Kommunebeskrivelse Samsø Kommune

Transkript

1 2014 Kommunebeskrivelse Samsø Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SAMSØ... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET PÅ SAMSØ... 5 NEGATIV UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET PÅ SAMSØ... 5 NÆSTEN UÆNDRET BESKÆFTIGELSE... 6 HØJERE UDPENDLING END INDPENDLING... 8 BEFOLKNINGEN I DEN ERHVERVSAKTIVE ALDER FALDER PÅ SIGT... 8 NÆSTEN UÆNDRET LEDIGHED I DE SENESTE TO ÅR... 9 KORTERE FORLØB FOR DAGPENGEMODTAGERE MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE UNDGÅ TIDLIG KONTANTHJÆLPSDEBUT DE UNGE SOM GÅR UD AF FOLKESKOLEN PÅ SAMSØ STATUS FOR ÅRIGE PÅ SAMSØ GENNEMFØRELSE PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE ANDEL DER FORVENTES AT FÅ EN UNGDOMSUDDANNELSE INDSATSEN FOR DE UNGE I JOBCENTERET FOKUSOMRÅDER MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG INDSATS FÆRRE OFFENTLIGT FORSØRGEDE PÅ SAMSØ VARIGHED FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE RISIKOGRUPPEN FOR AT BLIVE LANGTIDSFORSØRGET AKTIVERINGSINDSATSEN FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE RESSOURCEFORLØB OG TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION FOKUSOMRÅDER MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN MÅLGRUPPEN FOR AKUTPAKKEN OG DE FREMTIDIGT UDFALDSTRUEDE INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE FOKUSOMRÅDER MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN UD AF 10 VIRKSOMHEDER PÅ SAMSØ SAMARBEJDER MED JOBCENTRENE MEST SAMARBEJDE MED SMÅ VIRKSOMHEDER FOKUSOMRÅDER Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 SAMMENFATNING Arbejdsmarkedet på Samsø kendetegnes aktuelt ved en negativ udvikling i beskæftigelsen samt en stabil udvikling i ledigheden. På sigt forventes faldende arbejdsstyrke og stigende efterspørgsel efter arbejdskraft på Samsø. Sammenfatning Ved udgangen af 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere faldet i f.h.t (-3,2% svarende til en stigning på 36 lønmodtagere på et år). I de seneste 4 år er beskæftigelsen faldet for kortuddannede og faglærte samt for arbejdskraft med en lang videregående uddannelse. Samtidig er der tabt arbejdspladser inden for mange sektorer med undtagelse af Industrien (15 ansatte). Arbejdsstyrken er i de seneste 4 år faldet med 216 personer (-12,7%). Arbejdsstyrken er faldet for kortuddannede og faglærte, mens der er kommet ganske få flere med en lang videregående uddannelse (2 personer). 9% af arbejdspladserne på Samsø er besat med indpendlere, mens 11% af de beskæftigede pendler til arbejde i en anden kommune. I de kommende 8 år forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder at falde med -4,6% på Samsø. Den demografiske udvikling er mere negativ på Samsø end i regionen som helhed. Ledigheden er steget med 7,2% det seneste år (7 ledige). Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på 6,8% og har været næsten uændret i de seneste to år. Ledigheden er højest for kvinder i aldersgruppen år og lavest for mænd under 30 år. I det seneste år er ledigheden steget mest for kvinder under 30 år og faldet mest for mænd under 30 år. Blandt de forsikrede ledige er 3F den største gruppe. BUPL-A og 3F har den højeste ledighed med 13% af de forsikrede. De ikke-forsikrede ledige er en stor gruppe med i alt 23 ledige. I det seneste år er antallet af ikke-forsikrede ledige steget 21%. Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 er der 32 offentligt forsørgede unge på Samsø, hvoraf over ½- delen er kontanthjælpsmodtagere. Det svarer til, at 10,5% af de årige i befolkningen er på offentlig forsørgelse. Andelen er på niveau med gennemsnittet for regionen (10,5%). I forbindelse med kontanthjælpsreformen er 85% (21 unge) visiteret til uddannelseshjælp, dvs. at de ikke har en uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

4 Sammenfatning De unge, som er visiteret i f.m. kontanthjælpsreformen, er fordelt på følgende kategorier: 23% åbenlyst uddannelsesparat, 5% uddannelsesparat, 64% aktivitetsparat (uden uddannelse), 0% jobparat, 5% aktivitetsparat (med uddannelse) og 5% uoplyst kategori. Det er vigtigt at undgå, at de unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. De unge, som debuterede på kontanthjælp som 18-årige for 4 år siden, var 62% af tiden på offentlig forsørgelse i Til sammenligning var de øvrige unge i samme aldersgruppe i gennemsnit på offentlig forsørgelse i 17% af året. De unge, som afslutter grundskolen forventes i høj grad at få en uddannelse. Pba. de aktuelle uddannelsesmønstre forventes 90% af få en ungdomsuddannelse, 41% en videregående uddannelse og 15% en lang videregående uddannelse om 25 år. I regionen som helhed er andelene h.h.v. 94%, 62% og 28%. Hovedparten af de årige på Samsø er enten i gang med en uddannelse eller med forberedende aktiviteter. Ingen er hverken i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Kun 29,2% af de elever, der afsluttede grundskolen på Samsø i 2013, tilmeldte sig en erhvervsuddannelse, mens 61,1% tilmeldte sig en gymnasial uddannelse. Der er fortsat problemer med frafaldet på især erhvervsuddannelserne, hvor gennemførelsesfrekvensen på regionalt niveau kun er på 55%. Aktiveringsgraden for ungegruppen på Samsø er samlet set på 25,3% og ligger under gennemsnittet for regionen. De unge er aktiveret i uddannelse/opkvalificering 16,2% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 9,1% af tiden. Langvarig offentlig forsørgelse tværfaglig indsats Jobcentrene skal iværksætte en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Seneste tal om offentligt forsørgede viser: Aktuelt er der over 501 personer på offentlig forsørgelse på Samsø, svarende til 24,2% af de årige i befolkningen. 51% af de offentligt forsørgede har modtaget forsørgelse i over 3 år. Hovedparten af de langvarigt offentligt forsørgede er førtidspensionister, men der er også en stor gruppe kontanthjælpsmodtagere med over 3 års offentlig forsørgelse (25 personer). 24 personer på Samsø har modtaget offentlig forsørgelse mellem 2 og 3 år og er dermed i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Risikogruppen har lige mange kvinder som mænd. Næsten ½-delen er over 60 år, og 1/4-del er under 30 år. Gruppen består af mange kontanthjælpsmodtagere (42%) og sygedagpengemodtagere (13%). Risikogruppen har været aktiveret 28% af tiden (dvs. i den tid, hvor de har modtaget offentlig forsørgelse), hvilket er på et lavere niveau end i regionen som helhed (33%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

