Vi skal til stadighed fastholde de ambitioner, til trods for at vi har færre midler til rådighed. Vi vil derfor arbejde mod
|
|
- Finn Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FURESØ - FATTIG OG FANTASTISK - Målsætninger og strategier for LEAN i det grønne Baggrund - derfor Løbende besparelser og effektiviseringer er og bliver en kendsgerning for Furesø Kommune. Derfor kan vi lige så godt være på forkant med kravet om udvikling og effektivisering og bruge det som en mulighed til at være mere kreative i vores måde at tænke løsningsmuligheder på. Det er pålagt driften at spare 2 millioner i indeværende budgetår. Det vil på nogle områder uundgåeligt have konsekvenser i form af serviceforringelser, men på andre områder kan og vil vi få meget godt ud af mindre. Dette notat peger på forslag til besparelser på driften for 2011 og stiller forslag til mål og strategier for løbende fremadrettet at optimere og effektivisere planlægning og drift. Vision - og hva så? "Når forandringens vinde blæser, er der dem der bygger læhegn og dem der bygger vindmøller." (kinesisk ordsprog). Vi vil bygge vindmøller. Vi ønsker at skabe en kultur, hvor vi automatisk ser på en opgave ud fra følgende vinkel: Hvordan bliver den løst bedst, billigst og mest effektivt? Dette kræver løsninger her og nu. Men det kræver også en villighed til at investere i mere langsigtede tiltag, der vil sikre mere hensigtsmæssige arbejdsgange og fremtidige besparelser. Det betyder, at der skal stilles større krav til planlægning, tilsyn samt overdragelse til driften af nyanlæg, det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde skal løbende forbedres og opgaverne skal til stadighed anskues mere kreativt. Ifølge Kommuneplanen skal byerne være oplevelsesrige, levende, attraktive mødesteder med fokus på større kreativitet og højere kvalitet i byen. Fornyelse af byrum, herunder indretning af torve, pladser og friarealer til forskellige aktiviteter skal omfatte en arkitektonisk holdning og det grønne element men også det blå skal især prioriteres. Vi skal til stadighed fastholde de ambitioner, til trods for at vi har færre midler til rådighed. Vi vil derfor arbejde mod mere kvalitet fremfor kvantitet i nyplantninger og vedligehold af grønne områder. større fokus på bynatur, bæredygtighed og grønne oplevelser i byen. arbejde mod mere multifunktionelle byrum, der kan favne flere funktioner og aktiviter. effektivisering af arbejdsgange og tværfagligt samarbejde. 1
2 Besparelser Der peges på besparelser for 2011 på følgende områder. Besparelserne og konsekvenserne deraf beskrives nærmere i det efterfølgende. Besparelse for 2011: Område Besparelse for 2011 % i forhold til budget 2010 Lønsummen kr. 3% Grønne områder kr. 41% Vedligeholdelse i øvrigt kr. 33% Biler og maskiner % er for besparelser på længere sigt: For at imødegå nedskæringer også de kommende år, arbejdes der fremadrettet på at foretage forbedringer og effektiviseringer i arbejdsgang og procedurer. Dette i form af følgende: Udarbejde et katalog med retningslinier i at effektuere nogle generelle redskaber til LEAN i det grønne. Retningslinierne skal henvende sig til planlæggere og driftfolk og skal sikre en fælles forståelsesramme for planlægning og drift af det grønne. Arbejde mere intensivt på at koordinere anlæg med drift således at anlæggene bliver udført så det kræver minimal pleje efterfølgende. Sikre procedure for tilsyn og kvalitetessikring af nyanlæg samt overdragelse af projekter til driften. Arbejde på, at der ved anlæg kalkuleres med afledte driftsmidler i anlægssummerne. Sikre udarbejdelse af plejeplaner samt kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder ved nyanlæg. Arbejde mod en mere hensigtsmæssig og effektiv opgaveløsning og et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med optimal udnyttelse af de faglige kompetencer der er til rådighed. Udbrede en arbejdsform med selvstyrende og medbestemmende grupper til hele Driftsgården. Arbejde på, at det tværsektorielle og og faglige arbejdsmiljø omfatter samtlige ansatte på Driftsgården. 2
3 LØNSUMMEN Besparelse ca kr. (3%) ÆNDRET ØKONOMISTYRING De øgede udgifter til vintervedligeholdelsen 2010 og 2011 betyder, at Driftsgården er nødsaget til at reducere arbejdsstyrken med 2 mand for at holde lønbudgettet i Reductionen i mandskabet betyder, at der bliver udført ca færre timers arbejde end i Derudover er der er som følge af vintervedligeholdelsen oparbejdet 7000 afspadseringstimer. Det skønnes, at der i 2011 kan afspadseres ca timer, dertil kommer de 3000 timer der skal spares. I alt vil der således ca. blive udført 8000 timers mindre arbejde i 2011 end i Målet er at opretholde et tilfredsstillende serviceniveau på trods af færre mandetimer til at udføre arbejdet. Servicepakken til institutionerne tilpasses og harmoniseres så institutionerne får samme ydelse i syd som i nord. Institutionerne inddrages i processen. Fejemaskiner anvendes på flere typer arealer, hvor det kan erstatte fejning. Der anskaffes større skraldespande hvor det er hensigtsmæssigt, det betyder færre tømninger. Det er vigtigt, at skraldespandene tømmes så borgeren ikke kommer til fyldte spande, så det hidtidige interval på daglig/ugentlig tømninger fastholdes. Kørselsruter omlægges, så der køres så lidt som muligt. Affald langs vejene opsamles med færre intervaller ca. 10 gange pr år. Der må derfor forventes mere synligt affald langs vejene. Opgradering af kvaliteten af retableringer der udføres af fremmede ledningsejere (påtaler) så Driftsgården ikke skal efterreparere. 3
