. En afklaring af, om den pædagogiske it-anvendelse har udgangspunkt i en pædagogisk grundholdning, eller om den pædagogiske anvendelse af it medfører en ændring af pædagogikken ville være betydende for, hvilke konklusioner og anbefalinger, der kunne udledes af undersøgelsen. Vi udvalgte en uddannelsesinstitution, som vi ønskede at besøge, da besvarelserne på spørgeskemaerne viste, at der var undervisere på bl.a. denne uddannelsesinstitution, som scorede højt på stort set alle pædagogiske områder ved anvendelse af e- læring. Vi ville gerne have afdækket, om der rent faktisk er tale om best practice-undervisere, ligesom vi gerne ville have afdækket, hvordan disse eventuelle best practice-undervisere har udviklet sig til at blive det. 32

34 Det blev et meget frugtbart møde, hvor hovedtrækkene i forbindelse med it og pædagogisk praksis skal refereres her. Vi spurgte de tre undervisere på den pågældende uddannelsesinstitution om, hvordan den teoretiske side af fagene bliver formidlet, og underviserne svarede, at formidlingen meget ofte består i learning by doing. Frem for at undervise i funktionerne tager undervisningen udgangspunkt i, at der skal laves et produkt. En af underviserne beskriver konkret, hvordan et undervisningsforløb kan starte med et oplæg, hvorpå de studerende går i gang med selvvalgte opgaver, hvor underviseren har en vejlederrolle. Vejledningen er yderst differentieret, fordi de studerende typisk laver opgaver med meget stor spredning afhængig af deres kunnen og ambitionsniveau. En underviser fortalte, at hun kom ind som underviser i et fag, hvor it er integreret i selve faget. Men hun brød med en tradition for at have fokus på programmet og tilrettelagde i stedet undervisningen, så der er fokus på praktiske opgaver med udgangspunkt i den enkelte studerende. På det it-mæssige område har nogle ressourcepersoner fået frie hænder. Den ene blevet købt fri til at være it-konsulent på skolen og fortæller, at han fik stillingen uden nogen form for specifikke mål han kunne selv definere sine arbejdsopgaver. En af ressourcepersonerne beskrev, at han engang i 90 erne begyndte på en elektronisk materialesamling via en selvfabrikeret hjemmeside. Det blev gjort ud fra et ønske om at kunne differentiere bedre med materialer og opgaver efter den enkeltes behov. Det kan konkluderes, at ressourcepersonen greb de it-mæssige muligheder, der var for at ændre på sin pædagogiske praksis, da han var blevet bevidst om, at idéen med at lægge differentieret materiale ud på en hjemmeside kunne hjælpe de studerende, samtidig med at det kunne lette hans eget arbejde. Underviserne gav udtryk for, at der har været faser med delte meninger om ressourcepersonernes tiltag, men at der derpå har været en overgang, hvor tingene vandt indpas som noget, alle kunne se værdien af. I sommeren 2006 blev det vedtaget, at alle undervisere inden for materiale- og produktkendskab skulle lægge deres materialer på den fælles platform. Alle undervisere fik en uges kursus for at kunne gøre det, og planen bliver gennemført i løbet af dette undervisningsår. Følgende spørgsmål i denne forbindelse blev stillet to undervisere fra en anden uddannelsesinstitution omkring samme problemstilling ved et fokusgruppeinterview, nemlig om it-integration har påvirket den pædagogiske praksis, eller om det er en ændret pædagogisk praksis, der har ført til anvendelse af it i undervisningen hos dem. Hertil var svaret, at den pædagogiske praksis reelt er den samme, men at it blot har gjort nogle ting lettere. Da distribution og opmagasinering af materialer, opgaver og informationer foregår via SharePoint, er undervisningen nærmest blevet papirløs. Vi spurgte uddybende, om disse SharePoint-muligheder så ikke havde ændret på lærerrollen. Nej, egentlig ikke, var svaret, det er kun et spørgsmål om at have 7 fysiske mapper eller 7 sites. Længere fremme i samtalen kom det dog alligevel frem, at SharePoint også i noget omfang bruges til at yde vejledning i forbindelse med projekter og andre opgaver. Det kunne altså påvises, at lærerrollen i et større omfang end før SharePoint s tid også er blevet en vejlederrolle. 33

35 Det viste sig også endnu senere i samtalen, at underviserne på den pågældende uddannelsesinstitution har givet hinanden håndslag på, at de ved fælles hjælp vil udvikle opgaver til henholdsvis røde, gule og grønne studerende og lægge dem op på SharePoint. Røde studerende er de studerende, der skal have megen hjælp for at komme i gang med en opgave, gule studerende skal have lidt hjælp, og de grønne studerende er nærmest selvkørende. Man har altså på uddannelsesinstitutionen fundet ud af, at videndelingssystemet kan være et middel til at foretage ændringer i den pædagogiske praksis til at fokusere mere på den lærende og læring. På endnu en uddannelsesinstitution var it og pædagogisk praksis oppe at vende. Her er undervisernes holdning den, at hvis den pædagogiske praksis skal ændres, skal der også være de rigtige forhold til det. Der skal være et velfungerende LMS-system, hvor de studerende og undervisere kan hente materialer, dele materialer, kommunikere med underviserne og de øvrige studerende osv. Underviserne på samme uddannelsesinstitution er også meget åbne over for at undervisningsdifferentiere og realkompetencevurdere, så de bedre kunne tilgodese alle studerende, som kommer med mange forskellige baggrunde og derfor med forskelligt fagligt fundament, men at tiden sat over for pensummængden ikke er til stede til det. Der bør også ifølge disse undervisere være en strategi eller en politik for, hvad man vil med undervisningen i forhold til it, hvis den pædagogiske praksis ønskes ændret. Der tegner sig ikke et klart billede af, om det enten er en ændret pædagogisk praksis, der fører til ønsket om integration af it i undervisningen, eller om det er mulighederne for integration af it i undervisningen, der fører til en ændret pædagogisk praksis. Konklusionen må i stedet blive, at begge veje er farbare. Kvalitetssikring af it-integrationen Da det er ledelsen på uddannelsesinstitutionerne, der har det overordnede ansvar for, at it-integration bliver implementeret i organisationen, blev lederne, i det kvantitative spørgeskema stillet over for spørgsmål omkring uddannelsesinstitutionens strategi i forhold til kvalitetssikring af it-integrationen. 105 ledere deltog i undersøgelsen, og da det er et vigtigt punkt i forbindelse med itintegration bliver alle spørgsmål og svar til dette område gennemgået. Første spørgsmål til lederne var, om der er udarbejdet en strategi med målsætninger for kvalitetssikring af integration af it på uddannelsesinstitutionen, hvortil 31 % svarede ja, 50 % svarede nej, og 19 % svarede ved ikke. Til spørgsmålet om, hvor vigtigt det er med en strategi i forhold til it-integrationen, svarede 23 % meget vigtigt, 52 % svarede vigtigt, 26 % svarede lidt vigtigt, og 1 % svarede ikke vigtigt. Uddybende blev der spurgt, om skolens it-strategi er udmøntet i konkrete kvalitetsmål, hvortil 30 % svarede ja, 43 % svarede nej, og 26 % svarede ved ikke. Næste naturlige spørgsmål blev, om der foretages evalueringer af, om målsætningerne opfyldes, hvortil 29 % svarede ja, 37 % svarede nej, 11 % svarede er planlagt, og 24 % svarede ved ikke. 34