5 Reformen af førtidspension og fleksjob har nu virket i mere end 1 år. Antallet af ressourceforløb svarer dog endnu ikke til de politiske forventninger. Der har været et markant fald i tilgangen til førtidspension, men dette fald modsvares ikke af en tilsvarende stigning i ressourceforløb og fleksjob. Samtidig har der været en stigning i antallet af langvarigt forsørgede. Sammenfatning Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 var der 18 langtidsledige på Samsø. Det svarer til, at 13,6% af de ledighedsberørte er langtidsledige. Andelen den laveste blandt de midtjyske kommuner. Regionsgennemsnittet er på 25,8%. Risikoen for langtidsledighed er lavere for kvinder end for mænd. 18,8% af dagpengemodtagerne på Samsø har mere end 1 års ledighed og er dermed udfaldstruede på sigt. Det svarer til 19 personer. Andelen er meget under regionsgennemsnittet (27,8%) Samsø har relativt mange udfaldstruede over 40 år, samt medlemmer af 3F Aktiveringsgraden for langtidsledige dagpengemodtagere og niveauet for antal samtaler er lavere end regionsgennemsnittet. Aktiveringsgraden varierer for de forskellige grupper af langtidsledige på Samsø En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med virksomhederne er et centralt element i jobcentrenes indsats i f.h.t. at understøtte virksomhederne med at rekruttere arbejdskraft, opkvalificere ledige og medarbejdere og fastholde medarbejdere. Indsatsen er også en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Seneste tal om samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentret viser følgende: I 2013 havde 41,0% af virksomhederne på Samsø et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 37,8% af virksomhederne samarbejdede med jobcenteret på Samsø, og 5,3% havde et samarbejde med andre jobcentre. Virksomhedernes samarbejdsgrad er anelse lavere end gennemsnittet for regionens virksomheder (41,5%) og er faldet med 5,2%-point fra 2012 til Samarbejdsgraden er højest for virksomheder mellem ansatte og højest inden for Handel (23%) og Offentlig sektor (21%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

6 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SAMSØ SAM SØ M IDTJYLLAND BEFOLKNING OG ARBEJDSSTYRKE Faktiske tal Udvikling Faktiske tal Udvikling Hele befolkning 1. januar 2013 (udv ) ,7% ,9% Befolkning årige 1. januar 2013 (udv ) ,1% ,2% Prognose hele befolkningen 2021 (udv til 2021) ,6% ,4% Prognose befolkning årige 2021 (udv til 2021) ,1% ,4% Arbejdsstyrke årige pr. 1. januar 2013 (udv ), herunder: ,7% ,1% Grundskoleudd ,3% ,7% Gymnasial udd ,0% ,3% Erhvervsudd ,4% ,9% KVU 49-18,3% ,1% MVU 222-3,5% ,6% LVU 98 2,1% ,6% Prognose udvikling i arbejdsstyrken (antal/udvikling i pct.) ,5% ,2% Antal ledige i december 2013 (udv. dec dec. 2013) 104 7,2% ,7% Ledige i pct. af arbejdsstyrken (udv. i dec dec i %-point) 7,0% 0,5% 4,8% -0,4% Antal lønmodtagere 4. kvt E-indkomst-fuldtidspersoner (udv. 4. kvt kvt. 2013) ,2% ,0% Antal beskæftigede 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,1% ,6% Antal arbejdspladser 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,0% ,7% Antal indpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,7% - - Antal udpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,2% - - Antal indpendliere i pct. af arbejdspladser 8,6% Antal udpendlere i pct. af beskæftigede 10,6% INDSATSEN FOR UNGE Antal offentligt forsørgede unge december 2013 (udv. dec dec. 2013) 32 0,0% ,0% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 10,5% -0,3% 10,5% -0,7% Off. forsørgelse i 2013 for unge, der modtog kontanthjælp, som 18-årig i 2009 (pct. af året) 62% - 49% - Off. forsørgelse i 2013 for øvrige unge (pct. af året) 17% - 12% - Andel unge som tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen 90,3% - 91,8% - Andel som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen 29,2% - 19,7% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få mindst en ungdomsudd. 90% - 94% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en videregående udd. 41% - 62% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en lang videregående udd. 15% - 28% - Aktiveringsgrad - uddannelse/opkvalificering i 2013 (udv i %-point) 16,2% 1,2% 22,9% -2,0% Aktiveringsgrad - virksomhedsrettet aktivering i 2013 (udv i %-point) 9,1% -12,4% 10,5% -0,8% Aktiveringsgrad i alt i 2013 (udv i %-point) 25,3% -11,2% 33,4% -2,8% INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGVARIG OFF. FORSØRGELSE Off. forsørgede i december 2013 (ekskl. efterløn) (udv. dec dec. 2013) 501-6,2% ,7% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 24,2% -6,9% 18,8% -0,6% Andel off. forsørgede med under 1 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 35,8% 4,2% 32,5% -1,9% Andel off. forsørgede med 1-2 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 8,0% -1,8% 11,5% 0,1% Andel off. forsørgede med 2-3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 5,5% -1,8% 7,2% -0,6% Andel off. forsørgede med over 3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 50,8% -0,7% 48,8% 2,4% Tilgang til førtidspension i 2013 (udv. i tilgang ) 6-33,3% ,4% Antal personer i ressourceforløb i december INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGTIDSLEDIGHEDEN Langtidsledige i december 2013 (udv. dec ), herunder: 18 12,5% ,0% -Langtidsledige dagpengemodtagere (udv. dec dec. 2013) 6-57,1% ,4% -Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (udv. dec dec. 2013) ,0% Andel langtidsledige i pct. af ledighedsberørte i december 2012 (udv. dec dec.2013 i %-point) 30,0% 0,9% 25,8% -0,4% Aktiveringsgrad for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,3% - 28,9% - Gns. antal samtaler for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,5-7,7 - VIRKSOM HEDSKONTAKTEN Andel virksomheder i komm. med samarbejde med beskæftigelsessystemet (udv i %-point) 41,0% 5,2% 41,5% 0,0% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med det lokale jobcenter (udv i %-point) 37,8% 4,3% 35,9% 0,9% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med andre jobcentre (udv i %-point) 5,3% -0,8% 15,5% -0,8% Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og DREAM Note: Beskæftigelsen er dels opgjort som 'lønmodtagerbeskæftigelsen' (E-indkomst) og dels beskæftigelsen fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Lønmodtagerbeskæftigelsen går frem til 4. kvt og er mere aktuel end RAS, som går frem til 1. januar Lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke opdeles på brancher og uddannelse mv. RAS dækker både selvstændige og lønmodtagere og opgøres i personer, mens lønmodtagerbeskæftigelsen kun dækker lønmodtagere og opgøres i fuldtidspersoner. Dvs. at de to statistikker ikke er fuldt ud sammenlignelige. Arbejdsstyrkeprognosen er udarbejdet med SAM -K/LINE-modellen v. Region M idtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

