Budgetforlig Ejendomsstrategi

Transkript

1 Ejendomsstrategi

2 Budgetforlig Ejendomsstrategi Forligsparterne er enige om at der i de kommende år skal satses på en kvalitativ optimering af den kommunale bygningsmasse ved en uændret økonomi til vedligeholdelse, men en reduktion i antallet af m 2. Der skal laves en klar strategi, der kan understøtte den nødvendige politiske prioritering af frasalg og nedrivning. Dette skal ses i sammenhæng med en helhedsorienteret samling og optimering af den kommunale serviceproduktion på færre adresser/bygninger. 2

3 Hvorfor en ejendomsstrategi m² bygninger Faxe kommune har ca m² bygninger til bl.a. skoler, børneinstitutioner, biblioteker, sportshaller, plejecentre og administration. Ved ny opførelse har bygningerne en samlet værdi på 3,8 4,0 mia. kr. Drift, vedligeholdelse, rengøring, forsikringer mv. koster ca. 75 mio. kr. hvert år. Men selv dette beløb er ikke nok til at modvirke forfald på ejendommene. Et forfald der er opgjort til ca. kr. 85 mio. for at bringe de dårligste bygninger i rimelig stand. Sammenligning af m² kommunal ejendom pr. borger: m² borgere (2012) m² / borger Brønderslev ,2 Solrød ,3 Frederikssund ,2 Faxe ,4 Note: Arealer er ikke alle steder opgjort helt ens, hvorfor der kan være unøjagtigheder i sammenligningen 3

4 Befolkningsprognose Færre børn i Faxe Kommune Vuggestuealder Fald på 37 % fra max til min Børnehavealder Fald på 30 % fra max til min Skolealder Fald på 14 % fra max til min 4

5 Indretningen = areal udnyttelse Der er stor forskel på hvor godt ejendommene er udnyttet til fordel for de primære brugere. Nogle steder er det under halvdelen af bygningen der er indrettet til børnene. Andre steder er det over 70 %. Ved indretning af nye lokaler kan man have fokus på at udnytte bygningerne bedst muligt. Gennemsnit børneinstitutioner nu Børneareal ~ 54 % Børneareal : Det frie areal til børns leg og ophold. 5

6 Arealforbrug Der lægges op til at bruge skolebygningerne til flere formål. Bygningerne kommer således til at fungere som centre for en række institutioner og afdelinger. I dag, med det nuværende elevtal er der skoler, som har over 20 m 2 bygning pr. elev. Selve klasseværelset tegner sig kun for ca. 2-3 m 2 pr. elev. Vi foreslår 7 m² pr. elev i primær areal (børneareal alt inklusive). Faglokaler, mødelokaler m.fl. kan indrettes så de kan deles med flere brugere end i dag uden at det går ud over servicen, hvis det styres af et godt bookingsystem Bygningsareal pr. skoleelev (2013) * De hvide søjler er de arealer børnene har adgang til. 6

7 Nøgletal og normer Vuggestue: 4,5 m² børneareal pr. barn (Kvalitetsniveau B) Børnehave: 3,5 m² børneareal pr. barn (Kvalitetsniveau B) Skoler: 7 m² primær areal pr. elev Administration: maksimalt 12 m² netto / 21 m² brutto pr. arbejdsplads Primære areal ift. bygningens driftsareal (BDA), målsætning min. 65%, gerne 70% Ingen bygninger eller arealer med aktivitet mindre end 2-4 timer/dag. Det giver følgende teoretiske arealbehov: Foreslåede nøgletal Teoretisk* m² Nuværende antal m² (faktiske) Teoretisk reduktion Børneinstitutioner BR10, Kvalitet B ,2% Skoler 7 m² primær areal pr. elev ,6% Administration 12 m² netto 21 m² brutto pr. arbejdsplads ,5% * matematiske tal baseret på normtal og at primære arealer udgør 65% af BDA 7