36 Dernæst blev der spurgt om anvendelse og prioritering af ressourcer er blevet evalueret i forbindelse med it-integrationen, hvortil 28 % svarede ja, 38 % svarede nej og 33 % svarede ved ikke. Sluttelig blev lederne spurgt, om uddannelsesinstitutionen følger op på evalueringsresultater og udarbejder nye handleplaner (1), samt hvor vigtigt lederne vurderer det er, at uddannelsesinstitutionen følger op på evalueringsresultater og udarbejder nye handleplaner. Til (1) svarede 53 % ja, 20 % svarede nej, og 27 % svarede ved ikke. Til (2) svarede 33 % meget vigtigt, 53 % svarede vigtigt, 12 % svarede lidt vigtigt, og 1 % svarede ikke vigtigt. Sammenholdt med afsnittet ovenfor omkring målsætninger for it-integration i undervisningen, hvor 68 % af lederne gav udtryk for, at der er opstillet strategier og mål for it-integrationen, kan det konkluderes, at det er overraskende få af disse ledere, der giver udtryk for, at der sker en egentlig kvalitetssikring af it-integration, og at den evalueres (ca. en tredjedel). Det er også overraskende, at det var forholdsvis få, der svarede, at det er vigtigt at følge op i forbindelse med evalueringer (ca. en tredjedel). Det ses, at udnyttelsen af ressourcer ligeledes ikke sker målrettet. Der mangler ganske enkelt en tydeliggørelse, implementering og opfølgning på de målsætninger, der bliver opstillet. Forandringsbehovet for underviserrollen Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er en tydelig sammenhæng imellem en vejledningsorienteret pædagogik og graden af it-integration i undervisernes arbejde; en sammenhæng, som den kvalitative del af undersøgelsen fik som et af sine formål at undersøge nærmere. Forud for den mere detaljerede gennemgang skal underviserrollen og den studerendes rolle i forbindelse med integration af it i undervisningen opridses fra et overordnet synspunkt. Det sker med afsæt i nyere forskning på området. Denne forskning beskæftiger sig til dels med børn- og ungeområdet. Heri tegner den et billede af fremtidens studerende, ligesom den ligger i forlængelse af tidligere forskning i grupper, som i dag er målgrupper for videregående uddannelsestilbud. Forskningsgrundlaget anvendes her ud fra de hovedtendenser, det identificerer. I forhold til dette hovedbillede vil der fortsat være en spredning vedrørende kompetencer, forudsætninger og parathed. I forhold til et hovedbillede, som viser øgede behov for differentiering, understreger denne spredning dog blot det voksende behov. I det følgende inddrages den studerendes rolle med særligt henblik på at relatere den til underviserrollen. Der er således ikke tale om et forsøg på at foreslå bestemte deltagerroller, men alene på at tegne et billede, som kan sætte underviserrollen i et tydeligere perspektiv. Spørgsmålet er, hvordan underviserrollen kan forandres på måder, som understøtter undervisernes identitet som faglig person, og som sikrer kvalitetsforøgelser, såvel for underviseren som for de studerende. Sagt kort kan de studerende karakteriseres ved En stor parathed til at indgå i netværk baseret på fælles interesser. Disse netværk kan både være løse og midlertidige og mere organiserede og længerevarende 8 8 Sørensen, Birgitte H. (2006): Digital Media and New Organisational Forms: Educational Knowledge Leadership Fra Mie Buhl, Birgitte H. Sørensen and Bente Meyer (Eds.): Media and ICT - learning potentials. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag,

37 stor individualitet og spredning af kompetencer, som i høj grad følger personlige og praktiske interesser og styrkes igennem netværk ofte meget gode it-kundskaber, gerne (men ikke altid) ledsaget af høje kommunikative færdigheder et ønske om at fastholde underviseren i en rolle som underviser, som fastlægger, hvad der skal læses, hvilke opgaver der skal løses, hvordan de skal løses etc. Dette skyldes et ønske om at gøre studiesituationen og dens krav mindre komplekse 9 Forandringsbehovet for underviserrollen kan fordeles på fem hovedpunkter, som det er vigtigt at forholde sig til: 1. vejlederrollen styrkes 2. faglig autoritet kombineres med kommunikativ ligeværd 3. øget fokus på læring gennem problem- og projektbaserede forløb 4. teambaseret tilrettelæggelse kan styrke nye underviserroller såvel som øget tværfaglighed 5. differentiering styrkes I forhold til hovedpunkterne er der på undervisernes side ofte udtrykt, at man ikke føler, at der er tid, og rammerne ikke slår til. Dette er naturligvis en forudsætning for, at en nyudvikling af roller og metoder bliver mulig, f.eks. i nye organiseringsformer med underviserteams. Disse hovedpunkter uddybes i de følgende afsnit. Vejlederrollen med it Rollen som vejleder har afgørende betydning for vellykkede forløb med it-anvendelse, som adskiller sig fra forløb med traditionelle underviser- og studenterroller, hvor undervisning opfattes som en overførsel af viden (Mathiasen 2006). Underviserrollen omfatter i forvejen vejlederrollen. Det afgørende i denne forbindelse er bevidstheden om, at denne rolle er særligt egnet til forløb med en høj grad af itintegration. Det er vigtigt, at underviseren lægger tydelige rammer for sin rolle som vejleder, og hvordan den fungerer. F.eks. kan man som underviser gøre det tydeligt, hvor ofte og hvor hurtigt det kan forventes, at man reagerer på henvendelser i et skriftligt forum. Detaljerne for vejlederrollen afhænger af det specifikke forløb og af den enkelte underviser. Det væsentlige er, at der sker en afstemning af underviserens og de studerendes forventninger til vejlederrollen, da dette giver de mest trygge rammer for både underviseren og de studerende. dia%20and%20ict.pdf ( ) 9 Mathiasen, Helle (2006): Project and Web-based Teaching An Invitation to Develop Student and Teacher Roles. Fra Mie Buhl, Birgitte H. Sørensen and Bente Meyer (Eds.): Media and ICT - learning potentials. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, dia%20and%20ict.pdf ( ) 36

38 Faglig autoritet og kommunikativ ligeværd Undervisere giver hyppigt udtryk for usikkerhed i forhold til at bruge medier, som de ikke føler, at de behersker fuldstændigt. De studerende kan ydermere henvende sig til underviseren på måder, som afspejler, at de mere ser ham/hende i en underviserrolle end som en sparringspartner, altså på måder, som mere efterspørger løsninger og svar end muligheder og forslag (Mathiasen 2006). For at fastholde vejlederrollen er det vigtigt, at underviseren forstår sig selv som en fagperson, som kan vejlede og rådgive på sit fagområde, men ikke som en ekspert, som i alle situationer skal have den største viden. Underviseren kan drage nytte af, at de studerende bidrager med kompetencer til mediebrugen, hvor de f.eks. kan hjælpe hinanden. Vejlederrollen understøttes bedst ved, at underviseren er bevidst om, at de studerende er vant til at deltage i netværk, hvor alle som udgangspunkt er lige, men hvor der samtidig er respekt for og forståelse af, at den enkelte har sit at bidrage med hvor underviseren i et givent forløb naturligt har særligt meget at bidrage med på det område, det hele handler om 10. Problem- og projektbaserede forløb Tilrettelæggelse ud fra problembaserede tilgange lægger op til en vejledningsbaseret underviserrolle, samtidig med at det sætter læringen i et praktisk perspektiv og udnytter de studerendes evne til at indgå i netværk for at løse et problem eller forfølge en interesse. Problembaserede opgaver imødekommer de studerendes kombination af individualitet og samarbejdsmæssige kompetencer. Problemfelter og læringsmål for disse kan desuden ofte formuleres eller gribes an på måder, som imødekommer den enkelte studerendes personlige og praktiske interesser. Problembaseret arbejde kan i denne forbindelse også understøtte differentiering i forhold til den enkelte studerendes kompetencer og niveau. Teambaseret undervisning Det har adskillige fordele for underviseren at indgå i underviserteams med henblik på at tilrettelægge forløb med it. Herunder kan nævnes forbedrede muligheder for at organisere case- og andre problembaserede forløb muligheder for at tilrettelægge mere tværfagligt og derigennem understøtte en praksisnær læring casebaserede og tværfaglige forløb kan fastholde de studerendes interesse og forståelse af lærestoffets anvendelse og relevans 10 Harlung, Asger (2002): Role change from Instruction to Guidance, Nordic School 2002, (For korrekt gengivelse af tegn sættes browseren til Vis tegnsæt: Vesteuropæisk ) ( ) 37