4 GRØNNE OMRÅDER Besparelse ca kr. (41%) VEDLIGEHOLDELSE AF NATUR- GRUSSTIER Natur og grusstier vil blive renoveret i mindre grad end i dag og totalrenovering strækkes over en længere tidshorisont. En reduktion i vedligeholdelsen vil betyde, at jævnheden på stierne forværres og tilgængeligheden og fremkommeligheden på stierne forringes, hvilket på længere sigt vil give problemer for gående, cyklende og kørestolsbrugere. Der vil være tale om en servicereduktion på området, der vil være synlig for borgerne, og der må forventes flere borgerhenvendelser. Målet er, at besparelsen og den efterfølgende serviceforringelse skal berøre færrest mulige borgere. Vedligeholdelsesarbejderne prioriteres, således at dem der har det største antal brugere er dem der vedligeholdes mest, mens udkantsområder nedprioriteres. NATURPLEJE Der spares på naturplejen, så der foretages færre slåninger, tyndinger og fældninger og der genplantes kun i det omfang der er midler til det. Færre midler vil betyde, at der skal prioriteres i indsatsen for naturpleje. Flere arealer vil blive plejet mindre og uden pleje er der risiko for, at arealer med tiden vil gå i succession og springe i skov. Manglende naturpleje vil betyde, at der bliver færre af de meget værdifulde lysåbne overdrevsarealer, der har en særlig værdifuld flora og fauna. Udsigten til søerne vil forsvinde over årene. Kun de mest værdifulde arealer og naturtyper plejes i samarbejde med Natur og Miljø. Indsatsen prioriteres og der udarbejdes plejeplaner til driften. 4
5 VEDLIGEHOLDELSE I ØVRIGT Besparelse ca kr. (33%) REDUCERET GRÆSKLIPNING Det foreslås, at græsarealerne i stor stil nytænkes og omlægges, således at størstedelen af de klippede græsarealer omlægges til naturgræs i mere eller mindre grad alt afhængig af lokaliteten og om arealerne benyttes til ophold, som f.eks. Kumbelhaven. Dette arbejde udføres efter en samlet plan, der opstiller principper for løsninger, der sætter fokus på æstetik, samt de biologiske og miljømæssige gevinster ved omlægningen. Større naturarealer som Nørreskov Park, der i dag slås 1. gang årligt så det ikke springer i skov, vil fremover kun blive slået hver 2. eller 3. år. Når f.eks brugsplænegræs (klippes 16 gange pr. år på alle arealer) omlægges til naturgræs (klippes 1 gang pr. år på alle arealer) vil det medføre, at der bliver mere natur i byen, større biodiversitet, større biofaktor 1 samt et bedre bymiljø med renere luft, som følge af, at øget biomasse renser luften mere. Derudover vil brændstofforbruget til græsslåmaskinerne blive kraftigt reduceret og dermed mindskes CO 2 udledningen også. Den negative konsekvens er, at mange borgere er vant til et bestemt udtryk og plejeniveau, derfor må der forventes borgerhenvendelser, når frekvensen af græsslåninger nedsættes og klippede græsarealer med brugsplænegræs omlægges til naturgræs. Indsatsen indebærer derfor, at der arbejdes med oplysning og formidling til borgerne om hensigten og gevinsterne ved omlægning af græsarealer til naturgræs. På sigt er målet, at flere græsarealer og vejrabatter skal rumme en rig og varieret blomstring med mange forskellige urter. Der vil gå en årrække, før disse værdifulde arter indfinder sig og det er derfor vigtigt, at omlægningen til naturgræs undervejs i denne process ser tilsigtet og planlagt ud. Målet er ligeledes at forsøge at påvirke borgernes måske hidtidige opfattelse af, hvad der er smukke omgivelser ved oplysning og formidling. (se faktaboks). Der ses på hvilken type græs, der er på følgende arealer; Parker Grønne arealer Vejrabatter Midterrabatter Overskudsarealer Der ses på hvilke områder der med fordel kan omlægges til naturgræs og der udarbejdes principielle løsninger for de forskellige områder, således at der skabes en helhed der signalerer, at omlægningen er planlagt og tilsigtet. Dette gøres bl.a ved at arbejde med interessante og bevidste slåninger, der sætter fokus på kontrasten mellem det klippede og det uklippede (se referencefotos s.7). Omlægningen formidles til borgerne via hjemmeside og artikel i avisen, ikke mindst for at imødegå forventede borgerhenvendelser. Der fokuseres på gevinsterne og der stræbes efter mere langsigtede ændringer af borgernes natursyn og opfattelse af, hvad der er smukke grønne områder i byen. 5