8 Ejendomsstrategi udmøntning Strategisk overblik Center for Ejendomme skal udarbejde og vedligeholde et overblik over alle de kommunale bygninger, antal brugere (fx børn og ansatte) samt byrådets beslutninger om arealer og indretningskrav til forskellige aktiviteter. Således at man til enhver tid kan foreslå passende løsninger på ændrede behov hos institutioner og afdelinger - dette gælder også ældreområdet. Egnede lokaler og udendørsarealer Der lægges op til en ejendomsstrategi hvor borger-, og medarbejdergrupper skal have egnede fysiske omgivelser ud fra byrådets beslutninger om kommunens serviceniveau. Målet er herefter at brugerne får dækket deres behov for arealer ude og inde, fællesskab, aktivitetsrum osv. Der lægges især vægt på gode udearealer og mulighed for aktivitet i hverdagen. Hvis behovet ændres skal det være muligt at tilpasse arealerne. Satsning på udearealer Udearealer skal i høj grad tænkes ind i forhold til de aktiviteter der skal foregå inde i bygningerne. De skal også være tilgængelige som sundhedstilbud for hele lokalområdet. Bedre vedligeholdelse Alle fremtidens kommunale bygninger skal være i en god kvalitetsmæssig stand og vedligeholdes så de bevarer deres værdi. Færre m² understøtter dette. 8

9 Hvad vil vi opnå med ejendomsstrategien? Målet og meningen Bedre bygninger til vores børn og ansatte. En bygningsmasse i balance, både med antallet af borgere, økonomi og miljø. Udearealer som virkelig er attraktive og kan bruges i både undervisning og leg. Nuværende løsning giver dårligere bygninger på sigt Økonomien i kommunen er presset, der opbygges derfor et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb år efter år. Så selvom vi måske foreslår nyere bygninger rømmet så er det for at vi efter nogle år ikke står med et endnu større efterslæb og mange akutsager. Bygninger der er gode nu bliver dårligere hvis der ikke gøres noget. Helhedstænkning Samling af aktiviteter med fælles udnyttelse af arealer, netværksdannelse og fællesskaber er alt sammen noget der kan medvirke til helhedstænkning i den service vi giver til borgerne. Borgernær service Samlingen af aktiviteter i centre gør det muligt at samle flere af de ting borgerne benytter samme sted. Dette giver bedre service og mulighed for helhedstænkning. 9

10 Hvad er udgangspunktet for dette løsningsforslag Alle aktiviteter bliver som udgangspunkt i de nuværende byer. Skolestrukturen er ikke ændret. Udgifter til ombygninger, udearealer og flytninger er medtaget. 10

11 Konkret forslag ~ 16 mio. kr. om året Samlingspunkt: Primær/ BDA Enhed 1 Enhed 2 Enhed 3 Enhed 4 Enhed 5 Årlig drifts besparelse 1 Dalby 60% Bavneskolen 2 Faxe 40% Rolloskolen Dalby Klub + bibliotek Rollingen - SFO Rolloskolen Dalby Børnehus (Nordstjernen) Heimdal SFOdin - bavneskolen Bakkedal Fritidsklub Kridthuset, Menighedsbørnehave Faxe 0% Dagplejehuset Faxe Bibliotek Faxe Ladeplads 55% Hylleholt Skole Skolen v. vandet Hyllen - SFO Hylleholt skole Sømandshjemmet Fritidsklub Mælkevejen Nordskov 59% Nordskovskolen skolen Maglegården Valmuen Humlebo Nordskov 1% SFO nordskovsskolen Nordlyset - SFO 0 Ungdomsskole, Frederiksgade Vibeeng 58% Vibeengskolen Vibeeng 78% Småfolket Regnbuen Sofiendal 43% Sofiendalskolen Frøen børnehus Haslev Menighedsfritidshjem Administration Tingvej Lillebo Sofiendal 1% Pastinakken - SFO Sofiendalsskolen Klubben Tingvej Kultur & Frivillighed 1% Seminarium (nuv. Aktiv.) Perlen Oasen Musikskolen Kultur & Frivillighed 51% Haslev Bibliotek Haslev Museum Karise 56% Karise skole Karise Børnehus SFO Tandhjulet - Karise skole Rønnede 47% Møllevangskolen Klub Møllen Møllen Administration Rønnede Faxe arkiv Terslev 34% Terslev skole Terslev Børnehus (Vuggestue) Lysholm 0% Solhjem FSU Kilden Sundhed 0% Sundhedskons Afhændes #VÆRDI! 0 Kaisholm (fritidsbrugere) 19 Afhændes #VÆRDI! Bråby skole 20 Afhændes #VÆRDI! Busterminal Rosenhøj Svalebækskolen SFO Svalen Dagpleje Haslev grøndalshuset Grøndalsskolen (står Terslev Juniorklub Førslev Børnehus Terslev lokalcentre tom) Lokalhus, Svalebækvej 3 Gl. vandtårn Offentlig toilet, Torvet Sum