39 flere underviseres kompetencer samles i et team, hvor man understøtte hinanden og udvikler forløb og erfaringer i fællesskab. 38

40 Differentieringsmuligheder styrkes I forløb med høj it-anvendelse er der gode muligheder for at afklare de studerendes individuelle kompetencer og niveau og understøtte den enkeltes interesser og personlige læringsstil 11, såvel som faglige behov. Herunder er der også mulighed for at give den enkelte studerende feedback og øgede muligheder for indsigt i egen læring, f.eks. ved at opstille og løbende evaluere individuelle læringsmål. Sådanne tiltag kan fastholdes, hvilket giver et tydeligere billede af den enkelte studerendes læring, såvel for underviseren som for den studerende selv. Udvikling af metoder til evaluering og aktiv brug af muligheder som test (f.eks. test af læringsstil 12 ) kan derfor medvirke til at styrke vejlederrollen såvel som it-integrationen, også over længere og mere sammensatte forløb. 11 Se f.eks. Steinmüller, Lise (2004): Læring, læringsstile og intelligenser i e-læringen (Temahæfte A ( )) 12 F.eks. denne test i læringsstil med uddybende forklaringer: Læringsstilstest 39

41 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Bilagsoversigt Bilag 1: Metode for kortlægning af integration af it i undervisningen Bilag 2: Sampling-oversigt Bilag 3: Spørgeramme Bilag 4: Interviewguide Bilag 5: Udvalgte nøglespørgsmål Bilag 6: Stadier for e-læring på institutionerne og uddannelserne Bilag 7: Hoveduddannelsesområder Bilag 8: Projektbeskrivelse Bilag 9: Detaljeret resultatrapport fra kortlægningen 40

42 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Bilag 1: Metode for kortlægningen af integration af it i undervisningen Det følgende afsnit beskriver studiedesignet og metoden for undersøgelsen. Metodeafsnittet omfatter desuden en bortfaldsanalyse, der kan rekvireres ved henvendelse til Det Nationale Videncenter for e-læring. Organisering af undersøgelsen Undersøgelsen var organiseret med en projektgruppe, som skulle stå for den empiriske undersøgelse, og en evalueringsgruppe, hvis deltagere repræsenterede KVU og MVU området. Projektgruppen holdt løbende møder med evalueringsgruppen med henblik på dels at formulere realistiske anbefalinger og dels at realitetstjekke konklusionerne fra undersøgelsen. I undersøgelsen var det hensigten at begrebet it-integration skulle forstås bredt. Frem for en undersøgelse af it-integration i forhold til et afgrænset område, var hensigten at afdække, hvordan og i hvilken grad it var blevet integreret på uddannelsesinstitutionerne. Undersøgelsen skulle således afdække anvendelsen af it: Som administrativ platform Til kommunikation og videndeling (herunder både mellem administration, undervisere og studerende og indbyrdes imellem disse grupper) Som værktøj for underviserne (administration, forberedelse og afvikling af undervisning) Som pædagogisk redskab til egentlig e-læring, hvor it anvendes til at understøtte særlige pædagogiske formål. (Herunder f.eks. fjernundervisning og individuelt differentierede forløb). Undersøgelsen sigtede altså på en bred afklaring af it som del af uddannelsesinstitutionernes arbejde og dagligdag med et naturligt fokus på it-integrationen i forhold til undervisningsformer og praksis. Det var tanken at alle institutioner kunne få deres egne resultater målt op imod de fælles generelle resultater (benchmarking). Overordnet design på undersøgelsens form og indhold Den empiriske del af undersøgelsen var jf. projektbeskrivelsen baseret på hhv. en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt institutionerne på området og kvalitative fokusgruppeinterview blandt undervisere og studerende. Spørgeskemaundersøgelsen og dens foreløbige konklusioner gav anledning til fokuseringen i de efterfølgende fokusgruppeinterviews, så væsentlige aspekter fra den kvantitative undersøgelse kunne blive udfoldet og kvalificeret. Samtidig blev fokusgrupperne tilrettelagt efter Evalueringsgruppens retningslinjer. Et institutionsbesøg blev tilrettelagt sidst i undersøgelsen for nærmere at afdække pædagogikken i en uddannelse, hvor en række undervisere i særligt høj grad brugte e-læring. Det var en grundantagelse for undersøgelsen, at sektoren er dækket med en it-infrastruktur, der er tilfredsstillende. It bruges til kommunikation og distribution, og er i varierende grader integreret i læringen, i pædagogikken eller didaktikken for undervisningen. 41

43 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Det var derfor undersøgelsens hypotese, at der kunne påvises et antal institutioner med best practice på et eller flere af områderne for it-anvendelse, og at denne best practice kunne beskrives, så dens grundlag og metoder kunne danne grundlag for en række generelle anbefalinger med henblik på at styrke it-intrgration bredt. Den kvantitative del af analysen (dvs. analysen af spørgeskemaundersøgelsen) viste imidlertid midtvejs i projektet, at der tegnede sig et alt for bredt billede til, at det ville være muligt at udpege institutioner med best practice. Mens der ikke overraskende var forskellig grad af it-integration på det udstyrsmæssige område, viste det sig, at den pædagogiske anvendelse fra videndeling og til pædagogisk praksis i højere grad var karakteristisk for bestemte undervisere eller grupper af undervisere, end for bestemte institutioner. Spørgeskemaundersøgelsen tegnede således et hovedbillede af, at det er undervisere i højere grad end institutioner, som tegner it-integrationen, hvorfor den kvalitative undersøgelse blev tilrettelagt med henblik på en nærmere undersøgelse af dette. Det er en erfaring på det e-pædagogiske område, at de tekniske kompetencer er mindre betydende end de pædagogiske med hensyn til anvendelse af it som pædagogisk redskab og platform. Dermed blev hypotesen for den efterfølgende kvalitative del af undersøgelsen, at integrationen af it i undervisningen er størst, hvis pædagogikken og didaktikken i undervisningen driver it-integrationen i undervisningen. Undersøgelsens samlede resultater kan være grundlag for benchmarking og best practice cases, der er relateret til institutionernes nuværende grad af integration af it. Samtidig kan de være grundlag for, hvordan lærernes kompetencer kan udvikles med henblik på at integrere it i undervisningen. Sampling til undersøgelsen spørgeskema samt fokusgrupper Det var kun de ordinære KVU og MVU, der indgik i undersøgelsen. Således indgik diplomuddannelsesområdet, videregående voksenuddannelser eller øvrige åbne uddannelser ikke i denne kortlægning af integrationen af it i undervisningen. Sampling til spørgeskemaundersøgelse På grund af den brede definition af integration af it, kunne der ikke på forhånd opstilles kriterier for, hvad der påvirker it-integrationen og dermed kriterierne for respondentudvælgelse 13. Det blev derfor valgt at udvælge respondenter til undersøgelsen på baggrund af en repræsentativ stratificeringsstrategi ud fra sammensætningen af uddannelsesområderne KVU og MVU. Det var med andre ord tanken, at undersøgelsens studiepopulation for hhv. KVU og MVU skulle afspejle den reelle størrelse og sammensætningen af population af undervisere på områderne. I UVMs aktivitetsoversigter for de to områder fulgte undersøgelsen en gruppering af uddannelserne indenfor hvert område. MVU og KVU-området er således opdelt i flg. grupper af uddannelser, som derefter har været anvendt som strata i samplingen: MVU Pædagogiske uddannelser, 13 Fx vidste vi ikke ved undersøgelsens start, om det påvirker it-integrationen i undervisningen, at en given uddannelse er del af et større uddannelsesfællesskab som fx uddannelsescentrene. Når vi ikke kender til disse forhold, er der ikke saglige argumenter for fx at udvælge respondenter efter, at der både skal være deltagere fra uddannelsescentre og fra enkeltstående uddannelser. 42