7 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET PÅ SAMSØ Negativ udvikling på arbejdsmarkedet på Samsø Set over en årrække kendetegnes arbejdsmarkedet på Samsø af enn generel nedgang i både udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft dog med en mere positiv udviklingg i efter- spørgslen efter arbejdskraftt i perioden fraa 2005 til finanskrisen, som blev efterfulgtt af en ny nedgang i efterspørgslen efter arbejdskraft. Arbejdsløsheden, som er e forskellen mellem arbejdsstyrken og beskæftigelsen, har svinget i perioden og har været påvirket af ændringer i både arbejdsstyrken og beskæftigelsen.. Dvs. at både den demografiske udviklingg og konjunkturerne har påvirket ledigheden på Samsø i de seneste år. FIGUR 1. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSPLADSER, ARBEJDSSTYRKE OG PENDLINGG PÅ SAMSØ FRA 1997 TIL 2012 OG FREMSKRIVNING FOR 2012 TIL 2021 Kilde: Region Midtjylland udtræk fra f SAM-K/LINE-modellen basisversion november Udgangspunktet for SAM-K og LINEE fremskrivningenn er den nationale fremskrivning fra ADAM-modellen,, som Dan- marks Statistik vedligeholder, og blandt andet Finansministeriet benytter. ADAM fremskrivningen basererr sig på Øko- nomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering fra august 2013, og regeringens konvergensprogram for Fremskrivningerne for Samsø giver er relativt positivt billede af udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft i de kommende år. Det skal dog bemærkes, at fremskrivningernee er usikre og til dels er urealistiske, da efterspørgslen efter arbejdskraft vil overstige udbuddet af arbejdskraft i dele af fremskrivningsperioden. Hvis udviklingen i efterspørgslen skal realise- res, kræver det enten at arbejdsstyrken øges i de kommende år eller at der kommer flere indpendlere til Samsø. Fremskrivningerne viser, at der fra 2012 til 2021 forventes et fald i arbejdsstyrken på 8,5% (ca. 150 personer). Samtidig forventes enn stigning i antal arbejdspladser på 12,9% % (ca. 210 arbejdspladser) og i antal beskæftigede på 13,2% (ca. 220 beskæftigede). Ledigheden for- ventes at blive negativ i løbet af fremskrivningsperioden, dvs. at der vil opstå mangel på arbejdskraft. I hele perioden fra 2012 til 2021 forventess udviklingen på Samsø at være v forskelligg fra udvik- lingen i regionen som helhed. I regionen som helhed forventes en mere m positiv udvikling i BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

8 arbejdsstyrken (+4,2%) - mens beskæftigelsen forventes at stige lidt mindre i regionen (+4,3%) end på Samsø. Fra 2012 til 2021 forventes indpendlingen at stige med ca. 60% og udpendlingen at stige med ca. 50%. Næsten uændret beskæftigelse Antallet af beskæftigede lønmodtagere på Samsø og i Midtjylland har været faldende gennem de seneste 3-4 år, dog med en mere negativ udvikling på Samsø end i regionen som helhed. De seneste tal for 4. kvartal 2013 viser, at beskæftigelsen på Samsø ligger ca. 3,2% lavere end i 4. kvartal 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på 36 det seneste år. I regionen som helhed er beskæftigelsen faldet 1,0%. Fra udgangen af 2009 og frem til udgangen af 2013 er beskæftigelsen på Samsø faldet med 195, svarende til et fald på 14,8%. I regionen som helhed er beskæftigelsen faldet 1,9%. FIGUR 2. UDVIKLINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDE LØNMODTAGERE PÅ SAMSØ OG MIDTJYLLAND FRA 1. KVARTAL 2008 TIL 4. KVARTAL ,0 105,0 1. kvt = Indeks ,0 95,0 90,0 85,0 80,0 75,0 Samsø Midtjylland Kilde: Jobindsats.dk Ledigheds- og jobindikatorer. Antal lønmodtagere efter bopæl Note: 1. kvartal 2008 = indeks 100. Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen giver en indikator for den seneste udvikling i beskæftigelsen og er mere aktuelle end de øvrige beskæftigelsestal i kommunebeskrivelsen, som er fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, som kun går frem til Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke fordeles på brancher og uddannelse mv. Fordelt på uddannelsesniveau har det største fald i beskæftigelsen på Samsø fra 2009 til 2013 været blandt de kortuddannede med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Beskæftigelsen for kortuddannede er faldet med 124 personer, svarende til en nedgang på 27,3%. Også blandt de faglærte har der været et stort fald i beskæftigelsen på 73 personer, et fald på 9,9%. For de videregående uddannede er beskæftigelsen ligeledes faldet på Samsø fra 2009 til I samme periode er arbejdsstyrken samlet set faldet. Faldet kommer fra et særligt højt fald i antallet af personer med en kort uddannelse. Faldet i arbejdsstyrken er lidt lavere end faldet i beskæftigelsen på Samsø. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