12 Procesplan 2. Budgettemadag: Konkrete forslag til centre/samlingssteder, hvor flere Konkret forslag til aktiviteter samles. Konkrete forslag til ejendomme der Aug. ejendomsstrategi præsenteres for afhændes byrådet Konkrete forslag til proces og inddragelse, herunder tidsplan Førstebehandlingsforslag budget Sept Andenbehandlingsforslag Okt. budget Konkretisering af byrådets beslutninger om Okt. ejendomsstrategien Udarbejdelse af overordnet tidsplan Mødes med andre centre Nov. Inddragelse af de 4 spor 2014 Fortsat inddragelse af de 4 spor Udarbejdelse og gennemførelse 2016 af projekter. Justeringer af indretninger Politisk proces og beslutning. Politisk proces og beslutning. Informationsmøder på alle berørte arbejdspladser. Informationsmøder med brugerbestyrelser. Udarbejdelse af skitser over fordeling i bygninger/blokke på samlingsstederne. Opstart af projekt samt inddragelse af MED-systemet, sikkerhedsgrupper, brugerbestyrelser samt grupper med udvalgte repræsentanter. Koordinere kommunikationen og processer samt løbende justering af tidsplaner. Projekter godkendes i direktionen/byrådet. Implementering af de valgte løsninger. Evaluering af og evt. justeringer af indretninger. 12

13 Gennemførelse via inddragelse Inddragelse sker i 4 spor MED-systemet, sikkergrupperne, brugerbestyrelser og en sammensat gruppe med deltagere fra dem der flytter sammen samt repræsentant fra eleverne. Bygningerne indrettes sammen med dem der skal bruge dem! Forventningsafstemning I et politisk system som en kommune, er det politikerne, som sætter rammerne for serviceniveau mv. Den endelige beslutningskompetence ligger altid i byrådet. Det væsentlige i denne sammenhæng er, hvordan beslutninger træffes. I Ejendomsstrategien sikres ejerskab og forventningsafstemning gennem inddragelse af MEDsystemet og brugerbestyrelser mv. Sammen opnås de bedste løsninger/resultater på det lange sigt! MED systemet MED-systemet, som er en del af det formelle samarbejdssystem inddrages, så synspunkter og bekymringer behandles og bringes i spil. Sikkerhedsgrupperne Sikkergrupperne medvirker i det daglige til at sikre et godt arbejdsmiljø. De er derfor en naturlig medspiller i udformning af nye indretninger. Brugerbestyrelser Brugerbestyrelserne varetager børnenes og familiernes interesser i en sund, tryg og lærerig hverdag. Inddragelsen skal sikre fokus på brugernes behov. Gruppe med repræsentanter En gruppe med repræsentanter fra de øvrige 3 spor samt elever mm. Inddrages for at sikre lokaldemokrati og helhedstænkning om fællesfaciliteter og udearealer. 13

