Kommunebeskrivelse Ringkøbing-Skjern Kommune

Transkript

1 2014 Kommunebeskrivelse Ringkøbing-Skjern Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR RINGKØBING SKJERN... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I RINGKØBING SKJERN... 5 STORE UDSVING I EFTERSPØRGSLEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I RINGKØBING SKJERN... 5 FALDENDE BESKÆFTIGELSE... 6 CA. 1 UD AF 5 PENDLER I RINGKØBING SKJERN... 7 FALDENDE LEDIGHED... 9 LÆNGERE FORLØB FOR DE JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE UDVIKLINGEN I ANTALLET AF UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE UNDGÅ TIDLIG KONTANTHJÆLPSDEBUT DE UNGE SOM GÅR UD AF FOLKESKOLEN I RINGKØBING SKJERN STATUS FOR ÅRIGE, HVOR RINGKØBING SKJERN HAR VEJLEDNINGSFORPLIGTELSEN GENNEMFØRELSE PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE ANDEL DER FORVENTES AT FÅ EN UNGDOMSUDDANNELSE INDSATSEN FOR DE UNGE I JOBCENTERET FOKUSOMRÅDER MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG INDSATS FÆRRE OFFENTLIGT FORSØRGEDE, MEN FLERE LANGTIDSFORSØRGEDE VARIGHED FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE RISIKOGRUPPEN FOR AT BLIVE LANGTIDSFORSØRGEDE AKTIVERINGSINDSATSEN FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE RESSOURCEFORLØB OG TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION FOKUSOMRÅDER MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN MÅLGRUPPEN FOR AKUTPAKKEN OG DE FREMTIDIGT UDFALDSTRUEDE INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE FOKUSOMRÅDER MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN UD AF 10 VIRKSOMHEDER I RINGKØBING SKJERN SAMARBEJDER MED JOBCENTRENE MEST SAMARBEJDE MED STORE OG OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER FOKUSOMRÅDER Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 SAMMENFATNING I gennem de seneste 15 år har arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern oplevet ganske store udsving i efterspørgslen efter arbejdskraft og store udsving i ledigheden. Efter finanskrisen, har Ringkøbing-Skjern tabt mange arbejdspladser og oplevet en nedgang i både arbejdstyrken og beskæftigelsen. Det seneste ledighedsfald i Ringkøbing-Skjern stammer hovedsageligt fra et fald i arbejdsstyrken og ikke en stigning i beskæftigelsen. Sammenfatning Ved udgangen af 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere 634 lavere end i 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på 2,9%. I de seneste 4 år er beskæftigelsen faldet mest for kortuddannede og faglærte, mens de videregående uddannede under et har oplevet et minimalt fald i beskæftigelsen. Samtidig er der tabt mange arbejdspladser inden for industrien. Arbejdsstyrken er i de seneste 4 år faldet med personer (-9,3%). Faldet har været størst for kortuddannede og faglærte. Den geografiske mobilitet i Ringkøbing-Skjern er forholdsvis lav. 21% af de beskæftigede i Ringkøbing-Skjern pendler til arbejde i en anden kommune, og 22% af arbejdspladserne i Ringkøbing-Skjern er besat med indpendlere. I de kommende 8 år forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder ( årige) at falde med 7,1% i Ringkøbing-Skjern. Det vil medføre et demografisk pres på arbejdsstyrken. Faldet er markant større end i regionen som helhed. Ledigheden er faldet med 12,4% i det seneste år i Ringkøbing-Skjern, svarende til et fald på 164 ledige. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed lidt højere end ved årsskiftet 2011/2012. Dog på et niveau, som svarer til ledigheden i midten af Ledigheden er højest for kvinder under 30 år og lavest for mænd i aldersgruppen år. I det seneste år er ledigheden faldet for alle grupper, dog med et mindre ledighedsfald for kvinder end mænd i alle aldersgrupper. Blandt de forsikrede ledige er 3F den største gruppe, som også har den højeste ledighed på 9,8% i december 2013, mens DLF-A og DSA har den laveste ledighed på 0,9% og 1,2%. De ikke-forsikrede ledige udgør i alt 127 ledige og har haft en lille stigning i ledigheden i det seneste år (+3,3%) Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 er der 875 offentligt forsørgede unge i Ringkøbing-Skjern, hvoraf 46% er kontanthjælpsmodtagere. Det svarer til, at 10,4% af de årige i befolkningen er på offentlig forsørgelse. Andelen svarer til gennemsnittet for regionen (10,5%). I forbindelse med kontanthjælpsreformen er 84% (316 unge) visiteret til uddannelseshjælp, dvs. at de ikke har en uddannelse, mens 16% (59 unge) modtager kontanthjælp, da de har en uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

4 Sammenfatning De unge i Ringkøbing-Skjern, som er visiteret i f.m. kontanthjælpsreformen, er fordelt på følgende kategorier: 3% åbenlyst uddannelsesparat, 37% uddannelsesparat, 43% aktivitetsparat (uden uddannelse), 1% jobparat, 12% aktivitetsparat (med uddannelse) og 3% uoplyst kategori. Det er vigtigt at undgå, at de unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. De unge, som debuterede på kontanthjælp som 18-årige for 4 år siden, var ½-delen af 2013 på offentlig forsørgelse. Til sammenligning var de øvrige unge i samme aldersgruppe i gennemsnit på offentlig forsørgelse 17% af året De unge, som afslutter grundskolen i Ringkøbing-Skjern, forventes i høj grad at få en uddannelse. Pba. de aktuelle uddannelsesmønstre forventes 95% af få en ungdomsuddannelse, 60% en videregående uddannelse og 23% en lang videregående uddannelse om 25 år. I regionen som helhed er andelene h.h.v. 94%, 62% og 28%. Hovedparten af de årige i Ringkøbing-Skjern er enten i gang med en uddannelse eller forberedende aktiviteter. Kun ca. 1% er hverken i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Der er fortsat problemer med frafaldet på især erhvervsuddannelserne, hvor gennemførelsesfrekvensen på regionalt niveau kun er på 55%. Aktiveringsgraden for ungegruppen i Ringkøbing-Skjern er samlet set på 31%. De unge er aktiveret i uddannelse/opkvalificering 21% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 10% af tiden. Aktiveringsgraden for unge i Ringkøbing-Skjern er lidt lavere end gennemsnittet for regionen. Langvarig offentlig forsørgelse tværfaglig indsats Jobcentrene skal iværksætte en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Seneste tal om offentligt forsørgede viser: Aktuelt er knap personer på offentlig forsørgelse i Ringkøbing-Skjern, svarende til 19,7% af de årige i befolkningen. Halvdelen af de offentligt forsørgede har modtaget offentlig forsørgelse i over 3 år. Hovedparten af de langvarigt offentligt forsørgede er førtidspensionister, men der er også en betydelig gruppe kontanthjælpsmodtagere med over 3 års offentlig forsørgelse (288 personer). Ca. 430 personer har modtaget offentlig forsørgelse mellem 2 og 3 år og er dermed i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Risikogruppen har flere kvinder end mænd. Ca. ¼-del er over 60 år, og 1/5-del er under 30 år. Risikogruppen har været aktiveret 31% af tiden (dvs. den tid, hvor de har modtaget offentlig forsørgelse). Aktiveringsgraden er lidt lavere end gennemsnittet for regionen (33%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

5 Reformen af førtidspension og fleksjob har nu virket i mere end 1 år. Antallet af ressourceforløb svarer dog endnu ikke til de politiske forventninger. Der har været et markant fald i tilgangen til førtidspension, men dette fald modsvares ikke af en tilsvarende stigning i ressourceforløb og fleksjob. Samtidig har der været en stigning i antallet af langvarigt forsørgede. Sammenfatning Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 er der 313 langtidsledige i Ringkøbing-Skjern. Det svarer til, at 25,2% af de ledighedsberørte er langtidsledige. Andelen er tæt på regionsgennemsnittet på 25,8%. I det seneste år er antallet af langtidsledige faldet med 47%. Dog er antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere steget med mere end 270% i det seneste år. Risikoen for langtidsledighed er lavest for unge under 30 år. Det gælder både kvinder og mænd. Risikoen er højest for mænd i aldersgruppen år. 25,5% af dagpengemodtagerne i Ringkøbing-Skjern har mere end 1 års ledighed og er dermed udfaldstruede på sigt. Det svarer til 294 personer. Andelen ligger noget lavere end regionsgennemsnittet. Ringkøbing-Skjern har relativt mange udfaldstruede i aldersgruppen år og medlemmer af 3F. Aktiveringsgraden for langtidsledige dagpengemodtagere er generelt lavere for mænd end kvinder. Antallet af samtaler er derimod næsten ens for alle grupper. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med virksomhederne er et centralt element i jobcentrenes indsats i f.h.t. at understøtte virksomhederne med at rekruttere arbejdskraft, opkvalificere ledige og medarbejdere og fastholde medarbejdere. Indsatsen er også en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Seneste tal om samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentret viser følgende: I 2013 havde 39,6% af virksomhederne i Ringkøbing-Skjern et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 35,9% af virksomhederne samarbejdede med jobcenteret i Ringkøbing-Skjern, og 10,3% havde et samarbejde med andre jobcentre. Virksomhedernes samarbejdsgrad i Ringkøbing-Skjern er lidt lavere end gennemsnittet for regionens virksomheder (41,5%). Fra 2012 til 2013 er samarbejdsgraden i Ringkøbing-Skjern steget 1,8%-point, mens regionens er uændret. Samarbejdsgraden i Ringkøbing-Skjern er lavest for små virksomheder og størst for virksomheder med mindst 100 ansatte. Fordelt på brancher, er samarbejdsgraden højest inden for Offentlig sektor (44%), Industri (28%) og Handel (27%) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