44 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Sundhedsfaglige uddannelser 14, Økonomisk-merkantile uddannelser, Tekniske uddannelser Bio- og laboratorietekniske uddannelser Medie- og kommunikationsuddannelser Samfundsfaglige uddannelser KVU Design uddannelser Samfundsfaglige uddannelser Bio- og laboratorietekniske uddannelser It-faglige uddannelser Tekniske uddannelser Økonomisk-merkantile uddannelser Respondenterne på spørgeskemaundersøgelsen var hhv. undervisere og ledere på KVU om MVU. Der blev valgt en udvælgelsesstrategi for deltagere i undersøgelsen på basis af uddannelse og ikke på basis af institutioner. Dvs. en eller flere uddannelser indenfor den samme institution kunne udtages, men ikke alle uddannelserne på en institution. I praksis har samplingen af undervisere været lavet på den måde, at aktivitetsoversigterne fra UVM (opgjort på STÅ pr. uddannelsesgruppe) blev omregnet til antal undervisere pr. uddannelsesgruppe. Ud fra et par stikprøver blev omregningsfaktoren sat til 18 STÅ pr. underviser. På denne baggrund blev populationen af undervisere indenfor hver uddannelsesgruppe udregnet. Derefter blev stikprøven af underviser-respondenter i hver uddannelsesgruppe samplet som et forholdsvist tilfældigt udvalg af hele uddannelser indenfor hver uddannelsesgruppe, indtil der var udtaget et repræsentativt sample i forhold til uddannelsesgruppens størrelse I forbindelse med valg af uddannelser er uddannelsernes ledere også valgt. Se bilag 2 for endelig samplingsoversigt. Der blev udtaget en væsentligt større stikprøve for både MVU og KVU området end kravene til repræsentativitet forlanger. Konkret var stikprøven for MVU på 898 underviserrespondenter, hvor den for at være repræsentativ for området blot behøvede at være på 346 respondenter. For KVU området var stikprøven af undervisere på 352 respondenter, men kravet var 228 respondenter for at være repræsentativ for KVU området. 17 Den endelige studiepopulationen for KVU-underviserne er samlet set 287 respondenter, og for MVU-underviserne er studiepopulationen 357 respondenter; i begge tilfælde er der altså tale om en repræsentativ studiepopulation. Dette underbygges af, at sammensætningen af studiepopulationen for hhv. MVU og KVU korresponderer med sammensætningen af populationen af underviserer i de to områder. 14 For sygeplejeuddannelserne, der er en del af MVU-området, men ikke indgår i aktivitetsoversigterne fra UVM, da de var amtets uddannelser indtil , er der anvendt et okt antal samlet studerende frem for STÅ-tal (Statistikbanken og UVMs hjemmeside for sept. 2004). 15 Se Kruuse, E: Kvantitative forskningsmetoder (1996) s for tabel over stikprøvers størrelse, hvis de skal være repræsentative i fht. populationen. 16 Der har været visse uoverensstemmelser mellem papirerne fra UVM, dvs. mellem grupperingen af uddannelser og aktivitetsoversigterne. Fx er der uddannelser, der indgår i aktivitetsoversigten, men ikke i grupperingen af uddannelser. Anne Marie Ladefoged fra UVM har besluttet, at undersøgelsen som udgangspunkt bruger uddannelserne i grupperingsoversigten. Herudover er der mindre uddannelser, der er udgået af undersøgelsen, hvilket har været besluttet i samråd med UVM. 17 Tallene for størrelsen på stikprøven i henhold til størrelsen på populationen kommer fra Kruuse, E: Kvantitative forskningsmetoder (1996) s , Dansk Psykologisk Forlag. 43

45 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Med udgangspunkt i disse krav til repræsentativiteten for studiepopulationen i undersøgelsen er konklusionen, at studiepopulationen for både MVU og KVU er repræsentativ. Der er udarbejdet en bortfaldsanalyse, som bekræfter, at undersøgelsen er repræsentativ, der kan rekvireres som supplerende bilag. Her gives en kortere oversigt: Med hensyn til uddannelsesledernes studiepopulation er bortfaldet for KVU-lederne 25%, og for MVU-lederne er det kun 4%. Dette resultat giver ikke anledning til yderligere analyse. I udvælgelsen af uddannelser til stikprøven har det på MVU-området desuden været tilstræbt at inkludere så mange CVUer som muligt, For både MVU- og KVU-området blev det tilstræbt at alle uddannelser indenfor en uddannelsesgruppe var repræsenteret, Udvælgelsen af uddannelser har ikke inkluderet strukturelle forhold som institutionsstørrelse, geografi, uddannelsescentre mv. Dvs. alle underviserne på en udtaget uddannelse har modtaget spørgeskemaet. Samplingen af ledere til spørgeskema undersøgelsen har fulgt samplingen af uddannelser. Dvs. at lederne for alle de udtagne uddannelser indenfor en uddannelsesgruppe, har modtaget et spørgeskema. Denne strategi for udvælgelse af respondenter har givet mulighed for senere i analysefasen at kunne søge efter best practice uddannelser indenfor uddannelsesområderne, eller på tværs af KVU og MVU. Sampling til fokusgrupper Udover at fokusgrupperne skulle være uddybende i forhold til emner og tematikker i spørgeskemaet og Evalueringsgruppens synspunkter, så har det været meningen, at fokusgrupperne skulle kunne bruges til at forfølge best practice uddannelser som mini-casestudier. Udvælgelsen af uddannelser til fokusgrupperne har primært været styret af de temaområder, der er trukket ud af spørgeskemaet som foreløbige konklusioner, og som Evalueringsgruppen efterfølgende har udfoldet. Det er foregået på den måde, at vi har søgt at finde uddannelser, hvor temaområderne var synlige i resultaterne fra spørgeskemabesvarelserne, så vi kunne få udfoldet deres form, indhold og betydning. Temaerne var: It-infrastruktur, anvendelse af it i undervisningen samt videndeling Sekundært har udvælgelsen af fokusgruppedeltagere været påvirket af tidsmæssige og geografiske forhold. Der har i alt været fem fokusgrupper. Disse var sammensat på følgende måde: JCVU, Afspændingspædagoguddannelsen (undervisere og studerende) JCVU, Bioanalytikeruddannelsen (undervisere og studerende) Aarhus Tekniske Skole, It-teknologuddannelsen (undervisere og studerende) Danmarks Journalisthøjskole, Journalistuddannelsen (studerende) Erhvervsakademiet Århus Købmandsskole, Markedsføringsøkonomuddannelsen (undervisere) Institutionsbesøget var hos TEKO i Herning, hvor vi talte med undervisere fra design- og konstruktøruddannelsen. Sampling til institutionsbesøg 44

