Bilag 2: Idekatalog med forskønnelsesmuligheder

Transkript

1 Bilag 2: Idekatalog med forskønnelsesmuligheder Beplantning Beskrivelse af principper og alterna ver Beplantningsdelen består af både beplantning på det off. vejareal og beplantning på private arealer. Den primære beplantning etableres på offentligt vejareal, mens der indgås frivillige a aler om yderligere beplantning på de private arealer. På offentligt vejareal Strækningen inddeles i 5 delstrækninger, jf. bilag 1. På de to inderste strækninger er der pladsmæssige udfordringer forbundet med at etablere beplantningen. Ikke alene fordi beplantningen i sig selv fylder, men også fordi der af hensyn l vintervedligeholdelse og for at opnå lstrækkelig passagemulighed, skal være min. 1,5 meters frirum omkring plantekummer og vejtræer. På offentligt vejareal frem l Ringvejen kan der af pladsmæssige årsager derfor kun etableres træer eller fast/løse blomsterkummer. Med det nuværende vejprofil skal beplatningen nødvendigvis placeres i fortovet, hvilket forringer fortovets fremkommelighed. Ved en omlægning af cykels og fortov kan der bedre gøres plads l beplantningen, idet beplantningen bedre kan placeres mellem fortov og cykels. Uanset om fortov og cykels omlægges, vurderes der kun plads l beplantning i vejenes nordside på strækningen frem l Ringvejen. På de yderste strækninger, fra Ringvejen og ud l motorvejen, kan beplantningen placeres i raba en i cykels ens bagkant. Det anbefales at beplantningen her udelukkende baseres på vejtræer. Blomsterbede, hække og lignende ikke har samme volumen og dermed ikke vil give samme grønne præg. I det e erfølgende redegøres for de forskellige alterna ve beplantningsmuligheder: Vejtræer: Som vejtræer foreslås vintereg, som er et godt og robust træ egnet l stedet. Træet har pælerod, som vokser nedad, uden at være aggressiv over for belægninger. Træet er højstammet, så man kikker frit ind under og mellem træerne. De e betyder, at virksomheder m.v. ikke skjules af træerne. 1 Træerne plantes på den inderste strækning med overkørbare riste, som her i Jyllandsgade Aalborg.

2 Af hensyn l grundejerne er beplantningen etableret med ca. 30 meters afstand (i det oprindelig forslag stod træerne med 10 m) og fly et l det offentlige vejareal. Træernes placering kan indviduelt lpasses den enkelte grund. Pga. det smalle vejprofil, plantes træerne med overkørbare riste på strækning 1 og 2 (Bispensgade l Ringvejen). På det yderste stykke fra Ringvejen l Sprogøvej, kan træerne plantes i yderraba erne. Plantekummer/plantebede: Plantekummer vurderes at kunne bidrage l et visuelt lø af den inderste del af Frederikshavnsvej. Kummerne har en bymæssig karakter, som passer godt l den inderste strækning, hvor den yderste strækning appellerer l grønne elementer med mere volumen og fylde. Kummer kan udformes på mange måder. De kan være fastmonterede eller opsat som løse genstande. De kan designes helt e er ønske og nyplantes e er års den. Det giver en varia on i beplantningen. Løse kummer: Er flexible - de kan ernes om vinteren og kan ops lles igen et nyt sted om foråret. De kan eventuelt etableres forsøgsmæssigt, som overgangsfase. Løse kummer vurderes dog ikke alene at kunne højne det grønne udtryk langs Frederikshavnsvej, men skal kombinreres med andre løsninger. Faste kummer: Af hensyn l dri og vedligehold, må faste kummer ikke være for høje, og af hensyn l planternes levevilkår må kummerne ikke være for små/smalle (min. omkring 1 m brede). Det giver en pladsmæssig udfordring at placere kummer af en vis størrelse på de to inderste strækninger. Blomsterkummer har tendens l at samle affald, og tåler ikke salt, hvorfor de skal ldækkes om vinteren. Det forringer den æste ske værdi. Hække: Vurderes ikke mulige, da de kræver væsentlig mere plads, og da det er svært/omkostningsfuldt at holde hækkene lpas lave l at imødekomme grundejernes ønsker og behov for synlighed. Derudover har hække tendens l at samle affald, og tåler ikke salt, hvorfor de skal ldækkes om vinteren. Det forringer den æste ske værdi. Regnsvandsbede: Er forholdsvis pladskrævende og er desuden kun mulige ved nyanlæg. Græsraba er: Ved fuld omlægning af det nuværende vejprofil, vil det være muligt at ændre lidt på bredde af fortov og cykels og derved gøre plads l en smal græsrabat, på mellem ½ og en hel meter, hvor i vejtræerne placeres. Det vil bidrage l at give et grønt præg på den inderste strækning, fra Bispensgade l Ringvejen, som i dag står helt uden grønne rabatter og fremstår meget fa g på grønne elementer. Beplantning på private grunde På de bebyggede grunde: Såfremt der kan opnås frivillige a aler med grundejere, etablerer kommunen beplantning på de bebyggede grunde, og forestår dri en ind l beplantningen har fået ordentlig fæste. F.eks. mindre grupper af træer eller buske. Surbær og Sargentæble 2 På de ubebyggede grunde: Såfremt der kan opnås frivillige a aler med grundejere, etablerer kommunen beplantning på de ubebyggede grunde, og forestår dri en de første år. Beplantningen består