6 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR RINGKØBING-SKJERN RINGKØBING-SKJERN MIDTJYLLAND BEFOLKNING OG ARBEJDSSTYRKE Faktiske tal Udvikling Faktiske tal Udvikling Hele befolkning 1. januar 2013 (udv ) ,5% ,9% Befolkning årige 1. januar 2013 (udv ) ,0% ,2% Prognose hele befolkningen 2021 (udv til 2021) ,7% ,4% Prognose befolkning årige 2021 (udv til 2021) ,1% ,4% Arbejdsstyrke årige pr. 1. januar 2013 (udv ), herunder: ,3% ,1% Grundskoleudd ,2% ,7% Gymnasial udd ,2% ,3% Erhvervsudd ,1% ,9% KVU ,3% ,1% MVU ,6% ,6% LVU ,9% ,6% Prognose udvikling i arbejdsstyrken (antal/udvikling i pct.) ,4% ,2% Antal ledige i december 2013 (udv. dec dec. 2013) ,4% ,7% Ledige i pct. af arbejdsstyrken (udv. i dec dec i %-point) 4,3% -0,6% 4,8% -0,4% Antal lønmodtagere 4. kvt E-indkomst-fuldtidspersoner (udv. 4. kvt kvt. 2013) ,9% ,0% Antal beskæftigede 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,5% ,6% Antal arbejdspladser 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,7% ,7% Antal indpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,7% - - Antal udpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,0% - - Antal indpendliere i pct. af arbejdspladser 22,0% Antal udpendlere i pct. af beskæftigede 20,7% INDSATSEN FOR UNGE Antal offentligt forsørgede unge december 2013 (udv. dec dec. 2013) ,4% ,0% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 10,4% -1,4% 10,5% -0,7% Off. forsørgelse i 2013 for unge, der modtog kontanthjælp, som 18-årig i 2009 (pct. af året) 51% - 49% - Off. forsørgelse i 2013 for øvrige unge (pct. af året) 17% - 12% - Andel unge som tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen 95,0% - 91,8% - Andel som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen 27% - 19,7% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få mindst en ungdomsudd. 95% - 94% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en videregående udd. 60% - 62% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en lang videregående udd. 23% - 28% - Aktiveringsgrad - uddannelse/opkvalificering i 2013 (udv i %-point) 20,9% -0,6% 22,9% -2,0% Aktiveringsgrad - virksomhedsrettet aktivering i 2013 (udv i %-point) 10,3% -2,5% 10,5% -0,8% Aktiveringsgrad i alt i 2013 (udv i %-point) 31,2% -3,6% 33,4% -2,8% INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGVARIG OFF. FORSØRGELSE Off. forsørgede i december 2013 (ekskl. efterløn) (udv. dec dec. 2013) ,3% ,7% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 19,7% -0,2% 18,8% -0,6% Andel off. forsørgede med under 1 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 32,2% -3,7% 32,5% -1,9% Andel off. forsørgede med 1-2 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 12,1% 0,9% 11,5% 0,1% Andel off. forsørgede med under 2-3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 7,2% 0,1% 7,2% -0,6% Andel off. forsørgede med over 3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 48,4% 2,8% 48,8% 2,4% Tilgang til førtidspension i 2013 (udv. i tilgang ) 77-67,6% ,4% Antal personer i ressourceforløb i december INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGTIDSLEDIGHEDEN Langtidsledige i december 2013 (udv. dec ), herunder: ,2% ,0% -Langtidsledige dagpengemodtagere (udv. dec dec. 2013) ,9% ,4% -Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (udv. dec dec. 2013) ,3% ,0% Andel langtidsledige i pct. af ledighedsberørte i december 2012 (udv. dec dec.2013 i %-point) 25,2% 1,0% 25,8% -0,4% Aktiveringsgrad for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,0% - 28,9% - Gns. antal samtaler for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,0-7,7 - VIRKSOM HEDSKONTAKTEN Andel virksomheder i kommunen med samarbejde med beskæftigelsessystemet 39,6% 1,8% 41,5% 0,0% Andel virksomheder i kommunen med samarbejde med de lokale jobcenter 35,9% 1,4% 35,9% 0,9% Andel virksomheder i kommunen med samarbejde med andre jobcentre 10,3% 0,6% 15,5% -0,8% Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og DREAM Note: Beskæftigelsen er dels opgjort som 'lønmodtagerbeskæftigelsen' (E-indkomst) og dels beskæftigelsen fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Lønmodtagerbeskæftigelsen går frem til 4. kvt og er mere aktuel end RAS, som går frem til 1. januar Lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke opdeles på brancher og uddannelse mv. RAS dækker både selvstændige og lønmodtagere og opgøres i personer, mens lønmodtagerbeskæftigelsen kun dækker lønmodtagere og opgøres i fuldtidspersoner. Dvs. at de to statistikker ikke er fuldt ud sammenlignelige. Arbejdsstyrkeprognosen er udarbejdet med SAM -K/LINE-modellen v. Region Midtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

7 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I RINGKØBING-SKJERN Store udsving i efterspørgslen på arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern I gennem de seneste 15 år har arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjernn oplevet ganske store udsving i efterspørgslen efter arbejdskraft samtidig med at arbejdsstyrken har været ganske stabil indtil 2008/2009. Udviklingen har medført at ledigheden, som er e forskellen på arbejds- styrken og beskæftigelsen, har svinget markant i perioden. Efter finanskrisen, har Ringkøbing-Skjernn tabt mange arbejdspladse r og oplevet en nedgang i både arbejdstyrken og beskæftigelsen. Aktuelt er ledigheden på et relativt lavt niveau men ledighedsfaldet i de seneste år stammer dog ikke fra stigende beskæftigelse, b, men mere fra faldende arbejdsstyrke. Den geografiske mobilitet har generelt været stigende i Ringkøbing-Skjern forventes at stige med ca. 26% og udpendlingen med ca. 31% fra 2012 til og forventes også at stige fremover. Fremskrivningerne viser, at indpendlingen FIGUR 1. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSPLADSER, ARBEJDSSTYRKE OG PENDLINGG I RINGKØ- BING-SKJERN FRA 1997 TIL OG FREMSKRIVNING FOR TIL 2021 Kilde: Region Midtjylland udtræk fra f SAM-K/LINE-modellen basisversion november Udgangspunktet for SAM-K og LINEE fremskrivningenn er den nationale fremskrivning fra ADAM-modellen,, som Dan- marks Statistik vedligeholder, og blandt andet Finansministeriet benytter. ADAM fremskrivningen basererr sig på Øko- nomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering fra august 2013, og regeringens konvergensprogram for Fremskrivningerne for udbuddet af arbejdskraft viser, at der fra til 2021 forventes et fald i arbejdsstyrken på 6,4% ( personer). Udviklingen er markant mere negativ end i regionen som helhed, hvor arbejdsstyrken forventes at stige 4,2%. Efterspørgslen efter arbejdskraft forventes også at falde i fremskrivningsperioden.. Fra 2012 til 2021 forventes et fald i beskæftigelsenn på 3,9% ( personer), mens antallet af ar- bejdspladser forventes at falde i samme omfang (-4,3%). Udviklingen er mere negativ end i regionen som helhed, hvor beskæftigelsen forventes at stige 4,3%. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

8 Det skal dog bemærkes, at udviklingen i arbejdskraftefterspørgslen forventes at være mere positiv fra ca eller 2015, hvilket kan medføre risiko for lokal mangel på arbejdskraft, da arbejdsstyrken forventes at holde sig næsten uændret fra 2014/2015. Faldende beskæftigelse Antallet af beskæftigede lønmodtagere har vist en faldende tendens gennem de seneste 3-4 år i Ringkøbing-Skjern. Fra 4. kvartal 2009 til 4. kvartal 2013 er antallet af lønmodtagere faldet 6,9% (-1.542) og i det seneste år fra 4. kvartal 2012 til 4. kvartal 2013 har lønmodtagerbeskæftigelsen faldet 2,9% (-634). Udviklingen har været mere negativ end i regionen som helhed, hvor beskæftigelsen er faldet 1,9% i de seneste 3 år og 1,0% i det seneste år. FIGUR 2. UDVIKLINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDE LØNMODTAGERE I RINGKØBING-SKJERN OG MIDTJYL- LAND FRA 1. KVARTAL 2008 TIL 4. KVARTAL ,0 100,0 1. kvt = Indeks ,0 90,0 85,0 80,0 75,0 Ringkøbing-Skjern Midtjylland Kilde: Jobindsats.dk Ledigheds- og jobindikatorer. Antal lønmodtagere efter bopæl Note: 1. kvartal 2008 = indeks 100. Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen giver en indikator for den seneste udvikling i beskæftigelsen og er mere aktuelle end de øvrige beskæftigelsestal i kommunebeskrivelsen, som er fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, som kun går frem til Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke fordeles på brancher og uddannelse mv. Fordelt på uddannelsesniveau har det største fald i beskæftigelsen i Ringkøbing-Skjern fra 2009 til 2013 været blandt de kortuddannede med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Beskæftigelsen for kortuddannede er faldet med personer, svarende til en nedgang på 21,0%. Også blandt de faglærte har der været et stort fald i beskæftigelsen på personer, et fald på 9,7%. For de videregående uddannede er beskæftigelsen næsten uændret for personer med en kort eller lang videregående uddannelse og med et lille fald for dem med en mellemlang videregående uddannelse (f.eks. sygeplejersker, folkeskolelærere og pædagoger mv.) Arbejdsstyrken er faldet mest for gruppen af kortuddannede og faglærte, mens den stort set er uændret for de tre grupper af videregående uddannede under et. Samlet set er antallet af beskæftigede faldet mere end arbejdstyrken i perioden. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

9 FIGUR 3. ÆNDRINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDE OG ANTAL PERSONER I ARBEJDSSTYRKEN FRA 2009 TIL 2013 I RINGKØBING-SKJERN Ændring Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsuddannelse Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallene er afgrænset til aldersgruppen år KVU MVU LVU I alt Beskæftigede Arbejdstyrken I forhold til arbejdspladser var der arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern i Fra 2012 til 2013 har Ringkøbing-Skjern tabt 785 arbejdspladser, en nedgang på 2,7%. Faldet er størst inden for Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed og i Handel og transport mv, mens antallet af arbejdspladser kun er steget indenfor Erhvervsservice, Landbrug, skovbrug og fiskeri og Information og kommunikation. I hele perioden fra 2009 til 2013 har Industri mv. tabt flest arbejdspladser med en nedgang på arbejdspladser. TABEL 1. ANTAL ARBEJDSPLADSER I RINGKØBING-SKJERN FORDELT PÅ BRANCHER FRA 2009 TIL 2013 Antal arbejdspladser Udvikling seneste år Antal Procent Landbrug, skovbrug og fiskeri ,7% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed ,2% Bygge og anlæg ,8% Handel og transport mv ,5% Information og kommunikation ,5% Finansiering og forsikring ,0% Ejendomshandel og udlejning ,5% Erhvervsservice ,7% Offentlig administration, undervisning og sundhed ,8% Kultur, fritid og anden service ,0% Uoplyst aktivitet ,0% I alt ,7% Kilde: Danmarks Statistik, Note: Arbejdspladser er beskæftigede med arbejdssted ved en virksomhed i Ringkøbing-Skjern kommune. Ca. 1 ud af 5 pendler i Ringkøbing-Skjern I 2013 var der i Ringkøbing-Skjern udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 21% af de beskæftigede med bopæl i Ringkøbing-Skjern arbejder i en anden kommune. De højeste andele findes inden for brancherne: Handel og transport, Finansiering og forsikring, Information og kommunikation og Offentlig administration, BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

10 undervisning og sundhed, hvor ca. ¼-del af de beskæftigede i Ringkøbing-Skjern pendler til arbejde i andre kommuner. Tilsvarende var af de ansatte på arbejdspladserne i Ringkøbing-Skjern indpendlere, som var bosat i en anden kommune og pendlede til arbejde i Ringkøbing-Skjern. Det svarer til, at 22% af arbejdspladserne i Ringkøbing-Skjern er besat med indpendlere. Der er relativt flest inden for brancherne: Industri mv. og Erhvervsservice, hvor knap 30% af arbejdspladserne er besat af indpendlere. TABEL 2. BESKÆFTIGEDE, ARBEJDSPLADSER OG PENDLING I RINGKØBING-SKJERN FORDELT PÅ BRAN- CHER Kilde: Danmarks Statistik, Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede, som pendler ud af kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 10% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 19% Bygge og anlæg % 21% Handel og transport mv % 26% Information og kommunikation % 23% Finansiering og forsikring % 25% Ejendomshandel og udlejning % 9% Erhvervsservice % 19% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 23% Kultur, fritid og anden service % 20% Uoplyst aktivitet % 0% I alt % 21% Pendlingen til og fra Ringkøbing-Skjern kendetegnes ved størst pendling mellem Ringkøbing-Skjern og nabokommunerne. For eksempel er der flest indpendlere til Ringkøbing- Skjern fra Herning og Holstebro og flest udpendlere fra Ringkøbing-Skjern til Herning og Holstebro. Der er dog også mange, der pendler i mellem Ringkøbing-Skjern og Varde. Demografisk modvind færre i befolkningen især i den erhvervsaktive alder Befolkningstallet i Ringkøbing-Skjern er de seneste otte år faldet med 0,5%, en tilbagegang på 289 personer. I de kommende 8 år forventes befolkningen at falde med 3,7%. Befolknin- Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser TABEL 3. TOP 10 INDPENDLINGS- OG UDPENDLINGSKOMMUNER FOR RINGKØBING-SKJERN Antal A ntal indpendlere udpendlere til fra Indpendlingskommune Ringkøbing- Udpendlings- Ringkøbing- Rang: Skjern kommune Skjern 1. Herning Herning Holstebro Holstebro Varde 948 Varde Lemvig 353 Ikast-Brande Esbjerg 240 Esbjerg Ikast-Brande 215 Billund Billund 196 Lemvig Aarhus 191 Aarhus Struer 153 Viborg Silkeborg 104 Vejle 84 Kilde: Danmarks Statistik, BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

11 gen over 67 år forventes derimod at stige med 23,0% de kommende 8 år svarende til personer. Personer i den erhvervsaktive alder (16-66 år) forventes at falde med 7,1% ( personer) de kommende 8 år mod et lille fald på -1,0% de foregående 8 år. TABEL 4. BEFOLKNINGEN I RINGKØBING-SKJERN I 2005 OG 2013, SAMT PROGNOSE FOR 2021 FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER år ,5% -15,0% år ,3% -5,9% år ,1% -13,5% år ,7% -16,2% år ,1% 1,7% år ,0% -1,2% 67+ år ,8% 23,0% år ,0% -7,1% Befolkningen i alt ,5% -3,7% Kilde: Danmarks Statistik, Antal personer Udvikling - antal Udvikling - procent Faldende ledighed I december 2013 var der ledige i Ringkøbing-Skjern, svarende til en ledighed på 4,3% af arbejdsstyrken. Antallet af ledige er 164 lavere end i december 2012, et fald på 12,4% på et år. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på 4,4%, hvilket er lidt højere end niveauet omkring årsskiftet 2011/2012. Ellers skal man tilbage til midten af 2009 for at finde et tilsvarende ledighedsniveau i Ringkøbing-Skjern. FIGUR 4. LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I RINGKØBING-SKJERN FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER ,0 6,0 Ledige i pct. af arbejdsstyrken 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Sæsonkorrigeret ledighed Ledighed Kilde: Danmarks Statistik, Fordelt på køn og alder er ledigheden generelt højest for kvinder i aldersgruppen år og lavest for mænd i aldersgruppen år. I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er ledigheden faldet for alle grupper. Ledighedsfaldet er generelt større for mænd end kvinder i alle aldersgrupper. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