9 Figur 3. Ændringen i antal beskæftigede og antal personer i arbejdsstyrken fra 2009 til 2013 på Samsø Ændring Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsuddannelse Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallene er afgrænset til aldersgruppen år KVU MVU LVU I alt Beskæftigede Arbejdstyrken I forhold til arbejdspladser var der arbejdspladser på Samsø i Fra 2012 til 2013 har der været et fald på 65 arbejdspladser (4,0%). Der har været en lille vækst i antallet af arbejdspladser inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri og Kultur, fritid og anden service, mens antallet af arbejdspladser er faldet inden for bl.a. Bygge og anlæg, Erhvervsservice og Handel og transport mv, I hele perioden fra 2009 til 2013 har Landbrug, skovbrug og fiskeri og Handel og transport tabt flest arbejdspladser med en nedgang på h.h.v. 62 og 41 arbejdspladser, et fald på 22,5% og 9,4%. Samtidig er der skabt flest nye arbejdspladser inden for Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed med en fremgang på 15 arbejdspladser, en vækst på 20,0%. TABEL 1. ANTAL ARBEJDSPLADSER PÅ SAMSØ FORDELT PÅ BRANCHER FRA 2009 TIL 2013 Antal arbejdspladser Udvikling seneste år Antal Procent Landbrug, skovbrug og fiskeri ,9% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed ,3% Bygge og anlæg ,2% Handel og transport mv ,3% Information og kommunikation ,7% Finansiering og forsikring ,8% Ejendomshandel og udlejning ,9% Erhvervsservice ,7% Offentlig administration, undervisning og sundhed ,9% Kultur, fritid og anden service ,9% Uoplyst aktivitet ,8% I alt ,0% Kilde: Danmarks Statistik, Note: Arbejdspladser er beskæftigede med arbejdssted ved en virksomhed på Samsø kommune. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

10 Højere udpendling end indpendling I 2013 var der på Samsø 169 udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 11% af de beskæftigede med bopæl på Samsø arbejder i en anden kommune. Den højeste andel udpendlere findes inden for Information og kommunikation, hvor 56% af de beskæftigede på Samsø pendler til arbejde i andre kommuner. TABEL 2. BESKÆFTIGEDE, ARBEJDSPLADSER OG PENDLING PÅ SAMSØ FORDELT PÅ BRANCHER Kilde: Danmarks Statistik, Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede, som pendler ud af kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 2% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 14% Bygge og anlæg % 10% Handel og transport mv % 13% Information og kommunikation % 56% Finansiering og forsikring % 13% Ejendomshandel og udlejning % 9% Erhvervsservice % 20% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 9% Kultur, fritid og anden service % 7% Uoplyst aktivitet % 0% I alt % 11% Tilsvarende var 134 af de ansatte på arbejdspladserne på Samsø indpendlere, som var bosat i en anden kommune og pendlede til arbejde på Samsø. Det svarer til, at 9% af arbejdspladserne på Samsø er besat med indpendlere. Der er relativt flest indpendlere inden for Information og kommunikation og Handel og transport mv., hvor 20% er indpendlere. Pendlingen til og fra Samsø kendetegnes ved størst pendling mellem Samsø og nabokommunerne. Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser TABEL 3. TOP 10 INDPENDLINGS- OG UDPENDLINGSKOMMUNER FOR SAMSØ Antal A ntal Indpendlingskommune indpendlere Udpendlings- udpendlere Rang: til Samsø kommune fra Samsø 1. Aarhus 27 Aarhus Odder 16 Odder Skanderborg 11 København København 8 Skanderborg 9 5. Kalundborg 8 Vejle 9 6. Silkeborg 5 Randers 8 7. Horsens 5 Horsens 6 8. Ærø 5 Uden for Danmark 6 9. Herning 4 Silkeborg Vibo rg 3 Vibo rg 3 Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningen i den erhvervsaktive alder falder på sigt Befolkningstallet på Samsø er de seneste otte år faldet 7,7%, svarende til en tilbagegang på 319 personer. I de kommende år forventes det samlede befolkningstal at falde med 4,6%. I alle aldersgrupperne under 67 år forventes et fald i befolkningen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

11 Befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år) forventes at falde med 11,1% (-250 personer) de næste 8 år. De seneste otte år er gruppen i den erhvervsaktive alder ligeledes faldet (10,1%). TABEL 4. BEFOLKNINGEN PÅ SAMSØ I 2005 OG 2013, SAMT PROGNOSE FOR 2021 FORDELT PÅ ALDERS- GRUPPER Antal personer Udvikling - antal Udvikling - procent år ,3% -21,0% år ,0% -6,7% år ,7% -14,8% år ,5% -18,1% år ,7% -12,8% år ,7% -2,4% 67+ år ,6% 19,6% år ,1% -11,1% Befolkningen i alt ,7% -4,6% Kilde: Danmarks Statistik, Næsten uændret ledighed i de seneste to år I december 2013 var der 104 ledige på Samsø, svarende til en ledighed på 7,0% af arbejdsstyrken. Antallet af ledige er 7 højere end i december 2012, en stigning på 7,2% på et år. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på 6,8% og har været næsten uændret i de seneste to år. FIGUR 4. LEDIGHEDSUDVIKLINGEN PÅ SAMSØ FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER ,0 10,0 Ledige i pct. af arbejdsstyrken 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Sæsonkorrigeret ledighed Ledighed Kilde: Danmarks Statistik, Fordelt på køn og alder er ledigheden generelt højest for kvinder i aldersgruppen år og lavest for mænd under 30 år. I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er ledigheden faldet mest for mænd under 30 år, mens ledigheden er steget mest for kvinder under 30 år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