3 af store grupper af buskbeplantning, der skal forskønne de pågældende steder mens grundene står ubeny tede hen, og som i muligt omfang bør indgå i den nye anvendelse, når det bliver aktuelt med nybyggeri på arealerne. Buskbeplantning består af enten surbær eller sargentæbler, som passer godt l stedet, har en flot blomstring og frugtsætning, og ltrækker mange fugle. Skovfyr I de fire kvadranter ved motorvejs lslutningen Her foreslås en skovlignende beplantning af skovfyr. Hermed opstår en grøn port l Hjørring, når man ankommer fra øst eller fra motorvejen. Beplantningen vil sam digt danne en mere klar afgrænsning af byen i forhold l det åbne land. Økonomi Anlægsoversigt l beplantning (mio. kr.) fordelt på etaper/strækninger. Alterna ver Etape 1 Etape 2 Etape 3 Etape 4 Etape 5 I alt Vejtræer mel. fortov og cykels 0,51-0,61* 0,63-0,76* ,14-1,37* bagkant fortov 0,61 0, ,37 yderrabat - - 0,68 0,70-1,38 Kummer Faste kummer 0,27 0, ,61 Løse kummer 0,29 0, ,65 Træer på private grunde 0,25 0,38 0,38 0,13 0,13 1,27 Skovfyr på motorvej ,15 0,15 * kr pr træ, opsat med 30 meters afstand i vejens nordside i forbindelse med omlægning af fortov og cykels kr pr træ hvis fortov og cykels ikke omlægges. Årlig merudgi l dri (kr.) Alterna ver Etape 1 Etape 2 Etape 3 Etape 4 Etape 5 I alt Vejtræer mel. fortov og cykels Inkl. græsrabat bagkant fortov yderrabat Kummer Faste kummer Løse kummer Træer på private grunde Skovfyr på motorvej * * * Dri sudgi en (3 år) er indeholdt i anlægsudgi en. Angiver at der skal vælges mellem to eller flere alterna ver. Markerer de anbefalede alterna ver. Fordele/ulemper Der er begrænset plads at gøre med på strækningen mellem Bispensgade og Ringvejen. Der skal derfor findes en beplantningsløsning der fylder mindst, og på samme d bidrager mest l det grønne indtryk. Træer kan plantes i overkørebare planteriste, hvorved plantehullernes overflade begrænsnes. Det er en fordel på de strækninger, hvor fortovet er meget smalt. Kummer er dyre i dri og har ikke samme volumen visuelt, og vil dermed ikke bidrage l et grønt præg på samme måde som træer. Faste kummer fylder desuden mere end træer, da de ikke kan gøres overkørbare. Løse kummer skal ops lles i grupper eller kombineret med andre løsninger for at få et omfang, så det bidrager l forskønnelse og begrønning. Ved at omlægge fortov og cykels, som i dag fremstår med nedslidt og ujævn belægning, vil der bedre kunne gøres plads l etablering af vejtræer, evt. kombineret med et bånd imellem fortov og cykels med græsrabat eller en anden belægning. 3

4 Anbefaling Det anbefales en løsning alene med træer på den samlede strækning. På strækning 1 og 2 (Bispensgade l Ringvejen) etableres træerne i fortov mod cykels. På strækning 2 og 3 etableres træerne i yderraba en. Såfremt kantsten og fortov omlægges, vil der desuden kunne opnås plads l etablering af en rabat imellem fortov og cykels, hvori træerne kan plantes. Der opnås desuden a aler om mest mulig beplantning på private arealer - såvel bebyggede som ubebyggede. 4