14 Hvornår går det i gang Hvornår Projektet igangsættes umiddelbart efter politisk vedtagelse. Starter med informationsmøder med alle berørte arbejdspladser. Direktionen er projektejer. Projektet gennemføres så hurtigt som muligt, men med den nødvendige inddragelsesproces. Overordnet tidplan udarbejdes og godkendes i direktionen. Direktionen afklarer om tidplanen skal politisk behandles. Koordination af de 4 spor og gennemførelse Center for Ejendomme (projektleder) inddrager relevante centeradministrationer som stiller projektressourcer til rådighed. Projektledelsen samler input fra de 4 spor og udarbejder endelige projekter. Projekter med detaljerede tidsplaner forelægges direktionen til endelig godkendelse. Direktionen afklarer om projekterne skal politisk behandles. Med systemet Inddrages umiddelbart efter vedtagelsen af Budgettet. Starter med gennemførelsesplaner samt indretningsplaner Sikkerhedsgrupperne Inddrages samtidigt med Med-systemet. Starter med at bidrage til konkrete indretningsplaner. Brugerbestyrelser Inddrages samtidigt med Med-systemet. Starter med at bidrage til konkrete indretningsplaner. Gruppe med repræsentanter Inddrages samtidigt med Med-systemet. Starter med at bidrage til konkrete indretningsplaner. 14

15 Samlingspunkter i Haslev 15

16 Samlingspunkt Nordskov og Sofiendal 16

17 Samlingspunkt Vibeeng og Kultur 17

18 Samlingspunkter i Dalby og Karise 18

19 Samlings- punkt i Rønnede 19

20 Samlingspunkter i Faxe og Faxe Ladeplads 20

21 Samlingspunkt Sofiendal Løs skitseplan: 21

22 Samlingspunkt Sofiendal Løs skitseplan: 22

23 Samlingspunkt Rollo 23

24 Ejendomsstrategien hvorfor Færre bygninger i bedre stand og kvalitet Der lægges op til at samle aktiviteterne på færre m². Dette skal medvirke til at de bygninger kommunen satser på får et kvalitetsløft og at der fremadrettet er råd til at holde disse bygninger i ordentlig stand. Flere brugere skal have gavn af bygningerne gennem multianvendelse og helhedstænkning omkring bygningsmassen. Den detaljerede indretning skal ske med inddragelse af dem der skal bruge det. Udearealer i topklasse Der lægges op til at der investeres markant i udearealerne og at dette fører til øget udeophold fra både skole og institutioners side. Arealerne skal desuden kunne bruges som en naturlig del af en familiegåtur hvor både voksne og børn kan lege og opholde sig sammen. Alt det skolen allerede har på arealerne og det andre institutioner kan tage med af legeredskaber genbruges. Dertil investeres 8 mio. kr. Den detaljerede indretning skal ske med inddragelse af dem der skal bruge det. Samlingspunkter/centre De naturlige fællesskaber mellem borger- og medarbejdergrupper støttes ved at skabe geografiske samlingspunkter og multianvendelige fællesarealer af høj kvalitet. 24

25 Fordele for borgere og kommune Fordele for borgere: Bedre bygninger, fordi de er indrettet bedre og i bedre stand Fælles anvendelse kan understøtte de naturlige fællesskaber (fx brobygning mellem daginstitution og skole) Opleves som mere fair, hvis der ikke er stor forskel på tilbuddene i kommunen Enklere hverdag, hvis alle familiens børn har deres aktiviteter samme sted Økonomiske fordele: Færre kommunale m² giver lavere samlede driftsudgifter Undgår store anlægsudgifter til istandsættelse af udtjente bygninger Stordriftsfordele med flere aktiviteter i samme bygning Organisatoriske effekter ved samling på færre enheder Miljømæssige fordele: Evt. mindre transport da mange funktioner er samme sted Mindre CO 2 forbrug for bygningsmassen pga. færre m² 25

26 Center for Ejendomme August 2014 Spørgsmål