12 FIGUR 5. LEDIGHEDSNIVEAUET PÅ SAMSØ I DECEMBER 2013 FORDELT PÅ KØN OG ALDER 12,0% Ledige i pct. af arb.styrken 11,0% 10,0% 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% Kvinder år Mænd år Kvinder i alt Kvinder år Gennemsnit Kvinder år Mænd i alt Mænd år Mænd år Kvinder år 4,0% Mænd år 3,0% -65% -45% -25% -5% 15% 35% 55% 75% 95% 115% 135% 155% Pct.vis udv. i antal ledige Kilde: Danmarks Statistik, Den største gruppe ledige blandt de forsikrede på Samsø i december 2013 er medlemmer af 3F med 39 ledige. BUPL-A og 3F har den højeste ledighed med omkring 13% af de forsikrede. Mange a-kasser på Samsø har relativt få ledige, og mange har et lavt ledighedsniveau. Gruppen med ikke-forsikrede er forholdsvis stor på Samsø og tæller i alt 23 fuldtidsledige. I det seneste år er antallet af ikke-forsikrede ledige steget med 21%. FIGUR 6. ANTAL LEDIGE FORDELT PÅ A-KASSER PÅ SAMSØ I DECEMBER 2012 OG DECEMBER ,4 December 2012 December Gns. antal ledige ,7 10 4,8 6, ,8 12,8 4,5 4,2 4,7 7,0 10,3 8,8 6,6 1,9 5,3 3,1 25,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallet over hver søjle angiver ledigheden i procent af forsikrede i december A-kasserne er sorteret efter antal ledige i december Ikke-forsikrede er ledige, som ikke er medlemmer af en a-kasse. Antallet er lavere end tilsvarende tal for antallet af kontanthjælpsmodtagere, da nogle modtagere af kontanthjælp kan være medlem af en a-kasse, men ikke have ret til dagpenge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

13 Kortere forløb for dagpengemodtageree I 2013 var i alt 245 dagpengemodtagere og 67 jobklare kontanthjælpsmodtagere berørt af ledighed på Samsø. De lediges varighedd på ydelsen viser, at når dagpengemodtagere bliver ledige, så går de i gennemsnit ledige i kortere tid end de jobklare kontanthjælpsmod- tagere. Dagpengemodtageree På Samsø var de dagpengemodtagerne, som blev ledige i 2013, i gennemsnit ledige i 15,6 uger. Blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere var den gennemsnitlig varighedd på 20,5 uger. Sammenlignet med regionen som helhed var varigheden lidt kortere for både dagpen- gemodtagere og kontanthjælpsmodtageree på Samsø i Fra 2012 til 2013 er den gennemsnitlige varighed på ydelsen faldet med m 0,4 uger for dag- pengemodtagere på Samsø mod et fald på 2,2% i regionen som helhed. For de jobklare kontanthjælpsmodtagere err den gennemsnitlige varighed på ydelsenn faldet med 0,9 uger på Samsø mod en stigning på 1,7 uger i regionen som helhed. FIGUR 7. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMOD- TAGERE I 2013 Jobklare kontanthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats. dk Fordelt på a-kasser varierede den gennemsnitlige varighed på dagpenge i 2013 fra 6,2 uger i FFA (Frie Funktionæreres a-kasse) til 41,2 uger i journalisternes mv. m a-kasse. Det største fald i varigheden har været hos El-faget med et fald på 19,6 uger, mens Journalisternes a-kasse har haft den største stigning på 36,0 uger. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

14 FIGUR 8. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE FORDELT PÅ A-KASSER PÅ SAMSØ I Journalister mv. 20 Ændring i antal uger Metal ASE DLF A SLA FTF A BUPL Teknikerne 3F KRIFA DP i alt Magistrene FFA FOA Fagligt hus Lederne AAK DSA Byggefagene HK Dana Min A kasse CA 20 El faget Gns. Varighed i 2013 (uger) Kilde: Jobindsats.dk. A-dagpenge. Gnsn. varighed. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

15 MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Ministerens 1. mål er, at jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Der skal gøres en ekstra indsats for at flere unge tager en uddannelse. Jobcentrene skal derfor sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil bidrage til, at flere unge får erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for på kort sigt at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Unge på offentlig forsørgelse På Samsø var der 32 unge på offentlig forsørgelse i december Det svarer til, at 10,5% af alle unge i aldersgruppen år var på offentlig forsørgelse. Andelen af unge på offentlig forsørgelse på Samsø er på samme niveau som i regionen som helhed. Ungegruppen på Samsø har næsten samme fordeling på ydelsesgrupper som i regionen. TABEL 5. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE PÅ SAMSØ OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR (FULDTIDSPERSONER) Antal personer Samsø Andel år Udvikling seneste år M idtjylland Andel år Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 5 1,6% 0,0% 2,4% -10,2% Kontanthjælpsmodtagere 18 5,9% -5,3% 5,2% 0,4% KTH - M atch 1 8 2,6% 33,3% 1,2% -3,7% KTH - M atch ,3% 25,0% 3,3% 6,6% KTH - M atch 3 1 0,3% -80,0% 0,6% -18,8% Øvrige KTH. - 0,0% - 0,0% 1,1% Revalidering 3 1,0% 50,0% 0,2% -21,7% Forrevalidering - 0,0% -100,0% 0,2% 0,8% Sygedagpenge 5 1,6% 25,0% 0,9% -10,5% Ledighedsydelse - 0,0% - 0,1% 26,4% Fleksjob - 0,0% - 0,2% 3,8% Førtidspension 1 0,3% 0,0% 1,2% -4,4% Forsørgede i alt 32 10,5% 0,0% 10,5% -4,0% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