6 FAKTABOKS det får vi ved at klippe græsset mindre Mere natur i byen Større biodiversitet Mindre brændstofforbrug Større biofaktor1 Renere luft 1 Større grønne arealer der klippes til brugsplæne kræver mange resurser at vedligeholde. Disse arealer kan med stor fordel omlægges til naturgræs, enten helt eller delvist. Se referencefotos næste side. Vejkanterne er potentielt vigtige natursammenhængsområder for tørbundsnatur, dvs. for konkurrencesvage planter og fauna tilknyttet overdrev. Af dyr tænkes især på insekter som græshopper og sommerfugle samt firben og mus. (Anna Bodil Hald, Dansk Naturfredningsforening) Et vejrabatareal som ovenstående tv. kan med fordel nøjes med at blive klippet én gang årligt. Herved vil der på sigt være mange flere urter og biodiversiteten øges med 25% (billede th.). Der klippes et spor på 1 m langs vejen, for at forhindre græsset i at falde ud på kørebanen. 1 En biofaktor eller biofladefaktor er et mål for omfanget af et områdes grønne elementer set i forhold til dets størrelse. Forskellige belægninger og beplantningstyper har forskellig biologisk aktivitet - og dermed forskellig biofaktor. Typisk vil biofaktoren være højest ved modne biotoper som den frit voksede skov, hvor mange af vores kultiverede landskabstyper ikke mindst i landbruget vil have en lavere biofaktor. Tilsvarende vil det typiske mønster i byerne være, at jo tættere bebyggelse og jo mere trafik (jo mere kulturtryk), jo lavere vil biofaktoren være. Men det behøver ikke at være sådan. Selv i den tætteste bydannelse er der masser af muligheder for at opretholde en biologisk aktivitet. Gennem inddragelse af tagflader, facader og bagmure, samt ved at gøre overfladebelægningerne åbne for vegetation og vandgennemstrømning er det muligt at opnå høje biofaktor-værdier selv i den allertætteste bydannelse. Det kræver blot en systematisk indsats. 6
7 Der arbejdes med kontraster mellem klippet og uklippet græs for at opnå visuelle og interessante virkninger, der får området til at se planlagt og ikke uplejet ud. Referencebilleder. 7
8 BYTRÆER Træer er et vigtigt element i landskabet og i byrummet. De skaber oplevelser, struktur og variation og er med til at danne forbindelseslinier mellem de grønne områder og byerne. De er samtidig meget vigtige for dyrelivet.træerne er også med til at opsuge vand fra jorden og afgive det igen ved fordampning til luften. Hermed mindskes vandafstrømningen. Desuden skaber de læ, mikroklimaet forbedres, CO 2 omdannes til ilt og luften renses ved at binde støvpartikler bl.a. fra bilers udstødning. Det er derfor vigtigt, at vi værner om vores træer, både af biologiske, fysiologiske, og æstetiske grunde. Byens gadetræer består af fuldkronede træer og formbeskårede træer. For at træerne bidrager forskønnende til byrummet, er det en forudsætning, at de er plantet under optimale vækstbetingelser, der sikrer træernes trivsel også på lang sigt. Træer skal sikres en lang levetid og det er meget vigtigt, at midler til dette prioriteres, så der i fremtiden ikke er unødige omkostninger forbundet ved, at træer i utide skal fældes og erstattes. Det er til enhver tid bedre at have ét stort fuldkronet træ, der i sig selv er en værdifuld biotop, end det er at have mange træer, der ikke udvikler sig godt. Der skal derfor sættes intensivt fokus på, at træer er en omkostningsfyldt og værdifuld investering og denne investering skal der værnes om. Her og nu indebærer de kommende besparelser, at der må gøres tiltag som følgende; Fuldkronede gadetræer, der er syge eller mistrives og ikke er i god vækst, fældes og genplantes kun i det omfang, der er resurser til optimale væksbetingelser. Det er meget omkostningsfyldt at formbeskære træer og derfor laves der en prioriteret plan for hvilke træer der fortsat er råd til at formbeskære og hvilke der bliver nødt til at vokse sig til fuldkronede træer. Denne plan forelægges til politisk godkendelse. Træer plantet på private arealer beskæres uden undtagelse ikke. Såfremt udviklingen fortsætter og der fortsat ikke prioteres midler til bytræer vil konsekvensen være, at der kommer færre træer i bybilledet, end der er i dag. Til gengæld vil dem der er, være smukke og af en kvalitet, der bidrager positivt til gadebilledet. Dette forudsætter dog, at der sikres en procedure for fagligt tilsyn ved nyanlæg af projekter udført af eksterne entreprenører. For at sikre optimal udnyttelse af de økonomiske midler også på sigt, er målet, at der i kommunen kun skal være træer, der når sit fulde vækstpotentiale og sikres en lang levetid, så de derved bidrager optimalt til forskønnelse af byrummene. Der skal være kvalitet fremfor kvantitet hellere ét sundt fuldkronet træ end 10 træer, der som følge af besparelse eller fraværende fagligt tilsyn ved eksternt udførte nyanlæg, mistrives og har en kort levealder som følge heraf. Nye træer skal sikres optimale vækstbetingelser (plads og vækstmedie) i planlægningsfasen og ved godkendelse af nyanlæg. Hvis dette ikke kan opfyldes, skal der ikke plantes. Endvidere skal træerne sikres beskyttelse mod salt og/el. der sikres økonomi til mere miljørigtig glatførebekæmpelse, der ikke skader træerne. Indsatsen prioriteres eventuelt. På sigt er det en mere bæredygtig investering økonomisk, miljømæssigt og æstetisk. 8