12 FIGUR 5. LEDIGHEDSNIVEAUET I RINGKØBING-SKJERN I DECEMBER 2013 FORDELT PÅ KØN OGG ALDER Kilde: Danmarks Statistik, Fordelt på a-kasser er den største gruppe ledige i Ringkøbing-Skjern i december 2013 medlemmer af 3F med 420 ledige. 3F har samtidig den højeste ledighed med en ledighed på 9,8% af de forsikrede. Dog har 3F også haft det største ledighedsfald med en nedgang på 98 ledige på et år, en nedgang på 19% %. Mange a-kasser i Ringkøbing-Skjern har relativt få ledige, og mangee har et lavt ledighedsni- veau. Det laveste niveau har Lærernes a-kasse (DLF-A) og Danske Sundhedsorganisatio- ners a-kasse (DSA) med en ledighed på h.h.v. 0,9% og 1,2%. FIGUR 6. ANTAL LEDIGE FORDELT PÅ A-KASSERR I RINGKØBING-SKJERN I DECEMBER 2012 OG DECEMBER 2013 Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallet over hver søjle angiver ledigheden i procent af forsikrede i december A-kasserne er sorteret efter antal ledige i december Ikke-forsikrede er ledige, som ikke er e medlemmer af en a-kasse. Antallet er lavere end tilsvarende t tal for antallet af kontanthjælpsmodtagere, da nogle modtagere af kontanthjælp kan være medlem af en a-kasse, men ikkee have ret til dagpenge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

13 Længere forløb for de jobklare kontanthjælpsmodtagere I 2013 var i alt dagpengemodtageree og 457 jobklare kontanthjælpsmodtagere berørt af ledighed i Ringkøbing-Skjern. Inden for året var dagpengemodtagerne i gennemsnit ledi- ge i 15,7 uger, mens de jobklare kontanthjælpsmodtagere var ledigee 21,6 uger. Sammenlig- net med gennemsnittet for hele regionen var varigheden kortere i Ringkøbing-Skjern i Dagpengemodtageree Kilde: Jobindsats. dk FIGUR 7. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMOD- TAGERE I 2013 Jobklare kontanthjælpsmodtagere Fra 2012 til 2013 er den gennemsnitlige varighed på ydelsen i Ringkøbing-Skjern faldet med 1,2 uger for dagpengemodtagere, mens den er steget 0,3 uger for de jobklare kontant- hjælpsmodtagere. Sammenlignet med udviklingen i regionen som helhed er faldett for dag- pengemodtagere mindre i Ringkøbing-Sk kjern, og for kontanthjælpsmodtagere er stigningen mindre i Ringkøbing-Skjern. Fordelt på a-kasser varierede den gennemsnitlige varighed på dagpenge i 2013 fra 9,5 uger hos El-fagets a-kasse til 24,0 uger i Business. Det største fald i varigheden fra 2012 til 2013 har været hos Frie Funktionærers A-kasse (FFA) med 7,6 uger, mens den størstee stigning har været hos NNF på 4,1 uger. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

14 FIGUR 8. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE FORDELT PÅ A-KASSER I RINGKØBING- SKJERN I ,0 6,0 NNF Ændring i antal uger ,0 2,0 0,0-2,0-4,0 DSA Min A-kasse Fagligt hus Dana FTF-A DLF-A DP FOASE i alt CA Lederne KRIFA Metal 3F SLA Teknikerne HK BUPL Funkt.og serv. Magistrene Journalister mv. -6,0 Byggefagene AAK Business -8,0 FFA -10, Gns. varighed i 2013 (uger) Kilde: Jobindsats.dk. A-dagpenge. Gnsn. varighed. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

15 MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Ministerens 1. mål er, at jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Der skal gøres en ekstra indsats for, at flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal derfor sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil bidrage til, at flere unge får erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt. Udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse I Ringkøbing-Skjern er der 875 unge på offentlig forsørgelse i december Det svarer til at 10,4% af alle unge i aldersgruppen år er på offentlig forsørgelse. Andelen af unge på offentlig forsørgelse svarer til gennemsnittet for regionen som helhed, som er på 10,5%. TABEL 5. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I RINGKØBING-SKJERN OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR (FULDTIDSPERSONER) Antal personer Ringkøbing-Skjern Andel år Udvikling seneste år M idtjylland Andel år Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 176 2,1% -32,0% 2,4% -10,2% Kontanthjælpsmodtagere 405 4,8% 0,5% 5,2% 0,4% KTH - M atch ,8% -4,1% 1,2% -3,7% KTH - M atch ,2% 0,4% 3,3% 6,6% KTH - M atch ,7% 0,0% 0,6% -18,8% Øvrige KTH. 2 0,0% - 0,0% 1,1% Revalidering 28 0,3% -28,2% 0,2% -21,7% Forrevalidering - 0,0% -100,0% 0,2% 0,8% Sygedagpenge 89 1,1% -24,6% 0,9% -10,5% Ledighedsydelse 13 0,2% 44,4% 0,1% 26,4% Fleksjob 23 0,3% -11,5% 0,2% 3,8% Førtidspension 141 1,7% -2,1% 1,2% -4,4% Forsørgede i alt ,4% -12,4% 10,5% -4,0% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. Sammenlignet med regionen som helhed har Ringkøbing-Skjern relativt flere unge, som modtager førtidspension. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

16 I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er antallet af unge på offentlig forsørgelse i Ringkøbing-Skjern faldet med 12,4%. Faldet har især været højt blandt dagpengemodtagere og modtagere af revalidering. Visitation af unge under 30 år efter kontanthjælpsreformen Kontanthjælpsreformen medfører pr. 1. januar 2014, at unge under 30 år visiteres til uddannelseshjælp, hvis de ikke har en uddannelse. Unge under 30 år med uddannelse kan fortsat søge om kontanthjælp. Uddannelseshjælp: Unge under 30 år, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse, visiteres efter 1. januar til uddannelseshjælp. For unge under 30 år uden uddannelse er det grundlæggende formål med reformen, at de skal tage en uddannelse. Gruppen af unge uden uddannelse skal visiteres tidligt og grundigt i jobcenteret og opdeles i tre grupper: (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de tre visitationskategorier i Ringkøbing-Skjern i februar 2014) o Åbenlyst uddannelsesparate (11) o Uddannelsesparate (139) o Aktivitetsparate (163) o Uoplyst (3) o Uddannelseshjælp i alt (316) Kontanthjælp: Unge under 30 år, med en erhvervskompetencegivende uddannelse, visiteres som jobparat eller aktivitetsparat. (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de to visitationskategorier i februar 2014) o De jobparate er dem, der vurderes at komme i arbejde inden for en kortere periode (5) o De aktivitetsparate er dem, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer (45) o Uoplyst (9) o Kontanthjælp under 30 år i alt (59) I Ringkøbing-Skjern er der i alt 375 unge under 30 år på enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp i februar Til sammenligning var antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i Ringkøbing-Skjern før kontanthjælpsreformen på 405 (se tabel 5). Nedenstående figur viser fordelingen af unge, som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp i Ringkøbing-Skjern og i regionen som helhed i februar Figuren viser, at 84% af gruppen er uden uddannelse og er derfor visiteret til uddannelseshjælp. Andelen er den samme som i regionen som helhed. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

17 I Ringkøbing-Skjern er der relativt r flere uddannelsesparate blandt dee unge, som er visiteret til uddannelseshjælp end i regionen. r Samtidig er der lidt færre jobparate og lidt flere aktivi- tetsprate blandt de unge, som modtager kontanthjælp end i regionen. FORDELING PÅ VISITERINGSKATEGORI FOR MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP OG KONTANTHJÆLP FOR UNGE UNDER 30 ÅR I RINGKØBING-SKJERNN OG MIDTJYLLAND I FEBRUAR Kilde: Jobindsats. dk Undgå tidlig kontanthjælpsdebut Det er vigtigt at gøre en særlig tidlig indsats for at forhindre, at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til t arbejdsmarkedet end andre unge. FIGUR 9. FORSØRGELSESSTATUS I 2013 FOR 23-ÅRIGE, DER H. H.V. IKKE MODTOG ELLER MODTOG KON- TANTHJÆLP I DVS. SOM HAVDE EN TIDLIGG DEBUT PÅ KONTANTHJÆLP, SOM S 18-ÅRIG, ELLER SOM EJ HAVDE EN TIDLIG DEBUT. 100% 90% 80% 40% 30% 26% 70% 60% 67% 19% 25% Andel af året 50% 40% 30% 20% 16% 48% 51% 49% Job/selvforsørgelse Uddannelse Off. forsørgelse 10% 0% 17% RSK 12% Midtjylland RSK Midtjylland Ej tidlig debut Tidlig debut Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Kommunen er de unges bopælskommune somm 23-årige, dvs. i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

18 Figur 9 viser, at blandt de unge, som startede voksenlivet på kontanthjælp i 2009, er der en langt større andel, som 4 år senere modtager offentlig forsørgelse, end blandt de øvrige unge. Figuren viser, at de unge (59 personer), der debuterede på kontanthjælp i 2009, i gennemsnit var 51% af tiden på offentlig forsørgelse i De unge på samme alder, der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, var i gennemsnit kun 17% af året på offentlig forsørgelse og var i langt større omfang i job (67% af året). De unge i Ringkøbing-Skjern, som debuterede på kontanthjælp, som 18-årige i 2009, har næsten samme forsørgelsesstatus i 2013, som i regionen som helhed. Dog ses i figuren, at de øvrige unge i Ringkøbing-Skjern (dvs. som ej debuterede på kontanthjælp i 2009), i meget mindre grad er i gang med uddannelse end i regionen som helhed og i højere grad i job/selvforsørgelse. De unge som går ud af folkeskolen i Ringkøbing-Skjern Hovedparten af de unge tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen. I Ringkøbing-Skjern var der i 2013 i alt elever, der afsluttede grundskolen (9. og 10. klasse). Flertallet i Ringkøbing-Skjern tilmelder sig en gymnasial uddannelse (68,3%), mens færre tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse (26,7%). I alt 95,0% tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen i Ringkøbing-Skjern. I regionen som helhed er andelen lidt lavere på 91,8%. De unges uddannelsesmønstre er lidt forskellige for piger og drenge. I Ringkøbing-Skjern udgør drenge 71% af de unge, som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse, mens piger i højere grad tilmelder sig de gymnasiale uddannelser, hvor de udgør 59% af de tilmeldte. 1 De unge, som forlader grundskolen i Ringkøbing-Skjern, har i mindre grad utilstrækkelige dansk- og matematikkundskaber end i regionen som helhed. På baggrund af prøvekarakter vurderes, at 2,1 % af en 9. klasse årgang i Ringkøbing-Skjern har utilstrækkelige dansk kundskaber, og 5,4% har utilstrækkelige matematikkundskaber. I regionen som helhed er andelen 2,8% med utilstrækkelige danskkundskaber og 5,6% med utilstrækkelige matematikkundskaber. 2 Tilsvarende er der relativt færre elever i grundskolen, der ikke vurderes at være uddannelsesparate. Andelen med ikke uddannelsesparate er 3,7% i Ringkøbing-Skjern mod 4,6% i regionen som helhed. 3 1 Kilde: Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland tabel 2.1 s Tal for 9. klasse elever årgang 2011/ Tal for elever i 9. og 10. klasse i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

19 Status for årige, hvor Ringkøbing-Skjern har vejledningsforpligtelsen De årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelsee eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan skal inde- holde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten. Undervisningsministeriet opgør løbende antallet af unge årigee og hvilke aktiviteter, de er i gang med. De seneste tal t er for december 2012, hvor der indgårr personer i mål- gruppen i Ringkøbing-Skjern. Figur 10 viser, at hovedparten (96%) af de årige i Ringkøbing-Skjern 28% er i gang med en gymnasial uddannelse, og 9% er i gang med en erhvervsuddannelse. er i gang med en uddannelse. Herunder er 59% i gang medd en grundskoleuddannelse, De øvrige er i gang med forberedende aktiviteter (3%) (omfatter elever på produktionssko- aftalt med UU, unge i beskæftigelse over r 18 timer om ugen mv.) eller andre uddannelser 0,2% (hovedsageligt Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse STU). ler, handicappede fritaget for uddannelsespligten, unge rejst til udlandet, unge i aktiviteter. Kun ca. 1% (svarende til 36 personer) er ikke i gang med hverken uddannelse eller beskæf- tigelse i december FIGUR 10. FORDELINGEN AF ÅRIGE, HVORR RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE HAR VEJLEDNINGSFOR- PLIGTELSEN FORDELT PÅ IGANGVÆRENDE AKTIVITETER I DECEMBER 2012 Kilde: Egne beregninger pba. Ungedatabasen i Undervisningsministeriet Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Andelen af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er væsentligt høje- re for de gymnasiale uddannelser end dee erhvervsfaglige. 4 4 Kilden til dette afsnit er Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

20 Samlet set forventes 88% af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse i Midtjylland, at gennemføre uddannelsen. For de erhvervsfaglige uddannelser opdeles gennemførelsesprocenten på grundforløbet og hovedforløbet: På grundforløbet forventes 75% af de elever, der påbegynder et grundforløb på en erhvervsuddannelse i Midtjylland, at gennemføre grundforløbet. På hovedforløbet er den tilsvarende gennemførelsesfrekvens på 80% blandt de elever, der påbegynder et hovedforløb. Den samlede gennemførelsesfrekvens for alle erhvervsuddannelsesinstitutioner i Midtjylland er på 55% i Ud over frafaldet på selve uddannelsen, er der en udfordring i f.h.t. praktikpladser på mange erhvervsuddannelser. Tallene for hele regionen viser, at 51% af eleverne i Midtjylland i 2011 har en ordinær praktikaftale 10 måneder efter, de har afsluttet deres grundforløb. Derudover er der 7% i skolepraktik og 8%, der har mistet en praktikplads. Det medfører, at kun 66% af de elever, der har gennemført grundforløbet ved en erhvervsuddannelse i Midtjylland, har eller har haft mulighed for at gennemføre hovedforløbet. Det er ikke muligt at belyse gennemførelsesfrekvensen for unge i deres bopælskommune. Dog er det muligt at indikere de lokale forhold ved at se på gennemførelsesfrekvensen på de uddannelsesinstitutioner, der er lokaliseret i kommunen eller i nærheden af kommunen. I Ringkøbing-Skjern er gennemførelsesfrekvensen på nogle uddannelsesinstitutioner følgende: Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing 90% Ringkøbing Gymnasium 86% Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern 54% Vestjysk Gymnasium Tarm 82% Andel der forventes at få en ungdomsuddannelse Den nationale målsætning er, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, 60% skal have en videregående uddannelse og 25% en lang videregående uddannelse i Målsætningen måles via den såkaldte Profilmodel, som er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, under forudsætning af at de aktuelle uddannelsesmønstre ikke ændres. De seneste kommunale tal er fra Tallene for Ringkøbing-Skjern viser, at ud af en 9. klasse årgang fra 2011 forventes 95% at få mindst en ungdomsuddannelse, 60% en videregående uddannelse og 23% en lang videregående uddannelse. Tallene viser, at Ringkøbing-Skjern opfylder den nationale målsætning for 2015 med de nuværende uddannelsesmønstre. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

21 FIGUR 11. PROFILMODEL FOR HVORDAN EN 9. KLASSE ÅRGANGG 2011 FRA RINGKØBING-SKJERN OG REGI- ONEN SOM HELHED FORVENTES AT UDDANNEDE SIG I LØBET AF DE KOMMENDE 25 ÅR 100% 90% 80% Andel af en årgang 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mindst en ungdomsuddannelse Videregåendee uddannelse Lang videregående udd. Uden komptencegivende udd. Ringkøbing Skjern 95% 60% 23% 5% Midtjylland 94% 62% 28% 6% Kilde: Egne beregninger pba. profilmodellen fra Undervisningsministeriet Indsatsen for de unge i jobcenteret I Ringkøbing-Skjern aktiveres de unge påå offentlig forsørgelse 31% af tiden. Aktiveringsgra- den er lidt lavere end i regionen som helhed, hvor de unge aktiveress 33% af tiden. Aktiveringsgraden i Ringkøbing-Skjern err sammensat af, at de unge er i uddannel- se/opkvalificering 21% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 10% % af tiden. FIGUR 12. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS FORDELT PÅ JOBCENTRE I MIDTJYLLAND. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modta- get offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob) Fra 2012 til 2013 er aktiveringsgraden forr de unge i Ringkøbing-Skjern faldet fra 34,3% til 31,2%. Nedgangen er relativt størst for den virksomhedsrettede aktivering. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

22 FIGUR 13. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS I RINGKØBING-SKJERN I 2012 OG % 35% 30% 25% 12,8% 10,3% Aktiveringsgrad 20% 15% 10% 5% 0% 21,5% 20,9% Uddannelse/opkvalificering Virksomhedsrettet Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2012 og december 2013 ubrudt har modtaget offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob) Fokusområder Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland og alt for mange unge gennemfører ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er derfor afgørende at have fokus på: En forebyggende indsats for de årige, så de helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at søge uddannelseshjælp, når de fylder 18 år. Et styrket samarbejde mellem jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, andre kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutionerne om en tværgående og helhedsorienteret indsats for den enkelte unge. En tidlig, aktiv indsats for unge uden uddannelse, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddannelse. Herunder er det vigtigt at vejlede de unge til at se alle muligheder for uddannelse inden for både det faglærte område og de videregående uddannelser. En motiverende indsats i forhold til de årige, så også denne gruppe kommer i uddannelse. Forebygge frafald fra uddannelserne. En tidlig, aktiv indsats for de unge, der har gennemført en uddannelse med fokus på job og faglig og geografisk mobilitet. Et styrket samarbejde med virksomhederne om praktikforløb for ikke-uddannelsesparate unge, lærepladser til unge, som er i gang med en erhvervsuddannelse, virksomhedspraktik, jobrotation og ikke mindst ordinære job til de unge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