46 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Institutionsbesøgets formål var at afdække undervisernes pædagogik på uddannelser, der bruger e-læring kvalificeret som en del af undervisningen. Formålet har således været at afdække, om underviserne, der anvendte e-læring, praktiserede en anden pædagogik og didaktik end de øvrige undervisere på uddannelsen. Udvælgelsen af institutionsbesøget skete ud fra synligheden af e-læring i resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Design af spørgeskema Spørgeskemaet blev designet som en operationalisering af de målepunkter, der indgår i projektbeskrivelsen. Målepunkterne er: 1. Skolens it-faciliteter, 2. Organisatorisk struktur og rammer, 3. Anvendelse af it i undervisningen, 4. Udvikling af de studerendes kompetencer, 5. Udvikling af undervisernes kompetencer, 6. Kvalitetssikring af it-integrationen. Hvert målepunkt blev beskrevet forud for undersøgelsen, og der blev opstillet kriterier for hvert målepunkt. Dette har været grundlaget for den endelige operationalisering i spørgeskemaet. Evalueringsgruppen har undervejs gennemgået og vurderet hhv. beskrivelse og kriterier for målepunktet. Se bilag 3 for spørgeramme med endelig beskrivelse af målepunkter og kriterier. Design af fokusgruppeinterviews Fokusgruppeinterviews blev rettet mod at uddybe spørgeskemaet har været bygget systematisk op omkring de foreløbige konklusioner fra målepunkterne (se afsnittet om sampling til spørgeskemaer) med henblik på at indhente forklaringer, rationaler, samt gode idéer til styrkelsen af it-integrationen. Til fokusgruppeinterviewene blev der i samarbejde mellem projektgruppen og evalueringsgruppen udviklet en interviewguide (bilag 4), som på grundlag af den første spørgerammes målepunkter skulle gå nærmere ind på undervisere med best practice, herunder f.eks. om de oplevede, at it-anvendelse skete i naturlig forlængelse af en vejledningspræget eller differentieret pædagogik, og hvordan en uddannelsesinstitution organisatorisk kan understøtte udvikling af videndeling og pædagogisk best practice. Med afsæt i Steinar Kvales tilgang til det kvalitative blev interviewguidens mere generelle og overordnede spørgsmål brugt som afsæt for samtaler i en dagligsprogsform. 18 Fokusgruppeinterviewene blev således tilrettelagt som åbne samtaler i en uformel form, hvor spørgerammen tjente som afsæt for og inspiration til en fri samtale. Interviewene blev optaget og derpå analyseret med henblik på at afklare, hvad de mere præcist havde vist i forhold til interviewguiden. Bilag 2: Samplingoversigt 18 Kvale, Steinar(2000): Interview : en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, 1. udgave, 14. oplag, Hans Reitzels Forlag

47 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Uddannelse Hovedområde Institution - område Datamatiker KVU ah-aalborg kvu Multimediedesigner KVU ah-aalborg kvu It og elektronik KVU ats kvu Multimediedesigner KVU ats kvu Datamatiker KVU bec-education kvu Designteknolog KVU bec-education kvu E-designer AK KVU bec-education kvu Handelsøkonom KVU brock kvu Datamatiker KVU brock kvu Finansøkonom KVU brock kvu Markedsføringsøkonom KVU brock kvu Serviceøkonom KVU brock kvu Datamatiker KVU ceuherning kvu Installatør KVU ceuherning kvu Markedsføringsøkonom KVU ceuherning kvu Multimediedesigner KVU ceuherning kvu Produktionsteknolog KVU ceuherning kvu Multimediedesigner KVU ceukolding kvu Laborant KVU cvuoeresund kvu Procesteknolog KVU cvuoeresund kvu Laborant KVU dalumuc kvu Procesteknolog KVU dalumuc kvu Adm. økon. AK KVU dfhnet kvu Adm. økon. AK KVU ehs kvu Datamatiker KVU ehs kvu Markedsføringsøkonom KVU ehs kvu Multimediedesigner KVU ehs kvu Produktionsteknolog KVU eucsyd kvu Designteknolog KVU eucsyd kvu It og elektronik KVU eucsyd kvu Installatør KVU eucvest kvu laborant KVU eucvest kvu Produktionsteknolog KVU eucvest kvu Installatør KVU hadstents kvu Finansøkonom KVU hsminerva kvu Multimediedesigner KVU kts kvu Produktionsteknolog KVU kts kvu Datamatiker KVU lyngby kvu Markedsføringsøkonom KVU lyngby kvu Multimediedesigner KVU lyngby kvu Serviceøkonom KVU lyngby kvu Installatør KVU ots kvu It og elektronik KVU ots kvu Multimediedesigner KVU ots kvu Produktionsteknolog KVU randersts kvu Installatør KVU selandia-ceu kvu Datamatiker KVU selandia-ceu kvu Jordbrugsteknolog KVU selandia-ceu kvu Laborant KVU selandia-ceu kvu Multimediedesigner KVU selandia-ceu kvu Produktionsteknolog KVU selandia-ceu kvu Produktionsteknolog KVU skivets kvu 46

48 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Installatør KVU tec kvu It og elektronik KVU tec kvu Designteknolog KVU teko kvu Industriel designer KVU teko kvu Adm. økon. AK KVU tietgen kvu Datamatiker KVU tietgen kvu Jordbrugsteknolog KVU tietgen kvu Jordbrugsteknolog KVU vls kvu Datamatiker KVU aabc kvu Finansøkonom KVU aabc kvu Markedsføringsøkonom KVU aabc kvu Multimediedesigner KVU aabc kvu Laborant KVU aats kvu Designteknolog KVU aats kvu Installatør KVU aats kvu It og elektronik KVU aats kvu Produktionsteknolog KVU aats kvu Serviceøkonom KVU aats kvu Karakteranimation MVU animwork mvu Professionsbachelor i ernæring MVU ankerhussem mvu Folkeskolelærer MVU blaagaardsem mvu Ergoterapeut MVU cvsu mvu Fysioterapeut MVU cvsu mvu Pædagog MVU cvufyn mvu Tekstile fag & formidl MVU cvumidtvest mvu Jordemoder MVU cvuoeresund kvu Bioanalytiker MVU cvuoeresund kvu Folkeskolelærer MVU cvustork mvu Bioanalytiker MVU cvusyd mvu Sygeplejerske MVU cvusyd mvu Ergoterapeut MVU cvu-vest mvu Fysioterapeut MVU cvu-vest mvu Jordemoder MVU cvu-vest mvu Socialrådgiver MVU cvu-vest mvu Sygeplejerske MVU cvuvita mvu Grafisk kommunikation MVU dgh mvu Medieproduktion og ledelse MVU dgh mvu Journalist MVU djh mvu Socialrådgiver MVU dsh-o mvu Socialrådgiver MVU dsh-aa mvu Bus. develop. eng. MVU hih mvu Diplomingeniør MVU hih mvu Ha/merc MVU hih mvu Pædagog MVU hilsem mvu Pædagog MVU hjsem mvu Diplomingeniør MVU ihk mvu Eksportingeniør MVU ihk mvu Afspændingspædagog MVU jcvu mvu Bioanalytiker MVU jcvu mvu Professionsbachelor i ernæring MVU jcvu mvu Tegn, mund, hånd tolk MVU kctegns mvu Tegn, mund, hånd tolk MVU kc-århus mvu Skov- og landskabsudd MVU kvl mvu 47