9 Der skal sikres økonomiske midler til fagligt korrekte plantninger, samt et fagligt tilsyn i planlægningsfasen af eksterne nyanlæg (plantninger). Dertil skal der arbejdes for en bedre procedure for overdragelse til driften og der skal sikres afledte driftmidler ved nyanlæg, så plantninger sikres hensigtsmæssig pleje. Der findes mange eksempler i Kommunen på, at det i planlægningen af byrum og p-pladser ikke er prioriteret at bruge plads og resurser på at give optimale vækstbetingelser til træerne. Som her hvor der er placeret både træer og belysningsarmaturer på et meget lille areal. Træerne mistrives og bliver aldrig smukke, fuldkronede træer. Både arbejde og resurser er spildt, foruden de år det tager for nye træer at vokse op. Disse billeder viser eksempler på plantninger, hvor træerne har fået tilstrækkeligt store plantehuller. Dette kan også gøres under belægning. Det koster mere ved anlæg, men er billigere på lang sigt og man får smukke træer, der giver karakter til byrummet. 9
10 REDUCERET KLIPNING AF HÆKKE Det er karakteristisk for Furesø Kommune, at der er en entydig anvendelse af klippede bøgehække, uanset karakteren af de omgivelser de er anvendt i. Klippede bøgehække og pur kræver en høj grad af vedligehold, såfremt de skal fremstå velplejet og som de er tænkt. Dette er omkostningsfyldt og derudover bidrager de mange bøgehække ikke til øget bynatur. Mange hække er unødigt høje eller brede og nogle hække er anvendt uhensigtsmæssigt i forhold til fysiske og/el. æstiske forhold, hvilket besværliggør og fordyrer vedligeholdelsen. Det foreslås derfor, at nogle hække reduceres i højde eller bredde og hække der har en uhensigtsmæssig eller overflødig placering, æstetisk eller fysisk, fjernes. Dette gøres kun i overenstemmelse med eventuelle gældende lokalplaner. Ændring eller fjernelse af hække på skoler og institutioner vil ske i samråd med ledelsen på det enkelte sted. Til at begynde med, vil der komme færre og mere ensartede hække, men på sigt er der mulighed og potentiale for at skabe en mere varieret og driftsvenlig anvendelse af hække, såfremt der fokuseres på målet på længere sigt. Dette vil øge biodiversiteten, skabe flere oplevelser og optimere og effektivisere driftsomkostningerne. Det er målet på længere sigt at skabe en større variation i anvendelsen af hække til gavn for øget bynatur, større biodiversitet og flere oplevelser i byen. Derudover skal der ved plantevalget være fokus på, at dette er optimalt og driftsvenligt, hvorved omkostningerne til pleje og vedligehold vil minimeres. Der foretages løbende en faglig vurdering af den enkelte hæk, herunder dens æstetiske og funktionelle anvendelse. På baggrund af denne, foretages en reduction eller bortskaffelse af hækken. Fremadrettet arbejdes der for bedre planlægning og tilsyn af nyanlæg. Dette omfatter, at der sikres et fagligt tilsyn i planlægningsfasen og ved godkendelse af projekter. Dette tilsyn skal fokusere på korrekt anvendelse og placering af hække, så de ikke kræver for meget pleje og derved unødigt fordyrer eller besværliggører driften på længere sigt. Der skal fokuseres på anvendelse af stærke og driftsikre hækplanter, der i højere grad er uklippede. 10
11 Hække langs Lillevangsvej Et stramt arkitektonisk beplantingselement, som denne klippede bøgehæk langs Lillevangsvej på kanten mellem by og åbent land, virker både funktionelt og æstetisk umotiveret. Hækkene bidrager ikke forskønnende til vejarealet og træerne vil træde mere i karakter såfremt de står frit. Et beplantningselement som dette bør plantes i mere tætte, bymæssige områder. Hækkene bør fjernes, så der ikke bruges resurser på at vedligeholde dem. 11
12 HJØRNEAREALER OG BEDE I ØVRIGT Små hjørnearealer og bede med beplantning kræver pleje for at fremstå smukke og vedligeholdt. Besparelsen betyder, at det vil være nødvendigt at undlade at udskifte evt. udgåede planter og derudover må plantningerne opretholdes ved minimal indsats. Det kan ikke undgås at skulle acceptere en lavere standard for plantningernes prydværdi. Det er målet på længere sigt at prioritere de økonomiske midler der er til rådighed således, at der kommer færre men bedre små hjørnearelaer og bede. Hellere få spændende arealer end mange kedelige overskudsarealer, der er omkostningsfyldte at vedligeholde. Disse laves til spændende og artdiverse grønne oaser, der kan give den forbipasserende en særlig grøn oplevelse i byen. Her arbejdes der med spændende beplantninger og belægninger med fokus på oplevelse og bynatur. For at målet kan nås, skal det prioriteres i forvaltningen og midler hertil skal afsættes. Der foretages en gradvis omlægning og nedlægning af bede med fokus på målsætningen. Indsatsen koncentreres om de arealer, hvor der færdes flest mennesker. 12