23 MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG IND- SATS Ministerens 2. mål er, at jobcentrene skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Den hidtidige indsats om at nedbringe tilgangen til førtidspension udbredes, så indsatsen rettes mod alle med risiko for at blive, eller som allerede er langtidsforsørgede. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Færre offentligt forsørgede, men flere langtidsforsørgede Ved udgangen af 2013 er der i alt knap fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Ringkøbing-Skjern. Det svarer til 19,7 % af befolkningen i aldersgruppen år. Andelen er lidt højere end i regionen som helhed. I det seneste år er antallet af offentlig forsørgede faldet 2,3% i Ringkøbing-Skjern og 2,7% i regionen som helhed. TABEL 6. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I RINGKØBING-SKJERN OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR Antal personer Ringkøbing-Skjern Andel år Udvikling seneste år Andel år M idtjylland Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 917 2,7% -26,3% 2,6% -22,9% Særlig uddannelsesydelse (nov.) 112 0,3%. 0,3% - Kontanthjælpsmodtagere 885 2,6% 7,9% 3,5% 5,9% KTH - M atch ,5% 10,7% 0,8% 11,2% KTH - M atch ,6% 6,9% 2,1% 9,9% KTH - M atch ,4% 6,1% 0,6% -9,5% Øvrige KTH. 4 0,0% 300,0% 0,0% -19,1% Revalidering 208 0,6% -4,1% 0,3% -8,5% Forrevalidering 1 0,0% 0,0% 0,1% -4,0% Sygedagpenge 910 2,6% -4,3% 2,3% -7,5% Ledighedsydelse 229 0,7% 5,0% 0,6% -4,8% Ressourceforløb 47 0,1%. 0,0% - Fleksjob 877 2,5% 7,9% 2,1% 7,3% Førtidspension ,5% -3,0% 6,9% -2,4% Forsørgede i alt ,7% -2,3% 18,8% -2,7% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Særlig uddannelsesydelse er for november Særlig uddannelsesydelse og Ressourceforløb er indført i 2013, hvilket medfører, at der ikke kan beregnes en udvikling i f.h.t Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

24 De største grupper af offentligt forsørgede i Ringkøbing-Skjern er førtidspensionister (2.597), dagpengemodtagere (917), sygedagpengemodtagere (910), personer i fleksjob (877) og kontanthjælpsmodtagere (885). I det seneste år er antallet af modtagere af dag- penge, revalidering og sygedagpenge faldet, mens der har været enn stigning i modtagere af kontanthjælp, ledighedsydelse og personer i fleksjob. Nye visitationskategorier for kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsreformen medfører, at det tidligere matchsystem for kontanthjælpsmodtagere erstattes af et nyt visitationssystem, hvor der bliver skelnet mellem jobparate og aktivitets- parate og at unge under 30 år uden uddannelse, skal visiteres til uddannelseshju jælp i stedet for kontanthjælp. I Ringkøbing-Skjern er 84% af de unge (316 fuldtidspersoner) visiteret til uddannelseshjælp i februar Det medfører isoleret set, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder, da en del af de unge ikke længere modtagerr kontanthjælp, men uddannelseshjælp. Samlet set er antallet af kontanthjælpsmodtagere i Ringkøbing-Skjern derfor faldet fra 885 i december 2013 til 544 i februar Nedenståendee figur viser kontanthjælpsmodtagernes fordeling på visitationskategorier i Ringkøbing-Skjern og Midtjylland i februar I Ringkøbing-Skjern er 21% (116 fuldtidspersoner) af kontanthjælpsm modtagerne vurderet som jobparate, dvs. at de kan k komme i arbejde inden for en kortere periode. 76% af kontanthjælpsmodtagerne, svarende til 412 fuldtidspersoner, vurderes somm aktivi- tetsparate. Dvs. det vurderes, at de ikke kan komme i arbejde indenn for en korterere periode pga. faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. FORDELING PÅ VISITATIONSKATEGORIER FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I RINGKØBING-SKJERN OG MIDTJYLLAND I FEBRUAR 2014 Kilde: Jobindsats. dk BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

25 Varighed for offentligt forsørgede 48% af de offentligt forsørgede i december 2013 har modtaget offentlige ydelser i mere end 3 år, og hovedparten af dem var førtidspensionister (2.291 personer) eller kontanthjælpsmodtagere (288 personer). I forhold til året før er antallet af langtidsforsørgede i Ringkøbing- Skjern steget 0,7%. FIGUR 14. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I RINGKØBING-SKJERN OPDELT PÅ VARIGHED OG FORSØRGELSE I DECEMBER Øvrige Førtidspension Ledighedsydelse Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge <1 år 1-2 år 2-3 år > 3 år Kilde: DREAM og egne beregninger Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modtaget offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob). De langtidsforsørgede i Ringkøbing-Skjern er karakteriseret ved at: Kvinder udgør 58% (56% i regionen) 9% er af ikke dansk oprindelse (18% i regionen) 8% er under 30 år (8% i regionen) 22% er over 60 år (19% i regionen) Risikogruppen for at blive langtidsforsørgede I december 2013 har ca. 430 personer i Ringkøbing-Skjern modtaget offentlige ydelser i mellem 2 og 3 år og er dermed i risiko for at blive langvarig offentligt forsørgede. Risikogruppen består af relativt mange kontanthjælpsmodtagere (37%) og sygedagpengemodtagere (6%). I figur 15 vises sammensætningen af risikogruppen på etnicitet, alder og køn. Generelt er en fjerdedel af risikogruppen over 60 år, en femtedel under 30 år, og der er flere kvinder end mænd. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

26 Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Danmark Ikke-vestlig Vestlig < 30 år år >41-59 år > 60 år Kilde: DREAM og egne beregninger FIGUR 15. ANTAL FORSØRGEDEE I RINGKØBING-SKJERN MED 2 TIL 3 ÅRS SAMMENHÆNGENDE FORSØR- GELSE (RISIKOGRUPPEN) OPDELT PÅ ETNICITET, KØN OG ALDER 250 Figur 16 viser, at risikogruppen i Ringkøbing-Skjern har været aktivereret i 31% aff den tid, hvor de har modtaget offentlige ydelser, hvilket er lidt lavere end i regionen som helhed. FIGUR 16. DEN GENNEMSNITLIGE AKTIVERINGSGRAD AF RISIKOGRUPPEN OPDELT PÅ KOMMUNER I MIDTJYLLAND Kilde: DREAM og egne beregninger Aktiveringsindsatsen for offentligt forsørgede Den samlede aktiveringsindsats (vejledning, uddannelse og den virksomhedsrettede ind- sats) for offentlig forsørgedee i december 2013 er vist i figur 17 opdelt på forsørgelse og varighed på offentlige ydelser for personer, der er på dagpenge, kontanthjælp, sygedagpen- ge eller ledighedsydelse i december I Ringkøbing-Skjern ses, at aktiveringsgraden for de fire ydelsesgrupper er på niveau med gennemsnittett for regionen dog ikke forr dagpengemodtagere i det første år, sygedagpen- gemodtagere med over 3 års varighed ogg for modtagere af ledighedsydelse, som generelt har en lidt lavere aktiveringsgrad i Ringkøbing-Skjern. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

27 FIGUR 17. AKTIVERINGSGRADENN OPDELT PÅ FORSØRGELSE I DECEMBER OG VARIGHED PÅ OFFENT- LIG FORSØRGELSE I IKAST-BRANDE OG MIDTJYLLAND Ringkøbing-Skjern Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger Den virksomhedsrettede indsats udgør enn krumtap i beskæftigelsesindsatsen. Figur 18 viser, at andelen af aktiveringen, som er virksomhedsrettet i Ringkøbing-Skjern, ligger over niveauet for regionen som helhed for modtagere af sygedagpenge og o ledighedsydelse, men lidt lavere for dagpengemodtagere. For kontanthjælpsmodtagere er forskellen meget lille. Ringkøbing-Skjern Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger FIGUR 18. ANDELEN AF AKTIVERINGEN SOM ERR VIRKSOMHEDSRETTET OPDELTT PÅ FORSØRGELSE I DE- CEMBER 2013 OG VARIGHED PÅÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I IKAST-BRANDE OG O MIDTJYLLANDD Ressourceforløb og tilgangen til førtidspension Ressourceforløb er et centralt element i den reform af førtidspensionn og fleksjob, der trådte i kraft 1. januar I et ressourceforløb arbejdes der målrettet med at udvikle arbejdsevnen for mennesker med komplekse problemer. Det sker gennem en kombination af beskæftigel- sesrettede, sociale og sundhedsrettede tilbud. Der er i ressourceforløbet en tæt opfølgning på borgeren og fokus på, att de igangsattee indsatser løbende justeres og koordineres. Figur 19 viser, at antallet af personer i ressourceforløb i Ringkøbing-Skjern er steget til 56 personer i marts BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