49 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Folkeskolelærer MVU nzs mvu Bygningskonstruktør MVU ots kvu Jordemoder MVU scvun mvu Fysioterapeut MVU sfs mvu Sygeplejeuddannelsen MVU sygeplejeskolen-hillerod mvu Lesiure management MVU uc-slagelse mvu Erhvervssprog og it MVU uc-slagelse mvu Erhvervssprog og kommunikation MVU uc-slagelse mvu Ha/merc MVU uc-slagelse mvu Ha/merc.dat MVU uc-slagelse mvu Sygeplejerske MVU vas mvu Eksportingeniør MVU vitusbering mvu Bygningskonstruktør MVU vitusbering mvu Diplomingeniør MVU vitusbering mvu Procesøk. og værdi. MVU vitusbering mvu 48

50 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Bilag 3: Spørgeramme for kortlægning af itintegration på de erhvervsrettede videregående uddannelser Begreber Målepunkt: Er de punkter i skolernes/uddannelsernes arbejde med it-integration, som vi finder det væsentligt at måle på for at få et billede af forholdene. Beskrivelse: En kort beskrivelse af, hvad målepunktet omfatter. Kriterier: Den situation, som vi ønsker at måle skolerne/uddannelserne op imod på det pågældende målepunkt. Målepunkter Spørgerammen er opbygget over følgende 6 målepunkter: 1. skolens it-faciliteter 2. organisatorisk struktur og rammer 3. anvendelse af it 4. udvikling af de studerendes kompetencer 5. udvikling af undervisernes kompetencer 6. kvalitetssikring af it-integrationen Spørgeramme Målepunkt 1. Skolens it-faciliteter 2. Organisatorisk struktur og rammer Beskrivelse og kriterier Beskrivelse Skolens it-faciliteter i form af videndelingssystemer, kapacitet af udstyr, netværk, båndbredde, medieafvikling, support og lokaler, herunder de studerendes mulighed for at tilslutte eget udstyr. Kriterier - Skolens it-faciliteter understøtter det aktuelle behov for itintegration - Skolen har en strategi, der sikrer, at it-faciliteterne udvikles parallelt med målene vedrørende it-integration. Beskrivelse Skolens overordnede struktur og rammer for tilrettelæggelse af uddannelser, planlægning af undervisningsforløb og gennemførelse af undervisningen. Kriterier - Skolens strategi understøtter integrationen af it i under- 49

51 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for 3. Anvendelse af it i undervisningen 4. Udvikling af de studerendes kompetencer 5. Udvikling af undervisernes kompetencer 6. Kvalitetssikring af itintegrationen visningen - Skolens administrative it-platform 19 anvendes aktivt som redskab til den praktiske tilrettelæggelse, registrering og opfølgning på uddannelserne. - Der er etableret organisatoriske rum til videnudvikling, videndeling og videnopsamling for lærere og studerende, herunder skolens videndelingssystem - Der er både på overordnet niveau og på uddannelsesniveau udarbejdet vejledninger i "Best practice" for arbejdet med videndelingssystemet, som aktivt anvendes af lærere og studerende. Beskrivelse Anvendelse af it i undervisningen set i et didaktisk perspektiv. Konkret om it anvendes til differentiering, effektivisering, produktivitetsforøgelse, fleksibel afvikling samt evaluering. Kriterier - IT anvendes af underviseren som middel til formidling. - IT anvendes som middel til at differentiere og målrette undervisningens indhold. - IT anvendes som middel til at gennemføre fleksible læringsformer 20, hvor det er hensigtsmæssigt. - IT anvendes som middel til at understøtte skolens evalueringskultur. - Undervisningserfaringer med IT indgår i systematisk videnopsamling, videndeling og videnudvikling. - Skolens ledere, lærere, IT-administratorer/-vejledere og medarbejdere i IT-support arbejder aktivt for integrationen af it i undervisningen. Beskrivelse Anvendelse af it til udvikling af de studerendes kompetencer på uddannelsen (i tråd med uddannelsens mål) Kriterier - IT anvendes til at udvikle de studerendes faglige kompetencer - IT anvendes til at udvikle de studerendes studiemæssige kompetencer - IT anvendes til at udvikle de studerendes IT kompetencer Beskrivelse Kompetenceudvikling af lærernes kompetencer Kriterier - Kompetenceudviklingen sker med henblik på at gøre lærerne kvalificerede til at anvende it som redskab i undervisningen - Kompetenceudviklingen sker med henblik på at gøre lærerne kvalificerede til at anvende it som middel i undervisningen Beskrivelse Skolen arbejder med kvalitetssikring af it-integrationen 19 Et eksempel på en administrativ it-platform er Intranettet 20 Ved fleksibel læring forstås, at det er ressourcerne der er fleksible, ikke undervisningen, dvs. at læringen kan foregå på steder efter deltagernes eget valg og/eller at læringen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem samtidig og tidsforskudt læring. Undervisningsministeriet 2000, Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan? 50

52 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Kriterier - Skolen evaluerer tilrettelæggelse af uddannelser, planlægning af undervisningsforløb og gennemførelse af undervisningen - Skolen evaluerer i forhold til anvendelse og prioritering af ressourcer - Skolen følger op på resultater af evaluering og udarbejder nye handleplaner 51

53 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Bilag 4: Interviewguide Temaområ T de It-infrastruktur Anvendelse af it i undervisningen Spørgsmål Hvad skal der til for, at itudstyr og -faciliteter er i orden med henblik på itintegration i undervisningen? Er der adgang til programmer til undervisningen? Hvem anvender it i undervisningen? Hvem gør ikke? Underpunkter krav - forventninger o adgang til at tilslutte egen computer o Mulighed for at tilslutte de studerendes computere o trådløst netværk o faciliteter i formidlingsrum o it-support Hvis ja, kan disse programmer afvikles problemløst? Bliver de brugt? Hvis nej, hvorfor ikke? o pædagogisk tilgang o kompetenceudvikling Videndeling Til hvilke formål bruges it i dagligdagen på uddannelsesinstitutionen? Har I adgang til materialer og programmer, som er beregnet direkte til undervisning i jeres fag? Har muligheden for it-integration påvirket den pædagogiske praksis eller er det en ændret pædagogis praksis, der fører til integration af it efter jeres mening? Hvilken grad af videndeling vil I vurdere, at der foregår på jeres uddan- o undervisning o differentiering o evaluering o Hvilken forskel gør de/ville de gøre for jer og for undervisningen? o Findes ønskematerialet? Fokus på den lærende og læring / underviser og undervisning Ressourcepersoner Hvad videndeles der om? Hvem er ansvarlig for, at denne videndeling rent fak- 52