5 Vejanlæg Beskrivelse af principper og alterna ver Omlægning af vejarealet omhandler udelukkende delstrækning 1-4. Etablering af en ny midterrabat/svingbane vurderes at kunne højne trafiksikkerheden og fremkommeligheden på Frederikshavnsvej. Sam dig kan den bidrage l at højne det visuelle indtryk af Frederikshavnsvej, idet midterbanen planlægges anlagt i en farve og evt. materiale (røde chaussesten eller rød asfalt), der bryder de store, grå asfal lader. Den 3½ meter brede midterbane kan bruges l venstresving og forsig ge overhalinger. Med etableringen af en midterbane forventes poten elle bagendekollisioner ved venstresving næsten elimineret. Fremkommeligheden bliver højnet, da ligeudkørende ikke holdes lbage af venstresvingende, som det er lfældet i dag. Særlige steder etableres heller, som fodgængere kan beny e ved krydsning af kørebanen. På strækning 1 og 2 og frem l Hedevold i strækning 3 er vejen bred nok i dag l at anlægge midtersporet. På den ydre del (delvist strækning 3, samt strækning 4) snævrer vejen ind, og vil derfor ikke være bred nok l en midterhelle. Etablering af en midterhelle vil dermed medføre en ca. 3,5 meters vejudvidelse mod nord, med afledt flytning af s og vejgrø. Arealmæssigt er der reserveret plads her l med den udlagte vejbyggelinje. Denne løsning giver større kapacitet på strækningen. Alterna vt kan midterbanen reduceres l en smallere midterbane på 0,75 m i samme materialer. Det kan gøres ved at kantudvide kørebanen mod nord med 0,75 meter kombineret med en ny venstresvingsbane ved Bauhaus ind-/udkørsel, etableret med lhørende heller for at sikre og smidiggøre trafikafviklingen her. Denne løsning vil ikke ændre nævneværdigt på kapaciteten/fremkommeligheden eller sikkerheden. E erhånden som området udbygges vil behovet for en gennemgående venstresvingsbane blive større. Før-efter med visualisering af den brede midterbane ved Mc Donald. Fra Optimere og frem kan arbejdes med en smallere midterbane, kombineret med et svingbaneanlæg ved Bauhaus. 5

6 På de inderste strækninger er der forholdsvis begrænset plads l etablering af beplantning med det nuværende vejprofil. Med det nuværende profil vil det være nødvendigt at gå på kompromis med bredde på fortov og cykels for at etablere beplantning, og der vil desuden være en del omkostninger og afledte lapninger i belægningen forbundet hermed. Fortov og cykels fremstår i dag med nedslidte og ujævne belægninger. Det vil derfor være en bedre løsning at omlægge fortov og cykels med nye kantsten, nye fortovsfliser og nyt slidlag på cykels en i forbindelse med vejarealets fornyelse. Det vil give en op mal løsning på profilerne, og renoveringen vil fremstå mere afslu et. Det foreslås, at man ved omlægning laver et nyt profil, som består af træer i norsiden af Frederikshavnsvej, med placering imellem fortov og cykels. Ny kantsten, fortov og cykels i begge sider. Imellem træerne i nordsiden, kan der anlægges et bånd i en anden farve (evt. rød chaussesten, rød/brun teglklinke som anvendes ved Teateroplevelseshuset, eller en grøn græsrabat). Midterbåndet i kørebanen anlægges i rød/brun asfalt eller chaussesten. Evt. udvidelse af fortov med 1 fliserække (ca. 0,5m) Fortov Cykelsti På strækning 1 og 2 vil der være begrænset plads til træer Kmed b det nuværende profil. ca. 30m Nyt fortov Evt. en anden fortovsbelægning eller græsrabat Ny kantsten Nyt slidlag på cykelsti Ny kantsten Kørebane Midterbånd med evt. rød/brun asfalt eller chaussesten Kørebane Ny kantsten Nyt slidlag på cykelsti Ny kantsten Nyt fortov Ved en omlægning af profilet på strækning 1 og 2 vil der kunne opnås en bedre disponering. 6

7 Forudsætning: Strækningen inddeles i 5 delstrækninger, hvor der dog ikke røres ved den yderste og 5. stræknings vejprofil. Vejprofilets bredde og opbygning på de enkelte strækninger er afgørende for de frem dige muligheder. Delstrækning 1 Delstrækning 2 Delstrækning 3 Delstrækning 4 7