16 I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er antallet af unge på offentlig forsørgelse på Samsø uændret, dog er der sket små forskydninger mellem ydelsesgrupperne. Visitation af unge under 30 år efter kontanthjælpsreformen Kontanthjælpsreformen medfører pr. 1. januar 2014, at unge under 30 år visiteres til uddannelseshjælp, hvis de ikke har en uddannelse. Unge under 30 år med uddannelse kan fortsat søge om kontanthjælp. Uddannelseshjælp: Unge under 30 år, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse visiteres efter 1. januar til uddannelseshjælp. For unge under 30 år uden uddannelse er det grundlæggende formål med reformen, at de skal tage en uddannelse. Gruppen af unge uden uddannelse skal visiteres tidligt og grundigt i jobcenteret og opdeles i tre grupper: (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de tre visitationskategorier på Samsø i februar 2014) o Åbenlyst uddannelsesparate (5) o Uddannelsesparate (1) o Aktivitetsparate (14) o Uoplyst (1) o Uddannelseshjælp i alt (21) Kontanthjælp: Unge under 30 år, med en erhvervskompetencegivende uddannelse, visiteres som jobparat eller aktivitetsparat. (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de to visitationskategorier i februar 2014) o De jobparate er dem, der vurderes at komme i arbejde inden for en kortere periode (0) o De aktivitetsparate er dem, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. (1) o Uoplyst (0) o Kontanthjælp under 30 år i alt (1) På Samsø er der i alt 22 unge under 30 år på enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp i februar Til sammenligning var antallet af unge kontanthjælpsmodtagere på Samsø før kontanthjælpsreformen på 18 (se tabel 5). Nedenstående figur viser fordelingen af unge, som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp på Samsø og i regionen som helhed i februar Figuren viser, at 85% af gruppen er uden uddannelse og derfor visiteret til uddannelseshjælp. Andelen er lidt højere end regionsgennemsnittet på 84%. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

17 På Samsø er der relativt flere åbenlyst uddannelsesparate og aktivitetsparate blandt de unge, som er visiteret til uddannelseshjælp end i regionen. Samtidig er der lidt færre aktivitetsparate blandt de unge, som modtager kontanthjælp end i regionen. FORDELING PÅ VISITERINGSKATEGORI FOR MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP OG KONTANTHJÆLP FOR UNGE UNDER 30 ÅR PÅ SAMSØ OG MIDTJYLLAND I FEBRUAR % 60% 64% 50% Samsø Midtjylland 40% 30% 20% 23% 10% 0% Åbenlys udd. parat 5% 5% 5% 0% 0% Udd. parat Aktivitetsparat Uoplyst Jobparat Aktivitetsparat Uoplyst Uddannelseshjælp Kontanthjælp Kilde: Jobindsats.dk Undgå tidlig kontanthjælpsdebut Det er vigtigt at gøre en særlig tidlig indsats for at forhindre, at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. FIGUR 9. FORSØRGELSESSTATUS I 2013 FOR 23-ÅRIGE, DER H.H.V. IKKE MODTOG ELLER MODTOG KON- TANTHJÆLP I DVS. SOM HAVDE EN TIDLIG DEBUT PÅ KONTANTHJÆLP, SOM 18-ÅRIG, ELLER SOM EJ HAVDE EN TIDLIG DEBUT. 100% 3% 90% 80% 40% 35% 26% Andel af året 70% 60% 50% 40% 30% 20% 70% 14% 48% 62% 25% 49% Job/selvforsørgelse Uddannelse Off. forsørgelse 10% 0% 17% 12% Samsø Midtjylland Samsø Midtjylland Ej tidlig debut Tidlig debut Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Kommunen er de unges bopælskommune som 23-årige, dvs. i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

18 Figur 9 viser, at blandt de unge, som startede voksenlivet på kontanthjælp i 2009, er der en langt større andel, som 4 år senere modtager offentlig forsørgelse, end blandt øvrige unge. Figuren viser: At de unge på Samsø (i alt 3 personer), der debuterede på kontanthjælp i 2009, i gennemsnit var 62% af tiden på offentlig forsørgelse i At de unge på samme alder, der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, i gennemsnit kun var 17% af året på offentlig forsørgelse. På Samsø er denne gruppe i særlig høj grad i job/selvforsørgelse (70% af året) sammenlignet med regionen som helhed (40% af året). De unge som går ud af folkeskolen på Samsø Hovedparten af de unge tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen. På Samsø var der i 2013 i alt 144 elever, der afsluttede grundskolen (9. og 10. klasse). Flertallet på Samsø tilmelder sig en gymnasial uddannelse (61,1%), mens en del færre tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse (29,2%). Dvs. i alt 90,3% tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen på Samsø. Andelen på Samsø er næsten på niveau med gennemsnittet for regionen (91,8%). Samsø har den højeste andel, der tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse. På Samsø udgør drenge 64% af de unge, som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse og 66% af tilmeldingerne til de gymnasiale uddannelser. På baggrund af prøvekarakterer vurderes, at ingen af en 9. klasse årgang på Samsø har utilstrækkelige dansk kundskaber medens 10,4% har utilstrækkelige matematikkundskaber. I regionen som helhed er andelen h.h.v. 2,8% med utilstrækkelige dansk kundskaber og 5,6% med utilstrækkelige matematikkundskaber. 1 Andelen af elever i grundskolen, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, er på 0,8% på Samsø mod 4,6% i regionen som helhed. 2 1 Tal for 9. klasse elever årgang 2011/ Tal for elever i 9. og 10. klasse i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