54 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for nelsesinstitution? tisk foregår o Ledelse? o Undervisere? Hvad kan der gøres for at sikre en større videndeling i organisationen? Hvad kan der gøres for at sikre fælles udvikling, anvendelse, deling mv. af materiale til it-støttet læring? Hvad kan der gøres for at forbedre rammerne på en måde, som sikrer, at ressourcepersoners viden og forståelse bliver en naturlig del af undervisernes arbejde og skolens pædagogiske udvikling? o Hvad kan forhindre udnyttelse af ressourcepersoner på de skoler, som evt. har dem? o Er de vejledningspædagogiske undervisere interesserede i rollen som ressourceperson? o Er de, som evt. har fået tildelt rollen, interesserede i den? 53

55 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Bilag 5: Udvalgte nøglespørgsmål Udvalgte nøglespørgsmål til it-infrastruktur-dimensionen Nr. Spørgsmål- og svarkategorier 2 Hvordan vurderer du de fysiske it-faciliteter på skolen i forhold til muligheden for integration af it i din undervisning? (hardware) 2.1 Underviseres adgang til computere 2.2 Studerendes adgang til computere 2.3 Adgang til lokaler med pc 2.4 Adgang til internettet 2.5 Adgang til trådløst netværk 2.6 Adgang til printere 2.7 Adgang til elektroniske tavler 2.8 Pc-kapacitet til programafvikling 2.9 Pc-kapacitet til medieafvikling 2.10 Stud. mulighed for at tilkoble eget udstyr 3 Hvordan vurderer du de elektroniske it-faciliteter på din skole i forhold til muligheden for integration af it i din undervisning? (software) 3.1 Adgang til almindelige programmer 3.2 Adgang til faglige programmer 3.3 Adgang til studierelevante informationer 3.4 Adgang til elektroniske biblioteker 3.5 Adgang til elektroniske læremidler 3.6 Adgang til multimedieprogrammer 54

56 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Udvalgte nøglespørgsmål til den pædagogiske dimension Nr. Spørgsmål Tekst i grafer 12 Bliver de studerende inddraget i drøftelserne om anvendelsen af it i undervisningen? 20 Hvis du bruger it til evaluering - hvordan bruger du det så? 20.1 Til løbende evalueringer af de studerendes læringsprogression? 20.2 Til at afdække de studerendes førfaglige viden? 20.3 Til at afdække evt. behov for individuelle forløb? 20.4 Til afdækning af de studerendes itkompetencer? 20.5 Til afdækning af de studerendes faglige kompetencer? 20.6 Til afdækning af de studerendes studiekompetencer? 24 Hvordan anvender du e- læringsmateriale? (flere krydser) 24.1 Som differentieret materiale? Differentiering 24.2 Som hjælp til elevernes forforståelse? Forforståelse 28 I hvilket omfang lader du studerende, der kan klare sig selv fagligt, arbejde alene med støtte fra e- læringsmateriale? 30 I hvilket omfang bruger du muligheden for netbaseret samarbejde som f.eks. diskussion på nettet? 31 I hvilket omfang gør du brug af e-læringsmaterialer til differentiering rettet mod studerende med behov for særlig støtte eller særlige udfordringer. 33 I hvilket omfang anvender du it i forhold til løbende evaluering? Studerende inddrages i planlægning Løbende evaluering af læringsprogression Afdækning af før faglig viden Afdækning af behov for individuelle forløb Afdækning stud. it-kompetencer Afdækning stud. faglige kompetencer Afdækning stud. studie-kompetencer Selvstændigt arbejde for fagligt stærke Netbaseret samarbejde Differentiering mod særlige behov 33.1 Midtvejsevaluering? Midtvejsvurdering 33.2 Løbende selvtest? Løbende selvtest 33.3 Afsluttende test? Afsluttende test 55

57 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Udvalgte nøglespørgsmål til den organisatoriske dimension Nr Spørgsmål Tekst i grafer 5 Er der opstillet målsætninger for it-integration i undervisningen på skolen? 10 I hvilken grad oplever du, at skolen anvender din erfaring med itintegration i undervisningen til at forbedre og udvikle kvaliteten i skolens undervisning? 13 I hvilket omfang understøtter de organisatoriske rammer integrationen af it i undervisningen? 35 Har din skole opstillet konkrete mål for din kompetenceudvikling i forhold til at integrere it i undervisningen? 36 I hvilken grad har du kompetencer i forhold til at integrere it i undervisningen? 39 I hvilken grad anvender skolen din viden fra efteruddannelse til at forbedre og udvikle kvaliteten i skolens undervisning? Skolen har mål for it-integration Skolen anvender erfaring med itintegration Organisatoriske rammer understøtter integration Skolen har konkrete mål for kompetenceudvikling Kompetencer er tilstede Skolen anvender viden fra efteruddannelse 56

58 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Bilag 6: Stadier for e-læring på institutionerne og uddannelserne For at identificere eventuelle best practice-institutioner blev der kørt en række sammenligninger mellem institutioner på henholdsvis KVU- og MVU-området. For at sikre en velunderbygget undersøgelse blev sammenligningen kun foretaget for institutioner med en svarprocent på over 80 blandt de adspurgte og en repræsentativ dækning af uddannelser jf. samplingen. Der fandtes ingen best practice-institutioner dvs. institutioner, der adskiller sig signifikant fra andre institutioner på graden af it-integration i den pædagogiske dimension. På uddannelsesområderne anvendtes den hovedopdeling, som også samplingen skete ud fra. Hovedområderne fremgår af bilag 7. Heller ikke på uddannelsesområderne kunne identificeres best practice. Stadier for e-læring på institutionerne Eksempler på besvarelser for institutioner på KVU-området: Figur 1: Andel undervisere på forskellige KVU-institutioner, der angiver, at de anvender it i høj eller meget høj grad inden for de angivne områder. Den stiplede kurve er gennemsnittet af alle KVU-institutioner. 57

59 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Eksempler på besvarelser for institutioner på MVU-området: Figur 2: Andel undervisere på forskellige MVU-institutioner, der angiver, at de anvender it i høj eller meget høj grad inden for de angivne områder. Den stiplede kurve er gennemsnittet af alle MVU-institutioner. Stadier for e-læring på uddannelsesområderne 58

60 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for 59

61 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Bilag 7: Gruppering af uddannelser Det pædagogiske p områ de Professionsbacheloruddannelser m.v. Lærer i folkeskolen Pædagog Tekstile fag og formidling Afspændingspædagog Natur- og kulturformidling Uddannelsen til tegnsprogs- og mundhåndsystem-tolk Det sundhedsfaglige område Professionsbacheloruddannelser m.v. Fysioterapeut Ergoterapeut Professionsbachelor i ernæring og sundhed Afspændingspædagog Sygeplejerske Radiograf Jordemoder Det økonomisk-merkantile område Professionsbacheloruddannelser m.v. Professionsbachelor i leisure management Professionsbachelor i økonomi og it Professionsbachelor i procesøkonomi og værdikædeledelse Det tekniske område Professionsbacheloruddannelser m.v Erhvervsakademiuddannelser m.v. Erhvervsakademiuddannelser m.v. Erhvervsakademiuddannelser m.v. Transportlogistiker Serviceøkonom Markedsføringsøkonom Handelsøkonom Finansøkonom Erhvervsakademiuddannelser m.v. Diplomingeniøruddannelserne Teknisk manager offshore Bygningskonstruktør Driftsteknolog offshore Skov- og landskabsingeniør Byggetekniker Kort og landmålingstekniker Installatør Produktionsteknolog 60