8 Økonomi Anlægsoversigt l vejanlæg (mio. kr.) fordelt på etaper/strækninger. Element Alterna ver Etape 1 Etape 2 Etape 3 Etape 4 I alt Midterbane Chaussesten 3,58 4,69 4,14 8,85 21,26 Rød asfalt 0,88 1,42 2,68 5,96 10,95 Nyt fortov, cykels 2,21 2, ,94 Årlige merudgi er l dri (kr). Element Alterna ver Etape 1 Etape 2 Etape 3 Etape 4 I alt Midterbane Chaussesten Rød asfalt Angiver at der skal vælges mellem to eller flere alterna ver. Markerer de anbefalede alterna ver. Anbefaling Det anbefales at gennemføre den brede midterbane på hele strækningen, og dermed ikke at snævre midterbanen ind e er Op mera. Den smal midterbane bidrager ikke l at højne trafiksikkerheden, og e erhånden som de tomme grunde på denne strækning udbygges vil der blive større og større behov for svingbane på denne strækning. På den yderste strækning s ger den lladte has ghed desuden l 60 km/t, og det vil derfor højne trafiksikkerheden væsentligt med en svingbane. Anlæggelse af en smal midterbane vurdres som en væsentlig udgi l en midler dig foranstaltning, der alene har æste ske formål. Det anbefales at udføre midterbanen i røde chaussesten, da det vurderes at højne kvaliteten af det samlede projekt. Chaussesten er dobbelt så dyrt at anlægge og vedligeholde, og kan være forbundet med en del støj, men holder sig længere og smukkere, og er nemmere at reparere pænt. På de yderste strækninger fra Ringvejen l Motorvejen kan midterbanen alterna vt anlægges i rødlig asfalt. Asfalt er en noget billigere løsning, men også mindre gedigen og med en helt anderledes pa nering og slidtage. Det anbefales sam dig at omlægge cykels og fortov i forbindelse med projektets gennemførelse. Det vil give bedre muligheder for at indplacere vejtræer, og det vil bidrage l det fornødne lø af vejforløbet. 8 Der anbefales en bred midterbane i røde chaussesten, som her i Jyllandsgade, Aalborg.

9 Belysning Beskrivelse af principper og alterna ver Der foreslås en ny, sammenhængende belysning langs hele strækningen ude fra rundkørslen ved Sprogøvej og ind l tunellen under Bispensgade. I dag er master og armaturer af vidt forskellig art og alder, lige som der er strækninger uden belysning. Denne situa on ersta es af ny, moderne LED-belysning i godt design og med god lyskvalitet. For at afspejle skalaforskellen på den ydre og den indre del af Frederikshavnsvej foreslås det, at der på den ydre del arbejdes med en lyspunkthøjde på ca. 8 meter, mens der på den indre del med de mindre huse arbejdes med enlyspunkthøjde på ca. 7 meter. Kombineret med de forskellige vejbredder betyder de e alt i alt, at masterne på den ydre del vil stå i hver vejside med en afstand på ca. 40 meter, på den midterste del med ca. 35 meters afstand, og på den inderste del med ca. 30 meters afstand. Her l kommer belysning og markering af de tre rundkørsler, hver med en cirkel af master. Der foreslås to mulige armaturer med lhørende master: CitySwan, som er et moderne design, der signalerer bygade. Armaturet placeres på galvaniseret mast med arm. Der står allerede belysning af denne type på Springvandspladsen. Københavnerarmatur, som er et klassisk og velkendt design. Armaturet placeres på en galvaniseret, konisk mast med buet arm øverst. Der står allerede belysning af denne type ved den yderste rundkørsel. Økonomi Anlægsoversigt l belysning (mio. kr.) fordelt på etaper/strækninger. Element Alterna ver Etape 1 Etape 2 Etape 3 Etape 4 I alt Belysning Cityswan 1,5 1,8 1,4 1,2 5,9 Københavner 1,0 1,25 1,10 1,10 4,45 Årlig merudgi l dri (kr.) Angiver at der skal vælges mellem to eller flere alterna ver. Markerer de anbefalede alterna ver. Belysning Uanset alterna v * *Besparelsen vil ikke kunne registreres her og nu, da belysningen dri es gennem kontrakt med Nord Energi. Anbefaling: Ny belysning bør prioriteres højt af både æste ske og funk onelle grunde. Nye lamper er en her-og-nu handling der vil give en markant forbedring af den visuelle oplevelse af Frederikshavnsvej. Det anbefales at vælge CitySwan, som er en lampe med et moderne, bymæssigt design, som vil give Frederikshavnsvej en hel særlig iden tet og give vejforløbet en mere bymæssig karakter. 9 Element Alterna ver Etape 1 Etape 2 Etape 3 Etape 4 I alt