19 Status for årige på Samsø årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan skal indeholde en beskrivelsee af, hvordan den unge opfylder pligten. Undervisningsministeriet opgør løbende antallet af unge årigee og hvilke aktiviteter, de er i gang med. De seneste tal t er for december 2012, hvor der indgårr 205 personer i mål- gruppen på Samsø. Figur 10 viser, at hovedparten (92%) af de årige på Samsø err i gang med en uddan- nelse. Herunder er 81% i gang med en grundskoleuddannelse, 7% er e i gang med en gym- nasial uddannelse, og 7% er i gang med en erhvervsuddannelse. De øvrige er i gang med forberedende aktiviteter (5%) (omfatter elever på produktionssko- aftalt med UU, unge i beskæftigelse over r 18 timer om ugen mv.) eller andre uddannelser (0,1%) (hovedsageligt Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelser STU). ler, handicappede fritaget for uddannelsespligten, unge rejst til udlandet, unge i aktiviteter FIGUR 10. FORDELINGEN AF ÅRIGE, HVORR SAMSØ KOMMUNE HAR VEJLEDNINGSFORPLIGTELSEN FORDELT PÅ IGANGVÆRENDE AKTIVITETER A I DECEMBER 2012 Kilde: Egne beregninger pba. Ungedatabasen i Undervisningsministeriet BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

20 Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Andelen af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er væsentligt højere for de gymnasiale uddannelser end de erhvervsfaglige. 3 Samlet set forventes 88% af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse i Midtjylland, at gennemføre uddannelsen. For de erhvervsfaglige uddannelser opdeles gennemførelsesprocenten på h.h.v. grundforløbet og hovedforløbet: På grundforløbet forventes 75% af de elever, der påbegynder et grundforløb på en erhvervsuddannelse i Midtjylland, at gennemføre grundforløbet. På hovedforløbet er den tilsvarende gennemførelsesfrekvens på 80% blandt de elever, der påbegynder et hovedforløb. Den samlede gennemførelsesfrekvens for alle erhvervsuddannelsesinstitutioner i Midtjylland er på 55% i Ud over frafaldet på selve uddannelsen, er der en udfordring i f.h.t. praktikpladser på mange erhvervsuddannelser. Tallene for hele regionen viser, at 51% af eleverne i Midtjylland i 2011 har en ordinær praktikaftale 10 måneder efter, de har afsluttet deres grundforløb. Derudover er der 7% i skolepraktik og 8%, der har mistet en praktikplads. Det betyder, at kun 66% af de elever, der har gennemført grundforløbet ved en erhvervsuddannelse i Midtjylland, har eller har haft, mulighed for at gennemføre hovedforløbet. Det er desværre ikke muligt konkret, at belyse gennemførelsesfrekvensen for unge på Samsø. Andel der forventes at få en ungdomsuddannelse Den nationale målsætning er, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, 60% skal have en videregående uddannelse og 25% en lang videregående uddannelse i Målsætningen måles via den såkaldte Profilmodel ved Undervisningsministeriet, som er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, under forudsætning af at de aktuelle uddannelsesmønstre ikke ændres. De seneste kommunale tal er fra Tallene for Samsø viser, at ud af en 9. klasse årgang fra 2011 forventes 90% at få mindst en ungdomsuddannelse, 41% en videregående uddannelse og 15% en lang videregående uddannelse. Tallene viser, at Samsø har en udfordring med at opfylde den nationale målsætning for 2015 med det nuværende uddannelsesmønstre. 3 Kilden til dette afsnit er Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland. Forventet gennemførelse på de enkelte ungdomsuddannelser er beregnet af Undervisningsministeriet. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

21 FIGUR 11. PROFILMODEL FOR HVORDAN EN 9. KLASSE ÅRGANG 2011 FRA SAMSØ OG REGIONEN SOM HELHED FORVENTES AT UDDANNEDE SIG I LØBET AF DE KOMMENDE 25 ÅR 100% 90% 80% Andel af en årgang 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Samsø Midtjylland Mindst en ungdomsuddannelse 90% 94% Videregående uddannelse 41% 62% Lang videregående udd. 15% 28% Uden komptencegivende udd. 10% 6% Kilde: Egne beregninger pba. profilmodellen fra Undervisningsministeriet Indsatsen for de unge i jobcenteret På Samsø aktiveres de unge på offentlig forsørgelse 25,3% af tiden. Aktiveringsgraden er lavere end gennemsnittet for regionen (33,4%). Aktiveringsgraden er for alle ydelsesgrupper. Aktiveringsgraden på Samsø er sammensat af, at de unge er i uddannelse/opkvalificering 9,1% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 16,2% af tiden. FIGUR 12. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS FORDELT PÅ JOBCENTRE I MIDTJYLLAND. 50% 45% 40% Uddannelse/opkvalificering Virksomhedsrettet Aktiveringsgrad 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 15% 28% 14% 27% 12% 29% 11% 30% 11% 28% 16% 24% 14% 23% 9% 27% 9% 27% 12% 24% 15% 20% 10% 23% 13% 21% 11% 21% 10% 21% 8% 23% 13% 17% 11% 18% 9% 19% 16% 9% 0% Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Aktiveringsgraden beregnes ud fra varigheden på offentlig forsørgelse. Varigheden beregnes som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modtaget offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob). Fra 2012 til 2013 er aktiveringsgraden for de unge på Samsø faldet med 11,2%-point, fordelt på en stigning på 1,2%-point i virksomhedsrettet aktivering og en nedgang på 12,4%-point i uddannelse/opkvalificering. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