13 UKRUDTSBEKÆMPELSE I dag foregår ukrudtsbekæmpelse langs med kantsten og fortove på alle hovedfærdselsårer og de vigtigste fordelingsveje og veje og stier, der indgår i skolevejssystemet, men også på nogen boligveje. For at bekæmpelsen skal have en positiv effekt, skal arealerne behandles 10 gange årligt. Bekæmpelsen i kommunen er ikke blevet ensrettet efter sammenlægningen, og derfor er prioritering af hvor der bekæmpes ikke nødvendigvis logisk. For at sikre, at bekæmpelsen er mulig med de ressourcer der er til råde, samt opnå ensartethed i hele kommunen foreslås det, at der kun bekæmpes på de efter Furesø Kommunes Vej- og Trafikplan nævnte primær trafikveje, sekundær trafikveje samt på offentlige arealer med et højt besøgstal, som bymidter, kulturinstitutioner, idrætsanlæg, parkeringsarealer, ved buslæskærme. Det vil umiddelbart være en besparelse, at grundejerne pålægges en større andel af ukrudtsbekæmpelsen. Det må dog forventes, at tiltaget medfører øgede udgifter til påtaler og vedligehold af belægninger på de strækninger, hvor grundejere overtager renholdelsen. Ukrudt der gror for voldsomt, kan nedsætte levetiden på belægninger. Der må indvidere forventes en del borgerhenvendelser, idet borgerne er vant til det er en opgave, der påhviler kommunen. Målet på længere sigt er, at flere vedligeholdelsesopgaver overdrages til grundejerforeningerne og at borgernes forventning til serviceniveauet nedjusteres. Den enkelte borger får mere ansvar for at bidrage til vedligeholdelse af udearealer. For at ændre borgernes forventning til serviceniveauet, bør der informeres via hjemmeside og aviser, hvilket ansvar der påhviler grundejerne. Dette oplysningsarbejde bør ske 2 gange årligt og løbende fremefter. Det første år bør der udsendes information til samtlige grundejerforeninger i kommunen, der bliver ramt af ændringen. Det må påregnes, at der overføres nogle af de sparede midler til administrativt arbejde, der skal oplyse om grundejernes forpligtelser samt opfølgende arbejde. Dette forventes dog at være væsentligt mindre, end de midler der bruges på ukrudtsbekæmpelsen. Muligheden for pesticidbekæmpelse af ukrudt undersøges. 13
14 Ukrudtsbekæmpelse: Forslag til dampnings og brændingsruter. 14
15 INVENTAR Det foreslås, at anskaffelse, udskiftning og renovering af byinventar som borde, bænke, skraldespande, cykelstativer mv. minimeres. Der ses overordnet på, om der er borde og bænke i bymiljøet som er overflødige og med tiden kan undværes, så der ikke skal bruges midler på at udskifte og vedligeholde. Over en årrække vil der blive mindre byinventar, da det ikke er ønskeligt, at det fremstår misligholdt og derfor hellere fjernes. Målet er, at byinventar placeres hensigtsmæssigt i forhold til pleje og vedligehold af de omkringliggende arealer for at effektivisere renhold og minimere omkostningerne. Desuden skal behovet for byinventar løbende og nøje overvejes, så der ikke er mere inventar end højest nødvendigt, men kun i forhold til et reelt behov. Indsatsen for besparelsen skal prioriteres, således at det vurderes, hvor der er det største og mest reelle behov for byinventar. Denne vurdering foretages løbende. Hensigtsmæssig placering af byinventar i forhold til renhold skal sikres ved fagligt tilsyn i planlægningsfasen. Dette tilsyn skal tage hensyn til at byinventaret placeres hensigtsmæssigt i forhold til den fremtidige drift af de tilstødende arealer. 15
16 BILER OG MASKINER Besparelse ca kr. (7%) BESPARELSE PÅ NYANSKAFFELSER Der spares på nyanskaffelser af biler og maskiner. Furesø Kommune har som langsigtet mål at basere sig 100 % på vedvarende energi og at reducere CO 2 -udledningen fra den kommunale virksomhed med 2 % om året frem til En besparelse på nyanskaffelse af en gradvis mere miljøvenlig bil/maskinpark, vil øge gennemsnitsalderen og dermed vil presset øges på reservedels og brændstofkontoen. Der vil gå længere tid inden gamle forurenende motorer udskiftes og dermed bliver tidshorisonten for nedsættelse af CO 2 -udledning i henhold til klimaplan længere. Kommunens andel af CO 2 andrager dog omtrentligt kun ca. 5 % af den samlede udledning i kommunen. 16
Planlægning af den offentlige belysning
Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn
Læs merePleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.