10 Klimasikring Beskrivelse af principperne Området omkring den østlige del af Frederikshavnsvej er truet af oversvømmelser i forbindelse med ekstreme nedbør. På den baggrund peges på en række mulige arealer, hvor der kan etableres forsinkelsesarealer, dvs. gravede lavninger i terrænet, hvor der ved store nedbørsmængder opstår naturlige søer. Evt. Inspirationsbilleder fra nettet Plantegninger fra Rambøll Kortet viser nye potentielle regnvandsbassiner. Økonomi Anlægsoversigt l klimasikring (mio. kr.) fordelt på etaper/strækninger. Element Etape 1 Etape 2 Etape 3 Etape 4 Etape 5 I alt Klimasikring 0,70 0,30 0,70 1,70 Årlig merudgi l dri (kr.) Element Etape 1 Etape 2 Etape 3 Etape 4 Etape 5 I alt Klimasikring Angiver at der skal vælges mellem to eller flere alterna ver. Markerer de anbefalede alterna ver. Anbefaling Forsinkelsesbassiner vurderes ikke som enkeltstående initiativ at kunne få en stor effekt på forskønnelsen af området, men skal opfattes som ét af mange tiltag. Ideerne skal indgå i den samlede klimatilpasningsplanlægning for Hjørring Kommune. Det vurderes ikke at være et emne, som skal prioriteres i første omgang. 10

11 Kunst Beskrivelse af principperne Som et led i den samlede forskønnelse og oplevelse af Frederikshavnsvej foreslås en kunstnerisk bearbejdning tre steder. Det første sted er ude ved motorvejen. I dag er situationen den, at man som bilist på motorvejen overhovedet ikke opdager, at man passerer Hjørring. Lidt store bygninger, nogle høje skorstene og en frakørsel udgør det, som skal lokke turister og andre til at køre fra her og gå på opdagelse i Hjørring. Her foreslås udført landart med en skulptur, som rækker højt op og tydeligt ses ved passage. En skulptur, som via sin helt unikke form og belysning bliver et genkendeligt landmark i landsdelen. En skulptur, som signalerer alt det spændende, Hjørring står for. De næste steder er de to rundkørsler ved hhv. Sprogøvej og Bækbovej. Begge disse steder bearbejdes i stil med rundkørslen ved Ringvejen. Dvs. et kuplet midterareal, hvorpå der placeres en skulptur med tilhørende lysinstallation. Samtidigt indgår ny beplantning i kompositionerne. Installationerne i de tre rundkørsler vil sammen med installationen ved motorvejen tilsammen udgøre en storskala udendørs skulpturudstilling. - En hentydning til byens satsning på kunst og kultur. Rundkørsler: hævet og med kunst og grønt. Beplantning (fyrretræer) samt landmark/landart ved indkørsel. 11

12 Visualisering der viser før-efter ved rundkørsel ved Bækbovej. Rundkørslen hæves og der placeres en skulptur med tilhørende lysinstallation Økonomi Anlægsoversigt l kunst (mio. kr.) fordelt på etaper/strækninger. Element Etape 1 Etape 2 Etape 3 Etape 4 Etape 5 I alt Kunst 0,75 0,75 2,5 4,0 Angiver at der skal vælges mellem to eller flere alterna ver. Markerer de anbefalede alterna ver. Årlig merudgi l dri (kr.): Der kan ikke gives et bud på driften, da omfanget og karakteren af den kommende kunst endnu ikke er kendt. Anbefaling: Kunstværker vurderes at have stor effekt som identitetsskabende elementer. Den kunstneriske udsmykning kan gennemføres i større eller mindre omfang, og kan udbygges over en årrække. Kunsten skal ikke nødvendigvis finansieres med offentlige anlægsmidler. Det er håbet, at der f.eks. kan findes fondsmidler til indkøb og etablering af kunst. Den kunstneriske udsmykning anbefales derfor ikke at være et emne, som skal prioriteres i første omgang. 12