28 FIGUR 19. ANTAL PERSONER I RESSOURCEFOR RLØB I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE JANUARR 2013 TIL JANUAR 2014 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Tabel 7 viser, at der igennem 2013 har været en tilgang til førtidspension på 77 personer i Ringkøbing-Skjern. Tilgangen er faldet markant i f.h.t for alle grupper. g TABEL 7. TILGANG TIL FØRTIDSPENSION JANUAR 2013 DECEMBER 2013 I RINGKØBING-SKJERN december 2013 A ntal Udv. År Udv. 3 mdr. Samlet tilgang - Under 20 år 77-67,6% -36,9% 8-11,1% -20,0% år ,0% -100,0% år 4-88,6% -81,8% - Over 40 år - Kvinder 61-65,3% -25,6% 43-70,7% -43,4% - M ænd 34-62,6% -26,1% - Dansk 68-68,8% -39,3% - Vestlig 4-55,6% 33,3% - Ikke-vestlig 4-63,6% -33,3% Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

29 Fokusområder Reformen af førtidspensions- og fleksjobområdet betyder, at de mest udsatte skal have en helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet med det formål, at flest muligt får en plads på arbejdsmarkedet og bliver i stand til at forsørge sig selv. Jobcentrene i Midtjylland har implementeret reformen i løbet af 2013, men det er afgørende, at der fortsat er fokus på: Et styrket samarbejde mellem jobcentret, andre kommunale forvaltninger, de praktiserende læger, det psykiatriske og det somatiske system om en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats for den enkelte. Brugen af ressourceforløb herunder målet for ressourceforløbet og aktiviteterne i forløbet. En særlig indsats for unge på kanten af arbejdsmarkedet. En særlig indsats for personer, der har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid eller er i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Et styrket samarbejde med virksomhederne om indsatsen for sygemeldte medarbejdere, personer med mulighed for at arbejde i fleksjob og praktikforløb for udsatte personer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

30 MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN Ministerens 3. mål er, at jobcentrene skall bekæmpe langtidsledigheden. 5 Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikkee mindst set i lyset aff den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcen- trene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsatss over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Udviklingen i langtidsledigheden I december 2013 er der 3133 langtidsledige i Ringkøbing-Skjern, hvilket er 17,2% færre end for et år siden. Faldet i langtidsledighedenn ligger på samme niveau som s i regionenn som helhed, hvor antallet af langtidsledige er faldet med 17,0%. Siden midten af 2011 har langtidsledigheden i Ringkøbing-Skjern vist en nedadgående trend, og er faldet fra omkring 500 langtidsledige i juni 2011 til lidt over 300 langtidsledige ved udgangenn af FIGUR 20. VENSTRE FIGUR: UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLA- RE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I RINGKØBING-SKJERN FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER HØJRE FIGUR: UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGEE FRA DECEMBER 2012 TIL DECEMBER 2013 (VANDRET AKSE) OG DE LANGTIDSLEDIGESS ANDEL AF LEDIGHEDSBERØRTE I DECEMBERR 2013 (LODRET AKSE) 600 Udv Udv. seneste årr og andel langtidsledige Antal personer Kontanthjælp Dagpenge Kilde: Jobindsats. dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Note til højre figur: Samsø har haft en stigning i antall langtidsledige på 28,6% i det seneste år og de langtidsledige udgør 13,6% af de ledighedsberørtee 5 Langtidsledige er afgrænset til bruttoledige personer (dvs. både ledige og aktiverede dagpengemodtaged ere og jobklare kontanthjælpsmodtagere), der har været v ledige eller i aktive tilbud i minimum 80% af tiden inden for det seneste år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

31 De langtidslediges andel af de ledighedsberørte er lidt lavere i Ringkøbing-Skjern end i regionen med en andel på 25,2% i Ringkøbing-Skjern og 25,8% i regionen som helhed. Det seneste års udvikling i langtidsledigheden i Ringkøbing-Skjern kendetegnes k ved et mar- kant fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere på 46,9%, mens m antallet af lang- tidsledige kontanthjælpsmodtagere er steget 274,3%. Den samme udviklingstendeu ens ses i regionen som helhed, hvor antallet af langtidsledige er faldet 46,4% for dagpengemodtagere og steget 165,0% for jobklare kontanthjælpsmodtagere. Fordelt på alder og køn kendetegnes de langtidsledigee i Ringkøbing-Skjern ved at: Risikoen for langtidsledighed er lavest for unge under 30 år. Det gælder både kvinder og mænd. Risikoen for langtidsledighed er højest for mænd i aldersgruppen n år. I det senest år er antallet af langtidsledige faldet mest for mænd over 50 år og kvinder under 30 år. Langtidsledigheden er steget s for mænd i aldersgruppen år, og for unge mænd under 30 år er antallet uændret i det seneste år. FIGUR 21. UDVIKLINGEN I ANTALL LANGTIDSLEDIGE FORDELT PÅ KØN OG ALDER FRA DECEMBER 2012 TIL DECEMBER 2013 (VANDRET AKSE) OG DE LANGTIDSLEDIGES ANDEL AF LEDIGHEDSBERØRTE I DECEMBER 2013 (LODRET AKSE) Kilde: Jobindsats. dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Fordelt på a-kasser og for kontanthjælpsmk modtagere kendetegnes dee langtidsledigee i Ring- købing-skjern ved at: Kontanthjælpsmodtagere udgør en stor og stigendee andel af de langtidsledige. I decem- (131 personer), og i 3F (89), KRIFA (21) og HK (14). Blandt dissee grupper er risikoen for ber 2013 udgør kontanthjælpsmodtagere 41,9% af alle langtidsledige. Der er mange a-kasser med få eller ingen langtidsledige. Antallet af langtidsledigee i Ringkøbing-Skjern er højest blandt kontanthjælpsmodtagere langtidsledige højest blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 48,7% % af de ledighedsberørte er langtidsledige, mens 3F, KRIFA ogg HK har en andel under 25% %. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

32 Antallet af langtidsledige er faldet inden for de fleste a-kasser i det seneste år. For kontanthjælpsmodtagere er antallet steget med 104 personer FIGUR 22. ANTAL LANGTIDSLEDIGE FORDELT PÅ A-KASSER OG FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I DECEMBER 2012 OG DECEMBER 2013, SAMT ANDEL LANGTIDSLEDIGE BLANDT DE LEDIGHEDSBERØRTE I DECEMBER 2013 (TAL OVER SØJLEN) December 2012 December ,7 120 Gns. antal ledige , ,6 19,4 11,3 16,7 23,1 13,5 55,6 21,1 16,0 9,160,0 27,3 0,0 14,350,0 0,0 0,0 20,0 12,5 0,0 14,3 14,30,0 0,011,1 Kilde: Jobindsats.dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Målgruppen for Akutpakken og de fremtidigt udfaldstruede Med genopretningspakken i 2010 blev dagpengeperioden reduceret til 2 år. Der blev i den forbindelse etableret et beredskab akutpakken i a-kasser og jobcentre for de personer, som var i risiko for at opbruge deres dagpengeret frem mod sommeren A-kasserne udsendte breve til alle ledige i risikogruppen. I Ringkøbing-Skjern modtog 438 dagpengemodtagere et akutbrev. Gruppen bestod af: 181 over 50 år svarende til 41,3% af gruppen (regionen 37,2%) 214 mænd 48,9% (regionen 50,9%) 234 fra 3F 53,4% (regionen 30,7%) 64 fra KRIFA 14,6% (regionen 13,1%) 35 fra HK 8,0% (regionen 10,6%) De fremtidigt udfaldstruede (med over 1 års ledighedsanciennitet) Ved udgangen af 2013 var der i Ringkøbing-Skjern personer, som modtog dagpenge. Heraf har 25,5%, svarende til 294 personer, en ledighedslængde på over 1 år. Dvs. at ca. 1 ud af 4 dagpengemodtagere i Ringkøbing-Skjern er udfaldstruet, hvis det ikke lykkes dem at komme i beskæftigelse eller uddannelse, inden dagpengeperioden ophører. Andelen med udfaldstruede med over 1 års ledighedslængde er næsten på niveau med regionen som helhed (27,8%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