1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne
Læs mereSamlet for Teknik- og Miljøudvalget 2.600 5.200 5.200 5.200
PRIORITERINGSKATALOG BUDGET 2012-2015 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2012 2013 2014 2015 A C O V Teknik-
Læs mereSide 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan
Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen
Læs mereAllé mellem Vester Tostrup og Møldrup
Fredningsforslag i Viborg Kommune Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening december 2011 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereStråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal
Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs mereRetningslinjer for træer. Forvaltning af træer
Retningslinjer for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indledning
Læs merePlejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker
Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Maj 2014 PLEJEPLN - Farum Bymidte og nærliggende parker Indholdsfortegnelse 1.0 Græs 2.0 Blomster 3.0 Buske 4.0 Hække Indledning Visioner og målsætninger
Læs mereTillykke med. grundkøbet. - og lidt om ret og pligt
Tillykke med grundkøbet - og lidt om ret og pligt Først og fremmest tillykke med din nye byggegrund. Da du nu har taget én af livets store beslutninger, håber vi, at du får opfyldt dine drømme om både
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereCO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed
CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereTÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.
TÅSINGE PLADS En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS første byrum i KLIMAkvarter Borgerdrevet byfornyelse Københavns Kommunes første klimatilpassede
Læs mereTilsynsrapport. Veje og grønne områder. Center for Teknik. Maj 2014
Tilsynsrapport 2013 Veje og grønne områder Center for Teknik Maj 2014 lndholdsfortegnelse Generelt 2 Indledning Ændringer i udbud Kvalitetskrav Kvalitetskontrol 3 Almen vejdrift Græsslåning i landområder
Læs mereBilag 2: Oversigt Frihedsgrader og bindinger på Teknisk Udvalgs område 17. Trafik og Grønne områder
Bilag 2: Oversigt Frihedsgrader og bindinger på Teknisk Udvalgs område 17. Trafik og Grønne områder Politikområdet Trafik og Grønne områder består af følgende delområder: 1. Udenfor selvforvaltning 1.1.
Læs mereValgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016
Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereIndstilling. Efterslæb på vedligeholdelse af broer, fortove og stier. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2012 Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø udarbejdede primo 2012 en
Læs mereRetningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer
Retningslinjer og mål for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk
Læs merePostillonen og miljøet:
Postillonen og miljøet: Postillonen er en virksomhed, som primært beskæftiger sig med kurértransport af stykgods. Vi udfører desuden transporter af levende vilde dyr, og vi udfører fast firmakørsel. Vi
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug
Læs mereAfgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.
Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme Taksationskommissionen Natur- og Miljøklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Forslag Dispensationer: sidst i filen med den nyeste til sidst Tårnby
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereODENSE LETBANE. Ørbækvej, nordlig strækning
ODENSE LETBANE Ørbækvej, nordlig strækning LETBANEN I BYBILLEDET v/ Dorthe Harbo Andersen, By- og kulturforvaltningen INDLEDENDE ARBEJDER v/ Lars Scheuer, Odense Letbane P/S TRAFIK OG PARKERING v/ Stig
Læs mereI Hvissinge Øst sættes et område til salg i 2016. Der er forventede nettoindtægter på 10,2 mio. kr. i 2016.
Investeringsoversigt Bemærkninger Konto 0 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 002.008 Hvissinge Øst 2. etape I Hvissinge Øst sættes et område til salg i 2016. Der er forventede nettoindtægter
Læs mereN O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering
N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Læs mereDrift af grønne områder ved institutioner
Drift af grønne områder ved institutioner Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereIndre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K. 6. februar 2013. Sagsnr. 2013-1415. Dokumentnr. 2013-75170
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K Forslag om af dækningsgrave i jeres bydel 6. februar 2013 Sagsnr. 2013-1415
Læs mereStrategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereCO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune
Tårnby Kommune CO 2 opgørelsen er udarbejdet af Freddy Christensen & Heidi Tiedgen Svejgaard, Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Heidi Tiedgen Svejgaard på hts.tf@taarnby.dk
Læs mereSide 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark
Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først
Læs mereHøringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen
Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens
Læs mereOmstilling/Tilpasning budget 2015-18
Frederikshavn Kommune Teknisk udvalg Omstilling/Tilpasning budget 2015-18 Økonomicentret, d. juni 2014 Drifts besparelses forslag Vinter -562-709 -818-925 Renhold af belægninger og bekæmpelse af invasive
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereSnerydning bekæmpelse af glat føre og rengøring af veje m. m.
Teknik & Miljø R E G U L A T I V Snerydning bekæmpelse af glat føre og rengøring af veje m. m. (Lov 714 af 11. september 1997) Teknik & Miljø Regulativ for snerydning, glatførebekæmpelse og rengøring af
Læs mereHVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c)
HVISSINGE ØST - NY bebyggelse (4a, b, c) marts 2016 Esplanaden 8C, 4. tv DK 1263 København K Tlf. +45 3318 6180 www.schonherr.dk HVISSINGE ØST - OMRÅDET Side 2 Glostrup Kommune, Bebyggelse i Hvissinge
Læs mereBudget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr.
Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 1: Byfornyelse 2: Små trafiksikkerhedsprojekter 2: Ny skolestruktur - sikre skoleveje 2: Innovationsproj. - statslige puljer 3: Renovering af signalanlæg
Læs mereTjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil
Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,
Læs mereEt harmonisk, grønt og levende bidrag til vedvarende energiforsyning af Assens Kommune
Projektoplæg til politisk beslutning Solcellehaver Illustration: Arkitektfirma Hasløv og Kjærsgaard Et harmonisk, grønt og levende bidrag til vedvarende energiforsyning af Assens Kommune Projektoplægget
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereSkovhegnet nedklassificeres til privat fællesvej
1 of 10 Skovhegnet nedklassificeres til privat fællesvej Syddjurs Kommune, Udvalget for natur, teknik og miljø har bestemt, at der skal ske en harmonisering af boligveje i kommunen. Nogle boligveje har
Læs mereNaturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.
Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.
Læs mereGrundejerforeningen Fredensborg Søpark. Ordensregler. Retningslinjer for fællesskabet
Grundejerforeningen Fredensborg Søpark Ordensregler Retningslinjer for fællesskabet 2014 Forord Nedenstående retningslinjer er udarbejdet på baggrund af mere eller mindre uskrevne regler, som stort set
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereSocialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016
Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget 2013-2016 Ved Lotte Cederskjold, Politisk ordfører (S) (Det talte ord gælder) Indledning Aarhus er en dejlig by, og jeg er stolt af at være
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs merearkitekturpolitik for Ballerup Kommune
arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier
Læs mereForslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020
Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser
Læs mereGULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S
GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S ANNONCERING PLEJE AF GRØNNE OMRÅDER KRAVSPECIFIKATION JANUAR 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 1.1 BESKRIVELSE AF
Læs mereDN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.
Kontakt mail: fredensborg@dn.dk Dato: 8. marts 2012 Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Høringssvar Planstrategi 2011 2014 Fredensborg Byråd har med Planstrategi
Læs mereGRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST
BUSINESS CASES GRØNNE INDKØB GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST Miljøstyrelsen har undersøgt de økonomiske og miljømæssige effekter på markedet ved grønne offentlige indkøb gennem syv
Læs mereBidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling Frederiksberg / Omstilling Danmark.
Til: Bygge-, Plan og Miljøafdelingen Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg frederiksbergstrategien@frederiksberg.dk Bidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling
Læs mereBestyrelsens beretning for 2011-12.
Bestyrelsens beretning for 2011-12. Grundejerforeningen ønsker at sikre Trørød dets grønne karakter. Grønne haver med plads til træer, plæner, blomsterbede. En rolig trafik gennem landsbyen, der ikke skæmmer
Læs mere4.5 Nye boligområder og områder til off. formål
4.5 Nye boligområder og områder til off. formål VISION For boligområder er det Byrådets vision, at kommunen skal være kendetegnet ved et bredt udbud af attraktive og spændende bosætningsområder med fokus
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereSF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016
SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016 Ved Jan Ravn Christensen, formand for Økonomiudvalget Aarhus Kommune står igen overfor besparelser. Den økonomiske krise er fortsat over byen, landet
Læs mereDebatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet
Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro
Læs mereBYNATUR I KØBENHAVN Park- og Naturforvalternes Vintermøde 2016
BYNATUR I KØBENHAVN Park- og Naturforvalternes Vintermøde 2016 AGENDA Strategi for Bynatur i København Fra strategi Bl implementering Kulturforandring og økonomisk prioritering BYNATUR I KØBENHAVN Resultat
Læs mereHyldekærparken Gundsømagle, 4000 Roskilde. Overordnet disponering Friarealerne i Hyldekærparken inddeles i følgende beplantingselementer m.m..
Tilstand firarealer Overordnet disponering Friarealerne i Hyldekærparken inddeles i følgende beplantingselementer m.m.. Græs Kortklippet græs Slåning af volde Opsamling af blade Træer og randplantninger
Læs mereSygebesøg i Region Sjælland
Sygebesøg i Region Sjælland Del II Modeller & tiltag i forhold til sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Baggrund for analyse og
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,
Læs mereVINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende
VINDMØLLER MÅRUP GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være CO 2-neutral i 2030. Derfor ønsker Byrådet at give gode muligheder for produktion af vedvarende energi. På den
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereDriftsenheden. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mølledamsvej 3-5 9530 Støvring
Kontrakt 2013-14 Driftsenheden Mølledamsvej 3-5 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror
Læs mereGRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen
GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereBudget 2015-2018, Prioriteringsforslag - anlæg. Budget 2015-2018. Revideret dato Forslagsstiller: Administrationen 18-08-2014
Budget Nr. AN1-1/2 2015-2018 VisionPlan Hakkemosen (projektudvikling og anlæg) Revideret dato Forslagsstiller: Administrationen 18-08-2014 Udvalg: Teknisk Udvalg Center: Driftsbyen Politikområde: Anlæg
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011
Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne
Læs mereVelkommen til Fjordparken
Velkommen til Fjordparken 2 Bestyrelsen for Lejer- og Grundejerforeningen Fjordparken Øst har i dette hefte samlet lidt oplysninger for Grundejerforeningens område. Bestyrelsen har følgende sammensætning:
Læs mereNotat om belægningstyper på Fodsporet
Notat om belægningstyper på Fodsporet Indledning I dette notat gennemgås 11 forskellige løsningsmodeller, som enten er fremkommet i den offentlige debat og/eller er foreslået af projektgruppen. Modellerne
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereVEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2
RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund
Læs mereDriftsstyring på kirkegårde
Driftsstyring på kirkegårde Udgivere Kirkeministeriet Foreningen af Danske Kirkegårdsledere Skov & Landskab, Københavns Universitet Smuk ramme Kirkegårdene er en smuk og værdig ramme om livets afslutning,
Læs merePolitikområde 4. Politik for kommunale ejendomme
Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereRudersdal kommune 22-11-2012. Ansøgning om placering af infostander og renovering af Porten mellem golfbanen og Hestkøbgaard.
Hestkøbvænge 4 DK-3460 Birkerød +45 4581 7444 www.fggolf.dk kontor@fggolf.dk Rudersdal kommune 22-11-2012 Ansøgning om placering af infostander og renovering af Porten mellem golfbanen og Hestkøbgaard.
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereBlomstrende landsby, Bøjden gruppen
Blomstrende landsby, Bøjden gruppen Rapport/konklusion fra gruppemøder, sommeren 2012. Førstehåndsindtryk Fra Siversbjerg : Flot udsigt! En fin og fartdæmpende chikane af den lange, lige, landevej. Derefter
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs mereSALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND
BUSINESS 1 CASE SPILDEVANDSANLÆG SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND GRØNNE INDKØB Envotherms anlæg til spildevandsrensning sparer Flyvestation Karup
Læs mereTværgående effektiviseringsforslag budget 2013 2016
Tværgående effektiviseringsforslag budget 2013 2016 Nr. Effektiviseringsforslag [Hele 1.000 kr.] Tværgående effektiviseringsforslag År 2013 Effektivisering TV 1 Hjemmearbejdspladser 300 X TV 2 Kørselskontor
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs merefællesskab København
fællesskab København Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten i
Læs mereDANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide
DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,
Læs mereNye idéer til reduktion af vejstøj i byer
Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereOmråde 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)
Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød
Læs mereBoligorganisationerne
Boligorganisationerne må tænke nyt Vi har et problem Hvert år støtter Landsbyggefonden moderniseringer i boligafdelingerne med flere milliarder kroner. Langt hovedparten går til genopretning af bygninger,
Læs mereReferat af ordinært bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Hørsholm Gårdhuse den 30. maj 2013
Referat af ordinært bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Hørsholm Gårdhuse den 30. maj 2013 Til stede: Afbud: Dagsorden: Jens Chr. Sørensen Formand Niels Chr. B. Nyborg Kasserer og næstformand Niels Matthiesen
Læs mereVEJLEDNING TIL PARADIGME FOR DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN
VEJLEDNING TIL PARADIGME FOR DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN Sådan bruger du paradigmet for 1. Sørg for, at dokumentet er gemt rigtigt på din computer. 2. Tjek, at sikkerhedsniveauet for makroer er indstillet
Læs merePlejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer
Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Indhold 1. Indledning... 3 2.Særlige bestemmelser og myndighedsforhold... 3 3.Lokalitetsbeskrivelse... 4 4.Plejeplan... 5 4.1.Område 1 se kortbilag 1....
Læs mere