22 FIGUR 13. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS PÅ SAMSØ I 2012 OG % 35% 30% 15,0% 25% Aktiveringsgrad 20% 15% 10% 5% 21,5% 16,2% 9,1% 0% Uddannelse/opkvalificering Virksomhedsrettet Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Aktiveringsgraden beregnes ud fra varigheden på offentlig forsørgelse. Varigheden beregnes som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modtaget offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob). Fokusområder Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland og alt for mange unge gennemfører ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er derfor afgørende at have fokus på: En forebyggende indsats for de årige, så de helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at søge uddannelseshjælp, når de fylder 18 år. Et styrket samarbejde mellem jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, andre kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutionerne om en tværgående og helhedsorienteret indsats for den enkelte unge. En tidlig, aktiv indsats for unge uden uddannelse, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddannelse. Herunder er det vigtigt at vejlede de unge til at se alle muligheder for uddannelse inden for både det faglærte område og de videregående uddannelser. En motiverende indsats i forhold til de årige, så også denne gruppe kommer i uddannelse. Forebygge frafald fra uddannelserne. En tidlig, aktiv indsats for de unge, der har gennemført en uddannelse med fokus på job og faglig og geografisk mobilitet. Et styrket samarbejde med virksomhederne om praktikforløb for ikke-uddannelsesparate unge, lærepladser til unge, som er i gang med en erhvervsuddannelse, virksomhedspraktik, jobrotation og ikke mindst ordinære job til de unge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

23 MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG IND- SATS Ministerens 2. mål er, at jobcentrene skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Den hidtidige indsats om at nedbringe tilgangen til førtidspension udbredes, så indsatsen rettes mod alle med risiko for at blive, eller som allerede er langtidsforsørgede. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Færre offentligt forsørgede på Samsø Ved udgangen af 2013 er der i alt 501 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse på Samsø. Det svarer til 24,2% af befolkningen i aldersgruppen år. Niveauet for offentligt forsørgede på Samsø er højere end gennemsnittet for regionen. I det seneste år er antallet af offentlig forsørgede faldet 6,2% på Samsø og 2,7% i regionen som helhed. TABEL 6. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE PÅ SAMSØ OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR Antal personer Samsø Andel år Udvikling seneste år Andel år Midtjylland Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 72 3,5% -7,7% 2,6% -22,9% Særlig uddannelsesydelse (nov.) 5 0,2% - 0,3% - Kontanthjælpsmodtagere 64 3,1% 3,2% 3,5% 5,9% KTH - M atch ,5% 24,0% 0,8% 11,2% KTH - M atch ,9% -14,3% 2,1% 9,9% KTH - M atch ,7% 0,0% 0,6% -9,5% Øvrige KTH. 1 0,0% -50,0% 0,0% -19,1% Revalidering 11 0,5% 0,0% 0,3% -8,5% Forrevalidering 1 0,0% 0,0% 0,1% -4,0% Sygedagpenge 55 2,7% -16,7% 2,3% -7,5% Ledighedsydelse 24 1,2% -14,3% 0,6% -4,8% Ressourceforløb - 0,0% - 0,0% - Fleksjob 70 3,4% -4,1% 2,1% 7,3% Førtidspension 199 9,6% -7,4% 6,9% -2,4% Forsørgede i alt ,2% -6,2% 18,8% -2,7% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Særlig uddannelsesydelse er for november Særlig uddannelsesydelse og Ressourceforløb er indført i 2013, hvilket medfører, at der ikke kan beregnes en udvikling i f.h.t Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

24 De største grupper af offentligt forsørgede på Samsø er førtidspensionister (199). Herefter kommer dagpenge (72), fleksjob(70) og kontanthjælp (64). I det seneste år er antallet af modtagere af dagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension faldet, mens der har været en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Nye visitationskategorier for kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsreformen medfører, at det tidligere matchsystem for kontanthjælpsmodtagere erstattes af et nyt visitiationssystem, hvor der bliver skelnet mellem jobparate og aktivitetsparate og at unge under 30 år uden uddannelse, skal visiteres til uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. På Samsø er 96% af de unge (21 fuldtidspersoner) visiteret til uddannelseshjælp i februar Det medfører isoleret set, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder, da en del af de unge ikke længere modtager kontanthjælp, men uddannelseshjælp. Samlet set er antallet af kontanthjælpsmodtagere på Samsø derfor faldet fra 64 i december 2013 til 42 i februar Nedenstående figur viser kontanthjælpsmodtagernes fordeling på visitationskategorier på Samsø og Midtjylland i februar På Samsø er 52% (22 fuldtidspersoner) af kontanthjælpsmodtagerne vurderet som jobparate, dvs. at de kan komme i arbejde inden for en kortere periode. 48% af kontanthjælpsmodtagerne, svarende til 20 fuldtidspersoner, vurderes som aktivitetsparate på Samsø. Dvs. det vurderes, at de ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode pga. faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. FORDELING PÅ VISITATIONSKATEGORIER FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE PÅ SAMSØ OG MIDTJYL- LAND I FEBRUAR % 70% 74% 60% 50% 52% 48% 40% 30% 20% 21% Samsø Midtjylland 10% 0% 2% Jobparat Aktivitetsparat Uoplyst 4% Kilde: Jobindsats.dk BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

25 Varighed for offentligt forsørgede 51% af de offentligt forsørgede i december 2013 har modtaget offentlige ydelser i mere end 3 år, og hovedparten af dem var førtidspensionister (185 personer) eller kontanthjælpsmodtagere (25 personer). I forhold til året før er antallet af langtidsforsørgede på Samsø faldet med -1,8%. FIGUR 14. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE PÅ SAMSØ OPDELT PÅ VARIGHED OG FORSØRGEL- SE I DECEMBER Øvrige Førtidspension Ledighedsydelse Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge 50 0 <1 år 1-2 år 2-3 år > 3 år Kilde: DREAM og egne beregninger Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modtaget offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob). De langtidsforsørgede på Samsø er karakteriseret ved at: Kvinder udgør 55% af de langtidsforsørgede (56% i regionen) 7% er af ikke dansk oprindelse (18% i regionen) 30% er over 60 år (19% i regionen) 2% er under 30 år (8% i regionen) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE