KOMMUNEPLAN DEL 2, RETNINGSLINJER OG REDEGØRELSE

Transkript

1 KOMMUNEPLAN DEL 2, RETNINGSLINJER OG REDEGØRELSE 73

2 INDHOLD 4. RETNINGSLINJER OG REDEGØRELSE Byudvikling og infrastruktur Generelle retningslinjer for byudvikling og lokalplaner Arealer til boligformål By- og områdefornyelse Arealer til Erhvervsformål Erhvervs- og Trafikhavne Detailhandel Virksomheder med særlige beliggenhedskrav, VVM-pligtige anlæg og risikovirksomheder Arealer offentlig og privat service Afgrænsede landsbyer Vej- og trafikanlæg Jernbaner Tekniske anlæg Vindmøller Højspændingsanlæg Affaldsbehandlingsanlæg Naturgasanlæg Telemaster Varmeforsyningsanlæg Havbrug Beskyttelse mod støj herunder støjende anlæg som skyde og motorbaner Biogas Miljø Vandløb, søer og kystvande Badevand Spildevand Grundvand Vandindvinding og vandforsyning Råstof Jord Campingpladser og primitive lejrpladser Fritidshavne Golfbaner Kolonihaver Rekreative interesser, stier og friluftsområder Kulturmiljøer og fredninger Fredede og Bevaringsværdige bygninger Kulturmiljøer Kirkeomgivelser Natur og landskaber Jordbrugsområder Jordbrugsområder med særlige naturværdier Store husdyrbrug Natura 2000-områder Økologiske forbindelser Lavbundsarealer og arealer til genopretning af vådområder Større uforstyrrede landskaber Skovrejsningsområder Geologiske interesseområder Kystnærhedszonen Øvrig planlægning Planlægningen i relation til nabokommunerne Den regional udviklingsstrategi , Region Sjælland Landsplanredegørelsen Hidtidig planlægning kommuneog regionplan Miljøvurdering Fritid og turisme Sommerhusområder Udviklingsmuligheder i overnatnings- og turisme faciliteter

3 4. RETNINGSLINJER OG REDEGØRELSE 75

4 4.1 BYUDVIKLING OG INFRASTRUKTUR GENERELLE RETNINGSLINJER FOR BYUDVIKLING OG LOKALPLANER Kommunen ønsker, at der fortsat skal være åbne og sammenhængende landskaber mellem byerne, så der er en klar grænse mellem by og land. Kommunen ønsker at planlægningen skaber og bevarer levende og varierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger, erhverv, handel, service mv. FAKTA Retningslinjerne for planlægningen fastlægger bestemmelser for indholdet af nye lokalplaner. Retningslinjerne danner samtidig grundlag for behandling af ansøgninger mv., som ikke kræver lokalplan. Retningslinjerne består dels af en række generelle retningslinjer samt konkrete rammebestemmelser for enkeltområder i kommunen. Rammebestemmelserne for enkeltområderne er elektronisk tilgængelige på kommunens hjemmeside. Såfremt den enkelte ramme rummer bestemmelser, der ikke er enslydende med retningslinjerne, er det rammens bestemmelser, der er gældende. Ud over de generelle retningslinjer skal der tages hensyn til de øvrige afsnit i hele kommuneplanen, hvor der for de fleste emner er opstillet uddybende retningslinjer. RETNINGSLINJER 1. OMRÅDER TIL BOLIGFORMÅL For alle enkeltområder fastlagt til boligformål defineres boligtypen således: Åben lav bebyggelse Ved parcelhuse/åben lav bebyggelse forstås fritliggende bebyggelse til helårsbeboelse med 1 eller 2 boliger, sædvanligvis placeret på individuelle grunde på mindst 700 m 2, med en afstand fra beboelsesbygning til skel på mindst 2,5 m. Parcelhuse er normalt i 1 etage, nogle med udnyttet tagetage (1½ etage). Hvis særlige forhold gør sig gældende kan der bygges højere. Bebyggelsesprocenten er 30 medmindre andet er nævnt i den enkelte ramme. Ved udlæg af grunde til åben lav bebyggelse, skal der ved grundstørrelsens fastlæggelse søges inddraget mindst muligt areal fra landzonen. Tæt-lav boliger Ved tæt-lav boligbebyggelse forstås beboelsesbygninger, som er helt eller delvis sammenbygget med en eller flere bygninger af tilsvarende art (række-, kæde- eller gårdhusbebyggelser). Tæt-lav boliger skal opføres efter samlede retningsgivende bebyggelsesplaner for hele enkeltområdet eller en passende afgrænset del heraf. Tæt-lave bebyggelser kan opføres i 1-2 etager. Grundstørrelsen er sædvanligvis under 500 m 2, men ikke mindre end 300 m 2. Bebyggelsesprocenten er 45, medmindre andet er nævnt i den enkelte ramme. Hvor ikke andet er nævnt, gælder bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom. Etageboliger Etageboliger er ejendomme med vandret etageadskillelse af lejligheder (2 etager eller derover). Etageboliger skal opføres efter samlede retningsgivende bebyggelsesplaner for hele enkeltområdet eller en passende afgrænset del heraf. Bebyggelsesprocenten er 60, medmindre andet er nævnt i den enkelte ramme. Hvor ikke andet er nævnt, gælder bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom. I kommuneplanens rammer bruges begrebet ½ etage. Det er brugt i mange kommune- og lokalplaner, som synonym med udtrykket udnyttelig tagetage. Begrebet ½ etage anvendes imidlertid ikke i det nye bygningsreglements beregningsregler. En sådan ½ etage vil derfor altid blive regnet som en fuld etage. Derfor vil byggeri fremover i lokalplaner blive reguleret med maks. antal hele 76

5 etager, maks. bygningshøjde og eventuelt krav til tagudformning og/eller gesimshøjde. 2. OMRÅDER TIL CENTERFORMÅL I centerbyerne er centerområderne afgrænsede bymidter, mens der i de øvrige byer er udpeget blandede bolig- og erhvervsområder, som fastlægger anvendelsen til centerformål, dvs. byfunktioner, som normalt findes i et center, fx boliger, detailhandel, klinikker, hoteller, restauranter, banker, offentlige formål som institutioner, administration og ikke miljøbelastende håndværk. 3. OMRÅDER TIL OFFENTLIGE FORMÅL For enkeltområder fastlagt til offentlige formål fastlægges flg. kategorier: Skoler, institutioner, idrætsanlæg, offentlige fritidsformål, tekniske anlæg, offentlig administration, kulturelle institutioner, samt skove, parker og grønne områder. 4. OMRÅDER TIL ERHVERVS FORMÅL For enkeltområder fastlagt til erhverv angives, hvilken type virksomheder, som kan placeres i et område, og om der som et helt særligt tilfælde kan tillades boliger i den forbindelse. 5. OMRÅDER TIL FERIE- OG FRITIDSFORMÅL Etablering af anlæg og områder til ferie og fritid skal foregå på baggrund af en helhedsorienteret planlægning, hvor naturgrundlaget samtidig søges forbedret. Udbygningen for turismen må ingen steder medføre, at offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder til kystområder og andre naturområder forringes. Tværtimod skal mulighederne søges udbygget, når nye projekter gennemføres. Ved kystområderne må eksisterende og udlagte parkeringsmuligheder ikke forringes. I kystnærhedszonen skal nye ferie- og fritidsanlæg lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Nye ferie- og fritidsanlæg og større udvidelser af eksisterende anlæg skal lokaliseres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser og efter hovedprincipperne for planlægning i kystnærhedszonen. 6. OMRÅDER TIL TEKNISKE ANLÆG Tekniske anlæg bør fortrinsvis placeres i byerne. Ved placering af anlæg i det åbne land skal der tages hensyn til øvrige interesser i området. I områder, der reserveres til tekniske anlæg, må der ikke foretages ændringer i den hidtidige arealanvendelse, som kan skabe konflikter i forhold til eventuelle fremtidige tekniske anlæg. 7. BILPARKERING Parkeringspladser skal, hvor det er muligt, anlægges på egen grund. I øvrigt gælder følgende hovedprincipper: Fritliggende parcelhuse: To parkeringspladser pr. hus. Række-, dobbelt-, kæde-, klyngehuse og lignende: 1 1/2 parkeringsplads pr. hus/lejlighed. Pladserne kan etableres på fælles parkeringsarealer. Lejligheder: 1½ parkeringsplads pr. lejlighed. Kollegiebebyggelse: En parkeringsplads for hver anden boligenhed. Feriehoteller og feriebebyggelser: En parkeringsplads pr. enhed. Ældreboliger: Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde: En parkeringsplads for hver anden bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Dagligvarebutikker: En parkeringsplads pr. 25 m 2 bruttoetageareal. Udvalgsvarebutikker: En parkeringsplads pr. 50 m 2 bruttoetageareal. Kontorer og liberale erhverv: En parkeringsplads pr. 65 m 2 bruttoetageareal. Lagerbygninger: En parkeringsplads pr. 100 m 2 bruttoetageareal. Andre erhverv: Fastsættes fra sag til sag efter vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes forholdsmæssigt mellem ovennævnte ejendomstyper. 8. CYKELPARKERING: Etageboliger: 2,5 plads pr. 100 m 2 Ungdomsboliger: 4 pladser pr. 100 m 2 Ældre- og plejeboliger: 1,5 plads pr. 100 m 2 Arbejdspladser generelt: 1,5 plads pr. 100 m 2 Uddannelsesinstitutioner: 0,5 plads pr. studerende og ansat Butikker*: 1 plads pr. 50 m 2 * I forbindelse med planlægning foretages en konkret vurdering. I tilknytning til boliger og butikker skal der være parkeringsmulighed for pladskrævende cykler (1 plads pr m 2 ). Ved andre end de ovenfor nævnte funktioner fastsættes der normer for cykelparkering på baggrund af konkret vurdering. Som udgangspunkt skal mindst 50 % af cykelparkeringspladserne etableres med overdækning, enten i skure eller som en integreret del af byggeriet. 9. VEJ- OG STIFORHOLD Ved udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, at der friholdes arealer til vej- og stianlæg i overensstemmelse med hovedstrukturens afsnit om trafik, og at den kollektive busbetjening tilgodeses ved vejnettets udformning. Trafiktekniske foranstaltninger som fx hastighedsdæmpninger o.l. kan indarbejdes i lokalplaner, men kan også gennemføres via vejlovgivningen. 10. FRIAREALER Ved samlede nye bebyggelser på mere end 8 boliger gælder, at større samlede fælles friarealer for bebyggelsen, heri ikke medregnet parkerings- og vejarealer, skal udgøre mindst 15 % af området ved åben-lav, 20 % ved tæt-lav, 25 % ved etageboliger og 30 % ved sommerhusområder. Friarealer skal indrettes på en sådan måde, at de giver mulighed for leg og fysisk aktivitet. Ved udlæg af nye erhvervsområder skal der sikres 15 % grønne arealer. Disse kan bestå af græsarealer, beplantningsbælter, fælles pladser o.l. 77

6 11. SKILTNING Retningslinjer for skiltning og reklamering i byzone fastlægges i lokalplanerne. Herudover er der for hele bymidten i Nykøbing F udarbejdet en vejledning om facader og skilte. Denne gælder også for Nysted, Sakskøbing, Stubbekøbing og Nørre Alslev. For de byområder, hvor der ikke er en gældende lokalplan, gælder generelt følgende: Der må kun skiltes for virksomheder på egen grund. Skiltning og belysning må ikke virke skæmmende eller generende for omgivelserne. Skiltning skal være enkel og informativ. Skiltning kan opsættes på bygninger eller som fritstående skilte i en maksimal højde af 5 meter over terræn. Reglerne omkring reklamering for arrangementer og lignende er fastsat i et regulativ for ophængning af plakater. For skiltning i det åbne land, blandt andet langs stats- og kommuneveje, gælder Naturbeskyttelseslovens 21. Guldborgsund Kommune har fem Facaderåd for henholdsvis Marielyst, Nykøbing F, Nysted, Sakskøbing og Stubbekøbing. Det er rådenes opgave at arbejde for en stadig forbedring af bebyggelser i bymidten og byområdet samt langs indfaldsvejene. Ændringer af bygninger, facader, skilte samt gader og pladser skal bidrage til, at bebyggelser bliver kønnere, mere spændende og sammenhængende i Guldborgsund Kommune. 12. STØJ Støjende områder/anlæg/virksomheder skal så vidt muligt være adskilt fra støjfølsomme områder som fx områder til boligbebyggelse, institutioner, parker, kolonihaver og andre rekreative formål. Nye virksomheder, herunder nyindretning af eksisterende bygninger, må ikke placeres på steder, hvor de medfører gener for nærliggende områder eller mere støjfølsomme virksomheder i erhvervsområdet. Hvis boliger eller anden støjfølsom anvendelse skal placeres i nærheden af støjbelastede områder, så som erhvervsområder, i nærheden af større veje eller jernbaner, skal der i en lokalplan for området fastsættes bestemmelser om støjafskærmning. Støjforhold reguleres efter Miljøbeskyttelsesloven og støjvejledninger fra Miljøstyrelsen. Gennem lokalplanen skal det sikres, at de til enhver tid fastsatte støjgrænser overholdes. I lokalplaner skal det sikres, at bebyggelse og primære opholdsarealer placeres, udføres og indrettes således, at beboere og brugere skærmes mod støj og anden forurening fra trafikanlæg og omliggende virksomheder, herunder forlystelser og lignende. Dette skal ske i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav. 13. BEVARINGSINTERESSER En række bebyggelser og bygninger er på grund af deres arkitektoniske kvaliteter og/eller kulturhistoriske værdier udpeget som bevaringsværdige og må ikke nedrives uden byrådets tilladelse. I forbindelse med lokalplanlægning revurderes bygningernes bevaringsværdi, og bevaringsbestemmelser indarbejdes i lokalplanen. Der er i Guldborgsund Kommune også udarbejdet såkaldte bevarende lokalplaner. Her gælder nedrivningsforbuddet for alle bygninger inden for lokalplanens område. De fem Facaderåd varetager tilsynet med de bevarende lokalplaner. Geografisk afgrænsede områder, der både er beliggende inde i byer og ude i det åbne land, kan afspejle væsentlige kulturhistoriske værdier og træk ved den samfundsmæssige udvikling, der er vigtige at bevare. Det er de såkaldte kulturmiljøer, som kommunen også har en bevaringsforpligtelse overfor. 14. KYSTNÆRHEDSZONEN Den største del af kommunens bysamfund og sommerhusområder ligger indenfor kystnærhedszonen. Ifølge planloven skal lokalplanlægning i kystnærhedszonen ske med en særlig opmærksomhed på kyststrækningernes ofte enestående kvaliteter og nationale betydning. Det er præciseret, at planlægning her skal ske, så kvaliteterne beskyttes samtidig med, at der bliver rimeligt rum til udvikling. Der stilles særlige krav til lokalplanlægningens omfang mht. til visualisering. Ved bygningshøjder over 8,5 m skal der ligeledes anføres begrundelser herfor. Ved nybyggeri bør det undgås, at byggeriet placeres, hvor der er risiko for oversvømmelse eller erosion fra havet, idet dette kan gøre det nødvendigt at etablere kystsikring. 15. BEVÆGELSESHÆMMEDE Adgangsarealer, friarealer, parkeringsarealer og fodgængerarealer i øvrigt skal udformes, så de i videst muligt omfang kan benyttes af personer med nedsat bevægelses- og orienteringsevne. Kommunen har udarbejdet en handicappolitik, som angiver de indsatsområder, kommunen prioriterer på området. 16. TERRÆNREGULERING Når intet andet er nævnt kan mindre lokale terrænreguleringer, der ikke overstiger 0,5 m, foretages uden særlig tilladelse indenfor den enkelte matrikel. Større reguleringer forudsætter godkendelse. 17. ENERGIBESPARENDE BEBYGGELSE Ny bebyggelse og bebyggelse, der ombygges eller renoveres, skal så vidt muligt opføres som miljømæssigt bæredygtigt byggeri. Det skal tilstræbes, at nyt byggeri opføres i laveste energiklasse efter Bygningsreglementet. 18. SOLCELLER Som udgangspunkt kan der opsættes solceller/solfangere på alle bygninger, men der er områder og enkelthuse, hvor disse anlæg ikke ønskes opsat, eller hvor opsætningen ønskes reguleret i omfang og disponering. Ved bevarende lokalplaner, hvor bevaring indgår i formålsparagraffen gælder: Der vil ikke blive givet tilladelse til opsætning af solceller/solfangere, medmindre bygningen er af underordnet betydning for områdets bevaringsværdi. Det kan dog tillades, at der opsættes solceller/solfangere på bagbygninger/sidebygninger og på jorden, hvis de ikke 78

7 kan ses fra offentlig vej. På særligt værdifulde bevaringsværdige og historiske bygninger inden for kulturmiljøer og kulturlandskaber, udpeget i kommuneplanen med bevaringsværdi 1-4, gives som udgangspunkt ikke tilladelse til at opsætte solceller og solfangere på tagene. Kulturmiljøerne kan dog indeholde forskellige fokusområder, og derfor kan der i nogle tilfælde være behov for en konkret vurdering. Opsætning af solceller/solfangere i det åbne land skal ske i overensstemmelse med lovgivningen, og skal tage hensyn til natur-, miljø- og landskabsinteresser. 19. AFLEDNING AF REGN- OG OVERFLADEVAND Afledning af regn- og overfladevand skal så vidt muligt ske lokalt, for eksempel via faskiner på egen grund, nedsivning eller gennem regnvandsbassiner til søer, damme eller vandløb. Ved afledning til vandløb skal det sikres at der ikke sker en væsentlig forringelse af vandløbets vandafledningsevne. Ved udarbejdelse af lokalplaner skal der sikres, at de valgte løsninger indgår som en integreret del af planlægningen. 20. GRØNNE TAGE Større byggerier med flade tage, supermarkeder, industribygninger, idrætshaller, lagerbygninger o.l. skal normalt opføres med grønne tage for at forsinke regnvandet og skabe et bedre mikroklima. Områder, hvor der er særlige problemer med at håndtere overfladevand, fx i Marielyst, anlægges nyt byggeri med grønne tage. Undtaget herfra er, når andre hensyn gør sig gældende, bevaringsinteresser, kulturmiljøer o.a. 21. BELÆGNINGER OG GRØNNE AREALER Det skal sikres, at der på den enkelte grund er mulighed for lokal nedsivning af regnvand, undtaget herfra er, hvor der etableres et samlet anlæg til håndtering af regnvand. Der skal være angivelser af hvor lille en del af en grund, der må have fast belægning. Dette skal sikre mulighed for nedsivning af regnvand og for at have områder, som fremstår grønne af hensyn til bymiljøet og for bæredygtig håndtering af vand. I resten af kommunen kan der meddeles flexboligtilladelse eller weekendattest. REDEGØRELSE Rammerne for lokalplanlægning omfatter ud over de generelle rammer, også specifikke rammer for alle enkeltområder i kommunen. Disse rammer uddyber og supplerer kommuneplanens retningslinjer, ligesom de gennem lokalplaner eller ved forbud efter planlovens 12, stk. 3 regulerer bygge- og anvendelsesmulighederne i kommunen. Rammerne for den fremtidige lokalplanlægning er det nødvendige bindeled mellem kommuneplanens hovedstruktur og den fremtidige detailplanlægning. Rammerne angiver grænserne for, hvilket indhold en lokalplan kan have. Rammerne i sig selv giver ikke den enkelte grundejer ret til at anvende eller bebygge sin ejendom i overensstemmelse med rammebestemmelserne. Rammerne angiver nogle max. grænser for lokalplanlægningen, hvor lokalplanerne efterfølgende kan skærpe rammebestemmelserne, men ikke udvide dem. Eksisterende lokalplaner, byplanvedtægter, deklarationer og servitutter gælder fortsat, uanset hvad der står i rammebestemmelserne. De kan kun ændres ved en ny lokalplan for området. Hvis byrådet finder det hensigtsmæssigt eller nødvendigt at udarbejde et lokalplanforslag, der ikke passer til de foreliggende rammebestemmelser, skal kommuneplanen ændres. Det kan gøres ved, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen for den eller de specifikke rammer. Rammebestemmelserne er udarbejdet med udgangspunkt i hovedstrukturen, hvor der er redegjort for Guldborgsund Kommunes overordnede struktur og hensigter for arealernes udbygning. Større p-arealer skal anlægges, så de fremstår grønne, med træer og hække og med mulighed for nedsivning af regnvand. 22. DET ÅBNE LAND Det åbne land er betegnelsen for de områder, der ikke er omfattet af andre rammebestemmelser og er beliggende i landzone uden for afgrænsede landsbyer. Det åbne land er forbeholdt boliger og bygninger med relation til jordbrug som landbrug og skovbrug. 23. WEEKENDATTESTER OG FLEXBOLIGTILLADELSER I Nykøbing F, Nørre Alslev og Sakskøbing, meddeles der ikke flexboligtilladelse eller weekendattest. I Nysted og Stubbekøbing kan der meddeles flexboligtilladelse, men ikke weekendattest. I områder med lokalplan, hvor der er anført at beboelsesejendomme kun kan anvendes til helårsbeboelse, kan der ikke meddeles flexboligtilladelse eller weekendattester. KORT : DELOMRÅDER FOR LOKALPLANRAMMER. 79

8 RAMMEOPDELING Rammerne for lokalplanlægningen er - for at lette den geografiske orientering - delt op i 9 delområder. Disse delområder har hver en bogstavsbetegnelse bestemt ud fra den største by i kommunedelen: AREALER TIL BOLIGFORMÅL NALS (Nørre Alslev) ESKI (Eskilstrup) STUB (Stubbekøbing) NYKF (Nykøbing F) MARI (Marielyst) GEDS (Gedser) SAKS (Sakskøbing) SUND (Sundby) NYST (Nysted) Rammeområderne er betegnet med et stort bogstav og et tal. Bogstavet angiver områdets hovedanvendelse, mens tallet er et fortløbende nummer. A = Andet. B = Boligområder. BE = Områder med blandet bolig og erhverv (typisk landsbyer). C = Centerområder. E = Erhvervsområder. O = Områder til offentlige formål. R = Rekreative områder. S = Sommerhusområder. T = Tekniske anlæg (herunder vindmøller). Ud over de generelle retningslinjer for rammerne indeholder rammebestemmelserne oplysninger om følgende forhold: 1. Anvendelse. 2. Bebyggelsesprocent. 3. Bygningshøjde. 4. Etageantal. 5. Evt. parkeringsnormer. 6. Evt. supplerende retningslinjer om anvendelse og bebyggelsesudformning, vej- og stiforhold. 7. Evt. reference til anden planlægning. 8. Evt. særlige bemærkninger som beskriver hidtidig udvikling og sammenhænge. MULIGHED FOR AT NEDLÆGGE FORBUD MOD BYGGERI Efter planloven kan byrådet inden for byzoner og sommerhusområder nedlægge forbud mod opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med rammebestemmelserne (planloven 12, stk. 3). Kommunen vil understøtte udviklingen af spændende boligformer og boligmiljøer. FAKTA De arealer, der er medtaget i Kommuneplanen til boligformål, er et udtryk for hvor store arealer, der forventes bebygget i de kommende 12 år. Planloven foreskriver, at der kun kan ske begrænset vækst inden for kystnærhedszonen. RETNINGSLINJER 1. Fremtidig byvækst skal placeres op til eksisterende byzone. Byvæksten skal altid ske indefra den eksisterende by og udad. 2. Ved afslutning af byvækst mod det åbne land skal der i det enkelte tilfælde tages stilling til afslutningen på byområdet i forhold til det omkringliggende landskab. 3. Ved byvækst langs den overordnede infrastruktur (vej-/banenet), ved erhvervsområder eller ved tekniske anlæg skal der af hensyn til støj og vibrationer, udlægges arealer til afskærmende foranstaltninger. REDEGØRELSE RUMMELIGHED Der er de seneste år blevet opført relativt lidt nybyggeri, hvilket fremgår af diagram for fuldført boligbyggeri i perioden Byrådet har også mulighed for at nedlægge forbud mod, at der etableres en anvendelse på en ejendom, selv om den er i overensstemmelse med rammerne. Et sådant forbud kan dog højst nedlægges for et år og skal tinglyses på ejendommen. Desuden skal byrådet udarbejde en lokalplan, der regulerer den detaljerede brug af området (planloven 14). DIAGRAM : FULDFØRT NYBYGGERI I PERIODEN (KILDE: DANMARKS STATISTIK) GENNEMSNIT FOR DE SENESTE 12 ÅR ER MARKERET MED RØDT. 80

9 Den seneste 12-årige periode rummer både opgangsog nedgangsperioder for byggeriet, hvorfor de samlede forventninger for boligudbygningen i kommunen de kommende 12 år sættes til gennemsnittet af perioden , dvs. 178 boliger pr. år. Betragtes den forventede boligudbygning med en bebyggelsestæthed på 10 boliger pr. ha byvækstareal, er der behov for ca. 213 ha. Arealbehovet på 10 boliger pr. ha er et vurderet gennemsnit ud fra et arealbehov på 5,5 boliger pr. ha til parcelhusbyggeri og 14 boliger pr. ha ved tæt-lavt byggeri. Ved en ligelig fordeling af arealbehovet til de to boligtyper bliver det samlede arealbehov 10 boliger pr. ha. Arealbehovet på 213 ha svarer godt overens med restrummeligheden på 209,4 ha, jf. tabel i indeværende kommuneplan. Nykøbing F Sundby Nordbyen Sakskøbing Uudnyttede rammer 7,6 HA 36,6 HA 36,7 HA 28,2 HA I 2009 beregnede et rådgivningsfirma boligudbygningsbehovet for hele Region Sjælland for de enkelte kommuner frem til 2030, dels på baggrund af befolkningssammensætningen og befolkningens forventede boligbehov. I denne vurdering lyder behovet i Guldborgsund på boliger i perioden , hvilket svarer til 295 boliger om året altså mere end 120 boliger flere, end der er lagt til grund for udbygningsplanerne i indeværende plan. Det analyserede behov ligger dog for hovedparten på tæt-lavt og etageboligbyggeri (samlet 62 %), hvilket ofte kan opfyldes inden for byernes eksisterende afgrænsning ved fortætning af byen. Behovet for tæt-lavt og etageboligbyggeri begrundes, dels i befolkningens nuværende sammensætning, hvor enkelte dele af kommunen er præget af mange ældre og dels i flyttemønstrene, hvor tilflytningen til kommunen tager udgangspunkt i byerne og deres nære opland. Fælles for alle områder er dog, at antallet af indbyggere pr. bolig er faldende, hvilket giver et udbygningsbehov for blot at fastholde antallet af indbyggere. Så en fortsat byvækst i alle dele af kommunen er nødvendig i forhold til at understøtte den service, der er lokalt. Nørre Alslev Stubbekøbing Eskilstrup Nysted Guldborg Horbelev Toreby Idestrup Væggerløse Gedser Kettinge Nørre Vedby Øster Ulslev Horreby I alt 23,8 HA 18,4 HA 6,1 HA 17,1 HA 2,6 HA 3 HA 12,9 HA 5,3 HA 3,2 HA 0,8 HA 2,8 HA 0 HA 2,4 HA 1,9 HA 209,4 HA FEMERN BÆLT Femern Bælt forbindelsen og den tilhørende udbygning af banenettet har også betydning for, hvor byvæksten vil finde sted. En reduceret pendlingstid til København på banenettet, som følge af udbygningen til dobbeltspor samt elektricificering af banen til Ringsted, må forventes at få betydning for bosætningen i Nørre Alslev, Eskilstrup og Nykøbing F. Godstransporten flyttes fra Storebælt til Femern Bælt. Dette vil betyde, at en lang række eksisterende boliger bliver berørt af støj og vibrationer fra den øgede trafik på banenettet. BaneDanmark har i deres redegørelser for udbygningen af banenettet lagt op til ekspropriation af ca. 80 boliger i Guldborgsund Kommune. Fremadrettet vil der være opmærksomhed på nyudlæg og ændret anvendelse af eksisterende bygninger langs banen, så der ikke opstår flere støjbelastede boliger. TABEL : RUMMELIGHED I PLANLÆGNINGEN. Der er ikke fundet grundlag for at ændre udlæggene i forhold til Kommuneplan Bymønstret er suppleret med 3 byer (Øster Ulslev, Horreby og Nørre Vedby). I de tre byer er medtaget lokalplanlagte byvækstarealer, derudover kan der inden for landsbyernes afgrænsning være flere mindre arealer, som kan anvendes til nybyggeri. FORUDSÆTNINGER Med et vigende indbyggertal kunne det forventes, at behovet for nybyggeri ikke var til stede, men historisk set har tilflytning ikke været den primære årsag til behovet for nybyggeri. De primære årsager er befolkningssammensætningen og boligpræferencerne. Flere ældre, færre indbyggere pr. bolig og en utidssvarende boligmasse giver således behov for nybyggeri BY- OG OMRÅDEFORNYELSE Guldborgsund Kommune vil sikre smukke og velfungerende byer. Derfor sætter kommunen fokus på: Byudvikling, byfornyelse og forskønnelse. Kvalitet i byens rum herunder i belægninger og gadeinventar. Rumlighed og mangfoldighed ved fornyelsesprojekter. Tidssvarende boliger og hensynsfuld bevaring. FAKTA Det påhviler byrådet efter bestemmelserne i byfornyelsesloven at medvirke til: 81

10 at i gangsætte udvikling og omdannelse af problemramte byer og byområder og gøre dem attraktive for bosætning og privat investering at styrke grundlaget for private investeringer i problemramte byområder gennem en koordineret, integreret og boligsocial indsats ved at istandsætte boliger og bygninger samt etablere og forbedre friarealer at skabe velfungerende boliger og boligområder ved at istandsætte og ombygge nedslidte boliger og forsamlingshuse i landsbyer, nedrive dårlige boliger samt etablere og forbedre opholdsarealer. RETNINGSLINJER 1. Områdefornyelse prioriteres i følgende områder: - I afgrænsede byområder i byer, hvor der er et potentiale inden for kultur, bosætning og erhvervsudvikling. - I mindre byer herunder landsbyer med udviklingspotentialer og stærke fællesskaber. - I byer med store bevaringshensyn og potentialer inden for turisme. 2. Områdefornyelsen skal ske med en integreret indsats for det samlede bymiljø til gavn for bosætning, kulturaktiviteter og erhvervsudvikling, og der skal samtidig med områdefornyelsen ske en indsats omkring bygningsforbedring og bygningsbevaring. 3. Der skal generelt arbejdes på at skabe velfungerende boliger og boligområder. Dette sker ved at give mulighed for støtte til istandsættelse og ombygning af boliger, der er væsentligt nedslidte, samt ved støtte til etablering og forbedring af friarealer og forsamlingshuse i landsbyer, men også til nedrivning af dårlige boliger og nedslidte funktionstømte bygninger i landsbyer og landdistrikter. boliger og manglende udendørs opholdsarealer. Byområder, der har potentialer for udvikling indenfor bosætning, turisme- og erhvervsudvikling, har stærke fællesskaber til gavn for et større område eller hele kommunen, og som har sammenhæng med kommuneplanens indsatsområder, kan udpeges til en områdefornyelsesindsats. Det drejer sig om ældre byområder, der har en særlig rolle i forhold til bosætning, kulturmiljø, kulturtiltag og turisme eller mindre byer (med færre end indbyggere) med udviklingspotentialer og stærke fællesskaber. Byområder kan udpeges som indsatsområder i det omfang, der lovgivnings- og ressourcemæssigt er mulighed for at gennemføre en områdefornyelsesindsats. Der er naturligt en særlig fokus på byudviklingsbåndet, men et indsatsområde kan også være byer i den øvrige del af kommunen inden for ovennævnte retningslinjer. UDPEGEDE INDSATSOMRÅDER Afgrænsede byområder med et potentiale inden for kultur, bosætning og erhvervsudvikling Dette kan være et område i en af købstæderne, hvor der er behov for en særlig indsats og som samtidig besidder potentialer for en udvikling. EKSEMPLER Vendersgade-kvarteret i Nykøbing F Området er et by- og stationsnært område med et betydeligt potentiale for udvikling af kulturinstitutioner til alle aldersgrupper og til gavn for byen som helhed. Indre Nørrebro-kvarteret i Nykøbing F Området er et tæt boligkvarter med mange serviceerhverv. Her kan opnås kvalitative gade- og byrum, der kan styrke sammenhængen i bydelen, bosætningen og erhvervsudviklingen. Samtidig med der skabes interesse for bevaring, kan der opnås et nutidigt levende bykvarter. 4. Boliger, der kan opnå støtte, skal være opført før 1950 eller indeholde kondemnable forhold, såsom manglende tidssvarende toilet, badeforhold og opvarmning. Herudover kan opnås støtte til dokumenterede energiforbedrende foranstaltninger i boliger. REDEGØRELSE BYFORNYELSESPROJEKTER Byfornyelsen skal forsat være et aktivt instrument, som kommunen anvender til fremme af byudviklingen i byer og det byggede miljø i landområder. Byfornyelsen skal også anvendes til generel forbedring af boligstandarden, skabelse af kvalitative udendørs opholdsarealer og til sikring af bevaringsværdige bygninger. Initiativerne skal ske gennem aktivt brug af byfornyelseslovens indsatsområder ved gennemførelse af områdefornyelse og bygningsforbedringer samt ved en særlig skærpet indsats over for usunde og nedslidte Sakskøbing Flere områder med blandede bolig- og erhvervsområde beliggende bynært i Sakskøbing er under omdannelse fra erhvervsaktiviteter til andre byformål. Skabelse af sammenhænge, kvalitative forløb og byrum og synliggørelse af bykvarterer i sammenhæng med en stærk natur kan skabe kvaliteter, udvikling og oplevelser til gavn for bosætning og udvikling af erhverv og turisme. Ydre Østerbro i Nykøbing F Der er et særligt potentiale for nyskabelse med Lindholmcentret som omdrejningspunkt. En udvikling, som er påpeget gennem afholdt arkitektkonkurrence i , under Fremtiden forstæder. Byer med store bevaringshensyn og potentialer inden for turisme Byer med særlige kulturhistoriske kvaliteter, hvor der gennem særlig indsats kan skabes byforskønnelse i samarbejde med lokal befolkning, erhvervsvirksomheder, foreninger m.fl. til gavn for bosætning og turisme. 82

11 EKSEMPLER Nysted Nysted er en velbevaret købstad, der repræsenterer et unikt og bevaringsværdigt kulturhistorisk miljø. Nysted har stor betydning for den maritime turisme. liv, erhvervsudvikling, aktiv turisme og samarbejde over Østersøen gennem EU-projekter. Stubbekøbing Stubbekøbing er en by med en stærk kulturhistorie og et bevaringsværdigt bymiljø. Byen har betydning for turismen og især sejlerturismen AREALER TIL ERHVERVSFORMÅL Mindre byer med udviklingspotentialer og stærke fællesskaber Gennem den seneste ændring af byfornyelsesloven, sættes der større fokus på mindre byer og landdistrikter bl.a. ved, at der fra statslig side afsættes flere midler til områdefornyelse til dette felt. Dette er i tråd med, at der lokalt gøres en målrettet indsats i landsbyer, der bygger på stærke fællesskaber, lokal frivillighed og ansvar for fælles anlæg mv. Det er derfor oplagt at understøtte disse initiativer ved at give mulighed for en positiv udvikling gennemført ved områdefornyelse. EKSEMPLER Under denne kategori komme byer med færre end indbyggere og med et stærkt foreningsliv og fællesskab. OMRÅDEFORNYELSE Staten afsætter hvert år en landsramme til områdefornyelse, der er fastsat til 60 mio. kr., jf. seneste lovændring. Det svarer til en samlet investeringsramme til områdefornyelse på mindst samlet 180 mio. kr. Kommunerne kan årligt senest den 7. januar ansøge om reservation af økonomiske midler til et udpeget område til områdefornyelse i kommunen. Byrådet ønsker at forbedre de eksisterende rammevilkår for erhvervslivet samt tiltrække flere vækstvirksomheder til kommunen. Endvidere ønsker Byrådet, at erhverv udvikles ved Nørre Alslev og den vestlige del af Sakskøbing, når det gælder de tunge og pladskrævende erhverv. Nye service- og kontorvirksomheder ønskes koncentreret i sammenhængende bymiljøer i Nykøbing F. Kommunen vil foretage en zonering af erhvervsområder, så miljøpåvirkninger (fx støj, lugt og støv) kun forekommer, hvor dette er forsvarligt i forhold til omgivelsernes anvendelse. FAKTA De arealer, der er medtaget i kommuneplanen til erhvervsformål, er et udtryk for, hvor store arealer, der forventes bebygget i de kommende 12 år. Planloven foreskriver, at der kun kan ske begrænset vækst inden for kystnærhedszonen. Midlerne til område- og bygningsfornyelse er små. Derfor er det vigtigt, at midlernes anvendelse tænkes ind strategisk, så der skabes den størst mulige effekt, bl.a. ved, at projekter og støtteområder sker i sammenhæng med byrådets samlede politiske målsætning. Kommunen har gode erfaringer med gennemførelse af områdefornyelse, hvor der indgår forpligtet borgersamarbejde i udvikling af projekter og ved realiseringen. Som eksempel på tidligere og igangværende indsats kan nævnes: Følgende projekter i perioden Et projekt til Områdefornyelse i Slotsgade-kvarteret i Nykøbing F, Byliv og Partnerskab, Slotsgadekvarteret frem mod 2012 gennemføres i årene med det mål at få skabt en større sammenhæng mellem bymidten og det nye bykvarter Slotsbryggen. Der indgår i projektet en forsøgsdel omkring afdækning af Urbane ressourcer, som er de kvaliteter, der danner grundlaget for, om et områdefornyelsesprojekt bliver en succes. Områdefornyelsesprojekt for by- og erhvervsudvikling i Gedser-området Gedser Mennesker og natur i bevægelse gennemføres i årene Der er med Gedser-indsatsen, der består af en kombineret helhedsorienteret indsats, sat fokus på en målrettet udvikling af områdets potentialer indenfor bosætning det gode RETNINGSLINJER 1. Ved lokalplanlægning og ved lokaliseringen af nye erhvervsvirksomheder skal der tages udgangspunkt i ABCDE kategoriseringen af kommunes erhvervsområder: Se kort side 44, del 1. A. Blandet byområde center og bymidte med blanding af boliger, erhverv, butikker, institutioner samt kultur- og fritidsanlæg. Her bør sikres en trafikal fredeliggørelse. I området kan lokaliseres ikke-miljøbelastende erhverv, som kan drage fordel af beliggenheden i et blandet byområde, og som har en høj arealudnyttelse, når det gælder arbejdspladser og/eller kunder. B. Erhvervsområde i byen lokalisering af erhverv, der som følge af miljøklassificering, bygningstype og størrelse har behov for udendørs faciliteter o.l., men som ikke egner sig til lokalisering i et blandet byområde med boliger og miljøfølsomme funktioner. Der foretages en zonering af området, så der i randområderne mod naboområder med følsomme funktioner alene kan placeres virksomheder med en begrænset miljøbelastning. Infrastrukturen bør tilgodese såvel lette trafikanter som tung trafik. 83

12 C. Erhvervsområde på kanten af byen virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning, store virksomheder med behov for udendørs oplag samt virksomheder med meget tung transport. Bebyggelsen udformes som lager og produktionsbygninger; og der kan alene opføres eller indrettes kontorbebyggelse for den enkelte virksomheds administration. D. Erhvervsområde ved det overordnede vejnet transportcenter, logistikcentre mv. (benzinstation, serviceværksted og truckercafé osv.) samt produktionsvirksomheder med større godstransportbehov. Bebyggelsen udformes som lager og produktionsbygninger; og der kan alene opføres eller indrettes kontorbebyggelse for den til den enkelte virksomheds administration. E. Lokale erhvervsområder lokaliseret i tilknytning til mindre byer (håndværkere, mindre fremstillings- og servicevirksomhed) med begrænset behov for tung godstransport. Området indrettes ud fra tilgængelighed til det lokale vejnet. Bebyggelsen udformes med visuel og miljømæssig afskærmning mod bolig- og institutionsområder. Det oprindelige arealudlæg er ofte sket for at imødekomme allerede eksisterende lokalt forankrede virksomheders behov for arealer til udvidelse eller udflytning fra et eksisterende boligområde med det formål at reducere miljøbelastning. Endvidere kan der i disse områder med fordel placeres lokale forsyningsvirksomheder, som fx varmeværk og genbrugsplads. 2. Større eksisterende enkeltvirksomheder, som ikke er placeret i overensstemmelse med ABCDE -kategoriseringen, kan udvides eller omlægges, hvis det kan godtgøres og sikres, at udvidelsen ikke strider imod de planlægningsmæssige hensyn i principperne for lokalisering og ikke vil medføre større miljømæssige eller andre gener i forhold til omgivelserne. 3. Der kan i landzone i særlige tilfælde gives tilladelse til etablering og udvidelse af virksomheder, der er tilknyttet landbrug, fiskeri eller råstofudnyttelse, og som på grund af deres karakter ikke kan indpasses i erhvervsarealerne i byerne. REDEGØRELSE I forbindelse med Kommuneplan blev erhvervsarealerne gennemgået og tilpasset det fremtidige bymønster. Hovedsigtet var at udlægge et erhvervsområde ved motorvejen. Der blev i Kommuneplan peget på, at en udvidelse ved Nørre Alslev var at foretrække, men at planlovens bestemmelser for kystnærhedszonen forudsatte området placeret længere væk fra kysten. Der blev derfor udlagt et areal ved Eskilstrup. Der har siden været arbejdet FOTOGRAF: FOTOGRAF: LINDA LARSEN DAGENS REJEFANGST 84

13 Uudnyttede udlæg i gammelt plangrundlag: Udnyttede udlæg i planperioden Uudnyttet udlæg udtaget i planperioden Uudnyttet udlæg nyudlæg i planperioden: Uudnyttet udlæg i ny kommuneplan: Nykøbing F (Øster Toreby) 30,8 ha 2, ,6 ha Nykøbing F (Nordensvej) 10,7 ha 5, ,9 ha Eskilstrup 46,8 ha 1,4 44,4 ha* - 1 ha Sakskøbing 15,1 ha 3, ,6 ha Nørre Alslev 9,9 ha 5,3-55,0 ha. 59,6 ha Stubbekøbing 6,4 ha ,4 ha Nysted 1,1 ha ,1 ha Horbelev 3,6 ha ,6 ha Idestrup 6,1 ha 1, ,7 ha Kettinge 10,3 ha ,3 ha Orehoved 2,8 ha 2, ha I alt 143,6 ha 22,8 44,4 ha 55,0 ha 131,8 ha TABEL : TALLENE DÆKKER OVER OFFENTLIGE UUDNYTTEDE OG UDNYTTEDE AREALER. AREALERNE VED ESKILSTRUP ER UDTAGET, IDET DER ER GIVET TILLADELSE TIL ERHVERVSOMRÅDET VED NØRRE ALSLEV. på detailplanlægning for erhvervsområdet ved Eskilstrup, men der er ikke vedtaget endelige planer for udbygning heraf. Ændringer i planloven i 2011 har siden muliggjort udlæg af erhvervsarealer inden for kystnærhedszonen, hvilket er grundlaget for, at Guldborgsund Kommune i starten af 2012 har ansøgt Miljøministeren om at udlægge et større erhvervsareal ved Nørre Alslev. På baggrund af Miljøministerens godkendelse af projektet ændres erhvervsudlæggene i Guldborgsund Kommune igen i forbindelse med indeværende Kommuneplan, så der fremtidigt satses på udbygning ved Nørre Alslev. FORUDSÆTNINGER Der har ikke siden vedtagelsen af Kommuneplan været solgt erhvervsarealer i væsentligt omfang, hvorfor estimatet i forhold til behovet for nye erhvervsarealer fastholdes til 100 ha. i den kommende 12-årig planperiode. Behovet for egentlige udlæg vurderes dog større, idet der skal tages hensyn til rummelighed i samtlige af kommunens erhvervsområder, hvorfor det konkrete arealbehov i planlægningen sættes til ca. 130 ha. Kommunen ønsker at udnytte de potentialer, der ligger i Femern Bælt forbindelsen. Der kan kun gisnes om, hvilken effekt forbindelsen vil få for erhvervslivet i området, men det står klart at godsstrømmene fra Skandinavien til Europa vil blive påvirket. Det er planen, at banegodset, som i dag transporteres over Fyn-Jylland i fremtiden skal ad Sydbanen og gennem Guldborgsund Kommune. Det må ligeledes forventes, at forbindelsen vil bidrage til øget transport på vejnettet, hvilket forventes at skabe et behov for flere følgevirksomheder i lager-, transport- og logistikbranchen. Det tyder også på, at forbindelsen vil have et vækstpotentiale for det eksisterende erhvervsliv i området. Ved etablering af den enkelte virksomhed skal der fortsat ske en konkret vurdering af miljøbelastningen i forhold til gældende miljøbeskyttelseslov samt tilhørende bekendtgørelser og regler, der udspringer heraf. Forhold, der skal vurderes er oftest støj og trafik, men forhold vedrørende lugt og støv kan også være relevante at vurdere. ÆNDRINGER I UDLÆG For at kunne håndtere de vilkår, som er beskrevet ovenfor, er der i revisionen af erhvervsarealerne taget udgangspunkt i følgende: Udlæg ved Nørre Alslev. Fjerne udlæg ved Eskilstrup. Bredt udbud af forskelligartede erhvervsområder. Miljømæssig klassificering af erhvervsarealer ud fra egnethed. Sikring af arealer til nye større virksomheder, der potentielt vil kunne etablere sig i forlængelse af etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt. Det er endvidere væsentligt, at udlæg af nye erhvervsområder i Kommuneplanen sker i forhold til en samlet overordnet erhvervsstruktur, der er optimal både i forhold til virksomhedens transportbehov og udviklingsmuligheder og i forhold til forebyggelse af miljøproblemer og -konflikter ERHVERVS- OG TRAFIKHAVNE Vi vil sikre tæt samspil og helhed i havnebyernes udvikling, så de bevares som en attraktion. Derfor vil vi før ændringer af havnene udarbejde helhedsplaner, der sammentænker erhvervsudvikling, bosætning og turisme. 85

14 FAKTA Trafik- og erhvervshavnenes aktiviteter reguleres af lov om havne og dertil hørende bekendtgørelser. Loven gælder for havne, der anvendes til erhvervsmæssig ekspedition af gods, køretøjer, personer og landing af gods. RETNINGSLINJER 1. De eksisterende trafik- og erhvervshavne i Guldborgsund Kommune er vist på kort Anlæg af nye havne, væsentlige udvidelser eller ombygninger af eksisterende havneanlæg samt anlæg af tilhørende infrastruktur (jernbane og veje), skal foregå under hensyntagen til områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder. 3. Havnenes landarealer skal forbeholdes virksomheder med særlig havnetilknytning. 4. Planlægning for øvrig arealanvendelse i tilknytning til erhvervshavnene skal ske under hensyntagen til den erhvervsmæssige udnyttelse af havnene. KORT : ERHVERVSHAVNE. REDEGØRELSE Moderniseringer og udvidelser af de eksisterende færgehavne må forudses i takt med udvidelser af trafikken. Dette har de seneste år ført til større ændringer af færgehavnen i Gedser, hvor hele havneanlægget er blevet omlagt i i forbindelse med en kapacitetsudvidelse på Gedser Rostock-ruten. Der er de seneste år taget initiativ til udvidelse af Orehoved Havn. Udvidelse i forbindelse med Femern Bælt blev dog ikke aktuel, hvorfor planlægningsarbejdet blev sat på standby. Udbygning af havnen kan fortsat blive aktuel, og planen består af udvidelse af kajerne mod nord og øst ved opfyld af søterritoriet. HAVNENES FREMTID Lokalt findes der flere eksempler på, hvordan havne er omdannet fra erhverv til bolig og turismeformål. Et eksempel på sådan en omdannelse er Sakskøbing Havn, hvor turisme og boligformål har været vægtet højt i forhold til erhvervet på havnen. Et andet eksempel er Nykøbing F Havn, hvor boligbyggeriet på Slotsbryggen har kunnet lade sig gøre uden at påvirke erhvervsaktiviteten på havnen i væsentlig grad. En styrkelse af skibsfart og dermed øget anvendelse af havnene som transportmiddel for gods og passagerer giver både erhvervs- og beskæftigelsesmæssig vækst samtidig med, at miljøinteresser tilgodeses. Derfor vil Guldborgsund Kommune fortsat prioritere udbygning af erhvervshavnene, og udvidelsen af de øvrige interesser skal afvejes i forhold hertil. Før der foretages væsentlige ændringer af havnene, vil vi afveje erhvervsmæssige, fritidsmæssige, turismemæssige og bosætningsmæssige interesser gennem udarbejdelse af helhedsplaner for den enkelte havn. Der er allerede udarbejdet helhedsplaner for Gedser (Gedser Helhedsplan fra 2010) og Stubbekøbing Havn (Helhedsplan for Havneområdet fra 2003). Havn Ejer Anvendelse Kajlængde Vanddybde Terrorsikring Nykøbing F Havn Orehoved Havn Stubbekøbing Havn Gedser Fiskerihavn Gedser Færgehavn Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune Scandlines A/S, lejet af GBS Kommune Scandlines A/S Diverse erhverv meter 6,1 meter ISPS-Godkendt 200 meter heraf Diverse erhverv 40 meter ro/rorampe 7 meter ISPS-Godkendt Fiskeri, diverse erhverv & Færgedrift (Stubbekøbing-Bogø) 675 meter 5 meter Fiskeri & diverse erhverv 195 meter 5,5 meter Færgedrift (Gedser- 2 færgelejer 6,3 meter ISPS-Godkendt Rostock) TABEL ERHVERVSHAVNE I GULDBORGSUND KOMMUNE. 86

15 - Stubbekøbing m² DETAILHANDEL Guldborgsund Kommune skal fremover fastholde og udvikle sin position på detailhandelsområdet, og Nykøbing F skal bevare sin position som primær handelsby i regionen. Centerbyerne og turismecentret skal fortsat have et lokalt detailhandelstilbud. Der skal være muligheder for lokal dagligvareforsyning i landdistrikterne. FAKTA Detailhandelsplanlægningen er reguleret i planlovens Kapitel 2d, hvor der stilles krav til den kommunale planlægning på området. RETNINGSLINJER DETAILHANDELSSTRUKTUR 1. I hovedbyen Nykøbing F, i centerbyerne Nysted, Sakskøbing, Nørre Alslev og Stubbekøbing samt i Turismecentret Marielyst udpeges bymidter, som vist på kortene til I Nykøbing F ligger Guldborgsundcentret, som nu har en blanding af store butikker med dagligvarer, udvalgsvarer og pladskrævende varegrupper. Guldborgsundcentret kan fortsætte som hidtil. Ved ny planlægning for området, som ny lokalplan, vil der med Nykøbing F s størrelse ikke kunne fastholde et aflastningscenter. Der vil kunne planlægges for et lokalcenter samt areal til butikker med pladskrævende udvalgsvarer på m². 3. Centerbyen Eskilstrup, Landdistriktscentrene (Gedser, Guldborg, Horbelev, Horreby, Idestrup, Kettinge, Nørre Vedby, Toreby, Væggerløse og Øster Ulslev) og bydelene (Nørrebro, Ydre Nørrebro, Østerbro, Nordlige Østerbro, Lindholmcentret, Nordbyen, Sundby) i Nykøbing F og et område ved Stovby Ringvej på Marielyst udpeges som detailhandelslokalcentre. 4. Der kan planlægges for enkeltstående butikker i de afgrænsede landsbyer og inden for byernes naturlige afgrænsning. Enkeltstående butikker til lokalområdets daglige forsyning kan kun opføres i en afstand på mindst 500 meter fra eksisterende bymidter, lokalcentre og aflastningscenter. BRUTTOETAGEAREAL TIL BUTIKSFORMÅL 5. I bymidterne fastsættes et samlet bruttoetageareal til butiksformål efter nedenstående fordeling: - Nykøbing F m² - Sakskøbing m² - Nysted m² - Marielyst m² - Nørre Alslev m² 7. I hvert af detailhandelslokalcentrene fastsættes et samlet bruttoetageareal til butiksformål på m². Bortset fra Nordbyen, som begrænses til 1000 m². BRUTTOETAGEAREALER FOR DE ENKELTE BUTIKKER 8. I bymidten i Nykøbing F fastsættes den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker til m² og den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker til m², dog kan der planlægges for én ny møbelbutik med et areal på m² i bymidten (eller i Guldborgsundcentret, såfremt der ikke kan findes plads i bymidten). 9. I bymidten i centerbyerne fastsættes den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker til m² og den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker til m². 10. I Nykøbing F og centerbyerne fastsættes den maksimale butiksstørrelse for særligt pladskrævende udvalgsvarebutikker til m². 11. I detailhandelslokalcentre fastsættes den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker til m² og den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker til 500 m². 12. For enkeltstående butikker til dagligvarer eller udvalgsvarer til lokalområdets forsyning fastsættes en maksimal butiksstørrelse på 500 m², og for butikker til særligt pladskrævende udvalgsvarer fastsættes en maksimal butiksstørrelse på m². REDEGØRELSE I forbindelse med Kommuneplan blev der udarbejdet en detailhandelsanalyse for hele Guldborgsund Kommune. Sideløbende med indeværende revision og som en del af arbejdet med en helhedsplan for Marielyst, er den tidligere analyse blevet suppleret med en mere detaljeret analyse i forhold til Marielyst. Kommuneplan er i planperioden blevet suppleret med 2 detailhandelslokalcentre; et i Nykøbing F (Nordlige Østerbro) og et i Marielyst (Stovby Ringvej). I forbindelse med indeværende plan udvides bymidten i Marielyst og detailhandelslokalcentret i Nordbyen flyttes. Disse to ændringer er beskrevet nærmere i det følgende. DETAILHANDLEN I GULDBORGSUND KOMMUNE Detailhandelsstrukturen følger det generelle bymønster og er dermed i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur. Derudover arbejdes der i Nykøbing F med detailhandelslokalcentre som fungerer som lokalområdernes forsyning med dagligvarer. I Sundby ligger Guldborgsundcentret, som fungerer som aflastningscenter for bymidten i Nykøbing F. Bymidterne fremgår herunder og fastholdes i forhold til den tidligere Kommuneplan , dog udvides bymidten på Marielyst, idet Velkomstcentret inddrages, som en del af bymidten. 87

16 KORT : DETAILHANDELSSTRUKTUR. KORT : NYKØBING F. Statistisk bymidte afgrænsning KORT : NYSTED. 88 KORT : MARIELYST.

17 KORT : NØRRE ALSLEV. KORT : STUBBEKØBING. KORT : SAKSKØBING. KORT : ÆNDRINGER I NORDBYEN. 89

18 Samlet ramme - Butiksareal m² Restrummelighed - Butiksareal m² Justering i forhold til eksisterende plangrundlag Uudnyttet udlæg i ny kommuneplan: Nykøbing F Bymidte ,8 ha Guldborgsundcentret * ,7 ha Marielyst ,8 ha Nørre Alslev ,1 ha Nysted ,9 ha Sakskøbing ,4 ha Stubbekøbing ,1 ha 17 Detailhandelslokalcentre 17* Nordbyen I alt ,7 ha TABEL : OVERSIGT OVER SAMLEDE RAMMER FOR DETAILHANDEL I BYMØNSTRET. *I GULDBORGSUNDCENTRET ER M² AF RAMMEN BEREGNET TIL PLADSKRÆVENDE UDVALGSVAREBUTIKKER. Porten Aktiviteter ved ringvejen P Promenaden Strandlivet Legeplads Ruter langs diget Udsigtspunkt Amfiteater Bøtøvej - bæredygtig færdsel Ophold SKITSEFORSLAG FRA MARIELYST HELHEDSPLAN FOR OMRÅDET DER BINDER VELKOMSTCENTERET SAMMEN MED DEN EKSISTERENDE BYMIDTE. OVERORDNET FREMTIDIG STRUKTUR FOR MARIELYSTOMRÅDET. Hængebro Bålplads MARIELYST BYMIDTE For at kunne fastholde Marielyst som et af de overordnede turistområder i regionen er det Guldborgsund Kommunes ønske, at den nuværende bymidteafgrænsning af Marielyst bymidte udvides så den også kommer til at omfatte Velkomstcentret. I Helhedsplanen for Marielyst, som blev vedtaget af Guldborgsund Byråd i 2012, arbejdes der med at binde området fra Velkomstcentret til Torvet og stranden i den anden ende, sammen fysisk og arkitektonisk. Det svarer til den nuværende bymidte og ønsket nyt tillæg til bymidte. Der er af ICP redegjort og argumenteret for udvidelse i henhold til BEK Vurderingen er foretaget i bl.a. en analyse fra Der er ved benyttelse af metoden for den statistiske bymidte afgrænsning, fundet at der opstår 2 usammenhængende bymidter jf. den statistiske bymidteafgrænsning (som vist på kort ). Det er Guldborgsund Kommunes ønske at sammen- binde disse to bymidter. Dette opnås med argumentation jf. BEK for inddragelse af arealer som grænser op til de statistiske bymidter. 1) Vurdering af behovet for nybyggeri og begrundelse herfor.: Det er vurderet, at der frem til 2025 er behov for yderligere op til m2 i hele området, fordelt på et bruttoareal til dagligvarer på m 2 og ca m 2 til udvalgsvarer i hele området. Det vurderes, at den nuværende bymidteafgrænsning ikke er rummelig nok til at sikre en udvikling af byen, som centrum for kommunens største turistområde. Indenfor den nuværende bymidteafgrænsning, vurderes det ikke at være muligt at udlægge et areal på m 2 hensigtsmæssigt. Eneste større realistiske mulighed er en udvidelse af bymidten. 2) Vurdering af hvilke mulige områder, der kan inddrages i bymidten, samt begrundelse for hvorfor netop disse områder ønskes inddraget i bymidten Med 2 statistisk afgrænsede bymidter, der netop ikke når sammen, ønskes arealet herimellem inddraget i 90

19 bymidten, for at skabe en oplevelse af en sammenhængende bymidte på sigt. Ved at skabe sammenhæng mellem Marielyst by og Velkomstcentret sikres der synergieffekter mellem funktionerne på Marielyst Strandvej og i Velkomstcentret. Denne synergieffekt vil ikke kunne opnås andre steder omkring Marielyst bymidte og er også en vigtig del af Helhedsplanen. Det er desuden vurderet at udlæg til udvalgsvaredetailhandel alene bør placeres så centralt i Marielyst bymidte som muligt, hvilket vil sige på strækningen fra stranden til Marielyst Strandpark. Inden for den eksisterende bymidte er der begrænsede muligheder for placering af nye større butikker, eksempelvis blev der nedlagt en campingplads for at gøre plads til den sidst etablerede dagligvarebutik. Mens der I det område der tillægges netop findes større ubebyggede arealer, som kan benyttes uden af skade den eksisterende bygningsstruktur, og hvor nybyggeri kan medvirke til at binde byen sammen. Alternativet til at inddrage Velkomstcentret til bymidten er at udbygge detailhandlen decentralt på Marielyst i detailhandelslokalcentre. Det vurderes ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for en sådan udbygning, og det vil også true bymidtens eksistens. Der er stadig plads til enkeltstående butikker under 500 m2 på Marielyst, idet området strækker sig over 10 km fra syd til nord. 3) Hvordan tilgodeser planlægningen målene for den kommunale detailhandelsstruktur Marielyst er udpeget som turismecenter i Guldborgsund Kommune, og områdets service og faciliteter ønskes fortsat udviklet og moderniseret, i forlængelse af målsætningerne i Marielyst Helhedsplan om øget kvalitets- og serviceniveau i området. En udvidelse af bymidten vil understøtte dette mål. herunder gående, cyklende samt færdselshandicappede. NORDBYEN Detailhandelslokalcentret i Nordbyen har hidtil ligget midt i området ved skole og børnehaven. Guldborgsund Kommune har i en årrække forsøgt at sælge en grund til formålet, men interessen har været udeblivende. På baggrund af at uudnyttede erhvervsarealer ved Nordensvej er blevet ændret til et fremtidigt boligområde, ændres placeringen af detailhandelslokalcentret. Den nye placering bliver ved den primære indgang til området, således i krydset mellem Gåbensevej og Nordensvej, jf. kort Med den angivne placering ud til Gåbensevej forventes det, at der vil kunne ske etablering af 1 dagligvarebutik på stedet, som skal forsyne de ca indbyggere i lokalområdet Nordbyen. Det er dog væsentligt, at vejstrukturen tilpasses ændringen. Udkørselsforholdene til Gåbensevej skal således tilpasses den øgede trafikmængde (vejløsningen forudsætter Vejdirektoratets godkendelse). Det er endvidere væsentligt, at der etableres den nord-sydgående vej inde i området (fra Kraghave Møllevej til Nordensvej), så beboerne i Nordbyen, Kraghave og Bangsebro ikke påvirkes unødigt med lokaltrafik fra E55. 4) Konsekvenser for bymiljøet og for afviklingen af trafikken til og fra bymidten Som det fremgår af ovenstående, vil udvidelsen få en naturlig og funktionel sammenhæng med den nuværende bykerne. Det vurderes, at den nuværende bymidte og byudviklingsområdet ligger hensigtsmæssigt i forhold til både biltrafik og kollektiv trafik. Trafikken ledes let fra Ringvejen via rundkørslen til den ønskede del af bymidten, ligesom Velkomstcenteret er velforsynet med parkeringsarealer, som med fordel kan indgå til bymidten forsyning heraf. Ved en ny udformning af Marielyst Strandvej som Helhedsplanen ligger op til, vil man kunne sætte sin bil ved Velkomstcentret og så gå ned ad Marielyst Strandvej mod torvet og strande. Derfor er det også vigtigt at der kan komme butikker eller andre aktiviteter på hele Marielyst Strandvej for at gøre hele turen oplevelsesrig. Udvidelsen af bymidten sker i nær tilknytning til den eksisterende bymidte, og i en naturlig forlængelse af det historiske byvækstmønster. Med Helhedsplanen er der gode forudsætninger for, at området samlet set kan indrettes tilgængeligt for alle trafikantgrupper, 91

20 REDEGØRELSE VIRKSOMHEDER MED SÆRLIGE BELIGGENHEDSKRAV, VVM-PLIGTIGE ANLÆG OG RISIKOVIRKSOMHEDER Virksomheder med risiko for væsentlige miljøpåvirkninger skal placeres så bæredygtigt som muligt. FAKTA Enkelte virksomhedstyper stiller specielle krav til lokalisering. Ved placering af sådanne virksomheder skal det vurderes, om de er omfattet af bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Det skal også vurderes om virksomhederne er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (risikovirksomhed) i medfør af lov om miljøbeskyttelse. RETNINGSLINJER 1. Virksomheder skal så vidt muligt placeres i egnede udlagte erhvervsområder. 2. Virksomheder, der ikke kan placeres i egnede erhvervsområder, kan kun placeres efter et godkendt kommuneplantillæg. 3. Placering af virksomheder skal vurderes ud fra hensyn til støj, luftforurening, risiko for brand, giftige udslip, eksplosionsfare, afstand til boliger og under hensyntagen til områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder. 4. For særligt vandforbrugende virksomheder skal der så vidt muligt anvendes sekundavand og/eller etableres recirkulering af vand. 5. Udvidelse og ændringer af Special Waste System A/S i Nørre Alslev skal ske i overensstemmelse med kommuneplantillægget Ændring af aktiviteter på Special Waste System A/S, Herthadalvej 4A, Nørre Alslev udstedt af Miljøstyrelsen til Guldborgsund Kommunes Kommuneplan i december For virksomheder med særlige risikoforhold (risikovirksomheder) skal arealanvendelsen indenfor 500 m fra virksomheden (sikkerhedszone) vurderes inden etablering. Hver gang, der skal ske ændringer indenfor sikkerhedszonen f.eks. ved etablering af boliger eller anden lignende følsom anvendelse eller nye virksomhedsaktiviteter skal det sikres, at ændringen ikke øger risikoen for uheld, eller forøger konsekvenserne ved evt. uheld, f.eks. pga. dominoeffekt. I Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning er der i virksomhedsbeskrivelserne angivet, hvorvidt en virksomhedstype bør lokaliseres i områder forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Retningslinjerne fastlægger kriterierne for lokalisering af disse særligt forurenende virksomheder. Der er ikke i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanen foretaget specifikke arealudlæg til denne type virksomheder. Det antages, at de fleste virksomheder kan etableres i eksisterende erhvervsområder. Virksomhederne i dette kapitel vil ofte være godkendelsespligtige og/eller VVM-pligtige eller omfattet af bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Miljø- og eventuelle risikoforhold vil derfor være reguleret gennem krav i en miljøgodkendelse. Udviklingen i begrænsningen af forureningen har bevæget sig fra strategier omkring vand, jord og luft også kaldet fortyndingsprincippet - mod strategier rettet mod forebyggelse - Renere teknologi. Denne ændring i opfattelse og muligheder er indarbejdet som det bærende princip i miljøbeskyttelsesloven. I forhold til den fysiske planlægning vil gennemførelsen af renere teknologi-strategien med deraf følgende forureningsforebyggelse reducere behovet for områder til særligt forurenende virksomheder. VVM-PLIGTIGE ANLÆG Inden realisering af en række større anlæg, der antages at påvirke miljøet væsentligt, skal der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM-redegørelse). Ansøgeren skal levere alle nødvendige oplysninger om projektet til en miljøvurdering. Kommunen skal sikre, at konsekvenser er tilstrækkeligt belyst. På baggrund af VVM-redegørelsen udarbejder kommunen et tillæg til kommuneplanen. Tillægget kommer i offentlig høring. Efter den offentlige høring udarbejdes et endeligt tillæg. Tillægget skal sammen med VVM-redegørelsen vedtages af Byrådet, inden projektet kan sættes i gang. Kommunen har følgende anlæg, som ved væsentlige ændringer eller udvidelser, kan medføre VVM-pligt: Affaldsforbrændingsanlægget REFA, Nykøbing F. Specialaffaldsforbrændingsanlægget SWS, Nørre Alslev, Spildevandsrensningsanlægget på Nordic Sugar Nykøbing F. Hasselø Nor Losseplads. Norupgård Fyldplads. Spildevandsrensningsanlægget til Nykøbing F by. 9 områder, hvor der graves grus, råstofgravene. SAMTANK A/S, Tankgade 7, 4800 Nykøbing F, som ved udvidelse også kan blive en risikovirksomhed. ARDO, Havnegade 5, 4840 Nørre Alslev, som også er en risikovirksomhed. Der blev for Special Waste System A/S (SWS) i Nørre Alslev den 13. december 2011 meddelt kommuneplantillæg af Miljøstyrelsen med en ny retningslinje (se ovenstående retningslinje nr. 5), som nu er indarbejdet i kommuneplanen. 92

21 Special Waste System A/S (SWS) modtager farligt affald fra private og offentlige virksomheder. En mindre del af det modtagne affald omlastes til behandling eller deponering på andre godkendte affaldsanlæg. SWS kan med den nye miljøgodkendelse og VVMafgørelse modtage alle typer af farligt affald. Herunder også affaldstyper, der ikke kan forbrændes på virksomhedens eget anlæg. Det indebærer, at en større mængde affald fremover vil skulle omlastes og videreforsendes til andre affaldsanlæg. SWS har miljøgodkendelse til at modtage ca ton/år, hvilket svarer til forbrændingsanlæggets maksimale behandlingskapacitet. Normalt modtager SWS dog kun omkring ton affald/år til behandling. Med de nye affaldstyper vil SWS få mulighed for at udnytte sin fulde kapacitet. Risikovirksomheder er virksomheder, hvor farlige stoffer kan forekomme i større mængder. Mængderne er bestemt i risikobekendtgørelsen ved 2 sæt tærskelværdier. Alle risikovirksomheder skal udarbejde en plan for forebyggelse af større uheld, som bl.a. gennemgås af kommunens beredskab. Virksomhederne skal også udarbejde en sikkerhedsrapport, der bl.a. indeholder oplysninger om, hvordan sikkerhedssystemet og personalet løbende holdes ajour. Kommunen har ingen risikovirksomheder, hvor Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed (s-mærkede i godkendelsesbekendtgørelsen). I henhold til risikobekendtgørelsen, har Guldborgsund Kommune registreret to risikovirksomheder, som kommunen er tilsynsmyndighed for: SAMTANK A/S, Tankgade 7, 4800 Nykøbing F, som har et olieoplag på over tons (ca tons). ARDO A/S, Havnegade 5, 4840 Nørre Alslev, som har et ammoniakanlæg til frysning af grønsager på over 5 tons (ca. 14,5 tons). Da der ligger boliger indenfor 200 m fra ARDO er virksomheden dermed en risikovirksomhed. Begge virksomheder er eksisterende virksomheder, der med tiden er blevet omfattet af risikobekendtgørelsen på grund af ændringer i denne samt virksomhedernes egen udvikling. Ændringer i arealanvendelsen i sikkerhedszonen er vurderet gennem lokalplanlægning. Begge virksomheder er placeret i lokalplanlagte erhvervsområder. ARDO ved havnen i Orehoved og Samtank ved havnen i Nykøbing F. Se kort herunder med sikkerhedszone. KORT : RISIKOZONE OREHOVED AREALER TIL OFFENTLIG OG PRIVAT SERVICE RISIKOVIRKSOMHEDER Ved planlægning af byggeri til offentlig og privat service lægges der vægt på, at der skal være mulighed for at benytte eksisterende kollektiv trafik. Nationale, regionale, kommunale og lokale funktioner placeres, så de understøtter bymønstret. FAKTA Byggeri med offentligt formål omfatter skoler, haller, institutioner, kulturelle tilbud mv. De arealer, der er medtaget i kommuneplanen, er et udtryk for, hvor store arealer der forventes bebygget i de kommende 12 år. KORT : RISIKOZONE NYKØBING F. 93

22 RETNINGSLINJER 1. Offentlige institutioner og anlæg, som skal betjene hele kommunen, skal så vidt muligt placeres i overensstemmelse med bymønstret. Ved udvælgelse af arealer bør der tages hensyn til disses tilgængelighed, især med kollektiv trafik og cykel. Overvejelser om cykeladgang skal også indgå ved nyetableringer og forbedringer af offentlige institutioner. Kommunen vil understøtte initiativer, der kan sikre og udvikle landsbyernes identitet. FAKTA De fleste landsbyer er beliggende i landzone, hvorfor udstykning og ændret anvendelse af bygninger eller arealer kræver landzonetilladelse efter planlovens 35. Hvor der er udarbejdet lokalplan, er det lokalplanens bestemmelser, der gælder. 2. Placeringer i landzone skal som udgangspunkt være i tilknytning til byerne i bymønstret, og der skal ske en afvejning af alle relevante interesser herunder hensyn til områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder. REDEGØRELSE Der ændres ikke på plangrundlaget med indeværende plan, således fastholdes de tidligere kommuneplaners udlæg og de udarbejdede kommuneplantillæg. Afgrænsningerne af arealer til byggeri med offentligt formål findes i rammerne til kommuneplanen. I det eksisterende plangrundlag er der taget højde for eventuelle udvidelser af flere eksisterende aktiviteter som fx uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner (fx Middelaldercentret og Fuglsang mv.). Flere igangværende projekter kan dog stille krav om udlæg af nye arealer eksempelvis placeringen af en ny skole i Nykøbing F, som planlægges bygget i de kommende år. I december 2012 startede byggeriet af et nyt Statsfængsel på Nordfalster. Fængslet forventes at stå klar i Byggeriet vil være et af de mest moderne og super sikrede fængsler med plads til 250 indsatte, incl. en særlig sikret afdeling med plads til 34 indsatte. Bag den seks meter høje ringmur skal en solcellepark være med til at sikre strømforsyningen. Fængslet skal erstatte det forældede statsfængsel i Vridsløselille. RETNINGSLINJER 1. De afgrænsede landsbyer fremgår af kort og indgår i kommunens bymønster. 2. Inden for landsbyafgrænsningerne kan der udstykkes et begrænset antal parceller til boliger, der kan udstykkes som huludfyldning, når denne kan bidrage til at bevare og understrege landsbymiljøet. 3. Inden for landsbyens afgrænsning kan der gennem lokalplanlægning ske mindre udbygning. Der skal ved udbygningen specielt tages hensyn til områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder samt hensyn til driften af landbrug i området. 4. Som et supplement til nybyggeriet kan der ske opdeling af eksisterende større beboelsesejendomme i de afgrænsede landsbyer. 5. Erhvervsmæssigt kan den eksisterende bygningsmasse udnyttes i overensstemmelse med planlovens landzonebestemmelser eller lokalplanfastsatte muligheder for at drive erhverv i landsbyen. Nybyggeri i forbindelse med eksisterende virksomheder skal vurderes i forhold til landsbyens samlede udvikling og interesser. 6. I afgrænsede landsbyer, som er registreret som bevaringsværdige kulturmiljøer, kan der kun i mindre grad ske udbygning af landsbyen. Derfor skal der ved anvendelse af retningslinje 2, 3 og 4 i særlig grad tages hensyn til de faktorer, der ligger til grund for udpegningen AFGRÆNSEDE LANDSBYER REDEGØRELSE Guldborgsund Kommune ønsker fortsat at give landsbyerne mulighed for at udvikle sig, der hvor aktive borgere bakker op og gør en indsats, fx ved at give mulighed for at etablere mindre erhverv og alternative boformer. Guldborgsund Kommune opfatter byerne som en ressource for det åbne land og vil indtænke byfornyelsen i arbejdet for udvikling af det åbne land og landsbyer. Baggrunden for at afgrænse en del af kommunens landsbyer og lade dem indgå i bymønstret er et udtryk for en prioritering af, hvor i landdistriktet, der kan ske mindre udbygning til understøttelse af den lokale service. De afgrænsede landsbyer er således karakteriseret ved at have en vis størrelse, som berettiger et mindre serviceudbud - hvilket typisk består af idrætsanlæg, dagligvarebutikker og håndværksvirksomheder. På 94

23 KORT : DE AFGRÆNSEDE LANDSBYER (SELVE AFGRÆNSNINGERNE FREMGÅR AF RAMMERNE FOR LOKALPLANLÆGNING). kort ses de afgrænsede landsbyer. Landsbyerne består som udgangspunkt af alle landsbyer med mere end 50 boliger, derudover er der medtaget landsbyer, som er udpeget som kulturmiljøer, hvor bevarende lokalplanlægning enten er udarbejdet eller påtænkes udarbejdet. Der kan som udgangspunkt inden for landsbyens afgrænsning ske en begrænset udbygning af landsbyen samt ske en erhvervsmæssig udnyttelse af eksisterende bygningsmasse. Der er dog en række hensyn, som skal varetages ved ændret anvendelse af landsbyernes friarealer. Det er særligt hensyn til sikringen af landsbyerne som åbne og grønne bystrukturer. Byfælleder, græsningsarealer o.l., som er integreret i landsbystrukturerne, er væsentlige karaktertræk, som skal bevares. De mange anvendelsesmuligheder, som er opstillet i retningslinjerne for boliger og erhverv, vil gennem planlægningen blive sikret afstemt efter den enkelte landsbys karakter. Der skal således ske en nøje vurdering af miljøkonsekvenserne, når erhvervsvirksomheder, boliger og landbrug skal fungere sammen i den enkelte landsby. Der lægges vægt på genbrug af eksisterende bygningsressourcer, hvorfor udnyttelse af eksisterende 95

24 bygninger prioriteres højere end nybyggeri i landsbyerne. Dette forhold kommer også til udtryk i lovgivningen, hvor mulighederne for at ombygge overflødiggjorte bygninger til andre formål, er store VEJ- OG TRAFIKANLÆG Guldborgsund Kommune vil sikre en forbedret trafiksikkerhed og fremkommelighed. Der skal løbende foretages investeringer i infrastrukturen. På den baggrund vil vi: vurdere og prioritere vejenes og cykelstiernes udbygning, tilstand, placering og sikkerhedsmæssige indretning analysere parkeringspladsers antal, tilstand, placering og indretning udarbejde uhelds-statistikker og trafiktællinger som udgangspunkt for prioritering af sikkerhedsmæssige forbedringer. FAKTA Der administreres efter lov om offentlige veje. Guldborgsund Kommune har ansvaret for hovedparten af vejnettet i kommunen. Der er ca km kommunevej samt en forholdsvis stor mængde private fællesveje. Ud over de kommunale veje findes statsvejene E47 (Motorvejen fra Sjælland til Rødby) og E55 (Landevejen fra Ønslev gennem Nykøbing F til Gedser). RETNINGSLINJER 1. Nye vejanlæg skal placeres således, at rådighedsindskrænkninger og negative påvirkninger af det omgivende miljø begrænses mest muligt. 2. Ved etablering af nye vejanlæg forudsættes det, at kapaciteten i eksisterende anlæg så vidt muligt er udnyttet. Selv om en vejs kapacitet ikke er fuldt udnyttet, kan det dog i nogle situationer være nødvendigt at ombygge eller udvide den (fx pga. mange uheld eller dårlig linjeføring). 3. Ved udformning af placering af trafikanlæg skal der tages hensyn til områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder. 4. Det overordnede vejnet (kort ) i kommunen omfatter: a. Statsvejene E47 & E55 samt Storstrømsbroen og Farøbroen, som Vejdirektoratet er vejmyndighed for. b. Overordnede kommuneveje. 5. De vigtigste vejforbindelser skal fastholdes og løbende udbygges - med høj fremkommelighed og stor trafiksikkerhed. 6. Vejstrækninger uden sideveje skal i videst muligt omfang bibeholdes som facadeløse veje. 7. På de overordnede kommuneveje skal vejtilslutninger på frie strækninger tilstræbes en indbyrdes afstand på minimum 1-2 km. 8. Gennem byområder tilstræbes afstande på minimum 500 meter mellem vejtilslutninger til eksisterende landevejsstrækninger. 9. Ved anlæg af nye veje skal der udarbejdes en konkret vurdering af behovet for afskærmende og støjdæmpende foranstaltninger. 10. Langs de overordnede kommuneveje er der tinglyst vejbyggelinjer fra 15 til 25 m målt fra midten af vejen mod tilgrænsende ejendomme. Byggelinjer er pålagt for at sikre, at landevejen kan udvides til en større bredde. På arealerne indenfor byggelinjen må der ikke opføres bebyggelse mv. uden dispensation fra kommunen. 11. Nye anlæg skal prioriteres i henhold til gældende trafik-/trafiksikkerhedsplan. REDEGØRELSE I årtier har biltrafikken på landsplan været i konstant vækst, og den forventes fortsat at stige. Fra 1970 til 2000 blev trafikken fordoblet og ligger pt. på en årlig stigning på mellem 2 og 4 %. Denne tendens gør sig også gældende i Guldborgsund Kommune. Som konsekvens af den stigende trafikmængde forventes en række vejstrækninger at nå grænsen for, hvor mange biler vejnettet kan klare. Problemerne er størst i Nykøbing F by, hvor specielt indfaldsvejene til byen er stærkt belastede. Løsninger på problemerne er forskelligartede, idet der er stor forskel på, hvad der begrænser den enkelte vejs kapacitet eksempelvis: Antallet af indkørsler, markoverkørsler, og hvor ofte de benyttes. Antallet og udformningen af kryds og rundkørsler på strækningen. Vejens forløb i landskabet med både horisontale og vertikale kurver. Vejens bredde. Trafiktypen - fx tung trafik, ferietrafik eller boligarbejdsstedstrafik. VEJPROJEKTER Den nye statslige omfartsvej, som vil være klar ultimo 2014, forventes at ville forbedre den trafikale situation i Nykøbing F væsentligt. 96

25 RETNINGSLINJER 1. I forbindelse med udbygning af jernbanestrækninger, udvidelse af driften på eksisterende strækninger samt udvidelse og ændringer af terminalanlæg i forbindelse med banerne, skal der tages de nødvendige støjmæssige hensyn til tilgrænsende støjfølsomme områder. 2. Der kan langs de eksisterende banestrækninger etableres supplerende standsningssteder eventuelle nye standsningssteder skal aftales mellem baneselskabet og kommunen. 3. Eventuelle ændringer og udvidelser i anvendelsen af terminalanlæg skal ske under hensyntagen til trafikforholdene i øvrigt i det berørte byområde. 4. Ved nedlæggelse af stationer eller anlæg bør det sikres, at betjeningen senere vil kunne genoptages. 5. Ved nedlæggelse af jernbanestrækninger skal en fremtidig rekreativ anvendelse vurderes. KORT : STATSVEJE, OVERORDNEDE KOMMUNEVEJE SAMT KOMMENDE OMFARTSVEJ. REDEGØRELSE TRAFIKSIKKERHEDEN Byrådet vedtog i juni 2010 en trafiksikkerhedsplan, hvori indgår en række prioriterede projekter til forbedring af trafiksikkerheden omkring skoler og på villaveje m.m. I 2012 er der blevet åbnet for muligheden for, at husejere langs en kommunal vej via en grundejerforening selv kan betale for trafiksikkerhedsmæssige tiltag på vejen JERNBANER Guldborgsund Kommune vil til stadighed påvirke statslige beslutninger om infrastruktur. Vi vil derfor arbejde for: forbedringer i togdriften og korrespondancen mellem togene mellem Nykøbing F og resten af landet. afledte investeringer i vej- og baneanlæg i forhold til Femern Bælt-forbindelsen. FAKTA Banenettet i Guldborgsund Kommune består af flere strækninger med Nykøbing F som trafikalt knudepunkt. Se kort Banenettet i Guldborgsund Kommune har et stort potentiale og er blevet effektiviseret i de seneste år. Med beslutningen om etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt, er det samtidig besluttet at lave omfattende forbedringer af banestrækningerne på Lolland og Falster. Dette vil konkret betyde, at banen Rødby-Ringsted skal elektrificeres, og at hele strækningen fra Storstrømsbroen til Rødby skal udbygges til dobbeltspor. De nærmere planer for, hvornår udbygningen skal finde sted, og hvilken betydning det vil have for tilstødende ejendomme, er endnu ikke fastsat. Statens beslutninger på dette område vil blive fulgt med stor interesse af kommunen, idet Femern Bælt-forbindelsen i høj grad forventes at give øget aktivitet på banestrækningerne. Guldborgsund Kommune søger at koncentrere byvækst og bosætning omkring stationsbyerne. I forlængelse heraf søger Guldborgsund Kommune fortsat at der etableres et trinbræt i Nordbyen. PERSONTRANSPORT Forbedringerne og udvidelsen vil være til stor gavn for pendlerne, idet rejsetiderne må forventes at kunne reduceres med disse tiltag. Ydermere afventer Guldborgsund Kommune regeringens beslutning om en forbedring af forbindelsen Ringsted-København, som også må forventes at få væsentlig betydning for rejsetiden til hovedstadsområdet. 97

26 GODSTRANSPORT Med en afstandsbesparelse på 160 km på strækningen København-Hamburg i forhold til banen over Storebælt (Fyn-Jylland), forventes Femern Bælt-forbindelsen at blive den foretrukne bane for godstransport til Europa. Det vil betyde en væsentlig stigning i banetrafikken, hvilket giver nye muligheder for virksomheder med behov for godstransport på banen, men vil samtidig give gener i forhold til banens omgivelser. BANE-STRÆKNINGER Nykøbing F - Gedser Staten har lukket strækningen helt for al offentlig togtrafik og godstransport. Banen er enkeltsporet og anvendes kun til særlige arrangementer af Gedser Remise. Nykøbing F - Nakskov Banen er enkeltsporet. Anvendes af Lokalbanen Lollandsbanen, som har stoppesteder i Nykøbing F, Øster Toreby, Grænge og Sakskøbing i Guldborgsund Kommune. Nykøbing F - Rødby Banen er enkeltsporet men planlægges udvidet til dobbeltsporet bane. Banen anvendes i dag hovedsageligt til passagertrafik mod Hamburg. Ved etableringen af Femern Bælt-forbindelsen forventes godstransporten på strækningen at øges. KORT : JERNBANE OG STATIONER. Nykøbing F - Sjælland Banen er enkeltsporet, men planlægges udvidet til dobbeltspor. Banen anvendes i dag af tog til København, som i Guldborgsund Kommune standser i Nykøbing F, Eskilstrup og Nørre Alslev. Ved etableringen af Femern Bælt-forbindelsen forventes godstransporten på strækningen at øges. 98

27 4.2 TEKNISKE ANLÆG VINDMØLLER Opstilling af nye større vindmøller skal på sigt medføre færre vindmøller i landskabet. Opstillingen skal bidrage til nedbringelse af CO 2 -udledningen fra el-produktionen samt bidrage til at øge den vedvarende energi. FAKTA Vindmøller med en totalhøjde over 80 m eller grupper med mere end 3 vindmøller er altid VVM-pligtige. Opstilling af færre eller mindre vindmøller kan også være VVM-pligtige. I følge lov om luftfart skal vindmøller på over 100 meter anmeldes til Trafikstyrelsen og afmærkes efter bestemmelserne for civil luftfart, BL Alle vindmøller er omfattet af bekendtgørelse om støj fra vindmøller, hvori der er fastsat støjgrænser både for almindelig støj og lavfrekvent støj i forhold til boliger. PLANLOVENS REGLER FOR STORE VINDMØLLER Retningslinjerne herunder er fastsat ud fra planloven og regler og anvisninger der følger af denne for opstilling af vindmøller i det åbne land. RETNINGSLINJER FOR STORE VINDMØLLER 1. Vindmøller må maksimalt gives en højde på 150 meter og skal placeres med en afstand til naboer på mindst 4 gange møllernes totalhøjde. 2. Vindmøller skal placeres i grupper, hvor møllerne står i en indbyrdes afstand på max. 4*totalhøjden. Vindmøllerne skal være ens og opstilles i et geometrisk mønster med samme indbyrdes afstand og sådan, at møllernes nav afspejler de overordnede linjer i terrænet (vandrette eller skrå). 3. Vindmøller skal opstilles under hensyntagen til områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder. 4. Vindmøllernes afstand skal mindst være følgende til: Radiokædeforbindelser: 200 m (vist på hovedstrukturkortet). Overordnede veje: 1 gange møllernes totalhøjde, samt uden for vejens sigtelinje. Jernbaner: 1 gange møllens højde. 5. For møller over 80 m kan der tillades et forhold mellem navhøjde og vingernes rotordiameter på op til 1:1,2, mens det på mindre møller normalt vil være 1:1. 6. Forøgelsen af højden i et eksisterende vindmølleområde eller fastsættelsen af højden i nye vindmølleområder sker efter en visuel vurdering af indvirkningen på landskab, natur og bebyggelse. 7. Afstanden mellem klynger af vindmøller skal være så stor, at grupperne hver for sig opfattes som klart afsluttede enkeltanlæg i landskabet, hvorfor der skal foretages en vurdering heraf ved en indbyrdes afstand på under 28*møllehøjden. Grupper af vindmøller i en klynge i et udpeget vindmølleområde skal stå tæt på hinanden med lige mange møller i hver gruppe. 8. Vindmøllerne må maksimalt belaste boligejendomme med 10 timers skyggekast pr. år. 99

28 REDEGØRELSE FOR STØRRE VINDMØLLER I kommunen er der i alt pt. 130 landbaserede vindmøller på i alt 61 MW nominel effekt (NE). De seneste møller er sat i drift i december 2003 (3 landbaserede på hver 900 kw). Produktionen af vindkraft veksler år fra år afhængig af, hvor meget det blæser. Energiproduktionen på større møller er større end på mindre møller, da der er mere vind i de højere luftlag. Pt. producerer vindmøllerne i Guldborgsund Kommune ca MWh pr. år, hvilket svarer til ca. 1/3 af det årlige elforbrug i kommunen. KOMMUNAL PLANLÆGNING Rummeligheden for planlægning af vindmøller på land i Guldborgsund Kommune er stort set udnyttet. Da levetiden på vindmøllerne kun er ca år, vil der i planperioden være behov for opstilling af nye vindmøller, såfremt den nuværende kapacitet skal bibeholdes. På den baggrund har der i foråret 2012 været afholdt en idéfase for planlægningen af nye større vindmøller, hvilket har medført, at kommunen har igangsat et arbejde omkring en vindmølleplanlægning. Guldborgsund Kommune udarbejder et forslag til en selvstændig kommunal vindmølleplan, der skal ud i offentlig høring. I regeringens Energiaftale 2012 er målet, at der skal opstilles yderligere MW nye møller på land inden 2020, da det samtidigt forventes, at 1300 MW tages ned. Det forventes, at kommunerne gennem Kommunernes Landsforening (KL) fastlægger en fordeling. Desuden forventes der gennem energiaftalen, at der opstilles MW havvindmøller fordelt på 2 områder, og 500 MW kystnære vindmøller fordelt på 6 områder. Der udarbejdes en vindmølleplan i VVM-PLIGT OG VVM-TILLADELSER Ifølge planloven skal der for projekter med møller højere end 80 m til vingespids eller med mere end 3 møller udarbejdes en redegørelse for Vurdering af Virkning på Miljøet en VVM-redegørelse. Formålet er at undersøge og vurdere alle miljøkonsekvenser for omgivelserne og forbedre kommunens beslutningsgrundlag. VVM-redegørelsen udarbejdes af ansøger efter kommunens anvisninger. Kommunen skal vurdere om andre, mindre mølleprojekter også påvirker miljøet i en sådan grad, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse. En ansøgning om forøgelse af vindmøllernes højde over 80 m vil være VVM-pligtig. SÆRLIGE HENSYN I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser, eller hvor maritime radioanlæg er placeret, vil tilladelse til opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Telestyrelsen er høringspart. Ifølge bekendtgørelsen om støj fra vindmøller kan 100 FOTOGRAF: OLE LYSHOLDT VINDMØLLE OG FULDMÅNE OVER SYDFALSTER.

29 vindmøller opstilles, når det dokumenteres, at nabobebyggelser på udendørs opholdsarealer i det åbne land ikke belastes med støj på mere end 44 db(a) ved vindhastighed på 8 m/s. Endvidere må vindmøller ikke påføre samlede boligområder eller områder med anden støjfølsom arealanvendelse med mere end 39 db(a) ved vindhastighed på 8 m/s. Af hensyn til trafiksikkerheden og regulariteten på overordnede og vigtige vejforbindelser skal der ved placering af vindmøller tages hensyn til, at der ikke sker nedblæsning eller udslyngning af isdannelser, vingespidser og lignende eller vil optræde uheldige optiske virkninger for trafikanterne. Derfor skal vindmøller som minimum placeres 1 gange møllens totalhøjde fra overordnede veje og jernbaner. Af landskabsæstetiske og trafiksikkerhedsmæssige grunde bør vindmøller ikke placeres, så de ses i vejens sigtelinje inden for 1,7 gange møllens totalhøjde, da det kan fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen. Landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier udpeget i kommuneplanen vil indgå som væsentlige parametre i vurderingen af områders egnethed til vindmøller. Vindmøllerne må endvidere ikke true mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder. Ved udpegning af vindmølleområder og i forbindelse med udarbejdelse af en VVM skal der foretages en konkret vurdering af disse forhold. 13. Der skal ved lokalplanlægning i byzone lægges vægt på, at opsætningen finder sted på høje byggerier i forhold til det omkringliggende byggeri, hvor der er mulighed for udnyttelse af vindressourcen samt, at vindmøllen tilpasses bygningens arkitektur. Der kan dog ikke planlægges for vindmøller i købstædernes bymidter samt øvrige områder, hvor bevaringsværdierne taler imod. 14. Mikrovindmøller (rotorareal på under 1 m²) kan undtagelsesvis placeres i forbindelse med et fritliggende forbrugssted (hegn, pumpestationer o.l.), her må højde som udgangspunkt ikke overstige 4 meter. REDEGØRELSE FOR MINDRE VINDMØLLER De mindre vindmøller kan opdeles i 3 kategorier; mikrovindmøller (rotorareal på op til 1 m²), minivindmøller (rotorareal op til 5 m²) og husstandsvindmøller (maks. totalhøjde 25 meter og maks. navhøjde på 18 meter). I forhold til de enkelte typer fremgår hvilke nødvendige tilladelser de bl.a. forudsætter: Krav om Ansøgning Byggeanmeldelse typegodkendelse om Landzonetilladelse* Anmeldelse i forhold til VVM RETNINGSLINJER FOR MINDRE VINDMØLLER Husstandsvindmøller X X X X Minivindmøller X X X 9. Husstandsvindmøller (maks. totalhøjde 25 meter) kan kun opstilles i områder med spredt bebyggelse (landzone og erhvervsområder). Miniog mikrovindmøller (rotorareal på under 5 m²) kan endvidere opstilles i byzone efter forudgående lokalplanlægning. 10. Vindmøllerne skal placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, som udgangspunkt inden for en afstand på 30 meter fra eksisterende bebyggelse. Møllerne må ikke give anledning til unødige gener for naboer i forhold til støj, skyggevirkning, udsyn og blændingsgener. 11. Vindmøller skal opstilles under hensyntagen til områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder. Mikrovindmøller X X TABEL OVERSIGT OVER NØDVENDIGE TILLADELSER. *GÆLDER KUN I LANDZONE. Som udgangspunkt skal vindmøllerne placeres nær eksisterende bebyggelse, hvilket i praksis betyder maks. 30 meter fra eksisterende bebyggelse. Dette skal sikre, at de indgår som en naturlig del af ejendommens samlede bebyggelse, og derved ikke påvirker det åbne land unødigt. Ved placeringer i byzonen lægges der vægt på, at de mindre vindmøller placeres, så de indgår som en naturlig del af det bebyggede område, dvs. som en integreret del af byggeriet, hvorfor der ikke vil kunne tillades vindmøller på bevaringsværdige bygninger og i byernes historiske bymidter. 12. Ved placering af mini- og mikro-vindmøller på fritstående master, må de som udgangspunkt ikke overstige højden på ejendommens bebyggelse med mere end 3 meter, og ved placering på bygningerne må møllens laveste punkt ikke placeres højere end 1 meter over tagryggen. ILLUSTRATION AF PRINCIPPER FOR PLACERING AF MINI- OG MIKRO-VINDMØLLER I FORHOLD TIL BEBYGGELSE. 101

30 4.2.2 HØJSPÆNDINGSANLÆG Der skal sikres en stor grad af forsyningssikkerhed til alle dele af kommunen. Kommunen ønsker generelt, at el ledningsnettet fremføres i jordkabel frem for i luftledninger. FAKTA Planlægning for luftledninger på 400 kv i det åbne land hører under Miljøministeriet, mens 132/150 kvluftledningsanlæg hører under kommunen, medmindre anlægget passerer EF-fuglebeskyttelsesområder. Lov om elforsyning fastsætter rammerne for produktion og net. RETNINGSLINJER 1. Eksisterende og planlagte 132 kv højspændingsanlæg samt 400 kv Kontek-forbindelse fremgår af kort De udlagte traceer kan anvendes til andre ledningsnet efter godkendelse hos den ansvarlige for elsystemet (Energinet.dk). 2. Nye 132 kv-forbindelser skal som hovedregel etableres som jordkabler. Kun i ganske særlige tilfælde bør luftledninger overvejes fx som første trin i en senere 400/132 kv kombiledning og eventuelt i tilfælde med store behov for overføringsevne på 132 kv-niveauet over større afstande. Selskabet vedligeholder og udbygger elnettet i samarbejde med netselskaberne, bl.a. SEAS NVE. I Guldborgsund Kommune er det affaldsforbrændingsanlægget i Nykøbing F, kraftvarmeanlægget i Sakskøbing og biogasanlægget i Kettinge og de opstillede vindmøller, der producerer el. Kommunen vurderer det samlede højspændingsnets landskabspåvirkning. Gennem en VVM-proces efter planloven kan fastlægges traceer til nye ledninger samt aftales saneringer og demonteringer i samarbejde med Energistyrelsen og elselskaber. Kontek-forbindelsen blev taget i brug i 1995 og der er forsat plads til andre tekniske anlæg i reservationszonen. Søkablet til Tyskland blev udskiftet i perioden 2010 til 2012 pga. utætte kabelmuffer. De tekniske rammer er en forudsætning for både udvekslingen af el i det nordiske elsystem og en jævnstrømsforbindelse til det europæiske kontinent. Nysted Havmøllepark (Rødsand MW) er sat i drift, og der er etableret et 132 kv kabel mellem Radsted og vindmølleparkens 30/132 kv transformer. I foråret 2004 vedtog Folketinget at placere endnu en havmøllepark syd for Lolland (Rødsand MW). Rødsand 2 er taget i drift Etableringen af Rødsand 2 medførte behov for forstærkninger i transmissionsnettet til elforsyningen. Årsagen til udbygningsbehovet skyldes bl.a. den begrænsede overføringsevne fra Lolland-Falster til det overordnede transmissionsnet på Sjælland. Forstærkningen styrker 132 kv nettet mellem Radsted og 132 kv koblingsstationen i Rislev (nord for Næstved). Transmissionen fra Rødsand 2 er ført over elnettet i Lolland Kommune. 3. Langs reservationszonen gennem kommunen til Kontek-forbindelsen (400 kv), der går fra Bjæverskov ved Køge til Tyskland er der fastlagt et 100 m bredt bælte for den på kort fastlagte linjeføring til kabeltracé for jævnstrømsforbindelsen. De reserverede arealer er forbeholdt de omhandlede kabelnet og tekniske anlæg. Arealerne må således ikke planlægges anvendt til bolig- eller erhvervsformål eller til andre foranstaltninger herunder rekreative anlæg, der kan hindre højspændingsforbindelsens fremtidige vedligeholdelse og reparation. REDEGØRELSE Energistyrelsen har ansvaret for den overordnede planlægning af Danmarks el,- varme - og naturgasforsyning. Energinet.dk er ansvarlig for elsystemet i Danmark. KORT : HØJSPÆNDING OG KONTEK-ANLÆG. 102

31 Planlægningen af det fremtidige transmissionsnet indgår i Energinet.dk s Anlægsrapport 2012, Netudviklingsplan 2013 og Kabelhandlingsplan Der kan opstå ønsker om kommende fremføring af en 400 kv ledning mellem Stigsnæs og Rislev eventuelt via en ring over Radsted og Vestlolland. Udbygningstakt og rækkefølge vil være afhængig af: Beslutning om kraftværksudbygningen og/eller afvikling i regionen. Fremtidige behov for forstærkning af elforsyningen til Sydsjælland og Lolland Falster. Den fremtidige udvikling i havvindmølleparker syd for Lolland-Falster AFFALDSBEHANDLINGSANLÆG REDEGØRELSE AFFALDSHÅNDTERING Affald bortskaffes i henhold til gældende affaldsregulativer (regulativ for hhv. husholdningsaffald og erhvervsaffald) og efter anvisning fra kommunen. Det fælleskommunale affaldsselskab, I/S REFA, dækker ud over Guldborgsund Kommune også Lolland Kommune. Der er således et tæt samarbejde også med Lolland Kommune og I/S REFA, ikke mindst på erhvervsaffaldsområdet, hvor der er en fælles affaldshåndbog. I/S REFA har i 2008 overtaget administrationen af dagrenovationsindsamlingen i både Lolland og Guldborgsund Kommuner. AFFALDSPLAN Affaldsplanen fra 2010 forventes revideret i løbet af GENBRUGSPLADSER Strategien fra I/S REFA er, at ingen borgere i fremtiden skal have længere end 10 km til en genbrugsplads. De nuværende pladser vurderes at dække behovet foreløbig, så der er ikke planer om at etablere flere genbrugspladser i kommunen i planperioden. Affaldsbortskaffelsen i kommunen indrettes, så erhvervsvirksomheder og private kan bortskaffe alle affaldstyper på en miljømæssig forsvarlig måde og i overensstemmelse med lovgivningen på området. Minimering og genanvendelse af affald prioriteres højere end forbrænding og deponering. FAKTA Området administreres efter miljøbeskyttelsesloven og den tilhørende affaldsbekendtgørelse samt gældende regulativer. I/S REFA driver 7 genbrugspladser i kommunen. De ligger i Marielyst, Nørre Alslev, Stubbekøbing, Nykøbing F, Øster Toreby, Sakskøbing og Nysted. Alle genbrugspladser i Guldborgsund Kommune er indrettet efter REFA-modellen. I REFA-modellen er genbrugspladens containere placeret rundt om en cirkelformet platform. Trafikken på platformen er ensrettet. Indretningen gør det let at komme af med sorteret affald. Borgerne skal ikke slås med høje containere, men kan fra platformen læsse affaldet direkte ned i containerne. Pladserne er ens og derfor lette at bruge for borgerne. RETNINGSLINJER 1. Det eksisterende udlæg fastholdes. Der er således hverken reduceret i, eller udlagt nye arealer til affaldsdeponering eller affaldsforbrænding i kommunen i planperioden. KORT : GENBRUGSPLADSER HAVNESLAMDEPOTER Der er ikke i kommuneplanen udlagt områder til landbaserede havneslamdepoter. I kommunen findes ingen anlæg til deponering af havneslam. Havneslam kan dog deponeres på godkendte affaldsdeponeringsanlæg i kommunen, samt RGS 90 i Rødby. DEPONERINGSANLÆG Affaldsprognosen for Hasselø Nor Deponeringsanlæg fra 2006 viste en forventet årlig modtagelse af deponeringsegnet affald på tons/år. Siden er mængden af deponeringsegnet affald faldet støt og både i 2010 og 2011 var den årlige deponerede mængde nede 103

32 på ca ton. Med de nuværende miljøgodkendte arealudlæg og fyldhøjder forventes deponeringsanlægget at have en restlevetid på mindst 50 år. På den baggrund har Guldborgsund Kommune valgt, at der ikke skal udlægges nye arealer til deponeringsanlæg i Kommuneplanen for AFFALDSFORBRÆNDINGSANLÆG I/S REFA s affaldsforbrændingsanlæg i Nykøbing F har kapacitet til at forbrænde ca tons affald pr. år. Heraf kommer de ca. 2/3 dele af affaldet fra Lolland og Guldborgsund kommuner, mens ca. 1/3 del kommer fra affaldsselskaber på Sjælland. Evt. nye forbrændingsanlæg bør placeres tæt på affaldsproducenterne for at mindske kørselsbehovet og det dermed forbundne energiforbrug. Guldborgsund Kommune har derfor valgt, at der ikke i den nuværende Kommuneplan for er behov for udlægning af arealer til nye forbrændingsanlæg. kommuner og staten blive pålagt servitutter vedrørende beplantning og vedligeholdelse mv. Almindelig landbrugsdrift vil fortsat være mulig inden for reservationszonen. Efter en nærmere afklaring af mulighederne for forsyning med naturgas kan der ved tillæg til kommuneplanen foretages arealreservationer til et udvidet naturgasfordelingsnet. Energinet.dk har dog ingen planer om udvidelse af naturgasnettet til Falster pt., hvilket kunne afhænge af et øget behov for naturgasforsyning fra Tyskland. Forsyningen af Tyskland er planlagt at foregå gennem Jylland. Det nærmeste naturgasnet er i Vordingborg Kommune ved kraftvarmeværkerne på Masnedø NATURGASANLÆG Kommunen forventer ikke at blive forsynet med naturgas, men vil i givet fald udnytte naturgassen, hvis det bliver muligt. RETNINGSLINJER 1. Der skal reserveres areal til en hovedtransmissionsledning for naturgas, Køge Rødbyhavn, jf. Miljøministeriets cirkulære nr. 129 af 2. august Arealet omfatter et bælte på 50 m på enkelte nærmere angivne strækninger indskrænket til 25 m omkring den på kort angivne linjeføring. Arealet må ikke udnyttes til bolig eller erhvervsformål eller til rekreative anlæg. KORT Reservationszonen vil i den udstrækning, det er foreneligt med hovedformålet, også kunne benyttes til andre trafik og ledningsformål. En sådan anvendelse skal dog i hvert enkelt tilfælde forhandles med Energinet.dk og med staten TELEMASTER 3. I forbindelse med reservationszonen reserveres arealer til de på kort angivne måler, regulator og scraperstationers udvidelser og andre anlæg, der er nødvendige for transmission af naturgas. REDEGØRELSE Hvis reservationszonen skal udnyttes, jf. retningslinje 1 og 2, vil arealerne efter forhandling med de berørte Nye sendeanlæg placeres på eksisterende master eller høje bygninger, så antallet af nye master kan begrænses mest muligt. Det tilstræbes at opnå mobildækning i hele kommunen inden udgangen af Det åbne land skal så vidt muligt friholdes for nye master. Guldborgsund Kommune vil i samarbejde med teleselskabernes Rejsehold afsøge mulighederne for velegnede placeringer af fremtidige telemaster for en tilfredsstillende teledækning. 104

33 FAKTA Erhvervsstyrelsen har udgivet en vejledning om placering af master og antennesystemer. Opstilling af telemaster og antennesystemer til radiokommunikationsformål forudsætter normalt ikke kommuneplantillæg, men kan ske på baggrund af en konkret vurdering. På findes kort over eksisterende og planlagte master. REDEGØRELSE Master er en vigtig del af infrastrukturen i telenettet, idet de blandt andet benyttes til opsætning af antennesystemer til brug for mobilkommunikation, til radio og tv m.m. I Danmark er der en lov om etablering og fællesudnyttelse af master til radiokommunikationsformål mv. Lovgivningen retter sig særligt mod teleoperatører samt lokale myndigheder. Erhvervsstyrelsen er myndighed. RETNINGSLINJER VARMEFORSYNINGSANLÆG 1. Antennemaster/sendeanlæg skal som udgangspunkt placeres i bymæssig bebyggelse på skorstene, siloer o.l., i industriområder eller på eksisterende master, der eventuelt udbygges. 2. Hvis en placering som angivet ovenfor ikke er mulig, bør nye antennemaster/sendeanlæg placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse under hensyntagen til især kulturmiljøværdier og til luftfartens sikkerhed. 3. I områder med bevaringsværdige bygninger skal sendeanlæg camoufleres fx som flagstænger. 4. Nye antennemaster/sendeanlæg bør undgås i kystnærhedszonen, større uforstyrrede landskaber, jordbrugsområder med særlige naturværdier og inden for beskyttelseslinjer efter naturbeskyttelsesloven. 5. Ved landskabeligt skæmmende masteplaceringer skal ansøger godtgøre om nødvendigt ved uvildig dokumentation, at det ikke er muligt at opnå tilnærmelsesvis samme kommunikationsdækning ved en mindre skæmmende placering. 6. Når der meddeles tilladelse til opstilling af antennemast/sendeanlæg, bør der stilles vilkår om: At anlægget stilles til rådighed for andre antenneformål og operatører mod rimelig betaling. At anlægget skal kunne anvendes af alle andre selskaber, der har eller opnår tilladelse til at etablere og drive et offentligt mobilkommunikationsnet i Danmark. At teknikcontainere m.m. placeret på jorden, afskærmes af beplantning med hjemmehørende arter. At anlægget nedtages for ejers regning senest 1 år efter endt brug til det formål, der er meddelt tilladelse til. 7. Før der gives tilladelse til opførelse af nye antennemaster, skal det godtgøres, at der ikke findes egnede placeringer på eksisterende master i området. Der lægges vægt på en optimal udnyttelse af energiressourcerne, herunder udnyttelse af de eksisterende fjernvarmesystemer ud fra samfundsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Placering af varmeforsyningsanlæg skal følge rammerne i kommunens varmeplan samt understøtte målene i kommunens klimaplan. FAKTA Ved etablering eller ændring af varmeværker og deres forsyningsområder skal disse godkendes i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. RETNINGSLINJER 1. Energiforsyningsanlæg, kraft- og varmeværker skal placeres i erhvervsområder. 2. Mindre anlæg kan placeres lokalt under hensyn til områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder. REDEGØRELSE Forsyningsområderne i kommunen forsynes med energi fra et net af små og mellemstore kraft- og varmeværker. Det største er det halmfyrede kraftvarmeværk i Sakskøbing, der også forsyner Maribo i Lolland Kommune og affaldsforbrændingsanlægget i Nykøbing F. Der er pt. ikke behov for at reservere nye arealer til større, konventionelle kraftværker. Der kan dog efter en afklaring af de landspolitiske mål på energiområdet udarbejdes tillæg til kommuneplanen, hvori der reserveres arealer til nye større kraftværker eller nedlægges udtjente kraft- og varmeværker. Et af de gennemgående mål i energilovgivningen er at 105

34 formindske energiforsyningens afhængighed af de fossile brændsler som gas, olie og kul. For at tilgodese målet har Energistyrelsen generelt sigtet mod at omlægge til anvendelse af indenlandske energiressourcer som fx biomasse og vindenergi og mod at reducere energiforbruget (energibesparelse og energieffektivitet). I Guldborgsund Kommune har kraft-/fjernvarmeområdet øget anvendelsen af de vedvarende energikilder (især halm og træflis, men også anden biomasse og solvarme) i de senere år. Kommunen har en række landsbyer/boligområder, hvor der kan være potentiale for forsyning med varme fra mindre halm- og flisfyrede naboværk eller biomasseanlæg. I 2011 blev der i forbindelse med Sydfalster Varmeværk i Væggerløse etableret et solvarmeanlæg med et samlet areal på m². Anlægget består af en række solfangere på hver ca. 13 m². Princippet i solfangerne består af en sort plade med sorte slanger fyldt med væske, der opvarmes af solenergi, hvorved en tank på fjernvarmeværket herefter opvarmes. Anlægget giver mulighed for at forsyne hele fjernvarmeområdet i sommerperioden fra maj til september. Potentialet for varmeforsyning er kortlagt i kommunens varmeplan fra Varmeplanen understøtter kommunens klimaplan. KORT : VARMEVÆRKER. 106

35 4.2.7 HAVBRUG Målet er at begrænse havbrugenes påvirkning af havmiljøet mest muligt. FAKTA Tilladelse til havbrug gives efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5 og bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed punkt I 203 (listebekendtgørelsen). Nye havbrug og udvidelse af eksisterende havbrug skal VVM-vurderes. Anvendelse og udledning af medicin og andre hjælpestoffer reguleres efter bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. I øvrigt kan der henvises til Miljøstyrelsens vejledning fra 2006 om godkendelse af saltvandsbaseret fiskeopdræt. Af vejledningens bilag 1 fremgår, hvilke områder, der er velegnet for havbrugsdrift. De statslige vandplaner er p.t. ugyldige men forventes vedtaget i løbet af 2013 efter en ny høringsperiode. Indtil vedtagelsen af de statslige vandplaner gælder retningslinjerne i regionplanerne for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. For Guldborgsund Kommune gælder således retningslinjerne fastsat i Storstrøms Amts Regionplan på dette område. Regionplanretningslinjerne bortfalder ved ikrafttrædelse af de statslige vandplaner. De statslige vandplaner kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside: De tilhørende kort kan ses på MiljøGIS (følg link på Naturstyrelsens hjemmeside). RETNINGSLINJER 1. Den samlede årlige udledning fra kommunens havbrug må ikke overstige 30,86 tons kvælstof og 3,429 tons fosfor. REDEGØRELSE KORT : GRØNSUND HAVBRUG Havbrug er omfattet af vandplanernes retningslinje 50, der angiver, at havbrug som udgangspunkt skal placeres på vanddybder større end, hvad der svarer til naturlig dybdeudbredelse af ålegræs og i områder med gode strømforhold. I vandplanerne er der forudsat en uændret forureningsbelastning af vandområderne fra havbrug. Havbrugstilladelser meddelt af Storstrøms Amt er givet ud fra en samlet ramme på 116,5 tons kvælstof, der kunne udledes fra samtlige havbrug i Storstrøms Amt (jf. Regionplan ). Rammen, der fremgår af havbrugstilladelsen for Grønsund Havbrug, er på 30,86 tons kvælstof. Grønsund Havbrug må udlede 3,429 tons fosfor pr. år, jf. havbrugstilladelsen. Rammerne for næringssaltbelastning fra havbruget fremgår af ovenstående retningslinje 1. Havbrugene bør fremme anvendelsen af bedst tilgængelige teknologi. Dette kan fx ske ved anvendelse af foder, der minimerer foderspild samt begrænse anvendelsen af hjælpestoffer, herunder medicin. Der er ét havbrug i Guldborgsund Kommune: Grønsund Havbrug ved Sortsø Gab, hvis aktuelle tilladelse løber til 15. marts Havbrugstilladelsen er oprindelig meddelt af det tidligere Storstrøms Amt. Guldborgsund Kommune er nu godkendelses- og tilsynsmyndighed for havbrug. Der er fastsat miljømål for vandområdet i statens vandplaner Ved meddelelse af ny tilladelse til havbruget skal det sikres, at vandplanernes miljømål overholdes. Havbrug skal derfor placeres i robuste vandområder, således at påvirkningerne fra havbruget minimeres. 107

36 4.2.8 BESKYTTELSE MOD STØJ - HERUNDER STØJENDE ANLÆG SOM SKYDE- OG MOTORBANER Målet er at sikre, at der ikke udlægges yderligere støjfølsomme arealer indenfor støjkonsekvenszonen for støjende anlæg som infrastrukturanlæg, skydebaner, motorbaner og lignende anlæg. FAKTA Støjgener reguleres gennem en række lovgivninger og vejledninger, der ofte relaterer sig til de enkelte anlægstyper. Det gælder fx vejledningen om støj fra virksomheder, skydebaner og motorbaner. RETNINGSLINJER 1. Arealanvendelsen for de enkelte områder af kommunen skal fastlægges på en sådan måde, at gener fra støj forebygges bedst muligt. Forebyggelse af støjgener omhandler støj fra veje, jernbaner, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og andre støjkilder såsom vindmøller og virksomheder. 2. I forbindelse med lokalplanlægning og landzonetilladelser må der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse (fx rekreative områder, boligområder, plejehjem, vuggestuer og sygehuse) i nærheden af støjende aktiviteter eller områder med planlagte støjende aktiviteter såsom skydebaner, vindmølleparker, støjende virksomheder, trafikårer, flyvepladser, motorbaner, før det er undersøgt, om der er miljø- herunder støjmæssige gener forbundet hermed. 3. Ændring af aktiviteter, etablering af nye eller flytning af eksisterende flyvepladser, skydebaner, motorbaner og øvrige støjende aktiviteter kan kun ske i/til områder, hvor kommunen vurderer, at det ikke vil medføre gener for natur, kultur og andre støjfølsomme arealer. Forudsætningen er, at anlæggets nye støjkonsekvenszone er dokumenteret. SKYDEBANER Af kort fremgår de miljøgodkendte eksisterende skydebaner, som kommunen er tilsynsmyndighed for. Der er lokalplanlagt en ny skydebane i landzone øst for Eskilstrup. For skydebaner gælder Miljøstyrelsens vejledninger Skydebaner og Beregning og måling af støj fra skydebaner. Normalt vil støjkonsekvensområdet fremgå af skydebanernes miljøgodkendelse eller ansøgningsmateriale. Støjkonsekvensområdet er som udgangspunkt en afstand på meter fra en skydebane, men også større afstande på op til meter kan komme på tale afhængig af skydebanetype (fx salonriffel, flugtskydning og riffel) og støjdæmpningsmuligheder. I forbindelse med lokalplaner for støjfølsom anvendelse inden for støjkonsekvenszonen for eksisterede skydebaner, skal det ved undersøgelser godtgøres, at der ikke er støjmæssige problemer forbundet hermed. FORSVARETS SKYDEBANER Forsvaret har nedlagt de to eneste skydebaner, som forsvaret havde i kommunen. Skydebanerne blev benyttet til skarpskydningsøvelser med håndvåben. De to baner lå ved Vester Kippinge og Næsgård. Begge nedlagte baner forventes at være fjernet og ryddet inden MOTORBANER I Guldborgsund Kommune findes fire motorbaner. For motorbaner gælder Miljøstyrelsens Vejledning om støj fra motorbaner samt standardvilkårene i Miljøstyrelsens bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Ved lokalplanlægning til støjfølsom anvendelse skal det godtgøres, at der ikke er miljømæssige problemer forbundet hermed. Som udgangspunkt gælder dette ved planlægning i en afstand på op til 500 meter fra motorbaner. REDEGØRELSE Nedenfor redegøres for skydebaner og motorbaner, mens der for andre anlægstyper, herunder vindmøller, jernbaner mv. findes retningslinjer i andre afsnit i Kommuneplanen. Kommunen har ikke udpeget arealer, hvor eventuelle nye større udendørs støjende aktiviteter som skydebaner eller motorbaner kan søge om anlæggelse, da de eksisterende baner dækker behovet i Guldborgsund Kommune. KORT : SKYDE- OG MOTORBANER. 108

37 4.2.9 BIOGAS Udnyttelsen af gylle til biogas skal fremmes således, at statens mål om, at 50 % af husdyrgødningen i Danmark kan anvendes til grøn energi i 2020 i form af biogas, kan nås. Der skal sikres sammenhæng mellem husdyrproduktioner og placeringen af biogasanlæg. Udnyttelsen af biogas skal bidrage til at nå målene i kommunens klimaplan. FAKTA I kommunen er der placeret et biogasanlæg, som kan behandle ca tons gylle/år samt tons anden biomasse/år. Anlægget ligger ved Kettinge og forsyner byen med fjernvarme samt producerer el. RETNINGSLINJER 1. Større biogasanlæg skal søges placeret indenfor Jordbrugsområder og Jordbrugsområder med særlige naturværdier efter gældende retningslinjer for disse områder. Områderne er vist på kort og på hovedstrukturkortet. færdigbehandlet og bl.a. denne skal ligge til grund for udpegningen af områder til større husdyrbrug. Placeringen af fælles biogasanlæg i erhvervsområder er blevet undersøgt i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen. Virksomheder har forskellige påvirkninger på det omkringliggende miljø. I Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning er fælles biogasanlæg klassificeret som klasse 7 grundet påvirkninger af omgivelserne med støj og lugt. I de eksisterende erhvervsområder i Guldborgsund Kommune er det ikke muligt at placere virksomheder af denne klasse, og der er ikke ved kommuneplanarbejdet foretaget specifikke arealudlæg til denne type virksomheder. Biogasanlæg udsender lugt, selvom processerne forløber i lukkede systemer, og afkastluften behandles i lugtfiltre. Derfor er det vigtigt, at naboer til biogasanlæg ikke generes med lugt. Jo længere væk fra et biogasanlæg boliger ligger, jo mindre risiko vil der være for, at boligerne generes med lugt, da spredningen af lugt fra biogasanlæg bliver større og fortyndes med afstanden. Derfor har kommunen valgt en afstand på minimum 500 meter som udgangspunkt, hvilket også fremgår af Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning samt anbefales af Naturstyrelsen. En landmand, som ejer et biogasanlæg, kan dog godt have sin bolig tættere på. Dog skal boliger, han udlejer til andre også være mindst 500 m væk fra biogasanlægget. 2. Nye biogasanlæg skal placeres, så der ikke sker en væsentlig lugtpåvirkning af boliger og som udgangspunkt mindst 500 m fra boliger, der ikke bebos af ejeren af biogasanlægget. 3. Ved den konkrete lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages følgende hovedhensyn: Beliggenheden i forhold til husdyrgrundlaget og produktionen af gylle og de trafikale forhold hertil Natur- og landskabsfredninger samt beskyttede naturområder og landskaber. Kulturmiljøer og fredede fortidsminder. Vej- og tilkørselsforhold. Nabohensyn. Grundvandsbeskyttelse REDEGØRELSE Husdyrbrugene er de primære leverandører af husdyrgødning til produktionen af biogas. For at skabe sammenhæng mellem producent og aftager skal større biogasanlæg søges placeret i områder, hvor husdyrproduktionen er stor og i tilknytning til områder, der er udpeget til større husdyrbrug. Udpegningen af større husdyrbrug er dog ikke foretaget i denne kommuneplan, da statens grundvandskortlægning ikke er 109

38 FOTOGRAF: EBBE HORNEMANN HUUS HESTETUR I HANNOVSKOVEN. 110

39 4.3 MILJØ VANDLØB, SØER OG KYSTVANDE Guldborgsund Kommunes vandområder - vandløb, søer og kystvande skal rumme et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv. FAKTA Miljømål for vandløb, søer og kystvande er fastlagt i de statslige vandplaner for Smålandsfarvandet og Østersøen (Hovedvandoplandene 2.5 og 2.6). Planloven angiver, at kommuneplanen ikke må stride mod statens vandplaner. De statslige vandplaner kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside: De tilhørende kort kan ses på MiljøGIS (følg link på Naturstyrelsens hjemmeside). Vandplanerne vedtages i henhold til lov miljømål, der er udmøntet af EU s Vandrammedirektiv. REDEGØRELSE Kommuneplanen skal i henhold til planloven indeholde retningslinjer for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. Statens vandplaner indeholder bindende miljømål for vandområderne. Anvendelse af vandløb, søer og kystvande må ikke være til hinder for, at vandplanens miljømål kan opfyldes. I henhold til vandplanerne skal alt overfladevand senest den 22. december 2015 have opnået en god tilstand. Ved god tilstand for overfladevand forstås den tilstand, der er defineret ud fra de kvalitetsparametre, der er angivet i vandplanerne. Tilsynet med tilstanden af miljøet, herunder overvågning af vandløb, søer og kystvande, varetages af staten, hvilket fremgår af miljøbeskyttelsesloven. De i vandplanen fastsatte miljømål og retningslinjer er bindende for kommunens administration af udledningstilladelser, vandløbsregulativer mv. og for kommunens spildevandsplanlægning. HANDLEPLANER Efter miljømålsloven skal kommunen senest ét år efter offentliggørelse af statens vandplaner vedtage en handleplan. Handleplanen skal nærmere redegøre for, hvordan vandplanen og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunens geografiske område. De nærmere krav til indholdet af de kommunale handleplaner fremgår af bekendtgørelser samt paradigma fra KL BADEVAND Hvor der er badevandsinteresser, skal der være en god badevandskvalitet. FAKTA I Guldborgsund Kommune er der udpeget 20 badevandsstationer, hvor badevandet bliver kontrolleret hele sommeren for at sikre, at badegæster ikke kommer til at bade i forurenet vand. Kontrollen udføres efter reglerne i bekendtgørelse om badevand og badeområder. De statslige vandplaner kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside: De tilhørende kort kan ses på MiljøGIS (følg link på Naturstyrelsens hjemmeside). REDEGØRELSE I Guldborgsund Kommune er der generelt god badevandskvalitet. Særligt på Falsters Østkyst ved Marielyst er der en unik badestrand. Kyststrækningen fra Gedser til Ulslev er friholdt for spildevandsudløb. 111

40 Ved Stubbekøbing og Nysted er der også badestrande. Generelt er der væsentlige rekreative interesser ved kommunens kystvande, idet der udover badning fra land er mange aktiviteter som fx roning, surfing, sejlads og lystfiskeri. Guldborgsund Kommune er derfor interesseret i at sikre en tilfredsstilende badevandskvalitet i kommunens kystvande. På de 20 badevandsstationer fordelt i kommunen undersøges badevandet ca. hver 14. dag i perioden 1. maj til 1. september. På badestedet måles bl.a. sigtedybden altså vandets klarhed. Sigtedybden skal være mindst én meter. En lille sigtedybde kan være tegn på for store mængder alger, eller at vandet er forurenet af spildevand eller andre typer forurening. Derudover udtages prøver til laboratorieundersøgelse for bl.a. indhold af bakterier. Lokalt kan badevandskvaliteten være påvirket af spildevandsudledninger. Det kan særligt være i forbindelse med udløb fra vandløb, som tilledes mekanisk renset spildevand. Ved fælleskloakerede oplande, typisk i de ældre byområder, forekommer der aflastninger fra de regnbetingede udløb under nedbørshændelser. Her udledes der opspædet spildevand, der forårsager utilfredsstillende badevandskvalitet. Gældende bekendtgørelse om badevand og badeområder har indarbejdet reglerne i EU s badevandsdirektiv. Ifølge bekendtgørelsen skal byrådet sikre, at alt KORT : BADEVANDSSTATIONER. 112

41 badevand senest ved udgangen af badesæsonen 2015 mindst er tilfredsstillende. I statens vandplaner er der ligeledes krav til badevandskvaliteten (vandplanernes retningslinje 45 og 46). Kommunen er forpligtet til at vurdere konkrete indsatser, der skal sikre tilfredsstillende badevandskvalitet i spildevandsplanen og kommunens handleplan. er tilsluttet offentlig kloak, må ikke give anledning til gener, driftsforstyrrelser eller øvrige uacceptable påvirkninger af spildevandsanlægget. 4. Udledt spildevand må ikke give anledning til uæstetiske forhold i vandområderne. 5. Nedsivning af spildevand bør ske udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Oplysninger om kommunens badestrande, herunder badevandsprofiler og badevandskvaliteten findes på kommunens hjemmeside REDEGØRELSE SPILDEVAND Udledning af spildevand, herunder regn- og overfladevand skal ske på en sådan måde, at det ikke medfører uacceptable miljøforringelser eller helbredsrisici for mennesker og dyr. FAKTA Godkendelse og tilladelse til bortskaffelse af spildevand gives i henhold til miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Spildevandsplanen udarbejdes også i henhold til miljøbeskyttelseslov og spildevandsbekendtgørelse. Staten fører tilsyn med de kommunale spildevandsudledninger, og kommunen fører tilsyn med de øvrige spildevandsudledninger, jf. miljøbeskyttelsesloven. Staten er myndighed vedr. fastsættelse af miljøkvalitetskrav. Der er i Guldborgsund Kommune 25 kommunale renseanlæg, ca. 250 regnbetingede udledninger og 12 private spildevandsudledninger. Herudover er der ca ejendomme i kommunen udenfor kloakopland, der ikke er kloakeret eller har etableret egen renseløsning. De større renseanlæg er udbygget til at opfylde gældende krav. Det skønnes, at ejendomme ligger i forureningsfølsomme områder, hvor der skal ske en forbedring af spildevandsrensningen. Gældende spildevandsplan for Guldborgsund Kommune omfatter perioden Den revideret spildevandplan 2014 forventes vedtaget i Den reviderede spildevandsplan skal indeholde indsatser i overensstemmelse med statens vandplaner. Ved administration af spildevandsområdet er kommunen forpligtet til at stille krav til spildevandsudledninger, således at miljøtilstanden i vandløb, søer og kystvande ikke forringes. De vandområder, der ikke opfylder kravene til miljømålene i statens vandplaner, kan få stillet skærpede krav til spildevandsudledningen. De statslige vandplaner kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside: De tilhørende kort kan ses på MiljøGIS (følg link på Naturstyrelsens hjemmeside). RETNINGSLINJER 1. Bortskaffelse af spildevand, herunder regn- og overfladevand skal ske i overensstemmelse med gældende spildevandsplan. 2. Spildevand herunder regn- og overfladevand, der udledes til vandløb, søer og kystvande skal renses så godt, at vandløbets miljømål og miljømålene for eventuelle vandløb, søer og kystvande, der ligger nedstrøms spildevandsudledningen, kan opfyldes. Ved udledning til vandløb, herunder især af tagog overfladevand, skal det yderligere sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides. 3. Spildevand herunder regn- og overfladevand, der KORT : PLACERING AF KOMMUNALE RENSEANLÆG. 113

42 4.3.4 GRUNDVAND byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. Målet er at sikre et højt beskyttelsesniveau for grundvandet på en samfundsmæssig forsvarlig måde. FAKTA Retningslinjerne for udnyttelsen af grundvandsressourcer og grundvandsbeskyttelser er fastsat i statens vandplaner. Staten udpeger drikkevandsforekomster og foretager kortlægningen af grundvandsressourcen. Kommunen udarbejder på baggrund af denne kortlægning indsatsplaner. Området administreres hovedsagelig efter vandforsyningsloven. De statslige vandplaner kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside: De tilhørende kort kan ses på MiljøGIS (følg link på Naturstyrelsens hjemmeside). REDEGØRELSE I statens vandplaner udpeges områder med drikkevandsinteresser efter følgende 3 kategorier: 1. Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). 2. Områder med drikkevandsinteresser (OD). 3. Øvrige områder (tidligere kaldt områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). 4. Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Staten reviderer drikkevandsområderne i takt med ny viden i forbindelse med statens grundvandskortlægning. Når denne kortlægning er gennemført, skal kommunen udarbejde indsatsplaner. Til dette arbejde har kommunen nedsat et koordinationsforum i form af et Grundvandsråd. RETNINGSLINJER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE VANDINDVINDING OG VANDFORSYNING Retningslinjer for grundvandsbeskyttelse er meddelt i statens vandplaner, retningslinjerne 40 og 41: 1. Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandsinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. 2. Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved Målet er at sikre en bæredygtig udnyttelse af vandressourcen samt, at borgere og erhvervsliv har adgang til nok og godt drikkevand. FAKTA Kommunen administrerer området efter vandforsyningsloven. Kommunen meddeler tilladelse til indvinding af grundvand og overfladevand samt godkender og fører tilsyn med vandindvindingsanlæg og vandværker. Vandforsyningsplanen udarbejdes i henhold til vandforsyningsloven. De statslige vandplaner kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside: De tilhørende kort kan ses på MiljøGIS (følg link på Naturstyrelsens hjemmeside). RETNINGSLINJER FOR VANDINDVINDING 1. Vandindvindings- og vandforsyningsanlæg skal etableres og drives i overensstemmelse med gældende vandforsyningsplan. 2. Anvendelse af grundvand må ikke være til hinder for, at statens vandplaners miljømål kan opfyldes. 3. Anvendelsen af vandressourcen skal ske efter følgende prioritering: 114

43 1. prioritet: Indvinding af grundvand til lokalbefolkningens drikkevand, husholdning, skoler og institutioner. Ved eksport af vand over større afstande, skal ressourcen og bæredygtigheden nøje vurderes. 2. prioritet: Indvinding af grundvand fra vandværkerne til øvrig forsyning, herunder sommerog fritidshuse, kolonihaver, camping, hoteller, almindeligt landbrug og øvrigt industri. 3. prioritet: Indvinding af grundvand til vandforbrugende industri, råstofindvinding, varmepumper, markvanding, gartneri og lignende. 4. For vandløb og søer gælder, at indvinding af overfladevand kun tillades til særlige formål og kun såfremt, det kan godtgøres, at indvindingen ikke hindrer opfyldelsen af vandløbsmålsætningen eller miljømålene. REDEGØRELSE Ved placering af grundvandsboringer skal der tages hensyn til følgende: Grundvandet er af en mængde og kvalitet, som passer til det ønskede formål, således at avanceret vandbehandling kun anvendes i ganske særligt tilfælde, hvor det ikke kan undgås. Ved placering af drikkevandsboringer placeres disse fortrinsvis i områder med særlige drikkevandsinteresser. Der vil kun i meget specielle tilfælde blive meddelt tilladelse til nye drikkevandsboringer til almen vandforsyning i områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Hvis dette sker, bør der efterfølgende ske en omklassificering af området. I vådområder, herunder vandløb og søer, som er påvirkelige overfor grundvandsindvindingen, tages så vidt det er muligt hensyn til, at minimumsvandføringen kan opretholdes. I konkrete tilfælde vurderes påvirkningen. Ved indvinding af vand efter prioritet 2 og især prioritet 3 skal der tages nøje højde for, om ressourcen er tilstrækkelig til at dække behovet til prioritet 1. Anlæg til prioritet 3 kan som hovedregel kun meddeles uden for områder med særlige drikkevandsinteresser. I tilfælde af, at der er en rigelig ressource til rådighed, kan tilladelser meddeles i områder med særlige drikkevands-interesser. Retningslinjerne for indvinding af overfladevand skal sikre, at indvindingen ikke påvirker overfladevandsområdet negativt, således at områderne ikke kan opfylde målsætninger/miljømål. Det betyder, at indvinding fra vandløb overvejende kun tillades fra nedre afsnit af pumpekanaler, afløbskanaler med afløb til kystvande og nedre afsnit af vandløb, hvor vandspejlsforholdene er afhængige af kystvandstanden. andre specielle vandkrævende aktiviteter. Vandindvindingen kan ske fra søer, hvor vandspejlsforholdene i vidt omfang er afhængige af kystvandstand. Andre steder skal det godtgøres, at indvindingen ikke væsentligt påvirker størrelsen af naturlige vandstandsvariationer, mindste sommervandstand, iltbalance samt eventuelle krav til afløbets kvalitet og vandføring. RETNINGSLINJER FOR VANDFORSYNING 5. Vandforsyningen skal baseres på uforurenet grundvand, der efter den simplest mulige og miljømæssigt mest skånsomme behandling, udpumpes til forbrugerne. 6. Ved fordelingen af den grundvandsressource, som er til rådighed for indvinding i områder med varierende grundvandskvalitet, bør grundvandsressourcer uden væsentlige kvalitetsproblemer reserveres til drikkevandsforsyning. 7. For at sikre det ferske grundvand mod saltvandsforurening må overudnyttelse af grundvandsressourcen ikke forekomme. 8. Vandbehov, der ikke kræver vand af drikkevandskvalitet, skal i videst muligt omfang dækkes ved indvinding af vand, der er uegnet til drikkevand, fx fra byområder og andre forureningsbelastede lokaliteter. 9. Ved overskridelser af kvalitetskrav til drikkevand for stoffer, som ikke kan fjernes ved normal vandteknisk behandling, skal problemerne søges løst ved etablering af ny boring. Hvis det ikke er muligt, skal kvalitetsproblemet enten løses ved opblanding af drikkevand fra et andet vandværk eller ved, at forsyningen overtages af et andet vandværk. Kun i særlige tilfælde kan der ske avanceret vandbehandling. 10. Ved placering og indretning af vandværker skal der tages de fornødne hensyn til omgivelserne for at undgå gener fra afblæsningsanlæg og skyllevandsudledning. 11. Ved tildeling af indvindingstilladelser kan der stilles særlige krav med hensyn til placering af indvindingen som følge af forureningsforhold og problematisk grundvandskvalitet. 12. Der skal udvises særlig forsigtighed ved placering af boringer i nærheden af lokaliteter med grundvandstruende forurening. Det anbefales her, at boringer ikke placeres nærmere end 500 m grundvandsmæssigt nedstrøms disse lokaliteter. For søer gælder, at indvinding af overfladevand generelt kun tillades til vanding af specialafgrøder eller 115

44 FOTOGRAF: BODIL HAUGAARD SVANEPAR MED 4 UNGER PÅ GULDBORGSUND. 116

45 REDEGØRELSE Vandforsyningen reguleres efter kommunens vandforsyningsplan. Vandforsyningsplanens formål er at sikre, at borgerne i Guldborgsund Kommune har adgang til nok og godt drikkevand. Planen synliggør kommunens målsætninger og retningslinjer for vandforsyning og skaber et ensartet grundlag for administration og forvaltning af vandforsyningsområdet. Kommunens administration af vandforsyningen skal primært sikre: At borgerne i Guldborgsund Kommune har adgang til nok og godt drikkevand. At strukturen med en decentral vandforsyning og vandindvinding bevares. At de almene vandværker er i en tilstand, så de som minimum kan leve op til lovens krav til rent drikkevand. At de ikke-almene vandværker og enkeltindvindere som minimum lever op til lovens krav til rent drikkevand. Råstofkortlægning på landjorden foretages af regionerne, som udpeger graveområder og interesseområder. Tilladelse til råstofindvinding meddeles af kommunen. Råstofindvinding på landjorden bliver reguleret af Råstofloven, der giver Byrådet og Regionsrådet mulighed for at regulere eller hindre en indvinding eller gennem særlige vilkår at begrænse eventuelle skadevirkninger. ÆNDRET OPGAVEFORDELING PÅ RÅSTOFOMRÅDET Regeringen fremlagde i juni 2013 et udspil som opfølgning på evaluering af kommunalreformen, og der blev foreslået en opgavejustering så kompetencen til at udstede godkendelser til råstofudvinding flyttes fra kommunerne til regionerne. Med overskriften Faglighed og effektivitet på miljøområdet har alle Folketingets partier vedtaget at gennemføre ændringen. Folketingets beslutning betyder at Region Sjælland, senest den 1. juli 2014, overtager alle Guldborgsund Kommunes opgaver vedr. råstoflovgivningen. VANDFORSYNINGSSTRUKTUR Vandindvindingen til drikkevand og husholdning leveres hovedsageligt af kommunens decentrale private og offentlige vandværker. Husstande, som har egen forsyning af vand til drikkevand og husholdning, kan fortsætte denne indvinding, såfremt vandkvaliteten er tilfredsstillende. Forbrugere med særligt stort vandforbrug fx industri, dyrehold, mark- og gartnerivanding kan have deres egen grundvandsindvinding og vandbehandling. Kommunen vurderer i den enkelte sag bæredygtigheden i egen indvinding frem for forsyning fra det forsyningspligtige vandværk RÅSTOF Guldborgsund Kommunes administration af råstofressourcerne skal sikre: at udnyttelsen af råstoffer sker ud fra en samlet vurdering, så samfunds-, natur-, og miljømæssige hensyn tilgodeses herunder hensynet til de geologiske interesseområder at erhvervslivets behov for råstoffer, både hvad angår mængde og kvalitet imødekommes at udnyttelsen af råstofferne og anvendelsen af graveområderne herunder andre aktiviteter sker under hensyntagen til naboerne at renere teknologi og energihensyn i udnyttelsen af råstofressourcerne fremmes. FAKTA Råstofområder inddeles i graveområder, hvor råstofindvinding primært skal foregå, og i interesseområder, som er områder, der er udlagt som reservation for senere råstofudnyttelse. RETNINGSLINJER 1. Retningslinjer og udpegninger for graveområder og interesseområder kan ses i gældende Råstofplan for Region Sjælland. 2. Råstofindvinding skal som hovedregel ske inden for de udlagte graveområder. 3. Indvinding af råstoffer må ikke påvirke grundvandsstanden væsentligt. 4. Når en råstofgrav er åbnet, bør forekomsten på det pågældende areal udnyttes fuldt ud, med mindre hensyn til andre interesser taler afgørende imod det. 5. De udlagte graveområder må ikke overgå til anden arealanvendelse, medmindre de pågældende forekomster er udnyttede, eller det påvises ved kvalitetsundersøgelser, at forekomsterne på grund af materialernes karakter er uden interesse for erhvervsmæssig udnyttelse. 6. Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening skal færdiggravede arealer efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller ekstensiv skov, der ikke udgør nogen forureningsrisiko. Hvor der graves under grundvand, skal der efterbehandles til natur eller rekreativ anvendelse. Efterbehandlingen skal samtidig søge at fremme en større artsrigdom. REDEGØRELSE Der er forskellige bindinger på et område, som er reserveret til indvinding af råstoffer. Gravetilladelser gi- 117

46 ver ejeren af et område ret til at indvinde råstofferne på vilkår, som bliver fastsat af kommunen. Alle arealer med eksisterende gravetilladelser er indeholdt i de udlagte graveområder. Til enhver tilladelse til at grave råstof hører principielt en grave- og efterbehandlingsplan. En graveplan beskriver etape for etape, hvordan gravningen skal foregå, og hvordan pladsen bliver indrettet med oplag og maskinpark. Formålet er dels at sikre en optimal og hensigtsmæssig udnyttelse af forekomsten og dels at sikre, at landskabet samt naboer og andre i området bliver berørt mindst muligt. Det er muligt at justere graveplanen i den periode, der er givet tilladelse, hvis der er vægtige argumenter herfor. Kommunen har oprettet følgegrupper for to af gravene: Pederseje Grusgrav og Bjørup Grusgrav. Grupperne bliver nedsat med repræsentanter fra direkte berørte parter, især naboer og virksomhed. Formålet er, at grupperne kan drøfte eventuelle opståede problemstillinger, og som gravningen skrider frem, kan de påvirke den endelige udformning af efterbehandlingen. Endelig kan de være med til at justere anvendelsen af området i den periode, der bliver indvundet råstoffer. Efterbehandlingen af råstofområder skal ske til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller ekstensiv skov, der ikke udgør nogen forureningsrisiko. I mange nye gravetilladelser bliver der tinglyst forbud om fremtidig sprøjtning og gødskning på tidligere graveområder. Hvis der bliver gravet under grundvand, skal området altid efterbehandles til natur eller rekreativ anvendelse. Kommunen ønsker at fremme adgangen til efterbehandlede arealer ved at etablere stisystemer, hvortil der er adgang efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser. For at sikre adgang og en alsidig anvendelse af de efterbehandlede arealer købte daværende Nørre Alslev Kommune en stor del af Nørre Vedby Grusgrav i Der er lavet en dispositionsplan, og Guldborgsund Kommune har nedsat et koordinationsråd bestående af brugere m.fl. Det er ikke tilladt at tilføre jord eller lignende til nuværende og tidligere råstofgrave. I enkelte tilfælde gives der dispensation, hvis det kan ske uden risiko for en forurening af grundvandet, og hvis det ikke modvirker formålet med efterbehandlingen. Der er p.t. ingen grusgrave i Guldborgsund Kommune, der har tilladelse til at modtage jord udefra til efterbehandling. Dispensation behandles af Regionsrådet. FOTOGRAF: RONNI FIGGÉ POULSEN BORREMOSEN PÅ EN SMUK SOMMERDAG 118

47 4.3.7 JORD Borgernes sundhed og miljøet må ikke trues af jord eller grundvandsforurening. FAKTA Det kommunale arbejde inden for jordforureningsområdet tager udgangspunkt i forskellige love og bekendtgørelser samt vejledninger og udgøres primært af bekendtgørelse af lov om forurenet jord (jordforureningsloven) samt bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven). RETNINGSLINJER FOR FORURENET JORD 1. Forurenet jord må ikke uden tilladelse lægges på uforurenet jord eksempelvis på landbrugsarealer. 2. Jord fra områdeklassificerede ejendomme samt ejendomme, der er lettere forurenet, må ikke fjernes fra ejendommen uden anmeldelse til kommunen, medmindre den samlede jordmængde er under 1 m 3 og afleveres på en af kommunens genbrugspladser. 3. Før et areal ændrer anvendelse til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus skal det sikres, at den øverste halve meter jord er ren, eller at der er etableret varig, fast belægning. 4. Kommunen rådgiver om ophold og beboelse på lettere forurenet jord. 5. Institutioner og boliger skal sikres mod opstigende dampe på forurenede ejendomme. 6. Bygge- og anlægsarbejder på et kendt, forurenet areal (kortlagt efter jordforureningsloven) kræver tilladelse med vilkår. 7. Bygge- og anlægsopgaver skal standses straks ved fund af ukendt forurening og kommunen underrettes. REDEGØRELSE Guldborgsund Kommune varetager de fleste borger- og virksomhedsrelaterede opgaver inden for jordforureningsområdet. Kommunen skal medvirke til at hindre en spredning af forurenet jord og forurening af grundvandsressourcerne. Sagsbehandlingen vil ske i dialog med Region Sjælland, som er myndighed for kortlægning af jordforurening. Kommunen kan revidere de områdeklassificerede arealer, hvilket eventuelt kan betyde inddragelse eller udtagning af arealer. Ændring af områdeklassificerede arealer sker ved udarbejdelse af et regulativ og vil være baseret på viden om forureningstilstanden i området. Kommunen er myndighed ved udstedelse af tilladelser for genanvendelse af jord ved bygge- og anlægsopgaver, herunder anvendelse af affaldsforbrændingsslagger eller kulslagger. I forbindelse med diverse større gravearbejder i kommunen opstår ofte et behov for nyttiggørelse (genanvendelse) af uforurenet eller lettere forurenet overskudsjord. Overskudsjorden kommer fra både private og kommunale projekter, som eksempelvis større byggeprojekter, ledningsarbejder til fjernvarme og kloak eller opgravet vejjord/rabatjord. Oftest mangler der konkrete projekter til genanvendelse af overskudsjord. Det vil altid være en betingelse, at lettere forurenet jord dækkes af minimum 0,5 meter ren jord eller af fast belægning. Derved sikres mod risiko for kontakt med den forurenede jord. I områder med særlige drikkevandsinteresser vil en nyttiggørelse af overskudsjord være behæftet med særlige krav til sikring mod nedsivning til grundvandet. For at undgå spredning af eventuelt forurenet jord er der pligt til at anmelde alle flytninger af jord, der er forurenet, jord fra kortlagte grunde, offentlige vejarealer, ejendomme, der er omfattet af områdeklassificering samt jord fra godkendte modtageranlæg. RETNINGSLINJER FOR UFORURENET JORD 8. Jord kan udlægges på landbrugsjorder, hvis der ikke sker en egentlig ændret anvendelse af arealet, og hvis jorden er ren. Det kan dog kræve en landzonetilladelse efter planloven, som skal indhentes forinden. 9. Der må ikke udlægges jord i mængder, som vil udviske oprindelige, geomorfologiske landskabstræk, eller som væsentligt kan forringe områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder. 10. Jord i mængder, der kræver landzonetilladelse må som udgangspunkt ikke udlægges på lavbundsarealer, i vådområder, i økologiske forbindelser, indenfor Natura 2000-områder samt på områder, som er omfattet af naturbeskyttelse. 119

48 REDEGØRELSE Der er flere problemstillinger omkring manglende placeringsmuligheder af ren overskudsjord. I første omgang vil det blive et problem for større bygherrer, entreprenører og vognmænd, men det vil på længere sigt også være et samfundsproblem og et problem for landskabet og naturen. Opfyldning med jord i lavninger i et naturligt, kuperet terræn udjævner terrænforskellene og slører de landskabsformer, der fortæller om landskabets oprindelse og geologiske historie. Det mindsker variationen i landskabet. Opfyldning af våde lavninger, engarealer, vandhuller, mergelgrave og små søer er uheldig, fordi det forringer forholdene for dyr og planter. Oftest er disse arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, hvorfor opfyldning forudsætter dispensation. Anvendes overskudsjord til støj- og jordvolde kan det ved en uhensigtsmæssigt placering være med til at hindre udsigten over landskabet. Udlægning af jord i landzone kræver landzonetilladelse, hvis der sker en ændret anvendelse af det pågældende areal, eller hvis udlægningen af jorden vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø, herunder landskabet. For at undgå, at oprindelige geomorfologiske landskabstræk udviskes, bør det nøje vurderes, om jordudlægning bør landzonebehandles for at undgå utilsigtede ændringer i landskabet. Større mængder jord kan anbringes som jordskulpturer i bymæssige områder, som støjvolde langs større veje eller som afdækningsjord på lossepladser. Ren overskudsjord kan også anvendes til kælkebakker ved boligområder eller til andre rekreative faciliteter. Dette vil som udgangspunkt kræve lokalplanlægning. 120

49 FOTOGRAF: METTE HEIDE MIN DATTER VED STRANDEN. DET ER LIVET AT SIDDE I EN KÆMPE SANDKASSE

50 4.4 FRITID OG TURISME SOMMERHUSOMRÅDER 4. Ved etablering af nye feriecentre i sommerhusområder skal offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder ved kystområderne sikres. Vi vil fremme og videreudvikle rammerne for turist- og oplevelsesøkonomien i Guldborgsund Kommune. FAKTA Der kan, jf. planloven, ikke udlægges nye sommerhusområder inden for kystnærhedszonen, og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Der er ca sommerhuse i Guldborgsund Kommune, hvoraf hovedparten ligger i sommerhusområdet Marielyst. Sommerhusområderne er hovedsageligt udlagt og udbygget i 60 erne og 70 erne, men er siden 2005 løbende blevet suppleret med arealer ved Marielyst, Nysted, Stubbekøbing og senest i 2010 ved Gedesby, så der siden 2005 er givet plads til i alt nye sommerhuse. REDEGØRELSE Der vil i planperioden løbende blive arbejdet med at udvikle de eksisterende sommerhusområder, hvor der er mulighed og behov for dette. Samlet set er der i dag en rummelighed på ca sommerhusgrunde i kommunen, hvoraf ca. 750 er ubebyggede. De seneste udlagte områder i Gedesby og Elkenøre Nord er endnu ikke lokalplanlagt. Området rummer mulighed for at etablere 175 sommerhuse. Området vil blive udviklet, når behovet for sommerhusgrunde opstår. RETNINGSLINJER 1. Eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til sommerhus-bebyggelse og fremgår af kort Ved udlæg af nye områder skal det gennem lokalplanlægningen sikres, at områderne ikke bliver tæt bebyggede men holdes åbne, med større fællesarealer o.l. Friarealer skal derfor minimum udgøre 30 % (beplantningsbælter, søer, græsarealer, stier og andre fællesarealer). 3. På ubebyggede arealer inden for de eksisterende sommerhusområder kan der gennem lokalplanlægning tillades opført feriecentre/feriehoteller. KORT : SOMMERHUSOMRÅDER. 122

51 Der er for Marielyst blevet udarbejdet en helhedsplan. Helhedsplanen fokuserer på at bevare, udvikle og styrke kvaliteter i området og arbejder blandt andet med udviklingen af Marielyst Strandvej. Med en udvikling af netop Marielyst Strandvej er det hensigten at skabe en katalysator for området, der skal drive den videre udvikling af Marielyst. Med udgangspunkt i helhedsplanen er det hensigten, at der udarbejdes mere konkrete lokalplaner, der kan sikre det videre arbejde med helhedsplanens tanker og sikre muligheden for at realisere dem. Uden for de udlagte sommerhusområder er der flere sommerhusbebyggelser i landzone, dels langs kysten nord for sommerhusområdet Marielyst og dels umiddelbart nord for Gedser. Disse områder er ikke formelle sommerhusområder og kan i forhold til den nuværende lovgivning ikke blive til sommerhusområder. Guldborgsund Kommune har til hensigt at lokalplanlægge for disse områder, så udbygningsmulighederne i områderne kan afklares. Områderne er derfor medtaget i Kommuneplanens rammedel som fritidsboligområder i landzone. Guldborgsund Kommune ønsker i særlig grad at arbejde med en større udnyttelse af den unikke øst vendte sandstrand, med etableringen af faciliteter og anlæg der understøtter oplevelsen og benyttelsen af strand og vand. Der peges særligt på en pier, der med sammenhæng til en overgang over klit og dige, understøtter fremtidig digesikkerhed. Projektet er beskrevet i en visions- og skitseplan i Marielyst Helhedsplan. En egentlig planlægning vil ske senere. Ny bygning til 10 hotellejligheder i forbindelse med Virket Golfklub inden for ny rammeafgrænsning af eksisterende golfbane Ny bygning til 24 hotelværelser i Våbensted i den afgrænsede landsby Våbensted (SAKS BE2) Etablering af overnatningsfaciliteter i eller omkring Gedser by UDVIKLINGSMULIGHEDER I OVERNATNINGS- OG TURISME FACILITETER Til understøttelse af kommunens turistpolitiske mål er alle tidligere udlæg af udviklingsmulighederne fastholdt. Nye muligheder, som skønnes at kunne fremme kommunens turismeprofil er medtaget. Den konkrete udpegning af udvidelsesmulighederne vil ske ved en senere planlægning. REDEGØRELSE FASTHOLDTE MULIGHEDER: Udvidelse af overnatnings- og servicebygninger ved Højmølle Kro KORT : UDVIDELSESMULIGHEDER FOR NYE INITIATIVER FERIEHOTELLER /HOTELVÆRELSER. Etablering af Feriecenter i Gedesby (Kobbelsø lejren ramme Gedser 6) NYE MULIGHEDER: Marielyst er et særligt indsatsområde for Guldborgsund Kommunes turismepolitik. I Marielyst Helhedsplan beskrives 5 nedslagspunkter for fysiske investeringer, og dermed også behov for planlægning. Der peges på Torvet og Strandstrø get, som realiseres i , derudover peges på området omkring Velkomstcentret og rundkørslen, på Marielyst Strandvej og adgangen til Stranden og vand. 123

52 4.4.3 CAMPINGPLADSER OG PRIMITIVE LEJRPLADSER Guldborgsund Kommune ønsker at fremme og videreudvikle rammerne for turist- og oplevelsesøkonomien på Lolland-Falster. FAKTA En primitiv lejrplads (naturlejrplads) er en plads med få faciliteter fx i form af en shelter, et muldtoilet og adgang til drikkevand, og hvor man kan overnatte nogle få nætter ad gangen. RETNINGSLINJER 1. Eksisterende campingpladser kan tillades udvidet, såfremt de konkrete forhold på stedet ikke taler imod det. Det kan bl.a. være hensynet til natur- og landskabsforhold, hensyntagen til gældende støjgrænser, til offentlighedens adgangs- og opholdsmuligheder ved kystområder og til tilgængelighed, herunder eksisterende adgangsveje og offentlige transportmuligheder. Campingpladser skal afskærmes mod det åbne land og eksisterende bebyggelse. 2. Ved etableringen af primitive lejrpladser skal pladserne kunne fungere uden væsentlige gener for lokalområdet og natur samt landskab. Etableringen skal ske efter en afvejning i forhold til allerede eksisterende overnatningsmuligheder, hoteller, vandrerhjem, campingpladser, bed & breakfast mv. Etablering af nye primitive lejrpladser kræver en landzonetilladelse. REDEGØRELSE I kommunen findes et varieret tilbud af overnatningsmuligheder. Campingpladser og primitive lejrpladser er særligt velegnede for turister, som ønsker en billig overnatningsmulighed, og som ønsker at bruge naturen under deres ophold. De er også velegnede for turister, der ikke bruger bil som transportmiddel. Campingpladser er et vigtigt tilbud for det almene ferieog friluftsliv. Kommunen arbejder for at udvikle dette tilbud om overnatning rundt om i kommunen. Der er igangsat et samarbejde mellem repræsentanter for de eksisterende campingpladser og kommunen om at få etableret nogle privat drevne pladser i kommunen, der er særlig velegnede for autocampere. FOTOGRAF: BOYE LARSEN EN LILLE DRENG DER DUFTER TIL BLOMSTER. De primitive lejrpladser kan være kommunale eller privatejede. Pladserne må ikke benyttes til ophold med campingvogne eller autocampere. 124

53 KORT : CAMPINGPLADSER OG PRIMITIVE LEJRPLADSER (NATURLEJRPLADSER) FRITIDSHAVNE Der skabes rammer for at fastholde og udvikle det væsentlige aktiv, som fritidshavnene udgør for Guldborgsund Kommunes borgere, såvel som gæstesejlere og turister fra ind- og udland. Guldborgsund Kommune vil fremme og videreudvikle rammerne for turist- og oplevelsesøkonomien, herunder arbejde for en større sammenhæng mellem sejler- og indlandsturismen. Kommunen vil også arbejde for at synliggøre de unikke kulturelle kvaliteter, som fritidshavnene repræsenterer. FAKTA Fritidshavne i Guldborgsund Kommune defineres som havne, der ikke har væsentlig betydning som erhvervseller fiskerihavne,og hvor de væsentligste aktiviteter 125

54 knytter sig til natur- og friluftsliv samt turisme. Små private moleværker og slæbesteder, der ikke beskrives som egentlige havneanlæg i planlægningsmæssig forstand, defineres som anløbssteder. Arealanvendelse, aktiviteter og myndighedsbeføjelser i fritidshavne i Guldborgsund Kommune reguleres af et omfattende kompleks af love og bekendtgørelser med udgangspunkt i planloven, naturbeskyttelsesloven, lov om kystsikring og havneloven. En stor del af lovgivningen administreres og reguleres af kommunen. Undtaget herfra er en række bestemmelser omkring søterritoriet og havnearealer, som håndhæves af de statslige myndigheder, navnlig Kystdirektoratet, Farvandsvæsenet og Søfartsstyrelsen. RETNINGSLINJER 1. Eksisterende fritidshavne i Guldborgsund Kommune er angivet på kort Ved alle udbygningsplaner skal der ved projekternes placering og omfang tages hensyn til bevarelse af natur-, miljø- og kulturmiljøværdier samt til kysternes benyttelse til andre rekreative formål. Under fastlæggelsen af kapaciteten for både og angivelse af sejladsmulighederne må der tages hensyn til såvel projektets umiddelbare omgivelser som til eventuelt sårbare vandarealer samt Natura 2000-områder, der kan berøres af øget sejlads. Udvidelse og etablering af fritidshavne kræver endvidere tilladelse fra Kystdirektoratet. For så vidt angår anbringelse af husbåde i tilknytning til fritidshavne henvises til planlovens bestemmelser og vejledning om lokalplanlægning for husbåde til helårsbeboelse samt til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse vedrørende tilladelse til anbringelse af fartøjer, der tænkes anvendt til andet end sejlads i private fritidshavne, hvor kommunen ikke er havnemyndighed. I havneloven har 3, 4, og 15 relevans for fritidshavnene i Guldborgsund Kommune. Disse paragraffer omhandler Transportministerens myndighed til at træffe afgørelse vedr. havne. Det gælder, der hvor flere havne ligger ved samme fjord eller sejlløb og i forening skal udføre arbejder til sikring af den nødvendige vanddybde eller skal foretage isbrydning eller afmærkning af søterritoriet (havnelovens 3). Endvidere beskrives Transportministerens mulighed for at meddele påbud om forsvarlig istandsættelse af havnen eller havnens værker eller påbud om fjernelse af havne, der ikke længere anvendes (havnelovens 4). Af væsentlig betydning for fritidshavnene i Guldborgsund Kommune er havnelovens 15, hvoraf det fremgår at alle havne ved opslag skal oplyse om ordensreglementet i henhold til bekendtgørelse om standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne. 3. De kommunale lystbådehavne skal så vidt muligt drives af foreningerne omkring havnene. REDEGØRELSE Målsætningen om at fastholde og udvikle det væsentlige aktiv, som fritidshavnene udgør, er opstillet for at tilgodese bevarelse af fritidshavnene som aktive kulturmiljøer samt videreudvikle de erhvervs- og turistmæssige potentialer, der knytter sig hertil. Som eksempler på maritime aktiviteter kan nævnes Hajkutterregattaen i Nysted samt samarbejdet med Lolland Kommune om at fremme kystnære aktiviteter. Desuden er projekt Baltic Sailing gennemført med Nordtyskland som samarbejdspartner, ligesom en del af Guldborgsund Kommunes havne er blevet certificeret med hele fire stjerner som de første i Danmark. KORT : FRITIDSHAVNE. Det bør tilstræbes, at alle fritidshavnene forsynes med faciliteter og landarealer svarende til deres størrelse og anvendelse. Der skal arbejdes med en god formidling af områdernes natur- og kulturværdier samt hensynene ved færdsel til vands og på land. 126

55 4.4.5 GOLFBANER Lollandsdelen af kommunen er forsynet med en golfbane, idet der i Lolland Kommune umiddelbart op til kommunegrænsen ligger Maribo Sø Golfklub. Afgrænsningen af de enkelte baneanlæg fremgår af rammerne for lokalplanlægning. Vi vil styrke kvaliteten i udfoldelses- og oplevelsesmulighederne. Herunder, skabe nye kultur- og fritidstilbud på baggrund af behovsanalyser, give gode etablerings- og udviklingsmuligheder for kultur- og fritidsaktører og -aktiviteter. FAKTA Miljøministeriet har i 2006 udgivet vejledningen Lokalisering af Golfbaner, som sætter rammerne for udlæg/udvidelse af golfbaner. Guldborgsund Kommune har 3 golfbaner: Falster Golf Klub i Virket med 18 huller. Marielyst Golf Klub ved Marielyst med 18 huller samt en 9 hullers Pay&Play-bane. Golfklubben Storstrømmen ved Nykøbing F med 18 huller. RETNINGSLINJER 1. Ved anlæg/udvidelse af golfbaner skal der tages hensyn til områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder. 2. Der skal ved anlæg/udvidelse arbejdes med at forøge naturindholdet og offentlighedens adgang, herunder anlæg af stier. Det skal tilstræbes, at arealer til golfbaner også kan anvendes til andre former for friluftsliv, der er forenelige med golfspillet, eksempelvis vandring og cykling. 3. Det skal tilstræbes, at anlæg/udvidelse af banerne er på landbrugsområder af ringe bonitet. 4. Jordbrugsområder med særlige naturværdier skal som udgangspunkt friholdes for anlæg/udvidelse af golfbaner. 5. Udvidelse eller ny bebyggelse på golfbanerne fastsættes gennem lokalplanlægning. 6. Ved anlæg af nye golfbaner skal de placeres i tilknytning til by- eller ferieområder og under hensyntagen til muligheden for forsyning med kollektiv trafik. REDEGØRELSE Ud over de eksisterende baner rummer planlægningen plads til en 18 hullers golfbane ved Stubberup umiddelbart vest for Nysted. Golfbanen er lokalplanlagt i 2006 og afventer nu privat initiativ til realisering af projektet. KORT : GOLFBANER KOLONIHAVER Det er et mål, at kolonihaveområder fortsat skal være en mulighed for bybefolkningens rekreation og beskæftigelse i fritiden. FAKTA Kolonihaver er reguleret gennem lov om kolonihaver. Loven opererer med begreberne varige og ikke-varige kolonihaver, hvor de varige haver er beskyttet mod nedlæggelse, og derfor vil de skulle erstattes af nye ved eventuel nedlæggelse. Varige haver I kommunen er der 7 kolonihaveforeninger med varige haver: Åhaverne i Nykøbing F. Sommerlyst mellem Nykøbing F og Væggerløse. Haveselskabet Solbakken i Stubbekøbing. Haveselskabet af 2005 i Stubbekøbing. Haveselskabet af 14. marts 1919 i Stubbekøbing. Haveforeningen på Solvej i Gedser. Havekolonien Dannebrog i Sakskøbing. 127

56 Ikke-varige haver Ud over de varige haver er der flere nyttehaver i kommunen eksempelvis i Nørre Alslev og Eskilstrup, som ikke er omfattet af reglerne om varige kolonihaver. RETNINGSLINJER 1. Nye udlæg til kolonihaver kan kun ske i overensstemmelse med bymønstret eller i forbindelse med eksisterende kolonihaver. 2. Der skal ved udlæg af nye kolonihaver eller af erstatningshaver for nedlagte haver tages hensyn til områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder samt offentligheden adgang til området. 3. Nye kolonihaveområder skal placeres, så de ikke generes af forurening (eksempelvis lugt og støv) fra omgivelserne det vil sige ikke ud til motorvej, større veje eller i industriområder, hvor de kan blive udsat for forurening. tive lejrpladser, p-pladser osv.). Ny teknologi (GPS, app s til smartphones og tablets, mv.) ønskes benyttet som udbygning af den eksisterende formidling. Friluftsområde Guldborgsund søges etableret gennem frivilligt samarbejde. FAKTA Friluftsområder er områder med naturværdier, som er specielt velegnede til naturbaserede, rekreative aktiviteter. Et støttepunkt i naturen er en lokalitet med informationer og/eller faciliteter fx bænke, toiletter, p-pladser mv. for publikum, som ønsker at færdes i naturen. Spor i landskabet er vandre- og trampestier, der giver interesserede mulighed for at opleve sider af den danske natur, som ellers ikke er tilgængelig for offentligheden. Danske naturparker er større sammenhængende natur- og kulturlandskaber af regional betydning. REDEGØRELSE Det nuværende udbud af kolonihaver vurderes at være tilstrækkeligt. Såfremt der opstår behov for udlæg af nye kolonihaver, skal disse af hensyn til natur og landskab udlægges i forbindelse med byområder eller eksisterende kolonihaveområder. I forbindelse med udvidelse af terminalområdet på Gedser Havn er kolonihaveområdet på Solvej blevet reduceret i udstrækning. Det har dog ikke haft betydning for antallet af aktive kolonihaver på stedet REKREATIVE INTERESSER, STIER OG FRILUFTSOMRÅDER Guldborgsund Kommune ønsker at fremme og videreudvikle rammerne for naturoplevelser og bæredygtig turisme. Fritidsaktiviteter herunder bl.a. stier, ruter, primitive lejrpladser og adgangsveje til kysterne i det åbne land skal ske i dialog med lodsejere samt øvrige interessenter i det åbne land. Benyttelse af naturen til kultur- og fritidsformål skal ske på naturens præmisser. Sammenhængende stisystemer skal fremmes og antallet af støttepunkter øges (toiletter, bålpladser, primi- RETNINGSLINJER 1. Friluftsområderne er udpeget og angivet på kort og på hovedstrukturkortet. 2. Nye rekreative anlæg og aktiviteter kan etableres i det omfang, de ikke forringer områdernes naturmæssige kvaliteter, der er grundlaget for områdernes rekreative værdi. 3. Rekreative anlæg og aktiviteter etableres i samarbejde med lodsejere. 3. Ved ændring eller placering af nye anlæg eller aktiviteter i områderne skal det sikres, at befolkningens adgang til området og de naturbaserede rekreative interesser ikke forringes. 4. Ved nedlæggelse af jernbanestrækninger skal en fremtidig rekreativ anvendelse vurderes. 5. Ændringer af de nationale eller regionale ruter inden for Guldborgsund Kommune skal koordineres med nabokommunerne. REDEGØRELSE Kommunen har fastholdt udpegningen af friluftsområder fra Kommuneplan Kommunen arbejder løbende på at etablere rekreative områder med offentlig adgang og brugerfaciliteter på 128

57 flere af kommunens egne arealer, som fx Ravnstrup Enge og Toreby Moserne. Et andet kommunalt ejet friluftsområde er Bavnehøj Friluftsområde. I samarbejde med områdets Brugerråd arbejder Guldborgsund Kommune på at forbedre faciliteterne for brugerne af området. Desuden har Guldborgsund Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen etableret et grønt forsamlingshus i Virkethus i Hannenovskoven. STIER OG RUTER Kommunen arbejder vedvarende på at udbygge stisystemer, støttepunkter, primitive lejrpladser og skiltning hvor det er muligt, så der dannes endnu flere muligheder for naturbaserede fritidsaktiviteter. Stier og ruter i Guldborgsund Kommune formidles via www. friluftsguiden.dk. Stierne er i Friluftsguiden opdelt i cykelruter, vandreruter, rideruter og kanoruter. Kommunen arbejder med planlægning og drift af cykelruterne i kommunen. Kommunen har i samarbejde med Lolland Kommune bidraget til, at der er etableret en række lokale ruter i Naturpark Maribosøerne samt flere gennemgående regionale ruter. Derudover har kommunerne i samarbejde med bl.a. lodsejere etableret mindre stisystemer. sidste er en temacykelrute, som starter i Tyskland og pt. ender i Roskilde. Den lokale rute Paradisruten er en del af Østersøruten. Ruten mellem Nykøbing og Stubbekøbing er kun delvis skiltet. Det samme gælder ruten mellem Gedser og Storstrømsbroen. Der går 3 nationale cykelruter gennem Guldborgsund Kommune. Det drejer sig om ruterne 7. Sjællands Odde - Rødby Havn, 8. Sydhavsruten (Rudbøl (Sønderjylland) - Møn) og 9. Helsingør - Gedser. Den internationale København - Berlin følger rute 9. De nationale ruter er skiltet med hvide tal på en rød firkant. STØRRE SAMMENHÆNGENDE LOKALE RUTER Af lokale ruter kan fremhæves to cykelruter i Naturpark Maribosøerne, Røgbølle sø ruten og Søndersøruten. Kommunen søger løbende at forbedre og udvikle Sundruten, der er en cykelrute omkring Guldborgsund, og som løber mellem Nykøbing F og Guldborg på begge sider af sundet. Cykelruten Falster rundt er også en af de større sammenhængende lokale ruter i kommunen. Kommunen har samarbejdet med Naturstyrelsen, lodsejere og øvrige interessenter om at udbygge Motionsslangen omkring Nykøbing F fra at være en halv maratonrute til at blive en hel maratonrute. NATIONALE OG REGIONALE RUTER De nationale og regionale cykelruter forbinder naturområder, færgehavne og de større byer. Formålet med cykelrutenettet (der også er beregnet for gående), er at få flest mulige cyklister væk fra de trafikerede veje og dermed skabe bedre forhold for tur- og feriecyklisterne. Derfor følger cykelruterne også som hovedregel stier i eget tracé, cykelstier langs trafikveje, mindre befærdede kommuneveje uden stier samt digekroner, skov- og markveje. De nærmere ruteforløb er fastlagt efter vurdering af forholdene med hensyn til oplevelser langs ruterne, trafiksikkerhed og tryghed, belægningsstandard og vejrettighed. Der er også tilstræbt en kobling til øvrige rekreative stier, der findes i kommunen, selv om disse ikke altid er af en standard, der gør dem egnede at cykle på hele året. De regionale ruter forbinder de mindre byer i kommunen. Regionale ruteskilte er skiltet med hvide rutenumre på blå bund. Af regionale ruter kan nævnes Østersøruten og Munkevejen, den KORT : NATIONALE OG REGIONALE CYKELRUTER 129

58 Paradisruten er både en vandre- og cykelrute, der løber langs Lollands sydøstkyst fra Nakskov til Nykøbing F. Endvidere samarbejder kommunen med Naturstyrelsen om at etablere en sundhedssti på Marielyst fra Lupintorvet til stranden. Spor i landskabet søges udbygget i samarbejde med lodsejere og andre interessenter. NATURPARKER Naturpark Maribosøerne er beliggende midt på Lolland, i Lolland og Guldborgsund Kommuner. Maribosøerne er et særdeles værdifuldt naturområde, da det er det eneste søområde i Danmark, som ud over at være fredet også er vildtreservat samt udpeget som Natura 2000-område (internationalt naturbeskyttelsesområde). Endvidere er Naturpark Maribosøerne en af Danmarks ældste regionale naturparker. Naturpark Maribosøerne er den første danske naturpark, som er optaget i den europæiske naturpark-organisation Europarc Federation. Derudover er Naturpark Maribosøerne, som den første naturpark i Danmark, certificeret med Charter for bæredygtig turisme under Europarc Federation i efteråret I regi af EU projektet, der blev afsluttet ved udgangen af 2011, har Lolland og Guldborgsund Kommuner sammen med naturparkens Brugerråd udarbejdet en strategi- og handleplan, der skal bruges som redskab for Naturpark Maribosøernes drift i den 5-årige periode 2012 til I strategien og handleplanen sættes der fokus på at udvikle natur, erhverv og turisme i et samspil. Brugerrådet er sammensat af lokale organisationer og foreninger inden for fx natur, vandsport, friluftsliv, turisme og erhverv, lokale lodsejere, andre med særlig interesse for Naturpark Maribosøerne samt staten og kommunerne. Brugerrådet er særdeles aktiv i udviklingen af naturparken. Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune har i samarbejde med Brugerrådet i foråret 2012 forbedret skiltning og støttepunkter omkring Naturpark Maribosøerne. Pæle med logo og QR-kode er opsat ved alle indfaldsveje til Naturparken. Støttepunkter er blevet forbedret med handicapvenlig udsigtsplatform, handicapvenlige borde-, bænke- og toiletfaciliteter. Guldborgsund Kommune arbejder på at udvikle Friluftsområde Guldborgsund på baggrund af et frivilligt samarbejde med bl.a. lodsejere, foreninger, organisationer herunder Støtteforeningen for Friluftsområde Guldborgsund. LOMMEPARKER Lommeparkerne vil være et nyt tiltag i Guldborgsund Kommune. Lommeparker er mindre grønne områder i byer - grønne lommer til ophold og leg. Lommeparker er lokale mødesteder som regel placeret i umiddelbar tilknytning til en vej eller gade og vil derfor fungere som en del af byens liv. Lommeparker understøtter hermed tanken om at skabe en legende by for borgere i alle aldre. Lommeparker er typisk mindre end kvadratmeter. Det er tætheden af byen, funktionaliteten som byrum, indretningen af arealet og kvaliteten af de valgte materialer, som har betydning. Lommeparker kan også have en midlertidig karakter fx ved at udnytte arealer, der ikke skal bebygges inden for den nærmeste fremtid. KORT : STØRRE SAMMENHÆNGENDE LOKALE RUTER. KORT : FRILUFTSOMRÅDER 130

59 FOTOGRAF: LEIF LARSEN BLÅ HOVEDDØREN TIL FLOT RESTAURERET BONDEHUS. 131

60 4.5 KULTURMILJØER OG FREDNINGER FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER 2. Ejere af bevaringsværdige bygninger opfordres til, at vedligeholdelse og istandsættelse foregår med respekt for husets oprindelige stil og håndværkertradition. Guldborgsund Kommune vil værne om og øge kendskabet til vores kulturarv. Derfor vil kommunen gøre den lokale kulturarv attraktiv, tilgængelig og synlig for både borgere og besøgende. Kommunen vil sikre smukkere byer og byrum. Derfor vil kommunen sætte fokus på boligforbedring og bygningsbevaring gennem byudvikling og byfornyelse. FAKTA De fredede bygninger administreres af Kulturstyrelsen (dvs. staten), og de bevaringsværdige bygninger administreres af kommunen. Kommunen udpeger bygninger som bevaringsværdige. Udpegningerne sker i kommuneplanen, i forbindelse med lokalplaner eller i forbindelse med konkrete ansøgninger i de dele af kommunen, hvor der endnu ikke er foretaget en registrering. Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning, mens de bevaringsværdige bygninger har lokal betydning. En fredning gælder for hele bygningen, mens en udpegning som bevaringsværdig bygning alene vedrører bygningens klimaskærm - altså bygningens ydre. RETNINGSLINJER 1. Fredede og registrerede bevaringsværdige bygninger i kommunen kan findes på Det er dog kun bygninger med bevaringskarakterer 1-4 i SAVE-systemet, som regnes for bevaringsværdige. REDEGØRELSE REGISTRERINGER I tidligere Nykøbing F, Sakskøbing og Nysted kommuner er der udarbejdet kommuneatlas. Atlasset beskriver den historiske udvikling af bebyggelsen i kommunen og de bevaringsværdige bygningsmiljøer. Atlasset indeholder en registrering af de kulturhistoriske og arkitektoniske bevaringsværdier af samtlige bygninger opført før 1940 efter SAVE metoden. I forbindelse med lokalplaner er der ligeledes foretaget registrering af bevaringsværdige bygninger, hvor der eksempelvis foreligger SAVE-registrering for landsbyen Hesnæs. I de områder, hvor der ikke foreligger et kommuneatlas eller er udarbejdet bevarende lokalplaner eller SA- VE-registreringer i forbindelse med lokalplanlægning, findes der også mange bevaringsværdige bygninger. Der foretages løbende registrering af disse bygninger oftest i forbindelse med konkrete ansøgninger efter Byfornyelsesloven. Kulturstyrelsen kan også på eget initiativ udpege bygninger som bevaringsværdige eller efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn (et organ nedsat af Kulturministeren). Styrelsen kan beslutte, at udpegningen skal have retsvirkning som lokalplan, hvilket indebærer, at nedrivning, ombygning mv. ikke må ske uden Byrådets tilladelse. Registrering i kommuneplanen betyder, at hvis ejeren af en bevaringsværdig bygning, som er registreret med karaktererne 1-4 i SAVE-systemet, ønsker at nedrive 132

61 bygningen, skal der ske en offentlig høring, før der kan gives tilladelse til nedrivning. Der er mulighed for at søge støtte til istandsættelse og renovering af bevaringsværdige ejendomme efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. Der findes oplysninger herom på kommunes hjemmeside. Kommunen kan stille særlige krav til udførelse af projekter med støtte. Ligeledes er det kommunens målsætning, at projekter med offentlig støtte skal gennemføres med størst mulig hensyntagen til miljøet. Når der skal laves en lokalplan for et område, vil der blive foretaget en vurdering af hvilke bygninger, der skal optages som bevaringsværdige. Ejerne af de berørte bygninger vil få direkte besked i forbindelse med lokalplanens offentlige høring. Hvis bygningen er offentligt ejet, skal Kulturstyrelsen også høres. Styrelsen skal ligeledes høres, hvis en offentligt ejet bygning, som er ældre end 50 år eller har en høj bevaringsværdi (1-3 i SAVE), påtænkes solgt til private. For fredede bygninger gælder der skærpede regler. Kommunen skal kontaktes, og der skal søges tilladelse fra Kulturstyrelsen, før ændring af bygningen påbegyndes. BEVARINGSREGISTRERING (SAVE-METODEN) En bygnings bevaringsmæssige værdi vurderes ud fra en samlet vurdering af bygningens arkitektoniske, kulturhistoriske, originalitetsmæssige og miljømæssige tilstand. Desuden indgår bygningens fysiske tilstand i vurderingen. Bevaringsværdien hænger sammen med, om bygningen er et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik, om bygningstypen eller bygningsformen er sjælden, om bygningen har dannet forbillede for andre bygninger, om den er intakt, eller om udskiftninger og ombygninger er tilpasset bygningens udtryk, og endelig om bygningen er uundværlig i gadebilledet, i landskabet eller for helheden. Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker. Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren. Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det kan også være bygninger, som er så ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprindelighed. Når der senere sker ændringer med bygningen, vil karaktererne ændre sig, og der bliver muligvis behov for at korrigere bevaringsværdien. En bygning kan ved en god tilbageføring eller renovering opnå en højere karakter end ved den oprindelige vurdering KULTURMILJØER Guldborgsund Kommune ønsker, at aktiviteter i kulturmiljøområder og andre kulturhistoriske levn så vidt muligt sker i respekt for de kulturhistoriske enkeltelementer, større helheder, men også for de ydmyge spor. FAKTA Et kulturmiljø er defineret som et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. RETNINGSLINJER 1. Kulturmiljøregistreringer er angivet på kort De kulturhistoriske elementer i landskabet skal så vidt muligt bevares og i nødvendigt omfang plejes. 3. Der skal inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb (som fx skovrejsnings- og naturgenopretningsprojekter), der i væsentlig grad kan påvirke de kulturhistoriske værdier, foretages en konkret vurdering af, om sådanne indgreb vil være i strid med hensynet til kulturhistoriske interesser. 4. Aktiviteter herunder fx byggeri samt andre aktiviteter inden for kulturmiljøer, der kan ændre kultursporene, skal så vidt muligt undgås eller begrænses. REDEGØRELSE Både byerne og det åbne land, herunder bebyggelsernes placering i det åbne land, rummer en righoldig kulturhistorisk arv, der vidner om menneskets påvirkning af omgivelserne fra forhistorisk tid til nutiden. Et kulturmiljø kan fx være en jernbanestrækning med stationer, et industrimiljø eller en landsby med tilknyttede ejerlavsgrænser. Der er en særlig forpligtelse overfor en række kulturmiljøer, der i særlig grad kendetegner landsdelen: Hovedgårde og godslandskaber, bygninger og bebyggelse opført efter en særlig lokal tradition. Indsatsen skal omfatte kulturhistoriske elementer fra alle perioder fra forhistorisk tid til nutiden. Den historiske værdi kan ikke genskabes. Større ændringer af landskabets tilstand kræver fx som regel konkrete tilladelser eller accept fra myndighederne, og sådanne tilladelser vil - som hovedregel - kun blive givet, hvis 133

62 områdets kulturhistoriske værdi ikke forringes væsentligt. Bevarelse af kulturmiljøerne holder i tilgift liv i gamle håndværkerkompetencer og er af stor betydning for turisterhvervene. De registrerede (udpegede) kulturmiljøer på Falster er fastholdt fra Kommuneplan og suppleret med registrerede kulturmiljøer på Lolland. De registrerede kulturmiljøer på både Lolland og Falster i Guldborgsund Kommune kan ses på kortet nedenfor. Registreringen danner grundlag for beskyttelsen af kulturmiljøet gennem landzoneadministration, kom- mune- og lokalplanlægning mv. I bogen 24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt fra 2005 er udpeget tre kulturmiljøer på Lolland i Guldborgsund Kommune. Disse tre kulturmiljøer er tilføjet registreringen på kort. Guldborgsund Kommune fik i 2012 overdraget rådata fra Syddansk Universitet, som indeholder beskrivelser af kulturmiljøerne på Lollandsdelen af Guldborgsund Kommune. Kulturmiljøerne er tilføjet registreringen på kort. Museum Lolland-Falster har finpudset og udbygget beskrivelserne og afgrænsningerne af kulturmiljøerne. KORT : KULTURMILJØREGISTRERINGER I GULDBORGSUND KOMMUNE. 134

63 4.5.3 KIRKEOMGIVELSER Kirkerne og deres omgivelser bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet og respekteres i planlægningen. FAKTA Kirkeomgivelsesregistreringer består af kirkens fjernvirkningsområde og nærvirkningsområde. Fjernvirkning betegner den del af landskabet, hvorfra kirken opleves som et markant element, og hvor kirken har betydning for det samlede landskabsbillede. Nærvirkning betegner den del af kirkens næromgivelser i landsbyen, hvor kirken opleves som et dominerende element. Specielt for at sikre hensynene til middelalderkirkers omgivelser i det åbne land, gennemførte Kirkeministeriet i perioden fredning af kirkernes umiddelbare omgivelser. Disse fredninger omtales som kirkeomgivelsesfredninger eller Provst Exner fredninger. I Guldborgsund Kommune er der tinglyst kirkeomgivelsesfredninger omkring 45 kirker. RETNINGSLINJER 1. Kirkeomgivelsesregistreringer er angivet på kort Ved planlægning for byggeri, tekniske anlæg, skovrejsning mv. inden for kirkeomgivelser skal det så vidt muligt sikres, at oplevelsen af kirkens samspil med landskabet eller landsbymiljøet visuelt ikke væsentligt sløres eller forringes. REDEGØRELSE Guldborgsund Kommune har fastholdt udpegningen af kirkernes fjern- og nærvirkningsområder fra Kommuneplan Kirkernes samspil med landskabet og de nære omgivelser skal så vidt muligt bevares. Kirkerne har betydning som kulturhistoriske monumenter og som markante kendingsmærker i landskabet. Oftest er kirkerne middelalderlige bygninger, der er en karakteristisk del af kulturlandskabet. Det gælder både, når de er integreret i landsbyen, og når de ligger i det åbne landskab. De visuelle værdier, der knytter sig til kirkerne, kirkernes fjern- og nærvirkning, er registreret og beskrevet for samtlige kirker i kommunen med undtagelse af bykirker uden visuel betydning for det omgivende landskab. FOTOGRAF: LINDA LARSEN VÅLSE KIRKE 135

64 136 KORT : KIRKER OG KIRKEOMGIVELSESREGISTRERINGER (KIRKERNES FJERN- OG NÆRVIRKNING).

65 4.6 NATUR OG LANDSKAB JORDBRUGSOMRÅDER Guldborgsund Kommune vil understøtte en indsats, der positivt kan tilgodese både jordbrugets erhvervsmæssige vækst og en bæredygtig natur- og landskabsforvaltning. 3. Ved alle nyetableringer af enten jordbrugsbedrifter eller bebyggelser og anlæg skal eventuelle miljøkonflikter mellem jordbrugsbedrifter, bebyggelser og anlæg forsøges undgået allerede i planlægningsstadiet. Ved bebyggelser og anlæg forstås såvel bolig-, ferie- og fritidsbebyggelse som forurenende industri og lossepladser mv. 4. Der må generelt ikke etableres tekniske anlæg, anlægges veje eller foretages indgreb, der kan forringe områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder. RETNINGSLINJER 1. Jordbrugsområder er udpeget og angivet på kort og hovedstrukturkortet. Områderne er primært forbeholdt jordbrugserhvervene. Anlæg, der nødvendigvis må placeres i det åbne land, skal søges placeret i jordbrugsområderne frem for i Jordbrugsområder med særlige naturværdier. 2. Når der inddrages jordbrugsarealer til andet formål end jordbrugsmæssig anvendelse skal: Arealforbruget begrænses mest muligt. Velarronderede ejendomme, ejendomme med gode bygninger, væksthuse, ejendomme med frugtplantager, skove m.v. samt læbælter omkring frugtplantager så vidt muligt bevares. Nødvendige indgreb skal ske under størst mulig hensyntagen til de berørte landbrugsejendommes strukturog arronderingsforhold, behovet for arealer til udbringning af husdyrgødning og de foretagne bygnings- og kulturtekniske investeringer. Nødvendige arealinddragelser finder fortrinsvis sted, så de bedst egnede landbrugsjorde bevares. REDEGØRELSE I det åbne land har kommunen ansvaret for at sikre arealer til jordbrugsmæssig anvendelse, dvs. planteavl og husdyrproduktion i landbruget samt skovbrug og gartneri. Samtidig skal landskabs-, natur- og miljøinteresserne i det åbne land varetages. Kommunen skal derfor udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder, jf. Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Jordbrugsanalysen fra 2009 har ikke givet anledning til at ændre udpegningen af jordbrugsområder. Udpegningen i Kommuneplan er derfor bibeholdt. Landzonen er som udgangspunkt forbeholdt jordbrugsmæssig anvendelse. Det gælder også de områder, der i Kommuneplanen er udpeget som jordbrugsområder med særlige naturværdier. For landbrug med husdyrproduktion gælder husdyrlovens bestemmelser. Disse regler gør det muligt for kommunen at stille krav til placering og udformning af anlæg til husdyrproduktion. Hvis udvidelse eller nyetablering af en husdyrproduktion vurderes at ville påvirke miljøet i væsentlig grad, 137

66 kan projektet først realiseres efter relevante tilpasninger. Tilpasninger kan bestå i at flytte eller ændre byggeri, så det ikke skæmmer landskabet, eller der kan foretages tiltag for at reducere påvirkninger på natur og/eller naboer. Hvis et godkendelsespligtigt projekt ikke kan tilpasses, eller hvis en konkret vurdering viser, at anlægget vil påvirke omgivelserne væsentligt, kan kommunen beslutte, at projektet ikke kan gennemføres jf. retningslinjerne i husdyrloven. KORT : JORDBRUGSOMRÅDER, JORDBRUGSOMRÅDER MED SÆRLIGE NATURVÆRDIER OG ØKOLOGISKE FORBINDELSER. 138

67 4.6.2 JORDBRUGSOMRÅDER MED SÆRLIGE NATURVÆRDIER mæssigt nødvendige anlæg i øvrigt kan kun tillades under hensyntagen til områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder, og så vidt muligt efter kompenserende foranstaltninger. Jordbruget skal kunne drive erhverv, dog med hensynstagen til miljø og de særlige natur- og landskabsværdier, der bl.a. knytter sig til herregårdslandskaberne samt øvrige værdifulde kulturskabte landskaber og landskabselementer herunder værdifulde geologiske lokaliteter og kystprofiler. FAKTA De landskabselementer, der knytter sig til jordbrugsområder med særlige naturværdier, kan kort karakteriseres således: Den lange og landskabeligt meget varierede kyst inklusive lavvandede kystområder. Skovene og randzoner omkring skovene, der oplevelsesmæssigt hænger sammen. Ådale, sø- og lavbundsområder, der udgør landskabelige helheder og rummer relativt store andele af naturområder. Markante morænelandskaber, fx landskaber præget af dødis-huller, åse eller lignende. De naturelementer, der knytter sig til jordbrugsområder med særlige naturværdier, er: Arealer med beskyttet natur i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Naturfredede områder i henhold til kapitel 6 i naturbeskyttelsesloven. Områder, hvor der vurderes at være store muligheder for naturgenopretning, herunder områder der grænser op til og forbinder arealer med beskyttet natur. Natura 2000-områder på land med naturtyper, planter og dyr af international interesse. RETNINGSLINJER 1. Jordbrugsområder med særlige naturværdier er udpeget og angivet på kort og hovedstrukturkortet. 2. Der må generelt ikke etableres tekniske anlæg, anlægges veje eller foretages indgreb, der kan forringe områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder. 3. Udlæg af arealer til byvækst, herunder bolig- eller erhvervsformål samt etablering af større rekreative eller tekniske anlæg, må generelt ikke finde sted. 4. Fritliggende og driftsmæssigt nødvendige anlæg i relation til jordbrugserhvervet skal tilpasses beskyttelseshensynene mest muligt. Samfunds- REDEGØRELSE Jordbrugsområder med særlige naturværdier består af arealer i det åbne land, der er karakteriseret ved at have særlige landskabs- og naturværdier. Kommuneplan s udpegninger af jordbrugsområder med særlige naturværdier er bibeholdt. Størstedelen af arealerne i jordbrugsområder med særlige naturværdier består af jordbrug i almindelig drift og er generelt forbeholdt jordbrugserhvervet. Ved administration af planlov og husdyrlov mv. i Jordbrugsområder med særlige naturværdier skal man være opmærksom på, at de særlige naturkvaliteter i områderne ofte indebærer særlig sårbarhed og dermed kan medføre nogle særlige restriktioner for at beskytte visse naturområder og -typer STØRRE HUSDYRBRUG Nye større landbrugsproduktionsanlæg bør placeres i egnede områder i det åbne land under hensynstagen til naturbeskyttelsesinteresser og miljøforhold. Der gives mulighed for etablering af jordløse husdyrhold med placering i fx industriområder eller tæt ved motorvej. FAKTA Større husdyrbrug omfatter driftsbygninger og anlæg på husdyrbrug på mere end 500 dyreenheder og jordløse husdyrproduktioner. Etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug skal godkendes i henhold til husdyrgodkendelsesloven. RETNINGSLINJER 1. Udpegning af beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug vil ske ved et kommuneplantillæg senest et år efter, at Statens grundvandskortlægning er tilendebragt. 139

68 REDEGØRELSE Baggrunden for, at kommunen skal udpege områder til større husdyrbrug er, at landbrugsloven i forlængelse af Grøn Vækst er blevet ændret, så grænsen for hvor mange dyreenheder, der maksimalt må være på en bedrift, er ophævet. Derudover er det nu også muligt at etablere jordløse husdyrproduktioner og husdyrproduktioner på ikke-landbrugsnoterede ejendomme. Dette kan medføre, at en bedrift kan få en større lokal belastning i form af fx lugtgener, ammoniak og øget transport til og fra husdyrbruget. Derudover kan disse bedrifters bygningsmasse blive betydeligt større, så der i det åbne land kan opstå store husdyrbrug af industrilignende karakter. Ved at det nu er muligt at etablere og drive husdyrproduktion på jordløse ikke-landbrugsnoterede ejendomme, vil husdyrproduktionen kunne samles i klynger, herunder klynger omkring fælles biogasanlæg. Kommunen skal ifølge Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 foretage en positiv udpegning af egnede placeringer til store husdyrbrug. Placeringen af større husdyrbrug i et erhvervsområde er blevet undersøgt i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplanen. Virksomheder har forskellige påvirkninger på det omkringliggende miljø. I Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning er større husdyrbrug klassificeret som klasse 6-7 grundet påvirkninger af omgivelserne med støj og lugt, og den vejledende afstand til beboelser er meter. I de eksisterende erhvervsområder i Guldborgsund Kommune er det ikke muligt at placere virksomheder af denne klasse, og der er ikke ved kommuneplanarbejdet foretaget specifikke arealudlæg til denne type virksomheder. Udpegningen af områder for Større husdyrbrug skal foretages i overensstemmelse med statens udmelding til vandplanernes retningslinje 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandinteresser og indvindingsoplande. I Guldborgsund Kommune er ca. 40 procent af kommunens areal udlagt til områder med særlige drikkevandsinteresser. En sammenhængende planlægning for områder for større husdyrbrug afventer statens detailkortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Denne kortlægning forventes afsluttet for hele kommunen inden udgangen af Når grundvandskortlægningen er afsluttet for hele kommunen vil udpegningen af områder for større husdyrbrug blive foretaget ved et kommuneplantillæg senest et år efter, at Statens grundvandskortlægning er tilendebragt. FOTOGRAF: ANNE SVENDSEN LANDMÆND, DER PLØJER OG HARVER. I BAGGRUNDEN AALHOLM LADEGÅRD. 140

69 4.6.4 NATURA 2000-OMRÅDER Guldborgsund Kommune vil beskytte truede planter og dyr og bevaringskrævende naturtyper i internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). FAKTA Natura 2000-områder, er et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder særligt værdifuld natur set i et europæisk perspektiv. Natura 2000-områderne er udpeget af EU for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle samt for at beskytte naturtyper samt plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Et Natura 2000-område består af naturområder, der er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde, EF-habitatområde eller Ramsar-område med baggrund i henholdsvis Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet. En række dyre- og plantearter, der er opført på EF- Habitatdirektivets bilag IV, kræver særlig beskyttelse. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter er gældende for Natura 2000-områder og Bilag IV-arter. RETNINGSLINJER 1. Natura 2000-områderne i Guldborgsund Kommune er vist på kort samt hovedstrukturkortet. 3. I Natura 2000-områder må der ikke udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområde, 4. I Natura 2000-områder må der ikke planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i form af servicestationer, materialepladser o.l. 5. I Natura 2000-områder må der ikke planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg, tekniske anlæg og lignende, fx lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og -parker, lossepladser og anlæg for deponering. 6. I Natura 2000-områder må der ikke udlægges nye områder til råstofindvinding på land. 7. I Natura 2000-områder må der ikke træffes kommunale afgørelser i henhold til øvrig lovgivning bl.a. husdyrlov, planloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, vandløbsloven og vandforsyningsloven, der kan indebære forringelser af områdernes naturtyper eller levesteder for arterne eller kan medføre forstyrrelser, der har væsentlige konsekvenser for de arter, områderne er udpeget for eller beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter eller ødelægger de plantearter i alle livsstadier, der er opført på EF-Habitatdirektivets bilag IV. 8. I Natura 2000-områder kan der planlægges foranstaltninger, der vil medføre forbedringer af naturforholdene i området. Planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal konsekvensvurderes. REDEGØRELSE I Guldborgsund Kommune er der seks Natura 2000-områder jf. tabel Guldborgsund Kommune er ansvarlig for den del af Natura 2000-områderne, der er på land, hvilket udgør ha. Natura 2000-områderne er for landarealernes vedkommende indeholdt i Jordbrugsområder med særlige naturværdier. KORT : NATURA 2000-OMRÅDER. Gennem bestemmelser i bekendtgørelse om udpegning og administraion af internationale naturbeskyttelsesområder (mv.), naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven og de statslige naturplaner er Guldborgsund Kommune forpligtiget til at iværksætte foranstaltninger, som sikrer en gunstig bevaringsstatus for naturområder og arter i Natura 2000-områderne samt sikre, at de arter, der er opført på EF-Habitatdirektivets bilag IV, ikke 141

70 Nr. Natura område Ramsarområde EF-Fuglebeskyttelsesområde EF-Habitatområde 168 Ulvsund og Grønsund F84 H Smålandsfarvandet nord for Lolland R21 F85 H152 Guldborgsund R25 F86 Bøtø Nor R25 F82 Hyllekrog-Rødsand R25 F Maltrup Skov H Horreby Lyng H154 Listrup Lyng H Krenkerup Haveskov H Maribosøerne R24 F87 H156 TABEL : OVERSIGT OVER NATURA 2000-OMRÅDER I GULDBORGSUND KOMMUNE. beskadiges. Kommunen skal endvidere i den almindelige sagsbehandling sikre, at planer og projekter i sig selv eller sammen med andre planer og projekter ikke påvirker Natura 2000-områder væsentligt eller beskadiger bilag IV-arter ØKOLOGISKE FORBINDELSER Staten har udarbejdet en Naturplan for hvert Natura 2000-område, som trådte i kraft 8. december Med baggrund i disse planer har Guldborgsund Kommune udarbejdet en Naturhandleplan for hvert af de Natura 2000-områder, der ligger indenfor kommunens areal. Guldborgsund Kommune ønsker blå og grønne korridorer, hvor naturen kan brede sig, og hvor vi kan færdes på naturens præmisser. Derudover vil kommunen løbende vurdere behovet for revidering og nyudpegning af økologiske forbindelser. Handleplanerne, der er vedtaget i november 2012, indeholder prioriteringer af kommunens arbejde herunder forventede effekter af de enkelte initiativer. Den enkelte handleplanen indeholder et konkret indsatsprogram, der består af virkemidler som fx pleje, ekstensivering af drift, naturgenopretning mv. - målrettet i forhold til Natura 2000-områderne. Indsatsprogrammet kan også omfatte natur udenfor Natura 2000-områderne i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde målsætningen. Guldborgsund Kommune har iværksat et arbejde i dialog med lodsejerne for at gennemføre flere af de nævnte naturforbedringer inden for Natura 2000-områderne. Kommunen finder, at Naturplanerne er et godt tiltag, hvis de kan fungere sammen med aktiviteter indenfor sundhed, turisme, lokalt erhvervsliv mv. i respekt for og i dialog med lodsejerne. Guldborgsund Kommune forventer, at der etableres forretningsmæssige attraktive støtteordninger og initiativer, der fremmer lokale aktiviteter i Natura 2000-områderne. Da økonomien er altafgørende for lodsejernes medvirken, er det væsentligt at der eksisterer med fordelagtige tilskudsordninger, da den kommunale økonomi ikke kan løfte opgaven alene. FAKTA Økologiske forbindelser er korridorer i landskabet, hvor planter og dyr har særligt gode muligheder for at sprede sig. Økologiske forbindelser følger vandløbssystemer, våde og tørre naturtyper herunder skovområder, kyster, landskabsstrøg samt rasteområder for fugle. Økologiske forbindelser er medvirkende til at skabe sammenhæng mellem eksisterende og potentielle naturområder i kommunen. Høj grad af sammenhæng via økologiske forbindelser mellem enkeltstående naturområder er vigtig for at bevare og fremme naturkvaliteten i det åbne land. RETNINGSLINJER 1. Økologiske forbindelser er udpeget og vist på Kort og hovedstrukturkortet. 2. Ved planlægning og administration af areallovgivningen skal større tekniske anlæg og byvækst undgås i de økologiske forbindelser eller anlægges, så spredningsmulighederne ikke forringes. Hvor fx trafikforbindelser ud fra samlede samfundsmæssige afvejninger anlægges, så de krydser økologiske 142

71 forbindelser, skal etablering af afværgeforanstaltninger i form af faunapassager vurderes. 3. Kvaliteten af de økologiske forbindelser skal forbedres i overensstemmelse med målsætningen gennem naturpleje, naturgenopretning og tilskud til miljøvenlig drift. REDEGØRELSE For at sikre dyr og planters spredning i landskabet skal målene for de økologiske forbindelser fremmes ved restriktiv efterlevelse af ovenstående retningslinjer samt ved at fremme naturandelen i forbindelserne. I henhold til Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 skal kommunerne udpege potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Lavbundsarealer, arealer til genopretning af vådområder og skovrejsningsområder indgår heri. Guldborgsund Kommune har i kommuneplanen fastholdt Kommuneplan s udpegninger af økologiske forbindelser. Guldborgsund Kommune vil løbende i samarbejde med berørte lodsejere arbejde for at finde arealer til naturgenopretning, som kan indgå i økologiske forbindelser og i det samlede naturnetværk. Ved planlægning for anlæg af veje og andre større tekniske anlæg er det vigtigt at vurdere behovet for etablering af faunapassager, der kan afværge dannelse af nye barrierer for dyrelivets færden. I de økologiske forbindelser er det vigtigt, at det eksisterende mønster af grøfter, levende hegn og diger bevares og udbygges for at sikre dyrelivets frie færden i landskabet. Tilsvarende har udlæg af ekstensivt drevne arealer, sprøjtefri randzoner, brakarealer mv. betydning. Kommunen vil derfor søge at opretholde og udbygge disse spredningskorridorer i og omkring intensivt dyrkede arealer, eksisterende veje, jernbaner mv. vering og pleje af lavtliggende arealer, herunder ved genopretning af vådområder. FAKTA Lavbundsarealer er lavtliggende områder, der tidligere har været enge, moser, lavvandede søer og fjorde, og som i dag er kunstigt afvandede eller drænede. En stor del af lavbundsarealerne drives i dag som landbrugsområder. Udpegningen af lavbundsarealer indebærer ingen begrænsninger for en fortsat landbrugsdrift. Indenfor lavbundsarealerne er udpeget arealer, som er egnede til genopretning af vådområder med henblik på at opnå et vandmiljø af god kvalitet. RETNINGSLINJER 1. Lavbundsarealer og arealer, der er potentielt egnede til genopretning af vådområder, er vist på kort Ved planlægning og administration af areallovgivningen for byggeri og anlæg, der berører lavbundsarealer, skal fremtidig vandstandshævning, vandafledning, regnintensitet samt muligheden for en fremtidig naturgenopretning af lavbundsarealet vurderes. 3. Hvis det ikke er muligt at undgå at placere byggeri eller anlæg på lavbundsarealer, skal der tages hensyn til lavbundsarealet gennem udformningen af byggeriet eller anlægget. Fx ved terrænregulering eller ved at anlægge veje på broer. 4. Der må ikke meddeles landzonetilladelse til byggeri og anlæg mv., som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes i lavbundsarealer, der er udpeget som potentielt egnede til genopretning af vådområder. REDEGØRELSE LAVBUNDSAREALER OG AREALER TIL GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER Bosætningsområder udvikles under hensyntagen til klimaforhold (ekstrem regn, oversvømmelser, placering udenfor lavtliggende kystnære områder). Sammenhængen mellem eksisterende naturområder skal sikres og forbedres ved omlægning, ekstensi- Udpegningen af lavbundsarealer herunder de lavbundsarealer, der ved genopretning er særligt egnede til fjernelse af kvælstof og/eller fosfor, bygger på tidligere amtslige udpegninger, udpegninger i forbindelse med Vandmiljøplan II og III samt udpegninger foretaget i forbindelse med vådområdeindsatsen i medfør af Aftalen om Grøn Vækst. Ved kommuneplanarbejdet er udpegningen af lavbundsarealer, der er egnede til genopretning af vådområder, gennemgået og tilrettet i forhold til højdekurver, således at de udpegede arealer svarer til det faktiske areal i landskabet. Det samlede udpegede lavbundsareal er ikke reduceret i forhold til seneste kommuneplan. Lavbundsarealer rummer muligheder for at udvikle sig til områder, der er af stor værdi for naturen, og som 143

72 KORT : LAVBUNDSAREALER OG AREALER TIL GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER. kan forøge den landskabelige oplevelse for borgere og turister. Hvis den intensive landbrugsdrift ophører, kan arealerne overgå til vådområder eller vedvarende, ekstensivt drevne engarealer. Fugtige enge og vådområder giver mulighed for, at et naturligt plante- og dyreliv igen kan indfinde sig. For at lavbundsarealerne kan genoprettes til vådområder, skal det så vidt muligt undgås at placere anlæg og byggeri i disse områder. Genopretning af vådområder vil medvirke til at opfylde de nuværende kvalitetsmål for vandkvaliteten i bl.a. søer, vandløb og havet. Områderne vil også medvirke til at skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder og derved udbygge udstrækningen af de økologiske forbindelser og det samlede naturnetværk i kommunen. Prognoser for det fremtidige klima peger på, at vi kan forvente stigende vandstand i havet, øget nedbør samt kraftigere nedbør. Miljøministeriet og Kystdirektoratet har på denne baggrund udpeget områder, hvor der er stor risiko for ekstreme oversvømmelser. Begrebet 144

73 Oversvømmelsesrisiko dækker over kombinationen af sandsynligheden for oversvømmelse og de potentielle negative følger for sundhed, miljø, kulturarv og økonomi. I den statslige udpegning er der ikke udpeget særlige risikoområder indenfor Guldborgsund Kommunes areal. Selvom der ikke er særlige risikoområder, vil øgede vandmængder under alle omstændigheder påvirke lavbundsarealerne væsentligt, da arealerne naturligt er våde områder. Ved udlægningen af nye områder til anlæg og byggeri, fx sommerhusbebyggelse, bør de klimatiske ændringer tænkes ind, således at det så vidt muligt undgås at udlægge byggeri og anlæg i områder, hvor vandstanden i dag eller i fremtiden vil være høj. I de tilfælde, hvor det ikke vil være muligt at undgå at placere byggeri eller anlæg på lavbundsarealer, skal der tages hensyn til lavbundsarealet gennem placeringen og udformningen af byggeriet eller anlægget. Det skal sikres, at byggeriet eller anlægget berører lavbundsarealet mindst muligt, og at det ikke forhindrer mulighederne for en eventuel fremtidig naturgenopretning på hele lavbundsarealet STØRRE UFORSTYRREDE LANDSKABER Planlægningen og forvaltningen skal afspejle, at landskabsoplevelsen udgør en vigtig del af livskvaliteten for mennesker. FAKTA Større uforstyrrede landskaber defineres som områder på mindst 100 km 2, der er upåvirkede af større tekniske anlæg med nationale eller regionale funktioner. Det kan være motorveje, jernbaner, større byer/feriebyer, campingpladser på over 350 enheder, lufthavne, marinaer med plads til mindst 350 både, vindmølleparker, større enkeltstående vindmøller, store telemaster og el-ledninger, forlystelsesparker, idrætsanlæg, større råstofgrave og lignende. RETNINGSLINJER 1. Større uforstyrrede landskaber er udpeget og vist på kort Indenfor de større uforstyrrede landskaber må etablering af større tekniske anlæg generelt ikke finde sted. Samfundsnødvendige anlæg kan undtagelsesvis tillades, hvis de ikke med rimelighed kan henvises til en placering uden for områderne og da kun under skyldig hensyntagen til de landskabelige interesser. FOTOGRAF: KENNETH JENSEN EN SULTEN SOMMERFUGL. 145

74 3. Udtjente, større tekniske anlæg skal generelt ikke tillades genetableret indenfor de større uforstyrrede landskaber. FAKTA Skovrejsningsområder (positivområder) er udpegede arealer, hvor det ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning vil være mest hensigtsmæssigt, at privat skovtilplantning finder sted. Skovrejsning skal tjene en række formål, herunder at forøge træproduktionen, fremme hensynet til friluftsliv, øge biodiversiteten og sikre grundvands- og miljøbeskyttelsen. Udpegningen er retningsgivende for Naturstyrelsens administration af en række regelsæt, herunder skovloven og lov om drift af landbrugsjorder, og den i medfør af denne lov udstedte bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur. Indenfor arealer udpeget som skovrejsningsområde er der mulighed for at opnå et højere tilskud til skovrejsning end i neutralområder. RETNINGSLINJER 1. Skovrejsningsområder (positivområder) og områder, hvor ny skovtilplantning er uønsket (negativområder) er udpeget og vist på kort Øvrige arealer (neutralområder) er områder, hvor skovrejsning er mulig. KORT : STØRRE UFORSTYRREDE LANDSKABER. REDEGØRELSE 2. Inden der iværksættes skovrejsningsprojekter, skal der foretages en konkret vurdering af arealet blandt andet med baggrund i landskab, natur, kulturhistorie, friluftsliv, geologi samt drikke- og grundvandsinteresser. Den teknologiske udvikling har sat sig spor i landskabet i en grad, så vi i dag har svært ved at finde større, sammenhængende områder, der er relativt upåvirkede rent fysisk, støjmæssigt eller visuelt. Landskabselementerne kan være større eller mindre i udstrækning, og nogle kan strække sig over kommunegrænser. Guldborgsund Kommune samarbejder derfor med nabokommunerne, så varetagelsen af bevaringsværdierne i landskabet koordineres over kommunegrænserne. I Guldborgsund Kommune er der to områder med større uforstyrrede landskaber, henholdsvis Smålandsfarvandet med de nære kystområder og det sydlige Midtlolland med kystområdet indenfor Hyllekrog. Kommuneplan s udpegninger af Større uforstyrrede landskaber er bibeholdt. REDEGØRELSE SKOVREJSNING - POSITIVOMRÅDER Guldborgsund Kommune har fastholdt de udpegede skovrejsningsområder (positivområder) fra Kommuneplan Kommunen har i alt ha positivområder, hvilket svarer til 15,9 % af det ubebyggede areal i kommunen. Guldborgsund Kommune har opfyldt statens krav til kommunerne om at udpege positivområder, der svarer til % af det samlede ubebyggede areal på landsplan SKOVREJSNINGSOMRÅDER Skovrejsning søges fremmet omkring byer og byudviklingsområder for at tilgodese naturoplevelser og rekreative interesser. Kommunen har derfor ikke udpeget nye positivområder i denne kommuneplan. OMRÅDER, HVOR SKOVTILPLANTNING ER UØNSKET - NEGATIVOMRÅDER Formålet med udpegningen af negativområder, sigter mod at friholde områder, der rummer natur-, landskabs-, geologiske eller kulturhistoriske værdier, som er uforenelige med skov. Det er fx arealer i fuglebeskyttelsesområder, områder med natur-, landskabseller kulturhistoriske værdier, beskyttelsesområder omkring kirker, arealer, der er udlagt til råstofgrave- 146

75 områder, byudvikling og infrastrukturformål. Forbuddet mod skovrejsning i negativområder omfatter alle landbrugsarealer i landzone samt frijorder i byzone og sommerhusområder. Hovedreglen er, at der ikke må plantes ny skov på arealer, hvor skovrejsning er uønsket ifølge en endeligt vedtaget kommuneplan. Kommunen kan, hvor særlige forhold taler for det, give dispensation til skovtilplantning i disse områder. Guldborgsund Kommune har fastholdt den tidligere udpegning af negativområder fra Kommuneplan , men har fjernet alle fredskovspligtige arealer, der lå inden for disse. Kommunen har i alt ha, hvor ny skovtilplantning er uønsket, svarende til 18,5 % af det ubebyggede areal i kommunen. ØVRIGE OMRÅDER, HVOR SKOVREJSNING ER MULIG (NEUTRALOMRÅDER) Størstedelen af kommunens areal udgøres af neutralområder, der ikke direkte er udpeget til skovrejsningsområde, men hvor skovtilplantning heller ikke er uønsket. I disse neutralområder er skovrejsning mulig med statsligt tilskud, om end det efter gældende regler er mindre end tilskuddet i skovrejsningsområderne. KORT : SKOVREJSNINGS NEGATIV- OG POSITIVOMRÅDER. 147

76 REDEGØRELSE GEOLOGISKE INTERESSEOMRÅDER Landskaber og kystlandskaber med forskellige geologiske formationer og særlig geologisk værdi skal sikres. Derudover vil vi løbende vurdere behovet for revidering og nyudpegninger af geologiske interesseområder i kommunen. FAKTA De geologiske interesseområder er opdelt i følgende: Nationale Geologiske Interesseområder (NGI) er statsligt udpegede områder med en særlig værdi for forståelsen af Danmarks geologi og området kan være af enestående karakter på verdensplan. Regionale Geologiske Interesseområder (RGI) er statsligt udpegede områder som er af betydning for forståelsen af den regionale geologi. Lokale geologiske interesseområder (LGI) Lokale Geologiske Interesseområder udpeges af kommunen. De fortæller en geologisk historie og er med til at øge muligheden for at forstå de geologiske processer, som har været - og eventuelt stadig er medvirkende til dannelsen af det lokale danske landskab, herunder kyststrækninger. Guldborgsund Kommune skal sikre, at nye anlæg ikke forringer karakteristiske og oplevelsesrige landskaber, herunder at geologiske og andre værdifulde landskabstræk ikke sløres eller ødelægges af bebyggelse, belysning, tekniske anlæg, beplantning eller tilgroning. Ved planlægning for det åbne land skal kommunen sikre de geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi. Desuden har kommunen mulighed for at inddrage nye arealer med geologiske bevaringsværdier i planlægningen. Presset på de geologiske interesseområder er stadigt stigende i forbindelse med byudvikling og etablering af større vejanlæg. Kystsikring bør fx undgås, hvor en kystprofil er et Nationalt Geologisk Interesseområde. Geologiske interesser er ligesom andre landskabsinteresser sårbare over for råstofindvinding, opførelse af bygninger, vindmøller, master, skovrejsning osv. Nogle anlægstyper er i dag så store, at de påvirker landskabet markant og fremstår dominerende på lang afstand. Guldborgsund Kommune søger at sikre adgangen til de geologiske værdier samt adgangen til kyst- og naturområder. Tilgængeligheden kan medvirke til at øge den rekreative værdi, der også er at finde i de geologiske interesseområder. RETNINGSLINJER Udpegningen af nationale og regionale geologiske interesseområder i Kommuneplan er fastholdt, og der er ikke udpeget lokale geologiske interesseområder. 1. Inden for de arealer, som er udpeget til Nationale Geologiske Interesseområder eller Regionale Geologiske Interesseområder og vist på kort , skal der tages særlige hensyn til geologien. Byggeri og anlægsarbejder, tekniske anlæg, skovrejsning, beplantning mv., som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal søges udført på andre lokaliteter og kan kun finde sted, hvis der ikke kan findes et alternativ. Råstofgravning kan kun ske, hvis det ikke ødelægger væsentlige geologiske interesser. 2. Værdifulde geologiske landskabstræk og blottede profiler, som særligt tydeligt viser landskabets opbygning, skal søges bevaret og beskyttet. Der kan være tale om åse, dale, bakker, sletter, kystprofiler og deres sammenhænge. 3. Ved efterbehandling af råstofgrave i et område med geologiske interesser skal der tages særlige hensyn til geologien. Geologiske profiler, som bliver afdækket ved råstofgravning, skal bevares i det omfang, det er muligt. Det skal om muligt sikres, at profilerne bliver vedligeholdt efter endt råstofgravning. KORT : REGIONALE OG NATIONALE GEOLOGISKE INTERESSEOMRÅDER. 148

77 KYSTNÆRHEDSZONEN 8. I kystnærhedszonen skal nye arealer til byzone og anden byudvikling så vidt muligt placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone, samt fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse. Guldborgsund Kommune ønsker at bevare de åbne kyster, så de fortsat kan udgøre landskabelige helheder, hvor natur- og landskabsværdierne har høj prioritet. Kommunen ønsker samtidig, at områderne kan bruges til velbegrundede oftest rekreative formål. FAKTA Kystnærhedszonen omfatter kystområderne i ca. 3 km afstand fra kysten i landzone og sommerhusområder. Arealer i byzone er ikke omfattet af kystnærhedszonen, men der gælder særlige regler for planlægningen af de kystnære dele af byzonerne, jf. planlovens 11 f. Et af formålene i planloven er, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource. Kystnærhedszonen er dog en planlægningszone og ikke en forbudszone. Det betyder, at udvikling inden for kystnærhedszonen ikke er udelukket, men at det kræver en meget grundig forudgående planlægning. RETNINGSLINJER 1. Kystnærhedszonen fremgår af kort samt af hovedstrukturkortet. Arealanvendelse inden for kystnærhedszonen fremgår af hovedstrukturkortet. 2. I kystnærhedszonen må der kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. 3. I kystnærhedszonen kan der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som inddrager arealer på søterritoriet samt planlægges for særlig kystbeskyttelse. REDEGØRELSE Danmark har i forhold til sin størrelse en meget lang kystlinje. Danmarks kystområder er enestående i Europa på grund af den store variation. Det er en national interesse, at kysterne bevares, så de fortsat og som hidtil kan udgøre landskabelige helheder med høj natur- og landskabsværdi samtidig med, at de nuværende muligheder for rekreativ brug bevares og udbygges. Det åbne danske kystlandskab er en truet og begrænset ressource. Det giver Danmark et særligt ansvar for at bevare de åbne kyststrækninger. Guldborgsund Kommune er én af de kommuner i Danmark, der har de fleste km kyststrækninger pr indbyggere. Hensigten med kystbestemmelserne er at friholde kystområderne for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Udfordringen ligger i at sikre en planlægning, der både beskytter de danske kystlandskaber og ikke forhindrer en hensigtsmæssig udvikling i kommunen. Planlægningen for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen skal sikre en kvalitetsbetonet udvikling, hvor natur og landskabshensyn har høj prioritet. Den yderste del af kysten (indtil 300 m fra kysten) vil som regel være omfattet af strandbeskyttelse i henhold til Naturbeskyttelseslovens 15. Dette område er forbudszone, hvilket betyder, at tilstandsændringer herunder placering af byggeri eller andre anlæg ikke er tilladt. Naturstyrelsen administrerer strandbeskyttelseslinjen. Kystområderne afgrænses ikke af de administrative kommunegrænser, hvorfor Guldborgsund Kommune samarbejder med Lolland Kommune om forvaltningen af kystområderne i Kystnærhedszonen. 4. I kystnærhedszonen må nye sommerhusområder ikke udlægges, og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. 5. I kystnærhedszonen skal nye ferie- og fritidsanlæg lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser. 6. Nye ferie- og fritidsanlæg og større udvidelser af eksisterende anlæg skal lokaliseres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser og efter hovedprincipperne for planlægning i Kystnærhedszonen. 7. I kystnærhedszonen skal offentlighedens adgang til kysten sikres og udbygges. 149

78 150 KORT : KYSTNÆRHEDSZONEN.

79 FOTOGRAF: PETER HANSEN TUR I SKOVEN MED HUNDEN. 151

80 4.7 ØVRIG PLANLÆGNING PLANLÆGNING I RELATION TIL NABOKOMMUNER Planlægningen for Guldborgsund Kommune skal ikke ses isoleret, idet flere forhold dels berører planlægningen i nabokommunerne direkte (eksempelvis naturudpegninger), mens andre emner har en mere indirekte betydning for nabokommunerne (eksempelvis detailhandels- planlægning). NATUR OG LANDSKABSUDPEGNINGER Guldborgsund har ikke ændret væsentligt i planlægningsgrundlaget i forhold til den tidligere regionplan og kommuneplan, således er alle overordnede natur og landskabsudpegninger fastholdt langs kommunegrænserne. STISYSTEMER OG CYKELRUTER Kommunen vil i arbejdet med stisystemer og cykelruter fortsat arbejde for at disse planlægges i samarbejde med nabokommunerne. Dette skal sikre at ruterne fortsat for sammenhængende på tværs af kommunegrænsen til Lolland og Vordingborg. KOLLEKTIV TRAFIK Region Sjælland har ansvaret for den del af den kollektive trafik der går på tværs af kommunegrænserne. Det er væsentligt for kommunen at den kollektive trafik virker som et sammenhængende system, hvorfor regionens trafikplanlægning også er af væsentlig betydning lokalt. DETAILHANDELSPLANLÆGNING Planlægningen er foretaget med udgangspunkt i det grundlag der er for udvikling internt i kommunen. Der er således ikke taget højde for evt. handlende fra nabokommuner, hvor det må forventes at blandt andet handlende fra Lolland Kommune tager til Nykøbing F. Kommunen planlægger således ikke for at udkonkurrere nabokommunerne i forhold til detailhandlen. ERHVERVSUDLÆG På lige fod med vores nabokommuner planlægges der for et nyt erhvervsområde ved motorvejen, således forventes det at erhvervsarealet ved Nr. Alslev vil skulle konkurrere med kommende erhvervsarealer ved Stensved og Holeby. Det forventes dog, at den strategisk gode placering kan bidrage til vækst i området. BOLIGUDLÆG I planlægningen af boligområder tages udgangspunkt i den forventede vækst. Kommunen ligger naturligvis i konkurrence med nabokommunerne og evt. tilflyttere, men planlægningen rummer ikke yderligere udlæg end der kan forventes udnyttet i Guldborgsund Kommune. TEKNISKE ANLÆG AREALRESERVATIONER Reservationer til tekniske anlæg er fastholdt og forventes i overensstemmelse med de statslige udmeldinger fastholdt i vores nabokommuner, således at der fortsat er sammenhængende arealreservationer til forsyningsledninger og radiokædeforbindelser. TURISME Kommuneplanen rummer enkelte muligheder for nyanlæg af overnatningsmuligheder. Der er tale om få ændringer, som ikke forventes at påvirke fordelingen af turistbesøgene i området. I forhold til oplevelsescentre og friluftsinteresser, ser Guldborgsund Kommune hele Lolland og Falster som ét interesseområde. Turismen i Guldborgsund Kommune lukrerer således også på nabokommunens attraktioner. SAMMENFATNING Samlet set vurderes planlægningen for Guldborgsund ikke at tilsidesætte interesser i nabokommunerne. Planlægningen vil samtidig på flere områder være sammenhængende med planlægningen i nabokommunerne. 152

81 4.7.2 DEN REGIONALE UDVIKLINGSTRATEGI , REGION SJÆLLAND Guldborgsund Kommune er som de øvrige 16 kommuner i Region Sjælland omfattet af Regionens Regionale Udviklingsstrategi. Den regionale udviklingsstrategi har til opgave at medvirke til at skabe en dynamisk og strategisk ramme om den regionale udvikling. Den Regionale Udviklingsstrategi består af 10 målsætninger. Herunder 4 særligt interessante i relation til denne kommuneplan. Svarende til målsætning 1; at Regionens velstand skal øges, har Guldborgsund Kommune et ønske om jobvækst som kommer til udtryk i indsatsområdet af samme navn. Der er dog fokus på at løfte nogle af de potentialer der findes lokalt, i de store anlægsarbejder der foregår lokalt, turismeudvikling og landbruget, og ej med særligt udgangspunkt i hovedstadens arbejdsmarked. Guldborgsund Kommune og den regionale udviklingsstrategi har ligeledes et sammenfaldende mål, i forhold til øget uddannelse og kompetence niveau. Regionen har fokus på unikke udannelses tilbud. Guldborgsund Kommune vil gerne fremme sin status som uddannelsesby og -center lokalt og regionalt, og hilser ambitionen om innovation velkommen. Vi vil tilstræbe at etablere både internationale skoletilbud og et tilbud om en ungdomsuddannelse for elitesportsudøvere. Målsætningen modsvares af indsatsområdet Uddannelse i nærværende kommuneplan. Forholdet mellem Byer og Landdistrikter er i høj grad i fokus i denne Kommuneplan ligesom det er en målsætning i Regionens udviklingsplan at skabe Balanceret udvikling i regionen. Det er opdraget fra Kommuneplanstrategien at bymønsteret skal revideres, ligesom der skal laves en plan med fokus på landdistriktet. Kommuneplanen har fokus på de strukturelle udfordringer i landdistriktet, hvordan de udfordrer servicegeografien og hvordan det kan imødegås med et stærkere fokus på hovedbyen og perspektivområdet på Nordfalster. Og ikke mindst målsætning nr. 9 i den regionale udviklingsstrategi, som kredser om regionens internationale forbindelser og infrastrukturelle forbindelser, er relevant for Guldborgsund Kommune. Lokalt har vi stort fokus på samarbejdet med Rostock, og færgeforbindelse Gedser Rostock, som link mellem skandinavien, Øresundsregionen og Berlin og Østeuropa LANDSPLANREDEGØRELSE LANDSPLANREDEGØRELSE 2012 Miljøministeren skal efter hvert folketingsvalg fremlægge en redegørelse til brug for kommunernes og regionernes planlægning. Landsplanredegørelsen er en politisk udmelding fra regeringen og har til formål at fremlægge regeringens vision for hele landets udvikling og en overordnet stillingtagen til planlægningen i de forskellige dele af landet. Landsplansredegørelsen for 2012 er fortsat under udarbejdelse. LANDSPLANREDEGØRELSE 2010 Landsplanredegørelsen fra 2010, tager udgangspunkt i den daværende regerings udspil Danmark i Balance, der sigtede på at differentiere udviklingsmulighederne for forskellige dele af landet - og for yderområderne især. Guldborgsund Kommune har opnået en planlægningstilladelse for et erhvervsområde i Kystnærhedszonen med baggrund i den ændring af Planloven der fulgte med Danmark i Balance, og har således positivt forsøgt at udnytte de muligheder Landsplansredegørelsen og planlov-ændringerne gav. Disse plan-tiltag er imidlertid under tilbagerulning. (Idet den nye tekst endnu ikke er kendt, kommenterer vi ikke yderligere herpå nu, men vil i fald den kendes inden Kommuneplanens vedtagelse tilføje dette) HIDTIDIG PLANLÆGNING KOMMUNE- OG REGIONPLAN Hidtil har der været administreret efter Regionplan samt de 6 kommuneplaner. Guldborgsunds Kommuneplan afløser store dele af den tidligere regionplan for Storstrøms Amt (se afsnit 4.7.4), samt de 6 kommuneplaner for de tidligere kommuner der udgør Guldborgsund Kommune, samt alle tillæg til planerne. Byrådet skal jf. loven virke for Kommuneplanens gennemførelse. Hidtil har det været de tidligere byråds prioriteringer i de gamle kommuneplaner der har været gældende, men med vedtagelsen af denne nye kommuneplan får Guldborgsund Byråd sin egen kommuneplan at administrere efter. Realiseringen af kommuneplanen sker hovedsageligt gennem lokalplanlægning, den årlige budgetlægning, sektorplanlægning og byggesagsadministration som virkemidler til at realisere planens mål og bestemmelser. Guldborgsund Kommune har de seneste år fulgt den linie der har været i de gamle planer, og har ikke på væsentlige punkter ændret ved grundlaget i kommunens korte levetid. Kun kommuneplantillægget for et nyt Statsfængsel på Nordfalster har væsentligt ændret plangrundlaget. DE HIDTIDIGE OVERORDNEDE PLANER Region- og Kommuneplaner, der afløses af indeværende plan. 153

82 Kommuneplan samt følgende kommuneplantillæg, beregnet fra nov. 2009: Kommuneplantillæg 1 Erhverv ved Nørre Alslev maj 2010 Kommuneplantillæg 4 Skydebane ved Eskilstrup - 9. sep 2010 Kommuneplantillæg 5 Solvarmeanlæg dec 2010 Kommuneplantillæg 7 Lokalcenter Nordlige Østerbro okt 2010 Kommuneplantillæg 3 Offentlige formål - fritidsanlæg jan 2011 Kommuneplantillæg 6 Blandet erhvervs og boligområde Nørrebro jan 2011 LOKALPLANER VEDTAGET I GULDBORGSUND KOMMUNE I forhold til realisering af Kommuneplanerne har Guldborgsund siden nov vedtaget følgende lokalplaner: Lokalplan 135 Fritidsområde ved Bøtø Marielyst Lokalplan 126 Boliger og butikscenter ved Stengade Lokalplan 123 Asfaltfabrik v. Nørre Alslev Lokalplan 137 Butikscenter - Nykøbing F Bymidte Lokalplan 129 Kringelborg Kommuneplantillæg 9 Offentlige formål maj 2011 Lokalplan 114 Byudvikling Stubbekøbing Vest Kommuneplantillæg 10 Stouby Lejren, feriebebyggelse jun 2011 Lokalplan 127 Skydebane ved Eskilstrup Kommuneplantillæg 8 Marielyst sommerhusbebyggelse maj 2011 Lokalplan 143 Detailhandelslokalcenter Nordlige Østerbro Kommuneplantillæg 12 Mindre vindmøller (husstands-, mini- og mikromøller) 13. okt 2011 Kommuneplantillæg 14 Erhvervsformål til realisering af Lokalplan nr mar 2012 Kommuneplantillæg Ændring af aktiviteter på Special Waste system A/S dec 2011 Lokalplan 142 Solvarmeanlæg Sydfalster Varmeværk Lokalplan 136 Udvidelse af Sakskøbing Sukkerfabrik Lokalplan 139 Parcelhuse i Gundslev Lokalplan 141 Havnearealer i Gedser Kommuneplantillæg 15 Campingplads ved Flintinge Byskov feb 2012 Lokalplan 145 Blandet byområde Nykøbing F Kommuneplantillæg 17 Butiksområde ved Marielyst Strand udstykningen dec 2012 LOKALPLANER Der er i dag ca. 330 gældende byplanvedtægter og lokalplaner som regulerer anvendelse og bebyggelsesforhold lokalt i en række delområder i kommunen. Afgrænsninger og selve lokalplanerne kan findes på kommunens hjemmeside ( Det er oftest udviklingen der afgør behovet for nye lokalplaner, hvis nye initiativer (offentlige såvel som private) er i overensstemmelse med kommuneplanen, skal byrådet snarest udarbejde et forslag til lokalplan og fremme sagen mest muligt. Byrådet har samtidig mulighed for at modsætte sig forhold der er i uoverensstemmelse med kommuneplanen, dette forudsætter samtidig udarbejdelse af en ny lokalplan, med retningslinier for hvordan området kan udnyttes. Lokalplan 131 Facade- og skiltelokalplan Marielyst Lokalplan 148 Ny butik og sommerhuse på Marielyst Lokalplan 146 Campus Bispegade Lokalplan 149 Feriebebyggelse, Svalevej Marielyst Lokalplan 153 Fritid, Camping og Mini-zoo ved Bøtø Marielyst Lokalplan 151 Boligområde Christiansmindevej, Stubbekøbing Lokalplan 154 Karreen Frisegade, St. Kirkestræde mv. 154

83 Lokalplan 147 Dagligvarebutik, Brogade, Sakskøbing Lokalplan 138 Statsfængsel på Nordfalster Lokalplan 156 MC-Camping - Flintinge Lokalplan 152 Udvidelse af Guldborgsund Elementfabrik Lokalplan 161 Detailhandelslokalcenter Stovby Ringvej MILJØVURDERING enkelte område i forhold til ABCD(E)-udpegningen er denne ændring af plangrundlaget til gavn for befolkningen, samtidig med at det sikrer virksomhedernes drift. Tilgængeligheden til erhvervsområderne med kollektiv trafik bør indtænkes ved udformning og lokalisering af arealerne. Ændringerne vil kunne bidrage til mindskelse af transportarbejdet, hvilket gennem mindskelse af CO 2 udslippet er til gavn for klimaet. Mulighederne for en fremtidig tilkobling til banenettet af det nye område ved Eskilstrup fremtidssikrer også erhvervsudlægget i forhold til eventuelle ændrede præferencer i forhold til infrastrukturen. Der skal tages landskabshensyn ved udlæg og byggeri af erhvervsområderne. Planen indeholder ikke vurdering af de nye udlægs relation til landskabet og kulturmiljøet, hvilket bør være en central del af den efterfølgende planlægning for området ved Eskilstrup. I henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer skal der foretages en screening af kommuneplanforslaget i forhold til en evt. miljøvurdering. Det er gennem en screening af Forslaget til Kommuneplan vurderet at planen skal miljøvurderes. Miljøvurderingen har til formål at fremme en bæredygtig udvikling omfattende alt fra biologisk mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer. Afrapporteringen følger de krav, der er opstillet i lovens i bilag 1, jfr. 7. Miljøvurderingen er ikke en vurdering af det samlede forslag til kommuneplanen, men en vurdering af de områder som indeholder væsentlige ændringer af plangrundlaget i forhold til de tidligere gældende kommuneplaner og regionplanen. Kommuneplanforslaget er blevet screenet i forhold til hvor der er væsentlige ændringer som bør miljøvurderes. På baggrund af screeningen behandles følgende temaer i miljøvurderingen: Erhvervsstruktur Turisme Biogasanlæg Større husdyrbrug I forlængelse af miljøscreeningen er der udarbejdet en miljøvurdering af Kommuneplanforslaget. Den kan hentes på kommunens hjemmeside. Konklusionerne fra miljøvurderingen er gengivet nedenfor. MILJØVURDERINGENS KONKLUSIONER ERHVERVSTRUKTUREN Gennem placering af virksomheder og udvikling af det TURISME De nye turismeudlæg har baggrund i aktuelle, konstaterede og sandsynlige forventede behov. Udlæg skal dække forventede potentielle behov. Udlæggene til turismeformål er i en mindre skala og vil ikke have en negativ indvirkning på natur, klima og bevaringsværdier. OPFØLGNING Der har ikke været behov for at pege på afbødende foranstaltninger i forhold til kommuneplanforslaget. Der vil dog være en løbende overvågning via kommunens sektorplaner. Ved næste kommuneplanrevision vil der blive fulgt op på, om udviklingen har været som forventet. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner vil der som minimum blive foretaget en miljøscreening og i forbindelse med større bygge- og anlægsarbejder, der er omfattet af bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov omplanlægning som minimum en VVMscreening. BIOGASANLÆG OG STØRRE HUSDYRBRUG BIOGAS Generelt er der mange gode grunde til at etablere biogasanlæg. Fx kan nævnes positive miljø- og klimamæssige effekter. Anvendelsen af biogas som energikilde kan bidrage til at reducere C02 emissionen i større eller mindre grad afhængig af, hvilken energikilde den erstatter, hvilket er godt for klimaet. Derudover kan store mængder organisk affald udnyttes, og næringsstoffer kan gen- 155

84 anvendes, hvilket er godt for miljøet. Endvidere kan det give færre lugtgener fx ved forårsudbringningen af husdyrgødning mv., hvilket er en fordel for naboer til husdyrbrug. Derudover skal større husdyrbrug samt jordløse husdyrproduktioner godkendes i henhold til husdyrgodkendelsesloven. I den lovpligtige husdyrgodkendelsesproces indgår bl.a. offentliggørelse af ansøgningsmaterialet og nabohøring inden endelig afgørelse meddeles. Under godkendelsesprocessen vil kommunen derudover fx tage hensyn til udledninger, landskab, natur, infrastruktur, byudvikling og naboer. I kommunens Klimaplan fra 2009 fremgår bl.a., at kommunen ønsker at øge produktionen af biogas til el og fjernvarmeproduktion bl.a. for at medvirke til at nedbringe CO2 udledningen. En eventuel øgning i brugen af biogas som energikilde er således i overensstemmelse med kommunens klimamål. De miljømæssige ulemper, der kan være ved etablering af biogasanlæg, kan fx være lugtgener for mennesker, der bor i nærheden af biogasanlæg. Det kan være støjgener på grund af øget transport af bl.a. husdyrgødning til og fra biogasanlægget, samt risiko for at landskabet skæmmes af et stort teknisk anlæg i det åbne land. Dertil kan siges, at placeringen af biogasanlæg vil ske i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplanen samt relevant lovgivning. Bl.a. skal biogasanlæg over en kapacitet på 30 tons biomasse miljøgodkendes i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Derudover vil kommunen ved den konkrete lokalisering af biogasanlæg følge statens anbefalinger om at biogasanlæg som udgangspunkt skal placeres mindst 500 m fra boliger, at der tages hensyn til beliggenheden af biogasanlægget i forhold til gødningsproduktionen, at der tages hensyn til beskyttede naturområder og landskaber, kulturmiljøer, fortidsminder samt vej- og tilkørsels forhold. Derudover er det vigtigt, at alle interessenter som fx landbrug, industri, borgere, forsyningsvirksomheder mv. involveres så tidligt i processen som muligt. Kommunen vil gøre brug af Naturstyrelsens biogasrejsehold, hvis behovet opstår. Biogasrejseholdet yder gratis service til kommunerne om planlægning for etablering af biogasanlæg, om placeringshensyn samt om konkrete forespørgsler. STØRRE HUSDYRBRUG Som følge af Grøn Vækst er det siden 2011 blevet obligatorisk for kommunerne at udpege arealer til beliggenheden af større husdyrbrug på mere end 500 dyreenheder samt jordløse husdyrproduktioner. Større husdyrproduktioner kan medføre større lokal belastning som fx lugtgener, ammoniakudslip og øget transport til og fra husdyrbruget. Det kan også skæmme landskabet i det åbne land på grund af bedriftens industrilignende karakter. Kommunen vil følge statens anbefalinger, som bl.a. er, at søge at etablere større husdyrbrug samt jordløse husdyrproduktioner omkring fælles biogasanlæg, hvis muligt. 156

85 FOTOGRAF: BIRTHE LEIRE EN DAME DER TAGER BILLEDER AF ROSER LIGE SOM OS ANDRE. 157

86 158 FOTOGRAF: MAIKEN BONDE

87 159

88 GULDBORGSUND KOMMUNE PARKVEJ NYKØBING FALSTER TLF KORT KORT OG MATRIKELSTYRELSEN