62 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Det bio- og laboratorie-tekniske område Professionsbacheloruddannelser m.v. Erhvervsakademiuddannelser m.v. Bioanalytiker Procesteknolog Det medie- og kommunikationsfaglige område Professionsbacheloruddannelser m.v. Journalist Grafisk Kommunikation Medieproduktion og ledelse Tv- og medietilrettelæggelse Erhvervssprog og markedskommunikation Tegnsprogstolk Det samfundsfaglige område Professionsbacheloruddannelser m.v. Jordbrugsteknolog Laborant Erhvervsakademiuddannelser m.v. Erhvervsakademiuddannelser m.v. Socialrådgiveruddannelsen Administrationsøkonom Det it-faglige område Professionsbacheloruddannelser m.v. Designområdet Professionsbacheloruddannelser m.v. Erhvervsakademiuddannelser m.v. It- og elektronikteknolog Multimediedesigner Datamatiker Erhvervsakademiuddannelser m.v. E-designer Designteknolog og industriel designer 61

63 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Bilag 8: Projektbeskrivelse Kortlægning af integrationen tionen af IT på KVU og MVU Formål Formålet med projektet er at kortlægge integrationen af it i undervisningen på de erhvervsrettede videregående uddannelser, herunder institutionernes anvendelse af fjernundervisning. Sigtet er at undersøge udbredelsen og indkredse best practice til inspiration for institutionernes videre arbejde med at integrere it i undervisningen. Mål Projektets mål er at undersøge de pædagogiske formål bag anvendelsen af it og den praktiske udmøntning af disse samt spændvidden i anvendelsen af it i undervisningen undersøge om integrationen af it påvirker den pædagogiske praksis, samt i hvilken udstrækning det har ført til ændringer i de studerendes faglige og studiemæssige kompetencer undersøge kvalitetssikringen af it-integrationen, herunder anvendelse og prioritering af ressourcer inspirere til nyttiggørelse af erfaringer og best practice på andre undervisningsområder. Beskrivelse Metode Dokumentationsmaterialet baseres på selvevalueringer fra udvalgte skoler samt fokusgruppeinterviews og besøg på nogle af disse skoler. I dokumentationsmaterialet indgår brugerundersøgelser i form af henholdsvis en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt institutionerne på området og kvalitative fokusgruppeinterview blandt undervisere og studerende. Evalueringen skal afdække anvendelsen af it på tværs af fag, og den skal gennemføres både med et institutions, et lærer- og et studenterperspektiv. Projektgruppen og evalueringsgruppen formulerer kriterier for integration af it i undervisningen på de videregående erhvervsrettede uddannelser. Kriterierne vil danne udgangspunkt for vurderingen af, hvordan integrationen af it er blevet grebet an. Selvevaluering Selvevalueringerne på de udvalgte skoler gennemføres af repræsentanter for dels lærerne, dels ledelsen. Selvevalueringerne gennemføres som spørgeskemaundersøgelser. 62

64 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Selvevalueringerne udformes som brugerundersøgelser, hvori henholdsvis lederne og lærerne skal besvare perspektiverende sprøgsmål i forhold til den aktuelle brug og aktuelle planer om udvikling. Institutionsbesøg I forlængelse af selvevalueringerne besøger projektgruppen skolerne med henblik på at gennemføre samtaler med skolernes ledelse og lærere. Besøgene er en selvstændig del af evalueringens dokumentations-materiale og skal derudover underbygge og perspektivere de øvrige dele af dokumentationen. Brugerundersøgelser Brugerundersøgelserne omfatter dels spørgeskemaundersøgelserne, hvori ledelsen og lærerne evaluerer den aktuelle og den planlagte brug af it på uddannelsesinstitutionerne, dels af kvalitative fokusgruppeinterviews blandt lærerne og de studerende på udvalgte institutioner. Formålet med de kvalitative fokusgruppeinterviews er at få et bredere billede af evalueringens tema end det, selvevalueringerne og institutionsbesøgene kan give. Evalueringsrapport evidencenter offentliggør en evalueringsrapport som redegør for den indsamlede dokumentation, og fremlægger vurderinger og anbefalinger. Konference Ved projektets afslutning gennemføres en konference for interessenterne på området. Konferencens formål er at inspirere til en bredere nyttiggørelse af erfaringerne og best practice på området. Projektplan Fase F Foranalyse, projektetablering Udarbejdelse af spørgeramme M ilepæl æ l Forslag til kriterier og undersøgelsesområder. Forslag til spørgeramme 1. møde m. evalueringsguppe Start 1. januar 2007 Selvevaluering Selvevalueringsrapporter 7. marts 2007 Brugerundersøgelser Institutionsbesøg Rapporter fra brugerundersøgelser Rettes evt. til: Opsamling på spørgeskemaundersøgelser 2. møde m. evalueringsguppe Rapporter fra institutionsbesøg S l ut 15. februar februar april aug august august april august

65 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Evalueringsrapport Færdig evalueringsrapport 3. møde m. evalueringsguppe 16. aug Konference Afholdelse af konference 16. aug oktober oktober november 2007 På møderne med evalueringsgruppen vil resultatet af den foregående fase blive drøftet med henblik på at danne grundlag for arbejdet i den efterfølgende fase. Det 3. møde med evalueringsgruppen drøfter udkast til rapport med henblik på færdigredigering i den efterfølgende uge. Skal rettes hvis ny deadline på rapport. Målgruppe Projektets målgruppe er undervisningsministeriet samt ledere og undervisere på erhvervsrettede videregående uddannelser, der gerne vil inspireres til yderligere integration af it i undervisningen. Resultat Projektet resulterer i en rapport med evalueringens dokumentationsmateriale samt vurderinger og anbefalinger en konference for interessenterne med henblik på nyttiggørelse af evalueringens resultater Organisation Evalueringens organisering evidencenter etablerer en evalueringsgruppe og en projektgruppe i forbindelse med projektet. Evalueringsgruppen har til opgave at give vurderinger og anbefalinger på baggrund af evalueringens dokumentationsmateriale. Evalueringsgruppen sammensættes så medlemmerne samlet har indsigt i og erfaring fra følgende områder: undervisning på videregående uddannelser integration af it på videregående uddannelser ledelse af videregående uddannelser kvalitetssikring på videregående uddannelser pædagogiske aspekter og læring i relation til it anvendelse af it på videregående uddannelsesniveau i et andet europæisk land. evidencenters projektgruppe skal sikre, at der i evalueringsprocessen anvendes hensigtsmæssige og pålidelige metoder i overensstemmelse med evalueringens formål. Den har desuden det praktiske ansvar for evalueringen, herunder tilvejebringelse af dokumentationsmaterialet. Projektgruppen yder sekretariatsbistand til evalueringsgruppen og udarbejder den endelige rapport. 64

66 B i l a g Kortlægning af it-integration i undervisningen på kvu og mvu Nov. Kompetencecenter for Projektgruppen sammensættes af medarbejdere fra evidencenter.centerchef Michael Lund-Larsen er projektansvarlig. Samarbejdspartnere HFI s KVU-udvalg med henblik på udpegning af repræsentanter til evalueringsgruppen. TS s KVU-udvalg med henblik på udpegning af repræsentanter til evalueringsgruppen. Rektor-kollegiet for CVU-området. Rektorforsamlingen for teknika. FLUID med henblik på afholdelse af en rapporteringskonference. Bilag 9: Detaljeret resultatrapport fra kortlægningen Rapport fra kortlægningen med de samlede svar kan ses på følgende adresse: Her fremgår desuden de detaljerede spørgsmål og svarmuligheder. 65