33 FIGUR 23. OVERLEVELSESKURVE FOR LEDIGEE DAGPENGEMODTAGERE I RINGKØBING-SKJERN OG MIDTJYLLAND Kilde: DREAM og egne beregninger. Figur 24 viser, at de udfaldstruedes alderssammensætning i Ringkøbing-Skjern err lidt for- skellig fra den regionale fordeling. I Ringkøbing-Skjern er der relativtt flere udfaldstruede i aldersgruppen år og lidt færre ungee under 30 år end i regionen som helhed. FIGUR 24. UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTAGERE OPDELT PÅ ALDER I RINGKØBING-SKJERN OG MIDTJYLLAND I DECEMBER % 32% 30% 26% 25% 22% 20% 15% 16% 10% 5% 4% 0% a. <30 år b år c år d år e. > 60år Ringkøbing-Skjern Midtjyllandd Kilde: DREAM og egne beregninger Fordelingen af de udfaldstruede på a-kasser i Ringkøbing-Skjern er også lidt forskellig fra den regionale fordeling. I Ringkøbing-Skjern er der relativt flere udfaldstruede, somm er med- og lemmer af 3F og KRIFA, mens der bl.a. er lidt færre inden for HK, FOA, FTF, Akademikerne Magistre. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

34 FIGUR 25. UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTAGERE I RINGKØBING-SKJERN OG O MIDTJYLLANDD OPDELT PÅ DE STØRSTE A-KASSER I DECEMBER % 40% 40% 35% 30% 25% 20% 18% 15% 10% 8% 7% 5% 3% 4% 2% 3% 1% 3 % 0% 1% 2% 2% 0% 0% 3F Kristelige HK FOA FTF Selvstændige Akademikere Faglige hus Magistre Metal CA BUPL Lederne Teknikerne Lærerne Ringkøbing-Skjern Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger Indsatsen for de langtidsledige Indsatsen for de langtidsledige er belyst ved at se på aktiveringsgrad den og antallet af samta- 12 ler for ledige dagpengemodtagere i december 2013, som har gået ledige i mere end måneder. 13 Ringkøbing-Skjern JC erne i Midtjylland Samtaler 9 8 Kvinde år Mand > 60år 3F Kristelig Mand år 7 Mand år Mænd Kvinde > 60år Kvinde år Kvinder Mand <30 år Mand år HK Kvinde år 6 FOA Kvinde <30 år 5 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Aktiveringsgrad FIGUR 26. VENSTRE FIGUR: GNS. AKTIVERINGSGRAD OG GNS. ANTAL SAMTALER FOR DAGPENGEMODTA- GERE FORDELT PÅ ALDER OG KØN K I RINGKØBING-SKJERN. HØJRE FIGUR: GNS. AKTIVERINGSGRAD OG GNS. ANTAL SAMTALER FOR DEE ENKELTE JOBCENTRE I MIDTJYLLAND. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: De langtidsledige i figuren er afgrænset til ledige dagpengemodtagere med over 121 måneders ledighedsancien- nitet. Figur 26 viser, at: Den gennemsnitlige aktiveringsgrad for de længerevarende ledige dagpengemodtagere i Ringkøbing-Skjern er 27,0%, og i gennemsnit har målgruppen haft 7,0 samtaler i jobcen- aktive- teret. Sammenlignet med gennemsnittet forr regionen har Ringkøbing-Skjern lidt lavere ringsgrad, men næsten samme samtaleniveau. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

35 Den gennemsnitlige aktiveringsgrad i Ringkøbing-Skjern varierer mellem forskellige aldersgrupper og mellem mænd og kvinder. F.eks. er aktiveringsgraden for kvinder i gennemsnit på 29,4%, mens den er på 23,5% for mænd. Fordelt på køn og alder er aktiveringsgraden højest blandt kvinder under 30 år (46,8%) og lavest blandt mænd over 60 år (10,7%). Inden for de 4 største a-kasser varierer aktiveringsgraden fra 24,3% for ledige fra HK til 31,3% for ledige fra Kristelige. Det gennemsnitlige antal samtaler varierer i modsætning til aktiveringsgraden ikke særligt for de forskellige grupper. Det gennemsnitlige antal samtaler for kvinder er på 6,9 og for mænd på 7,2. Fokusområder Selv om langtidsledigheden er faldet støt, er det fortsat centralt at have fokus på: Screening af ledige, så jobcentrene tidligt kan spotte de ledige, der har behov for en særlig indsats for ikke at blive langtidsledige. Dialog med ledige baseret på blandt andet: o Personlig og engageret kontakt. o Hjælp til selvhjælp. o Hjælp til at netværke. En tidlig og aktiv indsats. De gode erfaringer fra akut-perioden med en personlig jobformidler og en håndholdt indsats. En særlig indsats for de unge, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Et godt samarbejde med virksomhederne, så jobcentrene kender virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov og kan vejlede de ledige mod disse områder. Et synligt jobmarked, hvor jobåbningerne er synlige for alle. Faglig og geografisk mobilitet blandt de ledige. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

36 MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN Ministerens 4. mål er, at jobcentrene skal styrke virksomhedskontakten: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Virksomhedskontakten er et centralt element i indsatsen i jobcentrene. Dels skal jobcentrene gennem deres serviceberedskab samarbejde med virksomhederne om rekruttering af arbejdskraft, opkvalificering af ledige og medarbejdere og fastholdelse af medarbejdere. Og dels er den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med de lokale virksomheder en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Samarbejdet med virksomhederne opgøres som en samarbejdsgrad, der viser hvor stor en andel af virksomhederne i en kommune, der samarbejder med beskæftigelsessystemet 6. 4 ud af 10 virksomheder i Ringkøbing-Skjern samarbejder med jobcentrene I 2013 havde 39,6% af virksomhederne i Ringkøbing-Skjern et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 35,9% af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Ringkøbing- Skjern, og 10,3% af virksomhederne havde et samarbejde med andre jobcentre. Det betyder, at Jobcenter Ringkøbing-Skjern selv varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Udviklingen fra 2012 til 2013 viser, at samarbejdsgraden i Ringkøbing-Skjern er steget 1,8%-point. Andelen af virksomheder, der samarbejder med det lokale jobcenter, er steget 1,4%-point, mens andelen der samarbejder med andre, er steget 0,6%-point. Samarbejdsgraden i Ringkøbing-Skjern er lidt lavere end gennemsnittet for hele Midtjylland, hvor 41,5% af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i Til gengæld er udviklingen fra 2012 til 2013 mere positiv i Ringkøbing-Skjern end i regionen, hvor samarbejdsgraden i 2013 var på niveau med Sammenlignet med de øvrige jobcentre i Midtjylland er samarbejdsgraden lavere end gennemsnittet både i forhold til virksomhedernes samarbejde med det lokale jobcenter og samarbejdet med andre jobcentre. 6 Alle typer af samarbejde i form af løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlingeforløb, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor og personlig assistance indgår i målingen. Den service, som ydes i forbindelse med eksempelvis rekruttering, indgår ikke i målingen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

37 FIGUR 27. SAMARBEJDSGRADEN I KOMMUNERNE I MIDTJYLLAND I 2013 Kilde: Jobindsats. dk Ministerens mål Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder FIGUR 28. SAMARBEJDSGRADEN FORDELT PÅ VIRKSOMHEDSSTØRRELSE OG BRANCHE 80% 60% 70% 59% Ringkøbing-Skjern Midtjyllandd 47% 44% 40% 20% 34% 13% 7% 28% 27% 17% 5% 15% 22% 0% 2-9 ansatte ansatte ansatte ansatte Min. 100 ansatte Landbrug mv. Industri Bygge-anlæg Handel Transport Privat service Off. service I alt Mest samarbejde med store og offentlige virksomheder Samarbejdet med virksomhederne i Ringkøbing-Skjernn varierer markant i forhold til virk- somhedernes størrelser og brancher 7. Kilde: Jobindsats. dk Note: Figuren viser andelen af arbejdssteder med løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser i perioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal Andelen af virksomheder, der har oprette løntilskuds- I perioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013 varierede andelen fra 13% af virksomhederne med 2 til 9 ansatte til 70% af virksom- hederne med mindst 100 ansatte. I gennemsnit havde 22% af arbejdsstederne i Ringkøbing- Skjern oprette løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser. eller virksomhedspraktikpladser, stiger generelt med virksomhedernes størrelse. 7 Tallene for samarbejdsgraden kann endnu ikke fordeles på virksomhedernes størrelser og brancher. Derfor beskrives samarbejdet her ud fra andelen af arbejdssteder a i Ringkøbing-Skjern, der har løntilskuds- eller virksomhedspraktik- pladser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE